Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar Bilag 1: Åbent referat af KLs Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer...22 Bilag 1: Kommissorium...22 Bilag 2: KL Landsbyundersøgelse Bilag 3: Redskaber og virkemidler - KL indspil til Landsbyudvalget...48 Bilag 4: Landsbyudvalgets endelige rapportudkast...70 Bilag 5: Vurderingsmodel i fire trin KL politik på vandløb Bilag 1: Bilag 1 KL forslag til emner i revision af vandløbsloven KL høringssvar vedr. vejledning til administration af landzonen Bilag 1: KL høringssvar vedr udkast til vejledning om administration af landzonen Høringssvar til en ny lovstruktur på miljø- og fødevareområdet Bilag 1: KL høringssvar til en ny lovstruktur på miljø- og fødevareområdet Gravebekendtgørelse nedgravning af ledninger i veje og stier skal koordineres Bilag 1: Høringssvar - Gravebekendtgørelse Speedy Pedelecs Bekendtgørelse om hurtige el-cykler på cykelsti Bilag 1: Høringssvar Speed Pedelecs...187

2 1.1 Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 2. februar 2018

3 ÅBENT REFERAT 2018 T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T Dato: :30 Sted: S-02 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

4 Teknikerkontaktudvalget Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde torsdag den 23. november Siden sidst Temadrøftelser Teknik- og Miljø som nyt område i FLIS KL's ønsker til et nyt boligforlig Ekspertudvalg om ændret vandløbsforvaltning KL indspil til Energiforlig Fortrolige sager Behandlingssager Analyse af tilslutnings- og forblivelsespligten TEKNIK & MILJØ ' Adgang til naturen mio. kr. til ny grøn pulje Nøgletal på vejområdet Anmeldelse, koordinering og nedgravning af ledninger Opfølgning på servicemålsaftalens evaluering Partnerskab for cirkulære kommuner Høringssvar til lov om kystbeskyttelse Sager til orientering Mulighed for bedre statslig miljø-overvågning Ny fælles klageportal for klagenævn i Nævnenes hus Et nyt statsligt forsyningstilsyn for el-, gas- og varmesektoren Samarbejdsforum om elektronikaffald Kommunal indsamling af genanvendeligt og forbrændingsegnet erhvervsaffald Overførsel af driftsmæssige bestemmelser fra beredskabslovgivningen til bygningsreglementet TMU Halvårlig statusrapportering fælleskommunale digitaliseringsprojekter KL høringssvar til ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Nyt digitalt planregister Plandata.dk Regulering af brandsyn og samspil med BR SIDE 2

5 Teknikerkontaktudvalget Ny lov om veje og private fællesveje bliver dyr for kommunerne og kan skabe uligheder Status på energieffektiviseringsdirektivet Kommunale overvejelser vedr. lovliggørelsessager Dialog med Justitsministeriet om kommunernes ønsker til mulighed for tv-overvågning af offentlige områder, hvor der er problemer med voldskriminalitet Eventuelt SIDE 3

6 Teknikerkontaktudvalget Deltagerfortegnelse Deltagere Teknisk direktør Eva Kanstrup, Herning Kommune Direktør for Økonomi & Teknik Lars Mørk, Hillerød Kommune Direktør Agnete Thomsen, Allerød Kommune Konstitueret direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune Direktør Thomas Barfoed, Fredensborg Kommune Direktør Anne Velling, Odense Kommune Direktør Torben Gleesborg, Københavns Kommune Økonomichef Michael Johansson, Aarhus Kommune Direktør for Teknik og Miljø Michael Sloth, Vejle Kommune Sekretariatsleder Jesper Willumsen, KTC-sekretariatet Afdelingschef Erling Friis Petersen, KL Vicekontorchef Troels Garde Rasmussen, KL Afbud Kommunaldirektør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune Direktør Laila Kildesgaard, KL Kontorchef Mette Herbert, KL SIDE 4

7 Teknikerkontaktudvalget Godkendelse af referat 1.1. Referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde torsdag den 23. november 2017 SAG hpa Indstilling Referatet indstilles til godkendelse. Beslutning Udvalget godkendte referatet. SIDE 5

8 Teknikerkontaktudvalget Siden sidst Erling Friis Poulsen orienterede om, at Miljøstyrelsens flytning til Odense medfører et ny opgavefordeling ml. styrelsen og departementet. Thomas Barfoed orienterede om, at TKU-mødet i oktober 2018 ligger samtidigt med et arrangement fra Byplanlaboratoriet. Det blev aftalt, at sekretariatet flytter TKU-mødet. SIDE 6

9 Teknikerkontaktudvalget Temadrøftelser 3.1. Teknik- og Miljø som nyt område i FLIS SAG frgn Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter relevante områder, data og systemer som KL kan medtage i deres kortlægning af teknik- og miljøområdet. Beslutning Udvalget drøftede sagen og nævnte, at: Der er behov for at synliggøre anlægsaktivers (veje og ejendomme) vedligeholdelse samt afskrivning også ift. tilstand/kvalitet Det er relevant at understøtte den politiske debat især på boligområdet Området er svært at monitorere så der kunne klassificeres forskellige typer af kommuner Man bør starte et sted, hvor data er tilgængelige og valide og kunne svare tydeligt på, hvorfor disse data er prioriteret Data bør ikke releases før de er kvalitetssikrede på et rimeligt niveau, Det bør vælges være 1-2 ud af flg. områder: Veje, ejendomme og boliger KL's ønsker til et nyt boligforlig SAG CMA, ULSC Indstilling Det indstilles, at udvalget: Indledningsvis drøfter, om notatet kommer rundt om alle de områder, hvor KL kan have en interesse i at påvirke anvendelsen af landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor Afsluttende drøfter de konkrete ønsker i notatet; om udvalget er enig i heri og om der er ønsker, der mangler eller skal udelades. Beslutning Udvalget drøftede sagen og nævnte, at: Spørgsmålet om differentieret grundkapital er afgørende for kommunernes muligheder. Der er fx behov for lavere grundkapital fra kommunerne til små, billige boliger for at kunne efterkomme den store efterspørgsel, der er på dem Der bør være en længere planlægningshorisont for grundkapitalindskuddet fx på max 10 %, så det ikke er til forhandling hele tiden SIDE 7

10 Teknikerkontaktudvalget Området er komplekst og varieret - hvorfor den lokale indflydelse er vigtig Der mangler i høj grad yderligere midler til at løfte området Landsbyggefondens bureaukrati bør reduceres især på det boligsociale område Der er behov for regelsanering inkl. en klar arbejdsdeling ml. boligorga nisationer og kommuner Der bør kunne stilles krav om at boligorganisationer samarbejder ikke mindst med hinanden, både på landsplan og i de enkelte kommuner Ekspertudvalg om ændret vandløbsforvaltning SAG NPJ Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter initiativer og forslag, der kan understøtte kommunale ønsker til ændring af vandløbsloven: Dels i forhold til udvalgets anbefalinger herunder ift. helhedsplaner og gennemgang og opdeling af vandløb beskyttet efter NBL 3 Dels ift. andre ønsker, som kunne være relevante. Beslutning Udvalget drøftede sagen og nævnte, at: Klimatilpasning (i modsætning til afvanding) skal fastholdes med stor kraft Opbevaring og tilbageholdelse af vand bør skrives ind i lovens formål Det helt afgørende virkemiddel er, at der i statsligt regi afsættes ressourcer til lodsejerkompensation fx ved en jordfordeling Opdatering af de beskyttede vandløb er en relevant, men også en stor og omkostningstung opgave Q/H-regulativer er dyre at etablere og vedligeholde det bør tydeliggøres i langt højere grad Det er vigtigt at definere kriterierne for ny vandløbsinddeling rigtigt Det er positivt, at ekspertudvalget anbefaler oplandsstyregrupper og helhedsplaner KL indspil til Energiforlig 2018 SAG brh/ cro Indstilling Det indstilles, at udvalget perspektiver ovenstående seks ønsker til et kommende energiforlig. Beslutning SIDE 8

11 Teknikerkontaktudvalget Udvalget drøftede sagen og nævnte, at: Der i det videre arbejde bør tages højde for at kystvindmøller også bør kunne være en mulighed i fx København "Koden" på energispareordningen bør knækkes ved at lejerne, der får gevinsten, også er med til at betale investeringen over lejen. Sekretariatet orienterede om, at det er i dialog med KTC-faggruppen om faglig sparring ift. ministerens nye energimærkning. SIDE 9

12 Teknikerkontaktudvalget Fortrolige sager SIDE 10

13 Teknikerkontaktudvalget Behandlingssager 5.1. Analyse af tilslutnings- og forblivelsespligten SAG brh Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter sagens perspektiver. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Pligten skal fastholdes dog er der et obs ift. fleksibilitet for nye boliger, der tilnærmelsesvist er energineutrale TEKNIK & MILJØ '18 SAG brh Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter evt. idéer til, hvordan TM-18 kan være med til at introducere kommunernes nye teknik- og miljøpolitikere til de strategiske beslutninger i den nye periode. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Den særlige seance for nye politikere kan suppleres med en velkomstpakke til teknik- og miljøområdet for nye politikere Adgang til naturen SAG laka Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter om det kan genkende flg. udsagn: kommunerne får årligt gennemsnitlig 5-10 henvendelser fra borgerne om ulovlig hindring af adgang, svarende til op imod 1000 henvendelser årligt på landsplan kommunerne løser hovedparten af konflikterne ved at kontakte lodsejeren, og gøre opmærksom på ulovligheden, og som oftest medfører det at spærringen ophæves SIDE 11

14 Teknikerkontaktudvalget kommunerne følger op på de sager hvor en samtale ikke kan løse problemet med påbud (25%), og sjældent med i nødvendige tilfælde med politianmeldelse (2%) kommunerne oplever at både ejer og gæster har stor uvidenhed om adgangsreglerne, hvorfor KL også deltager i og støtter Friluftsrådets kampagne der oplyser om adgangsreglerne. Dette samarbejde kan med fordel fortsættes fx med økonomisk støtte fra ministeren kommunerne mener at disse konflikter skal løses på lavest mulige konflikt niveau. Skærpelse af reglerne og sanktionerne vil optrappe konflikterne, i stedet skal indsatsen for oplysning og dialog forstærkes. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Ovenstående i høj grad kan genkendes. Årsagen til spærringer kan fx være, at mountain-bikere kører uden for stierne i de private skove, hvorefter ejerne spærrer skoven af mio. kr. til ny grøn pulje SAG laka Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter, hvordan ordførerkredsen kan få kendskab til de kommunale ønsker og projekter. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Puljen med fordel kan målrettes til rekreative tiltag samt vådere natur Nøgletal på vejområdet SAG TOEC Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter, om og i givet fald hvordan KTC og KL kan samarbejde om at invitere de øvrige 81 kommuner med i den videre proces. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Projektet er yderst relevant og kan udvides med trafikmængde og vejtilstand. SIDE 12

15 Teknikerkontaktudvalget Anmeldelse, koordinering og nedgravning af ledninger SAG TOEC/ANMC/KIEB Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter perspektiver på sagen. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: KL bør stå meget markant på denne sag Opfølgning på servicemålsaftalens evaluering SAG ljo Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter Rambølls anbefalinger og opfølgningsinitiativerne. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Det nye bygningsreglement inkl. certificeringsordningen er omkostningstungt for kommunerne Partnerskab for cirkulære kommuner SAG ach Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter sagens perspektiver. Beslutning Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Der ikke er behov for regional koordinering ml. kommunerne og at det kan overvejes om affaldsselskaberne kan spille en rolle Høringssvar til lov om kystbeskyttelse SAG npj Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter de kommunale behov i den videre proces. Beslutning SIDE 13

16 Teknikerkontaktudvalget Teknikerkontaktudvalget bemærkede at: Lovforslaget ikke adresserer tvister i kommunerne Det er uklart, hvilken værdi Kystdirektoratets udtalelse har - kvalitet og kvalitativt samt om den er normativ eller deskriptiv Borgernes klageadgang betyder, at sagerne bliver forsinket. SIDE 14

17 Teknikerkontaktudvalget Sager til orientering 6.1. Mulighed for bedre statslig miljø-overvågning SAG npj Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og pointerede, at: Grundvandsstigningen også bør adresseres. Den i sagen nævnte sammenhæng ml. vandløb og grundvand er et østdansk fænomen Ny fælles klageportal for klagenævn i Nævnenes hus SAG cro Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og bemærkede, at: Det er utilfredsstillende, at kommuner ikke kan gå i dialog med nævnet Et nyt statsligt forsyningstilsyn for el-, gas- og varmesektoren SAG brh Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Samarbejdsforum om elektronikaffald SAG ach Indstilling SIDE 15

18 Teknikerkontaktudvalget Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering. Det blev bemærket, at Københavns Kommune gerne bidrager i arbejdet Kommunal indsamling af genanvendeligt og forbrændingsegnet erhvervsaffald SAG ach Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Overførsel af driftsmæssige bestemmelser fra beredskabslovgivningen til bygningsreglementet SAG ach Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering TMU Halvårlig statusrapportering fælleskommunale digitaliseringsprojekter SAG KIEB Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering KL høringssvar til ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter SAG hnb SIDE 16

19 Teknikerkontaktudvalget Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og pointerede, at: Den statslige lovudmøntning også på dette område er forsinket, så kommunerne er i et limbo retsligt set Nyt digitalt planregister Plandata.dk SAG anmc/bem Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og pointerede, at: Dette er en af de vigtigste sager, der er på teknik- og miljøområdet p.t. Kommunerne ikke skal overtage opgaven, før data og system er klart KL bør holde meget fast på tidsplanen idet konflikten ellers flyttes over ml. kommuner og borgere/virksomheder Regulering af brandsyn og samspil med BR18 SAG nehe/cdh Indstilling Det indstilles, at orienteringen, herunder høringssvaret tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og pointerende, at: Det er meget utilfredsstillende at BR-lovgivning er trådt i kraft uden at de statslige vejledninger er på plads. Det er en generel tendens og et generelt problem i det statslige system som der bør gøres tydeligt opmærksom på Ny lov om veje og private fællesveje bliver dyr for kommunerne og kan skabe uligheder SAG TOEC Indstilling SIDE 17

20 Teknikerkontaktudvalget Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Sekretariatet oplyste, at lovforslaget ikke bliver fremsat i indeværende samling. Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering og pointerede at: Det er et meget omkostningstungt lovforslag Status på energieffektiviseringsdirektivet SAG mcl/asf Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages sagen til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Kommunale overvejelser vedr. lovliggørelsessager SAG TKG Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering Dialog med Justitsministeriet om kommunernes ønsker til mulighed for tv-overvågning af offentlige områder, hvor der er problemer med voldskriminalitet SAG jegr Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Teknikerkontaktudvalget tog sagen til orientering. SIDE 18

21 Teknikerkontaktudvalget Eventuelt Udvalget pointerede, at den politiske situation og lovgivningsprocessen de seneste år er ændret markant. Derfor må kommunerne arbejde på nye måder: Bedre kontakt med ordførere, alliancepartnere og mere offensive udspil i pressen. Emnet tages op som en temadrøftelse på et kommende møde. Sekretariatet orienterede om status for arbejdet vedr. nye skovlov. Sekretariatet orienterede om lederseminar om smart city: Seminaret er gratis. SIDE 19

22 3.2 Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer

23 NOTAT Juni 2017 Kommissorium for Udvalget for levedygtige landsbyer Baggrund Landsbyerne er i sin tid opstået som funktionelle enheder primært knyttet til landbruget. I landsbyerne gik beboerne sammen i fællesskaber omkring dyrkning af jorden og senere mejerier, brugsforeninger mv. Med udviklingen i bl.a. landbruget er situationen i dag en anden og balancen mellem land og by har ændret sig væsentligt. Omkring en femtedel af den danske befolkning bor i dag på landet eller i mindre bysamfund med op til indbyggere, og dette tal er i løbet af de seneste ti år faldet med 7 pct., mens Danmarks samlede befolkningstal er steget med 5 pct. Samtidig har flere landsbyer været præget af et stigende antal overflødiggjorte bygninger, et stagnerende ejendomsmarked, lukning af servicefunktioner og institutioner. Mange landsbyer har omstillet sig og fundet nye veje, bl.a. båret af et stærkt foreningsliv og ny erhvervsudvikling. Andre oplever fortsat tilbagegang i befolkningstal, beskæftigelse mv. Der er behov for en fortsat omstilling og nytænkning, hvis landsbyerne skal være attraktive at bo, arbejde og drive virksomhed i. For at sætte fornyet fokus på at skabe levedygtige landsbyer besluttede forligskredsen bag aftalen "Et Danmark i bedre balance - bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet" i juni 2016, at planloven fortsat skal tilsigte en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner, og fremover også i de enkelte lokalsamfund. Derudover blev det aftalt at: "Der er enighed om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være levedygtige. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter derfor efter drøftelse med aftaleparterne et udvalg, som kan komme med bud herpå." På den baggrund nedsættes et udvalg for levedygtige landsbyer.

24 2/3 Formål Formålet med udvalgsarbejdet er med konkrete anbefalinger til omstilling og fornyelse i retning af levedygtige landsbyer at bidrage til regeringens ambition om vækst og udvikling i hele Danmark. Udvalgets opgaver Udvalget skal identificere og perspektivere udfordringer og muligheder, og belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige, herunder landsbyernes indbyggere, tilflyttere, foreningsliv og virksomheder osv. Dette indebærer også perspektiver og nye muligheder for landsbyerne med ændringen af planloven, der vil give bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landsbyerne. Udvalget skal ligeledes give et eller flere bud på, hvordan landsbyerne og balancen mellem land og by kunne se ud i Udvalgets arbejde skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan landsbyer kan være levedygtige og løbende omstille sig, herunder: Hvad skal der til for, at en landsby er levedygtig? Udvalget skal se på, hvilken rolle de lokale beskæftigelses- og vækstforhold spiller, herunder den lokale tilstedeværelse af turisme, fødevarer, industri, produktion, e-handel mv. I arbejdet skal erfaringer fra succesfulde eksempler og initiativer inddrages. Hvordan kan landsbyer blive attraktive bosteder? Udvalget kan se på, hvilken rolle bl.a. nedrivning, forskønnelse, foreningsliv mv. spiller, samt hvilke lokale, kommunale, regionale og evt. statsligt initiativer, der kan bidrage hertil. Her kan udvalget bl.a. se på redskaber til at skabe levedygtige landsbyer såsom forslagene om at tillade opførelse af nye bygninger på attraktive placeringer, når gamle bygninger nedrives. Hvordan kan fysisk planlægning understøtte udviklingen af levedygtige landsbyer som attraktive bosteder? Udvalget skal særligt se på de nye muligheder i landzone vedr. bl.a. anvendelse af tomme bygninger og omdannelseslandsbyer, der følger med moderniseringen af planloven. Udvalget skal derved bidrage til udviklingen af de relevante vejledninger om de nye muligheder i landzone.

25 3/3 Hvordan kan landsbyer dele offentlige og private servicefunktioner? Udvalget kan desuden behandle, hvilke muligheder der er for at dele offentlige og private servicefunktioner på tværs af landsbyer, herunder hvordan landsbyer kan være levedygtige og udvikle sig på trods af sammenlægning af væsentlige offentlige institutioner så som skoler. I forlængelse heraf kan udvalget komme med anbefalinger til eksempelvis strategisk tilpasning af landsbyer, samarbejde og rollefordeling på tværs af landsbyer samt relation mellem landsbyer og de lidt større byer. Udvalgets bud kan både være målrettet staten, kommuner, virksomheder, foreninger og lokale ildsjæle, der kan medvirke til at skabe levedygtige landsbyer. Udvalget kan inddrage initiativer og strategier fra sammenlignelige lande. Proces og organisering Erhvervsministeren udpeger udvalget, bestående af en formand og op til ti medlemmer. Udvalget sammensættes med en bred faglig profil, så der er viden og kompetencer inden for erhverv, fysisk planlægning og andre kommunale forhold, lokalt og folkeligt engagement osv. Udvalget sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriet, idet øvrige ministerier inddrages efter behov. Sekretariatsbetjeningen af udvalget samt opfølgningen på anbefalingerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske rammer. Der kan til udvalget knyttes en række fagpersoner, som kan inddrages i arbejdet, når udvalget ønsker det. Udvalget kan desuden inddrage interesseorganisationer eller andre interessenter, når udvalget ønsker det. Udvalget kan besøge landsbyer og afholde møder rundt i landet. Udvalget skal afrapportere inden udgangen af 1. kvartal 2018.

26 3.2 Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer

27 KL's landsbyundersøgelse Efterår 2017 Foto: colorbox

28 Indhold 1. Undersøgelsens hovedkonklusioner Fakta om undersøgelsen Resultat af rundspørgen Kommuner der forventer at udpege omdannelseslandsbyer Kommuner der fortsat overvejer, hvorvidt de skal udpege omdannelseslandsbyer Kommuner der ikke forventer at udpege omdannelseslandsbyer Proces og realisering Helhedsorienteret planlægning for landsbyer kommunernes hidtidige erfaringer Hensyn der kan lægges til grund for udvælgelse af landsbyer til omdannelseslandsbyer Udfordringer ved planlægningen samt realisering af planer Ønsker til vejledningen De overordnede politiske ønsker samt forholdet til eksisterende lovgivning Beskrivelse af hvilke muligheder en udpegning giver Sammenhængen til økonomi og investeringer Kommunikation og inddragelse 16 Bilag Bilag 1: Aktuelle indsatser og planer Bilag 2: Spørgeskema 2

29 Landsbyundersøgelse Forligskredsen omkring modernisering af planloven har bedt KL spørge kommunerne om muligheder og udfordringer i forbindelse med udpegning og realisering af omdannelseslandsbyer som beskrevet i den seneste modernisering af planloven. Dette notat samler hovedpunkterne fra besvarelserne. 1. Undersøgelsens hovedkonklusioner På trods af, at muligheden for at udpege og arbejde med omdannelseslandsbyer kun har eksisteret siden juni 2017, har hele 33% af kommunerne svaret at de forventer at udpege omdannelseslandsbyer indenfor den kommende planperiode. Derudover angiver yderligere 28% procent af de adspurgte kommuner, at de aktivt overvejer at udpege omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. De fleste kommuner i denne gruppe ønsker imidlertid at afvente det nye byråd før, der tages politisk stilling. Andre skal-opgaver på planområdet har også bidraget til at udskyde beslutningen, og endelig er der i denne gruppe en relativ stor usikkerhed om de efterfølgende planmuligheder indenfor udpegningen. 39% procent af kommunerne angiver, at de ikke forventer at udpege omdannelseslandsbyer i den kommende planperiode. Den gennemgående begrundelse herfor er, at kommunen ikke har landsbyer i tilbagegang. Forudsætninger for succes med udvikling og omdannelse En helhedsorienteret tilgang fremhæves af kommunerne som en væsentlig forudsætning for at udvikle levedygtige landsbyer. Således er det nødvendigt at tænke et kommende udpegningsarbejde i meget tæt sammenhæng med de kommunale og lokale tiltag, der allerede er i gang i områderne, herunder eventuel eksisterende planlægning. Et tæt samarbejde med og inddragelse af de lokale anses ligeledes for at være en helt afgørende faktor for succes. Uden engagement, vilje og konkrete indsatser fra borgerne, kan der ikke ske en udvikling og omdannelse af landsbyen. Det fremhæves i den forbindelse, at borgerinddragelse både er en langstrakt og ressourcekrævende opgave. En tredje forudsætning for succes er adgangen til midler, der kan finansiere den nødvendige koordinering og facilitering af de mange tiltag. Her nævens fx midler til selve planarbejdet, til samarbejdet med de lokale, ansøgningsarbejde ifbm. eksterne puljer og fonde, facilitering af jordfordeling, oplysningsarbejde ift. lokale ejendomsmæglere, virksomheder etc. Et fjerde forudsætning for realisering er de nuværende og kommende borgeres muligheder for at finansiere et huskøb, eller byggeri af nyt hus i omdannelseslandsbyerne. Hvis ikke de private har adgang til finansiering, realiseres en kom- 3

30 munal planlægning ikke. Subsidiært realiseres kun de dele, der kan finansieres af offentlige investeringer og/eller private fonde. Barrierer for en succesfuld udpegning og realisering Mange kommuner peger som følge heraf på, at manglende opfølgning på planlægningen i form af både finansiering af de organisatoriske opgaver samt adgang til finansiering for private til køb af fast ejendom, udgør væsentlige barrierer. Hvis der ikke er udsigt til, at få finansiering til at udføre de konkrete tiltag, fx nybyggeri væk fra vejen, forskønnelse mv. ifm. en omdannelsesby, kan de politiske ønsker og lokale forventninger ikke indfries. En del kommuner peger også på, at uklarhed ift. de nye muligheder i planloven kan blive en barriere. Hvad kan man få lov til indenfor omdannelseslandsbyerne, og giver udpegningen reelt de nye rammer, man ønsker sig lokalt? Kommuner med mange landsbyer peger på, at det kan blive en barriere, at der kun må udpeges 2 landsbyer pr. planperiode. For det første er det følsomt at udvælge to landsbyer, særligt i kommuner med mange landsbyer, og hvor der reelt set godt kunne satses på flere end blot to stykker ad gangen. For det andet kræver det, at man fastholder fokus på netop disse to landsbyer over en meget lang periode, også selvom en senere udvikling i kommunen kan føre til, at der bør satses på andre landsbyer også. Også barrierer i sektorlovgivningerne nævnes ifbm. med udfordringer for realisering. Det gælder særligt ift. naturbeskyttelsesinteresser og -udpegninger, landskabsudpegninger samt behov for beskyttelse af landbrugserhvervene. Tilstedeværelsen af natur, landbrug eller landskaber kan i det konkrete tilfælde spænde ben for, at boliger reelt kan flyttes længere væk fra vejen, selvom planloven nu giver mulighed herfor. Andre peger på den lange tidshorisont som en væsentlig udfordring. Omdannelsen sker ikke fra den ene dag til den anden, men over flere år, hvilket ikke matcher det politiske fokus på hurtige og synlige resultater. 2. Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaet er fremsendt til alle 98 kommuners hovedpostkasser. Der er modtaget 54 fuldt gennemførte besvarelser. Da omdannelseslandsbyer ikke nødvendigvis er relevant i alle kommuner, vurderes svarprocenten på 55% at være rigtig god. I spørgeskemaet er kommunerne blevet stille en række spørgsmål af kvalitativ karakter, med mulighed for at svare i fritekst felter. Se bilag 2 for en kopi af spørgeskemaet. 4

31 Vi har behandlet svarene på to måder. Dels har vi lavet en kvalitativ opsummering af hovedbudskaberne i kommunernes besvarelser. Dels har vi lavet en kvantitativ optælling af, hvor mange kommuner, der i deres besvarelser angiver de forskellige emner. Til eksempel er diagram 4.3 på s. 11 lavet på baggrund af en optælling af, hvor mange kommuner der konkret har nævnt hhv. økonomi, sektorlovgivning, planlovens bestemmelser samt lokal opbakning, som en udfordring. Den enkelte kommune er kun talt med én gang, uanset hvor mange gange kommunen har nævnt emnet som en udfordring. 3. Resultat af rundspørgen I undersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om, hvorvidt de forventer at udpege 1-2 omdannelseslandsbyer i den kommende planperiode Forventer kommunen at udpege omdannelseslandsbyer i kommende planperiode? 28% 33% 39% Ja Nej Ved ikke 3.1. Kommuner der forventer at udpege omdannelseslandsbyer På trods af, at muligheden for at udpege og arbejde med omdannelseslandsbyer er ny, har hele 33% af kommunerne svaret, at de forventer at udpege omdannelseslandsbyer indenfor den kommende planperiode. Adspurgt om hvad kommunerne ønsker at opnå med udpegningerne, fremhæves tre forhold: Skabe nye muligheder for udvikling, herunder fornyet bosætning Omdannelseslandsbyen er beliggende i landzonen og er i kommuneplanen udpeget som turisme-by. Vi ønsker derfor at åbne mulighed for mere turismeprægede erhverv og fritidsaktiviteter. Fx familieaktiviteter, spisesteder, kunstnermiljøer og småbutikker Vi ønsker at skabe øget udvikling og tilføre nyt liv i landsbyen! 5

32 Skabe en bedre bygningsstruktur samt tilpasse bygningsmassen At skabe et bedre samspil mellem landsbyen og det omgivende landskab samt fornyelse af bygningsmassen ift. den demografiske udvikling Vi ønsker en bedre struktur der kan forøge kvaliteten af landsbyen Bruge den nye planmulighed til at eksperimentere At skabe bedre rammer for at afprøve hvilke tiltag der kan anvendes i en landsby der skrumpes Udvikle samspillet mellem borgere og kommune Det er uklart for os hvad vi kan opnå med det, men vi forventer en grad af fleksibilitet ift. planlægningen i de udpegede landsbyer 3.2. Kommuner der fortsat overvejer hvorvidt de skal udpege omdannelseslandsbyer Yderligere 28% procent af de adspurgte kommuner angiver, at de aktivt overvejer at udpege omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. De fleste kommuner i denne gruppe ønsker imidlertid at afvente det nye byråd før, der tages politisk stilling. Usikkerhed om mulighederne i udpegningen samt andre skal-opgaver på planområdet, har også bidraget til at udskyde beslutningen. Muligheden har ikke været drøftet politisk endnu Der kommer et nyt byråd som kan have andre planer for landsbyerne Vi er ikke bekendte med hvilke nye muligheder vi kan få med en udpegning. Derfor er der ikke gjort nærmere overvejelser om emnet Mange andre planlægningsopgaver står øverst på listen 6

33 3.3. Kommuner der ikke forventer at udpege omdannelseslandsbyer 39% procent af kommunerne angiver, at de ikke forventer at udpege omdannelseslandsbyer i den kommende planperiode. Den gennemgående begrundelse herfor er, at kommunen ikke har landsbyer i tilbagegang. Det kræver, at der er befolkningstilbagegang i en landsby og det er der ikke i nogen af vores landsbyer Vores landsbyer har det ikke specielt dårligt og vi foretrækker at placere udviklingen i byzonebyerne Vi har vurderet at det ikke er relevant i vores kommune 4. Proces og realisering I undersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om deres hidtidige erfaringer med helhedsorienteret planlægning, deres forventninger til det kommende arbejde med omdannelseslandsbyer, herunder udfordringer og muligheder Helhedsorienteret planlægning for landsbyer kommunernes hidtidige erfaringer I undersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om, hvordan de har arbejdet med helhedsorienteret planlægning for landsbyer i det åbne land. Herunder hvilke erfaringer de har gjort sig med denne type planlægning. Har kommunen arbejdet med helhedsorienteret planlægning? 19% 81% Ja Nej Hvordan arbejder kommunerne med helhedsorienteret landsbyudvikling? 81% af kommunerne arbejder allerede med en helhedsorienteret tilgang til planlægning for landsbyer. Det sker i form af forskellige planer, projekter og strategier, som ser ud til at have det til fælles, at de tager hensyn til områdernes stedbundne værdier, herunder fx landskab og kulturværdi, og inddrager borgerne. 7

34 Kommunernes plan- og planlignende redskaber har flere titler og fokus. Nogle kommuner arbejder med LUP (Lokale Udviklings Projekter), hvor målet er at samle og beskrive ønsker og ideer til udvikling og planlægning i et lokalområde. En hel del kommuner laver egentlige helhedsplaner eller landsbylokalplaner, hvor der fx arbejdes med landsbyafgræsning, bevarende bestemmelser mv. Samlet set nævner 38 af kommunerne, at de aktivt anvender planlignende redskaber i deres landsbyudvikling. Nogle kommuner nævner desuden konkrete metoder såsom SAVE og landskabskarakteranalyser som redskaber, der kan bruges til at arbejde med en sammenhængende planlægning. I både helhedsplaner, landsbylokalplaner etc. lægges der vægt på at beskrive eksisterende forhold og funktioner, men også fremtidige udviklingsmuligheder. Der er ikke altid tale om planer i planlovens forstand, men ofte også landsbyens egen plan for, hvordan kommuneplanens intentioner kan udmøntes konkret, og fx anvendes i forbindelse med ansøgninger til fonde og lignende. Oplevelsen er også, at der ikke altid er behov for en lokalplan, men mere en dialog om visioner og perspektiver. I nogle tilfælde faciliterer kommunen processen, således at landsbyen selv drøfter ønsker til udvikling, tiltag og aktiviteter. I andre tilfælde er det et samarbejde mellem kommune og borgere. Som grundlag for dialogen kan en analyse af forholdene, herunder en historisk gennemgang, være god. Det giver en fælles forståelse, også for de muligheder, styrker og ikke mindst svage sider en landsby har. Udover selve strategi- og planarbejdet arbejder 31 kommuner med landdistriktspolitikker, der indeholder en bred vifte af konkrete udviklingstiltag i landsbyerne. Tiltagene kan være i form af sanerings- og nedrivningsindsatser, etablering af landdistriktsteams, landsbyhuse, landsbypedeller, fælles kørselsordninger, tilgængelighedsprojekter etc. 11 kommuner angiver, at de arbejder målrettet med områdefornyelsesmidler, når landsbyerne skal udvikles. Derudover anvendes LAG-midler, VE-lovens grønne ordning mv. til at realisere planer og strategier ligesom landsbypuljen bruges til nedrivninger og forskønnelse. 3 kommuner nævner tværkommunale forsknings- og udviklingsprogrammer som væsentlige initiativer, der understøtter kommunens arbejde med helhedsorienterede planlægning, og som en vigtig løftestang for udvikling. Konkret nævnes Fremtidens Landskaber, Kommuner På Forkant, Diaplan samt Collective Impact. De forsknings- og fondsbaserede indsatser er med til at skabe fokus og omtale, hvilket igen understøtter udviklingen. 8

35 Antal kommuner Til sidst skal det nævnes, at 2 kommuner peger på, at landsbyklynger og landsbynetværk spiller en rolle i landsbyudviklingen i deres kommune. 38 Diagram Planlignende redskaber Udviklingsindsatser herunder brug af puljer mv. Forskning og udvikling Landsbyklynge Hvilke oplevede gevinster er der ved indsatserne? Erfaringen er, at udarbejdelsen af planerne styrker samarbejdet med lokalområderne, og kan være afsæt for en dialog om udvikling og prioritering af midler i kommunen. Igen nævnes det aktive medborgerskab og borgerinddragelse som væsentligt. Med den helhedsorienterede planlægning, hvor de lokale inddrages, kan man finde en retning for udviklingen og ideer til forskellige, nye løsninger. Det tætte samarbejde fungerer også som forventningsafstemning. Når borgerne får indflydelse og involveres i processen, er interessen for udviklingen i landsbyerne efterfølgende større. Hver landsby kan have sit behov, og det er ikke nødvendigvis det samme, der er løsningen i alle landsbyer. Det at arbejde med helheden, i eksempelvis helhedsplaner, påpeges af nogle kommunerne som noget der har gjort en forskel. Det kan fastholde eller udvikle landsbyernes værdier, og samtidig kan man undgå projekter, som kun tjener den enkeltes interesse. Også helhed i kommunens arbejde, og det at tænke på tværs af forvaltninger og afdelinger, fungerer godt Hensyn der kan lægges til grund for udvælgelse af landsbyer til omdannelseslandsbyer I undersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om, hvilke hensyn der kunne tænkes at indgå i afvejningen af, hvilke landsbyer kommunen ønsker at udpege som omdannelseslandsbyer. 9

36 Antal kommuner Flere kommuner anfører, at de ikke er nået langt nok i processen til at have en politisk afklaring af hvilke hensyn, der skal lægges til grund. Erfaringer og overvejelser fra de hidtidige indsatser og planer forventes dog at indgå i den kommende prioritering. Med udgangspunkt i besvarelserne angives her, hvor mange kommuner der aktivt nævner følgende specifikke kriterier: Diagram Naturskøn beliggenhed Offentligt serviceniveau og infrastruktur Lokal interesse og borgerinitiativer Vækst- og erhvervsmuligheder Fysisk fremtoning Kultur og identitet Turisme Kommunerne peger generelt på, at man ønsker at tænke udpegningen sammen med andre muligheder, herunder eksisterende projekter og strategier, fx områdefornyelsesprojekter. Herudover kan det være muligheder for beboere, eksempelvis nærhed til potentielle arbejdspladser, landsbyer særligt attraktive for børnefamilier eller en vurdering af, at der et potentiale for at skabe et nyt, levedygtigt fællesskab i landsbyen. Gennemgående er det dog, at der skal være interesse og engagement fra borgeres og beboeres side. Inddragelse og dialog med lokale aktører i udvælgelsesprocessen Kommunerne forventer at inddrage de lokale på den ene eller den anden måde. Det være sig gennem borgerinddragelsesprocesser, lokaludvalg eller formelle netværk af lokalråd. Andre nævner de klassiske borgermøder, breve, dannelse af fokus- og/eller dialoggrupper, lokalråd eller en idéportal. Flere har allerede indsatser i gang omkring samskabelse, herunder helheds- og langtidsplanlægning med fokus på at sætte retning for landsbyernes udviklings- 10

37 Antal kommuner muligheder. Gennemgående anføres det, at der er en naturlig kobling til eksisterende samarbejde, eksempelvis omkring lokalråd eller landsbyråd. Det anses for vigtigt, at inddragelsen tilpasses de lokale forhold, men det understreges også at inddragelsen er en forudsætning for omdannelsen Udfordringer ved planlægningen samt realisering af planer I undersøgelsen er kommunerne blevet spurgt, hvad de forventer bliver særligt udfordrende i arbejdet med at udpege omdannelseslandsbyer. Svarene må forventes at være præget af de erfaringer, kommunerne har høstet ifbm. eksisterende indsatser. Udfordringerne kan overordnet inddeles i fire kategorier, som gennemgås i det følgende. Fordelingen ses i figuren. 27 Diagram Økonomi Sektorlovgivning, beskyttelsesinteresser, husdyrlovgivning Planlovens bestemmesler ift. max 2 landsbyer pr. periode Opbakning hos lokale, mulighed for at opnå enighed, afklaring af ejerforhold Økonomi som en barriere 27 af kommunerne nævner økonomi og finansiering som en væsentlig barriere. Svarene går på både konkrete offentlige og fondsinvesteringer til synlige tiltag, såsom områdefornyelse, ny infrastruktur etc., samt administrative ressourcer til at forestå og gennemføre planlægningen, lave borgerinddragelse etc. Når det gælder offentlige og semi-offentlige midler, peges der især på byfornyelsesmidlerne, nedrivningspuljen, landsbypuljen samt fonds-investeringer og projekter. For at sætte gang i udviklingen i en landsby, kan der fx være behov for synlige tiltag. Den gode dialog og helheden har behov for en form for startkapital til realisering af planerne. Som eksempel nævnes, at landsbypuljen har haft en stor effekt. Et andet element der går igen, er udfordringen med at sikre de administrative ressourcer, det kræver at planlægge, facilitere og gennemføre en omdannelse. Konkret nævnes procesbistand, midler til planopgaven, oplysningsarbejde ift. potenti- 11

38 Antal kommuner elle købere af fast ejendom mv. Succesfuld borgerinddragelse til at understøtte omdannelseslandsbyerne kræver tid, og koster penge. Én kommune peger på, at en egentlig landdistriktskoordinator kan fungere som primus motor i et samarbejde med landsbyerne. Denne kan oparbejde en tillid og respekt, som understøtter arbejdet yderligere. Opfølgning fx via arbejds- og følgegrupper nævnes også som noget, der virker godt. Under økonomi-temaet peger en del af kommunerne også på de privates investeringslyst og -parathed, som er barriere for at få realiseret en omdannelse. Hvordan sikres det, at der kommer en reel efterspørgsel efter boliger og erhverv i de pågældende landsbyer? Kommunerne konstaterer, at der skal være personer, der ønsker at investere i nye huse eller byggemodne grunde, hvis omdannelsen skal realiseres. Et gennemgående budskab er, at manglende økonomiske virkemidler kan betyde, at man risikerer at oversælge udpegningen. Landsbyerne engagerer sig i en omdannelsesudpegning, men kan i sidste ende ikke opnå det, de havde forventet. Udfordringerne ift. økonomi kan jf. ovenstående inddeles i tre underkategorier: Diagram Midler til investering i konkrete og synlige tiltag fx områdefornyelse etc. Privates muligheder for at investere i huse Midler til administration, borgerdialog mv. Øvrig sektorlovgivning som en barriere Eksisterende beskyttelse kan være en udfordring nogle steder. Der peges både på naturbeskyttelsesinteresserne bredt set, samt på landbrugets behov for beskyttelse af deres produktion. 15 kommuner nævner øvrig lovgivning som en barriere. Hvordan og hvorvidt disse bliver en barriere, afhænger af den konkrete lokalitet, hvor der ønskes en omdannelse. Der henvises til det generelle problem i åben land planlægning med at få alle interesser og behov til at "gå op". Det vil fx sige både landmandens behov for at kunne leve op til husdyrloven og landmændene 12

39 bor ofte tæt på eller i landsbyerne samt beskyttelse og videreudvikling af naturen og naturudpegningerne. I den forbindelse peges der på jordfordeling som et vigtigt redskab, da man vil kunne beskytte værdifulde naturområder, men også skabes bedre arronderet landbrugsejendomme. Planlovens begrænsning til 2 landsbyer per planperiode mm som en barriere Jævnfør planloven kan der kun udpeges 2 landsbyer for hver planperiode. Udpegningen giver både en ekstra opmærksomhed og andre muligheder. 11 kommuner angiver, at det politiske valg af, hvilke landsbyer der udpeges, kan blive en udfordring. Det er politisk følsomt at udvælge kun to landsbyer, særligt i kommuner med mange landsbyer, og hvor der reelt set godt kunne satses på flere end blot to byer ad gangen. For det andet kræver det, at man politisk fastholder fokus på netop disse to landsbyer over en meget lang periode, også selvom en senere udvikling i kommunen kan føre til, at der bør satses på andre landsbyer (også). Flere kommuner peger på, at også tidshorisonten er en politisk udfordring, idet der ikke nødvendigvis kommer synlige resultater hurtigt. Dette kræver løbende kommunikation og forventningsafstemning på både lokalt og nationalt niveau. En bekymring der går igen hos flere kommuner, er risikoen for at "oversælge" udpegningen - også til det lokale politiske niveau - når det gælder de faktiske lovgivningsmæssige muligheder indenfor udpegningen. Manglende engagement og konsensus hos de lokale som barriere Kommunernes hidtidige erfaring er, at lokalt engagement og inddragelse er vigtigt, hvis planer og projekter skal realiseres. Derfor nævner 11 kommuner i diagram 4.3 også manglende opbakning hos de lokale, som en afgørende barriere. Der peges på vanskelighederne ved at opnå enighed mellem landsbyboerne omkring retningen, hvis beboerne har meget forskellige bevæggrunde for at have bosat sig i landsbyen. I nogle landsbyer kan der også være meget forskellige holdninger til landsbyens bevaringsværdier kontra de mere individuelle interesser. Også afklaring af og konsensus omkring ejerforhold byggeretter mv. ifbm. en omdannelse nævnes som et benspænd. 5. Ønsker til vejledningen Kommunerne bliver i undersøgelsen bedt om at angive, hvilke temaer de mener, bør indgå i den kommende vejledning om omdannelseslandsbyer. 13

40 Generelt ønskes en vejledning, som ikke blot beskriver formålet med værktøjet, men hvad det faktisk kan bruges til. Der ønskes en vejledning med reel vejledende tekst frem for (blot) en gengivelse af lovteksten. Kommunerne peger på fire overordnede emner, der bør behandles i den kommende vejledning: De overordnede politiske ønsker samt forholdet til eksisterende lovgivning Tydelig beskrivelse af de reelle muligheder indenfor omdannelseslandsbyen Sammenhæng til økonomi Kommunikation og inddragelse 5.1. De overordnede politiske ønsker samt forholdet til eksisterende lovgivning 81 % af de adspurgte kommuner arbejder allerede med helhedsorienteret planlægning, og der efterspørges vejledning til, hvordan sammenhængen mellem disse og omdannelseslandsbyer er tænkt? Kan omdannelseslandsbyer eksempelvis være et håndtag til at oprette økologiske landsbyer eller andre alternative og pladskrævende bosætningsformer, som der opleves stor efterspørgsel på i hovedstadsområdet? Eksempelvis kan en række landsbyer blive påvirket af de begrænsninger, der er i arbejdet med Grønt Danmarkskort. Samtidig efterspørges en sammenhæng til de øvrige temaer, som behandles i kommuneplanerne. Cases med gode eksempler, kan være med til at vise mulighederne. Det kan være eksempler på den gode proces, men også gode omdannelser, som griber det an på forskellig måde. Det kan fx være med eller uden nedrivning eller en erstatning af nuværende boligområder med andre af større værdi. Andre konkrete eksempler ift. eksisterende lovgivning, herunder også en præcis henvisning til tilgrænsende lovområder. Det kan være opmærksomhed på potentielle konflikter, håndtering af forsyning og tilslutningsbidrag. Herudover er givet flere konkrete forslag til temaer 1 : Mødet mellem landsby og landbrug, Bevaringsværdige landsbyer, 1 Til inspiration nævnes Kommuneplanorientering 6 og 12, lokalplanvejledningen "Landsby med jordbrugsparceller" og Landskab (landskabskaraktermetoden) 14

41 Det gode liv på landet, Landsbyforskønnelse, Samlet planlægning for landsbyer og deres omgivelser (sammentænkning og planlægning for større områder på landet), Rekreative muligheder og infrastruktur, Omplacering og nytænkning af bebyggelse, Nye funktioner for fx landsby, bygninger mv. 5.2 Beskrivelse af hvilke muligheder en udpegning giver Det er uklart for flere kommuner, hvad udpegningen til omdannelseslandsbyer egentlig giver mulighed for, og ikke mindst hvad formålet og fordelen er for kommunen. Konkret er der behov for en tydeliggørelse af: For hvilke landsbyer er det relevant at benytte, Hvilke muligheder og begrænsninger udpegningen indebærer, Hvilke fordele rummer udpegningen ift. traditionel planlægning. Det fremgår af planloven, at omdannelseslandsbyer kan give mulighed for at ændre i afgrænsningen af landsbyerne efter mere fleksible rammer. Vejledningen bør derfor berøre arbejdet med at fastlægge afgrænsningen mellem landsby, det åbne land og landbrug, og de potentielle konflikter, det kan give. Nogle kommuner nævner konkret tilknytningskravet og indefra-og-ud princippet. Hvordan kan man arbejde mere frit med tilknytningskravet, indenfor en strukturgivende ramme for området, der gør at ny bebyggelse ikke vil fremstå som "spredt og uplanlagt". Også når planen realiseres i etaper eller ikke realiseres 100%. Befolkningskriteriet fremhæves også. På hvilket niveau skal der dokumenteres en nedgang? Er det tilstrækkeligt på sogneniveau eller skoledistriktsniveau? Det er ikke nødvendigvis de samme tal for den enkelte landsby. Det er vigtigt at berøre forholdet til lokalplanpligten. Hvornår vil ændringerne udløse krav om lokalplan? Ligeledes vejledning til, hvad der menes med udstykning til enkelte nye boliger og placering af mere end én bolig på en grund Sammenhængen til økonomi og investeringer Som tidligere nævnt er økonomien et gennemgående tema i besvarelserne. Arbejdet med at understøtte omstilling og udvikling af landsbyer er krævende, da erfaringen er, at inddragelse af og forankring hos lokale borgere og beboere er en forudsætning for succes. Det er tids- og ressourcekrævende for kommunen, men også for landsby og borgere. Herudover er det væsentligt at overveje, hvordan omdannelsen kan realiseres, også som led i forventningsafstemningen i processen. Der kan dukke mange øn- 15

42 sker op til udviklingen af en landsby, men hvis intet efterfølgende kan realiseres, er indsatsen forgæves fra alle sider. Selvom der ikke følger midler med en udpegning, bør der i vejledningen gøres opmærksom på, hvor udpegningen kan spille sammen med eksempelvis eksisterende puljer Kommunikation og inddragelse Generelt fylder kommunikation og forventningsafstemning en del i kommunerne, og fremgår derfor også af besvarelserne vedrørende relevante temaer i vejledningen. Der kan fx gives inspiration til, hvordan kommunikationsopgaven kan løses. Det gælder både i relation til de involverede borgere/virksomheder, men også ift. hvordan de nye muligheder i en omdannelseslandsby sælges til potentielle nye borgere etc. 16

43 Bilag Bilag 1: Aktuelle indsatser og planer Bilag 2: Spørgeskema 17

44 Bilag 1: Aktuelle indsatser og planer Som en del af spørgeskemaet blev der opfordret til at give eksempler på, i hvilke planer eller strategier kommunen forholder sig til udviklingen af landsbyer. Navn eller tekst Kommuneplanens hovedstruktur Kommunens landdistriktspolitik Planstrategi 2016 Kommuneplan 2017 Mors på Forkant - planstrategisk dokument Fremtidens landskaber på Nordmors Baggrundsrapport for Kommuneplan Landsbyplaner Skive Kommuneplan Planstrategi 2015 Lokale udviklingsprojekter Bosætningsstrategi Landdistriktspolitik Områdefornyelser Kommuneplan Landdistriktspolitik Kommunens Vision2030 Planstrategi Links til planer og strategier vandløb/grøn-planlægning/landsbyplaner.aspx i pdf pdf iktspolitik og-byplan/kommuneplan/kommuneplanstrategi /baggrundsrapport/levendelokalsamfund.aspx vordingborg-kommune-vedtaget pdf og-den-groenne-dagsorden-endelig.pdf 18

45 Kommuneplanforslag Planstrategien "Sund Vækst" Kommuneplan Planstrategi, kommuneplan (Lup og helhedsplaner) Kommuneplan Landdistriktspolitik Kommunens planstrategi Kommuneplan Landdistriktsstrategi Kommuneplanen Kommuneplan Kommuneplan 13 (s.32) Planstrategi 15 (under pkt. den naturlige forbindelse/byudvikling) Stevns Kommuneplan 2017 med mål, som bl.a. handler om landsbyerne byer_retningslinie_132.pdf ur retningslinier/bosaetning_og_byudvikling/by la nd/

46 Bilag 2: Spørgeskema Undersøgelse ifm. udvalgsarbejdet i Udvalget for levedygtige landsbyer I forbindelse med moderniseringen af planloven, er der indført en ny mulighed for at kommunen kan udpege op til 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år. Omdannelseslandsbyer er et nyt redskab som kommunerne kan vælge at anvende i landsbyer, hvor grundlæggende ændringer i bygningsmassens placering fx flytning af boliger væk fra vejen vurderes at være en forudsætning for at sikre landsbyens levedygtighed på sigt. Erhvervsministeriet forventer at udsende en særskilt vejledning om omdannelseslandsbyer og udvikling af levedygtige landsbyer. Med henblik på at kvalificere arbejdet i Udvalget for levedygtige landsbyer, dels at give et input til vejledningens indhold gennemfører KL efter aftale med Erhvervsministeriet en survey undersøgelse. Resultatet af surveyen præsenteres for og drøftes af Udvalget for levedygtige landsbyer. Undersøgelsens fokus er kommunernes ønsker til emner der bør indgå i en kommende vejledning om omdannelseslandsbyer. Samtidig skal undersøgelsen give et indledende overblik over, hvor mange kommuner der forventer at anvende omdannelseslandsbyer som redskab i landsbyudviklingen. Derudover spørges der ind til kommunernes hidtidige erfaringer med helhedsorienteret og sammenhængende planlægning, herunder barrierer for dette. Læs mere om Udvalget for Levedygtige Landsbyer her: Spørgeskema 1) Er det forventningen, at kommunen indenfor den kommende planperiode , vil forsøge at udpege 1 til 2 omdannelseslandsbyer? a. Hvis ja, angiv gerne begrundelse i forhold til, hvad kommunen ønsker disse omdannelseslandsbyer skal kunne, og hvad man vil opnå b. Hvis nej, angiv begrundelse 2) Hvordan påtænkes det at inddrage landsbyerne og de lokale aktører i udvælgelsesprocessen? 3) Hvilke hensyn kunne tænkes at indgå i afvejningen af, hvilke landsbyer kommunen ønsker at udpege som omdannelseslandsbyer? 4) Hvad forventer I bliver særligt udfordrende i arbejdet med at udpege omdannelseslandsbyer? 20

47 5) Hvilke hindringer ser kommunen i forhold til at arbejde med omdannelseslandsbyer? a. Findes der lovgivning og regler, der kan forhindre udpegningen? b. Findes der udfordringer i forhold til den politiske proces? c. Er der forslag til ændringer af evt. lovgivning? 6) Hvilke tiltag og virkemidler forventer I er nødvendige for efterfølgende at realisere en faktisk omdannelse af de udpegede landsbyer? 7) Hvilke temaer mener I, bør indgå i den kommende vejledning om omdannelseslandsbyer? 8) Hvordan har kommunen arbejdet med helhedsorienteret og sammenhængende planlægning for landsbyer i det åbne land? 9) Hvilke erfaringer har kommunen gjort sig med denne type planlægning? a. Hvad virker godt? b. Hvilke barrierer eksisterer der for helhedsorienteret og sammenhængende planlægning, herunder fx lovgivning og/eller regler? 10)I hvilke planer og /eller strategier forholder kommunen sig til udviklingen af landsbyer? (Vedlæg gerne link dertil) 21

48 3.2 Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer

49 Omdannelseslandsbyer og andre redskaber Baggrund, formål og realisering

50 1.Baggrund Mange kommuner oplever, at der i afgrænset målestok er interesse for bosætning i de mindre landsbyer. Både i form af kendte boformer, hvor familier, pensionister mv. ønsker at bo tættere på smuk natur og landskaber i et mindre lokalsamfund. Samt i form af ønsker om at realisere alternative boligformer, såsom større bofællesskaber med plads til hver enkelt familie, eller andre typer af bofællesskaber, eksempelvis omkring en mindre produktion af økologiske fødevarer eller lignende. Forudsætningen er dog, at bosætningen kan ske på moderne vilkår, dvs. i boliger, der ligger rigtigt ift. natur og landskaber, samt at boliger i sig selv har den nødvendige størrelse og kvalitet. Kommunerne har hidtil haft begrænsede muligheder for via planloven, at skabe rammerne for ovenstående, moderne bosætning på landet. Det skyldes, at planloven baserer sig på det princip, at byerne, herunder landsbyerne, ikke må sprede sig unødigt, idet der kan begrænse landbrugserhvervets forsatte produktionsmuligheder. Se senere afsnit for en uddybning af konkrete barrierer. Dette planparadigme stammer fra 1960'erne og 70 erne, hvor man oplevede et pres for bosætning i det åbne land. I dag er situationen de fleste steder markant anderledes. Urbaniseringen er den dominerende tendens, og flyttemønstret går både mod de helt store byer, samt mod hovedbyerne indenfor for den enkelte kommune. Dette giver nogle steder udfordringer med forladte og forfaldne bygninger, der skæmmer og forringer værdien af nabohusene. I de situationer er det ikke kun et problem for den enkelte landsby, men også for området generelt, idet fx erhvervs- og vækstinitiativer indenfor turisme, fødevareformidling etc. påvirkes negativt af de øvrige omgivelsers fysisk forfald. KL har derfor ønsket et nyt planparadigme, der har til formål at sikre en fornuftig og kvalitetsbaseret tilpasning af boliger, bygninger og bygningsmassen i det åbne land. Dette indebærer, at man gentænker det eksisterende planparadigme for landsbyudvikling. Målet er at få skabt et boligmarked, der er mere investeringsinteressant, uanset om dette indebærer en større saneringsindsats, eller det "blot" drejer sig om at få etablere nye og mere attraktive placeringer for bosætning. Nye rammer for landbyudvikling skal også give bedre mulighed for at udvikle og afprøve nye boformer- og fællesskaber, samtidig med at landbrugserhvervet og andre erhverv fortsat kan udvikle sig. Målet er også, at skubbe på en generel oprydning og revitalisering af de områder, som landsbyerne ligger i, for på den måde at skabe bedre fysiske rammer for udvikling af turismeerhverv, herunder initiativer indenfor agro-formidling mv., som også er intentionen med revisionen af planloven. 1.1 Hvad har været udfordringen i den hidtidige planregulering? Med forslaget om omdannelseslandsbyer ønsker KL at gøre op med de hidtidige principper for udvikling af landsbyer. Det gælder principperne om at: 2

51 Landsbyerne skal afgrænses så snævert om muligt Der skal ske en fortætning indenfor denne snævre afgrænsning af landsbyen Nye huse skal bygges på soklen af de gamle eller max 20 meter væk Ny-udlæg til boliger skal ligge i en samlet og fortættet blok, fremfor at kunne placeres mere spredt i det område, der ligger i umiddelbar nærhed til landsbyen Kommunerne kan i dag lave landsbylokalplaner. Lokalplanerne kan fx bruges til at sikre bevaringsværdier i landsbyen, herunder også fastsætte regler for renovering, ny bebyggelse mv. indenfor landsbyens afgrænsning. Kommunerne har brugt lokalplanredskabet i varierende grader og med forskellig erfaring. En del kommuner har ifbm. planlovsarbejdet givet udtryk for, at man generelt oplever, at mulighederne med landsbylokalplaner er begrænsede, henset ovennævnte principper. Erfaringen er, at der fra statslig side generelt har været en snæver tolkning af hvordan, herunder hvor stor, landsbyafgrænsningen kunne være. Reguleringen har afspejlet, at afgræsningen langt hen ad vejen skulle følge de eksisterende bebyggelser, hvis en landsbylokalplan skulle kunne godkendes. I det omfang kommunerne hidtil har fået lov til at udlægge nye boliger, og dermed udvide landsbyens afgrænsning, skulle ny-udlæggene placeres samlet og med en relativ høj grad af fortætning. Der har med andre ord ikke været mange muligheder for at tænke i mere atypiske bebyggelsesstrukturer og integration med landskabet, som fx skitseret i perspektiv tegningerne for hhv. Ny Stenderup og Løkkenvejprojektet. Planloven indeholder derudover relativt faste bestemmelser om, at der altid skal ske en fortætning indenfor landsbyafgrænsningen, førend der kan ske en udvidelse af landsbyen med nye byggegrunde længere væk fra vejen etc. Sat på spidsen betyder det, at et byggeønske på kanten af landsbygrænsen i den ene ende af byen kan bremses, såfremt der findes eksisterende byggemuligheder på andre matrikler indenfor landsbyafgræsningen. Sidst, men ikke mindst, har der hidtil via planloven været en de-facto regulering, der indebærer at nye boliger eller bygninger, som opføres på samme matrikel, hvor en eksisterende bygning er nedrevet, skal placeres på soklen eller max. 20 meter derfra. Der har således ikke været store muligheder for, på baggrund af et konkret lokalt skøn, at tillade at flytte en ny bolig væsentligt længere væk fra eksempelvis landevejen og tættere på landskabelige værdier. 1.2 Et nyt planparadigme for udpegede landsbyer Historisk har landsbyernes struktur og udseende ændret sig markant gennem tiden og med afsæt i forskellige samfundsmæssige behov. Landboreformer og udflytningsprocesser skabte fx brud i den daværende landsbystruktur, ligesom etablering af infrastruktur har haft indflydelse på den måde, andre landsbyer er opstået og udbygget på. Med omdannelseslandbyerne ønsker KL at give mulighed for, at der i på forhånd udpegede landsbyer og i tæt dialog med lokalbefolkningen, kan ske en ændring i af landsbyens bygningsstruktur, volumen og placering. Forslaget indebærer at landsbyens fysiske udtryk og 3

52 bygningsstruktur gentænkes, og gør dermed op med den nuværende forestilling om, hvordan en landsby skal "se ud". Dette skal ske ved, at kommunerne fremover får lov til at lave en langt mere rummelig landsbyudpegning for eksisterende landsbyer. En udpegning, der ikke er bundet stramt op på den nuværende bygningsstruktur, men hvor bosætning, landskaber, natur, landbrugsproduktion, turisme mv. tænkes sammen i en større helhed. Det indebærer bl.a., at: Der kan tegnes en markant større cirkel omkring den enkelte landsby, end det kendes i dag. Den konkrete afgrænsning skal ikke være omfattet af centralt fastsatte "meter-mål" om, hvor langt boligerne må ligge fra den oprindelige landsbybebyggelse, men skal ske på baggrund af et lokalt skøn og dialog, og indenfor nogle overordnede principper, som fastsættes i loven. Den nye cirkel skal være så rummelig, at der bl.a. er plads til, at nye huse kan trækkes langt nok væk fra vejen og/eller tættere på de natur- og landskabsværdier, som betyder noget for værdien af bosætningen. Fortætning af boligerne indenfor afgrænsningen skal ikke være et mål i sig selv. Kommunen indenfor denne udvidede cirkel kan definere, i dialog med lokalsamfundet via rammer og retningslinjer, hvor der kan ske udflytning af ejendomme, rammer for bygningsvolumen, etablering af ny natur, rammer for særlige erhvervstiltag etc. Udpegningen indebærer dermed også, at de almindelige landzoneregler ikke finder anvendelse indenfor landsbyafgrænsningen, men at man lokalt definerer, hvilken form for udvikling, man ønsker i landsbyen, og formulerer nogle rammer herfor. Landsbyafgrænsningen tænkes sammen med de rekreative, landskabelige og erhvervsmæssige værdier i området i en helhedsorienteret udvikling Det betyder eksempelvis, at landsbyen gerne må rykke tættere på naturen, og at naturen og landskaberne gerne må rykke ind i landsbyen, men uden at disse begrænser udviklingen. Det indebærer fx, at vådområdeindsatser kan tænkes endnu tættere sammen med de rekreative interesser, at jordfordeling og mageskifte bidrager til at sikre, at den enkelte landmand kan få bedre driftsbetingelser etc. Emnet er uddybet i senere afsnit. 1.3 Boligskrotningsordning og omdannelseslandsbyer KL har i løsningskataloget med 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning fremsat et forslag om, at der etableres en skrotningsordning for faldefærdige bygninger i landzonen. Formålet med ordningen er, at skabe et konkret incitament til at få fjernet faldefærdige og nedrivningsmodne bygninger samtidig med, at der gives mulighed for ny bosætning andre steder. En væsentlig (side)gevinst ved at få nedrevet flere faldefærdige bygninger er, at der kan frigøres arealer til energiproduktion, landbrugsdrift mv idet nedrivning af spredt bebyg- 4

53 gelse i det åbne land giver flere muligheder ift. at overholde støjkrav (vindmøller) sa mt lugtkrav (husdyrproduktion). Ideen kommer fra vindmølleområdet, hvor man for år tilbage havde en ordning, der gjorde det muligt at nedrive gamle vindmøller, der gav et lavt el-afkast og erstatte disse med nye og mere produktive møller. Nedtagning af gamle møller skulle sikre en oprydning, der kunne skabe plads til nye møller, og guleroden var en højere kw-pris for el fra de nye møller. Det indgår som en del af KL's forslag, at en boligskrotningsordning tilknyttes kommunen, eksempelvis i form af et puljeregnskab, der kan indløses over flere år. Det er væsentligt, at nedrivning og nybyggeri ikke er afhængig af, om der er tale om samme ejer eller samme fysiske placering. Boligskrotningsordningen indgik ikke i planlovsrevisionen, og de nærmere rammer for udmøntningen heraf udestår derfor fortsat. I forbindelse med en ny boligskrotningsordning på området bør det nærmere overvejes, hvordan den kan tænkes sammen med en styrkelse af omdannelseslandsbyerne generelt, således nedrivning af faldefærdige boliger ét sted, kobles med mulighed for at opføre nye boliger i de særligt udpegede områder. 1.4 Fokus på udvikling af bosætning omkring landsbyerne Både i dag og i fremtiden vil og skal der samlet set ske en nettoreduktion af bygningsmassen i det åbne land. Dette skyldtes både strukturudviklingen i landbruget samt behovet for at fjerne tomme og forfaldne boliger og andre bygninger. Med omdannelseslandsbyer og en boligskrotningsordning tiltænkes en koncentration af bosætningen om revitaliserede og nye landsbytyper. Set fra et kommunalt serviceperspektiv vil en samling af bosætningen i det åbne land omkring disse landsbyer, på sigt understøtte en mere fokuseret kommunal service på det sociale område, vejvedligeholdelse, spildevandsløsninger mv. Når nye boliger skal gen-etableres længere væk fra vejen vil der være omkostninger forbundet med etablering af spildevandshåndtering, vej-adgang mv. I en række landområder er der i dag krav om forbedret rensning af husspildevand. Nedsivning af spildevandet er normalt den billigste løsning, men det forudsætter særligt gunstige jordbundsforhold. Når ejeren ikke selv etablerer et nedsivningsanlæg skal spildevandsselskaberne tilbyde ejerne tilslutning til deres service. Nogle steder udbygges kloaknettet, andre steder etableres minirenseanlæg for hver enkelt ejendom. Udbygning af kloaknettet er den mest effektive renseløsning, men det er dyrt at lægge rør, så investeringen forudsætter ret mange tilsluttede. Når der er meget langt mellem husene er enkeltanlæg den billigste løsning. Gen-etablering af boliger indenfor en omdannelseslandsby ændre ikke ved ovenstående regulering. Det pålægger derfor ejeren selv, at etablere de nødvendige anlæg til spildsvandshåndtering knyttet til den enkelte bolig. Til gengæld kan en parallel nedrivning af dårlige boliger an- 5

54 dre steder i det åbne land være med til at "løse" problemstillingen omkring mangelfuld rensning ifbm. disse boliger. Når det gælder vej-adgang vil det være op til den enkelte boligejer at sikre sig de nødvendige arealer samt at bekoste etableringen af vejen. Der er med andre ord tale om en privat vejadgang, svarende til det man kender i dag ift. stikveje der fører fra landevejen og op til boligen. Til gengæld kan en parallel nedrivning af dårlige boliger andre steder i det åbne land på sigt understøtte en mere prioriteret indsats omkring vejvedligehold i kommunen. Med omdannelseslandsbyer og boligskrotningsordningen gives også mulighed for at tilbageføre jord til landbrugsproduktion, samt især at der med tiden vil kunne tilvejebringes større og mere sammenhængende produktionslandskaber med samlet set færre bindinger for den enkelte bedrift, som følge af boligbebyggelse. Dette henset at spredt boligbebyggelse i det åbne land kan udløse nye krav om overholdelse af lugtgrænseværdier for den enkelte landmand. Ligeledes kan eksisterende spredt bebyggelse begrænse muligheden for at opstille landvindmøller grundet krav til støjkonsekvenszoner. En mere koncentreret bosætning omkring eksisterende landsbyer (fremfor i det åbne land) må derfor forventes at betyde, at investeringssikkerheden forøges i de områder, hvor der ikke fremover planlægges ny bosætning. Udpegning af landsbyfornyelseszoner vil samtidig kunne få en positiv effekt for den landmand, der på sigt ønsker at afvikle sin bedrift, og hvor dele af jorden kan frasælges til en mere attraktiv pris end tilfældet er i dag, hvis jorden fremover ligger inden for en omdannelseslandsby. For landmænd, der ønsker at forsætte driften og måske tillige opkøbe andre bedrifter og rationalisere sin virksomhed, vil mere kvalitetsbosætning i det åbne land skabe et bedre grundlag for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. En vigtig pointe med at skabe mulighed for en ny form for omdannelse af landsbyerne er netop, at understøtte mere kvalitetsbosætning og dermed mere liv i landdistrikterne. Dette forventes også, at være et gode for dem der allerede bor og arbejder i områderne. 2. KL's forslag om omdannelseslandsbyer I forlængelse af forslaget vedr. omdannelseslandsbyer, fremsendte KL i efteråret 2015 en uddybende beskrivelse af både baggrund og forslag til konkret implementering. H ovedpunkterne i denne uddybning gengives i det følgende: KL's forslag indebærer, at der skal ske en udpegning af omdannelseszoner på kommuneplanniveau. Begrundelsen er, at det er i kommuneplanen, at de overordnede hensyn og afvejninger i kommunens arealregulering foretages. Omdannelseszoner med udgangspunkt i eksisterende landsbyer bør foretages i sammenhæng med de øvrige udpegninger til fx store husdyrbrug, vindmølleplaner, økologiske forbindelser mv. KL s forslag indebærer endvidere, at omdannelseslandsbyerne fastholder deres status som landzone. Baggrunden herfor er bl.a., at såfremt landsbyerne gøres til deciderede byzoner, er 6

55 der tale om relativ stor ændring af den eksisterende regulering, som ikke forventes at stå mål med de faktiske fysiske forandringer, som en lovændring skal muliggøre. Urbaniseringstendensen vil fortsat være den dominerende, men omdannelseslandsbyerne skal skabe grobund for at styrke en nichebosætning samt bidrage til et generelt kvalitetsløft af områderne. Dermed ville udpegningen af en egentlig byzone sende de forkerte signaler, idet intentionen med forslaget er at muliggøre en ny landsbyudvikling, hvor husene ikke er flere, men ligger et andet sted, og har en anden størrelse, og dermed ikke den slags udvikling, man forbinder med klassisk byvækst. I forhold til KL s forslag om landsbyfornyelseszoner foreslås det, at det gøres til et krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for disse zoner. Det vurderes, at der bør indføjes en ny mulighed i planloven for at fastlægge rammer for det enkelte omdannelsesområde. Kommunens rammebestemmelser har betydning for både kommunens kompetence til at udarbejde lokalplaner, og for kommunens kompetence til at modsætte sig bebyggelse eller ændret anvendelse, der er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Der kan laves rammebetingelser, selvom der ikke umiddelbart forventes lokalplanlægning i området. Der kan, ligesom med retningslinjerne, ikke via rammerne ske en regulering af forhold, der er fastlagt efter anden lov, eksempelvis husdyrloven. Hvorvidt udpegning af landsbyfornyelseszoner vil kræve en egentlig lokalplan, afhænger af det enkelte projekt. Såfremt der er tale om en meget begrænset omdannelse, fx få huse, et lille område eller lignende, kan man som udgangspunkt godt forestille sig, at det kan gennemføres indenfor kommuneplanens retningslinjer og rammer. For de fleste udpegningers vedkommende må det dog forventes, at den tiltænkte omdannelse vil falde ind under de generelle regler om lokalplanpligt, og der skal tilvejebringes et nærmere plangrundlag enten i form af en egentlige lokalplan eller som mellemformsplaner (helhedsplaner), som Løkkenvejs projektet i Hjørring. Dette henset til, at de faktiske fysiske forandringer i mange tilfælde vil være væsentlige. KL s forslag om omdannelseszoner i det åbne land kræver en ændring af bestemmelserne i planloven om landzoneadministration. Hovedreglen i loven er, at der i landzonen ikke må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, dog med en række væsentlige undtagelser. KL's forslag indebærer derfor, at der laves en undtagelse hvor kommunen kan give tilladelse til byggeri mv. indenfor de særlige rammer, der er fastlægges for omdannelseslandsbyerne. 2.1 Forslag til justeringer af den moderniserede planlov I den aktuelle lovimplementering af omdannelseslandsbyer er ovenstående konkrete forslag om nye muligheder på kommuneplanniveau samt ift. landzoneadministrationen indført. 7

56 Dette er rigtig positivt, da det giver mulighed for, at kommunen kan lave en sammenhængende planlægning med udpegning i kommuneplanen, og efterfølgende landzoneadministration på særlige vilkår. Ligeledes er det ikke gjort til et krav, at der skal tilvejebringes en landzonelokalplan, men at det er op til kommunens konkrete vurdering ud fra de generelle regler om lokalplanpligt, hvorvidt der er behov for en egentlig lokalplan. Der er ikke indført en boligskrotningsordning i den moderniserede planlov. I forbindelse med lovarbejdet er der imidlertid blevet fastlagt nogle afskæringskriterier for mulighederne i udpegningen. Afskæringskriterierne findes i selve lovteksten men også i bemærkningerne til loven. I det følgende vil KL gerne udfordre afskæringskriterierne i lovimplementeringen. Tydeliggørelse af formål og betydning ift. det eksisterende planparadigme Med forslaget om omdannelseslandsbyer introduceres et markant brud med det eksisterende planparadigme om, at undgå spredt bebyggelse. Samtidig baserer forslaget sig på, at der skal kunne ske en bedre sammentænkning og synergi mellem bosætning og natur- og landskabsværdier. Herunder at bosætningen i de kommuneplanlagte områder kan rykke tættere på attraktive landskaber mv. Af lovens bemærkninger fremgår det dog, at det fortsat er en forudsætning, at landsbyerne får en afgrænsning, der ikke giver mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land. Det er set med KL's øjne ærgerligt, at man ikke i lovbemærkningerne er mere tydelig omkring, at det med lovændringen netop ønskes at gøre op med dette princip, så længe det sker i en åben og transparent planlægning herfor. Den manglende klarhed om at der her ønskes et andet planparadigme kan både være med til at skabe forvirring om de faktiske muligheder, ligesom det kan give anledning til lokalpolitisk usikkerhed om, hvad der egentlig er de politiske intentioner med lovændringen. Flere slags landsbyer bør kunne udpeges Af lovens bemærkninger fremgår det, at omdannelseslandsbyer kan udpeges, hvis der i området, fx i et eller flere sogne, de seneste år har været en befolkningstilbagegang, der kan begrunde behovet. KL mener ikke, at det bør stilles som betingelse for en udpegning, at området er i befolkningstilbagegang. Muligheden for en anderledes landsbyudvikling skal først og fremmest gives der, hvor der er et potentiale, og hvor der gennem rettidig omhu kan sikres en udvikling med fokus på kvalitet og fornyelse. Potentialerne kan fx tage afsæt i nærhed til natur og rekreative muligheder samt afstanden til større byer og arbejdspladser. Disse parametre vurderes i langt højere grad at være afgørende for en succesfuld omdannelse, end hvorvidt sognet er i tilbagegang. Mulighed for overlap mellem omdannelseslandsbyer og områder med landskabelige værdier 8

57 Med lovforslaget om udpegning af omdannelseslandsbyer er der opstået en uhensigtsmæssig usikkerhed ift. samspillet mellem omdannelseslandsbyerne, og kommunernes udpegninger af særlige landskabelige værdier. Af det oprindelige lovforslag, som blev udsendt i offentlig høring, fremgik det, at en omdannelseslandsby ikke kan omfatte udpegede naturområder i Grønt Danmarkskort eller særligt værdifulde landskabsområder. KL gjorde i sit høringssvar opmærksom på det stærkt uhensigtsmæssige heri, jf. de tidligere beskrevne intentioner med udpegningen. I det endelige lovforslag er bemærkningerne justeret således, at en omdannelseslandsby arealmæssigt kan overlappe med potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort. Dvs. at der kan ske et delvist overlap for udvalgte dele af udpegningerne. For så vidt angår de landskabelige udpegninger, er det stadig uvist, hvilke rammer der er for samspillet mellem særligt værdifulde landskaber og udpegninger af omdannelseslandsbyer, idet der ikke længere står noget om det i loven. Det er KL's forventning, at det fortsat vil indgå i de nationale interesser, at særlige værdifulde landskaber skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Henset at formålet med forslaget netop er at skabe bosætningsmuligheder tæt på landskabelige værdier, er det væsentligt, at fx landsbyer der er placeret i områder med særlige landskabelige værdier også kan udpeges, under behørigt hensyntagen til netop det konkrete landskab. Konkret foreslås det, at det præciseres, at udpegninger af omdannelseslandsbyer samt udpegninger af særligt værdifulde landskaber på baggrund af en lokal vurdering, godt kan overlappe på samme måde, som det er præciseret at dele af Grønt Danmarkskort kan. Dette vil skabe større klarhed for både den kommunale planlægning, og for det statslige tilsyn. Mere end 2 landsbyer pr. planperiode Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at kommunerne kan udpege op til to omdannelseslandsbyer pr. planperiode. I nogle kommuner vil dette være tilstrækkeligt, mens det i andre kommuner kan være problematisk. KL mener, at de kommuner, som ønsker at være meget ambitiøse på området og udpege flere omdannelseslandsbyer, skal have mulighed herfor. Justeringer ift. boligskrotningsordning Der bør indføres en boligskrotningsordning, der understøtter oprydning i det åbne land og samt understøtter udviklingen af landsbyerne. 2.2 Forslag til justeringer af øvrig sektorlovgivning Rammerne for kommunernes fysiske planlægning fastlægges ikke kun af planloven, men i høj grad også af andre sektorlove. I denne sammenhæng gælder det særligt husdyrlovgivningen og naturbeskyttelsesloven. Landbrugsbedrifter i umiddelbar nærhed af omdannelseslandsbyerne Der er ifbm. udpegning af omdannelseslandsbyer et væsentligt hensyn at tage, ift. bedrifter i umiddelbar nærhed af den enkelte landmand. De umiddelbare konfliktområder er indled- 9

58 ningsvist identificeret, som værende husdyrlovens krav til minimumsafstande mellem staldbygninger og andre boliger, samt især husdyrlovgivningens krav om overholdelse af lugtgrænseværdierne. Der kan dog være andre områder, hvor der kan opstå potentielle konflikter ift. landbrugserhvervets udviklingsmuligheder, og nedenstående er derfor ikke nødvendigvis udtømmende. Udgangspunktet for de kommunale udpegninger er, at: 1) Det skal ske i meget tæt dialog med potentielt berørte landmænd samt at man i den forbindelse konkret forholder sig til landmandens aktuelle produktion og fremtidige udviklingsmuligheder 2) Der som udgangspunkt skal planlægges udenom potentielle konflikter med husdyrbrug. Der kan dog opstå situationer, hvor de nuværende lugtkrav mv. kan blive en barriere for en udpegning af omdannelseslandsbyer og et husdyrbrugs fortsatte produktion. Det bør derfor overvejes, om der bør ske en justering af husdyrloven med henblik på at undgå sådanne interesse konflikter. Lugtgenekrav Af husdyrbekendtgørelsens 30 vedrørende lugtgener fremgår det, at zonestatus samt hvorvidt der er tale om en samlet bebyggelse eller en enkelt bolig, er styrende for hvor meget husdyrbrug må lugte tæt på boliger, og dermed definerende for de nuværende og fremtidige udviklingsmuligheder hos den enkelte landsmand. Af bekendtgørelsen fremgår det, at ved godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal geneniveauerne for lugt beregnes. Der beregnes efter Miljøstyrelsens lugtmodel i odour units (OUE). Geneniveauerne for lugt må maksimalt være: Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Samlet bebyggelse (def. som over 6 beboelsesbygninger) i landzone eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende Beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt (dvs. enkeltboliger) der ikke ejes af den ansvarlige for driften. 5 OUE pr. m3 7 OUE pr. m3 15 OUE pr. m3 10

59 Det fremgår af ovenstående, at tålegrænsen for enkeltboliger er over dobbelt så høj, som hvis boligerne falder ind under kategorien samlet bebyggelse i landzonen. Det kan betyde, at et område flekser ind og ud af forskellige tålegrænser for lugt, i den årrække, hvor omdannelsen af en landsby pågår. Dette vil være en uhensigtsmæssig og uholdbar løsning for både beboerne samt for landmanden. Konkret forslås det, at det undersøges, om og hvordan nye boliger, der placeres indenfor afgræsningen af en omdannelseslandsby, men længere væk fra den oprindelige landsby, lovmæssigt får mulighed for at falde ind under kategorien "enkeltboliger" i husdyrbekendtgørelsen. Beskyttet natur indenfor og i umiddelbar nærhed af landsbyomdannelsesområderne KL har med forslaget om omdannelseslandsbyer ønsket, at landsbyen gerne må rykke tættere på naturen, og at naturen og landskaberne gerne må rykke ind i landsbyen. Dog er det vigtigt, at eventuel ny natur ikke medfører utilsigtede konsekvenser for hverken bosætning eller landbrugsdriften i eller omkring omdannelseslandsbyen. Allerede i dag kan det være en udfordring og en glæde(!) - at naturen udvikler sig og dermed med tiden "flekser" ind og ud af forskellige beskyttelsesniveauer. Men fremtidige (og utilsigtede) restriktioner som følge af at der etableres ny natur, kan i sig selv blive en barriere for, at kommunen og lokale borgere aktivt arbejder med etablering af ny og/eller bedre natur i området. Dette kan igen blive et benspænd for hele den bagvedliggende ide med omdannelseslandsbyer, som er at skabe mulighed for ny bosætning med kvalitet og flere rekreative muligheder. KL foreslår, at det nærmere undersøges hvordan der kan arbejdes med udvikling og integration af mere natur i de kommende omdannelseslandsbyer. Herunder hvordan det sikres at ny og bedre natur ikke i selv og på sigt bliver en benspænd for udviklingen af landsbyen. Mulighed for erstatningsnatur Jf. forskere og andre eksperter er mangel på større sammenhængende naturarealer den største udfordring for Danmarks natur. Det skyldes primært, at den danske natur er geografisk fragmenteret. Men det hænger også sammen med, at vores beskyttelsesparadigme ikke rummer tilstrækkeligt med muligheder for at skabe sammenhængende natur. KL har derfor foreslået, at rammevilkårene for at skabe sammenhæng forbedres. Såvel de grønne organisationer, landbruget samt lokale og nationale myndigheder har de seneste årtier ved politiske forslag, planlægning og naturprojekter arbejdet på tiltag, der kan sikre dette. KL foreslår konkret, at det undersøges hvorvidt erstatningsnatur kan bringes i spil, som et redskab til at løse nogle af de problemstillinger, der kan opstå ifbm. omdannelseslandsbyerne. Erstatningsnatur handler om at skabe mulighed for, at natur af ringe kvalitet kan erstattes med bedre og mere natur et andet sted. Regeringen arbejder allerede med dette, som led i opfølgningen på naturpakken. 11

60 3. Realisering af værdiskabende forandringer i landsbyer I det følgende uddybes hvilke eksisterende redskaber der allerede findes og hvordan disse redskaber kan udvikles videre, så de bedre end i dag kan anvendes til værdiskabende forandringer i landsbyer mv. Når der står "landsbyer mv.", skyldes det, at nogen af redskaberne, eksempelvis omdannelseslandsbyer og jordfordeling, sigter på koordinerede greb i forhold til såvel landsbyer som det åbne land i tilknytning til disse landsbyer. De redskaber, der er omfattet af det følgende, er: Udpegning af omdannelseslandsbyer Landsbyfornyelse, altså mulighederne efter byfornyelsesloven, Nedrivning af almene boliger, jf. almenboligloven, Jordfordeling, jf. forslagene fra arbejdet i Collective Impact: Det åbne land som dobbelt ressource, Realkredit på landet, Tværgående opsamling om økonomien i forandringer i landsbyer mv Udpegning af omdannelseslandsbyer Første skridt er, at kommunen efter forudgående analyser, behørig borgerinddragelse mv., forholder sig til, i hvilke områder/landsbyer, der bør prioriteres en sanerings- og udviklingsindsats. Herunder, hvor kommunen ser et potentiale i at anvende det nye planredskab om landsbyomdannelse. Det er i denne indledende proces, at kommunens politikere har mulighed for at tage mere strategisk stilling til, i hvilke landområder og i hvilke landsbyer, der er basis for og ønske om at omdanne/sanere/udvikle landsbyerne, som omdannelseslandsby. Udpegning af omdannelseslandsbyer kan have mange forskellige formål, fx et ønske om, på sigt at reducere landsbyen i omfang og bygningsvolumen, men at gøre det, så det der ligger tilbage, bliver mere attraktivt. Det kan også udspringe af et ønske om, at understøtte mere bosætning i de landsbyer, hvor der er potentiale for tilflytning. I et forudgående analysearbejde kan med fordel indgå en række meget forskelligartede faktorer såsom tæthed til infrastruktur, herlighedsværdier mv., graden af lokalt engagement og initiativ, servicefunktioner, landsbysamarbejde, stedsfortællinger mv. En del kommuner har allerede udarbejdet analyser, der siger noget om forskellige områders karakteristika, deres rolle ift. fx kommunens overordnede bosætningsstrategi, erhvervsudvikling, turisme mv. Bl.a. har arbejdet i "Kommuner på forkant" vist, at strategiarbejde og systematiske analyser af lokalområderne har været med til at legitimere forskellige tilgange til forskellige områder og bane vejen for en erkendelse af, at lokalområderne er forskellige, og derfor også skal behandles forskelligt. Der er fremadrettet behov for at styrke og udbrede denne erkendelse til samtlige kommuner, herunder også på borgerniveau. 12

61 Planlægning sætter rammen, men den sikrer ikke, at der sker noget En del kommuner har som nævnt erfaringer med at udvikle strategier og analyser, der karakteriserer og påpeger potentialer i de enkelte lokalområder. Ligeledes laves der i stigende omfang helhedsplaner og lokalplaner, der skal sætte rammerne for en kommende omdannelse, udvikling mv. Om og hvordan disse planer og rammer i sidste ende udnyttes, styres imidle r- tid af en række andre forhold. Først og fremmest handler det om, hvorvidt der er de nødvendige virkemidler til at realisere en udvikling. Virkemidlerne kan være af både økonomisk karakter til eksempler tilskud til byfornyelse, nedrivning mv. og det kan være af lovgivningsmæssig karakter fx regler for anvendelse af boligen, regler for jordfordeling mv. Såfremt de kommunale strategianalyser, overordnede prioriteringer, udpegninger og helhedsplaner skal omsættes i en faktisk udvikling/omdannelse (og ikke blot forblive luftkasteller og ønskedrømme), er der behov for at afprøve eksisterende virkemidler ind i en samlet landsbyomdannelse, herunder beskrive hvordan virkemidlerne bidrager/ikke bidrager til at drive en udvikling. Ligeledes er der behov for, med afsæt i erfaringer fra den konkrete omdannelsesproces at pege på hvilke nye virkemidler, der bør introduceres, såfremt der skal ske en udvikling af landsbyerne. Det er netop denne problemstilling, vi så småt tager hul på i de følgende afsnit, der vedrører nogle af de redskaber/virkemidler, der kan fremme konkret handling. 3.2 Landsbyfornyelse jf. mulighederne efter byfornyelsesloven Set fra KL's udkigspost er byfornyelsesloven, og de hertil knyttede statslige midler, det vigtigste redskab til sikring af handling, når vi kommer udenfor de geografiske områder i landet, hvor væksten finansierer den ønskede udvikling. KL udgav i 2015 "Fælles svar på fælles udfordringer". Her foreslog vi, at der etableres en sanerings- og renoveringspulje på 3-4 mia. kr., der løber over 5-6 år. Puljen skal indholdsmæssigt afspejle behovet for sanering og renovering af bygninger i landsbyer og landområder. Baggrunden for forslaget Det er urbaniseringen, der driver boligpriserne op. Urbaniseringen er årsagen, og prisstigningerne er virkningen. Man skal ikke bytte om på årsag og virkning. Det er ikke kapitalgevinsterne på fast ejendom i storbyerne, der er skyld i befolkningsvæksten i Region Hovedstaden, Boligpriserne gik i bund i Siden 2012 er det blot 2/3 af landets kommuner, hvis huspriser har formået at slå den yderst beskedne generelle inflation for perioden. I perioden steg priserne i København og nærmeste omegn med mere end 30 pct., mens priserne på Lolland faldt med mere end 15 pct. 13

62 Problemet er altså de meget store forskelle i udviklingen i boligpriserne. Det har kommunerne ikke nogen indflydelse på, og derfor bør der være en økonomisk støtte fra staten, så man kan hjælpe boligmarkederne i yderområderne. Spørgsmålet er, om man i praksis kan hjælpe boligmarkederne i yderområderne? Ja, det kan man, og det mest effektive instrument er de kirurgiske indgreb, som de ligger i byfornyelsen. Altså offentlig støtte til udvalgte nedrivninger, istandsættelse af udvalgte bygninger og områdefornyelse. Erfaringen viser, at sådanne indgreb kan hjælpe med at få det lokale boligmarked til at fungere bedre, og at sådanne indgreb virker som katalysator for private investeringer. I mindre byer har byfornyelsesmidler trukket private investeringer i gang, der er fem gange så store, som den offentlige. Hvad skal midlerne bruges til? Byfornyelsen af de store byer tog for alvor fart efter vedtagelsen af den nye byfornyelseslov i 1983/84, der erstattede saneringsloven. Fra lovens vedtagelse i 1983/84 til 2010 har samfundet givet en samlet tilsagnsramme på 81 mia. kr. i vore dages prisniveau. Den statslige ramme til ordinær byfornyelse toppede i 1994 med en ramme på 3,2 mia. kr. for det kalenderår. Disse midler er først og fremmest brugt i de største byer. Denne tidligere byfornyelse sigtede især på installationsmangler, altså manglende toilet og bad i boligerne, og på gårdsaneringer. Den indsats vi nu foreslår, tænkes gradueret alt efter de lokale forhold. Lidt forenklet forestiller vi os følgende typer af udgifter: Det åbne land: Rive bygninger ned I landsbyer: Rive bygninger ned Istandsættelse af nogen af de bygninger, der ikke rives ned Ordne de åbne byrum efter nedrivning og istandsættelse, så der bliver pænt og dermed attraktivt at bo I lokalbyer: Rive bygninger ned Istandsættelse af nogen af de bygninger, der ikke rives ned Ordne de åbne byrum efter nedrivning og istandsættelse, så der bliver pænt og dermed attraktivt at bo Ordne bymidten, der før i tiden bestod af butikker, der nu skal rives ned eller omdannes, for fremover skal der være noget andet, først og fremmest boliger. 14

63 Et af anvendelsesområderne for disse midler er, at kommunen også skal kunne bringe bygningsarven i spil. Der ligger et potentiale i en del af den lokale bygningsarv, når man arbejder med bosætning, turisme, kultur og erhverv. Som et lille, men illustrativt eksempel kan vi nævne en jysk købstad, hvor kommunen gerne ser, at alle husene i hovedgaden får erstattet deres røde tegltag med et nyt rødt tegltag, når taget skal udskiftes. Kommunen har derfor skabt en pulje penge, som ejerne af bygningerne kan søge, når taget skal udskiftes. Ejerne kan søge om midler til at dække den økonomiske forskel mellem den billigste tagløsning og et rødt tegltag. Denne ordning med en lokal pulje har været en succes. Det er ikke kommunens bygninger, der rives ned. Kommunens rolle består i at prioritere en indsats, og gå i dialog med ejerne af de bygninger, det vedrører. Endelig at give støtte til det, der skal gøres, hvor støtten normalt er statsstøtten samt den kommunale støtte. De kommunale medarbejdere på området bruger megen tid til dialog med ejerne og med de berørte landsbyer. Den administrative indsats er stor Der kræves en stor administrativ indsats på dette område. En nedrivning indebærer blandt andet: Tilrettelæggelse af indsatsen Planlægning af indsatsen Koordinering med andre kommunale indsatser Kortlægning af dårlige ejendomme Prioritering blandt mulige ansøgere Juridisk bistand, ofte fra konsulenter Evt. opkøb af ejendomme Dialog med bygningsejerne Oplysning til bygningsejerne om tilskudsmuligheder Samarbejde med borgere og foreninger om indsatsen Opsøgende indsats over for bygningsejere Forhandling med bygningsejere Gennemførelse af nedrivning Tekniske forundersøgelser Undersøgelser for miljøfremmede stoffer i bygningerne Udarbejdelse af udbudsmateriale Tilsyn og aflevering Opfølgning på nedrivning, herunder retablering af arealer Da behovet for denne type byfornyelse er så skævt fordelt på kommuner, vil det være en god ide, at kommunerne også kan få støtte til medarbejdernes indsats. Ca. halvdelen af kommunerne har faldende folketal, og med faldende folketal følger bl.a. bygninger uden benyttelse. Man kunne lave en ordning svarende til den, vi har ved etablering af vådområder, nemlig at 15

64 en vis procentdel af støttemidlerne gik til denne facilitering fra kommunen, fx via landdistriktskoordinatorer. Man skal også kunne finansiere konsulentudgifter via puljen. Da indsatspuljen startede i 2010 var den kommunale andel af støtten på 25 pct., mens statens var på 75 pct. Nu fordeles byfornyelsesmidlerne med 50/50 på kommuner og stat. Vi foreslår, at man i den beskrevne, forstærkede indsats anvender den tidligere fordeling på 25/75. Hvad er behovet for midler alene til nedrivning? Evalueringen af puljen til landsbyfornyelse fra 2016 viser, at støtten især er benyttet til nedrivning af skæmmende, faldefærdige bygninger. Grundene er efterfølgende typisk omdannet til grønne, rekreative områder, parkeringspladser og lignende, men grunde er også lagt sammen med nabogrunde eller solgt videre. Der er stor enighed blandt kommunerne om, at nedrivning af dårlige bygninger har en meget positiv betydning for lokalsamfundet. Det gør landsbyerne mere attraktive for de nuværende beboere og potentielle tilflyttere, og det øger værdien af nabogrundene, og forbedrer kommunens image generelt. Det anslås, at der er omkring nedrivningsegnede bygninger i de 66 kommuner, som er omfattet af Pulje til landsbyfornyelse. Med støtten for 2014 og 2015 på 200 mio. kr. pr. år fjernes bygninger, mens den årlige tilvækst af nedrivningsegnede huse ligger på omkring Støtten er fra 2016 og frem på 55 mio. kr., og med den kan man fjerne bygninger, mens den årlige tilvækst af nedrivningsegnede huse stadig ligger omkring Tallene er usikre, men evalueringen indikerer, at der fortsat vil være en stor opgave med nedrivning af dårlige huse i de kommende år. Hvordan kan ordningen fungere fremadrettet? Ser vi på de indsatser, som kommunerne i "Kommuner på forkant" har planlagt med i forhold til deres byer, så kan man meget forenklet se to ambitionsniveauer for en indsats. Det ene ambitionsniveau er, at man alene planlægger nedrivning af boliger i landsbyen. Denne indsats skal fremme, at landsbyen fremstår mere attraktiv. Det andet og højere ambitionsniveau er, at man både planlægger med nedrivning, med bygningsforbedring og med andre instrumenter, herunder områdefornyelse fx af byens torv. Dette højere ambitionsniveau afspejler, at vi her har en af de byer, som man satser på i kommunen Nedrivning af almene boliger, jf. almenboligloven Byfornyelsesloven har været den lov, hvorefter staten har afsat midler, som kommunerne kunne søge og anvende som støtte til blandt andet landsbyfornyelse, herunder nedrivning af boliger. 16

65 For god ordens skyld skal vi nævne, at der findes en særlig ordning for nedrivning af almene boliger. Hvis almene boliger ikke kan udlejes, så er den ene mulighed at søge at sælge dem, og hvis det ikke skønnes muligt, så er den anden mulighed at rive dem ned. Hvis man sælger boligerne, er det med tab, og hvis man river boligerne ned, er tabet større. Der skal i disse situationer laves en aftale om håndtering af dette tab mellem boligorganisationen, kommunen, Landsbyggefonden og det realkreditinstitut, der har lån i boligerne. Staten bidrager altså ikke økonomisk på dette område. 3.4 Jordfordeling, jf. forslagene fra arbejdet i Collective Impact: Det åbne land som dobbelt ressource En rapport fra Teknologirådet viste, at hvis man lagde alle de planer sammen, der forudsatte anvendelse af jord i det åbne land, så kom man op på, at Danmark skulle være 40 pct. større for, at alle ønskerne kunne tilgodeses. Det er derfor påtrængende at tænke i en multifunktionel tankegang. Altså at man skal fremme, at der bliver løst flere problemer på samme tid, når man ændrer anvendelsen af den knappe ressource, som jord er. Collective Impact-parterne i Det åbne land som dobbelt ressource ønsker, med afsæt i de hidtidige erfaringer og delresultater i tre kommunale pilotprojekter om multifunktionel jordfordeling, at styrke fælles viden og dokumentation af en mere optimal udnyttelse af det åbne land. Der videreudvikles på en model for facilitering og proces for multifunktionelle, værdiskabende løsninger, som afprøves og demonstreres i et fjerde demonstrationsprojekt i Himmerland, der aktuelt planlægges gennemført i samarbejde med et EU-projekt, der involverer 8 kommuner og Naturstyrelsen. Gevinster ved en multifunktionel jordfordeling De potentielle gevinster for den enkelte lodsejer og for samfundet ved en multifunktionel jordfordeling kan opdeles i fem dimensioner: Driftsøkonomi for landmanden. Den enkelte landmands økonomi kan forbedres som konsekvens af jordfordeling. Det skyldes blandt andet de reducerede omkostninger, der er forbundet med kortere afstande mellem markerne. Særligt efter 2. verdenskrig har strukturudviklingen i landbruget betydet, at i takt med at bedrifter har udvidet med flere og flere marker, så er afstanden mellem markerne og bedriften blevet større. Moderne landbrugsmaskiner og udstyr er ikke effektive på små marker eller marker med irregulære former, og derfor kan en samling af markerne gennem jordfordeling reducere afstanden mellem dem, og skabe mulighed for at lægge dem sammen. Det kan skabe effektivitetsgevinster. Vandmiljø. Jordfordeling er en oplagt chance for at lade beskyttelseskrævende arealer indgå i en samlet løsning, hvormed mulighederne for at opnå gevinster for miljøtilstand i grundvand og overfladevand forbedres. Baseret på oplysninger om landbrugets driftsforhold, udvaskning, jordbundens evne til at tilbageholde næringsstoffer, fosfor-risikokort og tilstanden i 17

66 vandløb og søer, kan jordfordeling anvendes som instrument til at udmønte målrettet planlægning af fremtidens landbrug. Natur. Udviklingen af arealanvendelsen i Danmark har haft konsekvenser for naturen, som er blevet klemt inde og opsplittet mellem veje, byer og intensivt dyrkede landbrugsflader. Det betyder, at levevilkårene for vilde dyr og planter er blevet væsentligt forringede. Jordfordeling kan være et redskab til at skabe bedre plads til naturen eller sikre en anvendelse, som understøtter naturlige levesteder for vilde dyr og planter. En beskyttelse af arter, levesteder eller processer, som er truede, vil medvirke til at standse tabet af biodiversitet. At forbinde naturområder og fremme biodiversiteten er to af formålene med kommunernes igangværende arbejde med udpegning af Grønt Danmarkskort. Der er ikke afsat konkrete virkemidler til realisering af de kommunale udpegninger. Udvikling af landdistrikter. Det har længe været en udfordring for landdistrikterne, at især de unge flytter til de større byer og bliver der, hvorfor det også er centralt at anskue jordfordelingen fra et bosætningsperspektiv. Hvis landbrugstransporten planlægges uden om landsbyerne, kan det blive mere attraktivt for børnefamilier at flytte på landet. En åbning for nye typer af anvendelse af arealer, f.eks. frugt- eller skovhaver ejet af landsbylaug, vil samtidig give nye muligheder for fællesskaber og deltagelse i nyskabende forretningsmodeller. Tilgængelighed og friluftsliv. Danskerne dyrker ofte og gerne friluftslivet. I mange lokale landskaber er det landbruget, der dominerer, og i takt med nedlæggelse af mange markveje, levende hegn og skel, er landbrugslandskabet blevet utilgængeligt. Det begrænser de rekreative muligheder. Jordfordeling kan medføre, at arealer med offentlig adgang samt arealer med muligheder for stiforløb kommer til at hænge bedre sammen, og dermed at flere mennesker kommer til at færdes i landskabet og får bedre natur- og friluftsoplevelser. Koblingen mellem omdannelseslandsbyer og jordfordeling Omdannelseslandsbyer indebærer, at nye boliger bygges udenfor den eksisterende afgrænsning af landsbyen. Planlægningen af omdannelseslandsbyen indebærer identifikation af en ny, geografisk afgrænsning af landsbyen, blandt andet med det formål, at nye boliger kan placeres i og vendt mod naturen i området i stedet for ved og vendt mod landevejen. Der kan derfor altså afhængig af det lokale projekt blive tale om ikke kun jord til nye boliger, men også varetagelsen af ønsker til den lokale natur i området, der er en del af baggrunden for projektet om en omdannelseslandsby, såsom forhold i landskabet, et evt. vandløb, klimasikring, tilgængelighed ved nye stier mv. Altså en multifunktionel jordfordeling, hvor der også kan være jord, der går tilbage til landbrugsformål. I forbindelse med Collective Impact arbejdet har Fåborg-Midtfyn kommune ønsket at afprøve jordfordelingsredskabet ved en mulig kommende udpegning af Ny Stenderup som omdannelseslandsby. Ny Stenderup er en klassisk vejlandsby i forfald, hvor en stor del af husene ligger lige ud til landevejen og på ret små grunde. De omkringliggende marker/matrikler er relativt små. Samtidig ligger byen attraktivt midt i De Fynske Alper. 18

67 Med sin fine natur og landskabelige beliggenheden har landsbyen et stort potentiale for attraktive boliger, hvis det var muligt at ændre på matriklernes størrelse og placeringen af husene, så husene kunne komme væk fra vejen og udnytte landskabets kvaliteter. De huse, der for nuværende kan sælges i Ny Stenderup, er netop de huse, som ikke ligger ud til hovedlandevejen, men på småveje placeret med ryggen til hovedvejen, og dermed udnytter landsbyens placering i landskabet. Landsbyer er også omgivet af mange små overdrev, men mange af overdrevene er for små til at de rationelt kan afgræsses, og er derfor under tilgroning. Som en del af kommunens naturstrategi er der derfor udviklet et projekt, hvor der skal arbejdes med at udvide de enkelte overdrev til større og dermed mere bæredygtige områder. Jordfordeling kan her være et middel, hvor man samtidig kunne skabe mulighed for omdannelse af landsbyen. Projektet vil kræve midler til at kunne udbetale erstatning til lodsejere for at udvide overdrev (ekstensivere landbrugsjord), og til jordfordeling ved udvidelse af overdrevene. Desuden midler til stier og publikumsfaciliteter. Det kræver også midler til facilitering af de processer, der skal til for at gennemføre jordfordelingen. De jordfordelingsprojekter, der arbejdes med i øjeblikket i regi af Collective Impact projektet i tre kommuner, vedrører formål, som nævnt i afsnittet ovenfor, nemlig driftsøkonomi for landmanden, natur, vandmiljø, klimatilpasning, friluftsliv mv. Der er ikke et projekt, der vedrører jordfordeling som led i landsbyomdannelse, men det er bestemt muligt at udvide med et sådant projekt. Hvad skal der til, for at multifunktionel jordfordeling kan gennemføres i praksis? For den enkelte lodsejer med et strukturtilpasningsbehov eller den enkelte kommune med et arealkrævende projekt, er det uoverskueligt at igangsætte en jordfordelingsproces, som ofte vil omfatte adskillige lodsejere, et stort antal hektar landbrugsjord, langvarige forhandlinger og betydeligt papirarbejde. For at indfri de mangesidede samfundsmæssige gevinster ved en bedre fordeling af arealinteresserne i det åbne land, er der derfor behov for at understøtte og facilitere jordfordelingsprocesserne. De jordfordelingsprojekter, der er gennemført i de seneste år, har typisk været etablering af vådområder, der skal opsamle udvaskede næringsstoffer fra landbrugets marker, fordi Danmark i lighed med de øvrige medlemslande af EU er forpligtet til at opfylde EU s Vandrammedirektiv. Også naturgenopretning, skovrejsning og anlæg af infrastruktur er eksempler på projekter, der er blevet gennemført ved hjælp af jordfordeling. Disse projekter er kun åben for deltagelse af de lodsejere, der enten påvirkes direkte af det respektive projekt eller bidrager med arealer i jordfordelingen (gennem salg eller bytte), der anvendes til at kompensere de direkte påvirkerede lodsejere. Jordfordeling er således blevet et redskab til at løse konflikter i områder med offentligt initierede projekter. 19

68 Det flersidige formål i jordfordelingsloven er endnu ikke blevet realiseret. Det er beklageligt, idet jordfordelingsinstrumentet i sin natur er en struktureret og gennemtænkt lokal planlægningsindsats, der gennem en bedre fordeling af arealer på frivillig basis, kan tilgodese f.eks. både landbrug, natur, vandmiljø, klimatilpasning, friluftsliv og udvikling af landdistrikter samtidigt.. Sammenfattende er jordfordelingslovens multifunktionelle formål på plads. Men der er behov for, at gentænke økonomien til jordfordeling, så jordfordelingsprocesserne kan faciliteres: Procespenge til at finansiere løn til jordfordelingsplanlæggere, der kan forhandle jordfordelingsoverenskomster på plads gældende for mange lodsejere. Penge til jordpulje, der kan få en jordfordeling til at rulle. Puljen vil hvile i sig selv, da der er tale om løbende køb og salg igen af jorder. Der arbejdes i Collective Impact projektet med at opstille forslag på disse områder. Modellerne fra Collective Impact kan tænkes implementeret på flere forskellige måder. En mulighed er, at der via Collective Impact projektet skabes en ramme for jordfordeling, der kan tages i anvendelse, hver gang en gruppe lodsejere eller det offentlige har projekter, der skal gennemføres, og som kræver jord. Fx vådområdeprojekter, naturprojekter eller landsbyomdannelser. 3.5 Realkredit på landet Foranlediget af den offentlige debat om problemer med at opnå finansiering af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne, nedsatte Erhvervs- og Vækstministeren i SRregeringen i foråret 2015 et udvalg, som skulle analysere specifikke spørgsmål ift. regler, vilkår og praksis for belåning af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikter. "Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter" fremlagde deres rapport i oktober Udvalget skulle, hvis det blev vurderet relevant, fremlægge konkrete forslag, som omfatter belåning i hele landet, og som kan give bedre muligheder end i dag for belåning af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikter og yderområder og på øer, uden at det svækker tilliden til den danske realkreditmodel. Forslagene kunne ikke omfatte forslag, som indebærer statslig finansiering eller statslig garanti. Det var udvalgets konklusion, at landdistrikternes afgørende udfordringer ikke er af finansiel karakter. Stigende urbanisering er en global trend, og rapporten konstaterer, at boligmarkedet længere væk fra de største byer er kendetegnet ved lav markedslikviditet et lavt antal handler. Det øger risikoen for prisnedslag og øger kreditrisikoen på udlån i disse områder. Långivers risiko forhøjes, da værdien af ejendommen udgør sikkerhed for långivning. Selvom udvalget fandt det forståeligt, at potentielle låntagere i landdistrikterne føler sig frustrerede over, at have vanskeligheder ved at få de billigere lån i fast ejendom, forstod udvalget derfor også, at realkreditten udviser forsigtighed i tyndt befolkede områder. 20

69 Af behov for handling konkluderede udvalget, at der er brug for at præcisere, hvordan 6- måneders reglen og Finanstilsynets vejledning for anvendelse af rådighedsbeløb skal fortolkes. Udvalget kunne ikke stille forslag til nye initiativer på området, da det lå uden for kommissoriet. Udvalget anerkender således, at der er en udfordring med lån i landdistrikter, men peger også på, at det ikke er en problemstilling, der er markedsløsninger på. Ift. lånefinansieringens betydning for at opretholde bæredygtige lokalsamfund, præsenterer udvalget altså ingen nye løsninger. 3.6 Tværgående opsamling om økonomien i forandringer i landsbyer mv. Der er ovenfor præsenteret tre greb, der kan styrke økonomien i forandringer i landsbyer. Det ene greb er planlægningsmæssigt, nemlig omdannelseslandsbyer. En planlægningsmæssig indsats, hvor man skaber rammerne for nye og attraktive byggegrunde og tilhørende faciliteter rundt om landsbyen, vil normalt smitte positivt af på også den økonomiske vurdering af området og dets potentialer. Det andet greb er, at projektet i landsbyen kan trække på en jordfordeling, som vi forestiller os er under etablering på bredere basis. Jordfordeling kræver finansiering, dels af facilitering, dels af køb/salg af jord, jf. afsnittet om jordfordeling. Det tredje greb er, at trække på en byfornyelse, som vi forestiller os bliver tilført ganske mange, nye midler på landsplan, jf. afsnittet om byfornyelse. Til trods for disse tre greb, tilbagestår et økonomisk problem. Det består i, at der i disse dele af landet ikke er så stor en værdiforøgelse, at denne værdiforøgelse kan finansiere ændringen. Med andre ord: Når det nye hus står færdigt, så har hus og grund ofte ikke en værdi, der svarer til omkostningerne ved at etablere huset mv. Det er baggrunden for, at det er svært at få realkreditlån til at finansiere huset. Selv ganske velhavende mennesker vil holde sig tilbage med at bygge et sådant hus, når markedet er som anført. Projektet i landsbyen vil altså ikke blive til noget, hvis der ikke tilføjes yderligere greb. Sådanne greb er ikke markedsbaserede, jf. ovenfor om realkreditten på landet. Er man indstillet på det, og hvori kunne sådanne greb bestå? En mulighed er, at der gives mulighed for at anvende byfornyelsespenge til at medfinansiere byggemodningen af det nye område. Altså offentlig støtte til etableringen af vand, spildevand, veje, stier mv. i det nye område i sådanne landsbyer. En anden mulighed er, at der gives offentlig garanti til en del af belåningen af de nye huse. En sådan garanti kunne gå ind i forskellen mellem omkostningerne ved at etablere huset, og værdien af det færdige. 21

70 3.2 Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer

71 Udvalget for levedygtige landsbyer - Afrapportering til regeringen - April 2018

72

73 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Kommissoriets rammer for udvalgets arbejde Hvad er en landsby? Hvad er en levedygtig landsby? Landsbyernes udfordringer i dag Udvalgets vision for landsbyerne i Udvalgets medlemmer Udvalgets arbejde Konklusion Landsbyernes udvikling Danmark i en international sammenhæng De danske landsbyer Demografi Beskæftigelse og erhvervsstruktur Boligmarked, nedriving og finansieringsudfordringer Bolig- og ejendomsmarked Nedrivning Udfordringer med finansiering i landsbyer og landdistrikter Landsbyerne i Kriterier og anbefalinger til at understøtte og styrke levedygtige landsbyer Fire kriterier for levedygtige landsbyer Statens og kommunernes arbejde for at fremme levedygtige landsbyer Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur Nærhed til offentlig og privat service Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomheder Social og kulturel sammenhængskraft Omdannelseslandsbyer Hvad er en omdannelseslandsby? Inddragelse og samarbejde med de lokale aktører Udpegning af en omdannelseslandsby Muligheder for omdannelseslandsbyer Bygninger i landzone Planlovens landzonebestemmelser Nedrivning og opførelse af ny bolig i landzone Genopførelse og ændret anvendelse på egen grund... 84

74 9. Inspiration og erfaringer Landsbyklynger København en udvikling kan vende Vitalitetstjek for udvikling af landsbyer, Tyskland Landsbygdskommitté, Sverige... 92

75 1. INDLEDNING Danmark er i vækst. Men væksten fordeler sig forskelligt på tværs af danmarkskortet. Overordnet set er der i dag en positiv udvikling i landdistrikterne, men udviklingen er kommet senere og sker ikke så hurtigt som i de større byer. Samtidig er der et stort antal landsbyer, der er udfordrede på væsentlige områder. Behovet for at forbedre mulighederne for at bo og arbejde i danske landsbyer og landdistrikter er en central målsætning i regeringens ambitioner for Danmark og en af baggrundene for regeringens politiske udspil "Vækst og udvikling i hele Danmark" fra november For at sætte fornyet fokus på at skabe levedygtige landsbyer besluttede den brede forligskreds bag aftalen om "Et Danmark i bedre balance - bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet fra juni 2016, at planloven fortsat skal tilsigte en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner, og fremover også i de enkelte lokalsamfund. Derudover blev det aftalt, at: "der er enighed om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være levedygtige. Erhvervsministeren nedsætter derfor efter drøftelse med aftaleparterne et udvalg, som kan komme med bud herpå." På den baggrund nedsatte erhvervsminister Brian Mikkelsen i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer. Udvalgets arbejde er båret af de enkelte udvalgsmedlemmers personlige viden, interesse og motivation. Kommissoriet, der er godkendt af aftaleparterne, er det primære grundlag for udvalgets arbejde. Inden for rammerne af kommissoriet har udvalget drøftet anbefalinger til, hvordan landsbyer kan være levedygtige med udgangspunkt i medlemmernes tanker om landsbyudvikling og forståelse af levedygtige landsbyer samt den enkeltes motivation for at takke ja til at arbejde for at finde veje til at fremme levedygtige landsbyer. Den samlede rapport og anbefalinger er udtryk for en balanceret afvejning af udvalgets drøftelser ud fra de enkelte medlemmers forskellige holdninger og interesser. Det er et samlet udvalg, der afgiver rapporten. Udvalget vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har bidraget med oplæg, debat, viden og forslag undervejs i processen. Udvalget afgiver herved sin rapport til erhvervsministeren.

76 1.1 KOMMISSORIETS RAMMER FOR UDVALGETS ARBEJDE Formålet med udvalgsarbejdet er med konkrete anbefalinger til omstilling og fornyelse i retning af levedygtige landsbyer at bidrage til regeringens ambition om vækst og udvikling i hele Danmark. Udvalget skal identificere og perspektivere udfordringer og muligheder og belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige, herunder landsbyernes indbyggere, tilflyttere, foreningsliv, virksomheder osv. Dette indebærer også perspektiver og nye muligheder for landsbyerne med ændringen af planloven, der giver bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landsbyerne. Udvalget skal ligeledes give et eller flere bud på, hvordan landsbyerne og balancen mellem land og by kunne se ud i Udvalgets arbejde skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan landsbyer kan være levedygtige og løbende omstille sig, herunder: - Hvad skal der til, for at en landsby er levedygtig? - Hvordan kan landsbyer blive attraktive bosteder? - Hvordan kan fysisk planlægning understøtte udviklingen af levedygtige landsbyer som attraktive bosteder? - Hvordan kan landsbyer dele offentlige og private servicefunktioner? Kommissoriet er vedlagt som bilag. 1.2 HVAD ER EN LANDSBY? Udvalget har valgt at fokusere udvalgsarbejdet på bebyggelser og landsbysamfund med op til indbyggere. Grænsen på indbyggere er valgt ud fra den betragtning, at mindre bysamfund med op til indbyggere ofte skal håndtere andre udfordringer vedrørende for eksempel udvikling i indbyggertal, fastholdelse af foreningsliv, nærhed til offentlig og privat service mv. end bysamfund med over indbyggere. Derudover er der en vis praksis for anvendelse af denne øvre grænse i statistiske opgørelser, hvorfor det af metodiske årsager er hensigtsmæssigt at anvende samme grænse. Udvalget har ikke defineret en nedre grænse for en landsbys størrelse, da boliger i det åbne land ofte vil have en tilknytning til den nærmeste landsby. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet betød i en lang række landsbyer, at gårdene fik samlet deres jorder og flyttede fra landsbyen til en central placering på de nu samlede markarealer. Disse gårde og fritliggende bebyggelser ligger spredt omkring landsbyerne, men har fortsat en funktionel og identitetsmæssig tilknytning til den nærliggende landsby og udgør derfor en del af landsbysamfundet. Ud fra denne definition bor ca. en femtedel af den danske befolkning, svarende til ca. 1,1 mio. mennesker, i dag i landsbysamfund med op til indbyggere. 6

77 Udvalgets arbejde og konklusioner er dog ikke snævert afgrænset til bebyggelser og landsbyer med op til indbyggere, men kan også finde anvendelse på større byer i det omfang, de samme problemstillinger, som udvalget har forholdt sig til, gør sig gældende for disse byer. Udvalgets overvejelser og konklusioner kan derfor også være relevante for byer med for eksempel eller indbyggere. 1.3 HVAD ER EN LEVEDYGTIG LANDSBY? Udvalget betragter en landsby som levedygtig, hvis den alene eller som følge af sit samspil med andre landsbyer eller større byer kan tilbyde indbyggerne tidssvarende boliger i varierende former, tilgængelighed til beskæftigelse, mulighed for etablering af virksomhed, social sammenhængskraft, nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktiviteter samt trafikal og digital infrastruktur i et omfang, så dette ikke er en barriere for, at landsbyen kan tiltrække og fastholde nye indbyggere. Det er i den forbindelse ikke udviklingen i befolkningstallet hverken negativt eller positivt set over en længere periode, der er afgørende, når blot landsbyen vurderes som et attraktivt bosted. Tiltrækning af nye indbyggere behøver således ikke at have et omfang, der bevirker, at befolkningstallet opretholdes uændret eller er stigende. Udvalgets overvejelser om levedygtighedskriterier har ledt frem til, at der ikke kan opstilles hverken en positiv eller en negativ liste for, hvad der gør en landsby levedygtig eller ikke levedygtig. Det beror på summen af en række forhold, der hver især har betydning for den enkelte landsby som et attraktivt bosted. Såfremt en landsby samlet set på tilstrækkelig mange kriterier alene eller i samspil med andre byer er et attraktivt bosted, betragtes landsbyen som levedygtig. En landsby, hvori der i al væsentlighed sker et fald i indbyggertallet, betragtes ikke som levedygtig. I sådanne landsbyer kan der være grundlag for at overveje behovet for en særlig indsats eller omstilling. Definitionen af den levedygtige landsby er i sagens natur en forenkling af virkeligheden. Der vil naturligvis være andre parametre end dem, udvalget peger på, der har betydning, ligesom de nævnte parametre indeholder underliggende nuancer. Forudsætningen for, at en landsby er levedygtig, vil ofte også omfatte svært målbare elementer, som for eksempel den sociale kapital blandt indbyggerne og dermed civilsamfundets indsats samt landsbyens stolthed, som en drivende kraft. 1.4 LANDSBYERNES UDFORDRINGER I DAG Fra midten af det tyvende århundrede og frem til i dag er de store linjer i Danmarks regionale udvikling entydig. Der er gennem hele perioden sket en koncentration i de større byer, mens landsbyerne har haft et vigende befolkningstal. Der er talrige landsbyer, der oplever befolkningsvækst. Men den overordnede tendens er klar; andelen af indbyggere i landsbyerne og det åbne land har været faldende.

78 Landsbyerne og landdistrikterne står over for markante forandringer, som skaber et behov for tilpasninger på flere fronter. Både konjunkturmæssige fluktuationer på for eksempel boligmarkedet og længerevarende strukturelle ændringer i for eksempel demografi og erhvervssammensætning påvirker landsbyerne. Selvom en stigning i befolkningstallet ofte ses som et udtryk for en positiv udvikling i en by eller kommune, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en stigning i befolkningstallet og en stigning i beskæftigelsesfrekvens eller velstand pr. indbygger. Omvendt er et fald i befolkningstallet heller ikke i alle tilfælde sammenfaldende med et fald i beskæftigelsesfrekvens eller velstand pr. indbygger. Det er også på den baggrund, at udvalget konstaterer, at landsbyer kan betragtes som levedygtige selv uden stigende befolkningstal. Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal bidrage til regeringens ambition om vækst og udvikling i hele Danmark. Det er en ambition om, at alle dele af Danmark bidrager til vækst og udvikling, og ingen landsdele kobles af. Hvis der er områder af landet, der helt kobles af udviklingen, er der risiko for, at oplevelsen af et delt Danmark forstærkes. De forskelle, der allerede i dag er målt på aldersgennemsnit, indkomstgrundlag, uddannelsesniveau osv. fra storbyerne til områderne langt fra de store byer, kan frygtes at blive forværret, og grundlaget for den offentlige service i disse områder kan blive mere og mere spinkelt. En afkobling fra udviklingen har også personlige konsekvenser for dem, der ønsker at blive boende i områder ramt af for eksempel affolkning, og for dem, der ikke har andet valg. Det gælder blandt andet ældre mennesker og dem, der ikke kan afsætte deres bolig og realisere et økonomisk råderum til at flytte i forbindelse med en ny livs- eller beskæftigelsessituation. At arbejde for en omstilling og fornyelse i retning af levedygtige landsbyer er derfor et arbejde for et helt Danmark. Der er samtidig en ambition om, at de potentialer, der er i landsbyerne, skal bringes i spil. Hvis de stedbundne erhverv i landdistrikterne ikke har gode muligheder for at udvikle sig, vil vi som land gå glip af den gevinst, der ligger i udviklingen af disse virksomheder. Der er også brancher, hvor der opleves mangel på arbejdskraft. Manglende mobilitet i arbejdsstyrken, herunder manglende villighed til at bosætte sig i landdistrikterne, kan bremse disse virksomheders vækst. Endeligt indeholder landsbyerne nogle bygningsmæssige værdier. Overflødiggjorte bygninger fra landbruget, tidligere tiders erhvervsliv, offentlige institutioner mv. udgør et potentiale for nye anvendelser. Mange bygninger er samtidig af stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, som også skal sætte sit præg på landsbyerne fremover. 8

79 1.5 UDVALGETS VISION FOR LANDSBYERNE I 2030 I 2030 er det udvalgets vision, at der fortsat er mange landsbyer rundt omkring i Danmark, der kan danne rammen om et aktivt og indholdsrigt liv for borgere i alle aldersgrupper og dermed udgør en attraktivt bosætningsmulighed. Det er også visionen, at disse levedygtige landsbyer findes over hele landet. De attraktive og levedygtige landsbyer vil være præget af et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse med mere attraktive beliggenheder, nærhed til offentlig og privat service, beskæftigelse og mulighed for etablering af virksomhed samt en stærk social og kulturel sammenhængskraft. Landsbyerne vil være attraktive bosteder, der kan tiltrække og fastholde nye indbyggere, og de vil være attraktive at besøge som gæst og turist. Samtidig er der behov for en realistisk tilgang og en accept af, at ikke alle landsbyer i landet kan bestå i den nuværende form. Derfor er det også en del af visionen, at der sker en tilpasning af bygningsmassen, særligt i de sværest udfordrede områder, på en måde, der for eksempel kan føre til en mere spredt bebyggelse af højere kvalitet og med øje for landskabelige og naturmæssige forbedringer Denne vision er udgangspunkt for udvalgets kriterier for levedygtige landsbyer og rammesættende for udvalgets anbefalinger. 1.6 UDVALGETS MEDLEMMER Udvalget for levedygtige landsbyer, der har afleveret denne rapport, består af: - Jens Kr. A. Møller, Adm. direktør, DLR Kredit A/S (udvalgsformand) - Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd - Susanne Hovmand-Simonsen, Godsejer, Knuthenlund Gods - Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium - Bent Jensen, CEO & Ejer, LINAK - Laila Kildesgaard, Direktør, KL - Søren Møller, Landsformand, DGI - John Wagner, Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd - Dorthe Winther, Formand, Sammenslutningen af Danske Småøer - Thorkild Ærø, Direktør, Prodekan, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Udvalget er blevet sekretariatsbetjent af Erhvervsministeriet og øvrige ministerier er inddraget efter behov. 1.7 UDVALGETS ARBEJDE Udvalget for levedygtige landsbyer har anset det for centralt at se og opleve forskellige nuancer af landsbyudvikling. Samtidig har det været af høj prioritet at få skabt en debat

80 om landsbyernes fremtid og give interesseorganisationer, privatpersoner mv. mulighed for at give input til udvalget. For at få input fra en bredere del af befolkningen indbød udvalget fra den 1. november 2017 til debat på udvalgets egen side på Facebook, der blev administreret af Landdistrikternes Fællesråd. Hovedspørgsmålene fra kommissoriet blev lagt ud til debat. Efter de fire hovedspørgsmål blev der sat andre spørgsmål til debat om underliggende problemstillinger. Dansk Arkitektur Center har i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd afholdt to offentlige arrangementer i henholdsvis Egtved d. 14. september og i Hvalsø d. 21. september Formålet var at inspirere relevante aktører i deres arbejde med at udvikle landsbyer samt at indsamle input til udvalget. Herudover har udvalgets formand og sekretariat afholdt en række bilaterale møder med flere relevante interesseorganisationer. Endeligt har udvalget afholdt otte møder i løbet af 2. halvår 2017 og 1. kvartal Heraf er de seks blevet holdt uden for København. De seks møder er afholdt i følgende byer: - Maribo, Lolland Kommune - Ebberup, Assens Kommune - Knebel, Syddjurs Kommune - Sdr. Rubjerg, Hjørring Kommune - Vallekilde, Odsherred Kommune - Nordby, Fanø Kommune I forbindelse med udvalgsmøderne har udvalget været i dialog med borgmestre og lokalpolitikere, der har stillet op til møder og oplæg. På møderne har der endvidere været oplæg af lokale repræsentanter fra de byer, udvalget har besøgt, samt faglige oplæg fra udvalgsmedlemmer eller eksterne personer, der undervejs har kvalificeret udvalgets drøftelser. Udvalget har set levende og levedygtige landsbyer i alle dele af Danmark. De rummer udfordringer og potentialer, som bedst forstås ved selvsyn og ved mødet med de mennesker, der bor i landsbyerne, og som er med til at gøre byerne til attraktive bosteder. Mennesker, der har viden og noget på hjerte, i forhold til den opgave udvalget er nedsat for at løse. Udvalgets møder rundt i landet har blandt andet kunnet bidrage til udvalgets opgave med at identificere og perspektivere udfordringer og muligheder samt at belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige, herunder landsbyernes indbyggere, tilflyttere, foreningsliv, virksomheder osv. De steder, som udvalget har besøgt eller drøftet er portrætteret af journalist Lars Winther og fotograf Lars Aarø. Artiklerne fra de enkelte landsbyer kan læses i den selvstændige publikation 'Landsbyerne nu og i fremtiden', som kan hentes på Erhvervsministeriets hjemmeside. Artiklerne er fortællinger, der beskriver livet i de seks byer. De er billeder og ord, der beskriver nogle af dem, der bor i Danmarks levedygtige landsbyer. 10

81 Horslunde, Lolland Kommune På mødet i Maribo var landsbyen Horslunde eksemplet på en levedygtig landsby. Horslunde, der ligger i det nordvestlige Lolland, har ca. 675 indbyggere. Landsbyen har to dagligvarebutikker, bager, flere håndværksmestre, to skoler, idrætshal og -anlæg. Horslunde var hovedby i den tidligere Ravnsborg Kommune frem til kommunesammenlægningen i Rådhuset er sidenhen lukket, og Horslunde er nu en landsby i Lolland Kommune. Ved et tilfælde kom landsbyen med i konkurrencen om at blive regionens bedste landsby i TV2 ØST i 2009, som Horslunde vandt. Det gav en fantastisk stolthed, gejst og sammenhold, og det blev styrket året efter med kåringen som Årets landsby i Danmark. Derudover blev byen udvalgt som Energilandsby, hvor Realdania og Lolland Kommune i fællesskab gav tilskud til en lang række energibesparende tiltag i et projekt varende fra 2007 til Energi er blevet en stærk og samlende identitet for landsbyen, som også siden har været et særkende for landsbyen. Landsbyen Horslunde har, på trods af at den ligger i et udfordret område på Vestlolland, formået at skabe en positiv spiral, hvor byen formår at tiltrække borgere, håndværkere og iværksættere. Ebberup, Assens Kommune Ebberup, der ligger 5 km sydøst for Assens på Vestfyn, har ca indbyggere. Byen har én dagligvarebutik, flere håndværksmestre, én større produktionsvirksomhed, skole med ca. 300 elever, idrætshal og -anlæg. Byen har forskellige sports- og fritidsaktiviteter bygget op omkring Ebberup Hallerne. På trods af at der er flere end indbyggere, har Ebberup udfordringer, der er sammenlignelige med mindre byer, eksempelvis politiske drøftelser om lukning af skolen. Ebberup står på tre ben; skole, idrætsforening og dagligvarebutik. Samlet giver de tre ben et lokalområde, der udgør et attraktivt miljø for børn, voksne og pensionister, og hvor sammenhængskraft er stor. Et aktivt erhvervsliv med både mindre, mellemstore og en større virksomhed giver et godt grundlag for lokale arbejdspladser. Pensionisterne betragtes som en stor ressource i byen. De har stort engagement i det lokale liv, og mange af dem har for eksempel været med til at bygge hallerne op med frivillig arbejdskraft og donationer og føler derfor meget for byens aktiviteter. For at kunne fastholde den ressource lokalt, håber man lokalt på, at det lykkes at få bygget ældreboliger i Ebberup, så pensionisterne kan blive boende.

82 Knebel, Syddjurs Kommune Der er ca indbyggere på Mols fordelt på 24 små landsbyer, der ligger i en radius på op til 12 km fra hovedbyen Knebel. Knebel, der i sig selv har ca. 600 indbyggere, rummer skole med ca. 320 børn, idrætshal og -anlæg, dagligvarebutikker, apotek, bank m.m. Da der kun er ca. 45 minutters kørsel til Aarhus, har Mols i en årrække formået at tiltrække tilflyttere, hvoraf en stor del er ressourcestærke børnefamilier. På trods af det har der i været et faldende indbyggertal. Syddjurs Kommune var i 2014 på vej med en spareplan, som betød samling af tre børnehaver omkring skolen og forslag om nedlæggelse af de ældste klasser. Det var den gnist, der skulle til for at tænde op under en stor gruppe ildsjæle i området. Sammen med skolens fællesbestyrelse, Molshallen og idrætsforeningerne dannede man paraplyorganisationen Projekt Mols i Udvikling, som er den overordnede paraplyorganisation for en række projektgrupper. Mols i Udvikling var et pilotprojekt under Landsbyklyngeprojektet i perioden Projektet blev finansieret af DGI, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Syddjurs Kommune, og en proceskonsulent har været med til at sætte yderligere fart på udviklingen i området. Sdr. Rubjerg, Hjørring Kommune Sdr. Rubjerg ligger langs Løkkensvej, der er hovedvejen mellem Løkken og Hjørring i Nordjylland. Der er 13 km. til Hjørring, der er kommunens hovedby. Landsbyen, der har ca. 200 indbyggere, har en kro, et par håndværksmestre og et kraft-varmeværk. Sdr. Rubjerg er en blandt flere små landsbyer, der ligger langs Løkkensvej, som en såkaldt vejkantsby. Vej, cykelsti og fortov har med årene bredt sig, så stort set alt grønt foran husene langs hovedvejen er væk. Da trafikken samtidig er tiltaget, er husene langs vejen faldet i attraktionsværdi, og en del står tomme og er i forfald. Førstehåndsindtrykket af fysisk forfald smitter af på boligkvarterer, som ellers ligger væk fra vejen. Hjørring Kommune vil standse denne negative udvikling med forsøgsprojektet Løkkensvej lev godt, lad det gro. En del af projektets midler skal bruges til at fjerne forfaldne huse, skabe en grøn kerne omkring hovedvejen og give regulær og tilgængelig natur med stier på de sider i byen, der vender væk fra hovedvejen. På den måde vil kommunen sammen med de lokale ændre landsbyens attraktivitet ved at aktivere landsbyens landskabelige potentialer og samtidig øge kvaliteten af den del af landsbyen, der ligger langs vejen, herunder med en reduktion af boliger langs hovedvejen. 12

83 Vallekilde, Odsherred Kommune Vallekilde ligger i Odsherred ca. 2 km. fra nabobyen Hørve. Vallekilde har ca. 130 husstande. I landsbyen ligger Vallekilde Højskole. I Hørve, der har ca indbyggere, er der dagligvarebutikker, skoler, institutioner m.m. Vallekilde er kendt for sin højskole, men har ikke længere lokale servicefaciliteter som for eksempel skole eller dagligvarebutik. På trods af det kunne landsbyen i 2017 lade sig kåre til Årets Landsby i Danmark. Det skyldes i høj grad evne og lyst til at skabe fællesskaber, som både fungerer med sociale mødesteder i hverdagen samt anlæg af nye pladser og forskønnelse af små hjørner i byen. Landsbyen gør i høj grad brug af de digitale medier, som netop var en af grundene til, at byen fik prisen som Årets Landsby i 2017, hvor temaet netop var digitalisering. Der bruges simple digitale midler, som sms og Facebook, til at formidle aktiviteter og til at kommunikere med hinanden. Via gruppen på Facebook er der organiseret en fælles grejbank og der annonceres for fælles aktiviteter, som for eksempel fredagsbar og repaircafe. Simple redskaber, som giver mulighed for at mødes i virkeligheden. Nordby, Fanø Kommune Fanø er beliggende i Vadehavet ud for Esbjerg og har ca helårsbeboere. Hovedbyerne på øen er Nordby med ca indbyggere og Sønderho med ca. 300 indbyggere. Fanø tilbyder ro, natur, kulturliv og overskuelige bysamfund. Med muligheden for at kombinere dette med et arbejde på fastlandet, er det attraktivt for mange familier, at flytte til øen. Fanø Kommune satser målrettet på at tiltrække børnefamilier, blandt andet ved at sænke taksterne på institutioner, så kommunen i dag kan tilbyde pasning af børn til takster, der er væsentligt lavere end i mange andre kommuner. Kommunen har i en årrække oplevet en befolkningsfremgang, og i 2017 oplevede kommunen landets næsthøjeste tilflytning i forhold til kommunens størrelse.

84 14

85 2. KONKLUSION Forudsætningerne for landsbyernes eksistens har ændret sig løbende, men særligt markant siden midten af det tyvende århundrede. Flere landsbyer har med succes omstillet sig til en ny virkelighed, men på landsplan knytter der sig generelt set en række udfordringer til landsbyerne. Det dækker blandt andet over ændringer i erhvervsstruktur, en ny demografisk udvikling og dermed ofte en overskydende og utidssvarende boligmasse. Erhverv inden for handel, service og tjenesteydelser samt lettere fremstillingsvirksomhed beskæftiger i dag flere end landbrug, skovbrug og traditionel industri, der historisk har betydet meget for erhvervsaktiviteten i landsbyerne. Denne erhvervsstrukturelle forskydning er en international tendens, og Danmark vurderes i kraft af sin lille størrelse samt historisk set lave andel af tung industri at have bedre forudsætninger for at omstille sig end mange andre lande. Forskydningen har dog haft en stor betydning for områderne uden for de større byer, da arbejdspladser inden for handel, service og tjenesteydelser samt lettere fremstillingsvirksomhed i høj grad er koncentreret i byerne. Sideløbende med ovenstående udvikling er der truffet en række politiske beslutninger, som har haft indvirkning på landsbyerne. I løbet af de seneste årtier er centralisering i stigende grad blevet set som et vigtigt redskab til at opnå øget produktivitet i den offentlige sektor gennem oprettelsen af færre og større enheder. Med strukturreformen fra 2007 og andre reformer såsom, politi-, sygehus- og domstolsreformen samt den efterfølgende kommunale udmøntning, er der truffet en række beslutninger, der har medført øget centralisering. Mange mindre lokalsamfund og landsbyer har i det seneste årti for eksempel oplevet større afstand til offentlig og privat service samt til lokale arbejdspladser, hvilket har forringet landsbyernes situation og svækket lysten til bosætning i landsbyerne. I en europæisk sammenhæng er urbaniseringsgraden mindre i Danmark, men urbaniseringen sker lige nu i et højere tempo end i de fleste andre europæiske lande. Et fortsat vigende befolkningstal i landsbyerne vil alt andet lige øge ubalancen mellem boligudbud og boligefterspørgsel yderligere. Det understreger behovet for omstilling og fornyelse mod levedygtige landsbyer. Nogle steder vil det kræve betydelig national og kommunal opmærksomhed og handling, hvis denne udvikling skal imødegås, ligesom områdets civilsamfund skal inddrages i denne proces. Der er betydelige variationer i udviklingen inden for den enkelte kommune, og der er talrige eksempler på levedygtige landsbyer, der oplever en stigning i befolkningstallet i kraft af for eksempel nærhed til en af de større byer, et stærkt lokalt engagement, infrastrukturinvesteringer, aktivering af stedsbundne potentialer, nye erhvervs- og beskæftigelsesforhold eller forbedring af offentlige eller private servicetilbud mv. Mere kvalitet i landsbyerne Meget tyder på, at de ændringer, der er sket i forholdet mellem land og by, i høj grad er strukturelle og vil fortsætte. Når det er sagt, finder udvalget det vigtigt, at det også frem-

86 over er attraktivt at bo og bosætte sig i en landsby ligesom det er afgørende, at der tages initiativer, der letter den igangværende omstilling. Et faldende indbyggertal, som det ses mange steder, behøver ikke at være et problem i sig selv. Men en massiv affolkning eller en hastigt forandret befolkningsudvikling kræver dog en særlig opmærksomhed og vil øge behovet for tilpasning og omstilling til en ny økonomisk, fysisk, social og demografisk virkelighed. Udvalget finder her, at der skal være fokus på at sikre og udvikle kvaliteten i landsbyerne. Kvaliteten ved landsbyerne skal højnes ved at have fokus på de lokale potentialer. Natur, landskab, ro, tillid, lokale fællesskaber, samlingspunkter, som den lokale dagligvarebutik eller idrætshal, samt andre af de særlige kvaliteter, der typisk forbindes med landsbyliv, og efterspørges af såvel bosiddende som potentielle tilflyttere, skal udvikles. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur Det er helt essentielt, at boligmassen er tidssvarende, hvis landsbyerne skal være attraktive som bosteder. Boligmassen skal tilpasses efterspørgslen, hvilket mange steder kræver en reduktion i antallet af boliger, samt en opgradering af boligtilbuddet til nutidens behov og standard. Desuden er boligmassen ikke alle steder placeret hensigtsmæssigt, og udvalget finder, at der skal være mulighed for at udvikle mere attraktive beliggenheder for at fremme bosætningen i landsbyerne. Nærhed til offentlig og privat service Udvalget mener, at det er vigtigt at fastholde den lige adgang til de nære offentlige ydelser, som undervisning, pleje og omsorg uafhængig af bopæl. Udvalget finder endvidere at nærheden til offentlig service i landsbyer og landdistrikter skal være på et tilfredsstillende niveau, under hensyntagen til den lavere befolkningstæthed. Her kan digitale løsninger på nogle områder løse behovet for tilstedeværelsen af lokal offentlig service. Mens privat service som udgangspunkt er styret af markedet, finder udvalget, at manglende nærhed til offentlig service ikke må være en væsentlig årsag til, at et liv i landsbyerne vælges fra. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomheder Det skal i en vis udstrækning være muligt at bo og arbejde i lokalområdet, da det medvirker til levende landsbyer, hvor der også er aktivitet i dagtimerne, ligesom virksomheder med lokalt engagement kan bidrage til lokalområdets udvikling og understøtte sammenhængskraften. Udvalget finder det væsentligt, at der er en vis grad af lokale job i såvel landsbyen som i nærområdet, inklusiv den nærmeste by, og på regionalt niveau inden for en rimelig pendlingsafstand. Dette er afgørende for bosætningen i områdets landsbyer. Det gælder såvel private som offentlige arbejdspladser, så der er jobmuligheder inden for forskellige brancher og med forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger. 16

87 Social og kulturel sammenhængskraft Social og kulturel sammenhængskraft er et væsentligt forhold for levedygtige landsbyer. Såvel beboere som potentielle tilflyttere fremhæver landsbyer som overskuelige enheder, som potentielt rummer basis for en kultur, hvor alle kender alle, og hvor der opleves et godt naboskab og stor grad af tryghed. Blandt kittet i den sociale og kulturelle sammenhængskraft er ikke mindst det organiserede forenings- og fritidsliv, men også uorganiserede lokale fællesskaber. Selvom social og kulturel sammenhængskraft er noget, der kan dyrkes og styrkes af landsbyens beboere uden indblanding udefra, er det afgjort muligt og derfor vigtigt at understøtte sammenhængskraften. En national tendens med behov for forskellige løsninger Der er langt over landsbysamfund i Danmark, og en stor del af dem er i dag attraktive. Det mangfoldige billede af landsbyerne vil også gøre sig gældende fremover. Selvom nogle kendetegn går igen, er der behov for en udvikling af den enkelte landsby med udgangspunkt i den enkelte landsbys potentialer og udfordringer. Nogle landsbyer ligger naturskønt, andre tæt på en større by. Nogle er placeret tæt på kysten, og andre er placeret omkring en større virksomhed eller karakteriseret ved et rigt foreningsliv og en stærk social sammenhængskraft. Med en differentieret tilgang til udviklingen af landsbyer bliver kommunerne en central aktør, der i samarbejde med borgerne og det lokale erhvervsliv skal arbejde realistisk med den enkelte landsbys fremtid med udgangspunkt i landsbyens nuværende forhold. Her bør der i det omfang det er hensigtsmæssigt også være fokus på at betragte landsbyerne som en del af et større funktionelt netværk, en klynge, der deler faciliteter, samt ressourcer og samler kræfterne om at samarbejde i en fælles retning for området. Staten er ligeledes en væsentlig aktør til at sikre flere af forudsætningerne for levedygtige landsbyer. Staten bør arbejde for velfungerende regionale arbejdsmarkeder og uddannelsesmuligheder, samt erhvervsudvikling, infrastruktur og andre tiltag, der tager hensyn til de særligt udfordrede områder. Udvalget vurderer at der er enkelte områder, som er så udfordrede eller er på vej til at blive det, at der er brug for værktøjer til at rekonstruere området i forhold til bosætning og erhvervsudvikling. Hvis man lader stå til, så vil der være et tab af menneskelige og materielle værdier. Sådanne rekonstruktioner vil kræve et særligt samspil mellem staten og den pågældende kommune. En langsigtet og strategisk udvikling af landsbyerne Kommunerne har ansvaret for den samlede fysiske planlægning både i by og på land. En lang række kommuner har gjort en stor indsats for at planlægge for det åbne land og landsbyerne, men der er fortsat kommuner, hvor det primære fokus i den kommunale planlægning ligger på kommunens hovedbyer. Med den generelle udvikling i det åbne land og i landsbyerne er det udvalgets opfattelse, at alle kommuner skal foretage strategiske overvejelser og planlægge for landsbyerne og deres udvikling, så der opleves en

88 sammenhæng i de kommunale prioriteringer og sikkerhed omkring rammerne for bosætning og erhvervsudvikling. Der hvor befolkningstallet falder, og befolkningssammensætningen ændres, må den offentlige service tilpasses, så der sikres et tilfredsstillende serviceniveau. Det handler også om at skabe nye fleksible modeller for tilvejebringelse af offentlige services, der i højere grad kan skaleres til ændringer i den demografiske udvikling. Samtidig er der behov for en mere langsigtet kommunal planlægning for den offentlige service, der skal gøre op med den uvished om det fremtidige offentlige servicetilbud og den kommunale udvikling af området, som mange landsbysamfund i dag oplever. En sådan indikation af det fremtidige kommunale serviceniveau vil øge investeringssikkerheden hos potentielle tilflyttere og give større vished om fremtiden for nuværende beboere. Udvalgets anbefalinger Udvalget har i sit arbejde identificeret fire kriterier for den levedygtige landsby. Udvalget har i alt 17 anbefalinger til arbejdet med at fremme og styrke levedygtige landsbyer. I kommissoriet for udvalgets arbejde fremgår det, at "opfølgningen på anbefalingerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske rammer". Udvalget har i sit arbejde identificeret en række indsatser, som udvalget finder nødvendige for at skabe en bedre strukturel balance mellem land og by og fremme arbejdet med levedygtige landsbyer. Derfor indeholder enkelte af anbefalingerne betydelige økonomiske omkostninger, som af den grund går ud over udvalgets kommissorium. Udover tre overordnede strategiske anbefalinger er anbefalingerne inddelt på de fire kriterier, se figur

89 Figur 2.1 Oversigt over udvalgets anbefalinger Udvalget anbefaler, at at der i planloven indarbejdes en forpligtelse for kommunerne til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for kommunens landsbyer og landområder. kommunerne forpligtes til i dialog med lokalsamfundet at foretage en vurdering af de enkelte landområder eller landsbyers tilstand, udfordringer og muligheder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling af de enkelte landsbyer og landområder. der i områder med betydelige udfordringer (kommunalt udpegede rekonstruktionsområder) skal være adgang til et katalog af særlige indsatser, der skal understøtte den løbende omstilling til et område med andre kvaliteter end bosætning og erhvervsvirksomheder, når der foreligger en rekonstruktionsplan med målsætninger for områdets udvikling. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur Nærhed til offentlig og privat service Gode beskæftigelsesmuligheder og muligheder for etablering af virksomhed Social og kulturel sammenhængskraft Pulje til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 mio. kr. årligt i en ti-årig periode, og at der i første halvdel af denne periode foretages en ny behovsvurdering med henblik på eventuel yderligere finansiering og tilpasset anvendelse af puljen.... regeringen udvider Bolig- Jobordningen til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af boliger beliggende i landzone. der nedsættes et ekspertudvalg med kendskab til finansiering og landsbyernes særlige behov for modernisering af boligmassen med henblik på at udvikle en model for privat finansiering i kombination med offentlig og/eller filantropisk tilskud til renoverings-, sanerings- og ombygningsopgaver samt eventuel nedrivning i landsbyer og landdistrikter. kommunerne i højere grad planlægger for en langsigtet udvikling i de nære offentlige servicetilbud, så der skabes forudsigelighed og sikkerhed om det fremtidige serviceniveau hos beboere og tilflyttere. stat og kommuner arbejder for en kollektiv trafikplanlægning, der sikrer tilfredsstillende forbindelser i landsbyerne og for fremtiden arbejder med at inddrage private og offentlige aktører i transportløsningerne. de enkelte lokalsamfund i højere grad udnytter fordele ved at sammentænke og dele fælles faciliteter, forenings- og fritidsaktiviteter, offentlig og privat service, forsyning mv. staten fortsat arbejder for at sikre mobildækning og udrulle bredbånd for at fremtidssikre erhverv og bosætning i landdistrikterne. kommunernes erhvervsfremme og erhvervsudvikling i særlig grad har fokus på landsbyernes eksisterende faciliteter og stedbundne potentialer. det forhøjede befordringsfradrag i yderkommunerne videreføres fra 2019, men at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fremlægge forslag til en mere målrettet ordning. udvikling af landsbyerne sker i samråd mellem kommunen og lokalbefolkningen med henblik på at sikre en bredt forankret udvikling med en fælles retning, både når det handler om fysisk planlægning og velfærdsløsninger. staten, via midler fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet, og kommunerne understøtter fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til foreningsog fritidsliv, fælles mødesteder, begivenheder samt mulighed for deleøkonomiske løsninger i landsbyerne. der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en model for omplacering af boliger i det åbne land, fx med mulighed for oprettelse af nedrivningsfonde på kommuneniveau. Hensigten med ordningen skal være, at der på sigt bliver færre men bedre boliger i det åbne land. kommunerne i dialog med lokalsamfundet vurderer boligbehovet i kommunens landsbyer og understøtter en tilpasning af udbuddet til den aktuelle efterspørgsel, herunder ved at understøtte etablering af et varieret udbud af leje- og andelsboliger for bl.a. familier og ældre i landsbyerne....kommunerne i deres fysiske planlægning er opmærksomme på i dialog med lodsejerne at fastholde og om muligt øge tilgængeligheden til landskab og natur som en særlig attraktion og bosætningsmotiv i landsbyerne.

90 3. LANDSBYERNES UDVIKLING Fra midten af det 20. århundrede og frem til i dag er de store linjer i Danmarks regionale udvikling entydig: Der er gennem hele perioden sket en koncentration i de større byer, mens landsbyerne samlet set har haft et vigende befolkningstal. Denne udvikling er en global tendens, som forudsiges at ville fortsætte. Bag denne generelle udvikling gemmer sig dog et væld af dynamikker, der også påvirker den fremtidige udvikling og som gør, at udviklingen ikke nødvendigvis forløber som forudsagt Selvom flere og flere danskere bor i byerne, eksisterer drømmen om at bo på landet hos mange. Det betyder ikke, at det altid omsættes til virkelig handling, men det viser, at det med en strategisk tilgang er muligt at dæmpe bevægelsen fra land til by og opretholde en væsentlig andel af befolkningen i landsbyer. Dette kapitel har til formål at skabe et vidensgrundlag for en bedre forståelse af landsbyernes situation i dagens Danmark gennem en kortlægning af de vigtigste demografiske og økonomiske forhold i danske landsbyer samt den historiske udvikling frem til I kapitlet betragtes landsbyer som udgangspunkt som bebyggelser og byer med op til indbyggere 1. Der er flere figurer, der er opgjort med mere detaljerede bystørrelser for at nuancere billedet. Flere steder i analysen er data opgjort på kommuneniveau, hvis data ikke har været tilgængeligt på landsbyniveau. 3.1 DANMARK I EN INTERNATIONAL SAMMENHÆNG Verden over vokser byerne - især de helt store byer - mens befolkningsandelen i landområder falder. Andelen af verdens befolkning, som bor i byer i dag, er således højere end nogensinde. I Europa er tendensen den samme. Europa er det kontinent, der har den laveste grad af urbanisering, men også her søger befolkningen mod de større bysamfund. I 2015 boede næsten tre fjerdedele af den europæiske befolkning i byområder og FN s prognoser viser, at tallet sandsynligvis vil vokse til lidt over 80 % i Trods store forskelle lande imellem, er et grundlæggende fællestræk, at byer tiltrækker erhvervsliv, kapital, mennesker og kultur. Europæiske byområder er ofte karakteriseret ved at have en høj koncentration af økonomisk aktivitet, beskæftigelse, uddannelse og velstand med høj daglig tilgang af pendlere. Ifølge Eurostat rummede de europæiske byog mellemområder i 2015 næsten 60 % af den europæiske befolkning og genererede 68 % af bruttonationalproduktet 3. Byers centrale rolle betyder ikke, at landdistrikter er ens- 1. Opgørelserne dækker over observationer på det pågældende tidspunkt. Altså, hvis indbyggertallet i en by i 2008 er på under og vokser til over i 2017, vil indbyggerne tælle som landsbyboere 2008, men ikke i Kilde: Eurostat, Urban Europe - statistics on cities, towns and suburbs Kilde: Eurostat, The State of European Cities

91 betydende med tilbagegang. Fx er landsbrugssektoren og turisterhvervet vigtige aktører for bl.a. beskæftigelsen i landdistrikterne. I en europæisk kontekst har Danmark en relativt lav urbaniseringsgrad 4. Faktisk topper Danmark som et af de lande i Vesteuropa, der har den største befolkningsandel i landdistrikterne. Det skal dog hertil siges at tværnationale sammenligninger vanskeliggøres af landes forskellige definitioner af, hvad der fx udgør en by. På trods af at andelen af danskere, som lever i byerne, er relativ lav i en europæisk kontekst, er urbaniseringshastigheden i Danmark for perioden 2012 til 2016, forstået som mervækst i befolkningen i byområder sammenlignet med udviklingen i de resterende områder, høj, sammenlignet med øvrige europæiske lande DE DANSKE LANDSBYER I dag bor der ca. 1,1 mio. danskere i det åbne land og bebyggelser med op til indbyggere. De danske landsbyer og landdistrikter indeholder både velfungerende lokalsamfund og landsbyer i vækst, men også områder i tilbagegang og fysisk forfald. Selvom Danmark er et relativt lille land, så er udviklingen på en række strukturelle indikatorer ulige fordelt på tværs af landet. I de senere årtier har der været en udvikling, hvor befolkningen rykker fra landet ind mod byerne. Det indebærer generelt en flytning mod de større byer, men også en flytning fra de mindste landsbyer og landdistrikter mod lidt større landsbyer og lokale og regionale bycentre hvor servicefaciliteterne er lokaliseret dette kaldes for en dobbelt urbanisering 6. Den dobbelte urbanisering viser, at det ikke blot er de helt store byer, der vokser. Således har der i de 29 største provinsbyer været en større vækst i befolkningstallet end i hovedstadsområdet i løbet af de seneste 100 år 7 Den generelle udvikling kan henføres til to klare tendenser - dels den underliggende økonomiske og samfundsmæssige udvikling mod mere urbane samfund, og dels de aktive valg, vi som samfund har truffet, og som fremmer urbaniseringen yderligere. Landsbyerne i forandring Landsbyerne er i sin tid opstået som funktionelle enheder primært knyttet til landbrugsproduktion. I landsbyerne gik beboerne sammen i fællesskaber omkring dyrkning af jorden og senere mejerier, brugsforeninger mv., der hovedsageligt dækkede lokale behov. I takt med strukturudviklingen i efterkrigstiden blev det danske landbrugssamfund afløst af et mere industribaseret samfund. Landbruget gennemgik en betydelig mekanisering og strukturudvikling frem mod at være en del af en national og international fødevaresek- 4 Kilde: Eurostat, Urban Europe - statistics on cities, towns and suburbs Kilde: Erhvervsministeriet, Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, Kilde: KL, Danmark i forandring, Kilde: KL og Momentum, 2017

92 tor. Den voksende beskæftigelse i industrien var dengang primært lokaliseret i byerne modsat i dag, hvor industrien spiller en væsentlig rolle i landdistrikterne. Landsbyernes forandring og fald i befolkningstal kan bl.a. forklares ud fra den underliggende samfundsudvikling herunder konsolideringen i landbruget og andre erhverv, som har resulteret i at mange lokale arbejdspladser, funktioner og services er forsvundet. Sideløbende med ovenstående udvikling, er der truffet en række politiske beslutninger, som har haft indvirkning på landsbyernes rolle. Kommunalreformen i 1970 og en række følgereformer arbejdede for en mere decentral velfærdsstat, hvor der skete en omlægning af opgavefordelingen fra staten til amter og kommuner. Med reformen blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 275. I løbet af de seneste årtier er centralisering i stigende grad blevet set som et vigtigt redskab til at opnå øget produktivitet i den offentlige sektor gennem oprettelsen af færre og større enheder. Strukturreformen i 2007 var et led i denne proces, og har skabt væsentlige forandringer i den kommunale og regionale forvaltning. Antallet af primærkommuner blev i den forbindelse reduceret fra 271 til 98, mens de 13 amtskommuner blev nedlagt, og fem regioner oprettet i stedet. Målet har været at fremtidssikre den offentlige sektor, ved at skabe økonomisk effektive enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Med strukturreformen og andre reformer såsom politi-, sygehus- og domstolsreformen samt den efterfølgende kommunale udmøntning, er der foretaget en række centraliseringsbeslutninger. Mange mindre lokalsamfund og landsbyer har i det seneste årti fx oplevet skolelukninger, forringelse af offentlig transport, længere afstande til offentlig service og offentlige arbejdspladser mv., hvilket har forringet landsbyernes situation og svækket lysten til bosætning i landsbyerne. Bevægelsen fra by til land Bevægelsen fra land til by er dog ikke hele fortællingen i den demografiske forandring, som finder sted i Danmark. Der foregår samtidig også en bevægelse fra de større byer til landdistrikterne. Dette kan have forskellige motiver som fx efterspørgslen efter forbedrede boligforhold og omgivelser, søgen efter billigere eller andre boliger, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ændret livstil eller tilknytningen til opvækststedet. En undersøgelse viser, at de vigtigste årsager til at danskere flytter hovedsageligt er studiestart, ny arbejdssituation, ændrede familieforhold eller utilfredsstillende boligforhold 8. Livsfasen har ofte betydning for bolig og lokalpræferencer, således at ønskerne ændres i takt med alderen, og at livsituationen forandres. Motiverne for at flytte fra byen til landet varierer, og tilflyttere har forskellige behov. Det betyder derfor også, at der er en efterspørgsel efter forskellige typer af boligtilbud, og at der måske mangler variation i de nuværende boligtilbud. Det sidste understreges af forskning, der viser, at en stor del af tilflytterne (23 pct.) til kommuner uden for de større byer har forladt kommunen igen i 8 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Bolig og bosætningspræferencer i Hjørring Kommune,

93 løbet af det efterfølgende år. Det er især de unge, der flytter igen. Der er også en stor andel (26 pct.), der skifter bolig indenfor kommunen indenfor det første år 9. Tilflytterne til landdistrikterne påskønner særligt tilstedeværelsen af naturen og trygge omgivelser 10. Desuden har en del af tilflytterne fx bosat sig i forbindelse med pensionering. Af andre motiver er ønsket om at prøve noget andet eller et fravalg af livet i byen. For en del tilflyttere er flytningen boligrelateret enten i form af ønske om større og/eller billigere bolig. For nogle tilflyttere er ønsket om at bo i nærheden af familie og/eller venner en vigtig årsag til bosætning på landet. Dette underbygges af en undersøgelse fra 2012, hvor danskerne peger på familiemæssige årsager, ro og stilhed, økonomisk råderum, naturskønne kyster samt arbejde som de fem oftest benyttede årsager til at flytte til et yderområde 11. Med et studie fra 2005 er det nærmere undersøgt, hvem der flytter til landets yderområder 12, og hvorfor de gør det 13. Studiet viser at tilflyttere typisk befinder sig i tre forskellige situationer. En del tilflyttere flytter tilbage til det område de har boet i under deres opvækst og barndom. De vender fx tilbage efter et uddannelsesforløb, i forbindelse med et jobskifte eller hvis de bliver skilt og får mere brug for famille og venner. Denne type af tilflyttere har et relativt godt kendskab til området, er nemt integreret, og de falder hurtigt til. De flytter tilbage, under forudsætning af, at de kan finde en løsning på jobsituationen 9. Det samme studie viser, at en anden situation gælder tilflyttere der, efter mange overvejelser, har valgt at flytte til et af de undersøgte områder. De er uden nævneværdige relationer til stedet og dets beboere. Disse tilflyttere har en stærk vision. På boligsiden kan det handle om et boligprojekt med istandsættelse og ombygning. Yderområder rummer mange boliger, der kan honorere disse drømme. Her kan man få bygninger og bygningskulturel kvalitet, til priser tilflytterne har råd til, sammenlignet med priserne i de områder de kommer fra. Forventninger om et godt nærmiljø og et ønske om nye sociale relationer indgår også i visionen. Det bygger på en forestilling om, at man her - i modsætning til i de større byer - kan opnå en mere tryg tilværelse i et tættere og måske mere forpligtende fællesskab. Af disse grunde er denne type tilflyttere afhængige af lokalsamfundet - både i form af inddragelse og accept. De er engagerede og har viet deres liv til stedet. Endelig afdækker studiet en tredje type af tilflyttere. Det er tilflyttere, der søger områdernes bolig- og naturmæssige herligheder, men som ikke er afhængige af sociale relationer til andre på stedet. De er uafhængige fordi de bevarer deres sociale netværk, hvor de kommer fra. De pendler typisk ud af området, fjernarbejder eller har forladt arbejdsmarkedet, men er også ofte i byen, de kommer fra. 9 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, t: Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier, Kilde: Statens Byggeforsknings Institut, Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier, Kilde: Realdania, Agenda Y, I undersøgelsen defineret som ni områder bestående af 45 kommuner (før kommunalreformen) 13 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut: Bosætning i yderområder, Der er ikke fundet nyere studier, som afdækker disse forhold, og da det samtidig vurderes at være viden af generisk karakter, har studiet indgået i udvalgets arbejde, til trods for tidspunktet for dets gennemførelse.

94 En yderligere gruppe af tilflyttere til land- og yderkommuner 14 er socialt udsatte. En undersøgelse fra 2014 viser, at danskere på kontanthjælp eller førtidspension, der flytter fra by til land, typisk søger en billig bolig uden indskud, gerne et hus med have, og ofte en ny start i tilværelsen. Socialt udsattes flyttemønstre hænger også sammen med de økonomiske vilkår i samfundet. I opgangstider flytter færre til land- og yderkommuner. I krisetider stiger antallet af tilflyttere på kontanthjælp og førtidspension 15. Figur 3.1 illustrerer flytninger fra hovedstadsområdet og de største bykommuner. Det viser at flytninger fra de større byer fordeler sig over store dele af landet og særligt til de kommuner, der er tæt på de større jyske bykommuner eller Odense. Figur 3.1 Flytninger fra hovedstadsområdet og de største bykommuner, 2017 Kilde: Danmarks Statistik 14 Land- og yderkommuner (hhv. 30 og 16) er i denne sammenhæng defineret ud fra det daværende Miljøministeriums landdistriktsindeks. 15 Kilde: Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI): Flytninger fra byer til land- og yderkommuner,

95 Danskernes tilknytning til yderområderne Drømmerne, dvs. personer som overvejer eller tidligere har overvejet at flytte til et yderområde, tillægger ro og stilhed og naturskønne kyster størst værdi i relation til at skulle flytte til et yderområde. Disse er begge vigtigere end økonomisk råderum. Gruppen er særligt karakteriseret ved at de oftest holder ferie i et yderområde og/eller har besøgt venner eller familie i et yderområde mindst én gang inden for det sidste år. Det er værd at bemærke, at livsforløbet er tæt forbundet med, hvornår drømmerne vil flytte til et yderområde. De fleste i denne gruppe drømmer om at flytte til et yderområde, når de bliver ældre. Figur 3.2 viser, hvilke kvaliteter danskerne ser i yderområderne 16. Det er især de naturskønne omgivelser, som danskerne peger på. Derudover er der bred enighed om, at bygningsarven, nærmere bestemt de mange historiske bygninger og unikke bymiljøer, udgør en kvalitet i yderområderne. Nogle af de andre kvaliteter, som danskerne fremhæver ved yderområderne, handler om det særlige lokale liv, der eksisterer her. Lokale sammenslutninger (i form af foreninger m.v.) og i det hele taget et stærkt lokalt fællesskab beboerne imellem er med til at skabe dette særlige lokale liv. Figur 3.2 Danskernes syn på yderområderne Passer godt Passer hverken godt eller dårligt Passer dårligt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Naturskønne kyster, strande og hav Andre naturskønne områder Ro og stilhed Særegent plante- og dyreliv Stærkt lokalt fællesskab Stærk lokal identitet Unikke bymiljøer Lokale sammenslutninger Hsitoriske bygninger Tryghed Særlige lokale produktier Plads til individualiseter Masser af lokalt liv Menneskelig rummelighed, åbenhed og God lokal offentlig service Spændende kunst- og kulturaktiviteter Kilde: Realdania, Agenda Y, I undersøgelsen er yderområde defineret som de kommuner og ikke-brofaste øer, der på tidspunktet var omfattet af den differentierede planlov, kategoriseret som yderkommuner i forhold til uddeling af landdistriktsmidler af Fødevareministeriet og/eller kategoriseret som yderområder og overgangsområder i forhold til EU's strukturfondsmidler. I alt 34 kommuner.

96 En undersøgelse inddeler danskerne i forskellige grupper alt efter deres tilknytning til yderområderne 17. Med udgangspunkt i tre af grupperne - beboerne, tilflytterne og drømmerne - præsenteres forskellige karakteristika. Beboerne bruger naturen mere aktivt til fritid og sport end resten af befolkningen. Samtidig står god lokalt tilstedeværende offentlig service øverst på listen over ting, som danskerne mener, der skal investeres i for at gøre det mere attraktivt at bo i yderområderne. Næst på listen står investering i lokale iværksættere. Derudover er det værd at bemærke at danskere, der bor i yderområder, ofte har et mere positivt syn på yderområder sammenlignet med de personer, der ikke gør. Således vurderes manglende jobmuligheder og indkøbsmuligheder samt mangelfulde kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter som værende større ulemper hos danskere, der ikke bor i landsbyerne og de mindre byer end de personer, der faktisk bor der. Tilflyttere, dvs. danskere der har boet i et yderområde i op til fem år, har typisk en højere uddannelse end landsgennemsnittet. Tilflyttere er desuden mere positivt stemt over for niveauet af den offentlige service, ligesom de er blevet positivt overrasket over yderområdernes rige lokale liv. En anden undersøgelse viser desuden, at forhold vedrørende dagligvarebutikker også vægtes højt af danskerne, når der skal vælges bopæl 18. Drømmerne, dvs. personer som overvejer eller tidligere har overvejet at flytte til et yderområde, tillægger ro og stilhed og naturskønne kyster størst værdi i relation til at skulle flytte til et yderområde. Disse er begge vigtigere end økonomisk råderum. Gruppen er særligt karakteriseret ved at de oftest holder ferie i et yderområde og/eller har besøgt venner eller familie i et yderområde mindst én gang inden for det sidste år. Det er værd at bemærke, at livsforløbet er tæt forbundet med, hvornår drømmerne vil flytte til et yderområde. De fleste i denne gruppe drømmer om at flytte til et yderområde, når de bliver ældre. En anden undersøgelse viser derudover, at cirka hver tredje dansker gerne vil bo på landet i Heriblandt vil 20 % af de personer, der ikke er bosiddende på landet, gerne bo der i Det indikerer, at der findes et større antal af danskerne, der har ønsker om at bo i landsbyerne, end der reelt bor der. 3.3 DEMOGRAFI Væsentlige ændringer i befolkningstallet spiller en rolle for de generelle forudsætninger for vækst. Både en stigning og et fald kan medføre ændringer i behovet for eksempelvis boliger, faciliteter samt service og dermed et behov for tilpasning. Samtidig kan ændringer i befolkningsstørrelsen indebære forskydninger i befolkningssammensætningen, og blandt andet medføre ændrede økonomiske forudsætninger for vækst og udvikling. Et voksende befolkningstal kan skyldes flere faktorer. Der kan for eksempel være tale om fødselsoverskud, nettoindvandring eller ændringer i til- og fraflytning. 17 Kilde: Realdania, Agenda Y, Kilde: De Samvirkende Købmænd, Undersøgelsen er gennemført af Megafon 19 Kilde: Bolius Boligejernes Videncenter, Yderdanmark, Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. 26

97 Det er vigtigt at bemærke, at en stigning i befolkningstallet på kommuneniveau i mange tilfælde dækker over et fald i befolkningstallet i det åbne land og landsbyer med op til indbyggere mens stigningerne sker i kommunens største by eller byer. Siden 1901 har antallet af indbyggere i det åbne land været kraftigt faldende, og nedgangen har været særligt kraftig i sidste halvdel af 1900-tallet, se figur 3.3. I nyere tid er andelen af indbyggere, der er bosat i landsbyer, gået fra ca. 22 % i 2006 til 19 % i Figur 3.3 Udvikling i indbyggertal fordelt på bystørrelse (1.000 personer), Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Det åbne land Anm.: Udviklingen omkring år 2000 i kategorien Over indbyggere er påvirket af, at 12 kommuner i 1999 blev udskilt fra Hovedstadsområdet, der i statistikken indtil da blev opfattet som et samlet byområde. Kilde: Danmarks Statistik samt De Økonomiske Råd, Dansk økonomi, Forår 2015.

98 Figur 3.4 Udvikling i befolkningstal, Danmarks samlede befolkning vokser, og stigningen har i de senere år fordelt sig bredt i landet. Tendensen er særligt tydelig på Sjælland, Fyn og Østjylland, mens dele af det nordlige og vestlige Jylland, Syddanmark og ø-kommunerne er præget af et faldende befolkningstal, se figur 3.4. Faldet er dog for de fleste af disse kommuners vedkommende mindre kraftigt end tidligere Befolkningsudviklingen i landsbyerne er meget varierende, men overordnet faldende, og særligt på Lolland-Falster samt i Nord- og Sydjylland og ø-kommunerne findes der kun få landsbyer, der har haft en stigning i befolkningstallet. Den hyppigste forekomst af landsbyer med en stigning i befolkningstallet findes i Midtjylland og omkring de store byer, se figur Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kortet viser den gennemsnitlige årlige vækst i befolkningstallet i hver af perioderne. Opgjort pr. 1. januar hvert år. 28

99 Figur 3.5 Udvikling i antallet af indbyggere i landsbyer med indbyggere, , pct. Anm.: Kortet angiver udviklingen befolkningstallet i landsbyer med indbyggere i perioden. Byer, der havde mere end indbyggere før 2017, er inkluderet, hvis befolkningstallet er mindre end i Landsbyer, der i enten 2008 eller 2017 havde under 200 indbyggere, er ikke inkluderede pga. manglende data. Landsbyer, der i perioden er sammenlagt, er medtaget med det samlede indbyggertal, såfremt der er data for hele perioden. I alt er der medtaget 845 landsbyer, mens 56 er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

100 Fødselsoverskud og flytninger ændrer demografien Den demografiske udvikling i befolkningstallet skyldes hovedsagligt, at de større bykommuner har et højt fødselsoverskud, hvorimod kommuner længere væk fra de større byer generelt har et lavt fødselsoverskud eller et fødselsunderskud, se figur 3.6. Figur 3.6 Fødselsoverskud, 2017 Kilde: Danmarks Statistik Derudover er fødselsraten høj i de store universitetsbyer samt store dele af Jylland. Omvendt er fødselsraten lav på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og store dele af Fyn. Ø-kommunerne har ligeledes en lav fødselsrate, hvilket skal ses i lyset af en stor stigning i gennemsnitsalderen. 30

101 Figur 3.7 Udviklingen i befolkningens gennemsnitsalder, Kilde: Danmarks Statistik Den danske befolkning bliver stadig ældre. Gennemsnitsalderen er steget fra 40,0 år i 2008 til 41,4 år i Stigningen sker langsomst omkring de største byer og hurtigst i områderne udenfor de store byer, hvor særligt ø-kommunerne, store dele af Sjælland, Lolland, Fyn samt den jyske vestkyst skiller sig ud, se figur 3.7. Det er udelukkende kommuner i Hovedstadsområdet, der har oplevet fald i befolkningens gennemsnitsalder. I 2006 var andelen af 0-24 årige på landsplan nogenlunde på samme niveau som i landsbyerne. I 2017 er andelen på landsplan imidlertid højere end i landsbyerne. Det er særligt landsbyer på indbyggere, der har en lav andel af børn og unge. Koncentrationen af uddannelsesinstitutioner samt fritidstilbud til børn og unge i de større byer gennem det sidste årti har utvivlsomt forstærket denne udvikling. Omvendt er der relativt mange 65+ årige bosiddende i landsbyer med indbyggere. Der ses samtidig en tendens, hvor ældre danskere, der indenfor en overskuelig fremtid vil få brug for pleje og hjælp til husholdningen, flytter til byerne, da byerne opfylder et ønske om at være nær infrastruktur samt offentlige og private servicefaciliteter.

102 Ser man på den geografiske bevægelse af befolkningen har fraflytningen fra yderkommunerne 21 ligget på nogenlunde samme niveau i de sidste år, se figur 3.8. Fra 2006 har der været et fald i tilflytningen, der dog i løbet af de senere år igen har været stigende og er ved at nærmere sig niveauet for fraflytningen, hvilket indikerer, at befolkningens flyttemønstre ikke er en afgørende faktor for bykommuners vækst disse år. Figur 3.8 Flytninger, Pct. af folketal Fra bykommuner Fra yderkommuner Fra øvrige kommuner Til bykommuner Til yderkommuer Til øvrige kommuner Anm: Mellemkommunale flytninger opgjort i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar i året. Kilde: De Økonomiske Råd, Forår 2015, 2015 samt egne beregninger 2 Større pendlingsområder En undersøgelse viser, at 98 pct. af de danske lønmodtagere pendler 22. Pendlerne transporterer sig i gennemsnit 42,5 km dagligt til og fra arbejde, hvilket er 9 pct. længere end i Afstanden fra bopæl til arbejdsstedet stiger overordnet set i takt med at størrelsen på bopælsbyen falder, se figur 3.9. Dog falder afstanden i de helt små i landsbyer og bebyggelser. Afstanden mellem hjem og arbejde bliver næsten fordoblet for personer bosat i byer på op til indbyggere sammenlignet med byer med mere end indbyggere. Dette kan tyde på, at byer af denne størrelse har et stort opland og fungerer som regionale centre for handel, erhverv, service mm. 21 I undersøgelsen er bykommuner defineret som kommuner med en by med flere end indbyggere, svarende til 27 kommuner. Øvrige kommuner, er kommuner, som ikke har en by over indbyggere, og hvor medianborgeren har mindre end 30 min. kørsel til en by med over indbyggere. Det svarer til 36 kommuner. Yderkommuner defineres som kommuner, hvor medianborgeren har mere end en 30 min. kørsel til en by med mere end indbyggere. Det betyder, at 35 ud af 98 kommuner betegnes som en kommune længere væk fra en større by. 22 Kilde: KRAKA, Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle,

103 Hovedstadsområdet Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Under 200 indbyggere Figur 3.9 Median afstand fra hjemmet til arbejdsstedet fordelt på bystørrelse, km., 2016 Km Km Anm.:Opgørelse over beskæftigede inkl. selvstændige. Den gennemsnitlige afstand mellem hjem og arbejdssted er 19,6 km. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Antallet af pendlere har generelt været stigende over tid, og det gælder også for yderkommunerne, hvor pendlingen er karakteriseret ved, at der er flere, der pendler ud af kommunerne, end der pendler ind. Forskellen målt som nettopendlingen - har været nogenlunde konstant de seneste år, dog med et lille fald siden Det er primært de ufaglærte og de faglærte, der pendler, og der er her væsentligt flere, der pendler fra yderkommunerne end til, se figur For personer med en lang videregående uddannelse er det imidlertid omvendt, idet der er et lavere pendlingsomfang, men der er flere, der pendler ind til en yderkommune end ud. De faglærte og ufaglærte pendlere, der udgør en relativ større del af befolkningen i yderkommunerne, bor således fortrinsvis i kommuner længere væk fra en større by og pendler til en bykommune eller en af de øvrige kommuner, mens pendlere med en lang videregående uddannelse typisk pendler til en kommune længere væk fra en større by.

104 Figur 3.10 Pendling fra og til en yderkommune fordelt på uddannelsesniveau, personer Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Pendler fra Pendler til Kilde: De Økonomiske Råd, Dansk økonomi, Forår 2015, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERVSSTRUKTUR I perioden har der været et fald i antallet af beskæftigede på landsplan, hvilket også har gjort sig gældende i landsbyerne. Samtidig har landsbyerne ikke siden hen oplevet den samme vækst i beskæftigelsen som på landsplan, se figur Det skal dog bemærkes, at indbyggertallet har været faldende i landsbyerne, hvilket gør det sværere at opretholde samme absolutte beskæftigelsestal og dermed vanskeligt at sammenligne udviklingen over tid. Beskæftigelsesgraden i landsbyer ligger ca. 4 pct. point over landet som helhed. Dette skal sammenholdes med, at der er en relativt lavere andel af indbyggere i den erhvervsaktive alder i landsbyerne sammenlignet med hele landet. Derudover må det formodes, at fraværet af videregående uddannelsesinstitutioner betyder, at en mindre del er under uddannelse i landsbyerne sammenlignet med hele landet, hvilket øger beskæftigelsesandelen. Figur 3.11 Udvikling i antallet af beskæftigede samt beskæftigelsesgrad, Hele landet Byer og bebyggelser op til indb % % % % % % % % % % Beskæftigede Beskæftigelsesgrad (h. akse) 40% Beskæftigede Beskæftigelsesgrad (h. akse) 40% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 34

105 Væksten i produktiviteten er en drivkraft bag stigende velstand og bedre levevilkår over tid. I perioden 1993 til 2016 voksede bruttonationalproduktet (BNP) 32,9 pct. på landsplan, men stigningen dækker over kommunale forskelle. Det er særligt i de større bykommuner, at BNP pr. indbygger er steget, mens stigningen har været lavest i kommuner længere væk fra en større by 23. Forskellen i væksten i BNP pr. indbygger mellem de større bykommuner og kommuner længere væk fra en større by er dog blevet mindre siden 2009, se figur Figur 3.12 Udvikling i real BNP pr. indbygger, Indeks (1993=100) Bykommuner Øvrige Kommuner Yderkommuner Hele landet Anm: BNP er målt i faste 2010-priser og med udgangspunkt i arbejdsstedet, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse. Arbejdssted er der hvor produktionen foregår. Hvis et firma har mere end et arbejdssted, så fordeles produktion mv. mellem arbejdsstederne. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Beskrivelsen gengiver ikke fuldt ud værdiskabelsen blandt indbyggerne i de enkelte kommuner. Således bidrager pendlerne til værdiskabelsen i kommunen, hvor de arbejder, mens de bidrager til skattegrundlaget og forbruget i deres bopælskommune. Selvom BNP er højere i og omkring de større byer, breder indkomsten sig derfor i nogen grad til et større område via pendling, da der er et større pendlingsomfang fra yderkommunerne til bykommunerne end omvendt. Erhvervslivets sektorer i landdistrikterne Landbrug- og fødevareerhvervet, produktionsvirksomheder samt turismesektoren spiller en stor rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og er ligeledes betydningsfulde sektorer i det danske samfund. En erhvervsudvikling i landdistrikterne også inden for disse erhverv er derfor med til at sikre udvikling i Danmark og understøtte vækstdagsordnen. Landbrugs- og fødevareerhvervet er typisk placeret i områder uden for de større byer, og har også historisk set spillet en stor rolle for landdistrikterne. Strukturudviklingen har betydet, at der er kommet færre, men større bedrifter, og samtidig er bedrifterne blevet mere specialiserede. Fra 2007 til 2016 faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede i landbruget med 6 pct., så der i 2016 var ca fuldtidsbeskæftigede BNP pr. indbygger, hvor BNP er opgjort med udgangspunkt i arbejdsstedet, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse. 24 Kilde: Danmarks Statistik

106 Landbrugs- og fødevareerhvervet spiller stadig en betydelig rolle, særligt for landsbyer med under 200 indbyggere. figur 3.13 viser at omkring 13 pct. af de beskæftigede arbejder inden for denne sektor. Derudover fylder landbrugserhvervet stadig meget i det fysiske landskab i landdistrikterne som følge af det dyrkede areal. Figur 3.13 Fordeling af beskæftigede efter branche, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Byer med under 200 indbyggere Byer med indbyggere Byer med indbyggere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat service Offentlige Industri Landbrug Andet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Industrisektoren herunder produktionsvirksomheder spiller ligeledes en væsentlig rolle i erhvervsstrukturen i landdistrikterne, og særligt i de vestjyske samt fynske kommuner, se figur Der har de seneste år været en mindre stigning i antallet af beskæftigede i denne sektor, som er særligt stor i landsbyer med indbyggere samt indbyggere. Turisme er ligeledes et betydeligt erhverv i flere af kommunerne uden for de større byer. Inden for kommunegrænsen kan der være stor geografisk variation i turismens betydning, der i visse områder eksempelvis i kystnære områder - kan udgøre et væsentligt økonomisk fundament. Turismens andel af den private beskæftigelse er særligt stor i Lolland og Nyborg Kommune, Bornholm og andre ø-kommuner samt flere københavnske kommuner 25. I 2016 har der i turismevirksomhederne været en positiv udvikling i beskæftigelsen, og der er overordnet set positive forventninger til den fremtidige beskæftigelse i branchen. Målt på overnatninger er kyst- og naturturismen det største forretningsområde i dansk turisme 26. Efter en længere periode med svag vækst er kyst- og naturturismen nu i en positiv udvikling. Således var der fra 2015 til 2016 en stigning på 5 pct. i antallet af overnatninger for kyst- og naturturismen. 25 Kilde: Erhvervsministeriet, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse, Kilde: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, Det Nationale Turismeforum,

107 Figur 3.14 Andel af den private beskæftigelse i udvalgte sektorer, 2015 Landbrug, skovbrug og fiskeri Der er generelt en lavere andel beskæftigede i den offentlige sektor i landsbyerne sammenlignet med resten af landet. Set på kommuneniveau har væksten i perioden i antallet af offentlige stillinger overordnet set været størst i de københavnske omegnskommuner samt storbykommunerne. Samtidig har det relativt største fald fundet sted i kommuner som fx Lolland, Nyborg, Læsø og Kalundborg 27. Industri Med hensyn til den private servicesektor er andelen af beskæftigede lavere i landsbyer, og særligt i landsbyer og bebyggelser med mindre end 200 indbyggere. Dog er iværksætteri i højere grad et fokusområde i kommunernes strategier for erhvervsudvikling i landsbyer og landdistrikter. Turisme I en analyse i forbindelse med kampagnen På Forkant 28, peges der overordnet på en ændret erhvervsstruktur i landdistrikterne med færre store arbejdspladser men med flere nye mindre virksomheder. Især bliver der flere selvstændige inden for de oplevelsesøkonomiske erhverv og særligt kvinder er dominerende inden for dette erhvervsområde 29. Vigtigheden af erhvervsudvikling understøttes i forskningen, hvor betydningen af iværksætteri og små virksomheder for økonomisk vækst i landdistrikter fremhæves 30. Anm: kortene viser antal beskæftigede ( personer) i den pågældende sektor i forhold til den samlede private beskæftigelse. I forhold til beskæftigelsen i turismesektoren er denne opgjort som beskæftigelsen i de brancher, der vurderes som værende turismeerhverv. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 27 Kilde: Danmarks Statistik 28 Kampagnen På Forkant er lanceret af Erhvervsministeriet ved Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania 29 Kilde: Johansen, P.H. og Frølund, M., Nedslagspunkter i Erhvervsanalyse af kommunerne På Forkant 30 Kilde: Herslund, L The rural creative class: Counterurbanisation and Entrepreneurship in the Danish Countryside. Sociologia Ruralis

108 4. BOLIGMARKED, NEDRIVING OG FINANSIERINGSUDFORDRINGER Boligmarkedet har i de senere år været kendetegnet ved, at priserne på boliger og ejendomme i byerne og områderne omkring de store byer har haft en højere stigningstakt end den resterende del af landet. Samtidig er bolig- og ejendomsmarkedet i områderne uden for de store byer præget af et skævt forhold mellem udbud og efterspørgsel, hvilket bl.a. viser sig i høje liggetider og prisnedslag. Udviklingen på boligmarkedet har betydet, at mange kommuner er blevet stadig mere udfordret af et stigende antal tomme boliger. Disse boliger står i mange tilfælde som nedrivningsmodne huse. Når nogle huse i en landsby forfalder, kan det også påvirke muligheden for at sælge de mere attraktive ejendomme i samme landsby. Denne udvikling er med til at fastfryse boligmarkedet i visse områder. Udvalget for levedygtige landsbyer har noteret sig, at der i mange landsbyer og i landdistrikter opleves en udfordring med at opnå lån til boliger og erhvervsejendomme. Det er udvalgets vurdering, at et fastfrossent ejendomsmarked og lange liggetider for boliger, skyldes, at der aktuelt er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel. Grundlæggende er det udvalgets holdning, at finansiering bedst sker på markedsvilkår og at penge- og realkreditinstitutter som udgangspunkt har de nødvendige produkter til at imødekomme finansieringsbehovene under denne forudsætning. Samtidig peger det aktuelle overudbud af særligt boliger på et umiddelbart behov for tilpasning af boligmassen, så der skabes balance og omsættelighed på boligmarkedet og genetableres tilstrækkelig sikkerhed og forudsigelighed som forudsætning for belåning. Udvalget finder, at der bør stræbes efter en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet, og der løbende bør være overvejelser om initiativer eller indsatser til at genoprette en eventuel væsentlig strukturel ubalance. 4.1 BOLIG- OG EJENDOMSMARKED Ejendomsmarkedet i landdistrikterne adskiller sig på væsentlige punkter fra ejendomsmarkederne i byerne. Det tyndere marked i landdistrikterne betyder, at der vil være større usikkerhed om prisfastsættelsen end i byerne, hvor handlerne er flere og omsætningen større. Samtidig er der med det faldende befolkningstal et faldende behov for boliger, mens mængden, der udbydes til salg, er nogenlunde konstant. Det har givet et nedadgående pres på priserne Kilde: Udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter,

109 Figur 4.1 Prisnedslag og udvikling i boligpriser efter kommune, Anm.: Den procentuelle udvikling i priserne på parcel-/rækkehuse er beregnet på baggrund af et simpelt gennemsnit over de kvartalsvise priser for et rullende år. Det første rullende år går fra 4. kvt til 3. kvt. 2000, mens det sidste rullende år går fra 4. kvt til 3. kvt Prisnedslaget er målt i % af den første udbudspris, som er beregnet som et simpelt gennemsnit over et rullende år fra 4. kvt til 3. kvt Kilde: Realkreditrådet Boligmarkedet i Danmark er stærkt påvirket af en stadig faldende efterspørgsel på boligmarkedet uden for de større byer og en stigende efterspørgsel i de større byer samt i områderne tæt på Hovedstaden og det østjyske bybånd. De store byer træder klart frem med højere boligpriser end de omkringliggende landkommuner, og yderkommunerne har de laveste boligpriser, undertiden helt ned til en femtedel af prisniveauet i Hovedstaden 32. Den dominerende boligtype i Danmark er parcel-, række- og stuehuset, der udgør knap 45 % på landsplan, men med stor variation fra storbyerne til landdistrikterne. I Frederiksberg Kommune er kun 2 % af boligerne parcelhuse, København 5 % og i den anden ende af skalaen har Læsø 82 % af boligmassen i denne kategori. I mange yderkommuner er mere end 2/3 af boligerne parcel-, række- og stuehuse. Boligpriserne i storbyerne og de større byer har haft store udsving gennem de sidste årtier. Mens perioden frem til fremviste prisstigninger, så betød krisen på boligmarkedet fra 2008 også et omtrent ligeså drastisk fald i boligpriserne. Sidenhen er boligpriserne steget igen. Uden for de store byer har udviklingen dog været knapt så markant. 33 Statens Byggeforskningsinstitut konkluderede i 2014, at udviklingen efter 2008 samlet set har medført et polariseret boligmarked, hvor de to dominerende storbyområder, Hovedstaden og det østjyske bybånd, er tilbage i samme udvikling som før Omvendt var der en stor del af landet, uden for de store byer, hvor liggetiderne stadig synes høje i takt med, at udbuddet stiger, og køberne er tilbageholdne. Boligmarkedets polarisering er en udvikling, som stadig synes at være gældende. Dog har der i de senere år været tegn på en stigende aktivitet i antallet af hussalg, hvor især 32 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Boligmarkedet uden for de store byer, Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Boligmarkedet uden for de store byer, 2014

110 kommuner længere væk fra en større by har trukket udviklingen, ligesom boligpriserne i de seneste år har været stigenden i langt de fleste kommuner NEDRIVNING Mange steder i det åbne land og landsbyerne er der en overskydende bygningsmasse. Der er både tale om tiloversblevne boliger, landbrugsbygninger og bygninger fra mindre erhvervsvirksomheder, som af forskellige årsager er ubenyttede. Strukturudviklingen inden for landbruget har medført, at mange ældre landbrugsbygninger er utidssvarende og henstår overflødige Udviklingen har samtidig givet en række ejendomme med store bygningssæt uden landbrugsproduktion. Der var i 2016 godt avls- og driftsbygninger på i alt 28,5 mio. kvadratmeter, der ikke blev brugt i landbruget 35. En del tidligere landbrug er i dag omdannet til rene boliger men med mulighed for et mindre dyrehold. Der er også flere eksempler på, at tomme landbrugsbygninger giver nye anvendelsesmuligheder for små og mellemstore virksomheder, der med planlovens regler kan indrettes i tiloversblevne landbrugsbygninger uden en landzonetilladelse. De generelle ændringer i samfundet, men også ændringerne i landbrugets behov for ydelser fra fx håndværksvirksomheder, har medført, at den mængde af små håndværksvirksomheder, små produktionsvirksomheder, detailhandelsvirksomheder og lagervirksomheder m.v. ikke længere er til stede i landsbyerne, og erhvervsbygningerne fra disse udgør derfor også en del af den tiloversblevne bygningsmasse. Med den seneste ændring af planloven i 2017 er ændret anvendelse af disse blevet lettere. Flere af disse bygninger har bygningsmæssige kvaliteter og er en vigtig del af landsbyernes kulturarv. I de senere år har der været en ny bølge af skolesammenlægninger, der har gjort en del mindre skoler overflødige i landsbyerne. De udgør nu en særlig tiloversbleven bygningstype, der også kan indrettes til visse andre formål uden landzonetilladelse efter planlovsændringen i Hvad angår boligmassen, har bl.a. befolkningstilbagegang betydet, at et antal boliger bliver til overs. Nogle af disse boliger bliver enten revet ned eller finder anden anvendelse end helårsbolig, fx som fritidsbolig. Men der er også et antal af disse boliger, som ikke er i brug og forfalder til gene for det omkringliggende samfund. Der har været flere skøn på hvor mange nedrivningsmodne boliger og ejendomme, der findes 36. I 2014 skønnede Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at det samlede nedrivningsbehov minimum var ejendomme. KORA har siden hen vurderet antallet af nedrivningsparate huse til at ligge i intervallet til Mens skønnene varierer, er der dog generelt enighed om, at udfordringen med tomme og nedrivningsmodne boliger er påtrængende og at antallet af boliger, der ikke er i brug, er stigende. 34 Kilde: Finans Danmark Kilde: BARK, Tomme bygninger og nye jobs, Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Midtvejsevaluering af Pulje til landsbyfornyelse, 2016 samt KORA, Nedrivninger af huse, Kilde: KORA, Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark,

111 Figur 4.2 Andelen af huse klar til nedrivning, 2015 Kilde: KORA, Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark, 2017 Den omtalte undersøgelse fra KORA viser, at der er stor variation i antallet af nedrivningsparate huse i kommunerne. Andelen er højest på Lolland, Falster, ø-kommunerne (bl.a. Bornholm og Langeland) og i det nordvestlige Jylland, se figur 4.2. I de hårdest ramte kommuner vurderes det, at mere end 25 % af boligerne står tomme. Det vurderes, at udfordringen med tomme boliger fremover vil være særligt gældende i landsbyer og landdistrikter længere væk fra de større byer 38. Det skønnes, at der i øjeblikket rives cirka huse ned om året, hvor der ikke genopføres et nyt hus på grunden 39. Det typiske hus, der rives ned, er et enfamiliehus, der er mere end 100 år gammelt, og som er beliggende i et landdistrikt. De nedrevne huse har i vidt omfang stået tomme, og en del har stået tomme i flere år. Kun få huse var beboet lige inden, de blev revet ned. Når man ser nærmere på seneste beboere i de nedrevne 38 Kilde: KORA, Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark, Kilde: KORA, Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark, 2017

112 huse, har de ofte været beboet af enlige, og af personer, der har modtaget kontanthjælp eller førtidspension 40. Der er stor geografisk variation i nettonedgangen af boliger. Særligt har der været stor nettonedgang i antallet af boliger i landzone i Lolland, Guldborgsund samt Mariagerfjord kommuner. Kommunerne omkring Aarhus har oplevet en svag stigning i antallet af boliger i landzone. Med det formål at styrke bosætningen i landdistrikterne afsatte det daværende Indenrigsog Socialministerium i 2010 en statslig pulje til at yde tilskud til kommuner med henblik på at styrke indsatsen for opprioritering af det fysiske miljø i landdistrikterne. Siden hen har der gennem Indsatspuljen og Puljen til landsbyfornyelse været statsligt tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger og ejendomme i landdistrikterne. Der er årligt afsat ca. 55 mio. i puljen og fordelingen af midlerne sker ud fra en beregning af behovet for landsbyfornyelse. At gennemføre en nedrivningssag koster ca kr. 41 Estimeret ud fra det beløb vil Puljen til landsbyfornyelse - ved en statslig refusionssats på 60 % - dække tilskud til nedrivning af ca. 700 ejendomme årligt. Hertil kommer evt. udgifter til opkøb, som alt andet lige øger omkostningsestimatet og vil resultere i et færre antal nedrivninger inden for den eksisterende pulje UDFORDRINGER MED FINANSIERING I LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER Udvalget for levedygtige landsbyer har bl.a. på møderækken rundt i landet noteret sig, at der i mange landsbyer og landdistrikter opleves en udfordring med at opnå lån til boliger og erhvervsejendomme. Dette gælder både for dem, der bor i disse landsbyer og landdistrikter, og for dem der ønsker at flytte der til. Tilsvarende gør sig gældende også for andre typer ejendomme fx til undervisningsmæssige og kulturelle formål. Det er udvalgets vurdering, at indtrykket af en finansieringsudfordring er størst i de områder af landet, der ligger længst væk fra de større byer. De relativt lange liggetider og et fastfrossent ejendomsmarked i visse landsbyer og landdistrikter opfattes i nogen udstrækning som en følge af finansieringsudfordringerne, der konkret beskrives som tilbageholdenhed fra pengeinstitutter og realkreditinstitutter med belåning af bolig- og erhvervsejendomme. Udvalgsarbejde om finansiering i landdistrikter For at undersøge hvorvidt de gældende regler på området betød, at det var vanskeligt at opnå finansiering i landdistrikterne, blev Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter nedsat i Udvalget fik til opgave at undersøge regler og praksis for belåning af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne. Udvalget afleverede sin rapport i oktober Udvalget analyserede, om udvalgte dele af den finansielle lovgivning kan have medført en overdreven forsigtighed i forhold til udlån i landdistrikterne. Udvalget fandt ikke eksempler på, at lovgivningen skulle have 40 Kilde: KORA, Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark, Kilde: KORA, Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark,

113 denne effekt. Udvalget fandt imidlertid eksempler på regler, som af flere af markedsaktørerne administreredes mere restriktivt, end Finanstilsynet fortolkede disse regler. Udvalget vurderede i rapporten side 5, at baggrunden for de afgørende udfordringer i danske landdistrikter er af ikke-finansiel karakter, men derimod bl.a. foranlediget af utilstrækkelige rammevilkår, som har afgørende betydning for vækst og udvikling. Det finansielle system har imidlertid en ikke-ubetydelig indflydelse på de nuværende vækstog udviklingsmuligheder i landdistrikterne 42. Afledt af arbejdet i udvalget blev den såkaldte 6-månedersregel om værdiansættelse af ejendomme afskaffet, og Finanstilsynet udstedte en vejledning om værdiansættelse af fast ejendom til markedsværdi. Det skyldes, at der var fundet eksempler på, at nogle markedsaktører havde misforstået 6-månedersreglen således, at ejendomme med en længere liggetid end 6 måneder ikke kan belånes fuldt ud. Derudover blev Finanstilsynets vejledning om indberetning af rådighedsbeløb justeret, da nogle markedsaktører havde den opfattelse, at rådighedsbeløbene i denne vejledning skulle lægges til grund ved udlån, hvilket ikke var hensigten. Den efterfølgende justering har skabt mere fleksibilitet til at tage hensyn til individuelle forhold hos låntagerne, fx at låntagerne kan klare sig for et lavere rådighedsbeløb end mindstekravene til rådighedsbeløb fra Finanstilsynet, hvis der er dokumentation herfor. Belåningsregler Realkreditinstitutterne skal til brug for låneudmåling fastsætte en kontantværdi af en ejendom, når den skal anvendes som sikkerhed for obligationsudstedelse. Kontantværdien skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til pris- og markedsforholdene for den pågældende type ejendom skønnes at ville betale for ejendommen (markedsværdien). Det er i den gældende lovgivning præciseret, at ansættelsen af pantets værdi ikke må overstige ejendommens rimelige kontante handelsværdi, uanset om ejendommen netop er handlet til et højere beløb. Ved ejendommens rimelige kontante handelsværdi forstås det skønnede beløb, som ejendomme kan handles til ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår. Finansiering af boliger og erhvervsejendomme er langfristet finansiering ofte over år, hvor långivningen i høj grad er baseret på sikkerheden og dermed værdifastheden af den belånte ejendom over hele lånets løbetid. Dette betyder i praksis, at mulighederne for at opnå finansiering reduceres på et ejendomsmarked, hvor der er stor usikkerhed om, hvorvidt og til hvilken pris en ejendom kan gensælges. Der er særlige udfordringer knyttet til værdiansættelse og dermed realkreditfinansiering af ejendomme til undervisningsmæssige og kulturelle formål, da disse i praksis, med mindre der er tale om et offentligt ejerskab, skal værdiansættes til værdien ved alternativ 42 Kilde: Udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter, 2015

114 anvendelse. For ejendomme beliggende i landsbyer og landdistrikter medfører dette ofte relativt lave belåningsmuligheder Udvalgets vurdering Hvis der er vanskelige finansieringsforhold på boligområdet, uanset om det er i landsbyer eller i større byer, kan det potentielt have alvorlige konsekvenser. Dette bl.a. fordi arbejdskraftens mobilitet begrænses, muligheden for at flytte, hvis ens beskæftigelseseller livssituation ændres, hæmmes, og der sker et samfundsmæssigt værditab, når fx en jobsøgende ikke har mulighed for at flytte efter nye jobmuligheder, fordi han ikke kan anskaffe sig en bolig eller få solgt den, han har. Udvalget har forståelse for, at et fastfrossent ejendomsmarked og lange liggetider i mange landsbyer og landdistrikter kan opfattes som en følge af vanskelige finansieringsforhold. Det er imidlertid udvalgets vurdering, at et fastfrossent ejendomsmarked og lange liggetider, i det væsentligste skyldes strukturelle forhold, nemlig at der aktuelt er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel, altså et væsentligt større boligudbud, end der er efterspørgsel. Ligeledes er der ofte kvalitetsmangler i boligmassen, idet en række af de udbudte boliger ikke lever op til den moderne købers krav til en tidssvarende og energirigtig bolig. Konsekvensen af mismatchet mellem udbud og efterspørgsel er manglende omsættelighed og dermed usikkerhed om værdifastheden for disse ejendomme. Dette viser sig især i form af to udfordringer. Den ene udfordring angår usikkerheden om den enkelte ejendoms umiddelbare omsættelighed i områder, hvor udbuddet af boliger væsentligt overstiger antallet af købere, idet den demografiske udvikling har medført et vigende befolkningstal. Den anden udfordring vedrører en lidt mere langsigtet udfordring og går på usikkerhed om den langsigtede prisdannelse på boliger i områder med faldende befolkning samt begrænsede jobmuligheder og økonomisk vækst. Disse forhold, usikkerheden om omsættelighed og fremtidig værdi, bevirker at långivere naturligt er forsigtige med belåning af ejendomme i disse områder, da værdifasthed og omsættelighed er afgørende for risikoen og dermed for mulighederne for langfristet finansiering af fast ejendom. Denne usikkerhed fjernes ikke ved, at der sker en eventuel pristilpasning (prisfald) på ejendomme i disse områder, da dette ikke fjerner de underliggende strukturelle ubalancer. Det skal tilføjes, at Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter i rapporten side 6 anfører: "Tallene for realkreditinstitutterne viser, at tabsandelen er større i landdistrikterne end i den øvrige del af landet. De historiske tabstal tyder således ikke umiddelbart på en overdreven forsigtighed i landdistrikterne." 44

115 Udvalget finder grundlæggende, at finansiering bedst sker på markedsvilkår og at penge- og realkreditinstitutter som udgangspunkt har de nødvendige produkter til at imødekomme finansieringsbehovene under denne forudsætning. Det aktuelle overudbud af boliger peger på et umiddelbart behov for tilpasning af boligmassen i form af såvel antal som kvalitet, så der skabes balance og omsættelighed på boligmarkedet og genetableres tilstrækkelig sikkerhed og forudsigelighed som forudsætning for belåning. Det er på den baggrund udvalgets vurdering, at mange landsbyer og landdistrikter skal igennem en omstilling, hvor der er behov for at se på, hvilke instrumenter, der kan bidrage til en tilpasning af boligmassen og til at genskabe omsætteligheden i disse områder. Det er udvalgets vurdering, at finansieringen af denne ikke kan ske i tilstrækkeligt omfang med de nuværende tilgængelige finansieringsinstrumenter. Der er således behov for at udvikle finansieringsformer, der i omstillingsperioden kan sikre finansiering af de dele af tilpasningen og forbedringen af bygningsmassen, der ikke er værdiforøgende ud fra en markedsværdibetragtning og dermed ikke umiddelbart kan finansieres på markedsvilkår. Finansieringsforhold for erhvervsejendomme Vanskelige finansieringsforhold for erhvervsejendomme kan tilsvarende have alvorlige konsekvenser og bl.a. hæmme vækstvirksomheder i opstart eller udvikling af eksisterende virksomheder. Udfordringerne er dog her mere forskelligartede og vil fx være forskellige fra branche til branche. Som følge af de forskellige bygningsmæssige behov, der er i forskellige brancher, er det vanskeligt at konstatere, om der er et overudbud af ejendomme, som tilfældet er for boliger. Løsningsmuligheder må derfor i højere grad tage højde for de mere forskelligartede forhold. Her kan nye finansieringsformer som eksempelvis crowdfunding og crowdlending være et relevant supplement til de eksisterende. Det gælder også ved finansiering af andet end en virksomheds erhvervsejendom. For tomme og forfaldne erhvervsbygninger, der ikke kan finde alternativ anvendelse er en tilpasning af bygningsmassen som for boliger ligeledes påkrævet Finansieringsforhold for andre typer ejendomme. Det er udvalgets holdning, at det er vigtigt for bosætningen i landsbyer og landdistrikter, at der er en passende nærhed til bl.a. uddannelsesinstitutioner og et veludbygget regionalt uddannelsesudbud. En forudsætning herfor er, at sådanne institutioner kan opnå tilfredsstilende finansieringsforhold for den bygningsmasse der kræves til aktiviteten. Værdiansættelsesreglerne for ejendomme til undervisningsmæssige og kulturelle formål beliggende i landsbyer og landdistrikter forekommer imidlertid at blokere for en realkreditfinansiering der muliggør et tilfredsstillende finansiering i forhold til fx opførelsesomkostningerne. Udvalget finder på den bagrund at det nærmere bør afdækkes om der kan udvikles finansieringsmodeller der fremmer mulighederne for at etablere fx uddannelsesinstitutioner uden for de større byer.

116 46

117 5. LANDSBYERNE I 2030 Mens befolkningstallet siden 2000 er steget på landsplan, bor der i dag færre i landsbyerne og landdistrikterne. Det er særligt det åbne land, der er blevet mere tyndt befolket. Årsagerne er mange. Udviklingen fra landbrugssamfund til industri-, service- og videnssamfund har medvirket til aktuelle megatrends som globalisering og urbanisering. Tidligere har strukturudviklingen i landbruget medført markant færre beskæftigede som følge af en konsolidering, mod større og mere effektive bedrifter. Senere er konsolideringen fortsat ind i andre erhverv således, at håndværks-, industri-, service- og handelsvirksomheder i stigende grad har etableret sig i de større kommunale hovedbyer på bekostning af de små landsbyer, der dermed har mistet flere typiske byfunktioner og jobmuligheder. Hertil kommer, at perioden siden 2000 har været præget af flere væsentlige begivenheder, som har haft betydning for denne udvikling. Et økonomisk opsving i starten af 00 erne blev efterfulgt af en finanskrise, hvor arbejds- og boligmarkedet blev særligt hårdt ramt i landdistrikterne. Samtidig er der gennemført flere store politiske reformer som Strukturreformen, Politireformen og Sygehusreformen, der, for at opnå øget produktivitet, har medvirket til oprettelsen af færre og større enheder placeret i de større byer. I den efterfølgende periode har mange kommuner foretaget lignende beslutninger om at samle og centralisere kommunale servicetilbud mv. ud fra samme rationale, hvilket har svækket landsbyerne yderligere. Hvordan kan befolkningstallet i landsbyerne udvikle sig? Udvalget har udarbejdet flere enkle fremskrivninger til illustration af befolkningsudviklingen i landsbyerne. Fremskrivninger bygger på historiske forhold og sker ikke nødvendigvis fyldest i virkeligheden, bl.a. fordi de ikke kan tage hensyn til den fremtidige faktiske udvikling eller ændret adfærd. Befolkningsprognoserne for København og Hovedstadsregionen fra omkring 1980 er eksempler på prognoser, der ikke forudså hovedstadens genrejsning. Københavns genrejsning er omtalt i afsnit 9.2. Nedenstående fremskrivninger skal derfor ikke betragtes som et bud på eller en prognose for den egentlige udvikling, men er udarbejdet for at illustrere problemstillingernes omfang og mulige udviklinger frem mod I den ene fremskrivning forudsættes det, at udviklingen i befolkningstallet i landsbysamfund vil følge Danmarks Statistiks forventede udvikling på landsplan frem mod I den anden fremskrivning er det forudsat, at den relative årlige udvikling i befolkningstallet siden 2000 vil fortsætte uændret frem mod Det er ikke muligt, at forudsige om tendensen med et støt faldende befolkningstal i landsbyer og det åbne land siden 2000 vender frem mod Aktuelle strukturelle udviklinger i samfundet mv. samt i befolkningssammensætningen i landsbyer og landdistrikter skaber forventning om at udviklingen frem mod 2030 vil øge gabet i indbyggertallet mellem landsbysamfundene og landet som helhed. Hvis det således antages, at udviklingen i landsbyer og det åbne land fra fortsætter, vil befolkningstallet i 2030 være 20 pct. lavere end i 2000, se figur 5.1.

118 Hvis befolkningstallet i byer og bebyggelser med op til indbyggere derimod følger samme udvikling som den forventede befolkningsudvikling for landet som helhed, vil der i 2030 være 6 pct. flere indbyggere i landsbysamfundene end i dag. Figur 5.1: Udviklingen i antallet af indbyggere i byer og bebyggelser med op til indbyggere i perioden samt fremskrivning for perioden Hvis udviklingen i befolkningstallet siden 2000 fortsætter uændret Hvis udviklingen i befolkningstallet følger samme udvikling som det forventes på landsplan Anm: Byernes geografiske afgrænsning er dynamisk og ændrer sig over tid. 21 byer havde mellem 900 og indbyggere i år 2000 og mere end 1000 indbyggere i Samtidig havde 6 byer mellem og indbyggere i 2000 og mindre end indbyggere i Således indgår der flere byer i tallet for 2000 end for Fra 2006 og frem indførtes en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger En landsdækkende tendens Udviklingen i landsbyerne og det åbne land på landsniveau kunne udviske lokale forskelle på kommunalt niveau. Meget tyder dog på, at tendensen med et vigende befolkningstal i landsbysamfundene er udbredt for landet som helhed. Indbyggertallet i landsbyer og det åbne land er i mere end halvdelen af landets kommuner i gennemsnit faldet med mere end 0,5 % årligt siden , se figur 5.2. I ca. hver femte kommune er det gennemsnitlige fald på mere end 1 % årligt, hvilket må tages som et udtryk for en markant demografisk transformation, der kræver opmærksomhed. Fremskrivningerne i figur 5.2. viser, at en stor del af de danske kommuner står over befolkningsændringer med en hastighed, der kæver national handling. 43 Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk Kommuner (i alt 21) er udeladt af opgørelsen på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. 48

119 Figur 5.2: Udviklingen i antallet af indbyggere i byer og bebyggelser med op til indbyggere i perioden samt fremskrivning for perioden ,0 Gennemsnit for kommuner med mindre end -1 % årlig vækst (14) Gennemsnit for kommuner med mellem -1 til -0,5 % årlig vækst (25) Gennemsnit for kommuner med mere end -0,5 % årlig vækst (38) 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70, Anm. Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk Kommuner (i alt 21) er udeladt af opgørelsen på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det skal understreges, at der kan være betydelige variationer i udviklingen inden for den enkelte kommune, og der er talrige eksempler på levedygtige landsbyer, der oplever en stigning i befolkningstallet i kraft af fx nærhed til en af de større byer, et stærkt lokalt engagement, infrastrukturinvesteringer, aktivering af stedsbundne potentialer, nye erhvervs- og beskæftigelsesforhold eller forbedring af offentlige eller private servicetilbud mv. Boligøkonomisk Videncenter har i samarbejde med DREAM udarbejdet en prognose for ændringen i befolkningstallet i de danske kommuner i perioden Ifølge prognosen vil der i nogle kommuner og særligt de større bykommuner være befolkningsfremgang på mere end 20 pct. i perioden. Samtidig vil knap halvdelen af kommunerne kunne forvente et fald i befolkningstallet, og i en håndfuld kommuner vil faldet være mere end 10 %, se figur 5.3. Prognosen viser altså, at udviklingen i befolkningstallet vil variere markant fra kommune til kommune, og store dele af Danmark må forvente væsentligt færre antal indbyggere sammenlignet med andre dele. På tværs af hele landet vil demografiske forskydninger og ændringer i familieformer øge efterspørgslen efter udlejningsboliger og mindre boliger. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at dette er en prognose på kommunalt niveau og ikke udelukkende for byer under indbyggere. Med den dobbelte urbanisering hvor kommunale hovedbyer vokser på bekostning af de mindre må det forventes, at befolkningstallet i landsbyer og det åbne land generelt vil opleve et større fald end på kommuneniveau.

120 Figur 5.3 Forventet ændring i befolkningstallet , pct. Kilde: DREAM og Boligøkonomisk Videncenter, 2017 Behov for omstilling Selvom ovenstående tager udgangspunkt i befolkningsudviklingen, finder udvalget ikke, at et stigende befolkningstal er en nødvendig forudsætning for velfungerende og attraktive landsbyer. Med andre ord behøver færre indbyggere og en større afstand mellem husene ikke at være en udfordring, når blot landsbyen omstilles hertil. Der bør også skeles til livskvalitet, jobmuligheder og velstand som væsentlige parametre for fremtidens levedygtige landsbyer. Når det er sagt, vil en hastigt forandret befolkningsudvikling kræve en særlig opmærksomhed og øge behovet for tilpasning og omstilling til en ny økonomisk, fysisk, social og demografisk virkelighed. Et fortsat vigende befolkningstal vil øge ubalancen mellem boligudbud og boligefterspørgsel, hvor et større antal tomme og nedrivningsmodne bygninger i kombination med stigende gennemsnitsalder i befolkningen understreger behovet for omstilling og fornyelse mod levedygtige landsbyer. Nogle steder vil det kræve betydelig national og kommunal opmærksomhed og handling, hvis denne udvikling skal imødegås. To scenarier for landsbyerne i 2030 Det mangfoldige billede af landsbyerne, som vi ser i dag, vil også gøre sig gældende fremover. Her ser udvalget dog to forskellige scenarier for den enkelte landsby. Scenarierne er stiliserede og udgør på sin vis to ekstremer i det brede udfaldsrum, som den enkelte by kan udvikle sig inden for. 50

121 Hvis det fortsatte fald i befolkningstallet i landsbyen ikke håndteres, vil udfordringerne med en bygningsmasse præget af tomme, utidssvarende eller misvedligeholdte boliger, skolelukning, lukkede dagligvarebutikker, lang afstande til arbejdsmarkedet mv. begrænse lysten og muligheden for at bo og leve i landsbyen. Det fortsatte fald i befolkningstallet vil således i dette scenarie med al sandsynlighed betyde mere af det samme en bygningsmasse i forfald, reduceret lokalt udbud af kultur- og fritidstilbud samt større afstand til offentlig og privat service. I takt med at summen af sociale udfordringer, besværligheder i hverdagen og fysisk forfald stiger, vil flere indbyggere formentlig ramme mætningspunktet og på et tidspunkt bliver det tænkeligt, at udfordringerne i landsbyen vil fortsætte med stigende kraft frem mod Et andet scenarie vil være en landsby, der er præget af et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, et omsætteligt boligmarked, en tilpasset bygningsmasse, med attraktive beliggenheder, nærhed til offentlig og privat service, øget mobilitet, beskæftigelse samt mulighed for etablering af virksomhed og med social og kulturel sammenhængskraft. Landsbyen og det omkringliggende område er et attraktivt sted at bo, arbejde og leve i, og området tiltrækker nye indbyggere, der afspejler det omkringliggende samfund og bidrager i mange tilfælde til områdets vækst i indbyggertallet. Landsbyen vil være attraktiv at besøge som gæst og turist, eventuelle tomme og utidssvarende boliger skæmmer ikke helhedsindtrykket, de landskabelige værdier og naturen. Bosætning er et aktivt tilvalg for eksisterende indbyggere og tilflyttere, og indebærer en tilfredsstillende grad af vished om fremtiden og mulig indflydelse på lokalområdets udvikling. Infrastruktur, arbejdsmarked samt offentlig og privat service adskiller sig nok fra byen, men ikke i et omfang, der i sig selv er årsag til at vælge et liv på landet fra. Udvalget finder, at der med det mangfoldige landsbybillede i dag, vil være muligt at finde mange landsbyer i 2030, der passer på den positive beskrivelse af landsbyen. Arbejdet med at fremtidssikre og tilpasse landsbyerne afhænger i vid udstrækning af de enkelte landsbysamfund, der med engagement, lokalkendskab og udviklingskapacitet er en nødvendig deltager i en udvikling af et levedygtigt lokalsamfund. Men ovenstående fremskrivninger og mulige scenarier viser også, at engagement, lokalt kendskab og udviklingskapacitet ikke gør det alene. Fremskrivningen taler for en national og kommunal indsats for at sikre en bedre demografisk udvikling og balance i landsbyerne i fremtiden. Det vil sige at bosætningen i landsbyerne skal stimuleres, samtidig med at det vigende befolkningstal i mange af landsbyerne og de deraf følgende omstillingsbehov skal håndteres.

122 52

123 6. KRITERIER OG ANBEFALINGER TIL AT UNDERSTØTTE OG STYR- KE LEVEDYGTIGE LANDSBYER Landdistriktsudvikling og fremme af landsbyernes levedygtighed er en opgave, hvor stat, kommune, civilsamfund og det lokale erhvervsliv skal arbejde sammen. Den dobbelte urbanisering kan dæmpes, men formodentlig ikke vendes. Det behøver ikke at være et mål i sig selv at fastholde befolkningstallet i alle dele af Danmark. Men omstillingsudfordringerne skal håndteres, ellers mistes både menneskelige, kulturelle og materielle værdier, fremfor at skabe mulighed for både vækst og livskvalitet i alle dele af landet. Udvalget anser derfor nedenstående anbefalinger som investeringer, der både vil medføre et samfund i bedre balance og en samfundsmæssig gevinst for hele Danmark på længere sigt. Udvalget har formuleret 17 anbefalinger til arbejdet med at understøtte og styrke de levedygtige landsbyer. I kommissoriet for udvalgets arbejde fremgår det, at "opfølgningen på anbefalingerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske rammer". Udvalget har i sit arbejde identificeret en række indsatser, som udvalget finder nødvendige for at skabe en bedre strukturel balance mellem land og by og fremme arbejdet med levedygtige landsbyer. Derfor indeholder tre af anbefalingerne betydelige økonomiske omkostninger, som af den grund går ud over udvalgets kommissorium. Det drejer sig om en styrket indsats til nedrivning og istandsættelse af boligmassen, bedre digital infrastruktur samt bedre tilgængelighed til arbejdsmarkedet.

124 Figur 6.1: Udvalgets definition af en levedygtig landsby Udvalget betragter en landsby som levedygtig, hvis den alene eller som følge af sit samspil med andre landsbyer eller større byer kan tilbyde indbyggerne tidssvarende boliger i varierende former, tilgængelighed til beskæftigelse, mulighed for etablering af virksomhed, social sammenhængskraft, nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktiviteter samt trafikal og digital infrastruktur i et omfang, så dette ikke er en barriere for, at landsbyen er et attraktivt bosted, der kan tiltrække og fastholde nye indbyggere. Det er i den forbindelse ikke udviklingen i befolkningstallet hverken negativt eller positivt - set over en længere periode, der er afgørende, når blot landsbyen vurderes som et attraktivt bosted, der løbende kan tiltrække og fastholde nye indbyggere. Tiltrækning af nye indbyggere behøver således ikke at have et omfang, der bevirker, at befolkningstallet opretholdes uændret eller er stigende. Udvalgets overvejelser om levedygtighedskriterier har ledt frem til, at der ikke kan opstilles hverken en positiv eller en negativ liste for, hvad der gør en landsby levedygtig eller ikke levedygtig. Det beror på summen af en række omstændigheder, der hver især har betydning for den enkelte landsby som et attraktivt bosted. Såfremt en landsby samlet set på tilstrækkelig mange af kriterierne alene eller i samspil med andre byer er et attraktivt bosted, betragtes landsbyen som levedygtig. En landsby, hvori der i al væsentlighed sker et fald i indbyggertallet, betragtes ikke som levedygtig. I sådanne landsbyer kan der være grundlag for at overveje behovet for en særlig indsats eller omstilling. 6.1 FIRE KRITERIER FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER Udvalget har identificeret fire kriterier, der karakteriserer den levedygtige landsby. 1) Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur 2) Nærhed til offentlig og privat service 3) Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomheder 4) Social og kulturel sammenhængskraft Ikke alle fire kriterier behøver være opfyldt i lige høj grad for, at en landsby er levedygtig. Den levedygtige landsby kan være så stærk i tilstedeværelsen af enkelte af kriterierne, så det opvejer, at landsbyen ikke står så stærkt på et eller flere af de andre. Vurderingen skal ikke udelukkende forholde sig til den enkelte landsby, men også byens samspil med nærliggende lokalsamfund samt regionale arbejdsmarkeder og centerbyer. 54

125 6.2 STATENS OG KOMMUNERNES ARBEJDE FOR AT FREMME LEVEDYGTIGE LANDSBYER Lysten til at bo eller bosætte sig i en landsby og dermed landsbyens levedygtighed kan fremmes ved en styrkelse af de enkelte kriterier. Der kan sættes ind på kriterier, hvor det enkelte område står svagt, eller der kan sættes ind på kriterier, der allerede er en styrke for området. Det er dog udvalgets oplevelse fra de besøgte landsbyer, at et lokalt engagement er en forudsætning for at sætte gang i en positiv udviklingsproces, som indikeret i det fjerde kriterie. Udvalget er samtidig af den opfattelse, at det er afgørende med en strategisk tilgang til et områdes udvikling, hvis det skal lykkes, hvilket har været tydeligt i de besøgte landsbyer. Små, enkeltstående tiltag uden et samlet strategisk sigte vil sjældent have den fornødne effekt til et bæredygtigt løft af et område. I nogle af de besøgte landsbyer har udvalget set fine eksempler på, at beboere og ildsjæle har drevet en strategisk landsbyudvikling nedefra og op. Uden et samarbejde med kommunen, vil det dog i praksis være svært at skabe langtidsholdbare løsninger, da kommunen er leverandør af services, planlægningsmyndighed mv., og dermed betragteligt påvirker mange af kriterierne for en levedygtig landsby. Kommunerne har som lokal administrativ enhed således både ressourcerne og kompetencerne til at være en væsentlig aktør i implementeringen af landdistriktspolitikken og central aktør i arbejdet for at fremme levedygtige landsbyer. Staten har ligeledes en stor rolle at spille som rammesættende for kommunernes arbejde og gennem fastlæggelse af regler m.v., der har indvirkning på landdistrikternes udviklingsmuligheder. For at fremme levedygtige landsbyer, er det udvalgets holdning, at: - Staten skal have fokus på det regionale arbejdsmarked med en blanding af offentlige og private arbejdspladser, et relevant regionalt uddannelsesudbud, fysisk og digital infrastruktur, udvikling af erhvervs- og bosætningspotentialer og understøttelse af indsatser i særligt udfordrede områder. - Kommunen skal med sit kendskab til lokale udfordringer og potentialer foretage en strategisk vurdering og prioritering af de enkelte lokalsamfund. Kommunen bør være ansvarlig for, at det sker i tæt dialog med de berørte borgere og virksomheder. En overordnet strategisk indsats for landsbyerne Der er på statsligt plan over de seneste år gjort flere tiltag for at styrke de danske landdistrikter og muliggøre et Danmark i bedre balance. Planloven er blevet moderniseret og der er givet flere muligheder for at etablere boliger og erhverv på landet. Der er ligeledes udflyttet en række statslige arbejdspladser over de seneste år. Der er i 2017 lanceret en ny forsøgsordning med uddannelsesstationer. Ordningen giver mulighed for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler kan flytte uddannelser fra

126 det oprindeligt godkendte uddannelsessted ud til områder, hvor der ikke er så mange uddannelsestilbud. Regeringen har derudover i 2017 besluttet at ændre retningslinjerne for lovudarbejdelse, så det skal fremgå direkte af lovbemærkningerne, når et lovforslag har væsentlige regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne. Ændringen skal understøtte regeringens tværgående fokus på vækst og udvikling i hele Danmark. Udvalget opfordrer regeringen til, fortsat at have fokus på tiltag, der kan fremme levedygtige landsbyer, herunder at understøtte og fremme den omstilling, der er nødvendig i de mest udfordrede områder. Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for den samlede fysiske planlægning både i byerne og på landet. En lang række kommuner gør en stor indsats for det åbne land og landsbyerne i kommuneplanlægningen, hvor en del kommuner arbejder aktivt med en landdistriktsstrategi. Men der er også kommuner, hvor det primære fokus i den kommunale planlægning ligger på kommunens hovedbyer. På baggrund af de udfordringer, som mange kommuner oplever i landsbyerne og i det åbne land, er det udvalgets opfattelse, at det er afgørende, at kommunerne foretager en strategisk afvejning og planlægning for landsbyerne og deres udvikling. 1. Strategisk planlægning for kommunens landsbyer og landområder Udvalget anbefaler, at der i planloven indarbejdes en forpligtelse for kommunerne til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for kommunens landsbyer og landområder. Udvalget ønsker, at kommunerne i kommuneplanlægningen foretager en strategisk planlægning, der indeholder en aktiv stillingtagen til landområdernes og landsbyernes udvikling. Udvalget ønsker at fremme en udvikling, hvor landområder typisk bestående af flere landsbyer og omkringliggende bebyggelser indbyrdes og i samspil med større byer er eller kan blive levedygtige. Udvalget understreger betydningen af, at kommunernes arbejde med at udvikle strategier for landsbyerne bygger på aktiv medvirken og inddragelse af lokalsamfundene for at sikre, at strategi og visioner forankres og kan omsættes til handling. Det er et væsentligt led i den strategiske planlægning for landområdernes og landsbyernes udvikling, at der sker en stillingtagen til landsbyerne i udfordrede landområder og den rolle, de forskellige landsbyer kan spille enkeltvis eller i et samarbejde med andre landsbyer 44. Derfor bør kommunerne overveje, hvor og hvordan indsatsen for landsbyudviklingen i kommunen skal foregå. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke emner der i kommuneplanlægningen skal sættes fokus på, og hvordan det skal ske. I de kommuner, hvor der er udfordrede landdistrikter og landsbyer, bør kommunen fastsætte målsætninger for landsbyernes fremtid og redegøre for, hvilke virkemidler kommunen påtænker at tage i brug for at imødegå landsbyernes forskellige udfordringer og fremme deres udviklingsmuligheder. 44 Se erfaringerne med landsbyklynger, der er beskrevet i kapitel

127 I kommuneplanprocessen bør kommunen ligeledes bl.a. tage stilling til, hvilke planlægningsmæssige tiltag, der er brug for i kommunens mange forskellige landsbyer, herunder om der fx er brug for at udarbejde lokalplaner eller afgrænse visse landsbyer, eller om der er forældede lokalplaner, der med fordel kan ophæves. Flere landsbyer ligger nær kommunegrænsen. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at de pågældende kommuner arbejder sammen og ser på, om en indsats i området kan være relevant at gennemføre på tværs af kommunegrænsen. Deling af fælles faciliteter, understøttelse af foreningsliv m.m. kan med fordel ske mellem landsbyer beliggende i forskellige kommuner. 2. Vurdering af de enkelte landsbyer og landområder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling Udvalget anbefaler, at kommunerne forpligtes til i dialog med lokalsamfundet at foretage en vurdering af de enkelte landområder eller landsbyers tilstand, udfordringer og muligheder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling af de enkelte landsbyer og landområder. Udvalget finder, at det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt for kommunerne at vurdere og klassificere landsbyer og landområder forud for det strategiske arbejde med udviklingen af landsbyer og landområder. En sådan vurdering bør kunne ligge til grund for en fastsættelse af retningslinjer og evt. rammer for landsbyernes udviklingsmuligheder i kommuneplanen samt forslag til andre kommunale initiativer. Som det er tilfældet med den kommunale planlægning generelt, bør der gives metodefrihed til kommunerne i forhold til, hvordan de arbejder med en samlet strategisk planlægning for kommunens landsbyer, herunder hvilken metode de anvender til at vurdere landsbyernes tilstand. Kommunerne kan dermed tilpasse metoden til de lokale forhold og de metoder, der i øvrigt anvendes af kommunen i forbindelse med kommuneplanlægningen. Udvalget har udformet en overordnet model til vurdering af landsbyers levedygtighed, der bygger på de kriterier, udvalget mener, karakteriserer den levedygtige landsby. Modellen stilles til rådighed for kommunerne og anbefales anvendt i forbindelse med vurderingen af landsbyernes tilstand. Teksterne under de enkelte trin beskriver de forskellige trin i en negativ udvikling fra en levedygtig og selvbærende landsby til et område med behov for en gennemgribende rekonstruktion. I praksis vil overgangen være glidende, og der vil være betydelig variation i de lokale behov. Det vil derfor ikke være muligt at koble udfordringer til handlinger på en entydig måde.

128 Figur 6.2: Model for vurdering af levedygtigheden af landsbyer og landområder Selvbærende område Der sker en løbende tilog fraflytning til området og boliger omsættes løbende. Der er god adgang til lokale og regionale jobmarkeder og adgangen til offentlig og privat service er ikke en barriere for bosætning i området ligesom der er et aktivt fritids- og kulturliv. Den fysiske og digitale infrastruktur er på et tilfredsstillende niveau, og mobiliteten opleves ikke som hæmmende for indbyggerne. Udfordret område Befolkningstallet er gradvist vigende ligesom gennemsnitsalderen stiger moderat. Der etableres kun få arbejdspladser og der er udfordringer med at fastholde de eksisterende. Der er forlængede liggetider på boligmarkedet og spredte tomme huse, men der er endnu ikke det store fysiske forfald. Der er usikkerhed om det fremtidige udbud af offentlig og privat service i området, hvilket hæmmer bosætning. Der er et nogenlunde velfungerende fritidsog kulturliv. Indbyggerne har en rimelig grad af mobilitet, og den fysiske og digitale infrastruktur kan forbedres. Stærkt udfordret område Befolkningens gennemsnitsalder er stigendede og der sker en løbende fraflytning. Jobmulighederne lokalt er beskedne og svært tilgængelige ud over landbruget. Der er lange liggetider på boligmarkedet og en del ejendomme betragtes reelt som usælgelige. Området er præget af tomme huse og en del fysisk forfald. Der er ikke et reelt fritids- og kulturliv, og der er ingen lokal dagligvarebutik. Den fysiske infrastruktur hæmmer indbyggernes mobilitet og hæmmer deres adgang til bl.a. det regionale jobmarked. Rekonstruktionsområde Udfordringsbilledet med affolkning og nedslidning viser, at der ikke umiddelbart vil være økonomiske, fysiske eller samfundsmæssige potentialer, der muliggør en fastholdelse af området i den form, det har i dag. Der er behov for at gentænke strukturen og der skal foretages en betydelig tilpasning af bygningsmassen. Rekonstruktionen af området fokuseres på de potentialer, der er lokalt, som kan danne grundlag for en anden udvikling af området.. 3. Særlig indsats i udpegede rekonstruktionsområder Udvalget anbefaler, at der i områder med betydelige udfordringer (kommunalt udpegede rekonstruktionsområder) skal være adgang til et katalog af særlige indsatser, der skal understøtte den løbende omstilling til et område med andre kvaliteter end bosætning og erhvervsvirksomheder, når der foreligger en rekonstruktionsplan med målsætninger for områdets udvikling. Udvalget opfordrer til, at kommunerne får adgang til særlige redskaber til brug i de udpegede rekonstruktionsområder. For at kommunen får adgang til disse redskaber, skal området være så udfordret, at kommunen og indbyggerne ikke vurderes at kunne løfte disse udfordringer alene. Rekonstruktionsområder skal derfor opfylde nogle faste kriterier. Udpegning som rekonstruktionsområde kan kun ske, hvis kommunen redegør for, at området opfylder følgende kriterier: - Tomme og funktionstømte ejendomme præger gadebilledet. - Der er meget begrænset tilbageværende offentlig eller privat service eller fritidsog kulturliv. - Der er ikke umiddelbart økonomiske, fysiske, kulturelle eller naturmæssige bosætningspotentialer i området. - Der er et svagt borgerengagement. 58

129 I rekonstruktionsområder skal der fx være mulighed for at give flyttetilskud til enkelte beboere til flytning i anden egnet bolig, at opkøbe enkelte huse, som egentlig ikke er nedrivningsmodne, at give samme friere muligheder i forhold til planloven, som der er i omdannelseslandsbyer, at få en højere statslig refusion på nedrivningsmidler fx 80%. Ovennævnte muligheder vil kun gælde i den periode, området er udpeget som rekonstruktionsområde. De særlige redskaber udløses kun, hvis kommunen kan redegøre for, at de fastsatte kriterier er opfyldt og når der foreligger en rekonstruktionsplan med målsætninger for områdets udvikling. Rekonstruktionsplanen skal dermed indeholde en beskrivelse af det forventede mål med rekonstruktionen, herunder hvilken fremtidig anvendelse området har særligt potentiale for at overgå til. I forbindelse med den kommunale indsats i et rekonstruktionsområde foreslår udvalget, at kommunen kan få bistand fra et nationalt og statsligt finansieret rejsehold, der kan understøtte det kommunale arbejde med rekonstruktionen. Rejseholdet kan rådgive om virkemidler til realisering af rekonstruktionen, finansieringsmuligheder, herunder ved at pulje allerede tilgængelige midler, regler for udvikling i det åbne land o. lign. med henblik på at understøtte rekonstruktionen af området til en ny bæredygtig virkelighed. Rejseholdet kan bistå kommunen ved på baggrund af kommunens rekonstruktionsplan at udarbejde en detaljeret strategi for områdets omdannelse og fremtidige anvendelse på basis af de potentialer området har som fx spredt bebyggelse i et åbent landskab, landbrugsland eller naturområde. Kommunen kan ligeledes få adgang til en ikke-kommunal supplerende finansieringsmulighed til fysisk rekonstruktion. Både rejseholdet og udvikling af en ikke-kommunal supplerende finansieringsmulighed til fysisk rekonstruktion er blandt udvalgets anbefalinger og forudsættes baseret på statslige midler samt eventuelt filantropiske støttemidler. Udvalget anbefaler at modellen i første omgang implementeres på forsøgsbasis med henblik på at udvikle erfaringer og kompetencer samt beslutte de konkrete særlige indsatser inden en større udrulning finder sted. 6.3 ET ATTRAKTIVT NÆRMILJØ MED TIDSSVARENDE BO- LIGER, EN TILPASSET BYGNINGSMASSE SAMT ADGANG TIL LANDSKAB OG NATUR Det fysiske miljø har stor betydning for den umiddelbare opfattelse af en landsby og omfatter landskabets beskaffenhed, bebyggelsens placering i landskabet, de enkelte bygningers, fællesarealers, vejes, private udearealers og øvrige fysiske faciliteters udseende og vedligeholdelsesstandard. Herunder hører også en hensyntagen til kulturmiljø og bevaringsværdier, der ofte understøtter den lokale identitet. Samtidig har de landskabelige og naturmæssige værdier og tilgængeligheden hertil stor betydning for områdets attraktivitet og tiltrækningskraft for beboere, besøgende og eventuelle tilflyttere.

130 Et velholdt nærmiljø er derfor væsentligt for en landsbys fastholdelse og tiltrækningskraft i forhold til indbyggere og dermed dens levedygtighed. Udover at have en pæn fysisk fremtræden er det også vigtigt for den levedygtige landsby, at de boliger, der er i landsbyen, er tidssvarende, og dermed lever op til dagens standard hvad angår fx udstyr, indeklima og energiforbrug. Boliger og erhvervsejendommes kvalitet, ejerform og antal skal være tilpasset efterspørgslen. En stor overskydende bygningsmasse kan medføre et tiltagende forfald, og at ejendomsmarkedet fastfryses som følge af et overudbud. Hvis en landsby mangler bygninger af en bestemt kvalitet eller ejerform, der aktuelt er efterspurgt, kan det føre til, at der sker fraflytning eller at landsbyen går glip af en mulig tilflytning eller virksomhedsetablering. Det er udvalgets opfattelse, at landsbyerne ikke må være præget af fysisk forfald. Bygningsmassen skal have en rimelig standard både den samlede bebyggelse som helhed og de enkelte bygninger. Det betyder ikke, at landsbyerne skal være ensartede eller polerede. Det er en styrke, at landsbyerne er kendetegnet ved variation i bebyggelsen, grundstørrelser m.v., og dette giver forskellige anvendelsesmuligheder Som hovedregel vil boliger, der er i anvendelse, blive vedligeholdt. Er der derimod et overudbud på boligmarkedet, vil der være bygninger uden anvendelse, hvor vedligeholdelse ikke foretages og ikke kan finansieres, hvilket kan medføre et fald i ejendomspriserne både på de pågældende og omkringliggende ejendomme. Midler anvendt til vedligeholdelse giver i mange tilfælde ikke ejendommen en tilsvarende merværdi, og vedligeholdelse bliver derfor mindre attraktiv også for boliger og andre bygninger, der anvendes. Udvalget finder det afgørende, at bygningsmassen vedligeholdes og tilpasses efterspørgslen. Er den overskydende bygningsmasse begrænset, kan der lokalt arbejdes med øget fokus på alternative anvendelsesmuligheder og opgradering af bygningers standard for at øge attraktiviteten. Udvalget vurderer, at indsatsen i disse tilfælde kan håndteres via øget fokus, private investeringer samt kommunale indsatser som fx landsbypuljer og eventuel ændring i plangrundlaget. Er den overskydende bygningsmasse betydelig og voksende, vil der være behov for en større koordineret indsats. Der vil være behov for en nedrivningsindsats, der kan skabe balance mellem udbud og efterspørgsel, og dermed være med til at stabilisere ejendomsmarkedet lokalt. En sådan omfattende indsats kan være vanskelig eller umulig at gennemføre uden tab. Brug af offentlige eller filantropiske støttemidler er tidligere anvendt til at dække disse tab. Tabene fremkommer ved, at en investering i fx renovering af en ejendom ikke medfører en tilsvarende omsættelig merværdi, og slet ikke i områder, hvor en nedgang i befolkningstallet kan forventes at kræve en løbende reduktion i bygningsmassen. 60

131 4. Styrket indsats til nedrivning og istandsættelse af boligmassen Udvalget anbefaler, at Pulje til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 mio. kr. årligt i en ti-årig periode, og at der i første halvdel af denne periode foretages en ny behovsvurdering med henblik på eventuel yderligere finansiering og tilpasset anvendelse af puljen. I flere egne af landet udgør funktionstømte og nedrivningsparate boliger en betragtelig del af den samlede boligmasse. Forfaldne og nedrivningsparate boliger skæmmer landsbyen og har en negativ indvirkning på de omkringliggende boliger og landskabet. Udvalget vurderer, at der er behov for en styrkelse af indsatsen for at nedbringe antallet af tomme og nedrivningsmodne boliger. Nedrivning og istandsættelse af utidssvarende boliger vil gøre boligmassen mere attraktiv og kan højne omsætteligheden på ejendomsmarkedet. Pulje til landsbyfornyelse - også kaldet nedrivningspuljen - er etableret som en del af udmøntningen af Delaftale om Vækstplan DK fra april 2013 og blev uddelt i 2014 og 2015 med 200 mio. kr. årligt. Puljen går blandt andet til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i det åbne land eller i byer med mindre end indbyggere. Puljen blev videreført for perioden som led i udmøntningen af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Der er i årene 2016 til 2020 hvert år afsat 55,7 mio. kr. til pulje for landsbyfornyelse, som er fordelt mellem 45 ansøgningsberettigede kommuner. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidl. KORA) har i 2017 beregnet, at den gennemsnitlige omkostning ved nedrivning af et gennemsnitligt enfamiliehus ligger på kr. Samtidig vurderes det, at der er mellem nedrivningsparate boliger i hele landet. De samlede omkostninger for nedrivning af nedrivningsparate huse alene ligger altså mellem 1,5 mia. kr. og op til 3,0 mia. kr. Merudgiften som følge af stigningen i antallet af nedrivningsparate boliger, som vurderes at være ca fra 2015 til 2020, vurderes at blive på op til 270 mio. kr. Et konservativt skøn over omkostningsbehovet lyder på ca. 2,5-3,3 mia., hvoraf den statslige refusion udgør ca. 1,5-2,0 mia. kr. 45. Hertil kommer kommunale opkøb, som også er en støtteberettiget aktivitet, og sker i ca. hver fjerde nedrivningssag. Med en gennemsnitspris på opkøb på ca kr. vurderes den samlede udgift til opkøb at være ca mio. kr., hvoraf statens refusion udgør ca mio. kr. Udover nedrivning er der behov for istandsættelse og renovering af boligmassen, da mange landsbyer er præget af fysisk forfald eller ikke har en nutidig boligstandard, herunder energistandard. Det er i dag muligt at gennemføre istandsættelse og renovering via Pulje til landsbyfornyelse, men da nedrivningsbehovet er stort, anvendes langt de fleste midler til egentlig nedrivning. For at gøre boligmassen mere tidssvarende og attraktiv bør ca. 1,5 mia. kr. over 10 år øremærkes istandsættelse og renovering af boliger. 45 Forudsat at den statslige refusion er på 60 %

132 Hvis kommunerne anvender den samlede anbefalede statslige ramme på 3,3 mia. kr., vil det indebære kommunale udgifter på 2,2 mia. kr. 46 Udvalget gør opmærksom på, at nedrivningsindsatsen, afhængig af dens omfang, må forventes at medføre besparelser til kommunale serviceudgifter, forsyning, vedligeholdelse af infrastruktur, tomgangsdrift til lejeboliger mv. Hertil kommer en forventelig positiv indflydelse på boligpriserne og dermed et højere skattegrundlag, som følge af en forbedring af det fysiske miljø. En positiv indflydelse på boligpriserne vil tillige forbedre finansieringsmulighederne og fremme beboermobiliteten til gavn for den fortsatte økonomiske vækst. Derudover medvirker nedrivning til opretholdelsen af en attraktiv boligmasse, der kan fremme en balanceret beboersammensætning og imødegå en koncentration af socioøkonomiske problemstillinger, der kan have negativ indflydelse på bosætningsmønstre, boligpriser og attraktivitet. I byer og områder med massiv befolkningstilbagegang vil der være behov for en større nedrivningsindsats. En rapport fra Dansk Byplanlaboratorium skønner, at de totale kommunale merudgifter til både servicering og skrumpeindsats (nedrivning, opkøb og efterfølgende salg) over en 20-årig periode er nogenlunde ens, uanset om man lader stå til, afvikler en landsby eller tynder væsentligt ud i boligmassen. Udvalget finder det anbefalede beløbs størrelse beskedent sammenlignet med de senere årtiers statslige engagement i byfornyelsesindsatsen i de større byer, hvor en tilsvarende problemstilling som den nuværende for landsbyerne er håndteret. Med forøgelsen af puljens midler bør antallet af ansøgningsberettigede kommuner forøges. Puljens anvendelse og effekt bør løbende evalueres, og en evt. forlængelse af ordningen efter 10 år må bero på en ny behovsvurdering, ligesom puljen evt. kan målrettes andre bygningstyper og områder, hvis den ikke kan anvendes hensigtsmæssigt inden for det nuværende anvendelsesområde. 5. BoligJobordningen udvides til at omfatte nedrivning i landzone Udvalget anbefaler, at regeringen udvider BoligJobordningen til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af boliger beliggende i landzone. BoligJobordningen blev indført i 2011 som en midlertidig forsøgsordning med skattemæssigt fradrag for arbejdsløn ved hjælp og istandsættelse i hjemmet. BoligJobordningen har siden eksisteret i en række forskellige afskygninger. Som en del af finansloven for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at videreføre BoligJobordningen som en permanent ordning, hvor der gives mulighed for et fradrag på op til kr. pr. person for serviceydelser og et fradrag på op til kr. pr. person for håndværksydelser. For at øge det privatøkonomiske incitament for boligejere til at rive ned og dermed reducere boligmassen i landsbyerne foreslås reglerne for Boligjobordningen justeret så der kan opnås fradrag for lønomkostningerne i forbindelse med nedrivning af boliger i land- 46 Forudsat at den statslige refusion er på 60 % 62

133 zone. Modsat forbedringer og energioptimerende tiltag vil nedrivning blot være nødvendigt en gang i husets historie. Derfor skal det ved nedrivning i landzone gøres muligt at opnå fradrag svarende til en fordeling over en årrække af de initiale lønomkostninger ved nedrivningen, dog højst seks år svarende til i alt kr. (2018-niveau) pr person. Erfaringer viser, at nedrivning af et gennemsnitligt enfamilieshus indebærer udgifter i størrelsesordenen kr. 47. Der findes i dag ordninger, hvor privat finansierede nedrivninger får offentligt tilskud 48. Ydes der offentligt tilskud til nedrivningen - fx fra Pulje til landsbyfornyelse reduceres fradragsgrundlaget krone til krone. 6. Nye finansieringsformer til at tilpasse bygningsmassen Udvalget anbefaler, at der nedsættes et ekspertudvalg med kendskab til finansiering og landsbyernes særlige behov for modernisering af boligmassen med henblik på at udvikle en model for privat finansiering i kombination med offentlig og/eller filantropisk tilskud til renoverings-, sanerings- og ombygningsopgaver samt eventuel nedrivning i landsbyer og landdistrikter. Udvalget finder grundlæggende, at finansiering af private boligejeres bygningsinvesteringer bedst sker på markedsvilkår og at penge- og realkreditinstitutter som udgangspunkt har de nødvendige produkter til at imødekomme finansieringsbehovene under denne forudsætning. Det aktuelle overudbud af boliger i mange landsbyer og landdistrikter peger dog på et umiddelbart behov for tilpasning af boligmassen med hensyn til såvel antal som kvalitet, så der skabes balance og omsættelighed på boligmarkedet og genetableres tilstrækkelig sikkerhed og forudsigelighed som forudsætning for belåning. Det er på den baggrund udvalgets vurdering, at mange landsbyer og landdistrikter skal igennem en omstilling, hvor der er behov for at se på, hvilke instrumenter ud over statslige midler til landsbyfornyelse, der kan bidrage til en forbedring og reduktion af boligmassen og til at genskabe omsætteligheden og mobiliteten på boligmarkedet i disse områder. Fordi landsbyerne befinder sig i en omstillingssituation, vurderer udvalget, at der er et midlertidigt behov for offentlig støtte til indsatsen med sanering og modernisering af boligmassen i landsbyerne. Denne tilgang til modernisering af boligmassen er ikke ukendt, idet den tidligere har været anvendt ved byfornyelser og ved renovering/sanering i det almene boligbyggeri. Udvalget henviser i den sammenhæng bl.a. til de store offentlige tilskud, der via byfornyelsesmidlerne har været med til at løfte de københavnske brokvarterer. De langsigtede vækst- og demografiske udfordringer adresseres i udvalgets samlede konkrete anbefalinger til, hvordan landsbyer kan blive mere attraktive bosteder og dermed levedygtige, herunder med en tilpasning af bygningsmassen, hvilket kan mindske 47 Kilde: Kora - Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut, Midtvejsevaluering af Pulje til Landsbyfornyelse, 2016

134 det aktuelle mismatch mellem udbud og efterspørgsel og dermed genoprette balancen på ejendomsmarkedet på længere sigt. 7. Mulighed for at omplacere boliger i det åbne land Udvalget anbefaler, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en model for omplacering af boliger i det åbne land, fx med mulighed for oprettelse af nedrivningsfonde på kommuneniveau. Hensigten med ordningen skal være, at der på sigt bliver færre men bedre boliger i det åbne land. Udvalget vurderer, at det kan bidrage til at øge kvaliteten af boligerne i det åbne land og nedbringe antallet af tiloversblevne boliger, hvis der gives mulighed for at opføre nye boliger mod nedrivning af eksisterende. Motivationen for at fremme nedrivningen med dette princip er, at der ved at bidrage til nedrivning opnås mulighed for at bygge en ny bolig med en attraktiv placering i det åbne land, hvilket som udgangspunkt ikke er muligt med de gældende regler. Nedrivning og nyopførelse sker derfor ikke nødvendigvis på samme ejendom, og derfor foreslår udvalget, at der gives mulighed for at kommunerne kan etablere kommunale nedrivningsfonde. Udvalget har drøftet en model, hvor en landzonetilladelse til at opføre en ny bolig i det åbne land forudsætter, at der indbetales et bidrag til en nedrivningsfond, der administreres af kommunen. Modellen bør sikre, at indbetalingens størrelse ikke vil udelukke potentielle målgrupper mht. opførelse af en ny bolig. Samtidig skal det sikres, at der kan skabes økonomisk grundlag for at gennemføre nedrivninger i mindst samme omfang, som der meddeles tilladelse til nyopførelse. Midlerne i fonden kan alene anvendes til nedrivning af boliger i det åbne land evt. i kombination med andre tilskudsordninger. Udvalget lægger afgørende vægt på, at ordningen etableres, så det sikres, at der på sigt bliver færre men bedre boliger i det åbne land. Der er derfor brug for en ordning, der både giver kommunen bedre muligheder for at få fjernet boliger af dårlig kvalitet med ringe beliggenheder og bedre muligheder for at tillade opførelse af nye boliger med bedre kvalitet, både hvad angår placering og bygningsmæssige kvaliteter. Sigtet er således, at nedbringe antallet af nedrivningsmodne boliger i det åbne land og øge kvaliteten af bygningsmassen. Udvalget finder det afgørende, at ordningen indebærer, at der bliver mindre bebyggelse i det åbne land. Derfor kan reglerne efter udvalgets opfattelse gælde i hele landet, men det er op til den enkelte kommune at beslutte, om der ønskes oprettet en nedrivningsfond. De kommuner, der vælger at benytte ordningen, skal kunne dokumentere, at der over en længere periode er sket en reduktion af bebyggelse i det åbne land. Kommunerne skal opgøre, hvordan midlerne anvendes, og samtidig have overblik over nye opførelser efter reglerne om nedrivninger finansieret via puljen. 64

135 I den drøftede model, skal kommunerne kunne planlægge for, hvor i kommunen der kan eller ikke kan opføres nye boliger på baggrund af disse regler. Denne planlægning kan indgå i kommuneplanlægningen for det åbne land, og kommunen bør således i kommuneplanlægningen hvert fjerde år redegøre for, hvordan ordningen er brugt i perioden, herunder redegøre for reduktionen i antallet af boliger i det åbne land ved hjælp af nedrivninger i den forgangne planperiode. Udvalget finder, at ordningen med opførelse af nye boliger mod indbetaling til en nedrivningsfond kun skal gælde i landzone i det åbne land. I byerne og landsbyerne kan der anvendes nedrivningspuljer som fx landsbypuljen. Udvalget har peget på en række problemstillinger i forbindelse med en sådan ordning, som bør belyses nærmere. Det gælder fx afgiftsforhold samt skatte- og ejendomsretlige forhold. Dette bør belyses nærmere i arbejdet med en model for omplacering af boliger i det åbne land. 8. Et tilpasset og mere varieret boligudbud Udvalget anbefaler, at kommunerne i dialog med lokalsamfundet vurderer boligbehovet i kommunens landsbyer og understøtter en tilpasning af udbuddet til den aktuelle efterspørgsel, herunder ved at understøtte etablering af et varieret udbud af lejeog andelsboliger for bl.a. familier og ældre i landsbyerne. I nogle landsbyer synes der at være et udækket behov for leje- og andelsboliger primært til børnefamilier og ældre herunder enlige. Lejeboliger forventes at kunne fremme mobiliteten, så familier tør binde an med at flytte fra de større byer til landdistrikterne. At flytte fra byen til landet kan være en stor omvæltning for en familie. Derfor kan det være en god overgang, at leje en bolig for at se, om det er den rette beslutning. Usikkerheden ved at købe en ejendom og ikke vide, om man kan få den solgt igen, hvis familien ikke befinder sig godt ved flytningen, kan måske betyde, at de ikke vælger at flytte til en landsby. For de ældre i landsbyerne er der i nogle tilfælde ønske om at blive boende i landsbyen, også når boligen bliver for uoverskuelig at passe. Det kan også medføre et lokalt behov for mindre leje- eller andelsboliger. Samtidig vil det frigøre de større ejendomme til fx etablering af lejeboliger til børnefamilier. Omfanget af behovet for flere leje- og andelsboliger for familier og ældre i landsbyerne vil variere fra sted til sted. Udvalget anbefaler derfor, at boligbehovet vurderes grundigt i landsbyerne også med sigte på den generelle tilpasning af bygningsmassen, der både handler om at undgå overskud af bygningsmasse og sikre at bygningsmassen er tilpasset den aktuelle efterspørgsel. Det skal i den forbindelse undersøges hvilken rolle den almene boligsektor kan spille. Der ligger i dag en del almene boliger i mange landsbyer i landdistrikterne. Særligt i den sidste halvdel af sidste århundrede blev der opført mindre klynger nogle gange med

136 helt ned til fire eller seks boliger af almene boliger spredt ud på en række landsbyer i kommunerne 49. Men flere steder er der ikke efterspørgsel efter denne type bolig mere, antageligvis på grund af den generelt vigende efterspørgsel, men også et stort udbud af andre boliger. Det er derfor vigtigt, at overvejelser om etablering af nye boliger sker på et veldokumenteret grundlag og med et langsigtet perspektiv. 9. Øget tilgængelighed til landskab og natur Udvalget anbefaler, at kommunerne i deres fysiske planlægning er opmærksomme på i dialog med lodsejerne at fastholde og om muligt øge tilgængeligheden til landskab og natur som en særlig attraktion og bosætningsmotiv i landsbyerne. Det er udvalgets oplevelse, at et attraktivt fysisk nærmiljø også indebærer landskabelige og naturmæssige værdier. Landskab og natur har stor betydning for et områdes attraktivitet og tiltrækningskraft for beboere, besøgende og eventuelle tilflyttere. En af landsbyernes særegne attraktioner er netop det åbne landskab, nærhed til fx skov og andre naturområder. Mange boliger i landdistrikterne har også udsigt til vand. Disse attraktioner skal fremhæves, og det fulde potentiale af attraktionerne benyttes. Samspillet mellem bebyggelse, landskab og natur skal styrkes og ved ny bebyggelse kan attraktionerne anvendes som trækplaster, men samtidig med øje for, at den nye bebyggelse ikke forringer men derimod styrker samspillet med den eksisterende bebyggelse og natur- og miljøhensyn i øvrigt uden at komme i konflikt med erhvervsinteresser. Udvalget er derudover opmærksomt på, at adgangen til naturmæssige- og landskabelige værdier ikke alle steder er tilstrækkelig. Derfor bør der være fokus på i dialog med lodsejerne herunder ikke mindst lokale landmænd - at udbygge etablering af nye adgangsveje. I tillæg til ovenstående kan en gentænkning af arealanvendelsen i landsbyer og det åbne land øge adgangen til naturen. Der er oplagte muligheder for at arealer bytter anvendelse, fx for at mindske udfordringer med lugt, tung transport m.v. fra landbrug og eventuelt andre erhverv. Såkaldt multifunktionel jordfordeling 50 kan være et effektivt virkemiddel i forhold til at øge landbrugets rentabilitet, forbedre miljøet, fremme biodiversitet og den rekreative adgang, og dermed have afsmittende positiv virkning på landdistriktsudvikling generelt set. 6.4 NÆRHED TIL OFFENTLIG OG PRIVAT SERVICE I løbet af de senere år, og særligt efter strukturreformen, er der lukket mange skoler, daginstitutioner og andre velfærdsinstitutioner særligt uden for de større byer. Tenden- 49 Kilde: B-A-R-K Rådgivning og Bomidtvest, Almene boliger i landdistrikterne, En undersøgelse af problemstillingen når almene boliger står tomme Modeller for multifunktionel jordfordeling er under udvikling i regi af Realdania under overskriften Collective Impact. Collective Impact-parterne demonstrerer i tre pilotprojekter, hvordan jordfordeling - som gennemføres velplanlagt, og ud fra brede samfundsøkonomiske interesser - kan gennemføres, så forskellige arealanvendelser understøtter hinanden, og dermed optimerer brugen af det åbne land. 66

137 sen i mange kommuner er gået mod færre og større enheder, hvilket særligt har ramt landsbyerne. Udvalget mener, at det er vigtigt at fastholde den lige adgang til de nære offentlige ydelser som undervisning, pleje og omsorg uafhængig af bopæl. Udvalget finder endvidere at nærheden til offentlig service i landsbyer og landdistrikter skal være på et tilfredsstillende niveau, under hensyntagen til den lavere befolkningstæthed. Her kan digitale løsninger på nogle områder løse behovet for tilstedeværelsen af lokal offentlige service. Mens privat service som udgangspunkt er styret af markedet, finder udvalget at manglende nærhed til grundlæggende offentlig service ikke må være en væsentlig årsag til, at et liv i landsbyerne vælges fra. Nærheden til private servicefunktioner såsom dagligvarebutikker mv. er drevet af, hvorvidt der er et marked. Det er kommunen der varetager planlægningen for et områdes detailhandelsstruktur og inden for den ramme finder udvalget, at det må være op til den enkelte private forretningsdrivende at afgøre placeringen af sin forretning ud fra en vurdering af kundegrundlaget. De enkelte lokalsamfund kan med fordel arbejde med forretningsmodeller, der ikke alene baserer sig på typiske markedsvilkår. Eksempelvis er der i dag flere købmandsbutikker, som i forskellige konstellationer er ejet og drevet af en landsbysammenslutning. For både offentlig og privat service vil den øgede digitalisering, eksempelvis indførelsen af offentlige digitale tjenester som virk.dk, sundhed.dk, borger.dk, skat.dk mindske behovet for tilstedeværelsen af fysiske indgange til det offentlige. Dette vil sammen med netbank og e-handel gøre placeringen af bopæl og virksomhed mindre afhængig af nærheden til offentlig og privat service, men forudsætter til gengæld en velfungerende digital infrastruktur. 10. En mere langsigtet planlægning af de nære offentlige servicetilbud Udvalget anbefaler, at kommunerne i højere grad planlægger for en langsigtet udvikling i de nære offentlige servicetilbud, så der skabes forudsigelighed og sikkerhed om det fremtidige serviceniveau hos beboere og tilflyttere. De nære offentlige servicetilbud som undervisnings-, pleje- og institutionstilbud samt fritidsaktiviteter er væsentlige for landsbyens attraktivitet. Særligt for øerne er færgefarten helt afgørende for såvel fastholdelse som tiltrækning af beboere. I landsbyer og landdistrikter, hvor befolkningstallet falder og befolkningssammensætningen ændres, må den offentlige service tilpasses, så der sikres et tilfredsstillende serviceniveau. Det handler ligesom i de større byer blandt andet om at finde på nye fleksible modeller for tilvejebringelse af offentlig services, der i landsbyer og landdistrikter i højere grad kan skaleres til ændringer i den demografiske udvikling fx gennem deling af services inden for et lidt større geografisk område. Samtidig er der behov for en mere langsigtet kommunal tilpasningsplan for den offentlige service, der inddrager berørte personer og ideelt set strækker ud over valgperioder. Sådanne strategiske pejlemærker for den fremtidige kommunale service vil øge investe-

138 ringssikkerheden hos potentielle tilflyttere og give større vished om fremtiden for nuværende beboere. Her kan nye teknologiske muligheder for tilvejebringelse af velfærdsydelser som fx telekonsultation, hjemmemonitorering mv. være med til at ophæve afstande og mindske transportmæssige og logistiske besværligheder ved at vælge et liv på landet. 11. Nye kollektive trafikløsninger Udvalget anbefaler, at stat og kommuner arbejder for en kollektiv trafikplanlægning, der sikrer tilfredsstillende forbindelser i landsbyerne og for fremtiden arbejder med at inddrage private og offentlige aktører i transportløsningerne. Den kollektive trafik i de tyndest befolkede områder har været nedadgående, og der er områder uden tilfredsstillende dækning med offentlige transportløsninger.. Udvalget finder, at gode kollektive trafikløsninger, og særligt velfungerende færgeforbindelser hele året til de små øer, er en forudsætning for at beboere kan indgå i det regionale arbejdsmarked med tilhørende uddannelsesmuligheder, og at erhvervsdrivende har mulighed for at drive virksomhed. Her bør der også være opmærksomhed på nye trafikløsninger. Udvalget mener, at staten bør give mulighed for nye private deleøkonomiske transportløsninger i områder uden et tilstrækkeligt grundlag for at drive en egentlig kommerciel eller kollektiv trafikbetjening. Mobility as a service, som dækker over samkørselsordninger, delebilsordninger mv., er i vækst og er kendetegnet ved at være fleksibel, billig, have lave transaktionsomkostninger og give mulighed for sjælden brug. Den øgede fleksibilitet vil netop være et godt supplement til de nuværende kollektive løsninger, som kan opleves som utilstrækkelige ift. forbindelser, varighed og afgangstidspunkter. Der er behov for at udvikle og udbrede kollektive transportløsninger i mindre befolkede egne. Inddragelsen af alle trafikaktører i trafikplanlægningen øger antallet af transportmuligheder og dermed mobiliteten. Ordningerne vil være særligt attraktive i tyndt befolkede områder, men indeholder også spændende bud på en løsning af trængselsproblematikker og myldretidstrafik i de større byer. Der er skabt en vis forventning om, at selvkørende biler kan erstatte dele af den kollektive transport. Den faglige forudsigelse lyder dog, at der vil gå en rum tid, før selvkørende biler vil kunne udgøre en reel erstatning for de nuværende kollektive transportformer og private biler. Kommunerne bør i den forbindelse allerede nu have for øje, at selvkørende biler forventes at ville kræve en høj vedligeholdelsesstandard for vejnettet, og at en overgang til selvkørende kollektiv transport derfor kræver en langsigtet kommunal planlægning bl.a. for investering i vejvedligeholdelse og indkøb af nyt materiel. 12. Samlokalisering af faciliteter og aktiviteter Udvalget anbefaler, at de enkelte lokalsamfund i højere grad udnytter fordele ved at sammentænke og dele fælles faciliteter, forenings- og fritidsaktiviteter, offentlig og privat service, forsyning mv. 68

139 I mange byer er postbutik, kiosk, bager, apoteksudsalg mv. i dag integreret i en dagligvarebutik. På samme måde er der fordele i at samlokalisere offentlige og private serviceog fritidstilbud. Eksempelvis ved at øge belægningsgraden på idrætshaller mv. ved at tænke multifunktionel udnyttelse af faciliteterne. I tillæg til dette kan nye faciliteter og organiseringer øge variationen af fritidsaktiviteter og øge motions- og aktivitetsniveauet hos beboere i landsbyer, samtidig med at det lokale fællesskab styrkes. 51 Samlokalisering af flere funktioner i eksempelvis et lokalt center vil øge attraktiviteten, indebære driftsbesparelser, skabe et fælles mødested for beboerne mv. Under navnet "Landsbyklynger" har DGI, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania siden 2015 arbejdet med nye former for fællesskaber i samarbejde med en række mindre lokalsamfund. I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab, og byerne og deres borgere samles om, deler og fordeler alt fra selvforståelse og institutioner til foreninger og rekreative tilbud. De første erfaringer viser, at projekterne har styrket evnen til samarbejde samt højnet evnen til at planlægge mere langsigtet for udviklingen af lokalområdet. Erfaringerne viser også, at mens indbyggerne udpeger indsatsområder og sætter retningen for klyngernes fremtid, er det afgørende med professionel hjælp til klyngernes dannelse og etablering. En vellykket proces kræver ekstern konsulentbistand, der hele tiden sørger for fremdrift og retning på projektet. Udover samlokalisering er deleøkonomien perspektivrig for landsbyerne. Ca. en ud af fem danskere er aktive i deleøkonomien, dvs. bruger eller udbyder de deleøkonomiske services og produkter. Deleøkonomien er i dag primært udbredt i de store byer, men deleøkonomiske initiativer virker indenfor nogle områder lettere at realisere i landdistrikterne, som allerede i dag er kendetegnet ved tillid og en stærkt socialt og kulturel sammenhængskraft. Her kan kollaborative modeller, der er markedsplads for lejlighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser samt adgangsøkonomiske forretningsmodeller, hvor personer kan opnå adgang til varer og aktiver i stedet for at købe dem selv, være særligt perspektivrige. Her kan der med fordel igangsættes initiativer, der udbreder kendskabet til deleøkonomien og dens potentialer. 6.5 TILGÆNGELIGHED TIL BESKÆFTIGELSE OG GODE MULIGHEDER FOR ETABLERING AF VIRKSOMHEDER Det er en individuel vurdering og beslutning, hvor mobil den enkelte borger er i forhold til jobsøgning, hvilket bl.a. afhænger af jobbets attraktivitet og præferencer i forhold til bosætning. Befolkningen har meget forskellige grader af mobilitet i forhold til afstand mellem hjem og arbejde, og der kan derfor ikke sættes fx et kilometertal på, hvor langt den enkelte er villig til at køre for et job, eller hvor lang transporttid der accepteres. 51 Kilde: Idrættens Analyseinstitut, Danskernes motions- og sportsvaner 2016, 2017

140 Med udgangspunkt i den store forskel i mobilitet er det vigtigt, at der indenfor en vis afstand er jobmuligheder, der imødekommer de forskellige ønsker, og at manglende jobmuligheder ikke bliver en direkte årsag til at fravælge en bopæl i landsbyen. Det vil i denne sammenhæng sige at en vis grad af lokale job i landsbyen, job i nærområdet herunder inden for landbruget, samt job i den nærmeste by og regionale jobs inden for en rimelig pendlingsafstand er afgørende for bosætningen i områdets landsbyer. Det gælder såvel private som offentlige arbejdspladser, så der er jobmuligheder inden for forskellige brancher og med forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger. Det er derfor hensigtsmæssigt for landsbyernes levedygtighed, at det i en vis udstrækning er muligt at bo og arbejde i lokalområdet, da det eksempelvis medvirker til levende landsbyer, hvor der også er aktivitet i dagtimerne, ligesom virksomheder med lokalt engagement kan bidrage til lokalområdets udvikling og understøtte sammenhængskraften. Udvalget har ikke nogen holdning til hvilke typer virksomheder, der bør placere sig hvor, eller hvor mobil arbejdskraften må forventes at være. Det er dog udvalgets holdning, at særligt kommunerne skal være opmærksomme på at placere kommunale servicefunktioner og dermed arbejdspladser også uden for den eller de kommunale centerbyer. Dette kan næppe ske i egentlige landsbyer, men i lidt større byer uden for centerbyerne, hvilket har en positiv effekt på de omkringliggende landsbyer. 13. Bedre digital infrastruktur Udvalget anbefaler, at staten fortsat arbejder for at sikre mobildækning og udrulle bredbånd for at fremtidssikre erhverv og bosætning i landdistrikterne. En digital infrastruktur med tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning er i dag ligeså basal som den fysiske infrastruktur, og udvalget betragter det som en forudsætning for bosætning, distancearbejde og muligheden for at etablere virksomhed. En god digital infrastruktur vil også gavne de fritidsborgere, der opholder sig i fritidshuse, ofte i forbindelse med weekender og ferier. Her vil de have mulighed for at arbejde og dermed øge opholdslængden i fritidshuset. Der stilles i dag større og større digitale krav til borgere og virksomheder, og adgang til mobil- og bredbånddækning er en forudsætning for udviklingen af lokalsamfund. Bredbånd er også væsentlig for borgernes, virksomhedernes og det offentliges brug af digitale tjenester. Udrulningen af digital infrastruktur er som udgangspunkt markedsdrevet. Der er imidlertid fortsat områder, der ikke har adgang til basale bredbåndsforbindelser. Regeringen har sit telepolitiske udspil fra marts 2018 en målsætning om, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s, og at der skal være adgang til god mobiltelefoni i Danmark. Danmark har et godt udgangspunkt for at udnytte de digitale muligheder. Mobildækningen er blandt de bedste i Europa, og 89 pct. af alle danske boliger og virksomheder 70

141 havde i 2017 adgang til bredbåndsforbindelser med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s. Der er i dag dog stadig husstande og virksomheder, der ikke har adgang til gode mobilog bredbåndsforbindelser. Udvalget finder, at der fortsat bør være fokus på at udrulle bredbånd i de områder ofte uden for de større byer hvor udrulningen ikke er markedsdrevet. Udvalget opfordrer samtidig regeringen til at forfølge målsætningen, da højhastighedsbredbånd og mobildækning er afgørende for udviklingen af det enkelte lokalsamfund. Staten kan stille dækningskrav om, at mobilselskaberne skal dække områder med dårlig dækning, når der afholdes auktioner. Ved fremtidige frekvensauktioner bør der derfor stilles ambitiøse krav, der sikrer, at dækningen forbedres markant i de områder i landet, der i dag oplever dårlig dækning. Med den politiske aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark fra 2016 blev der oprettet en statslig bredbåndspulje til at forbedre dækningen i disse områder. Eventuelle fremtidige ordninger og forlig på bredbåndsområdet, bør have fokus på, at etablering af bredbånd bør være tilgængelige for alle borger inden for en rimelig udrulningsperiode. Udvalget har i sit arbejde fået kendskab til de særligt gode erfaringer fra Mols, hvor udrulningen skete i et samarbejde mellem stat og aktive ildsjæle samt foreninger i lokalsamfundet. Dette højnede den lokale efterspørgsel, gjorde udrulningen mere rentabel, og er et eksempel på, hvordan der ofte kan etableres dækning, når folk går sammen i lokalsamfundene. Lokale aktører som kommuner og Lokale Aktionsgrupper bør derfor gøre en indsats for at få folk til at gå sammen og samle efterspørgslen efter bredbånd og mobildækning. 14. Erhvervsudvikling med fokus på stedbundne potentialer Udvalget anbefaler, at kommunernes erhvervsfremme og erhvervsudvikling i særlig grad har fokus på landsbyernes eksisterende faciliteter og stedbundne potentialer. Udvalget mener, at der i landsbyerne skal være mulighed for at starte virksomheder op og udvide eksisterende virksomheder. Det er afgørende for at sikre et varieret udbud af arbejdspladser. Der bør ikke være særlige hindringer for at etablere virksomhed i landsbyer eller i overflødiggjorte driftsbygninger i det åbne land ud over, hvad miljø- og planmæssige hensyn nødvendigvis kræver. Erhvervsfremme skal i højere grad have fokus på den enkelte landsbys eksisterende faciliteter og muligheder. Erhvervsfremme bør samtidig have fokus på at understøtte afsætning og distribution i samarbejde med mindre lokale producenter og iværksættere. Der skal sættes særligt fokus på erhvervene med en stærk tilknytning til landdistrikterne, såsom de primære erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri - samt turisterhvervet, der typisk er bundet til kulturelle, historiske eller landskabelige kvaliteter, og også indebærer tiltrækning af fritidsborgere/fritidshusejere. Mulighederne skal således være særligt gode for virksomheder der har et stedbundet potentiale, altså, hvor en placering i lige netop det område eller den landsby vurderes særlig meningsfuld.

142 Derudover skal der i højere grad end i dag sættes fokus på de mindre iværksættervirksomheder i landdistrikterne, der giver lokale entreprenører og tilflyttere mulighed for at skabe sit eget job med relativt lavere kapitalinvesteringer end i byerne hvor ejendomspriserne og lokaleleje generelt er højere. Men der bør også være fokuspå de primært mindre virksomheder, der med planlovens landzonebestemmelser har mulighed for at etablere sig i tiloversblevne bygninger bør tilgodeses. Brugen af disse bestemmelser bør understøttes både for at fremme jobskabelsen i landsbyerne og landdistrikter og for at genanvende den tiloversblevne bygningsmasse og dermed øge nærmiljøets attraktivitet. Dette skal dog ske under hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og i en afstand fra produktionslandbrug så gensidig gene og konflikt undgås 15. Bedre tilgængelighed til arbejdsmarkedet Udvalget anbefaler, at det forhøjede befordringsfradrag i yderkommunerne videreføres fra 2019, men at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fremlægge forslag til en mere målrettet ordning Det skal som udgangspunkt være trafikalt muligt at passe et job i en større by, selvom man har bopæl i en landsby. Den geografiske mobilitet øges fx gennem befordringsfradraget, der mindsker den økonomiske udgift til transport til og fra arbejde. Derved skubbes til balancen mellem jobbets attraktivitet og egne præferencer i forhold til bosætning set overfor pendlingsafstanden. I dag kan pendlere få fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads ved mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Pendlere, der bor i en af 25 udpegede yderkommuner og pendler mere end 120 km dagligt, får beregnet et forhøjet befordringsfradrag. Der kan ikke komme nye pendlere ind under ordningen efter For at understøtte et regionalt arbejdsmarked og muligheden for at bo i byer uden relevante arbejdspladser i umiddelbar nærhed, bør ordningen videreføres. Udvalget finder, at den bør målrettes personer bosat i landsbyer og landdistrikter samt på øer med få arbejdspladser i nærområdet. Denne justering af den eksisterende ordning kan således øge mobiliteten og være et mere omkostningseffektivt virkemiddel til at øge arbejdskraftens geografiske mobilitet i landdistrikter med relativ lav befolkningstæthed sammenlignet med fx større investeringer i kollektiv trafik og infrastruktur. 6.6 SOCIAL OG KULTUREL SAMMENHÆNGSKRAFT Social og kulturel sammenhængskraft er et væsentligt forhold for levedygtige landsbyer. Landsbyer er kendetegnet ved at være overskuelige enheder, hvilket giver basis for en kultur, hvor alle kender alle, og hvor der opleves et godt naboskab og stor grad af tryghed. En god sammenhængskraft i et lokalsamfund bunder bl.a. i lokal identitet, gensidig tillid, tryghed og godt naboskab. En god sammenhængskraft bygger typisk på engagement og ønske om involvering, hvilket kan danne grobund for handling og eventuel lokal omstilling med bred frivillig opbakning. Sammenhængskraften kan også svækkes, hvis befolkningssammensætning ændres betydeligt. 72

143 Modsat de tre øvrige kriterier, er social og kulturel sammenhængskraft noget, der kan dyrkes og styrkes af landsbyens beboere uden indblanding udefra. En social og kulturel sammenhængskraft kan også være stærk, selvom de øvrige kriterier ikke er opfyldt. Blandt kittet i den sociale og kulturelle sammenhængskraft er ikke mindst det organiserede forenings- og fritidsliv, men også uorganiserede lokale fællesskaber. Selvom social og kulturel sammenhængskraft er noget, der kan dyrkes og styrkes af landsbyens beboere uden indblanding udefra, er det afgjort muligt og også vigtigt at understøtte sammenhængskraften, fx gennem fysiske mødesteder som den lokale dagligvarebutik, idræts- og fritidsfaciliteter mv Tættere dialog og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund Udvalget anbefaler, at udvikling af landsbyerne sker i samråd mellem kommunen og lokalbefolkningen med henblik på at sikre en bredt forankret udvikling med en fælles retning, både når det handler om fysisk planlægning og velfærdsløsninger. Er der sammenhængskraft, lokalt engagement og ønske om involvering, er der god basis for at fremme handling og eventuel lokal omstilling med bred opbakning. Forandringsprocesser, der ikke har opbakning i den lokale befolkning, er svære at gennemføre, og ressourcer brugt på forandringer store som små kan vise sig at være spildt. For eksempel kan en renovering af grønne områder med nye aktivitetsmuligheder vise sig ikke at opfylde de ønsker, beboerne har lokalt, og området bliver derfor ikke benyttet efter renoveringen. En strategi for øget tilflytning til en attraktivt placeret landsby vil heller ikke kunne gennemføres med succes, hvis der ikke er lokal opbakning til den udvikling, der planlægges for. De lokale ildsjæle og civilsamfundet i øvrigt kan aktiveres i et arbejde for at fremme andre af parametrene for en levedygtig landsby. For meget udfordrede landsbyer kan det handle om at finde fælles fodslag for en nødvendig omstilling. For de mindre udfordrede landsbyer kan det handle om at styrke og fastholde kvaliteterne og i samarbejde udvikle området i en retning på baggrund af en fælles strategi for området. Offentlige aktører, det private erhvervsliv og frivillige kræfter bør i fællesskab finde nye løsninger på eventuelle udfordringer i lokalområdet, men også på hvordan et områdes potentialer kan styrkes yderligere. Civilsamfundet bør indgå i opgaveløsningen eller kan med lokalkendskabet ofte bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for de offentlige aktører. I forbindelse med en ønsket forandring i en landsby eller et større område, der involverer flere landsbyer, vil civilsamfundet derfor være den vigtigste samarbejdspartner for kommunerne og kan bidrage med viden og ressourcer, der kan styrke den offentlige indsats.

144 17. Mere fokus på faciliteter og aktiviteter, der samler landbysamfundene Udvalget anbefaler, at staten via midler fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet og kommunerne understøtter fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder, begivenheder samt mulighed for deleøkonomiske løsninger i landsbyerne. Sammenhængskraft kan opstå, når folk har noget at være fælles om. Det kan være et projekt, en aktivitet, nogle bestemte værdier, en identitet eller en fælles interesse. Sammenhængskraften kan styrkes ved, at der lokalt er fysiske mødesteder, hvor allerede sammentømrede fællesskaber kan fastholdes og nye kan opstå. Det er baggrunden for, at udvalget anbefaler, at kommune og stat understøtter fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder samt mulighed for deleøkonomiske løsninger i landsbyerne. Kommunerne kan bl.a. understøtte det uformelle møde mellem folk, der normalt ikke mødes, ved at samlokalisere aktiviteter rettet mod forskellige målgrupper. En legeplads kan fx lægges på et område med ældreboliger, og idrætshallen kan åbnes op for anden anvendelse i de tidsrum, hvor der ikke er sportsaktiviteter, så forskellige grupper af borgere får fast gang i hallen. De fysiske faciliteter kan indrettes, så de kan indeholde mange forskellige aktivitetstyper og målgrupper på én gang, og hvor rammerne opfordrer til aktiviteter på tværs af de små fællesskaber. Dette også i erkendelse af, at det er svært at opretholde alle foreninger, tilbyde alle typer fritidsaktiviteter eller fastholde alle forsamlingshuse. For at undgå, at alt går til i bestræbelsen på at overleve som selvstændig enhed, kan kommunen understøtte, at man i de enkelte områder finder løsninger på at dele fælles faciliteter og bedre foreningernes overlevelsesevne ved sammenlægning til mere bæredygtige enheder. Men også at forbedre den økonomiske bæredygtighed af de fysiske faciliteter ved at understøtte en mere differentieret anvendelse, så anvendelsen øges og breder sig over flere timer. Udvalget anerkender, at også lokale mindre projekter har værdi for landsbyerne, alene ved at der er noget at være fælles om, og i den proces der skal føre frem til projektets gennemførelse. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at igangsætte eller understøtte små projekter og aktiviteter, som det er tilfældet med nogle projekter støttet af Landdistriktspuljen, dele af LAG-midler, eller som kommuner konkret har gode erfaringer med. For at få det største udbytte, bør man understøtte initiativer, der tager udgangspunkt i styrkerne i det konkrete område. 74

145

146 7. OMDANNELSESLANDSBYER Udvalget for levedygtige landsbyer har jf. kommissoriet bl.a. til opgave at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan kommunernes fysiske planlægning kan understøtte udviklingen af levedygtige landsbyer som attraktive bosteder. Udvalget skal herunder særligt se på planlovens nye muligheder for at udpege omdannelseslandsbyer i landzone og derved bidrage med anbefalinger til udarbejdelsen af vejledning om omdannelseslandsbyer. Udvalget finder, at der ligger en vigtig opgave for kommunerne forud for udpegningerne af omdannelseslandsbyer i kommuneplanen, at kortlægge landsbyernes forskellige potentialer og muligheder og i dette arbejde især at inddrage lokalsamfundet. Udvalget har derudover drøftet, hvad der skal lægges vægt på ved den konkrete afgrænsning af omdannelseslandsbyer. Til grund for drøftelserne indgik en rundspørge blandt kommunerne foretaget af Kommunernes Landsforening i efteråret 2017 samt erfaringer fra områdefornyelsen. 7.1 HVAD ER EN OMDANNELSESLANDSBY? Moderniseringen af planloven har bl.a. haft til formål at skabe nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer i landdistrikterne gennem en mere fleksibel landzoneadministration. Derfor blev kommuneplankataloget ved moderniseringen af planloven den 8. juni 2017 udvidet med en bestemmelse i 11 a, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen fik mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer at udpege og afgrænse to omdannelseslandsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter. Udpegningen af en omdannelseslandsby er en kommunal tilkendegivelse af, at der ønskes en fysisk transformation i områder med befolkningstilbagegang. Når en omdannelseslandsby er udpeget, vil der inden for afgrænsningen være mulighed for at opnå landzonetilladelse gennem en hurtigere proces, der tager udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og redegørelse der baseres på et program for udviklingen. I en omdannelseslandsby er der således på forhånd taget stilling til de væsentlige forhold for landzoneadministrationen. Udpegningen af en omdannelseslandsby kan imødekomme ønsket om at have en mere fleksibel og rummelig tilgang til landdistriktsudviklingen, så mulighederne kan gribes, når de måtte opstå. En omdannelseslandsby er desuden et godt værktøj, hvis man ønsker at imødekomme enkelte private byggeønsker, der typisk opstår ad hoc. 76

147 Figur 7.1: Illustration af afgrænsning og koncept for en omdannelseslandsby 7.2 INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE MED DE LOKALE AK- TØRER Der stilles ikke i planloven specifikke krav til processen for udpegning af omdannelseslandsbyer, men det er oplagt at se dette i sammenhæng med kommunens andre indsatser i landdistrikterne, jf. afsnittet i kapitel 6 om strategisk planlægning for landsbyer. Udvalget mener derfor, at kommunerne med fordel kan gennemføre en indledende og

148 mere uformel proces med inddragelse af lokale aktører og lodsejere forud for den formelle udpegning og afgrænsning af omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. Formålet med inddragelsen er at skabe grundlaget for omdannelsen og herunder opstilling af fælles visioner. I inddragelsesprocessen kan kommunen i samarbejde med de udpegede landsbyer overveje, hvilke redskaber, der kan tages i anvendelse for at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Det kan fx være forbedringer af natur- og kulturværdier, brug af landsby- og byfornyelsespuljer, indsatser for det lokale foreningsliv og forbedringer af trafikale forhold. Selvom kommunen kun kan udpege to omdannelseslandsbyer i hver valgperiode, er der mulighed for at tage stilling til, at et større antal landsbyer lever op til kriterierne for at blive udpegede. Kommunen kan i så fald lave en liste over de potentielle omdannelseslandsbyer og pege på de to, der vil blive udpegede i første omgang. Udvalget har i forlængelse heraf, bl.a. med inspiration fra KL s rundspørge blandt kommunerne, drøftet hvordan udarbejdelsen af et program, hvor der opstilles visioner i samarbejde med lokalområdets beboere og grundejere, kan være den forpligtende aftale mellem kommunen, borgerne, grundejerne og andre aktører. Et sådant program eller aftalepapir bør bl.a. også indeholde de fysiske rammer og den konkrete afgrænsning for omdannelseslandsbyen. Erfaringer fra byfornyelsen viser, at en plan og forpligtende samarbejde med borgerne er essentielt, hvis kommunen ønsker at skabe synlighed for investeringer og samtidig sikre, at der ikke opstår interessekonflikter i forhold til den fysiske afgrænsning. Afgrænsningen kan ydermere lade sig inspirere af investeringsredegørelsen fra områdefornyelsen 52, hvor der på forhånd udpeges mulige byggemuligheder eller investeringspotentialer. Således synliggøres potentialerne i området og kan evt. herigennem tiltrække private investorers opmærksomhed. Udvalget understreger i den henseende, at dialogen med lodsejerne er en afgørende forudsætning for, at planerne for omdannelseslandsbyen kan realiseres. Dette gælder særligt inddragelse lodsejeren i forhold til omdannelseszonen oftest en landmand og fuld afklaring og enighed om den fremtidige anvendelse af ejerens areal indenfor en omdannelseslandsby. Udvalget opfordrer derfor til, at kommunerne forud for afgrænsningen af de enkelte omdannelseslandsbyer i kommuneplanens retningslinjer skal være nået til enighed om målene med omdannelsen, hvilke byggemuligheder, der kan blive tale om, og hvor disse vil kunne etableres ligesom anvendelsen bør angives fx erhverv eller bolig. Der bør endvidere på overordnet niveau tages stilling til de landskabelige forhold, ligesom vejadgang og tilslutning til forsyning bør angives. Dette kan ske i et program eller aftalepapir, som beskrevet ovenfor, med fx en vision og et kort over de tænkte forandringer. Det er en vigtig forudsætning for at kunne virkeliggøre intentionerne bag udpegningen, at lokalsamfundet føler ejerskab til visionerne for omdannelseslandsbyen. 52 Områdefornyelse er en kommunal beslutning om at udvikle nedslidte byområder med sociale problemer. Støttemidlerne søges hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og kan anvendes til en bred række af fysiske tiltag, eksempelvis indretning og forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger samt til sociale og kulturelle indsatser. 78

149 7.3 UDPEGNING AF EN OMDANNELSESLANDSBY Kommunen kan i kommuneplanen fastsætte retningslinjer for beliggenheden af op til to omdannelseslandsbyer. Såfremt kommunen ønsker at tage muligheden i brug, skal udpegningen af omdannelseslandsbyer ske i kommuneplanens hovedstruktur, hvor der skal fastsættes retningslinjer og sker en konkret afgrænsning på kort. Retningslinjen bør som minimum indeholde en præcisering af hvilke to landsbyer, der udlægges og afgrænses som omdannelseslandsbyer. Retningslinjerne skal tillægges særlig vægt ved landzoneadministrationen i omdannelseslandsbyerne. En omdannelseslandsby skal omfatte en landsby i landzone i områder med befolkningsmæssig tilbagegang, der kan begrunde behovet. Udpegningen skal iagttage de nationale interesser og overholde gældende regler i medfør af anden lovgivning, eksempelvis natur- og miljølovgivningerne. Den konkrete, fysiske afgrænsning af en omdannelseslandsby kan foretages på mange måder, men udvalget finder det væsentligt, at afgrænsningen af en omdannelseslandsby, dvs. den eksisterende landsby samt omdannelseszonen, kommer til at udgøre en hensigtsmæssig afrunding af landsbyen. En afgrænsning kan fx ikke udgøre et langstrakt areal ud langs en vej, ligesom et cirkelslag heller ikke må inddrage et unødvendigt stort areal eller være en uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen. Det betyder bl.a., at der må forventes en vis proportionalitet mellem afgrænsningen og landsbyens størrelse. Udvidelsen af landsbyen sker ikke på baggrund af en på forhånd fastsat meterafstand til den eksisterende bebyggelse på eks. 100 eller 200 meter, men kan variere alt efter byens størrelse og omgivelser. Der skal dog være en visuel og oplevet sammenhæng til den eksisterende by. Herudover skal udpegningen og afgrænsningen af omdannelseslandsbyer ske under hensyntagen til produktionserhverv som landbrug og vindmøller m.v. Nye boliger kan medføre konflikter for produktionserhvervene, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at skele til de eksisterende virksomheders genevirkning og til deres udviklingsmuligheder inden for en overskuelig årrække. For at sikre det gode naboskab med produktionserhvervene, opfordrer udvalget til, at der tages hensyn til hertil. Det kan bl.a. ske på kortafgrænsning, hvor der tegnes en nabozone rundt om eksempelvis eksisterende husdyrbrug, og som dermed på forhånd sikrer balancen mellem nye beboere og udviklingen i tilstødende erhverv. Det kan samtidig være hensigtsmæssigt også at tage hensyn til afledte effekter fra eksisterende erhverv som fx tung transport. Ud over den fysiske afgrænsning på kortbilag opfordrer udvalget til, at det af redegørelsen til kommuneplanen fremgår, hvordan kommunalbestyrelsen har til hensigt at håndtere byggeønsker inden for afgrænsningen, da dette giver en større sikkerhed for dem, der ønsker at investere i f.eks. nye boliger inden for afgrænsningen. I den forbindelse kan kommunen redegøre for de overvejelser om den overordnede fysiske struktur og arealbenyttelse, herunder placering af boliger, erhverv og infrastruktur mv. og anvendelse i omdannelseslandsbyen, som kommunen har foretaget forud for udpegningen, og som vil blive lagt til grund, når omdannelsen skal realiseres.

150 7.4 MULIGHEDER FOR OMDANNELSESLANDSBYER Udvalget finder, at brugen af omdannelseslandsbyer er særligt tiltænkt de landsbyer, der har stedbundne kvaliteter, som kan udnyttes til at skabe et begrænset antal byggemuligheder af høj kvalitet, frem for landsbyer, hvor der er behov for at sikre en større udbygning, som forudsætter en lokalplan. Omdannelseslandsbyen er derfor et sted, hvor man ikke nødvendigvis forventer en udvikling i form af øget indbyggertal, vækst i offentlig service eller større investeringer, men en landsby, der er udpeget i kraft af hidtil uudnyttede bosætningspotentialer, om det så er et stærkt lokalsamfund, nærrekreativ natur eller beliggenhed i oplandet, der kan aktiveres ved at give andre byggemuligheder, end landsbyen hidtil har kunnet tilbyde. I og med at der på forhånd er taget stilling til landsbyens potentialer, sendes der også et positivt signal til private bygherrer om investeringsmulighederne. Den formelle afgrænsning af en omdannelseslandsby kan være med til at synliggøre omdannelseslandsbyen og pege på, at der her vil der være attraktive byggemuligheder, hvor det er muligt at udnytte stedets særlige potentialer og etablere et antal boliger i naturskønne omgivelser. 80

151

152 8. BYGNINGER I LANDZONE Udvalget for levedygtige landsbyer er blevet bedt om at se på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være levedygtige, og i den forbindelse kan udvalget se på behovet for at sikre gode løsninger i forhold til at få nedrevet og fjernet bygninger i landsbyer og det åbne land, der ikke anvendes og forfalder. Udvalget har, som det også fremgår af anbefalingerne, dels drøftet mulighederne for en ordning, hvor det bliver muligt at få tilladelse til at opføre en ny bolig i det åbne land mod at medvirke til nedrivning af andre boliger i det åbne land, dels mulighederne for at flytte eller ændre anvendelsen af bygninger på egen grund i landzone, dvs. både i landsbyer og i det åbne land. 8.1 PLANLOVENS LANDZONEBESTEMMELSER Ifølge planloven må der i landzone som hovedregel ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Der er i loven visse undtagelser herfra, bl.a. for erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, samt f.eks. indretning af én bolig eller erhverv mv. i eksisterende bygninger på en landbrugsejendom eller i andre overflødige bygninger. Formålet med planlovens landzonebestemmelser er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land og samtidig sikre, at byudvikling sker, hvor der er planlagt for det. Efter planloven forudsætter opførelse af nye boliger i landzonen tilladelse, men udgangspunktet for landzoneadministrationen er, at boliger ikke bør tillades opført i det åbne land som enligt beliggende enfamilieshuse. Derimod kan kommunalbestyrelsen for at styrke udviklingen i landdistrikterne meddele tilladelse til opførelse af nye boliger i landsbyer. Når det handler om opførelse af andet erhvervsbyggeri end til jordbruget, er der et begrænset antal virksomhedstyper, der af forskellige årsager kun kan placeres i det åbne land. Det kan f.eks. være biogasanlæg, vindmøller mv., eller risikoanlæg som fyrværkerilagre. I øvrigt henvises etablering af nye virksomheder som hovedregel til byernes erhvervsområder. Udvalget har på den baggrund vurderet, at en ordning, der muliggør opførelse af nye boliger eller nyt erhvervsbyggeri uden for landsbyerne i det åbne land, forudsætter en ændring af de nuværende interesser, der varetages med planlovens landzonebestemmelser. 8.2 NEDRIVNING OG OPFØRELSE AF NY BOLIG I LANDZO- NE Der er fra flere sider peget på behovet for at få fjernet de mange nedrivningsmodne boliger også i det åbne land. Udvalget er blevet bedt om at vurdere modeller, der kan 82

153 skabe incitamenter til nedrivning af sådanne utidssvarende og ofte forfaldne boliger mod muligheden for at opføre en ny, tidssvarende bolig med en mere attraktiv placering. Det vil under alle omstændigheder skulle medføre ændringer i planlovens landzoneregler, navnlig det forbud mod at opføre nye boliger i det åbne land, som følger af fast praksis for landzoneadministrationen. Udvalget har drøftet rammerne for en sådan ordning og lægger derved afgørende vægt på, at der i givet fald etableres en ordning med det formål at sikre at der fjernes nedrivningsegnede boliger og, at der på sigt bliver færre men bedre boliger i det åbne land. Udvalget mener, at der er brug for en ordning, der både giver kommunalbestyrelsen bedre muligheder for at få fjernet boliger af dårlig kvalitet med ringe beliggenheder og bedre muligheder for at tillade opførelse af nye boliger med bedre kvalitet både hvad angår placering og bygningsmæssige kvaliteter. Resultatet skulle gerne give mere tidssvarende muligheder for bosætning i landdistrikterne. Udvalget mener derfor, at det vil være en forudsætning for at indføre en sådan ordning, at der i kommuneplanen redegøres for, hvor det skal være muligt at opføre nye boliger, og hvor det ikke skal være muligt ud fra de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal varetage. Kommunalbestyrelserne bør endvidere forpligtes til at følge udviklingen og redegøre for, hvordan ordningen er brugt, herunder oplyse om den faktiske reduktion i bebyggelser i form af nedrivninger i den forgangne planperiode. Udvalget har endvidere drøftet mulighederne for at genopføre beboelsesbygninger med ændret placering på egen grund eller evt. et yderligere grundstykke, der erhverves og tillægges ejendommen. For at øge ejendommens attraktivitet opfordrer udvalget til, at dette gøres muligt både i det åbne land og i landsbyer i landzone. Dette skal ske under hensyntagen til naboer og såfremt det er foreneligt med den ønskede udvikling af området. Kommunal nedrivningsfond Udvalget har endvidere drøftet forskellige modeller for nedrivningsordninger, hvor den enkelte bygherre, der ønsker at opføre en ny bolig i det åbne land, bidrager til nedrivning. Udvalget har i den forbindelse set på skrotningsordningen for vindmøller og ladet sig inspirere af principperne bag de kommunale parkeringsfonde. Udvalget mener, at en løsning med kommunale nedrivningsfonde har en række fordele. En nedrivningsfond sikrer, at transaktionsomkostninger undgås, at bidraget til nedrivning bliver ensartede for de der ønsker at opføre en ny bolig, at det kan blive attraktivt både for tilflyttere og lokale borgere at etablere moderne boliger på denne måde i lokalområdet, samt at det bliver kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvor og til hvilke bygninger nedrivningsmidlerne skal bruges til. Krav om bidrag til nedrivningsfonden bør kun ske i de tilfælde, hvor opførelse af en bygning i det åbne land ikke er mulig med de gældende regler. Midlerne i fonden kan alene anvendes til nedrivning af boliger i det åbne land. Fonden skal endvidere sikre, at der kan skabes økonomisk grundlag for at gennemføre nedrivninger i et større omfang, end der meddeles tilladelse til nyopførelse. Kommunalbesty-

154 relsen skal opgøre, hvordan midlerne anvendes, og have overblik over nye opførelser efter reglerne og nedrivninger finansieret via puljen. 8.3 GENOPFØRELSE OG ÆNDRET ANVENDELSE PÅ EGEN GRUND Den moderniserede planlov giver som hovedregel mulighed for, at overflødiggjorte landbrugsbygninger i det åbne land samt andre overflødige bygninger i landzone ud over til en bolig også vil kunne tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål, samt lager- og kontorformål m.v. uden landzonetilladelse. Udvalget har drøftet muligheden for at etablere sådanne virksomheder ikke blot ved at tage overflødige bygninger i brug men også ved nedrivning og nyopførelse til anden anvendelse på egen grund, herunder også ved inddragelse af et større grundareal, hvis nødvendigt. Der er i udvalget enighed om, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at vurdere mulighederne for at give landzonetilladelse til sådanne virksomheder i landzone, når det er foreneligt med den ønskede udvikling i området samt nabohensyn mv., herunder med tilstrækkelige afstande til såvel boliger som landbrug og andre erhvervsvirksomheder. Udvalget anbefaler, at muligheden for nedrivning og nyopførsel både omfatter overflødiggjorte landbrugsbygninger og øvrige overflødiggjorte bygninger, der tidligere har været anvendt til erhvervsvirksomhed eller offentlig service. Samtidig skal det være i tilfælde, hvor overflødiggjorte bygninger ikke vurderes at kunne omdannes til anden anvendelse rentabelt. I det det forudsættes, at modellen i øvrigt følger den del af reglerne om umiddelbare rettigheder, gælder også samme betingelser for hvilke overflødige bygninger, der kan ibrugtages. Dvs., at muligheden for at give tilladelse til nedrivning og nyopførelse ikke skal finde anvendelse på f.eks. drivhuse, staklader eller presenningshaller, udhuse, carporte og skure, eller hvis bygningen har karakter af værdiløs ruin. Muligheden vil heller ikke være gældende for boliger. Ligesom der stilles betingelser for hvilke bygningstyper der rives ned, finder udvalget at kommunerne i deres landzoneadministration bør stille krav om hvilke bygningstyper der opføres og at bygningen som minimum opføres i en vis kvalitet. For at sikre en rimelig proportionalitet mellem det nedrevne og det opførte foreslås det, at kommunerne kan give virksomheder tilladelse til at opføre nye bygninger med anden anvendelse, der er op til 500 m 2 større, end dem der nedrives. Det svarer til den del af de umiddelbare rettigheder, der giver mulighed for udvidelse af virksomheder, med 500 m 2, der er etableret i bestående bygninger. Tilladelse til nedrivning og opførsel af nye bygninger med anden placering på samlet over m 2 bør administreres restriktivt. I overensstemmelse med reglerne om de umiddelbare rettigheder bør muligheden for at genopføre andre bygninger end landbrugsbygninger ikke gælde i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. Det forudsættes endvidere, at ordningen ikke skal gælde for storbyernes randområder og Fingerplanens kiler. 84

155 Planlovens regler om lokalplanpligt gælder uændret. Der skal således fortsat tilvejebringes en lokalplan, hvis den pågældende foranstaltning fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø. Nogle byggerier vil således alene i kraft af størrelsen udløse lokalplanpligt, mens andre - selv om de isoleret set ikke er store kan udløse lokalplanpligt pga. deres indvirkning på omgivelserne, f.eks. ved placering i områder med bevaringsværdier, rekreative områder mv. Det skal fortsat indgå i kommunens konkrete vurdering af et byggeønske.

156 9. INSPIRATION OG ERFARINGER Det fremgår af kommissoriet, at udvalget skal identificere og perspektivere udfordringer og muligheder, og belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige. Gennem arbejdet er udvalget blevet bekendt med og har drøftet forskellige tilgange til at skabe levedygtighed eller vende en negativ udvikling. I forhold til at skabe levedygtige landsbyer er særligt landsbyklynger som model for landsbyudvikling og den nye mulighed i planloven, hvor kommuner kan udpege omdannelseslandsbyer, blevet drøftet i udvalget. Eksemplet med landsbyklynger er beskrevet nærmere i det følgende afsnit, mens omdannelseslandsbyer er udfoldet nærmere i kapitel 7, da udvalget særskilt har haft til opgave at bidrage med anbefalinger til en vejledning om anvendelsen af planlovens nye muligheder for at udpege omdannelseslandsbyer. Udvalget har derudover drøftet det faktum, at en negativ udvikling i et område eller en by kan ændre sig, og hvordan en samlet strategisk indsats kan understøtte en positiv udvikling. Drøftelserne har bl.a. taget udgangspunkt i den udvikling København har været igennem fra starten af 1990 erne, hvor indbyggertallet var på et lavpunkt og byen havde omfattende økonomiske problemer og udfordringer med boligkvaliteten samt forventning om et faldende indbyggertal. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at udvalget kan inddrage initiativer og strategier fra sammenlignelige lande. Med hensyn til udfordringsbilledet og de strukturelle forhold er få lande sammenlignelige med Danmark på landdistriktsområdet. Det handler dels om tilsvarende udfordringer med befolkningsudviklingen, jobskabelse m.m., dels om de grundlæggende forudsætninger området har med fx geografi og bymønster. Mange af udfordringerne i de danske landdistrikter ses dog tilsvarende i mange andre europæiske lande, men de grundlæggende forudsætninger er mange steder forskellige fra de danske. Det til trods kan eksempler fra vores nabolande bidrage med inspiration og med eksempler på værktøjer anvendt på tilsvarende udfordringer. Tyskland og Sverige er valgt som inspirationskilder, idet disse lande i en vis udstrækning har tilsvarende grundlæggende forudsætninger som Danmark. De har således ligesom Danmark fx veletablerede velfærdssystemer og i hvert fald stedvist bystrukturer, der bl.a. udspringer af en historie som landbrugsområder. Udvalget har set på aktuelle tiltag i Tyskland og Sverige samt undersøgelser og rapporter fra de samme to lande på landdistrikts- og landsbyudvikling. De to eksempler, der beskrives i det følgende, er udvalgt, da de indeholder initiativer, der er indgået som inspiration i udvalgets arbejde. De anbefalinger og konklusioner, der fremgår i resten af dette kapitel, omhandler erfaringer, som er indgået som inspiration i udvalgets arbejde, men er som sådan ikke udvalgets anbefalinger og konklusioner. 86

157 9.1 LANDSBYKLYNGER Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet og socialt fællesskab på tværs af klyngens landsbyer og om at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder. Realdania satte i 2015 sammen med DGI gang i Pilotprojekt Landsbyklynger med det overordnede formål at understøtte samarbejder på tværs af landsbyer for herigennem at styrke livet i landsbyerne. Pilotforløbene har testet, om etableringen af landsbyklynger kan bruges som et strategisk værktøj til at skabe en positiv udvikling i landsbyerne. Partnerskabets overordnede tese er, at et klyngesamarbejde indeholder både sociale, økonomiske, kulturelle og selvopfattelsesmæssige potentialer. Udgangspunktet for projekt Landsbyklynger er en overordnet hypotese om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne samtidig med, at den kommunale service og drift optimeres. I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab, og byerne og deres borgere samles om, deler og fordeler alt fra identitet og institutioner til foreninger og rekreative tilbud. I en landsbyklynge er det måske ikke alle landsbyer, der kan beholde fx deres hal til gengæld kan landsbyerne til sammen igen stille fulde hold. I klyngerne bruger landsbyerne hinandens styrker til at udvikle den enkelte landsby og hele klyngen. Her bruger man også hinanden til at skabe fælles identitet, sociale fællesskaber og til at styrke, bevare og prioritere mellem aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter. På den måde udnyttes både menneskelige og fysiske ressourcer på tværs. Samarbejdet blev indledt med en forundersøgelse Landsbyklynger som Bæredygtig Udviklingsstrategi - Muligheder, Barrierer og Parametre, der afdækkede eksisterende landsbyklynger samt muligheder og barrierer i arbejdet med landsbyklynger. Herefter blev der etableret fem pilotprojekter i henholdsvis Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommuner. Udvalget for levedygtige landsbyer fik præsenteret projektet i Syddjurs Kommune Mols i Udvikling på mødet i Knebel, der er den største landsby i samarbejdet. Pilotprojektet har arbejdet med at styrke landsbyers samarbejde og sammenhængskraft gennem seks fokusområder: organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. Landsbyklyngeprojektet blev afsluttet med en evalueringsrapport 53, der præsenterer og diskuterer resultaterne fra de fem pilotforløb. Evalueringen bygger på data fra projekternes styregruppemedlemmer, kommunale repræsentanter og proceskonsulenter. Samlet 53 Kilde: DGI og Realdania, Evaluering af pilotprojektet landsbyklynger, 2017.

158 set viser evalueringen bl.a., at landsbyer står stærkere, når de står sammen. Derudover viser evalueringen bl.a. følgende: - 83 % af respondenterne mener, at projektet har opbygget en fælles organisering, mens 94 % mener, at den nye organisering arbejder fremadrettet med planlagte mål % mener, at samarbejdet har øget kendskabet til de øvrige landsbyer og deres aktiviteter. Dog viser evalueringen også, at den øgede dialog ikke entydigt har ført til bedre koordinering % mener, at projektet er lykkedes tilfredsstillende med at involvere borgerne. 43 % af respondenterne mener, at projektet har styrket frivilligheden blandt borgerne således, at nye tiltag og aktiviteter, som ikke tidligere kunne etableres, nu kan realiseres % anser, at samarbejdet med kommunen er styrket, således at borgere og kommune i dag i fællesskab kan optimere den kommunale service % mener, at projektets kortlægning af landsbyernes mødesteder har ført til en eller flere tilpasninger. - Projektet har gennem kortlægningen spurgt til idéer til nye aktivitetsudbud. 68 % svarer, at disse idéer har ført til et eller flere konkrete tiltag af nye aktiviteter eller tilpasninger af allerede eksisterende aktiviteter. Erfaringerne fra de første fem pilotklynger føres i 2017 og 2018 videre i den landsdækkende kampagne Landsbyklynger, der er lanceret i et samarbejde mellem Realdania, DGI samt Lokale og Anlægsfonden. I kampagnen kan op til 25 nye landsbyklynger over hele landet få støtte. Kampagnen giver klyngerne ny viden om lokalområdet og udviklingstendenserne. Samtidig får landsbyerne i klyngerne hjælp til at løbe gang i dét samarbejde, der skal styrke livet i landsbyerne. 9.2 KØBENHAVN EN UDVIKLING KAN VENDE I 1950'erne toppede indbyggertallet i Københavns Kommune med knap indbyggere. Herefter dalede tallet med frem mod lavpunktet i 1992, hvor knap boede i byen. I 1990 erne var der mange utidssvarende boliger koncentreret i Københavns Kommune, i betydelige økonomiske vanskeligheder. I de 25 år, der er gået siden 1992, har København, som mange andre europæiske hovedstæder, oplevet en stor vækst. I dag bor der over i København, og der forventes en yderligere stigning, hvor byen øges med ca indbyggere pr. år frem mod En prognose der står i kontrast til Danmarks Statistiks prognoser fra omkring 54 Kilde: Københavns Kommune: Status på København 2017,

159 1980, der forudsagde, at befolkningstallet i København og Hovestadsregionen ville være støt faldene frem til prognosernes udløb ved årtusindeskiftet. 55 Dette understreger blot, at prognoser bygger på fremskrivninger, der ikke nødvendigvis sker fyldest i virkeligheden. Med 1970'ernes befolkningsprognoser for København in mente, bør man også omtale den forventede udvikling af landsbyer og landdistrikter med væsentlige forbehold. Samtidig er Københavns genrejsning siden 1980'erne beviset på, at udviklingen kan vende. Gennem et styrket politisk fokus på en kombination af langsigtet planlægning, statslige støttepuljer og investeringer i infrastruktur og arbejdspladser har kommunen og staten understøttet denne udvikling og dermed bidraget til fremgangen i både erhvervsliv og befolkningsudvikling. I de følgende afsnit beskrives tre årsager, der har været med til at understøtte udviklingen i København. Demografisk udvikling, bolig- og byfornyelse Stigningen i befolkningstallet er drevet af et fødselsoverskud, nettotilflytning og - indvandring. Fra at være en by med en relativt høj andel af ældre, er København i dag en by med en stor andel af yngre i alderen år, der ofte bliver boende og stifter familie i København. En væsentlig forklaring er 70 ernes og 80 ernes udflytning til forstæderne og parcelhusene, og de samtidige store saneringer og byfornyelser, som fortsatte de efterfølgende årtier. I den proces blev de ældste boende i København. Den ældste generation døde op gennem 90'erne og 00'erne og efterlod rum for yngre generationer og erhvervsaktive med højere gennemsnitlige indkomster, end generationerne før. Netop ved en lang række byfornyelsesprojekter er en meget betydelig del af lejlighederne i bl.a. Københavns ældre boligmasse blevet moderniseret og udstyret med fx bad og toilet. Mange små lejligheder er blevet sammenlagt, baggårde er blevet ryddet, boliger nedrevet, og der er blevet etableret grønne gårde osv. Byfornyelsen skete ved hjælp af statslige byfornyelsesmidler, som kommunen skulle supplere. Da Københavns Kommune havde langt den største del af boliger med installationsmangler, gik en stor del af de statslige byfornyelsesmidler derfor til København. Fra 1992 til 2001 har Københavns Kommune modtaget ca.12,3 mia. kr. af de statslige bevillingsrammer til byfornyelse, hvoraf størstedelen blev anvendt til karrévis fornyelse, fornyelse af enkeltejendomme, til Boligkommissionens byfornyelse og til Grønne Gårdes byfornyelse. Herudover arbejdede kommunen sideløbende i perioden med kvarterløft for omkring 800 mio. kr. I årene efter udgjorde Københavns andel af de samlede bevillingsrammer til byfornyelse omkring 1/3 af den statslige støtte, da byen fortsat havde den største samlede boligmasse med installationsmangler. Ved siden af byfornyelsen er mange af Københavns tidligere store erhvervs- og industrikvarterer blevet omdannet til boligområder eller områder til nye typer erhverv og institutioner mv. Endelig har der været massive investeringer i udviklingen af en række nye 55 Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsprognoser , 1978 samt Danmarks Statistik: Landsprognoser og regionale fremskrivninger , 1981

160 byområder i især Københavns Havn og Ørestaden. Der er siden 1990 og frem til 2016 blevet opført omkring nye boliger. Udviklingen i boligmarkedet og byfornyelsen skal også ses i sammenhæng med de generelle investeringer i den bymæssige forandring, der har været med til at skabe gode forudsætninger for Københavns udvikling. Den mest markante, lokale infrastrukturinvestering er Metroen, der har gjort investeringer i byomdannelse og nye boligområder betydeligt mere attraktive. Med Metroen er nye områder i København, på Amager og på Frederiksberg blevet stationsnære og den samlede trafikafvikling mere effektiv. Herudover kan også nævnes indsatser for større trafikal fredeliggørelse, herunder indsatser for cyklister, samt byrumsforbedringer, herunder små, lokale parker og større, rekreative anlæg som f.eks. Havneparken på Islands Brygge og Amager Strandpark. Nationale infrastrukturprojekter En anden vigtig årsag til de seneste årtiers positive udvikling i København er store, nationale infrastrukturprojekter som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og den løbende udbygning af Københavns Lufthavn i Kastrup. Hver for sig har disse infrastrukturprojekter forbedret tilgængeligheden til København og dermed også muligheden for at udbygge byen som et økonomisk knudepunkt i et Østersøområde, der med Berlinmurens fald oplevede en pludselig ændring af sin geopolitiske position. Storebæltsforbindelsen har bundet hovedstadsområdet, Fyn og Jylland tættere sammen, og trafikken over bæltet er i dag væsentligt højere end før åbningen i Øresundsforbindelsen har skabt et større sammenhængende byområde rundt om Øresund, der har forstærket områdets samlede attraktivitet og vækstpotentiale. Endelig har den løbende udbygning af lufthavnen sikret en essentiel, fysisk kobling til en stadig mere globaliseret økonomi. Afindustrialisering og fremvækst af en global videns- og serviceøkonomi En tredje væsentlig årsag til Københavns positive udvikling er ændringen af byens økonomi. Beskæftigelsen i dansk industri blev i årene reduceret med ca. 20 % bl.a. som følge af teknologisk udvikling, flytning af virksomheder til udlandet, konkurrence fra større virksomheder og alvorlige samfundsøkonomiske kriser. København mistede i den periode ca. 60 % af de industribeskæftigede. Med den informationsteknologiske revolution, stigende specialisering af produktionen og en stadig mere kompleks international økonomi er vigtigheden af viden og forskning stigende. Som følge af Københavns og hovedstadsområdets koncentration af netop virksomheder og institutioner inden for viden og forskning, er det store tab af industriarbejdspladser her i særlig grad blev kompenseret af vækst i højtlønnede vidensarbejdspladser. Det er specielt sket inden for den private sektor, der også har hentet udenlandsk arbejdskræft ind på bl.a. medicinal-området, IT, finans og medier. Flere uddannelsesinstitutioner har etableret sig eller udvidet i København, og antallet af studerende ved en videregående uddannelse i Københavns Kommune var i mod i Udviklingen mod et videnssamfund har igen skabt grobund for vækst i bl.a. håndværks- og serviceerhverv, detailhandlen m.v. 90

161 9.3 VITALITETSTJEK FOR UDVIKLING AF LANDSBYER, TYSKLAND Bayerische Verwaltung für Ländliche Entwicklung har i juli 2017 udgivet håndbogen Ländliche Entwicklung in Bayern, der beskriver værktøjet vitalitetstjek. Bayern som delstat adskiller sig på mange måder fra Danmark. Værktøjet Vitalitetstjek, der beskrives herunder, og som er blevet anvendt i Bayern, vurderes på trods heraf at udgøre en interessant inspiration til arbejdet med landsbyudvikling i en dansk kontekst. Det skyldes, at der er tale om et konkret bud på, hvordan man metodemæssigt kan gribe arbejdet med landsbyernes udfordringer an. Samtidig arbejder konceptet, ligesom landsbyudvalget har gjort det, med en form for levedygtighedskriterier og med klassificering af landsbyer forud for fastlæggelse af en strategi for fremtidige handlinger. Bayern er med sine ca km 2 arealmæssigt den største tyske delstat. Der er ca. 12,8 mio. indbyggere, og befolkningen forventes over de kommende tyve år at vokse til ca. 13,5 mio. indbyggere. Udviklingen dækker imidlertid over store regionale forskelle med eksempelvis en befolkningstilvækst på 17,2 % i oplandet til hovedstaden München og en befolkningsreduktion på 15,2 % i delstatens nordøstlige hjørne 56. Særligt i landdistrikterne ændres behovene i forhold til boligmasse og offentlig service som følge af bl.a. en aldrende befolkning, fraflytning og fødselsunderskud. Der ses en tendens til, at landsbyerne bliver omdannet fra flerfunktionelle enheder til boligområder, og trods politiske målsætninger om at reducere de bebyggede og anlagte dele af landet, stiger delstatens arealforbrug i kraft af nybyggeri. Det medvirker til, at eksisterende bygninger ikke mindst i de identitetsbærende bykerner efterlades tomme. Det faldende befolkningstal betyder et lavere skattegrundlag til at betale for den øgede bygningsmasse og mere infrastruktur. Jord betragtes som en knap ressource, og øget anvendelse af areal til urbane formål vil mindske land- og skovbrugsproduktionen, reducere natur- og miljøarealet og forringe landskabets rekreative værdier. Bayern har et program for landdistriktsudvikling, hvorunder vitalitetstjekket er stillet til rådighed for landsbyer, kommuner og samarbejde på tværs af kommuner. Håndbogen Vitalitäts-Check zur Innenentwicklung Für Dörfer und Gemeinden Leitfade, der kan oversættes til Guide til vitalitetstjek for udvikling inden for den eksisterende bebyggelse i landsbyer og kommuner, er udgivet i juli Håndbogen giver afsæt for et ønske om at fortætte bebyggelsen, at omdanne og genudnytte tomme bygninger og om at føre tidligere bebyggede arealer og arealer, der har været anvendt til infrastruktur, tilbage til natur eller beplantede/dyrkede arealer. Vitalitetstjekket kan bidrage til at analysere et områdes situation og potentiale i forhold til bl.a. de ovenstående problemstillinger. Analysen kan danne grundlag for, at hver by og område kan udarbejde en strategi for bebyggelse, funktioner og social udvikling tilpasset egne forhold. 56 Kilde: Bayerisches Landesamt für Statistik

162 Oplysninger om og fremskrivninger for befolkningstal, indvandring og befolkningens alderssammensætning bliver sammenholdt med matrikeldata om arealanvendelse, bebyggelsesstruktur og planlægningspolitik. Vitalitetstjekket undersøger områdernes forsyningsstruktur. Det handler dels om gå- eller cykelafstand til basis indkøbsmuligheder og privat service (forstået som dagligvarebutikker, bager, bank m.v.) og servicetilbud (forstået som børnehaver, skoler, foreningshuse, restauranter, cafeer, energiforsyning m.v.) og dels om disses tilgængelighed med offentlig transport. Oplysninger om borgernes deltagelse i form af foreningsliv, andelsbevægelse, samskabelse og frivilligt arbejde indgår som faktorer i analysen af områdets levedygtighed. I forhold til arbejdsmarkedet og erhvervsliv fokuserer vitalitetstjekket på bl.a. pendling, arbejdspladser og beskæftigede. Vitalitetstjekket blev første gang lanceret i 2006 og er siden videreudviklet til den nuværende version fra juli Vitalitetstjekket bygger på samkøring af data om befolkning, bosættelser og arealanvendelse, velfærdsydelser, civilsamfund og erhvervsliv i landsbyer med mindst 50 indbyggere, hele kommuner eller sammenslutninger af kommuner. Tilsammen tegner indikatorerne et detaljeret billede af de undersøgte områder og byer. Ud fra datasættene identificeres områdets potentialer, som udtrykkes gennem forskellige kort, der danner baggrund for fortolkning og udarbejdelse af planer, potentialevurderinger og anvisninger til handlinger. Instrumenterne, som håndbogen foreslår, tæller såvel helhedsorienteret landdistriktsudvikling som konkret fysisk planlægning, konceptudvikling, informations- og kommunikationsindsatser og finansierings- eller støttetiltag. Vitalitetstjekket kan tjene som inspiration til: - en systematisk, helhedsorienteret og databaseret metode til analyse af landsbyers levedygtighed og potentialer. - at fordre borgernes involvering i at udarbejde differentierede overlevelsesstrategier for landsbyer og kommuner. - identifikation af parametre med betydning for landsbyers levedygtighed 9.4 LANDSBYGDSKOMMITTÉ, SVERIGE I juni 2015 nedsatte den svenske regering en parlamentarisk Landsbygdskommitté med formålet at udvikle en sammenhængende landdistriktspolitik. I januar 2017 afleverede komiteen sin slutbetænkning För Sveriges landsbygder en sammenhållan politik för arbete, hållbar tilväxt och velfärd. Undervejs har udvalget indgået i bred dialog med interessenter herunder er bl.a. afviklet 14 dialogmøder rundt om i Sverige, og forskellige statslige myndigheder og forskningsinstitutioner har bidraget. Den fremlagte landdistriktspolitik skal først og fremmest kunne understøtte væsentlige nationale målsætninger, der kræver, at man formår at udnytte en lang række af de muligheder, der er opstået i landdistriktserhvervene i kølvandet på bl.a. klimaforandringer og en global digitalisering. Befolkede, aktive landdistrikter i vækst er en forudsætning herfor. Landdistriktspolitikken er derfor vigtig i et økonomisk perspektiv, men den er også 92

163 vigtig i et mere demokratisk perspektiv, da sammenhængskraften i landet skal opretholdes. Ifølge komiteens betænkning har den hidtil førte politik ikke understøttet denne ambition, men tværtimod præget udviklingen i retning af et todelt land. En sammenhængende landdistriktspolitik Landdistriktspolitikkens overordnede mål med 30 års sigte er levedygtige landdistrikter med lige muligheder for erhverv, iværksætteri, arbejde, bosætning og velfærd. Komiteens bud på en sammenhængende landdistriktspolitik indeholder 12 lovforslag og 75 initiativer indenfor følgende 8 indsatsområder: 1: Erhvervspolitik Landdistrikternes forudsætninger skal iagttages for at skabe et alsidigt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt erhvervsliv med god evne til fornyelse. Delmålet sigter mod en stigning i landdistrikternes produktionsværdier og mod at skabe nye arbejdspladser. Samtidig sigter den mod en øget indenlandsk produktion af fx levnedsmidler og energi, der mindsker den nationale sårbarhed. Frem for alt sigter den mod at forløse den svenske politiske ambition om at omstille samfundet til biobaseret og fossilfri økonomi. Landdistrikterne spiller en helt central rolle her, idet en sådan ændring kræver væsentlige omstillinger og fornyelse i de stedbundne erhverv. Centrale er de grønne og blå erhverv, levnedsmiddelproduktion og udvikling af genanvendelige materialer og biobaseret energi, men også oplevelsesøkonomien er vigtig for omstillingen. 2: Digitalisering og transportinfrastruktur Hele landet skal drage nytte af digitaliseringens muligheder. Udviklingen af digital teknologi sker overordentlig hurtigt, og de høje hastigheder og nye projekter lanceres i byerne. Delmålet vedrørende digital infrastruktur skal sikre, at landdistrikterne ikke hægtes af i forhold til det vigtige teknologiskifte, der i gang. Det er generelt komiteens vurdering, at staten bør genoverveje metoder til at opnå fuld bredbåndsdækning i landdistrikterne, og de anser det for sandsynligt, at omkostningerne til opgaven kan halveres med de rette metoder. En infrastruktur som sikrer person- og godstransport for borgere og erhvervsliv i landdistrikterne. Halvdelen af den svenske eksport kommer fra andre dele af landet end de tre største byer. Som en udfordring på området påpeger komiteen, at der sjældent laves analyser og kalkyler på de regionale konsekvenser af de investeringer, der foretages på transportområdet til trods for, at investeringerne kan have helt forskellige konsekvenser forskellige steder. 3: Kompetenceforsyning Uddannelsessystemet skal sikre kompetenceforsyningen og øge tilgængeligheden til højere uddannelse i hele landet.

164 Befolkningens kompetencer er afgørende for vækst og udvikling. Det gælder ikke mindst i landdistrikterne, hvor det både i den private og i den offentlige sektor er vanskeligt at finde tilstrækkeligt med arbejdskraft. Det gælder både i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, men også i forhold til fremtidens arbejdsmarked og mulighederne for at forny og omstille samfundet til den type produktion og tjenester, der skal løfte Sverige ind i en grøn økonomi. 4: Planlægning og boligpolitik Bosætning i landdistrikterne understøttes. Komiteen peger på boligmangel og finansieringsmuligheder som store udfordringer for en udvikling af landdistrikterne. Af slutbetænkningen fremgår det, at flertallet af kommuner i landdistrikterne angiver, at der er mangel på boliger herunder ældreboliger. Overordnet set er det komiteens opfattelse, at det må være en ambition for 2025, at landdistrikterne beholder deres andel af den samlede boligmasse på sammen niveau som i En samfundsplanlægning som understøtter landdistrikternes udvikling. En overordnet kommunal planlægning er også en vigtig forudsætning for, at landdistrikterne kan udnytte sine muligheder for udvikling. I planerne kan ressourcer synliggøres og beskyttes, beboelse og transportveje kan koordineres, og forskellige interesser omkring arealers anvendelse kan afvejes og koordineres. 5: Adgang til service, velfærd og kultur Ligeværdig tilgang til pleje, skole og omsorg uafhængig af bopæl. God adgang til kommercielle services og ligeværdige muligheder for at udøve og opleve kultur uafhængig af bopæl. Udgangspunktet for komiteens forslag er, at staten må tage større ansvar for landdistrikternes udbud af kommercielle services, velfærdstjenester og kulturudbud. Samtidig peger de på, at civilsamfundet gennem årene er blevet en vigtig aktør i forhold til at sikre kommerciel og offentlig service og kultur i landdistrikterne, men at den frivillige sektor behøver at arbejde mere sammen med offentlige og private, hvis der skal sikres langsigtede løsninger på områderne. 6: Statens fysiske tilstedeværelse i landdistrikterne Staten er fysisk tilstede i landdistrikterne med arbejdspladser, myndighedsservice og politi. Komiteen konstaterer, at staten i en årrække har trukket sig tilbage fra landdistrikterne og har koncentreret sin virksomhed i de større byer. Udgangspunktet for komiteens forslag under dette delmål er, at staten i højere grad skal være fysisk tilstede i landdistrikterne, og at staten som arbejdsgiver må tage et større ansvar for landdistrikternes udvikling. Komiteen understreger, at centraliseringen af statslig virksomhed er en konsekvens af den måde, man har valgt at organisere og styre de enkelte myndigheder på. Specielt kravet om, at den enkelte myndigheds effektivitet skal prioriteres, har betydning for at drive en centralisering. 94

165 7: Styring og koordinering Indsatsområdet har ingen delmål, men komiteen peger på, at den stærke statslige sektorisering er et problem for et tværsektorielt og komplekst politikområde som landdistriktspolitikken. Landdistrikternes udvikling er summen af mange aktørers indsatser indenfor mange forskellige indsats- og politikområder, og mulighederne hæmmes i et sektorbaseret system i forhold til et, hvor geografien tillægges betydning. Komiteen understreger, at det er en forudsætning for en succesfuld landdistriktsudvikling, at der findes arbejdsmetoder og værktøjer, der gør det muligt at koordinere indsatser fra forskellige politikområder. Samtidig understreger komiteen, at der er en udfordring for landdistriktspolitikken i forhold til den regionalt baserede vækstpolitik. Landdistriktsspørgsmål kan have svært ved at få plads og ressourcer i et primært regionalt fokus. 8: Civilsamfundet Staten fremmer det civile samfunds engagement i landdistrikternes udvikling. Delmålet skal bl.a. understøtte, at civilsamfundet får bedre muligheder for at bidrage til landdistrikternes udvikling og bygger på det rige foreningsliv, der findes i landdistrikterne og de ressourcer, der allerede ligger der. Komiteen peger på, at foreninger og frivillige i mange landdistrikter tager stort ansvar for fx forskellige lokale services og infrastruktur. Det er derfor afgørende, at en overordnet politik formår at understøtte det, som det lokale civilsamfund bidrager med. Samtidig er det særligt i landdistrikterne vigtigt at offentlige, private og frivillige kræfter har gode muligheder for at samarbejde om nye løsninger, og det er afgørende, at civilsamfundet kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag i den offentlige sektor på landdistriktsområdet.

166 96

167 3.2 Anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige Landsbyer

168 NOTAT Vurderingsmodel i fire trin Model for vurdering af levedygtigheden af landområder og landsbyer (jf. figur 6.2 i Udvalgets rapport). Dato: 21. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: MESK@kl.dk Direkte: Selvbærende område Der sker en løbende tilog fraflytning til området og boliger omsættes løbende. Der er god adgang til lokale og regionale jobmarkeder og adgangen til offentlig og privat service er ikke en barriere for bosætning i området ligesom der er et aktivt fritids- og kulturliv. Den fysiske og digitale infrastruktur er på et tilfredsstillende niveau, og mobiliteten opleves ikke som hæmmende for indbyggerne. Udfordret område Befolkningstallet er gradvist vigende ligesom gennemsnitsalderen stiger moderat. Der etableres kun få arbejdspladser og der er udfordringer med at fastholde de eksisterende. Der er forlængede liggetider på boligmarkedet og spredte tomme huse, men der er endnu ikke det store fysiske forfald. Der er usikkerhed om det fremtidige udbud af offentlig og privat service i området, hvilket hæmmer bosætning, men et nogenlunde velfungerende fritidsog kulturliv. Indbyggerne har en rimelig grad af mobilitet, og den fysiske og digitale infrastruktur kan forbedres. Stærkt udfordret område Befolkningens gennemsnitsalder er stigendede og der sker en løbende fraflytning. Jobmulighederne lokalt er beskedne og svært tilgængelige ud over landbruget. Der er lange liggetider på boligmarkedet og en del ejendomme betragtes reelt som usælgelige. Området er præget af tomme huse og en del fysisk forfald. Der er ikke et reelt fritids- og kulturliv, og der er ingen lokal dagligvarebutik. Den fysiske infrastruktur hæmmer indbyggernes mobilitet og hæmmer deres adgang til bl.a. det regionale jobmarked. Rekonstruktionsområde Udfordringsbilledet med affolkning og nedslidning viser, at der ikke umiddelbart vil være økonomiske, fysiske eller samfundsmæssige potentialer, der muliggør en fastholdelse af området i den form, det har i dag. Der er behov for at gentænke strukturen og der skal foretages en betydelig tilpasning af bygningsmassen. Rekonstruktionen af området fokuseres på de potentialer, der er i området, som kan danne grobund for en anden udvikling af området. Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 1

169 5.5 KL politik på vandløb 2018

170 NOTAT KL-forslag til emner i revision af vandløbsloven 2018 Kommunerne er vandløbsmyndighed, de håndterer de nu gældende regler, og de vil skulle håndtere regelændringerne. KL har derfor stor interesse i at påvirke ændringerne, så de understøtter to mål: 1. Loven skal give kommunerne mulighed for at fremme klimatilpasning, der tager udgangspunkt i samfundshensyn og ikke rene afvandingsbehov. 2. Ændringerne i regelsættet skal være håndterbare både kommunikativt, organisatorisk og økonomisk. Udvidelse af vandløbslovens formål Vandløbsloven har til formål at skabe balance mellem de mange interesser i vandløbene: jordbrugets dræning og vandafledning, natur- og miljø, fiskeri samt rekreative og kulturhistoriske hensyn 1. Ekspertudvalget anbefaler: Vandløbslovens formålsbestemmelse udvides til også at omfatte klimatilpasning 2. Klimatilpasning handler om at beskytte værdier mod oversvømmelse 3. Og klimatilpasning understøtte(r) tiltag, der har til formål at forebygge eller minimere oversvømmelser i vandløbssystemerne, herunder sikre mulighed for midlertidig opmagasinering i form af såkaldte vandparkeringspladser 4. Vandparkeringspladser er det reelt nye i forslaget. Kommunerne mangler værktøjer, som gør det muligt at holde vand tilbage i oplandet. Med vandløbsloven kan kommunerne hindre afvandingsprojekter, som gør skaderne større nedstrøms. Men kommunerne kan ikke aktivt forebygge oversvømmelse gennem vandløbsregulering, som forsinker vandet. Sådan regulering er nødvendig, når store værdier ligger nedstrøms i vandløbet ofte i byer. Det er netop det samfundshensyn, som lovændringen skal understøtte. KL foreslår at lovens formålsparagraf udvides med et stk. 3, som åbner for vandparkeringspladser. Den nye formålsparagraf kunne blive: 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til midlertidige vandopholdsarealer, som er udpeget i en helhedsplan. Dato: 19. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S U D K A S T Side 1 af 4 1 Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side 8. 2 Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side 6. 3 Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side 19.

171 NOTAT Ved at fastholde den aktuelle formulering af stk. 1 og stk. 2 og udvide med et nyt stk. 3 bliver det tydeligt, at netop det nye stykke viser hensigten med ændringen af lovens formål. "Midlertidige vandopholdsarealer" (vandparkering) kommer ind som nyt element, hvor det midlertidige understreges. Afledning af vand står fortsat centralt, og miljøhensyn er uændret. Helhedsplaner for samlede vandløbssystemer Det er fornuftigt, at kommunerne koordinerer deres indsats i vandløbssystemet. Sådan er det også i dag for vandløb nær kommunegrænsen og for større enkeltprojekter. Men kommunerne er ikke forpligtet til sammen at se på vandløbssystemet i sin helhed. KL støtter helhedsplaner, som foreslået af ekspertudvalget 5. KL anbefaler, at det tværkommunale forum består af repræsentanter for de berørte kommuner. I tilknytning hertil kan der etableres et rådgivende organ, der består af repræsentanter for organisationer, der har interesse i vandløb. KL foreslår, at det tværkommunale forum får til opgave at tilrettelægge inddragelsen af offentligheden i helhedsplanlægningen. KL forudsætter, at den enkelte kommune forestår dialogen med lodsejere om egne vandløb. Hverken helhedsplanen eller det tværkommunale forum har myndighedskompetence til at håndtere konkrete foranstaltninger. KL tilslutter sig ekspertudvalgets eksempler på virkemidler i relation til klimatilpasning 6 og peger særligt på vandtilbageholdelse i ådale. Jorde i selve ådalen er i særlig risiko for oversvømmelse, og samtidig særligt relevante som midlertidige vandopholdsarealer. Jordfordeling vil være et godt redskab, hvor landmanden bytter vandlidende jorde i ådalen med mere dyrkningssikker jord i nærheden af ejendommen. Det kan samtidig give grundlag for udpegning af ekspertudvalgets natur hot spots. KL foreslår derfor, at der afsættes statslige midler til jordfordeling, jf. de forslag der har været i medierne primo Dette kan med fordel ske i relation til den kommunale vådområde- og vandløbsindsats i medfør af vandområdeplanerne. Derved sikres der både økonomisk efficiens og synergimuligheder ift. landbrug, natur, klimatilpasning, bosætning og turisme. Det bør derfor også ske med ophæng i kommuneplanen og via en kommunal og tværkommunal styringsmodel á la vådområdeindsatsen. Opdeling og kategorisering af vandløb Ekspertudvalget konstaterer, at udpegningen af 3-vandløb er af ældre dato, hvorfor der kan være et behov for at vurdere, om udpegningen er retvisende. KL foreslår, at kommunerne gennemgår relevante vandløb for at sikre, at de rette vandløb er udpeget efter naturbeskyttelseslovens 3. Dato: 19. februar 2018 Sags ID: SAG U D K A Dok. S ID: T NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 4 5 Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side 31.

172 NOTAT KL forudsætter, at grundlaget for at gennemføre denne vurdering opdateres inden kommunerne gennemgår vandløbene, så der er en klar forventningsafstemning både ift. opgavens karakter, omfang og DUTkompensation. Vandløbsregulativer og regulering af vandløb Ekspertudvalget gennemgår vandløbsregulativer og anbefaler tiltag, der i takt med yderligere teknologiudvikling kan forventes at gøre administrationen mere gennemsigtig: "Ekspertudvalget vurderer, at teknologiudviklingen (fx overvågning af vandføringsevne med droner og satellitter) skaber potentiale for at videreudvikle regulativer med krav til vandføringsevnen (også kaldet Q/H-regulativer)." Q/H-regulativerne er imidlertid stadig dyre at etablere og vedligeholde. KL foreslår derfor, at et statsligt krav eller en statslig italesættelse af dem, må afhænge af den statslige betalingsvilje. KL forudsætter også, at dette princip gælder ekspertudvalgets øvrige forslag, idet udvalget ikke prissætter sine forslag, men dog konkluderer, at: "De største udgifter er således de løbende driftsudgifter samt udgifter til regulativrevisioner samt vedligehold af potentielt flere offentlige vandløb." Ekspertudvalget anbefaler ikke ændringer i reglerne om vandløbsregulering, regulering er nødvendig for aktivt at ændre vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Anbefalingen om naturvandløb har dog sammenhæng dertil, idet naturens egne kræfter varigt kan ændre vandløbets vandføringsevne eller skikkelse uafhængigt af en reguleringssag. Derfor anbefales, at lodsejere kan kompenseres for tab ved forringet vandføringsevne i naturvandløb. 7 KL støtter, at lodsejere kompenseres for dokumenteret tab, der følger af en udpegning til naturvandløb. Altså en aktiv beslutning om at slippe naturens egne kræfter løs i vandløbet uden menneskelig indgriben. En sådan kompensation ligger i direkte forlængelse af regler, der blev sat ind i vandløbsloven i forbindelse med en planlagt vandløbsindsats i vandplan Dengang ville man begrænse grødeskæringen for at forbedre miljøforholdene. Nogle brugere ønsker en generel mulighed for at få kompensation for tab ved oversvømmelse fra vandløb, hvor regulativet er ændret. Det støtter KL ikke, da det vil gøre det svært at ændre vandløbsvedligehold ved at gøre mere et sted mod at gøre mindre et andet sted. Nytteprincip ved regulering af vandløb Nytteprincippet har betydning ved fordeling af udgifter ved regulering af vandløb. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom. KL lægger stor vægt på, at nytteprincippet fastholdes. KL støtter, at bestemmelsen om udgiftsfordeling efter nytteprincippet bør udfoldes i en vejledning. Dato: 19. februar 2018 Sags ID: SAG U D K A Dok. S ID: T NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 4 7 Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning, side 19.

173 NOTAT KL foreslår, at der tages udgangspunkt i kystbeskyttelseslovens bestemmelser, når klimatilpasningsprojekter gennemføres ved å-udløb. Det vil fremme hurtige afgørelser til gavn for de berørte borgere, da sagen så skal igennem to instanser (kommunalbestyrelse og klagenævn). Efter vandløbsloven skal sagen igennem tre-fire instanser (kommunalbestyrelse, klagenævn, taksationskommission samt overtaksationskommission). Dato: 19. februar 2018 Sags ID: SAG U D K A Dok. S ID: T NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 4

174 6.3 KL høringssvar vedr. vejledning til administration af landzonen

175 KL høringssvar vedr. udkast til vejledning om landzoneadministration KL kvitterer for fremsendelse af udkast til vejledning om landzoneadministration i medfør af den reviderede planlov. Med planlovsændringen der trådte i kraft 15. juni 2017 er der skabt en række nye muligheder i landzonen. Ændringerne har også medført et knopskudt og kompliceret regelsæt for kommunernes fremadrettede administration. Dato: 25. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: BEM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 KL vil derfor gerne kvittere for det arbejde der har været lagt i, at skabe en overskuelig og praksisnær vejledning til kommunernes administration. Generelle bemærkninger Det overordnede indtryk af vejledningen er - med få undtagelser - rigtig god. De fleste emneområder er godt og logisk beskrevet. Vejledningen kommer ligeledes omkring samtlige emner kommunernes normalt møder i landzonen. Det endelige vejledningsudkast skaber dog ikke den ønskede klarhed over snitfladerne mellem hhv. planloven og husdyrloven. De afsnit hvor der er berøring med husdyrloven, er tvetydige og visse steder modsætningsfyldte. Det gælder særligt beskrivelsen omkring jordbrug og forskellen mellem husdyrbrug og planteavlsbrug. I bilaget med detaljerede bemærkninger gives nogle konkrete og tekstnære eksempler. Der bør rettes op på dette inden den endelige udgivelse af vejledningen, da kommunerne ellers skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på administrationen af loven. Generelt fungerer vejledningen desværre ikke som et overskueligt opslagsværk. Dette skyldtes bl.a., at de samme emner behandles mange forskellige steder, fremfor at man ét sted kan få det fulde overblik over et konkret emne. Det gælder særligt overlap ml. kap. 1 og kap 3. Da de samme emner til tider beskrives med forskellige ord, bliver det tillige uklart hvad der egentlig gælder. Der opfordres til større konsistens i beskrivelserne. Flere steder er væsentlige detaljer endvidere lagt ned i fodnoterne, hvilket også er uhensigtsmæssigt.

176 I bilaget med detaljerede bemærkninger gives nogle konkrete og tekstnære eksempler. I vejledningen indgår ikke afgørelser fra nævnet, hvilket kunne give retning og rammer for kommunernes administration af de nye regelsæt. KL er enig i, at afgørelser efter et forældet regelsæt har begrænset relevans for den fremadrettede administration. Dog kunne en digital vejledning i tråd med intentionerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi løse denne udfordring. Dato: 25. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: BEM@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 I en digital vejledning kan der indgå aktive henvisninger, lige som vejledningen løbende kan opdateres, efterhånden som planklagenævnet og domstolene kommer med principielle afgørelser. KL vil gerne opfordre til, at der på sigt arbejdes på at udgive vejledningen i en digital udgave, idet det væsentlig vil forbedre kvaliteten i den kommunale administration på området, herunder også borgernes og virksomhedernes indblik i de konkrete muligheder med de nye regler. KL skal i forlængelse heraf igen gøre opmærksom på, at det nye regelsæt markant øget kompleksiteten for både kommunerne og borgere. Der forventes derfor at være behov for en ganske omfattende vejledningsindsats overfor borgere og virksomheder. Dette er KL's forventning, at Erhvervsministeriet i den forbindelse aktivt bidrager til at formidle de nye regler og muligheder på området. Detaljerede bemærkninger KL har en række detaljerede bemærkninger til vejledningsteksten, som bl.a. understøtter i generelle bemærkninger. Disse er vedhæftet i bilag. Med venlig hilsen Berit Mathiesen Chefkonsulent

177 6.5 Høringssvar til en ny lovstruktur på miljø- og fødevareområdet

178 NOTAT KL høringssvar til en ny lovstruktur på miljø- og fødevareområdet KL takker for invitationen til at kommenterer forslag til ny lovstruktur. Overordnet bifalder vi det igangsatte arbejde. KL kan kun være enige i, at miljølovgivningen er blevet uoverskuelig og ikke let tilgængelig selv for miljømedarbejdere og rådgivere, der arbejder med miljølovgivningen hver dag. KL tager positivt imod ekspertpanelets overordnede løsningsforslag til forenkling af lovstrukturen. Dato: 28. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 5 KL er enige i Ekspertpanelets anbefaling om, at også anden central lovgivning, med tætte grænseflader til Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning, inddrages i den videre proces. Herunder især planloven, dele af affaldslovgivningen, der i dag er henhørende under et andet ministerium og byggeloven. KL er ligeledes enige i ekspertpanelets vurdering af, at der ikke synes at være en naturlig sammenhæng mellem det, der karakteriserer på den ene side miljølovgivningen og på den anden side veterinær-, landbrugs-, fiskeriog fødevarelovgivningen, som kan begrunde, at der tilstræbes en samordning af disse lovområder. KL anbefaler, at der med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger igangsættes en videre proces og udarbejdes en køreplan herfor. KL forudsætter, at et nyt udvalgsarbejde med blivende repræsentation af den kommunale forvaltning indgår i den videre proces. Der er utvivlsomt tale om en meget stor opgave, som vil komme til at strække sig over flere år. Derfor er det afgørende, at der udarbejdes en køreplan herfor. Store dele af miljølovgivningen forvaltes af kommunerne, og denne ekspertise og erfaring skal naturligvis være vel repræsenteret. Det må forventes, at der også bliver behov for nedsættelse af sektororienterede underudvalg, rettet mod de forskellige sektorlovgivninger, og også her er det helt afgørende, at de udøvende myndigheders erfaring er vel repræsenteret. KL peger samtidig på en risiko for, at kompleksiteten flyttes fra loven til en ny sværm af bekendtgørelser. Det advarer KL imod, da bekendtgørelser i udgangspunktet har et mere snævert politisk mandat til forskel for en lov. Et forenklingsarbejde bør bygge på en bred politisk beslutning og på et grundigt forarbejde for hver af de nye sektorlove der foreslås. Det er KLs opfattelse, og jf. kommissoriet i øvrigt, at forenklingen af miljø- og fødevarelovgivningen ikke har til formål, at ændre det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau. KL forventer dog, at der vil opstå tilfælde, hvor forslagene til forenkling af lovstrukturen medfører ændring af beskyttelsesniveau mv. I de tilfælde skal der gøres tydeligt opmærksom på ændringens karakter og hvilke bestemmelser, der får forrang frem for andre.

179 NOTAT Det er endvidere KLs forventning, at gennemførelse af efterfølgende initiativer ikke har til hensigt at ændre i fordelingen af myndighedsopgaver mellem kommune, stat og region. Kommentar til ekspertudvalgets forslag om nogle nye love I det efterfølgende har KL valgt at kommentere på enkelte af Ekspertpanelets forslag. Med disse kommentarer giver KL eksempler på betragtninger, der har afsæt i erfaringer fra kommunernes forvaltning af de nuværende love. Disse korte eksempler understøtter KL's påpegning af behov for at inddrage ekspertise fra de udøvende myndigheder i det kommende arbejde. Dato: 28. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 5 Miljømålsloven (tværgående lov): Miljømålsloven har til hensigt at samle alle eksisterende EU og nationalt fastsatte miljømål i én samlet lov, for dermed at opnå en forenkling og samtidig give en mere transparent og strukturelt ensartet gennemførelse af den særlige miljøkvalitetsregulering. Miljømålsloven kan betragtes, som en tværgående overligger over alle de miljørelaterede sektorlove. Det støtter KL med en forventning om, at relevante forhold i kommunalbestyrelsens afvejning bliver tydeligere, når de er samlet i en lov. Ekspertpanelet anviser to forskellige løsningsmodeller 1. At alle regler samles i én tværgående lov (miljømålslov), som ekspertpanelet benævner Miljøkvalitetsloven eller 2. At de overordnede miljømål indarbejdes i hver af de relevante sektorlove. Umiddelbart vurderer KL, at en samling i en tværgående miljøkvalitetslov, vil være at foretrække, hvilket tillige vil sikre, at de enkelte sektorlove ikke blive for voluminøse og uoverskuelige. Miljøforvaltningsloven (tværgående lov): Ekspertpanelet anbefaler, at en ny miljøforvaltningslov skal betragtes som et supplement til forvaltningsloven, offentlighedsloven m.fl. og at der indsættes henvisninger i miljøforvaltningsloven til de relevante generelle love (forvaltningslov m.fl.), således at miljøforvaltningsloven bliver miljøsagsbehandlernes primære indgang til de sagsbehandlingsregler, som gælder på miljøområdet. Det støtter KL. Ekspertpaneler diskuterer en række forhold som i dag ikke fremgår af lovgivningen og i den anledning om der bør lovreguleres yderligere på disse områder. Her minder KL om, at større regelstyring på et konkret område typisk vil ske på bekostning af reduceret enkelthed i lovgivningen. Det bør således altid nøje vurderes, hvornår sådanne afklarende vurderinger bør nedfældes i vejledningsmateriale og hvornår det er af en sådan karakter, at det bør nedfældes i regler i loven. Specifikke regler om miljøtilsyn, herunder også tilsyn med affald og tilsyn med spildevandsafledning mv. bør af hensyn til brugerne indeholdes i den relevante sektorlovgivning. Det betyder for virksomheder og landbrug, at disse regler må være indeholdt i miljøloven (den nye) og affaldsressourceloven.

180 NOTAT Natur- og biodiversitetsloven (Sektor lov): KL finder, at ekspertpanelets påpeger hensigtsmæssige sammenlægninger, samt de relevante problemstillinger i den forbindelse. Det gælder bl.a. problemstillingen vedrørende Naturbeskyttelsesloven 3 vandløb, hvor ekspertudvalgets anbefaler, at 3 vandløb bevares sammen med de andre 3-naturtyper og samlet indgår i den nye natur- og biodiversitetslov. Ligheder og forskelle i naturbeskyttelsen ( 3, Natura 2000 og bilag IV-arter) tydeliggøres over for brugerne, når reglerne står samlet i natur- og biodiversitetsloven. En sammenlægning af skovloven ind i en ny natur- og biodiversitetslov giver mening, og vil bevirke en tiltrængt modernisering, hvor både mosaikken af natur og samtidens interesser i skovene tilgodeses, herunder muligheden for også at sikre og fremme biodiversitet samt tilbyde alsidige rekreative udfoldelser. Samtidig vil en sammenlægning i større grad muliggøre skovnaturens integration med den beskyttede lysåbne og våde natur. Dato: 28. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 5 Vandloven (Sektor lov): KL stiller sig tvivlende over for ekspertudvalgets forslag om at samle regler for håndtering af økonomisk tvist omkring vandløb, regler vedr. vandforsyning og regler vedr. spildevand. Der er stort set ingen sammenhæng mellem disse tre regelsæt - hvorfor så samle disse regler? KL kan ikke umiddelbart se, at det vil betyde en forenkling Derimod mener KL, at det er hensigtsmæssigt at arbejde videre med en vandlov, der afspejler den samlede vandforvaltning med klimatilpasning. Heri indgår naturligt elementer fra kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven. KL anbefaler, at der igen bliver mulighed for at skabe synergiprojekter gennem 100% takstfinansiering i regi af spildevandsplan. I sammenhæng med klimatilpasning peger ekspertpanelet på hensigtsmæssige sammenlægninger, samt relevante problemstillinger i den forbindelse, f.eks. at fiskeriloven har elementer der er relevante for en ny vandlov. Miljøloven (Sektor lov): Overordnet kan KL tiltræde Ekspertpanelets anbefalinger, som indebærer at miljøloven bliver en ny central hovedlov, der samler regler om forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt virksomheders miljøpåvirkninger, og som således vil indeholde den primære regulering af forurenende aktiviteter, indtrådte forureninger og deres skadevirkninger. Det bemærkes, at Ekspertpanelet anbefaler, at tilladelser til konkrete udledninger til vandmiljøet (og herunder formodentligt offentlige renseanlæg) skal reguleres via miljøloven (s. 42). Det er KLs formodning, at tilsvarende vil være gældende mht. evt. nedsivning og også gælder affaldsproduktion på virksomheder og herunder oplag mv. Sådanne udledninger set generelt bør være reguleret i miljøloven. Mht. bl.a. affaldsproduktion, er dette i dag et forhold som skal tages med i betragtning ved vurdering af om der foreligger godkendelses / anmeldelsespligt mv. Hvis affaldsproduktion fremover alene skal reguleres via en ny affaldsressourcelov, skal der sikres at der er den fornødne sammenhæng med bl.a. tilsyns- og godkendelsesbestemmelser i miljøloven. I denne sammenhæng er det vigtigt at notere, at affaldsproduktion er en

181 NOTAT vigtig indikator, når anvendelse af brugen af renere teknologi på virksomheder skal vurderes. Følgende fremgår af den nuværende miljøbeskyttelseslov: 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Vedrørende integration af husdyrbrugsloven i en ny central miljølov bør det nøje vurderes hvordan nugældende bestemmelser i husdyrbrugslovens fremadrettet skal opbygges / integreres, da lovens opbygning i dag tilgodeser ansøgeren med VVM integreret i lovgivningen. Ifølge ekspertudvalget foreslås, at jordforureningslovens regler om bekæmpelse af jordforureninger indgår i en ny miljølov. Det giver god mening, at samle forureningsforebyggelse og forureningsbekæmpelse i samme sektorlov. Når man specifikt ser på jordforurening, flytning og (gen)anvendelse af ren og forurenet overskudsjord, så reguleres jordforureninger og flytning af anmeldepligtig jord i dag af jordforureningsloven og anmeldebekendtgørelsen. Genanvendelse af forurenet jord reguleres af miljøbeskyttelsesloven og restproduktbekendtgørelsen, mens genanvendelse af ren jord reguleres via planloven, herunder landzonetilladelser. Disse forhold bør nærmere belyses i det kommende arbejde, og det bør undersøges om der kan opnås en enklere struktur. Dato: 28. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 5 Affaldsressourceloven (Sektor lov): Generelt er det positivt, at en ny affaldsressourcelov skal understøtte den cirkulære tankegang. Ekspertudvalget foreslår Jordforureningslovens regler om bortskaffelse og transport af jord og miljøbeskyttelseslovens regler om genanvendelse af jord (primært forurenet) bliver placeret i en ny affaldsressourcelov; en lov som skal udgøre de reguleringsmæssige rammer for cirkulær økonomi indenfor affaldsområdet. Det giver god mening, at både bortskaffelse og genanvendelse af jord placeres sammen med reglerne om bortskaffelse og genanvendelse af affald. Det foreslås samtidig, at reglerne om genanvendelse af ren jord ligeledes indarbejdes i den ny affaldsressourcelov, således at genanvendelse og nyttiggørelse af al jord reguleres i den samme sektorlov. Ved at placere genanvendelse af al jord indenfor samme lovområde, vil et senere krav om planlægning for hvordan overskudsjord kan nyttiggøres, lettere kunne implementeres. I den forbindelse er det meget vigtigt, at tilsynet bliver en del af kommunernes tilsynsarbejde, så der ikke kun skal føres affaldstilsyn adskilt fra miljøtilsyn. I øvrigt henvises til bemærkningerne under afsnittet Miljøloven, hvor KL peger på behov for nærmere belysning af afledte effekter ved placering af bekæmpelse af jordforureninger og bortskaffelse af forurenet jord i to forskellige lovområder. Kemikalieloven: KL bemærker, at begrebet opbevaring af kemikalier i kemikalielovens forstand ofte er relateret til tilgængelighed fx. at giftige stoffer skal opbevares i aflåst rum mv. Derimod dækker begrebet oplag af kemikalier typisk forhold, som også fremover bør være reguleret af miljøloven fx

182 NOTAT oplag af kemikalier på virksomheder mv. Det miljømæssige hensyn i miljølovens forstand, er typisk at forebygge, at kemikalier siver i jorden eller løber i afløb mv., og at der via miljøloven kan stilles nødvendige krav til indretning af sådanne sikringsforhold. Set i det lys finder KL det relevant med uddybning af Ekspertpanelets bemærkninger vedr. opbevaring uden for virksomheden. Afsluttende bemærkninger KL forudsætter at såfremt der opstår nye opgaver og udvidelse af opgavemængder som konsekvens af eventuelle lovændringer, vil give kompensation til kommunerne efter det generelle DUT-system. Dato: 28. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: NPJ@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 5 KL tager forbehold over for politisk behandling af høringssvaret. Venlig hilsen Niels Philip Jensen konsulent

183 6.10 Gravebekendtgørelse nedgravning af ledninger i veje og stier skal koordineres

184 NOTAT Høringssvar - Gravebekendtgørelse KL takker for muligheden for at kommentere udkast til "Bekendtgørelse om gravearbejde i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder". Udkastet imødekommer et stort ønske hos kommunerne om mere koordinering af det efterhånden meget omfattende gravearbejde i veje, stier og fortove. Med bekendtgørelsens ordlyd bliver koordinering obligatorisk via LER, og vejmyndighederne kan beslutte mere samgravning, der kan begrænse de meget omfattende gener befolkningen oplever ved de godt gravearbejder i offentlige veje, stier og fortove hvert år. Dato: 9. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 KL havde gerne set, at LER-loven selv gjorde koordinering obligatorisk og mere smidigt kunne formidle muligheder for samgravning gennem een, og kun een, brugerflade for anmeldelse, koordinering, samgravning og gravetilladelse. I erkendelse af, at dette ikke sker med den reviderede LERlov og dette udkast til bekendtgørelse, skal KL opfordre til fælles udvikling af en mere enkel brugerflade for administration af nedgravet infrastruktur og graveadministration. KL vurderer de potentielle positive effekter ved højere grad af samgravning for meget store, såvel økonomisk, som i begrænsning af gener for trafikanter og gående. Generelle bemærkninger Det er positivt, at der indføres et "skal" i forhold til koordinering af samgravning. Kravet ønskes dog fremhævet, f.eks. i særskilt, da graveaktører og ledningsejere først læser i LER-loven, at de kan koordinere, og så skal vide, at gravebekendtgørelsens skal - bestemmelse er bestemmende. KL bifalder, at der stilles krav om koordinering af samgravning ved hjælp af Ledningsregisteret. Ledningsregisteret giver nu mulighed for bedre planlægning igennem den digitale løsningen og en hurtigere annoncering efter samgravning med andre ledningsejere. Det er også naturligt at inddrage ledningsregisteret i gravetilladelser og til den fremtidige koordinering, når der nu oprettes et effektivt og digitalt system til dette formål. Det findes også positivt at det skal tydeliggøres, hvem der er forsøgt sammengravning med, så det kan vurderes, at alle relevante parter er hørt. Detaljerede bemærkninger I 4 er det vejmyndigheden, der skal fastsætte skønsmæssige andele af graveudgifterne i forhold til de respektive gravearbejders omfang. Det vurderes, at dette kan medføre en del diskussioner med ledningsejere, når kommunerne fordeler udgifterne i forbindelse med samgravning. Der bør udarbejdes retningslinjer til hjælp for denne vurdering, så kommuner kan behandle ledningsejere med aktiviteter i flere kommuner på samme måde.

185 NOTAT Eksempelvis har Silkeborg Kommune en ekstern part til at forestå koordineringsarbejdet, og betaler kr./år samt bruger 120 interne timer på gravekoordinering. 7 om indførelse af Anmeldeordning findes meget relevant. Det fremgår af forslaget, at kommunerne selv bestemmer bagatelgrænsen for, hvornår eller om et gravearbejde skal efteranmeldes, hvilket er positivt. Med 8 kan en graveaktør udføre mindre og korterevarende gravearbejder uden en forudgående tilladelse, hvor den tilladte hastighed eller den skiltede anbefalede hastighed er mindre end 50 km/t. Dette vil betyde at opgravning i veje med en særlig status som f.eks. gågader el. er muligt uden forudgående gravetilladelse. Dette synes uheldigt, idet der på disse veje ofte gælder særlige forhold som f. eks. gående og cyklister, eller det kan være speciel opbygning af vejen/belægningen, som kræver forudgående betingelser for opgravning. Det må derfor være muligt for kommunerne at undtage konkrete veje fra denne bestemmelse. Dato: 9. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 3 Det fremgår ikke klart af 8 stk. 1 om reglerne gælder for veje med en tilladt hastighed lig med 50 km/t, eller kun hvor hastigheden er mindre end 50 km/t. 8, stk. 2. Udgravninger på 10 x 2 m er ikke "mindre", og det må være op til vejmyndigheden at vurdere hvad mindre udgravninger er i pågældende kommune, og udgravningens størrelse på langs af veje og på tværs af veje. Som formuleringen er i udkastet, kan en graveaktør stoppe al kørsel på en vej uden forudgående tilladelse. KL finder det meget vigtigt, at det bliver op til kommunen (og staten på statsveje) at definere størrelsen af mindre gravearbejde. 8, stk. 3. forslås ændret til "Arbejder udført efter stk. 1, skal efteranmeldes til vejmyndigheden snarest efter gravearbejdets påbegyndelse, og senest 24 timer efter". Det er ikke rimeligt, at der kan gå op til tre arbejdsdage efter arbejdet er påbegyndt inden anmeldelse. Det fremgår ikke, hvordan vejmyndigheden forholder sig til partshøring på private fællesveje efter bestemmelserne i 8, men dette bør fremgå. I 10 stk. 2 er angivet en bagatelgrænse for koordinering af gravearbejde på 10 gange 2 meter for en udgravning. KL finder ikke, at sådanne udgravninger permanent skal være undtaget, men kun i tilfælde, hvor afhjælpning af en akut situation har krævet handling. Desuden bør teksten være mere præcis, så det vedrører en bestemt strækning eller en konkret vej. Ellers kan man grave 10 meter ad gangen. Bekendtgørelsens økonomiske konsekvenser Vejdirektoratet har hørt KL om bekendtgørelsens eventuelle økonomiske konsekvenser. KL vurderer, at administration af udgiftsfordeling ved samgravning kan medføre visse ekstraomkostninger. Desuden er der stor uklarhed om konsekvenser ved det fremsatte lovforslag om veje og private fællesveje i forhold til administration af gravearbejde på private fællesveje. KL vil i forhandlingen drøfte dette.

186 NOTAT KL tager forbehold for KLs politiske behandling af høringen. Dato: 9. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 3

187 6.11 Speedy Pedelecs Bekendtgørelse om hurtige el-cykler på cykelsti

188 NOTAT Færdselsstyrelsen Sorsigvej Ribe Høringssvar om Speed Pedelecs KL takker for den fremsendte høring over "udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs". Bekendtgørelsen udstedes efter samme regler, som ministeren i 2017 godkendte eldrevne løbehjul, skateboards og vippebrædder på fortove og cykelstier efter. Bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs vil medføre at speed pedelecs ikke længere skal indregistreres som stor knallert, føreren skal ikke anvende knallerthjelm under kørslen, der kræves ikke kørekort til stor knallert for at kunne føre en speed pedelec og speed pedelecs skal køre på cykelstier, hvor det er muligt. Speed pedelecs må køre 45 km/t. Dato: 8. marts 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: TOEC@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 Med forslaget fratager ministeren de kommunale vejmyndigheder muligheder for selv at fastsætte betingelser for kørsel med speed pedelecs. Dette er KL stærkt kritisk overfor især set i lyset af de konsekvenser forslaget har for borgernes trafiksikkerhed samt den kommunale infrastruktur og økonomi. Ud fra en samlet betragtning, der er udfoldet i det følgende, vil KL under de nuværende præmisser - fraråde forsøgsordningen. Ønsker ministeren, på trods af betænkeligheder hos mange af de berørte, alligevel at gennemføre forsøget, anbefaler KL nedsættelse af en arbejdsgruppe, der kan se på vilkår og forebygge de sikkerhedsmæssige ricisi. Hvad med trafiksikkerhed? KL savner en redegørelse for trafiksikkerhed ved kørsel med meget hurtige elcykler i trafikken. Med forsøgsordningen vil 15-årige uden køreuddannelse og kørekort kunne køre 45 km/t med en mindre beskyttende cykelhjelm, mens de samme 15-årige for at køre 30 km/t på Lille knallert skal have kørekort, en regulær køreundervisning og bære styrthjelm. Allerede i dag er det vidt anerkendt, at ulykkesrisikoen for kørsel på Lille knallert er en af de allerhøjeste i den danske trafik. At hæve hastigheden og