Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk"

Transkript

1 Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for prisudviklingen. Der er således tale om nedgang i den grønlandske økonomi andet år i træk, hvor væksten for 2012 er foreløbigt beregnet til at være -0,3 pct. Hovedårsagen til nedgangen i 2013 er et mærkbart fald i produktionen indenfor Bygge og anlægsvirksomhed. Figur 1. Bruttonationalproduktet (BNP), årlig realvækst Kort om statistikken Flere endelige tal i tidsserien Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Statistikken viser samspillet mellem erhverv, husholdninger og udenrigsøkonomien. Der holdes således et regnskab over tilgangen af varer og tjenester og deres anvendelse. Dette er Grønlands Statistiks fjerde udgivelse af nationalregnskabet med tidsserier. Nationalregnskabstallene for 2011 er nu afstemt og kan derfor betegnes for at være endelige tal. De nye beregninger har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de grønlandske økonomiske hovedstørrelser. Beregningen af endelige nationalregnskabstal for året 2011 viser en BNP-vækst på - 0,3 pct. mod tidligere beregnet -0,9 pct., jf. figur 1. Bearbejdning af endelige tal for 2011 danner grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige BNPopgørelser i årene For mere detaljeret redegørelse vedrørende de foreløbige ændringer i BNP-opgørelser for 2012 og 2013, henvises til kapitel 3 i publikationen Nationalregnskab

2 BNP pr. indbygger I oversigt 1 vises udviklingen i BNP og BNP pr. indbygger for årene I faste 2005-priser faldt BNP pr. indbygger til 198,7 t.kr. i 2013 fra 201,2 t.kr. året før. Det er et fald på 2,6 t.kr. pr. person, svarende til 1,3 pct. Oversigt 1. BNP og BNP pr. indbygger, i løbende og faste 2005-priser Løbende priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,0 170,4 173,7 189,3 196,0 207,9 220,8 227,9 237,4 239,8 240,9 Indeks, 2005= ,8 98,1 100,0 109,0 112,9 119,7 127,1 131,2 136,7 138,0 138,7 Årlig vækst i BNP ,9 2,1 8,8 3,1 5,7 5,7 3,7 4,5 1,2-0,2 Faste priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,5 167,8 173,7 183,3 190,3 194,9 194,5 198,5 202,3 201,2 198,7 Indeks, 2005= ,9 96,6 100,0 105,5 109,6 112,2 112,0 114,3 116,5 115,8 114,4 Årlig vækst i BNP ,3 3,7 5,4 3,4 2,1-0,7 2,5 2,2-0,3-1,9 Sammenligning med andre lande Nationalregnskabet er opgjort efter FN s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt, at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figuren nedenfor sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i udvalgte lande samt den gennemsnitlige vækst i OECD-landene. Figur 2. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande Af figur 2 fremgår det, at den reale økonomiske udvikling i nogle udvalgte lande har været meget ens, med lav eller negativ vækst i starten af perioden. Dog er det en bemærkelsesværdig konstatering, at Grønland som det eneste land fortsat har negativ vækst i BNP i 2013 i forhold til de lande der er listet i ovenstående figur. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 2

3 Forord Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for fjerde gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden Publikationen indeholder detaljerede tal for årene og mindre detaljerede foreløbige tal for årene 2012 og Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport. Nationalregnskabet bygger på FN s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande. Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks Statistikbank på I 2015 bliver der udarbejdet endelige tal for 2012 og foreløbige tal for 2013 og Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af en publikation, der vedrører en Input-output tabel for Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i et tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Jens Holst Jensen og Maria Nilsson fra Danmarks Statistik. Grønlands Statistik, november 2014 Anders Blaabjerg Statistikchef Produktionsbaseret nationalregnskab Side 3

4 Indholdsfortegnelse Økonomisk tilbagegang andet år i træk... 1 Figur 1 Bruttonationalprodukt (BNP), årlig realvækst... 1 Oversigt 1 BNP og BNP pr. indbygger, i løbende og faste 2005-priser... 2 Figur 2 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande Forord... 3 Kapitel 1 Indledning... 5 Kapitel 2 Hovedresultater... 6 Oversigt 2 Forsyningsbalancen Figur 3 Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter , 2005= Figur 4 Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer Figur 5 De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2011 og Figur 6 Udviklingen i det private forbrug i faste priser, Figur 7 Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , løbende priser... 9 Kapitel 3 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Figur 8 Bruttonationalproduktet, årlig realvækst Afsnit 3.1 Beregninger af endelige tal for Oversigt 3 Forsyningsbalancen for Revisioner i løbende priser og realvækst Oversigt 4 Privat forbrug Revisioner i løbende priser og realvækst Afsnit 3.2 Beregninger af nye foreløbige tal for Oversigt 5 Forsyningsbalancen for Revisioner i løbende priser og realvækst Oversigt 6 Privat forbrug Revisioner i løbende priser og realvækst Kapitel 4 Analysemuligheder Afsnit 4.1 Erhvervsstrukturen Oversigt 7 Erhvervenes produktion , løbende og faste priser samt real vækst i pct Figur 9 Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Oversigt 8 Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct Oversigt 9 Udvikling i den samlede beskæftigelse Figur 10 Udviklingen i den samlede beskæftigelse Afsnit 4.2 Det private forbrug Oversigt 10 Privatforbrugets underkomponenter , løbende priser Figur 11 Turistindtægter og -udgifter , løbende priser Oversigt 11 Det private forbrug opdelt på konsumgrupper , løbende priser Figur 12 Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) Afsnit 4.3 Det offentlige forbrug Oversigt 12 Det offentlige forbrugs underkomponenter , løbende priser Figur 13 Udviklingen i det private forbrug og offentlige forbrug , løbende priser Afsnit 4.4 Bruttoinvesteringer Oversigt 13 Investeringer , løbende priser Afsnit 4.5 Import og eksport Oversigt 14 Import og eksport fordelt på varer og tjenester , løbende og faste priser Afsnit 4.6 Internationale sammenligninger Figur 14 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2008 til 2013, faste priser Oversigt 15 Forsyningsbalancen i pct. af BNP, løbende priser Kapitel 5 Tabeller Tabel 1 Konto 0: Varer og tjenester Tabel 2 Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Tabel 3 Erhvervenes produktion Tabel 4 Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Tabel 5 Aflønning af ansatte Tabel 6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Tabel 7 Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Tabel 8 Det offentlige forbrug Tabel 9 Investeringer... 44

5 Kapitel 1 Indledning Denne publikation indeholder tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. De første resultater opgjort efter den produktionsbaserede metode, omhandlende tal for 2004, blev offentliggjort i september tallene blev efterfølgende brugt til at etablere et beregningssystem for endelige og foreløbige tal for nationalregnskabet. Herudover er der også etableret et system til beregning af nationalregnskabet i løbende og faste 2005-priser. Løbende og faste priser Endelige og foreløbige år Nye beregninger Tabeller Statistikbanken Data og metode Input-output tabeller Løbende priser udtrykker det prisniveau, som gælder for varer og tjenester i det aktuelle år. Faste priser er værdier for en eller flere perioder, som beregnes med et bestemt års prisstruktur. Her er priserne beregnet i 2005-priser. Faste priser anvendes til at belyse den mængdemæssige udvikling og viser således den reale vækst i økonomien. Tallene for 2003 til 2011, der fremstilles i denne publikation er endelige tal, mens tallene for 2012 til 2013 er foreløbige tal. For endelige tal er nationalregnskabet beregnet udefra detaljerede vare- og tjenestebalancer, som er afstemt på produktniveau, og hvor kildedata i den forbindelse er blevet bearbejdet på detaljeret niveau. Foreløbige tal er dannet ud fra mere aggregerede tidsserier og en mindre detaljeret bearbejdning af inddata, som stiller færre krav til datamaterialet og sikrer, at tal kan offentliggøres hurtigere. Det skal bemærkes, at der med denne offentliggørelse er indført en række nye beregninger af de tal, der blev offentliggjort i december Kapital 5 indeholder 9 tabeller. Tabellerne indeholder alle de tal, der bruges i fremstillingen i kapitel 2 og 4. I Grønlands Statistiks statistikbank kan ligeledes genfindes alle de tabeller, som findes i kapitel 5. For en udførlig beskrivelse af data og metode, henvises til en tidligere udgivelse Nationalregnskab offentliggjort af Grønlands Statistik i december Der er tidligere på grundlag af de endelige nationalregnskaber opstillet inputoutput tabeller for årene 2003 til Med offentliggørelsen af de endelige tal for 2011 er der mulighed for opstilling af input-output tabeller også for det år. Grønlands Statistik forventer at udgive denne i primo Produktionsbaseret nationalregnskab Side 5

6 Kapitel 2 Hovedresultater Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved: Oversigt 2. Forsyningsbalancen Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2003 til 2013 i løbende og faste priser samt den reale årlige vækst i pct. Tilbagegangen i 2013 skyldes primært faldende indenlandsk efterspørgsel. Efterforskningsaktiviteten falder mærkbart i 2012 og 2013, det kan ses med faldet i investeringer på anvendelsessiden og et modsvarende fald i importen. Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Faste 2005-priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. BNP.... 4,3 3,7 5,4 3,4 2,1-0,7 2,5 2,2-0,3-1,9 Import af varer og tjenester.... 3,0 12,6-5,3 11,9 22,7-14,6 37,6 14,2-29,9-13,6 Tilgang i alt.... 3,8 7,1 1,1 6,5 10,1-6,7 16,5 7,9-15,1-6,8 Privat forbrug.... 6,3 5,2 0,8 0,7-0,7-0,7 1,7 2,7-0,7-0,4 Offentligt forbrug ,1 0,5 3,4 8,3 2,2 3,7-1,4-1,1 0,4 3,7 Bruttoinvesteringer ,2 41,7-0,6 30,7 46,0-23,7 75,2 27,4-42,3-30,4 Eksport af varer og tjenester ,7 2,9-0,6 8,3 8,1-11,3 12,5-1,7-4,9-4,6 Anvendelse i alt.... 3,8 7,1 1,1 6,5 10,1-6,7 16,5 7,9-15,1-6,8 Real vækst Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i årene 2004 til 2006 og stabil økonomisk vækst i 2007 og 2008, som afløses af tilbagegang i det internationale kriseår Væksten vender tilbage i 2010 og 2011, men i 2012 og 2013 er der negativ vækst i BNP. Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2003 til Produktionsbaseret nationalregnskab Side 6

7 Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter , 2005=100 Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2006 til Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, der er kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang er udført af udenlandske virksomheder, har ført til en øget import, og har kun i beskedent omfang givet direkte anledning til produktion i landet. Vækst-bidrag Figur 4. Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2004 til 2013 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2011 og I figuren kan det ses, at der har været vækst i BNP i 2011, og de enkelte komponenter, der har bidraget til denne vækst har primært været Produktionsbaseret nationalregnskab Side 7

8 øgede bruttoinvesteringer samt indenlandsk efterspørgsel. I 2013 har der været negativ vækst i BNP, og de enkelte komponenter, som kan henføres til denne udvikling er nedgang i indenlandsk efterspørgsel, privat forbrug samt bruttoinvesteringer. Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2011 og 2013 I oversigt 13 i afsnit 4.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra mio. kr. i 2011 til mio.kr. i 2012, og faldet igen til 940 mio. kr. i Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang. Privat forbrug Figur 6. De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. Opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet var på mio. kr. i løbende priser i Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen. Udviklingen i det private forbrug i faste priser, Produktionsbaseret nationalregnskab Side 8

9 Import og eksport Figur 7. Importen af varer og tjenester udgjorde mio. kr. i løbende priser i 2013, hvilket er et fald på 13,6 pct. i forhold til Eksporten af varer og tjenester var i 2013 på mio. kr., som er et fald på 3,7 pct. i forhold til Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser handelsbalancen. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , løbende priser Produktionsbaseret nationalregnskab Side 9

10 Kapitel 3 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Beregninger af endelige tal Beregninger af nye foreløbige tal Tidligere offentliggjorte foreløbige tal for 2011 justeres og offentliggøres i denne publikation som endelige tal. Det betyder, at alle oplysninger for året er blevet opstillet i produktbalancer, som giver mulighed for sammenstilling af alle kilder, og residual bestemmelse af størrelser, som ikke kendes, f.eks. det private forbrug. De foreløbige tal for 2012 og 2013, der fremstilles i denne publikation er opstillet på en mere summarisk måde end tallene for de endelige år, med inddragelse af kilder så langt frem i tiden som muligt. For de år, hvor der ikke endnu foreligger færdige kildemateriale til nationalregnskabet, fremskrives disse med forskellige relevante indikatorer. Dette betyder, at der ved bearbejdningen af tidligere foreløbige år til endelige år, kan fremkomme nye oplysninger, der giver nye tal og indikatorer til fremskrivning af de foreløbige år. Nedenstående figur viser ændringerne i de nye beregninger af BNP i faste priser i forhold til tidligere offentliggjorte beregninger. Ændringerne i de tidligere offentliggjorte tal viser, at den reale vækst i BNP er blevet nedjusteret med 1,8 procentpoint i 2011 og opjusteret med 0,6 procentpoint i Figur 8. Bruttonationalproduktet, årlig realvækst 3.1 Beregninger af endelige tal for 2011 Beregningerne til endelige tal viser, at BNP er nedjusteret med 169 mio. kr. i Importen af varer er opjusteret med 273 mio. kr. og importen af tjenester er sat ned med 50 mio. kr. Ændringer i importen skyldes primært nye oplysninger om import af varer, herunder import af skibe, fly mv. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 10

11 Oversigt 3. Forsyningsbalancen for Revision i løbende priser og realvækst Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer Import af tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral efterforskning Computer software Lagerforøgelser Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. Ændr. i pct. point BNP... 2,5 2,2-0,3 Import af varer og tjenester... 37,6 14,2-23,4 Tilgang i alt... 16,5 7,9-8,6 Privat forbrug... 1,7 2,7 1,0 Offentligt forbrug... -1,4-1,1 0,3 Bruttoinvesteringer... 75,2 27,4-47,8 Eksport af varer og tjenester... -1,4-1,7-0,3 Anvendelse i alt... 16,5 7,9-8,6 På anvendelsessiden har der været opjustering af det private forbrug i 2011 med 135 mio. kr. Investeringerne er modsat blevet nedjusteret, hvor det primært er nedgang af investeringer indenfor bygge- og anlæg, der har ført til ændringen. Nye beregninger af det private forbrug 2011 De endelige beregninger med detaljerede, afstemte produktbalancer for 2011 har medført en større opjustering af det private forbrug i 2011 i løbende priser. I oversigt 4 vises ændringerne i de tre år fordelt på varegrupper. Her kan det ses, at de store justeringer er sket indenfor varegrupperne Drikkevarer og tobak samt Fritidsudstyr, underholdning og rejser. I 2011 betød ændringerne, at realvæksten i det private forbrug blev opjusteret med 1,2 procentpoint. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 11

12 Oversigt 4. Privat forbrug Revision i løbende priser og realvækst Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter og lign Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Ændr. i pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 1,4 2,6 1,2 Fødevarer... 0,9 2,8 1,9 Drikkevarer og tobak... 2,1-5,8-7,9 Beklædning og fodtøj... -2,2-0,5 1,7 Boligbenyttelse... 1,4 3,6 2,2 El, gas, brændsel, fjernvarme... 1,8-7,4-9,2 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 2,4 13,8 11,4 Medicin, lægeudgifter og lign ,3-3,1-0,8 Anskaffelse af køretøjer... 2,5 8,9 6,4 Anden transport og kommunikation... 1,8 11,4 9,6 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 1,3 11,5 10,2 Andre varer og tjenester... 1,4 2,5 1,1 3.2 Beregninger af nye foreløbige tal for 2012 Nye beregninger af 2012 Beregninger af endelige nationalregnskabstal for 2011 har givet grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige tal for 2012, som vises i oversigt 5. På tilgangssiden er BNP blevet nedjusteret med 181 mio. kr. i Revisionen skyldes hovedsageligt, at fremskrivningen af den indenlandske produktion og forbrug i produktion har været for høj. Realvæksten i BNP i 2012 er således blevet revideret op fra -0,9 til -0,3 pct. Særlige forhold Manglende datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger medfører, at datagrundlaget for værdien af byggeinvesteringerne er svagere end normalt. Værdien af investeringer i bygninger for årene 2009 til 2012 må derfor anses for at være mindre sikre end for tidligere år. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 12

13 Oversigt 5. Forsyningsbalancen for Revision i løbende priser og realvækst Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral efterforskning Computer software Lagerforøgelser Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. Ændr. i pct. point BNP... -0,9-0,3 0,6 Import af varer og tjenester ,1-29,9 1,2 Tilgang i alt ,7-15,1 0,6 Privat forbrug... -0,2-0,7-0,5 Offentligt forbrug... -2,2 0,4 2,6 Bruttoinvesteringer ,0-42,3-0,3 Eksport af varer og tjenester... -2,2-4,9-2,7 Anvendelse i alt ,7-15,1 0,6 Nye tal for det private forbrug 2012 Nye beregninger af tallene for de foreløbige år viser, at der i løbende priser har været en opjustering af det private forbrug i 2012 (+166 mio.kr.), som er en nedjustering af den reale vækst for det samlede forbrug på 1,8 procentpoint. Sammensætningen af forbruget er revideret både i løbende og faste priser, hvad der skyldes indarbejdelse af nye kilder og beregninger. De største justeringer i 2012 er sket indenfor varegrupperne Fødevarer, Drikkevarer og tobak samt Fritidsudstyr, underholdning og rejser. Målt på realvæksten er revisionen størst i El, gas, brændsel, fjernvarme samt Boligudstyr, husholdningstjenester mv. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 13

14 Oversigt 6. Privat forbrug Revision i løbende priser og realvækst Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter og lign Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Ændr. i pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 1,3-0,5-1,8 Fødevarer... -3,5-1,0 2,5 Drikkevarer og tobak... -3,2-1,7 1,5 Beklædning og fodtøj... 6,7 7,5 0,8 Boligbenyttelse... 0,5-0,1-0,6 El, gas, brændsel, fjernvarme... 4,0-3,5-7,5 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 7,9 14,7 6,8 Medicin, lægeudgifter og lign.... 2,8 2,4-0,4 Anskaffelse af køretøjer... -8,3-3,7 4,6 Anden transport og kommunikation... -0,9 2,7 3,6 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 4,4 1,4-3,0 Andre varer og tjenester... -3,1-3,5-0,4 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 14

15 Kapitel 4. Analysemuligheder Mange muligheder Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder. 4.1 Erhvervsstrukturen Erhvervsgrupperinger Følger Grønlands Erhvervs Register (GER) Kilder: pris x mængde Regnskabsstatistik Offentlige regnskaber Markedsmæssig og ikke-markedsmæssig virksomhed Regnskabsstatistik Opdeling af komplekse enheder Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng. Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter. Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder. Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig Offentlig forvaltning og service følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af Offentlig forvaltning og Service. Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 og 2009 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi. Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- Produktionsbaseret nationalregnskab Side 15

16 og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne. Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel. Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet. Oversigt 7. Erhvervenes produktion , løbende og faste priser samt real vækst i pct. Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig real vækst i pct. Produktion i alt.... 4,7 2,7 4,9 5,0 6,0-3,6 0,1 0,9 0,1-2,3 Fiskeri og fangst.... 7,3-2,1 5,6-6,1-1,2-9,3 1,8 6,3 0,1 5,7 Råstofudvinding ,4 78,9 14,8 32,2 16,5 2,3-47,1-21,8 41,7-54,1 Industri ,3 6,0-7,3-0,3-8,6-17,4-1,2 4,6-2,4 2,6 Energi- og vandforsyning.... 1,9-2,2 7,5-5,4 12,7 5,4-3,4-1,2-2,5 0,5 Bygge og anlægsvirksomhed ,7 6,3 14,9 28,3 30,1-19,0 2,1 1,2 12,1-19,9 Handel, hotel og restauration.... 6,7 2,8-5,5-3,7-2,3 3,6 0,3 3,3-1,0-1,5 Transport, post og tele.... 0,0 3,8 11,8 0,4 6,1-4,3 3,9 3,0-1,8-3,4 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning.... 3,5 0,1 13,7 7,6 1,9 2,7 3,0-2,7-5,0 4,1 Offentlige og personlige tjenester.... 0,0 1,6 2,5 7,2 5,5 2,3-1,0-0,8-1,3 2,0 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 16

17 Figur 9 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm. Figur 9. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Bruttoværditilvækst Fiskeri og fangst samt Industri Råstofudvinding Oversigt 8 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og faste priser. For perioden er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning, Transport, post og tele samt Handel, hotel og restauration. Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 13,6 pct. af produktionen i Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel. Produktionen i Råstofudvinding har i perioden været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 940 mio. kr. i I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 17

18 Oversigt 8. Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct. Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt.... 3,6 4,3 6,2 2,5 3,1-0,2 2,6 2,2-1,2-2,0 Fiskeri og fangst ,7 8,2 5,6-7,3-4,4-15,6 8,3 11,6-5,7 4,2 Råstofudvinding , ,6-41,3 138,2 28,3 42,3-55,7-81,9 42,4-54,7 Industri ,4 16,9-7,7-7,8-7,3-27,8-3,0 9,7-2,6 5,6 Energi- og vandforsyning.... 3,9 0,6 28,8-12,7 12,8 13,4 2,3-2,9-1,9 5,3 Bygge og anlægsvirksomhed.... 2,7 3,3 46,4 15,4 17,3 7,2 6,0 3,9-0,7-19,2 Handel, hotel og restauration ,8 3,0-6,9-7,2-11,8 9,4-1,4 9,4-1,3-2,1 Transport, post og tele ,0 6,0 14,6-2,4 13,1 0,4 5,0 5,3 3,3-4,4 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,7 0,5 14,7 7,7-2,6 6,8 1,7-2,8-3,7 2,0 Offentlige og personlige tjenester.... 0,7 1,5-0,3 8,5 4,5-2,5 2,9-1,2-1,5 1,1 Bygge og anlæg Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2013 for 8,8 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2013 falder branchens BVT med 14,3 pct. i løbende priser, svarende til 19,2 pct. i faste priser. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, med undtagelse i årene 2012 og I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 18

19 Bygge- og anlægsproduktionen omfatter: Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål. Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt. Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet. Et specielt forhold påvirker tallene for I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed. Handel, hotel og restauration Transport, post og tele BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser faldt med -0,1 pct. i 2013, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -2,1 pct. I 2011 var BVT i Handel, hotel og restauration mio. kr. i løbende priser, af de mio. kr. er 774 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 518 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input. BVT i Transport, post og tele var i mio. kr. i løbende priser og faldt med 6,1 pct. i forhold til Korrigeret for prisudviklingen var det et fald i Produktionsbaseret nationalregnskab Side 19

20 BVT på 4,4 pct. For de endelige år ( ) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2011 var den samlede BVT i Transport, post og tele på mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Post og telekommunikation (branche 6400) 532 mio. kr., Lufttransport (branche 6200) 502 mio. kr. og Skibsfart (branche 6100) 369 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber. Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlig og personlige tjenester Løn og beskæftigelse Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2013 var BVT i Finansiering og forretningsservice mio. kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig. Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på mio. kr. i 2013 og en BVT på mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion. Beskæftigelsen, målt i beskæftigede i gennemsnit pr. måned, har generelt været stigende i perioden 2003 til De seneste to år er der dog tendens til faldende beskæftigelse. Der er således præsteret beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned i I forhold til 2012 er der tale om et fald på 481 personer. Generelt viser lønningerne ligeledes en stigning i samme periode. Man kan i figur 10 se, at stigningerne i lønningerne har været mere markante i forhold til antallet af personer i beskæftigelse. Lønsummen i 2013 udgjorde mio. kr., hvilket er en stigning på 53 mio. kr. eller 0,3 pct. i forhold til Bagerst i publikationen under tabelsamling, findes en mere detaljeret tabel der viser beskæftigelsen og restindkomsten i de enkelte erhverv. Oversigt 9. Udvikling i den samlede beskæftigelse Beskæftigede i gnsn. pr. måned Lønninger i mio. kr , , , , , , , , , , ,4 Indeks, 2005=100 Beskæftigede i gnsn. pr. måned... 97,8 100,7 100,0 104,3 106,8 109,8 109,7 111,0 111,3 109,7 108,2 Lønninger i mio. kr ,3 98,8 100,0 107,1 113,8 118,4 119,9 123,9 126,2 126,2 126,6 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 20

21 Figur 10. Udvikling i den samlede beskæftigelse 4.2 Det private forbrug Privat forbrugsudgift Husholdningernes forbrug i alt I 2012 udgjorde det samlede private forbrug mio. kr., svarende til ca kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 10 som vises nedenunder. Oversigt 10. Privatforbrugets underkomponenter , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Turistindtægter Turistudgifter = Husholdningernes forbrug i alt Forbrug i NPISH er = Privat forbrug i alt NPISH Turistindtægter og turistudgifter Forbruget i de såkaldte NPISH er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden. Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turi- Produktionsbaseret nationalregnskab Side 21

22 ster i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 11 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser. Figur 11. Turistindtægter og -udgifter , løbende priser Forbrugsgrupper Det private forbrug Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA93. I oversigt 11 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper. Det private forbrug er i perioden 2003 til 2013 steget med ca. 44,9 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigt 11. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 15,7 pct. i samme periode. Fra 2012 til 2013 er det private forbrug i løbende priser steget med 0,4 pct. De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Drikkevarer og tobak. Disse udgør tilsammen 66,9 pct. af husholdningernes forbrug. Fødevareforbruget Boligbenyttelse I 2013 var fødevareforbruget på mio. kr., og i perioden 2003 til 2013 er fødevareforbruget i løbende priser steget med ca. 56,7 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i faste 2005-priser) steget med 11,1 pct. i samme periode. I fødevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget. Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 22

23 Oversigt 11. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Real vækst i pct. Privat forbrug på grønlandsk område... 6,4 5,3 0,6 0,6-0,4-1,0 1,9 2,6-0,5-0,4 Fødevarer.... 9,3-1,4 0,9 0,0-0,1 0,8 0,0 2,8-1,0-0,3 Drikkevarer og tobak.... 3,0-1,9-1,7 4,2-14,9-5,0-2,2-5,8-1,7-9,2 Beklædning og fodtøj ,7 1,9-0,5 6,9 0,8-1,4 9,5-0,5 7,5 8,5 Boligbenyttelse.... 2,2 1,7 0,8 2,1 1,7 2,3 2,2 3,6-0,1 0,3 El og brændsel ,4 2,6 4,5-5,7 10,4 2,3 7,6-7,4-3,5 1,6 Boligudstyr ,0-6,2-6,2-3,6-9,4-3,6-13,2 13,8 14,7 0,3 Medicin mv ,3 72,7-41,7 2,2-20,4 69,3 15,9-3,1 2,4 11,1 Anskaffelse af køretøjer.... 7,5 28,5 11,2-9,4 19,6-21,6 6,5 8,9-3,7-0,6 Anden transport og kommunikation ,3 10,1-2,4 2,6 6,5 2,6 5,8 11,4 2,7 4,5 Fritidsudstyr, underholdning og rejser ,3 17,2-0,6-4,8 3,8-0,8-1,2 11,5 1,4 0,1 Andre varer og tjenester.... 5,5 12,5 1,7 5,7-1,8 4,4 4,3 2,5-3,5 0,0 Andre varer Drikkevarer og tobak Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 342 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 279 mio. kr. Figur 12 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug. Forbruget af Drikkevarer og tobak var i 2013 på 870 mio. kr., hvilket udgør 13,2 pct. af det samlede private forbrug. I 2011 var forbruget af Drikkevarer og tobak på 930 mio. kr., hvor de 374 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak og 355 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som Produktionsbaseret nationalregnskab Side 23

24 den dominerende vare. De resterende 201 mio. kr. er forbrug af ikke-alkoholiske drikkevarer. Figur 12. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) Data og metode Det private forbrug for de endelige tal er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2012 og 2013 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Faste 2005-priser er beregnede med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks, og samme metode er brugt for alle år ( ). Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer. De vigtigste imputerede udgifter er: Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskabet INI, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.). I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af Produktionsbaseret nationalregnskab Side 24

25 boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler m.m. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm. 4.3 Det offentlige forbrug I 2013 var det offentlige forbrug på mio. kr. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse. Kollektivt forbrug Individuelt forbrug, ikke - markedsmæssigt Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner. Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning. Individuelt forbrug, markedsmæssigt Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 12 vises de enkelte forbrugskomponenter. Oversigt 12. Det offentlige forbrugs underkomponenter , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Offentligt forbrug i alt Kollektivt forbrug Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig Individuel forbrug, markedsmæssig Figur 13 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 25

26 Figur 13. Udviklingen i det private og offentlige forbrug , løbende priser Faktisk individuelt forbrug Data og metode Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service. Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikker blive bragt i overensstemmelse. For de endelige tal for findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG). 4.4 Bruttoinvesteringer Investeringsbegrebet De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer. Af oversigten fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2003 til 2013, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på mio. kr. i 2011, men er faldet til mio. kr. i 2012 og 940 mio. kr. i Produktionsbaseret nationalregnskab Side 26

27 Oversigt 13. Investeringer , løbende priser Løbende priser Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerforøgelser Bruttoinvesteringer Data og metode Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken. Hvad angår oplysninger om efterforskningsaktiviteterne, opgøres disse løbende af Råstofstyrelsen. I nationalregnskabet betragtes disse investeringer i efterforskningsaktivitet som en investering i Grønland udført af udenlandske virksomheder. Af denne grund betragtes denne efterforskningsaktivitet som en tjenesteimport i udenrigshandelen. 4.5 Import og eksport I oversigt 14 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2003 til Mens udviklingen i eksporten har været beskeden i hele perioden, har importen været mere markant stigende gennem perioden frem til I 2012 faldt importen med 28,1 pct. og igen med 13,6 pct. i Import af tjenester Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde mio. kr., er faldet til mio. kr. i 2012 og er faldet yderligere til mio. kr. i Som nævnt i afsnit 4.4, kan denne stigning frem til 2011 primært henføres til investeringer i olie- og efterforskningsaktiviteter, som udføres af udenlandske selskaber og derfor betragtes som import af tjenester. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 27

28 Oversigt 14. Import og eksport fordelt på varer og tjenester , løbende og faste priser Løbende priser, mio. kr. Import i alt Varer Tjenester Eksport i alt Varer Tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Import af varer og tjenester.... 3,0 12,6-5,3 11,9 22,7-14,6 37,6 14,2-29,9-13,6 Eksport af varer og tjenester ,7 2,9-0,6-3,3 8,1-11,3 12,5-1,7-4,9-4,6 Data og metode Betalingsbalance Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen. I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet. Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses for at være af god kvalitet, hvorfor Grønlands Statistik ikke har foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen. Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal. 4.6 Internationale sammenligninger Sammenlignelighed med andre lande Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger. Af figur 14 fremgår det, at den reale økonomiske udvikling i nogle udvalgte lande har været meget ens, med lav eller negativ vækst i starten af perioden. Dog er det en bemærkelsesværdig konstatering, at Grønland som det eneste land fortsat har negativ vækst i BNP i 2013 i forhold til de lande der er listet i ovenstående figur. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 28

29 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2008 til 2013 I oversigt 15 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 26,7 pct. af BNP i I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 55,1 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP. Oversigt 15. Forsyningsbalancen i pct. af BNP, løbende priser * Grønland Danmark Grønland Danmark Pct. af BNP, løbende priser Import af varer og tjenester... 96,6 47,4 59,4 48,5 Privat forbrug... 46,9 46,6 47,9 47,2 Offentligt forbrug... 51,4 26,8 55,1 26,7 Bruttoinvesteringer... 65,6 18,3 26,1 18,3 Eksport af varer og tjenester... 32,7 52,9 30,4 54,3 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 29

30 Kapitel 5. Tabeller Tabel 1. Konto 0: Varer og tjenester Løbende priser, mio. kr. 1 Produktion Produktskatter minus produktsubsidier Produktskatter Produktsubsidier Import af varer og tjenester, heraf varer tjenester Tilgang i alt (1+2+5) Forbrug i produktionen Forbrugsudgift Privat forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift, heraf individuel forbrugsudgift kollektiv forbrugsudgift Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester, heraf varer tjenester Anvendelse i alt ( ) Faste 2005-priser, mio. kr. 1 Produktion Produktskatter minus produktsubsidier Import af varer og tjenester Tilgang i alt (1+2+5) Forbrug i produktionen Forbrugsudgift Privat forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift Offentlig individuel forbrugsudgift Offentlig kollektiv forbrugsudgift Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt ( ) Årlig real vækst i pct. 1 Produktion.... 4,7 2,7 4,9 5,0 6,0-3,6 0,1 0,9 0,1-2,3 2 Produktskatter minus produktsubsidier.. 21,9-9,5-18,2 35,3-25,6-20,5-0,7 1,9 44,0 1,7 5 Import af varer og tjenester.... 3,0 12,6-5,3 11,9 22,7-14,6 37,6 14,2-29,9-13,6 8 Tilgang i alt (1+2+5).... 4,5 4,9 1,9 7,0 9,8-6,9 9,9 5,2-10,2-5,4 9 Forbrug i produktionen.... 5,8 1,0 3,4 8,0 9,3-7,2-2,7-0,7 1,8-2,7 10 Forbrugsudgift.... 2,9 2,8 2,1 4,5 0,8 1,7 0,0 0,7-0,1 1,7 11 Privat forbrugsudgift.... 6,3 5,2 0,8 0,7-0,7-0,7 1,7 2,7-0,7-0,4 12 Offentlig forbrugsudgift ,1 0,5 3,4 8,3 2,2 3,7-1,4-1,1 0,4 3,7 13 Offentlig individuel forbrugsudgift.... 1,1-0,5 2,0 5,9 3,7 4,1 0,7-2,6 0,4 3,7 14 Offentlig kollektiv forbrugsudgift ,8 1,9 5,4 11,5 0,2 3,2-4,4 1,1 0,4 3,7 15 Bruttoinvesteringer ,2 41,7-0,6 30,7 46,0-23,7 75,2 27,4-42,3-30,4 16 Eksport af varer og tjenester ,7 2,9-0,6-3,3 8,1-11,3 12,5-1,7-4,9-4,6 19 Anvendelse i alt ( ).... 4,5 4,9 1,9 7,0 9,8-6,9 9,9 5,2-10,2-5,4

31 Tabel 2. Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Konto 1: Produktion Løbende priser, mio. kr. 1 Produktion Produktskatter minus produktsubsidier Tilgang fra Grønland i alt (1+2) Forbrug i produktionen Bruttonationalprodukt BNP (3-4) Konto 2.1.1: Indkomstdannelse 1 Bruttonationalprodukt BNP Produktskatter minus produktsubsidier Bruttoværditilvækst (1-2) Andre produktskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI (3-4) Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (5-6) Produktionsbaseret nationalregnskab Side 31

32 Tabel 3. Erhvervenes produktion Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobakvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab Side 32

33 Tabel 3 (fortsat). Erhvervenes produktion Faste 2005-priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobakvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab Side 33

34 Tabel 3 (fortsat). Erhvervenes produktion Årlig realvæksten i pct. Produktion i alt.... 4,7 2,7 4,9 5,0 6,0-3,6 0,1 0,9 0,1-2,3 Fiskeri og fangst.... 7,3-2,1 5,6-6,1-1,2-9,3 1,8 6,3 0,1 5, Landbrug, fangst, jagt mv ,8-1,2 5,9 0,0-6,6-12,2-4,5 9, Kystnært fiskeri ,7-0,6 3,6-1,6 1,5-5,1-3,7 1, Udenskærs fiskeri ,9-5,2 5,5-15,0-0,4-10,7 12,9 10, Fiskeri i øvrigt ,2 7,0 23,8-5,0-1,5-20,9 5,0 0, Råstofudvinding ,4 78,9 14,8 32,2 16,5 2,3-47,1-21,8 41,7-54,1 Industri ,3 6,0-7,3-0,3-8,6-17,4-1,2 4,6-2,4 2, Føde-, drikke-, tobakvareindustri ,6 6,7-10,6 1,3-11,0-18,7 0,1 8, Tekstil-, beklædn-, læderindustri ,4 25,7 18,1-30,5-2,3-32,8 11,1 2, Træ-, papir- og grafisk industri.... 6,8 1,6 7,2 3,2 2,1 3,8-24,8-28, Sten-, ler- og glasindustri ,5-13,1-2,3 1,5 24,7 3,7 14,7 2, Fremstilling af varer i øvrigt.... 0,4-5,6 1,2 10,6-6,8-19,8-8,2-4, Energi- og vandforsyning.... 1,9-2,2 7,5-5,4 12,7 5,4-3,4-1,2-2,5 0, Bygge og anlægsvirksomhed.. 14,7 6,3 14,9 28,3 30,1-19,0 2,1 1,2 12,1-19,9 Handel, hotel og restauration.... 6,7 2,8-5,5-3,7-2,3 3,6 0,3 3,3-1,0-1, Autohandel, service, tankstation.... 9,0 18,4-6,5 1,0 11,4-15,3-7,1 3, Engroshandel undt. med biler.... 5,1-0,1-2,3-8,8-0,2 5,0 4,9 12, Detailh. rep-virks. undt. biler.... 5,2 1,3-11,2-2,7-1,5 0,4-2,7-2, Hoteller og restauranter ,6 4,2-0,5 1,1-12,5 17,0 0,8-2,8.... Transport, post og tele.... 0,0 3,8 11,8 0,4 6,1-4,3 3,9 3,0-1,8-3, Landtransport, rørtransport.... 1,3 6,8 3,7 4,8 5,1 5,1 7,6-0, Skibsfart ,9-0,3 12,2-10,7 5,7-11,7 6,3 3, Lufttransport ,7 6,1 9,5 3,3 6,7 0,6 5,4 2, Hjælpevirks. f. transp. rejsebur ,1-1,2 13,1 13,4 2,7-20,0-5,4 7, Post og telekommunikation.... 4,7 7,8 16,6-0,5 8,2 3,4 3,4 1,9.... Finansiering, forretningsservice og udlejning.... 3,5 0,1 13,7 7,6 1,9 2,7 3,0-2,7-5,0 4, Finansiering og forsikring.... 5,2 24,0 22,9 6,1 7,5-3,7 8,4 3, Udlejning og ejendomsformidling... 0,9 0,3 7,5-0,3 2,3 5,4 1,0-0, Forretningsservice.... 7,6-5,1 21,7 20,0 0,1 0,9 4,4-7,4.... Offentlige og personlige tjenester.. 0,0 1,6 2,5 7,2 5,5 2,3-1,0-0,8-1,3 2, Offentlig administration ,3 1,6 1,0 12,5 4,9 7,1-5,2 0, Undervisning.... 1,7 1,6 2,9 2,7 4,0-5,8-2,4 4, Sundhedsvæsen ,6 2,2-1,1 6,3 7,1 3,7 2,8-1, Sociale institutioner ,5 1,8 7,5 7,9 7,1 2,6 3,4-8, Renovat., forening, kultur, andet.... 6,2 0,7 1,9-1,8 4,6-2,0 0,9 7,8.... Produktionsbaseret nationalregnskab Side 34

35 Tabel 4. Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-,drikke-,tobakvareindustr Tekstil-,beklædn-,læderindustr Træ-, papir- og grafisk indust Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel,service,tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt.biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks.f.transp.Rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidl Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat.,forening,kultur,andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab Side 35

36 Tabel 4 (fortsat). Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Faste 2005-priser Bruttoværditilvækst Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-,drikke-,tobakvareindustr Tekstil-,beklædn-,læderindustr Træ-, papir- og grafisk indust Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel,service,tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt.biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks.f.transp.Rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidl Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat.,forening,kultur,andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab Side 36

37 Tabel 4 (fortsat). Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst.... 3,6 4,3 6,2 2,5 3,1-0,2 2,6 2,2-1,2-2,0 Fiskeri og fangst ,7 8,2 5,6-7,3-4,4-15,6 8,3 11,6-5,7 4, Landbrug, fangst, jagt mv ,4-1,0 7,5-0,6-5,9-12,3-5,1 9, Kystnært fiskeri ,4 12,5 0,7-6,1 0,2-12,4 1,1 7, Udenskærs fiskeri ,5 17,3 7,6-17,1-3,8-25,5 39,5 19, Fiskeri i øvrigt ,5-6,5 17,3 3,1-36,9 4,7 2,5-13, Råstofudvinding , ,6-41,3 138,2 28,3 42,3-55,7-81,9 42,4-54,7 Industri ,4 16,9-7,7-7,8-7,3-27,8-3,0 9,7-2,6 5, Føde-,drikke-,tobakvareindustr.... 6,6 20,1-3,4-13,8-4,4-29,4-10,0 9, Tekstil-,beklædn-,læderindustr ,1-37,7-15,9-12,9-118,1 357,9-152,6 65, Træ-, papir- og grafisk indust ,4 20,0 1,2 9,1-6,1-12,7-20,1-22, Sten-, ler- og glasindustri ,8 4,5-29,9 0,5 52,3 13,9 17,5 5, Fremstilling af varer i øvrigt ,9 39,7-45,9 81,3-17,2-23,6-4,0 34, Energi- og vandforsyning.... 3,9 0,6 28,8-12,7 12,8 13,4 2,3-2,9-1,9 5, Bygge og anlægsvirksomhed.. 2,7 3,3 46,4 15,4 17,3 7,2 6,0 3,9-0,7-19,2 Handel, hotel og restauration ,8 3,0-6,9-7,2-11,8 9,4-1,4 9,4-1,3-2, Autohandel,service,tankstation ,7 20,2-22,6-14,9-11,3 43,3-8,6 2, Engroshandel undt. med biler.... 5,7 8,5-2,7-13,3-12,3 16,5 3,9 22, Detailh. rep-virks. undt.biler.... 8,0-4,1-11,8-4,5-5,7 0,6-6,2 1, Hoteller og restauranter ,9 2,8 0,1 3,4-21,9 4,6-1,7-4,9.... Transport, post og tele ,0 6,0 14,6-2,4 13,1 0,4 5,0 5,3 3,3-4, Landtransport, rørtransport ,2 3,7 0,2-10,7 11,7 18,9 0,2-3, Skibsfart ,3-4,8-5,2-4,9 51,0-14,6 12,2 2, Lufttransport.... 0,2 8,4 10,6-7,6 12,3 15,8 5,1 2, Hjælpevirks.f.transp.Rejsebur ,5 4,6 30,5 26,6-8,4-36,7-1,9 11, Post og telekommunikation.... 5,9 13,7 31,2-7,9 8,3 11,7 4,2 10,5.... Finansiering, forretningsservice og udlejning ,7 0,5 14,7 7,7-2,6 6,8 1,7-2,8-3,7 2, Finansiering og forsikring ,8 54,1 15,4 18,4 12,1-4,7 10,7 1, Udlejning og ejendomsformidl ,7 0,6 12,8 0,7 2,1 5,9 0,0-1, Forretningsservice.... 2,3-12,3 19,1 20,7-18,0 15,6 1,6-9,1.... Offentlige og personlige tjenester.. 0,7 1,5-0,3 8,5 4,5-2,5 2,9-1,2-1,5 1, Offentlig administration ,1-1,1 0,3 9,8 2,4-3,0 3,6-4, Undervisning.... 3,5 2,0-3,5 6,9 6,6-7,2-0,9 6, Sundhedsvæsen.... 1,6 3,7-6,5 10,6 0,6 7,1 2,2-5, Sociale institutioner ,9 1,6 5,9 9,2 7,2 2,6 3,7-5, Renovat.,forening,kultur,andet.... 8,5 6,2 3,9 1,8 6,7-21,4 12,3 14,5.... Produktionsbaseret nationalregnskab Side 37

38 Tabel 5. Aflønning af ansatte Løn i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobakvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Mio. kr. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 38

39 Tabel 6. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobakvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Mio. kr. Produktionsbaseret nationalregnskab Side 39

40 Tabel 7. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug i alt Foreninger, organisationer mv Husholdningerne forbrug i alt Turistbalance Turistindtægter Turistudgifter Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholholdige drikkevarer Tobak Beklædning og fodtøj Beklædning Fodtøj Boligbenyttelse Husleje, faktisk betalt Beregnet husleje af egen bolig Reparation og vedl. af boliger Vand, tjenester i.f.m. boligen El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Møbler og gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Service, køkkenudstyr Husholdnings- og haveredskaber Rengøringsmidler, hushjælp mv Medicin, lægeudgifter og lign Medicinske produkter og hjælpemidler Læge, tandlæge mv Hospitaler, sanatorier mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Drift og vedligehold af køretøjer Køb af transportydelser Posttjenester Telefon og telefax udstyr Teletjenester, herunder internet Fritidsudstyr, underholdning og rejser Audio-, video-, foto- og IT-udstyr Større udst.f.fritid og kultur Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv Forlystelser, kultur, TV-licens Aviser, bøger, papir, skriveudstyr Pakkede ferierejser Andre varer og tjenester Undervisning Folke- og efterskoler Udgifter på restauranter mv Udgifter til hoteller mv Frisører mv., toiletartikler mv Smykker, ure, kufferter, tasker mm Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner Forsikring Finansielle tjenesteydelser Advokater, andre tjenesteydelser Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab Side 40

41 Tabel 7 (fortsat). Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Faste priser, mio. kr. Privat forbrug i alt Foreninger, organisationer mv Husholdningerne forbrug i alt Turistbalance Turistindtægter Turistudgifter Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholholdige drikkevarer Tobak Beklædning og fodtøj Beklædning Fodtøj Boligbenyttelse Husleje, faktisk betalt Beregnet husleje af egen bolig Reparation og vedl. af boliger Vand, tjenester i.f.m. boligen El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Møbler og gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Service, køkkenudstyr Husholdnings- og haveredskaber Rengøringsmidler, hushjælp mv Medicin, lægeudgifter og lign Medicinske produkter og hjælpemidler Læge, tandlæge mv Hospitaler, sanatorier mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Drift og vedligehold af køretøjer Køb af transportydelser Posttjenester Telefon og telefax udstyr Teletjenester, herunder internet Fritidsudstyr, underholdning og rejser Audio-, video-, foto- og IT-udstyr Større udst.f.fritid og kultur Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv Forlystelser, kultur, TV-licens Aviser, bøger, papir, skriveudstyr Pakkede ferierejser Andre varer og tjenester Undervisning Folke- og efterskoler Udgifter på restauranter mv Udgifter til hoteller mv Frisører mv., toiletartikler mv Smykker, ure, kufferter, tasker mm Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner Forsikring Finansielle tjenesteydelser Advokater, andre tjenesteydelser Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab Side 41

42 Tabel 7 (fortsat). Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Årlig real vækst i pct. Privat forbrug i alt.... 5,9 5,0 0,8 0,7-0,7-0,7 1,6 2,7-0,7-0,4 Foreninger, organisationer mv ,2 6,1 8,1-26,1 27,7-62,2-46,7 24,0-27,6 20,9 Husholdningerne forbrug i alt.... 6,0 5,0 0,7 0,8-0,9-0,4 1,8 2,6-0,6-0,5 Turistbalance.... 6,5 6,0-6,0-11,2 20,6-36,3 8,6 1,1 5,5 3,7 129 Turistindtægter ,1 9,5-13,4-5,7 14,6-15,8 3,8-2,0 0,5-1,0 128 Turistudgifter ,7 11,3-17,4-2,9 11,3-6,8 1,6-3,6-2,2-3,7 Husholdningernes forbrug på grønlandsk område.... 6,0 5,0 0,6 0,6-0,4-1,0 1,9 2,6-0,5-0,4 011 Fødevarer.... 8,5-1,5 0,9 0,0-0,1 0,8 0,0 2,7-1,0-0,3 Drikkevarer og tobak.... 2,9-2,0-1,7 4,0-17,5-5,2-2,2-6,2-1,7-10,1 012 Ikke-alkoholiske drikkevarer ,1-1,2 3,9 4,2-16,1-6,9-8,1-11, Alkoholholdige drikkevarer.... 4,5 1,7-2,7 5,1-10,7-8,4-5,6-8, Tobak.... 3,3-6,2-3,6 2,8-27,0-0,5 4,2-2,1 - - Beklædning og fodtøj ,9 1,8-0,5 6,5 0,8-1,4 8,7-0,5 7,0 7,8 031 Beklædning.... 5,2 2,9 1,2 6,8-1,1 0,1 8,4-2, Fodtøj ,4-7,0-16,5 3,2 15,9-15,0 11,4 14,8 - - Boligbenyttelse.... 2,2 1,7 0,8 2,1 1,7 2,3 2,2 3,4-0,1 0,3 041 Husleje, faktisk betalt.... 2,0 2,5 0,9 2,8-1,7 2,2 1,6 0,8-042 Beregnet husleje af egen bolig.... 2,0 2,2 2,6 1,2 13,2 5,6 3,6 1,6-043 Reparation og vedl. af boliger ,3-58,4 5,1 10,7-24,8 1,0 7,4 72,7-044 Vand, tjenester i.f.m. boligen.... 6,0-0,5-4,7-2,3-3,2-8,7 1,7 8,0-045 El, gas, brændsel, fjernvarme ,1 2,5 4,3-6,1 9,5 2,3 7,1-8,0-3,7 1,6 Boligudstyr, husholdningstjenester mv ,9-6,6-6,6-3,8-10,3-3,7-15,3 12,1 12,8 0,3 051 Møbler og gulvtæpper mv ,3-4,5-7,4 0,0-5,6-24,3-16,8 13, Gardiner, sengelinned mv ,8-18,6-16,7 1,1-15,8 25,0-10,5 2, Husholdningsmaskiner ,8-5,9-6,4 0,4-25,6-10,4-65,1 27, Service, køkkenudstyr ,1-14,8 1,2-24,6-9,0 8,3 8,5-2, Husholdnings- og haveredskaber ,7-1,5 1,8 12,2 9,7 25,8-23,3 8, Rengøringsmidler, hushjælp mv ,0-2,9-11,9-11,4-10,6-5,5 5,1 13,7 - - Medicin, lægeudgifter og lign ,3 42,1-71,6 2,1-25,6 40,9 13,7-3,2 2,3 10,0 061 Medicinske produkter og hjælpemidler ,2 44,8-123,7 7,0-38,2 45,2 6,3-0, Læge, tandlæge mv ,8-20,1 39,5-12,1-8,8 45,6 25,2-8, Hospitaler, sanatorier mv ,4 81,4-15,4-0,2-0,4-16,2 26,2-6, Anskaffelse af køretøjer.... 6,6 28,0-14,8 0,9 16,4-51,8-64,3-9,7-7,4 10,5 Anden transport og kommunikation ,1 16,1 8,7-6,8 12,7-12,5 9,9 9,8-1,0 0,9 072 Drift og vedligehold af køretøjer.... 9,1 8,7-5,1-21,7 15,8-82,3 9,8 11, Køb af transportydelser.... 6,5 23,6 18,7-11,2 16,5-16,7 13,0 9, Posttjenester.... 7,1 11,9 10,0-20,0-1,9-20,7 8,4 12, Telefon og telefax udstyr ,2-10,6-118,5 15,0 3,6-67,0 41,0 65, Teletjenester, herunder internet ,1 10,7 1,4 2,8 6,5 4,8 4,1 4,1 - - Fritidsudstyr, underholdning og rejser.... 9,3 14,6-0,6-5,1 3,6-0,8-1,2 10,3 1,4 0,1 091 Audio-, video-, foto- og IT-udstyr.... 7,7 3,9-0,2-58,3 1,2 2,5 12,8 14, Større udst.f.fritid og kultur ,1 45,7-25,4 6,8-5,0-45,8-40,0 24, Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv ,9 1,6-12,6 19,9 4,6 12,7 11,9 12, Forlystelser, kultur, TV-licens ,2 10,8 10,8-2,0 6,4 7,2 8,8 4, Aviser, bøger, papir, skriveudstyr ,7 12,0 15,9 12,1-5,9-24,9-26,1 0, Pakkede ferierejser ,6-4,0-1,4-10,9 13,1 4,3-75,6 20,4 - - Andre varer og tjenester.... 5,2 11,1 1,7 5,4-1,9 4,3 4,1 2,5-3,7 0,0 101 Undervisning Folke- og efterskoler.... 6,7 39,6-39,8-67,5 53,4-33,8-92,2 38, Udgifter på restauranter mv ,5 7,6-10,4 4,5-16,6 7,5 5,7-2, Udgifter til hoteller mv ,6 2,5 24,2-5,8-4,9 16,4 11,6-5, Frisører mv., toiletartikler mv ,7-8,9-18,1 2,7-3,5 18,6-15,5-5, Smykker, ure, kufferter, tasker mm ,7 19,2 2,5-10,8-29,0 35,8-6,2 6, Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner.... 0,5 3,1 7,0 5,4 0,1 1,0 9,2 7, Forsikring.... 0,9 12,7 33,5-12,4-3,2-8,3 9,5 6, Finansielle tjenesteydelser.... 4,5 23,9 12,2 7,7 7,7-4,6 3,9 3, Advokater, andre tjenesteydelser ,8 27,6-57,0 63,0 5,0-1,4 13,8 17,4 - - Produktionsbaseret nationalregnskab Side 42

43 Tabel 8. Det offentlige forbrug Løbende priser, mio. kr. Offentlig forbrugsudgift Offentlig individuel forbrugsudgift Markedsmæssig produktion Sundhed Ikke markedsmæssig produktion Sundhed Fritid og kultur Uddannelse Social beskyttelse Offentlig kollektiv forbrugsudgift Generelle off. tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og off. faciliteter Sundhed Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Faste 2005-priser, mio. kr. Offentlig forbrugsudgift Offentlig individuel forbrugsudgift Markedsmæssig produktion Ikke markedsmæssig produktion Offentlig kollektiv forbrugsudgift Årlig real vækst i pct. Offentlig forbrugsudgift ,1 0,5 3,4 8,3 2,2 3,7-1,4-1,1 0,4 3, Offentlig individuel forbrugsudgift, heraf.... 1,1-0,5 2,0 5,9 3,7 4,1 0,7-2,6 0,4 3, markedsmæssig produktion ,1-23,8-1,5-16,4 25,7 8,9-15,0-0,5-0, ikke markedsmæssig produktion. 1,1-0,6 2,1 6,0 3,7 4,1 0,7-2,6 0,4 3, Offentlig kollektiv forbrugsudgift. -1,8 1,9 5,4 11,5 0,2 3,2-4,4 1,1 0,4 3,7 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 43

44 Tabel 9. Investeringer Løbende priser, mio. kr Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerændring, særlige varer Nettoanskaffelse af værdigenstande Bruttoinvesteringer Faste 2005-priser, mio. kr Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerændring, særlige varer Nettoanskaffelse af værdigenstande Bruttoinvesteringer Årlig real vækst i pct Materielle faste aktiver... 0,0-6,5 35,5-2,3 24,5 26,9-21,2 3,6 13,7-7,8-21, Bygninger og anlæg... 0,0 15,4 13,4 14,9 46,3 35,7-22,5 3,8 1,8 9,9-26, Transportmidler... 0,0-88,1 1590,0-57,9 26,1-11,2 9,6 8,4 128,1-74,4-26, Maskiner og inventar... 0,0-6,5 1,4 8,1-18,6 13,7-27,0 0,4 2,0-2,9 5, Ændring, dyrkede aktiver... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Immaterielle faste aktiver... 0,0 8,8 82,3-15,7 153,7 84,2-24,3 313,1 37,8-64,7-48, Mineral- og olieefterforskning... 0,0 8,1 89,4-18,8 166,8 86,6-24,9 321,1 37,6-65,1-49, Computer software... 0,0 17,6 0,1 52,7-0,8 7,3 3,9-5,6 62,4-4,3 7, Faste bruttoinvesteringer... 0,0-5,4 39,4-3,8 36,7 37,0-22,0 74,6 26,8-41,4-31, Lagerændring, særlige varer... 0,0 57,4-9,4-106,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Nettoanskaffelse af værdigenstande... 0,0 88,0-19,2-39,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Bruttoinvesteringer... 0,0-7,2 41,7-0,6 30,7 46,0-23,7 75,2 27,4-42,2-30,4 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 44

45 Produktionsbaseret nationalregnskab Side 45

46 PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Grønlands økonomi voksede med 1,7 pct. i 2015. Dermed stoppede 2015 to år med negativ vækst i Grønland.

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Regnskabsstatistikken

Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken for selskaber 2012 Sammenfatning Formålet med Regnskabsstatistikken er at belyse det grønlandske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

private jobs tabt under krisen

private jobs tabt under krisen 199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher 25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere