SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

Transkript

1 BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH.

2 Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Mads Bomholdt Bach DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL 28 (à 2400 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

3 Forord: Denne specialeafhandling er en del af 7.semesters pensum på bygningskonstruktøruddannelsen. Dette giver den studerende mulighed for at tilegne sig en målrettet viden indenfor et valgfrit område, dog af faglig relevans for uddannelsen. Jeg har valgt at lave en brandteknisk dokumentation ud fra gældende regler i Bygningsreglementet 2010, samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Jeg har gennem min uddannelse haft en stor interesse for de arbejdsopgaver, der er, i forbindelse med brandteknisk analyse, når bygningerne udformes. Jeg har også, igennem mit praktikforløb ved Vejle Kommune Vejle brandvæsen, arbejdet en hel del med netop dette område. På sigt har jeg et ønske om en ansættelse indenfor dette område, og et speciale i brandteknisk dokumentation kan være et afsæt for dette. Taksigelser: Jeg vil sige tak til: Min vejleder: Ove Bjerregaard Broch Vejle kommune - Byggesagsafdelingen Morten Bonde for brandteknisk assistance Ulla S. Johansen for brandteknisk assistance Kommunale ejendomme, Vejle Kommune: For det grundlæggende tegningsmateriale Mine medstuderende i min arbejdsgruppe på 7. semester Julie Kristina Bomholdt Bach for at læse korrektur på opgaven Jens Bomholdt Ravnsbæk Engelsk support UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

4 Abstract: This dissertation constitutes the 7 th semester finals of the Bachelor of Architectural Technology and Construction Management education at Horsens Technical School. The dissertation describes the evaluation and improvement of the fire technical building documentation on Byens Hus in Jelling, Denmark. The building, Byens Hus is a three floor building consisting of a basement, 1 st and 2 nd floor covering ca m 2. The building holds a library, cafe, cinema, kitchen and office facilities. The evaluation given in this dissertation based on the available feasibility studies concludes that the building is not suited for fire technical approval. The two main concerns behind this evaluation are the escape route- and sectioning conditions, which are in violation of the Bygningsreglement 2010 and Eksempelsamlingen om brandsikring of Byggeri This dissertation suggests alterations and solutions to the feasibility study of Byens Hus to bring the building in compliance with Bygningsreglementet 2010 and Eksempelsamlingen om brandsikring of Byggeri UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

5 Indholdsfortegnelse: Titelblad... 1 Forord:... 2 Abstrakt:... 3 Indholdsfortegnelse: Indledning, inklusiv problemformulering: Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation... 7 Referencemetode Læsevejledning: Hovedafsnit: Indledning Bygningens udformning Byggemetoder og materialer Brandfarlig virksomhed Delkonklusion Bygningens anvendelse Personer i bygningen Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategorier Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Delkonklusion Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategi Udformning af flugtvejsgange/flugtvejstrappe Placering af flugtveje samt gangafstande Redningsåbninger UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

6 2.4.4 Dørbredder og åbningsretninger Del konklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner og brandceller Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af branddøre Gennemføringer Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering Del konklusion Aktive brandsikringstiltag Varslinganlæg og Automatisk brandalarmanlæg (ABA Anlæg) Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Brandventilation/ Røgudluftning Placering og udførelse af automatiske brandlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Del konklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, brandredningsarealer og nøgleordning Stigrør Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende Røgudluftning Del konklusion Konklusion: Kildeliste: Billede liste: Bilagsliste: UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

7 1. Indledning inklusiv problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emnet Opgaven er et speciale i brandteknisk byggesagsbehandling, og omhandler et kommunalt byggeprojekt: Byens hus i Jelling. Byens hus består af følgende: Bibliotek, biograf, cafe/bar, bryggeri, kontorafsnit og et kunstlokale til udstillinger. Bygningen er i 3 niveauer: kælder, stue samt 1.sal. Opgaven består i at udføre de fornødne brandtekniske tegningsmaterialer og brandtekniske beskrivelser. Resultatet af dette vil fremstå som en brandsikringsstrategi for bygningen, samt en brandteknisk dokumentation. Rapporten/specialet er en del af pensum på 7.semester på uddannelsen til bygningskonstruktør på Via University College Horsens Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Kommunalbestyrelsen kan, ifølge Bygningsreglementet 2010 (kap stk. 3), indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation. Iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (Kap 1.1 og 1.2) bør dokumentationen indeholde følgende: Den overordnede strategi for brandsikringen, tegningsmateriale og beskrivelser, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og redningsforhold, samt hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Da kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation i forbindelse med en byggetilladelse, og da de brandmæssige krav spiller en stor rolle i forbindelse med udformningen af bygninger/konstruktioner, finder jeg det meget relevant at have en viden indenfor dette område. Derudover har jeg et ønske om en ansættelse/videreuddannelse indenfor dette område efter endt uddannelse Problemformuleringsspørgsmål Hovedspørgsmål: Hvordan udfører man tegninger og beskrivelser (brandteknisk dokumentation) af Byens hus - projektet, således at de gældende regler iht. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 overholdes og er belyst overfor bygningsmyndighederne.? Rapportens hovedspørgsmål opbygges af de 7 punkter iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (Kap 1.1.2), som gengives herunder: 1. Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

8 1.4. Afgrænsning Rapporten vil ikke omhandle brandtekniske krav/regler, som ikke er relevant i forhold til det valgte projekt, Byens hus i Jelling. Rapporten vil heller ikke omhandle Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Kap 8.0 Drift og vedligehold, idet driften og vedligeholdelsen af de aktive og passive brandsikringstiltag er afhængig af, hvilke specifikke materialer og produkter der anvendes, hvilket ikke er fastlagt på det pågældende tidspunkt Valg af teoretisk grundlag og kilder Bygningsreglement 2010 samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 vil blive anvendt som teoretisk analysegrundlag. Endvidere vil jeg anvende de DS/DBI vejledninger der er relevante for projektet. Jeg vil også gøre brug af de faglige kontakter, jeg har erhvervet mig i forbindelse med mit praktikforløb Valg af metode og empiri I denne rapport vil der både blive anvendt primære data samt sekundære data. De primære data vil være i form af tegninger og beskrivelser, som udføres på Byens hus - projektet i Jelling, i henhold til gældende regler (primære data er en betegnelse for data, som indsamles til brug i forbindelse med et specielt analyseformål). De sekundære data vil være i form af informationer og regler fra henholdsvis Bygningsreglementet 2010 samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (sekundære data er en betegnelse for data, som allerede foreligger, fordi de er indsamlet af andre grunde end for at løse en konkret problemstilling) Rapportens struktur og argumentation Rapporten er inddelt i 3 hovedafsnit: indledning inklusiv problemformulering samt spørgsmål. Dernæst hovedafsnittet, som indeholder undersøgelser og analyser. Afslutningsvis en konklusion, som vil forsøge at besvare problemformuleringens spørgsmål. Indledning Problemformulering Hovedafsnit Undersøgelse/ Analyse Konklusion Besvarelse UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

9 Referencemetode Læsevejledning I dette speciale tages der udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2012). Henvisninger til disse bøger vil i rapporten blive nævnt på følgende måde: Bygningsreglement BR 10 (med kapitelnummer og undergrupper i parentes). Når der refereres direkte til teksten vil den blive indsat i en boks med skrifttypen Times New Roman skriftstørrelse 11 Kursiv Eksempel: Stk. 2 Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. BR 10 (KAP 5.1) (5.1, stk. 2) For at brandsikkerheden i en bygning kan opretholdes i hele bygningens levetid, bør de brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Endvidere henledes opmærksomheden på, at ombygninger eller andre forandringer i bebyggelsen ikke må medføre ulovlig forringelse af brandsikkerheden. Ligeledes kan ændret anvendelse af bebyggelsen nødvendiggøre en ændring af brandsikringen. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2012) ESB (med kapitelnummer og undergrupper i parentes). Når der refereres direkte til teksten vil den blive indsat i en boks med skrifttypen Times New Roman skriftstørrelse 11 Kursiv Eksempel: Indhold af den brandtekniske dokumentation Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt dokumentation for de forhold, som er forudsat i strategien, herunder tegninger, beskrivelser af metoder mv., kvalitetskontrol, drift og vedligehold, referencer samt relevante oplysninger om den rådgiver, der har udført analysen mv. ESB. (KAP 1.1.2) Henvisninger til vedlagte bilag skrives som se bilag efterfulgt af bilagets nummer i parentes. I den øvrige del af rapporten anvendes skrifttype Times New Roman skriftstørrelse 12. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

10 2. Hovedafsnit 2.1 Indledning I dette afsnit beskrives bygningens udformning, hvorvidt denn er stor, høj, kompleks, eller om den er bygget på traditionell vis. Bygningens byggemetode ogg materialevalg beskrives også, og personbelastningen i bygningen benævnes. Delkonklusionen forefindes sidst i dette afsnit Bygningens udformning Beskrivelsen i dette afsnit tager t udgangspunkt i det udleverede dispositionsforslag af bygningen se bilag 1- (Teg. Nr. BH-XO-001), på 2- (Teg. Nr. BH-XO-002), 3- (Teg. Nr. BH-XO-003). Bygningen er i to etager, udført skrående terræn, så niveauhøjden ved de to indgangspartier ikke er i samme kote højde. Bygningens stueetage er indrettet på følgende måde: Afsnit 1.0: Bibliotek. Dettee afsnit er indrettet i forskudt plan, med udgang til beggee sider af bygningen. Selvee afsnittet er indrettet med bogreoler, læsekroge samt kopirum. Afsnit 2.0: Indgangsområde og borgertorv. Fra dette afsnit er der adgang til de forskellige afsnit i stueetagen, samt adgang til kælder og 1..sal via trappe eller elevator. Afsnit 3.0: Cafe/bar. Dette afsnit er indrettet som bar/cafe, og er i åben forbindelse med afsnit 2.0, samt har adgang til bryggeri/køkken afsnittet. Afsnit 4.0: Dettee afsnit er indrettet som bryggeri /køkken. Dette afsnit har egen ind/udgang. Figur 1 Udklip af bilag 6 Afsnitsinddeling UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

11 Afsnit 0.1: Bygningens kælderetage. Kælderetagen er indrettet som kundetoiletter, garderobe, depoter og teknikrum. Her er alle bygningens tekniske installationer placeret. Adgangen til kælder forgår gennem hovedindgangen, samt via en trappe på bygningens ene side. Bygningens første sal er indrettet på følgende måde: Afsnit 1.1 er et kontorafsnit, hvor der er kontorrum, mødelokale, tekøkken, toiletter, personalerum og depot. Denne afdeling har indgang via hovedindgangen, samt via altangange på siden af bygningen. Afsnit 3.1 er et kunstlokale, som kan anvendes til kunstudstillinger. Afsnit 4.1 er biografsal og projekteringsrum. Afsnit har begge en fælles altangang med indgange. Bygningens bruttoarealer er m 2.. Byggehøjden er 10 m over terræn. Gulv i øverste etage er 5,0 m over terræn. For større tegningsmateriale se bilag 6 (Teg. Nr. BH-X2-003) Byggemetoder og materialer Bygningen opføres efter anerkendte byggemetoder i uorganiske materialer. Afsnit 0.1: Kælder opføres med bærende kældervægge af betonelementer, og etageadskillelsen opføres af huldækelementer. Afsnit opføres i betonelementer med jernkonstruktioner til at fordele statiske problemstillinger. Etageadskillelsen mellem stue og 1.sal opføres af huldækelementer. Afsnit opføres ligeledes i betonelementer med jernkonstruktioner til at fordele statiske problemstillinger. Alle indvendige gulvoverflader er udført med epoxy behandlet beton, lofterne i bygningen er udført med gipslofter. Trapperne i bygningen er udført således: hovedtrappe til 1.sal er ståltrappe med trætrin. Trappe til kælder og mellem de forskudte plan er udført af beton med epoxy belægning. Indvendige vægge er udført af gips/stål og letbeton. Alle udvendige facader er en kombination af glaspartier og betonfacader. Altangange/flugtvejsgang på bygningens udvendige side er udført i galvaniseret stål. Taget over hele bygningen udføres som Scandek tagelementer, med kileskåret isolering og tagpap. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

12 2.1.3 Personer i bygningen Byens hus vil udelukkende blive brugt til dagophold, der vil være fast personale i café/køkken, biblioteket, kontorafsnittet, biografen og bryggeriet, som vil have godt kendskab til bygningens indretning og flugtvejsforhold. Den største del af brugerne af Byens hus vil dog være gæster, som ikke nødvendigvis har kendskab til bygningens udformning og dens flugtveje. I køkken og kontorerne regnes der med en lav personbelastning, men i caféen, biograf, udstillingslokaler og bibliotek vil der være høj personbelastning. Hvis hele bygningen er optaget af arrangementer i de forskellige lokaler, vil personbelastningen for hele bygningen være høj Brandfarlig virksomhed Iht. Stk. 2. Bekendtgørelsen er endvidere gældende for andre virksomheder og oplag med lignende brandbelastning og/ eller brandfaremomenter som de i stk. 1 nævnte med undtagelse af: Anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker, bearbejdning og oplagring af træ, fremstilling, bearbejdning og oplagring af korn og foderstoffer, fremstilling og oplagring af mel, fremstilling, forarbejdning og oplagring af plast, F-gasanlæg og -oplag og oplag af beholdere med komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser. www. Retsinfomation.dk - BEK nr. 613 af 03/12/ Stk.2 Det diskuteres, hvorvidt et bryggeri er en brandfarlig virksomhed, da der bearbejdes samt oplagres malt/korn. Jeg har vurderet, i samråd med en tidligere brandinspektør, at det lille bryggeri, der er i forbindelse med dette projekt, ikke skal betragtes som en brandfarlig virksomhed. Da oplagring af korn/malt, ikke vil finde sted da, oplagrings mulighederne kun er i brygtankene. Jeg har dog valgt at tage en form for aktivt brandsikringstiltag. Det løses ved at placere en slangevinder i forbindelse med bryggeriet. Placering af denne kan ses i afsnit på side 51i dokumentation Delkonklusion Byens hus kan, med sine knap 1900m 2 og en byggehøjde på 10m, hverken betragtes som værende stort eller højt i forbindelse med brandsikring. I det dobbelthøje indgangs-og fordelingsrum, der danner forbindelse mellem bibliotek, cafe og kontorafsnit, som samtidig fungerer som flugtvejsområde, skal der laves nogle foranstaltninger for at skille kontorafsnit og flugtvejsområde fra det resterende. Når dette er gjort, er bygningen heller ikke kompleks. Ud fra ovenstående kan der konkluderes, at bygningen kan brandsikres iht. ESB. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

13 2.2 Bygningens anvendelse I dette afsnit beskrives, hvorledes bygning anvendes, samt antallet af personer i bygningen og deres placering, mobilitet, samt deres kendskab til indretning og flugtvejsforhold. I dette afsnit fastlægges anvendelseskategorierne for de enkelte afsnit, samt om bygningen anvendes til dag/natophold. Delkonklusionen forefindes sidst i dette afsnit Virksomhed Byens hus er en bygning, som fungerer som medborgerhus i Jelling. Bygningen har bibliotek, som er åbent for offentligheden. Bygningen har også en cafe/bar, som i dagligdagen fungerer som cafè, som serverer lette måltider for bygningens brugere samt andre besøgende. Caféen/baren kan ligeledes anvendes til koncerter og andre lignede arrangementer. Byens biograf er også placeret i bygningen. Den fungerer som en selv- ejet virksomhed, der lejer sig ind i bygningsafsnittet. Udstillingslokalet lejes af Jelling by, hvor borgere og andre kan arbejde med kunst og udstillinger. Kontorafsnittet skal udlejes til firmaer. Iht. punkt fordeles bygningens areal på følgende måde: Kælderplan Afsnit 0.1 Kælder 252m 2 Stueplan Afsnit 1.0 Bibliotek 379m 2 Afsnit 2.0 Indgang/Foyer 150m 2 Afsnit 3.0 Cafe/Bar 159m 2 Afsnit 4.0 Køkken/bryggeri 117m 2 1.sal Afsnit 1.1 Kontorafsnit 364m 2 Afsnit 2.1 Foyer/balkon 162m 2 Afsnit 3.1 Udstilling 121m 2 Afsnit 4.1 Biograf 154m 2 Samlet bruttoareal: 1858 m 2 Se bilag 6 (Teg. Nr. BH-X2-003) Personer i bygningen De personer, der vil opholde sig i bygningen, vil fortrinsvis være gæster til bibliotek, cafe, biograf og udstillingslokale. Disse personer vil ikke nødvendigvis have kendskab til bygningens flugtvejsforhold. De personer, som er ansat i de forskellige afsnit i bygningen, forventes at have indgående kendskab til bygningens indretning og flugtveje, og kan ved egen hjælp flygte til terræn i det fri. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

14 I skemaet nedenfor ses lokalernes personbelastning ved maksimum belastning. Rum Nr./ Afsnit Funktion Personbelastning Areal Kendskab til bygningen og dens flugtveje Kælder afsnit Toiletter/depoter/garderobe m 2 Stueplan Afsnit 1.0 Bibliotek afsnit m 2 Afsnit 2.0 Indgang/foyer 150* 150m 2 Afsnit 3.0 Café / Bar m 2 Afsnit 4.0 Køkken/Bryggeri 20 (Lav 117m 2 personbelastning) 1.sal F-07 Storrums kontor m 2 F-14 (Lav 60 m 2 personbelastning) F-08 / F-09 F-10 / F-11 F-12 F-16 / F-17 Øvrige rum i kontorafsnit Mindre Kontorrum 5-10 (Lav personbelastning) Personalerum Mødelokale Tekøkken/Depot Toiletter/ Flugtvejsgang m m (Lav personbelastning) - F-02 Biograf balkon F-06 Opholdsrum (biograf) 50** 66 m 2 Afsnit 3.1 Kunst/udstilling m 2 Afsnit 4.1 Biograf/projekterings rum m 2 Tabel 1 Tabel over personbelastning * Foyer område i afsnit 2.0: betjener cafè, bibliotek, udstillingslokale og biograf. Ophold vil være kortvarigt. ** Biografbalkon opholdsrum biograf: betjener biografen og udstillingslokalet. Ophold vil være kortvarigt. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

15 Personbelastning beskrevet i tabel 1, er ikke lig med det maksimale personbelastningsantal i rummene. Den maksimale personbelastning fastsættes ud fra reglerne omkring dimensionering af flugtveje og redningsåbninger. Men da Byens hus selv har ønsket at fastsætte personantallet i de gældende rum, er det den personbelastning, der er arbejdet videre med Personernes mobilitet Byens hus er en offentlig tilgængelig bygning, og dermed må det forventes, at huset vil blive brugt af alle befolkningsgrupper, dvs. også børn, ældre samt kørestolsbrugere. Det forventes, at alle brugere og ansatte selv kan bringe sig forsvarligt i sikkerhed i forbindelse med en nødsituation Dagophold og/eller natophold Bygningen benyttes udelukkende til dagophold og aften arrangementer, bygningen vil ikke blive brugt til natophold Fastlæggelse af anvendelseskategorier Bygningen opdeles i anvendelseskategorier i henhold til BR10 (kap stk.1) for at sikre et tilfredsstillende sikkerhedsniveau for alle personer i bygningen. Følgende anvendelseskategorier kan anvendes i dette projekt: Bestemmelse: - Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. - Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. BR10 (Kap Stk. 1) Vejledning: Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. På baggrund af dette fastlægges følgende anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 1-3: se bilag 5 (Teg. Nr. BH-X2-002) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

16 Kælderetagen skal som udgangspunkt være i samme anvendelseskategori som etagen ovenover. Ud fra en vurdering har jeg dog placeret den i anvendelseskategori 1, med 2 undtagelser: indvendig trappe til kælder samt elevatorskakten, som hører under anvendelseskategori 3. Dette har jeg gjort, fordi der ikke er noget n opholdsrum i kælderen, og derved ingen grund til de skærpede krav i anvendelseskategori 3. Se figur 2 Anvendelseskategorier. Stueetagen er fastlagt som anvendelses skategori 3. Se figur 2 Anvendelseskategorier. 1.sal er fastlagt som anvendelseskategori 1 i kontorafsnittet. Resten R fastlægges som anvendelseskategori 3. Se figur f 2 Anvendelseskategorier.. Figur 2 Udklip af bilag 5 - Anvendelseskategorier UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

17 2.2.8 Delkonklusion Ud fra ovenstående afsnit kan der konkluderes, at bygningen hovedsagligt betjenes af gæster, som ikke har indgående kendskab til bygningens indretning og flugtvejsforhold. Men de kan dog ved egen hjælp bringe sig i sikkerhed i det fri. I dette afsnit er der også redegjort for, hvordan personbelastningen er fordelt i bygningens afsnit. Ud fra dette konkluderes der, at der ikke er noget afsnit, der har en personbelastning, der overskrider 150 personer. Der er derved ikke krav om udarbejdelse af pladsfordelingsplaner iht. brandtekniske forskrifter. Bygningen henføres generelt til anvendelseskategori 3, der omfatter forsamlingslokaler, biografer, restaurationer, selskabslokaler, udstillingslokaler og andre lignende rum, beregnet til mere end 50 personer. De resterende afsnit i bygningen henføres til anvendelseskategori 1, der omfatter kontorbyggerier, og da ingen af storrumskontorerne har en personbelastning på over 50 personer, fremkommer der ingen skærpede krav til flugtveje. Der kan også konstateres, at bygningen kun anvendes til dagophold. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

18 2.3 Placering af bygningen på grunden Dettee afsnit indeholder en redegørelse r for bygningens placering på grunden. De brandmæssige adskillelser belyses i forhold til skel, og i forhold til andre bygningerr på samme grund. Konklusion forefindes til sidst i rapporten Situationsplan, herunder bygningens placeringg på grunden Iht. Bestemmelse: Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. BR10 (Kap Stk.1) Vejledning: Opmærksomh heden henledes på, at bygningens udvendige overflader ogsåå har betydning for risikoen for brandspredning til bygninger på anden grund. Ydermere iht. Brandspredning til bygninger på anden grund kan forhindres ved, at bygningen holdes i en passende afstand fra skel i afhængighed af bygningens overflader og tagdækning. Det kan også forhindres ved, at der mod skel udføres en brandadskillende bygningsdel. Placeres bygningen i nedenstående afstande fra naboskel samt vej- og stimidte, vil der erfaringsmæssigt ikke være risiko r for brandspredning. ESB (Kap 5.3.1) Figur 3 Udklip af ESB (Kap 5.3.1) Tabel 5.6 Eksempler på udførelse af udvendige overflader UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

19 Placering af bygningen fremgår af Figur 4 Udklip af situationsplan samt se bilag 4 (Situationsplan - Teg. Nr. BH-X ). Figur 4 Udklip af bilag 4 - Situationsplan Bygningen placeres midt på en byggegrund i centrum af Jelling by. I forhold til vej og skel er bygningen centreret midt på grunden, og ligger dermed selvstændigt. Der er ingen tætliggendet e bygninger. Afstandene er målt til vej-/ / sti midte, som det også fremgår af Figur 4. Der er mere end 5 meter til vejmidte hele vejen rundt om bygningen. Der er ikke andre bygninger på samme grund Delkonklusion Ud fra ovenstående afsnit kan der konkluderes, at bygningen er placeret t sådan på grunden, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. g Afstanden til den nærmestee bygning err 25 meter, og der stilles derfor ingen særlige krav til ydervæggens brandmodstandsevne eller til beklædning. Afstanden til stimidte er minimum 7 meter, derforr stilles der ingen særlige krav til ydervæggens brandmodstandsevne, men beklædningen skal dog d mindst være klasse K1 10 D- s2,d22 [Klasse 2 beklædning], hvilket giver en større frihed i forhold f til valg af beklædning og dermed facadeudtryk. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

20 2.4 Flugtvejsforhold I dette afsnit beskrives, hvorledes bygningens flugtvejsforhold er indrettet, samt placering af flugtveje og udformning af flugtvejs-gange/trapper. Der vil også blive redegjort for gangafstande og dørbredde, åbningsretninger, samt hvor der etableres redningsåbninger. Delkonklusionen forefindes sidst i dette afsnit Beskrivelse af flugtvejsstrategi Bestemmelse: En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Vejledning: Flugtveje skal tillige opfylde bestemmelserne i kap. 3.2 om Adgangsforhold/Tilgængelighed. Et sikkert sted i bygningen er et sted, hvor personer/dyr ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. BR10 (Kap 5.2 Stk.1) Ved et sikkert sted forstås: Alle personer i en bygning skal kunne redde sig helt ud af bygningen til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Det kan være ved egen hjælp, ved hjælp fra eventuelt personale eller ved hjælp fra redningsberedskabet. Et 'sikkert sted' er et sted, hvor personer kan søge tilflugt og derfra forlade bygningen i sikkerhed for branden. Et sikkert sted vil typisk være en anden brandsektion end den, hvor branden er opstået. SBI 230 (Stk.1) I de følgende afsnit redegøres for flugtvejsforhold. Disse flugtvejsforhold er beskrevet og illustreret ved hjælp af tegninger, der viser den tilrettede indretning i forhold til det oprindelige tegningsmateriale. Redegørelsen for flugtvejsforholdende vil være inddelt i bygningsafsnit, som vist under punkt i denne dokumentation. Alle flugtvejsforhold, som har været grundlag for omdisponering af indretningen, i forhold til det oprindelige tegningsforslag, er foretaget, således at bygningen kan brandsikres efter kravene i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri I forbindelse med udformning af flugtvejsforholdene i byens hus, opstod der nogle problemstillinger, da flugtvejsgangen på 1.sal forbinder (iht. afsnits inddeling i kap i dokumentation) afsnit 1.0, 2.0, 3.0, 1.1, 2.1, 3.1. Det vil sige, at hele bygningen udgør en samlet brandsektion, hvilket er en problemstilling i forhold til flugtvejsforholdene. Iht. ESB (Kap 2.1), skal en flugtvejstrappe have udgang direkte til terræn i det fri. Som vist på figur 5 (Eksisterende flugtvejsforhold) på side 20, har flugtvejstrappen markeret med (rød cirkel) ikke direkte udgang til det fri, men derimod udgang i et fællesområde, som vist med (blå cirkel) på figur 6 (Eksisterende flugtvejsforhold). UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

21 Figur 6 Udklip af bilag 3 - eksisterende flugtvejsforhold 1.sal1 For yderligere tegningsmateriale se bilag 2 (Tegningsgrundlag stueplan -BH-XO-002), 3 (Tegningsgrundlag 1.sal - Teg. Nr.. BH-XO-003) Udformning af flugtvejsgange/flugtvejstrappe I forbindelse med ovenstående afsnit, har jeg udført en omdisponering af 1.sals området omkring flugtvejstrappen, samt s stueetagen omkring indgangspartiet. Denne ændring fremgår af tegningsmaterialet nedenfor. For yderlige tegningsmateriale se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ), 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). Regler for dennee omdisponering: Bestemmelse: Udgange og flugtveje skal dimensioneress til de personer, som udgangene og flugtvejene skal s betjene. I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der d ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger i flugtveje skal udføres, så de ikke bidragerr til brand- og røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering. BR10 (Kap 5.2 Stk.3-4-5) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

22 Bestemmelse: Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde ogg skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. Trapper i fælles adgangsvejee skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug. BR10 (Kap Stk.1 & 3) Vejledning: Kravet kan opfyldes o ved, at trappenss fri bredde er mindst m 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. m Figur 7 Udklip af bilag 2 Eksisterende forhold stueplan Figur 8 Udklip af bilagg 8 - Nye forhold stueplan I ændringerne foretaget på stueetagen, som vist på figur 8 Nye N forholdd stueplan, er der blevet etableret en flugtvejssektion vist med (grøn cirkel), hvor flugtvejsgangen fra 1.sal og stue, samt flugtvejstrappe er placeret. Dette har gjort det muligt at flygtee fra opholdsrum ud i et flugtvejssystem, som fører til terrænn i det fri, eller fra opholdsrum direkte til terræn i det fri. Dettee medfører, at fælles adgangsveje som minimum skal være 1,3 meter. Men som tidligere nævnt i regler for omdisponering, i forhold til brand, stilles der d yderligere krav til bredden af flugtveje. Disse flugtveje skal dimensioneres i forhold til personbelastningen, så det vil ikke altid være tilstrækkeligt med 1,3 m. iht. ESB (Kap.2.3.). Erfaringen viser, at det vil være tilstrækkeligt at dimensionere til 10 mmm pr. person. Dette resulterer i, at flugtvejsgangen (S- 01) minimum skal være 2,5 meter, da personbelastningen udgør 250 personer for de omkringliggende opholdsrum. Flugtvejsgangen (S-01) er 5,5 meter, og flugtvejsdørens bredden fra afsnit 1.0 (bibliotek) og afsnit 3.0 (cafe/bar) er hver især1,5 meter. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

23 Figur Figur 101 Udklip af bilag 9 Nye forhold 1.sal Ændringerne foretaget på 1. sal, som vist på figur 10 Nye forhold f 1.sal, er som følger: Denne flugtvejssektion, som vist på figur 8-10, er gennemgående helt till loft. Denne sektion har gjort det muligt at forbinde den med flugtvejsgangen i afsnittet 1.1 (kontorafsnit), og dermed gøres det muligt at flygte i 2 retninger fra dette afsnit. Flugtvejsgangen i kontorafsnittet skal minimum være 1,3meter, og da personbelastningen i dette afsnit ikke overskrider de 130 personer i alt, vil dette være tilstrækkeligt. Der er ingen ændringer til kælderplanen i forhold til flugtvejsgan nge. Krav til overflader i flugtvejs-gange/trapper: som tidligere nævnt i regler for omdisponering, skal væg- og loftoverflader, samt gulvbelægninger i flugtvejsområder, ikke bidrage til brandog røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering. Dettee løses ved at overholde reglerne vist på figur 11. Figur 11 Udklip af ESB (Kap 5.1.1) Tabel 5.22 Eksempler på udførelse af beklædninger i flugtveje UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

24 Placering af flugtveje samt gangafstande Bestemmelse: Flugtveje skal være lette at identificere, i nå og anvende. BR10 (Kap 5.2 Stk.2) Vejledning: Ligeledes er det vigtigt, at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil l normalt ikke ske, hvis døre fra en brandcelle fører f ud til enn flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og denn maksimale afstand fra dør d fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m. ESB (Kap 2.2) Figur 12 Udklip af bilag 7 Grundplan kælderr Som det fremgår af figur 12 tegningsudklip af kælderplan, skal afsnit 0. 1 (kælderafsnit) udgør sin egen brandsektion. Kælderafsnittett skal ydermere inddeles i flere brandsektioner og brandceller, hvilket udføress i afsnit i denne dokumentat tion. Dettee har dog ingen indvirkning på flugtvejsforholdene, da kælderen k ikke er et opholdsrum, og har en personbelastning på højst 500 personer. Da kælderenn ikke er til l personophold, og der er flugtvej direkte til det frii og til flugtvejsgang, som ligeledes har udgang direkte til det fri, overholder kælderen dermed de gældende regler. For større tegning se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. N BH ). For mindre brandceller, derr er let overskuelige, og hvor der er fåå personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang,, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. ESB (Kap 2.2) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

25 Figur 13 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetage Som det fremgår af figur 13 tegningsudklip af stueplan, udgør afsnit 1.00 (bibliotek)) ikke sin egen brandsektion, men er en del af enn større brandsektion, som indeholder afsnit (3.0), (3.1), samt dele af afsnit (2.0) og (2.1). Hele sektionen er i anvendelseskategori 3, og afsnit 1.0 (bibliotek) og afsnit 3.0 (café/bar) har hver især en personbelastning på højst 150 personer. Dettee betyder, at der fra afsnittene skall være to af hinanden uafhængige u flugtveje. Denne problemstilling er løst, da alle rum i denne sektion har udgang direkte till det fri. For større tegning se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ). For at opretholde sikkerhedsniveauet i brandceller med mere endd 50 personer vil det derfor normalt være nødvendigt, at de udføres med mindst 2 flugtveje, f derr uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender ESB (Kap 2.2) Afsnittet 4.0 (køkken/bryggeri) udgør sin egen brandsektion, og er i anvendelseskategori 3. Desuden er afsnittet opdelt i nogle brandceller: køkkenet (S-07) udgør sin egen brandcelle, og rummene i bryggeriet (S-08), (S-09), (S-10) og (S-11), udgørr ligeledes egen brandcelle. Hele afsnittets personbelastning er på højst 50 personer. Dette betyder, at der fra cellernee skal være 1 dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Dettee er løst vedd at anvendee forrummett som flugtvejsgang, og derved er der flugtvej direkte til det fri. For mindre brandceller, derr er let overskuelige, og hvor der er fåå personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører f til 2 af hinanden uafhængige udgange. ESB (Kap 2.2) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

26 Figur 14 Udklip af bilag 9 Grundplan 1.sal Som det fremgår af figur 14 tegningsudklip af 1.sal, skal afsnit 1.1 (kontorafsnit) udgøre sin egen brandsektion. Kontorerne (F-08),, (F-09), (F-10), (F-11), (F-12), skal udføres som s egen brandcelle, og storrums-kontorerne (F-07), (F-14) og personalerum/mødelokale skal ligeledes udføres som brandceller. Alle brandcellerne er i anvendelsesk kategori 1, og har en personbelastning på højst 50 personer.. Det betyder, at der fraa hver celle skal være 1 dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Ydermere udgør biografens opholdsrum (F-06) også sin egen brandcelle, er i anvendelseskategori 3, og har personbelastning på højst 50 personer (kortvarigt ophold), hvilket betyder, at der fra cellen skal være 1 dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. For større tegning, se bilag 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). For mindre brandceller, derr er let overskuelige, og hvor der er fåå personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører f til 2 af hinanden uafhængige udgange. ESB (Kap 2.2) Afsnittet 3.1 (udstillings/kunstlokalet) skal som udgangspunkt danne sinn egen brandcelle. Men grundet de sektioner, der ligger op til afsnittet, er kravene til sektionsvægge opfyldt. Derfor er afsnit 3.1 (udstillings/kunstlokalet) udført som sin egen e brandsektion, er i anvendelseskategori 3, og har en personbelastning på højst 100 personer. Hvilket betyder, at der fra sektionenn skal være to af hinanden uafhængige flugtveje. Dette er løst med en dør til altangangen og en dør til flugtvejsgangen. Biografsalen og tilhørende filmrum (F-04) og (F-05) udgør sin egen brandsektion, er i anvendelseskategori 3, og har en personbelastning på højst 100 personer. Dette betyder, at der fra sektionen skal være to af hinanden uafhængige flugtveje. Dette er løst med en dør til altangangen og en dør til flugtvejsgangen. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

27 For at opretholde sikkerhedsniveauet i brandceller med mere end 50 personer vil det derfor normalt være nødvendigt, at de udføres med mindst 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender ESB (Kap 2.2) Redningsåbninger Placering af redningsåbninger fremgår af figur 13-14, på side For større tegningsmateriale se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ), 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). Bestemmelse: En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. BR10 (Kap 5.2 Stk.6-7) Vejledning: Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvis opnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden. En brandmæssig enhed kan i denne forbindelse være et rum, en brandcelle eller en brandsektion. I traditionelle bygninger bør udgange til flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang eller dør til flugtvej bør højst være 25 m. Ydermere En redningsåbning har følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, hvis flugtvejene i bygningen er blokeret Røgudluftning. ESB (Kap 2.7) Det kan konstateres, at afsnit 0.1 (kælderplan) ikke behøver nogle redningsåbninger, da afsnittet ikke er til personophold. Det fremgår af ESB (Kap ), at redning af personer gennem redningsåbninger kan lade sig gøre, hvis vinduer har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5m, hvor højden er min. 0,6m, og bredden er min. 0,5m. Ligeledes er det vigtigt, at redningsåbningerne placeres i en afstand fra gulv, så personer kan nå dem, og reddes ud gennem åbningerne. De fleste personer vil kunne komme ud af en redningsåbning, der er placeret i en afstand fra gulv til underkant af redningsåbninger på op til 1,2 meter. Disse krav kan ses udført på se bilag 10 (Snit A-A - Teg. Nr. BH-X3-001), 15 (Facadeside Vest - Teg. Nr. BH-X4-004), eller se figurerne på side 27. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

28 Figur 15 Udklip af bilag 10 Snit A-A Figur 161 Udklip af bilag 16 - Facadeside Vest Afsnit 1.1 Rum nr. F-07 F-08 F-09 F-10 F-11 F-12 Afsnit 4.0 Rum nr. F-06 S-07 S-09 S-10 Personbelastning Personbelastning Antal redningsåbning Antal redningsåbning Tabel 2 Tabel over antal redningsåbninger og deres placering Ved udformningen af redningsåbninger er det vigtigtt at tage højde for, hvor mange personer brandcellen/rummet er beregnet til, jf. bygningsreglement 2010, kapitel k 5.2, stk. 7. Det vill ofte være tilstrækkeligt, at der i en brandcelle/rum med op til 10 personer er e 1 redningsåbning til person redning. Er der mere end 10 personer, bør antallet af redningsåbninger til personredning øges tilsvarende. Dette omfatter dog ikke: - Brandceller/rum, hvorfra der er to af hinanden uafhængige flugtveje helt til l terræn i dett fri, - Brandceller/rum, hvorfra der er dør direkte til terræn i det fri. ESB (Kap 2.7.1) Disse undtagelser gør, at redningsåbninger ikke er nødvendige i følgende afsnit: (1.0), (3.0), (3.1), samt i følgende rum: kontor(f-14), personale/mødelokale(f-16/f-17) flugtveje helt til t terræn i og biograf (F-04). Dettee skyldes, at alle disse rum enten har to af hinanden uafhængige det fri, eller en dør direkte til t terræn i det fri. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

29 I nogle tilfælde kan rum forsynes med åbninger, der ikke kan anvendes til personredning, men som kan anvendes til, at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet og til røgudluftning. ESB (Kap 2.7) Dette er også muligt fra alle de ovennævnte rum, da disse indeholder døre og vinduer til det fri Dørbredder og åbningsretninger Bestemmelse: Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. BR10 (Kap Stk.4) Vejledning: Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader. Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager. De bredder, der er angivet i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2, vil derfor ikke altid være tilstrækkelige til at sikre, at brandsikkerhedsniveauet kan anses for tilfredsstillende. Dette gælder f.eks. i bygninger med mange mennesker, hvor flugtvejenes bredde er afgørende for, hvor lang tid det tager at evakuere bygningen. I sådanne bygninger, hvor der f.eks. er undervisningsrum, forsamlingslokaler og butikker, vil en samlet fri bredde på udgangsdøre fra brandcellen samt i flugtveje og døre i eller til flugtveje på 10 mm for hver person, som brandcellen eller flugtvejen er beregnet til, normalt være tilstrækkelig. ESB (Kap 2.3) Bestemmelse: Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. BR10 (Kap 5.2 Stk.3) Vejledning: I forbindelse med flugtveje er mange personer normalt mere end 150 personer, som anvender den pågældende flugtvej. Ydermere. Ved indretning af rum til mere end 50 personer samt ved udgangsdøre fra rum på mere end 150 m2 i anvendelseskategori 3 er det vigtigt at tage højde for, at dørene skal kunne passeres af mange mennesker på samme tid. For at tilgodese dette kan dørene udføres på samme måde som døre i flugtveje, det vil bl.a. sige, at dørene bør åbne i flugtretningen. ESB (Kap 2.4) I tabel 3 på side 29 redegøres der for flugtvejsdørenes bredder og åbningsretninger. Som det fremgår af tabellen, er åbningsretningen for det meste i samme retning som flugtvejen, og det er udført på denne måde for at tilgodese de skærpede krav i ESB (Kap 2.4). Smårumskontorerne i afsnit 1.1 er imod flugtvejsretningen. Dette er udført på denne måde, da dørens åbningsretning ikke skal åbne ud i en flugtvejsgang, da dette ville sætte større krav til flugtvejsgangens bredde. Flugtvejsdøren i afsnit 0.1, som åbner imod flugtvejsretningen, vurderes til at være i orden, da kælderafsnittet ikke er beregnet til personophold. Åbningsretningen i bygningsafsnit 4.1 er blevet ændret i forhold til det udleverede tegningsmateriale. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

30 Ydermere er der blevet ændret nogle flugtvejs-dørbredder, for at tilgodese ovenstående regler. Tabel over flugtvejsdøre: Afsnit Kælderplan Dør mellem rum Dørbredde: Åbningsretning: K-01 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen K-02 K-01 1,0m Mod flugtvejsretningen Afsnit Bibliotek S-03, S-04 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen S-01 S-03 1,5m Med flugtvejsretningen Afsnit 2.0 Foyer/borgertorv S-01 S-02 1,5m Med flugtvejsretningen S-01 Det fri 3,0m Skydedør Afsnit 3.0 Café/bar S-05 Det fri 2,0m Med flugtvejsretningen S-05 Det fri 1,5m Med flugtvejsretningen Afsnit 4.0 Køkken/bryggeri S-11 Det fri 1,5m Med flugtvejsretningen Afsnit 1.1 Kontorafsnit F-13 Det fri 1,0m Med flugtvejsretningen F-13 - F-01 1,0m Med flugtvejsretningen F-07 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-08 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-09 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-10 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-11 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-12 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-14 F-13 0,77m Mod flugtvejsretningen F-14 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen F-16 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen F-17 Det fri 0,77m Med flugtvejsretningen Afsnit 1.1 Balkon/indgang F-01 F-02 1,0m Med flugtvejsretningen F-01 F-06 1,0m Med flugtvejsretningen F-02 F-03 1,0m Med flugtvejsretningen F-03 Det fri 1,8m Med flugtvejsretningen Afsnit 4.1 Biograf F-04 F-02 1,5m Med flugtvejsretningen F-04 Det fri 1,0m Med flugtvejsretningen Tabel 3 Tabel over flugtvejsdøres bredder og åbningsretning UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

31 2.4.5 Delkonklusion I forbindelse med den brandtekniske analyse af Byens hus -projektet har det vist sig, at bygningen, som den er disponeret i det udleverede tegningsmateriale, ikke kan godkendes efter de gældende regler i henholdsvis Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Ændringerne har medført en omdisponering af afsnit 2.1og 2.1 foyer/indgangsområde. Der er blevet udført en separat flugtvejssektion, som også benyttes som indgangsparti og fordelingsgang til bygningens andre områder. Denne flugtvejssektion har medført, at afsnittene 1.1 (kontorafsnit) og 4.1 (biograf), har fået 2 af hinanden uafhængige flugtvejsudgange. Konsekvensen af denne ændring er, at der er blevet gået på kompromis med den åbenhed i bygningen, som arkitekten har lagt op til i dispositionsforslaget. Men til gengæld er bygningens flugtvejssystem bragt op på et niveau, hvor det overholder de gældende regler i lovgivningen. Ydermere har reglerne i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 haft en indflydelse på dørbredderne og åbningsretningerne i projektet. Dette har medført ændringer i afsnittet 4.1 (biograf), hvor åbningsretningerne og dørbredderne ikke tilgodeså personbelastningen i afsnittet. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

32 2.5 Passive brandsikringstiltagg Dettee afsnit indeholder en redegørelse r af de passive brandsikringstiltag på det om disponeret projekt, deriblandt placering og udførelse af udvendige og indvendige overflader, opdeling af brandmæssige enheder, herunder brandsektioner og brandceller. Afsnittet indeholder også en redegørelse for branddøre, ventilationssystem, gennemføringer i sektions/celle-adskillelser, samt de bærendee bygningsdeles brandmodstandsevner, og til sidst en redegørelse aff skilte og markeringer Afstand til andre bygninger r på samme grund Afstanden til den nærmestee bygning err beskrevet i punkt 2.3 se bilag 4 (Situationsplan - Teg. Nr. BH-X2-001) Placering og udførelse af udvendige overfladerr og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver ett væsentligt bidrag til brandspredning. BR10 (Kap Stk.1) Figur 17 - Udklip af ESB(Kap ) Tabel 5.3 Eksempler på udførelse af udvendige u vægoverflader Som det fremgår af Figur 17 ovenfor, skal vægbeklædningenn udføres således, da bygningen er i 2 etager med en højde til gulv i øverste etage på højst 5,1meter over terræn: Placering: Beklædningsklasse: Nord facade K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) Syd facade Vest facade Øst facade K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) Tabel 4 Tabel over udførelse af udvendige vægoverflader Tagdækninger skal iht. ESB (Kap 5.2.2) udføres af tagdækning klasse B roof (t2) [Klasse T tagdækning]. Undersiden af altangange skal iht. ESBB (Kap ) udføres af a materialee i klasse A2-s1,d0 [brændbart materiale], ellerr med beklædningsklasse K 1 10 B-s1,do [klasse 1 beklædning]. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

33 2.5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner og brandceller Bestemmelse: Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. BR10 (Kap 5.5 Stk.1) Vejledning: En bygning kan med fordel inddeles i flere brandmæssige enheder, for at forhindre, at brand og røg spreder sig til hele bygningen. Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere anvendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerhedsniveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt. Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. BR10 (Kap Stk. 2-3) I det følgende afsnit beskrives bygningens opdeling i brandsektioner og brandceller. For samlet indtryk af opdelingerne, se figur på de følgende sider eller tegningerne, se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. BH ), 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). Iht. BR10 skal en bygning indrettes på en sådan måde, at en brand begrænses til den enhed, hvor branden starter. For at tilgodese dette, kan man inddele bygningen i brandsektioner og brandceller. Bygningsafsnit i Byens hus -projektet som anbefales at udføre som selvstændige brandsektioner: Et eller flere kontorlokaler med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lignende rum med direkte tilknytning til de pågældende afsnit et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende afsnit Installationsskakte Trapperum, elevatorskakte og lignende ESB (Kap ) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

34 Figur 18 Udklip af ESB(Kap 5.2.5) Tabel 5..4 Brandsektionsstørrelse i anvendelseskate Iht. Figur 18, er kravet til brandsektion ns-adskillelsen og brandsektions-størrelsen i afsnit i anvendelseskategori 3 opfyldt hvis: Brandsektions-adskillelsen overholder konstruktionskravet EI 600 A2,s1 Brandsektions-størrelsen ikke overskrider 1.000m 2 eller m 2 (ved sprinklede brandsektioner) ). Da sprinklingsanlæg er en meget bekostelig affære, samt konstruktionsmæssig besværlig løsning, er brandsektioner i anvendelseskategori 3 fastlagt till en max. størrelse på 1.000m 2. Figur 19 Udklip af ESB(Kap 5.2.5) Tabel 5.44 Brandsektionsstørrelser i anvendelseskata tegori 1 Iht. Figur 19, er kravet til brandsektion ns-adskillelsen og brandsektions-størrelsen i afsnit i anvendelseskategori 1 opfyldt hvis: Brandsektions-adskillelsen overholder konstruktionskravet EI 600 A2,s1 Brandsektions-størrelsen ikke overskrider 2.000m 2 eller m 2, (ved sprinklede brandsektioner). Da sprinklingsanlæg kan være en uhensigtsmæssig løsning af førnævntee årsager, err brandsektioner i anvendelseskategori 1 fastlagt til en max. størrelse på 2.000m 2. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

35 Brandsektions-inddeling i kælderplan Som det fremgår af figur 20 nederst påå side 34, er kælderen opdelt o i følgende sektioner: Sektion I: Kælderafsnittet med teknikrum, depoter, toiletter og fordelingsgang.. Sektionsstørrelse: 200m 2 Anvendelseskategori 1 Sektion III: Installationsskakt Rum Nr. (K-13) Sektionsstørrelse: 8m 2 Anvendelseskategori 1 Sektion II: Elevatorskakt som er gennemgående fra fundament til tag. Sektionsstørrelse: 4m 2 i grundareal. Anvendelseskategori 3 Sektion IV: Indgangsafsnittet med foyer og trapper Sektionsstørrelse: 140m 2 fordelt over kælder, stueplan og 1.sal. Anvendelseskategori 3 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

36 Brandsektions-inddeling i stueplan s Som det fremgår af figur 21 nederst påå side 35, er stueplanenn opdelt i følgende sektioner: Sektion II: Elevatorskakt som er gennemgående fra fundament til tag. Sektionsstørrelse: 4m 2 i grundareal. Anvendelseskategori 3 Sektion VI: Installationsskakt Rum Nr.(S-18) Sektionsstørrelse: 1,6mm 2 Anvendelseskategori 3 Sektion IV: Indgangsafsnittett med foyerr og trapper Sektionsstørrelse: 140m 2 fordelt over kælder, stueplan og 1.sal. Anvendelseskategori 3 Sektion VII: Køkken/bryggeri afsnit, med køkken, brygtanke, bryggeri ogg forrum Sektionsstørrelse: 100mm 2 Anvendelseskategori 3 Sektion V: Installationsskakt Rum Nr.(S-17) Sektionsstørrelse: 4,5m 2 Anvendelseskategori 3 Sektion VIII: Afsnit , bibliotek, café, samt dele aff indgangsparti. Sektionsstø ørrelse: 607mm 2 fordelt over stueplan og 1.sal. Anvendelse eskategori 3 Figur 21 Udklip bilag 8 Grundplan stueetage UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

37 Brandsektions-inddeling på 1.sal Som det fremgår af figur 222 nederst påå side 36, er 1.salplanenn opdelt i følgende sektioner: Sektion II: Elevatorskakt som er gennemgående fra fundament til tag. Sektionsstørrelse: 4m 2 i grundareal. Anvendelseskategori 3 Sektion IV: Indgangsafsnittet med foyer og trapperr Sektionsstørrelse: 140m 2 fordelt over kælder, stueplan og 1.sal. Anvendelseskategori 3 Sektion X: Installationsskakt Rum Nr.(F-22) Sektionsstørrelse: 4,5m 2 Anvendelseskategori 1 Sektion XI: Afsnit 4.1 biograf og projekteringsrum Sektionsstørrelse: 128m 2 Anvendelseskategori 3 Sektion VII: Køkken/bryggeri-afsnit med køkken, brygtanke, bryggeri og forrum Sektionsstørrelse: 100m 2 Anvendelseskategori 3 Sektion XII: Afsnit 3.1 kunst-/udstillingslokale Sektionsstørrelse: 119m 2 Anvendelseskategori 3 Sektion IX: Kontorafsnit med kontor-/møde-/personalelokale. Sektionsstørrelse: 320m 2 Anvendelseskategori 1 Sektion XIII: Installationsskakt Rum m Nr.(F-23) Sektionsstørrelse: 1,3m 2 Anvendelseskategori 3 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

38 Enheder i Byens hus - projektet som anbefales at udføre som selvstændige brandceller: Gang, der er flugtvej Personalerum Forsamlingslokale Kantine Kontorlokale Storkøkken Et eller flere kontorlokaler Udstillingslokale mindre end 150 m2, Teknikrum, ventilationsrum hvis alle lokaler har direkte og større eltavlerum adgang til flugtvej ESB (Kap 5.2.4) Da forsamlings/udstillingslokalerne allerede udgør brandsektioner iht. Figur 21-22, og derved udgør en brandmæssig enhed, skal disse naturligvis ikke udgøre en brandcelle. Ud fra tabel 5 nedenfor fremgår det, hvilke rum der udgør brandceller: Rum Nr. Sektions Nr. Bygningsafsnit Anv. Kategori Celle Størrelse Flugtvejsgang Brandmodstandsevne K-06 Ventilations rum Sek. I 0.1 Kælder 1 49m 2 EI60[BD-60] S-07 Køkken S-11 Forrum F-13 Gang F-14 Storrumskontor F-15/F-16/F-17 Personale- rum F-07 Storrumskontor F-08/F-09/F-10 F-11/F-12 Kontor Sek. VII 4.0 Køkken/ bryggeri Sek. VII 4.0 Køkken/ bryggeri Sek. IX 1.1 Kontorafsnit Sek. IX 1.1 Kontorafsnit Sek. IX 1.1 Kontorafsnit Sek. IX 1.1 Kontorafsnit Sek. IX 1.1 Kontorafsnit Tabel 5 Tabel over hvilket rum der udgør 3 100m 2 EI60[BD-60] 3 100m 2 EI60[BD-60] 1 32m 2 EI60[BD-60] 1 60m 2 EI60[BD-60] 1 66 m 2 EI60[BD-60] 1 33 m 2 EI60[BD-60] 1 90 m 2 EI60[BD-60] For en komplet plan over brandceller og deres placering se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. BH ), 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

39 2.5.4 Placering og udførelse af indvendige overflade og gulvbelægninger Bestemmelse: Indvendige overflader skal udføres på enn sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. BR10 (Kap Stk. 1) Vejledning: Indvendige overflader omfatter væg- og loftoverflader samt s gulvbelægninger. Bestemmelsen omfatter o også nedhængtee lofter, lyddæmpende produkter, p dekorationer, opslagstavler, elkabler, e rørisolering og lignende overflader i væsentlige mængder. Ud fra figur nedenfor er kravene til de enkelte rum beskrevet i tabel 6. Tabel 6 forefindes på side 39 i dokumentationen. Figur 23 Udklip af ESB (Kap 5.1.1) Tabel 5.11 Eksempler på udførelse af beklædninger Figur 24 ESB (Kap 5.1.1) Tabel 5.2 Eksempler på udførelsee af beklædninger i flugtvejee UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

40 Nedhængte lofter: Nedhængte lofter inkl. ophængningssystemet bør ikke bidrage til brand-og røgspredningen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at forlade rummet. For at opnå dette kan nedhængte lofter udføres af materialer, som er materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. Væg- og loftoverflader over et nedhængt loft kan sidestilles med de øvrige væg- og loftoverflader i det pågældende rum. ESB (Kap 5.1.2) Ud fra tabel 6 nedenfor fremgår det, hvilke krav der er gældende ift. indvendige overflader: Rum Nr. Vægbeklædning: Loftsbeklædning: Nedhængtloft: Gulv- Belægning: Afsnit 0.1 Kælderplan Anvendelseskategori 1 Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 1.0 Bibliotek Anvendelseskategori 3 Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 2.0 Foyer/indgangsparti Anvendelseskategori 3 S-01 K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] Dfl-s1 [klasse G] Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 3.0 Café/Barområde Anvendelseskategori 3 Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 4.0 Køkken/Bryggeri Anvendelseskategori 3 S-11 K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] Dfl-s1 [klasse G] Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 1.1 Kontorafsnit Anvendelseskategori 1 F-13 K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] Dfl-s1 [klasse G] Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 2.1 Foyer/Balkon Anvendelseskategori 3 F-01/ F-02 K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] Dfl-s1 [klasse G] Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 3.1 Udstillingslokale Anvendelseskategori 3 Generelt K1 10 B-s1,d0 K1 10 B-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 - [klasse 1] [klasse 1] [klasse A materiale] Afsnit 4.1 Biograf Anvendelseskategori 3 Generelt K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] - Tabel 6 Tabel over krav til indvendige overflader UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

41 2.5.5 Placering og udførelse af branddøre Placering: Brandklassifikation Fribredde i døren Henvisning til ESB punkt. ABDL Anlæg Afsnit 0.1 Kælderplan Anvendelseskategori 1 Mellem EI C 0,77m Kap. 2.5 K-01 og K-06 [BD-dør-30] Mellem EI C 1,0m Kap K-01 og S-01 [BD-dør-60] Elevatordør EI C 1,2m Kap [BD-dør-30] Afsnit Stueplan Anvendelseskategori 3 Mellem EI C 1,5m Kap S-01 og S-02 [BD-dør-60] Mellem EI C 1,5m Kap S-01 og S-03 [BD-dør-60] Mellem EI C 0,77m Kap S-06 og S-09 [BD-dør-60] Mellem EI C 0,77m Kap S-06 og S-07 [BD-dør-60] Mellem EI C 0,77m Kap. 2.5 S-07 og S-11 [BD-dør-30] Mellem EI C 1,5m Kap. 2.5 S-10 og S-11 [BD-dør-30] Mellem EI C 0,77m Kap S-15 og S-17 [BD-dør-60] Elevatordør EI C 1,2m Kap [BD-dør-30] Afsnit 1.1 Kontorafsnit - Anvendelseskategori 1 Mellem E60 - C 1,0m Kap. 2.5 F-01 og F-13 [F-DØR 60] Mellem EI ,77m Kap. 2.5 F-13 og kontor [BD-DØR 30- M] Mellem EI C 0,77m Kap. 2.5 F-13 og F-15 [BD-dør-30] Mellem EI C 0,77m Kap. 2.5 F-13 og F-18 [BD-dør-30] Mellem EI ,77m Kap. 2.5 F-07 og F-08 [BD-DØR 30- M] Mellem Intet krav 0,77m Kap. 2.5 F-13 og F-21 (Lavbrand-belastning) Mellem EI C 0,77m Kap F-18 og F-22 [BD-dør-60] Mellem F-17 og F-21 EI 2 30 [BD-DØR 30- M] 0,77m Kap. 2.5 Tabellen forsættes på næste side 41 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

42 Placering: Brandklassifikation Fribredde i døren Henvisning til ESB punkt. ABDL Anlæg Afsnit Resterne af 1.sal - Anvendelseskategori 3 Mellem EI C 1,0m Kap F-02 og F-03 [BD-dør-60] Mellem EI C 1,2m Kap F-02 og F-04 [BD-dør-60] Mellem EI C 0,77m Kap. 2.5 F-01 og F-06 [BD-dør-30] Mellem EI C 0,77m Kap. 2.5 F-02 og F-06 [BD-dør-30] Elevatordør EI C [BD-dør-30] 1,2m Kap Tabel 7 Tabel over placering og brandklassifikation af branddøre Ud fra ovenstående tabel 7 fremgår placering, brandklassifikation, fribredde, samt hvorvidt der er ABDL (anlæg) eller ej, på branddørene i Byens hus -projektet. Branddøre må ikke holdes åbne af kiler, hasper eller andre anordninger, der kan forhindre dørene i at fungere, som de skal. For en komplet plan over branddøre og deres placering se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. BH ), 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ) Gennemføringer Bestemmelse: Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. BR 10 (Kap Stk.4) Vejledning: Enhver gennemføring for installationer i en brandadskillende bygningsdel bør udføres, så brandmodstandsevnen ikke forringes. Dette punkt stiller store krav til den projekterende konstruktør, da han skal udarbejde de detaljer, som redegør for, at brandmodstandsevnen ved gennemføringerne ikke forringes. Derved stiller det også store krav til udførende konstruktør, da han skal observere, og sikre, at tætninger af gennemføringerne udføres korrekt. Der er ikke udarbejdet detaljer til dette specialeprojekt, da projektet er på dispositionsniveau, og detaljerne endnu ikke er udarbejdet på dette stadie. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

43 2.5.7 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Byggevarer og bygningsdelee skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så s redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og sikre acceptablee forhold for dyr samt forr slukningsarbejde Bygningsdele skal sammenbygges, så denn samlede konstruktion i brandmæssig henseendee ikke er ringere end kravet til de enkelte bygningsdele i konstruktionen. Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sigg fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele. BR10 (Kap 5.3 Stk.1-2-3) Figur 25 Udklip af ESB (Kap 3.3) Tabel 3.1 Eksempel på udførelse af bærende bygningsdele Figur 26 Udklip af ESB (Kap 3.3) Tabel 3.2 Eksempel på udførelse af altangange De bygningsdele, som bærerr eller fastholder en anden bygningsdel (bærende og/eller ikke- bærende og/eller adskillende), skal mindst have samme brandmodstandsevne e (for så vidt angår den bærende funktion), som der kræves for den bygningsdel, der bæres eller fastholdes. ESB (Kap 3.1.2) UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

44 De konstruktive krav til bygningens bærende bygningsdele er bestemt ud fra lovtekst og figur på side 42. For tegningsmateriale se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. BH ), 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). Kælder afsnit 0.1: Udvendige bærende vægge udføres som R60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Indvendige bærende vægge, som samtidig fungerer som sektionsadskillelser, REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Etageadskillelse mellem kælder (Afsnit 0.1) og stueetage (Afsnit ): Kravet er R60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Men etageadskillelsen skal udføres som REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], da den fungerer som sektionsadskillelse. Stueetage afsnit : Udvendige bærende vægge udføres som R60 [BD-bygningsdel 60]. Indvendige bærende vægge, som samtidig fungerer som sektionsadskillelser, REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Indvendige bærende vægge, som ikke har adskillende krav, R60 [BD-bygningsdel 60]. Etageadskillelse mellem stueetage (Afsnit ) og 1.sal (Afsnit ): Kravet er R60 [BB-bygningsdel 60]. Men etageadskillelsen skal udføres som REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], da den fungerer som sektionsadskillelse. 1.sal afsnit : Kravet er R30 [BD-bygningsdel 30]. Udvendige vægge udføres som R60 [BD-bygningsdel 60], da den bærende tagkonstruktion har stabiliserende effekt for bygningen. Indvendige bærende vægge, som samtidig fungerer som sektionsadskillelser, REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Indvendige bærende vægge, som ikke har adskillende krav R60 [BD-bygningsdel 60]. Tagkonstruktion: Kravet er R30 [BD-bygningsdel 30]. ]. Tagkonstruktionen udføres som R60 [BD-bygningsdel 60], da tagkonstruktion har stabiliserende effekt for bygningen. Udvendige altangange: Udvendige altangange udføres som kravet til etageadskillelsen, R60 [BD-bygningsdel 60]. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

45 2.5.8 Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Iht. ESB (Kap 1.2) skal en byggevare eller en bygningsdel opfylder de ønskede brandmæssige egenskaber, kan dokumenteres på en eller flere af følgende måder: Beregning Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder eller andre for anvendelsen relevante metoder CE-mærkning. Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden yderligere brandprøvning (det vil sige byggevarer med ensartede brandmæssige egenskaber, hvor der er udstedt en generel klassifikation på baggrund af brandprøvning, f.eks. træbaserede plader og gipskartonplader) Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden brandprøvning som klasse A1 og A1fl (det vil sige byggevarer hvor de brandmæssige egenskaber er fastlagt uden prøvning, f.eks. beton, stål og keramiske produkter) MK-godkendelse eller tilsvarende ordning. Nogle byggevarer skal CE-mærkes, derimod er der ikke krav om at byggevarer skal være MK-godkendte. CE-mærket er symbol på en aftale mellem myndigheder og erhvervsliv Med CE-mærket garanterer fabrikanten for, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. CE-mærkningen er indført af Europa- Kommissionen. Det er Kommissionen, der har fastlagt betingelserne for brug af mærkningen i de forskellige CE-mærkningsdirektiver. Direktiverne gælder i alle EU s 27 medlemslande og i Norge, Island og Liechtenstein, som har tilsluttet sig EØS-aftalen Såfremt CE-mærket angiver en brandteknisk klassifikation, skal produktet leve op til dette. Afsnittet burde indeholde en dokumentation på samtlige bygningsdeles og anvendte produkter, men da dette projektmateriale kun er udført på dispositionsniveau, er der ikke angivet konkrete byggematerialer eller konstruktionsopbygninger. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

46 2.5.9 Skilte og markering Skilte mv., der indgår som et led i en bygnings brandsikkerhed, bør udføres under hensyntagen til deres funktion. Det gælder f.eks. med hensyn til størrelse, farve, symboler mv. ESB(Kap 4.1.8) Iht. DS 734(Kap 7), skal brandværnsskilte udføres i rektangulær eller kvadratisk form og med hvidt piktogram på rød bund. Den røde farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade. Disse skilte skal hænge synligt, og må ikke tildækkes eller overtegnes. Flugtvejsbelysningen er fluorescerende skilte, der placeres over, eller umiddelbart ved udgangsdøre og flugtvejsdøre. Skilte anvendt i færdig bygning: Figur 27 Udklip fra Disse skilte er brugt i projektet. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

47 Delkonklusion Ud fra forgående afsnit kan det konkluderes, at der er store krav til bygningens indretning, konstruktioner, bygningsdele, overflader, gennembrydninger og døre. Der skal tages hensyn til byggemetode og materialevalg, således bygningen kan opføres brandmæssigt forsvarligt efter gældende regler i henholdsvis Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I forbindelse med den brandmæssige inddeling i brandsektioner og celler, har det været nødvendigt at sektionere nogle bygningsafsnit fra, for at holde brandsektionerne under 1000m 2. I denne forbindelse blev kontorafsnittet og kælderen sektioneret fra, og placeret i anvendelseskategori 1. Dette forbedrede dermed også flugtvejsforholdene. Udstilling og biografafsnittene blev også sektioneret fra, da flugtvejssektionen grænser op til disse afsnit. Ud fra kravene i ESB (Kap 5.2.4), inddeles bygningen i brandceller. Flugtvejsgange, storrums-kontor, køkken, personalerum og afsnit med smårums-kontor udgør alle brandceller i projektet. Afsnittet redegør også for gennemføringer i disse brandsektioner og celler. Disse gennemføringer udføres, så adskillelsen ikke brandmæssigt forringes. Ydermere redegør afsnittet også for placering og klassifikation af branddøre i projektet. Disse branddøre udføres iht. tabel 14. Fuger rundt om dørene udføres, så adskillelsen ikke brandmæssigt forringes. Afsnittet redegør også for krav til de bærende bygningsdeles brandmodstandsevne. I projektet udføres bærende sektionsadskillelser som REI60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. De resterende bærende vægge i stue og 1.sal udføres som R60 [BD-bygningsdel 60], da tagkonstruktionen har stabiliserende effekt i bygningens statiske system. Bærende kældervægge udføres som R60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Tagkonstruktion og altangange udføres som R60 [BD-bygningsdel 60]. Afsnittet redegør også for indvendige og udvendige overflader. De udvendige vægoverflader udføres som K1 10 B-s1,d0[klasse 1 beklædning], tagdækningen udføres som klasse B roof (t2) [Klasse T tagdækning], indvendige overflader for vægge og loft er K1 10 B-s1,d0[klasse 1 beklædning], gulvoverfladerne i flugtvejsgange er Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning]. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

48 2.6 Aktive brandsikringstiltagg Dettee afsnit indeholder en redegørelse r af de aktive brandsikringstiltag, deriblandt udførelse af automatisk brandalarmanlæg (ABA) og udførelsee af røgalarmanlæg, varslinganlæg, brand- og røgsikring af ventilationsanlæg. Herunder også placering og udførelse aff automatisk brandlukningsanlæg (ABDL), flugtvejs- og panikbelysning, og o vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel. Figur 28 beskriver gældende krav til aktive brandsikringstiltag: Figur 28 - Udklip fra ESB(Kap 4.2) Tabel 4.1 Aktive brandtekniske installationer UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

49 2.6.1 Varslinganlæg og Automatisk brandalarmanlæg (ABA Anlæg) Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med varslingsanlæg. Varslingsanlægget skal udføres som automatisk varsling, hvis bygningsafsnittet anvendes på en måde, der forringer mulighederne for evakuering. BR10 (Kap 5.4 Stk. 11) Da sekt. IV (Rum Nr. S-01, F-01 og F-02), flugtvejsgang/trappe tilsammen er beregnet til mere end 150 personers flugt og er i anvendelseskategori 3, skal bygningsafsnittet udføres med varslingsanlæg. Jeg har valgt, at udføre hele bygningen med automatisk varslingsanlæg, da der er stor personbelastninger i de forskellige bygningsafsnit. Derved har bygningen en stor personbelastning, og det kan diskuteres, om evakueringen forringes. Der er krav til automatisk brandalarmanlæg (ABA anlæg) i bygningsafsnit med automatisk varsling Automatisk sprinkleranlæg Da der i bygningen ikke er rum større end 1000m 2, og ingen bygningsafsnit er større end 2000m 2, er der ikke krav til automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg I anvendelseskategorier 1og 3 er der ikke krav til røgalarmanlæg Brandventilation/Røgudluftning Da der i bygningen ikke er rum med gulvareal større end 1000m 2, skal bygningen ikke brandventileres. Røgudluftning etableres i Sekt. IV (Rum Nr. S-01, F-01 og F-02), for at sikre redningsberedskabets primære indsatsveje, som i dette tilfælde er flugtvejs-gangen/trappen. Disse røgudluftninger er i form af tagvinduer, som kan betjenes i bunden af flugtvejstrappen. Dette giver redningsberedskabet bedre arbejdsvilkår og derved et hurtigere rednings - /slukningsarbejde. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

50 2.6.5 Placering og udførelse af automatiske brandlukningsanlæg Automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) er anlæg, som holder selvlukkende døre i åben stilling og ved en given røgkoncentration lukker dørene. Aktivering af anlæggene kan enten ske ved selvstændige detektorer koblet til de automatiske branddørlukningsanlæg, eller ved at integrere ABDL-anlæggene med bygningens automatiske brandalarmanlæg. ESB (Kap 4.1.6) Placering af ABDL kan ses i punkt Tabel 7 eller se bilag 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. BH ), 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ) Flugtvejs- og panikbelysning Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med flugtvejs- og panikbelysning. BR10 (Kap 5.4 Stk. 11) Skilte mv., der indgår som et led i en bygnings brandsikkerhed, bør udføres under hensyntagen til deres funktion. Det gælder f.eks. med hensyn til størrelse, farve, symboler mv. ESB (Kap 4.1.8) Iht. ESB (Kap 4.1.7), skal flugtvejs- og panikbelysning opretholdes i så lang tid, at bygningen kan evakueres. Da de bærende konstruktioners funktioner kan opretholdes i 60 minutter, fastlægges panik-og flugtvejsbelysningen også i 60 minutter efter utilsigtet strømafbrydelse. Flugtvejsbelysningen er fluorescerende skilte, der placeres over, eller umiddelbart ved udgangsdøre og flugtvejsdøre. For detaljer om skiltenes udseende se kap i dokumentationen. Panikbelysningen udføres, så personer kan orientere sig om flugtvejsforholdene, og skal have en lysstyrke på mindst 1,0 lux på gulvarealet i flugtvejsområderne. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

51 2.6.7 Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med slangevinder. BR10 (Kap 5.4 Stk. 11) Slangevinder bør fortrinsvis anbringes ved indgange til rum, i gangarealer og i flugtveje. Slangevinder med en slangelængde på 30 m bør opsættes i et sådant omfang, at den maksimale afstand fra et vilkårligt punkt er 25 m. Når der tages hensyn til inventar etc. bør afstanden målt i ganglinien maksimalt være 30 m. Disse afstande tager højde for, at man ikke går helt hen til bålet for at slukke det og at slangevinden har en vis kastelængde. Antallet af slangevinder bør beregnes for hver brandsektion, idet der ikke regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion. Vandforsyningen til en slangevinde skal udføres i henhold til bygningsreglement 2010, kapitel 8.4. ESB (Kap 4.1.9) Placering og rækkevide af slangevinder i projektet: Figur 29 Udklip af bilag 8 Grundplan stueetage Figur 30 Udklip af bilag 9 - Grundplan 1.sal For større tegningsmateriale se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 9 (Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH ). UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

52 Iht. Punkt i dokumentationen, har jeg placeret yderligere en slangevinder i bryggeriet, for at tilgodese problemstillingen omhandlende brandfarlige virksomheder. Figur 31 Udklip af bilag 8 Grundplan stueetage Iht. driftmæssige forskrifter (Kap 6.4), skal der, ifølge brandmyndighederne, opsættes slukker i køkkener der er beregnet til egentlig madlavning og dermed, som køkkenet i byens hus, indeholder komfur. Derfor opsættes en 5 kg CO2 brandslukker, som vist på Figur 31. I køkkener med frituregryder, skal der opsættes brandtæppe, opsætningen af dette fremgår ligeledes af Figur 31. I teknikrum, kopirum og printerrum, eller hvor der er større el-tavler (hvis bredde eller højde overskrider 1 meter), bør der opsættes en 5 kg CO2 eller en 6 kg pulverslukker. Der opsættes en 5kg CO2 i følgende rum: S-15 og K-06. For tegningsmateriale over dette se bilag 8 (Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH ) og 7 (Grundplan kælder - Teg. Nr. BH ). UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

53 2.6.8 Delkonklusion I dette afsnit er der blevet redegjort for de aktive brandsikringstiltag. Bygningen bliver udført med varslingsanlæg, og dermed også med automatisk brandalarmanlæg, da flugtvejsområdet i sekt. IV er beregnet til mere end 150 personer. Ydermere er der også redegjort for placering og udførelsen af panik-/flugtvejsbelysning. Flugtvejsbelysningen placeres over flugtvejsdøre, og panikbelysningen skal placeres sådan, at den oplyser flugtvejsforholdene i den tid, det tager at evakuere bygningen, hvilket er fastlagt til maksimalt 60 minutter. Afsnittet redegør også for placering af slangevinder og andet slukningsmateriel. Der er placeret slangevinder i sekt. IV (fælles flugtvejsområde). Disse slangevinder kan dække et område på 25meter, og dermed er 1slangevinder i stueetagen, og 1 slangevinder på 1.sal tilstrækkeligt. Disse slangevinder er placeret umiddelbart ved indgangen til rummet. Der er placeret CO2-slukker samt brandtæppe i køkkenområdet, og der er placeret CO2-slukker i kopirum (S-15) og teknikrum (K-06), iht. Bekendtgørelse om driftmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Disse aktive brandsikringstiltag skal efterses og serviceres, så de er pålidelige i hele bygningens levetid. Dette fremgår også af kap. 8.0, Drift og vedligehold, som ikke er en del af specialeafhandlingen omhandlende Byens hus -projektet. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

54 2.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder Dettee afsnit omhandler redningsberedskabets indsatsmuligheder, deriblandt adgangsforhold, placering af brandcentralenn til automatisk brandalarmanlæg, samt nøgleadgang til bygningen. Ydermere redegøres der forr brandredningsarealer, brandhaner, stigerør og røgudluftning. Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer, dyr og for slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt at fremføre det nødvendige udstyr til slukning og redning af personer. BR10 (Kap 5.6 Stk.1) Adgangsveje for redningsber eredskabet, brandredningsarealer og nøgleordning Bestemmelse: Redningsberedskabet skal have mulighedd for uhindret at komme frem til bygningen. BR 10 (Kap Stk.1) Vejledning: Ved udformning af brandredningsareall og tilkørselsmulighed bør der bl.a. tages stilling s til arealets befæstelse og hældning samt placering i forhold til bygningen medd henblik på at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for redningsberedskabet. På grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes længde vil dette normalt kunne ske, hvis der er under 40 m målt i ganglinien fra dørene i bygningen til en tilstrækkeligg bred befæstet kørevej. En kørevej bør normalt være mindst 2,8 m bred og befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. ESB (Kap 6.1) Som det fremgår af Figur 32, skal adgangsveje til bygningen være minimum 2,8meter, og være et befæstet køreareal på grund af redningskøretøjernes høje vægt. Brandredningsarealet skal have en minimum bredde på 4meter, og må have en afstand fra bygningen på mellem 3-10meter. Der må maksimalt være 40meter fra det befæstede areal til facader med redningsåbninger. Udførelse af dette fremgår af Figur 33-- Udklip af Adgang/redningsforholds- Figur 32 Eksempe tegning på side 54. For større tegningsmateriale, Se bilag 16 (Brandberedskabets adgangsveje -Teg. Nr. BH-X2-004). Udklip af ESB (Kap 6.1) Figur 6.1 el på brandredningsareal forr redningsberedskabet. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

55 Figur 33 Udklip af bilag 16 Brandberedska abets adgangsveje Stigrør Bygningen er udformet på en sådan måde, at redningsberedskabets sluknings- og redningsmateriel kan føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted s i bygningen. Dettee betyder, at bygningen ikke behøver stigrør Placering af brandcentral, betjeningspaneler ogg lignendee For placering af brandcentral se bilag - 8 (Grundplan stueetage -Teg. Nr. BH ) eller se figur 34 på side 55. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

56 2.7.4 Røgudluftning Bestemmelse: I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftningr g. BR10 (Kap Stk.1) Vejledning: Redningsberedskabets primære indsatsveje er normalt flugtvejstrapperne. Røgudluftningenn udføres i sekt. IV flugtvejsgangen, og udføres som 2 ovenlysvinduer, som skal kunne betjenes i bunden af flugtvejstrappen.. Iht. ESB (Kap 6.2.1) skal det samlede vinduesareal udgøre mellem 0,25m 2 og 1m 2. Vinduesarealet i projektet udgør 4m 2, hvilket er tilstrækkeligt. For placering af røgventilation se bilag 8 (Grundplan stueetage -Teg. Nr. BH ) eller se Figurer Røgudluftningenn i kælder forgår f efter samme metode som vist på figur 35. Luften presses ned gennem kælderen fra hovedindgangen, og ud gennem trappen til det fri. Figur 34 Udklip af bilag 8 Placeringg af røgudluftning Figur 35 Udklip fra ESB (Kap 6. Figur 6.3) Delkonklusion I dette afsnit er der redegjort for redningsberedskabets indsatsmuligheder. Der er befæstet vej hele vejen rundt om bygningen, og afstanden fra brandredningsarealet og indtil bygningen er mellem 3-10meter, hvilket er tilstrækkelig afstand for en optimal evakuering og slukning af bygningen. Ydermere redegøres der for røgudluftning i flugtvejsgange og kælder, hvilket optimerer redningsberedskabets indsatsmuligheder. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

57 3. Konklusion I dette afsnit vil hovedspørgsmålet blive besvaret. Hovedspørgsmål fra problemformuleringen: - Hvordan udfører man tegninger og beskrivelser (brandteknisk dokumentation) af Byens hus -projektet, således at de gældende regler iht. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 overholdes og er belyst overfor bygningsmyndighederne.? Ud fra den brandtekniske analyse i forbindelse med udarbejdelsen af den brandtekniske dokumentation på Byens hus -projektet, har det vist sig, at bygningen ikke ville kunne godkendes rent brandteknisk, ud fra Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Dette har medført, at jeg har udarbejdet en omdisponering af dispositionsforslaget, hvori jeg har fortaget ændringer i bygningens indretning, med henblik på at optimere bygningens brandsikkerhedsniveau, således at bygningen overholder kravene iht. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Denne omdisponering har medført ændringer i bygningens flugtvejsforhold, hvori der er foretaget ændringer af rummene omkring indgangspartiet, så disse udgør en selvstændig brandsektion med indgange til de forskellige bygningsafsnit. Denne omdisponering af flugtvejsforholdene har medført, at jeg er blevet nødt til at gå på kompromis med den åbenhed, arkitekten havde lagt op til i dispositionsforslaget. Den omdisponering, der er foretaget i projektet, har kun haft til formål at sikre, at bygningen kan godkendes efter de gældende regler omkring brandsikring. Dermed er der ikke taget højde for, hvorledes disse konstruktionsmæssige ændringer har betydning for resten af projekteringsarbejdet i projektforslaget. Det er også derfor, brandstrategien fastlægges i samråd med brandmyndighederne så tidligt som muligt, for at undgå, at projektet skal omdisponeres. Jeg synes, projektet bærer tydeligt præg af, at bygningen ikke skulle godkendes 100 % ud fra de gældende regler i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012, da bygningen står færdig ud fra det tegningsmateriale, jeg har modtaget. Det må forventes at der har været en forhåndsdialog med brandmyndighederne, og at man i dialogen har udarbejdet nogle løsninger på projektet, der medfører lempelser og/eller dispensationer for de gældende regler. Efter min overbevisning, vil bygningen nu kunne myndighedsgodkendes i henhold til gældende regler i Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012, efter de ændring og brandtekniske tiltag, jeg har foretaget. Dermed er mit spørgsmål i problemformuleringen blevet besvaret. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

58 4. Kildeliste: 4.1 Bibliografi byggestryrelsen, E.-. o., 2010, den 30juni. Bygningsreglement. 1 red. København: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ernst Jan de Place Hansen (red.), B. D. S. S. G. I. M. K. T. C. B.-H. N.-J. A. A. A. L. S. S. N. C. B. D. H. S. A. E. B., Sbi 230 Anvisning om Bygningsreglement red. Aalborg: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Forsvarsministeriet, h. -., Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, -: Forsvarsministeriet - Beredskabsstyrelsen. Klima-, E.-. o. B. -. E., Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 1 red. København: Byggecentrum. Standard, D., DS/EN ISO 7010: red. DK-2920 Charlottenlund: Byggedata. Standard, F. D., [Online] [Senest hentet eller vist den 1 marts 2013]. UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

59 5. Billede liste: Figur 1 Udklip af bilag 6 Afsnits inddeling... 9 Figur 2 Udklip af bilag 5 Anvendelseskategorier Figur 3 Udklip fra ESB (Kap 5.3.1) - Tabel Figur 4 Udklip af bilag 4 - Situationsplan Figur 5 Udklip af bilag 2 - Tegningsgrundlag stueplan Figur 6 Udklip af bilag 3 - Tegningsgrundlag 1.sal Figur 7 Udklip af bilag 2 - Tegningsgrundlag stueplan Figur 8 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetage Figur 9 Udklip af bilag 3 - Tegningsgrundlag 1.sal Figur 10 Udklip af bilag 9 - Grundplan 1.sal Figur 11 Udklip fra ESB (Kap 5.1.1) Tabel Figur 12 Udklip af bilag 7 - Grundplan kælder Figur 13 Udklip af bilag 8 - Grundplan Stueetage Figur 14 Udklip af bilag 9 - Grundplan 1.sal Figur 15 Udklip af bilag 10 - Snit A-A Figur 16 Udklip af bilag 16 - Facadeside Vest Figur 17 Udklip fra ESB (Kap 5.2.1) - Tabel Figur 18 Udklip fra ESB (Kap 5.2.5) - Tabel Figur 19 Udklip fra ESB (Kap 5.2.5) - Tabel Figur 20 Udklip af bilag 7 - Grundplan kælder Figur 21 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetge Figur 22 Udklip af bilag 9 - Grundplan 1.sal Figur 23 Udklip fra ESB (Kap 5.1.1) - Tabel Figur 24 Udklip fra ESB (Kap 5.1.1) - Tabel Figur 25 Udklip fra ESB (Kap 3.3) - Tabel Figur 26 Udklip fra ESB (Kap 3.3) - Tabel Figur 27 Udklip fra Figur 28 Udklip fra ESB (Kap 4.2) - Tabel Figur 29 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetge Figur 30 Udklip af bilag 9 - Grundplan 1.sal Figur 31 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetge Figur 32 Udklip fra ESB (Kap 6.1) - Figur Figur 33 Udklip af bilag 16 Brandberedskabets adgangveje Figur 34 Udklip af bilag 8 - Grundplan stueetge Figur 35 Udklip fra ESB (Kap 6.2.1) - Figur Forside og logo billede lånt fra Skilte/logo til brandtegninger lånt fra VIA UNIVERSITY COLLEGE logo lånt fra UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

60 6. Bilagsliste: Bilag 1 Tegningsgrundlag (Kælderplan) - Teg. Nr. BH-XO-001 Bilag 2 Tegningsgrundlag (Stueplan) - Teg. Nr. BH-XO-002 Bilag 3 Tegningsgrundlag (1.sal) - Teg. Nr. BH-XO-003 Bilag 4 Situationsplan Teg. Nr. BH-X2-001 Bilag 5 Anvendelseskategorier - Teg. Nr. BH-X2-002 Bilag 6 Afsnits inddeling - Teg. Nr. BH-X2-003 Bilag 7 Grundplan kælder - Teg. Nr. BH Bilag 8 Grundplan stueetage - Teg. Nr. BH Bilag 9 Grundplan 1.sal - Teg. Nr. BH Bilag 10 Snit A-A - Teg. Nr. BH-X3-001 Bilag 11 Snit B-B - Teg. Nr. BH-X3-002 Bilag 12 Facadeside Nord - Teg. Nr. BH-X4-001 Bilag 13 Facadeside Syd - Teg. Nr. BH-X4-002 Bilag 14 Facadeside Øst - Teg. Nr. BH-X4-003 Bilag 15 Facadeside Vest - Teg. Nr. BH-X4-004 Bilag 16 Brandberedskabets adgangsveje - Teg. Nr. BH-X2-004 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH 7. SEMESTERS SPECIALEAFHANDLING DATO:

61 BILAG 1 K09 TEKNIK RUM 50M2 K08 DEPOT 17M2 K10 GANG 28M2 K11 DEPOT 15M2 K06 RENG. RUM 5M2 K07 TOILET 6M2 K12 TRAPPE 5M2 K05 GARDEROBE 13.5M2 K13 DEPOT 14M2 BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE EMNE: TEGNINGS GRUNDLAG - KÆLDER K02 TOILET 5M2 K03 TOILET 3M2 K04 TOILET 3M2 DATO: K14 ELEVATOR 6.5M2 01/25/13 K01 DEPOT 22.5M2 MÅL: 1 : KÆLDER 1 : 125 TEG.NR: BH-XO-001 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

62 Sag Emne T egn et af: Kont r. af: D at o: M ål: Rev. B es kr iv else af æ nd ring T eg n. af: D at o: A B C D E F G H J H J T eg n. nr. Sag n r. F le gm ad e 9A V e jle T : inf o@ RUMar kite kte r. dk E m il M øle rs G ad e Hor se ns F : w w.rum ar kit ek te r. dk BILAG 2 BH-XO-002 TRAPPE TIL KÆLDERPLAN 020 BIBLIOTEK 015 LOUNGE/BIBLIOTEK 309M2 SAMLET AREAL FOR KOPI RUM 13.5M2 013 TEKNIK- RUM 4.5M2 011 HANDICAP- TOILET 5M2 012 TOILET 3M2 021 STUDIEBOX/ SAMTALERUM SKYDEDØR 010 FORRUM 6M2 009 TRAPPE 12.5M2 016 BORGERTORV 62M2 DOBBELTHØJT ELEVATOR 4.5M2 018 VINDFANG 8M2 007 VINDFANG 8M2 017 FÆLLES GANG 54M2 SKYDEDØR 006 BRYG TANKE 17.9M2 005 BRYGGERI 21M2 003 BAR OMRÅDE 36.4M2 019 MUSIK CAFE 110M2 MOBILSCENE 004 BRYGGERI 18.1M2 002 KØKKEN 31.7M2 001 FORRUM 7.4M2 BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/25/13 MÅL: 1 : STUE, TERRÆN 1 : 125 EMNE: TEGNINGS GRUNDLAG - STUEETAGE TEG.NR: BH-XO-002 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

63 BILAG 3 BH-XO KONTOR 21.5M2 108 KONTOR 18.5M2 110 KONTOR 59M2 107 KONTOR 16.5M2 112 KØKKEN 9M2 113 PERSONALE RUM 23M2 106 KONTOR 16.5M2 111 FÆLLESGANG 32M2 114 DEPOT 13.5M2 SKYDEDØR 115 TEKNIK 4.5M2 105 KONTOR 16.5M2 117 TOILET 5M2 118 TOILET 3M2 116 MØDELOKALE 34M2 104 KONTOR 33M2 119 FORRUM 6M2 120 TRAPPE 10M2 121 ELEVATOR 4.5M2 STUEETAGE HELT TIL LOFT 103 OPHOLDSRUM 39.5M2 122 BIOGRAF BALKON 46.5M2 102 PROJEKTERINGS RUM 17M2 123 KUNST LOKALE 109M2 101 BIOGRAF SAL 106M2 BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/25/13 MÅL: 1 : SAL 1 : 125 EMNE: TEGNINGS GRUNDLAG - 1.SAL TEG.NR: BH-XO-003 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

64 BILAG 4 BH-X2-001 PARKERINGS PLADSER KT KT m MØLLEGADE KT KT KT VEJMIDT 7 m INDGANG BYENS HUS OVENLYS INDGANG VEJMIDT 9.5 m BETHANLAVEJ KT KT KT TRAPPE m KT KT KT KT KT KT BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 02/27/13 MÅL: 1 : 250 SITUATIONSPLAN 1 : 250 EMNE: SITUATIONSPLAN TEG.NR: BH-X2-001 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

65 BILAG 5 K-07 DEPOT m² K-08 RENG. RUM 4.08 m² K-09 TOILET 6.03 m² K-10 TOILET 4.93 m² K-11 TOILET 3.24 m² K-06 TEKNIKRUM m² K-12 TOILET 3.27 m² K-05 DEPOT m² K-01 GANG m² K-02 GANG 4.65 m² TRAPPE ELEVATOR K-03 LAVT DEPOT m² K-04 LAVT DEPOT m² 01 KÆLDER - ANV. KATEGORIER 1 : 200 F-12 KONTOR m² F-11 KONTOR m² TRAPPE TIL KÆLDERPLAN F-10 KONTOR m² S-04 BIBLIOTEK m² S-03 LOUNGE/BIBLIOTEK m² F-09 KONTOR m² S-15 KOPI RUM m² 02 STUE, TERRÆN - ANV.KATEGORI 1 : 200 S-13 HANDICAP TOILET S m² TEKNIKRUM 4.43 m² F-08 KONTOR m² S-14 TOILET 3.11 m² S-12 FORRUM 6.25 m² F-07 KONTOR m² TRAPPE S-01 FOYER m² S-12 VINDFANG 7.61 m² S-13 VINDFANG 9.82 m² ELEVATOR S-02 BORGERTORV m² F-06 OPHOLDSRUM BIOGRAF m² F-05 FILM RUM 16.8 m² S-08 BRYG TANKE m² S-09 BRYGGERI m² S-06 BAR OMRÅDE m² S-05 MUSIK CAFE m² F-04 BIOGRAF SAL m² S-10 BRYGGERI m² S-11 FORRUM 7.39 m² S-07 KØKKEN m² BH-X2-002 F-01 GANG m² F-02 BIOGRAF BALKON m² F-14 KONTOR m² F-15 TE KØKKEN 8.98 m² F-18 DEPOT m² F-19 HANDICAP TOILET 4.83 m² F-22 TEKNIKRUM 4.43 m² F-20 TOILET 3.11 m² F-21 FORRUM 6.25 m² TRAPPE ELEVATOR F-16 PERSONALERUM m² F-17 MØDELOKALE m² S-01 FOYER 31.2 m² S-02 BORGERTORV m² F-03 KUNST LOKALE / UDSTILLINGSLOKALE m² 03 1.SAL - ANV. KATEGORIER 1 : 200 SIGNATURFORKLARING: = ANVENDELSESKATEGORI 1 BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 02/26/13 MÅL: As indicated = ANVENDELSESKATEGORI 3 EMNE: ANVENDELSESKATEGORIER TEG.NR: BH-X2-002 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

66 BILAG 6 UDGANG AFSNIT 0.1: KÆLDER UDGANG OVERSIGTS TEGNING - KÆLDER 1 : 200 UDGANG AFSNIT 1.0: BIBLIOTEK UDGANG OVERSIGTS TEGNING - STUEPLAN 1 : 200 AFSNIT 1.1: KONTORAFSNIT INDGANG AFSNIT 2.0: BORGERTORV/ INDGANG INDGANG AFSNIT 4.0: BRYGGERI/ KØKKEN AFSNIT 3.0: CAFE/BAR AFSNIT 4.1: BIOGRAF AFSNIT 2.1: BALKON/ INDGANG AFSNIT 3.1: KUNST UDSTILLING UDGANG UDGANG UDGANG UDGANG UDGANG UDGANG OVERSIGTS TEGNING - 1.SAL 1 : 200 BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 02/24/13 MÅL: 1 : 200 EMNE: AFSNITS INDDELING TEG.NR: BH-X2-003 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

67 BILAG 7 A BH K-13 SKAKT B K-06 TEKNIKRUM m² TEKNIKRUM: HVOR DER ER VENTILATIONSANLÆG (D.V.S VENTILATIONSRUM) SKAL UDGØRE SIN EGEN BRANDCELLE. IHT. DS KAP. 3.2 EI2 30 -C [BD-DØR 30] GENNEMGÅENDE SKAKT K-07 DEPOT m² K-01 GANG m² K-03 LAVT DEPOT m² K-08 RENG. RUM 4.08 m² K-09 TOILET 6.03 m² EI2 60-C [BD-DØR 60] (ABDL) TRAPPE A K-04 LAVT DEPOT m² K-10 TOILET 4.93 m² K-11 TOILET 3.24 m² K-12 TOILET 3.27 m² K-02 GANG 4.65 m² EI2 30-C [BD-DØR 30] ELEVATOR K-05 DEPOT m² = REI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = R 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 IHT. ESB. (KAP ) = REI 60 IHT. ESB. (KAP ) = FLUGTVEJS OMRÅDE IHT. ESB. (KAP. 2.4) SIGNATURFORKLARING: = BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] = BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] = BRANDDØR EI2 30 [BD-DØR 30-M] = BRANDDØR E 60-C [F60 DØR] ABA = FLUGTVEJSBELYSNING IHT. ESB. (KAP ) = SLANGEVINDER IHT. ESB. (KAP ) = BRANDTÆPPE IHT. DRIFTMÆSSIGE FORSKRIFTER = HÅNDILDSLUKKER (KULSYRESNESLUKKERE - MIN.5KG) IHT. DRIFTMÆSSIGE FORSKRIFTER = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) = AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG IHT. ESB. (KAP ) B BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/17/13 MÅL: As indicated 01 KÆLDER - BRANDKRAV 1 : 125 EMNE: GRUNDPLAN - KÆLDER BH TEG.NR: UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

68 B 1 BILAG 8 A BH TRAPPE TIL KÆLDERPLAN B HALVVÆG: S-04 BIBLIOTEK m² S-03 LOUNGE/BIBLIOTEK m² MAX PERSONBELASTNING: 150 EI2 60 [BD-DØR 60] STUDIEBOX/ SAMTALERUM S-13 S-12 HANDICAP TOILETFORRUM S-15 S m² 6.25 m² KOPI RUM TEKNIKRUM m² S-14 TOILET 3.11 m² TRAPPE EI C [BD-DØR 60] (ABDL) ABA NEDGANG TIL KÆLDER BRANDCENTRAL OVENLYS BRAND- VENTILATION UDGØR 2 M2 OVENLYS BRAND- VENTILATION UDGØR 2 M2 A UKLASSIFICERIET GLASVÆG S-01 FOYER m² VINDFANG 7.61 m² OPGANG TIL 1.SAL EI C [BD-DØR 60] (ABDL) EI2 30-C [BD-DØR 30] ELEVATOR EI2 30-C [BD-DØR 30] UKLASSIFICERIET GLASVÆG VINDFANG 9.82 m² S-02 BORGERTORV m² S-18 SKAKT S-08 BRYG TANKE m² GLASVÆG EI 60 A2-S1,D0 = REI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = R 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 IHT. ESB. (KAP ) = REI 60 IHT. ESB. (KAP ) = FLUGTVEJS OMRÅDE IHT. ESB. (KAP. 2.4) S-10 BRYGGERI S m² BRYGGERI m² EI C [BD-DØR 60] S-06 BAR OMRÅDE m² S-05 MUSIK CAFE m² MAX PERSONBELASTNING: 150 EI C [BD-DØR 60] SIGNATURFORKLARING: = BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] = BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] = BRANDDØR EI2 30 [BD-DØR 30-M] = BRANDDØR E 60-C [F60 DØR] EI C [BD-DØR 60] S-07 KØKKEN m² ABA EI C [BD-DØR 30] S-11 FORRUM 7.39 m² EI C [BD-DØR 30] = FLUGTVEJSBELYSNING IHT. ESB. (KAP ) = SLANGEVINDER IHT. ESB. (KAP ) = BRANDTÆPPE IHT. DRIFTMÆSSIGE FORSKRIFTER = HÅNDILDSLUKKER (KULSYRESNESLUKKERE - MIN.5KG) IHT. DRIFTMÆSSIGE FORSKRIFTER = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) = AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG IHT. ESB. (KAP ) B BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/17/13 MÅL: As indicated 02 STUE, TERRÆN - BRANDKRAV 1 : 125 EMNE: GRUNDPLAN - STUEETAGE BH TEG.NR: UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

69 BILAG 9 A BH F-23 SKAKT B F-12 KONTOR m² GLASVÆG EI 30 GLASVÆG EI 30 EI2 30 [BD-DØR 30- M] F-14 KONTOR m² EI2 30 [BD-DØR 30- M] EI2 30 [BD-DØR 30- M] F-11 KONTOR m² GLASVÆG EI 30 GLASVÆG EI 30 EI C [BD-DØR 30] F-10 KONTOR m² F-15 TE KØKKEN 8.98 m² EI2 30 [BD-DØR 30- M] EI2 30 [BD-DØR 30- M] F-16 PERSONALERUM m² F-09 KONTOR m² F-13 FLUGTVEJDSGANG m² F-18 DEPOT m² EI C [BD-DØR 30] EI C [BD-DØR 60] MAX PERSONBELASTNING: 50 F-08 KONTOR m² EI2 30 [BD-DØR 30- M] 1585 EI2 30 [BD-DØR 30- M] F-19 HANDICAP TOILET F m² TEKNIKRUM F-21 FORRUM 6.25 m² F-20 TOILET 3.11 m² F-17 MØDELOKALE m² EI2 30 [BD-DØR 30- M] EI2 30 [BD-DØR 30- M] F-07 KONTOR m² GLASVÆG EI 60 A2-S1,D0 E60 - C [F-DØR 60] (ABDL) 1740 TRAPPE OVENLYS BRAND- VENTILATION UDGØR 2 M2 OVENLYS BRAND- VENTILATION UDGØR 2 M2 A F-01 GANG m² S-01 FOYER 31.2 m² EI C [BD-DØR 30] F-06 OPHOLDSRUM BIOGRAF m² EI2 30-C [BD-DØR 30] ELEVATOR EI2 30-C [BD-DØR 30] F-02 BIOGRAF BALKON m² GLASVÆG FRA GULV TIL LOFT EI 60 A2-S1,D S-02 BORGERTORV m² HELT TIL LOFT EI C [BD-DØR 30] EI C [BD-DØR 60] EI C [BD-DØR 60] (ABDL) F-05 FILM RUM 16.8 m² GLASVÆG FRA GULV TIL LOFT EI 60 A2-S1,D0 = REI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = R 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 IHT. ESB. (KAP ) = REI 60 IHT. ESB. (KAP ) = FLUGTVEJS OMRÅDE IHT. ESB. (KAP. 2.4) KUNST F-03 LOKALE / UDSTILLINGSLOKALE m² MAX PERSONBELASTNING: 100 SIGNATURFORKLARING: = BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] = BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] = BRANDDØR EI2 30 [BD-DØR 30-M] = BRANDDØR E 60-C [F60 DØR] F-04 BIOGRAF SAL m² MAX PERSONBELASTNING: 100 ABA = FLUGTVEJSBELYSNING IHT. ESB. (KAP ) = SLANGEVINDER IHT. ESB. (KAP ) = BRANDTÆPPE IHT. DRIFTMÆSSIGE FORSKRIFTER = HÅNDILDSLUKKER (KULSYRESNESLUKKERE - MIN.5KG) IHT. DRIFTMÆSSIGE FORSKRIFTER = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) = AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG IHT. ESB. (KAP ) B BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/17/13 MÅL: As indicated 03 1.SAL - BRANDKRAV 1 : 125 EMNE: GRUNDPLAN - 1.SAL BH TEG.NR: UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

70 BH-X3-001 BILAG 10 TERRÆN YDERVÆG: 108MM TEGLFORMUR 210MM ISOLERING 150MM BETONBAGVÆG ETAGEADSKILLELSE: 6MM GUMMIGULV (TRINLYDSDÆMPNING) 124MM SLIDLAG 270MM BETONHULDÆK 2X25MM KRYDSFORSKALLING 25MM TRÆBETON ETAGEADSKILLELSE: 20MM TRÆGULV 200MM BETONDÆK NEDSTROPNINGSYSTEM AF STÅL 25MM TRÆBETON KÆLDERYDERVÆG: 220MM BETON ASFALTERING 200MM ISOLERING/ DRÆNPLADER TAGKONSTRUKTION: TAGPAP 350MM KILESKÅRET ISOLERING PAP, SOM DAMPSPÆRRE 220MM BETONHULDÆK 2X25MM KRYDSFORSKALLING 25MM TRÆBETON 1000 SKAKT NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) RENGØRING (K-08) TAGBEKLÆDNING: BROOF (T2) [KLASSE T BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) KONTOR (F-07) BRANDSEKTIONSVÆG EI60 A2-S1,D0 [BD60] IHT. ESB. (KAP.5.2.5) BIBILIOTEK (S-04) UKLASSIFISERET GLASVÆG NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) TOILET (K-09) TERRÆNDÆK: GULVBELÆGNING - KLINKER 150MM INSITUBETON/ GULVBELÆGNING 300MM ISOLERING GANG (F-01) GANG (K-01) ELEVATORHUS OVER TAG: NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) SLANGEVINDER IHT. ESB. (KAP ) TRAPPE: VANGER/TRIN - GALVANISERET STÅL VÆRN - GLAS OG STÅL TRIN - MED BELÆGNING AF TRÆ BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] (ABDL) TRAPPE: PRÆFABRIKERET BETONTRAPPE OVERFLADE GLITTET BETON OVENLYS (RØGVENTILATION: RETTANGKULÆRE KUPLER UDFORMNING HALVRUNDE, DIM: 2000X1000MM BRANDVENTILATION ESB. (KAP.4.1.5) BRANDKLASSI- FICERET GLASVÆG EI60 A2-S1,D0 [BS 60] IHT. ESB (KAP ) BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] (ABDL) FOYER - (S-01) FLUGTVEJSTRAPPE: BÆRENDE BYGNINGSDEL MATERIALE KLASSE D-s2,d2 [KLASSE B MATERIALE] ESB(KAP. 3.3) GULVBELÆGNING KLASSE D(fl) - S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) FLUGTVEJSBELYSNING IHT. ESB. (KAP.4.1.7) BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] (ABDL) GULVBELÆGNING D(fl) S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) 1500 TERRÆNDÆK: 6MM GUMMIGULV/ FLUGTVEJSTRAPPE: TRINLYDSDÆMPNING BÆRENDE BYGNINGSDEL 120MM INSITUBETON MATERIALE KLASSE D-s2,d2 300MM POLYSTYREN [KLASSE B MATERIALE] ESB(KAP. 3.3) GULVBELÆGNING KLASSE D(fl) - S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) BRANDSEKTIONSVÆG R60 A2-S1,D0 [BD60] IHT. ESB. (KAP.3.3) VINDFANG = REI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = R 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) TERRÆN SIGNATURFORKLARING: = INDV. BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1 BEKLÆDNING] IHT. ESB. (KAP ) = UDV. BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1 BEKLÆDNING] IHT. ESB. (KAP ) = TAGBEKLÆDNING BROOF (T2) [KLASSE T BEKLÆDNING] IHT. ESB. (KAP ) = STÅLPROFILER R60 A2-S1,D0 IHT. ESB (KAP. 3.3) = FLUGTVEJSBELYSNING IHT. ESB. (KAP ) = SLANGEVINDER IHT. ESB. (KAP ) = FLUGTVEJSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) IHT. ESB. (KAP ) = REI 60 IHT. ESB. (KAP ) = NEDHÆNGTLOFT MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB. (KAP ) = GULVBELÆGNING D(fl) S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.7) BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/22/13 MÅL: As indicated SNIT A-A - VIGTIG 1 : 100 EMNE: SNIT A-A TEG.NR: BH-X3-001 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

71 BH-X3-002 BILAG 11 TERRÆN BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) SOLAFSKÆRMNING R60 A2-S1,D0 [BS-60] ESB(KAP. 3.3) KONTOR (F-14) ETAGEADSKILLELSE: 6MM GUMMIGULV 124MM SLIDLAG 270MM BETONHULDÆK 2X25MM KRYDSFINER - FORSKALLING 25MM TRÆBETON TAGBEKLÆDNING: BROOF (T2) [KLASSE T BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) GLASVÆG EI 30 A2-S1,D0 [BD 30] IHT. ESB (KAP ) BIBILIOTEK (S-04) VÆRN AF GALVANISERET FLADSTÅL OG GLAS NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) BRANDDØR EI2 30 [BD-DØR 30-M] IHT. ESB (KAP ) GLASVÆG EI 30 A2-S1,D0 [BD 30] IHT. ESB (KAP ) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) BRANDCELLEVÆG EI 30 A2-S1,D0 [BD60] IHT. ESB (KAP ) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) TEKØKKEN (F-15) BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] IHT. ESB (KAP ) TRAPPE: SELVBÆRENDE BETONTRAPPE TRIN/STØDTRIN AF HÅRDTRÆ BRANDCELLEVÆG REI 30 A2-S1,D0 [BS60] IHT. ESB (KAP ) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) DEPOT (F-18) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) KOPI RUM (S-15) BRANDSEKTIONSADSKILLELSE REI60 A2-S1,D0 [BS60] IHT. ESB. (KAP.3.3) TEKNIKRUM (K-06) INSTALLATIONS SKAKT/ VENTILATIONS RUM IHT. ESB (KAP ) BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] IHT. ESB (KAP ) TEKNIKRUM TEKNIKRUM NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) TOILET (F-20) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) TOILET (S-14) ALLE NEDHÆNGT LOFT: 25MM TRÆBETON NEDSTROPNINGS SYSTEM AF STÅL GANG (F-21) FORRUM (S-12) LAVT DEPOT (K-03) BRANDSEKTIONS ADSKILLELSE REI60 A2-S1,D0 [BS60] IHT. ESB (KAP. 3.3) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] SLANGEVINDER IHT. ESB (KAP ) IHT. ESB. (KAP ) BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] IHT. ESB (KAP ) FLUGTVEJSTRAPPE: BÆRENDE BYGNINGSDEL MATERIALE KLASSE D-s2,d2 [KLASSE B MATERIALE] ESB(KAP. 3.3) GULVBELÆGNING KLASSE D(fl) - S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) TRAPPE: VANGER/TRIN - GALVANISERET STÅL VÆRN - GLAS OG STÅL TRIN - MED BELÆGNING AF TRÆ TRAPPE TIL KÆLDER LAVT DEPOT (K-04) BRANDKLASSI- FICERET GLAS EI60 A2-S1,D0 [BS 60] IHT. ESB (KAP.5.2.7) BRANDKLASSI- FICERET GLAS EI60 A2-S1,D0 [BS 60] IHT. ESB (KAP ) ELEVATOR DØR EI2 30-C [BD-DØR 30] IHT. ESB (KAP ) BRANDKLASSI- FICERET GLAS EI60 A2-S1,D0 [BS 60] IHT. ESB (KAP ) BRANDKLASSI- FICERET GLAS EI60 A2-S1,D0 [BS 60] IHT. ESB (KAP ) ELEVATOR DØR EI2 30-C [BD-DØR 30] IHT. ESB (KAP ) R60 A2-S1,D0 [BS-60] ESB(KAP. 3.3) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) BRANDDØR EI2 30-C [BD-DØR 30] IHT. ESB (KAP ) R60 A2-S1,D0 [BS-60] ESB(KAP. 3.3) ETAGEADSKILLELSE: 6MM GUMMIGULV 110MM BETONSLIDLAG 50MM STÅLTRAPEZPLADE 220MM BÆRENDESTÅLPROFIL 25MM HATTEPROFIL 25MM FORSKALLING 25MM TRÆBETON TRAPPE: SELVBÆRENDE BETONTRAPPE TRIN/STØDTRIN AF HÅRDTRÆ FLUGTVEJSTRAPPE: GULVBELÆGNING KLASSE D(fl) -S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) LAVT DEPOT (K-05) = REI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = R 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 (A2-S1,D0) IHT. ESB. (KAP ) = EI 60 BETON SØJLE BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] (ABDL) IHT. ESB (KAP ) BRANDKLASSI- FICERET GLASVÆG EI60 A2-S1,D0 [BS 60] IHT. ESB (KAP ) BRANDSEKTIONSVÆG R60 A2-S1,D0 [BD60] IHT. ESB. (KAP.3.3) BETON SØJLE TAGKONSTRUKTION: TAGPAP 350MM KILESKÅRET ISOLERING PAP, SOM DAMPSPÆRRE 50MM TRÆDEFAST ISOLERING STÅLTRAPEZPLADER 25MM FORSKALLING 25MM TRÆBETON KUNST/UDSTILLINGSLOKALE (F-03) CAFE/BAR (S-05) BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] IHT. ESB (KAP ) R60 A2-S1,D0 [BS-60] ESB(KAP. 3.3) NEDHÆNGT LOFT: MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB (KAP ) BRANDDØR EI2 60-C [BD-DØR 60] IHT. ESB (KAP ) SIGNATURFORKLARING: = INDV. BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1 BEKLÆDNING] IHT. ESB. (KAP ) = UDV. BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1 BEKLÆDNING] IHT. ESB. (KAP ) = TAGBEKLÆDNING BROOF (T2) [KLASSE T BEKLÆDNING] IHT. ESB. (KAP ) ETAGEADSKILLELSE: GULVBELÆGNING - GUMMIGULV 130MM SLIDLAG 270MM BETONHULDÆK NEDSTROPPET LOFT AF TRÆBETON BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) TERRÆNDÆK: 6MM GUMMIGULV/ TRINLYDSDÆMPNING 120MM INSITUBETON 300MM POLYSTYREN GULVBELÆGNING D(fl) S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) = STÅLPROFILER R60 A2-S1,D0 IHT. ESB (KAP. 3.3) = FLUGTVEJSBELYSNING IHT. ESB. (KAP ) = SLANGEVINDER IHT. ESB. (KAP ) = FLUGTVEJSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) R60 BRANDMALING AF STÅLBJÆLKER 1230 BEKLÆDNINGSKLASSE K(1)10B-S1,D0 [KLASSE 1BEKLÆDNING] IHT. ESB (KAP ) TERRÆN IHT. ESB. (KAP ) = REI 60 IHT. ESB. (KAP ) = NEDHÆNGTLOFT MATERIALE KLASSE B-S1,D0 [KLASSE A MATERIALE] IHT. ESB. (KAP ) = GULVBELÆGNING D(fl) S1 [KLASSE G BELÆGNING] IHT. ESB (KAP ) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.7) BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE DATO: 01/23/13 MÅL: As indicated SNIT B-B - VIGTIG 1 : 125 EMNE: SNIT B-B TEG.NR: BH-X3-002 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

72 BILAG 12 TERRÆN BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE EMNE: FACADESIDE NORD DATO: 01/24/ TERRÆN SIGNATURFORKLARING: = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) MÅL: As indicated Nord 1 : 100 TEG.NR: BH-X4-001 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

73 TERRÆN BILAG BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE EMNE: FACADESIDE SYD DATO: 01/24/ TERRÆN SIGNATURFORKLARING: = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) MÅL: As indicated Syd 1 : 100 TEG.NR: BH-X4-002 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

74 BILAG TERRÆN INDGANG PARTI BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE EMNE: FACADESIDE ØST DATO: 01/24/ TERRÆN SIGNATURFORKLARING: = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) MÅL: As indicated ØST 1 : 200 TEG.NR: BH-X4-003 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

75 BILAG TERRÆN INDGANG PARTI BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE EMNE: FACADESIDE VEST DATO: 01/24/ TERRÆN SIGNATURFORKLARING: = FLUGTVEJSDØR IHT. ESB. (KAP. 2.7) = REDNINGSÅBNING IHT. ESB. (KAP. 2.4) MÅL: As indicated VEST 1 : 200 TEG.NR: BH-X4-004 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH

76 BILAG 16 BH-X2-004 PARKERINGS PLADSER 7.71 m BEFÆSTIGET KØREVEJ 7.03 m 3.87 m FASTBELÆGNING INDGANG BYENS HUS 8.33 m BRANDREDNINGSAREAL 3.87 m REDNINSBEREDSKABETS HOVED INDGANG 6.46 m BRANDREDNINGSAREAL RØGUDLUFTNING 3.2 m 6 m 14.3 m BEFÆSTIGET KØREVEJ 8.36 m SIGNATURFORKLARING: = BRANDRENINGSAREAL = BYENS HUS = FASTBELÆGNING (IKKE KØREBAR) = BEFÆSTIGET KØREVEJ BRANDBEDREDSKABETS ADGANGSVEJE 1 : 250 = UDV. FLUGTVEJSFORHOLD - FRA 1.SAL/KÆLDER TIGET KØREVEJ 7.17 m BYGGESAG: BYENS HUS - BRANDSPECIALE EMNE: BRANDBEREDSKABETS ADGANGSVEJE TEG.NR: BH-X2-004 UDFØRT AF: MADS BOMHOLDT BACH DATO: 03/07/13 MÅL: As indicated