Bedste Praksis-manual om totaløkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedste Praksis-manual om totaløkonomi"

Transkript

1 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi Oktober 2009

2

3 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi Oktober 2009

4 BEDSTE PRAKSIS-MANUAL OM TOTALØKONOMI Resume: Denne Bedste Praksis-manual har til formål at redegøre for erfaringer om brugen af totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt byggeri. Manualen har til hensigt at inspirere offentlige bygherrer, som ønsker at arbejde praktisk med totaløkonomi. Betegnelsen bedste praksis bruges i manualen om de offentlige bygherrer, som går forrest i arbejdet med totaløkonomiske vurderinger. Tilblivelsen af manualen beror på en undersøgelse foretaget af Rambøll blandt kommunale og statslige bygherrer om udbredelsen og den praktiske brug af totaløkonomiske vurderinger. Manualen giver læseren et grundlæggende indblik i totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt byggeri. Derudover beskriver manualen udbredelsen af brugen af totaløkonomiske vurderinger hos statslige og kommunale bygherrer. Manualen gennemgår også på et detaljeret og teknisk niveau, hvilke totaløkonomiske overvejelser den offentlige bygherre med fordel kan gøre sig i de forskellige faser af et byggeprojekt. Endelig berører manualen nogle af de udfordringer, som bygherrerne i undersøgelsen har givet udtrykt for eksisterer i forbindelse med at anvende totaløkonomiske vurderinger, samt gennemgår en vifte af strategiske værktøjer, hvori totaløkonomiske principper naturligt kan indgå som en del af et overordnet strategisk fokus i organisationen. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Rambøll Management Consulting Andre bidragydere: Sprog: Dansk ISBN nr: Elektronisk ISBN nr: Version: 1 Versionsdato: Dataformater: html Udgiverkategori: Statslig Emneord: Bedste praksis, manual, totaløkonomi, offentlige bygherrer, offentligt byggeri frontløbere, statslige bygherrer, kommune, totaløkonomiske vurderinger, beregninger, anlægsomkostninger, driftsomkostninger, levetidsomkostninger

5 Forord I Danmark anvender kommunerne, regionerne og staten samt private boligejere og virksomheder hvert år mange milliarder til byggeri og driften af bygninger. Det er vigtigt at sikre, at byggeriet og efterfølgende drift og vedligehold samlet set bliver en god investering. Drift og vedligehold udgør langt størstedelen af de samlede omkostninger i en bygnings levetid, og der er derfor meget at spare, hvis man vælger den rigtige løsning fra begyndelsen. Der er desværre alt for mange byggerier, hvor det efterfølgende kan konstateres, at den samlede investering ikke har været optimal. Et eksempel herpå er en børnehave, et hospital eller et universitet, hvor man har sparet på materialerne, så de ikke er robuste nok til at klare den daglige brug. Et andet eksempel er, at dårligt vedligehold medfører, at bygningen enten gradvis forfalder, eller at bygningen efter kort tid skal undergå en gennemgribende renovering. Det koster bygherren og samfundet milliarder hvert år. I stedet ville det have været en bedre samlet investering, at man fra begyndelsen havde anvendt mere robuste materialer eller i højere grad løbende havde vedligeholdt bygningen. Populært sagt er det billigere at forebygge end at behandle. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil gerne gøre op med denne kortsigtede brandsluknings - strategi. Denne Bedste Praksis-manual giver bygherrer, rådgivere, og entreprenører en oversigt over, hvad de succesfulde frontløbere har gjort for at implementere den totaløkonomiske tankegang i deres organisationer. Endvidere beskriver manualen barrierer og snublesten, som disse frontløbere har identificeret. Manualen er tænkt som et praktisk redskab for dem, der gerne vil i gang med totaløkonomi og for dem, der allerede har lidt erfaring og gerne vil videre. Manualen tager afsæt i offentlige bygherrers brug af totaløkonomi, men jeg håber, at manualen kan inspirere andre bygherrer både professionelle flergangsbygherrer og private engangsbygherrer. En god totaløkonomi er til fordel for både den enkelte bygherre og samfundsøkonomien. God læselyst! Finn Lauritzen Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 3

6

7 Indhold 1 Indledning 7 2 Introduktion til totaløkonomi De totaløkonomiske beregningsprincipper Trin i den totaløkonomiske beregning Overvejelser vedr. omkostningsestimering Vurdering af alternativer Eksempel på opstilling af totaløkonomisk beregning Anvendelse af totaløkonomi inden for offentligt byggeri Staten Slots- og Ejendomsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Kommuner 22 4 Praktisk anvendelse af total økonomi i byggeprojekter Totaløkonomisk forankring Idéfasen Programfasen Udbudsfasen Samarbejds- og entrepriseformer Projekteringsfasen Udførelsesfasen Aflevering og idriftsætning Driftsfasen Eksempel på etablering af totaløkonomisk fundament 45 5 Udfordringer for brug af totaløkonomi Begrænsninger i anlægsrammen Kort tidshorisont i budgetlægningen Totaløkonomisk forankring i organisationen Totaløkonomi i de indledende faser af byggeprojektet Behov for fælles referencegrundlag Kompleksitet i forbindelse med totaløkonomiske beregningsmetoder 51 6 Totaløkonomi i et strategisk fokus 51 Bilag 1 Detaljeret beregnings eksempel 55 Bilag 2 Totaløkonomiske beregningsværktøjer 58 Bilag 3 Eksempel fra totaløkonomisk beregningsmodel 60 Bilag 4 Relevante links 61 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 5

8

9 1. Indledning Denne Bedste Praksis-manual har til formål at redegøre for Bedste Praksis-bygherrernes erfaringer om brugen af totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt byggeri. Manualen har til hensigt at være til inspiration for dem, som ønsker at arbejde mere praktisk med totaløkonomi. Betegnelsen Bedste Praksis bruges i denne sammenhæng om de offentlige bygherrer, som går forrest i arbejdet med totaløkonomiske vurderinger. Tilblivelsen af manualen beror derfor på en undersøgelse foretaget af Rambøll blandt kommunale og statslige bygherrer om udbredelsen og den praktiske brug af totaløkonomiske vurderinger. Undersøgelsen har været inddelt i tre faser. Fase 1 omfattede en kortlægning af udbredelsen, dvs., i hvor stort et omfang og på hvilken måde de offentlige bygherrer benytter sig af totaløkonomiske vurderinger i dag. Ud fra denne kortlægning kunne Rambøll og Erhvervs- og Byggestyrelsen udpege en række Bedste Praksis-bygherrer, som dannede rammen om fase 2. Formålet med denne fase 2 var gennem interviews med og materiale fra bygherrerne at få afdækket bedste praksis-bygherrernes arbejdsmetoder og -redskaber. Inputtet herfra udgør hovedparten af denne manual. Fase 3 bestod af afholdelse af to fokusgruppeinterviews, hvori omdrejningspunktet var en diskussion af udfordringer i forbindelse med brugen af totaløkonomiske vurderinger og beregninger, og hvordan man som offentlig bygherre kan håndtere disse udfordringer. Manualen sammenfatter resultaterne fra undersøgelsen, og er bygget op af følgende kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden: Kapitel 2 giver læseren et indblik i den grundlæggende tankegang om at se på et byggeprojekt i et totaløkonomisk perspektiv. Herudover introducerer kapitel 2 læseren for metoder, forudsætninger og overvejelser i forbindelse med at opsætte totaløkonomiske beregninger. Kapitel 3 beskriver udbredelsen af brugen af totaløkonomiske vurderinger hos statslige og kommunale bygherrer. Kapitel 4 gennemgår på et mere detaljeret og teknisk niveau, hvilke totaløkonomiske overvejelser den offentlige bygherre med fordel kan gøre sig i de forskellige faser af et byggeprojekt. Kapitel 4 henvender sig derfor hovedsagligt til det byggetekniske personale, som hos bygherren arbejder med den praktiske udførelse af et byggeprojekt. Kapitel 5 beskriver de udfordringer, som bygherrerne i undersøgelsen har givet udtrykt for eksisterer i forbindelse med at anvende totaløkonomiske vurderinger, samt hvordan man som bygherre kan håndtere disse. Kapitel 6 ser i et bredere perspektiv på en vifte af strategiske værktøjer, hvori de totaløkonomiske principper naturligt kan indgå som en del af et mere overordnet strategisk fokus. Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 7

10 2. Introduktion til totaløkonomi Den totaløkonomiske tankegang tager udgangspunkt i den opfattelse, at design, opførelse og drift af bygninger skal ses i en økonomisk sammenhæng. Alle faser i en bygnings levetid skal ses samlet, og i denne forbindelse er det særlig vigtigt, at viden om bygningernes brug og drift indarbejdes allerede i de indledende designfaser i et byggeprojekt. Den grundlæggende tanke er, at alternative løsningsmuligheder skal ses ud fra denne samlede betragtning, når en bygherre skal træffe beslutning om, hvordan et byggeri skal udformes. Set i en totaløkonomisk sammenhæng er det driftsfasen, som udgør den tunge del - ca % af bygningens totaløkonomi (set over fx 50 års levetid). Traditionelt har det dog alene været anlægsomkostningen i forbindelse med opførelse af en bygning, som en bygherre har vurderet, når han har skullet tage stilling til, hvordan han ville opføre sit byggeri. Dette har i en lang række tilfælde medført nogle ganske dyre byggerier i totaløkonomisk sammenhæng. Der er således god grund til at overveje de økonomiske muligheder, som kan skabes ved at flytte ressourcer fra driftsfasen til design- og opførelsesfasen, så der opføres bygninger med højere kvalitet, men med heraf følgende lavere driftsomkostninger. De fleste krav og ønsker til byggeriet vil have indflydelse på byggeomkostningerne og på de senere driftsomkostninger. Det er især beslutninger, der tages i byggeriets indledende faser, som får afgørende indflydelse på totaløkonomien. En tilsyneladende billig anlægsløsning kan vise sig at blive utilfredsstillende omkostningstung i en brugsmæssig sammenhæng, idet drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne kan vise sig at være uhensigtsmæssigt høje som følge af den valgte løsning. En dyrere anlægsløsning kan derimod opfylde bygherrens driftskrav på en mere rationel måde, således at den på sigt kan opveje den dyrere anskaffelsespris. Princippet i disse overvejelser er illustreret nedenfor. Figur 1: Illustration af princippet i totaløkonomi Bygningens totaløkonomi Driftsomkostning Anlægsomkostning Driftsomkostning Anlægsomkostning Traditionelt opført byggeri Byggeri opført efter totaløkonomiske principper 8 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi

11 Incitamenterne for bygherren i at tænke totaløkonomisk er blandt andet, at han kan opnå en højere kvalitet i en bygnings udformning, funktionalitet, materialevalg, miljø, driftsvenlighed mv., hvilket giver større oplevelse af bygningens værdi. I driftsfasen vil der derudover være økonomiske incitamenter i form af besparelser på et lavt energiforbrug, vedligeholds- og renholdelsesvenlige materialer, et velfungerende indeklima og bedre rumlige oplevelser. Ved at anskue et byggeri ud fra den totaløkonomiske vinkel bliver det derfor nemmere at tænke eksempelvis kvalitet og brugertilfredshed ind som betydende parametre i beslutningen om, hvordan et byggeri skal opføres, idet diskussionen ikke alene kommer til at omhandle størrelsen af anlægsomkostningerne. I databoksen nedenfor er angivet 5 praktiske råd til, hvordan man kommer godt i gang med totaløkonomi. Databoks: Kom godt i gang med totaløkonomi Forankre totaløkonomisk viden i din organisation Synliggør i din organisation at totaløkonomi sparer penge på sigt Gør brug af dit netværk, denne manual og kontakt specialiserede rådgivere inden for totaløkonomi Begræns omfangt af beregninger og hold beregningerne simple1tænk totaløkonomi ind i dine projekter fra start af. 2.1 De totaløkonomiske beregningsprincipper Grundtankerne i totaløkonomi er bygget op om begreber som tilbagebetalingstid og levetid. Begrebet tilbagebetalingstid bygger på en samlet vurdering af anlægsinvestering såvel som drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. En investering anskues ud fra en vurdering af, hvor lang tid der vil gå, førend investeringen har betalt sig selv hjem ved hjælp af de besparelser, der efterfølgende opnås ved mindre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Ligeledes er levetidsbegrebet centralt. Dette er et udtryk for den periode, som angiver en investerings holdbarhed. Enhver investering vil derfor alene kunne betale sig, hvis tilbagebetalingstiden er kortere end levetiden. De totaløkonomiske vurderinger kan inden for nybyggeri med fordel anvendes til at vurdere alternative løsningsmodeller herunder betydningen af forskellige til- og fravalg i bygningens konstruktion, materialevalg og valg vedr. energiformer. I opsætningen af den totaløkonomiske beregning skal alle estimerede omkostninger, anlæg såvel som drift, lægges sammen for en fastlagt periode. Hvis en bygherre ønsker at bruge den totaløkonomiske beregning til at sammenligne flere alternative løsningsforslag, kan han dog nøjes med at inddrage de omkostningsposter, som påvirkes af de forskellige valg, der er truffet i de opsatte alternativer. Ved sammenligning af flere alternative løsningsforslag, er det vigtigt, at det er den samme periode, der ligger til grund for alle beregningerne. Den fastlagte periode kaldes for investeringens levetid, og summen af de estimerede omkostninger for et givet alternativ kaldes derfor investeringens levetidsomkostning. Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 9

12 I beregningen skelnes der mellem følgende kategorier af omkostninger over en bygnings levetid: Engangsinvestering: Kapitalomkostning til anlæg Løbende omkostninger: Forvaltning Drift (renhold, energi, teknisk service mv.) Vedligehold Ombygning, modernisering, tilbygning 2.2 Trin i den totaløkonomiske beregning En totaløkonomisk beregning består af flere trin, jf. figuren nedenfor. Beregningen er i sig selv ikke kompliceret, men kræver visse overvejelser før den endelige beregningsmodel kan sættes op. Forarbejdet i forbindelse med beregningen ligger derfor i at fastsætte de estimerede fremtidige omkostninger under bygningens levetid, jf. de forskellige kategorier af omkostninger nævnt ovenfor. Det kan variere, hvem der foretager disse estimeringer - det kan være bygherren selv eller det kan være leverandøren til projektet. Det kan også være en kombination. Dette afhænger alene af, hvilke forudsætninger, herunder hvilken type projekt, byggeriet gennemføres under, jf. afsnit om samarbejds- og entrepriseformer. 10 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi

13 Figur 2: Principperne i den totaløkonomiske beregning Trin 1: Omregning til sammenlignelige beløb levetidsomkostning Levetidsomkostning Anlægsomkostning Udskiftning Udskiftning Modernisering Udskiftning Ombygning Løbende forvaltning, drift og vedligehold Levetid Trin 2: Omregning til årsomkostninger Levetidsomkostning Årsomkostninger (annuitet) Levetid 1) Omregning til sammenlignelige beløb levetidsomkostning Levetidsomkostningen for en løsningsmodel regnes sammen som summen af samtlige omkostninger inden for den forudsatte levetid (fx 30 eller 50 år) for den pågældende bygning. Idet en nutidig og en fremtidig krone imidlertid ikke er det samme værd, er det nødvendigt ved hjælp af en omregning at henføre omkostningsbeløbene i bygningens levetid til det samme tidspunkt (typisk til det år man igangsætter byggeriet) typisk taler man om nutidsværdien af fremtidige omkostninger. Man er i stand til at sammenligne beløbene for forskellige alternativer, når omkostningerne for alle alternativerne er henført til det samme tidspunkt. Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 11

14 Omregningen af omkostningerne fra individuelle tidspunkter til sammenligningstidspunktet kaldes diskontering. Diskonteringen er i princippet simpel rentesregning, hvor et beløb reguleres til et andet tidspunkt ud fra en forudsætning om en årlig rente for ændringen i kroneværdien. Den fastsatte rente kaldes diskonteringsrenten. 1 2) Omregning til årsomkostninger Hvis en bygherre finder det relevant at sammenholde totaløkonomiske beregninger på et andet grundlag end den samlede levetidsomkostning, kan han gennemføre dette trin 2 af beregningen for at se de årlige omkostningseffekter af forskellige løsningsalternativer. Dette foregår ved at fordele levetidsomkostningen (beregnet i trin 1) ud som gennemsnit per år i levetiden. Disse gennemsnitlige omkostninger per år benævnes årsomkostningen eller annuitet. Årsomkostningerne kan bruges som sammenligning til vurdering af alternativer, og heraf se de årlige konsekvenser i omkostningerne af fx forskellige byggetekniske løsninger eller driftsændringer. Begrebet årsomkostninger, som er beregnet i det totaløkonomiske regnestykke, er forskelligt fra begrebet årlige omkostninger. De årlige omkostninger vil nemlig variere fra år til år, alt efter i hvilke år de forskellige omkostninger i forbindelse med bygningen er placeret. De årlige omkostninger kan derfor bedst beskrives som de penge, bygherren skal have op af lommen de forskellige år. Den nødvendige likviditet fra år til år skal derfor stadig budgetteres forskelligt fra den totaløkonomiske beregning. Databoks: Begreber i den totaløkonomiske beregning Levetid den fastlagte periode (årrække), hvori bygningen vurderes. Levetidsomkostning Sum af alle omregnede omkostninger for bygningens samlede levetid. Diskontering Omregning af en omkostning fra et tidspunkt til et andet ud fra hensyntagen til værdiforøgelse/forringelse i den mellemliggende periode. Diskonteringsrente Den årlige rentesats, som anvendes ved diskonteringen. Årsomkostning (annuitet) Levetidsomkostning fordelt ud som gennemsnit per år i levetidsperioden. 2.3 Overvejelser vedr. omkostningsestimering Fastsættelsen af omkostninger i forbindelse med beregningen, det være sig både til anlægsinvesteringen og til den fremtidige drift og vedligeholdelse, kan men behøver ikke være en kompliceret affære. Opgaven med fastsættelse af forudsætningerne og overvejelser vedr. valg af materialer mv., er det område, som er det mest tidskrævende i opsætningen af den totaløkonomiske beregning. Bygherren kan med fordel notere sig forudsætninger fra egne erfaringer fra tidligere byggerier, og tage udgangspunkt i eksisterende erfarings- og nøgletal. Der findes forskellige materialer, som præsenterer sådanne nøgletal. Eksempelvis kan V&S Byggedatas nøgletal samt DFM-nøgletal danne input til fastsættelsen af anlægsog driftsomkostninger. Med disse tal er der dog tale om generelle vurderinger, som bygherren må regulere i forhold til egne erfaringstal og budgetforudsætninger, og på denne måde forsøge at tage højde for de faktorer, som har indflydelse på det specifikke byggeprojekt. 1 Formlen for diskontering, der også kan findes i de fleste matematiske formelsamlinger, som indeholder rentesregning, lyder: K0 = Kn*(1+r)-n, hvor K0 er det beregnede nutidige beløb, Kn er omkostningen placeret n antal år ude i fremtiden, og r er den årlige rente angivet som decimaltal. 12 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi

15 Herudover har Grundejernes Investeringsfond (GI) og SBS, i samspil med et bredt sammensat brugerpanel med repræsentanter fra den danske byggebranche, igangsat et nyt initiativ om fastsættelse af levetider for bygningsdele og byggekomponenter. Initiativet omfatter et webbaseret værktøj til kvalificeret vurdering af levetiden på og mellem forskellige typer af bygningsdele. Initiativet er sat i gang for at opnå et bedre beslutningsgrundlag for valg af forskellige løsningsmuligheder i forbindelse med nybyggeri eller renovering til brug for både bygherrer og tekniske rådgivere bredt i den danske byggebranche. Målet er også at opnå større konsensus om vurderingsmetoden i forbindelse med fastsættelse af kvalitet og levetider, samt i beregningen af den totaløkonomiske effekt heraf. Værktøjet er stadig under udvikling, men den foreløbige version af værktøjet kan findes på hvor der ligeledes kan læses mere om projektet. 2.4 Vurdering af alternativer Ved opstilling af de totaløkonomiske beregninger er det vigtigt at have for øje, hvilken betydning de opsatte forudsætninger har. Eksempelvis kan renten have afgørende betydning for resultatet af beregningerne. Ligeledes har den fastsatte levetid en betydning (dog ikke så ofte afgørende for udfaldet af alternativer), ligesom driftsdata, herunder eksempelvis frekvenser for udskiftninger, kan have en betydning. Bygherren skal derfor være bevidst om, at alternative løsningsmodeller kan have forskellige udfald mht. hvad der er totaløkonomisk optimalt, alt efter hvilket forudsætningsgrundlag der er sat op. I bilag 1 er vist et eksempel på, hvordan omkostninger i forbindelse med periodisk vedligehold kan opsættes ud fra antagelser om antallet og omfanget af udskiftninger mv. Det er ligeledes vigtigt, at bygherren tilpasser omfanget og detaljeringsniveauet af de totaløkonomiske beregninger til formålet. Ønsker bygherren på baggrund af beregningerne at kunne sammenholde effekterne af alternative løsninger, kan han udelade de omkostningsposter, som ikke påvirkes af forskellene mellem alternativerne. Det er vigtigt, at beregningerne ikke drukner i unødige detaljer. Ressourcerne, som bygherren bruger på at opstille de totaløkonomiske beregninger, skal selvfølgelig stå mål med både formålet med at foretage beregningerne samt størrelsen af byggeprojektet. Selv om en bygherre har fokus på totaløkonomi, vil det ikke nødvendigvis være således, at han altid vælger den løsning med den laveste totaløkonomiske omkostningsvurdering. Der kan uden tvivl være mange andre kvalitative vurderinger, som spiller ind på valget af løsningsmodel. Det kan eksempelvis være arkitektoniske overvejelser, eller eksplicitte krav til valg af bestemte materialetyper. Det kan også være bevidste miljømæssige tilvalg som fx alternative energiformer. De totaløkonomiske beregninger og overvejelser kan således bruges af bygherren som supplement i beslutningsprocessen vedr. udformningen af det nye byggeri. De totaløkonomiske beregninger giver bygherren et bedre grundlag for beslutningen om, hvordan bygningen skal udformes. Beregningerne for de alternative løsningsmodeller giver mulighed for at vurdere fx prisen for arkitekturen, og således hvad koster det at tage hensyn til de kvalitative faktorer?. Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 13

16 2.5 Eksempel på opstilling af totaløkonomisk beregning Nedenfor er et eksempel på opstilling af en totaløkonomisk beregning for et byggeprojekt illustreret i form af levetidsomkostningerne set over en 30-års periode. Opstillingen har form af en beregningsoversigt, hvoraf det kan ses, hvilke kategorier af omkostninger der er indeholdt i beregningen. De forudsætninger, som bygherren skal træffe beslutning om i beregningerne af de enkelte omkostningsposter, bliver efterfølgende opsummeret i en oversigtstabel. I eksemplet er alle omkostninger i byggeriets levetid tilbagediskonteret til nutidsværdier for at kunne sammenligne de to alternativer. 2 Eksempel på beregningsoversigt levetidsomkostning 30 år 2 Alternativ 1 Alternativ 2 Anlæg DKK Drift DKK Total DKK Anlæg DKK Drift DKK Total DKK Anlæginvestering Omkostning - bygning Omkostning - grund Projektomk. - rådgivning mv Anlægsomkostninger i alt Forvaltningsomkostninger Skatter og afgifter Forsikringer Administration Løbende driftsomkostninger Løbende drift og eftersyn Rengøring Energi- og forsyning Vedligeholds- og opretningsomkostninger Bygningsvedligehold Tekniske installationer Inventar og udstyr Driftsomkostninger i alt Totaløkonomisk betragtning Beregningseksemplet omfatter to alternative løsningsmodeller: Alternativ 1, som illustrerer et byggeri opført med traditionelle materialer, og alternativ 2, som illustrerer byggeriet opført med en højere kvalitet af materialer, som dog er dyrere, men som er energirigtige og mere holdbare. 2 Beregningen i oversigten er et fiktivt byggeprojekt, og opstillingen kan anskues som en generisk beregningsmetode. Opstillingen af beregningen er inspireret af eksisterende beregningsmodellers opstilling af omkostningskategorier, herunder bl.a. By- og Boligministeriets totaløkonomiske beregningsmodel for statsligt byggeri samt beregningsmodellen Årsomkostningsanalyse udarbejdet af norske Statsbygg, som omtales i bilag 2. I SBi 2005:01 findes en oversigt over tilsvarende nordiske bestræbelser. 14 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi

17 Beregningen viser, at i alternativ 1 vedrører ca. en tredjedel af levetidsomkostningen anlægsinvesteringen, mens ca. to tredjedele af omkostningerne til bygningen er driftsomkostninger. Årsomkostningen for bygningen bliver som følge af beregningen ca. 1,506 mio. kr. for hvert af de 30 år. I alternativ 2 er der valgt materialer af en højere kvalitet, hvilket medfører en stigning i anlægsomkostningen til bygningen på ca. 20 %. Omkostningen til grunden forbliver den samme, mens rådgivningsomkostningen stiger en smule - ca. 16 %. Alt i alt betyder dette en stigning i anlægsinvesteringen på ca. 2,87 mio. kr. På driftssiden medfører alternativ 2 først og fremmest en stigning i forsikringsomkostningen på 20 %, idet denne post vil være afhængig af bygningens anlægssum. De øvrige forvaltningsomkostninger ændrer sig ikke. Vedr. de løbende driftsomkostninger falder rengørings- og energi- og forsyningsomkostningerne til gengæld som følge af den forbedrede materialekvalitet med estimerede henholdsvis 24 % for rengøring og hele 30 % på energi- og forsyningssiden. Ligeledes falder vedligeholdelsesomkostningerne til bygningsvedligehold og tekniske installationer med henholdsvis ca. 32 % og 28 %. Alt i alt giver dette en besparelse på driftsomkostningerne på ca. 6,2 mio. kr. Alternativ 2 opnår således en årsomkostning på ca. 1,395 mio. kr. Den totaløkonomiske betragtning viser således, at alternativ 2 er det totaløkonomisk mest fordelagtige alternativ, trods det at anlægsinvesteringen er væsentligt højere. Totaløkonomisk set er alternativ 2 ca. 3,34 mio. kr. billigere end alternativ 1, svarende til en besparelse på ca kr. i årsomkostningen. Som eksemplet viser, kan en totaløkonomisk beregning på denne måde fungere som en simulering af omkostningerne ved at lægge ændrede forudsætninger til grund for materialevalg, energiforsyning mv., og herved vise de omkostningsmæssige effekter ved forskellige alternative løsninger. For hver af omkostningskategorierne i beregningen ovenfor ligger der i den totaløkonomiske beregning nogle mere deltaljerede beregninger til grund. De forudsætninger, som ligger til grund for beregningerne, og som bygherren derfor skal tage stilling til i omkostningsfastsættelsen, er gennemgået i tabellen nedenfor. Listen er ikke udtømmende, og bygherren kan således i hver enkelt totaløkonomisk beregning medtage eventuelle yderligere faktorer, som er relevante i relation til specielle forhold, der gør sig gældende i det pågældende byggeprojekt. Ligeledes kan bygherren udelade omkostningskategorier, som ikke er relevante, dvs. de omkostninger, som ikke vil variere mellem alternativer. Hvis de totaløkonomiske beregninger skal bruges til en vurdering af alternative løsningsmodeller, kan en bygherre, for at begrænse omfanget af beregninger, nøjes med at medtage de omkostningskategorier i beregningerne, som vil variere væsentligt grundet forskellighederne i forudsætninger for alternativerne. Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 15

18 Tabel 1: Forudsætninger for beregning Omkostningskategori Overordnede beregningsforudsætninger Forudsætninger for omkostningsberegning Bygningslevetid Kalkulationsrente Anlægsinvestering Omkostning - bygning Omkostning grund* Projektomkostninger rådgivning mv. Bygningsareal, ønskede bygningsdele mv. Valg af materialer til bygningsdele Materialemængder og enhedspriser Valg af energiforsyning, installationstyper mv. og priser heraf Erhvervelse af grund grundværdi Omkostninger til evt. bygherrerådgivning, arkitekt, energiteknisk rådgiver mv. Forvaltningsomkostninger Skatter og afgifter* Forsikringer Administration* Sats for ejendomsskat Vandafledningsafgift Renovation: forventet affaldsmængde og prissatser Præmiesatser for forsikring Administrationsomkostning ved planlægning og forvaltning (evt. nøgletalsfastsat kr/m 2 ) Driftsomkostninger Løbende drift og eftersyn Rengøring Energi- og forsyning Forventninger til driftsbetjening: Driftspersonale til overvågning, teknisk tilsyn mv. Det nødvendige omfang heraf vil afhænge af bygningsvolumen, automatisering mv. Rengøringsareal Behov for kapacitet fastlagt ud fra materialevalg 2 Forventet forbrug af el, varme, vand (mængde fx kwh/m eller m 3 ) Forventet forbrugsomkostning (nøgletal fx kr/kwh eller kr/m 3 ) Vedligeholds- og opretningsomkostninger Bygningsvedligehold For hver af de tre omkostningskategorier Bygningsvedligehold, Tekniske installationer og Inventar og udstyr gælder, at der foretages en vurdering af: Løbende vedligehold: Enkle uforudsete vedligeholdelsesarbejder, som udføres af driftspersonalet (fastsættes evt. som andel af planlagt vedligehold) Tekniske installationer Intervalbundne arbejder: Planlagte vedligeholdelsesopgaver, som i henhold til vedligeholdelsesplan skal udføres regelmæssigt for at opretholde bygningens værdi Inventar og udstyr* Udskiftninger: Planlagt vedligehold, som omfatter udskiftning af nedslidt materiale eller udstyr. Herunder er følgende overvejelser en forudsætning: Skønnet belastning af materialer iht. anvendelsen Levetider for materialerne som følge af belastning og heraf fastsættelse af antal udskiftninger inden for bygningslevetiden Priser for udskiftninger * Kategorier markeret med * vil typisk ikke ændre sig mellem alternative løsningsmodeller. 16 Bedste Praksis-manual om totaløkonomi

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

RENOVERING ELLER NYBYG TRÆF DEN RIGTIGE BESLUTNING

RENOVERING ELLER NYBYG TRÆF DEN RIGTIGE BESLUTNING RENOVERING ELLER NYBYG TRÆF DEN RIGTIGE BESLUTNING Eksempler og værktøj til at træffe den totaløkonomisk rigtige beslutning for renoveringsmodne bygninger RENOVERING ELLER NYBYG TRÆF DEN RIGTIGE BESLUTNING

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion (Revideres løbende) Udarbejdet af: Sagsnummer.: Version nr.: Morten Sørensen / Lis Christiansen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

17/2013. Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

17/2013. Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 17 Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekte Offentligt 17/2013 Beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed VEJLEDNING

Totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed VEJLEDNING Totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed VEJLEDNING By- og Boligministeriet Slotsholmsgade 1 1216 København K. Telefon 33 92 61 00 Telefax: 33 92 61 64 www.bm.dk Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

HADERSLEV KATEDRALSKOLE

HADERSLEV KATEDRALSKOLE HADERSLEV KATEDRALSKOLE SYSTEMATISK BYGNINGSVEDLIGEHOLD HVORFOR? Baggrunden for hvorfor Haderslev Katedralskole Valgte at købe et system til styring af systematisk bygningsvedligehold HADERSLEV KATEDRALSKOLE

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Lidt historik SKI koordinerede i 2011, på vegne af en række skoler, udbud på byggesyn og vedligeholdelsesplaner. Flere end 20 skoler indgik samme

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Udkast til. Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme

Udkast til. Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme Udkast til Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme Juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål med udarbejdelse af vedligeholdelsesplan... 3 3. Fordele ved udarbejdelse

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere