Nationalregnskab og betalingsbalance

Transkript

1 Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP Procent Magre og fede år Dansk økonomi fortsatte i 2003 den afmatning, der tog sin begyndelse i Afmatningen efterfølger en sammenhængende periode i årene med højkonjunktur og højt beskæftigelsesniveau. I de magre år fra sidst i 1980'erne og frem til 1993 var der en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst på under 0,6 pct. Udviklingen vendte i slutningen af 1993, og en økonomisk højkonjunktur satte ind med stor styrke i I årene var den gennemsnitlige årlige reale BNP-vækst 3,1 pct. I 2001 tabte økonomien pusten og Danmark har i de sidste 3 år haft en gennemsnitlig økonomisk vækst på 1,0 pct Beskæftigelsen faldt i 2003 Udviklingen i beskæftigelsen afspejler også den økonomiske afmatning. I 2003 faldt beskæftigelsen for andet år i træk. Beskæftigelsen faldt i 2003 med ca personer, således at det gennemsnitlige antal beskæftigede var ca Derudover var ca personer på orlov i Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det ses tydeligt ved indgangen til højkonjunkturen i 1994, og igen da den økonomiske vækst dæmpes i I perioden fra 1990 til 1994 faldt beskæftigelsen med ca personer, svarende til fald i præsterede timer på ca. 203,1 mio. timer, mens ca personer kom i arbejde fra 1995 til en stigning på ca. 380,3 mio. i præsterede timer. I løbet af 2002 og 2003 har det samlede fald i beskæftigelsen været ca personer. Figur 2 Årlig vækst i beskæftigelsen (ekskl. orlov) Tusinde personer De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) beskæftigede færre personer i 2003 end i I 1990 var 31,4 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 25,7 pct. i I løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 35,1 pct. i 1990 til 38,6 pct. i 2003). Andelen af ansatte indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser steg fra 33,5 pct. til 35,7 pct. i Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 387

2 Nationalregnskab og betalingsbalance 2. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Den hjemlige efterspørgsel drivkraften i 1990'erne I modsætning til den indenlandske efterspørgsel bidrog nettoeksporten positivt til BNP-væksten i 1990 og Da de udenlandske konjunkturer efterfølgende vendte med svagere vækst til følge, blev den hjemlige efterspørgsel drivkraften i dansk økonomi. I 1998 fortsatte den indenlandske efterspørgsel med uformindsket styrke, mens eksporten blev svækket af indenlandsk storkonflikt og følgevirkningerne af krise i Asien og Rusland. Danmark fik derfor i 1998 igen underskud på betalingsbalancen. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i BNP Procent Nettoeksport Hjemlig efterspørgsel Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP, årets priser Procent Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Bidrag til væksten fra både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel fra 1999 I 1999 afdæmpedes den indenlandske efterspørgsel kraftigt, hvilket bidrog til, at også væksten i importen blev reduceret. Samtidigt forbedredes udlandets konjunkturer, og konkurrenceevnen blev styrket gennem et fald i den effektive kronekurs. Dette medvirkede til, at eksporten blev øget, og udviklingen i dansk økonomi vendte, så det igen blev nettoeksporten, der trak den økonomiske vækst, men nu på et højere vækstniveau end i begyndelsen af 1990'erne. I perioden bidrog både den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten til den økonomiske vækst. I 2002 og 2003 mærkedes de svækkede internationale konjunkturer. I 2002 var der fortsat nogen fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Importen steg noget stærkere end eksporten, og der kom igen et negativt vækstbidrag fra samhandlen med udlandet. BNP-væksten i 2003 var den laveste i 10 år, og vækstbidragene fra ind- og udland var meget små om end positive. Voksende samhandel med udlandet Figur 4 og 5 viser en række af nationalregnskabets hovedstørrelser i procent af BNP i 1990, 1995 og Udviklingen i dansk økonomi har været bredt funderet. Dette viser sig ved en relativ stabil fordeling af de indenlandske anvendelser. Mest bemærkelsesværdigt er, at Danmarks handel med udlandet voksede målt ved im- og eksportens størrelse i forhold til BNP. Nettoeksportens andel af BNP øgede således fra 5,1 pct. i 1990 til 6,6 pct. i Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

