Arbejdsmedicinsk Klinik

Transkript

1 MEDICINSK CENTER Præsentation af Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2006

2 2

3 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, oktober Øverste række fra venstre 1. reservelæge Camilla Bang, reservelæge Katja Hey, og psykologkonsulent Charlotte Elsnab. Mellemste række fra venstre ledende overlæge Rolf Petersen, overlæge Carsten Franck og afdelingslæge Mogens Christiansen. Nederste række fra venstre lægesekretær Mette Bonde Petersen, lægesekretær Birthe Permin, ledende lægesekretær Signe Andersen og lægesekretær Lotte Hansen. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik er en selvstændig afdeling i Medicinsk Center, Sygehus Vestsjælland og er Vestsjællands Amts specialafdeling for Arbejdsmedicin. Med amternes nedlæggelse og etableringen af Region Sjælland d bliver klinikken en selvstændig klinik i Sygehus Vest, der bliver sygehus for det område, der indtil 1. januar er Vestsjællands Amt. Arbejdsmedicinsk Klinik fortsætter derfor med at have samme funktion som hidtil. Indenfor den øvrige del af arbejdsmiljøapparatet er der de sidste år sket væsentlige ændringer. Arbejdstilsynet er blevet regionaliseret og har fået nye opgaver med bl.a. screening af virksomheder. BST-pligten er under afvikling og kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomhederne under ændring. Disse ændringer øger behovet for en velfungerende arbejdsmedicinsk klinik, der kan opfange helbredsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet lokalt enten via henvisning fra de praktiserende læger eller fra arbejdsmarkedets parter og dermed være med til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Sygdomsmønster De senere år er antallet af psykiske arbejdsskader steget, og disse udgør nu ca. 10% af de skader, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik. En særlig gruppe er gravide, der undersøges med henblik på at afklare, om deres arbejdsmiljø udgør en risiko for den gravide og hendes foster. Indenfor de øvrige diagnosegrupper er henvisningsmønstret stort set uforandret fra tidligere og det samme er de brancher, hvorfra patienterne kommer. De henviste kom- 3

4 mer fra byggeindustrien, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern og metalindustrien og plejesektoren. Det vi fortsat ser er de traditionelle arbejdsmiljøproblemer indenfor disse brancher. Arbejdsmedicinsk Klinik vil derfor også i fremtiden have opgaver inden for disse traditionelle arbejdsmiljøproblemer med tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, kemiske påvirkninger, vibrationer og støj. Hertil kommer nye arbejdsmiljøproblemer i takt med den teknologiske udvikling, og måske ikke mindst ændringerne i den måde arbejdet organiseres på. Forskning og udvikling Arbejdsmedicinsk Klinik indgår sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, Bispebjerg og Køge i et murstensløst center for indeklima og stressforskning. Centret beskæftiger sig med at opbygge viden om indeklimarelaterede symptomer. I samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmedicinsk Klinik i Køge har Klinikken i Slagelse medvirket til etablering af ny viden om indeklimaets påvirkning af øjet. Samarbejdet har resulteret i artikler offentliggjort i flere nationale og internationale tidsskrifter. Fremtiden Med dannelsen af de nye regioner vil sundhedsvæsenet få en anden organisering. De overvejelser, der kan blive angående arbejdsmedicinens organisering i den nye region Sjælland, bør omfatte de fordele, der fås ved centralisering og specialisering, og de fordele der findes ved lokal forankring med kendskab til arbejdsmiljøapparatet lokalt, kontakten til de praktiserende læger, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst til de virksomheder, hvorfra patienterne kommer. Skal der ske ændring i placeringen af arbejdsmedicin i regionen, må det sikres at tilgængeligheden for patienterne er god og mulighederne for rekruttering af kvalificeret personale er optimale. Oktober 2006 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Klinikchef, ledende overlæge ph.d. 4

5 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Patientundersøgelser 7 Sygdomsmønstret 8 Udviklingen i sygdomsmønstret 10 Branchetilhørsforhold 11 Geografisk tilhørsforhold 12 Tilknytning til arbejdsmarkedet 13 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 14 Forskning og Udvikling 15 Virksomhedsrettede undersøgelser af Indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet 16 Samarbejdspartnere 19 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 19 5

6 6

7 600 gruppe-us.*) enkelt-us *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Patientundersøgelser Antallet af personer, der henvises og undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været nogenlunde uændret de sidste 10 år, dog med en stigning i 2005 og som fortsat er stigende i Antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning har ligget mellem 375 og 400 pr. år (de blå søjler). Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget mellem 50 og 100 (de bordeaux søjler). Det samlede antal undersøgte har været knapt 500, dog 555 i 2005 og 405 i første halvår af Omkring 65% af patienterne blev i 2005 henvist af egen læge. Resten blev henvist af fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, BST og andre sygehusafdelinger. 7

8 Forgiftning (0,4%) Cancer (1,8%) Reproduktion (7,1%) Psykisk (7,6%) Andet (10,0%) Centralnervesystem (1,1%) Perifere nervesystem (3,8%) Sanseorganer (0,9%) Hvide fingre (3,1%) Indeklimasyndrom (0,9%) Luftveje (6,9%) Hud (2,7%) Bevægeapparat (53,8%) Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2005 Sygdomsmønstret i 2005 Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen må formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme (bortset fra hørelidelser og hudsygdomme) i Vestsjællands Amt, men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kan være arbejdsbetingede. Den største gruppe (54%) var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især ses hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren, især sygehjælpere på plejehjem. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende ses hos personer med ensidigt gentaget præcisionsarbejde, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med præcisionskrævende montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue ses hos personer med uvarieret kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udskæring og udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit ses især hos personer, der arbejder med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har øget risiko for denne sygdom. Syv procent af de undersøgte var gravide, der henvistes til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 7% og heraf havde ca. en tredjedel astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalindustrien og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr har især risiko for at udvikle arbejdsbetinget astma. Endelig har personer udsat for mere uspecifikke irritative påvirkninger som svejsere øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. 8

9 Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i %. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. Tre procent af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hovedsageligt hos de privatpraktiserende hudlæger, der foretager anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, der oftest kan afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjællands Amt vurderes derfor at være langt større end 4%. Hvide fingre fandtes hos 1% af de undersøgte. Tendens til anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/armvibra-tioner. De faggrupper, der rammes heraf, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jern- og metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem (5%) var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom (indeklemning af nerve til fingrene), der ses hos personer med ensidig belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/ armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 2% og udgjordes hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 1% af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikken. Som det ses udgjorde sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For ca. 15 år siden var disse sygdomme dominerende, især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 56% af de patienter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser. Dette på trods af de bestræbelser, der gøres for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige, uanset om de har ført til sygdom eller ikke, tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det forhold at kun 56% af de undersøgte havde en arbejdsbetinget sygdom og 44% ikke havde nogen arbejdsbetinget sygdom, kunne få nogle til at mene, at for mange er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. For at opfange så mange arbejdsbetingede sygdomme som muligt skal der imidlertid også henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvis der er mistanke men ikke sikkerhed for at sygdommen er arbejdsbetinget. Det kan også være værdifuldt at få afklaret, at en sygdom ikke er arbejdsbetinget. 9

10 % 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder/arm sygdomme Rygsygdomme Gravide År 2000 År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Vibrationsskade Figur 3. Fordeling af udvalgte diagnosegrupper blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Udviklingen i sygdomsmønstret I figur 3 er vist, hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Som det fremgår er der i 2005 sket en betydelig stigning i antallet af patienter med sygdomme i nakke/skulder og arm. Stigningen skyldes især et øget antal henviste med skuldersygdomme måske fordi der er blevet større opmærksomhed omkring sammenhængen mellem skuldersygdomme og belastninger i arbejdet. Den næststørste gruppe var rygsygdomme. De tidligere års stigninger i andelen af rygsygdomme er aftaget, og de sidste par år har antallet været konstant. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft, er begyndt at have en virkning. Antallet af patienter med psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø steg fra Siden har antallet nogenlunde konstant og udgjorde i %. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte uforandret i forhold til tidligere år. 10

