7.december 2011 kl lærerværelset Espergærde Gymnasium og HF

Transkript

1 7.december 2011 kl lærerværelset Espergærde Gymnasium og HF Bestyrelsesmødet indledes med en kort rundvisning i tilbygningen, derefter vil der være en let juleanretning kombineret med mødeafholdelsen

2 1 Bestyrelsesmøde den 7. december 2011 kl på lærerværelset. Der serveres en let juleanretning. Dagsordenspunkt Sagsfremstilling Beslutning 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Godkendelse af referat 3. Meddelelser a) Rektorprofil og annonce b) MUN c) lønaftale og lønforhandlinger. a) til orientering er vedlagt den endelig rektorprofil samt 2 forslag til annoncer, hvor bestyrelsen skal vælge mellem de 2 billeder. a) billede nr. 2 vælges. Teksten blev diskuteret. Jens Dolin sender et revideret sprogligt oplæg til formanden. Muusmann skal ikke fylde så meget. b) rektor orienterede om det netop afsluttede MUN og om hvordan eleverne havde taget rigtig meget initiativ og skabt det bedste MUN siden starten i Bestyrelsen påskønner elevernes arbejde med MUN og støtter at der etableres et MUN legat. MUN er en del af skolens værdigrundlag. c) Rektor orienterede om, at der er indgået en ny lønaftale med GL, som

3 2 fokuserer på fastholdelse og tiltrækning af primært yngre kolleger. Desuden er årets lønforhandlinger på plads med både GL og HK. 4. konsekvenserne af forslag om gennemsnit 28 i klasserne. Beslutning om kapacitet fra Bilag 1: strategisk analyse Bilag 2: økonomisk analyse Undervisningsministeren har som led i finanslovsforhandlingerne indgået forlig med enhedslisten om, at der fra august 2012 højst må være 28 i gennemsnit i klasserne målt på de enkelte årgange. Der er over en 3 årig periode afsat midler til en delvis finansiering af forslaget. Imidlertid handler det ikke kun om økonomi, men i lige så høj grad om struktur og mulighed for rent faktisk at kunne optage elever fra lokalområdet. Rektor og vicerektor har derfor foretaget en strategisk og økonomisk analyse af problemet se bilag. Bestyrelsen. Bestyrelsen vedtog 2a og der indberettes en kapacitet på Bestyrelsen udtrykte at EG efter deres opfattelse skal sikre en maksimal bygningsudnyttelse gerne klassetal på klasser.

4 3 Rektor anbefaler, at skolens klassetal i 1g i 2012 fastsættes til 13 samt fortsat 1 hf spor. 5. Budget a) budgetopfølgning 2011 (bilag 3) b) vedtagelse af budget 2012 (bilag 3) c) budget (udvikling i økonomi) (bilag 4) Bestyrelsen forelægges budgetopfølgning Desuden skal bestyrelsen godkende det foreløbige budget Endelig har vicerektor foretaget en analyse af udviklingen i økonomi for årene Det blev pålagt ledelsen, at der på 2012 budgettet spares kr. herunder inddrage ansatte og elever i processen. Efterfølgende ønsker bestyrelsen, at der i 2013 spares og i

5 4 6. studie og ordensregler særligt EG s rygepolitik. Det er bestyrelsens kompetence at fastsætte skolens studie og ordensregler. På baggrund af en forældrehenvendelse behandles skolens rygepolitik som pt. har følgende ordlyd: Tobaksrygning i skolens bygninger og på dele af skolens udearealer er forbudt. Det betyder, at der må ryges på de af skolens udearealer, hvor der ikke er opsat rygning forbudt skilte. Der er indrettet en særlig rygegård i forbindelse med kantinen samt et overdækket rygeareal på skolens østside. Rygeforbuddet håndhæves også ved fester og arrangementer, hvor rygere henvises til rygegården. Rygeforbuddet gælder både ansatte og elever. I skolens Udvalg 1 bestående af Der må ikke ryges på EG s område. Kun på de områder hvor det er afmærket overlades til udvalg 1.

6 5 lærere, elever og ledelse drøftes sager af betydning for elevernes trivsel, skolekultur mv. herunder skolens studie og ordensregler. I udvalget har man drøftet de nuværende rygeregler, og man har besluttet at afvente en egentlig lovgivning på området om forbud mod rygning på matriklen. 7. beslutning om indkaldelse af nyt medlem jv. vedtægten. 8. Evt. herunder fastsættelse af næste møde. 1) elevernes henvendelse om yderligere repræsentation i bestyrelsen Skolelederforeningen i Helsingør bedes udpege et nyt medlem. Næste møde den kl Det blev besluttet ikke at imødekomme et elevønske om yderligere repræsentation i bestyrelsen.

7 6 Bilag 0 Rektor Espergærde Gymnasium og HF November 2011 Opdragsgiver Espergærde Gymnasium og HF Adresse Gymnasievej Espergærde Telefon: gym.dk Stilling Refererer til Ansættelsen Rektor Bestyrelsesformanden Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Stillingen aflønnes i henhold til lønramme 38. Der vil være mulighed for evt. tillæg efter forhandling. Såfremt rektor er tjenestemand, overgår vedkommende til en overenskomstansættelse, hvor det vil være muligt at bevare den optjente tjenestemandspension. Tiltrædelse: 1. august Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand, borgmester Thomas Lykke Pedersen, tlf eller hos MUUSMANN, tlf

8 7 Rekrutteringsprocessens forløb Stillingen opslås i: Berlingske, Politiken og Gymnasieskolen samt en række relevante portaler på nettet, herunder og i staten.dk Ansøgning sendes til job@muusmann.com mrk. Rektor, Espergærde Gymnasium og HF. Ansøgningsfrist: 8. februar 2012 kl Samtaler og test afholdes på følgende datoer: 1. samtale den 1. marts Test hos MUUSMANN den 7. marts samtale den 12. marts Kort om Espergærde Gymnasium og HF Espergærde Gymnasium og HF har igennem en årrække opnået flotte resultater og står samlet set i en gunstig position. Skolen har en velfungerende bestyrelse, et samarbejdende ledelsesteam, et fagligt stærkt og dedikeret lærerkorps (110) og motiverede og aktive elever, der er stolte af deres skole. Skolen har en velfungerende infrastruktur og velholdte fysiske rammer. Espergærde Gymnasium og HF er en skole, som i åbenhed og dialog arbejder med udfordringer og muligheder. Skolens ledelse, medarbejdere og elever konfronterer gymnasieskolens problemstillinger for hele tiden at kunne motivere eleverne og dermed styrke læringen og det sociale liv. Det indebærer, at skolen f.eks. sætter en række vigtige temaer og problemstillinger til debat. Det gælder f.eks. undervisningens tilrettelæggelse, undervisningens rum og udstyr, pædagogik, IT i undervisningen, lærernes kompetencer, elevernes forudsætninger, fysiske rammer, ledelse af skolen, elevers trivsel og det sociale miljø.

9 Drøftelser af disse problemstillinger kan henføres til, at skolen ønsker en levende debat om, hvordan skolen holdes i udvikling, så den fortsat fremstår som den bedste uddannelsesinstitution og dermed bevarer sin status som en attraktiv skole og arbejdsplads. 8 Dette arbejde resulterer i, at Espergærde Gymnasium og HF har et visionsgrundlag i bevægelse, og at skolen hele tiden trykprøver sit arbejdsgrundlag og sine værdier. Skolen har en god balance mellem at have en grøn og en international profil. Der er netop afholdt årets simulerede FN forsamling EGMUN med deltagelse af 400 studenter fra både ind og udland. Ceremonien blev åbnet af HKH Kronprinsesse Mary på Glyptoteket og er et godt udtryk for skolens ambitionsniveau. Sideløbende med disse aktiviteter arbejder skolen med prioriteringsdebatter, herunder også om arbejdsvilkår/ miljø og de økonomiske rammer og tilpasninger. Dette arbejde foregår i åbne processer frem mod beslutningerne i skolens bestyrelse. Skolens lærerkorps er kendetegnet ved stor erfaring og en god aldersfordeling, som også bidrager til progressive og balancerede udviklinger f.eks. i forhold til de pædagogiske opgaver. Gruppen rummer fremragende rollemodeller for eleverne, og gruppen er generelt præget af et stort og meningsfyldt engagement. Velfungerende lærere har på Espergærde Gymnasium og HF stor sikkerhed i ansættelsen. Skolens elever udviser et stort engagement og har høje ambitioner, hvilket er i en fin samklang med skolens høje faglige niveau. Eleverne præger i høj grad skolens liv og viser stor vilje til fællesskab, der indgår i balanceret alliance med selvstændighed og initiativlyst. Det ses tydeligt, at elever trives med, at skolen fokuserer på at udnytte elevernes styrker og interesseområder frem for fokusering på svagheder. Denne linje giver betydelige faglige og personlige resultater. Skolens økonomi karakteriseres af, at der findes en fin optimering mellem skolens kapaciteter og aktiviteterne. Skolens fysiske faciliteter udnyttes således optimalt. Elevsøgningen er god, hvilket afstedkommer et sikkert elevgrundlag. Økonomistyringen er sikker og velfungerende, hvilket

10 9 sammen med gode elevprognoser giver en stabilitet, der virker positivt ind i skolens miljø og kultur. I 2011 forventes et positivt økonomisk resultat, selv om der er foretaget betydelige investeringer, f.eks. i bygningsmassen. Skolens bygningsmasse er velegnet til at rumme nye pædagogiske undervisnings og arbejdsformer. Faglokalerne er veludstyrede og moderne. Bygningerne er i god vedligeholdelsesmæssig stand. Udearealerne er smukke og funktionelle. TAP medarbejderne er kompetente og engagerede. Skolen har et godt omdømme og har en meget fin status i lokalområdet og også internationalt. Skolen profiterer af både at rumme STX og HFuddannelser. I STX er skolens profil ikke at profilere et bestemt område og dermed skabe sig et image med entydig reference til en bestemt aktivitet/satsning. Derimod er det et tydeligt kendetegn, at skolen sætter et højt ambitionsniveau. Derfor satses på høj faglighed i de studieretninger, mange valgfag og sprog, som skolen tilbyder. Denne strategi har givet stor søgning en tilstand, som ønskes opretholdt og cementeret i fremtiden. Resultatet er, at skolen dels starter med fulde klasser og løbende kan optage elever, der foretrækker Espergærde frem for det gymnasium, de er optaget på. Derfor er Espergærde Gymnasium og HF s bruttofrafald meget lavt. Skolens mission, vision, værdigrundlag og politikker kan ses på hjemmesiden: gym.dk Her findes også en række andre oplysninger.

11 Fakta om Espergærde Gymnasium og HF 10 Etableret af Karmeliterordenen i Den nuværende bygningsmasse stammer fra Skolen har ca elever, ca. 110 lærere og 15 TAP ere. Budgettet for 2011 udgør 83 mio. kr., og der forventes som nævnt et mindre overskud. I 2010 opnåede skolen et resultat på 3 mio. kr. Der pågår nyrenoveringer og tilbygninger. Skolen må afvise knap 100 ansøgere pr. år på STX og HF. Skolen har en bestyrelse på 8 medlemmer bestående af repræsentanter for det private erhvervsliv, kommunens politiske ledelse, Region Hovedstaden, lærere samt elever. Formand er borgmester Thomas Lykke Pedersen, der også er formand for ansættelsesudvalget. Bestyrelsens rolle er at tegne de langsigtede strategiske sigtelinjer og værdier for skolen samt være rektors sparringspartner. Der etableres et stort ledelsesrum for rektor, som det forventes, at den pågældende udfylder. Skolens ledelse består udover af rektor af 1 vicerektor og 4 inspektorer.

12 11 Rektors hovedopgaver og faglige profil Rektor skal først og fremmest fungere som skolens samlende figur. En leder, der har stor legitimitet og accept i forhold til alle relevante samarbejdspartnere, herunder ikke mindst elever, forældre og medarbejdere på skolen. Rektor skal se samspillet med eleverne som en særlig vigtig opgave. Rektor skal prioritere og have lyst til samværet, samspillet og dialogen med eleverne. Rektor skal være opsøgende og nærværende over for alle elever og elevgrupper, og herunder være en rektor, som eleverne ser op til på den gode måde. Ambitionsniveauet er højt, og kravene til det faglige niveau er et vigtigt succeskriterium for skolen. Rektor skal formidle et billede af en skole for de elever, der vil uddannelse. Samtidig skal rektor motivere de elever, der ikke er parate hertil i udgangspunktet. Denne rolle er overordentlig vigtig på Espergærde Gymnasium og HF. Rektor fremstår således som en positiv figur for eleverne en person, som stiller krav til eleverne om aktiv deltagelse i et velfungerende, skabende og udviklende gymnasialt uddannelsesmiljø. Det betyder også, at rektor skal stille sig åben over for elevernes aktiviteter, og herunder stille sig positivt over for, at skolen bruges aktivt af eleverne også uden for almindelig skoletid. Rektor skal derfor have blik for at understøtte de mange initiativer, der kommer fra såvel elever som medarbejdere. Den nye rektor skal tænke ud af boksen og skabe rammerne for, at initiativer og innovative idéer kan opstå på skolen såvel blandt elever som lærere og anvendes proaktivt, således at der eksisterer et udviklende og spændende læringsmiljø. Rektor skal derfor arbejde målrettet for, at skolen er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere lærere, TAP ere og pedeller. Dette forudsætter en tydelig kommunikerende, involverende og innovativ samarbejdsstil, hvor alle medarbejdere arbejder for at realisere skolens forskellige strategier, mål og visioner. Evnen til at skabe gode udviklingsprocesser og medspil, der samtidig skaber resultater, er derfor en vigtig opgave for rektor. Det forventes således, at skolens kommende rektor tør gå helt nye og ambitiøse veje, tage initiativer, der understøtter dette samt sikre opfølgning med henblik på at nå nye resultater i undervisning, pædagogik og samspil for derigennem også at stå stærkere i konkurrencen med andre gymnasier/uddannelser.

13 12 Skolens ledergruppe er velfungerende, og den nye rektor skal indgå som gruppens visionære chef, der er i stand til at sikre, at gruppen agerer optimalt og professionelt, således at alle kompetencer og ledelsespotentialer i gruppen udnyttes bedst muligt. Ledergruppen skal i særlig grad formidle et godt samarbejde internt på skolen og fortsat sikre, at driften fungerer i alle henseender. Rektor skal være initiativrig og innovativ i forhold til ledergruppen og samtidig sikre, at gruppen fungerer som et egentligt ledelsesteam, hvor opgavevaretagelsen præges af stor grad af delegering af ansvar og kompetence. Rektor er en drivkraft, der kan finde løsninger, sikre styring, hvor dette er påkrævet, og implementere og sikre opfølgning i en moderne og udviklingsorienteret uddannelsesorganisation. Rektor skal være i stand til at etablere et velfungerende, visionært, tillidsfuldt og professionelt samarbejde og samspil med en bestyrelse, der har store ambitioner på en række felter. Samspillet skal koncentrere sig om at holde et skarpt fokus på strategisk ledelse med henblik på at planlægge, udvikle og evaluere skolens samlede aktiviteter. Det er ligeledes væsentligt, at rektor skaber gode relationer og frugtbare samarbejder med ministeriet, styrelser og andre relevante samarbejdspartnere. Der skal opbygges succesfulde netværk, ligesom rektor skal være indstillet på at trække på lokale, nationale og internationale ressourcer og muligheder. Opsummerende om hovedopgaverne Det er væsentligt, at den nye rektor viderefører og udvikler Espergærde Gymnasium og HF s strategier, rammer og stærke kultur med fokus på at sikre høj faglighed og progressiv pædagogisk udvikling, implementere skolens værdier og strategier, sikre en sund økonomi og fortsat udvikle skolens profil og identitet. Rektor har det overordnede ledelsesansvar for pædagogiske, administrative, økonomiske og personalemæssige forhold med reference til bestyrelsen og ministeriet.

14 13 Skolens ledelse varetager i fællesskab følgende overordnede områder: Skolens stærke og bæredygtige relationer til elever og medarbejdere. Den faglige og pædagogiske ledelse, der vedrører skolens kerneydelse: Undervisningen. Samarbejdet med skolens omgivelser, afgivende og modtagende uddannelsesinstitutioner, kommunen, regionen og ministeriet. Personaleledelse i forhold til alle ansatte, herunder politikker, principper for medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling, efteruddannelse m.v. Samarbejde med råd og udvalg, herunder ikke mindst elevernes. Økonomisk og administrativ ledelse. Rektors personlige profil Den rette kandidat skal have ledererfaring fra undervisningssektoren og gerne erfaringer fra andre sammenhænge også. Hertil kommer en relevant uddannelsesmæssig baggrund og en solid undervisningserfaring meget gerne fra det almene gymnasium, idet andre erfaringer også kan være relevante. Det er afgørende, at kandidater har et højt ambitionsniveau for ledelsesopgaven og dermed også medvirker til at sætte et højt ambitionsniveau for skolen, dens elever og medarbejdere. Det er væsentligt, at kandidater har indgående erfaring med, hvorledes moderne og innovative pædagogiske miljøer fungerer og udvikles. Rektor har formentlig undervisningserfaring fra en gymnasial uddannelse eller lignende og må gerne selv repræsentere en stærk faglig og akademisk profil. Det er et krav i lovgivningen, at ledere af uddannelser, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, skal have uddannelseskompetence i ét eller flere fag inden for uddannelsens fagrække. Den nye rektor har skabt resultater gennem samspil og samarbejde, der tager udgangspunkt i fremsynede tilgange, hvor relationsskabelse og en anerkendende og involverende lederstil er fremtrædende, ligesom delegering og tillid har været kendetegnende for indsatserne.

15 14 Erfaring med strategisk orienterede opgaver er en vigtig ballast. Rektor skal helhjertet kunne prioritere deltagelse og engagement i medarbejdernes og elevernes dagligdag og prioritere at være til stede for elever og alle medarbejdergrupper. Den nye rektor skal være karismatisk det vil sige at være veltalende, synlig, udadvendt en person, som trives i lederrollen og som kan lide at blive set og hørt. Til denne profil hører også at være en naturlig og tillidsvækkende kommunikator og formidler. Rektor skal være empatisk, autentisk og repræsentere en tydelig personlig integritet. Skolens nye leder skal samtidig kunne håndtere konflikter professionelt og turde udfordre normer og kulturer i en verden, hvor større omstillinger kan være vanskelige at gennemføre. Gymnasieskolen står over for store udfordringer og forventninger fra omverdenen, hvorfor den nye rektor skal kunne udfordre konstruktivt og turde gå nye veje. Robusthed er derfor en nødvendighed. Espergærde Gymnasium og HF s nye leder træder ind i en organisation, der er dynamisk og innovativ i alle henseender, og hvor undervisning og faglighed på højt niveau har meget høj prioritet. Skolens nye rektor skal kunne fungere i sådanne rammer og sikre en udvikling ind i fremtiden, hvor skolens resultater og positioner fortsat er markante. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en ledelsestest hos MUUSMANN.

16 15

17 16 Bilag 1 Notat ang. konsekvenserne af gennemsnit 28 elever per årgang Problemet er en økonomisk udfordring og et spørgsmål om: 1. at skaffe plads til alle ansøgere i området 2. at fastholde, at vi i fremtiden også er en mulighed for ansøgere fra postnumrene 3050 og 2990 (Humlebæk og Nivå) Vi må forvente, at der i 2012 vil være mindst samme antal ansøgere, måske lidt flere afhængig af konsekvenserne af forslaget om mere betaling til efterskoleophold. Der er dermed et underskud af gymnasiepladser i optageområde nord øst. Det kompenserede vi for sidste år, ved at lave en klassedannelse på 12+1 og en klassekvotient på 30. Helsingør Gymnasiums klassekvotient var sidste år fordelt på 8 1g klasser (deres klassetal er: = 23 det er tvivlsom om de kan gå op på 24, så måske sker der yderligere en reduktion optagekapaciteten i Helsingør området). Konsekvensen af forslaget vil for 1g s vedkommende være, at EG skal sende yderligere 24 ansøgere sydpå, hvis vi som planlagt opretter 12+1 klasse, men dertil skal man lægge de elever, der ikke kan få plads på HG (plus evt. en yderligere klasse). Reelt set mister vi plads til 2 (3) klasser i vores område, og da fordelingen bygger på et nærhedsprincip, kan vi kun flytte disse yderligere 2 (3) klasser mod syd, så vi reelt set skal vi flytte næsten 4 (5) stx klasser til Rungsted og 1 hfklasse til VUC. Et yderligere problem er, at Rungsted Gymnasium selv mister pladser svarende til 1 klasse samtidig med, at de sydlige gymnasier (Nærum mv.) også har flere ansøgere end de kan optage og derfor vil forsøge at sende ansøgere mod nord til Rungsted.

18 17 For Helsingør Gymnasium vil det ikke have den store betydning på sigt, idet de næsten kun optager elever fra Helsingør kommune. EG bliver derimod hårdt ramt på ansøgere fra postnumre mindre end Jeg ser 4 løsninger: 1. vi nedlægger hf helt a. dårlig løsning, for vi har allerede meldt ud, at der er hf på EG næste år og på sigt (tidshorisont 4 5 år) kan vi få brug for hf ansøgere 2. vi optager en 13. gymnasieklasse i år. a. Hvis vi kun gør det i 1 år betyder det, at vores klassetal vi se sådan ud de næste 3 år: 2012/13: = 38 (+1 i forhold til nu) 2013/14: = 39 (+ 2 i forhold til nu) 2014/15: = 39 (+2 i forhold til nu) 2015/16: = 38 (+1 i forhold til nu) b. Alternativ: vi optager 13+1 de næste år, så bliver klassetallet: 2012/13: = 38 (+1 i forhold til nu) 2013/14: = 40 (+3 i forhold til nu) 2014/15: = 41 (+4 i forhold til nu) i. Udfordringer ved model 2a 1. I 2012: næsten ingen

19 18 3. Vi lader som ingenting Min anbefaling 2. I 2013 og 2014: vi skal skaffe yderligere 2 3 lokaler muligheder: nedlæggelse af 1 datalokale, inddragelse af det store rum i studiecentret, konvertering af det store musiklokale til et kombi lokale, permanent anvendelse af T Yderligere udfordringer: a. placering af 1 2 idrætshold i hallen b. laboratorieplads (formodentlig vil de ekstra klasser IKKE være naturvidenskabelige) a. Hvis vi fortsat opretter 12+1, ser vores klassetal sådan ud: 2012/13: = 37 (som nu) 2013/14: = 38 (+1) 2014/15: = 38 (+1) Vi vælger model 2a og så ser, hvordan udviklingen bliver næste år. Jens Per, november 2011

20 19 Bilag 2 Konsekvenserne af maksimalt 28 elever i stamklasserne. Faste priser Antal Bidrag Taxameter Takstreduktion tusinder halvår 1g og 1hf 12,5 5, halvår 1g og 1hf 12,5 7, halvår 1g+2g+hf 25 10, halvår 1g+2g+hf 25 14, halvår 1g+2g+3g+hf 37,5 15, g+2g+3g+hf 37,5 37, Forudsætninger: 1. Vi ser her bort fra effekten på valghold 2. for enkelthedens skyld regner vi med et gennemsnit på 12,5 klasser pr. årgang 3. Taxameteret svarer i grove t6ræk til effekten på undervisnings, bygnings og fællestaxameteret. 4. Positive konsekvenser i form af faldende frafald er ikke indregnet. Virkningen af kompensationen Tusinder Undervisning ,30% ,20% ,40% ,50% 845 Konsekvens inkl. kompensation

21 20 Bilag 3 Budget 2012 og budgetopfølgning 2011 Budget 2012 Budgetopfølgning 2011 Regnskab 2010 Budget 2011 Tusinder Tusinder Tusinder Tusinder Indtægter Tilskud heraf bygningstaxameter Øvrige indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Løn Pension Regulering feriepenge+skyldig løn Refusion Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger Undervisningsmidler Elevaktivitet -ekskursioner, studierejser, fester m.m Personale møder, kurser og eksamen Indbetaling til flexjobordning m.m Andet Øvrige udgifter i alt Undervisningens gennemførelse i alt Ledelse og administration inkl. markedsføring Løn heraf markedsføring Pension

22 heraf markedsføring Regulering feriepenge Refusion Løn og lønafhængige omkostninger i alt heraf markedsføring Øvrige udgifter i alt heraf markedsføring Ledelse og administration i alt Bygning Løn Pension Regulering feriepenge Refusion Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger inventar m.v Afskrivninger bygning Inventar m.v Forsyning og renovation Ejendomsdrift indvendig vedligeholdelse Ejendomsdrift udvendig vedligeholdelse Ejendomsdrift i øvrigt Ejendomsskat Rengøring Selvforsikring Øvrige udgifter i alt Bygning i alt Driftresultat Finansielle poster Renteindtægter Kreditforening rente+bidrag m.m udgift

23 Øvrige finansielle omkostninger Finansielle poster i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære udgifter Overskud efter ekstraordinære poster Hensættelse udvendig vedligeholdelse Overskud efter hensættelse

24 23 Bilag 4 Budget Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Tusinder Tusinder Tusinder Tusinder Indtægter Tilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger Øvrige udgifter i alt Undervisningens genneførelse i alt Ledelse og administration inkl. markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger i alt Øvrige udgifter i alt Ledelse og administration i alt Bygning Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger bygning og inventar Øvrige udgifter i alt Bygning i alt Driftresultat Finansielle poster Finansielleposter i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære udgifter

25 24 Overskud efter ekstraordinære poster Hensættelse udvendig vedligeholdelse Overskud efter hensættelse Forudsætninger 1. Takster for tilskud er beregnet på baggrund af den udvikling, der er meldt ud i nyhedsbrev af 1/ angivet som pct.udvikling ekskl. Løn og prisudvikling. Der er stipuleret en indregning af pris og lønudvikling på 1,75% p.a. 2. Elevtallet er indregnet i forhold til en klasseudvikling med 38 klasser i , 39 klasser i og 38 klasser i resten af perioden. Elevfrafald er forudsat uændret. 3.Løn og lønafhængige omkostninger er stipuleret til en stigning på 1,75% årligt. Dog tilpasset klasse/lærertal En ekstra klasse vurderes til ekstra 2,5 helårsansat. 4. Prisudvikling forudsættes = 2,5% Øvrige omkostninger øges generelt med 2,5% årligt som udgangspunkt 5. Afskrivninger baseret på nye lærercomputere 1/ elevcomputere m.m. 1/ Eksisterende kopimaskiner og printere udskiftes ved afskrivningsperiodens slutning. Nyinvesteringer i øvrigt i begrænset omfang. 6. Renteudviklingen er ikke indregnet, da en rentestigning vil have nogenlunde samme effekt på renteindtægter og udgifter. Det siger sig selv, at forudsigelsen er behæftet med en betydelig usikkerhed.. Ud over usikkerheden knyttet til de nævnte forudsætninger kan en evt. ændret arbejdstidsaftale ved overenskomst 2013 spille ind.

26 5 Bilag 0 Rektor Espergærde Gymnasium og HF November 2011 Opdragsgiver Espergærde Gymnasium og HF Adresse Gymnasievej Espergærde Telefon: Stilling Refererer til Ansættelsen Rektor Bestyrelsesformanden Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Stillingen aflønnes i henhold til lønramme 38. Der vil være mulighed for evt. tillæg efter forhandling. Såfremt rektor er tjenestemand, overgår vedkommende til en overenskomstansættelse, hvor det vil være muligt at bevare den optjente tjenestemandspension. Tiltrædelse: 1. august Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand, borgmester Thomas Lykke Pedersen, tlf eller hos MUUSMANN, tlf

27 6 Rekrutteringsprocessens forløb Stillingen opslås i: Berlingske, Politiken og Gymnasieskolen samt en række relevante portaler på nettet, herunder og Ansøgning sendes til mrk. Rektor, Espergærde Gymnasium og HF. Ansøgningsfrist: 8. februar 2012 kl Samtaler og test afholdes på følgende datoer: 1. samtale den 1. marts Test hos MUUSMANN den 7. marts samtale den 12. marts Kort om Espergærde Gymnasium og HF Espergærde Gymnasium og HF har igennem en årrække opnået flotte resultater og står samlet set i en gunstig position. Skolen har en velfungerende bestyrelse, et samarbejdende ledelsesteam, et fagligt stærkt og dedikeret lærerkorps (110) og motiverede og aktive elever, der er stolte af deres skole. Skolen har en velfungerende infrastruktur og velholdte fysiske rammer. Espergærde Gymnasium og HF er en skole, som i åbenhed og dialog arbejder med udfordringer og muligheder. Skolens ledelse, medarbejdere og elever konfronterer gymnasieskolens problemstillinger for hele tiden at kunne motivere eleverne og dermed styrke læringen og det sociale liv. Det indebærer, at skolen f.eks. sætter en række vigtige temaer og problemstillinger til debat. Det gælder f.eks. undervisningens tilrettelæggelse, undervisningens rum og udstyr, pædagogik, IT i undervisningen, lærernes kompetencer, elevernes forudsætninger, fysiske rammer, ledelse af skolen, elevers trivsel og det sociale miljø.

28 Drøftelser af disse problemstillinger kan henføres til, at skolen ønsker en levende debat om, hvordan skolen holdes i udvikling, så den fortsat fremstår som den bedste uddannelsesinstitution og dermed bevarer sin status som en attraktiv skole og arbejdsplads. 7 Dette arbejde resulterer i, at Espergærde Gymnasium og HF har et visionsgrundlag i bevægelse, og at skolen hele tiden trykprøver sit arbejdsgrundlag og sine værdier. Skolen har en god balance mellem at have en grøn og en international profil. Der er netop afholdt årets simulerede FN-forsamling - EGMUN - med deltagelse af 400 studenter fra både ind- og udland. Ceremonien blev åbnet af HKH Kronprinsesse Mary på Glyptoteket og er et godt udtryk for skolens ambitionsniveau. Sideløbende med disse aktiviteter arbejder skolen med prioriteringsdebatter, herunder også om arbejdsvilkår/-miljø og de økonomiske rammer og tilpasninger. Dette arbejde foregår i åbne processer frem mod beslutningerne i skolens bestyrelse. Skolens lærerkorps er kendetegnet ved stor erfaring og en god aldersfordeling, som også bidrager til progressive og balancerede udviklinger - f.eks. i forhold til de pædagogiske opgaver. Gruppen rummer fremragende rollemodeller for eleverne, og gruppen er generelt præget af et stort og meningsfyldt engagement. Velfungerende lærere har på Espergærde Gymnasium og HF stor sikkerhed i ansættelsen. Skolens elever udviser et stort engagement og har høje ambitioner, hvilket er i en fin samklang med skolens høje faglige niveau. Eleverne præger i høj grad skolens liv og viser stor vilje til fællesskab, der indgår i balanceret alliance med selvstændighed og initiativlyst. Det ses tydeligt, at elever trives med, at skolen fokuserer på at udnytte elevernes styrker og interesseområder frem for fokusering på svagheder. Denne linje giver betydelige faglige og personlige resultater. Skolens økonomi karakteriseres af, at der findes en fin optimering mellem skolens kapaciteter og aktiviteterne. Skolens fysiske faciliteter udnyttes således optimalt. Elevsøgningen er god, hvilket afstedkommer et sikkert elevgrundlag. Økonomistyringen er sikker og velfungerende, hvilket -

29 8 sammen med gode elevprognoser - giver en stabilitet, der virker positivt ind i skolens miljø og kultur. I 2011 forventes et positivt økonomisk resultat, selv om der er foretaget betydelige investeringer, f.eks. i bygningsmassen. Skolens bygningsmasse er velegnet til at rumme nye pædagogiske undervisnings- og arbejdsformer. Faglokalerne er veludstyrede og moderne. Bygningerne er i god vedligeholdelsesmæssig stand. Udearealerne er smukke og funktionelle. TAP-medarbejderne er kompetente og engagerede. Skolen har et godt omdømme og har en meget fin status i lokalområdet - og også internationalt. Skolen profiterer af både at rumme STX- og HFuddannelser. I STX er skolens profil ikke at profilere et bestemt område og dermed skabe sig et image med entydig reference til en bestemt aktivitet/satsning. Derimod er det et tydeligt kendetegn, at skolen sætter et højt ambitionsniveau. Derfor satses på høj faglighed i de studieretninger, mange valgfag og sprog, som skolen tilbyder. Denne strategi har givet stor søgning - en tilstand, som ønskes opretholdt og cementeret i fremtiden. Resultatet er, at skolen dels starter med fulde klasser og løbende kan optage elever, der foretrækker Espergærde frem for det gymnasium, de er optaget på. Derfor er Espergærde Gymnasium og HF s bruttofrafald meget lavt. Skolens mission, vision, værdigrundlag og politikker kan ses på hjemmesiden: Her findes også en række andre oplysninger.

30 Fakta om Espergærde Gymnasium og HF 9 Etableret af Karmeliterordenen i Den nuværende bygningsmasse stammer fra Skolen har ca elever, ca. 110 lærere og 15 TAP ere. Budgettet for 2011 udgør 83 mio. kr., og der forventes som nævnt et mindre overskud. I 2010 opnåede skolen et resultat på 3 mio. kr. Der pågår nyrenoveringer og tilbygninger. Skolen må afvise knap 100 ansøgere pr. år på STX og HF. Skolen har en bestyrelse på 8 medlemmer bestående af repræsentanter for det private erhvervsliv, kommunens politiske ledelse, Region Hovedstaden, lærere samt elever. Formand er borgmester Thomas Lykke Pedersen, der også er formand for ansættelsesudvalget. Bestyrelsens rolle er at tegne de langsigtede strategiske sigtelinjer og værdier for skolen samt være rektors sparringspartner. Der etableres et stort ledelsesrum for rektor, som det forventes, at den pågældende udfylder. Skolens ledelse består udover af rektor af 1 vicerektor og 4 inspektorer.

31 10 Rektors hovedopgaver og faglige profil Rektor skal først og fremmest fungere som skolens samlende figur. En leder, der har stor legitimitet og accept i forhold til alle relevante samarbejdspartnere, herunder ikke mindst elever, forældre og medarbejdere på skolen. Rektor skal se samspillet med eleverne som en særlig vigtig opgave. Rektor skal prioritere og have lyst til samværet, samspillet og dialogen med eleverne. Rektor skal være opsøgende og nærværende over for alle elever og elevgrupper, og herunder være en rektor, som eleverne ser op til på den gode måde. Ambitionsniveauet er højt, og kravene til det faglige niveau er et vigtigt succeskriterium for skolen. Rektor skal formidle et billede af en skole for de elever, der vil uddannelse. Samtidig skal rektor motivere de elever, der ikke er parate hertil i udgangspunktet. Denne rolle er overordentlig vigtig på Espergærde Gymnasium og HF. Rektor fremstår således som en positiv figur for eleverne - en person, som stiller krav til eleverne om aktiv deltagelse i et velfungerende, skabende og udviklende gymnasialt uddannelsesmiljø. Det betyder også, at rektor skal stille sig åben over for elevernes aktiviteter, og herunder stille sig positivt over for, at skolen bruges aktivt af eleverne - også uden for almindelig skoletid. Rektor skal derfor have blik for at understøtte de mange initiativer, der kommer fra såvel elever som medarbejdere. Den nye rektor skal tænke ud af boksen og skabe rammerne for, at initiativer og innovative idéer kan opstå på skolen - såvel blandt elever som lærere - og anvendes proaktivt, således at der eksisterer et udviklende og spændende læringsmiljø. Rektor skal derfor arbejde målrettet for, at skolen er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere - lærere, TAP ere og pedeller. Dette forudsætter en tydelig kommunikerende, involverende og innovativ samarbejdsstil, hvor alle medarbejdere arbejder for at realisere skolens forskellige strategier, mål og visioner. Evnen til at skabe gode udviklingsprocesser og medspil, der samtidig skaber resultater, er derfor en vigtig opgave for rektor. Det forventes således, at skolens kommende rektor tør gå helt nye og ambitiøse veje, tage initiativer, der understøtter dette samt sikre opfølgning med henblik på at nå nye resultater i undervisning, pædagogik og samspil for derigennem også at stå stærkere i konkurrencen med andre gymnasier/uddannelser.

32 11 Skolens ledergruppe er velfungerende, og den nye rektor skal indgå som gruppens visionære chef, der er i stand til at sikre, at gruppen agerer optimalt og professionelt, således at alle kompetencer og ledelsespotentialer i gruppen udnyttes bedst muligt. Ledergruppen skal i særlig grad formidle et godt samarbejde internt på skolen og fortsat sikre, at driften fungerer i alle henseender. Rektor skal være initiativrig og innovativ i forhold til ledergruppen og samtidig sikre, at gruppen fungerer som et egentligt ledelsesteam, hvor opgavevaretagelsen præges af stor grad af delegering af ansvar og kompetence. Rektor er en drivkraft, der kan finde løsninger, sikre styring, hvor dette er påkrævet, og implementere og sikre opfølgning i en moderne og udviklingsorienteret uddannelsesorganisation. Rektor skal være i stand til at etablere et velfungerende, visionært, tillidsfuldt og professionelt samarbejde og samspil med en bestyrelse, der har store ambitioner på en række felter. Samspillet skal koncentrere sig om at holde et skarpt fokus på strategisk ledelse med henblik på at planlægge, udvikle og evaluere skolens samlede aktiviteter. Det er ligeledes væsentligt, at rektor skaber gode relationer og frugtbare samarbejder med ministeriet, styrelser og andre relevante samarbejdspartnere. Der skal opbygges succesfulde netværk, ligesom rektor skal være indstillet på at trække på lokale, nationale og internationale ressourcer og muligheder. Opsummerende om hovedopgaverne Det er væsentligt, at den nye rektor viderefører og udvikler Espergærde Gymnasium og HF s strategier, rammer og stærke kultur med fokus på at sikre høj faglighed og progressiv pædagogisk udvikling, implementere skolens værdier og strategier, sikre en sund økonomi og fortsat udvikle skolens profil og identitet. Rektor har det overordnede ledelsesansvar for pædagogiske, administrative, økonomiske og personalemæssige forhold med reference til bestyrelsen og ministeriet.

33 12 Skolens ledelse varetager i fællesskab følgende overordnede områder: Skolens stærke og bæredygtige relationer til elever og medarbejdere. Den faglige og pædagogiske ledelse, der vedrører skolens kerneydelse: Undervisningen. Samarbejdet med skolens omgivelser, afgivende og modtagende uddannelsesinstitutioner, kommunen, regionen og ministeriet. Personaleledelse i forhold til alle ansatte, herunder politikker, principper for medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling, efteruddannelse m.v. Samarbejde med råd og udvalg, herunder ikke mindst elevernes. Økonomisk og administrativ ledelse. Rektors personlige profil Den rette kandidat skal have ledererfaring fra undervisningssektoren og gerne erfaringer fra andre sammenhænge også. Hertil kommer en relevant uddannelsesmæssig baggrund og en solid undervisningserfaring - meget gerne fra det almene gymnasium, idet andre erfaringer også kan være relevante. Det er afgørende, at kandidater har et højt ambitionsniveau for ledelsesopgaven og dermed også medvirker til at sætte et højt ambitionsniveau for skolen, dens elever og medarbejdere. Det er væsentligt, at kandidater har indgående erfaring med, hvorledes moderne og innovative pædagogiske miljøer fungerer og udvikles. Rektor har formentlig undervisningserfaring fra en gymnasial uddannelse eller lignende og må gerne selv repræsentere en stærk faglig og akademisk profil. Det er et krav i lovgivningen, at ledere af uddannelser, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, skal have uddannelseskompetence i ét eller flere fag inden for uddannelsens fagrække. Den nye rektor har skabt resultater gennem samspil og samarbejde, der tager udgangspunkt i fremsynede tilgange, hvor relationsskabelse og en anerkendende og involverende lederstil er fremtrædende, ligesom delegering og tillid har været kendetegnende for indsatserne.

34 13 Erfaring med strategisk orienterede opgaver er en vigtig ballast. Rektor skal helhjertet kunne prioritere deltagelse og engagement i medarbejdernes og elevernes dagligdag - og prioritere at være til stede for elever og alle medarbejdergrupper. Den nye rektor skal være karismatisk - det vil sige at være veltalende, synlig, udadvendt - en person, som trives i lederrollen - og som kan lide at blive set og hørt. Til denne profil hører også at være en naturlig og tillidsvækkende kommunikator og formidler. Rektor skal være empatisk, autentisk og repræsentere en tydelig personlig integritet. Skolens nye leder skal samtidig kunne håndtere konflikter professionelt og turde udfordre normer og kulturer i en verden, hvor større omstillinger kan være vanskelige at gennemføre. Gymnasieskolen står over for store udfordringer og forventninger fra omverdenen, hvorfor den nye rektor skal kunne udfordre konstruktivt og turde gå nye veje. Robusthed er derfor en nødvendighed. Espergærde Gymnasium og HF s nye leder træder ind i en organisation, der er dynamisk og innovativ i alle henseender, og hvor undervisning og faglighed på højt niveau har meget høj prioritet. Skolens nye rektor skal kunne fungere i sådanne rammer og sikre en udvikling ind i fremtiden, hvor skolens resultater og positioner fortsat er markante. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en ledelsestest hos MUUSMANN.

35 14

36 15 Bilag 1 Notat ang. konsekvenserne af gennemsnit 28 elever per årgang Problemet er en økonomisk udfordring og et spørgsmål om: 1. at skaffe plads til alle ansøgere i området 2. at fastholde, at vi i fremtiden også er en mulighed for ansøgere fra postnumrene 3050 og 2990 (Humlebæk og Nivå) Vi må forvente, at der i 2012 vil være mindst samme antal ansøgere, måske lidt flere afhængig af konsekvenserne af forslaget om mere betaling til efterskoleophold. Der er dermed et underskud af gymnasiepladser i optageområde nord-øst. Det kompenserede vi for sidste år, ved at lave en klassedannelse på 12+1 og en klassekvotient på 30. Helsingør Gymnasiums klassekvotient var sidste år fordelt på 8 1g klasser (deres klassetal er: = 23 det er tvivlsom om de kan gå op på 24, så måske sker der yderligere en reduktion optagekapaciteten i Helsingør-området). Konsekvensen af forslaget vil for 1g s vedkommende være, at EG skal sende yderligere 24 ansøgere sydpå, hvis vi som planlagt opretter 12+1 klasse, men dertil skal man lægge de elever, der ikke kan få plads på HG (plus evt. en yderligere klasse). Reelt set mister vi plads til 2 (3) klasser i vores område, og da fordelingen bygger på et nærhedsprincip, kan vi kun flytte disse yderligere 2 (3) klasser mod syd, så vi reelt set skal vi flytte næsten 4 (5) stx-klasser til Rungsted og 1 hfklasse til VUC. Et yderligere problem er, at Rungsted Gymnasium selv mister pladser svarende til 1 klasse samtidig med, at de sydlige gymnasier (Nærum mv.) også har flere ansøgere end de kan optage og derfor vil forsøge at sende ansøgere mod nord til Rungsted.

37 16 For Helsingør Gymnasium vil det ikke have den store betydning på sigt, idet de næsten kun optager elever fra Helsingør kommune. EG bliver derimod hårdt ramt på ansøgere fra postnumre mindre end Jeg ser 4 løsninger: 1. vi nedlægger hf helt a. dårlig løsning, for vi har allerede meldt ud, at der er hf på EG næste år og på sigt (tidshorisont 4-5 år) kan vi få brug for hf-ansøgere 2. vi optager en 13. gymnasieklasse i år. a. Hvis vi kun gør det i 1 år betyder det, at vores klassetal vi se sådan ud de næste 3 år: 2012/13: = 38 (+1 i forhold til nu) 2013/14: = 39 (+ 2 i forhold til nu) 2014/15: = 39 (+2 i forhold til nu) 2015/16: = 38 (+1 i forhold til nu) b. Alternativ: vi optager 13+1 de næste år, så bliver klassetallet: 2012/13: = 38 (+1 i forhold til nu) 2013/14: = 40 (+3 i forhold til nu) 2014/15: = 41 (+4 i forhold til nu) i. Udfordringer ved model 2a 1. I 2012: næsten ingen

38 17 3. Vi lader som ingenting Min anbefaling 2. I 2013 og 2014: vi skal skaffe yderligere 2-3 lokaler muligheder: nedlæggelse af 1 datalokale, inddragelse af det store rum i studiecentret, konvertering af det store musiklokale til et kombi-lokale, permanent anvendelse af T Yderligere udfordringer: a. placering af 1-2 idrætshold i hallen b. laboratorieplads (formodentlig vil de ekstra klasser IKKE være naturvidenskabelige) a. Hvis vi fortsat opretter 12+1, ser vores klassetal sådan ud: 2012/13: = 37 (som nu) 2013/14: = 38 (+1) 2014/15: = 38 (+1) Vi vælger model 2a og så ser, hvordan udviklingen bliver næste år. Jens Per, november 2011

39 18 Bilag 2 Konsekvenserne af maksimalt 28 elever i stamklasserne. Faste priser Antal Bidrag Taxameter Takstreduktion tusinder halvår 1g og 1hf 12,5 5, halvår 1g og 1hf 12,5 7, halvår 1g+2g+hf 25 10, halvår 1g+2g+hf 25 14, halvår 1g+2g+3g+hf 37,5 15, g+2g+3g+hf 37,5 37, Forudsætninger: 1. Vi ser her bort fra effekten på valghold 2. for enkelthedens skyld regner vi med et gennemsnit på 12,5 klasser pr. årgang 3. Taxameteret svarer i grove t6ræk til effekten på undervisnings-, bygnings- og fællestaxameteret. 4. Positive konsekvenser i form af faldende frafald er ikke indregnet. Virkningen af kompensationen Tusinder Undervisning ,30% ,20% ,40% ,50% 845 Konsekvens inkl. kompensation

40 19 Bilag 3 Budget 2012 og budgetopfølgning 2011 Budget 2012 Budgetopfølgning 2011 Regnskab 2010 Budget 2011 Tusinder Tusinder Tusinder Tusinder Indtægter Tilskud heraf bygningstaxameter Øvrige indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Løn Pension Regulering feriepenge+skyldig løn Refusion Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger Undervisningsmidler Elevaktivitet -ekskursioner, studierejser, fester m.m Personale møder, kurser og eksamen Indbetaling til flexjobordning m.m Andet Øvrige udgifter i alt Undervisningens genneførelse i alt Ledelse og administration inkl. markedsføring Løn heraf markedsføring Pension

41 heraf markedsføring Regulering feriepenge Refusion Løn og lønafhængige omkostninger i alt heraf markedsføring Øvrige udgifter i alt heraf markedsføring Ledelse og administration i alt Bygning Løn Pension Regulering feriepenge Refusion Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger inventar m.v Afskrivninger bygning Inventar m.v Forsyning og renovation Ejendomsdrift indvendig vedligeholdelse Ejendomsdrift udvendig vedligeholdelse Ejendomsdrift i øvrigt Ejendomsskat Rengøring Selvforsikring Øvrige udgifter i alt Bygning i alt Driftresultat Finansielle poster Renteindtægter Kreditforening rente+bidrag m.m udgift

42 Øvrige finansielle omkostninger Finansielleposter i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære udgifter Overskud efter ekstraordinære poster Hensættelse udvendig vedligeholdelse Overskud efter hensættelse

43 22 Bilag 4 Budget Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Tusinder Tusinder Tusinder Tusinder Indtægter Tilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger Øvrige udgifter i alt Undervisningens genneførelse i alt Ledelse og administration inkl. markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger i alt Øvrige udgifter i alt Ledelse og administration i alt Bygning Løn og lønafhængige omkostninger i alt Afskrivninger bygning og inventar Øvrige udgifter i alt Bygning i alt Driftresultat Finansielle poster Finansielleposter i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære udgifter