Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015

Transkript

1 Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Grønlands økonomi voksede med 1,7 pct. i Dermed stoppede 2015 to år med negativ vækst i Grønland. I højvækstperioden var den gennemsnitlige årlige vækst 4,2 pct. I den efterfølgende fireårs-periode voksede BNP 1,8 pct. i gennemsnit pr. år. Årene 2013 og 2014 var en periode med negative vækstrater på hhv. -3,0 pct. i 2013 og -0,8 pct. i Figur 1. Bruttonationalprodukt, årlig realvækst Forbrugsdrevet vækst Den indenlandske efterspørgsel var den væsentligste drivkraft bag den økonomiske vækst i Specielt investeringerne trak væksten op med en stigning på hele 2,8 pct. Det private forbrug har ligeledes bidraget til den økonomiske vækst med 0,9 pct. I oversigt 1 ses udviklingen af BNP i løbende priser samt kædede værdier, som er det nye mål for realvæksten. I kædede værdier steg BNP pr. indbygger til 233,6 tkr. i 2015 fra 228,6 tkr. Det er en stigning på 2,2 pct. Skift fra 2005 til 2010-priser Med denne offentliggørelse er indført nye beregninger i faste priser, der nu har 2010 som udgangspunkt. Mængdeudviklingerne er nu beskrevet ved kædede værdier hvor 2010 er referenceår, dvs. at der tages udgangspunkt i 2010 værdierne, som fra år til år frem- eller tilbageføres med den beregnede vækst i forhold til det nærmest foregående eller efterfølgende år. Der er dog også opstillet traditionelle serier i faste 2010-priser. Begge typer af tidsserier er tilgængelige i statistikbanken.

2 Oversigt 1. Udvikling af BNP og BNP pr. indbygger * 2015* Løbende priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,1 196,9 208,6 221,8 229,8 238,5 245,9 247,4 254,4 266,8 Indeks, 2010= ,4 86,0 90,8 96,1 100,0 104,1 107,6 107,5 110,4 115,2 Årlig vækst i BNP... 8,9 3,1 5,6 5,8 4,1 4,1 3,3 0,0 2,7 4, priser, kædede værdier BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,8 212,0 220,4 224,7 229,8 232,5 235,5 230,1 228,6 233,6 Indeks, 2010= ,0 92,6 95,9 97,4 100,0 101,5 103,0 100,0 99,2 100,8 Årlig vækst i BNP... 7,1 0,6 3,6 1,5 2,7 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 Nyt officielt mål for BNP Det officielle mål for realvækst i nationalregnskabet er med denne udgivelse ændret til at være baseret på kædeindeks i modsætning til tidligere, hvor det var baseret på indeks med fast basisår. Ønsket om overgang til kædede værdier er begrundet i de problemer, der er forbundet med at anvende et vækstmål baseret på mængdeindeks med faste vægte. For perioder, der ligger langt fra basisåret, har basisårets priser lille relevans og er derfor ikke de bedste vægte at anvende ved beregningen af mængdeindeksene for disse perioder. Ved markante skift i de relative priser fra basisåret til det relevante år for beregningen fører en normal substitutionseffekt til, at mængdeindeks med faste vægte får bias. Denne bias vil typisk ændre såvel absolut størrelse som retning i forbindelse med skift af basisår og der finder således reelt en genskrivning af historien sted, hver gang der foretages skift af basisåret for beregningen. Forbedring af vækstestimater i nationalregnskabet Idéen med et kædeindeks er, med hyppige skift af vægtgrundlag i beregningen af de enkelte vækstled, at sikre en så relevant vægtstruktur som muligt og dermed at kunne give et så godt bud som muligt på periode-til-periode vækstraterne og formentlig dermed på det samlede vækstforløb. Ændringen om at basere realvækstberegninger på kædemængdeindeks er således givet med den hensigt at forbedre vækstskønnene i nationalregnskabet. Nationalregnskabet er opgjort efter FN s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt, at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figur 2 sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i de øvrige nordiske lande samt den gennemsnitlige vækst i OECD-landene. Af figur 2 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland og Finland har været negativ i 2013 og 2014, mens væksten i de øvrige lande har været positiv.

3 Figur 2. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande Kilde: OECD.org Kort om nationalregnskabet Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Statistikken viser samspillet mellem erhverv, husholdninger og udenrigsøkonomien. Der holdes således et regnskab over tilgangen af varer og tjenester og deres anvendelse. Dette er Grønlands Statistiks sjette udgivelse af nationalregnskabet med tidsserier. Nationalregnskabstallene for 2013 er nu afstemt og kan derfor betegnes for at være endelige tal. De nye beregninger har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de grønlandske økonomiske hovedstørrelser. Bearbejdning af endelige tal for 2013 danner grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige BNP opgørelser i årene Produktionsbaseret nationalregnskab side 3

4 Forord Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for sjette gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden Denne publikation indeholder detaljerede tal for årene og mindre detaljerede foreløbige tal for årene 2014 og Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport. Nationalregnskabet bygger på FN s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande. Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks Statistikbank på I 2017 bliver der udarbejdet endelige tal for 2014 og foreløbige tal for 2015 og Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af publikationen, der vedrører en Input-output tabel for Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Brian Südel samt Kathrine Lindeskov Johansen alle fra Danmarks Statistik. Grønlands Statistik, januar 2017 Anders Blaabjerg Statistikchef Produktionsbaseret nationalregnskab side 4

5 Indholdsfortegnelse Økonomisk vækst på 1,7 pct. i Forord... 4 Kapitel 1 Indledning... 6 Kapitel 2 Hovedresultater... 7 Kapitel 3 Forklaring på de nye opgørelser Afsnit 3.1 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Afsnit 3.2 Beregninger af endelige tal for Afsnit 3.3 Beregninger af nye foreløbige tal for Kapitel 4 Introduktion af nyt indeks år og overgang til kædeindeks Kapitel 5 Analysemuligheder Afsnit 5.1 Erhvervsstrukturen Afsnit 5.2 Det private forbrug Afsnit 5.3 Det offentlige forbrug Afsnit 5.4 Bruttoinvesteringer Afsnit 5.5 Import og eksport Afsnit 5.6 Internationale sammenligninger Kapitel 6 Tabeller Tabel 1 Konto 0: Varer og tjenester Tabel 2 Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Tabel 3 Erhvervenes produktion Tabel 4 Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Tabel 5 Aflønning af ansatte Tabel 6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Tabel 7 Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Tabel 8 Det offentlige forbrug Tabel 9 Investeringer Produktionsbaseret nationalregnskab side 5

6 Kapitel 1 Indledning Denne publikation indeholder tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. De første resultater opgjort efter den produktionsbaserede metode, omhandlende tal for 2004, blev offentliggjort i september tallene blev efterfølgende brugt til at etablere et beregningssystem for endelige og foreløbige tal for nationalregnskabet. Der blev også etableret et system til beregning af nationalregnskabet i løbende og faste priser. Ved denne publikation er indeksåret opdateret til 2010-priser, og der er indarbejdet kædede værdier i stedet for de tidligere faste priser. Løbende priser udtrykker det prisniveau, som gælder for varer og tjenester i det aktuelle år. Kædede værdier med et indeksår angiver udviklingen ud fra værdien i en bestemt års prisstruktur. Kædede værdier anvendes til at belyse den mængdemæssige udvikling og viser således den reale vækst i økonomien. Tallene for 2006 til 2013, der fremstilles i denne publikation er endelige tal, mens tallene for 2014 til 2015 er foreløbige tal. For endelige tal er nationalregnskabet beregnet udefra detaljerede vare- og tjenestebalancer, som er afstemt på produktniveau, og hvor kildedata i den forbindelse er blevet bearbejdet på detaljeret niveau. Foreløbige tal er dannet ud fra mere aggregerede tidsserier og en mindre detaljeret bearbejdning af inddata, som stiller færre krav til datamaterialet og sikrer, at tal kan offentliggøres hurtigere. Det skal bemærkes, at der med denne offentliggørelse er indført en række nye beregninger af de tal, der blev offentliggjort i november Kapitel 6 indeholder 9 tabeller. Tabellerne indeholder alle de tal, der bruges i fremstillingen i kapitel 2 og 5. I Grønlands Statistiks statistikbank kan ligeledes genfindes alle de tabeller, som findes i kapitel 6, fra perioden 2003 til For en udførlig beskrivelse af data og metode, henvises til en tidligere udgivelse Nationalregnskab offentliggjort af Grønlands Statistik i december Der er tidligere på grundlag af de endelige nationalregnskaber opstillet inputoutput tabeller for årene 2003 til Med offentliggørelsen af de endelige tal for 2013 er der mulighed for opstilling af input-output tabeller også for det år. Grønlands Statistik forventer at udgive denne i primo Produktionsbaseret nationalregnskab side 6

7 Kapitel 2 Hovedresultater Oversigt 2. Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved: Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2006 til 2015 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Fremgangen i 2015 skyldes stigning i investeringer samt privat forbrug * 2015* Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. BNP... 7,1 0,6 3,6 1,5 2,7 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 Import af varer og tjenester... -6,4 9,0 19,0-13,9 40,1 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2 Tilgang i alt... 1,7 3,7 9,6-5,2 16,7 8,1-13,8-4,1-6,5-0,7 Privat forbrug... 0,3 0,0-1,3-0,6 1,3 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 Offentligt forbrug... 5,7 3,1 2,0 5,5-1,4-0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 Bruttoinvesteringer... 4,5 22,8 48,2-21,1 74,6 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 Eksport af varer og tjenester... -3,5-3,2 4,2-8,7 11,3 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 Anvendelse i alt... 1,7 3,7 9,6-5,2 16,7 8,1-13,8-4,1-6,5-0,7 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og stabil økonomisk vækst i 2009 til 2012, som afløses af tilbagegang i kriseår 2013 og I 2015 steg BNP med 1,7 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2014 og 2015 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år. Produktionsbaseret nationalregnskab side 7

8 Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2006 til Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter , 2010=100 Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2006 til Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, der er kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang er udført af udenlandske virksomheder, har ført til en øget import, og har kun i beskedent omfang givet direkte anledning til produktion i landet. Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2006 til 2015 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer. Produktionsbaseret nationalregnskab side 8

9 Figur 4. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2013 til I figuren kan det ses, at der har været negativ vækst i BNP i årene 2013 og 2014, og de enkelte komponenter, der hovedsageligt har bidraget til denne negative vækst i perioden har primært været fald i bruttoinvesteringer samt indenlandsk efterspørgsel. Den positive vækst i BNP i 2015 er hovedsageligt drevet af stigninger i indenlandsk efterspørgsel samt bruttoinvesteringer. Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst I oversigt 18 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra mio. kr. i 2011 til mio.kr. i 2012, og faldet igen til mio. kr. i 2013 for at falde yderligere til 430 mio. kr. i I 2015 er tallet steget til 636 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforsknings- Produktionsbaseret nationalregnskab side 9

10 aktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang. De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2015 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen. Figur 6. Udviklingen i det private forbrug, , kædede værdier Importen af varer og tjenester udgjorde mio. kr. i kædede værdier i 2015, hvilket er et fald på 5,2 pct. i forhold til Eksporten af varer og tjenester var i 2015 på mio. kr., som er en stigning på 2,1 pct. i forhold til Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser handelsbalancen. Figur 7. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , kædede værdier Produktionsbaseret nationalregnskab side 10

11 Kapitel 3 Forklaring på de nye opgørelser Med denne offentliggørelse er indført en række ændringer til beregning af nationalregnskabsstørrelser i faste priser. De måske mest iøjnefaldende er skiftet fra 2005 til 2010-priser som udgangspunkt for beregningen. Et skift i prisbasisår ændrer ikke kun niveauerne for serierne, men påvirker samtidig væksten, fordi de priser, der benyttes ved sammenvejning af seriernes komponenter, ændres. Jo større forskellene er mellem de forskellige vægte, desto større risiko er der for ændring i vækstmønstret. I almindelighed antages, at vækstmål bliver bedst, når prisbasisåret er tæt på det tidspunkt, man betragter. Ved at flytte basis fra 2005 til 2010 opnår man et mere sikkert bud på væksten i de seneste år. Når man ikke i stedet har valgt 2015, skyldes det, at 2015 er et år med foreløbige beregninger, hvad der ville kræve ændringer bagud i tiden, hver gang de foreløbige tal bliver rettet. Ved denne udgave af nationalregnskabet er der imidlertid også sket en omfattende omlægning af metoden til beregning af nationalregnskabets mængdeudviklinger. Hidtil er der blevet opstillet selvstændige skøn for fastprisudviklingen i serierne for tilgang og anvendelse. Da tilgang og anvendelse pr. definition skal have samme størrelse, har en afstemning været nødvendig. I det hidtidige system er den sket på totalniveau, dvs. at den samlede anvendelse opdelt på branchernes forbrug i produktionen og endelige anvendelser er bragt i overensstemmelse med tilgangen opdelt på branchernes produktion samt importen. I de år, hvor der er opstillet endelige tal, dvs. fra 2003 til 2013, sker afstemningen af tilgang og anvendelse i faste priser nu for hver enkelt af de 612 produktbalancer, der findes i løbende priser. Det forudsætter, at der til hvert produkt er tilknyttet én eller flere prisindeksserier, og det kræver naturligvis, at afstemningen hovedsagelig kan foregå automatisk ved hjælp af dertil udviklet software. Det har ikke kunnet undgås, at den forbedrede metode i sig selv medfører nogle ændringer i de beregnede vækstforløb. Den nye beregning er gennemført med 2010 som prisbasisår, og der er således opstillet fastprisserier, der principielt svarer til de hidtidige serier i priser. Disse serier er tilgængelige i statistikbanken. Som noget nyt er der nu også gennemført beregninger af, hvordan hvert enkelt år vil se ud, hvis man i stedet benytter priserne for det foregående år som basis, altså 2004 i 2003-priser, 2005 i 2004-priser,..., 2013 i 2012-priser. For årene fra 2004 til 2013 er der også i foregående års priser opstillet detaljerede afstemt produktbalancer. Ved at bruge foregående år som prisbasis opnår man, at år- til år væksten i alle år beregnes med den mest relevante sammenvejning af de enkelte komponenter. Produktionsbaseret nationalregnskab side 11

12 Serier for væksten i de publicerede nationalregnskabsstørrelser kan nu opstilles ved at sammenkæde de enkelte års vækstprocenter, således at f.eks. væksten fra 2010 til 2013 fremkommer ved sammenkædning: (2011 i 2010-priser / 2010 i 2010-priser) *(2012 i 2011-priser / 2011 i 2011-priser) * (2013 i 2012-priser / 2012 i 2012-priser). Nu er det mindre illustrativt at vise udviklingen alene i form af vækstprocenter. Man vælger derfor at tage udgangspunkt i et bestemt år, her Dette år betegnes som et referenceår for serierne, da der ikke er tale om, at seriernes øvrige år er opgjort i dette års priser. Ved at benytte værdierne i løbende priser for 2010, som frem- og tilbageskrives med de sammenkædede vækstprocenter, får man serier, der svarer nogenlunde til dem, man hidtil har opstillet i faste priser, men år til år væksten bliver over hele perioden opgjort på en ensartet måde med de bedst mulige vægte. Det er denne metode, der i dag anvendes til måling af væksten i de fleste OECD-lande, og metoden er obligatorisk i EU. Serierne i kædede værdier findes nu i statistikbanken og det er disse serier, der herefter benyttes som officielle vækstmål. Serierne i 2010-priser, kædede værdier medfører imidlertid også nogle ulemper. Man kan ikke længere danne hovedstørrelser ved at addere deres komponenter (når bortses fra årene 2010 og 2011). Der opstår også problemer, når man forsøger at opstille kæder hen over serier, der i visse perioder kommer tæt på nul eller skifter fortegn. Det er således ikke meningsfuldt at betragte en serie af kædede værdier for lagerændringer, så her er i stedet vist en serie i traditionelle 2010-priser. Det har også været nødvendigt for enkelte perioder at lappe de kædede serier for et par erhvervs bruttoværditilvækst ved hjælp af udviklingen i faste priser. Afsnit 3.1 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Tidligere offentliggjorte foreløbige tal for 2013 justeres og offentliggøres i denne publikation som endelige tal. Det betyder, at alle oplysninger for året er blevet opstillet i produktbalancer, som giver mulighed for sammenstilling af alle kilder, og residual bestemmelse af størrelser, som ikke kendes, f.eks. det private forbrug. De foreløbige tal for 2014 og 2015, der fremstilles i denne publikation er opstillet på en mere summarisk måde end tallene for de endelige år, med inddragelse af kilder så langt frem i tiden som muligt. For de år, hvor der ikke endnu foreligger færdige kildemateriale til nationalregnskabet, fremskrives disse med forskellige relevante indikatorer. Dette betyder, at der ved bearbejdningen af tidligere foreløbige år til endelige år, kan fremkomme nye oplysninger, der giver nye tal og indikatorer til fremskrivning af de foreløbige år. Produktionsbaseret nationalregnskab side 12

13 Nedenstående figur 8 viser ændringerne i de nye beregninger af BNP i kædede værdier i forhold til tidligere offentliggjorte beregninger. Ændringerne i de tidligere offentliggjorte tal viser, at den reale vækst i BNP er blevet opjusteret med 2 procentpoint i 2012 og nedjusteret med -1,6 procentpoint i Figur 8. Bruttonationalproduktet, årlig realvækst Anm.: Fra december 2016-versionen er realvæksten baseret på kædeindeks, der ikke er helt sammenligneligt med fastpris. Afsnit 3.2 Beregninger af endelige tal for 2013 Beregningerne til endelige tal viser, at BNP er opjusteret med 361 mio. kr. i Importen af varer og tjenester er opjusteret med 230 mio. kr. Ændringer i importen skyldes primært nye oplysninger om import af fartøjer, fly mv. Privat forbruget er nedjusteret med 51 mio. kr., og investeringer er opjusteret med 155 mio. kr., dels på baggrund af større import af fartøjer og fly. Eksport er opjusteret med 444 mio. kr., hvilket udelukkende er en forhøjelse af værdierne for rejer og hellefisk. Eksport af tjenester er steget, hvilket skyldes større turistindtægter. Produktionsbaseret nationalregnskab side 13

14 Oversigt 3. Forsyningsbalancen for Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral efterforskning Computer software Lagerforøgelser Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. Ændringer i pct. point BNP... -1,3-3,0-1,6 Import af varer og tjenester ,2-5,7 4,5 Tilgang i alt... -5,0-3,0 2,1 Privat forbrug... -0,3-2,3-2,0 Offentligt forbrug... 2,2 2,4 0,1 Bruttoinvesteringer ,8-21,1 1,7 Eksport af varer og tjenester... -1,5 3,5 5,0 Anvendelse i alt... -5,0-3,0 2,1 På anvendelsessiden har der været opjustering af det private forbrug i 2013 med 43 mio. kr., og boligbenyttelse er blevet opjusteret med 27 mio. kr. De endelige beregninger med detaljerede, afstemte produktbalancer for 2013 har medført en opjustering af det private forbrug i 2013 i løbende priser. I oversigt 4 vises ændringerne i de to år fordelt på varegrupper. Her kan det ses, at de større justeringer er sket indenfor varegrupperne Fødevarer samt Andre varer og tjenester. I 2013 betød ændringerne, at realvæksten i det private forbrug blev nedjusteret med -2 procentpoint. Produktionsbaseret nationalregnskab side 14

15 Oversigt 4. Privatforbrug Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Løbende priser, mio. kr. Ændringer (2-1) Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer og drikkevarer Alkoholdige drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter og lign Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Ændringer i pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... -0,2-2,3-2,0 Fødevarer... 7,7 4,5-3,3 Drikkevarer og tobak ,6-16,1-1,6 Beklædning og fodtøj... 13,0 6,8-6,2 Boligbenyttelse... -0,6-2,8-2,2 El, gas, brændsel, fjernvarme... -0,7-2,5-1,8 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 5,0 0,0-5,0 Medicin, lægeudgifter og lign.... 6,1 4,5-1,6 Anskaffelse af køretøjer... 9,2 27,8 18,6 Anden transport og kommunikation... -0,5-1,8-1,3 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,3-3,8-1,6 Andre varer og tjenester... -3,2-2,0 1,3 Afsnit 3.3 Beregninger af nye foreløbige tal for 2014 Beregninger af endelige nationalregnskabstal for 2013 har givet grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige tal for 2014, som vises i oversigt 5. På tilgangssiden er BNP blevet opjusteret med 617 mio. kr. i Revisionen skyldes hovedsageligt, at importen er opjusteret med 588 mio. kr., import stigningen skyldes primært at der er lavet ny opgørelse for import af fartøjer og fly. Realvæksten i BNP i 2014 er således blevet revideret op fra -1,6 til -0,8 pct. Produktionsbaseret nationalregnskab side 15

16 Oversigt 5. Forsyningsbalancen for Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral efterforskning Computer software Lagerforøgelser Eksport af varer Eksport af tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. Ændring i pct. point BNP... -1,6-0,8 0,8 Import af varer og tjenester ,2-15,6 3,6 Tilgang i alt... -8,5-6,5 2,0 Privat forbrug... -1,7-1,7 0,0 Offentligt forbrug... 0,6-0,8-1,4 Bruttoinvesteringer ,0 20,0 Eksport af varer og tjenester... 0,9-6,3-7,2 Anvendelse i alt... -8,5-6,5 2,0 Nye beregninger af tallene for de foreløbige år viser, at der i løbende priser har været en nedjustering af det private forbrug i 2014 (-90 mio.kr.), som dog ikke medfører en ændring af den reale vækst for det samlede forbrug på 1,7 procentpoint. Sammensætningen af forbruget er revideret både i løbende og faste priser, hvad der skyldes indarbejdelse af nye kilder og beregninger. Endvidere er man gået over til kædede værdier. De største justeringer i 2014 er sket indenfor varegrupperne Alkoholiske drikkevarer og tobak, Boligbenyttelse samt Andre varer og tjenester. Målt på realvæksten er revisionen størst i Beklædning og fodtøj. Produktionsbaseret nationalregnskab side 16

17 Oversigt 6. Privat forbrug Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter og lign Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Ændringer i Årlig real vækst i pct. pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... -1,6-1,4 0,2 Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... -1,9-1,9 0,0 Alkoholiske drikkevarer og tobak... 4,0-1,9-5,9 Beklædning og fodtøj ,2-18,9 10,3 Boligbenyttelse... -0,8 1,7 2,5 El, gas, brændsel, fjernvarme... 0,1-1,3-1,4 Boligudstyr, husholdningstjenester mv ,4-4,5 0,9 Medicin, lægeudgifter og lign.... 0,3-0,2-0,5 Anskaffelse af køretøjer... 7,1 7,6 0,5 Anden transport og kommunikation... -1,5-0,6 0,9 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -0,6 0,4 1,0 Andre varer og tjenester... 0,9-0,4-1,3 Produktionsbaseret nationalregnskab side 17

18 Kapitel 4 Introduktion af nyt indeks år og overgang til kædeindeks Med ændringen af indeksåret fra 2005-priser til 2010-priser, er der samtidigt indført, at beregningen af realvæksten vil være baseret på et kædeindeks i modsætning til tidligere, hvor det var baseret på et indeks med fast basisår. Ændringen af indeksåret sker som led i den almindelige praksis ved publikation af nationalregnskabet. Indeksåret bliver opdateret med jævne mellemrum. Opdatering af indekset til kædeindeks sker med baggrund i at følge de internationale anbefalinger til beregningen af realvæksten, væksten i BNP i forhold til et indeksår. Ændringen af indekstype fra indeks til kædeindeks har en betydningen for fastprisberegningen. I et indeks (fast basisår) beregnes udviklingen for alle årene i tidserien ud fra priserne i det faste basisår. Et alternativ til mængdeindekset er et kædemængdeindeks, hvor hvert år i dataserien bliver sammenlignet med året tidligere. Et kædeindeks beskriver udviklingen eller væksten i forhold til året før. Samlingen af kædeindekset i forhold til et prissår, sker ved at samle kædeindeks for de enkelte år til en dataserie ved at multiplicer kædeindeksene. Ulempe ved brug af kædeindekset, ved beregning af realvæksten. De kædede værdier, vil på de aggregerede niveauer ikke længere være additiv. Hvilket betyder, at summen af komponenterne vil ikke være lig med den tilhørende total, efter de individuelle serier er blevet kædet sammen til tidsserier. Det er dog et retvisende vækstmål for nationalregnskabet som har højeste prioritet, og dette opnås ved brug af kædemængdeindeks. Effekten på realvæksten fra BNP er illustreret i nedenstående oversigt, og difference mellem realvæksten fra to indeks er angivet herunder. Oversigt 7. Forskellen i realvækstraterne mellem indeks med fastpris og kædeindeks, procent Indeks med fastpris... 7,4 2,4 7,2 0,4 2,7 1,5 2,7 1,5 1,4-2,4-1,5 2,1 Kædeindeks... 6,7 2,7 7,1 0,6 3,6 1,5 2,7 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 Difference... -0,6 0,4-0,1 0,2 0,9 0,0 0,0 0,0 0,1-0,5 0,7-0,4 Af oversigt 7 fremgår det, at det har en mindre positiv betydning for realvæksten, ved beregning med kædemængdeindeks. En normal substitutionseffekt siger, at vækstestimater baseret på mængdeindeks med faste vægte får en negativ bias før basisåret. Årsagen er, at produkter, der har haft en prisudvikling under gennemsnittet, har mindre vægt i vækstberegningen baseret på indeks med faste vægte end i en tilsvarende baseret på kædeindeks. Vækstraterne for disse produkter vil samtidig tendere at ligge over den gennemsnitlige vækstrate. Produktionsbaseret nationalregnskab side 18

19 Det omvendte forhold gør sig gældende efter basisåret, hvis udviklingen i de relative priser har været ensartet både før og efter basisåret. Datarevidering af tal i tidligere udgivet nationalregnskab I forbindelse med udgivelse af de endelige tal for 2013, er der foretaget mindre revidering af nogle af de tidligere udgivet tal. Nedenfor følger forklaring og opgørelse af effekten på BNP i løbende priser. Prisen for udenskærs hellefisk Der er for alle årene i tidsserien indarbejdet en korrektion af salgsprisen for hellefisk i branchen udenskærs fiskeri, korrektionen er indarbejdet, fordi der er kommet forbedret oplysninger omkring prisen på hellefisk, der eksporteres direkte fra fartøjer. Der er herved indarbejdet en stigning i eksporten, som er modsvaret af en stigning i produktionen. Ændringen medfører en forøgelse af det samlede BNP. Prisen for reje-eksport Der er for årene foretaget en korrektion af priserne for rejer i brancherne det udenskærs fiskeri og det indenskærs fiskeri. Årsagen til korrektionen er, at der er sket en markant forøgelse af afgiftsprovenuet i perioderne 2013, 2014 og 2015, hvilket bevirker at basispriserne for skalrejer vil blive forvrænget, hvis priserne for rejer ikke blev revideret. Revidering af priserne for eksport af skalrejer er sket i henhold til de priser, der er oplyst i forbindelse med opgørelse af afgiften. Ændringerne på eksporten er modsvaret på produktionsprisen. Den samlede ændring på tilgangen betyder, at der sker en stigning i perioden 2003 til 2012 i forhold til nedenstående oversigt 8. Oversigt 8. Revidering af priser for rejer og hellefisk, løbende priser Mio. kr. Effekt på produktionsværdi... 35,7 27,6 35,3 44,7 49,8 45,8 54,5 108,6 43,8 288,0 Revideringen betyder, at det samlede Bruttonationalproduktet stiger med et tilsvarende beløb, da der ikke sker forøgelse af forbrug i produktionen, men stigning sker i eksporten. Turistudgifter og turistindtægter Der er for årene lavet en revision af turistudgifter og turistindtægterne. Oversigt 9 nedenfor viser forskellen i løbende priser for turistudgifter i udlandet for perioden 2003 til Eftersom at 2013 stadigt var foreløbigt tal, er ændring for dette år ikke medtaget i oversigten. Produktionsbaseret nationalregnskab side 19

20 Oversigt 9. Turistudgifter i udlandet, løbende priser Mio. kr. Tidligere opgørelse ,2 206,1 236,1 200,8 201,1 228,1 224,1 232,8 231,1 239,6 Revideret opgørelse ,4 195,4 224,0 190,9 191,4 217,5 213,5 214,3 202,9 200,7 Difference... -8,8-10,7-12,1-9,9-9,7-10,6-10,6-18,5-28,2-38,9 Revideringen af turistudgifterne i udlandet, har bevirket, at der er sket et fald i turistudgifter i udlandet under posten private konsum, hvilket er modsvaret af et fald i importen. Der er foretaget en flytning af rejseomkostninger for studerende og patienter, udgifterne hertil er rokeret fra turistudgifter i udlandet under posten privat konsum, til forbrug af tjenesterejser under posten input i produktion. Rokeringen af omkostninger har en neutral påvirkning af de samlede anvendelser. Oversigt 10. Turistindtægter, løbende priser Mio. kr. Tidligere opgørelse ,7-310,3-352,3-315,2-305,1-368,4-337,4-345,1-346,0-355,9 Revideret opgørelse ,7-310,3-352,3-315,2-305,1-368,4-337,4-355,2-366,4-388,2 Difference ,1-20,4-32,3 For rejseindtægter fra ikke residenter er der sket en stigning i de reviderede tal med virkning fra 2010, hvilket påvirker det samlede private konsum i en nedadgående retning, og eksporten i en positiv retning. Årsagen til ændringen, er at det har været muligt at få mere retvisende turistopgørelser end tidligere. Afgifter på brændstof til fremdrift og energifremstilling Der er foretaget en revidering af afgifterne på brændstof, hvilket har medført at de samlede forbrugsudgifter er steget, og at tilgangen af afgifter er forøget. Korrektionen er foretaget for årene revidering har samlet påvirket BNP positivt 18 mio. kr. i 2011 og 17 mio. kr. i De samlede påvirkninger af BNP De samlede revideringer har medført følgende påvirkning af BNP i løbende priser i forhold til tidligere udgivelse. Oversigt 11. Bruttonationalproduktet og ændring i forhold til tidligere udgivelse Løbende priser, mio. kr. Bruttonationalprodukt (revision) , , , , , , , , , ,2 Ændring i forhold til tidligere... 35,7 27,6 35,3 44,8 49,8 45,8 54,4 108,5 61,7 305,1 Produktionsbaseret nationalregnskab side 20

21 Kapitel 5 Analysemuligheder Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder. Afsnit 5.1 Erhvervsstrukturen Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng. Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter. Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder. Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig Offentlig forvaltning og service følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af Offentlig forvaltning og Service. Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 og 2009 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi. Produktionsbaseret nationalregnskab side 21

22 Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller byggeog anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne. Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel. Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet. Produktionsbaseret nationalregnskab side 22

23 Oversigt 12. Erhvervenes produktion * 2015* Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig real vækst i pct. Produktion i alt... 6,2 2,0 6,4-2,3-0,3 0,9 1,8-2,7-2,0 1,9 Fiskeri og fangst... 4,8-8,1-0,3-3,1 1,6 0,0 4,7 0,4 18,9-9,5 Råstofudvinding... -7,0 48,2 16,5 5,3-48,7-18,8 68,8-15,6-35,4-6,2 Industri... -9,9-0,3-9,4-17,8-1,2 5,1 10,3-5,8 2,6 7,7 Energi- og vandforsyning... 4,8-2,0 10,5-0,6-3,5 7,9 0,2-1,2 0,1 2,5 Bygge og anlægsvirksomhed... 15,9 24,0 28,5-18,6 1,5 2,0 7,0-18,4-18,0 20,0 Handel, hotel og restauration... -1,9-3,1 0,8 0,8 2,5-0,3 1,4-2,0-2,3 5,7 Transport, post og tele... 11,9-0,6 6,3-3,3 4,0 3,2-2,2-0,6-2,0 5,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 16,3-1,5 3,9 4,3 2,9-2,7-0,5-4,2-2,2 1,4 Offentlige og personlige tjenester... 4,7 2,0 5,4 5,7-2,6 0,7-0,8 3,1-3,0-2,9 Figur 9 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm. Produktionsbaseret nationalregnskab side 23

24 Figur 9. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Oversigt 12 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning, Transport, post og tele samt Handel, hotel og restauration. Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 17,3 pct. af produktionen i Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel. Produktionen i Råstofudvinding har i perioden været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 712 mio. kr. i I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport. Produktionsbaseret nationalregnskab side 24

25 Oversigt 13. Erhvervenes bruttoværditilvækst * 2015* Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt... 7,6 0,4 4,5 1,0 3,0 1,6 1,4-2,8-0,8 2,0 Fiskeri og fangst... 3,5-11,8 0,0-11,9 12,5 2,4 5,5-1,2 15,4-15,5 Råstofudvinding , ,2 36,6 48,3-55,3-66,2-287,9-142,7 17,4 17,3 Industri ,7-3,0-7,6-30,5 8,5 18,5 27,8-18,6 15,7 18,2 Energi- og vandforsyning... 13,8-4,8 7,1 6,7 3,3 9,3 4,4 2,9 7,4 2,3 Bygge og anlægsvirksomhed... 44,7 10,3 12,1 9,9 3,4 1,4 6,6-9,6-25,3 27,2 Handel, hotel og restauration... -2,3-2,8-3,8 2,7 3,1-0,8 2,4-5,6-1,5 5,9 Transport, post og tele... 15,8 1,2 16,4-3,1 7,0 7,8-2,6-7,5 1,3 3,4 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 18,5-3,9 0,3 8,8 1,4-5,6 1,1-0,5-1,0 1,8 Offentlige og personlige tjenester... 3,5 2,9 4,5 2,6 0,7 1,5-1,7 0,9-1,9-0,3 Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2015 for 10,4 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2015 stiger branchens BVT med 33,2 pct. i løbende priser, svarende til 27,2 pct. i kædede værdier. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, med undtagelse i årene 2013 og I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer. Produktionsbaseret nationalregnskab side 25

26 Bygge- og anlægsproduktionen omfatter: Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål. Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt. Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet. Et specielt forhold påvirker tallene for I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed. BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser steg med 8,9 pct. i 2015, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 5,9 pct. I 2013 var BVT i Handel, hotel og restauration mio. kr. i løbende priser, af de mio. kr. er 801 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 549 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input. BVT i Transport, post og tele var i mio. kr. i løbende priser og steg med 7,3 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en Produktionsbaseret nationalregnskab side 26

27 stigning i BVT på 3,4 pct. For de endelige år ( ) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2013 var den samlede BVT i Transport, post og tele på mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Post og telekommunikation (branche 6400) 502 mio. kr., Lufttransport (branche 6200) 494 mio. kr. og Skibsfart (branche 6100) 272 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber. Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2015 var BVT i denne kategori mio. kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig. Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på mio. kr. i 2015 og en BVT på mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion. Lønningerne har i perioden 2006 til 2015 i gennemsnit pr. år steget med 3,2 pct. Årene 2006 og 2007 var særligt høje, idet lønningerne steg henholdsvis med 7,6 pct. og 7,8 pct. De sidste par år er lønningerne begyndt at falde, herunder med 0,8 pct. i 2013 og 2,4 pct. i Der er dog sket en stigning i lønningerne i 2015 med 2,7 pct. Oversigt 14. Udvikling i lønningerne, løbende priser * 2015* Lønninger, mio. kr Ændring i pct.... 7,6 7,8 5,7 1,9 5,2 3,1 1,4-0,8-2,4 2,7 Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde mio. kr. i 2015, svarende til 62 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten. En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opga- Produktionsbaseret nationalregnskab side 27

28 ver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen. Lønkvoten var helt op på pct. i årene 2007 og Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 2010 er lønkvoten reduceret og har i efterfølgende år været faldende. Figur 10. Udvikling af lønkvoten Afsnit 5.2 Det private forbrug I 2015 udgjorde det samlede private forbrug mio. kr., svarende til kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 15 som vises nedenunder. Produktionsbaseret nationalregnskab side 28

29 Oversigt 15. Privatforbrugets underkomponenter * 2015* Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Turistindtægter Turistudgifter = Husholdningernes forbrug i alt Forbrug i NPISH er = Privat forbrug i alt Kædede værdier, 2010-priser Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Turistindtægter Turistudgifter = Husholdningernes forbrug i alt Forbrug i NPISH er = Privat forbrug i alt Forbruget i de såkaldte NPISH er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden. Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 11 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser. Figur 11. Turistindtægter og -udgifter , kædede værdier Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA93. I oversigt 16 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper. Produktionsbaseret nationalregnskab side 29

30 Det private forbrug er i perioden 2006 til 2015 steget med 25,3 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigt 11., med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 0,6 pct. i samme periode. Fra 2014 til 2015 er det private forbrug i løbende priser steget med 4,2 pct. De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Drikkevarer og tobak. Disse udgør tilsammen 67,0 pct. af husholdningernes forbrug. I 2015 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på mio. kr., og i perioden 2006 til 2015 er fødevareforbruget i løbende priser steget med 42,1 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, priser) steget med 4,8 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget. Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet. Produktionsbaseret nationalregnskab side 30

31 Oversigt 16. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper * 2015* Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer og drikkevare Alkoholdige drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer og drikkevare Alkoholdige drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Real vækst i pct. Privat forbrug på grønlandsk område.. 0,1-0,3-0,8-0,8 1,7 2,7-1,0-1,9-1,4 2,6 Fødevarer og drikkevare... 2,2 1,2-3,2 1,0 2,3 1,2-2,7 4,5-1,9 2,7 Alkoholdige drikkevarer og tobak... -2,6 0,5-14,1-1,0 0,0-4,3-0,4-16,1-1,9-3,2 Beklædning og fodtøj... -0,6 10,8 0,1-3,9 7,5-4,2 10,1 6,8-18,9 11,7 Boligbenyttelse... -0,8 1,0 3,3 3,2 0,3 3,4 1,3-2,8 1,7-0,3 El og brændsel... 4,9-0,6 7,3-10,1 0,1 0,3-6,7-2,5-1,3 2,7 Boligudstyr... -6,5-5,0-10,7-3,7-7,6 14,1 11,2 0,0-4,5 7,8 Medicin mv ,2 1,1-20,1 72,8 16,4-0,3 8,7 4,5-0,2 9,7 Anskaffelse af køretøjer ,1 17,9 12,9-37,6-31,2 0,3-31,7 27,8 7,6 15,1 Anden transport og kommunikation... 7,9-6,0 14,9-13,6 10,6 12,3-2,8-1,8-0,6 6,8 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,5-6,5 0,8 2,4-3,6 9,3 3,7-3,8 0,4 1,3 Andre varer og tjenester... 1,8-0,1-2,5 6,4 4,4 2,4-4,1-2,0-0,4 4,1 Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 323 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 283 mio. kr. Figur 12 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug. Forbruget af Alkoholdige drikkevarer og tobak var i 2015 på 620 mio. kr., hvilket udgør 9,1 pct. af det samlede private forbrug. I 2013 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer og tobak på 631 mio. kr., hvor de 301 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak og 329 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare. Produktionsbaseret nationalregnskab side 31

32 Figur 12. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) Det private forbrug for de endelige tal er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2014 og 2015 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks. Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer. De vigtigste imputerede udgifter er: Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI og Iserit, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.). I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grøn- Produktionsbaseret nationalregnskab side 32

33 land hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm. Afsnit 5.3 Det offentlige forbrug I 2015 var det offentlige forbrug på mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse. Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner. Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning. Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 17 vises de enkelte forbrugskomponenter. Oversigt 17. Det offentlige forbrugs underkomponenter * 2015* Løbende priser, mio. kr. Offentligt forbrug i alt Kollektivt forbrug Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig Individuel forbrug, markedsmæssig Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Offentligt forbrug i alt Kollektivt forbrug Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig Individuel forbrug, markedsmæssig Figur 13 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug. Produktionsbaseret nationalregnskab side 33

34 Figur 13. Udviklingen i det private og offentlige forbrug Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service. Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikker blive bragt i overensstemmelse. For de endelige tal for findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG). Afsnit 5.4 Bruttoinvesteringer De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer. Af oversigt 18 fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2006 til 2015, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på mio. kr. i 2011, men er siden faldet til 712 mio. kr. i Produktionsbaseret nationalregnskab side 34

35 Oversigt 18. Investeringer * 2015* Løbende priser, mio. kr. Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Originalværker Faste bruttoinvesteringer Lagerforøgelser Bruttoinvesteringer Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Originalværker Faste bruttoinvesteringer Lagerforøgelser Bruttoinvesteringer Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken. Hvad angår oplysninger om efterforskningsaktiviteterne, opgøres disse løbende af Råstofstyrelsen. I nationalregnskabet betragtes disse investeringer i efterforskningsaktivitet som en investering i Grønland udført af udenlandske virksomheder. Af denne grund betragtes denne efterforskningsaktivitet som en tjenesteimport i udenrigshandelen. Afsnit 5.5 Import og eksport I oversigt 19 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2006 til Mens udviklingen i eksporten har været beskeden i hele perioden, har importen været mere markant stigende gennem perioden frem til I 2012 faldt importen med 27,3 pct., 6,8 pct. i 2013, 12,4 pct. i 2014 og igen med 1,8 pct. i Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde mio. kr., er siden hen faldet til mio. kr. i Som nævnt i afsnit 5.4, kan denne stigning frem til 2011 primært henføres til investeringer i olie- og efterforskningsaktivi- Produktionsbaseret nationalregnskab side 35

36 teter, som udføres af udenlandske selskaber og derfor betragtes som import af tjenester. Oversigt 19. Import og eksport fordelt på varer og tjenester * 2015* Løbende priser, mio. kr. Import i alt Varer Tjenester Eksport i alt Varer Tjenester Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr. Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Import af varer og tjenester... -6,4 9,0 19,0-13,9 40,1 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2 Eksport af varer og tjenester... -3,5-3,2 4,2-8,7 11,3 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen. I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet. Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses for at være af god kvalitet, hvorfor Grønlands Statistik ikke har foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen. Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal. Afsnit 5.6 Internationale sammenligninger Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger. Af figur 14 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland og Finland har været negativ i 2013 og 2014, mens væksten i de øvrige lande har været positiv. Produktionsbaseret nationalregnskab side 36

37 Figur 14. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2011 til 2015 Kilde: OECD.org I oversigt 20 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 26,3 pct. af BNP i I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 51,9 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP. Oversigt 20. Forsyningsbalancen i pct. af BNP * 2015* Grønland Danmark Grønland Danmark Grønland Danmark Pct. af BNP, kædede værdier Import af varer og tjenester... 63,6 47,6 54,1 48,5 50,4 48,3 Privat forbrug... 45,3 45,4 44,9 44,9 45,1 45,1 Offentlig forbrug... 53,7 26,7 53,7 26,6 51,9 26,3 Bruttoinvesteringer... 31,3 18,9 24,0 19,2 26,4 19,4 Eksport af varer og tjenester... 32,7 54,3 30,9 55,3 27,1 55,5 Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank Produktionsbaseret nationalregnskab side 37

38 Kapitel 6. Tabeller Tabel 1. Konto 0: Varer og tjenester * 2015* Løbende priser, mio. kr. 1 Produktion Produktskatter minus produktsubsidier Produktskatter Produktsubsidier Import af varer og tjenester, heraf Varer Tjenester Tilgang i alt (1+2+5) Forbrug i produktionen Forbrugsudgift Privat forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift, heraf Individuel forbrugsudgift Kollektiv forbrugsudgift Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester, heraf Varer Tjenester Anvendelse i alt ( ) Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. 1 Produktion Produktskatter minus produktsubsidier Import af varer og tjenester Tilgang i alt (1+2+5) Forbrug i produktionen Forbrugsudgift Privat forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift Offentlig individuel forbrugsudgift Offentlig kollektiv forbrugsudgift Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt ( ) Årlig real vækst i pct. 1 Produktion... 6,2 2,0 6,4-2,3-0,3 0,9 1,8-2,7-2,0 1,9 2 Produktskatter minus produktsubsidier. -7,0 7,4-19,4 13,5-4,2-2,3 3,7-7,0 0,0-5,9 5 Import af varer og tjenester... -6,4 9,0 19,0-13,9 40,1 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2 8 Tilgang i alt (1+2+5)... 2,7 3,8 9,2-5,3 9,5 5,7-9,1-3,6-5,5 0,1 9 Forbrug i produktionen... 4,7 3,9 8,4-5,6-4,0 0,1 2,2-2,6-3,4 1,8 10 Forbrugsudgift... 3,0 1,6 0,5 2,6-0,1 0,7-0,3 0,2-1,2-0,1 11 Privat forbrugsudgift... 0,3 0,0-1,3-0,6 1,3 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 12 Offentlig forbrugsudgift... 5,7 3,1 2,0 5,5-1,4-0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 13 Offentlig individuel forbrugsudgift... 4,1 1,3 3,5 5,7 0,8-2,2-0,6 2,1-1,2-1,3 14 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 7,9 5,7 0,1 5,3-4,4 1,1 2,4 2,8-0,2-2,7 15 Bruttoinvesteringer... 4,5 22,8 48,2-21,1 74,6 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 16 Eksport af varer og tjenester... -3,5-3,2 4,2-8,7 11,3 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 19 Anvendelse i alt ( )... 2,7 3,8 9,2-5,3 9,5 5,7-9,1-3,6-5,5 0,1 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 38

39 Tabel 2. Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Konto 1: Produktion * 2015* Løbende priser, mio. kr. 1 Produktion Produktskatter minus produktsubsidier Tilgang fra Grønland i alt (1+2) Forbrug i produktionen Bruttonationalprodukt BNP (3-4) Konto 2.1.1: Indkomstdannelse 1 Bruttonationalprodukt BNP Produktskatter minus produktsubsidier Bruttoværditilvækst (1-2) Andre produktskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI (3-4) Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (5-6) Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 39

40 Tabel 3. Erhvervenes produktion * 2015* Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab side 40

41 Tabel 3 (fortsat). Erhvervenes produktion * 2015* Kædede værdier(2010-priser), mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab side 41

42 Tabel 3 (fortsat). Erhvervenes produktion * 2015* Årlig realvækst i pct. Produktion i alt... 6,2 2,0 6,4-2,3-0,3 0,9 1,8-2,7-2,0 1,9 Fiskeri og fangst... 4,8-8,1-0,3-3,1 1,6 0,0 4,7 0,4 18,9-9, Landbrug, fangst, jagt mv.... 2,5-9,8-3,4-0,6-1,6 11,0-7,8 8,0-9,5-15, Kystnært fiskeri... 3,5-1,3 1,0-5,5-0,7-5,0 0,2 1,0 6,9-5, Udenskærs fiskeri... 6,1-13,5 0,6-1,0 6,2-0,7 16,6-1,8 47,3-11, Fiskeri i øvrigt... 16,9-11,0-3,5-7,5 2,8-1,0 3,2-12,5-11,0-2, Råstofudvinding... 7,1 48,2 16,5 5,3-48,7-18,8 68,8-15,6-35,4-6,2 Industri... -7,0-0,3-9,4-17,8-1,2 5,1 10,3-5,8 2,6 7, Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... -9,9 0,2-11,5-19,0 0,0 7,8 12,9-5,4 2,0 9, Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 14,0-14,2-7,0-32,7 6,2-8,5 16,5-6,2 12,1-7, Træ-, papir- og grafisk industri... 9,4 2,5 1,7 2,6-24,5-27,0 8,0 3,7 1,1-10, Sten-, ler- og glasindustri... -2,3-0,5 27,1 2,6 14,7 2,9-19,5-34,3 6,7 10, Fremstilling af varer i øvrigt... 0,0 8,0-9,0-20,9-5,1 10,9-7,2-2,3 5,0 0, Energi- og vandforsyning... 4,8-2,0 10,5-0,6-3,5 7,9 0,2-1,2 0,1 2, Bygge og anlægsvirksomhed... 15,9 24,0 28,5-18,6 1,5 2,0 7,0-18,4-18,0 20,0 Handel, hotel og restauration... -1,9-3,1 0,8 0,8 2,5-0,3 1,4-2,0-2,3 5, Autohandel, service, tankstation... -5,1 2,2 10,0-17,8-5,7 2,7-8,3 3,7 1,5 2, Engroshandel undt. med biler... 4,3-4,4 6,7-0,1 6,8-1,7-3,3 3,8 1,0 7, Detailh. rep-virks. undt. biler... -7,6-0,9-2,8-3,4 1,5 2,4 15,1-11,2-7,3 2, Hoteller og restauranter... -0,6-6,9-6,6 18,2 0,7-2,8-5,1-0,7-2,7 7,9 Transport, post og tele... 11,9-0,6 6,3-3,3 4,0 3,2-2,2-0,6-2,0 5, Landtransport, rørtransport... 2,9 11,9 7,6-5,8 8,9 3,9 1,7-3,4-0,9 18, Skibsfart... 12,1-10,8 2,4-9,1 5,2 3,5-7,2-7,5 1,9 2, Lufttransport... 8,9 4,1 9,0-2,3 6,3 2,9-3,6-2,9-5,3 1, Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 9,5 0,0 0,8-5,4-4,0 6,2-0,7 6,8-0,4 9, Post og telekommunikation... 20,4 0,2 9,6 3,2 3,2 1,5 2,9 4,9-2,6 6,9 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 16,3-1,5 3,9 4,3 2,9-2,7-0,5-4,2-2,2 1, Finansiering og forsikring... 28,8-1,6 0,3-5,2 11,6 4,2 1,9 3,2 6,5-2, Udlejning og ejendomsformidling... 5,7-1,1 3,8 5,4 1,0-0,5 0,9-3,6-7,4 4, Forretningsservice... 31,1-2,2 4,8 5,0 3,5-6,7-2,8-6,8 3,0-1,4 Offentlige og personlige tjenester... 4,7 2,0 5,4 5,7-2,6 0,7-0,8 3,1-3,0-2, Offentlig administration... 4,0 6,7 8,2 7,6-7,5 3,9-2,6 7,0-3,6-4, Undervisning... 5,6-0,5 0,3 1,3-1,5-0,9 0,2-1,5-0,2-2, Sundhedsvæsen... -1,7 2,7 5,8 4,5 2,2 2,3 1,0 2,4-3,1-3, Sociale institutioner... 10,0 0,6 5,6 6,8 1,6-4,8-1,3 3,0-6,4 0, Renovat., forening, kultur, andet... 5,4-7,2 4,5 7,4-3,3 2,7 1,9-1,1 2,5-4,5 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 42

43 Tabel 4. Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv * 2015* Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab side 43

44 Tabel 4 (fortsat). Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv * 2015* Kædede værdier(2010-priser), mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab side 44

45 Tabel 4 (fortsat). Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv * 2015* Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt... 7,6 0,4 4,5 1,0 3,0 1,6 1,4-2,8-0,8 2,0 Fiskeri og fangst... 3,5-11,8 0,0-11,9 12,5 2,4 5,5-1,2 15,4-15, Landbrug, fangst, jagt mv.... 3,8-10,8-2,4-0,3-2,0 11,7-7,9 8,1-9,7-15, Kystnært fiskeri... -0,3-7,0 3,1-24,1 15,9-4,1-5,3-3,8 6,4-12, Udenskærs fiskeri... 7,7-17,2 2,8-10,9 24,2-0,2 29,7-6,4 44,5-18, Fiskeri i øvrigt... -6,9-11,2-36,5 1,7 32,8-5,8-4,6 36,7-17,2-6, Råstofudvinding , ,2 36,6 48,3-55,3-66,2-287,9-142,7 17,4 17,3 Industri ,7-3,0-7,6-30,5 8,5 18,5 27,8-18,6 15,7 18, Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... -9,2-9,8-6,2-31,7 7,0 19,7 48,1-17,7 13,8 25, Tekstil-, beklædn-, læderindustri ,4 46,4-55,5-149,3-252,7-15,0-87,7 1, ,3-157, Træ-, papir- og grafisk industri... 2,1 8,0 1,8 1,5-22,4-19,0 3,1-5,3-8,4-5, Sten-, ler- og glasindustri ,1 12,2 57,9 1,6 18,1 6,8-33,4-70,7 4,4 12, Fremstilling af varer i øvrigt ,4 84,4-20,2-27,8 1,3 66,1-32,1-0,5 49,0-8, Energi- og vandforsyning... 13,8-4,8 7,1 6,7 3,3 9,3 4,4 2,9 7,4 2, Bygge og anlægsvirksomhed... 44,7 10,3 12,1 9,9 3,4 1,4 6,6-9,6-25,3 27,2 Handel, hotel og restauration... -2,3-2,8-3,8 2,7 3,1-0,8 2,4-5,6-1,5 5, Autohandel, service, tankstation ,4-8,6-7,9 21,4-9,2-7,4-4,2-13,6-0,4-1, Engroshandel undt. med biler... 2,8 0,4 0,1 3,4 7,2 0,6-3,2 2,3 0,3 8, Detailh. rep-virks. undt. biler... -5,7-1,0-5,6-5,6 2,4 7,5 17,9-15,2-7,5 1, Hoteller og restauranter... -0,5-12,2-7,1 12,4-0,1-15,9-9,6-6,2 5,7 8,9 Transport, post og tele... 15,8 1,2 16,4-3,1 7,0 7,8-2,6-7,5 1,3 3, Landtransport, rørtransport... -1,5 6,2 17,9-11,4 7,4-1,3 1,4-2,6 4,0 9, Skibsfart... -6,6 0,1 45,4-10,3 8,8-1,5-10,1-15,1 11,4 9, Lufttransport... 12,0 5,2 22,3-6,8 9,3 14,5 3,0-15,2-4,2-12, Hjælpevirks. f. transp. rejsebur ,9 1,4-9,0-7,7 3,0 7,6-3,9-10,0 3,3 18, Post og telekommunikation... 35,9-3,9 11,5 11,9 5,1 9,4-3,1 5,0-0,5 6,0 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 18,5-3,9 0,3 8,8 1,4-5,6 1,1-0,5-1,0 1, Finansiering og forsikring... 22,3 11,1 2,2-8,5 15,7 3,9 1,4 0,7 5,7-4, Udlejning og ejendomsformidling... 11,0 1,7 5,0 5,8-0,4-3,8 0,1-1,0-8,4 9, Forretningsservice... 36,2-20,9-10,0 22,8 0,6-12,6 3,1 0,2 12,6-9,0 Offentlige og personlige tjenester... 3,5 2,9 4,5 2,6 0,7 1,5-1,7 0,9-1,9-0, Offentlig administration... 3,9 3,3 8,1-1,4-0,1 3,4-4,3 4,0-4,6-3, Undervisning... -0,1 4,1 1,6 1,5 0,8-1,1 1,9-2,5 1,1-0, Sundhedsvæsen... -3,3 4,1-0,7 7,7 2,2 1,7-1,4 0,2-2,2-0, Sociale institutioner... 9,8 2,4 5,6 7,7 0,3 0,4-1,5 2,6-5,2 3, Renovat., forening, kultur, andet... 9,5-3,5 6,1-1,3 1,9 3,9-2,7-5,5 12,7-0,8 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 45

46 Tabel 5. Aflønning af ansatte * 2015* Løn i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Mio. kr. Produktionsbaseret nationalregnskab side 46

47 Tabel 6. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst * 2015* Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst i alt Fiskeri og fangst Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding Industri Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og udlejning Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Mio. kr. Produktionsbaseret nationalregnskab side 47

48 Tabel 7. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper * 2015* Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug i alt Foreninger, organisationer mv Husholdningernes forbrug i alt Turistbalance Turistindtægter Turistudgifter Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Fødevarer Ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Alkoholiske drikkevarer Tobak Beklædning og fodtøj Beklædning Fodtøj Boligbenyttelse Husleje, faktisk betalt Beregnet husleje af egen bolig Reparation og vedl. af boliger Vand, tjenester ifm. boligen El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Møbler og gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Service, køkkenudstyr Husholdnings- og haveredskaber Rengøringsmidler, hushjælp mv Medicin, lægeudgifter og lign Medicinske produkter og hjælpemidler Læge, tandlæge mv Hospitaler, sanatorier mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Drift og vedligehold af køretøjer Køb af transportydelser Posttjenester Telefon og telefax udstyr Teletjenester, herunder internet Fritidsudstyr, underholdning og rejser Audio-, video-, foto- og IT-udstyr Større udst.f.fritid og kultur Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv Forlystelser, kultur, TV-licens Aviser, bøger, papir, skriveudstyr Pakkede ferierejser Andre varer og tjenester Undervisning Folke- og efterskoler Udgifter på restauranter mv Udgifter til hoteller mv Frisører mv., toiletartikler mv Smykker, ure, kufferter, tasker mm Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner Forsikring Finansielle tjenesteydelser Advokater, andre tjenesteydelser Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Fortsættes.. Produktionsbaseret nationalregnskab side 48

49 Tabel 7 (fortsat). Det private forbrug fordelt på konsumgrupper * 2015* Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr. Privat forbrug i alt Foreninger, organisationer mv Husholdningernes forbrug i alt Turistbalance Turistindtægter Turistudgifter Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Fødevarer Ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Alkoholiske drikkevarer Tobak Beklædning og fodtøj Beklædning Fodtøj Boligbenyttelse Husleje, faktisk betalt Beregnet husleje af egen bolig Reparation og vedl. af boliger Vand, tjenester ifm. boligen El, gas, brændsel, fjernvarme Boligudstyr, husholdningstjenester mv Møbler og gulvtæpper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Service, køkkenudstyr Husholdnings- og haveredskaber Rengøringsmidler, hushjælp mv Medicin, lægeudgifter og lign Medicinske produkter og hjælpemidler Læge, tandlæge mv Hospitaler, sanatorier mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Drift og vedligehold af køretøjer Køb af transportydelser Posttjenester Telefon og telefax udstyr Teletjenester, herunder internet Fritidsudstyr, underholdning og rejser Audio-, video-, foto- og IT-udstyr Større udst.f.fritid og kultur Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv Forlystelser, kultur, TV-licens Aviser, bøger, papir, skriveudstyr Pakkede ferierejser Andre varer og tjenester Undervisning Folke- og efterskoler Udgifter på restauranter mv Udgifter til hoteller mv Frisører mv., toiletartikler mv Smykker, ure, kufferter, tasker mm Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner Forsikring Finansielle tjenesteydelser Advokater, andre tjenesteydelser Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Fortsættes.. Produktionsbaseret nationalregnskab side 49

50 Tabel 7 (fortsat). Det private forbrug fordelt på konsumgrupper * 2015* Årlig realvækst i pct. Privat forbrug i alt... 0,3 0,0-1,3-0,6 1,3 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 Foreninger, organisationer mv ,3-24,1 38,5-37,8-33,6 29,6 1,0-3,8-2,0 2,0 Husholdningernes forbrug i alt... 0,2 0,2-1,4-0,4 1,5 2,3-1,3-2,3-1,7 2,1 Turistbalance... -4,1-22,9 29,3-18,1 10,2 19,6 11,5 10,6 8,8 17,7 129 Turistindtægter ,9-9,9 17,1-9,3 2,6 3,0 3,2 0,5 2,3 10,7 128 Turistudgifter ,4-1,4 9,9-3,2-1,8-7,8-3,4-8,9-5,1 1,0 Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 0,1-0,3-0,8-0,8 1,7 2,7-1,0-1,9-1,4 2,6 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 2,2 1,2-3,2 1,0 2,3 1,2-2,7 4,5-1,9 2, Fødevarer... 2,1 1,3-0,4 1,4 3,9 3,5-2,6 5, Ikke alkoholiske drikkevarer... 3,0 1,0-16,9-1,0-6,4-11,6-2,9-0, Alkoholiske drikkevarer og tobak... -2,6 0,5-14,1-1,0 0,0-4,3-0,4-16,1-1,9-3, Alkoholiske drikkevarer... -1,9 3,6-8,5-5,5-3,9-6,4-5,7-5, Tobak... -3,4-2,9-20,3 4,3 4,1-2,1 4,7-24, Beklædning og fodtøj... -0,6 10,8 0,1-3,9 7,5-4,2 10,1 6,8-18,9 11, Beklædning... 1,3 11,4-2,3-2,9 6,7-7,0 12,8 7, Fodtøj ,8 5,0 23,1-11,1 13,4 17,9-7,1 0, Boligbenyttelse... -0,8 1,0 3,3 3,2 0,3 3,4 1,3-2,8 1,7-0, Husleje, faktisk betalt... -0,6 1,9-0,1 3,3-0,7 0,9 1,7-4, Beregnet husleje af egen bolig... 1,0 0,2 16,9 7,0 1,4 1,6 1,8-4, Reparation og vedl. af boliger... 4,1 5,2-21,0-4,7 19,7 245,2-17,5 99, Vand, tjenester ifm. boligen... -6,2-4,1-1,6-9,0 4,1 10,1 2,1-6, El, gas, brændsel, fjernvarme... 4,9-0,6 7,3-10,1 0,1 0,3-6,7-2,5-1,3 2,7 05. Boligudstyr, husholdningstjenester mv ,5-5,0-10,8-3,8-7,6 14,2 11,2-0,1-4,5 7, Møbler og gulvtæpper mv ,7 1,3-4,8-19,7-12,7 17,6 32,6-13, Gardiner, sengelinned mv ,4 0,0-15,8 36,3-8,3 2,0 17,6-25, Husholdningsmaskiner... -4,7-1,7-22,6-8,7-37,2 37,4 15,4-6, Service, køkkenudstyr... 4,8-21,5-12,1 7,1 21,4-0,4 13,4 41, Husholdnings- og haveredskaber... 2,0 12,9 7,9 34,1-9,1 4,0-7,7 16, Rengøringsmidler, hushjælp mv ,4-13,8-10,6-5,9 11,1 17,8-14,2-7, Medicin, lægeudgifter og lign ,3 1,1-20,0 72,7 16,3-0,2 8,6 4,4 0,0 9, Medicinske produkter og hjælpemidler ,5 7,3-26,2 86,5 8,7 1,4 16,2-2, Læge, tandlæge mv ,7-13,8-10,7 84,0 32,6-3,3 3,4 9, Hospitaler, sanatorier mv ,3-3,3 0,0-13,8 32,0 0,0-39,4 80, Anskaffelse af køretøjer ,1 17,9 12,9-37,6-31,2 0,3-31,8 28,0 7,4 15,2 07. Anden transport og kommunikation... 7,9-6,0 14,9-13,6 10,6 12,3-2,8-1,8-0,6 6, Drift og vedligehold af køretøjer... -4,5-15,2 16,3-42,8 9,9 19,3-17,4 9, Køb af transportydelser... 17,2-9,0 19,5-15,2 13,8 11,4-2,5-5, Posttjenester... 13,5-16,7-1,4-18,8 10,7 14,5-9,9-35, Telefon og telefax udstyr ,0 13,6 4,5-45,7 78,9 204,4-17,4 33, Teletjenester, herunder internet... 4,3 1,8 8,3 1,8 4,3 4,6 2,8 0, Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,5-6,5 0,8 2,4-3,5 9,3 3,7-3,8 0,4 1, Audio-, video-, foto- og IT-udstyr... 3,7-33,3-4,3-0,5 13,7 14,4 6,9-22, Større udst.f.fritid og kultur ,8-3,8-16,2-18,3-26,0 24,6 9,2 10, Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv ,6 9,7 3,1 9,7 2,1 6,4-12,2-9, Forlystelser, kultur, TV-licens... 7,3-1,0 7,2 10,1 9,0 5,3 6,5-1, Aviser, bøger, papir, skriveudstyr... 24,6 12,9-6,9-18,8-25,8 0,5-10,2-21, Pakkede ferierejser... -3,6-7,7 11,4 6,5-43,0 19,8 6,7-1, Andre varer og tjenester... 1,8-0,1-2,5 6,4 4,4 2,4-4,1-2,0-0,4 4, Undervisning Folke- og efterskoler ,9-42,9 117,3-24,8-47,6 56,2 19,4 6, Udgifter på restauranter mv ,4-6,1-9,0 14,1 2,6-2,2-7,0-1, Udgifter til hoteller mv ,9-7,4-3,4 20,7 13,0-5,4-5,1-14, Frisører mv., toiletartikler mv ,8 6,0-5,9 26,4-11,2-3,8 3,1-13, Smykker, ure, kufferter, tasker mm ,4-6,0-17,5 40,9-7,4 1,2 11,8-7, Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner... 7,8 4,7-0,8-4,0 0,5-0,3 2,2-3, Forsikring... 43,6-12,1-15,1 6,7 9,5 7,0 5,8-1, Finansielle tjenesteydelser... 13,5 0,0 0,3-6,1 13,0 7,8-1,5 6, Advokater, andre tjenesteydelser ,0 151,8 17,3-6,0 14,2 21,8-31,6-3,0 - - Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 50

51 Tabel 8. Det offentlige forbrug * 2015* Løbende priser, mio. kr. Offentlig forbrugsudgift Offentlig individuel forbrugsudgift Markedsmæssig produktion Sundhed Ikke markedsmæssig produktion Sundhed Fritid og kultur Uddannelse Social beskyttelse Offentlig kollektiv forbrugsudgift Generelle off. tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og off. faciliteter Sundhed Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Offentlig forbrugsudgift Offentlig individuel forbrugsudgift markedsmæssig produktion ikke markedsmæssig produktion Offentlig kollektiv forbrugsudgift Årlig realvækst i pct. Offentlig forbrugsudgift... 5,7 3,1 2,0 5,5-1,4-0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 Offentlig individuel forbrugsudgift, heraf... 4,1 1,3 3,5 5,7 0,8-2,2-0,6 2,1-1,2-1,3 markedsmæssig produktion ,8-3,1-17,3 18,9 0,9-12,4 28,6 27,8 0,4-1,7 ikke markedsmæssig produktion... 4,2 1,3 3,5 5,7 0,8-2,2-0,6 2,0-1,2-1,3 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 7,9 5,7 0,1 5,3-4,4 1,1 2,4 2,8-0,2-2,7 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 51

52 Tabel 9. Investeringer * 2015* Løbende priser, mio. kr Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerændring, særlige varer Nettoanskaffelse af værdigenstande Bruttoinvesteringer Kædede værdier (2010-priser), mio. kr Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerændring, særlige varer Nettoanskaffelse af værdigenstande Bruttoinvesteringer Årlig realvækst i pct Materielle faste aktiver... 3,7 16,3 28,6-18,5 4,8 9,7-11,0-5,0-9,2 5, Bygninger og anlæg... 25,6 30,5 37,5-19,8 4,3-1,8 8,9-21,0-15,2 15, Transportmidler ,7 24,3-8,8 15,3 13,6 105,4-71,6 321,4 9,7-23, Maskiner og inventar... 10,5-17,1 13,2-26,2 2,8 11,7-35,5-11,6-2,3 6, Ændring, dyrkede aktiver... 50,3-36,3-100, Immaterielle faste aktiver ,5 155,7 90,0-25,5 317,7 36,0-61,7-47,7-57,3 47, Mineral- og olieefterforskning ,5 168,9 92,4-25,8 324,8 36,4-62,0-47,4-57,5 47, Computer software... 69,7 2,2 9,2-6,3 13,6-27,0 4,4-83,8 7,2 20, Faste bruttoinvesteringer... 1,3 28,6 39,4-20,2 75,8 23,9-41,1-21,5-21,7 11, Lagerændring, særlige varer , ,2-158,7-63,3-17,8-4,3 162,1-5,0-100, Nettoanskaffelse af værdigenstande ,0 40,4-42,1-77,4-44,6 254,2-98,1 8,3-100,0 5 Bruttoinvesteringer... 4,5 22,8 48,2-21,1 74,6 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab side 52

53 UBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal