Arbejdsmedicinsk Klinik. Slagelse Sygehus

Transkript

1 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus 2008

2 2

3 Personalet ved Arbejdsmedicinsk Klinik, maj Øverste række fra venstre overlæge Bernadette Guldager, reservelæge Maria Skou Rasmussen, reservelæge Svetlana Sørensen og psykologkonsulent Charlotte Elsnab. Nederste række fra venstre ledende overlæge Rolf Petersen, overlæge Carsten Franck, afdelingslæge Mogens Christiansen, ledende lægesekretær Signe Andersen og lægesekretær Marianne Nørgaard Christensen. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus er en selvstændig afdeling i Sygehus Syd. Tidligere var afdelingen en del af Sygehus Vestsjælland. Med amternes nedlæggelse og etablering af Region Sjælland skabtes Sygehus Nord og Sygehus Syd. Sygehus Syd omfatter sygehusene i det tidligere Storstrøms Amt samt Slagelse Sygehus med Korsør og Ringsted Sygehuse. Afdelingens funktion er ikke ændret i forhold til tidligere og den dækker fortsat Vestsjælland. Det frie sygehusvalg gør dog, at der ikke er faste grænser for, hvor patienterne kommer fra. Se endvidere funktionsbeskrivelsen for Arbejdsmedicinsk Klinik på side 19. Indenfor arbejdsmiljøapparatet er der på en lang række områder sket væsentlige ændringer de sidste år. Arbejdstilsynet er blevet regionaliseret og har fået nye opgaver med bl.a. screening af virksomheder. Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste (BST-pligten) er afviklet og kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomhederne under ændring. Disse forandringer øger behovet for en velfungerende arbejdsmedicinsk klinik, der kan opfange helbredsskadelige påvirk- ninger i arbejdsmiljøet lokalt enten via henvisning fra de praktiserende læger eller fra arbejdsmarkedets parter og dermed være med til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Sygdomsmønster De senere år er antallet af psykiske arbejdsskader steget, og disse udgør nu ca. 10 % af de skader, der undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik. En anden særlig gruppe er gravide, der undersøges med henblik på at afklare, om deres arbejdsmiljø udgør en risiko for den gravide og hendes foster. Indenfor de øvrige diagnosegrupper er henvisningsmønstret stort set uforandret fra tidligere og det samme er de brancher, hvorfra patienterne kommer. Det drejer sig om byggeindustrien, nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern og metalindustrien og plejesektoren. Det vi fortsat hovedsagelig ser er de traditionelle arbejdsmiljøproblemer indenfor disse brancher. Arbejdsmedicinsk Klinik vil også i fremtiden have opgaver inden for disse traditionelle 3

4 arbejdsmiljøproblemer, der omfatter tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, kemiske påvirkninger, vibrationer og støj. Hertil kommer nye arbejdsmiljøproblemer i takt med den teknologiske udvikling, og måske ikke mindst ændringerne i den måde arbejdet organiseres på. Forskning og udvikling Arbejdsmedicinsk Klinik indgår sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, Bispebjerg og Køge i et murstensløst center for indeklima og stressforskning. Centret beskæftiger sig med at opbygge viden om indeklimarelaterede symptomer. I samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmedicinsk Klinik i Køge har Klinikken i Slagelse medvirket til etablering af ny viden om indeklimaets påvirkning af øjet. Samarbejdet har resulteret i artikler offentliggjort i flere nationale og internationale tidsskrifter. Det sidste år har klinikken fået udvidet sit forskningsfelt via samarbejde med Forsvaret. Fremtiden På nuværende tidspunkt er der 3 arbejdsmedicinske klinikker i Region Sjælland: i Køge, Nykøbing Falster og Slagelse. På sigt vil det arbejdsmedicinske speciale blive samlet et sted. De overvejelser man må have i den sammenhæng må omfatte de fordele, der fås ved centralisering og specialisering, og de fordele der findes ved den lokale forankring. Lokalt handler det om kendskab til arbejdsmiljøapparatet lokalt og kontakt til de praktiserende læger, arbejdsmarkedets parter og til de virksomheder, hvorfra patienterne kommer. Ved placeringen af arbejdsmedicinen i regionen, må det sikres at tilgængeligheden for patienterne er god og mulighederne for rekruttering af kvalificeret personale er optimale. Maj 2008 Arbejdsmedicinsk Klinik Slagelse Sygehus v/ Rolf Petersen Ledende overlæge ph.d. 4

5 Indholdsfortegnelse Side Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus 3 Patientundersøgelser i perioden Sygdomsmønstret i Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden Branchetilhørsforhold 11 Formidling: Nyhedsbreve og temadage 12 Forskning og udvikling samt nyere publikations og foredragsliste 13 Virksomhedsrettede undersøgelser af indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet 15 Samarbejdspartnere 19 Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion 19 5

6 6

7 700 gruppe-us.*) enkelt-us *) Før 1990 blev antallet, der indgik i gruppeundersøgelser, ikke opgjort særskilt. Figur 1. Antallet af personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik Patientundersøgelser i perioden Antallet af personer, der henvises og undersøges på Arbejdsmedicinsk Klinik pr. år, har været kraftigt stigende de seneste 3 år. Antallet af patienter undersøgt efter individuel henvisning er steget til 500 pr. år (de blå søjler i figur 1). Antallet af patienter henvist i forbindelse med virksomhedsrettede undersøgelser har ligget omkring 100 (de bordeaux søjler i figur 1). Det samlede antal undersøgte er steget fra knap 500 personer i 2004 til ca. 600 personer i Omkring 65 % af patienterne blev i 2007 henvist af egen læge. Resten blev henvist af speciallæger, fagforeninger, sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Bedriftsundhedstjenesten og andre sygehusafdelinger. 7

8 Andet (15,1%) Psykisk (8,3%) Centralnervesystem (1,1%) Perifere nervesystem (2,6%) Sanseorganer (1,3%) Forgiftning (0,4%) Cancer (2,4%) Hvide fingre (1,3%) Indeklimasyndrom (1,5%) Luftveje (8,1%) Reproduktion (6,6%) Hud (1,7%) Bevægeapparat (49,6%) Figur 2. Hoveddiagnoser for patienter undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, 2007 Sygdomsmønstret i 2007 Figur 2 viser fordelingen af grupper af diagnoser, som de undersøgte fik stillet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Fordelingen må formodes at afspejle forekomsten af arbejdsbetingede sygdomme (bortset fra hørelidelser og hudsygdomme) i Vestsjælland (det tidligere Vestsjællands Amt), men også de henvisende instansers opfattelse af, hvilke sygdomme, der kunne være arbejdsbetingede. Den største gruppe (50 %) var personer med sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i ryg, nakke, skuldre, arme og ben. Hyppigst i denne gruppe var lænderygsygdomme, der især sås hos personer med tunge løft, som f.eks. bygningsarbejdere, lagerarbejdere, renovationsarbejdere, ølchauffører og ansatte i plejesektoren. Andre bevægeapparatssygdomme var smerter i nakke og skuldre, der overvejende sås hos personer med ensidigt gentaget arbejde og hurtige skulderbevægelser, f.eks. syersker og industriarbejdere beskæftiget med montagearbejde. Albuesygdomme i form af tennisalbue fandtes hos personer med ensidigt kraftbetonet belastning af armene som f.eks. slagteriarbejdere, der foretager udskæring og udbeningsarbejde med kniv. Skuldersygdomme i form af rotator cuff tendinit fandtes hos personer, der arbejdede med armene statisk løftet ud fra kroppen. Slagteriarbejdere med udbeningsarbejde har øget risiko for denne sygdom. Syv procent af de undersøgte var gravide, der blev henvist til vurdering af, om der i deres arbejdsmiljø var påvirkninger, der kunne skade graviditetsforløbet. Personer med luftvejssygdomme udgjorde 8 % og heraf havde ca. en tredjedel astma. Personer, udsat for organisk støv som f.eks. bagere, men også arbejdere i medicinalindustrien og personer beskæftiget med pasning af forsøgsdyr er i risikogruppe for at udvikle arbejdsbetinget astma. Personer udsat for mere uspecifikke irritative påvirkninger som svejsere har øget risiko for at udvikle astma eller få en forværring af en i forvejen bestående astma. 8

9 Andelen af personer med psykiske sygdomme har været stigende og udgjorde i 2007 otte procent. Det drejede sig om personer med psykiske reaktioner som følge af vold eller trusler om vold, høj arbejdsbelastning, misforhold mellem arbejdsopgaver og kvalifikationer, uoverensstemmelser mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere indbyrdes. To procent af de undersøgte havde hudsygdomme. Traditionelt undersøges disse patienter hovedsageligt hos de privatpraktiserende hudlæger, der anmelder sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen kan oftest afgøre sagerne på grundlag af oplysninger fra hudlægerne. Den reelle andel af arbejdsbetingede hudsygdomme i Vestsjællands Amt vurderes derfor at være større end 2 %. Hvide fingre fandtes hos 1 % af de undersøgte. Tendens til anfald af hvide fingre ved kuldeudsættelse kan fremkaldes af længerevarende udsættelse for hånd/armvibrationer. De faggrupper, der rammes, er typisk skovarbejdere, ansatte indenfor jern- og metalindustrien, bygningsarbejdere og ansatte i autobranchen. Sygdomme i det perifere nervesystem (3 %) var hovedsageligt karpaltunnelsyndrom (indeklemning ved håndleddet af nerve til fingrene), der sås hos personer med ensidig kraftbetonet belastning af håndleddene samt hos personer udsat for hånd/armvibrationer. Kræftsygdomme sås hos 2 % og udgjordes hovedsageligt af kræft i lunger og lungehinder som følge af tidligere udsættelse for asbest. 1 % af de undersøgte havde sygdomme i sanseorganerne, herunder især nedsat hørelse som følge af støjudsættelse. Denne gruppe er på samme vis som hudsygdommene underrepræsenteret, idet personer med støjbetinget høretab normalt ikke henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, men undersøges på Høreklinikkerne og anmeldes derfra til Arbejdsskadestyrelsen. Sygdomme i centralnervesystemet og forgiftninger udgjorde en meget lille del af sygdommene på Arbejdsmedicinsk Klinik. For år siden var disse sygdomme dominerende. Det gjaldt især hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Som følge af de forebyggende foranstaltninger på danske arbejdspladser er udsættelsen for organiske opløsningsmidler nu elimineret eller bragt ned i et niveau, der ikke er skadeligt. Derfor ses der stort set ikke nye tilfælde, og de, der undersøges, er typisk personer med udsættelse mange år tilbage. For omkring 56 % af de patienter, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, fandtes deres sygdom at være arbejdsbetinget. Hos en del af de øvrige fandtes deres arbejde at indebære påvirkninger, der ville kunne føre til arbejdsbetinget sygdom, men endnu ikke havde gjort det. I nogle tilfælde skyldes de arbejdsbetingede sygdomme følger af tidligere tiders dårlige arbejdsmiljø, men hovedparten af sygdommene er nyopståede og dermed udtryk for, at der fortsat forekommer helbredsskadelige påvirkninger på danske arbejdspladser. Dette selvom der gøres meget for at forbedre arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøpåvirkningerne findes skadelige, uanset om de har ført til sygdom eller ej, tager Arbejdsmedicinsk Klinik initiativ til forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen enten direkte eller i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det forhold at kun 56 % af de undersøgte havde en arbejdsbetinget sygdom og 44 % ikke havde nogen arbejdsbetinget sygdom, kunne få nogle til at mene, at for mange er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik. Men for at opfange så mange arbejdsbetingede sygdomme som muligt, skal der også henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvis der er mistanke om, at sygdommen er arbejdsbetinget. Det er også værdifuldt at få afklaret, at en sygdom ikke er arbejdsbetinget. 9

10 % 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Psykiske sygdomme Nakke/skulder/arm sygdomme Rygsygdomme Gravide År 2001 År 2003 År 2005 År 2007 Vibrationsskade Figur 3. Udvalgte diagnosegrupper for de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Udviklingen i sygdomsmønstret i perioden I figur 3 er vist, hvorledes udvalgte sygdomsgrupper var fordelt blandt de undersøgte på Arbejdsmedicinsk Klinik Som det fremgår er der i sket en betydelig stigning i antallet af patienter med sygdomme i nakke/skulder og arm. Stigningen skyldtes især et øget antal henviste med skuldersygdomme - måske fordi der er blevet større opmærksomhed omkring sammenhængen mellem skuldersygdomme og belastninger i arbejdet. Den næststørste diagnosegruppe var rygsygdomme. De tidligere års stigninger i andelen af rygsygdomme var aftaget, og de sidste par år har antallet været konstant. Dette kunne være en indikator for, at de forebyggende foranstaltninger, der har været sat i værk for at begrænse tunge løft, syntes at have en virkning. Antallet af patienter med psykiske sygdomme forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø steg fra Siden har antallet af patienter nogenlunde været konstant og udgjorde i 2007 otte procent af de henviste patienter. Med hensyn til de øvrige sygdomme er antallet af undersøgte i det væsentlige uændret i 2007 i forhold til tidligere år. 10

11 Bygge- og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Anden industri Plejehjem Transportvirksomhed (herunder postvæsenet) Kemisk industri Sundhedsvæsen Privat og Offentlig administration Øvrige brancher Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Undervisning Landbrug, Skovbrug og Fiskeri Daginstitutioner 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 Figur 4. Procentvis fordeling på brancher for personer undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden Branchetilhørsforhold i perioden I figur 4 ses fordelingen på brancher for alle personer, der blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i perioden 1999 til Som det fremgår var der nogen variation, men ikke større forskelle på de tre tre-års perioder. Den største gruppe af undersøgte kom i alle årene fra byggebranchen. Af andre grupper, der var overrepræsenterede var slagteriarbejdere fra nærings og nydelsesmiddelindustrien, social og sundhedshjælpere fra plejehjem og arbejdere fra jern og metalindustrien. Overordnet var det især brancherne med fysisk belastende arbejde, som var overrepræsenterede, hvilket stemmer overens med, at hovedparten af de undersøgte havde sygdomme i bevægeapparatet. I treårs perioden er der nogle ændringer fra tidligere. Som det fremgår var andelen af undersøgte fra sundhedsvæsenet og dagsinstitutioner betydelig større end tidligere. De undersøgte fra sundhedssektoren var bl.a. tandklinikassistenter. I alt 60 tandklinikassistenter blev undersøgt i Disse blev undersøgt på mistanke om forgiftning af kviksølv fra deres arbejde med amalgamfyldninger. Vi fandt ingen med skader på grund af dette arbejde. Den større gruppe fra daginstitutioner i perioden skyldtes en undersøgelse af en gruppe ledere i daginstitutioner. Gruppen var henvist på mistanke om psykiske sygdomme på grund af psykiske belastninger i arbejdet. 11

12 Formidling: Nyhedsbreve og temadage Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2000 udsendt nyhedsbreve til samarbejdspartnere i Vestsjællands Amt. I disse formidles ny arbejdsmedicinsk viden i en kort og letlæselig form. I har nyhedsbrevene omfattet følgende temaer: Psykiske arbejdsskader Arbejdsskadereformen Sunde børn - også når mor går på arbejde Udtører det moderne kontormiljø øjnene? Praktiserende lægers tilfredshed med Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Nyhedsbrevene kan fås gratis ved henvendelse til klinikken eller udskrives fra 12 Emnerne uddybes efterfølgende ved tema eftermiddage, som afholdes på Slagelse Sygehus. Målgruppen er personer, som arbejder med eller har brug for viden på arbejdsmiljøområdet. På temadagene holdes oplæg af klinikkens medarbejdere. Afhængigt af temadagens indhold, har der desuden været eksterne oplægsholdere fra: Arbejdstilsynet, almen lægepraksis, fagforeninger, Bedriftssundhedstjenesten og kommuner. På temadagene prioriteres dialogen mellem deltagerne og oplægsholdere. Man kan læse mere om Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus på klinikkens internet hjemmeside på

13 I 2002 oprettede Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS) sammen med de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, på Bispebjerg og i Køge. Der er tale om et såkaldt murstensløst center, læs evt. mere på internetsiden ( De fire institutioner repræsenterer mange års international forskning i indeklima og har bred praktisk erfaring i undersøgelse af enkeltpersoner og i håndtering af sager på virksomheder med grupper af ansatte med formodede indeklimasymptomer. Endvidere erfaring i risikovurdering og kommunikation af risici. Centrets overordnede mål er at skabe viden om forhold vedrørende indeklima i Danmark og at arbejde med metoder til måling, håndtering og forbyggelse af indeklimaproblemer. Samarbejdet har bl.a. resulteret i udvikling af det såkaldte Glostrupskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer og det psykiske arbejdsklima samt eventuelle symptomer blandt de ansatte. Skemaet er valideret, dvs. testet, så det vides at måle de nævnte ting. Arbejdsmedicinsk Klinik har i centret udført dokumentationsopgaver, forskning og etableret en fælles database for projekter gennemført i regi af klinikkerne med anvendelse af Glostrupskemaet. Arbejdsmedicinsk Klinik har i perioden formandskabet for Centret. Siden 2001 har Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse haft et forskningssamarbejde med Indeklimasektionen ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i København. Samarbejdet vedrører øjenirritation hos kontoransatte. Arbejdet har ført til publicering af en række oversigtsartikler i såvel nationale som internationale tidsskrifter vedrørende årsager, undersøgelsesmetoder og fysiologiske modeller til belysning af forekomsten af irritation og tørre øjne i kontormiljøer. Biomikroskopisk undersøgelse af tørre øjne Både NFA og Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse har indsendt indlæg til konferencen: The 11th International Conference on Indoor Air Quality and Climate 17th August to 22nd August Copenhagen, Denmark. 13

14 Publikationer og foredrag i perioden Petersen R, Thomsen JF, Jørgensen NK, Mikkelsen S. Half life of chromium in serum and urine in a former plasma cutter of stainless steel. Occup Environ Med 2000; 57: Christensen ML, Franck C & Petersen R. Indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet på hospitaler og kontorer. Forskningsrapport Arbejdsmiljørådets Service Center Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by indoor pollutants an in-depth approach. Proceedings of the 9 th International Conference on Indoor Air Quality and Climate, Monterey, California, June 30 July , Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation caused by occupational factors and indoor air pollution. The 27 th International Congress on Occupational Health, Iguassu Falls, Brazil, February Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office environment hypotheses, causes and a physiological model. Scand J Work Environ Health. 2003; 29(6): Peder Wolkoff, Jacob K Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Giver tør luft irriterede øjne i kontormiljøet? HVAC nr ; Carsten Franck, Mogens L. Christiansen. Videnskabeligt foredrag: Tearfilm physiology in the office environment. Øresundsmøde på AMK Slagelse, maj Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment desiccates the eyes? Indoor Air. 2006;16: Wolkoff P, Nøjgaard JK, Franck C, Skov P. The modern office environment disiccated the eyes? The 28 th International Congress on Occupational Health, Milano, Italy, June Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Evaluering af selv-rappoteret øjenirritation ved hjælp af objektivt målt øjenirritation i biomikroskop. Seminar om spørgeskemaer i indemiljøer hvad fortæller de? Arbejdsmiljøinstituttet 28. september Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Øresundsmøde på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg, oktober Peder Wolkoff, Jacob K. Nøjgaard, Carsten Franck, Peder Skov. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Ugeskrift for Læger 2006;45: Carsten Franck. Videnskabeligt foredrag: Hvad sker der med øjet i løbet af dagen? Seminar på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, november Carsten Franck, Peder Wolkoff and Mogens L. Christiansen. Lipid layer thickness and lipid foam at inner eye canthus both independently reflect the precorneal tear film stability. In preparation for publication in European Journal of Opthalmology

15 Virksomhedsrettede undersøgelser af indeklimasymptomer, psykisk trivsel og oplevelse af indeklimaet Arbejdsmedicinsk Klinik har siden 2003 foretaget 9 større undersøgelser med knap 700 personer på en lang række overvejende offentlige arbejdspladser. Undersøgelserne er kommet i stand efter ønske fra virksomhedernes sikkerhedsorganisationer. Undersøgelsesresultaterne blev formidlet i rapportform og på møder med sikkerhedsorganisationen og evt. medarbejdere. Undersøgelserne blev udført efter lægevidenskabelige principper som en tværsnitsundersøgelse (såkaldte øjebliksbilleder), hvor det standardiserede Glostrupskema blev anvendt som måleinstrument for forekomsten af følgende fire dimensioner af betydning for indeklimaproblematikker: *Indeklimasymptomer *Oplevelse af indeklimaet *Allergi- og infektionssygdomme *Psykisk trivsel Som reference til undersøgelserne blev der anvendt Center for Indeklima og Stressforsknings normalmateriale baseret på 3500 ansatte fordelt på 41 tilfældigt udvalgte danske ikke-industrielle virksomheder. Der er overvejende tale om kontorvirksomheder, hospitaler og undervisningsinstitutioner. Som sammenligningsgrundlag blev der for de enkelte undersøgte parametre dels valgt medianen, dels 90 %-percentilen. De følgende 4 figurer illustrerer anvendelsen af normalmaterialet i et fiktivt tilfælde på en virksomhed uden særlige indeklimaproblemer. Medianen for en given parameter er den værdi, som deler virksomhederne i to lige store grupper. Eksempelvis fremgår det af figur 7, at medianen for øjenirritation/ kløe/tørhed er 8 %. Der er altså på halvdelen af de 41 virksomheder rapporteret en hyppighed af disse øjensymptomer på mindre end 8 % og på den anden halvdel en højere hyppighed. 90%-percentilen for parameteren er på tilsvarende vis den værdi, som deler virksomhederne i de 90 % bedste og de 10 % dårligste. 90 %- percentilen for øjenirritation/kløe/tørhed er 16 %, se figur 7. Indeklimasymptomer omfatter en række Figur 7 Symptomforekomst i fiktiv virksomhed i % Øjenirritation/kløe/tørhed Næseirritation/kløe/tørhed Stoppet/løbende næse Irritation i svælget/tørhed Hæshed Hoste Hvæsen og piben i brystet Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder/arme Tør/blussende hud i ansigt Median 90 % percentil Virksomhed Unaturlig træthed Hovedpine/tung i hovedet Koncentrationsbesvær 15

16 uspecifikke symptomer fra slimhinderne i øjne, næse og svælg, luftvejssymptomer, tør hud samt almensymptomer i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er af WHO vurderet at forekomme hyppigt på ikke-industrielle arbejdspladser. I figur 7 er alle parametre tæt på medianen. Oplevelsen af indeklimaet afspejler de ansattes vurdering af fx luftkvalitet, støj, termiske forhold og personbelastningen, se figur 8. Figur 8 Oplevelse af indeklimaet i fiktiv virksomhed i % Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding/reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold Landsgennemsnit 90 % percentil Virksomhed Baggrunden for at medtage allergi- og infektionssygdomme i undersøgelserne er, at disse sygdomme og tilstande ofte i sig selv er forbundet med følsomme, irriterede og tørre slimhinder. De vil dermed kunne bidrage til en højere forekomst af indeklimarelaterede symptomer fra øjne og øvre luftveje. Se figur 9 Figur 9 Infektioner, andre sygdomme og allergier i % Influenza Forkølelse Bihulebetændelse Astma Allergisk snue/høfeber Eksem knæ/albuer, barnealder Gentagne bihulebetændelser Kronisk bronkitis Pollen Dyr Støvmider Mug/skimmelsvampe Nikkel Anden allergi Median 90 % percentil Virksomhed 16

17 Den psykiske trivsel i arbejdsmiljøet blev vurderet på en 6-punktskala ud fra svarene på spørgsmål om, hvor krævende medarbejderen synes deres arbejde er, hvilken tid og ressourcer der er til rådighed til at udføre arbejdet samt hvor stor indflydelse, medarbejderne har på arbejdstilrettelæggelsen. Desuden hvordan medarbejderen oplever stemningen og det psykiske arbejdsklima samt om arbejdsindsatsen bliver tilstrækkelig værdsat. Yderligere om lysten til at gå på arbejde og oplevelsen af stress på en ubehagelig måde. Endelig om arbejdet opleves som spændende og udfordrende, om medarbejderen er tilfreds med arbejdet, og om han eller hun kan få den nødvendige støtte fra kollegaer og ledelse. Den psykiske trivsel er et vigtigt element i enhver indeklimaundersøgelse, idet psykisk trivsel vides at kunne påvirke både rapportering af indeklimasymptomer og oplevelsen af indeklimaet. Hvis undersøgelsen derfor viser, at det er den psykiske trivsel, der er påvirket, er det primært der man skal sætte ind. Figur 10 viser et eksempel med resultater nær medianen. Dette betyder, at forekomsten af psykiske symptomer er normal. Figur 10 Psykosocialt arbejdsmiljø i fiktiv virksomhed i % Høje krav Få ressourcer Ringe indflydelse Dårlig stemning Ringe værdsat Ulyst Stress Få udfordringer Utilfredshed Ringe støtte Median 90 % percemtil Virksomhed Problemer med indeklimaet kan i visse tilfælde afhjælpes ved simple foranstaltninger, f.eks. etablering af solafskærmning. Såfremt der er tale om en mere kompliceret problematik, hvor løsningen er mere kompliceret, kan det være relevant at få kortlagt omfanget af indeklimasymptomer m.v. af en udefra kommende instans. Arbejdsmedicinsk Klinik udfører sådanne undersøgelser som en del af sin sædvanlige funktion. Undersøgelserne er uden direkte omkostninger for de pågældende virksomheder. Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse kan kontaktes på telefon eller via mail:[email protected]. Arbejdsmedicinsk Klinik vil sammen med virksomhedens sikkerhedsorganisation tage stilling til, om det er relevant at foretage en undersøgelse og i givet fald hvornår undersøgelsen kan gennemføres. Det skal understreges, at Arbejdsmedicinsk Klinik ikke råder over teknisk ekspertise, og ikke foretager tekniske indeklimaundersøgelser. Sådanne undersøgelser kan foretages via f. eks. Teknologisk Institut. 17

18 18

19 Samarbejdspartnere Samarbejdet med instanser uden for sygehuset omfatter praktiserende læger, speciallæger, virksomhedernes sikkerhedsorganisationer, Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester, Arbejdsskadestyrelsen, fagforeninger, socialforvaltninger i kommuner samt revalideringsinstitutioner samt andre arbejdsmedicinske klinikker f.eks. i region Sjælland. Samarbejdet med de praktiserende læger formidles via praksiskonsulent Arne Rasmussen, praktiserende læge i Slagelse Arbejdsmedicinsk Kliniks funktion Arbejdsmedicinsk Kliniks formål er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Dette mål søges opnået gennem følgende aktiviteter: 1. Patientundersøgelser og rådgivning. 2. Videncenter og information. 3. Metodeudvikling og forskning. Patientundersøgelser og rådgivning Arbejdsmedicinsk Klinik varetager den kliniske arbejdsmedicinske service i den vestsjællandske del af Region Sjælland og medvirker derved til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Dette sker i form af en diagnostisk indsats ved: Arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsproblemer, i mindre omfang udredning af helbredseffekter forårsaget af påvirkninger fra det eksterne miljø. Epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger hos grupper af personer. I begrænset omfang kan klinikken forestå undersøgelser af raske personer i virksomheder med særlige risici. Klinikken er gennem lovgivningen forpligtet til, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, at foretage helbredsundersøgelser af enkeltpersoner udsat for særlige risici. Klinikken foretager desuden rådgivning i forbindelse med bl.a. følgende forhold: Graviditet, hvor arbejdsmiljøpåvirkninger mistænkes at være fosterskadende. Betydningen af forudbestående sygdom ved erhvervsvalg. Arbejdshygiejniske problemstillinger. Videncenter og information Formålet med klinikkens funktion som videncenter er at forestå systematisk indsamling og bearbejdning af viden om arbejds- og miljøbetingede helbredspåvirkninger og især formidling af viden for herigennem at medvirke til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Videncentrets målgruppe er især andre arbejdsmiljøaktører og sundhedspersonale i Vestsjælland, der som led i deres arbejde har brug for arbejds- og miljømedicinsk viden. Videncentret oparbejder forbindelsen til interesserede brugergrupper. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Afholdelse af temamøder. Deltagelse i formidlingsmøder på virksomheder. Undervisning og foredrag. Formidling af videnskabelige publikationer. Udgivelse af nyhedsbrev. Metodeudvikling og forskning Arbejdsmedicinsk Klinik skal medvirke til at tilvejebringe ny viden om sammenhænge mellem miljø, arbejde og sundhed. Knyttet til denne funktion er: Udvikling af metoder til måling af miljøforårsagede helbredseffekter. Projekter, som tilvejebringer ny viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Kvalitetssikring af klinikkens funktion. Forskning, som resulterer i publikation i danske og internationale tidsskrifter. 19

20 20