Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Transkript

1 Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens

2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling Af Torsted skole VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Palle Thøisen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 51 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 2

3 Forord Denne rapport er skrevet som en del af det afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen og er dermed en del af min eksamen. Rapportens overordnede emne er Brandteknisk byggesagsbehandling af en udvalgt bygning. Jeg har, som bygningskonstruktørstuderende, igennem hele mit studieforløb været interesseret i det brandtekniske område og har valgt at beskæftige mig med brandteknisk dokumentation, da det er et emne, som er meget relevant i såvel nybyggeri som renovering. Jeg har i den forbindelse haft stor glæde af den vejledning Ove Bjerregaard Broch har givet. Jeg vil derfor gerne takke Ove for gode input i forbindelse med opstart og god støtte og feedback i opgaveforløbet. Jeg vil også gerne takke mit praktiksted på 6. semester for venligst at have udlånt projektmaterialet. Abstract The main focus of this report has been fire technical documentation based on proposal on a selected building. In conclusion the building cannot be approved according to Bygningsreglement 2010 and Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri april It has been necessary to make changes to the project in order to ensure that the project is aligned with fire technical requirements. Huge changes have not been made to the outside look of the building, but changes have been made to the inside of the building in order to ensure compliance with fire technical requirements. Furthermore it has been concluded that during the design phase of this project the fire safety has not been taken into consideration. If the proposal was continued without having made the necessary changes and without dialogues with the municipal administration or fire authorities it could have resulted in changes should have been made after the building application of the project was sent and hence building application would not have been approved. This would have major impact on the inside structure, the functionality and economy of the project if changes should have been made in a later phase of the project. At the same time the preparation and work of this report has given a huge insight in the subject fire and how to make fire technical documentation. This subject has been choosen based on my interest in the fire technical areas, an area that will always be a huge part of the requirements in a building project. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Opbygning og læsevejledning... 7 Brandsikringsstrategi for bygningen Bygningens udformning og anvendelse Personer i bygningen Anvendelseskategori Byggemetoder og materialer Evakueringsstrategi Passive Brandsikringstiltag Brandmæssig opdeling Konstruktive forhold Brand- og røgspredning Aktive brandsikringstiltag Delkonklusion Brandteknisk dokumentation Indledning Brandsikringsstrategi Delkonklusion Bygningens anvendelse Virksomhed Antal Personer i bygningen Fastlæggelse af anvendelseskategorier Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelse i forhold til skel Delkonklusion Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien Udformning af flugtvej og flugtvejstrapper Dørbredder og åbningsretninger Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 4

5 4.4 Redningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Brandmæssige enheder herunder brandsektioner og brandceller Placering og udførelse indvendige overflader Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af bærende bygningsdele Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Skilte og markeringer Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Vandfyldte slangevinder Delkonklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Mulighed for røgudluftning Konklusion Litteraturhenvisning Bilagsliste: Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 5

6 Indledning Dette speciale er udarbejdet som en del af 7.semesters afslutningsprøve i speciale skrivning på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har i dette speciale valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation af en udvalgt bygning, da jeg har stor interesse for redegørelse af brandsikring samtidig med det ofte er en stor del og har stor betydning for såvel nybyggeri som renovering. Rapporten tager udgangspunkt i og omfatter et dispositionsforslag af en skole, med henblik på at udføre den fornødne brandtekniske byggesagsbehandling. Bygningen er i 2 etager delvis kælder og 1.sal. Resultatet af dette vil fremstå som en brandsikringsstrategi for bygningen samt en brandteknisk dokumentation med dertilhørende tegningsmateriale. Kommunalbestyrelsen kan ifølge Bygningsreglement 2010 kap stk. 3 forlange en brandteknisk dokumentation. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Jeg vil gennemgå tegningerne og komme med forslag til ændringer, som har til hensigt at optimere brandsikkerheden og flugtvejsmulighederne i bygningen. Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Rapporten vil blive udarbejdet som en brandteknisk dokumentation indeholdende følgende punkter som er taget fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april 2008: 1. Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8. Drift og vedligehold Jeg har dog i samråd med min vejleder besluttet ikke at skrive om kapitel 8. Drift og vedligehold, idet driften og vedligeholdelsen af de aktive og passive brandsikringstiltag, er afhængig af hvilke specifikke materialer og produkter der anvendes, hvilket der ikke er fastlagt i denne tidlige fase af projekteringen. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 6

7 Opbygning og læsevejledning Rapporten er opbygget i hovedafsnit og underafsnit, hvilket betyder at der startes med en beskrivelse af brandsikringsstrategien for bygningen, som udgør et hovedafsnit. Dette er endvidere er opdelt i underafsnit (eksempelvis hvordan bygningen er udformet, hvad bygningen skal anvendes til osv.). Efter hvert hovedafsnit er der en delkonklusion, hvor der konkluderes på hovedafsnittet. Til sidst i rapporten vil der være en konklusion af hele rapporten. I rapporten bliver der hovedsagligt taget udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 og Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april Når der i rapporten refereres direkte til Bygningsreglement 2010, vil det være benævnt BR10 og der vil være en henvisning til med kapitelnummer og undergruppering. Bestemmelsens tekst indsættes med kursiv skrift. Eks: En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted bygningen. (BR stk. 1.) Når der i rapporten refereres direkte til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, april 2008, vil det være benævnt ES og der vil være en henvisning til med kapitelnummer og sidetal. Bestemmelsens tekst indsættes med kursiv og gråtonet skrift. Eks: Formålet med flugtvejene er, at de mennesker, der opholder sig i bygningen, så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i tilfælde af brand, enten ved egen hjælp ved andres hjælp.(es 2.1 s.26) Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 7

8 Brandsikringsstrategi for bygningen Formålet med den brandtekniske dokumentation er blandt andet at fastlægge strategien for brandsikringen af bygningen. Den brandtekniske dokumentation bør indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau samt en entydig og klar beskrivelse af bygningens tiltænkte anvendelse og andet, der vil have betydning for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Inden der søges om byggetilladelse, dispensationer eller ved anmeldelse kan det ofte være en god idé, at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelser eller dennes repræsentanter med henblik på, at afklare rammerne for byggeprojektet, herunder også brandsikringen af bygningen. (ES s. 9 & BR stk. 1). Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange: 1. Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. 2. Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført.(br stk. 3.) Det vil med fordel kunne afholdes en forhåndsdialog tidligt i projekteringsfasen, således at de krav eller ændringer, der stilles af kommunalbestyrelsen og brandmyndighederne, kan inddrages og udarbejdes i projektet og dermed kan indgå som en del af den brandtekniske dokumentation. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 8

9 1. Bygningens udformning og anvendelse Beskrivelsen tager udgangspunkt i de tilrettede tegninger (bilag 2. tegnings nr.: (99) (99) (99).1.02.) som er udarbejdede under forudsætninger at det udleverede dispositionsforslag af Torsted skole. (bilag 1. tegnings nr.: ) Bygningen er fordelt på to etager delvis med kælder og 1.sal. Bygningerne som vist nedenfor er udformet som et stort L, hvor kælderplan er på 2518 m 2, stueplan på 4902 m 2 samt 1.sal på 3146 m 2. (Se bilag 6 tegnings nr.: (99).BYG.) Under bygning 1, 2, 3 og 4 er der kælderplan. Kælderplan i bygning 1 indeholder teknik, fyrrum, beholder rum samt trappeopgang til stueplan. Kælderplan i bygning 2 indeholder ungdomslokaler, filmlokaler, diskotek, billedkunst, toiletter samt trappeopgang til stueplan. Kælderplan i bygning 3 indeholder fyrrum, depot samt toiletter og der er ligeledes opgang og adgang til foyer i stueplan. Kælderplan i bygning 4 indeholder træsløjd, metalsløjd, lak rum, affaldsrum, depoter, lagerrum, toiletter, forrum samt to trappeopgange i hver ende. Rummene bliver generelt opdelt af en lang midtergang, hvor der i den vestlige ende er en opgang fra kælderen til terræn i det fri. Som der fremgår af tegning over bygninger er der i alt 6 bygninger. Stueplan i bygning 1 indeholder 4 normale klasse rum med en forbindelsesgang fra bygning 6. Ligeledes er der en trappe op og nedgang til henholdsvis 1.sal og kælder. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 9

10 Stueplan i bygning 2 indeholder festsal med scene, teknik, depot, gymnastiksal, omklædning samt en gennemgang fra festsal til gymnastiksal med trappe op og nedgang til henholdsvis 1.sal og kælder. Stueplan i bygning 3 indeholder gymnastiksal, omklædning samt sundhedsplejerske. Stueplan i bygning 4 indeholder biologi-, fysik-, hjemkundskab-, specialundervisningsrum, normale klasserum, depot, teknik samt to trappeopgange og nedgange til henholdsvis kælder og 1.sal. Stueplan i bygning 5 indeholder foyer med hovedindgang, hvor der ligeledes er adgang til bygning 4 og 6 og trappenedgang til kælderen, kontorrum til afdelingsleder, inspektør og viceinspektør, forkontor, mødelokaler og kopi/print. Stueplan i bygning 6 indeholder møderum, kopi/print, bibliotek, pædagogværksted, audiorum, depot, lærerværelse, normale klasserum, toiletter, rengøringsrum samt 2 trappeopgange til 1.sal. I afsnittet er der ligeledes er lang forbindelses gang som går i gennem hele bygning 6 og forbinder bygning 1 og 2. Der 1.sal på bygning 1, 3, 4, 5, 6. 1.salsplan i bygning 1 indeholder 4 grupperum med forbindelsesgang, som fører til en trappenedgang til stueplan. 1.salsplan i bygning 3 er der sundhedsplejerske, som hører med til stueplan med en åben trappe forbindelse. 1.salsplan i bygning 4 indeholder 10 normale klasserum, musik, edb, teknik, talepædagog, håndgerning samt en trappenedgang i hver ende af bygningen, som fører til stueplan. 1.salsplan i bygning 5 indeholder læselokaler, datalokale samt trappenedgang til foyer i stueplan. 1.salsplan i bygning 6 indeholder 8 normale klasserum, teknik, rengøringsrum, grupperum, edbrum, depot samt 2 trappenedgange til stueplan. 1.1 Personer i bygningen Skolen vil udelukkende blive brugt til dagsophold med enkelte undtagelser i forbindelse med møder, foredrag eller lignende i aftentimerne. Personer som vil have deres daglig gang på skolen vil fortrinsvis være ansatte og elever. Der vil dog komme besøgende, så som gæster og vikarer, der vil færdes alene på skolen og ikke nødvendigvis kender til skolens flugtvejsforhold. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 10

11 Personerne på skolen vil primært opholde sig i undervisningsrum og lærerrum. 1.2 Anvendelseskategori Bygningsafsnit skal henføres til den anvendelseskategori, som den pågældende bygning eller pågældende bygningsafsnit henhører under. (BR stk. 1) Ifølge BR stk. 1 kan store dele af bygningen henføres til anvendelseskategori 2, da denne anvendelseskategori omfatter undervisningsrum til dagophold med få personer per rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygning 2 med kælder og stueplan henføres dog til anvendelseskategori 3, da bygningen omfatter diskotek, gymnastiksal, ungdomslokaler m.m. Ligeledes er dele af bygning 5 henført til anvendelseskategori 3, da den er beregnet til mere end 50 personer, hvor personer ikke nødvendigvis kender til flugtvejsforholdene, men selv kan bringe sig i sikkerhed. I bygning 5 er der ligeledes et afsnit, som hører under anvendelseskategori 1 for kontor. 1.3 Byggemetoder og materialer Bygningen er hovedsagligt opført med anerkendte byggemetoder og uorganiske materialer. Bygning 1, 3 og 5 opføres med bærende ydervægge af betonelementer, nogle steder som søjle og dragesystem. Etageadskillelse opføres af huldækselementer. Tagkonstruktionen udføres som hanebåndsspær med teglsten som tagbelægning. Bygning 2, 4 og 6 opføres ligeledes med bærende ydervægge af betonelementer, nogle steder som søjle/dragesystem i beton. Etageadskillelse udføres af huldækelementer og taget på disse bygninger udføres som tagelementer med tagpap. De indvendige vægge er hovedsagligt bygget op af betonelementer. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 11

12 2. Evakueringsstrategi En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted bygningen. (BR stk. 1.) Evakueringsstrategien for alle bygninger vil være udarbejdet ud fra den vurdering, at de personer der opholder sig i de enkelte bygninger, alle ved egen hjælp, kan bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand. Evakueringen skal ske via flugtveje, som fører direkte til terræn i det fri og eller via flugtvejstrappe til terræn i det fri. 3. Passive Brandsikringstiltag Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og slukningsarbejde. (BR stk. 1.) En bygning kan med fordel inddeles i flere brandmæssige enheder, for at forhindre at brand og røg spreder sig til hele bygningen. (BR10 5.5, stk. 1.) Ved at opdele bygningen i brandmæssige enheder reduceres risikoen for at personer ikke bliver fanget af brand- og røgspredning og at disse ikke spreder sig til andre brandmæssige enheder. Det vil sige, at bærende bygningsdele udføres med den tilstrækkelige brandmodstandsevne, så de ikke medvirker til væsentligt brand- og røgudvikling. 3.1 Brandmæssig opdeling Et bygningsafsnit kan med en fordel inddeles i flere brandmæssige enheder. Omfanget af inddelingen afhænger blandt andet af bygningsafsnittes størrelse. Ved en brandmæssig enhed menes en brandsektion eller en brandcelle.(dbi s107) Det fremgår af ES s , at bygninger i forskellige anvendelseskategorier udgør selvstændige brandsektioner. Det vil sige, at undervisningsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit, skal udføres som selvstændig brandsektion. Derudover udformes trapperum og installationsskakte som selvstændige brandsektioner. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 12

13 Som beskrevet i BR stk.1 og stk.2, kan brandsektioner endvidere opdeles i brandceller, således at opdeling i brandceller tilgodeser personsikkerheden ved evakuering og redning. I tilfælde af blokerede flugtveje sikrer opdeling i brandceller, at personer kan blive i den celle, hvor de befinder sig, indtil de kan reddes ud af redningsberedskabet via brandcellens redningsåbninger. Normalt kan en brandcelle højst strække sig over to etager. Derved begrænses den lodrette brand- og røgspredning i bygningen. Det fremgår af ES s. 72 og 2.2 s. 28, at undervisningsrum, personalerum, lagerrum og depotrum, som er mindre end 150 m 2, og med højst 50 personer med tilhørende flugtvejsgange udgør deres egen brandcelle. 3.2 Konstruktive forhold For at undgå pludselig svigt i konstruktionerne i en bygning, er det vigtigt, at konstruktionerne udføres på en sådan måde, at de ikke understøttes eller stabiliseres af andre konstruktioner, der har en utilstrækkelig brandteknisk klassifikation/brandmodstandsevne. En lavere del af en bygning kan udføres med en mindre brandmodstandsevne end resten af bygningen, hvis den højere del af bygningens bæreevne og stabilitet er uafhængig af den lavere del. (ES 3.3 s. 47) Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn, skal som minimum, udføres som bygningsdel klasse R 60. Bygningsdele i bygningens øverste etage må dog udføres som bygningsdel klasse R 30, (ES 3.3 s ). Der skal da tages højde for om disse bygningsdele har bærende, adskillende eller afstivende funktion, da brandsektions- eller brandcellevægge har et krav om 60 minutters brandmodstandsevne. Trapper: I bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn, skal trapper udføres som minimum af materiale klasse D-s2,d2.(ES 3.3 s. 51) 3.3 Brand- og røgspredning I de rum, hvor branden opstår, skal funktionen og overflader af de enkelte bygningsdele begrænse brand- og røgspredning, så brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder kan forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 13

14 Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.(br stk. 1.) Kravene til indvendige bygningsdele udføres med følgende funktions- og overfladekrav: Brandceller på indtil 150 m 2 i bygninger hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn.(es s. 68) Vægbeklædning: Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2. Loftbeklædning: Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0, nedhængte lofter bør dog udføres som materiale klasse B-s1,d0. Det fremgår ligeledes af ES s. 69, at flugtveje i anvendelseskategori 1-6 skal udføres med følgende funktions- og overfladekrav: Vægbeklædning: Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0. Loftbeklædning: Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0,, nedhængte lofter bør dog udføres som materiale klasse B-s1,d0 Gulvbelægning: Gulvbelægning klasse D -s1 Bygninger med mere end 1 etage skal brandsektionsvægge udføres af bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 eller af bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2, udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0(60 minutters brandbeskyttelsessystem). Areal på brandsektioner må dog højst være 1000 m 2 ellers skal der sprinkles. (ES s. 75) Brandcellevægge udføres som bygningsdele klasse REI 60 eller EI 60. fl 4. Aktive brandsikringstiltag Det fremgår af BR stk. 9, at bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør direkte til det terræn i det fri og der ikke er rum beregnet til mere end 150 personer, kan varslingsanlæg udelades. Ligeledes foreskriver BR10 stk. 10, at bygningsafsnit beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 2 skal udføres med slangevinder og flugtvejs- og panikbelysning. Flugtvejene kan udføres uden flugtvejs- og panikbelysning, hvis alle opholdsrum har direkte adgang til terræn i det fri. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 14

15 Delkonklusion Efter at have skrevet brandsikringsstrategien, beskrives i dette kapitel, hvorledes bygningen er udformet, opbygget, hvad den bruges til og hvilke materialer bygningen er udført af, eksempelvis hvilke krav der er til loftbeklædning og at nedhængte rør udføres som materialeklasse B-s1,do. Således skal man allerede på et tidligt tidspunkt i byggeprojektet tage stilling til, hvilke materialer der skal bruges og hvilke krav der stilles til de enkelte bygningsdele. Ved at lave en brandsikringsstrategi på et tidligt tidspunkt i projektet reduceres risikoen for at der opstår problemer og overraskelser i forhold til det brandmæssige aspekt af byggeriet. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 15

16 Brandteknisk dokumentation Det fremgår af BR stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation sammen med byggeansøgningen, hvis dette skønnes nødvendig. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Omfanget at den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Det er dog kommunalbestyrelsen konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikringen og en beskrivelse af byggeriet samt, samt tegningsmaterialer, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, flugtvejsstrategi, placering af brandtekniske installationer m.m. (ES s. 10) I de efterfølgende afsnit udarbejdes en brandteknisk dokumentation af Torsted skolen. Som beskrevet i indledningen opbygges dokumentationen jf. Eksempelsamlingens forslag, dog med undtagelse af punkt 8: Drift og vedligehold. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 16

17 1. Indledning Beskrivelsen tager udgangspunkt i det tilrettede dispositionsforslag. (Bilag 1). Det oprigtige dispositionsforslag er vedlagt som (Bilag 2). 1.1 Brandsikringsstrategi Da dette punkt er beskrevet i foregående hovedafsnit omhandlende strategien for brandsikringen, vil der her kun vises en illustration af bygningerne og hvordan de er udformet, placeret og størrelsen. Bygningen opføres i to etager delvis med kælder og 1.sal. Bygningerne er som vist nedenfor udformet som et stort L. Med kælderplan på 2518 m 2. Stueplan på 4902 m 2 samt 1.sal på 3146 m 2. Delkonklusion Ud fra afsnit 1 om brandsikringsstrategien konkluderes der, at bygningen kan brandsikres iht. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, april Der vurderes, at bygningen kan overholde de nødvendige krav uden at noget skal branddimensioneres, da bygningen ikke er så høj og er udført af uorganiske materialer. Bygningens udformning vurderes ikke til at være traditionel, da der er mange vinkler og hjørner i bygningen, hvilket øger vigtigheden af at have det brandmæssige aspekt med i projektet. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 17

18 2. Bygningens anvendelse 2.1 Virksomhed Som beskrevet i afsnit 1, skal bygningen bruges til skoleundervisning fra 0.klasse til 9.klasse udskoling. Bygningen opføres i to etager delvis med kælder og 1.sal. Bygningens arealer fordeler sig som følgende herunder: Kælderplan: Samlet bruttoetageareal af alle kældere er 2518 m, heraf: 2 Kælder i bygning 1 Kælder i bygning 2 Kælder i bygning 3 Kælder i bygning m 786 m 294 m 1266 m Stueplan: Samlet bruttoetageareal af stueplan er 4902 m, heraf: 2 Stueplan i bygning 1 Stueplan i bygning 2 Stueplan i bygning 3 Stueplan i bygning 4 Stueplan i bygning 5 Stueplan i bygning m 890 m 208 m 1283 m m 1356 m sal: Samlet bruttoetageareal af 1.sal 3146 m, heraf: 2 1.salsplan i bygning 1 1.salsplan i bygning 3 1.salsplan i bygning m 52 m 1295 m Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 18

19 1.salsplan i bygning 5 1.salsplan i bygning m 1067 m 2 2 Det samlede bruttoetageareal udgør dermed m Antal Personer i bygningen Den samlede personbelastning i bygningen vil være max personer fordelt på ca. 900 elever og 50 ansatte. Derudover er der forudsat, at der vil komme ca samtidige gæster. Gæster, så som vikarer, der kommer og ikke har den daglige gang i bygningen og ikke kender bygningens indretning og flugtvejsforhold. I nedenstående skema ses, hvor stor personbelastningen er ved max personbelastning af de respektive rum, hvilken bygning og anvendelseskategori de kan henføres under og om personerne har kendskab til bygningen og flugtveje: Personbelastning i kælderplan Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 19

20 2.2.2 Personbelastning i stueplan Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 20

21 2.2.3 Personbelastning på 1.sal Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 21

22 2.3 Fastlæggelse af anvendelseskategorier Som beskrevet i punkt 1.2 i foregående hovedafsnit, vil valg af anvendelseskategorier her blive uddybet og inddelingen i anvendelseskategorier vil blive illustreret. Anvendelseskategorier er yderligere vist i bilag 6, tegnings nr.: (99).B.1.0A Hele bygning 1med tilhørende flugtvejstrappe kan henføres til anvendelseskategori 2, da den betjener undervisningsrum, som højst er beregnet til 50 personer og hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Bygning 2 er opdelt i to anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 3, som betjener ungdomslokaler, festsal, gymnastiksal med tilhørende omklædning beregnet til mere end 50 personer. Anvendelseskategori 2 som betjener, billedkunst, filmlokale, sfo-rum mv. som højst er beregnet til 50 personer. Flugtvejstrappe bliver automatisk til anvendelseskategori 3. Bygning 3 kan henføres til anvendelseskategori 2, som betjener sundhedsplejerske, gymnastiksal med tilhørende omklædning og som højst er beregnet til 50 personer. Flugtvejstrappe fra denne bygning henhører under anvendelseskategori 3, da den betjener foyer i bygning 5, som er beregnet til mere end 50 personer. Bygning 4 kan henføres til anvendelseskategori 2, som betjener undervisningsrum, som er beregnet til højst 50 personer og hvor hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Flugtvejstrappe er ligeledes anvendelseskategori 2. Bygning 5 er opdelt i tre anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 1, som betjener, afd. Leder, skole- og viceinspektør, forkontor og møderum. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 22

23 Anvendelseskategori 2, som betjener undervisningsrum og anvendelseskategori 3 som betjener foyer, som er beregnet til mere end 50 personer. Flugtvejstrappe i bygning 5 bliver anvendelseskategori 3. Hele bygning 6 med tilhørende flugtvejstrappe kan henføres til anvendelseskategori 2, da den betjener undervisningsrum mm., som højst er beregnet til 50 personer og hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Delkonklusion Ud fra foregående afsnit vurderes, at bygningen hovedsagligt betjenes af personer, som ikke nødvendigvis har kendskab til bygningens flugtveje, men at personerne er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningen kan generelt henføres til anvendelseskategori 2, der betjener undervisningsrum og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer og hvor hvert rum udgør en brandmæssig enhed. Bygning 2 og foyeren i bygning 5 henhører dog under anvendelseskategori 3, der betjener festsal, ungdomslokaler, stor gymnastiksal med tilhørende omklædningsrum, samt som beskrevet foyeren i bygning 5, som er beregnet til mere end 50 personer. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 23

24 3. Placering af bygningen på grunden Bygninger placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. (BR stk. 1) Brandspredningen til bygninger på anden grund afhænger af afstanden imellem bygningerne samt af bygningernes overflader og tagdækninger. Brandspredningen kan derfor forhindres ved, at bygningerne holdes i en passende afstand fra skel samt afhængig af denne afstand, udføres af materialer, der ikke bidrager til brandspredningen. (ES s. 82) 3.1 Bygningens placering på grunden Placeringen af bygningen på grunden fremgår af bilag 7, tegning nr.: (99).B.1.0S Som det ses på situationsplanen herunder, er bygningen placeret således, at den udfylder den største del af grunden. I forhold til vej og skel er bygningen forholdsvis centreret på grunden, således er der ikke bygninger på anden grund, der skal tages hensyn til i forhold til brandspredningen. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 24

25 3.2 Brandmæssige adskillelse i forhold til skel Det fremgår af BR tabel 19. og ES tabel 5., at der stilles krav til afstanden, som en bebyggelse skal have til naboskel og vej- og stimidte for at hindre brandspredning til anden grund: Udvendige overflader Afstand K 1 10 B-s1,d0 2,5 meter Ringere end K1 10 B-s1,d0 5 meter Bygninger med stråtag 10 meter Hvis en bygning placeres nærmere naboskel eller vej- og stimidte end 2,5 meter, vil det normalt være nødvendigt at udføre en brandvæg. Brandvæggen kan udføres som bygningsdel REI 120 A2-s1,d0 og må ikke svækkes af gennemføringer eller installationer. Delkonklusion Ud fra det forrige afsnit konkluderes at bygningen har en placering på grunden og er holdt i en passende afstand fra naboskel og vej- og stimidte, således at det ikke vurderes, at være en risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 25

26 4. Flugtvejsforhold En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (BR stk. 1) Et sikkert sted i bygningen kan være en anden brandsektion, hvorfra der er adgang til flugtvej eller direkte til terræn i det fri. (ES 2.1 s. 26 M) En trappe, som er flugtvej (flugtvejstrappe), skal altid give adgang til terræn i det fri. Som beskrevet i ES 2.1 s 26, er formålet med flugtvejene, at de mennesker, der opholder sig i bygningen, så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i tilfælde af brand, enten ved egen eller andre hjælp. Ligeledes fremgår det af BR stk. 3, at udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtveje skal betjene. Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen, samt at rum til personophold skal udføres med redningsåbninger, som tilpasses rummets personantal, der placeres og udformes, så personer har mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. (BR stk.7) 4.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien Der er i denne bygning mulighed for totalevakuering direkte til terræn i det fri, da alle rum og afsnit har direkte adgang til flugtvejsgang, som fører til det fri eller til flugtvejstrappe som fører direkte til terræn i det fri. Som det fremgår af BR og ES 2.2 s.28, bør udgange til flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang eller dør til flugtvej må højst være 25 meter. Ifølge BR stk.1, skal fælles adgangsveje have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 meter. Men i forhold til brand stilles der yderligere krav til bredden af flugtveje. Ifølge BR stk.3, skal udgange og flugtveje dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Således vil det ikke altid være tilstrækkelig med 1,3 meter bredde adgangsveje. Ved dimensionering vil 10 mm per person være tilstrækkelig, jf. ES 2.3 s.32. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 26

27 Alle flugtvejsgange i bygningen bør være samme bredde som dobbelt dørene, eller minimum 1.5 meter i bredden. Flugtvejsstrategien er beskrevet og kan ses mere detaljeret under plantegningerne for de forskellige planer med krav se bilag 5, tegnings nr.: (99).F.1.00 (99).F.1.01 og (99).F Udformning af flugtvej og flugtvejstrapper Som det fremgår af BR stk.3, skal trapper i fælles adgangsveje udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtende brug. Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. Der står ligeledes i BR stk.3, at udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Det vil dog ikke altid være tilstrækkelig til at sikre, at brandsikkerhedsniveauet kan anses for værende tilfredsstillende. Dette gør er gældende i denne bygning, da der er mange personer og hvor udgangs og flugtvejens bredder er afgørende for, hvor lang tid det tager at evakuere bygningen. Som det fremgår ES 2.3 s , skal sådanne bygninger hvor der er undervisningsrum mv. vil en samlet fri bredde på udgangsdøre fra brandcellen samt i flugtveje og døre i eller til flugtveje på 10 mm for hver person, som brandcellen eller flugtvejen er beregnet til, normalt være tilstrækkelig. Derudover bør flugtvejstrapper i henhold til ES 2.1 s. 27 og 2.5 s. 35, være placeret i trapperum, der udgør selvstændige brandsektioner og have adgang direkte til terræn i det fri. Bygningen er indrettet med i alt 10 flugtvejstrapper, hvoraf de 7 er placeret i trapperum, udført som selvstændige brandsektioner med udgang direkte til terræn i det fri. Den 8. flugtvejstrappe er placeret i forbindelse med sektion XXI og udgør egen brandsektion. Den 9. flugtvejstrappe går fra sektion XXV, via rum 2.3 og ud af en flugtvejsdør med udgang direkte til terræn i det fri. Den 10. flugtvejstrappe er en flugtvejstrappe i sektion XVI, som går via rum 1.59 gymnastiksal og ud af en flugtvejsdør med adgang direkte til terræn i det fri. 4.3 Dørbredder og åbningsretninger Jf. BR stk. 3, skal udgange/døre, ligesom gange, dimensioneres til et antal personer de betjener. Ifølge BR stk. 3, skal døre have en fri bredde på minimum 0,77 meter, dog forudsat at den samlede frie flugtvejsbredde mindst udgør 10 mm pr. person døren betjener. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 27

28 Døre mellem flugtvejsgang og kontorer, lærerværelse, undervisningsrum o. lign. er udført af enkeltfløjede 9M døre, med en fribredde på 0,77 meter. Både indvendige og udvendige døre i trapperum er udført af 10M døre, med en fribredde på 0,87 meter. Alle dobbeltfløjede døre udføres som 14M, med en fribredde på 1,2 meter. Generelt åbnes alle døre ind i de rum de betjener, for på den måde, at undgå at flugtvejsgangene spærres. Dog åbnes enkelte dobbeltfløjede døre med flugtretningen, dvs. ud i rummet, dette for at tilgodese at dørene skal passeres af mange personer i tilfælde af brand. Ifølge ES 2.4 s.33, skal døre i flugtveje udformes på en sådan måde, at hurtig og betryggende evakuering kan ske, uden brug af nøgle, låsekort eller særligt værktøj. 4.4 Redningsåbninger Som det fremgår af BR stk. 6 og 7, skal rum til personophold udføres med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. Ifølge ES s. 37, svarer det til 1 redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer. Redningsåbninger skal placeres og udformes således, at personer har mulighed for at give sig tilkende overfor redningsberedskabet, samt reddes ud derigennem. I bygningen udføres alle undervisningsrum, kontorer, lærerværelser, møderum og lignende, med redningsåbninger svarende til deres personantal og en udformet som beskrevet i ES s , for fri højde og bredder. Placering af redningsåbninger fremgår af bilag 4 tegnings nr.: (99).B.1.00 (99).B.1.01 og (99).B.1.02 og bilag 5, tegnings nr.: (99).F.1.00 (99).F.1.01 og (99).F.1.02 Delkonklusion Efter i afsnit 4 at have gennemgået den brandtekniske dokumentation, har det været en stor udfordring at få flugtvejene til at overholde de angivne krav i ES og BR10. Det disponerede i dispositionsforslaget kan ikke godkendes i henhold til ES og BR10. Det har derfor været nødvendigt at foretage ændringer til projektet, således at gældende regler og krav kan overholdes. Ændringer er dog forsøgt minimeret således at det hovedsageligt kun er flugtvejsgang, trapperum og lignende som er ændret. Således kan den disponerede indretning bibeholdes. Der kan således også argumenteres for at bygningens flugtvejssystem, vinduer, døre og trapper lever op til gældende regler og krav. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 28

29 5. Passive brandsikringstiltag Som beskrevet i brandsikringsstrategien punkt 3, er de passive brandsikringstiltag et overordnet udtryk for, hvordan bygningens konstruktioner, bygningsdele, materialer og overflader er udført, således at der sikres, at en eventuel brand ikke spredes til andre enheder, i den tid det tager for personer at bringe sig i sikkerhed, eller blive bragt i sikkerhed af redningsberedskabet. 5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund Der ligger ikke andre bygninger på grunden. 5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentlig bidrag til brandspredning. (BR stk. 1) Tabel 15. BR Udvendige vægoverflader anvendelseskategori 1-6 Højde til gulv i øverste etage højst 5,1 m over terræn Beklædningsklasse K 1 10 B-s1,d0 Ifølge ES s. 71, bør der altid foretages en vurdering af risiko for lodret spredning, herunder spredning fra vinduer til vinduer, fra lavere liggende bygning til vindue/beklædning. Det fremgår ligeledes af ES s. 71, at brandspredning kan ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning klasse B ROOF (t2). 5.3 Brandmæssige enheder herunder brandsektioner og brandceller Formålet med de brandadskillende bygningsdele er, foruden at sikre flugtvejene at begrænse brandspredningen til en størrelse, som redningsberedskabet kan bekæmpe. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 29

30 I det følgende afsnit vil bygningens opdeling i brandsektioner og brandceller blive beskrevet Brandsektionering og Brandcelleindeling Brandsektioneringen er udført og inddelt på baggrund af BR tabel 16 og ES s , således det sikres, at en brand, ved påregnelig slukningsindsats, kan begrænses til den brandmæssige enhed hvori branden er opstået. I dette afsnit er installationsskakte ikke beskrevet, selvom de indgår i bygningen, da der på nuværende tidspunkt ikke vides hvad de skal betjene og om det er stål, pvc, plastik eller lignende der bliver gennemført i skaktene. Men en installationsskakt bør udgøre dens egen brandmæssige enhed. Det fremgår af BR stk. 2, at brandsektionerne yderligere skal opdeles i brandcelle, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. Opdelingen er lavet på baggrund af ES s Bygningen er opdelt i 29 sektioner, som yderligere er opdelt i mindre brandceller. For at få et overblik over brandsektioner og brandceller henvises til bilag 3, tegning nr.: (99).00 (99).01 (99).02 Brandsektionerne og brandcellerne er opdelt således: Sektion I: I bygning 1 er sektion I, som er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, stue- og 1. sals plan, med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion II: Kælderen i bygning 1, er ligeledes henført til anvendelseskategori 2. Sektion II og indeholder teknikrum og fyyrum med centralvarmekedle og er på i alt 138 m 2. Som det fremgår af BR stk. 4, skal rum med centralvarmekedler udgøre en selvstændig brandmæssig endhed. Den brandmæssige enhed kan mod andre rum udføres med vægge og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 2 60 A2-s1,d0. Branddør til den brandmæssige enhed kan udføres mindst som dør EI 2 30-C, for anlæg indtil 400kW. Fra sektionen er der adgang til sektion I, som er en flugtvejstrappe der fører direkte til terræn i det fri, således er det også muligt at komme ud til terræn i det fri via en kældertrappe fra rum 0.2. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 30

31 Sektion III: Kælder i bygning 2 betjener ungdomslokaler som er i egen brandcelle med tilhørende toiletter på i alt 304 m 2. Denne er er henført til anvendelseskategori 3, da sektionen vil betjene mere end 50 personer. Fra sektionen er der adgang til sektion IV, som er en flugtvejstrappe med direkte adgang til terræn i det fri. Fra rum 0.7 ungdomslokaler, er der via en flugtvejsgang og kældertrappe udgang direkte til terræn i det fri. Sektion IV: I bygning 2 er sektion IV. Den er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, og stueplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 3 med et samlet areal på 122 m 2. Sektion V: Indeholder undervisningsrum i form af billedkunst, filmlokale og et rum til diskotek. Disse rum henføres til anvendelseskategori 2, da der ikke vil forekomme flere end højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandcelle. Sektionen er i alt på 435 m 2. Alle rum er forbundet med en flugtvejsgang, som automatisk bliver sin egen brandcelle, som har forbindelse til sektion IV, samt en flugtvejsdør. Som det fremgår af ES 2.2 s. 28, skal flugtvejsgange i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og har udgang som fører direkte til terræn i det fri. Sektion VI: Bygning 3 har sektion VI liggende i kælderen og er anvendelseskategori 2. Sektionen er på 60m 2. Sektionen er beliggende i kælderen og indeholder to depotrum med en flugtvejsdør, som også er indgangsdør for denne sektion. Døren fører direkte til terræn i det fri. Sektion VII: Bliver ligeledes brugt til opbevaring og kan henføres til anvendelseskategori 2. Der er 5 depotrum, samt 2 toiletter, som udgør deres egen brandcellei alt er sektionen 231 m 2. Toiletterne har deres egen indgang og udgang fra skolegården. Via depotrum og flugtvejsgang, er der to af hinanden uafhængige udgange, hvor den ene er sektion VIII (flugtvejstrappe)og den anden er en dør, og hvor de begge fører direkte til terræn i det fri. Sektion VIII: Sektionen VII i bygning 3, er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 31

32 forbinder kælder, stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion IX: Sektionen i bygning 4 er ligeledes indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion X: Sektion X i bygning 4 på 489 m 2, i anvendelseskategori 2, indeholder 10 depotrum og fire 4 toiletrum. Alle rum udgør en brandcelle med undtagelse af de 4 fire toiletrum, som er samlet i én brandcelle. Alle rum er forbundet med en flugtvejsgang, som automatisk bliver sin egen brandcelle og har forbindelse til sektion IX, samt en dør, jf. ES 2.5 s. 35, i brandsektionsvæggen mellem gange, der er flugtveje. En sådan dør skal udføres som dørklasse E 60-C og bør sikres med ABDL-anlæg. Denne fører til sektion XI. Som det fremgår af ES 2.2 s. 28, skal flugtvejsgange i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og har udgang som fører direkte til terræn i det fri. Sektion XI: I kælderen i bygning 4 ligger ligeledes sektion XI, på i alt 656 m 2, som er anført til anvendelseskategori 2 og betjener 4 lagerrum, 2 undervisningsrum i form metalsløjd og træsløjd med tilhørende maskinrum samt lakrum. Der er også 2 toiletter med forrum. Alle rum udgør deres egen brandcelle. I ES 2.2 s 28 står det beskrevet at, i rum, der frembyder særlig fare for, at brand opstår, som f.eks. fysik-, kemi, sløjd- billedkunstlokaler, større teknikrum, restaurant- og skolekøkkener, vil det pga. den øgede brandrisiko altid være hensigtsmæssig at udføre 2 døre til flugtveje, som er anbragt på en sådan måde, at ingen personer i rummet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i rummet. Der er derfor valgt at placere 2 døre ud til flugtvejsgang i både rum 0.42 og Alle rum har forbindelse til en flugtvejsgang, som har forbindelse til sektion XII, samt en dør, jf. ES 2.5 s. 35, i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje. En sådan dør skal udføres som dørklasse E 60-C og bør sikres med ABDL-anlæg. Denne fører til sektion X Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 32

33 Sektion XII: Som sektion IX er sektion XII ligeledes indrettet til flugtvejstrappe i bygning 4. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper, der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder kælder, stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 102 m 2. Sektion XIII: Stueetage i bygning 1, Indeholder 4 normalklasserum. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 og er på 424 m 2. De 4 klasser er i deres egen brandcelle og er forbundet med en flugtvejsgang, som automatisk bliver sin egen brandcelle, som har adgang direkte til terræn i det fri. Fra flugtvejsgangen kan man via en dør klasse E 60-C, med ABDL-anlæg, jf. ES 2.5 s. 35, komme ud i sektion XVII i bygning 6 som er en flugtvejsgang, der fører til sektion XIV via en dør klasse E 30-C. Sektion XIV: I bygning 6 er sektion IX. Den er indrettet til flugtvejstrappe. Som det fremgår af ES 2.5 s. 35 skal trapper der er flugtvej udformes som selvstændige brandsektioner. Sektionen forbinder stue- og 1. salsplan med adgang direkte til terræn i det fri. Sektionen er henført til anvendelseskategori 2 med et samlet areal på 82 m 2. I stueplan, fungerer sektion XIV som en forbindelsesgang fra sektion XII til sektion XV, men delt af henholdsvis en dør klasse E 30-C og en dør klasse E 60-C. Sektion XV: Henhører under anvendelseskategori 3, da der kan forekomme over 50 personer. Sektion XV i bygning 2 er på i alt 398 m 2 og betjener, festsal med scene, omklædningsrum med tilhørende toilet, samt depot og teknikrum alle disse rum udgør deres egen brandcelle. Der er to af hinanden uafhængige flugtveje fra sektion XV, den ene går til sektion XVII og den anden sektion IV som er en flugtvejstrappe. Begge flugtveje har direkte adgang til terræn i det fri, Sektion XVI: I stueetagen i bygning 2 er sektion XVI anført til anvendelseskategori 3 på i alt 399 m 2. Sektionen indeholder gymnastiksal med omklædning og bad. I omklædningsrummet er der et depot og et omklædningsrum til læreren. I gymnastiksalen, som udgør en brandcelle, er der adgang til et rum med redskaber, som ligesom omklædningsrummet udgør en brandcelle. Fra gymnastiksalen er der 2 flugtvejsmuligheder, enten til flugtvejstrappe i sektion IV, som fører direkte til terræn i det fri eller via flugtvejsdør i gymnastiksal, som fører direkte til terræn i det fri. Bygningskonstruktør studerende. Palle Thøisen. VIA University College Horsens Side 33