Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Transkript

1 Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato:

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Henning Baunsgaard Hansen ORATTER: Lars Bækgaard DATO/UNDERSKRIT: Lars Bækgaard STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): anslag / 12 sider GENEREL INORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 1. Abstract This rapport is a documentation on fire technology, on basis of chapter in Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I have based my research on a previous essay, from last year, where the analysis and conclusions has been based on my problem definition with the aim to get an approval on the building permit. In this rapport there is also a detailed description of a suggested evacuation strategy, including total evacuation to outdoor terrain or to a safe and secure location elsewhere in the building. Based on the variety of chosen construction material I have also ensured that the material complies to valid regulations. This also applies on bearing elements of the buildings construction. My conclusion does therefore include suggestions on actions that can be made, in order to get the building permit approved. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Abstract 2 2. Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation 5 3. Brandteknisk dokumentation 7 4. Indledning 8 5. Bygningens anvendelse Virksomhed Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold astlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund 9 Da bygningen, hvor den er nærmest naboskel/vej- og stimidte er 10 m. er der ikke noget problem til brandspredning på anden grund Placering og udførelse af eventuel brandvæg 9 7. lugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Placering af flugtveje Del konklusion Udformning af flugtvejsgange Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Redningsåbninger Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Skiltning og markering Metodekritik 16 3

5 10. Konklusion Kildeliste Billedliste Bilag 18 4

6 2. Indledning 2.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Valgdelen skrives som et led i bygningskonstruktøruddannelsen på 4 semester. Valgdelen skrives under hovedemnet kommunikation og ledelse. Underemnet jeg har valgt er brandteknisk dokumentation. Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 kapitel Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Det er et relevant emne for uddannelsen, og noget man kan bygge videre på i de kommende semestre. Jeg vil gerne finde et fokusområde jeg kan koncentrer mig om, og opnå en kompetence jeg kan bruge i erhvervslivet. Jeg har ikke brugt meget tid på brand de forrige semestre, og dette var et godt tidspunkt til at få taget hul på emnet, og få opbygget en baggrundsviden omkring brandteknisk dokumentation. Det er et stort emne man nemt kan glemme, da man ofte har fokus på det færdige resultat, arkitektur og design i en byggesag. Opnår man en teoretisk forståelse omkring brandteknisk dokumentation, kan man sikre sig bedre løsninger fra starten i et byggeprojekt. 2.3 Problemformulerings spørgsmål Kan min case fra forrige semester efterleve kravene af Bygningsreglementet 2010 samt Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 kapitel fra punkt 1-5 uden afvigelser? 2.4 Afgrænsning Rapporten vil kun omhandle punkt 1-5 i eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 uden afvigelser. De resterende punkter 6-8 vil derfor ikke blive behandlet i denne rapport. 2.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Brandsikkerhedsniveauet teoretiske grundlag fastlægges med udgangspunkt i Bygningsreglementet 2010 udgivet af statens byggeforskningsinstitut Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Bygningsreglementet er lovkrav der skal opholdes, hvor eksempelsamlingen indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i bygningsreglementet f.eks. kan opfyldes. Eksempler overholdt af eksempelsamlingen vil altid blive godkendt, såfremt der er tale om traditionel Byggeri. 2.6 Valg af metode og empiri or at kunne udarbejde den brandtekniske dokumentation, vil jeg anvende den valgte case fra forrige semester. Jeg vil analysere/brandbehandle bygningen, og denne skal danne grundlaget for den brandtekniske dokumentation. 2.7 Rapportens struktur og argumentation Rapportens struktur er opbygget af Rapportguide udarbejdet af Anne-Grete Olesenfor bygningskonstruktøruddannelsen Via University College, Horsens, juni Og eksempelsamlin- 5

7 gen om brandsikring af byggeri 2012 kapitel punkt 1-5. Rapporten er inddelt med en indledning omkring rapportens omfang. Herefter følger hovedafsnittet om hvad er en brandtekniskdokumentation efterfulgt af eksempelsamlingen kapitel punkt 1-5. Til sidst kommer konklusionen med besvarelse af problemformuleringen. Bygningsreglementet 2010, vil herefter være benævnt BR10. Eksempelsamlingen om brandsikringen af byggeri 2012, vil herefter være benævnt Eksempelsamlingen. 6

8 3. Brandteknisk dokumentation Ved ændring af de administrative bestemmelser i Bygningsreglement blev det fra 2004 muligt for kommunerne at kræve, at en ansøgning om byggetilladelse er bilagt brandteknisk dokumentation. Indholdet af en brandteknisk dokumentation er forskellig fra byggesag til byggesag. I eksempelsamlingen Kap står der beskrevet hvad indholdet kan være af en brandteknisk dokumentation, såfremt det er relevant for den konkrete bygning. Hovedpunkterne i eksempelsamlingen er. 1. Indledning: Beskrivelse omkring byggeriet generelt, og hvad bygningen opføres til. 2. Bygningens anvendelse: Beskrivelse om personerne der skal bruge bygningen. Har de kendskab til bygningen, er det personer med gangbesvær, skal de sove der, og anvendelseskategorien fastlægges herefter. 3. Placering af bygningen på grunden: En overordnet disponering af bygningen på grunden. Hvordan er bygningen placeret i forhold til skel og andre bygninger. Her kan henføres til situations/beliggenhedsplan. 4. lugtvejsforhold: Beskrivelse omkring selve flugtvejsstrategien, herunder dørbredde, redningsåbninger, mv. 5. Passive brandsikringstiltag: Overordnet set beskrives hvordan man begrænser brandens spredning og virkning, sikre flugtveje mod varme og røg og forhindre bygningen i at styrte sammen. Passiv brandsikring er derfor en integreret del af bygningens grundkonstruktion og dermed en indbygget brandbeskyttelse af bygningens bærende og adskillende dele. Det omhandler brandsektioner, brandceller, ind-, og udvendige overflader, gennemføring af branddøre, kabler, ventilation og de bærende bygningsdele. 6. Aktive brandsikringstiltag: Aktiv brandsikring er det modsatte af passiv. Aktiv brandsikring kræver speciel aktivering for at fungere. De aktive brandsikringstiltag er ting der skal vedligeholdes. Her beskrives bygningens brandventilation, sprinkleranlæg, brandalarmanlæg mv. 7. Redningsberedskabet indsatsmuligheder: Indeholder alt det der er vigtig for beredskabet, når de ankommer til en brændende bygning. Her er beskrevet hvordan de finder brandhaner, stigrør, adgangsveje mv. 8. Drift og vedligehold: I bygningsreglementet står skrevet at brandsikkerheden skal opretholdes i hele byggeriets levetid. or at opretholde det skal de passive og aktive brandsikring løbende vedligeholdes, dog mest det aktive. Derfor udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, som har til formål at minimere risikoen for svigt af brandsikringen i hele bygningens levetid. 7

9 4. Indledning Ny administration og produktion opføres for acadeelement A/S på Bøgekildevej vej 10 ved Hasselager med henblik på produktion og projektering af betonelementer. Bygningen er udført på traditionelvis, hvor administrationer er opbygget i en let konstruktion med fladt tag. Den er sammen bygget med produktionen, der er opbygget i beton sandwichelementer med TTS-bjælker til tagkonstruktion. Administrationen er 628 m 2 og 5,6 m høj. Produktionen er 1965 m 2 og 8,2 m høj Personbelastningen vil ikke overstige 60 personen, dog er kantinen beregnet til flere end 50 personer. Resten af rummene er beregnet til maks. 50 personer. 5. Bygningens anvendelse 5.1 Virksomhed acadeelement A/S Bøgekildevej Hasselager 5.2 Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen Virksomheden beskæftiger 60 personer. 45 arbejder i produktionen, de resterende 15 er ansat i administrationen. 4 personer har eget kontor, og 9 personer er placeret i et storkontor. Der er et møderum med plads til 15 personer. Kantinen beregnes med at kunne rumme alle 60 personer på en gang. 5.3 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personer i hele bygningen vil være selvhjulpne og have kendskab til bygningens indretning. 5.4 Personernes mobilitet Virksomheden har ingen ansatte med nedsat mobilitet. 5.5 Dagophold og/eller natophold Hele bygningen er kun til dagophold. 5.6 astlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel Alle kontorer, gange, bad/toilet, kopi-, teknikrum og produktion opføres i anvendelseskategori 1. De benævnte rum anvendes kun af personer der kender bygningen, og kan bringe sig selv i sikkerhed. Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR10 s. 156) Kantinen opføres i anvendelseskategori 3. Kantinen er et rum hvor der er plads til mange personer 50 og de personer der anvender kantinen kan selv bringe sig sikkerhed. 8

10 Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til byggeafsnittets flugtveje, men er i stand ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR10 s. 156) 6. Placering af bygningen på grunden 6.1 Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Grunden er en hjørnegrund, hvor bygningen er placeret 15 m. fra Bøgekildevej der ligger mod nord. I vest ligger Kattrupvej med et læbælte langs vejen. or at komme ind på grunden, skal man køre på Bøgekildevej, hvor der er 2 indkørsler til grunden på henholdsvis 8 og 24 m. bredde. På nord, øst og vest siden af bygningen er det fast belægning med en bredde på minimum 7 m. Bilag Beliggenhedsplan. 6.2 Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådanmåde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. (BR10 s. 191) Tabel 19. Afstand til naboskel Udvendige overflader K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Ringere end K 1 10 B-s1,d0 Bygninger med stråtag Afstand 2,5 meter 5 meter 10 meter igur 1 Da bygningen, hvor den er nærmest naboskel/vej- og stimidte er 10 m. er der ikke noget problem til brandspredning på anden grund. 6.3 Placering og udførelse af eventuel brandvæg Da bygningen ikke er placeret nærmere en 2,5 m. fra naboskel eller vej- og stimidte udføres ikke brandvæg. 9

11 7. lugtvejsforhold 7.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen. (BR10 s. 158) Kontor 1, 2, 3, 4 og værkføre kontor har vinduer med redningsåbning hvor underkant er under 2 m. til terræn. Evakuering sker af flugtvejsgang i storkontor til det fri, og fra værkføre kontor til forrum, videre ind til storkontoret. Eksempelsamlingen s. 29 Mødelokalet har terrassedør med flugtvej direkte til det fri. Toiletter, forrum, teknikrum, depot, og arkivrum ses ikke som opholdsrum, og behøver derfor ikke flugtveje. Storkontoret er over 150 m2 og derfor er der 2 flugtveje som er uafhængige af hinanden, samt redningsåbning til det fri. Se bilag brandplan Tabel 13. Adgang til flugtvej og redningsåbning. Lokalets areal Antal personer Antal adgange til flugtvej Redningsåbning Mindre end 150 m 2 Mindre end ) Ja Større end 150 m 2 Mindre end 50 2 Ja - Større end 50 Min. 2 uafhængige flugtveje 2) Nej igur 2 1) Rum med særlig brandfare bør dog altid have to adgange til flugtveje. 2) Antallet af uafhængige flugtveje bør tilpasses antallet af personer, Kantinen er en anden anvendelseskategori, men ligger i samme brandsektion som administrationen. Der er placeret 2 uafhængig døre med direkte adgang ti det fri. lugtvejen i kantinen må ikke blive blokkeret, men skal holdes fri. Eksempelvis kan kontorer (anvendelseskategori 1) placeres i samme brandsektion som et eller flere møderum til mere end 50 personer (anvendelseskategori 3). Her vil en tilstrækkelig sikkerhed f.eks. kunne opnås, hvis hele brandsektionen indrettes efter regler for anvendelseskategori 3. (Eksempelsamlingen s. 20) Omklædningsrummene ses ikke som opholdsrum, og derfor er det ikke nødvendig med flugtveje. Jeg vurdere at man bør lave en flugtvej ud gennem gangen og videre ind til brandsektionen pga. omklædningsrummene ligge inde midt i bygningen, og ikke har mulighed for overblik i resten af bygningen. Produktionen har 4 flugtveje direkte til det fri, og 1 flugtvej til en flugtvejsgang direkte til det fri. Alle flugtveje overstiger ikke 25 m. 10

12 7.2 Placering af flugtveje Kantines 2 flugtveje er placeret i ydervæggen, med 9,3 m. afstand. I storkontoret er der en flugtvej fra mødelokalet og ned gennem kontoret, til 2 modstående flugtveje. Værkføre kontoret har flugtvej igennem et forrum, og videre ind til storkontoret, hvor der er flugtvej til det fri. Omklædningsrummene har flugtvej igennem en brandsektionsvæg, og adgang til det fri Del konklusion Jeg har placeret en ekstra flugtvej ind i storkontoret for at opfylde kravet om 2 flugtveje i modstående retning. ør var det entreen, og døren i syd gavlen der blev brugt til flugtveje, hvilket jeg ikke vurdere til 2 modstående flugtveje, og kontor 4 ville overskride 25 m til nærmeste flugtvej. igur Udformning af flugtvejsgange lugtvejsgangen holdes fri fra møbler og andre genstande. Væg- og loftoverflader samt gulvbelægning i flugtvejene udføres som forskrevet i BR10 beskrivelse K 110 B-s1,d0 (brandklasse 1 beklædning) D fl-s1 (brandklasse G gulvbelægning) (BR10 s. 164) 7.4 Gangafstande ælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. (BR10 s. 89) Alle flugtgange i bygningen overholder bygningsreglementet kvalitetsniveau C. Den fri bredde på fælles adgangsveje er min. 1,3 m. 7.5 Dørbredder Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. (BR10 s. 86) Alle døre i bygningen overholder bygningsreglementet kvalitetsniveau C. Den fri passagebredde er min. 0,77 m. 7.6 Åbningsretning for døre og lignende Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. (BR10 s. 160) Alle døre i bygningen der åbnes til det fri er udadgående i flugtretningen, undtagen hoved indgangen i administrationen. Alle døre er lette at åbne, og kan åbnes i brugstiden uden nøgler eller andet hjælpemiddel. De indvendige døre der fungere som flugtveje åbnes i flugtvejsretningen. Med undtagelse døren fra produktion og igur 4 11

13 ind til flugtgang. Løsningen valg begrundes med at døren ikke skal åbnes ud til en flugtgang der vil komme personer fra i modstående retning. Eksempel igur Redningsåbninger Antallet af redningsåbninger i en brandmæssig enhed skal tilpasses det antal personer, som enheden er beregnet til. Redningsåbninger skal placeres og udformes på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet. (BR10 s. 166) Der bør efter eksempelsamlingen at være en redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer som rummet er beregnet til. Kontorene har alle et redningsåbning, og de er ikke beregnet til mere end 10 personer. Alle redningsåbninger overholder kravene i BR10 s. 166, og personer kan selv flygte via egen hjælp ud gennem redningsåbningerne. Redningsåbningerne er placeret med en højde indvendig på maks. 1,2 m. fra gulv til karm, og mindre end 2,0 m. fra karm til terræn. Det er ligeledes vigtigt, at redningsåbninger let og uhindret kan åbnes og fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage. Solafskærmninger og lignende må derfor ikke forhindre brugen af redningsåbninger. 8. Passive brandsikringstiltag 8.1 Afstand til andre bygninger på samme grund Der er etableret et cykelskur på grunden i det nordvestlige hjørne af bygningen. Placeringen er mere end 2,5 m. fra administrationen. 8.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning igur 5 Eksempelsamlingen forskriver af hensyn til brand- og røgspredning på grunden hvor branden opstår bør ydervægge udføres mindst som klasse 2 beklædning k 1 10 D-s2,d2 (Eksempelsamlingen s.85/122) På produktionen er ydervæggen af beton med frilagte sø sten materialet k 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) Administrationen ydervæg er udført med klinkbeklædning som regn skærm k 1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning) Bag regn skærmen er der ventilationsrum og en vindplade k 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) som forskrevet i eksempelsamlingen figur 4 s. 122 og BR10 s. 183 Tagdækningen udføres med tagpap der overholder klasse Broof (t2) (klasse T tagdækning) igur 6 12

14 8.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Bygge afsnittet er opdelt i 2 brandsektioner. Produktionen er en brandsektion for sig selv, og overstiger ikke 2000m 2 og undgår sprinkling. Administrationen udgør den anden brandsektion, med 2 anvendelseskategorier og overstiger heller ikke 2000m 2. Kantinen må ikke overstige 1000m 2. De enkelte brandceller opdeles jfr. Eksempelsamlingen s Alle de selvstændige brandceller er: kontor, flugtgange, kantine, omklædningsrum med wc, teknikrum, depotrum, arkivrum, toilet med forrum der grænser op til hinanden og produktionen. 8.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudvikling i den tid, som personer der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. (BR10 s. 182) Tabel 14. Eksempler på brandmæssig klassifikation for indvendige overflader. Bygningens udformning Vægbeklædning Loftbeklædning Gulvbelægning Anvendelseskategori 1 Generelt K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1] Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil m 2 K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2] K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2] Anvendelseskategori 3 Generelt K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1] K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1] D fl-s1 [klasse G] Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 100 m 2 K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2] K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2] igur 7 Dog skal der ifølge eksempelsamlingen tabel 5.2 være klasse 1 beklædning af vægge og lofter, samt klasse G gulvbelægning af gulve alle steder der er flugtveje. I produktionen er alle indvendige overflader gulv, loft og vægge af beton K 1 10 B-s1,d0 Gulvet i administrationen udføres i klinker og naturstensbelægning ubrændtbart materiale A2 fls1 Alle vægge er fiberplader K 1 10 B-s1,d0 og går fra gulv helt til loftet. Loftet udføres med nedhængte lofter der ikke opfylder kravene til beklædning klasse 1 og 2. or godkendelse af loftet udføres loftet i materiale klasse B-s1,d0 (klasse A materiale) over det nedhængte loft sidestilles med de øvrige væg- og loftoverflader. 8.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Bygningsreglementet skriver i kap stk. 4 Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. (BR10 s. 190) 13

15 Generelt skriver eksempelsamlingen om ventilation. Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører fare for udbredelsen af brand eller røg. (Eksempelsamlingen s. 96) Ventilationsanlægget i bygningen monteres kun i administrationen, her udføres det med brand- og røgspjæld, så det opnår overstående funktion. Åbninger i brandsektionsadskillende bygningsdele kan som udgangspunkt f.eks. lukkes med dør klasse EI 260-C (BD-dør 60) (Eksempelsamlingen s. 96) Normalt vil døre, som er placeret i brandadskillende vægge, skulle have den samme brandmodstandsevne som væggen. I visse tilfælde er det dog forsvarligt at anvende døre med en mindre brandmodstandsevne. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje. En sådan dør vil primært blive påvirket af kold røg, og det kan derfor være tilstrækkeligt, at døren udføres som dør klasse E 60-C (-dør 60). Døren bør sikres med et ABDL-anlæg. Døre mellem flugtvejsgang og de rum, som flugtvejsgangen betjener. or denne type døre vil det normalt være tilstrækkeligt, at de udføres som dør klasse EI 230 (BD-dør 30-M), dog som dør klasse EI 230-C (BD-dør 30) mod rum med oplags- eller depotfunktioner, f.eks. køkkener, kopirum og lignende. Døre mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum og lignende rum, hvor der er en ubetydelig brandbelastning. På grund af den lave brandbelastning på begge sider af døren kan disse døre udføres uden krav til brandmodstandsevne. (Eksempelsamlingen s. 35) De 3 døre der er placeret i brandsektionsvæggen udføres følgende. De 2 af dørene der er placeret i gang 1-2, og gang 2-3 udføres da som E 60-C døre. Dog ses det ikke som nødvendig at montere ABDL-anlæg på disse døre, da de kun bruges til person indgang og altid vil stå lukket i brugstiden. Døren mellem for rum 3 og fælles kontor udføres som dør klasse EI 260-C (BD-dør 60) Kopirum, teknikrum, depot, og de 2 døre ind til kantinen udføres med døre klasse EI 230-C (BD-dør 30), samt de 2 døre fra produktionen og til gang 2, og 3. Døren fra gang 3 til for rum 3. Disse døre vælges med pumpe, da man vil være sikret at de altid er lukket, da støj og støv ikke ønskes fra prodiktion og ind til gangene. Kontor 1-4, mødelokale, entre og værkføre kontor udføres med døre klasse EI 230 (BD-dør 30-M) WC-rum og dertil hørende for rum og omklædningsrum udføres ingen brandøre. 14

16 8.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne De bærende vægge i produktionen er betonelementer. Tagkonstruktionen er TTS-bjælker af beton, der spænder på tværs af bygningen med et spænd på 30 m. Bærende vægge i administrationen er en letvægts konstruktion opbygget i træ. I midten af bygningen er der en bærende væg der bære tagkonstruktionen sammen med facaderne. Tagkonstruktionen er tagelementer der spænder på tværs af bygningen med et spænd på 9 m. Bygninger i 1 etager i anvendelseskategori 1-5 skal den bærende bygningsdel være klasse R 30 (BDbygningsdel 30), hvis bygningen er under 1000 m 2. Bygningsdel over 1000 m 2 skal være klasse R 60 Bilag tabel 3.1 eksempler på udførelse af bærende bygningsdele. Oversigt over bærende konstruktioner i Bygningen Brandsektion Konstruktion Brandklassifikation Materiale Administration acadeelementer R 30 Træ Tagelementer R 30 Træ Produktion acadeelementer R 60 Beton TTS-bjælker R 60 Beton 8.7 Skiltning og markering I eksempelsamlingen står skrevet omkring anvendelseskategori 3. I bygningsafsnit hvor alle opholdsrum har direkte adgang til terræn i det fri, og beregnet til højest 150 personer, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. (Eksempelsamlingen s. 76) I bygningen er der ingen flugtvejs- og panikbelysning i kantinen, da det ikke vurderes nødvendig idet den ikke overstiger 150 personer, og flugtvejene er direkte til terræn i det fri. I resten af bygningen er der heller ikke flugtvejs- og panikbelysning, da det er anvendelseskategori 1, og alle personer har kendskab til bygningen. 15

17 9. Metodekritik Jeg kunne godt have valgt en bygning med lidt mere udfordring f.eks. med flere etager, og anvendelseskategorier. Dog har jeg haft mere fokus på at lære at skrive, og sætte en rapport op. Jeg synes det har været svært at forstå hvad der står skrevet om krav og regler, og hvad der skal overholdes og hvad man bør overholde i BR10 og eksempelsamlingen. En anden gang vil jeg starte med at få fastlagt analysen omkring brandsektioner- celler og flugtveje mm. Jeg har været for ivrig med at komme i gang med at skrive, og fundet ud af problemerne undervejs. Derfor en anden gang, analysere og find problemerne og få dem afklaret, bagefter skrive. 10. Konklusion Igennem brandbehandlingen af en case fra sidste semester, har jeg lavet en brandteknisk dokumentation med henblik på at få byggetilladelse. Jeg har haft fokus på ikke at ændre bygningens design og egenskaber, da det er denne bygning bygherren ønsker sig. Jeg kan konkludere at det er vigtig at få lavet brandanalyser hurtigst muligt i et projekt, da det er svære bagefter at gå ind og ændre på bygningens konstruktion og design. Derfor er det vigtig at få en brandrådgiver med tidligt i projekteringen. I storkontorret har jeg sat en ekstra dør ind, da der ikke var 2 modstående flugtveje, hvilket gør rummet mindre brugbart end før, da der skal være fri passage til flugtvejene. Jeg er kommet frem til at omklædningsrummene ikke ses som opholdsrum, og derfor ikke behøves 2 flugtveje, og derfor har jeg slettet den ene. Dørene til alle kontorene er ændret til ikke at være selvlukkende, da eksempelsamlingen skriver det ikke er nødvendig, og derfor vurdere jeg at det ville være mere funktionelt uden, hvilket også gør det billigere. Jeg har ikke ændret yderligere i bygningens design og udseende, og bygningen kan hermed myndighedsgodkendes ud fra eksempelsamlingen kapitel fra punkt 1-5, hvis kommunalbestyrelsen forlanger det. 16

18 11. Kildeliste (red.), E. J. (2011). Anvisning om Bygningsreglement 2010 (2. udg.). Aalborg: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Byggecentrum. (2012). Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. København: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen. Johansen, B. L. (2011). TRÆ 66. Lyngby: Træinformation. 12. Billedliste igur 1 Anvisning om Bygningsrelement 2010 s igur 2 Anvisning om Bygningsrelement 2010 s igur 3 Udklip fra brandplan af bilag igur 4 Udklip fra brandplan af bilag igur 5 Udklip fra beliggenhedsplan af bilag igur 6 Anvisning om Bygningsrelement 2010 s igur 7 Anvisning om Bygningsrelement 2010 s

19 13. Bilag 18

20 A A Konstruktioner B C D E G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z R R R R R R R Mødelokale m² Kontor m² Kontor m² Kontor m² Kontor m² Kantine m² Anvendelses kategori 3 Gang m² WC 3 orrum 2 Gang m² 4.6 m² m² Teknikrum m² Depot 1.81 m² WC 4 WC m² 4.26 m² D. Omklædningsrum m² Handi venlig WC 6.39 m² WC 5 orrum m² 4.97 m² H. Omklædningsrum WC m² WC m² 1.82 m² Gang m² Kopi/arkiv m² ælles kontor m² or rum m² R R R R Værkfører m² Room Room 2.94 m² 4.65 m² Room 2.94 m² 100 Produktion m² B C D E G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z REI60 A2-s1,d0 R30 EI60 Døre EI2 60-C EI2 30-C EI2 30 Slangevender lugtvej Redningsåbning lugtvej R ANxx1(xxx)001 Signatur forklaring 1 : 100 Æ Æ Stue, terræn 1 : 100 Bygningskonstruktøruddannelsen BYGGESAG: INDTAST BYGGESAG EMNE: EXAMPLE SHEET UDØRT A: Lars DATO: 02/16/09 MÅL: 1 : 100 KLASSE: ANxx1(xxx)001

21 PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT Konstruktioner REI60 A2-s1,d0 R30 EI60 Beklædning K1 10 B-s1,d0 K1 10 D-s2,d2 Tagdækning Broof(t2) Gulvbelægning A2 fl-s1 Materiale materiale klasse B-s1,d meter Målestoksforhold 1 : Produktion Indvendige overflader Gulv færdig beton slebet: A2 fl-s1 (Ubrændtbart) Vægbeklædning Beton: K1 10 B-s1,d0 iberplader spartlet og malet (armacell): K1 10 B-s1,d0 Loft TTS-bjælker: K1 10 B-s1,d0 Vaffelplader: K1 10 B-s1,d0 Udvendig overflader Ydervægge Beton med frilagt sort granit: K1 10 B-s1,d0 Produktion Tag Opbygget på trykfast isolering med overpap til sidst (Icopal Top 500 Noxite): Broof(t2) Gang Kantine Administration Indvendige overflader Gulv Klinker: A2 fl-s1 (Ubrændtbart) Naturstensbelægning: A2 fl-s1 (Ubrændtbart) Vægbeklædning Beton pudset og malet: K1 10 B-s1,d0 iberplader spartlet og malet (armacell): K1 10 B-s1,d0 Loft Gips et lag: K1 10 B-s1,d0 Nedhængt loft: materiale klasse B-s1,d0 Nedhængloft overholder ikke kravene til klasse 1 og klasse 2 beklædning. (Eks. Brand 2012 side 83) Nedhængte lofter inkl. ophængningssystemet bør ikke bidrage til brand-og røgspredningen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at forlade rummet. or at opnå dette kan nedhængte lofter udføres af materialer, som er materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materi-ale]. Udvendige overflader Nedhængt loft rum Ydervægge Regnskærm af klinkbeklædning: K1 10 D-s2,d2 25 mm. hulrum Vindplade 9 mm.: K1 10 B-s1,d0 Tag Opbygget på trykfast isolering kileskåret med overpap til sidst (Icopal Top 500 Noxite): Broof(t2) 1017 BYGGESAG: EMNE: UDØRT A: B10 Brandsnit Lars Gang Møde lokle DATO: 04/19/13 MÅL: KLASSE: 1 : bk1b Aarhus Construction H3_N04 H3_N04 PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

22 PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT 19,97 N Bøgekildevej 96,73 67,50 8,00 67,50 68,00 24,00 15,00 5,60 10,00 Træterrasse Cykelskur 19,5 51,72 Indgang 7,27 68,00 10,1 2,5 4,34 Bøgekildevej 8661 Hasselager Matrikelnr.: 2ea 11,24 Grundens størrelse: 9350m2 89,70 Administration Produktion 67,50 Bebygget areal: administration 628m2 produktion: 1965,7m2 total: 2593,7m2 32,22 61,016 7,0 Bebyggelsesprocent: 27,74% Cykelskur: 25m2 29,15 Indgang Kattrupvej Signaturforklaring Nuværende koter remtidige koter Bygningerne ligger i kote 67,50 Belægning 7,0 Solceller - 4 x 210m2 placeret på stativer så de ikke er synlige for omgivelserne 67,50 56 parkeringsplader 5 gæsteparkeringspladser 2 handicap parkeringspladser ortov 20,11 32,21 10,9 5,1 ortov 8,91 32,71 5,02 67,50 59,70 plan PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT H0_N meter Aarhus Construction BYGGESAG: B10 DATO: 04/08/13 Målestoksforhold : 200 EMNE: Beliggenhedsplan MÅL: 1 : 200 H0_N01 UDØRT A: Thomas KLASSE: 12bk1b PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT