SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling"

Transkript

1 BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH.

2 Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Mads Bomholdt Bach DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL 28 (à 2400 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

3 Forord: Denne specialeafhandling er en del af 7.semesters pensum på bygningskonstruktøruddannelsen. Dette giver den studerende mulighed for at tilegne sig en målrettet viden indenfor et valgfrit område, dog af faglig relevans for uddannelsen. Jeg har valgt at lave en brandteknisk dokumentation ud fra gældende regler i Bygningsreglementet 2010, samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Jeg har gennem min uddannelse haft en stor interesse for de arbejdsopgaver, der er, i forbindelse med brandteknisk analyse, når bygningerne udformes. Jeg har også, igennem mit praktikforløb ved Vejle Kommune Vejle brandvæsen, arbejdet en hel del med netop dette område. På sigt har jeg et ønske om en ansættelse indenfor dette område, og et speciale i brandteknisk dokumentation kan være et afsæt for dette. Taksigelser: Jeg vil sige tak til: Min vejleder: Ove Bjerregaard Broch Vejle kommune - Byggesagsafdelingen Morten Bonde for brandteknisk assistance Ulla S. Johansen for brandteknisk assistance Kommunale ejendomme, Vejle Kommune: For det grundlæggende tegningsmateriale Mine medstuderende i min arbejdsgruppe på 7. semester Julie Kristina Bomholdt Bach for at læse korrektur på opgaven Jens Bomholdt Ravnsbæk Engelsk support UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

4 Abstract: This dissertation constitutes the 7 th semester finals of the Bachelor of Architectural Technology and Construction Management education at Horsens Technical School. The dissertation describes the evaluation and improvement of the fire technical building documentation on Byens Hus in Jelling, Denmark. The building, Byens Hus is a three floor building consisting of a basement, 1 st and 2 nd floor covering ca m 2. The building holds a library, cafe, cinema, kitchen and office facilities. The evaluation given in this dissertation based on the available feasibility studies concludes that the building is not suited for fire technical approval. The two main concerns behind this evaluation are the escape route- and sectioning conditions, which are in violation of the Bygningsreglement 2010 and Eksempelsamlingen om brandsikring of Byggeri This dissertation suggests alterations and solutions to the feasibility study of Byens Hus to bring the building in compliance with Bygningsreglementet 2010 and Eksempelsamlingen om brandsikring of Byggeri UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

5 Indholdsfortegnelse: Titelblad... 1 Forord:... 2 Abstrakt:... 3 Indholdsfortegnelse: Indledning, inklusiv problemformulering: Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation... 7 Referencemetode Læsevejledning: Hovedafsnit: Indledning Bygningens udformning Byggemetoder og materialer Brandfarlig virksomhed Delkonklusion Bygningens anvendelse Personer i bygningen Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategorier Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Delkonklusion Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategi Udformning af flugtvejsgange/flugtvejstrappe Placering af flugtveje samt gangafstande Redningsåbninger UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

6 2.4.4 Dørbredder og åbningsretninger Del konklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner og brandceller Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af branddøre Gennemføringer Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering Del konklusion Aktive brandsikringstiltag Varslinganlæg og Automatisk brandalarmanlæg (ABA Anlæg) Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Brandventilation/ Røgudluftning Placering og udførelse af automatiske brandlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Del konklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, brandredningsarealer og nøgleordning Stigrør Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende Røgudluftning Del konklusion Konklusion: Kildeliste: Billede liste: Bilagsliste: UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

7 1. Indledning inklusiv problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emnet Opgaven er et speciale i brandteknisk byggesagsbehandling, og omhandler et kommunalt byggeprojekt: Byens hus i Jelling. Byens hus består af følgende: Bibliotek, biograf, cafe/bar, bryggeri, kontorafsnit og et kunstlokale til udstillinger. Bygningen er i 3 niveauer: kælder, stue samt 1.sal. Opgaven består i at udføre de fornødne brandtekniske tegningsmaterialer og brandtekniske beskrivelser. Resultatet af dette vil fremstå som en brandsikringsstrategi for bygningen, samt en brandteknisk dokumentation. Rapporten/specialet er en del af pensum på 7.semester på uddannelsen til bygningskonstruktør på Via University College Horsens Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Kommunalbestyrelsen kan, ifølge Bygningsreglementet 2010 (kap stk. 3), indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation. Iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (Kap 1.1 og 1.2) bør dokumentationen indeholde følgende: Den overordnede strategi for brandsikringen, tegningsmateriale og beskrivelser, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og redningsforhold, samt hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Da kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation i forbindelse med en byggetilladelse, og da de brandmæssige krav spiller en stor rolle i forbindelse med udformningen af bygninger/konstruktioner, finder jeg det meget relevant at have en viden indenfor dette område. Derudover har jeg et ønske om en ansættelse/videreuddannelse indenfor dette område efter endt uddannelse Problemformuleringsspørgsmål Hovedspørgsmål: Hvordan udfører man tegninger og beskrivelser (brandteknisk dokumentation) af Byens hus - projektet, således at de gældende regler iht. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 overholdes og er belyst overfor bygningsmyndighederne.? Rapportens hovedspørgsmål opbygges af de 7 punkter iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (Kap 1.1.2), som gengives herunder: 1. Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

8 1.4. Afgrænsning Rapporten vil ikke omhandle brandtekniske krav/regler, som ikke er relevant i forhold til det valgte projekt, Byens hus i Jelling. Rapporten vil heller ikke omhandle Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Kap 8.0 Drift og vedligehold, idet driften og vedligeholdelsen af de aktive og passive brandsikringstiltag er afhængig af, hvilke specifikke materialer og produkter der anvendes, hvilket ikke er fastlagt på det pågældende tidspunkt Valg af teoretisk grundlag og kilder Bygningsreglement 2010 samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 vil blive anvendt som teoretisk analysegrundlag. Endvidere vil jeg anvende de DS/DBI vejledninger der er relevante for projektet. Jeg vil også gøre brug af de faglige kontakter, jeg har erhvervet mig i forbindelse med mit praktikforløb Valg af metode og empiri I denne rapport vil der både blive anvendt primære data samt sekundære data. De primære data vil være i form af tegninger og beskrivelser, som udføres på Byens hus - projektet i Jelling, i henhold til gældende regler (primære data er en betegnelse for data, som indsamles til brug i forbindelse med et specielt analyseformål). De sekundære data vil være i form af informationer og regler fra henholdsvis Bygningsreglementet 2010 samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (sekundære data er en betegnelse for data, som allerede foreligger, fordi de er indsamlet af andre grunde end for at løse en konkret problemstilling) Rapportens struktur og argumentation Rapporten er inddelt i 3 hovedafsnit: indledning inklusiv problemformulering samt spørgsmål. Dernæst hovedafsnittet, som indeholder undersøgelser og analyser. Afslutningsvis en konklusion, som vil forsøge at besvare problemformuleringens spørgsmål. Indledning Problemformulering Hovedafsnit Undersøgelse/ Analyse Konklusion Besvarelse UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

9 Referencemetode Læsevejledning I dette speciale tages der udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2012). Henvisninger til disse bøger vil i rapporten blive nævnt på følgende måde: Bygningsreglement BR 10 (med kapitelnummer og undergrupper i parentes). Når der refereres direkte til teksten vil den blive indsat i en boks med skrifttypen Times New Roman skriftstørrelse 11 Kursiv Eksempel: Stk. 2 Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. BR 10 (KAP 5.1) (5.1, stk. 2) For at brandsikkerheden i en bygning kan opretholdes i hele bygningens levetid, bør de brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Endvidere henledes opmærksomheden på, at ombygninger eller andre forandringer i bebyggelsen ikke må medføre ulovlig forringelse af brandsikkerheden. Ligeledes kan ændret anvendelse af bebyggelsen nødvendiggøre en ændring af brandsikringen. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2012) ESB (med kapitelnummer og undergrupper i parentes). Når der refereres direkte til teksten vil den blive indsat i en boks med skrifttypen Times New Roman skriftstørrelse 11 Kursiv Eksempel: Indhold af den brandtekniske dokumentation Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt dokumentation for de forhold, som er forudsat i strategien, herunder tegninger, beskrivelser af metoder mv., kvalitetskontrol, drift og vedligehold, referencer samt relevante oplysninger om den rådgiver, der har udført analysen mv. ESB. (KAP 1.1.2) Henvisninger til vedlagte bilag skrives som se bilag efterfulgt af bilagets nummer i parentes. I den øvrige del af rapporten anvendes skrifttype Times New Roman skriftstørrelse 12. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

10 2. Hovedafsnit 2.1 Indledning I dette afsnit beskrives bygningens udformning, hvorvidt denn er stor, høj, kompleks, eller om den er bygget på traditionell vis. Bygningens byggemetode ogg materialevalg beskrives også, og personbelastningen i bygningen benævnes. Delkonklusionen forefindes sidst i dette afsnit Bygningens udformning Beskrivelsen i dette afsnit tager t udgangspunkt i det udleverede dispositionsforslag af bygningen se bilag 1- (Teg. Nr. BH-XO-001), på 2- (Teg. Nr. BH-XO-002), 3- (Teg. Nr. BH-XO-003). Bygningen er i to etager, udført skrående terræn, så niveauhøjden ved de to indgangspartier ikke er i samme kote højde. Bygningens stueetage er indrettet på følgende måde: Afsnit 1.0: Bibliotek. Dettee afsnit er indrettet i forskudt plan, med udgang til beggee sider af bygningen. Selvee afsnittet er indrettet med bogreoler, læsekroge samt kopirum. Afsnit 2.0: Indgangsområde og borgertorv. Fra dette afsnit er der adgang til de forskellige afsnit i stueetagen, samt adgang til kælder og 1..sal via trappe eller elevator. Afsnit 3.0: Cafe/bar. Dette afsnit er indrettet som bar/cafe, og er i åben forbindelse med afsnit 2.0, samt har adgang til bryggeri/køkken afsnittet. Afsnit 4.0: Dettee afsnit er indrettet som bryggeri /køkken. Dette afsnit har egen ind/udgang. Figur 1 Udklip af bilag 6 Afsnitsinddeling UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

11 Afsnit 0.1: Bygningens kælderetage. Kælderetagen er indrettet som kundetoiletter, garderobe, depoter og teknikrum. Her er alle bygningens tekniske installationer placeret. Adgangen til kælder forgår gennem hovedindgangen, samt via en trappe på bygningens ene side. Bygningens første sal er indrettet på følgende måde: Afsnit 1.1 er et kontorafsnit, hvor der er kontorrum, mødelokale, tekøkken, toiletter, personalerum og depot. Denne afdeling har indgang via hovedindgangen, samt via altangange på siden af bygningen. Afsnit 3.1 er et kunstlokale, som kan anvendes til kunstudstillinger. Afsnit 4.1 er biografsal og projekteringsrum. Afsnit har begge en fælles altangang med indgange. Bygningens bruttoarealer er m 2.. Byggehøjden er 10 m over terræn. Gulv i øverste etage er 5,0 m over terræn. For større tegningsmateriale se bilag 6 (Teg. Nr. BH-X2-003) Byggemetoder og materialer Bygningen opføres efter anerkendte byggemetoder i uorganiske materialer. Afsnit 0.1: Kælder opføres med bærende kældervægge af betonelementer, og etageadskillelsen opføres af huldækelementer. Afsnit opføres i betonelementer med jernkonstruktioner til at fordele statiske problemstillinger. Etageadskillelsen mellem stue og 1.sal opføres af huldækelementer. Afsnit opføres ligeledes i betonelementer med jernkonstruktioner til at fordele statiske problemstillinger. Alle indvendige gulvoverflader er udført med epoxy behandlet beton, lofterne i bygningen er udført med gipslofter. Trapperne i bygningen er udført således: hovedtrappe til 1.sal er ståltrappe med trætrin. Trappe til kælder og mellem de forskudte plan er udført af beton med epoxy belægning. Indvendige vægge er udført af gips/stål og letbeton. Alle udvendige facader er en kombination af glaspartier og betonfacader. Altangange/flugtvejsgang på bygningens udvendige side er udført i galvaniseret stål. Taget over hele bygningen udføres som Scandek tagelementer, med kileskåret isolering og tagpap. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

12 2.1.3 Personer i bygningen Byens hus vil udelukkende blive brugt til dagophold, der vil være fast personale i café/køkken, biblioteket, kontorafsnittet, biografen og bryggeriet, som vil have godt kendskab til bygningens indretning og flugtvejsforhold. Den største del af brugerne af Byens hus vil dog være gæster, som ikke nødvendigvis har kendskab til bygningens udformning og dens flugtveje. I køkken og kontorerne regnes der med en lav personbelastning, men i caféen, biograf, udstillingslokaler og bibliotek vil der være høj personbelastning. Hvis hele bygningen er optaget af arrangementer i de forskellige lokaler, vil personbelastningen for hele bygningen være høj Brandfarlig virksomhed Iht. Stk. 2. Bekendtgørelsen er endvidere gældende for andre virksomheder og oplag med lignende brandbelastning og/ eller brandfaremomenter som de i stk. 1 nævnte med undtagelse af: Anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker, bearbejdning og oplagring af træ, fremstilling, bearbejdning og oplagring af korn og foderstoffer, fremstilling og oplagring af mel, fremstilling, forarbejdning og oplagring af plast, F-gasanlæg og -oplag og oplag af beholdere med komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser. www. Retsinfomation.dk - BEK nr. 613 af 03/12/ Stk.2 Det diskuteres, hvorvidt et bryggeri er en brandfarlig virksomhed, da der bearbejdes samt oplagres malt/korn. Jeg har vurderet, i samråd med en tidligere brandinspektør, at det lille bryggeri, der er i forbindelse med dette projekt, ikke skal betragtes som en brandfarlig virksomhed. Da oplagring af korn/malt, ikke vil finde sted da, oplagrings mulighederne kun er i brygtankene. Jeg har dog valgt at tage en form for aktivt brandsikringstiltag. Det løses ved at placere en slangevinder i forbindelse med bryggeriet. Placering af denne kan ses i afsnit på side 51i dokumentation Delkonklusion Byens hus kan, med sine knap 1900m 2 og en byggehøjde på 10m, hverken betragtes som værende stort eller højt i forbindelse med brandsikring. I det dobbelthøje indgangs-og fordelingsrum, der danner forbindelse mellem bibliotek, cafe og kontorafsnit, som samtidig fungerer som flugtvejsområde, skal der laves nogle foranstaltninger for at skille kontorafsnit og flugtvejsområde fra det resterende. Når dette er gjort, er bygningen heller ikke kompleks. Ud fra ovenstående kan der konkluderes, at bygningen kan brandsikres iht. ESB. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

13 2.2 Bygningens anvendelse I dette afsnit beskrives, hvorledes bygning anvendes, samt antallet af personer i bygningen og deres placering, mobilitet, samt deres kendskab til indretning og flugtvejsforhold. I dette afsnit fastlægges anvendelseskategorierne for de enkelte afsnit, samt om bygningen anvendes til dag/natophold. Delkonklusionen forefindes sidst i dette afsnit Virksomhed Byens hus er en bygning, som fungerer som medborgerhus i Jelling. Bygningen har bibliotek, som er åbent for offentligheden. Bygningen har også en cafe/bar, som i dagligdagen fungerer som cafè, som serverer lette måltider for bygningens brugere samt andre besøgende. Caféen/baren kan ligeledes anvendes til koncerter og andre lignede arrangementer. Byens biograf er også placeret i bygningen. Den fungerer som en selv- ejet virksomhed, der lejer sig ind i bygningsafsnittet. Udstillingslokalet lejes af Jelling by, hvor borgere og andre kan arbejde med kunst og udstillinger. Kontorafsnittet skal udlejes til firmaer. Iht. punkt fordeles bygningens areal på følgende måde: Kælderplan Afsnit 0.1 Kælder 252m 2 Stueplan Afsnit 1.0 Bibliotek 379m 2 Afsnit 2.0 Indgang/Foyer 150m 2 Afsnit 3.0 Cafe/Bar 159m 2 Afsnit 4.0 Køkken/bryggeri 117m 2 1.sal Afsnit 1.1 Kontorafsnit 364m 2 Afsnit 2.1 Foyer/balkon 162m 2 Afsnit 3.1 Udstilling 121m 2 Afsnit 4.1 Biograf 154m 2 Samlet bruttoareal: 1858 m 2 Se bilag 6 (Teg. Nr. BH-X2-003) Personer i bygningen De personer, der vil opholde sig i bygningen, vil fortrinsvis være gæster til bibliotek, cafe, biograf og udstillingslokale. Disse personer vil ikke nødvendigvis have kendskab til bygningens flugtvejsforhold. De personer, som er ansat i de forskellige afsnit i bygningen, forventes at have indgående kendskab til bygningens indretning og flugtveje, og kan ved egen hjælp flygte til terræn i det fri. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

14 I skemaet nedenfor ses lokalernes personbelastning ved maksimum belastning. Rum Nr./ Afsnit Funktion Personbelastning Areal Kendskab til bygningen og dens flugtveje Kælder afsnit Toiletter/depoter/garderobe m 2 Stueplan Afsnit 1.0 Bibliotek afsnit m 2 Afsnit 2.0 Indgang/foyer 150* 150m 2 Afsnit 3.0 Café / Bar m 2 Afsnit 4.0 Køkken/Bryggeri 20 (Lav 117m 2 personbelastning) 1.sal F-07 Storrums kontor m 2 F-14 (Lav 60 m 2 personbelastning) F-08 / F-09 F-10 / F-11 F-12 F-16 / F-17 Øvrige rum i kontorafsnit Mindre Kontorrum 5-10 (Lav personbelastning) Personalerum Mødelokale Tekøkken/Depot Toiletter/ Flugtvejsgang m m (Lav personbelastning) - F-02 Biograf balkon F-06 Opholdsrum (biograf) 50** 66 m 2 Afsnit 3.1 Kunst/udstilling m 2 Afsnit 4.1 Biograf/projekterings rum m 2 Tabel 1 Tabel over personbelastning * Foyer område i afsnit 2.0: betjener cafè, bibliotek, udstillingslokale og biograf. Ophold vil være kortvarigt. ** Biografbalkon opholdsrum biograf: betjener biografen og udstillingslokalet. Ophold vil være kortvarigt. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

15 Personbelastning beskrevet i tabel 1, er ikke lig med det maksimale personbelastningsantal i rummene. Den maksimale personbelastning fastsættes ud fra reglerne omkring dimensionering af flugtveje og redningsåbninger. Men da Byens hus selv har ønsket at fastsætte personantallet i de gældende rum, er det den personbelastning, der er arbejdet videre med Personernes mobilitet Byens hus er en offentlig tilgængelig bygning, og dermed må det forventes, at huset vil blive brugt af alle befolkningsgrupper, dvs. også børn, ældre samt kørestolsbrugere. Det forventes, at alle brugere og ansatte selv kan bringe sig forsvarligt i sikkerhed i forbindelse med en nødsituation Dagophold og/eller natophold Bygningen benyttes udelukkende til dagophold og aften arrangementer, bygningen vil ikke blive brugt til natophold Fastlæggelse af anvendelseskategorier Bygningen opdeles i anvendelseskategorier i henhold til BR10 (kap stk.1) for at sikre et tilfredsstillende sikkerhedsniveau for alle personer i bygningen. Følgende anvendelseskategorier kan anvendes i dette projekt: Bestemmelse: - Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. - Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. BR10 (Kap Stk. 1) Vejledning: Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. På baggrund af dette fastlægges følgende anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 1-3: se bilag 5 (Teg. Nr. BH-X2-002) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

16 Kælderetagen skal som udgangspunkt være i samme anvendelseskategori som etagen ovenover. Ud fra en vurdering har jeg dog placeret den i anvendelseskategori 1, med 2 undtagelser: indvendig trappe til kælder samt elevatorskakten, som hører under anvendelseskategori 3. Dette har jeg gjort, fordi der ikke er noget n opholdsrum i kælderen, og derved ingen grund til de skærpede krav i anvendelseskategori 3. Se figur 2 Anvendelseskategorier. Stueetagen er fastlagt som anvendelses skategori 3. Se figur 2 Anvendelseskategorier. 1.sal er fastlagt som anvendelseskategori 1 i kontorafsnittet. Resten R fastlægges som anvendelseskategori 3. Se figur f 2 Anvendelseskategorier.. Figur 2 Udklip af bilag 5 - Anvendelseskategorier UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

17 2.2.8 Delkonklusion Ud fra ovenstående afsnit kan der konkluderes, at bygningen hovedsagligt betjenes af gæster, som ikke har indgående kendskab til bygningens indretning og flugtvejsforhold. Men de kan dog ved egen hjælp bringe sig i sikkerhed i det fri. I dette afsnit er der også redegjort for, hvordan personbelastningen er fordelt i bygningens afsnit. Ud fra dette konkluderes der, at der ikke er noget afsnit, der har en personbelastning, der overskrider 150 personer. Der er derved ikke krav om udarbejdelse af pladsfordelingsplaner iht. brandtekniske forskrifter. Bygningen henføres generelt til anvendelseskategori 3, der omfatter forsamlingslokaler, biografer, restaurationer, selskabslokaler, udstillingslokaler og andre lignende rum, beregnet til mere end 50 personer. De resterende afsnit i bygningen henføres til anvendelseskategori 1, der omfatter kontorbyggerier, og da ingen af storrumskontorerne har en personbelastning på over 50 personer, fremkommer der ingen skærpede krav til flugtveje. Der kan også konstateres, at bygningen kun anvendes til dagophold. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

18 2.3 Placering af bygningen på grunden Dettee afsnit indeholder en redegørelse r for bygningens placering på grunden. De brandmæssige adskillelser belyses i forhold til skel, og i forhold til andre bygningerr på samme grund. Konklusion forefindes til sidst i rapporten Situationsplan, herunder bygningens placeringg på grunden Iht. Bestemmelse: Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. BR10 (Kap Stk.1) Vejledning: Opmærksomh heden henledes på, at bygningens udvendige overflader ogsåå har betydning for risikoen for brandspredning til bygninger på anden grund. Ydermere iht. Brandspredning til bygninger på anden grund kan forhindres ved, at bygningen holdes i en passende afstand fra skel i afhængighed af bygningens overflader og tagdækning. Det kan også forhindres ved, at der mod skel udføres en brandadskillende bygningsdel. Placeres bygningen i nedenstående afstande fra naboskel samt vej- og stimidte, vil der erfaringsmæssigt ikke være risiko r for brandspredning. ESB (Kap 5.3.1) Figur 3 Udklip af ESB (Kap 5.3.1) Tabel 5.6 Eksempler på udførelse af udvendige overflader UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

19 Placering af bygningen fremgår af Figur 4 Udklip af situationsplan samt se bilag 4 (Situationsplan - Teg. Nr. BH-X ). Figur 4 Udklip af bilag 4 - Situationsplan Bygningen placeres midt på en byggegrund i centrum af Jelling by. I forhold til vej og skel er bygningen centreret midt på grunden, og ligger dermed selvstændigt. Der er ingen tætliggendet e bygninger. Afstandene er målt til vej-/ / sti midte, som det også fremgår af Figur 4. Der er mere end 5 meter til vejmidte hele vejen rundt om bygningen. Der er ikke andre bygninger på samme grund Delkonklusion Ud fra ovenstående afsnit kan der konkluderes, at bygningen er placeret t sådan på grunden, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. g Afstanden til den nærmestee bygning err 25 meter, og der stilles derfor ingen særlige krav til ydervæggens brandmodstandsevne eller til beklædning. Afstanden til stimidte er minimum 7 meter, derforr stilles der ingen særlige krav til ydervæggens brandmodstandsevne, men beklædningen skal dog d mindst være klasse K1 10 D- s2,d22 [Klasse 2 beklædning], hvilket giver en større frihed i forhold f til valg af beklædning og dermed facadeudtryk. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

20 2.4 Flugtvejsforhold I dette afsnit beskrives, hvorledes bygningens flugtvejsforhold er indrettet, samt placering af flugtveje og udformning af flugtvejs-gange/trapper. Der vil også blive redegjort for gangafstande og dørbredde, åbningsretninger, samt hvor der etableres redningsåbninger. Delkonklusionen forefindes sidst i dette afsnit Beskrivelse af flugtvejsstrategi Bestemmelse: En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Vejledning: Flugtveje skal tillige opfylde bestemmelserne i kap. 3.2 om Adgangsforhold/Tilgængelighed. Et sikkert sted i bygningen er et sted, hvor personer/dyr ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. BR10 (Kap 5.2 Stk.1) Ved et sikkert sted forstås: Alle personer i en bygning skal kunne redde sig helt ud af bygningen til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Det kan være ved egen hjælp, ved hjælp fra eventuelt personale eller ved hjælp fra redningsberedskabet. Et 'sikkert sted' er et sted, hvor personer kan søge tilflugt og derfra forlade bygningen i sikkerhed for branden. Et sikkert sted vil typisk være en anden brandsektion end den, hvor branden er opstået. SBI 230 (Stk.1) I de følgende afsnit redegøres for flugtvejsforhold. Disse flugtvejsforhold er beskrevet og illustreret ved hjælp af tegninger, der viser den tilrettede indretning i forhold til det oprindelige tegningsmateriale. Redegørelsen for flugtvejsforholdende vil være inddelt i bygningsafsnit, som vist under punkt i denne dokumentation. Alle flugtvejsforhold, som har været grundlag for omdisponering af indretningen, i forhold til det oprindelige tegningsforslag, er foretaget, således at bygningen kan brandsikres efter kravene i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri I forbindelse med udformning af flugtvejsforholdene i byens hus, opstod der nogle problemstillinger, da flugtvejsgangen på 1.sal forbinder (iht. afsnits inddeling i kap i dokumentation) afsnit 1.0, 2.0, 3.0, 1.1, 2.1, 3.1. Det vil sige, at hele bygningen udgør en samlet brandsektion, hvilket er en problemstilling i forhold til flugtvejsforholdene. Iht. ESB (Kap 2.1), skal en flugtvejstrappe have udgang direkte til terræn i det fri. Som vist på figur 5 (Eksisterende flugtvejsforhold) på side 20, har flugtvejstrappen markeret med (rød cirkel) ikke direkte udgang til det fri, men derimod udgang i et fællesområde, som vist med (blå cirkel) på figur 6 (Eksisterende flugtvejsforhold). UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

21 Figur 6 Udklip af bilag 3 - eksisterende flugtvejsforhold 1.sal1 For yderligere tegningsmateriale se bilag 2 (Tegningsgrundlag stueplan -BH-XO-002), 3 (Tegningsgrundlag 1.sal - Teg. Nr.. BH-XO-003) Udformning af flugtvejsgange/flugtvejstrappe I forbindelse med ovenstående afsnit, har jeg udført en omdisponering af 1.sals området omkring flugtvejstrappen, samt s stueetagen omkring indgangspartiet. Denne ændring fremgår af tegningsmaterialet nedenfor. For yderlige tegningsmateriale se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ), 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). Regler for dennee omdisponering: Bestemmelse: Udgange og flugtveje skal dimensioneress til de personer, som udgangene og flugtvejene skal s betjene. I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der d ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger i flugtveje skal udføres, så de ikke bidragerr til brand- og røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering. BR10 (Kap 5.2 Stk.3-4-5) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

22 Bestemmelse: Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde ogg skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. Trapper i fælles adgangsvejee skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug. BR10 (Kap Stk.1 & 3) Vejledning: Kravet kan opfyldes o ved, at trappenss fri bredde er mindst m 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. m Figur 7 Udklip af bilag 2 Eksisterende forhold stueplan Figur 8 Udklip af bilagg 8 - Nye forhold stueplan I ændringerne foretaget på stueetagen, som vist på figur 8 Nye N forholdd stueplan, er der blevet etableret en flugtvejssektion vist med (grøn cirkel), hvor flugtvejsgangen fra 1.sal og stue, samt flugtvejstrappe er placeret. Dette har gjort det muligt at flygtee fra opholdsrum ud i et flugtvejssystem, som fører til terrænn i det fri, eller fra opholdsrum direkte til terræn i det fri. Dettee medfører, at fælles adgangsveje som minimum skal være 1,3 meter. Men som tidligere nævnt i regler for omdisponering, i forhold til brand, stilles der d yderligere krav til bredden af flugtveje. Disse flugtveje skal dimensioneres i forhold til personbelastningen, så det vil ikke altid være tilstrækkeligt med 1,3 m. iht. ESB (Kap.2.3.). Erfaringen viser, at det vil være tilstrækkeligt at dimensionere til 10 mmm pr. person. Dette resulterer i, at flugtvejsgangen (S- 01) minimum skal være 2,5 meter, da personbelastningen udgør 250 personer for de omkringliggende opholdsrum. Flugtvejsgangen (S-01) er 5,5 meter, og flugtvejsdørens bredden fra afsnit 1.0 (bibliotek) og afsnit 3.0 (cafe/bar) er hver især1,5 meter. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

23 Figur Figur 101 Udklip af bilag 9 Nye forhold 1.sal Ændringerne foretaget på 1. sal, som vist på figur 10 Nye forhold f 1.sal, er som følger: Denne flugtvejssektion, som vist på figur 8-10, er gennemgående helt till loft. Denne sektion har gjort det muligt at forbinde den med flugtvejsgangen i afsnittet 1.1 (kontorafsnit), og dermed gøres det muligt at flygte i 2 retninger fra dette afsnit. Flugtvejsgangen i kontorafsnittet skal minimum være 1,3meter, og da personbelastningen i dette afsnit ikke overskrider de 130 personer i alt, vil dette være tilstrækkeligt. Der er ingen ændringer til kælderplanen i forhold til flugtvejsgan nge. Krav til overflader i flugtvejs-gange/trapper: som tidligere nævnt i regler for omdisponering, skal væg- og loftoverflader, samt gulvbelægninger i flugtvejsområder, ikke bidrage til brandog røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering. Dettee løses ved at overholde reglerne vist på figur 11. Figur 11 Udklip af ESB (Kap 5.1.1) Tabel 5.22 Eksempler på udførelse af beklædninger i flugtveje UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

24 Placering af flugtveje samt gangafstande Bestemmelse: Flugtveje skal være lette at identificere, i nå og anvende. BR10 (Kap 5.2 Stk.2) Vejledning: Ligeledes er det vigtigt, at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil l normalt ikke ske, hvis døre fra en brandcelle fører f ud til enn flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og denn maksimale afstand fra dør d fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m. ESB (Kap 2.2) Figur 12 Udklip af bilag 7 Grundplan kælderr Som det fremgår af figur 12 tegningsudklip af kælderplan, skal afsnit 0. 1 (kælderafsnit) udgør sin egen brandsektion. Kælderafsnittett skal ydermere inddeles i flere brandsektioner og brandceller, hvilket udføress i afsnit i denne dokumentat tion. Dettee har dog ingen indvirkning på flugtvejsforholdene, da kælderen k ikke er et opholdsrum, og har en personbelastning på højst 500 personer. Da kælderenn ikke er til l personophold, og der er flugtvej direkte til det frii og til flugtvejsgang, som ligeledes har udgang direkte til det fri, overholder kælderen dermed de gældende regler. For større tegning se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. N BH ). For mindre brandceller, derr er let overskuelige, og hvor der er fåå personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang,, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. ESB (Kap 2.2) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

25 Figur 13 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetage Som det fremgår af figur 13 tegningsudklip af stueplan, udgør afsnit 1.00 (bibliotek)) ikke sin egen brandsektion, men er en del af enn større brandsektion, som indeholder afsnit (3.0), (3.1), samt dele af afsnit (2.0) og (2.1). Hele sektionen er i anvendelseskategori 3, og afsnit 1.0 (bibliotek) og afsnit 3.0 (café/bar) har hver især en personbelastning på højst 150 personer. Dettee betyder, at der fra afsnittene skall være to af hinanden uafhængige u flugtveje. Denne problemstilling er løst, da alle rum i denne sektion har udgang direkte till det fri. For større tegning se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ). For at opretholde sikkerhedsniveauet i brandceller med mere endd 50 personer vil det derfor normalt være nødvendigt, at de udføres med mindst 2 flugtveje, f derr uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender ESB (Kap 2.2) Afsnittet 4.0 (køkken/bryggeri) udgør sin egen brandsektion, og er i anvendelseskategori 3. Desuden er afsnittet opdelt i nogle brandceller: køkkenet (S-07) udgør sin egen brandcelle, og rummene i bryggeriet (S-08), (S-09), (S-10) og (S-11), udgørr ligeledes egen brandcelle. Hele afsnittets personbelastning er på højst 50 personer. Dette betyder, at der fra cellernee skal være 1 dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Dettee er løst vedd at anvendee forrummett som flugtvejsgang, og derved er der flugtvej direkte til det fri. For mindre brandceller, derr er let overskuelige, og hvor der er fåå personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører f til 2 af hinanden uafhængige udgange. ESB (Kap 2.2) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

26 Figur 14 Udklip af bilag 9 Grundplan 1.sal Som det fremgår af figur 14 tegningsudklip af 1.sal, skal afsnit 1.1 (kontorafsnit) udgøre sin egen brandsektion. Kontorerne (F-08),, (F-09), (F-10), (F-11), (F-12), skal udføres som s egen brandcelle, og storrums-kontorerne (F-07), (F-14) og personalerum/mødelokale skal ligeledes udføres som brandceller. Alle brandcellerne er i anvendelsesk kategori 1, og har en personbelastning på højst 50 personer.. Det betyder, at der fraa hver celle skal være 1 dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Ydermere udgør biografens opholdsrum (F-06) også sin egen brandcelle, er i anvendelseskategori 3, og har personbelastning på højst 50 personer (kortvarigt ophold), hvilket betyder, at der fra cellen skal være 1 dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. For større tegning, se bilag 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). For mindre brandceller, derr er let overskuelige, og hvor der er fåå personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører f til 2 af hinanden uafhængige udgange. ESB (Kap 2.2) Afsnittet 3.1 (udstillings/kunstlokalet) skal som udgangspunkt danne sinn egen brandcelle. Men grundet de sektioner, der ligger op til afsnittet, er kravene til sektionsvægge opfyldt. Derfor er afsnit 3.1 (udstillings/kunstlokalet) udført som sin egen e brandsektion, er i anvendelseskategori 3, og har en personbelastning på højst 100 personer. Hvilket betyder, at der fra sektionenn skal være to af hinanden uafhængige flugtveje. Dette er løst med en dør til altangangen og en dør til flugtvejsgangen. Biografsalen og tilhørende filmrum (F-04) og (F-05) udgør sin egen brandsektion, er i anvendelseskategori 3, og har en personbelastning på højst 100 personer. Dette betyder, at der fra sektionen skal være to af hinanden uafhængige flugtveje. Dette er løst med en dør til altangangen og en dør til flugtvejsgangen. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

27 For at opretholde sikkerhedsniveauet i brandceller med mere end 50 personer vil det derfor normalt være nødvendigt, at de udføres med mindst 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender ESB (Kap 2.2) Redningsåbninger Placering af redningsåbninger fremgår af figur 13-14, på side For større tegningsmateriale se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ), 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). Bestemmelse: En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. BR10 (Kap 5.2 Stk.6-7) Vejledning: Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvis opnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden. En brandmæssig enhed kan i denne forbindelse være et rum, en brandcelle eller en brandsektion. I traditionelle bygninger bør udgange til flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang eller dør til flugtvej bør højst være 25 m. Ydermere En redningsåbning har følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret Røgudluftning. ESB (Kap 2.7) Det kan konstateres, at afsnit 0.1 (kælderplan) ikke behøver nogle redningsåbninger, da afsnittet ikke er til personophold. Det fremgår af ESB (Kap ), at redning af personer gennem redningsåbninger kan lade sig gøre, hvis vinduer har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5m, hvor højden er min. 0,6m, og bredden er min. 0,5m. Ligeledes er det vigtigt, at redningsåbningerne placeres i en afstand fra gulv, så personer kan nå dem, og reddes ud gennem åbningerne. De fleste personer vil kunne komme ud af en redningsåbning, der er placeret i en afstand fra gulv til underkant af redningsåbninger på op til 1,2 meter. Disse krav kan ses udført på se bilag 10 (Snit A-A - Teg. Nr. BH-X3-001), 15 (Facadeside Vest - Teg. Nr. BH-X4-004), eller se figurerne på side 27. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

28 Figur 15 Udklip af bilag 10 Snit A-A Figur 161 Udklip af bilag 16 - Facadeside Vest Afsnit 1.1 Rum nr. F-07 F-08 F-09 F-10 F-11 F-12 Afsnit 4.0 Rum nr. F-06 S-07 S-09 S-10 Personbelastning Personbelastning Antal redningsåbning Antal redningsåbning Tabel 2 Tabel over antal redningsåbninger og deres placering Ved udformningen af redningsåbninger er det vigtigtt at tage højde for, hvor mange personer brandcellen/rummet er beregnet til, jf. bygningsreglement 2010, kapitel k 5.2, stk. 7. Det vill ofte være tilstrækkeligt, at der i en brandcelle/rum med op til 10 personer er e 1 redningsåbning til person redning. Er der mere end 10 personer, bør antallet af redningsåbninger til personredning øges tilsvarende. Dette omfatter dog ikke: - Brandceller/rum, hvorfra der er to af hinanden uafhængige flugtveje helt til l terræn i dett fri, - Brandceller/rum, hvorfra der er dør direkte til terræn i det fri. ESB (Kap 2.7.1) Disse undtagelser gør, at redningsåbninger ikke er nødvendige i følgende afsnit: (1.0), (3.0), (3.1), samt i følgende rum: kontor(f-14), personale/mødelokale(f-16/f-17) flugtveje helt til t terræn i og biograf (F-04). Dettee skyldes, at alle disse rum enten har to af hinanden uafhængige det fri, eller en dør direkte til t terræn i det fri. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

29 I nogle tilfælde kan rum forsynes med åbninger, der ikke kan anvendes til personredning, men som kan anvendes til, at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet og til røgudluftning. ESB (Kap 2.7) Dette er også muligt fra alle de ovennævnte rum, da disse indeholder døre og vinduer til det fri Dørbredder og åbningsretninger Bestemmelse: Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. BR10 (Kap Stk.4) Vejledning: Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader. Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager. De bredder, der er angivet i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2, vil derfor ikke altid være tilstrækkelige til at sikre, at brandsikkerhedsniveauet kan anses for tilfredsstillende. Dette gælder f.eks. i bygninger med mange mennesker, hvor flugtvejenes bredde er afgørende for, hvor lang tid det tager at evakuere bygningen. I sådanne bygninger, hvor der f.eks. er undervisningsrum, forsamlingslokaler og butikker, vil en samlet fri bredde på udgangsdøre fra brandcellen samt i flugtveje og døre i eller til flugtveje på 10 mm for hver person, som brandcellen eller flugtvejen er beregnet til, normalt være tilstrækkelig. ESB (Kap 2.3) Bestemmelse: Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. BR10 (Kap 5.2 Stk.3) Vejledning: I forbindelse med flugtveje er mange personer normalt mere end 150 personer, som anvender den pågældende flugtvej. Ydermere. Ved indretning af rum til mere end 50 personer samt ved udgangsdøre fra rum på mere end 150 m2 i anvendelseskategori 3 er det vigtigt at tage højde for, at dørene skal kunne passeres af mange mennesker på samme tid. For at tilgodese dette kan dørene udføres på samme måde som døre i flugtveje, det vil bl.a. sige, at dørene bør åbne i flugtretningen. ESB (Kap 2.4) I tabel 3 på side 29 redegøres der for flugtvejsdørenes bredder og åbningsretninger. Som det fremgår af tabellen, er åbningsretningen for det meste i samme retning som flugtvejen, og det er udført på denne måde for at tilgodese de skærpede krav i ESB (Kap 2.4). Smårumskontorerne i afsnit 1.1 er imod flugtvejsretningen. Dette er udført på denne måde, da dørens åbningsretning ikke skal åbne ud i en flugtvejsgang, da dette ville sætte større krav til flugtvejsgangens bredde. Flugtvejsdøren i afsnit 0.1, som åbner imod flugtvejsretningen, vurderes til at være i orden, da kælderafsnittet ikke er beregnet til personophold. Åbningsretningen i bygningsafsnit 4.1 er blevet ændret i forhold til det udleverede tegningsmateriale. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

30 Ydermere er der blevet ændret nogle flugtvejs-dørbredder, for at tilgodese ovenstående regler. Tabel over flugtvejsdøre: Afsnit Kælderplan Dør mellem rum Dørbredde: Åbningsretning: K-01 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen K-02 K-01 1,0m Mod flugtvejsretningen Afsnit Bibliotek S-03, S-04 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen S-01 S-03 1,5m Med flugtvejsretningen Afsnit 2.0 Foyer/borgertorv S-01 S-02 1,5m Med flugtvejsretningen S-01 Det fri 3,0m Skydedør Afsnit 3.0 Café/bar S-05 Det fri 2,0m Med flugtvejsretningen S-05 Det fri 1,5m Med flugtvejsretningen Afsnit 4.0 Køkken/bryggeri S-11 Det fri 1,5m Med flugtvejsretningen Afsnit 1.1 Kontorafsnit F-13 Det fri 1,0m Med flugtvejsretningen F-13 - F-01 1,0m Med flugtvejsretningen F-07 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-08 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-09 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-10 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-11 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-12 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-14 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-14 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen F-16 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen F-17 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen Afsnit 1.1 Balkon/indgang F-01 F-02 1,0m Med flugtvejsretningen F-01 F-06 1,0m Med flugtvejsretningen F-02 F-03 1,0m Med flugtvejsretningen F-03 Det fri 1,8m Med flugtvejsretningen Afsnit 4.1 Biograf F-04 F-02 1,5m Med flugtvejsretningen F-04 Det fri 1,0m Med flugtvejsretningen Tabel 3 Tabel over flugtvejsdøres bredder og åbningsretning UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

31 2.4.5 Delkonklusion I forbindelse med den brandtekniske analyse af Byens hus -projektet har det vist sig, at bygningen, som den er disponeret i det udleverede tegningsmateriale, ikke kan godkendes efter de gældende regler i henholdsvis Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Ændringerne har medført en omdisponering af afsnit 2.1og 2.1 foyer/indgangsområde. Der er blevet udført en separat flugtvejssektion, som også benyttes som indgangsparti og fordelingsgang til bygningens andre områder. Denne flugtvejssektion har medført, at afsnittene 1.1 (kontorafsnit) og 4.1 (biograf), har fået 2 af hinanden uafhængige flugtvejsudgange. Konsekvensen af denne ændring er, at der er blevet gået på kompromis med den åbenhed i bygningen, som arkitekten har lagt op til i dispositionsforslaget. Men til gengæld er bygningens flugtvejssystem bragt op på et niveau, hvor det overholder de gældende regler i lovgivningen. Ydermere har reglerne i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 haft en indflydelse på dørbredderne og åbningsretningerne i projektet. Dette har medført ændringer i afsnittet 4.1 (biograf), hvor åbningsretningerne og dørbredderne ikke tilgodeså personbelastningen i afsnittet. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Præ-accepterede løsninger For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Side 2 af 85 Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri for forsamlingslokaler,

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger Præ-accepterede løsninger Kontorbygninger Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle kontorbygninger Delvejledning: Kontorbygninger 1 INTRODUKTION / FORORD...

Læs mere

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje FORSAMLINGSLOKALER, BUTIKKER OG LIGNENDE SALGSLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER, FÆLLES

Læs mere

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 OG VEJLEDNINGER SIDEN 1. JULI 2018 GÆLDER KUN BR18 OVERGANG MED TEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING OG CERTIFICERINGSORDNING

Læs mere

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata,

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata, Inspektionsrapport Transportable telte og konstruktioner Ejer ID: 50109-002 Inspektion Dato Statisk dokumentation, Materialedata, 30-04-2015 Montagevejledning Vedligeholdelsesvejledning mv. Inspicering

Læs mere

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Version: 29-01-2019 - Revision 1 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand 1.1.0. Bygningsreglementets brandkrav... 2 1.2.0. Brandteknisk byggesagsbehandling...

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer Version: 25-02-2019 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 2: Evakuering og redning af personer 2.1.0 Generelt... 2 2.1.1 Strategi for evakuering... 3 2.2.0 Tiltag til at gøre opmærksom

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv.

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Side 1 af 85 Version: 06-12-2018 Bilag 3 til Bygningsreglementets

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018 Bilag

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri Præ-accepterede løsninger Etageboligbyggeri Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt etageboligbyggeri Delvejledning: Etageboligbyggeri 1 INTRODUKTION / FORORD... 4 1.1 Formål...

Læs mere

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2 Notat A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi 27. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220210666 Version 1 Udarbejdet af HHi Kontrolleret af Godkendt af INDHOLD 1 Indledning... 2 2 Bygningsbeskrivelse...

Læs mere

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold: Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73 Præ-accepterede løsninger Bygninger i anvendelseskategori 6 Side 1 af 73 Version: 25-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle bygninger i anvendelseskategori 6 Delvejledning:

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg

Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Vejledning til ansøgning om byggetilladelse med fritagelse for teknisk byggesagsbehandling - frikommuneforsøg Med frikommuneloven har Klima-, energi-, og bygningsministeren efter ansøgning fra Viborg Kommune,

Læs mere

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/11 2012 Forord Dette speciale er udført som en

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1 HORESTA Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 Hvilke regler gælder? Lovbundne regler Bygningsreglementet Driftsmæssige forskrifter Ikke lovbundne

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79 Præ-accepterede løsninger Undervisningsbygninger Side 1 af 79 Version: 04-06-2018 Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle undervisningsbygninger Delvejledning: Undervisningsbygninger

Læs mere

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Version:

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv.

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv. Præ-accepterede løsninger Bygninger med hoteller, kollegier mv. Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri med hotel, kollegie mv. Version: 25-06-2018 Delvejledning:

Læs mere

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit, hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp Trafik-, Bygge- og

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

BRANDSIKRING AF BYGGERI

BRANDSIKRING AF BYGGERI RESUME Brandsikkerhed er vigtigt, men hvordan kan vi øge fokus på brandsikkerheden i nye og ældre bygninger? Og hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand? Martin Bach Kofoed Gummesen Bygningskonstruktør

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på

Læs mere

Ansøgningen er behandlet i henhold til bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10) og deklaration, lyst den 14. februar 1930.

Ansøgningen er behandlet i henhold til bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10) og deklaration, lyst den 14. februar 1930. Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Til ejendommens ejer c/o Altan.dk att.: Gunnar Holse Næstvedvej 60 4180 Sorø 30. oktober 2014 edoc: 2014-0036013 BYGGETILLADELSE Vi har modtaget jeres brev

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro 16.04.2013 Klasse: BKHO71P-S13

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Tillæg 1 Byggesagsbehandling til Samarbejdsaftale mellem Brand & Redning Sønderjylland og Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner.

Tillæg 1 Byggesagsbehandling til Samarbejdsaftale mellem Brand & Redning Sønderjylland og Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner. Tillæg 1 Byggesagsbehandling til Samarbejdsaftale mellem Brand & Redning Sønderjylland og Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner. 1.1 Parter og myndighedsforhold Denne aftale omhandler samarbejdet mellem

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade 3 8900 Randers C Brandteknisk redegørelse 2. udgave September 2018 Udgivelsesdato : September 2018 Vores reference : 15044.03 Udarbejdet af : Søren Christian

Læs mere

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet. 25.08.2008 Case: Egå Gymnasium Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/8 Egå Gymnasium Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Unikaplan. - 2 plan serien

Unikaplan. - 2 plan serien Unikaplan - 2 plan serien 84 Skråner jeres byggegrund? - Så er løsningen her: UnikaPlan serien 2 plan for indbygning til skrånende grunde er et spændende bekendtskab. Den moderne arkitektur står i stærk

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 30.10.2017 Sagsnr. : 16.11.209 Udarbejdet

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25.

Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø Den 25. juni 2008 Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Århus Kommune Brandsikring af Århus Rådhus H.H. Seedorffs Stræde 3-5 8100 Århus C 1. Resume

Læs mere