Digital dannelse i børnehøjde

Transkript

1 Digital dannelse i børnehøjde Konference om børns digitale dannelse #digitalebørn

2 Børnenes stemmer: Digital dannelse i børnehaven Senioranalytiker i Børns Vilkår, Winnie Alim og projektmedarbejder Børns Vilkår, Charlotte Kjeldsen

3 Digital dannelse i børnehaven»»»» 05. FBRUAR

4 Datagrundlag Spørgeskemabesvarelser fra: 1310 børn, 385 børnehaveforældre, 102 pædagogiske ledere, 181 pædagogiske personaler og 41 kommunale chefer Personlige interviews med: årige børn, 11 børnehaveforældre, 4 pædagogiske ledere, 6 pædagogiske personaler og 4 kommunale chefer 05. FBRUAR

5 Digitale medier er en stor del af børnehavebørns liv» Næsten alle 4-6- årige børn har adgang til en tablet derhjemme (93 pct.)» I hjemmet bruger børnene mest tablets til at spille spil og se film. Færre børn tager billeder, optager videoer eller styrer en robot med tabletten.» 3 ud af 10 af børnene opfatter en tablet som noget, man kan bevæge sig med. Hele 95 pct. af børnene mener, at man kan sidde stille med den. 05 FEBRUAR

6 Børnehavebørn har ikke lige muligheder for at blive digitalt dannede 05 FEBRUAR

7 Mads & Marie 05 FEBRUAR

8 - Mads og Marie bor i hver sin kommune - De går dermed også i hver sin børnehave - Og de bor i to forskellige familier 05 FEBRUAR

9 Det kommunale parameter 05 FEBRUAR

10 Det kommunale parameter 05 FEBRUAR

11 Jamen også bare det med, at de [kommunen] har gidet at sende en masse tablets uden at give os nogle kurser eller viden omkring det. Så må de jo tænke, at vi må kunne finde ud af det. Men du ville heller aldrig, på et værksted, aflevere en eller anden motor og sige jamen så gør du bare det der. Altså så ville man jo få en instruktion i, hvordan det fungerer. Så i og med, at de bare har plantet en masse tablets hos os, så tænker jeg, at de har en holdning om, at selvfølgelig kan I det. Eller også må I finde ud af det. Sofie, pædagog

12 Altså det ville nok være bedre at være pædagog i 70 erne, for der var ikke så meget dokumentation. Men der går meget tid, fordi mange af de billeder, man tager, så er det jo i forhold til at dokumentere, hvad det er, vi gør med børnene, og hvad vi skriver ind. Det tager enormt lang tid. Det er meget tid fra børnene. Anne, pædagog

13 Dagtilbudsparameteret 05 FEBRUAR

14 Jeg går heller ikke på værksted og siger, at: Nu skal vi arbejde med gips, børn, uden at jeg har sat mig fuldstændig ind i, hvad er det her materiale for noget, og hvad kan jeg forvente af det. Sådan så jeg har overblikket, når jeg gør det sammen med børn. Og i virkeligheden er det præcis det samme med tablet en. Maria, pædagog

15 Er man virkelig modstander af det og tænker, at den der tablet, den er bare frygtelig, og den kan aldrig noget godt, så er det virkelig en øjenåbner, hvis ens chef fx siger, at: Ved du hvad, vi sender dig på et tablet-kursus. Så tror jeg, at man får en helt anden holdning til det. Så jeg tror bare, at man må afprøve, og man må øve sig. Så kommer det mere og mere på rygraden. Natascha, pædagog

16 Dagtilbudsparameteret 05 FEBRUAR

17 For mig er kerneopgaven at udvikle børnene. At lære dem at blive små selvstændige individer. Og dygtiggøre dem. Og så er den digitale verden bare et ekstra tilbud, for de skal nok få lært det, når de kommer over på skolen og op i de højere klasser. Lotte, pædagog

18 Dagtilbudsparameteret 05 FEBRUAR

19 Ida: Mig og min storesøster spiller på den [tablet] ( ) Ella: Også mig. Ida: Vi spiller og ser noget på den, når vores mor og far dækker bord. Ida og Ella, 5 år

20 Børn oplever, at de voksne i hjemmet laver praktiske gøremål, mens de bruger tablet eller telefon 05 FEBRUAR

21 Interviewer: Bruger hun ipad en selv eller sammen med jer, eller begge dele? Rasmus: Primært selv. Nogle gange sammen med os, men primært selv. Interviewer: Og det er spil, eller hvad er det hun bruger på tabletten? Rasmus: Det er blevet mere og mere spil, men det har primært været spil og serier. Også i forbindelse med transport, når vi kører til Jylland, så har hun fået lov til at se noget der, hvis vi har lagt noget ned. Og spiller lidt, ja hun kan godt lide at spille engang imellem. Men det er mest de spil, som vi introducerer hende for, eller hun bliver introduceret for af venner. Rasmus, forælder til pige på 5 år

22 Hjemme-parameteret Børn med kompetente forældre har større sandsynlighed for at skabe digitalt indhold 05 FEBRUAR

23 Arthur: Jeg spiller spil, men nogle gange, der downloader jeg spil uden at min mor og min far opdager det ( ). Det er nogen [spil] jeg ved, at jeg godt må spille, som jeg gerne må downloade. Så derfor downloader jeg dem. Interviewer: Okay. Hvordan ved du, at du gerne må downloade dem? Arthur: Det er fordi min fordi min storebror også downloader dem. Interviewer: Men skal det så være hemmeligt for dine forældre? Siden de ikke ved det? Arthur: De ved det bare ikke, fordi de kigger ikke på mig. Når at jeg gør det. ( ) Konrad: Men så ved de det ikke hele dagen? At du køber nye spil? Arthur: Jeg køber dem ikke, jeg downloader nogen, som ikke koster penge. Interviewer: Hvad nu hvis de kostede penge, måtte du så gerne gøre det? Arthur: Nej. Jeg må kun købe gratis spil. Konrad og Arthur, 5 år

24 Hjemme-parameteret 05 FEBRUAR

25 05 FEBRUAR

26 05 FEBRUAR

27 Drenge og piger er ulige stillet» Drenge kan oftere end piger låse en tablet med en kode på op» Drenge har oftere end piger prøvet at styre en robot vha. en tablet» Drenge bruger digitale medier mere varieret end piger Men kun derhjemme. 05 FEBRUAR

28 Børnehavebørn har ikke lige muligheder for at blive digitalt dannede 05 FEBRUAR

29 05 FEBRUAR

30 Børnenes stemmer: Mellem skole og hjem digitale mediers betydning Senioranalytiker i Børns Vilkår, Winnie Alim og projektmedarbejder i Børns Vilkår, Signe Nebelong

31 Mange mener meget 5. FEBRUAR

32 Datagrundlag» Spørgeskemabesvarelser fra:» børn i 4. eller 7. klasse» 708 skoleforældre, 90 skoleledere og 185 lærere» Personlige interviews med:» 46 børn i 4. eller 7. klasse» 4 skoleforældre, 5 skoleledere og 5 lærere 5. FEBRUAR

33 Forestillinger om børns digitale liv og digitale mediers betydning Forestilling 1:» De voksne blander sig enten tilpas eller for meget i børnenes digitale liv.» Børnene ønsker ikke regler for deres brug af digitale medier. Forestilling 2:» Afstanden mellem skole og hjem er blevet mindre på grund af digitale medier. 5. FEBRUAR

34 1. Mange børn ønsker rammer for deres digitale liv 2. Den digitale kommunikation mellem skole og hjem letter, men skaber også nye barrierer for lærere, skoleledere og forældre 5. FEBRUAR

35 Børnenes oplevelser af de voksnes interesse De voksne, jeg bor sammen med 8 10 Lærerne i min klasse Pædagogerne i min fritidsklub/sfo Børn i 4. klasse Skolelederen på min skole SSP 4 Børn i 7. klasse Ingen af disse voksne er interesserede i at snakke med mig om, hvad jeg laver på internettet Ved ikke 5. FEBRUAR

36 Lotte: Nej. Cecilie: Nej, ikke rigtig. Interviewer: Er det noget, I kunne være interesseret i at lære lidt mere om, eller? Lotte: Ja. Viggo: Ja, lære lidt om, hvordan de [sociale medier] bruger det [data]. Cecilie: Ja. Hvad man siger ja til, og hvad man siger nej til. Og måske er der noget, jeg siger ja til, som jeg skulle sige nej til. Lotte og Cecilie, 7. klasse

37 Altså jeg synes bare, at det er godt, vi ikke bruger dem sådan i timerne. Altså, det er fint nok, hvis vi får lov at spille 10 minutter, når vi spiser, og så har vi 10 minutter til at spise, og så skal vi ud. Det, synes jeg, er fint nok. Men ikke det der med, hvor man sidder hele spisefrikvarteret og spiller. Felix, 4. klasse

38 Interviewer: Hvad med det der med, hvis jeres forældre siger at I ikke må bruge computeren? Har I så prøvet at være uvenner med dem? Thomas: Nogle gange kan man godt blive lidt irriteret, når man er afhængig eller sådan et eller andet, men så finder man på et eller andet at hygge sig med. Thomas, 7. klasse

39 Forestilling 2 Afstanden mellem skole og hjem er blevet mindre på grund af digitale medier. 5. FEBRUAR

40 Skoleledere og lærere oplever, at forældrene forventer mere information Skoleledere oplever størst forskel Forældrene forventer meget mere kommunikation nu Forældrene forventer noget mere kommunikation nu Forældrene forventer det samme som før Forældrene forventer noget mindre kommunikation nu Ved ikke 5. FEBRUAR

41 Mange lærere og skoleledere vurderer, at der er forskel på forældregruppens gavn af den digitale kommunikation Hver fjerde lærer vurderer, at der er stor forskel Skoleledere Ja, der er stor forskel Ja, der er noget forskel Ja, men der er kun lidt forskel Nej, der er ikke forskel Lærere 5. FEBRUAR

42 De fleste har gavn af den digitale kommunikation, men nogle familier har svært ved at håndtere den. Det kan være manglende ressourcer enten socialt eller økonomisk. Der er nogle forældre, som ikke er gode til at bruge Intrasystemet, og derfor går de glip af mange informationer m.m. Det er frustrerende, og jeg printer derfor ex. Ugeplaner og sender med hjem manuelt. Det virker som dobbeltarbejde/ekstraarbejde, men er desværre endnu nødvendigt. Andre har fået et større fokus via digitale medier kontra papirudgaven, da de synes, det er nemmere at overskue og altid er lige ved hånden. Åbne besvarelser til spørgeskemaet

43 Louise: Jeg har nogle forældre, der ikke dukkede op til forældremøde, fordi jeg tror ikke, at de har set det på SkoleIntra. Og jeg hørte lige min kollega ringe til nogle i går og sige, at de ikke havde meldt sig til skolehjem-samtale. Så jo, det er der helt sikkert [forskel]. Interviewer: Og hvad er det for en gruppe af forældre? Louise: Det er svært at sige noget om ( ) det kan også være, at de får tusind beskeder fra SkoleIntra. Så de gider ikke kigge på det. Der er også børn med skilte forældre, hvor den falder mellem to stole lige pludselig, og hvem er det så, der holder øje med SkoleIntra? Louise, lærer i 8. klasse

44 1. Mange børn ønsker rammer for deres digitale liv 2. Den digitale kommunikation mellem skole og hjem letter, men skaber også nye barrierer for lærere, skoleledere og forældre 5. FEBRUAR

45 5. FEBRUAR

46 Børnenes stemmer: Algoritmer, fake news og digital tillid Senioranalytiker i Børns Vilkår, Winnie Alim

47 Mange børn er ikke digitalt dannede, når det gælder viden, holdninger og kompetencer. 5. FEBRUAR

48 Dannelsesparametre At være vidende At tage stilling At være kompetent 5. FEBRUAR

49 Tre tråde: Algoritmiske principper Markedsføring Fake news 5. FEBRUAR

50 Datagrundlag Spørgeskemabesvarelser fra: børn i 4. eller 7. klasse Personlige interviews med: 46 børn i 4. eller 7. klasse 5. FEBRUAR

51 Tråd nr. 1: Algoritmer. Dannelsesparameter: At være vidende Happy childhood Youth crime 5. FEBRUAR

52 Børnenes viden afspejler det, de møder på nettet Kan forklare, hvad algoritmer er Kan forklare, hvad cookies er Kan forklare, hvad brugerbetingelser er Børn i 4. klasse Børn i 7. klasse Samlet 5. FEBRUAR

53 Hvad er brugerbetingelser? Noget som de spørger, om man vil læse, så de kan vide, at det er okay for én at bruge hjemmesiden. Men der ikke nogen, der læser det. Dreng, 4. klasse.

54 Hvad er algoritmer? En algoritme er en kode, som fx YouTube bruger til at finde ud af, hvad du har lyst til at se, og så foreslår den det. Det er altså en kode/et program, der får nogle data, og som så finder noget, der minder om den data og viser det. Derfor kan det også virke som om, at reklamer lige præcist ved, hvad du vil have. Dreng, 7. klasse

55 Tråd nr. 2: Markedsføring Dannelsesparameter: At tage stilling. Børnene præsenteres for indhold, som er tilpasset dem på baggrund af deres digitale fodspor. Markedsføring til børn er underlagt krav om at være særlig tydelig, da børnene ikke har samme evne som voksne til at gennemskue det. Men hvad så med målrettet markedsføring? Er det egentlig OK? 5. FEBRUAR

56 En del børn tager ikke stilling til målrettet markedsføring Børn, der synes, det er helt i orden, at cookies finder reklamer, som passer til det, man tidligere har søgt efter Børn, der synes, det er i orden, at cookies finder reklamer, som passer til det, man tidligere har søgt efter Børn, der ikke synes, det er i orden, at cookies finder reklamer, som passer til det, man tidligere har søgt efter Børn, der slet ikke synes, det er i orden, at cookies finder reklamer, som passer til det, man tidligere har søgt efter Børn, der ikke ved om de synes, det er i orden, at cookies finder reklamer, som passer til det, man tidligere har søgt efter 5. FEBRUAR

57 Det er lidt underligt at tænke på, at Facebook ved, hvad jeg søger på, og så bruger det, kan man sige. Men på den anden side, så har man jo ikke rigtig lyst til at vide, at der er nogen, som der kan bruge alle de oplysninger om én. Andrea, 7. klasse.

58 Interviewer: Tror I, der er nogen, der synes, det er helt i orden? Thea: Nej,det tror jeg ikke. Nej. Andrea: For det er jo faktisk private ting, på en måde... Andrea og Thea, 7. klasse.

59 Flere tager stilling til deling af informationer 5. FEBRUAR

60 Børnene skelner mellem personlige og private informationer. 5. FEBRUAR

61 Gode reklamer for mig, det er lidt mere reklamer, som ikke minder om reklamer. Alberte, 7. klasse.

62 Jeg er bange for, at nogen på en eller anden måde kan få fat på mit nr. og kan komme hen og gøre alle mulige forfærdelige ting. Jeg er lidt bange for, at der pludselig kommer nogen, jeg ikke aner, hvem er, fordi jeg har sagt ja til et eller andet skørt. Hannah, 7. klasse.

63 Tråd nr. 3: Fake news Dannelsesparameter: At være kompetent. Fake news kan påvirke børnenes vidensgrundlag, ændre deres holdninger og true tilliden til medierne og samfundet. Kildekritik er ikke det samme længere: Adfærden på sociale medier har ændret den måde, børnene tilgår og vurderer information på. 5. FEBRUAR

64 Lise: Der var også for ikke så lang tid siden, der kom der noget op i nyhederne om, at de havde fundet Donald Trump død. Jeg var sammen med Simone, og vi talte om, at det ville være lidt større, hvis det rent faktisk var sandt og ikke bare sådan en lille reklame, der havde lagt det op. Simone: Ja, og det ville være over det hele på de sociale medier og sådan. Altså alle ville gå i panik over det. Lise og Simone, 7. klasse.

65 Hvad er fake news? 5. FEBRUAR

66 De færreste børn bekymrer sig om sandhedsværdi 5. FEBRUAR

67 Altså, jeg synes, det er noget mærkeligt noget. For den side, der har lagt det ud, altså den hjemmeside, får jo mere opmærksomhed Så hvis den side nu ikke er så populær, så for at få flere læsere eller seere, så kunne de måske skrive noget helt vildt, som slet ikke er rigtigt, fordi så går folk ind og kigger. Lise, 7. klasse.

68 Mange børn er ikke digitalt dannede, når det gælder viden, holdninger og kompetencer. 5. FEBRUAR

69 5. FEBRUAR

70 Følg os på: Facebook & LinkedIn: Børns Vilkår #digitalebørn