Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling"

Transkript

1 Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens

2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling Af Torsted skole VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Palle Thøisen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 51 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 2

3 Forord Denne rapport er skrevet som en del af det afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen og er dermed en del af min eksamen. Rapportens overordnede emne er Brandteknisk byggesagsbehandling af en udvalgt bygning. Jeg har, som bygningskonstruktørstuderende, igennem hele mit studieforløb været interesseret i det brandtekniske område og har valgt at beskæftige mig med brandteknisk dokumentation, da det er et emne, som er meget relevant i såvel nybyggeri som renovering. Jeg har i den forbindelse haft stor glæde af den vejledning Ove Bjerregaard Broch har givet. Jeg vil derfor gerne takke Ove for gode input i forbindelse med opstart og god støtte og feedback i opgaveforløbet. Jeg vil også gerne takke mit praktiksted på 6. semester for venligst at have udlånt projektmaterialet. Abstract The main focus of this report has been fire technical documentation based on proposal on a selected building. In conclusion the building cannot be approved according to Bygningsreglement 2010 and Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri april It has been necessary to make changes to the project in order to ensure that the project is aligned with fire technical requirements. Huge changes have not been made to the outside look of the building, but changes have been made to the inside of the building in order to ensure compliance with fire technical requirements. Furthermore it has been concluded that during the design phase of this project the fire safety has not been taken into consideration. If the proposal was continued without having made the necessary changes and without dialogues with the municipal administration or fire authorities it could have resulted in changes should have been made after the building application of the project was sent and hence building application would not have been approved. This would have major impact on the inside structure, the functionality and economy of the project if changes should have been made in a later phase of the project. At the same time the preparation and work of this report has given a huge insight in the subject fire and how to make fire technical documentation. This subject has been choosen based on my interest in the fire technical areas, an area that will always be a huge part of the requirements in a building project. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Opbygning og læsevejledning... 7 Brandsikringsstrategi for bygningen Bygningens udformning og anvendelse Personer i bygningen Anvendelseskategori Byggemetoder og materialer Evakueringsstrategi Passive Brandsikringstiltag Brandmæssig opdeling Konstruktive forhold Brand- og røgspredning Aktive brandsikringstiltag Delkonklusion Brandteknisk dokumentation Indledning Brandsikringsstrategi Delkonklusion Bygningens anvendelse Virksomhed Antal Personer i bygningen Fastlæggelse af anvendelseskategorier Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelse i forhold til skel Delkonklusion Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien Udformning af flugtvej og flugtvejstrapper Dørbredder og åbningsretninger Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 4

5 4.4 Redningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Brandmæssige enheder herunder brandsektioner og brandceller Placering og udførelse indvendige overflader Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af bærende bygningsdele Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Skilte og markeringer Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder Delkonklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Mulighed for røgudluftning Konklusion Litteraturhenvisning Bilagsliste: Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 5

6 Indledning Dette speciale er udarbejdet som en del af 7.semesters afslutningsprøve i speciale skrivning på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har i dette speciale valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation af en udvalgt bygning, da jeg har stor interesse for redegørelse af brandsikring samtidig med det ofte er en stor del og har stor betydning for såvel nybyggeri som renovering. Rapporten tager udgangspunkt i og omfatter et dispositionsforslag af en skole, med henblik på at udføre den fornødne brandtekniske byggesagsbehandling. Bygningen er i 2 etager delvis kælder og 1.sal. Resultatet af dette vil fremstå som en brandsikringsstrategi for bygningen samt en brandteknisk dokumentation med dertilhørende tegningsmateriale. Kommunalbestyrelsen kan ifølge Bygningsreglement 2010 kap stk. 3 forlange en brandteknisk dokumentation. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Jeg vil gennemgå tegningerne og komme med forslag til ændringer, som har til hensigt at optimere brandsikkerheden og flugtvejsmulighederne i bygningen. Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Rapporten vil blive udarbejdet som en brandteknisk dokumentation indeholdende følgende punkter som er taget fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april 2008: 1. Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8. Drift og vedligehold Jeg har dog i samråd med min vejleder besluttet ikke at skrive om kapitel 8. Drift og vedligehold, idet driften og vedligeholdelsen af de aktive og passive brandsikringstiltag, er afhængig af hvilke specifikke materialer og produkter der anvendes, hvilket der ikke er fastlagt i denne tidlige fase af projekteringen. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 6

7 Opbygning og læsevejledning Rapporten er opbygget i hovedafsnit og underafsnit, hvilket betyder at der startes med en beskrivelse af brandsikringsstrategien for bygningen, som udgør et hovedafsnit. Dette er endvidere er opdelt i underafsnit (eksempelvis hvordan bygningen er udformet, hvad bygningen skal anvendes til osv.). Efter hvert hovedafsnit er der en delkonklusion, hvor der konkluderes på hovedafsnittet. Til sidst i rapporten vil der være en konklusion af hele rapporten. I rapporten bliver der hovedsagligt taget udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april Når der i rapporten refereres direkte til Bygningsreglement 2010, vil det være benævnt BR10 og der vil være en henvisning til med kapitelnummer og undergruppering. Bestemmelsens tekst indsættes med kursiv skrift. Eks: En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted bygningen. (BR stk. 1.) Når der i rapporten refereres direkte til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, april 2008, vil det være benævnt ES og der vil være en henvisning til med kapitelnummer og sidetal. Bestemmelsens tekst indsættes med kursiv og gråtonet skrift. Eks: Formålet med flugtvejene er, at de mennesker, der opholder sig i bygningen, så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i tilfælde af brand, enten ved egen hjælp ved andres hjælp.(es 2.1 s.26) Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 7

8 Brandsikringsstrategi for bygningen Formålet med den brandtekniske dokumentation er blandt andet at fastlægge strategien for brandsikringen af bygningen. Den brandtekniske dokumentation bør indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau samt en entydig og klar beskrivelse af bygningens tiltænkte anvendelse og andet, der vil have betydning for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Inden der søges om byggetilladelse, dispensationer eller ved anmeldelse kan det ofte være en god idé, at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelser eller dennes repræsentanter med henblik på, at afklare rammerne for byggeprojektet, herunder også brandsikringen af bygningen. (ES s. 9 & BR stk. 1). Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange: 1. Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. 2. Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført.(br stk. 3.) Det vil med fordel kunne afholdes en forhåndsdialog tidligt i projekteringsfasen, således at de krav eller ændringer, der stilles af kommunalbestyrelsen og brandmyndighederne, kan inddrages og udarbejdes i projektet og dermed kan indgå som en del af den brandtekniske dokumentation. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 8

9 1. Bygningens udformning og anvendelse Beskrivelsen tager udgangspunkt i de tilrettede tegninger (bilag 2. tegnings nr.: (99) (99) (99).1.02.) som er udarbejdede under forudsætninger at det udleverede dispositionsforslag af Torsted skole. (bilag 1. tegnings nr.: ) Bygningen er fordelt på to etager delvis med kælder og 1.sal. Bygningerne som vist nedenfor er udformet som et stort L, hvor kælderplan er på 2518 m 2, stueplan på 4902 m 2 samt 1.sal på 3146 m 2. (Se bilag 6 tegnings nr.: (99).BYG.) Under bygning 1, 2, 3 og 4 er der kælderplan. Kælderplan i bygning 1 indeholder teknik, fyrrum, beholder rum samt trappeopgang til stueplan. Kælderplan i bygning 2 indeholder ungdomslokaler, filmlokaler, diskotek, billedkunst, toiletter samt trappeopgang til stueplan. Kælderplan i bygning 3 indeholder fyrrum, depot samt toiletter og der er ligeledes opgang og adgang til foyer i stueplan. Kælderplan i bygning 4 indeholder træsløjd, metalsløjd, lak rum, affaldsrum, depoter, lagerrum, toiletter, forrum samt to trappeopgange i hver ende. Rummene bliver generelt opdelt af en lang midtergang, hvor der i den vestlige ende er en opgang fra kælderen til terræn i det fri. Som der fremgår af tegning over bygninger er der i alt 6 bygninger. Stueplan i bygning 1 indeholder 4 normale klasse rum med en forbindelsesgang fra bygning 6. Ligeledes er der en trappe op og nedgang til henholdsvis 1.sal og kælder. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 9

10 Stueplan i bygning 2 indeholder festsal med scene, teknik, depot, gymnastiksal, omklædning samt en gennemgang fra festsal til gymnastiksal med trappe op og nedgang til henholdsvis 1.sal og kælder. Stueplan i bygning 3 indeholder gymnastiksal, omklædning samt sundhedsplejerske. Stueplan i bygning 4 indeholder biologi-, fysik-, hjemkundskab-, specialundervisningsrum, normale klasserum, depot, teknik samt to trappeopgange og nedgange til henholdsvis kælder og 1.sal. Stueplan i bygning 5 indeholder foyer med hovedindgang, hvor der ligeledes er adgang til bygning 4 og 6 og trappenedgang til kælderen, kontorrum til afdelingsleder, inspektør og viceinspektør, forkontor, mødelokaler og kopi/print. Stueplan i bygning 6 indeholder møderum, kopi/print, bibliotek, pædagogværksted, audiorum, depot, lærerværelse, normale klasserum, toiletter, rengøringsrum samt 2 trappeopgange til 1.sal. I afsnittet er der ligeledes er lang forbindelses gang som går i gennem hele bygning 6 og forbinder bygning 1 og 2. Der 1.sal på bygning 1, 3, 4, 5, 6. 1.salsplan i bygning 1 indeholder 4 grupperum med forbindelsesgang, som fører til en trappenedgang til stueplan. 1.salsplan i bygning 3 er der sundhedsplejerske, som hører med til stueplan med en åben trappe forbindelse. 1.salsplan i bygning 4 indeholder 10 normale klasserum, musik, edb, teknik, talepædagog, håndgerning samt en trappenedgang i hver ende af bygningen, som fører til stueplan. 1.salsplan i bygning 5 indeholder læselokaler, datalokale samt trappenedgang til foyer i stueplan. 1.salsplan i bygning 6 indeholder 8 normale klasserum, teknik, rengøringsrum, grupperum, edbrum, depot samt 2 trappenedgange til stueplan. 1.1 Personer i bygningen Skolen vil udelukkende blive brugt til dagsophold med enkelte undtagelser i forbindelse med møder, foredrag eller lignende i aftentimerne. Personer som vil have deres daglig gang på skolen vil fortrinsvis være ansatte og elever. Der vil dog komme besøgende, så som gæster og vikarer, der vil færdes alene på skolen og ikke nødvendigvis kender til skolens flugtvejsforhold. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 10

11 Personerne på skolen vil primært opholde sig i undervisningsrum og lærerrum. 1.2 Anvendelseskategori Bygningsafsnit skal henføres til den anvendelseskategori, som den pågældende bygning eller pågældende bygningsafsnit henhører under. (BR stk. 1) Ifølge BR stk. 1 kan store dele af bygningen henføres til anvendelseskategori 2, da denne anvendelseskategori omfatter undervisningsrum til dagophold med få personer per rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygning 2 med kælder og stueplan henføres dog til anvendelseskategori 3, da bygningen omfatter diskotek, gymnastiksal, ungdomslokaler m.m. Ligeledes er dele af bygning 5 henført til anvendelseskategori 3, da den er beregnet til mere end 50 personer, hvor personer ikke nødvendigvis kender til flugtvejsforholdene, men selv kan bringe sig i sikkerhed. I bygning 5 er der ligeledes et afsnit, som hører under anvendelseskategori 1 for kontor. 1.3 Byggemetoder og materialer Bygningen er hovedsagligt opført med anerkendte byggemetoder og uorganiske materialer. Bygning 1, 3 og 5 opføres med bærende ydervægge af betonelementer, nogle steder som søjle og dragesystem. Etageadskillelse opføres af huldækselementer. Tagkonstruktionen udføres som hanebåndsspær med teglsten som tagbelægning. Bygning 2, 4 og 6 opføres ligeledes med bærende ydervægge af betonelementer, nogle steder som søjle/dragesystem i beton. Etageadskillelse udføres af huldækelementer og taget på disse bygninger udføres som tagelementer med tagpap. De indvendige vægge er hovedsagligt bygget op af betonelementer. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 11

12 2. Evakueringsstrategi En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted bygningen. (BR stk. 1.) Evakueringsstrategien for alle bygninger vil være udarbejdet ud fra den vurdering, at de personer der opholder sig i de enkelte bygninger, alle ved egen hjælp, kan bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand. Evakueringen skal ske via flugtveje, som fører direkte til terræn i det fri og eller via flugtvejstrappe til terræn i det fri. 3. Passive Brandsikringstiltag Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og slukningsarbejde. (BR stk. 1.) En bygning kan med fordel inddeles i flere brandmæssige enheder, for at forhindre at brand og røg spreder sig til hele bygningen. (BR10 5.5, stk. 1.) Ved at opdele bygningen i brandmæssige enheder reduceres risikoen for at personer ikke bliver fanget af brand- og røgspredning og at disse ikke spreder sig til andre brandmæssige enheder. Det vil sige, at bærende bygningsdele udføres med den tilstrækkelige brandmodstandsevne, så de ikke medvirker til væsentligt brand- og røgudvikling. 3.1 Brandmæssig opdeling Et bygningsafsnit kan med en fordel inddeles i flere brandmæssige enheder. Omfanget af inddelingen afhænger blandt andet af bygningsafsnittes størrelse. Ved en brandmæssig enhed menes en brandsektion eller en brandcelle.(dbi s107) Det fremgår af ES s , at bygninger i forskellige anvendelseskategorier udgør selvstændige brandsektioner. Det vil sige, at undervisningsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit, skal udføres som selvstændig brandsektion. Derudover udformes trapperum og installationsskakte som selvstændige brandsektioner. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 12

13 Som beskrevet i BR stk.1 og stk.2, kan brandsektioner endvidere opdeles i brandceller, således at opdeling i brandceller tilgodeser personsikkerheden ved evakuering og redning. I tilfælde af blokerede flugtveje sikrer opdeling i brandceller, at personer kan blive i den celle, hvor de befinder sig, indtil de kan reddes ud af redningsberedskabet via brandcellens redningsåbninger. Normalt kan en brandcelle højst strække sig over to etager. Derved begrænses den lodrette brand- og røgspredning i bygningen. Det fremgår af ES s. 72 og 2.2 s. 28, at undervisningsrum, personalerum, lagerrum og depotrum, som er mindre end 150 m 2, og med højst 50 personer med tilhørende flugtvejsgange udgør deres egen brandcelle. 3.2 Konstruktive forhold For at undgå pludselig svigt i konstruktionerne i en bygning, er det vigtigt, at konstruktionerne udføres på en sådan måde, at de ikke understøttes eller stabiliseres af andre konstruktioner, der har en utilstrækkelig brandteknisk klassifikation/brandmodstandsevne. En lavere del af en bygning kan udføres med en mindre brandmodstandsevne end resten af bygningen, hvis den højere del af bygningens bæreevne og stabilitet er uafhængig af den lavere del. (ES 3.3 s. 47) Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn, skal som minimum, udføres som bygningsdel klasse R 60. Bygningsdele i bygningens øverste etage må dog udføres som bygningsdel klasse R 30, (ES 3.3 s ). Der skal da tages højde for om disse bygningsdele har bærende, adskillende eller afstivende funktion, da brandsektions- eller brandcellevægge har et krav om 60 minutters brandmodstandsevne. Trapper: I bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn, skal trapper udføres som minimum af materiale klasse D-s2,d2.(ES 3.3 s. 51) 3.3 Brand- og røgspredning I de rum, hvor branden opstår, skal funktionen og overflader af de enkelte bygningsdele begrænse brand- og røgspredning, så brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder kan forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 13

14 Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.(br stk. 1.) Kravene til indvendige bygningsdele udføres med følgende funktions- og overfladekrav: Brandceller på indtil 150 m 2 i bygninger hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn.(es s. 68) Vægbeklædning: Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2. Loftbeklædning: Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0, nedhængte lofter bør dog udføres som materiale klasse B-s1,d0. Det fremgår ligeledes af ES s. 69, at flugtveje i anvendelseskategori 1-6 skal udføres med følgende funktions- og overfladekrav: Vægbeklædning: Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0. Loftbeklædning: Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0,, nedhængte lofter bør dog udføres som materiale klasse B-s1,d0 Gulvbelægning: Gulvbelægning klasse D -s1 Bygninger med mere end 1 etage skal brandsektionsvægge udføres af bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 eller af bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2, udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0(60 minutters brandbeskyttelsessystem). Areal på brandsektioner må dog højst være 1000 m 2 ellers skal der sprinkles. (ES s. 75) Brandcellevægge udføres som bygningsdele klasse REI 60 eller EI 60. fl 4. Aktive brandsikringstiltag Det fremgår af BR stk. 9, at bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør direkte til det terræn i det fri og der ikke er rum beregnet til mere end 150 personer, kan varslingsanlæg udelades. Ligeledes foreskriver BR10 stk. 10, at bygningsafsnit beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 2 skal udføres med slangevinder og flugtvejs- og panikbelysning. Flugtvejene kan udføres uden flugtvejs- og panikbelysning, hvis alle opholdsrum har direkte adgang til terræn i det fri. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 14

15 Delkonklusion Efter at have skrevet brandsikringsstrategien, beskrives i dette kapitel, hvorledes bygningen er udformet, opbygget, hvad den bruges til og hvilke materialer bygningen er udført af, eksempelvis hvilke krav der er til loftbeklædning og at nedhængte rør udføres som materialeklasse B-s1,do. Således skal man allerede på et tidligt tidspunkt i byggeprojektet tage stilling til, hvilke materialer der skal bruges og hvilke krav der stilles til de enkelte bygningsdele. Ved at lave en brandsikringsstrategi på et tidligt tidspunkt i projektet reduceres risikoen for at der opstår problemer og overraskelser i forhold til det brandmæssige aspekt af byggeriet. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 15

16 Brandteknisk dokumentation Det fremgår af BR stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation sammen med byggeansøgningen, hvis dette skønnes nødvendig. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Omfanget at den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Det er dog kommunalbestyrelsen konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt, samt tegningsmaterialer, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, flugtvejsstrategi, placering af brandtekniske installationer m.m. (ES s. 10) I de efterfølgende afsnit udarbejdes en brandteknisk dokumentation af Torsted skolen. Som beskrevet i indledningen opbygges dokumentationen jf. Eksempelsamlingens forslag, dog med undtagelse af punkt 8: Drift og vedligehold. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 16

17 1. Indledning Beskrivelsen tager udgangspunkt i det tilrettede dispositionsforslag. (Bilag 1). Det oprigtige dispositionsforslag er vedlagt som (Bilag 2). 1.1 Brandsikringsstrategi Da dette punkt er beskrevet i foregående hovedafsnit omhandlende strategien for brandsikringen, vil der her kun vises en illustration af bygningerne og hvordan de er udformet, placeret og størrelsen. Bygningen opføres i to etager delvis med kælder og 1.sal. Bygningerne er som vist nedenfor udformet som et stort L. Med kælderplan på 2518 m 2. Stueplan på 4902 m 2 samt 1.sal på 3146 m 2. Delkonklusion Ud fra afsnit 1 om brandsikringsstrategien konkluderes der, at bygningen kan brandsikres iht. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april Der vurderes, at bygningen kan overholde de nødvendige krav uden at noget skal branddimensioneres, da bygningen ikke er så høj og er udført af uorganiske materialer. Bygningens udformning vurderes ikke til at være traditionel, da der er mange vinkler og hjørner i bygningen, hvilket øger vigtigheden af at have det brandmæssige aspekt med i projektet. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 17

18 2. Bygningens anvendelse 2.1 Virksomhed Som beskrevet i afsnit 1, skal bygningen bruges til skoleundervisning fra 0.klasse til 9.klasse udskoling. Bygningen opføres i to etager delvis med kælder og 1.sal. Bygningens arealer fordeler sig som følgende herunder: Kælderplan: Samlet bruttoetageareal af alle kældere er 2518 m, heraf: 2 Kælder i bygning 1 Kælder i bygning 2 Kælder i bygning 3 Kælder i bygning m 786 m 294 m 1266 m Stueplan: Samlet bruttoetageareal af stueplan er 4902 m, heraf: 2 Stueplan i bygning 1 Stueplan i bygning 2 Stueplan i bygning 3 Stueplan i bygning 4 Stueplan i bygning 5 Stueplan i bygning m 890 m 208 m 1283 m m 1356 m sal: Samlet bruttoetageareal af 1.sal 3146 m, heraf: 2 1.salsplan i bygning 1 1.salsplan i bygning 3 1.salsplan i bygning m 52 m 1295 m Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 18

19 1.salsplan i bygning 5 1.salsplan i bygning m 1067 m 2 2 Det samlede bruttoetageareal udgør dermed m Antal Personer i bygningen Den samlede personbelastning i bygningen vil være max personer fordelt på ca. 900 elever og 50 ansatte. Derudover er der forudsat, at der vil komme ca samtidige gæster. Gæster, så som vikarer, der kommer og ikke har den daglige gang i bygningen og ikke kender bygningens indretning og flugtvejsforhold. I nedenstående skema ses, hvor stor personbelastningen er ved max personbelastning af de respektive rum, hvilken bygning og anvendelseskategori de kan henføres under og om personerne har kendskab til bygningen og flugtveje: Personbelastning i kælderplan Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 19

20 2.2.2 Personbelastning i stueplan Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 20

21 2.2.3 Personbelastning på 1.sal Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 21

22 2.3 Fastlæggelse af anvendelseskategorier Som beskrevet i punkt 1.2 i foregående hovedafsnit, vil valg af anvendelseskategorier her blive uddybet og inddelingen i anvendelseskategorier vil blive illustreret. Anvendelseskategorier er yderligere vist i bilag 6, tegnings nr.: (99).B.1.0A Hele bygning 1med tilhørende flugtvejstrappe kan henføres til anvendelseskategori 2, da den betjener undervisningsrum, som højst er beregnet til 50 personer og hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Bygning 2 er opdelt i to anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 3, som betjener ungdomslokaler, festsal, gymnastiksal med tilhørende omklædning beregnet til mere end 50 personer. Anvendelseskategori 2 som betjener, billedkunst, filmlokale, sfo-rum mv. som højst er beregnet til 50 personer. Flugtvejstrappe bliver automatisk til anvendelseskategori 3. Bygning 3 kan henføres til anvendelseskategori 2, som betjener sundhedsplejerske, gymnastiksal med tilhørende omklædning og som højst er beregnet til 50 personer. Flugtvejstrappe fra denne bygning henhører under anvendelseskategori 3, da den betjener foyer i bygning 5, som er beregnet til mere end 50 personer. Bygning 4 kan henføres til anvendelseskategori 2, som betjener undervisningsrum, som er beregnet til højst 50 personer og hvor hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Flugtvejstrappe er ligeledes anvendelseskategori 2. Bygning 5 er opdelt i tre anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 1, som betjener, afd. Leder, skole- og viceinspektør, forkontor og møderum. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 22

23 Anvendelseskategori 2, som betjener undervisningsrum og anvendelseskategori 3 som betjener foyer, som er beregnet til mere end 50 personer. Flugtvejstrappe i bygning 5 bliver anvendelseskategori 3. Hele bygning 6 med tilhørende flugtvejstrappe kan henføres til anvendelseskategori 2, da den betjener undervisningsrum mm., som højst er beregnet til 50 personer og hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Delkonklusion Ud fra foregående afsnit vurderes, at bygningen hovedsagligt betjenes af personer, som ikke nødvendigvis har kendskab til bygningens flugtveje, men at personerne er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningen kan generelt henføres til anvendelseskategori 2, der betjener undervisningsrum og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer og hvor hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Bygning 2 og foyeren i bygning 5 henhører dog under anvendelseskategori 3, der betjener festsal, ungdomslokaler, stor gymnastiksal med tilhørende omklædningsrum, samt som beskrevet foyeren i bygning 5, som er beregnet til mere end 50 personer. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 23

24 3. Placering af bygningen på grunden Bygninger placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. (BR stk. 1) Brandspredningen til bygninger på anden grund afhænger af afstanden imellem bygningerne samt af bygningernes overflader og tagdækninger. Brandspredningen kan derfor forhindres ved, at bygningerne holdes i en passende afstand fra skel samt afhængig af denne afstand, udføres af materialer, der ikke bidrager til brandspredningen. (ES s. 82) 3.1 Bygningens placering på grunden Placeringen af bygningen på grunden fremgår af bilag 7, tegning nr.: (99).B.1.0S Som det ses på situationsplanen herunder, er bygningen placeret således, at den udfylder den største del af grunden. I forhold til vej og skel er bygningen forholdsvis centreret på grunden, således er der ikke bygninger på anden grund, der skal tages hensyn til i forhold til brandspredningen. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 24

25 3.2 Brandmæssige adskillelse i forhold til skel Det fremgår af BR tabel 19. og ES tabel 5., at der stilles krav til afstanden, som en bebyggelse skal have til naboskel og vej- og stimidte for at hindre brandspredning til anden grund: Udvendige overflader Afstand K 1 10 B-s1,d0 2,5 meter Ringere end K1 10 B-s1,d0 5 meter Bygninger med stråtag 10 meter Hvis en bygning placeres nærmere naboskel eller vej- og stimidte end 2,5 meter, vil det normalt være nødvendigt at udføre en brandvæg. Brandvæggen kan udføres som bygningsdel REI 120 A2-s1,d0 og må ikke svækkes af gennemføringer eller installationer. Delkonklusion Ud fra det forrige afsnit konkluderes at bygningen har en placering på grunden og er holdt i en passende afstand fra naboskel og vej- og stimidte, således at det ikke vurderes, at være en risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 25

26 4. Flugtvejsforhold En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (BR stk. 1) Et sikkert sted i bygningen kan være en anden brandsektion, hvorfra der er adgang til flugtvej eller direkte til terræn i det fri. (ES 2.1 s. 26 M) En trappe, som er flugtvej (flugtvejstrappe), skal altid give adgang til terræn i det fri. Som beskrevet i ES 2.1 s 26, er formålet med flugtvejene, at de mennesker, der opholder sig i bygningen, så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i tilfælde af brand, enten ved egen eller andre hjælp. Ligeledes fremgår det af BR stk. 3, at udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtveje skal betjene. Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen, samt at rum til personophold skal udføres med redningsåbninger, som tilpasses rummets personantal, der placeres og udformes, så personer har mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. (BR stk.7) 4.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien Der er i denne bygning mulighed for totalevakuering direkte til terræn i det fri, da alle rum og afsnit har direkte adgang til flugtvejsgang, som fører til det fri eller til flugtvejstrappe som fører direkte til terræn i det fri. Som det fremgår af BR og ES 2.2 s.28, bør udgange til flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang eller dør til flugtvej må højst være 25 meter. Ifølge BR stk.1, skal fælles adgangsveje have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 meter. Men i forhold til brand stilles der yderligere krav til bredden af flugtveje. Ifølge BR stk.3, skal udgange og flugtveje dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Således vil det ikke altid være tilstrækkelig med 1,3 meter bredde adgangsveje. Ved dimensionering vil 10 mm per person være tilstrækkelig, jf. ES 2.3 s.32. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 26

27 Alle flugtvejsgange i bygningen bør være samme bredde som dobbelt dørene, eller minimum 1.5 meter i bredden. Flugtvejsstrategien er beskrevet og kan ses mere detaljeret under plantegningerne for de forskellige planer med krav se bilag 5, tegnings nr.: (99).F.1.00 (99).F.1.01 og (99).F Udformning af flugtvej og flugtvejstrapper Som det fremgår af BR stk.3, skal trapper i fælles adgangsveje udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtende brug. Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. Der står ligeledes i BR stk.3, at udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Det vil dog ikke altid være tilstrækkelig til at sikre, at brandsikkerhedsniveauet kan anses for værende tilfredsstillende. Dette gør er gældende i denne bygning, da der er mange personer og hvor udgangs og flugtvejens bredder er afgørende for, hvor lang tid det tager at evakuere bygningen. Som det fremgår ES 2.3 s , skal sådanne bygninger hvor der er undervisningsrum mv. vil en samlet fri bredde på udgangsdøre fra brandcellen samt i flugtveje og døre i eller til flugtveje på 10 mm for hver person, som brandcellen eller flugtvejen er beregnet til, normalt være tilstrækkelig. Derudover bør flugtvejstrapper i henhold til ES 2.1 s. 27 og 2.5 s. 35, være placeret i trapperum, der udgør selvstændige brandsektioner og have adgang direkte til terræn i det fri. Bygningen er indrettet med i alt 10 flugtvejstrapper, hvoraf de 7 er placeret i trapperum, udført som selvstændige brandsektioner med udgang direkte til terræn i det fri. Den 8. flugtvejstrappe er placeret i forbindelse med sektion XXI og udgør egen brandsektion. Den 9. flugtvejstrappe går fra sektion XXV, via rum 2.3 og ud af en flugtvejsdør med udgang direkte til terræn i det fri. Den 10. flugtvejstrappe er en flugtvejstrappe i sektion XVI, som går via rum 1.59 gymnastiksal og ud af en flugtvejsdør med adgang direkte til terræn i det fri. 4.3 Dørbredder og åbningsretninger Jf. BR stk. 3, skal udgange/døre, ligesom gange, dimensioneres til et antal personer de betjener. Ifølge BR stk. 3, skal døre have en fri bredde på minimum 0,77 meter, dog forudsat at den samlede frie flugtvejsbredde mindst udgør 10 mm pr. person døren betjener. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 27

28 Døre mellem flugtvejsgang og kontorer, lærerværelse, undervisningsrum o. lign. er udført af enkeltfløjede 9M døre, med en fribredde på 0,77 meter. Både indvendige og udvendige døre i trapperum er udført af 10M døre, med en fribredde på 0,87 meter. Alle dobbeltfløjede døre udføres som 14M, med en fribredde på 1,2 meter. Generelt åbnes alle døre ind i de rum de betjener, for på den måde, at undgå at flugtvejsgangene spærres. Dog åbnes enkelte dobbeltfløjede døre med flugtretningen, dvs. ud i rummet, dette for at tilgodese at dørene skal passeres af mange personer i tilfælde af brand. Ifølge ES 2.4 s.33, skal døre i flugtveje udformes på en sådan måde, at hurtig og betryggende evakuering kan ske, uden brug af nøgle, låsekort eller særligt værktøj. 4.4 Redningsåbninger Som det fremgår af BR stk. 6 og 7, skal rum til personophold udføres med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. Ifølge ES s. 37, svarer det til 1 redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer. Redningsåbninger skal placeres og udformes således, at personer har mulighed for at give sig tilkende overfor redningsberedskabet, samt reddes ud derigennem. I bygningen udføres alle undervisningsrum, kontorer, lærerværelser, møderum og lignende, med redningsåbninger svarende til deres personantal og en udformet som beskrevet i ES s , for fri højde og bredder. Placering af redningsåbninger fremgår af bilag 4 tegnings nr.: (99).B.1.00 (99).B.1.01 og (99).B.1.02 og bilag 5, tegnings nr.: (99).F.1.00 (99).F.1.01 og (99).F.1.02 Delkonklusion Efter i afsnit 4 at have gennemgået den brandtekniske dokumentation, har det været en stor udfordring at få flugtvejene til at overholde de angivne krav i ES og BR10. Det disponerede i dispositionsforslaget kan ikke godkendes i henhold til ES og BR10. Det har derfor været nødvendigt at foretage ændringer til projektet, således at gældende regler og krav kan overholdes. Ændringer er dog forsøgt minimeret således at det hovedsageligt kun er flugtvejsgang, trapperum og lignende som er ændret. Således kan den disponerede indretning bibeholdes. Der kan således også argumenteres for at bygningens flugtvejssystem, vinduer, døre og trapper lever op til gældende regler og krav. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 28

29 5. Passive brandsikringstiltag Som beskrevet i brandsikringsstrategien punkt 3, er de passive brandsikringstiltag et overordnet udtryk for, hvordan bygningens konstruktioner, bygningsdele, materialer og overflader er udført, således at der sikres, at en eventuel brand ikke spredes til andre enheder, i den tid det tager for personer at bringe sig i sikkerhed, eller blive bragt i sikkerhed af redningsberedskabet. 5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund Der ligger ikke andre bygninger på grunden. 5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentlig bidrag til brandspredning. (BR stk. 1) Tabel 15. BR Udvendige vægoverflader anvendelseskategori 1-6 Højde til gulv i øverste etage højst 5,1 m over terræn Beklædningsklasse K 1 10 B-s1,d0 Ifølge ES s. 71, bør der altid foretages en vurdering af risiko for lodret spredning, herunder spredning fra vinduer til vinduer, fra lavere liggende bygning til vindue/beklædning. Det fremgår ligeledes af ES s. 71, at brandspredning kan ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning klasse B ROOF (t2). 5.3 Brandmæssige enheder herunder brandsektioner og brandceller Formålet med de brandadskillende bygningsdele er, foruden at sikre flugtvejene at begrænse brandspredningen til en størrelse, som redningsberedskabet kan bekæmpe. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 29

30 I det følgende afsnit vil bygningens opdeling i brandsektioner og brandceller blive beskrevet Brandsektionering og Brandcelleindeling Brandsektioneringen er udført og inddelt på baggrund af BR tabel 16 og ES s , således det sikres, at en brand, ved påregnelig slukningsindsats, kan begrænses til den brandmæssige enhed hvori branden er opstået. I dette afsnit er installationsskakte ikke beskrevet, selvom de indgår i bygningen, da der på nuværende tidspunkt ikke vides hvad de skal betjene og om det er stål, pvc, plastik eller lignende der bliver gennemført i skaktene. Men en installationsskakt bør udgøre dens egen brandmæssige enhed. Det fremgår af BR stk. 2, at brandsektionerne yderligere skal opdeles i brandcelle, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. Opdelingen er lavet på baggrund af ES s Bygningen er opdelt i 29 sektioner, som yderligere er opdelt i mindre brandceller. For at få et overblik over brandsektioner og brandceller henvises til bilag 3, tegning nr.: (99).00 (99).01 (99).02 Brandsektionerne og brandcellerne er opdelt således: Sektion I: I bygning 1 er sektion I, som er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, stue- og 1. sals plan, med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion II: Kælderen i bygning 1, er ligeledes henført til anvendelseskategori 2. Sektion II og indeholder teknikrum og fyyrum med centralvarmekedle og er på i alt 138 m 2. Som det fremgår af BR stk. 4, skal rum med centralvarmekedler udgøre en selvstændig brandmæssig endhed. Den brandmæssige enhed kan mod andre rum udføres med vægge og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 2 60 A2-s1,d0. Branddør til den brandmæssige enhed kan udføres mindst som dør EI 2 30-C, for anlæg indtil 400kW. Fra sektionen er der adgang til sektion I, som er en flugtvejstrappe der fører direkte til terræn i det fri, således er det også muligt at komme ud til terræn i det fri via en kældertrappe fra rum 0.2. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 30

31 Sektion III: Kælder i bygning 2 betjener ungdomslokaler som er i egen brandcelle med tilhørende toiletter på i alt 304 m 2. Denne er er henført til anvendelseskategori 3, da sektionen vil betjene mere end 50 personer. Fra sektionen er der adgang til sektion IV, som er en flugtvejstrappe med direkte adgang til terræn i det fri. Fra rum 0.7 ungdomslokaler, er der via en flugtvejsgang og kældertrappe udgang direkte til terræn i det fri. Sektion IV: I bygning 2 er sektion IV. Den er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, og stueplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 3 med et samlet areal på 122 m 2. Sektion V: Indeholder undervisningsrum i form af billedkunst, filmlokale og et rum til diskotek. Disse rum henføres til anvendelseskategori 2, da der ikke vil forekomme flere end højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandcelle. Sektionen er i alt på 435 m 2. Alle rum er forbundet med en flugtvejsgang, som automatisk bliver sin egen brandcelle, som har forbindelse til sektion IV, samt en flugtvejsdør. Som det fremgår af ES 2.2 s. 28, skal flugtvejsgange i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og har udgang som fører direkte til terræn i det fri. Sektion VI: Bygning 3 har sektion VI liggende i kælderen og er anvendelseskategori 2. Sektionen er på 60m 2. Sektionen er beliggende i kælderen og indeholder to depotrum med en flugtvejsdør, som også er indgangsdør for denne sektion. Døren fører direkte til terræn i det fri. Sektion VII: Bliver ligeledes brugt til opbevaring og kan henføres til anvendelseskategori 2. Der er 5 depotrum, samt 2 toiletter, som udgør deres egen brandcellei alt er sektionen 231 m 2. Toiletterne har deres egen indgang og udgang fra skolegården. Via depotrum og flugtvejsgang, er der to af hinanden uafhængige udgange, hvor den ene er sektion VIII (flugtvejstrappe)og den anden er en dør, og hvor de begge fører direkte til terræn i det fri. Sektion VIII: Sektionen VII i bygning 3, er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 31

32 forbinder kælder, stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion IX: Sektionen i bygning 4 er ligeledes indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion X: Sektion X i bygning 4 på 489 m 2, i anvendelseskategori 2, indeholder 10 depotrum og fire 4 toiletrum. Alle rum udgør en brandcelle med undtagelse af de 4 fire toiletrum, som er samlet i én brandcelle. Alle rum er forbundet med en flugtvejsgang, som automatisk bliver sin egen brandcelle og har forbindelse til sektion IX, samt en dør, jf. ES 2.5 s. 35, i brandsektionsvæggen mellem gange, der er flugtveje. En sådan dør skal udføres som dørklasse E 60-C og bør sikres med ABDL-anlæg. Denne fører til sektion XI. Som det fremgår af ES 2.2 s. 28, skal flugtvejsgange i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og har udgang som fører direkte til terræn i det fri. Sektion XI: I kælderen i bygning 4 ligger ligeledes sektion XI, på i alt 656 m 2, som er anført til anvendelseskategori 2 og betjener 4 lagerrum, 2 undervisningsrum i form metalsløjd og træsløjd med tilhørende maskinrum samt lakrum. Der er også 2 toiletter med forrum. Alle rum udgør deres egen brandcelle. I ES 2.2 s 28 står det beskrevet at, i rum, der frembyder særlig fare for, at brand opstår, som f.eks. fysik-, kemi, sløjd- billedkunstlokaler, større teknikrum, restaurant- og skolekøkkener, vil det pga. den øgede brandrisiko altid være hensigtsmæssig at udføre 2 døre til flugtveje, som er anbragt på en sådan måde, at ingen personer i rummet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i rummet. Der er derfor valgt at placere 2 døre ud til flugtvejsgang i både rum 0.42 og Alle rum har forbindelse til en flugtvejsgang, som har forbindelse til sektion XII, samt en dør, jf. ES 2.5 s. 35, i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje. En sådan dør skal udføres som dørklasse E 60-C og bør sikres med ABDL-anlæg. Denne fører til sektion X Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 32

33 Sektion XII: Som sektion IX er sektion XII ligeledes indrettet til flugtvejstrappe i bygning 4. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion XIII: Stueetage i bygning 1, Indeholder 4 normalklasserum. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 og er på 424 m 2. De 4 klasser er i deres egen brandcelle og er forbundet med en flugtvejsgang, som automatisk bliver sin egen brandcelle, som har adgang direkte til terræn i det fri. Fra flugtvejsgangen kan man via en dør klasse E 60-C, med ABDL-anlæg, jf. ES 2.5 s. 35, komme ud i sektion XVII i bygning 6 som er en flugtvejsgang, der fører til sektion XIV via en dør klasse E 30-C. Sektion XIV: I bygning 6 er sektion IX. Den er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 82 m 2. I stueplan, fungerer sektion XIV som en forbindelsesgang fra sektion XII til sektion XV, men delt af henholdsvis en dør klasse E 30-C og en dør klasse E 60-C. Sektion XV: Henhører under anvendelseskategori 3, da der kan forekomme over 50 personer. Sektion XV i bygning 2 er på i alt 398 m 2 og betjener, festsal med scene, omklædningsrum med tilhørende toilet, samt depot og teknikrum alle disse rum udgør deres egen brandcelle. Der er to af hinanden uafhængige flugtveje fra sektion XV, den ene går til sektion XVII og den anden sektion IV som er en flugtvejstrappe. Begge flugtveje har direkte adgang til terræn i det fri, Sektion XVI: I stueetagen i bygning 2 er sektion XVI anført til anvendelseskategori 3 på i alt 399 m 2. Sektionen indeholder gymnastiksal med omklædning og bad. I omklædningsrummet er der et depot og et omklædningsrum til læreren. I gymnastiksalen, som udgør en brandcelle, er der adgang til et rum med redskaber, som ligesom omklædningsrummet udgør en brandcelle. Fra gymnastiksalen er der 2 flugtvejsmuligheder, enten til flugtvejstrappe i sektion IV, som fører direkte til terræn i det fri eller via flugtvejsdør i gymnastiksal, som fører direkte til terræn i det fri. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 33

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ 2013. VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH. Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster 04-04-2014 7. semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/11 2010 TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro 16.04.2013 Klasse: BKHO71P-S13

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 124536 OPLAG: 2 SIDETAL

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/11 2012 Forord Dette speciale er udført som en

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26

RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26 RENOVERING OG OMBYGINNG AF AFDELING 2 UFFESVEJ 20 TIL 26 ARBEJDS OG BYGNINGSDELSBESKRIVELSE BRANDSTRATEGI RAPPORT Totalrådgiver/ingeniør Ingeniør ne Sivlandvænget 27B 5260 Odense S T +45 7518 0111 www.ingenior-ne.dk.dk

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Ombygning af Otterup Geværfabrik

Ombygning af Otterup Geværfabrik Ombygning af Otterup Geværfabrik Baggrundsmateriale: Sag: 3544 Udarb: JA & SQH Kontrol: Dato: 30.05.2008 - Godk.: Rådgiver Arkitektfirmaet: CASA Arkitekter ApS Sunekær 1 5471 Søndersø Tlf. 64 89 25 26

Læs mere

RÅDGIVNING. Svanekøkkenet - Århus. Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi

RÅDGIVNING. Svanekøkkenet - Århus. Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi RÅDGIVNING Svanekøkkenet - Århus Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi Svanekøkkenet - Århus Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi Sags nr. RE06081 Revision nr. 1 Dato 26.06.2006

Læs mere

Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi

Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi 2014 Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi Kunne Kjellerup Friplejehjem have undgået kravet om sprinkling? 7. SEMESTER SPECIALE Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Holstebro Af:

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI

SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI Bygherre: Superbrugsen Marie Madalene Emne: Tilbygning og ombygning Adresse: Vestergade 63, 8550 Ryomgård Sag nr.: 14.035 Dato: 24.04.2014

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun BRANDSIKRING AF HISTORISKE BYGNINGER ark.maa. Lammert Flokstra S080172 Brandteknisk projektopgave Master i Brandsikkerhed Vejleder: Professor Kristian Hertz Maj 2011 DTU BYG Unavngivet Sven Bruun Historiske

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs!

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! Vejledning til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! 1 Indhold: Lovgivningen og hvorfor?... 3 Generelt... 3 Målforhold... 3 Tegningen... 3 Funktionsbeskrivelse...

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken"

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse Digeparken Lokalplan nr. 34 for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken" Indledning...3 Lokalplan nr. 34....3 Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3 Anvendelse...3

Læs mere