3 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 5 Endelige anvendelser i pct. af BNP, årets priser 100 Procent 80 Nettoeksporten Bruttoinvesteringer Offentlig forbrugsudgift Privat forbrugsudgift Kapitalapparatet er vokset Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af fast realkapital), er steget med næsten 16 pct. fra 1990 til 2003, når der måles i faste priser. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden været kontinuerligt voksende. Kraftigst har realvæksten været i sidste halvdel af perioden. Den mindste realvækst forekom i perioden , hvor den ikke oversteg 0,6 pct. Ændringen i kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i faste priser afspejler nettoinvesteringerne, dvs. de faste bruttoinvesteringer med fradrag af forbrug af fast realkapital. Den relative beskedne vækst i nettobeholdningen mellem 1993 og 1994 skyldes netop periodens lave nettoinvesteringsniveau. Figur 6 Nettobeholdningen af fast realkapital (3) Mia. kr ,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Realvækst (pct.) Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 389

4 Nationalregnskab og betalingsbalance Beskæftigelsesfremgang gav svagere vækst i produktiviteten Arbejdskraftens produktivitet, målt som bruttoværditilvæksten i faste priser pr. beskæftiget (ekskl. personer på orlov), steg i gennemsnit 1,7 pct. pr. år i perioden fra 1990 til Udviklingen dækker over stor fremgang i produktiviteten ved begyndelsen af det økonomiske opsving og en væsentlig svagere udvikling i de senere år, hvor mange personer kom i beskæftigelse. I 2003 er der igen svagt tiltagende produktivitetsstigning. Figur 7 Bruttoværditilvækst i 1995-priser pr. beskæftiget ekskl. orlov årlig vækstrate Procent Vækst i produktiviteten på 1,8 pct. fra I nationalregnskabet foreligger nu data for præsterede arbejdstimer. Hermed kan man beregne produktiviteten som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Resultatet heraf er en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,8 pct. fra 1990 til 2003, mod den gennemsnitlige vækst på 1,7 pct. hvis man bruger beskæftigelsen ekskl. orlov. Forskellen udtrykker, at de beskæftigede har haft et fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Figur 8 Bruttoværditilvækst i 1995-priser pr. time. Årlig vækstrate ,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Procent Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

5 Nationalregnskab og betalingsbalance Virksomhedernes overskud steg mere end lønningerne De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster var generelt faldende i perioden med stagnation, dvs. frem til I perioden fra 1990 til 1994 faldt lønkvoten på trods af pæne stigninger i nominel løn pr. lønmodtager, hvilket hænger sammen med faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen. Fra 1995 er lønkvoten generelt vokset og i de seneste år har den holdt sig på et niveau, som i begyndelsen af 1990 erne. Nedenstående figur viser udviklingen i lønnens andel af den samlede bruttofaktorindkomst. Figur 9 Lønkvote Procent Forholdet til udlandet Figur 10 Overskud på betalingsbalancens løbende poster Mia.kr Opsparing, betalingsbalance og gæld Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible indkomst) faldt fra 21,7 pct. i 1990 til periodens laveste niveau på 19,9 pct. i Herefter har opsparingskvoten været stigende til 23,5 pct. i I årene fra var opsparingen i stand til at finansiere samfundets investeringer, men da væksten i investeringerne fra 1994 var høj, faldt fordringserhvervelsen, netto for samfundet som helhed (overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med tillæg af kapitaloverførsler, netto) fra 25,5 mia. kr. i 1993 til -10,8 mia. kr. i I 1998 var der tilsvarende et lille fald i opsparingskvoten. Fra 1999 var fordringserhvervelsen, netto igen positiv og endte i 2003 på 42,0 mia. kr., der var lidt større end det hidtil højeste niveau i Danmarks udlandsgæld er nedbragt Periodens gennemgående positive fordringserhvervelse, netto har som spejlbillede, at Danmarks udlandsgæld, netto er nedbragt. Gælden er desuden påvirket af kursreguleringer på værdipapirer og valutaer og disse har i perioder givet markante udslag. Nettogælden faldt igennem 1999 fra 285 mia. kr. til 152 mia. kr., hvorefter hovedsageligt internationale kursændringer i 2000 bragte gælden op på 218 mia. kr. Ved udgangen af 2003 var nettogælden 210 mia. kr. Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 391

6 Nationalregnskab og betalingsbalance 4. Finansielle fordringer Husholdningernes finansielle nettoformue er faldet Husholdningssektorens finansielle nettoformue er i den samlede periode fra 1995 til 2002 faldet med knap 16 pct. Det skyldes især, at et kursfald på sektorens beholdning af aktier i 2001 og 2002 har trukket den finansielle nettoformue i en negativ retning. I modsætning hertil har kursreguleringerne i perioderne og med gunstige udviklinger på de finansielle markeder haft en positiv virkning på husholdningssektorens finansielle nettoformue. I disse perioder har den positive effekt af kursstigninger overtrumfet den negative virkning af et konstant opsparingsunderskud (negativ nettofordringserhvervelse, netto). Figur 11 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue Mia. kr Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto Ændring i finansiel nettoformue Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere 3 hovedsektorer: Selskabssektoren (ikke-finansielle og finansielle selskaber), sektoren for offentlig forvaltning og service samt udland. Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. 5. Inflationen Stabil inflation i de seneste par år Siden 1990 har inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, været lavere end 3 pct. pr. år. I perioden fra 1994 til 1998 holdt den årlige prisstigningstakt sig på gennemsnitligt lige i underkanten af 2 pct. Fra 1999 og frem til 2000 var inflationen for en kort periode igen svagt stigende, hvorefter den i 2001 og 2002 igen aftog. I året 2003 steg inflationen lidt til 2.1 pct., så den nu ligger på niveau med året Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

7 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 12 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren Procent International sammenligning Dansk vækst som EU Blandt de lande der har størst betydning for den danske økonomiske udvikling, har især USA, Storbritannien og Sverige haft høj økonomisk vækst i de senere år. Væksten i Tyskland har været meget afdæmpet, og Japan har i perioder haft direkte nedgang i den økonomiske aktivitet. Siden 1995 har Danmark haft en økonomisk vækst nogenlunde svarende til gennemsnittet i EU. Figur 13 BNP i udvalgte lande, faste priser Indeks, 1995=100 Danmark Tyskland Sverige Storbritannien USA Japan EU (15 lande) Kilde: Eurostat, New Cronos. Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 393

8 Tabel 382 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt i markedspriser Import af varer og tjenester Forsyning i alt Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoinvestering Eksport af varer og tjenester årets priser, mio. kr * * * priser, mio.kr * * * årlig realvækst i pct ,0 1,2 1,0 0,1-0,2-3,3 6, ,1 3,0 1,5 1,6 0,6-5,6 6, ,6-0,4 0,4 1,9 0,8-1,9-0, ,0-2,7-0,6 0,5 4,1-8,9-1, ,5 12,3 7,0 6,5 3,0 15,2 7, ,8 7,3 3,8 1,2 2,1 15,7 2, ,5 3,5 2,8 2,5 3,4-0,1 4, ,0 10,0 4,7 2,9 0,8 15,5 4, ,5 8,9 4,1 2,3 3,1 9,2 4, ,6 5,5 3,4 0,7 2,0-3,4 12, ,8 13,5 5,7-0,7 0,9 11,5 13,5 2001* 1,6 3,5 2,1-0,2 2,7 1,8 4,4 2002* 1,0 7,3 2,9 0,6 2,1 4,3 4,8 2003* 0,4-0,4 0,2 1,1 0,5-2,1 0,3 : Flere tal og oplysninger findes på og nat Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

9 Tabel 383 Indkomstbegreber og indkomstanvendelse * 2002* 2003* årets priser mio. kr. Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst Bruttofaktorindkomst, BFI Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttoværditilvækst Produktskatter Produktsubsidier Bruttonationalprodukt, BNP Aflønning af ansatte fra udlandet Aflønning af ansatte til udlandet Subsidier fra udlandet Produktion- og importskatter til udlandet Formueindkomst fra udlandet Formueindkomst til udlandet Bruttonationalindkomst, BNI Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Disponibel bruttonationalindkomst Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoopsparing Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesteringer Løbende saldo overfor udlandet Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet Betalte kapitaloverførsler til udlandet Fordringserhvervelse, netto : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 395

10 Tabel 384 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste priser Årlig stigning i faste priser Faste priser Faste priser pr. indbygger Årlig stigning i faste priser pr. indbygger Faste priser 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 7 2, , gns. 14 4, , gns. 24 4, , gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 39 4, , gns. 44 1, , gns. 57 4, , gns. 79 3, , gns. 88-2, , gns. 96 3, , gns. 99-1, , gns , , gns , , * gns , ,5 160 Anm. Ekskl Med hensyn til beregningsgrundlaget henvises til nedenfor anførte kilde, som også indeholder yderligere oplysninger for årene Vækstrate angiver gennemsnitlige årlige vækstrate i de pågældende perioder. 1 Inkl. lager- og besætningsforskydninger. 2 Tallene før 1921 omfatter ikke Sønderjylland; i 1921 synes nettofaktorindkomsten i Sønderjylland at have udgjort 2 à 3 procent af den samlede nettofaktorindkomst. Kilde: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks nationalprodukt , København Tabel 385 Danmark og udlandet * 2002* 2003* årets priser i mio. kr. Eksport af varer Turistindtægter Eksport af øvrige tjenester Aflønning af ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst fra udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter mv Import af øvrige tjenester Aflønning af ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet Udgifter til udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tjenestebalancen Saldo på de løbende poster Fordringserhvervelse, netto Anm. Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. : Flere tal og oplysninger findes på Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

11 Tabel 386 Offentlig forvaltning og service * 2002* 2003* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Produktions- og importskatter Subsidier Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Samlet forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Faktisk kollektivt konsum Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaff. af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 397

12 Tabel 387 Selskabssektor 2000* 2001* 2002* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte(indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Formueindkomst, netto Indirekte målte finansielle formidlingstjenester Bruttovirksomhedsindkomst Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. : Flere tal og oplysninger findes på Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

13 Tabel 388 Husholdningssektor 2000* 2001* 2002* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Produktions- og importskatter + Subsidier + Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Individuel forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Faktisk individuelt forbrug Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. 1. Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Anm. 2. Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 399

14 Tabel 389 Finansielle konti. Danmark og udlandet Finansiel konto * 2002* årets priser i mio. kr. Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af udlandet, er således et passiv for Danmark og omvendt. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar : Flere tal og oplysninger findes på nat11 og nat Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

15 Tabel 390 Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service Finansiel konto * 2002* årets priser i mio. kr. Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver netært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar : Flere tal og oplysninger findes på nat11 og nat12 Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 401

16 Tabel 391 Finansielle konti. Selskabssektor * 2002* årets priser i mio. kr. Finansiel konto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar : Flere tal og oplysninger findes på nat11 og nat Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

17 Tabel 392 Finansielle konti. Husholdningssektor Finansiel konto * 2002* årets priser i mio. kr. Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar : Flere tal og oplysninger findes på nat11 og nat12 Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 403

18 Tabel 393 Produktion fordelt efter erhverv Årets priser 1995-priser 2000* 2001* 2002* 2003* 2000* 2001* 2002* 2003* Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation : Flere tal og oplysninger findes på mio. kr. 404 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

19 Tabel 394 Bruttoværditilvækst fordelt efter erhverv Årets priser 1995-priser 2000* 2001* 2002* 2003* 2000* 2001* 2002* 2003* Bruttoværditilvækst i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Indir. målte fin. formidlingstjenester (FISIM) : Flere tal og oplysninger findes på mio. kr. Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 405

20 Tabel 395 Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen Aflønning af ansatte Bruttoverskud af produktionen og blandet indkomst * 2002* 2003* * 2002* 2003* I alt Heraf : Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Indir. målte fin. formidlingstjenester (FISIM) : Flere tal og oplysninger findes på mio. kr. 406 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2004

21 Tabel 396 Præsterede timer fordelt efter erhverv Samlede præsterede timer Præsterede timer for lønmodtagere * 2002* 2003* * 2002* 2003* timer I alt Heraf : Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Transport Post og tele Finansiering og forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Nationalregnskab og betalingsbalance 407