Det anderledes læringsmiljø

Transkript

1 Det anderledes læringsmiljø Et uddannelsessupplement på universitetet af studerende for studerende Pilotprojekt og model: Bjarke Thomas Rubow og Pernille Gøtz Med støtte fra Københavns Universitets uddannelsessatsning Den gode uddannelse

2 Pilotprojekt og model: Bjarke Thomas Rubow og Pernille Gøtz Udgivet: April 2012 Pilotprojekt gennemført på faget: Europæisk Etnologi, forår 2011 SAXO-Instituttet Københavns Universitet, Amager Projekt gennemført med finansiel støtte fra Københavns Universitets uddannelsessatsning Den gode uddannelse 2010, samt SAXO-Instituttet. Etnologis studenterforening, EtnoLogen, har ophavsretten til denne udgivelse. Al henvendelse vedrørende udgivelsen skal ske til foreningen via hjemmesiden Print on demand. 2

3 Vi håber, at dette projekt kan være med til at give flere studerende blod på tanden til at tænke nyt og engagere sig på deres universitet. Det anderledes læringsmiljø har været et spændende projekt at være en del af. Det har været med til at udvikle og udvide forståelsen af læring og engagement på etnologi. Tak til alle de studerende på etnologi, der alle som en af EtnoLogen har støttet op om projektet, udviklet projektet og selv taget initiativ. Tak for det store engagement og opbakningen. Tak til facilitator, Cathrine Lindvig, som med faciliteringsmetoden Deep Democracy har hjulpet med at finde frem til en bæredygtig implementering af Det anderledes læringsmiljø i EtnoLogen. Tak til alle undervisere tilknyttet etnologi. Projektet er blevet modtaget med åbenhed og villighed fra første færd, hvilket er en kæmpe styrke for studiemiljøet. Tak til SAXO-Instituttet for støtten undervejs i pilotprojektet, og for at give mulighed for at ansætte facilitatorer i 2012 efter pilotprojektets afslutning. Tak til Københavns Universitet, der med Den gode uddannelse har givet os mulighed for at udføre projektet. Bjarke Thomas Rubow og Pernille Gøtz Københavns Universitet, Amager Januar

4 INDHOLD INDLEDNING 5 BAGGRUND OG HISTORIK FOR PILOTPROJEKTET DET ANDERLEDES LÆRINGSMILJØ 7 PROJEKTETS FORLØB 7 INTRODUKTION TIL ETNOLOGEN (ETNOLOGIS STUDENTERFORENING) 8 ETNOLOGENS ORGANISATION 8 IMPLEMENTERING AF DET ANDERLEDES LÆRINGSMILJØ I ETNOLOGEN 9 MODELLEN 10 FACILITATORER 10 FIGUR 1: FACILITATORERNES ROLLE: BINDELED MELLEM STUDENTERFORENINGER, UNIVERSITET, ERHVERVSLIV OG DEN BREDE STUDENTERMASSE 11 FIGUR 2: SEMESTERPLAN FOR FACILITATORERS ARBEJDE 12 EKSEMPLER PÅ KONKRETE ARRANGEMENTER 13 SEMESTERSTARTSWORKSHOP 13 SPECIALEKONFETTI 14 EKSAMENSDAG 15 ET GODE OPLÆG 15 TEMAGRUPPE: URBAN ETHNOLOGY 16 FORUDSÆTNINGER FOR SUCCES 17 NOTER 19 KRAV 20 NOTER 21 ØKONOMI 21 ANBEFALINGER 22 TIL STUDERENDE 22 TIL UNDERVISERE 22 TIL INSTITUTTET 23 RESULTATER 24 BILAG 25 VÆRDIGRUNDLAG UDDYBET STILLINGSBETEGNELSE FOR ANSATTE FACILITATORER I ETNOLOGEN 25 EKSEMPEL PÅ KOMMUNIKATIONSFORM 27 4

5 Indledning Uddrag fra projektbeskrivelse, februar 2011: Aktiviteterne skal først og fremmest sk skriftligt og mundtligt. Det grundlæggende er, at de studerende sammen afprøver nye metoder for læring, og sammen finder nye måder at opnå viden på. Denne indstilling mener vi, er meget vigtig for både fagligheden og det sociale miljø på det fremtidige etnologi. Nærværende model og rapport er en opsamling af de bedste erfaringer fra projekt Det anderledes læringsmiljø, som er et eksperimenterende pilotprojekt finansieret af Københavns Universitets store satsning i : Den gode uddannelse. Pilotprojektet har undersøgt mulighederne for, at studerende på et humanistisk universitetsfag selv kan lave aktiviteter, som kan højne læringsmiljøet på studiet. Modellen er ikke begrænset til den akademiske verden eller til det frivillige studiemiljø, men kan bruges i sin helhed eller i udvalgte enkeltdele alt efter den konkrete kontekst i en lang række sammenhænge. Det gælder både, hvis et institut under et fakultet ønsker at udvikle uddannelseslandskabet, eller en frivillig forening ønsker at kaste sig ud i nye projekter. Modellen og erfaringerne fra Det anderledes læringsmiljø kan fungere som både inspiration til udvikling af projekter, der skal forbedre en frivillig forening, samt bruges i konkrete sammenhænge, grundet de meget konkrete forslag til aktiviteter til forbedring af et studiemiljø. Pilotprojektet på etnologi er et inspirerende eksempel på hvordan et samarbejde mellem studerende og undervisere/forskere kan faciliteres. Det er aktiviteter, som overordnet set højner det faglige niveau, og gør studiemiljøet mere inkluderende overfor den brede studentermasse. Formålet med pilotprojektperioden i 2011 var at danne et stort erfaringsregister på baggrund af en bred vifte af konkrete aktiviteter og diskussioner. Disse erfaringer danner baggrund for denne udgivelse. Grundlaget for projektet har været studiemiljøet på etnologi under SAXO- Instituttet på Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet. Derfor bliver etnologis studenterforening EtnoLogen introduceret, som er udgangspunktet for langt størstedelen af studenteraktiviteterne på studiet. Dernæst bliver selve modellen præsenteret, som indeholder generelle anbefalinger til udførelse af et lignende projekt. Afslutningsvis er generelle anbefalinger til studerende, til undervisere og til instituttet, som vi mener er de vigtigste samarbejdspartnere, der alle skal involveres for at et lignende projekt kan få succes. 5

6 Ved at følge grundidéerne for modellen, kan den være med til at: Skabe bedre uddannelser Skabe et stærkt studiemiljø Skabe en stærk faglig og social identitet Udvikle læringen på en uddannelse Brug denne model til aktivt at lave en vejledning/model til jeres specifikke studiemiljø eller projekt. På alle sider er der plads til noter i marginen samt ekstra plads til at supplere modellen med punkter, som er vigtige for Jer. GOD FORNØJELSE! NB: Modellen og pilotprojektet skal og kan under INGEN omstændigheder betragtes som en erstatning for den ordinære undervisning. Den giver et forslag til hvordan den ordinære undervisning kan suppleres af aktiviteter, som studerende FRIVILLIGT kan vælge at deltage ved og engagere sig i. Modellen er et organisatorisk svar på, hvordan enkelte ansatte studerende i tæt kontakt med et fags frivillige studenterforening, kan facilitere bedre dialog mellem studerende, undervisere, institut (fremtidigt også fakultet) og færdiguddannede udenfor universitetet. 6

7 Baggrund og historik for pilotprojektet Det Anderledes Læringsmiljø Projektets forløb Grundstenene til Det anderledes læringsmiljø (DAL) blev lagt i efteråret 2010, hvor etnologistuderende Pernille Gøtz og Bjarke Rubow havde deltaget i workshops arrangeret af Københavns Universitet i forbindelse med rektors uddannelsessatsning, Den gode uddannelse 1. Beslutningen om at iværksætte DAL kom ud af voksende frustrationer blandt de etnologistuderende over en meget begrænset mængde undervisning, der på visse semestre er helt ned til 4 timer ugentligt. Samtidig offentliggjorde ledelsen på SAXO-Instituttet, at semesteret skulle skæres ned fra 14 til 12 ugers undervisning. DAL blev til som et forsøg på at imødekomme disse udfordringer ved praktisk og konkret at udvikle læringsmiljøet blandt de studerende. Målsætningen var at skabe en model for et supplerende, alternativt læringsmiljø på etnologi, hvor de studerendes læring og faglige kompetencer igennem studenterengagement skulle øges uden at tære på de økonomiske ressourcer blandt underviserne. Projektet startede altså både som en idé om bedre fællesskab og engagement på etnologi, og tog form at en række konkrete aktiviteter, som vil blive uddybet senere. Budget: s projekt Den gode uddannelse. Af de kr. gik kr. til ansættelse af to projektledere, kr. til aktiviteter, 5000 kr. til publikation af denne model og 5000 kr. til løbende udgifter. Derudover modtog projektet støtte fra SAXO-Instituttet i form af en computer og andet nødvendigt kontorudstyr, samt en meget væsentligt tre måneders løn til projektlederne, da lønbudgettet løb ud d. 1. oktober SAXO-Instituttet hjalp til undervejs, når projektlederne havde brug for støtte

8 Introduktion til EtnoLogen (etnologis studenterforening) Etnologis studenterforening, EtnoLogen, har eksisteret siden maj 2009, hvor alle studenteraktiviteter på etnologi blev samlet under én paraply. Målet var at samle tre forskellige studenterinitiativer (Fagråd, NEFA og NordNytt) på etnologi, så de frivillige studenterinitiativer kunne blive mere synlige for de studerende. Tanken var, at samlingen af initiativerne ville føre et større engagement med sig, både fra de aktive og fra de studerende generelt. I EtnoLogen mødes det sociale, faglige, hyggelige, seriøse, politiske, praktiske og kollektive i en smuk fusion, der skaber kommunikation og liv på tværs af årgange og mellem studerende og undervisere. Ideen bag er, at alle etnologer i fællesskab er ansvarlige for sociale og faglige aktiviteter. Foreningen består dog af et antal kontaktpersoner for 4 forskellige loger, der er ansvarlige for at lave aktiviteter, afholde møder og kommunikation af EtnoLogens arrangementer. Den første onsdag i hver måned kl afholde - KUA, hvor seneste nyt meddeles fra alle loger. Der er kaffe og kage, øl eller middag, og møderne er åbne for alle, der har lyst til at vide, hvad der foregår på etnologi, eller som har lyst til at engagere sig. Denne organisering af studenterforeningen har gjort det mere let tilgængeligt for alle studerende at være med til at arrangere, deltage og have indflydelse på studiet. Den stærke organisation i studenterforenigen er en meget vigtig faktor i DALs succes. Uden den store opbakning fra de studerende ville projektet ikke have været muligt. EtnoLogens organisation EtnoLogen er paraplyen i studenterforeningen, som indeholder det foreningen kalder underloger. Der er 4 underloger: StudieLogen, FagLogen, SocioLogen og Redaktionen. Underlogerne varetager hver deres funktioner. Der er en kontaktperson for hver loge. FagLogen har ligesom de andre loger en kontaktperson, der er ansvarlig for faste aktiviteter hvert semester og har ansvar for at hjælpe medstuderende til selv at stå for faglige arrangementer og aktiviteter. Alle er således velkomne til at komme med forslag til fx foredrag, byvandring, cykeltur, museumsrundvisning, seminarer etc. Bidrag til FagLogen kan tage form af både enkeltstående aktiviteter og længerevarende engagementer, som fx at være del af en temagruppe om urban etnologi. I SocioLogen er der fokus på at samle de studerende og evt. undervisere til diverse sociale arrangementer. Ca. én gang om måneden afholder logen caféer med kage og uhæmmet hygge. SocioLogen arrangerer også fester og meget mere. StudieLogen er elevråd på universitetsniveau. Her diskuterer de studerende, hvordan det står til på studiet, hvordan de forskellige kurser fungerer, og om der er noget, der bør ændres på studiet. Utilfredshed over eksamensformer, problemer med undervisere eller forslag til fx nye kurser tages op i StudieLogen, der står for kontakten til Etnologis fagkoordinator og studienævnet. Etnologis studenterrepræsentant i studienævnet vælges endvidere gennem StudieLogen. Såfremt der er interesse for det, er det også her, man kan kaste sig ud i de større studenterpolitiske kampe. 8

9 Redaktionen er stedet, hvor de studerende har mulighed for at prøve kræfter med at publicere. Der afholdes månedlige skrivegruppemøder, hvor kommende bidrag til hjemmesiden gennemgås og diskuteres. Her er der altså gode muligheder for at lære en masse om formidling og skriftlig fremstilling, som er en meget stor del af studiet på etnologi. Melder man sig til at lave opsøgende journalistik, giver det mulighed for at komme i kontakt med en bred skare af etnologer både på og udenfor universitetet. Redaktionen arbejde består altså i at udvikle hjemmesidens magasin med forskningsartikler, fokusartikler, essays, reportager, fotoreportager, anmeldelser etc. Implementering af Det anderledes læringsmiljø i EtnoLogen SAXO-Instituttet finansierer ansættelsen af de to studenter til EtnoLogen, som betales for 8 timers arbejde pr. uge fra 1. februar til 31.december. Efter en workshop, hvor DALs rolle i EtnoLogen blev diskuteret, kom de aktive i foreningen frem til, at de ansatte studerende skal stå til rådighed for EtnoLogen ved at bistå de frivillige med hjælp, hvor det er relevant. På den måde understøtter de en fastholdelse af ideen om en paraply-loge, der agerer som samlingspunkt for alle underloger. Det vigtigste for foreningen er, at organisationen og sammenhængen i det frivillige arbejde forbliver bæredygtigt efter implementeringen af de to stillinger. De to ansatte limen i foreningen, som støtter underlogerne i at planlægge og udføre arrangementer. De skal have kontakt til alle årgange, til undervisere og gerne andre fag og erhvervslivet også. De skal motivere og gøre det nemt tilgængeligt at engagere sig som studerende uden at det er ensbetydende med årelangt ansvar for en post i foreningen. Kort sagt: De ansatte studenter er facilitatorer for det anderledes læringsmiljø på faget. Udgangspunktet for den bæredygtige implementering af de ansatte har været at lave en stærk stillingsbetegnelse, som matcher EtnoLogens værdisæt lige nu (Se bilag). Foreningen er dynamisk, idet den afspejler engagementet hos de nuværende studerende. Det er foreningens styrke, og det skal facilitatorerne have øje for. Facilitatorerne findes og vælges gennem et ansættelsesudvalg, som består af: 1. Studieleder eller institutleder for den ansættende institution 2. De to afgående projektledere 3. Fagets fagkoordinator Der foreligger en udførlig liste med opgaver, som gives videre til nyansatte facilitatorer. Det er et overleveringsdokument, som opdateres i takt med de nye erfaringer, der gøres hvert semester. Helt praktisk er alle disse dokumenter lagret i Dropbox, som giver mulighed for at flere kan have adgang til filerne på samme tid. Ved påbegyndelse af en projektperiode præsenterer facilitatorerne deres visioner og succeskriterier for det forestående arbejde for EtnoLogen. EtnoLogen har på den måde mulighed for at komme med input og råd til facilitatorerne, der til alle tider skal opfattes som de etnologistuderendes (alle årgange) forlængede arm i forhold til læring. 9

10 Modellen I dette afsnit bliver selve modellen introduceret. Den indeholder generelle anbefalinger og erfaringer fra pilotprojektet, som projektlederne har udvalgt som de vigtigste faktorer at have for øje, hvis et lignende projekt søges implementeret andetsteds. Facilitatorer Facilitatorerne er de motorer, der styrer værket. De er studerende på faget, som har været aktive i studenterforeningen og derfor kender til fagets og studenterforeningens indretning, og ikke mindst andre studerende. Som facilitatorer indtager de en helt særlig rolle på studiet, eftersom de agerer studentermassens forlængede arm. Deres arbejde består på den ene side af en kombination af strengt praktiske og planlæggende koordinatorer. På den anden side skal de agere ud fra intuition og fornemmelse i forhold til hvad studentermassen som er en meget broget og sammensat masse overordnet set har brug for. Facilitatorerne skal være opmærksomme på, hvad der vil gavne de studerende på tværs af årgange, og hvordan de kan gøre de nødvendige faciliteter tilgængelige, som gør, at de studerende engagerer sig. De skal have indføling med mange forskellige mennesker (både studerende, undervisere, færdiguddannede etc.) samt besidde en stærke praktiske og administrative evner. NB: Modellen skal tilpasses det studie/projekt, der tilsigter at anvende den. 10

11 Figur 1: Facilitatorernes rolle: Bindeled mellem studenterforeninger, universitet, erhvervsliv og den brede studentermasse HUM-Råd Studienævn "Verden udenfor": - Det private erhvervsliv - Offentlige institutioner Fakultetstilbud: - Skrivecenter - Katalyst - Pædagogisk center - Etc. Studenterforening Fagråd Studenterpolitik Sociale aktiviteter Faglige aktiviteter Facilitatorer Institut Studievejledere Fakultet Undervisere Fagkoordinatorer Andre universiteter og uddannelser DEN BREDE STUDENTERMASSE 11

12 Figur 2: Semesterplan for facilitatorers arbejde Facilitatorernes bør planlægge deres arbejde ud fra semesterstrukturen. Figur 2 er den model, som blev brugt i nærværende model. Det er vigtigt, at komme hurtigt fra start, når semesteret begynder, for ikke at alle aktiviteter ender med at blive arrangeret i sidste øjeblik. 12

13 Eksempler på konkrete arrangementer Dette afsnit introducerer til konkrete arrangementer af varierende størrelse, som er blevet udført under pilotprojektet i Det anderledes læringsmiljø. Det er eksempler på aktiviteter, hvor studerende, undervisere eller eksterne kan finde inspiration til hvilke arrangementer, der kan ske inden for forskellige rådighedsrammer. Eksemplerne indeholder idéer og anbefalinger til emner, kommunikation, samarbejdspartnere, budget og generel planlægning. Nedenfor er eksempler på aktiviteter udført under pilotprojektet i EtnoLogen. Der er både eksempler på aktiviteter der er lette og gratis at arrangere og aktiviteter, som tager længere tid at arrangere og koster flere penge (mere end ingenting). Semesterstartsworkshop Et bærende element for pilotprojektet har været afholdelse af semesterstartsworkshops. Konceptet var, at facilitatorerne lagde op til udvalgte diskussioner af for eksempel, hvordan der kan laves tiltag, som mindsker frafald, eller hvordan de studerende kan lave arrangementer med eksterne samarbejdspartnere i erhvervslivet, museer etc. Facilitatorerne sørgede for at have et detaljeret program klar med afsat tid til Studerende og undervisere var repræsenteret, og facilitatorerne sørgede for at blande de fremmødte i grupper på tværs af årgange og med mindst én underviser eller Ph.D-studerende i hver gruppe. Det gav en god dynamik, at de fremmødte talte ud fra forskellige synsvinkler på studiet. Det gav underviserne indblik i nogle af årsagerne til frafald, da de blot ved at møde op, kunne gå i dialog med de studiet for derefter rent faktisk at gå i dialog omkring, hvordan disse frustrationer kan imødegås via handling. Det gælder om at finde så brede problemstillinger som muligt for at det giver mening for de fremmødte at lave arrangementer i samarbejde med erhvervslivet? Det praktiske: Deltagere: Ca. 30 fremmødte. Alle årgange repræsenteret plus ph.d.-studerende og undervisere. Oplægsholdere: Katalyst hjalp med at formidle kontakt til en oplægsholder, der fortalte om humanistiske kompetencer i erhvervslivet. Derudover har Katalyst hjulpet med værktøjer til at stykke en workshop sammen, som munder ud i handling. -its og frugt i. Enkelte studerende havde frivilligt bagt en kage til formålet. 13

14 Budget: Ca. 600 kr. Specialekonfetti Grundet økonomiske nedskæringer er specialeforsvaret sparet væk på etnologi. Derfor afleveres der hvert år mange specialer, som kun specialeskriver, vejleder og censor læser og får indblik i. Det efterlader en stor mængde viden ubrugt for det brede fagmiljø, og specialeskriverne forlader somme tider universitetet med en flad fornemmelse af at have brugt et halvt år på en opgave, som ingen kommer til at læse eller høre om. Med inspiration fra specialearrangementer andre steder, besluttede et par studerende at afholde et specialearrangement i oktober Her kom to netop dimitterede studerende og holdt korte foredrag om deres specialer med efterfølgende kort diskussion. Arrangementet blev kaldt specialkonfetti for at give arrangementet et præg af både faglighed og fejring. Specialekonfetti blev afholdt en fredag eftermiddag kl for at skabe en uformel fredagsstemning. Der blev indkøbt hvidvin, rosévin og snacks. For at bevare den uformelle stemning begrænsede de to foredrag sig til 20 min. med efterfølgende spørgsmål. Mellem foredragene var der tid til at snakke med sine medstuderende om det præsenterede emne. Det sociale element blev vejet højt af flere årsager. Dels for at tiltrække flere og dels fordi det sociale studiemiljø er en hjørnesten i det faglige læringsmiljø på et studie. Man kan med fordel overveje at gøre foredragene længere og give mere tid til diskussion, hvilket kan hæve det faglige niveau, men til gengæld kan risikere at sænke det sociale niveau. Fremmødte studerende, specielt fra kandidat- og Ph.d.-niveau, efterspurgte mere tid til diskussion. Det praktiske: Deltagere: ca. 50 fremmødte. Alle årgange inkl. ph.d.-studerende repræsenteret. Oplægsholdere: Vi lavede aftaler med oplægsholderne ca. 2 måneder i forvejen. Man kan sagtens lave aftalerne tættere på afholdelsen. Indkøb: Hvidvin, rosévin, snacks, konfetti, balloner og sugerør. Budget: ca. 500 kr. 14

15 Eksamensdag Ved dette arrangement fortalte studerende fra 3. år om deres erfaringer med at gå til eksamen som studerende på 2. år. Denne faglige sparring var meget givende både for oplægsholdere og lyttere. For oplægsholderne var det en mulighed for at formidle tidligere projekter og genopfriske hukommelsen. For tilhørerne (2. år) gav det en indsigt i, hvad de enkelte eksaminer er til for i det større billede, samt hvad det er underviserne egentlig efterspørger i for eksempel et forsvar af en skriftlig opgave. Arrangementet blev rost for at skabe en god kontakt på tværs af årgange, plus at de studerende følte sig mere trygge ved at gå til eksamen. Det praktiske: Deltagere: Ca. 50 fremmødte. Deltagere fra både 1. år og 2. år. udover de 4 oplægsholdere fra 3. år. Oplægsholdere: Var selv med til at lave arrangementet, da de selv ønskede at de havde haft muligheden for at høre ældre studerende fortælle om eksamenserfaringer. Budget: 0 kr. Man kan overveje at købe kaffe og kage, hvorved budgettet bliver derefter. Dette arrangement gav inspiration og råd til, hvo Indholdet var ikke møntet på specifikke eksamener på etnologi, men omhandlede temaer inden for det at holde oplæg, der også har relevans i eksamenssituationer. Programmet så ud som følger: Kl : To studerende deler ud af deres erfaringer omkring oplæg, bl.a. hvordan kulturanalysen kan "pitches". Kl : Retoriker, Nis Sperling, fortæller om, hvordan man sprogligt formidler sine tanker til andre og om overbevisende argumentation. Kl : Lektor, Astrid Jespersen, fortæller om erfaringer med oplæg og mundtlig formidling som underviser på etnologi. Dette arrangement blev gennemført 2 gange i 2011 med stor succes begge gange. Arrangementet var et eksempel på, at når det kun er kandidatstuderende der arrangerer, så er det også primært kandidatstuderende der dukker op. Derfor er det en god idé, at have flere forskellige årgange repræsenteret i arbejdsgrupperne, da arrangementets synlighed også afhænger af, hvem der arrangerer. 15

16 Det praktiske: Deltagere: Ca. 50 fremmødte. Oplægsholdere: De 4 kandidatstuderende, der stod for arrangementet, kendte personligt en retoriker, som blev booket 1 måned inden arrangementet. Arrangørerne spurgte en lektor, om hun havde lyst til at deltage mod et par flasker vin. De studerende oplægsholdere brugte arrangementet til selv at øve deres evner som oplægsholdere. Budget: Retoriker: Honorar for ekstern oplægsholder. Lektor: 1 flaske vin. Diverse drikkelse og sandwiches. I alt: ca kr. Temagruppe: Urban Ethnology Denne faglige gruppe blev etableret af studerende fra forskellige årgange, som interesserer sig for byudvikling og arkitektur. Gruppen kommunikerer på engelsk for at inddrage en engelsksprogede kandidat på Etnologi (MACA). Gruppen mødes månedligt, hvor der diskuteres forslag til byvandringer, museumsbesøg, filmaftener, artikler etc. Temagrupper har mulighed for at lave mange forskelligartede aktiviteter, og kan derfor rumme en bred skare af studerende. Gruppen er et eksempel på, hvordan studerende fra alle årgange kan mødes omkring et fagligt emne, der går på tværs af mange forskellige interesser. Det praktiske: Deltagere: Varierende, men gerne mellem fra forskellige årgange samt undervisere. Budget: Afhænger af det enkelte arrangement, men er for det meste omkostningsfrit. Ved museumsbesøg betaler man selv for indgang. 16

17 Forudsætninger for succes Herunder finder du de forudsætninger for succes, som er erfaringer fra DAL-projektet. Brug de tomme felter til at udfylde yderligere forudsætninger for succes i Jeres lokale projekt. FORUDSÆTNING HVAD MENES? HVORDAN? Bred forankring og aktivitet i studentermassen Undervisere og ledelse skal støtte de studerende praktisk og moralsk Let tilgængeligt for alle studerende at engagere sig både kortvarigt og langvarigt Studerende skal tildeles redskaber, så det virker overkommeligt at udføre projekter. Målet skal være, at studerende fra alle årgange er aktive enten som arrangører eller deltagere ved arrangementer. Dette projekt kan kun lade sig gøre, hvis de studerende oplever, at instituttets ledelse og fagets undervisere bakker op om aktiviteterne. langvarige forpligtelser i studenterforeningen. Det kan virke hæmmende for studerende at organisere et arrangement, fordi det bureaukratiske eller administrative fremstår som uoverskuelige forhindringer. Semesterstartsworkshop. Inkluderende kommunikation: Brug Studenterforening møder op ved undervisning 1-2 gange i semesteret. Undervisere skriver de største studenteraktiviteter ind i undervisningsplanen og opfordrer løbende de studerende til at dukke op til aktiviteterne. Instituttet støtter ved så vidt muligt at imødekomme facilitatorernes behov. Seminarer om noget fagspecifikt. Præsentation af speciale. Det er facilitatorernes arbejde at guide studerende til at udnytte muligheder til rådighed, og at kravle over eller ved siden af de mure, der måtte vise sig i forbindelse med en aktivitet. 17

18 Åbenhed overfor nye idéer og forandring Facilitatorernes tilpasser deres arbejde den eksisterende studentermasses behov Kontinuerlig kommunikation og ansigtansigt kontakt med studerende For at skabe en stemning af inklusion for alle studerende på tværs af årgange er det vigtigt at være åben overfor ideer til aktiviteter også selvom de forekommer svære at gennemføre. Studenterforeningens organisation må ikke være en forhindring for faglige aktiviteter. Det gælder om at ramme bredt og på tværs af årgange hvert semester ved at holde øjne og ører åbne for, hvad de studerende efterlyser. Det handler om at møde de studerende, hvor de er, som for den brede studentermasse primært er undervisningen. Derfor: besøge alle årgange i undervisningslokalerne 1-2 gange pr. semester. Semesterstartsworkshop. Diskutér muligheder for at gennemføre aktiviteten ud fra et mindre ambitiøst udgangspunkt eller i sammenhæng med en anden aktivitet. Kommunikation og diskussion på tværs af årgange. Semesterstartsworkshop. Studietekniske aktiviteter: Seminar om kommasætning. Den gode opgave? En Facebook-gruppe for faget En hjemmeside for studenterforeningen Facilitatorerne er synlige, dér hvor de studerende er (undervisning 1-2 gange i semesteret, fredagsbarer). 18

19 Noter 19

20 Krav Herunder finder du fire krav, som skal være opfyldt for at det kan betale sig at igangsætte DAL. Udfyld de tomme felter med krav, som Jeres erfaringer viser også er nødvendige. KRAV HVORFOR? HVORDAN? Der skal ansættes X antal studerende gennem instituttet til at facilitere projektet Der skal være kontorfaciliteter til rådighed tæt ved det fysiske studiemiljø for faget Facilitatorernes kommunikation skal være inkluderende. Kvalitet af arrangementer er vigtigere end kvantitet dvs. ramme bredt eller konkret (være bevidst om målgruppe for aktiviteter) Kernen i projektet er, at der ansættes personer, som er forpligtiget til at følge op på aktiviteter, samt at motivere studerende til at engagere sig. Eftersom en stor del af arbejdet for facilitatorerne handler om synlighed og kommunikation er det essentielt, at de er i kontakt med studerende og undervisere i det daglige. Det er meget vigtigt for at projektet kan få den brede appel blandt de studerende. For at den brede studentermasse ønsker at dukke op til aktiviteter, er det vigtigt, at aktiviteterne har hvilket bl.a. skabes ved at der er få, men gode arrangementer. Uden ansatte facilitatorer vil projektet falde til jorden så snart der er en årgang, som ikke er ligeså engageret som tidligere årgange. Kontor tæt ved det fysiske studiemiljø. Adgang til printer, computer, kontorartikler etc. Se eksempelvis bilag 2. Det er bedre at afholde få gode arrangementer end mange halvgode arrangementer. 20

21 Noter Økonomi Nødvendig kapital for at gennemføre projekt: X antal ansatte studerende * 48 uger * 8 timer/uge = 384 timers arbejde aflønnet ved gældende overenskomst/år/ansat Aktiviteter: Fra 0 kr kr. -?? kr. Budget for aktiviteter afhænger af de aktiviteter der ønskes iværksat og udført. Det er muligt at søge legater og fonde, og ved aktiviteter kan man tage betaling for deltagelse eller drikkevarer og derved opnå en indtægt. Man bør dog bestræbe sig på at lave aktiviteter inden for det økonomiske råderum, der er overskueligt at anskaffe. At gennemføre aktiviteter er vigtigere end at lave dyre aktiviteter. 21

22 Anbefalinger Til studerende Kast jer ud i projekter sammen med andre eller skab selv mindre projekter. Hellere starte i det små end at gabe over for meget; selv små bidrag kan være meget betydningsfulde. Det er motiverende at afprøve teori i praksis, hvilket studerende ofte ikke får mulighed for i forbindelse med undervisningen. Igennem et engagement, stort som småt, kan man blive bekræftet i, at det, man som studerende lærer på sin uddannelse, kan overføres til noget konkret, der kan bruges på arbejdsmarkedet efter endt studietid. Flere studerende på etnologi har haft stor succes med at arrangere seminarer sideløbende med undervisningen. I faget Etnologisk kultur- og videnskabsteori på etnologis kandidat mødtes de studerende inden hver undervisningsgang og diskuterede temaet fra sidste undervisningsgang, for derved at komme frem til spørgsmål til undervisningen. Seminarer kan udføres på mange forskellige måder og om mange forskellige ting. Kun fantasien sætter grænser. Udnyt andre studerendes kompetencer til fx at afholde eksamensdage, hvor man lærer af deres erfaringer. Det giver en masse at høre hvad andre studerende har at fortælle, men det giver også en masse selv at være oplægsholder. Tag kontakt til eksterne samarbejdspartnere såsom den virksomhed du drømmer om at arbejde i eller den afdeling af en offentlig institution, som du tænker kunne være relevant at skrive speciale om. Det er lærerigt at se, hvordan ens fag praktiseres og anvendes på arbejdsmarkedet. Det kan virke overraskende, men oftest er eksterne samarbejdspartnere selv interesserede i at stille op til et mindre foredrag på universitetet. Til undervisere Undervisere har, naturligvis, en stor rolle at spille i studerendes læring og kan også bidrage til at skabe en positiv synergi med et projekt som Det anderledes læringsmiljø, uden at det kræver store ressourcer af underviserne. Undervisere kan med fordel inkludere faglige arrangementer i undervisningsplanerne for deres fag og opfordre de studerende til at deltage i arrangementer udenfor undervisningen. Her er særligt 22

23 semesterstartsworkshoppen relevant. Samtidig kan studenterpræsentationer i undervisningen opreklameres bredt på faget (gennem facilitatorerne), så studerende fra andre årgange kan deltage som tilhørere. Har foreningen en hjemmeside, som EtnoLogen har ( er det en mulighed for, at de studerende kan skrive artikler og få dem publiceret. Det er motiverende for de enkelte studerende at få deres arbejde publiceret, og det bidrager til den studerendes og andre studerendes læring. Eventuelt kan produktion af artikler, videnskabelige boganmeldelser etc. være en del af undervisningen eller ligefrem selve eksamensformen for et kursus. Benyt feltture og seminarer arrangeret af de studerende i undervisning eller opfordr dem til at arrangere faglige aktiviteter udenfor undervisningen. Eventuelt opfordre til, at de studerende ved siden af undervisningen afholder seminarer til at diskutere indholdet af undervisningen. Til instituttet For ethvert universitet er de studerende er den primære ressource, og alene af den grund bør det være i ethvert instituts interesse at støtte op om studenteraktiviteter. Studerendes engagement på deres studie har betydning for uddannelsens kvalitet samt for antallet af studerende, der rent faktisk gennemfører sin uddannelse. Dette projekt har vist, at det frivillige engagement hos de studerende har stor betydning for studiemiljøet, der påvirker den oplevede kvalitet af uddannelsen, og dermed har en indvirkning på frafaldet på et fag. Instituttet bør prioritere at støtte det frivillige engagement blandt studerende. Det kan gøres på mange måder, hvor Det Anderledes Læringsmiljø er et eksempel på et projekt, der gennem grundig implementering, kan engagere en bred masse af studerende. Det kan føre en bedre faglig integration på instituttet med sig, og dermed bedre sammenhængskraft mellem fagene. Derudover skaber det en særlig dynamik, at administration, studerende, undervisere, ledere etc. har mulighed for at gå i dialog omkring hvordan eventuelle problemer eller udfordringer kan løses. Facilitatorerne fungerer som limen mellem disse administrativt forskellige dele af universitetet, der i dagligdagen kan forekomme utilgængelige og meget langt fra hinanden. 23

24 Resultater DAL blev grundlagt i starten af februar 2011 og undertegnede brugte ca. en måned inden det første konkrete arrangement på at skabe en organisationsstruktur mellem de to projektledere og mellem projektlederne og deres medstuderende. Det første arbejde gik også ud på at indrette et kontor, skrive en udvidet projektbeskrivelse og holde åbne informationsmøder med de etnologistuderende og undervisere. Herudover bestod arbejdet i et intensivt netværksarbejde til administrationen og ledelsen på Saxo og Humaniora, til Katalyst og til relevante universitetsmedier som fx Humanist og Universitetsavisen. I foråret og efteråret 2011 blev der afholdt mere end 16 arrangementer med tilknytning til Det Anderledes Læringsmiljø. Engagementet steg markant, så snart de første arrangementer var afholdt af projektlederne, herefter fik andre studerende mod på selv at føre deres idéer ud i livet. Deltagere har været fra alle årgange, i den første semesterstartsworkshop i marts 2011 deltog studerende fra seks årgange, og arrangementerne har været velbesøgte med ca. 10 deltagere i de mindste arrangementer og 70 i de største. Erfaringen viser, at en aktivitets succes ikke nødvendigvis skal måles i antallet af deltagere, men i det udbytte de fremmødte tager med sig derfra. I juni 2011 modtog Det anderledes lær 24

25 Bilag Værdigrundlag uddybet stillingsbetegnelse for ansatte facilitatorer i EtnoLogen Denne uddybede stillingsbetegnelse skal give de nyansatte facilitatorer en forståelse for balancen af deres rolle i EtnoLogen, samt en forståelse for EtnoLogens rolle på etnologi. En forståelse for og indsigt i disse forhold er vigtigt for facilitatorernes arbejde med at understøtte paraplyorganisationens engagement i studentermiljøet på etnologi gennem praktisk hjælp og kommunikation. 1. EtnoLogens rolle på etnologi EtnoLogen er den fælles studenterforening på etnologi. EtnoLogens primære opgave er at varetage de etnologistuderendes interesser. Foreningen har siden maj 2009 samlet alle studenteraktiviteter på etnologi under én paraply. Målet var at samle tre forskellige studenterinitiativer på etnologi (Fagråd, NEFA og NordNytt). Tesen var, at en samling af initiativerne ville gøre arbejdet mere synligt for de studerende, og dermed føre et større engagement med sig, både fra de aktive og fra de studerende generelt. I EtnoLogen mødes det sociale, faglige, hyggelige, seriøse, politiske, praktiske og kollektive i en smuk fusion, der skaber kommunikation og liv på tværs af årgange og mellem studerende og undervisere. Ideen bag er, at alle etnologer i fællesskab er ansvarlige for sociale og faglige aktiviteter. Foreningen består af et antal kontaktpersoner for hver loge, der er ansvarlige for at lave aktiviteter, afholde møder og kommunikation af logens arrangementer. Denne organisation har gjort det mere let tilgængeligt for alle at være med til at arrangere, deltage og have indflydelse på studiet. Dermed er EtnoLogen det optimale sted at lære sine medstuderende at kende. Det er netop disse aktiviteter og tanken bag foreningen, som facilitatorernes arbejde skal understøtte. EtnoLogen er baseret på frivillige aktives engagement. De frivilligt aktive er en hjørnesten i foreningen. De lægger et stort engagement i at afholde månedlige møder, arrangere aktiviteter, afholde fester, fredagsbarer og andre sociale arrangementer, studenterpolitiske demonstrationer, artikelskrivning til hjemmeside og meget, meget mere. Der foregår utroligt meget i foreningen, som alt sammen oppebæres af frivillighed. 25

26 En af facilitatorernes opgaver er at støtte op om de frivilliges arbejde uden at det frivillige engagement i foreningen forsvinder. 2. Inspirator, kommunikator og facilitator At være facilitator for EtnoLogen er mere end et almindeligt studenterjob. Det kræver villighed til at leve sig studerende. Det handler om at bidrage til følelsen af fællesskab på studiet med afsæt i EtnoLogen som afsender. Studerende, frivillige i EtnoLogen, EtnoLogens bestyrelse og facilitatorer skal samarbejde. Facilitatorerne har en dobbeltfunktion i form af både at være inspiratorer og facilitatorer. De skal inspirere studerende til at lave arrangementer og engagere sig i studiemiljøet. Facilitatorerne skal være med til at gøre det let tilgængeligt for de studerende at engagere sig både kortvarende og længerevarende. Det sker ved at facilitatorerne oplyser om muligheder for engagement i foreningen og om praktiske foranstaltninger. Ved at inspirere til, kommunikere om og facilitere aktiviteter understøtter facilitatorerne EtnoLogens arbejde. 3. Facilitatorerne Arbejdet som facilitator i EtnoLogen kræver en høj grad af selvstændighed og initiativ. De ansatte er projektkoordinatorer, og ansvarlige for gennemførelsen af arbejdet. De er deres egne arbejdsgivere hvilket kan være svært men står til regnskab overfor EtnoLogen og de etnologistuderende at lave et godt stykke arbejde. Når facilitatorerne indleder deres samarbejde er det vigtigt at forventningsafstemme med hinanden. Hvordan foretrækker I at arbejde? Det er vigtigt at tale om fra start og løbende gennem ansættelsen, da I kommer til at arbejde tæt sammen. Man har ofte forskellige måder at arbejde på fx arbejder nogle bedst, når der er tid til fordybelse og koncentration, mens andre bedst kan lide at arbejde hurtigt og med flere forskellige opgaver af gangen. Det er vigtigt at være bevidst om og anerkende hinandens måder at arbejde på. Hvordan vil I fordele arbejdet mellem jer? Det sker selvfølgelig løbende at arbejdsopgaver bliver fordelt, men det kan være fordelagtigt at have forskellige hovedansvar. Fx kan I aftale at én er mest ansvarlig for at følge op på gennemførelse af aktiviteter og den anden mest ansvarlig for kontakt til studerende og samarbejdspartnere. 26

27 4. Balance mellem at facilitere og iværksætte I stillingsbetegnelse er et krav om at facilitatorerne; arrangerer semesterstartsworkshops, 1-3 studietekniske arrangementer pr. semester, motiverer medstuderende til at arrangere 1-3 faglige arrangementer i løbet af et semester. Derudover skal man; bistå Redaktionen med redaktionelt arbejde på hjemmesiden, lave strategisk kommunikation til alle årgange, til netværk af samarbejdspartnere på og udenfor Humaniora og af nyheder via facebook, etnologen.dk, etnomail, kunet mm. I samarbejde med EtnoLogens bestyrelse og foreningens frivillige skal facilitatorerne ydermere i starten af ansættelsen defineres deres projekt for året. Det udmønter sig i; en projektbeskrivelse, der indeholder både konkrete projekter og målsætninger, samt visioner for arbejdet deadlines for, hvornår hvilke arbejdsopgaver være færdige. Projektbeskrivelsen laves i fællesskab med EtnoLogens bestyrelse. Det kan være en god idé at lave både overordnede- og delmål, så I undervejs kan fejre, når et mål er opnået. Succeskriterier for projektet kan være: kontakt til alle årgange repræsentation fra alle årgange ved mange aktiviteter studerende venter semesterstartsworkshop med spænding... etc. Eksempel på kommunikationsform Følgende er den første mail sendt fra de nye facilitatorer på etnologi. Mailens styrke er, at den har en meget inkluderende tone samt at de forsøger at henvende sig til mange ved at bruge et temmelig neutralt sprog, dog uden at det bliver upersonligt. EtnoLogen har fået nye facilitatorer Fra dette semester får EtnoLogen tilknyttet to facilitatorer som har til opgave at hjælpe med at afholde en masse spændende, lærerige og udfordrende aktiviteter på etnologi. Vi hedder Asger Aarup Hansen, 2. semester og Sarah Wichmann Jest, 4. semester. Vi er ansat af SAXO- Instituttet til at hjælpe EtnoLogen med at udvikle studiemiljøet på etnologi. Vi vil bl.a. afholde en 27

28 semesterstartsworkshop snart men også andre arrangementer. Selvom vi har en masse gode idéer og projekter vi gerne vil i gang med, har vi brug for input til flere! EtnoLogen arbejder for et bedre studiemiljø på etnologi og det kan du også være med til at skabe. Så hvis du er studerende og har en idé til et fagligt arrangement, vil vi hjælpe med at få det stablet på benene. Vi står parat med gode råd om, hvordan de praktiske rammer kommer på plads, hvilke personer der kan kontaktes og hvordan arrangementet føres ud i livet. Vi stiller os også gerne til rådighed for undervisere og færdiguddannede etnologer der gerne vil i kontakt med EtnoLogen og de studerende. Vi ønsker at fungere som praktisk bindeled og formidlere mellem etnologer på og udenfor universitetet. Vi kan kontaktes døgnet rundt via mail eller mobil. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med arbejdet og til at skabe spændende aktiviteter sammen med jer. 28