11 Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Anden industri Plejehjem Transportvirksomhed (herunder postvæsenet) Kemisk industri Sundhedsvæsen Privat og Offentlig administration Øvrige brancher Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Undervisning Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 Figur 4. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Branchetilhørsforhold I figur 4 ses fordelingen på brancher af alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden 1999 til Som det ses er fordelingen i stort set den samme som i perioden Størstedelen af de undersøgte kom fra byggebranchen. På landsplan var 6,1% af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget i byggebranchen i Personer i byggebranchen var således overrepræsenteret med en faktor 3. Den næststørste branche var nærings- og nydelsesmiddelindustrien, hvorfra 11,7% af de undersøgte kom. På landsplan var 3,0% beskæftiget i nærings og nydelsesmiddelindustrien i Denne branche var således overrepræsenteret med en faktor 4. I denne branche var det især gruppen af slagteriarbejdere, der var årsagen til overrepræsentationen. Jern- og metalindustrien var den tredjestørste gruppe af undersøgte og var overrepræsenteret med en faktor 2. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som var overrepræsenteret blandt de undersøgte. I disse brancher kan der fortsat gøres meget forebyggelsesmæssigt. 11

12 Figur 5. Bopælskommune for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Geografisk tilhørsforhold Arbejdsmedicinsk Klinik er amtets specialafdeling for arbejdsmedicin og dækker hele Vestsjællands Amt. I figur 5 ses hvor mange personer, der blev henvist pr indbyggere fra hver af amtets 23 kommuner i perioden For anskuelighedens skyld er kommunerne opdelt i 3 grupper efter henvisningshyppigheden med ca. 1/3 af kommunerne i hver. Som det fremgår, blev der henvist patienter fra alle kommuner i hele amtet og ikke mindst fra de vestlige og nordlige kommuner. 12

13 I arbejde Sygemeldt Arbejdsløs Førtidspension Andet Efterløn/folkepension Uoplyst Revalidering 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 % Figur 6. Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Tilknytning til arbejdsmarkedet Som det ses i figur 6 var over halvdelen af de undersøgte i arbejde på undersøgelsestidspunktet. Lidt over 25% var sygemeldte. Det store flertal havde således en tilknytning til arbejdsmarkedet. En væsentlig aktivitet i forbindelse med undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik er at vurdere de undersøgtes arbejdsevne. Hos personer med en arbejdsbetinget sygdom består opgaven i at vurdere hvilke påvirkninger den pågældende kan tåle, således at han eller hun kan fortsætte i et arbejde. I nogle tilfælde anbefales jobskifte. Dette gælder f. eks. bagere, der har udviklet melallergi. I andre tilfælde kan arbejdet fortsættes med forskellige begrænsninger. I perioden har Arbejdsmedicinsk klinik deltaget i undersøgelse af, hvilken rolle Arbejdsmedicinsk Klinik eventuelt kan spille i den mere generelle bestræbelse, som kommunerne er involveret i med hensyn til at fastholde flest muligt i arbejde. Denne aktivitet gælder også personer, der ikke har en arbejdsbetinget sygdom. Arbejdsmedicinsk Klinik vurderer at kunne yde mest for personer med fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet og som har arbejdsrelaterede sygdomme indenfor sygdomsgrupperne: Bevægeapparatsygdomme, luftvejssygdomme og hudsygdomme. 13

14 Formidling Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til vores samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidler vi ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. I 2003, 2004 og 2005 har det drejet sig om: Psykiske arbejdsskader Arbejdsskadereformen Sunde børn - også når mor går på arbejde Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til klinikken. Emnerne uddybes efterfølgende ved tema eftermiddage, som vi afholder på Slagelse Sygehus. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, BST og kommuner. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene lægger vi stor vægt på dialog mellem deltagerne og oplægsholdere. Man kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus på klinikkens hjemmeside på 14

15 Forskning og udvikling Center for indoor environment and stress research I 2002 oprettede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS) som et såkaldt murstensløst center. ( De fire institutioner repræsenterer mange års international forskning i indeklima. De har samtidig bred praktisk erfaring i undersøgelse af enkeltpersoner og i håndtering af sager på virksomheder med grupper af ansatte med formodede indeklimasymptomer samt erfaring i risikovurdering og kommunikation af risici. Centrets overordnede mål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima i Danmark og at arbejde med metoder til måling, håndtering og forbyggelse af indeklimaproblemer. Dette samarbejde har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer og det psykiske arbejdsklima samt eventuelle symptomer blandt de ansatte. Skemaet er valideret, dvs. testet, så det vides at måle de nævnte ting. Arbejdsmedicinsk Klinik har i centret udført dokumentationsopgaver, forskning og etableret en fælles database for projekter gennemført i regi af de indgående klinikker med anvendelse af Glostrupskemaet. Siden 2001 har Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse haft et forskningssamarbejde med Indeklimasektionen på Arbejdsmiljøinstituttet i København vedrørende øjenirritation hos kontoransatte. Arbejdet har ført til publicering af en række oversigtsartikler i såvel nationale som internationale tidskrifter vedrørende årsager, hypoteser og fysiologiske modeller til belysning af forekomsten af irritation og tørre øjne i kontormiljøer. Nyere forskningsaktiviteter på Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Biomedicinsk undersøgelse af tørre øjne Christiansen ML, Franck C, Petersen R. Indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet på hospitaler og kontorer. Forskningsrapport, Arbejdsmiljørådets Service Center, Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by indoor pollutants an in-deph approach. Proceedings of the 9 th International Conference on Indoor Air Quality and Climate, Monterey, California, June 30 July , Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by occupational factors and indoor air pollution. The 27 th International Congress on Occupational Health, Iguassu Falls, Brazil, February Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office environment hypotheses, causes and a physiological model. Scand J Work Environ Health. 2003; 29(6): Peder Wolkoff, Jacob K Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Giver tør luft irriterede øjne i kontormiljøet? HVAC nr ; Carsten Franck, Mogens Christiansen. Videnskabeligt foredrag: Tearfilm physiology in the office environment. Øresundsmøde på AMK Slagelse, maj Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment desiccates the eyes? Indoor Air. 2006;16: Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment disiccated the eyes? The 28 th International Congress on Occupational Health, Milano, Italy, June Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Evaluering af selv-rappoteret øjenirritation ved hjælp af objektivt målt øjenirritation i biomikroskop. Seminar om spørgeskemaer i indemiljøer hvad fortæller de? Arbejdsmiljøinstituttet 28. september Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Udtørrer det moderne konormiljø øjnene? Øresundsmøde på AMK Bispebjerg, oktober Peder Wolkoff, Jacob K. Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Ugeskrift for Læger 2006; 45: Rolf Petersen. Formand for bedømmelsesudvalget for Christina Funch Lassens Ph.d. afhandling: Computer work and development of pain and disorders in elbow, wrist and hand Rolf Petersen. Medforfatter til DASAM s 25-års jubilumsskrift,

16 Virksomhedsrettede undersøgelser af Indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2003 foretaget 6 større undersøgelser med i alt lidt under 550 personer på et gymnasium, en specialskole, en psykiatrisk institution, en psykiatrisk afdeling, en børneafdeling og en sengeafdeling i Vestsjællands amt. Undersøgelserne er kommet i stand efter ønske fra virksomhedernes sikkerhedsorganisationer. Undersøgelsesresultaterne er blevet formidlet i rapportform og på møder med sikkerhedsorganisation og evt. medarbejdere. Undersøgelserne bliver udført efter lægevidenskabelige principper som tværsnitsundersøgelser (såkaldte øjebliksbilleder), hvor det standardiserede Glostrupskema er anvendt som måleinstrument for forekomsten af følgende fire dimensioner af betydning for indeklimaproblematik: Indeklimasymptomer Oplevelse af indeklimaet Allergi- og infektionssygdomme Psykisk trivsel Som reference til undersøgelserne er der anvendt Center for Indeklima og Stressforsknings normalmateriale baseret på 3500 ansatte fordelt på 41 tilfældigt udvalgte danske ikke-industrielle virksomheder. Der er overvejende tale om kontorvirksomheder, hospitaler og undervisningsinstitutioner. Som sammenligningsgrundlag er der for de enkelte undersøgte parametre dels valgt medianen, dels 90%-percentilen. De følgende 4 figurer illustrerer anvendelsen af normalmaterialet i et fiktivt tilfælde på en virksomhed uden særlige indeklimaproblemer. Medianen for en given parameter er den værdi, som deler virksomhederne i to lige store grupper. Eksempelvis fremgår det af figur 7, at medianen for øjenirritation/ kløe/tørhed er 8%. Der er altså på halvdelen af de 41 virksomheder rapporteret en hyppighed af disse øjensymptomer på mindre end 8% og på den anden halvdel en højere hyppighed. 90%-percentilen for parameteren er på tilsvarende vis den værdi, som deler virksomhederne i de 90% bedste og de 10% dårligste. 90%-percentilen for øjenirritation/kløe/tørhed er 16%, se samme figur. Indeklimasymptomer omfatter en række Figur 7 Symptomer % Øjenirritation/kløe/tørhed Næseirritation/kløe/tørhed Stoppet/løbende næse Irritation i svælget/tørhed Hæshed Hoste Hvæsen og piben i brystet Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder/arme Tør/blussende hud i ansigt Unaturlig træthed Hovedpine/tung i hovedet Koncentrationsbesvær Median 90 % percentil Virksomhed 16

17 uspecifikke symptomer fra slimhinderne i øjne, næse og svælg, luftvejssymptomer, tør hud samt almensymptomer i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er af WHO vurderet at forekomme hyppigt på ikke-industrielle arbejdspladser. I figur 7 er alle parametre tæt på medianen. Oplevelsen af indeklimaet afspejler de ansattes vurdering af fx luftkvalitet, støj, termiske forhold og personbelastningen, se figur 8. Figur 8 Oplevelse af indeklimaet % Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding/reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold Landsgennemsnit 90 % percentil Virksomhed Baggrunden for at medtage allergi- og infektionssygdomme i undersøgelserne er, at disse sygdomme og tilstande ofte i sig selv er forbundet med følsomme, irriterede og tørre slimhinder. De vil dermed kunne bidrage til en højere forekomst af indeklimarelaterede symptomer fra øjne og øvre luftveje. Se Figur 9 Infektioner, andre sygdomme og allergier i % Influenza Forkølelse Bihulebetændelse Astma Allergisk snue/høfeber Eksem knæ/albuer, barnealder Gentagne bihulebetændelser Kronisk bronkitis Pollen Dyr Støvmider Mug/skimmelsvampe Nikkel Anden allergi Median 90 % percentil Virksomhed 17

18 figur 9 Den psykiske trivsel i arbejdsmiljøet er vurderet på en 6-punktskala ud fra svarene på spørgsmål om, hvor krævende man synes ens arbejde er, hvilken tid og ressourcer der er til rådighed til at udføre arbejdet samt hvor stor indflydelse man har på arbejdstilrettelæggelsen. Desuden hvordan man oplever stemningen og det psykiske arbejdsklima samt om arbejdsindsatsen bliver tilstrækkelig værdsat. Yderligere om lysten til at gå på arbejde og oplevelsen af stress på en ubehagelig måde. Endelig om arbejdet opleves som spændende og udfordrende, om man er tilfreds med sit arbejde, og om man kan få den nødvendige støtte fra kollegaer og ledelse. Den psykiske trivsel er et vigtigt element i enhver indeklimaundersøgelse, idet psykisk trivsel vides at kunne påvirke både rapportering af indeklimasymptomer og oplevelsen af indeklimaet. Hvis undersøgelsen derfor viser, at det er den psykiske trivsel, der er påvirket, er det primært der man skal sætte ind. Figur 10 viser et eksempel med resultater nær medianen. Figur 10 Psykosocialt arbejdsmiljø % Høje krav Få ressourcer Ringe indflydelse Dårlig stemning Ringe værdsat Ulyst Stress Få udfordringer Utilfredshed Ringe støtte Median 90 % percemtil Virksomhed Problemer i indeklimaet kan i visse tilfælde afhjælpes ved simple foranstaltninger, f.eks. etablering af solafskærmning eller lignende. Såfremt der er tale om en mere kompliceret problematik, hvor løsningen ikke ligger lige for, kan det være en god idé at få kortlagt omfanget af indeklimasymptomer m.v. af en udefra kommende instans. Arbejdsmedicinsk Klinik udfører sådanne undersøgelser som en del af sin sædvanlige funktion. Undersøgelserne er uden direkte omkostninger for de pågældende virksomheder. Klinikken kan kontaktes på telefon eller via mail: @vestamt.dk. Arbejdsmedicinsk Klinik vil sammen med virksomhedens sikkerhedsorganisation tage stilling til, om og hvornår en undersøgelse kan gennemføres. Det skal understreges, at Arbejdsmedicinsk Klinik ikke råder over teknisk ekspertise, og ikke foretager tekniske indeklimaundersøgelser. 18

19 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner. Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i Vestsjællands Amt og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjællands Amt, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. 19

20 20