Nationalregnskab 6. december 2018

Transkript

1 Nationalregnskab 6. december 2018 Nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,0 pct. i 2017 Grønlands økonomi voksede med 1,0 pct. i I perioden var væksten i BNP gennemsnitligt på 1,6 pct., dog med betydelige udsving fra år til år, jf. nedenstående figur. Figur 1. Bruttonationalprodukt, årlig realvækst Pct Kilde: Forbrugsdrevet vækst Brancherevision Den indenlandske efterspørgsel var den væsentligste drivkraft bag den økonomiske vækst i 2017, hvor især det offentlige forbrug har været i fremgang. Det private forbrug har også været i fremgang, mens erhvervenes investeringer har haft en modsat ændring. Se mere herom i publikationens kapitel 2. Det Grønlandske Erhvervs Register overgik til det Centrale Virksomhedsregister pr. 1. januar Dette har nødvendiggjort en opgradering af den hidtidige branchenomenklatur GB2000 til DB07. DB07 er en dansk underopdeling af EU s fælles branchenomenklatur, den 4-cifrede NACE rev. 2. Se mere herom i publikationens kapitel 0. I oversigt 1 ses udviklingen af BNP i løbende priser samt kædede værdier, som er målet for realvæksten. I kædede værdier steg BNP pr. indbygger til 274,1 t.kr. i 2017 fra 271,4 t.kr. Det er en stigning på 1,0 pct. Nationalregnskabstallene for 2015 er nu afstemt og kan derfor betegnes for at være endelige tal. De nye beregninger har medført en uventet stor justering af BNP. Bearbejdning af endelige tal for 2015 danner grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige BNP opgørelser i årene

2 Oversigt 1. Udvikling af BNP og BNP pr. indbygger * 2017 Løbende priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,7 241,4 249,4 254,6 266,4 267,5 283,4 300,3 327,1 331,2 Indeks, 2010= ,5 96,3 100,0 102,4 107,4 107,1 113,3 119,4 129,8 131,4 Årlig vækst i BNP... 4,0 6,5 3,8 2,4 4,9-0,2 5,8 5,4 8,6 1, priser, kædede værdier BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,0 246,3 249,4 247,4 250,3 248,7 260,8 255,6 271,4 274,1 Indeks, 2010= ,4 98,3 100,0 99,5 100,9 99,6 104,3 101,6 107,7 108,7 Årlig vækst i BNP... 6,2 0,9 1,7-0,5 1,4-1,3 4,7-2,5 6,0 1,0 Kilde: Nationalregnskabet er opgjort efter FN s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt, at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figur 2 sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i de øvrige nordiske lande samt den gennemsnitlige vækst i OECD-landene. Af figur 2 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland, Norge og Finland har været svingende gennem perioden, mens væksten i de øvrige lande har været stabil. Figur 2. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande Pct. 8, ,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0 Grønland Danmark Island Norge Sverige Finland OECD-lande Kilde: OECD.org Kort om nationalregnskabet Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Statistikken viser samspillet mellem erhverv, husholdninger og udenrigsøkonomien. Der holdes således et regnskab over tilgangen af varer og tjenester og deres anvendelse. Dette er Grønlands Statistiks ottende udgivelse af nationalregnskabet med tidsserier. Nationalregnskabstallene for 2015 er nu afstemt og kan derfor betegnes for at være endelige tal. De nye beregninger har medført en uventet stor justering af BNP. Bearbejdning af endelige tal for 2015 danner grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige BNP opgørelser i årene Nationalregnskab side 2

3 Forord Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for ottende gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden Denne publikation indeholder detaljerede tal for årene og mindre detaljerede foreløbige tal for årene 2016 og Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport. Nationalregnskabet bygger på FN s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande. Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks statistikbank på I 2019 bliver der udarbejdet endelige tal for 2016 og foreløbige tal for 2017 og Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af publikationen, der vedrører en Input-output tabel for Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Brian Südel, Kathrine Lindeskov Johansen samt Christina Just Brandstrup, alle fra Danmarks Statistik. Grønlands Statistik, december 2018 Anders Blaabjerg Statistikchef Nationalregnskab side 3

4 Indholdsfortegnelse Økonomisk vækst på 1,0 pct. i Forord... 3 Kapitel 0 Den nye brancheinddeling i nationalregnskabet... 5 Kapitel 1 Indledning... 7 Kapitel 2 Hovedresultater... 8 Kapitel 3 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Afsnit 3.1 Beregninger af endelige tal for Afsnit 3.2 Beregninger af nye foreløbige tal for Afsnit 3.3 Ekstra ordinære rettelser for årene Kapitel 4 Videreførelse af beregningen af kædeindeks Kapitel 5 Analysemuligheder Afsnit 5.1 Erhvervsstrukturen Afsnit 5.2 Det private forbrug Afsnit 5.3 Det offentlige forbrug Afsnit 5.4 Bruttoinvesteringer Afsnit 5.5 Import og eksport Afsnit 5.6 Internationale sammenligninger Kapitel 6 Tabeller Tabel 1 Konto 0: Varer og tjenester Tabel 2 Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Tabel 3 Erhvervenes produktion Tabel 4 Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Tabel 5 Erhvervenes vækstbidrag til BNP Tabel 6 Aflønning af ansatte Tabel 7 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Tabel 8 Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Tabel 9 Det offentlige forbrug Tabel 10 Investeringer... 53

5 Kapitel 0. Den nye brancheinddeling i nationalregnskabet Nationalregnskabet er som en af de første statistikker overgået til den nye branchegruppering baseret på Dansk Branchekode Transformationen er foretaget tilbage til 2003 for de årlige nationalregnskaber. Da der er tale om en ren brancheovergang, giver den ikke i sig selv anledning til ændring af hovedstørrelser i forhold til tidligere publicerede tal. Branchekonverteringen af nationalregnskabet omfatter her erhververnes produktionsværdi, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst, bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, investeringer, lønsummer og beskæftigelse. Det Grønlandske Erhvervs Register overgik til det Centrale Virksomhedsregister pr. 1. januar Dette har nødvendiggjort en opgradering af den hidtidige branchenomenklatur GB2000 til DB07, der benyttes i det danske erhvervsregister. Den hidtidige grønlandske brancheklassifikation var baseret på ISIC Rev.3.1. Den udgave, der blev benyttet inden for EU, NACE Rev.1.1, var i fuld overensstemmelse med ISIC på det niveau, der blev benyttet i det grønlandske nationalregnskab. Fra 2011 er EU landenes brancheklassifikation afløst af en nyere udgave, NACE Rev.2, der på aggregeret niveau svarer helt til den nyere ISIC Rev.4 branchenomenklatur, som stadig flere af Verdens nationalregnskaber følger. Kort om DB07 Dansk Branchekode 2007, DB07, indeholder 737 sekscifrede branchekoder. Disse branchekoder beskriver forskellige økonomiske aktiviteter. Formålet med branchekoderne er at kunne kategorisere data til statistisk brug. DB07 danner således grundlag for en lang række statistikker om fx omsætning, beskæftigelse, investeringer, serviceydelser, offentlig virksomhed mv. En beskrivelse af DB07 og de tilhørende standardgrupperinger kan nås via Årsag til brancherevision Årsagen til at man internationalt vælger at revidere en brancheklassifikation er, at den økonomiske udvikling og ny teknologi skaber nye aktiviteter og produkter, som får større betydning end de eksisterende aktiviteter og produkter. For at statistikkerne til stadighed kan afspejle virkeligheden, er det nødvendigt med mellemrum at tilpasse brancheklassifikationen. Af hensyn til den internationale sammenlignelighed er det hensigtsmæssigt, at landenes nomenklaturer tager udgangspunkt i fælles klassifikationer. De branchegrupperinger, der benyttes i landenes nationalregnskaber er imidlertid alle defineret, så hver branche omfatter et større eller mindre område inden for den detaljerede ISIC/NACE nomenklatur. I Grønland har branchetransformationen resulteret i 35 nye hovedbrancher. Det betyder, at der er 5 flere hovedbrancher end i de tidligere offentliggjorte nationalregnskaber. Som eksempel kan nævnes opsplitningen af hovedbranchen 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri til 2 nye brancher: 1000 Fødevareindustri og 1100 Drikkevareindustri. Nationalregnskab side 5

6 Til illustration af sammenhængen mellem de gamle og de nye brancher vises her en oversigt over, hvordan produktion og forbrug i produktion er blevet flyttet mellem gamle og nye brancher for året Oversigt. Overgang fra tidligere brancher til nye brancher Gl. kode Tidligere branche Produktion Forbrug i produktion Ny branche Ny kode Andel i pct Landbrug, fangst, jagt mv. 100,00 100,00 Landbrug, jagt mv Kystnært fiskeri 100,00 100,00 Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri 100,00 100,00 Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt 100,00 100,00 Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding 100,00 100,00 Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 87,41 86,90 Fødevareindustri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 12,59 13,10 Drikkevareindustri mv Tekstil-, beklædn-, læderindustri 100,00 100,00 Tekstil-, bekl- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri 31,43 38,59 Træ-, papir- og grafisk industri Træ-, papir- og grafisk industri 68,57 61,41 Udgivelse, film, lydopt, radio,tv Kemisk industri 100,00 100,00 Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri 100,00 100,00 Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt 99,59 99,73 Anden fremstilling Fremstilling af varer i øvrigt 0,41 0,27 Kloak, renovation og genbrug Energi- og vandforsyning 100,00 100,00 Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed 100,00 100,00 Bygge og anlægsvirksomhed Autohandel, service, tankstation 83,49 84,53 Autohandel og -værksteder Autohandel, service, tankstation 16,51 15,47 Detailhandel undt. med biler Engroshandel undt. med biler 100,00 100,00 Engroshandel undt. biler, fisk Detailh. rep-virks. undt. biler 99,66 99,56 Detailhandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler 0,34 0,45 Rep.IT, hush-app. og andre tj Hoteller og restauranter 100,00 100,00 Hoteller og restauranter Landtransport, rørtransport 100,00 100,00 Landtransport, rørtransport Skibsfart 100,00 100,00 Skibsfart Lufttransport 100,00 100,00 Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur. 83,07 87,51 Hjælpevirks. ifm. transport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur. 16,14 11,77 Forretningsservice mv Hjælpevirks. f. transp. rejsebur. 0,79 0,73 Kultur, forlyst., sport, fritid Post og telekommunikation 100,00 100,00 Telekommunikation Finansiering og forsikring 100,00 100,00 Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling 99,78 99,32 Husleje og ejendomsformidl Udlejning og ejendomsformidling 0,22 0,68 Forretningsservice mv Forretningsservice 16,21 28,52 IT-service og informationstj Forretningsservice 82,73 69,41 Forretningsservice mv Forretningsservice 1,06 2,07 Rep.IT, hush-app. og andre tj Offentlig administration 100,00 100,00 Offentlig administration Undervisning 100,00 100,00 Undervisning Sundhedsvæsen 0,03 0,02 Forretningsservice mv Sundhedsvæsen 99,97 99,98 Sundhedsvæsen Sociale institutioner 100,00 100,00 Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet 29,03 32,31 Kloak, renovation og genbrug Renovat., forening, kultur, andet 13,74 17,50 Udgivelse, film, lydopt, radio, TV Renovat., forening, kultur, andet 51,97 45,96 Kultur, forlyst., sport, fritid Renovat., forening, kultur, andet 5,26 4,22 Rep.IT, hush-app. og andre tj Nationalregnskab side 6

7 Kapitel 1. Indledning Denne publikation indeholder tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. De første resultater opgjort efter den produktionsbaserede metode, omhandlende tal for 2004, blev offentliggjort i september tallene blev efterfølgende brugt til at etablere et beregningssystem for endelige og foreløbige tal for nationalregnskabet. Der blev også etableret et system til beregning af nationalregnskabet i løbende og faste priser. Ved offentliggørelse af publikationen som udkom i starten af 2017, blev indeksåret opdateret til 2010-priser, og der blev indarbejdet kædede værdier i stedet for de tidligere faste priser. Løbende priser udtrykker det prisniveau, som gælder for varer og tjenester i det aktuelle år. Kædede værdier med referenceåret 2010 angiver udviklingen fra dette år, som den fremkommer, når de enkelte års vækst beregnes ved at benytte nærmest foregående års prisstruktur ved sammenligning med det foregående år. Kædede værdier anvendes til at belyse den mængdemæssige udvikling og viser således den reale vækst i økonomien. Tallene for 2008 til 2015, der fremstilles i denne publikation er endelige tal, mens tallene for 2016 til 2017 er foreløbige tal. For endelige tal er nationalregnskabet beregnet udefra detaljerede vare- og tjenestebalancer, som er afstemt på produktniveau, og hvor kildedata i den forbindelse er blevet bearbejdet på detaljeret niveau. Foreløbige tal er dannet ud fra mere aggregerede tidsserier og en mindre detaljeret bearbejdning af inddata, som stiller færre krav til datamaterialet og sikrer, at tal kan offentliggøres hurtigere. Det skal bemærkes, at der med denne offentliggørelse er indført en række nye beregninger af de tal, der blev offentliggjort i januar Kapitel 6 indeholder 9 tabeller. Tabellerne indeholder alle de tal, der bruges i fremstillingen i kapitel 2 og 5. I Grønlands Statistiks statistikbank kan ligeledes genfindes alle de tabeller, som findes i kapitel 6, fra perioden 2003 til For en udførlig beskrivelse af data og metode, henvises til en tidligere udgivelse Nationalregnskab offentliggjort af Grønlands Statistik i december Grønlands Statistik arbejder på opstilling af input-output tabeller for alle årene med den nye brancheinddeling i samarbejde med Danmarks Statistik. Nationalregnskab side 7

8 Kapitel 2. Hovedresultater Oversigt 2. Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved: Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2008 til 2017 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Stigningen af BNP i 2017 er et resultat af en højere efterspørgsel fra både det offentlige og husholdningerne. Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. BNP... 6,2 0,9 1,7-0,5 1,4-1,3 4,7-2,5 6,0 1,0 Import af varer og tjenester... 16,7-9,4 38,6 18,0-30,0-6,6-11,5 1,7 8,2-5,5 Tilgang i alt... 10,1-3,4 14,8 7,5-13,7-3,4-1,2-1,1 6,7-1,0 Privat forbrug... 0,1 0,7-0,4 0,4-0,9-1,1 0,6 0,2 1,2 2,4 Offentligt forbrug... 6,0 5,9-2,5-0,1 1,0 4,1-0,2-0,6 1,5 3,5 Bruttoinvesteringer... 34,6-14,5 66,5 22,3-39,0-20,7-21,9 10,2 9,3-2,9 Eksport af varer og tjenester... 7,3-8,3 9,4 4,3-3,9 2,4 11,8-9,9 16,9-7,6 Anvendelse i alt... 10,1-3,4 14,8 7,5-13,7-3,4-1,2-1,1 6,7-1,0 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2016 og 2017 er foreløbige tal. Kilde: Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og svingende økonomisk vækst fra 2011 til 2015, som afløses af højkonjunktur i 2014 og I 2017 steg BNP med 1,0 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2016 og 2017 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år. Nationalregnskab side 8

9 Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2008 til Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter , 2010= (20) (40) (60) (80) (100) BNP Nettoeksport Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Kilde: Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2008 til Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, har været kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang blev udført af udenlandske virksomheder, hvad der har ført til en øget import, og kun i beskedent omfang har givet direkte anledning til produktion i landet. Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2008 til 2017 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer. Nationalregnskab side 9

10 Figur 4. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer Pct. 30 BNP Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport Bruttoinvesteringer Kilde: I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2015 til I figuren kan det ses, at der har været negativ vækst i BNP i 2015, og de enkelte komponenter, der hovedsageligt har bidraget til den negative vækst er nettoeksporten. Den positive vækst i BNP i 2016 er hovedsageligt drevet af stigninger i indenlandsk produktion og efterspørgsel samt bruttoinvesteringer. I 2017 er væksten hovedsageligt drevet af indenlandsk efterspørgsel. Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst Pct. BNP Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer * 2017* I oversigt 15 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra mio. kr. i 2011 til 789 mio. kr. i I 2017 er tallet yderligere faldet til 276 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang. Nationalregnskab side 10

11 I Figur 6. herunder vises erhvervenes bidrag til den reale vækst for årene 2015 til I figuren kan det ses, at den negative vækst i 2015 skyldes nedgang i produktionsværdien indenfor fiskeriet. Væksten i 2016 kan tilskrives vækst indenfor flere brancher, men hvor den største vækst er sket indenfor fiskeriet. I 2017 kommer vækstbidraget fra Fiskeriet, Service (markedsmæssige) samt Offentlige og personlige tjenester. Figur 6. Erhvervenes vækstbidrag til BNP, opgjort i procentpoint Offentlige og personlige tjenester Service (markedsmæssige) Bygge og anlæg Forsyning og renovation Råstof & Industri Procentpoint Fiskeri og fangst Produktskatter, netto Kilde: 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2017 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 7 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen. Figur 7. Udviklingen i det private forbrug, , kædede værdier 104 Indeks, 2010= Kilde: Importen af varer og tjenester udgjorde mio. kr. i kædede værdier i 2017, hvilket er et fald på 5,5 pct. i forhold til Eksporten af varer og tjenester var i 2017 på mio. kr., som er et fald på 7,6 pct. i forhold til Nationalregnskab side 11

12 2016. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 8, som også viser handelsbalancen. Figur 8. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , kædede værdier Mio. kr. Eksport Import Handelsbalance Kilde: Nationalregnskab side 12

13 Kapitel 3. Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Tidligere offentliggjorte foreløbige tal for 2015 justeres og offentliggøres i denne publikation som endelige tal. Det betyder, at alle oplysninger for året er blevet opstillet i produktbalancer, som giver mulighed for sammenstilling af alle kilder, og residual bestemmelse af størrelser, som ikke kendes, f.eks. det private forbrug. De foreløbige tal for 2016 og 2017, der fremstilles i denne publikation er opstillet på en mere summarisk måde end tallene for de endelige år, med inddragelse af kilder så langt frem i tiden som muligt. For de år, hvor der ikke endnu foreligger færdige kildemateriale til nationalregnskabet, fremskrives disse med forskellige relevante indikatorer. Dette betyder, at der ved bearbejdningen af tidligere foreløbige år til endelige år, kan fremkomme nye oplysninger, der giver nye tal og indikatorer til fremskrivning af de foreløbige år. Nedenstående figur 9 viser ændringerne i de nye beregninger af BNP i kædede værdier i forhold til tidligere offentliggjorte beregninger. Ændringerne i de tidligere offentliggjorte tal viser, at den reale vækst i BNP er blevet nedjusteret med hhv. -2,8 procentpoint i 2015 og -1,7 procentpoint i Figur 9. Bruttonationalproduktet, årlig realvækst 10 8 Pct. November 2014-version November 2015-version December 2016-version Januar 2018-version November 2018-version * 2017* Anm.: Fra december 2016-versionen er realvæksten baseret på kædeindeks, der ikke er helt sammenligneligt med fastpris. Afsnit 3.1 Beregninger af endelige tal for 2015 Beregningerne til endelige tal viser, at BNP er nedjusteret med 142 mio. kr. i Nedjusteringen af BNP skyldes overvurdering af aktiviteten i flere brancher. Importen af varer og tjenester er nedjusteret med 143 mio. kr. Nedjusteringen kan primært henføres til import af Bygge & anlægstjenester, som følge af bedre dækning af aktiviteterne indenfor området. Nationalregnskab side 13

14 Oversigt 3. Forsyningsbalancen for Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Løbende priser, mio. kr. Ændringer (2-1) BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Forskning og udvikling Mineral efterforskning Computer software Lagerforøgelser Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt Ændringer i Årlig real vækst i pct. pct. point BNP... 0,3-2,5-2,8 Import af varer og tjenester... -1,8 1,7 3,6 Tilgang i alt... -0,4-1,1-0,7 Privat forbrug... 0,0 0,2 0,1 Offentligt forbrug... -0,4-0,6-0,2 Bruttoinvesteringer... 16,0 10,2-5,8 Eksport af varer og tjenester ,5-9,9 0,6 Anvendelse i alt... -0,4-1,1-0,7 På anvendelsessiden kan det ses, at nedjusteringen primært kan henføres til investering i mineral efterforskning, som følge af forbedrede kontroller af aktiviteten indenfor området. De endelige beregninger med detaljerede, afstemte produktbalancer for 2015 har medført en nedjustering af det private forbrug i 2015 i løbende priser. I oversigt 4 vises ændringerne i de to år fordelt på varegrupper. På anvendelsessiden har der været nedjustering af det private forbrug i 2015 med 87 mio. kr. Nedjusteringen er sket indenfor alle konsumgrupperne, med undtagelse af konsumgruppen Boligbenyttelse. Nationalregnskab side 14

15 Oversigt 4. Privatforbrug Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Løbende priser, mio. kr. Ændringer (2-1) Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer, tobak og narkotika Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter og lign Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Ændringer i pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 0,7 0,6-0,1 Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... -4,6-2,6 2,0 Alkoholiske drikkevarer, tobak og narkotika.. -1,2 0,6 1,8 Beklædning og fodtøj... 12,4 3,3-9,1 Boligbenyttelse... -2,9-1,2 1,6 El, gas, brændsel, fjernvarme... 1,1 0,7-0,4 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 6,5 1,3-5,2 Medicin, lægeudgifter og lign ,7 14,9-10,8 Anskaffelse af køretøjer... 9,8-8,1-17,8 Anden transport og kommunikation... 5,1 3,2-2,0 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,3 1,0 3,2 Andre varer og tjenester... 8,1 5,5-2,6 Afsnit 3.2 Beregninger af nye foreløbige tal for 2016 Beregninger af endelige nationalregnskabstal for 2015 har givet grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige tal for 2016, som vises i oversigt 5. På tilgangssiden er BNP blevet opjusteret med 51 mio. kr. i 2016, mens importen af varer og tjenester er blevet nedjusteret med 206 mio. kr. Revisionen af importen af varer og tjenester skyldes hovedsageligt forbedrede indberetninger til handel med tjenester. Nationalregnskab side 15

16 Oversigt 5. Forsyningsbalancen for Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Løbende priser, mio. kr. Ændringer (2-1) BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Forskning og udvikling Mineral efterforskning Computer software Lagerforøgelser Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt Ændring Årlig real vækst i pct. i pct. point BNP... 7,7 6,0-1,7 Import af varer og tjenester... 6,4 8,2 1,9 Tilgang i alt... 7,3 6,7-0,6 Privat forbrug... 3,8 1,2-2,7 Offentligt forbrug... 3,5 1,5-2,0 Bruttoinvesteringer... 11,1 9,3-1,7 Eksport af varer og tjenester... 12,8 16,9 4,1 Anvendelse i alt... 7,3 6,7-0,6 Nye beregninger af tallene for de foreløbige år viser, at der i løbende priser har været en nedjustering af det private forbrug i 2016 på 336 mio. kr. De største ændringer er nedjustering af fødevareforbrug samt konsum af Andre varer og tjenester samt Anden transport og kommunikation. Nationalregnskab side 16

17 Oversigt 6. Privat forbrug Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Løbende priser, mio. kr. Ændringer (2-1) Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer, tobak og narkotika Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter og lign Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Ændringer i pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 4,2 1,6-2,6 Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 4,9-0,3-5,2 Alkoholiske drikkevarer og tobak... -0,4 5,8 6,2 Beklædning og fodtøj... 7,7 4,7-3,0 Boligbenyttelse ,3 0,7 1,0 El, gas, brændsel, fjernvarme... -3,6-5,9-2,3 Boligudstyr, husholdningstjenester mv ,3 11,8 0,5 Medicin, lægeudgifter og lign ,5-12,0 1,4 Anskaffelse af køretøjer... 38,0 34,3-3,8 Anden transport og kommunikation... 5,6-3,4-9,0 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 8,6 4,7-3,8 Andre varer og tjenester... 10,0 3,6-6,5 Afsnit 3.3 Ekstra ordinære rettelser for årene Offentliggjorte endelige tal rettes som udgangspunkt ikke, medmindre der er tale om en hovedrevision. Ved bearbejdning af endelige tal for 2015 har det dog været klart, at der har været nogle mangler indenfor få enkelte dele af nationalregnskabet, som har nødvendiggjort ekstraordinære rettelser for tallene 2012 til og med I oversigt 7 er rettelserne angivet i løbende priser samt påvirkning af det tidligere offentliggjorte BNP tal i kædede værdier. Rettelsen for 2012 er alene en flytning fra lager til privat forbrug og påvirker derfor ikke BNP. I 2013 Forhøjes produktionen med 86,8 mio. kr., som formindsker den negative vækst i BNP. Da ændringen i 2013 er højere end ændringen i 2014, påvirkes den reale udvikling i 2014 negativt med -0,6 procentpoint. Nationalregnskab side 17

18 Oversigt 7. Rettelser for årene 2012, 2013 og Løbende priser, mio. kr. Rettelser der vedrører produktion ,8 24,3 - Brch 0102 Fødevareproduktion ,0 - - Brch 6800 Huslejeberegning ,8 24,3 Rettelser i det private forbrug... 29,5 103,1 24,3 - Fødevarer ,0 - - Alkohol-holdige drikkevarer... 29,5 16,4 - - Husleje, faktisk betalt ,7 13,6 - Beregnet husleje af egen bolig ,1 10,7 Kædede 2010-værdier Virkning på BNP, procentpoint ,4-0,6 - hidtidig BNP, pct.... 1,4-1,7 5,3 - justeret BNP, pct.... 1,4-1,3 4,7 Nationalregnskab side 18

19 Kapitel 4. Videreførelse af beregningen af kædeindeks Med denne offentliggørelse videreføres de beregninger af nationalregnskabsstørrelser i faste priser, der blev indført i offentliggørelsen i januar I almindelighed antages, at vækstmål bliver bedst, når prisbasisåret er tæt på det tidspunkt, man betragter. Som ved den foregående offentliggørelse er der for hvert år opstillet tal i faste 2010-priser, men de officielle væksttal er baseret på kædede værdier, der opstilles på basis af størrelser i foregående års priser, altså 2004 i 2003-priser, 2005 i 2004-priser,..., 2015 i 2014-priser. I de år, hvor der er opstillet endelige tal, dvs. fra 2003 til 2015, sker afstemningen af tilgang og anvendelse i faste og foregående års priser for hver enkelt af de over 600 produktbalancer, der findes i løbende priser. Det forudsætter, at der til hvert produkt er tilknyttet én eller flere prisindeksserier, og det kræver naturligvis, at afstemningen hovedsagelig kan foregå automatisk ved hjælp af dertil udviklet software. Serier for væksten i de publicerede nationalregnskabsstørrelser opstilles ved at sammenkæde de enkelte års vækstprocenter, således at f.eks. væksten fra 2010 til 2015 fremkommer ved sammenkædning: (2011 i 2010-priser / 2010 i 2010-priser) *(2012 i 2011-priser / 2011 i 2011-priser)* (2013 i 2012-priser / 2012 i 2012-priser) *(2014 i 2013-priser/2013 i 2013-priser) * (2015 i 2014-priser/2014/i 2014-priser). Nu er det mindre illustrativt at vise udviklingen alene i form af vækstprocenter. Man vælger derfor at tage udgangspunkt i et bestemt år, her Dette år betegnes som et referenceår for serierne, da der ikke er tale om, at seriernes øvrige år er opgjort i dette års priser. Ved at benytte værdierne i løbende priser for 2010, som frem- og tilbageskrives med de sammenkædede vækstprocenter, får man serier, der svarer nogenlunde til dem, man hidtil har opstillet i faste priser, men år til år væksten bliver over hele perioden opgjort på en ensartet måde med de bedst mulige vægte. Det er denne metode, der i dag anvendes til måling af væksten i de fleste OECD-lande, og metoden er obligatorisk i EU. Serierne i kædede værdier findes nu i statistikbanken og det er disse serier, der benyttes som officielle vækstmål. Serierne i 2010-priser, kædede værdier medfører imidlertid også nogle ulemper. Man kan ikke danne hovedstørrelser ved at addere deres komponenter (når bortses fra årene 2010 og 2011). Der opstår også problemer, når man forsøger at opstille kæder hen over serier, der i visse perioder kommer tæt på nul eller skifter fortegn. Det er således ikke meningsfuldt at betragte en serie af kædede værdier for lagerændringer, så her er i stedet vist en serie i traditionelle 2010-priser. Det har også været nødvendigt for enkelte perioder at lappe de kædede serier for et par erhvervs bruttoværditilvækst ved hjælp af udviklingen i faste priser. Nationalregnskab side 19

20 Opdatering af fastprisberegningen til kædede værdier sker med baggrund i at følge de internationale anbefalinger til beregningen af realvæksten, væksten i BNP i forhold til et indekssår. Ulempen ved brug af kædning, ved beregning af realvæksten er, at de kædede værdier ikke længere er additive, hvilket betyder, at summen af komponenterne vil ikke være lig med den tilhørende total, efter de individuelle serier er blevet kædet sammen til tidsserier. Det er dog et retvisende vækstmål for nationalregnskabet som har højeste prioritet, og dette opnås ved brug af kædemængdeindeks. Effekten på realvæksten fra BNP er illustreret i nedenstående oversigt, og difference mellem realvæksten fra to indeks er angivet herunder. Oversigt 8. Forskellen i realvækstraterne mellem indeks med fastpris og kædeindeks, procent Indeks med fastpris... 4,3 0,7 3,9 1,4 1,7-0,5 1,8-1,9 4,1-1,8 5,0 0,4 Kædeindeks... 5,6 2,4 6,2 0,9 1,7-0,5 1,4-1,3 4,7-2,5 6,0 1,0 Difference... 1,3 1,7 2,3-0,6 0,1 0,0-0,4 0,6 0,6-0,7 0,9 0,6 Af oversigt 8 fremgår det, at det har en mindre positiv betydning for realvæksten, at beregningen foregår med kædemængdeindeks. Nationalregnskab side 20

21 Kapitel 5. Analysemuligheder Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder. Afsnit 5.1 Erhvervsstrukturen Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng. Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter. Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder. Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig Offentlig forvaltning og service følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af Offentlig forvaltning og Service. Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi. Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de en- Nationalregnskab side 21

22 kelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller byggeog anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne. Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel. Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet. Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher. Nationalregnskab side 22

23 Oversigt 9. Erhvervenes produktion Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Forsyning og renovation Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport Hoteller og restauranter Post, tele, IT, radio, TV mv Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Forsyning og renovation Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport Hoteller og restauranter Post, tele, IT, radio, TV mv Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Årlig real vækst i pct. Produktion i alt... 6,0-0,1 0,6 0,4 1,1-1,3 2,0-1,2 6,2 1,8 Fiskeri og fangst... 3,1-7,0 7,0-1,9 0,5-2,4 17,1-14,9 20,0 9,5 Råstofudvinding... 29,8-5,6-49,1-20,5 99,7-31,7-8,8 47,1-49,8 3,2 Industri... 14,8-19,0-3,4 7,4 8,0-4,7 17,5-6,8 16,1-27,9 Forsyning og renovation... 5,0 0,3-3,0 8,0 1,6-1,6 3,5 1,1-0,9 9,3 Bygge- og anlægsvirksomhed... 5,7 1,9 14,3-1,3 1,5-9,6-9,9 17,1 10,6-1,2 Handel... -1,2-0,8 0,2-3,3 2,8-1,9-1,6-0,5 6,2 0,0 Transport... 5,4-5,7 2,6 6,3-3,4-4,8 0,9-1,8 4,6 3,6 Hoteller og restauranter... -6,9 18,9 0,0-3,7-4,8-1,0-9,7 9,0 2,9 3,8 Post, tele, IT, radio, TV mv.... 8,4 4,9-0,3-1,6-0,8 6,3 1,4 2,4 5,9 1,5 Finansiering og forretningsservice... 8,7 4,8-1,5-0,9-0,1 0,3-1,6-4,3 1,5 8,9 Offentlige og personlige tjenester... 5,7 5,6-1,8 0,1-0,3 4,2 0,1-0,5 1,2 3,0 Kilde: Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm. Nationalregnskab side 23

24 Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Pct Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Forsyning og renovation Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport Hoteller og restauranter Post, tele, IT, radio, TV mv. Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester * 2017* Oversigt 10 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Transport, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester. Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 21,6 pct. af produktionen i Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden har været placeret i engroshandel i Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel. Produktionen i Råstofudvinding har i perioden været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 276 mio. kr. i I nationalregnskabet antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport. Nationalregnskab side 24

25 Oversigt 10. Erhvervenes bruttoværditilvækst Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Forsyning og renovation Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport Hoteller og restauranter Post, tele, IT, radio, TV mv Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Forsyning og renovation Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport Hoteller og restauranter Post, tele, IT, radio, TV mv Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Årlig real vækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt... 6,4 0,4 2,1-0,4 1,3-1,3 4,7-1,9 5,9 1,2 Fiskeri og fangst... 6,9-11,2 11,7-4,2-2,0-3,9 19,1-20,3 18,3 10,6 Råstofudvinding ,5 56,1-41,3-55,1 237,5-46,9 30,0-27,7-24,2 2,6 Industri... 23,8-31,6-4,7 20,4 10,1 4,4 45,7-9,5 15,2-46,1 Forsyning og renovation... 12,6 2,3-0,2 15,4 3,2 1,0 13,5 0,6 5,2 2,6 Bygge- og anlægsvirksomhed... 14,1 9,7 14,7-3,3 0,3-1,8-18,2 28,8 10,9-4,5 Handel ,6 5,3-9,3-2,4 8,2-4,1-2,4 3,2 3,5-1,3 Transport... 17,2-9,8 6,1 7,3 1,7-18,2 9,8-1,8 0,9-2,9 Hoteller og restauranter ,1 10,8-1,3-15,7-4,5-14,2 5,2 22,0 3,9 1,3 Post, tele, IT, radio, TV mv.... 9,9 11,3 5,6 2,1 0,4 7,1 5,4 2,7 10,7 1,1 Finansiering og forretningsservice... 1,8 6,1-0,2-5,5-3,1 4,3 0,0-4,3 1,7 9,5 Offentlige og personlige tjenester... 2,5 5,7 0,7 0,7-1,0 3,4-1,3 0,7-0,8 3,2 Kilde: Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2017 for 10,7 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2017 falder branchens BVT med -4,1 pct. i løbende priser, svarende til -4,5 pct. i kædede værdier. Udviklingen i 2017 kommer efter nogle år med høj vækst, med hhv. 28,8 pct. i 2015 og 10,9 pct. i 2016 i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog Nationalregnskab side 25