Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Omsorgsboligerne Kildegårdsvej

Transkript

1 Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Omsorgsboligerne Kildegårdsvej Uanmeldt tilsyn November 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Pleje og omsorg i nattetimer Hverdagsliv Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Omsorgsboligerne Kildegårdsvej er, at forholdene for omsorgsboligerne kan karakteriseres som Tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder, dog med enkelte mangler i døgnrytmeplaner. Videre er det tilsynets, at der er iværksat en målrettet proces, der sikrer god overgang til det nye system. Processen er godt i gang, og medarbejderne er reflekterende og positive i tilgangen til det nye system. Endelig vurderes, at dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en tilfredsstillende faglig standard. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes viden om rehabilitering ligger som en integreret kompetence, og at de ved øget refleksion kunne styrke en målrettet rehabiliteringsindsats til borgerne. Tilsynet vurderer, at borgerne generelt får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, dog er der behov for opfølgning på brug af evt. demenssikring hos en af de besøgte borgere. Tilsynet vurderer, at der er fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til måltidet, samt hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. Borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen, eget liv, som tilrettelægges ud fra deres ønsker og behov, samt at medarbejderne har tilstrækkelig viden om selvbestemmelse og medinddragelse. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs, og de opleves engagerede og kompetente, svarende til uddannelsesniveau. Afslutningsvis vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at leder holder fokus på, at hun får indmøde i de respektive teams og på at optimere mødestrukturen, så der gives øget mulighed for tværfaglig sparring. 2. Tilsynet anbefaler, at der fortsat er fokus på den igangværende proces omkring implementering af FS3, så data på de enkelte borger fremstår samlet, og at dokumentation for klippekort og rengøring fremgår i døgnrytmeplaner 3. Tilsynet anbefaler, at der er opmærksomhed på opfølgning af demenssikring hos borger, som er begyndt at vandre. 4. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med medarbejdernes refleksioner omkring rehabilitering. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Kildegårdsvej 3-7, 4736 Karrebæksminde Leder Susan Lykke Antal boliger 35 boliger, aktuelt er kun 28 i brug Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 8. november 2017, kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med leder. Tilsynet interviewede: Leder, tre borgere og tre medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for tre borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, sygeplejerske, SD Senior Consultant Michela Nygaard, socialrådgiver, cand.pæd.ant. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Leder oplyser, at hun har været teamleder siden maj i år. Ud over Kildegårdsvej er hun teamleder for Jasminvej og for et udekørende team og har kontor på Marskvej. Kildegårdsvej er omsorgsboliger uden døgnvagt. Der er personale fra kl alle ugens dage. Borgerne er visiteret til individuelle ydelser. Der arbejdes ikke ud fra en basispakke. Leder fortæller, at hun opfatter, at det er et velfungerende sted, og at borgerne er glade for personalet. Implementeringen af FS3 er i fuld gang, og leder vurderer, at de er nået langt. Det kræver en del ressourcer, men de er nu ved at være i mål med det. Derudover fortæller leder, at de har fokus på tværfaglighed og samarbejde dag og aften. Der arbejdes i blandede vagter. Leder oplever at være lettere udfordret på at have 3 team på tre forskellige adresser og selv have kontor et fjerde sted. Hun er derfor ved at indarbejde en struktur, hvor hun har indmøde i de forskellige teams. Leder arbejder med at afdække og tilpasse tidspunkter for diverse møder, så de matcher de tidspunkter, personalet er tilgængeligt, da den eksisterende struktur ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de tværfaglige mødefora. Leder redegør for, at boligerne oprindeligt er ældreboliger. Der er ikke stor borgerudskiftning, og mange har boet der siden det blev åbnet. Mange af borgerne får kun lidt eller ingen hjælp. Flere kører stadigvæk bil, og andre går op til vejen og tager bussen eller kører i byen på elscooter. I alle 3 huse er der store fællesarealer. Disse bliver brugt flittigt til fælles aktiviteter. Borgerne er gode til at hjælpe hinanden, og de er gode til selv at arrangere aktiviteter. En aktivitetsmedarbejder fra Marskgården står for aktiviteterne. Leder oplever, at det er svært at trække frivillige til. Klippekortsordningen er indført, her bliver klippekortene næsten kun brugt til ekstra rengøring. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Processen med implementering af FS3 er fortsat i gang, og oplysningerne findes derfor delvist i begge systemer. Medarbejderne fortæller, at alle har modtaget undervisning i det nye system, og at det har været en god proces. Den ene medarbejder fortæller, at hun ikke arbejder så meget med systemet, da hun mest arbejder med rengøring. I dagligdagen skrives afvigelser under observationer i journalen. Medarbejderne redegør for, at de arbejder med triagering, og når borgernes tilstand ændres, flyttes de på tavlen. Medarbejderne understreger, at de handler i nuet, og har en borger behov for ændret hjælp, dokumenteres dette, og leder sørger for evt. ændring i visitationen. Daglig styring af klippekortsordningen sker i en kalender. De aktiviteter, borgerne har valgt, dokumenteres endnu ikke i døgnrytmeplaner. 4

7 Der er udleveret døgnrytmeplaner på tre borgere, disse er ikke fuldt opdateret efter FS3, og der mangler beskrivelser omkring borgernes egne indsatser, og det er ikke beskrevet, om borgerne har hjælp til rengøring Under interviewet opleves medarbejderne positive og engagerede i deres tilgang til det nye system. Tilsynet vurderer, at dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder, dog med enkelte mangler i døgnrytmeplaner. Videre er det tilsynets, at der er iværksat en målrettet proces, der sikrer god overgang til det nye system. Processen er godt i gang, og medarbejderne er reflekterende og positive i tilgangen til det nye system. Endelig vurderes, at dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND De tre besøgte borgere fortæller alle, at de er meget tilfredse med at bo på centret. De giver udtryk for, at de får god hjælp, og at de får den hjælp, de har brug for. Alle giver udtryk for, at medarbejderne er søde og flinke. Den ene af de besøgte borgere ved ikke, hvad han får hjælp til bortset fra rengøring hver 14. dag. Han giver udtryk for, at det er tilstrækkeligt endnu. En anden af de besøgte borgere har indtil for nylig også kun fået hjælp til rengøring, men nu får hun grundet sygdom hjælp til kompressionsstrømper. Den tredje borger bor med ægtefælle og får let hjælp til personlig pleje. Alle borgere giver udtryk for, at der er mange aktiviteter, og at de selv vælger, hvor meget de deltager i. De kender alle klippekortet - to borgere har ikke brugt det endnu. Medarbejderne giver udtryk for, at borgerne får den hjælp, som svarer til deres behov. Borgerne sørger selv for mange ting og er i øvrigt meget friske. Medarbejderne forsøger at arbejde rehabiliterende og udnytte de ressourcer, borgerne har, men de synes, det kan være en udfordring. De har opmærksomhed på, at det handler om borgernes livskvalitet, men de oplever, at nogle borgere forventer at blive opvartet. I disse situationer prøver medarbejderne at motivere og stå med hænderne i baglommen og lade borgerne selv prøve. De synes, at borgerne har mange ressourcer gemt, fx laver de fredagsbar, mad om torsdagen og kaffebord flere gange ugentlig. Medarbejderne sørger for, at borgere med færre ressourcer kan komme med til aktiviteter, og hjælper dem i fornødent omfang. Ligeledes fortæller en af medarbejderne, hvordan hun arbejder på at få skabt kontakter borgerne imellem, så de på den måde kan drage nytte af hinandens selskab. Medarbejderne fortæller, at alle er tilbudt klippekortsordningen, og der er mange, som ønsker/har valgt ekstra rengøring. Tilsynet bemærker under besøgene hos borgerne, at de alle har et netværk, som de på forskellig vis har glæde af. Hos en er det datteren, som kommer med maden, hos en anden er det en tidligere nabo, som handler ind, og den tredje har op til flere, som kan tage med hende på hospitalet til kontrol. Samlet er det tilsynets indtryk, at borgerne har mange ressourcer og kun har behov for begrænset hjælp. Indsatser i døgnrytmeplanen svarer til den hjælp, borgerne fortæller, de får. Medarbejderne gør rent i boligerne, og en servicemedarbejder gør rent på fællesområderne. De besøgte borgere giver udtryk for, at er tilfredse med den tilbudte rengøring. Ved rundgang observerer tilsynet, at boliger og center fremstår rene og ryddelige. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en tilfredsstillende faglig standard. Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes viden om rehabilitering ligger som en integreret kompetence, og at de ved øget refleksion kan styrke en målrettet rehabiliteringsindsats til borgerne. 5

8 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Leder redegør for, at der løbende i samarbejde med borgerne og personale er en af behovet for besøg i nattevagten, og at der sker en tilpasning ud fra en konkret. De planlagte natbesøg hos borgerne varetages af udekørende hjemmepleje. Ingen af de besøgte borgere har hjælp om natten, men de ved, hvordan de skal tilkalde hjælp ved behov. Den ene af de besøgte borgere bor med ægtefælle. Her oplyser ægtefællen under besøget, at hun er bekymret, fordi hendes mand er begyndt at vandre om natten. Manden er selv bevidst om, at han gør dette, men han har samtidig svært ved at huske og kan ikke selv finde tilbage, når han er gået. Det er angiveligt sket to gange. De er begge interesserede i ringemåtte eller lignende og har angiveligt forhørt sig om en sådan mulighed, uden at de oplever, at der er sket noget. Tilsynet har givet leder en mundtlig tilbagemelding om ovenstående problematik. Leder oplyser i den forbindelse, at der skulle være iværksat nattilsyn, og at hun straks vil følge op på, hvad de er sket i sagen. Tilsynet vurderer, at borgerne generelt får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, dog er der behov for opfølgning på brug af evt. demenssikring hos en af de besøgte borgere. 3.5 HVERDAGSLIV Mad og måltider Alle, der bor på Kildegårdsvej, har individuelle visitationer. De vælger selv, hvor de får maden fra, og nogle laver selv mad. Der er derfor ikke fast struktur omkring måltid i fællesskabet. Det er forskelligt, hvornår på dagen og hvor borgerne spiser den varme mad. Medarbejderne redegør for, at de borgere, der har brug for hjælp til maden, er visiteret til dette, og hjælpen gives til den enkelte, der hvor borger vælger at spise maden. En medarbejder fortæller, at hun sørger for, at borgerne kan gå på visit og spise hos hinanden. Medarbejderne redegør for, at de tilbyder borgerne at blive vejet en gang om måneden, og at afvigelser dokumenteres, og at der efter behov i samarbejde med diætist iværksættes handleplan. Tilsynet vurderer, at der er fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til måltidet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand Kommunikation og adfærd Alle de besøgte borgere giver udtryk for, at de er meget glade for medarbejderne, de synes de er flinke, rare og imødekommende. Under interview med medarbejderne taler de anerkendende og respektfuldt om borgerne. De gør rede for, at de taler meget med borgerne og spørger ind til borgernes tidligere liv og deres interesser, for således at finde ud af, hvad borgerne er optaget af. Medarbejderne angiver, at de er meget opmærksomme på at lytte til borgerne og være tillidsskabende. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. 6

9 3.5.3 Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerne giver alle udtryk for, at de selv har stor indflydelse på eget liv, og at de bestemmer over deres hverdag, fx bestemmer de selv, hvornår de går i seng, og hvilke aktiviteter de deltager i. Medarbejderne angiver, at der tales meget med borgerne om selvbestemmelse. Medarbejderne kan gøre rede for, at de lægger vægt på det individuelle kendskab til borgerne og deres livshistorie, samt at de skal have lov til at sige til og fra, og at de ikke er umyndiggjorte. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på eget liv og på hverdagen, som tilrettelægges ud fra deres behov, samt at medarbejderne har tilstrækkelig viden om selvbestemmelse og medinddragelse. 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder oplyser, at der aktuelt er ansat et miks af social-og sundhedsassistenter og hjælpere. Det er en lille personalegruppe, da mange af borgerne ikke har det helt stor behov for hjælp. Det er udekørende ergo- og fysioterapeuter, der står for ADL og for træning, og distriktets tværgående sygeplejerske har faglig supervision. De deltager i META møder, hvor den tværfaglige indsats evalueres og planlægges. Der holdes META møder hver 14. dag, hvor der er borgergennemgang med mulighed for faglig sparring, og ellers er der faglig sparring ad hoc. Leder vurderer, at der med baggrund i klientellet ikke aktuelt er behov for en særlig pædagogisk indsats. Der er ikke fast læge tilknyttet, da centret ikke er omfattet af ordningen. Medarbejderne oplever, at de har gode muligheder for kompetenceudvikling, og de kan altid ønske kurser, hvis de ser noget, de finder interessant. De er glade for de obligatoriske kurser og synes, at de har været på mange rehabiliteringskurser. Medarbejderne fortæller, at der ikke er overlapstid mellem vagter, alle læser fælles borgerjournal ved indmøde, og oplysninger skal fremgå i journalen. Der arbejdes i blandede vagt, for at alle har kendskab til borgerne dag og aften. Dog oplever medarbejderne, at det er en udfordring, ikke at have overlap mellem vagterne, og at beskeder skal gives i døren. Medarbejderne giver udtryk for, at de har en god normering. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs, og medarbejderne opleves engagerede og kompetente, svarende til uddannelsesniveau. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af Borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr