Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Plejeboliger Munkebocentret

Transkript

1 Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Plejeboliger Munkebocentret Uanmeldt tilsyn Oktober 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Pleje og omsorg i nattetimer Hverdagsliv Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Munkebo Plejecenter er, at forholdene i plejeboligerne kan karakteriseres som: Meget tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at den udleverede dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området. Den skriftlig dokumentation har en tilfredsstillende faglig og professionel standard. Ligeledes er det tilsynets, at der er iværksat en målrettet proces som sikrer en god overgang til det nye system. Processen er godt i gang og medarbejderne er reflekterende og positive i tilgangen til det nye system. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje og omsorgsydelser. Ligeledes vurderer tilsynet, at pleje og omsorg leveres på en meget tilfredsstillende faglig standard med et rehabiliterende sigte, herunder at der foregår en lang række både fælles og individuelle aktiviteter. Der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. Tilsynet vurderer, at borgerne om natten får den hjælp, de ønsker og har behov for, og at der løbende foretages en af behov for ressourcer og kompetencer. Tilsynet vurderer, at der er meget tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Især bemærkes det gode tværfaglige arbejde, der foregår mellem den kostansvarlige og plejepersonalet. Medarbejderne kan på en fyldestgørende, faglig og reflekteret måde redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet og sikre den rette ernæring til borgerne. Kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være meget reflekterende, respektfuld og anerkendende. Borgeren har i høj grad medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, og hjælpen tilrettelægges ud fra deres individuelle behov og ønsker. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har relevante faglige kompetencer med gode mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Afslutningsvis vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der fastholdes opmærksomhed på den igangværende implementeringsproces af det nye omsorgssystem, og at der her vægtes et fokus på, at døgnrytmeplaner er handlingsanvisende og løbende opdateret. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Farimagsvej 54, 4700 Næstved Leder Christine Henriksen Antal plejeboliger 36 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 23. oktober 2017, kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med leder Tilsynet interviewede: Leder, tre borgere og fire medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for tre borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til teamleder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Senior Manager Margit Kure, Sygeplejerske, MHM Manager Else Marie Seehusen, Sygeplejerske SD 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Leder oplyser, at der er en igangværende proces med implementering af Fælles Sprog 3, hvor alle medarbejdere har deltaget i undervisning. Det fylder meget, idet der er en del tastearbejde forbundet med overgangen til det nye system. Leder fortæller, at de løbende har stor opmærksomhed på kvaliteten i den skriftlige dokumentation. Der er et fortsat stort fokus på ØGM (Øvelse Gør Mester), på rehabilitering i det hele taget og på borgernes medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag og livskvalitet. Der arbejdes på at finde mål for den enkelte borger i hverdagen, så træningen indgår som en del af den daglig opgaveløsning. Hver borger har tilknyttet 15 minutters ugentlig træning som en del af basispakken. Hos borgere, hvor der opstår et behov for intensiv indsats, iværksættes dette inden for basispakken. Borgere, som er visiteret til GOP, har træningstid ud over de 15 minutter. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Grundet overgangen til det nye system har tilsynet valgt udelukkende at gennemgå udleverede døgnrytmeplaner på tre borgere. Sproget i det udleverede er fagligt og professionelt. På alle tre borgere er der udfyldte døgnrytmeplaner, som indeholder gode handlingsvejledende beskrivelser, som tager afsæt i borgernes ressourcer. Umiddelbart er der overensstemmelse mellem borgernes behov og ressourcer og den hjælp, de tilbydes. Medarbejderne oplyser, at de foretager løbende justeringer i borgernes døgnrytmeplaner, men at de aktuelt, grundet overgang til det nye system, ikke har alle lige ajourførte. Medarbejderne fortæller under interviewet, hvordan de i hverdagen aktivt anvender dokumentationen. Den skriftlige dokumentation foregår på stationære computere og på ipads, som medarbejderne har med rundt hos borgerne, fx for at tjekke medicinlister ved medicin administration. Forventningen er, at oplysninger dokumenteres i den elektroniske journal. Når der er afløsere/vikarer, får de udleveret en vikarkode, så de har adgang til at læse om borgene samt dokumentere. Medarbejdernes oplevelse er, at implementeringen af Fællessprog 3 er godt i gang, og at det har været en god, men udfordrende proces. Samtidig synes de også, at de alle har gået ind i det med en positiv tilgang. Der har været relevant undervisning til alle, og der kan trækkes på lokale superbrugere. Tilsynet vurderer, at den udleverede dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området. Den skriftlig dokumentation har en tilfredsstillende faglig og professionel standard. Ligeledes er det tilsynets, at der er iværksat en målrettet proces, der sikrer god overgang til det nye system. Processen er godt i gang, og medarbejderne er reflekterende og positive i tilgangen til det nye system. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Tilsynet har besøgt og interviewet tre borgere. Alle borgerne giver udtryk for, at de får god hjælp, og at det svarer til det, de har brug. De er meget tilfredse med at bo på Munkebo og synes, at personalet er dygtige, søde og hjælpsomme. En enkelt borger udtrykker, at de er rigtig super. Alle tre borgere deltager aktivt i opgaverne i det omfang, de har kræfter til det, fx selv lave morgenmad, gå i bad selv, varetage øvre og nedre toilette med støtte. En af de besøgte borger oplever dog, at rengøringstandarden på badeværelset ikke svarer til hans forventninger. Leder og medarbejder oplyser, at alle nye borgere får et ØGM forløb, hvor udgangspunktet er livskvalitet, og hvad der giver borgerne værdi i hverdagen. Medarbejderne oplever, at de har tiden til at efterkomme borgernes individuelle ønsker, og de tager det ind i planlægningen, så der også er tid til aktiviteter både individuelt og i fællesskabet. Medarbejderne er opmærksomme på at trække på elever og fleksmedarbejdere for at også at skabe rum og tid til aktiviteter. Tilsynet observerer, at der rent og ryddeligt på fællesarealer og i alle plejeboliger. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje og omsorgsydelser. Ligeledes vurderer tilsynet, at pleje og omsorg leveres på en meget tilfredsstillende faglig standard med et rehabiliterende sigte, herunder at der foregår en lang række både fælles og individuelle aktiviteter. Der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Leder beskriver overordnet, hvordan nattevagten er organiseret, herunder samarbejdet med Helgesvej. Leder fortæller, hvordan de sikrer relevante ressourcer og kompetencer til fx udadreagerende eller terminale borgere. Når der er situationer med komplekse borgere sættes ekstra ressourcer/relevante kompetencer i vagt. Der er et velfungerende samarbejde med vågetjenesten, som stort set altid kan finde en vågekone. Medarbejdere redegør for, hvordan der løbende vurderes i forhold til bemanding i nattevagten. Den faste struktur er, at der indgår nattevagter i medarbejdernes faste rul, dels for at sikre medarbejdernes kendskab til borgenes om natten og dels for at sikre et tilfredsstillende arbejdsmiljø. Medarbejder fortæller, at der er mulighed for ekstra bemanding ved borgere med særlige behov. Udekørende sygeplejerske kan have planlagte besøg hos borgere og kan altid tilkaldes ved behov. Der tilkaldes ofte vågetjeneste til terminale borgere. Leder beskriver, at hun tager på hjemmebesøg inden indflytning, og her afdækkes blandt andet borgers ønsker og behov for tilsyn om natten. Her aftales, at der som udgangspunkt er tilsyn om natten den første tid, herefter justeres ud fra borgers ønsker og behov. Der kan visiteres til nødkald som supplement eller alternativ. De besøgte borgere føler sig alle trygge om natten. Aftaler om besøg er dokumenteret i døgnrytmeplanen. Tilsynet vurderer, at borgerne får den hjælp de ønsker og har behov for om natten, og at den løbende af behov for ressourcer og kompetencer er tilfredsstillende. 5

8 3.5 HVERDAGSLIV Mad og måltider De besøgte borgere er meget tilfredse med maden. To spiser for det meste i fællesskabet og giver udtryk for, at det gavner deres appetit. De er tilfredse med den måde, maden bliver serveret og anrettet på. Den tredje af borgerne fortæller, at han ikke føler sig tilpas ved at spise med de øvrige. Han oplever det som ubehageligt, når fx andre borgere savler, hoster osv. Borger ønsker derfor at kunne indtage maden i egen bolig. Han mener, at det kræver, at han får et andet bord at spise ved. Den kostansvarlige medarbejder fortæller, hvordan hun inddrager borgerne i menuplanen. Medarbejder fortæller reflekteret om deres roller og indsats ved måltidet. Borgene vælger selv, hvor de ønsker at spise og kan sidde, hvor de ønsker. Der er mulighed for, at gæster kan tilkøbe mad. Plejepersonalet er glade for det tværfaglige samarbejdede med kostfagligt personale. Endvidere er de glade for, at de har eget køkken med den mulighed for fleksibilitet, dette giver. Under måltidet er medarbejderne omdrejningspunkt i dialogen borgerne imellem. Det tilstræbes, at medarbejderne kan forblive ved bordet under måltidet. Borgerne tilbydes vejning 1 pr. måned. Der oprettes ernæringshandleplan efter behov, og den kostansvarlige tager ofte en snak med borgene om evt. diæter. Efter behov inddrages sygeplejerske eller assistent. Tilsynet vurderer, at der er meget tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Især bemærkes det gode tværfaglige samarbejde mellem kostansvarlig og plejepersonalet. Medarbejderne kan på en faglig og reflekteret måde redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet og sikre den rette ernæring til borgerne Kommunikation og adfærd Borgerne giver udtryk for, at omgangsformen er respektfuld, og der er en god atmosfære på plejecentret. Borgeren bliver inddraget i beslutninger omkring deres hverdag og har selv indflydelse på, hvilken og hvordan hjælpen tilrettelægges. Alle borgere giver udtryk for, at de er meget glade for medarbejderne. Medarbejderne giver udtryk for, at relationen og det grundige kendskab til borgerne er en hjørnesten i deres tilgang til borgerne. De vægter meget det individuelle kendskab til borgene. Der er særlig opmærksomhed på at prioritere, hvilke borgere der kan tåle at have vikarer. Medarbejderne reflekterer over borgernes individuelle behov og over den måde, de leverer hjælpen på. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være meget reflekteret, respektfuld og anerkendende Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerne giver udtryk for, at de medinddrages i fx pleje og omsorg, og at de gerne vil udføre så meget som muligt selv. Borgerne fortæller, at der er mange forskellige aktiviteter. Borgerne giver tydeligt udtryk for, at de selv har indflydelse på egen hverdag, fx hvornår de står op, og hvor de spiser deres mad. De besøgte borgere er meget tilfredse med stedets aktiviteter og deltager i en lang række af disse. De nævner fx, onsdagsbanko samt banko lørdag/søndag en gang hver måned. Der er fredagscafe ofte med underholdning ude fra. Endelig er der ferie ud af huset, her er borgerne med til at planlægge, hvor ferien går hen. Leder tager på hjemmebesøg inden indflytning. Her må pårørende meget gerne deltage. Ved samtalen tilrettelægges indflytning og planer for hverdagen. 6

9 Medarbejderne redegør for, hvordan de giver plads til borgerne. De gør meget ud af at give den nødvendige tid hos den enkelte borger, og der indarbejdes helt naturligt træning og aktivitet i den daglige indsats hos borgerne. Tilsynet vurderer, at borgerne i høj grad har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, hvor hjælpen tilrettelægges ud fra deres individuelle behov og ønsker. 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder vurderer, at der er en god tværfaglig medarbejderstab. Der er ansat ergoterapeut, pædagog, fysioterapeut (deles med Helgesvej), sygeplejerske, kostfaglige, ca. 30% social- og sundhedsassistenter og 70% social- og sundhedshjælpere. Der foreligger elektroniske kompetencekort, disse bringes i spil ved MUS. Sygeplejersken oplærer social- og sundhedspersonale i sundhedsfaglige opgaver og forestår anden faglig undervisning, fx triagering. For at sikre overlap og deling af informationer om de enkelte borgere er der tilrettelagt daglig triagering. Triagering bruges som planlægningsværktøj ud fra af borgernes behov og de tilstedeværende personalekompetencer/ressourcer. Hver medarbejder har daglig indmøde på 10 minutter til opfølgning på borgerne (læse journaler). Der er en række eksempler på, hvordan de tværfaglige kompetencer sættes i spil. Eksempelvis, at ergoterapeuten løser daglige opgaver hos borgerne og her afdækker behov for rehabilitering i dagligdagen. Sygeplejersken indgår i dag- og aftenvagt for at styrke fagligheden og øge forståelsen for borgernes døgnrytme. Pædagogen indgår i indsats omkring demente og psykisk syge og giver sparring til de øvrige medarbejdere. De kostfaglige er ansvarlige for vejledning og indsats til borgere med behov for fx vægtøgning/vægttab. Medarbejderne fortæller, at der er daglig mødeaktivitet for at sikre kontinuitet, at de har tværfaglige møder, og at der er teammøde 1 om mdr. med fx gennemgang af borgerne eller introduktion til faglige områder, nye indsatser mv. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer, og at der er gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på tværs 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af Borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr