Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Røjleparken

Transkript

1 Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Røjleparken Uanmeldt tilsyn November 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Pleje og omsorg i nattetimer Hverdagsliv Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejeboligerne og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Ældrecentret Røjleparken er, at forholdene i plejeboligerne kan karakteriseres som: Tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at dokumentationen på tilfredsstillende vis lever op til kommunens kvalitetsstandarder, og at den igangværende implementering af FS3 vil afhjælpe de mangler, der er observeret. Tilsynet vurderer dog, at medarbejderne giver udtryk for, at de bruger systemet forskelligt. Borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og ydelserne leveres efter en tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Tilsynet bemærker samtidig, at borgerne har en oplevelse af, at der kommer mange forskellige i boligen, og at ikke alle er lige forberedte på opgaverne hos dem. Borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og ressourcer og kompetencer tilpasses efter behov. Tilsynet vurderer, at der er tilfredsstillende fokus på mad og måltider, og medarbejderne kan redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til måltidet. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, og på at ydelser og aktiviteter tilrettelægges ud fra ønsker og behov. Det er samtidig tilsynets, at der er behov for opmærksomhed på, at borgerne ikke alle har den oplevelse. Det er tilsynets, at medarbejderne har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Afslutningsvis vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at den igangværende proces med implementering af FS3 fastholdes med fokus på opdatering af døgnrytmeplaner og med opmærksomhed på, at medarbejderne opnår oplevelsen af en fælles forståelse af tilgangen til systemet. 2. Tilsynet anbefaler, at der kunne vurderes på vægtningen af medarbejderkompetencer kontra faste/kendte medarbejdere og herunder en opmærksomhed på, hvordan den enkelte medarbejder forbereder sig på besøg, og hvordan mødet med ikke kendte borgere kunne indledes. 3. Tilsynet anbefaler, at der gives opmærksomhed på en dialog med medarbejderne om, hvordan det kan sikres, at borgerne alle har en oplevelse af, at deres ønsker bliver tilgodeset 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Røjlevej 100, 4684 Holmegård Leder Marianne Nikolajsen Antal boliger 33 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 14. november 2017, kl deltagerkreds Tilsynet interviewede: Leder, tre borgere og tre medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for tre borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort mundtlig tilbagemelding til teamleder og en kort telefonisk tilbagemelding til distriktschef om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, sygeplejerske, SD Senior Consultant Michela Nygård, socialrådgiver, cand.pæd.ant. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Leder oplyser, at hun er særligt optaget af FS3, og at få det implementeret. Røjleparken består af en række huse, hvor de 5 aktuelt er til plejeboliger. Heraf skal det ene hus overgå til handicap og psykiatri, men der bor stadig nogle få ældre borgere, som ikke ønsker at flytte, så man kigger på, om man kan have begge grupper borgere boende. Ifølge leder vurderer hun ikke dette som en gangbar løsning, da det er borgere med meget forskellige behov for hjælp og indsats. Leder oplyser, at hun siden hun blev ansat i 2009 har arbejdet på, at der skal samarbejdes mellem de forskellige huse. Da hun kom til stedet, fungerede husene som separate enheder. Det er leders indtryk, at der i dag er det fornødne samarbejde med stor fleksibilitet til at arbejde på tværs i husene. Leder oplever, at det er en udfordring at rekruttere kvalificeret personale, især er det vanskeligt at få kvalificerede social-og sundhedsassistenter. Klippekortsordningen er implementeret, og leders er, at borgerne er glade for ordningen, som de bruger meget forskelligt. Huset rummer desuden et dagcenter, og aktiviteter her varetages udelukkende er frivillige. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Medarbejderne fortæller, at de er i gang med at implementere FS3 og oplever, at det har været en svær proces. De udtrykker, at processen er kørt meget hurtigt og fortæller, at de forskellige faggrupper ikke har været af sted på undervisning samtidig og har modtaget differentieret undervisning. De synes derfor, at de har hver deres måde at gøre tingene på. Der er udvalgt en superbruger i hvert team, som angiveligt også er blevet undervist på hver deres måde. Medarbejderne gør rede for, at de i hverdagen dokumenterer i journalen. De udleverede døgnrytmeplaner er ikke fuldt opdateret til FS3, der mangler fx beskrivelse af borgernes indsats og særlige hensyn. Dog giver planerne et godt overblik over den hjælp, borgene får i hverdagen. Klippekortsordning og rengøring fremgår ikke af planerne. Det udleverede materiale fremstår i et fagligt professionelt sprog, og dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Tilsynet vurderer, at dokumentationen på tilfredsstillende vis lever op til kommunens kvalitetsstandarder, og at den igangværende implementering af FS3 vil afhjælpe de mangler, der er observeret. Tilsynet vurderer dog, at medarbejderne giver udtryk for, at de bruger systemet forskelligt. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Alle de besøgte borgere er glade for at bo i Røjleparken. De oplever, at de får den hjælp til personlig pleje, de har brug for, og de faste medarbejdere er flinke og rare. Borgene giver udtryk for, at de møder mange forskellige medarbejdere, og en af dem udtrykker fx, at det er et irritationsmoment, at hun om morgenen ofte skal fortælle, hvad hun skal have hjælp til, og hvordan hun skal have hjælpen. En anden oplever, at der hele tiden bliver skiftet personale, og endelig er der en, som giver udtryk for, at det faste personale er gode og dygtige, men at der er vanskeligheder, når der kommer vikarer og afløsere. De er flinke nok, men de kan ikke så meget, og de kan ikke sproget. To af borgerne er meget optaget af at holde sig i gang og selv være med i de daglige opgaver og deltage i en række af stedets mange aktiviteter, fx bowlingture, ture i rickshaw, banko osv. Den tredje borger er mest tilfreds med at ligge i sengen og ønsker på ingen måde at deltage i aktiviteter. Borgerne har kendskab til klippekort, men to borgere har ikke brugt det endnu, og de ved ikke, hvad de skulle bruge det til. En har brugt det flere gange til at komme ud at købe ind. Medarbejderne fortæller, at borgerne er visiteret til basispakken, og at borgerne kan få ekstra visitation efter behov. Fx er det muligt at få ekstra bevilling til sårpleje. Det opleves, at det kan være en træg procedure at få en ekstra bevilling. I basispakken indgår træning med 15 min. pr. borgere pr. uge. Medarbejderne fortæller, at de ved indflytning har en samtale med borgerne. Derudfra bliver der udarbejdet en tværfaglig plan. Der bliver arbejdet med META møder og analyser, og ud fra dette evalueres og justeres borgernes planer. I det daglige arbejdes der tværfagligt sammen omkring borgerne. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med rehabiliterende tilgang og har opmærksomhed på, at borgerne er med i plejen, så meget de kan, og at de sørger for at motivere borgerne til at gøre tingene selv. Medarbejderne fortæller, at borgerne har gode muligheder for træning - også for selvtræning. Der er aktiviteter næsten hver dag, som frivillige står for. Desuden er der ansat en omsorgsklovn 8 timer ugentlig. Hun gør angiveligt en forskel og er med til at give liv og glæde. Ifølge medarbejderne er det kontaktpersonerne, der er ansvarlige for klippekortsordningen til den enkelte borger. Rengøring er en integreret del af indsatsen i boligerne. På fællesområderne er det en servicemedarbejder, der står for rengøringen. Boliger og fællesarealer fremstår rene og ryddelige. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Tilsynet vurderer videre, at borgerne har en oplevelse af, at der kommer mange forskellige i hjemmet, og at ikke alle er lige forberedte på opgaverne hos dem. Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard. 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Leder redegør for, at der løbende foregår en af borgernes behov for hjælp i nattetimerne. Der er fast tilknyttet en nattevagt, og den udekørende hjemmepleje og natsygeplejersken kan altid tilkaldes. Eventuelle faste besøg er lagt på de udekørendes kørelister. To af de besøgte borgere har ikke fast tilsyn om natten, men ved hvordan de kan tilkalde hjalp, den tredje har tilsyn om natten. 5

8 Borgernes hjælp om natten fremgår af døgnrytmeplanerne Medarbejderne oplyser, at der bliver givet besked til leder, hvis der er ændringer i borgernes behov for hjælp om natten, og leder som sørger for, at der bliver tildelt de rette ressourcer. Ved akutte behov er det personalet selv, der tager kontakt til udekørende nattevagt. Tilsynet vurderer, at borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at ressourcer og kompetencer tilpasses efter behov. 3.5 HVERDAGSLIV Mad og måltider Borgerne er alle meget glade for maden. En borger udtrykker, at maden er storartet, selv om han ikke får livretter hver dag, og de får noget andet mad, hvis de ikke kan lide det, der bliver serveret. To af borgerne spiser i spisestuen og er glade for at deltage i fællesskabet og fortæller videre, at de kommer med forslag til, hvad de godt vil have at spise. Den tredje borger har valgt at spise i boligen. Borgerne deltager ikke i madlavning eller med at dække bord. Medarbejderne redegør for en fast struktur omkring måltider, hvor det er planlagt, hvem der sidder med ved bordet. Det er de kostansvarlige, der sørger for, at maden bliver tilberedt og kommer på bordet i husene. Borgerne bliver tilbudt at blive vejet, og der bliver fulgt op med ernæringshandleplaner ved behov. Tilsynet vurderer, at der er tilfredsstillende fokus på mad og måltider, og medarbejderne kan redegøre for deres roller og ansvar i forhold til måltidet. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand Kommunikation og adfærd De besøgte borgere giver alle udtryk for, at de er glade for medarbejderne. De synes, at tonen er fin, og der bliver talt pænt og ligeværdigt, og borgerne føler sig respekteret. Under interview med medarbejderne omtaler de borgerne anerkendende og respektfuldt, fx fortæller de, at de er lyttende, og at de gør meget ud af at kende de enkelte borgere. De understreger, at kommunikation foregår på borgernes præmisser. For dem handler det om altid at være anerkendende over for borgerne. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende Selvbestemmelse og medindflydelse Generelt oplever borgerne, at de selv har indflydelse på deres hverdag, og at de selv bestemmer over deres liv. De fortæller, at de deltager i de aktiviteter, de har lyst til, og at de selv bestemmer, hvor de spiser osv. Borgerne fortæller, at der er faste tidspunkter for maden, men de selv bestemmer inden for rammerne. En af de besøgte borgere giver udtryk for at mangle en elektrisk kørestol. Der er ansøgt og rettet henvendelse flere gange, uden at der er kommet en afklaring på ansøgningen. Ligeledes oplyser borger at have søgt om en sengegalge flere gange uden at opleve, at der sker noget i sagen. 6

9 Medarbejderne gør rede for, hvordan de medinddrager borgerne i beslutninger om deres liv. De er meget opmærksomme på at indsamle data ved indflytning, og der bliver ikke gjort noget uden samtykke. Der er så vidt muligt hjemmebesøg, inden borgene flytter ind. Når borgerne har boet på Røjleparken i en periode, tager medarbejderne en samtale med dem om, hvad de ønsker. Tilsynet har talt med leder og medarbejder om den ene borgers oplevelser omkringansøgning på el-kørestol og sengegalge. Angiveligt er der en proces i gang, og der har været talt med borger om ansøgningerne. Omkring sengegalgen gives der udtryk for, at borger får den, men blot ikke ved det. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv og på, at ydelser og aktiviteter tilrettelægges ud fra deres ønsker og behov. Det er dog tilsynets, at der er behov for opmærksomhed på, at borgerne ikke alle har den oplevelse. 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder gør rede for, at der er en bred sammensat personalegruppe med sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, kostansvarlige, aktivitetsmedarbejder, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Medarbejderne redegør for, at det er sygeplejerskerne, der står for den faglige kompetenceudvikling af plejepersonalet, og ergoterapeuterne er tværfaglige koordinatorer på adl træning. Pædagogen er ansvarlig for at lave aktivitetsskemaer, således det bliver struktureret. Leder og medarbejdere oplyser, at der et kompetencekort på alle medarbejdere. Ud fra disse, sammenholdt med, hvem der møder ind, udarbejdes den daglige planlægning, så kompetencer fordeles ligeligt i husene. Angiveligt er der mulighed for at trække på et flyverkorps og et vikarkorps. Medarbejderne oplyser, at det er politisk bestemt, at der ikke er overlap mellem vagterne. De fleste arbejder i skiftende vagter for at øge kendskab til borgernes døgnrytme. Alle dokumenterer i journalen, og alle læser fælles borgerjournal ved indmøde. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at det er en udfordring, at de ikke har et depot med sårplejeartikler, da de oplever, at det er svært at starte akut sårpleje op, fordi remedierne skal hentes fra et centralt depot. Deres forventning er, at det bliver bedre fra 1. januar 2018, når akutsygeplejen/akutfunktionen startes op. Under interview oplever tilsynet, at medarbejderne er engagerede, kompetente og ansvarlige. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejeboligernes referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager i plejeboligerne. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejeboligernes egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr