Paternalisme & prostitution Toke Meldgaard Christensen, Frederik Ruth & Sara Nissen Efteråret Vejledt af Frej Klem Thomsen

Transkript

1 Paternalisme & prostitution Toke Meldgaard Christensen, Frederik Ruth & Sara Nissen Efteråret Vejledt af Frej Klem Thomsen

2 Paternalisme & prostitution Skrevet af Toke Meldgaard Christensen, Frederik Ruth og Sara Nissen under vejledning af Frej Klem Thomsen Rapporten er udarbejdet under K1-modulet på Filosofi & Videnskabsteori i efterårssemestret 2012

3 ABSTRACT This project takes its point of departure in the debate about prostitution. Prostitutes allegedly suffer harm in their way of employment, and this project seeks to highlight these harms and questions whether or not government legislation is justified in interfering to prevent these harms. We have throughout the project concentrated on paternalism and anti-paternalism, in the effort to bring about a more nuanced picture to the discussion of prostitution laws. Our discussion is focused on autonomy, value-theory and preferences of individuals, in relation to beneficence and autonomy, and we end up taking a moderate view of the debate, ruling out the extremes of paternalism and anti-paternalism, and instead recognizing the methodological problem of justifying an abolition of prostitution. RESUME Dette projekt tager udgangspunkt i prostitutionsdebatten og den generelle antagelse, at prostituerede lider skade ved deres hverv. Vi har i denne rapport valgt at diskutere politiske aspekter som paternalisme og anti-paternalisme, og hvordan disse gør sig relevante. Vi har forsøgt at inddrage den nyeste og mest relevante empiri for at danne os et så faktuelt billede som muligt. Værditeori og autonomi starter ud som det grundlæggende for vores problemstilling om hvorvidt en lovgivning skal vægte autonomi eller velfærd hos den prostituerede, og efter en diskussion af disse i forhold til paternalismen og anti-paternalismen kan vi slutteligt konkludere, at der er visse problemer, der gør sig gældende i forhold til en paternalistisk lovgivning. Autonomiens rolle og vægtningen af denne, spiller den centrale rolle i dette projekt, og vi konkluderer at den personlige frihed bør vægtes efter et mere nuanceret anti-paternalistisk princip.

4 INDHOLD Indhold... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Opbygning af rapporten... 4 Prostitution... 7 Definition... 7 Skaden... 9 Fysisk skade... 9 Psykisk skade Stigmatisering Samfundsskade Mandlig prostitution Et frit valg? Lovgivningen Opsamling Paternalismen Definition og former Godgørenhed Aksiologi Til argumentet om godgørenhed Skaden ved prostitution Prostitution og andre erhverv Bevisbyrden Til argumentet om præferencer Neutralitet som krav? og 2.-ordens præferencer Faktor om irreversibilitet Opsamling Anti-paternalismen Definition Autonomi Vores forståelse af autonomi

5 Til argumentet om autonomi Autonomi og velfærd Kravet om det frie valg Samtykke om handling Negativ frihed vs. positiv frihed Meningsfuldhed versus lykke Hvordan skal godgørenhed vægtes med autonomi? Det anti-paternalistiske princip Revidering Konklusion Litteraturliste BILAG I Straffeloven, 24. kapitel: Forbrydelser mod kønssædeligheden

6 INDLEDNING Prostitution er verdens ældste erhverv, og det er kommet for at blive. Det er i hvert fald en påstand man ofte hører i debatten. Meget tyder da også på, at denne påstand har et gran sandhed i sig, da man selv i lande, som fx flertallet af stater i USA, hvor alle former for prostitution er forbudt ved lov, stadig har rig mulighed for at købe sig til seksuel tilfredsstillelse. I Danmark er det lovligt at købe og sælge sex, og dog signalerer lovgivningen en form for tvetydighed omkring prostitution. Prostitution er nemlig ikke anerkendt som lovligt erhverv i lovteksten, hvilket betyder, at den prostituerede fx ikke har basale rettigheder såsom muligheden for at blive optaget i en A-kasse. En prostitueret er dog påkrævet at registrere sin indkomst og betale skat af det tjente. Samtidig er al form for rufferi forbudt, hvilket vil sige, at man på ingen måde må tjene penge på, at andre prostituerer sig. Denne lovgivning vanskeliggør muligheden for at organisere sig inden for prostitutionserhvervet således, at man fx ikke lovligt kan leje sig ind på en massageklinik, hvilket ellers potentielt ville kunne sikre forholdene og dermed mindske risikoen for overgreb på den enkelte prostituerede. Denne form for dobbeltmoral og tvetydighed inden for lovgivningen har givet anledning til en del debat, og især i de senere år i Danmark har prostitutionsdebatten været ophedet. Debatten om hvorvidt prostitution skal anerkendes som lovligt erhverv, eller om det i stedet skal forbydes helt, kan til tider virke karikeret og linjerne kan være stærk optrukne, og det kan umiddelbart være svært at gennemskue de bagvedliggende præmisser for diskussionen. Nogle typiske argumenter mod prostitution samt erhvervets juridiske anerkendelse er de argumenter, der vedrører de mulige negative konsekvenser ved faget. Der peges her på, at prostitution er skadeligt for den prostituerede både fysisk og psykisk. Man afviser hermed billedet af den lykkelige luder, der befinder sig godt med sit arbejde. Mange henviser til, at det ofte først er efter, at den prostituerede er kommet ud af miljøet, at han/hun oplever de negative konsekvenser i form af fx psykiske følgevirkninger. At prostitution potentielt medfører en række negative konsekvenser, er fortalere for anerkendelsen af prostitution som erhverv heller ikke blege for at erkende. Nogle debattører hævder dog, at disse konsekvenser ikke er mere vidtrækkende, end hvad man kan forvente af visse andre jobs. Fx er der ved militæret og politiet også et hårdt arbejdsmiljø, der på længere sigt kan give både fysiske og psykiske skader. Forskellen 3

7 ligger her blot i, at den prostituerede er umådeligt stigmatiseret i forhold til sit erhverv, hvorimod det oftest ses som ærefuldt at være indenfor enten militæret eller politiet. Endvidere har man som myndig samfundsborger ret til selv at bestemme over sin krop, og hvordan man vil tjene sine penge, så længe det ikke skader andre: At være prostitueret er kvindernes helt frie valg. Når man ser bort fra prostitution hvor kvinden gør det ud fra et afhængighedsproblem, så har man ret til at vælge denne levevej (Bendixen 2011). Debatten handler altså ofte om, hvorvidt de prostituerede bør have autonomi i forhold til at udføre deres erhverv, også hvis det er skadeligt. Hvis man er myndig og ellers ved sine fulde fem, bør man så ikke også have lov til selv at bestemme over sin krop? Fortalere for en strammere lovgivning hævder omvendt, at det ikke er et spørgsmål om frisind men om at beskytte samfundets svage. De mener, at man bør indføre en form for paternalistisk lovgivning, der beskytter den prostituerede fra sig selv og sexkøberne, også selv om det er imod den enkelte prostitueredes vilje. Vi mener, at disse aspekter i debatten er interessante, og at de udgør en vigtig del af kernen af diskussionen om prostitutionslovgivningen. For hvad bør vi vægte højest beskyttelsen af individet fra potentielle skadevirkninger eller den enkeltes ret til selvbestemmelse og personlig frihed? Derfor kommer vores problemformulering til at lyde som følger: Problemformulering Hvorledes bør man vægte hensynet til den prostitueredes autonomi og personlige frihed i forhold til ønsket om at beskytte ham/hende gennem lovgivningen? Opbygning af rapporten For at besvare problemformuleringen vil vi først redegøre for prostitutionen, sådan som den ser ud i Danmark i dag. Herunder vil vi tage forskellige problemstillinger op, som fx definition af ordet prostitution/prostitueret, samt gennemgå de mulige skadevirkninger af faget. Herunder vil vi også komme ind på spørgsmålet om det frie valg i forhold til prostitution, og dette afsnit vil dermed komme til at fungere som en uddybende afgrænsning i forhold til problemformuleringen. Igennem rapporten vil vi først gennemgå paternalismen, dens forskellige former og de dertilhørende præmisser. Hernæst bearbejder vi argumenterne for en paternalistisk lovgivning i henhold til prostitutionserhvervet, hvilket bliver med udgangspunkt i en diskussion af hhv. godgørenhedsargumentet og præferenceargumentet. For at udfordre disse, vil vi hertil præsentere modargumenter til paternalismen, som kommer til udtryk i 4

8 anti-paternalismen særligt med udgangspunkt i argumentet om autonomi. Slutteligt ønsker vi at diskutere en overordnet afvejning af godgørenhed versus autonomi, som i vores rapport vil komme til udtryk i et anti-paternalistisk princip. Dette princip præsenteres, udfordres og revideres med formålet om at opnå et stærkere princip, som kan give et bud på hvordan vi skal lovgive omkring prostitution. 5

9 6

10 PROSTITUTION Før vi kan begynde at beskæftige os med problematikken omkring prostitution, er det nødvendigt at afklare nogle centrale begreber, samt at redegøre for forskellige aspekter af prostitutionsfaget. Hvad er prostitution overhovedet, på hvilke måder og i hvilket omfang foregår det i Danmark? Hvordan kan prostitution virke skadeligt? Og hvis det er skadeligt, hvorfor er der så overhovedet nogen der går ind i det? Følgende afsnit vil forsøge at kaste lys på nogle af disse spørgsmål, og samtidig fungere afgrænsende i forhold til vores problemformulering. I afsnittet vil vi definere begrebet prostitution og give et overblik over typer af prostitution samt omfanget af prostitution i Danmark. Vi vil desuden opridse forskellige skadevirkninger og komme ind på problemstillingen omkring hvorvidt prostitution reelt er et frit valg. Til sidst vil vi kort opridse prostitutionslovgivningen i Danmark samt andre udvalgte lande, for slutteligt at definere nogle overordnede former for prostitutionslovgivning, vi kan arbejde ud fra i resten af rapporten. DEFINITION Som udgangspunkt må det være på sin plads, at definere hvad vi mener, når vi bruger ordet prostitution. Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) definerer i sin omfattende rapport Prostitution i Danmark (2011) prostitution som en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser køber og sælger en seksuel ydelse mod betaling (SFI 2011, s. 23). Dette er umiddelbart en lidt kringlet definition, men kort sagt beskriver prostitution en situation, hvor en (eller flere) personer yder betaling til gengæld for en seksuel ydelse fra den (eller de) såkaldte prostituerede. En sådan udveksling kan dog ske på flere forskellige vilkår, fx kan der findes gråzonesituationer, hvor der ikke er tale om reel prostitution. Det, at gå i seng med en person efter at have fået drinks i en bar, regnes fx ikke for prostitution. SFI henviser her til, at der skal være tale om en omsættelig betaling, som penge eller narkotika, for at man kan tale om reel prostitution. Samtidig må der nødvendigvis være tale om fysisk kontakt ved den seksuelle ydelse, før vi kan tale om prostitution. Det vil sige, at seksuelle ydelser som striptease og telefonsex mod betaling ikke regnes for prostitution. Når vi taler om en prostitueret, mener vi derfor den person i prostitutionshandlingen, der leverer den seksuelle ydelse mod betaling. Det, at blive betegnet som prostitueret, kræver, at man har taget betaling for seksuelle ydelser gentagne gange (SFI 2011). 7

11 Når man taler prostitution, er det efter vores mening nødvendigt at tage højde for, at der findes flere forskellige typer af prostitution. Dette da vi mener, at der er belæg for at antage, at der er forskel i skadevirkningerne ved de forskellige typer prostitution, hvilket vi uddyber i senere i kapitlet. SFI skelner i sin kortlægning af forholdende for de prostituerede i Danmark mellem følgende fem overordnede typer af prostitution: Klinikprostitution: Den prostituerede arbejder på en såkaldt massageklinik hvor kunden opsøger den prostituerede, og den seksuelle ydelse sker på klinikken. Privat/diskret prostitution: Denne form for prostitution ligner klinikprostitution på den måde, at kunden opsøger den prostituerede på en lokalitet beregnet til formålet, men lokaliteten er ikke offentligt kendt. Gadeprostitution: Betegner den form for prostitution, hvor kontakten til kunden oprettes på udendørs arealer som gader, parker og lignende. Escortprostitution: Den form for prostitution, hvor kunden kontakter den prostituerede via Internettet eller telefon, og den prostituerede kommer ud til kunden i kundens hjem, på et hotelværelse eller lignende. Barprostitution: Ved denne type prostitution etableres kontakten til kunden på barer, især stripbarer, og den seksuelle ydelse leveres i et rum tilknyttet baren eller på kundens hotel (SFI 2011, s. 25). Man har gentagne gange og fra forskellige sider forsøgt at estimere omfanget af prostitution i Danmark. Der er dog en del problemer tilknyttet denne opgave, da prostituerede ofte ikke har lyst til at stå frem. Senest har SFI forsøgt at estimere antallet af prostituerede inden for de forskellige arenaer, og vurderer, at der er klinikprostituerede kvinder i Danmark, hvoraf omkring halvdelen er udenlandske. De vurderer desuden, at der årligt findes 595 udenlandske gadeprostituerede i Danmark, mens der næsten ikke er nogen danskere, der arbejder inden for denne arena. SFI vurderer at antallet af kvindelige escortprostituerede i Danmark er 903, mens det ikke har været muligt at vurdere antallet af mandlige escortprostituerede. Dog vurderes det, at antallet af de mandlige er en del mindre end de kvindelige. SFI har heller ikke haft mulighed for at vurdere antallet af privat/diskret- og barprostituerede (SFI 2011). 8

12 Det bør her nævnes, at der har været stor kritik af flere aspekter af SFIs rapport, herunder deres estimat af omfanget af prostitution. De vurderer, at det samlede antal prostituerede er 3.131, dog uden at have estimeret antallet inden for alle arenaer. Derved har man reelt intet overblik over hvor mange prostituerede, der samlet set er, hvis disse grupper skal regnes med. Samtidig er de metoder, der er benyttet til optælling af de prostituerede, kritiseret for at være tvivlsomme, især metoden til optælling af gadeprostituerede (Kvinderådet 2011). Desuden har andre undersøgelser inden for de seneste år estimeret et langt højere antal prostituerede på over 5500 (Servicestyrelsen 2009), så til sammenligning nøjes vi med at antage at er et absolut minimumstal i forhold til at beskrive omfanget af prostitution i Danmark (SFI 2011). Uanset det præcise antal kan vi dog konkludere, at prostitution sker i et eller andet omfang på alle de nævnte prostitutionsarenaer i Danmark. SKADEN Diskussionen om hvorvidt prostitution eller sexkøb bør forbydes, hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om skaden ved prostitution. Et argument, man ofte hører i debatten, er, at man bør forbyde køb af seksuelle ydelser, da den prostituerede skades. Det paternalistiske argument for et forbud er således baseret på ideen om at mindske denne formodede skade. Men på hvilke måder kan prostitution skade? Fysisk skade Den mest umiddelbare og åbenlyse form for skadelighed man kan forestille sig ved prostitution, er den fysiske skade. Ofte hører man om voldelige kunder og bagmænd, der voldtager og tæsker de prostituerede. I SFI s undersøgelse viser det sig da også, at en et gennemsnit på 18 pct. af de adspurgte prostituerede på et eller andet tidspunkt har været udsat for vold. Her skal det nævnes, at de mest udsatte i forhold til den fysiske skade er gadeprostituerede, hvor hele 41 pct. har været udsat for vold (SFI 2011). Dette, kan man forestille sig, kan skyldes, at de arbejder i et mere udsat miljø, og ofte også har en tættere forbindelse med kriminelle (narkorelaterede) miljøer. Klinikprostituerede er derimod den gruppe, der oplever mindst vold, da kun 3 pct. af de adspurgte kunne bekræfte, at de har været udsat for vold. Dette kan skyldes, at de klinikprostituerede arbejder i et mere kontrolleret miljø, hvor der ofte er personale i nærheden, der kan hjælpe med at håndtere en eventuel voldelig kunde. 9

13 Psykisk skade En anden type skade der ofte lægges vægt på i debatten, er den psykiske skade. Denne type skade menes at opstå som følgevirkning af prostitutionserhvervet, og kan blandt andet komme til udtryk ved depression, søvnløshed, angst, lavt selvværd, koncentrationsbesvær, manglende sexlyst, relationsbesvær og problemer med at sætte grænser over for andre mennesker. Især tidligere prostituerede, der er kommet ud af faget, fortæller om betydningsfulde psykiske skader, som fx PTSD 1, der kan opstå som følge af psykologiske traumer (SFI 2011). Man kan forestille sig, at disse psykiske skadevirkninger forårsages af det, at den prostituerede dag ud og dag ind skal servicere et utal af mere eller mindre ukendte mænd seksuelt, hvilket kan efterlade en følelse af ydmygelse og værdiløshed (de Marneffe 2010). Der er ingen tvivl om at flere af nævnte symptomer er til stede hos en stor del af de prostituerede, og SFI s undersøgelse viser, at symptomerne især kommer til udtryk hos gadeprostituerede og dernæst kvindelige escortprostituerede. De prostituerede, der gennemsnitligt oplever færrest psykiske skadevirkninger, er derimod mandlige escortprostituerede og kvindelige klinikprostituerede. En del af disse prostituerede mener ikke, at de tager betydeligt psykisk skade af deres arbejde (SFI 2011). Dog er det umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvad der konkret er årsagen til de psykiske følgevirkninger. Flere prostituerede fortæller, at de allerede har haft det svært psykisk, inden de er trådt ind i prostitutionsfaget, fx grundet seksuelle overgreb og vold i deres barndom eller ungdom. Nogle prostituerede mener endda, at denne psykiske skade netop har været en af årsagerne til, at de har valgt at blive prostituerede (SFI 2011), hvilket vi vil komme ind på senere i kapitlet. Det er altså svært at sige noget afgørende om de konkrete psykiske følgevirkninger af prostitution, da de både kan være en konsekvens af arbejdet, men også kan ligge til grund for valget at prostituere sig. Desuden er der tegn på, at det først er efter, at de prostituerede er kommet ud af faget, at de oplever de værste psykiske konsekvenser (SFI 2011). Dog mener vi ikke, at der er tvivl om, at der er konkrete psykiske skadevirkninger tæt forbundet med det at arbejde i prostitution. 1 Post-Traumatic Stress Disorder 10

14 Stigmatisering En konsekvens, der også ofte nævnes i forhold til prostitutionserhvervet og de psykiske følgevirkninger, er stigmatiseringen. Stigmatiseringen kan opleves fra flere forskellige sider, fx fra lovgivningen, fra de offentlige myndigheder, medierne samt venner og familie. Mange prostituerede oplever, at samfundet ser ned på dem, og at venner og familie er uforstående eller fordømmende over for deres valg. Derfor er der mange prostituerede, der vælger at hemmeligholde deres beskæftigelse selv for den nærmeste familie (SFI 2011). Denne stigmatisering må formodes at øge skadeligheden af prostitution, idet den prostituerede ses som værende mindre værd end andre i samfundet, og derfor heller ikke behandles ligeværdigt. Fortalere for en komplet legalisering af prostitution hævder, at stigmatiseringen kan mindskes ved at gøre faget lovligt. Dette da en restriktiv lovgivning ikke behandler de prostituerede på lige fod med andre erhvervsdrivende, og derfor er med til at fastholde dem i stigmaet. Andre mener derimod at der ikke er noget empirisk bevis for en mindsket stigmatisering som følge af legalisering, og at hvis man ser på Holland, der har legaliseret prostitution, stadig vil opleve en stigmatisering af de prostituerede, og at det derfor ikke er lovgivningen der har betydning for stigmatiseringen, men andre faktorer, såsom at prostitution generelt bare ikke er et særligt eftertragtet erhverv (de Marneffe 2010). Samfundsskade En form for prostitutionsrelateret skade man kan forestille sig, er den samfundsmæssige skade. Denne skade på samfundet kan være af økonomisk art, hvor følgevirkninger af prostitution kan koste samfundet penge. En sådan økonomisk omkostning kan være relateret til de førnævnte fysiske og psykiske følgevirkninger hos de prostituerede, hvor samfundet sørger for behandlingstilbud til prostituerede. Det kan også være omkostninger relateret til fx SKAT eller politiet, der skal føre kontrol med prostitutionsmiljøet, herunder bagmænd som ulovligt tjener penge på rufferi. Samtidig kan man forestille sig samfundsrelateret skade, på den måde at prostitutionen går ud over en ellers ikke-involveret tredjepart. Fx kan en mand der frekventerer prostituerede, bruge sine penge her i stedet for på sin familie. Man kan desuden forestille sig, at prostitution kan skabe ægteskabelige problemer, hvis en kvinde finder ud af, at hendes mand går til prostituerede. Derudover er der nogle der mener, at prostitution er en stor faktor i forhold til spredning af seksuelt overført sygdomme (Satz 1995). Vi mener 11

15 dog ikke at nogle af disse sidste indvendinger bærer meget vægt. For det første lever vi i Danmark i et forholdsvis privilegeret samfund, hvor det er de få der lider skade på grund af pengemangel. Derfor er det svært at forestille sig, at mange danske familier vil lide økonomisk skade i direkte relation til mandens forbrug af prostituerede. Med hensyn til argumentet om utroskab, synes det heller ikke holdbart. Hvis en partner vil have sex uden for forholdet, vil dette formentlig ske uanset om der eksisterer prostituerede eller ej. Det sidste argument, der peger på spredningen af kønssygdomme virker heller ikke overbevisende på os. For det første viser SFI s kortlægning af prostitution i Danmark, at en stor andel af de prostituerede beskytter sig med kondom (SFI 2011). For det andet kan man let forestille sig at der er lige så stor spredning af kønssygdomme ved ubeskyttet sex uden for faste parforhold, som ved prostitution. En sidste mulig skade på samfundet, kan være, at mange mennesker finder prostitution moralsk anstødeligt og derfor lider ubehagelig, ved at vide at prostitution eksisterer i samfundet (Satz 1995). Dette argument læner sig op ad juridisk moralisme, som ikke er holdbart at lovgive efter, hvilket vi uddyber i næste kapitel. Mandlig prostitution Når man taler skadevirkninger og prostitution, er der noget der tyder på, at mandlig prostitution ikke er lige så skadelig som kvindelig prostitution. Dette kan skyldes flere forskellige faktorer. Fx bliver mandlige prostituerede ofte ikke i erhvervet i så lang tid som kvinderne, og er derfor ikke så udsatte i forhold til nogle af de psykiske følgevirkninger, vi har nævnt tidligere (SFI 2011). Mandlige prostituerede som gruppe må desuden formodes at være mindre udsatte i forhold til fysisk vold. Dette da kvindelige prostituerede ofte er deres kunder fysisk underlegne, hvorimod mandlige prostituerede generelt må formodes at være deres kunder enten fysisk overlegne (kvindelige kunder) eller jævnbyrdige (mandlige kunder). Desuden er det muligt, at stigmatiseringen af mandlige prostituerede er mindre end hos de kvindelige, grundet forskellen i den måde samfundet generelt opfatter mænds og kvinders seksualitet (de Marneffe 2010). Da vi er opmærksomme på denne mulige forskel i skadevirkning, samt at der, som vi nævner ovenfor, formentligt er et mindretal af mænd i prostitution i Danmark, vælger vi at fokusere på kvindelig prostitution i denne rapport. 12

16 ET FRIT VALG? Der er som nævnt en del prostituerede i Danmark, heraf mange udenlandske og/eller narkotikaafhængige gadeprostituerede. Det kan ofte være svært at afgøre, hvorvidt disse prostituerede er traffickede eller styret af bagmænd. Vi mener dog ikke, at der er nogen tvivl om, at det bør være og er ulovligt at deltage i menneskehandel og at tvinge andre til prostitution. Derfor vil vi her præcisere, at når vi i foreliggende rapport omtaler prostitution, har vi kun i sigte at undersøge omstændighederne omkring den umiddelbart frivillige prostituerede, det vil sige en kvinde, der selvvalgt udøver prostitution, samt herunder er relativt afklaret med sit valg og dets mulige konsekvenser. Problemet med antagelsen om denne frivillighed er dog, at prostitution ikke altid er sorthvidt, og at det ofte kan være svært at skelne de frivilligt prostituerede fra de mindre frivillige. Nogle har, som nævnt, været udsat for overgreb i barndommen og har derved fået et abnormt forhold til sex, eller er blevet fanget i et stofmisbrug, og har kun mulighed for at tjene penge gennem prostitution, mens andre igen mere velovervejet går ind i prostitution, ofte i en relativt sen alder fordi de har lyst til at udforske deres seksualitet (SFI 2011) (Satz 1995). Det viser sig da også, at mange prostituerede gerne vil forlade faget, men føler sig økonomisk afhængige fx på grund af gæld (SFI 2011). Dog mener vi, at der som udgangspunkt er tale om et frit valg, når prostituerede går ind i faget, og dette frie valg bør i nogen grad vægtes når man taler prostitutionslovgivning. Dog kan det på grund af de ovennævnte faktorer være svært at afgøre præcist hvor frit valget af prostitutionserhvervet er, selvom det juridisk set er selvvalgt, hvilket man også bør tage højde for i diskussionen om prostitutionslovgivning. LOVGIVNINGEN Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er den danske lovgivning omkring prostitution, at det er fuldt ud lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser, så længe at sælgeren er fyldt 18 år. Det er herunder lovligt at have prostitution som sin primære indtægtskilde, så længe den prostituerede er momsregistreret og betaler skat af det indtjente. Samtidig er prostitution dog ikke anerkendt som et lovligt erhverv, hvilket som nævnt betyder for de prostituerede, at de fx ikke har mulighed for at blive optaget i a-kasser (SFI, 2011). I Danmark har vi desuden rufferiloven, der forbyder al form for bagmandsvirksomhed og menneskehandel, hvilket vil sige, at det kun er lovligt for den prostituerede selv at tjene penge på sine seksuelle ydelser, mens andre under ingen omstændigheder må tjene på den 13

17 prostitueredes ydelser. Denne del af lovgivningen må ses som et forsøg på at beskytte de prostituerede mod udnyttelse, men den kan også være problematisk, da den samtidig begrænser de prostitueredes muligheder i forhold til at organisere sig på massageklinikker, leje lokaler osv. For en oversigt over de paragraffer i straffeloven der vedrører prostitution, se BILAG I. Det, at loven ikke forbyder prostitution, men samtidig ikke anerkender det som erhverv, kritiseres ofte, da prostitution på denne måde befinder sig i en form for juridisk gråzone, og fastholder stigmatiseringen af prostituerede, som nævnt tidligere. I forhold til debatten om hvorvidt sexkøb bør forbydes i Danmark, henviser mange til den svenske lovgivning på området. I Sverige blev der i 1999 gennemført en lov, der forbyder alle former for køb af sex. Samme lovgivning har Norge adopteret i 2008 (Justitsministeriet 2012, s ). Denne form for lovgivning betyder, at det er lovligt for en prostitueret at sælge sex, men at kunden i stedet er kriminaliseret, og derfor kan straffes for at købe seksuelle ydelser. Denne lovgivning kan ligesom den danske rufferilov ses som et forsøg på at beskytte de prostituerede. Ved at kriminalisere sexkøberen, vil færre mennesker formentlig være villige til at købe sex, og derved vil der også være mindre prostitution, hvilket ud fra en antagelse om, at al prostitution er skadelig, altså vil begrænse den samlede skade. En kritik heraf peger dog på, at man ved en sådan regulering af markedet risikerer at skabe større skadevirkninger, da det antageligvis vil være de mest ressourcestærke prostituerede, altså dem, der i forvejen lider mindst skade, der forlader faget. De der bliver tilbage i faget, vil altså være dem, der i forvejen ikke kan forlade erhvervet, fordi de enten er handlede kvinder eller er økonomisk afhængige, og ikke har andre alternativer. Samtidig vil de prostitueredes handlinger ved et forbud mod sexkøb indirekte kriminaliseres, og prostitution vil derfor formentlig flytte til mere lyssky og derved mindre sikre arenaer, hvilket igen giver en potentielt større skade på de færre og samtidig mindre ressourcestærke prostituerede der er tilbage. I New Zealand og Holland har man omvendt valgt at legalisere prostitution. I Holland har prostitution fx været anerkendt som lovligt erhverv siden 1988, og de hollandske prostituerede hører derfor under den hollandske arbejdsmarkedslovgivning. I 2000 valgte man desuden at legalisere massageklinikker. Massageklinikkerne kan derfor kontrolleres af myndighederne i forhold til krav om beliggenhed, hygiejne og arbejdsforhold for de prostituerede. Derudover er gadeprostitution lovligt i visse afgrænsede områder i Holland. 14

18 For at undgå en stigning i menneskehandel og udenlandske prostituerede, har man valgt, at lovgivningen kun gælder for EU-borgere (SFI 2011). En indvending mod denne type lovgivning kan dog være, at selvom man regulerer prostitution på denne måde, og muligvis mindsker muligheden for fysisk skade, vil den psykiske skade og stigmatiseringen ikke forsvinde. Som nævnt ovenfor, er dem, der vælger at prostituere sig, ofte udsatte i forvejen, og samfundet bør beskytte dem mod yderligere skade. Samtidig mener nogen, at hvis man legaliserer prostitution, så virker det som om at staten støtter og nærmest fremmer prostitution, hvilket virker paradoksalt ud fra en antagelse om, at prostitution er skadeligt (de Marneffe 2010). Den svenske og den hollandske model er blot to eksempler, på forskellige tilgange til lovgivning vedrørende prostitution. Overordnet findes der en række forskellige tilgange til lovgivning i forhold til prostitution, som kan opdeles i tre hovedgrupper: Forbud: Herunder en restriktiv udgave, der fuldt ud kriminaliserer alle former for køb og salg af seksuelle ydelser, samt en mindre restriktiv udgave, der kun kriminaliserer visse prostitutionsrelaterede aktiviteter, såsom kerb-crawling 2, gadeprostitution, alfonseri og bordeldrift, men som ikke kriminaliserer køb og salg af sex som sådan. Afskaffelse: Her findes igen en restriktiv version, der kriminaliserer køb af seksuelle ydelser samt aktiviteter forbundet med sexkøb som fx kerb-crawling samt alle former for rufferi. Dog er salg af sex og relaterede aktiviteter for den prostituerede lovlige. Den mindre restriktive udgave af afskaffelse kriminaliserer hverken køb eller salg af sex og heller ingen aktiviteter relateret til den prostituerede, men derimod visse aktiviteter relateret til sexkøberen, såsom bordeldrift og kerb-crawling. Regulering: Der er en restriktiv udgave der fx sætter en højere aldersgrænse for lovlig prostitution i forhold til den ellers gældende grænse for lovlig ansættelse og der findes en mindre restriktiv udgave, der ikke tilskriver nogle specifikke aldersgrænser for prostitution, men kun regulerer ud fra sundheds- og sikkerhedsmæssige perspektiver, som man ville hos hvilket som helst andet erhverv. Den sidstnævnte udgave af regulering kan også kaldes legalisering (de Marneffe 2010) (Dempsey 2012). 2 Handlingen at køre rundt i områder kendt for gadeprostitution, med hensigten at samle en prostitueret op og købe seksuelle ydelser af denne. 15

19 Bag disse forskellige typer lovgivning ligger en række forskellige argumenter, som vi i rapporten vil undersøge og diskutere, for at belyse hvilken type prostitutionslovgivning vi mener, er tilladelig. OPSAMLING I dette kapitel har vi gennemgået en række aspekter og problematikker vedrørende prostitution. Som udgangspunkt mener vi, at der er evidens for, at der er en reel risiko ved prostitutionsfaget, både i forhold til psykiske og fysiske skader, hvilket giver et umiddelbart grundlag for at overveje en paternalistisk lovgivning. I prostitutionsdebatten skærer man dog ofte alle prostituerede over en kam, men vi mener at have vist i dette afsnit, at det er rimeligt at antage, at der er forskel i skadeligheden og potentielt også frivilligheden i forhold til hvilken type prostitution man taler om. Der er tydelige tegn på, at gadeprostitution ofte er mere skadeligt, både fysisk og psykisk, end andre typer prostitution, hvor klinikprostitution virker mindst skadeligt. Denne faktor mener vi, at man bør tage højde for i diskussion om en lovgivningsmodel. Samtidig har vi afgrænset os til kun at beskæftige os med prostituerede kvinder, som ikke er tvunget til prostitution af en tredjepart, hvilket gør, at vi også bør vægte de prostitueres autonomi i vores overvejelser. Her kan der dog være andre eksterne og interne faktorer hos de prostituerede der influerer deres valg, og som sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det fuldt ud er et frit valg, man foretager, når man går ind i prostitution. I de følgende kapitler vil vi forsøge at belyse, hvorledes disse og de ovennævnte faktorer bør vægtes i forhold til en eventuel paternalistisk lovgivningsmodel. 16

20 PATERNALISMEN DEFINITION OG FORMER I det følgende vil vi introducere paternalismen som teori, samt de mest grundlæggende præmisser som den forudsætter. Paternalisme (Pater lat. for far) kan kort forstås som udlægningen om, at far ved bedst. Som teori skal paternalismen forstås som et individs eller samfunds indgriben overfor en agents personlige frihed og autonomi. Nærmere bestemt skal denne indgriben legitimeres på en antagelse om, at en indgriben faktisk vil fremme agentens bedste. Pater-rollen kan ikke blot eksemplificeres i en forælders opdragende rolle, men også videre op igennem institutioner, autoritærroller og særligt i statens magtudøvelse. Et kort eksempel på en paternalistisk handling på individplan er, at X kan forhindre Y i at køre på knallert uden hjelm for at sikre Y s helbred på trods af Y s eget ønske om at køre med vinden i håret. Et andet eksempel på paternalisme kunne være en lovgivning om hovedstød i fodbold (et forbud indtil alderen 15 år). Her kan vi antage, at det er i barnets interesse, at han/hun ikke udsætter sit hoved for gentagne hovedstød i fodboldtræningen, da dette kan have skadelige effekter på længere sigt. Vigtigt at understrege i denne forbindelse er, at barnet ikke har givet sin accept eller tilladelse til denne indgriben, jf. paragraf 2. nedenfor. Paternalismen er ikke udelukkende afhængig af en handling, men kan også være en undladelse. Et eksempel kan være at Y har givet X sine bilnøgler før en julefrokost, men senere på aftenen ombestemmer sig, og vil køre beruset hjem. Her kan X undlade at udlevere Y s bilnøgler, og på den måde handle paternalistisk. Paternalisme, i sin simpleste form, kan herved opstilles på følgende måde: Agent X handler paternalistisk over for agent Y gennem handlingen Z (eller dens undladelse) hvis og kun hvis: 1) Z (or its omission) interferes with the liberty or autonomy of Y. 2) X does so without the consent of Y. 3) X does so just because Z will improve the welfare of Y (where this includes preventing his welfare from diminishing), or in some way promote the interests, values, or good of Y. (Dworkin 2010). 17

21 Først at bemærke i denne opstilling er præmis (1), som antager at individet Y på forhånd har en frihed eller autonomi til, bevidst eller ubevidst, at udføre en (skadelig) handling en handling, som X kan forsøge at forhindre eller lede Y bort fra 3. Anden præmis (2) indeholder kravet til en paternalistisk handling, at Y ikke giver sit direkte samtykke til X omkring Z (det manglende samtykke er dog derved ikke nødvendigvis forstået som Y s modvilje). Tredje præmis (3) indeholder grundlaget for X s indgriben i Y s frihed og autonomi, nemlig det at det skal fremme Y s velfærd, interesser, værdier eller hvad Y forstår som det gode. Selvom formuleringen i præmis (3) fremhæver kravet til en paternalistisk handling er det ikke tydeligt hvordan den skelner mellem den motiverende og legitimerende betingelse. Den motiverende betingelse er når individet griber ind i et andet individs liv baseret på en paternalistisk overbevisning (at X vil fremme Y velfærd). Den legitimerende betingelse skal forstås som kravet om hvorvidt en handling er opfyldt på paternalistiske præmisser, (hvorvidt den faktisk fremmer velfærden). Groft sagt er paternalisme altså en indgriben i en persons frihed, kun ment retfærdiggjort ved samtidig at øge personens interesser, velfærd eller lykke (Dworkin 1972, s. 65). Der kan skelnes mellem forskellige grader og former for paternalisme. Der skelnes fx mellem hård og blød paternalisme. Blød paternalisme indeholder kravet om, at en eventuel indgriben ikke er imod agentens vilje. Her er det en forudsætning, at agenten selv handler frivilligt og på oplyst grundlag. En blød paternalist vil derfor ikke tillade at gribe ind overfor et individ, der er på vej til at krydse en bro, hvis han/hun er velvidende om, at broen er i stykker, og faldet højst sandsynligt vil slå ham/hende ihjel. I stedet er vi, ifølge den bløde paternalist, retfærdiggjort i at gribe ind og stoppe individet i at krydse broen, hvis individet ikke ved at broen er i stykker. En hård paternalist vil derimod hævde, at vi, i nogle tilfælde, er retfærdiggjort i at forhindre individet i at krydse broen, selv hvis han/hun er oplyst om at den er i stykker. Vi er med andre ord, retfærdiggjort i at forhindre et frivilligt selvmord. Et andet eksempel kan være, at en blød paternalist ikke vil gribe ind over for et individs ret til at ryge cigaretter, hvis individet er klar over at cigaretterne er skadelige. Derimod vil en hård paternalist kunne retfærdiggøre at forhindre individet i at ryge, selvom individet udmærket er klar over rygningens skadelige konsekvenser, ved at henvise til, at det er til individets eget bedste. 3 Autonomiens rolle behandler vi i et særdelt stykke senere i rapporten. 18

22 Udover blød og hård paternalisme, kan man skelne mellem svag og stærk paternalisme. En svag paternalist vil mene, at det er i orden at gribe ind over en agents midler til at opnå et eller flere af individets egne mål hvis og kun hvis agentens egne midler ikke vil føre til målet. Et eksempel på en sådan paternalisme kunne være, at agent Y forsøger at nå fra A til B (mål) på raketdrevne rulleskøjter (middel). Her vil den svage paternalist være retfærdiggjort i at gribe ind overfor agentens middel til at opnå hans/hendes mål fx ved at skifte rulleskøjterne ud med en almindelig cykel. Der gribes med andre ord ikke ind overfor agentens mål, men derimod midlet dertil da det ikke vil være i agentens egen interesse at risikere at eksplodere på halvvejen. Den stærke paternalist vil i stedet mene, at det kan være i orden at gribe ind over for agenten, også hvis agenten er i færd med at realisere sit mål på den måde, som instrumentelt er optimal, for at forhindre at agenten overhovedet opnår målet. Dette kan ifølge den stærke paternalist retfærdiggøres hvis individets mål er irrationelt eller fejlagtigt. Et eksempel kan være, at en motorcyklists præference om ikke at køre med hjelm, fordi han/hun foretrækker frihed og vind i håret frem for sikkerhed, er irrationel, og derfor mener den stærke paternalist, at vi er retfærdiggjort i, at forhindre motorcyklisten i dette 4 (Dworkin 2010). På denne måde forstår vi stærk paternalisme som værende værdisættende i og med, at den fastsætter en konkret prioritering af værdier, som individet bliver underlagt. Der eksisterer flere gradbøjninger af de forskellige former for paternalisme. Fx kan vi gradbøje den stærke paternalisme, alt afhængigt af hvordan vi fastlægger kravene til hhv. rigtige eller irrationelle mål; er kravene høje, er det en stærkere paternalisme, og er de mindre høje, er der tale om en mildere form for stærk paternalisme. Et eksempel på en gradbøjning af en stærkere paternalisme, kan være at kravet om et rigtigt mål kun findes i hvorvidt den føjer til én bestemt form for gode (lad os sige skønhed). Alle andre mål for individers handlinger (som ikke er rettet imod at fremme skønhed, samt at mindske uskønhed), vil qua dette krav kaldes for irrationelle eller fejlagtige. Der findes andre grunde end kun den paternalistiske, som kan gøre sig gældende i forhold til at forhindre/fremme en handling, og det er ikke altid let at gennemskue, hvilken form 4 I Dworkins udlægning af den stærke paternalist mener vi, at der kan læses en vis tvetydighed i hans to eksempler. Den stærke paternalist forklares ved, at det kan retfærdiggøres at gribe ind overfor et individ, hvis individets mål er irrationelt eller fejlagtig. Dworkins første eksempel forklarer, hvordan en motorcyklists præference om frihed og vind i håret over sikkerhed, er irrationel og derved retfærdiggjort for indgriben. Hans andet eksempel om manden, som ønsker at hoppe ud af vinduet, menes ikke retfærdiggjort hvis manden mener at præferere spontanitet over hans eget liv (vi antager at hoppet vil føre til hans død/lemlæstelse). 19

23 for paternalisme der er spil, da det afhænger af, hvordan man fortolker situationen. Fx kan man kun gisne om, hvordan man tror, den relevante agents vilje ser ud. Det er alligevel vigtigt at fastholde en skelnen mellem blød og svag, samt hård og stærk paternalisme, da disse menes at være retfærdiggjort på forskellige grundlag, og tillader forskellige former for indgriben: Mens forskellen på den bløde og hårde paternalisme fokuserer på, hvorvidt der er tale om at individet har/ikke har opnået frivillighed og et tilstrækkelig epistemisk grundlag, er stærk- og svagdistinktionen rettet mod hhv. ikke-instrumentelle og instrumentelle præferencer 5. Slutteligt mener vi, at det er nødvendigt at klarlægge en skelnen mellem moralsk paternalisme og juridisk moralisme. Sidstnævnte kan forstås som, at X danner en lov på baggrund af hans/hendes moralske overbevisning (som kan reflektere en eller flere fordomme). En sådan lov kan fx være et forbud mod homoseksualitet. Denne form for lovgivning bygger ikke på tilstrækkelig videnskabelig evidens, men i stedet på en mere moraliserende tilgang til problemet (de Marneffe 2010, s. 54). Som et eksempel kan X mene, at det er forkert at drikke billig rødvin (grundet religiøs eller smagsmæssig overbevisning), hvorved X forsøger at lovgive imod dette. Her er der ikke tale om nogen form for paternalisme, da der hverken er tale om et fokus på velfærd eller velbefindende hos dem, der påvirkes af lovgivningen. Moralsk paternalisme kan derimod defineres som en lovgivning, der, udover at have en moralsk overbevisning som grundlag, også mere objektivt set fremmer folks velfærd. Fx er der tale om moralsk paternalisme, hvis X forbyder Y i begå selvmord, fordi det både er grundlagt på bibelske dogmer og skadeligt for Y s velfærd. Et andet eksempel kunne være loven mod mord, som antageligt kunne være indført, grundet en bibelsk forestilling om at det er forkert at dræbe. Dette subjektive og bibelske grundlag er dog ikke nok til at forkaste denne lov, da den tjener et klart objektivt (og paternalistisk) formål for samfundet. Vi kan her kort sammenfatte, at paternalismen har flere former og aspekter, der er væsentlige at tage i betragtning, når man diskuterer hvilke tiltag der er tilladelig i forhold til prostitutionsproblemet. Vi har her forsøgt at redegøre for de væsentlige elementer i paternalismen, men selvfølgelig har paternalismen en modpol, som vi vil redegøre for i senere i rapporten. 5 Svag paternalisme må kun gribe ind overfor instrumentelle præferencer, mens stærk paternalisme retfærdiggør at gribe ind overfor ikke-instrumentelle. 20

24 GODGØRENHED Når vi behandler paternalismen, er det vigtigt at holde for øje at denne i høj grad, som anvist ovenfor, trækker på en forestilling om at fremme det gode. I det følgende afsnit vil vi udlægge nogle centrale punkter i værditeorien, som er vigtige for udredningen og diskussionen af godgørenhedsargumentet og præferenceargumentet. Dernæst vil vi diskutere disse i forhold til de paternalistiske argumenter, vi har valgt at inddrage i afsnittet om godgørenhed. AKSIOLOGI Aksiologi (eller værditeori) spiller en rolle i paternalismen, da enhver indgriben overfor individet er funderet på en forestilling om at fremme det gode. Når en paternalist griber ind overfor den prostitueredes autonomi, bygger denne handling på et bestemt sæt af værdier som skal legitimere denne indgriben. I etisk teori (og i forbindelse med paternalismen) kan man skelne mellem forskellige forestillinger om, hvad det gode er. Fx kan det gode defineres som velfærd og herunder kan velfærd yderligere defineres, blandt andet som hedonisme; at mindske smerte og fremme nydelse (Kagan 1998). En anden variant indenfor aksiologi og velfærdsteori er præferenceteori. Individer kan have forskellige præferencer og forestillinger om hvad det gode liv skal indeholde. Subjektive præferencer er, hvad Y mener, tilføjer lykke/nydelse, men dette kan ifølge nogen lede til forkerte præferencer eller uoplyste og/eller ureflekterede præferencer. Fx kan dele af debatten omkring prostitution vedrøre subjektive præferencer (kvindens ønske om at sælge sex), der menes at stride med nogle generelle forestillinger om værdier i samfundet: At kvinderne tager fejl, når de mener at prostitution leder dem til det lykkelige liv. Dette fører os videre til begrebet om en objektiv liste, som fastsætter en række værdier som faktisk gør livet værd at leve. Fx kan en objektiv liste menes at indeholde værdier som tryghed, kernefamilier, frihed og autonomi eller sikkerhed, som menes at føre til det gode liv. Her kan dog tilføjes i forlængelse af de subjektive præferencer, at ikke alle behøver at være enige i en eller flere fastsatte værdier. Fx kan Y være imod at køre med sikkerhedssele, fordi han/hun foretrækker værdien frihed over sikkerhed. 21

25 Aksiologiens betydning for paternalismen kan ses direkte i den tredje præmis (3) i udlægningen af paternalismen, i sin simpleste form: X does so just because Z will improve the welfare of Y (where this includes preventing his welfare from diminishing), or in some way promote the interests, values, or good of Y. Paternalismen er altså underlagt en forforståelse af, hvad vi skal forstå som the good of Y. Er der fx tale om en subjektiv forståelse af det gode eller en objektiv liste over det gode? TIL ARGUMENTET OM GODGØRENHED I følgende afsnit vil vi fokusere på argumenter, udfordringer og svar til godgørenhedsargumentet, som alle vedrører godgørenheds- og skadesprincippet. Godgørenhed (på engelsk; beneficence) er den del af den normative etik, der handler om at fremme det gode samt skadesprincippet om at mindske skade. Det gode kan, som forklaret i tidligere redegørende stykke om aksiologi, fx tage form af simpel hedonisme, velfærdshedonisme, en form for præferenceteori eller en objektiv liste-teori. Vi vil i det følgende beskæftige os med de relevante teorier i analysen af udvalgte argumenter. Skaden ved prostitution Et centralt emne i den nuværende debat om prostitutionslovene, er diskussionen om hvorvidt der er skadelige konsekvenser involveret i prostitutionshvervet (SFI 2011) 6. I den paternalistiske argumentation spiller den empiriske beviste skade en afgørende rolle i retfærdiggørelsen af paternalistisk lovgivning (de Marneffe 2010: 22). Jævnfør princippet om godgørenhed, skal en indgriben i individets frihed afvejes med de positive konsekvenser ved at reducere skaden. Der kan her skelnes mellem to forskellige måder at blive skadet på, da der både kan medregnes en skade ved ikke at gribe ind og en skade ved en paternalistisk begrundet indgriben i autonomien. Ydermere vægtes der også forskelligt på korte- og langvarige konsekvenser. Den skade vi vægter højest i forhold til prostitution er den psykiske: Følelsen af værdiløshed, skam, selvforagt, samt problemer ved at fastholde intime forhold og begrænsning af fremtidige sociale- og arbejdsrelaterede muligheder, selvom den fysiske skade dog ikke bør underkendes. Med ovenstående konsekvenser vedrørende skade er grundlaget for en mulig paternalistisk lovgivning mere eller mindre fastgjort. Opgaven for paternalismen forlyder nu, at afveje forskellige muligheder for politiske tiltag. Vi kigger i følgende afsnit nærmere på nogle af disse tiltag og diskuterer dem i den relevante kontekst. 6 Jf. afsnit om Prostitution 22

26 Som nævnt hævdes det af nogle debattører, at en fuld kriminalisering af prostitution vil føre til en mere usikker tilværelse for de prostituerede, da hele branchen vil flyttes til det sorte marked højst sandsynligt styret af kriminelle agenturer, mens andre mener, at en fuld legalisering af køb og salg af prostitution i sidste ende vil medføre mere skade end gavn, hvis vi anerkender præmissen om, at prostitution generelt har skadelige konsekvenser (mere prostitution vil medføre mere skade). Men hvis vi forestiller os et samfund, hvor prostitution var fuldt legaliseret, kunne man forestille sig at erhvervet blev mere anerkendt og derved opnåede en højere status, end hvad det hidtil havde haft. Ved denne nye status, kunne man ligeledes mene at den nuværende stigmatisering ville mindskes (måske forsvinde?) og de prostituerede ville som følge heraf have bedre mulighed for at snakke åbent om deres erhverv, de problemer de måtte opleve og derved have langt større potentiale for at indse negative konsekvenser/oplevelser og dermed komme ud af erhvervet, hvis det viste sig at være for belastende. Med denne slags legalisering ville der også være mulighed for at få flere arbejdsrettigheder (som forsikring, a-kasse, fagforening) som i dag (i Danmark) er dem forment. En udfordring for dette perspektiv kunne dog være, at hvis skade følger af stigmatisering og et forbud som har til sigte at begrænse prostitution derved så også må begrænse skaden, så har begge situationer, legalisering og kriminalisering, opnået elimineringen af skade via stigmatisering. Dette skal dog afvejes med de negative konsekvenser; om den større efterspørgsel; risikoen for nedbrydningen af kernefamilien, da kunderne hovedsageligt er mænd hvilket kan medføre splittelser af familien, hvis en familiefar oftere besøger en prostitueret qua legaliseringen, vil dette måske være en afgørende faktor for opbrud i familien. En konsekvens som børn også vil komme til at lide under. Denne mulige tredjepartsskade bør medregnes den skade, som de prostituerede i forvejen oplever, når man vurderer de samlede konsekvenser (Satz, 1995). Prostitution og andre erhverv Hvordan skal vi forholde os til andre erhverv, som også indeholder risici og psykiske skader? Fx kan den prostitueredes psykiske skade groft sidestilles med den skade, udsendte soldater oplever (selvforagt efter at have skudt et andet menneske, PTSD, følelsen af svigt for de faldne/sårede kammerater eller survivor s-guilt 7 ) foruden de fysiske risici (død, lemlæstelse, mm.). Arbejdet som rengøringsassistent er også på flere 7 Tanken om, at jeg overlevede når mine kammerater ikke gjorde. 23