Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 05. marts 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 20:30 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Mikael Smed Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Valg af formand Temadrøftelse - Strategi for aktivering efter kontanthjælpsreformen Regnskab Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Socialdemokratiet ønsker sag om kommunale mikrolån til iværksættere behandlet i Erhvervsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Orientering fra formanden Eventuelt...15 Bilagsoversigt...16 Underskriftsside...17

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Valg af formand Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Maria Hansen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 22, stk. 1. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 27. februar 2014 godkendt, at at Eva Sommer-Madsen udtræder af Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og John Pawlik i stedet indtræder i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Da Eva Sommer-Madsen har fungeret som formand for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, skal der således vælges ny formand. Formandsvalget sker som almindeligt flertalsvalg jfr. 24, stk. 1 i Lov om kommunernes styrelse. Indstilling Administrationen indstiller, at der foretages valg af formand. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Jørn Elo Hansen foreslår John Pawlik. John Pawlik er valgt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Temadrøftelse - Strategi for aktivering efter kontanthjælpsreformen Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og Arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lov nr. 419 af 10. juni 2003 med senere ændringer Lovforslag nr. L223 og L224, Folketingssamling Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Resumé Kontanthjælpsreformen har på væsentlige punkter ændret forudsætningerne for aktiveringsindsatsen - såvel indholdsmæssigt som budgetmæssigt. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede i efteråret 2013 de konsekvenser, som kontanthjælpsreformen har for prioriteringen af strategien for (bl.a.) aktiveringsindsatsen. I forbindelse hermed blev det understreget, at udvalget fortsat ønskede en hurtig og omfattende aktivering af ledige. Sagsfremstilling Borger og Arbejdsmarked tager i tilpasningen af aktiveringsindsatsen udgangspunkt i de prioriteringer af og strategi for implementeringen af kontanthjælpsreformen, som daværende Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg godkendte på sit møde den 31. oktober Udvalget godkendte, at bl.a. følgende principper og prioriteringer skulle ligge til grund for indsatsen: Visitation og vejledning: Første visitationssamtale gennemføres som hovedregel ved tilmelding og af socialfagligt uddannet personale Ungeindsatsen samles i en særlig enhed på Vordingborg Uddannelsescenter Alle unge med grundskole som højest gennemført uddannelse og alle ufaglærte voksne henvises som led i visitation til FVU/OU-test - og tager efterfølgende tilbud om FVU eller ordblindeundervisning, hvis test viser behov herfor Tilbud: Tilbudsvifte skal sammensættes, så den kan sikre progression i forhold til at gøre de unge uddannelsesparate og de voksne jobparate Der skal sikres en geografisk spredning i kommunen af tilbud til målgruppen - dog skal tilbud til uddannelsesparate unge foregå i et uddannelsesmiljø Tilbud til de aktivitetsparate i de tre købstæder - baseret på tværfaglighed og inddragelse af ekspertise fra andre dele af den kommunale forvaltning Tilpasning af kapacitet i eksisterende kommunale tilbud til nye opgaver og prioriteringer Notat om det godkendte forslag til strategi for implementeringen af kontanthjælpsreformen er vedlagte som bilag. Borger og Arbejdsmarked vil på udvalgsmødet med udgangspunkt i præsentation af typiske forløb for ledige, som henvender sig for at søge uddannelses- eller kontanthjælp, give en beskrivelse af, hvad disse principper betyder for den konkrete aktiveringsindsats. På baggrund orienteres om tilpasninger af indsatsen, som indtil videre er gennemført, og jobcenterets planer for øvrige tilpasninger. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget En lille del af aktiveringsindsatsen udgøres af nytteindsatsen. Nytteindsats er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen efter reglerne om virksomhedspraktik, som består i udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere m.v. Formålet med nytteindsats er, at den ledige arbejder for sin ydelse - til forskel for anden virksomhedspraktik, hvor formålet blandt andet kan være afklaring af uddannelses- og beskæftigelsesmål. Den primære målgruppe for nytteindsats er åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp i perioden indtil de starter på uddannelse på SU. Andre målgrupper er jobparate modtagere af kontanthjælp og modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, men her er nytteindsats underordnet andre virksomhedsrettede tilbud. Kommunen er forpligtiget til at drøfte strategien for nytteindsatsen med Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR), ligesom LBR løbende skal underrettes om anvendelsen af virksomhedspraktik (herunder nytteindsats) og løntilskud. Derfor har jobcenteret i samarbejde med LO udarbejdet et forslag til strategi for nytteindsatsen i Vordingborg Kommune, som blev forelagt for og godkendt af LBR på mødet den 18. februar Notat med strategi er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Forslag: Strategi for implementering /13 2 Åben Strategi for nytteindsats.pdf 20889/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager status for strategi for aktivering efter kontanthjælpsreformen til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Regnskab Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Claus Stenstrup Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse og Vordingborg Kommunes Principper for Økonomistyring. Sagsfremstilling Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013 Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i.f.t korr. budget kr. Budgetramme 1 Center for beskæftig. rettet indsats sek Beboelse Andre faste ejendomme Ungdommens uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Produktionsskoler Ungdomssuddannelser for unge m. særlige behov Kommunale tilskud, stats finansierede selvejende Løn til forsikrede ledige Servicejob Budgetramme 1, total Budgetramme 2 Erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlænd. omfat. af integrationsprogram Repatriering Førtidspension med 50% refusion Førtidspension 35% refusion - tilkendt før Førtidspension 35% refusion - tilkendt efter Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning ledige, der har opbrugt dagp.ret

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering Løntilskud, personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgifter, kommunal beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats, forsikrede ledige Seniorjob Beskæftigelsesordninger Budgetramme 2, total Samlet drift Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Borger- og Arbejdsmarkedschefens samlede konklusion Drift 2013 Regnskabsopgørelsen for 2013 på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område udviser et samlet mindreforbrug på godt 7,2 mio. kr., fordelt på 3,3 mio. kr. på budgetramme 1 og 3,9 mio. kr. på budgetramme 2. Det samlede mindre forbrug dækker over en række udgiftsposter med et stort samlet merforbrug på i alt 38 mio. kr., som mere end modsvares af et mindreforbrug på andre udgiftsposter på i alt 45 mio. kr. Denne store spredning i budgetafvigelserne på de enkelte udgiftsposter skyldes i væsentlig omfang førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013, samt dagpengereformen (afkortning af dagpengeperioden for forsikrede ledige) og den særlige uddannelsesordning. De reformer har fundamentalt ændret på forudsætningerne for budgetlægningen på de pågældende udgiftsområder. De fulde økonomiske konsekvenser af reformerne er ikke indarbejdet i budget 2013, da der på budgetlægningstidspunktet ikke forelå et tilstrækkeligt beregningsgrundlag til at kunne tilpasse budgettet. På budgetramme 1 kan et mindreforbrug på godt 2 mio. kr. tilskrives et færre antal forsikrede ledige ansat i kommunale løntilskudsjob bl.a. som følge af opprioritering af jobrotation som redskab i indsatsen. På budgetramme 2 bidrager et fald i antal tilkendelser af førtidspension med et mindreforbrug på 5,5 mio. kr., mens udgifter vedrørende forsikrede ledige (ydelse og indsats) bidrager med et mindre forbrug på godt 25 mio. kr. De ovenfor nævnte reformer har derudover medført udgifter til to nye ydelses- og forløbstyper, som ikke har været budgetlagt: ressourceforløb og den særlige uddannelsesordning for ledige der har opbrugt retten til dagpenge. Disse udgifter beløber sig til i alt 6,6 mio. kr. i Særligt to udgiftsområder udviser et betydeligt merforbrug i regnskabet for 2013 i forhold til budgettet: En kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere - især ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere - lægger pres på forsørgelsesudgifterne til kontanthjælp, hvor merforbruget i 2013 overstiger 20 mio. kr. Et fortsat væsentligt merforbrug på over 3 mio. kr. til fleksjob m.v., hvor især ledighedsydelse over 18 måneder uden statsrefusion samt den særlige kommunale puljefleksjobordning udgør problemområder. Anlæg 2013 Det korrigerede budget 2013 på kr. udgør det overførte mindre forbrug fra 2012 på bevillingen. Anlægget afsluttedes i 2012 og restbeløbet på kr. tilbageføres kassen. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Samlet konklusion målopfyldelse på udvalgsaftale Måltal i udvalgsaftalen har udgangspunkt i de mål og strategier, der er fastlagt i beskæftigelsesplanen for 2013 med særlig fokus på de fire ministermål, der er fælles for alle jobcentre i landet. Det er i 2013 lykkedes for jobcenteret at opfylde kommunalbestyrelsens mål for 2 af de fire mål, mens målet for yderligere ét af målene stort set er opfyldt. Det er imidlertid ikke lykkedes at opfylde målet om at andelen af virksomheder, som tilbyder løntilskud eller virksomhedspraktik kan øges til 33 % i Muligheden for at få etableret løntilskud og virksomhedspraktik på det lokale arbejdsmarked har fortsat i 2013 været vanskeliggjort af, at der i årene forud var sket afskedigelser i en række af de lokale virksomheder både private og offentlige. Hertil kommer, at det store omfang af jobrotationsvikarer i 2013 har substitueret bl.a. anvendelse af offentlig løntilskud. Endelig er behovet for løntilskud og virksomhedspraktik til forsikrede ledige reduceret væsentligt på grund af afkortningen af a-dagpengeperioden og ophævelse af krav om vedvarende intensiv aktivering i sidste del af dagpengeperioden. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse lå i april 2013 fortsat en smule under niveauet for samme periode af 2012, hvor uddannelsesgraden for hele året blev 21,2 % (lidt under mål for 2013: 22 %). Men det forventes, at opgørelsen af uddannelsesgraden i 2013 vil øges markant (2-3 %-point), når grundlaget for opgørelsen opdateres. Samlet konklusion målopfyldelse på virksomhedsaftaler Der er ingen virksomhedsaftaler på udvalgets område. Forslag til overførsel til 2013 Resultat Overførsel 4 % af kr. ramme Overskud 2013, budgetramme Heraf overførsel til virksomhedsaftaler jf. bilag - Heraf overførsel udenfor virksomhedsaftaler jf. bilag Merforbrug på afsluttede anlæg jf. bilag Overførsel til udvalgsramme Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Bilag: 1 Åben Bemærkninger regnskab 2013 ua-udvalg.docx 24856/14 2 Åben Sektorbemærkninger 2013 ua-udvalg.docx 24859/14 Indstilling Administrationen indstiller, at regnskabet med bemærkninger for området godkendes, at der søges overført kr. til 2014 på udvalgets driftsramme 1. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 med senere ændringer. Sagsfremstilling Kommunen skal hvert år udarbejde en plan for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) skal inddrages heri, og kommunen skal forud for den endelige vedtagelse af planen drøfte den med beskæftigelsesregionen. Herefter skal planen forelægges for kommunalbestyrelsen (KB) forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Den foreløbige tidsplan for beskæftigelsesplan 2015, som den er fastlagt i loven eller i andre centrale beslutninger, er vedlagt som bilag. Planlægningsprocessen starter med, at beskæftigelsesministeren udmelder mål og indsatsområder til kommunerne. Det sker normalt medio februar i året forud for planlægningsåret. Herefter starter planlægningen i de enkelte kommuner. På baggrund af praksis fra de tidligere år foreslås følgende plan og fikspunkter for arbejdet med beskæftigelsesplanen i Vordingborg Kommune: Politisk drøftelse af grundlaget for, udfordringerne i og de lokale prioriteringer af indsatsen på fællesseminar mellem Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget (UA) og LBR - fastlagt til den april 2014 På baggrund heraf udarbejder jobcenteret et udkast til beskæftigelsesplan i løbet af maj og første halvdel af juni - heri indgår drøftelser mellem jobcenter og beskæftigelsesregionen. Evt. drøftelse af foreløbigt udkast på UA-møde den 4. juni 2014 Udkastet drøftes med LBR ultimo juni - LBR-møde fastsat til den 17. juni UA kan, hvis det ønskes, deltage heri Beskæftigelsesplan 2015 sendes til høring i LBR i juli-august - høringssvar forventes færdiggjort på LBR s møde den 26. august Sideløbende hermed har Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland mulighed for at kommentere udkast til plan Politisk behandling af planen i de kompetente kommunale organer i september - UA den 3. september 2014 og KB den 18. september 2014 Hvis der er behov herfor kan fastlæggelse af de konkrete lokale niveauer for ministermålene i planen udskydes til december eller januar - drøftelse af jobcenterets forslag hertil i LBR den 2. december og endelig godkendelse i UA den 3. december 2014 Vordingborg Kommune har den 20. februar 2014 endnu ikke modtaget ministerens udmelding af mål og indsatsområder for Det forventes dog, at udmeldingen vil foreligge inden udgangen af februar. Borger og Arbejdsmarked vil på den baggrund give en mundtlig orientering om indholdet heri på udvalgsmødet. Bilag: 1 Åben Tidsplan for beskæftigelsesplan /14 Indstilling Administrationen indstiller, at procesplan for beskæftigelsesplan 2015 godkendes, 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget at orientering om ministerens mål og indsatsområder i 2015 tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Socialdemokratiet ønsker sag om kommunale mikrolån til iværksættere behandlet i Erhvervsudvalget Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Erhvervsudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgaard Nielsen Lovgrundlag Lov om aktiv beskæftigelse. Sagsfremstilling Socialdemokratiet ønsker et punkt på dagsordenen i Erhvervsudvalget om kommunale mikrolån til iværksættere. Citat start: Socialdemokratiet vil have kommunale mikrolån til iværksættere Vordingborg Kommune skal sætte kroner af til rentefrie mikrolån til arbejdsløse borgere i Vordingborg Kommune, der kan blive potentielle iværksættere, som en forsøgsordning. Pengene skal findes i puljen for erhvervsudvikling. Det er budskabet fra Socialdemokraterne i Vordingborg Kommune. Martin Leider Olsen og Thorbjørn Kolbo vil derfor rejse sagen på næste møde i Erhvervsudvalget. "Det kan være vanskeligt for iværksættere at låne risikovillig kapital i dag, selv ganske små og begrænsede beløb. Det hæmmer erhvervsudviklingen. Derfor er det fornuftigt, at kommunen og dermed fællesskabet sætter et beløb af til mikrolån, der kan understøtte troværdig iværksætter-idéer og bekæmpe ledigheden Det er god, socialdemokratisk erhvervspolitik, der skaber beskæftigelse og fremgang", lyder det fra de to socialdemokrater i Erhvervsudvalget. De håber på opbakning fra den borgerlige flertalsgruppe i Erhvervsudvalget. S i Vordingborg Kommune peger på gode erfaringer fra Århus Kommune, der har benyttet en lignende ordning siden Erfaringerne fra Danmarks næststørste by viser, at otte ud af 11 iværksættere, der fik mikrolån, stadig er selvforsørgende. "Desuden ville dette forslag yderligere understøtte Vordingborg Kommunes strategi for vækst i mikrovirksomheder", mener Martin Leider Olsen og Thorbjørn Kolbo. De to socialdemokrater i Erhvervsudvalget bakkes op af deres partifæller i Uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget, Kurt Johansen og Mikael Smed. "Det er vigtigt, at vi bruger alle værktøjer i kassen for at få vores ledige i beskæftigelse. Det er afgørende, at vi får skabt nogle flere arbejdspladser blandt andet gennem iværksætteri", lyder det fra Kurt Johansen og Mikael Smed. Citat slut. Administrationen har vedlagt evalueringsrapport fra Aarhus til inspiration for drøftelsen. Bilag: 1 Åben Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf 11570/14 2 Åben Notat af Mikrolån 31323/14 Indstilling Administrationen indstiller, 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget at forslaget om kommunale mikrolån til iværksættere drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Indstillingen blev drøftet og udvalget bad om at sagen blev oversendt til Kommunalbestyrelsen. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Martin Leider Olsen Sagen oversendes til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Supplerende sagsfremstilling til møde i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 5. marts 2014 Borger og Arbejdsmarked udarbejder en vurdering/redegørelse, som forelægges på mødet. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Notat om mikrolån vedlægges som bilag. Udvalget ønsker at administrationen undersøger muligheden for at etablere aktiviteter, der kan understøtte mikrolån til iværksættere, eventuelt i samarbejde med nabokommune. Udvalget er opmærksom på, at det drejer sig om en relativ lille målgruppe, der lovgivningsmæssigt kan komme i betragtning. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og Arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 med senere ændringer. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedet i tal, februar 2014 Den månedlige statistik over udviklingen på arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune - Arbejdsmarkedet i tal - er vedlagt som bilag. Tabel 1 viser antallet og andelen af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper, som modtager en forsørgelsesydelse. Knap personer med bopæl i kommunen modtog en offentlig forsørgelsesydelse i december Det svarer til fuldtidspersoner. Uddannelsessøgende, som modtager SU, og personer over 60 år på efterløn er ikke indregnet heri. Samlet er det således næsten hver fjerde i aldersgruppen år, der modtager en af de forsørgelsesydelser, som er medfinansieret af kommunen. Der er sket et fald på 8 % det seneste år i antallet af borgere (fuldtidspersoner), der modtager en af de midlertidige ydelser, mens antallet af borgere, der modtager en permanent ydelse er faldet 1 %. Samlet er faldet på 4 %. Figur 1.a-d viser resultaterne i jobcenteret i 2013 i forhold til de 4 ministermål: Ministermål 1: Uddannelsesgrad for unge uden kompetencegivende uddannelse på offentlig forsørgelse. Kun tal for resultat frem til april 2013 Ministermål 2: Tilgang til førtidspension. Måltal på max tilgang af 150 førtidspensionister opfyldt for tilgangen var på 91. Ministermål 3: Langtidsledighed. Måltal på max 311 langtidsledige i december opfyldt - antallet var på 229 langtidsledige. Ministermål 4a: Anvendelse af jobrotation. Måltal på 60 helårspersoner og 170 jobrotationsvikarer i 2013 opfyldt - i alt deltog 84 helårspersoner i uddannelse, mens 185 vikarer varetog deres jobfunktion Ministermål 4b: Samarbejdsgrad med lokale virksomheder. Ændring i den statistiske metode til opgørelsen, men måltal ikke opfyldt Det betyder, at Jobcenter Vordingborg har opfyldt det måltal, som blev fastsat ultimo 2012, for begge de ministermål, hvor der er fastlagt en ensartet landsdækkende metode til måling, og hvor der foreligger tal for resultatopfyldelse for hele Der er ikke fastlagt nogen landdækkende metode til måling af ministermål 4 om samarbejdet med virksomhederne. Her har hvert jobcenter fastlagt sin egen metode. Arbejdsmarkedet i tal indeholder endvidere: Oplysninger om antal af og udvikling i en række af de øvrige målgrupper for jobcenterets indsats, modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Oplysninger om rettidighed i samtaler med og tilbud til ledige i de forskellige målgrupper Oplysninger om aktiveringsgrad for modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp De enkelte oversigter i tabel- og figuroversigten vil blive gennemgået på mødet. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedet i tal, februar 2014.pdf 24823/14 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formanden Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Sagsfremstilling 1. Plan for udvalgets virksomhedsbesøg den 17. marts Oversigt over satser for forskellige forsørgelsesydelser - bilag vil blive omdelt. 3. Møde i Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 18. februar Referat er vedlagt som bilag. 4. Møde i Integrationsrådet den 4. februar Referat er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Referat LBR pdf 24475/14 2 Åben Referat Integrationsrådet doc 24902/14 3 Åben Udvalgte satser /14 Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Virksomhedsbesøg er den 27. marts Bilag udleveret og vedlægges dagsorden. Tiltrådt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 12/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Intet. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Temadrøftelse - Strategi for aktivering efter kontanthjælpsreformen 1. Forslag: Strategi for implementering (113663/13) 2. Strategi for nytteindsats.pdf (20889/14) 3. Regnskab Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. Bemærkninger regnskab 2013 ua-udvalg.docx (24856/14) 2. Sektorbemærkninger 2013 ua-udvalg.docx (24859/14) 4. Godkendelse af procesplan for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Tidsplan for beskæftigelsesplan 2015 (24491/14) 5. Socialdemokratiet ønsker sag om kommunale mikrolån til iværksættere behandlet i Erhvervsudvalget 1. Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf (11570/14) 2. Notat af Mikrolån (31323/14) 6. Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik 1. Arbejdsmarkedet i tal, februar 2014.pdf (24823/14) 7. Orientering fra formanden 1. Referat LBR pdf (24475/14) 2. Referat Integrationsrådet doc (24902/14) 3. Udvalgte satser 2014 (31340/14) 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Mikael Smed 17

19 Bilag: 2.1. Forslag: Strategi for implementering Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

20 Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes implementering af kontanthjælpsreformen. Første led i disse principper kan godkendes i forbindelse med udvalgets møde den 31. oktober, mens der fortsat arbejdes videre med forslag til principper, som kan godkendes på udvalgets møder i november og december. På udvalgets møde i december 2013 vil der kunne tages stilling til de budgetmæssige konsekvenser af implementeringen af reformen. Visitation og vejledning: Borger og Arbejdsmarked indstiller, at visitation gennemføres med udgangspunkt i den procesplan, der er fastlagt i lovgivningen. Første visitationssamtale gennemføres som hovedregel ved borgerens tilmelding og ansøgning om uddannelseshjælp/kontanthjælp - visitationssamtalen udføres af socialfagligt uddannet personale i tilknytning til jobreceptionen. Der udarbejdes procedure for at sikre, at første visitationssamtale kan afholdes inden for en uge, hvis tilmelding og ansøgning om uddannelseshjælp/kontanthjælp sker digitalt. Ungeindsatsen over for aldersgruppen år samles i en særlig enhed på Vordingborg Uddannelsescenter - herunder visitation og vejledning (inkl. vejledning om ydelser og økonomi). Dog varetages indsatsen over for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse fortsat i jobcenteret. Som led i visitationen sikres det, at alle unge med grundskole som højeste gennemførte uddannelse og alle ufaglærte voksne henvises til FVU/OT-test. Hvis test viser behov herfor, modtager den ledige tilbud om FVU eller ordblindeundervisning. Tilbud: Borger og Arbejdsmarked indstiller, at der sammensættes en tilbudsvifte over for ledige på uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som kan sikrer mulighed for progression i forhold til at gøre de unge uddannelsesparate og de voksne jobparate. Tilbudsviften i forhold til de forskellige målgrupper tager udgangspunkt i vedlagte model for viften - og den heri indbyggede progression i tilbud. Der skal sikres en geografisk spredning i kommunen af tilbud til målgruppen. Dog skal tilbud til målgruppen af unge, som er uddannelsesparate, som udgangspunkt foregå i et uddannelsesmiljø i Vordingborg eller uden for kommunen. Modellen for spredningen af de konkrete tilbud er beskrevet i vedlagte model, som tager udgangspunkt i at der vil være tilbud til aktivitetsparate i Vordingborg, Præstø og Stege. Det er afgørende, at tilbud rettet mod borgere med andre væsentlige sociale problemer end ledighed er baseret på tværfaglighed og inddrager den ekspertise, der forefindes i andre dele af den kommunale forvaltning i forhold til de konkrete typer af psykiske og sociale problemer.

21 Der vil ligeledes være behov for tilbud til aktivitetsparate unge, som har sociale problemer af en karakter, at de ikke deltager i et tilbud på en uddannelsesinstitution. Disse tilbud skal ligeledes foregå spredt på de tre byer, men skal som udgangspunkt ikke foregå samlet med målgruppen af aktivitetsparate voksne. Kapacitet i de kommunale tilbud skal tilpasses de nye opgaver og de eksisterende kommunale tilbud skal tilpasses den forudsætning, der er lagt ind i kontanthjælpsreformen om, at der sker en opprioritering i anvendelse af virksomhedsrettede tilbud og af mentorindsatsen. Tilbud i forbindelse med den socioøkonomiske virksomhed vaskeriet i Vintersbølle kan med fordel målrettes borgere med en psykisk lidelse. Aktiviteterne i form af det eksisterende tilbud, Leg og Natur, videreføres, men søges tilpasset, at tilbud indgår i kataloget over nyttejob. Mentorindsatsen: Mentorer får med kontanthjælpsreformen en væsentlig større betydning i indsatsen end tidligere. Målgruppen for tildeling af mentorbistand udvides og samtidig får en række specifikke målgrupper krav på at få tilkendt mentorstøtte - unge og voksne, som ikke kan deltage i andre tilbud (nuværende match 3 - ca. 250 borgere), borgere under udskrivning fra psykiatrien eller udslusning fra fængsel. Den udmeldte refusionsramme til Vordingborg Kommune til mentorindsatsen giver imidlertid begrænsede økonomiske muligheder for at tilbyde mentorbistand. I alt vil der være økonomisk mulighed for mentorbistand svarende til årsværk. Det indebærer, at der skal lægges op til en hård prioritering af indsatsen inden for denne ramme, eller - alternativt - at Vordingborg Kommune afsætter midler til at øge den nævnte kapacitet uden refusion. Borger og Arbejdsmarked indstiller, at jobcenteret bemyndiges til at fastlægge overordnede objektive kriterier for prioritering af mentorindsatsen - herunder alder og forsørgerstatus. Endvidere bemyndiges jobcenteret til at udarbejde minimumsstandard for social mentorbistand til borgere, der har krav på tilbud herom. Ud over et mentorkorps i regi af Borger og Arbejdsmarked kan den udmeldte ramme til mentorindsats benyttes til frikøb af mentorer fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre kommunale forvaltninger, når det i forhold til den enkelte borger og det konkrete tilbud er hensigtsmæssig. Herudover kan der være behov for midler til etablering og understøtning af et eventuelt korps af frivillige mentorer. I vedlagte oversigt er vist de forskellige typer af mentorer og mentoropgaver. Nytteindsats:

22 Nyttejob oprettes på offentlige virksomheder med opgaver, som ikke varetages af virksomhedens øvrige medarbejdere, men som vurderes at være samfundsnyttige. Brugere, borgere eller medarbejdere må ikke være afhængig af, at opgaverne i nyttejobbet bliver løst, da der ikke vil være sikkerhed for, at nyttejobbet skal anvendes og bliver besat Borger og Arbejdsmarked indstiller, at nyttejob til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt har en varighed på 37 timer om ugen. Det ugentlige timetal kan reduceres, hvis den ledige deltager i andet tilbud, fx læse-, skrive-, regneundervisning (FVU). Borger og Arbejdsmarked vil i samarbejde med de kommunale og andre offentlige virksomheder i kommunen fastlægge et katalog over opgaver/job, der kan tages i anvendelse som nyttejob. I første omfang er målet, at tilvejebringe 30 mulige nyttejob i Vordingborg Kommune (svarende til en årlig kapacitet/gennemløb på ledige). Kataloget over mulige nyttejob drøftes med LBR på møde i december, og LBR anmodes om at dispenser fra rimelighedskravet for jobmulighederne i kataloget i det omfang, det er nødvendigt. Ydelse/særlig godtgørelse: For unge uddannelsesparate kan det være demotiverende og en barriere for at deltage i uddannelsesforberedende aktiviteter fx i Vordingborg, Næstved eller Nykøbing F, at den unge vanskeligt har råd til at betale de nødvendige transportudgifter. Som udgangspunkt dækkes transportudgifter med en fast sats pr. km ud over 24 km om dagen, men i en række situationer vil det ikke kunne dække de faktiske transportudgifter. Derfor indstiller Borger og Arbejdsmarked, at Vordingborg Kommune fra 1. januar 2014 benytter den mulighed, loven giver, for at dække de samlede transportudgifter for unge på uddannelseshjælp, der deltager i brobygning eller anden uddannelsesforberedende aktivitet. Denne mulighed gælder ikke nyttejob. CSR/OS/18. oktober 2013

23 Overordnet model for sikring af progression i tilbud til ledige på uddannelses- eller kontanthjælp Visitationsgruppe: Åbenlyst uddannelsesparate unge under 30 år Uddannelsesparate unge under 30 år Aktivitetsparate unge under 30 år Jobparate voksne over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Aktivitetsparate voksne over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Ordinært job - vejledning fra jobservice Nyttejob Hvis behov: FVU/OT (læse-, skrive-, regnetest/ordblindetest) Ungebasen (ZBC) Brobygning/VP/Løntilskud - evt. kombineret med mentor Hvis behov: FVU/OT (læse-, skrive-, regnetest/ordblindetest) Basisforløb for unge: 14 dages vejledning og afklaring Progression i tilbud: Ordinær uddannelse - Ydelse: SU (Statens Uddannelsesstøtte) VP/Løntilskud - evt. kombineret med mentor Grundforløb unge - Grundpakke evt. efterfulgt af særligt forløb, fx hverdagsmestring Mentor uden andre tilbud Hvis behov: FVU/OT (læse-, skrive-, regnetest/ordblindetest) Ordinær uddannelse - Ydelse: SU (Statens Uddannelsesstøtte) Når parat: Tilbud på højere niveau Uddannelsesparat Ordinært job - vejledning fra jobservice - Selvforsørgende Løntilskud/VP Ved ledighed over 9 måneder: Evt. tilbud om Ordinært job - Nyttejob ordinær uddannelse Ved ledighed over 24 måneder: Evt. tilbud om anden vejledning og afklaring (fx grundforløb for voksne) Selvforsørgende Evt. revisitering Hvis behov: FVU/OT (læse-, skrive-, regnetest/ordblindetest) Basisforløb for VP/Løntilskud - evt. kombineret med mentor Når parat: Jobparat voksne: Grundforløb voksne - Grundpakke evt. efterfulgt af Tilbud på højere 14 dages vejledning særlige forløb, fx hverdagsmestring niveau og afklaring Mentor uden andre tilbud Ressourceforløb Hvis behov: FVU/OT (læse-, skrive-, regnetest/ordblindetest)

24

25 Oversigt: Geografisk fordeling af tilbud om vejledning og afklaring samt mentorer til modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp Vordingborg Uddannelsescenter (uddannelsesmiljø) Ungebasen* Basisforløb for unge** Geografisk placering: Vordingborg Præstø Stege Forløb, der helt eller delvis kan varetages i de nuværende kommunale tilbud (Målgruppe: Primært aktivitetsparate voksne) Basisforløb voksne Basisforløb voksne Basisforløb voksne Grundforløb voksne Grundforløb voksne Grundforløb voksne Særlige forløb for voksne, fx hverdagsmestring*** Særlige forløb for voksne, fx hverdagsmestring*** Særlige forløb for voksne, fx hverdagsmestring*** Særlige ressourceforløb Særlige ressourceforløb Mentorkorps**** Mentorkorps**** Mentorkorps**** Forløb, der bør fordeles geografisk, men evt. kan varetages af anden kommunal forvaltning og/eller ekstern leverandør (Målgruppe: Primært aktivitetsparate unge, hvor tilbud i uddannelsesmiljø ikke er hensigtsmæssigt) Grundforløb unge Særlige forløb for unge, fx hverdagsmestring**** Grundforløb unge Særlige forløb for unge, fx hverdagsmestring**** Grundforløb unge Særlige forløb for unge, fx hverdagsmestring**** * Ungebasen evt. varetages af ZBC som ekstern leverandør ** Som udgangspunkt meget tilsvarende nuværende tilbud i DKT, Nørregade, Vordingborg. Kan evt. fortsat varetages af DKT, men i uddannelsesmiljøets rammer *** I forløb om hverdagsmestring bør i forhold til relevante målgrupper inddrages ekspertise fra Psykiatri og Handicap (De sociale virksomheder) **** Mentorkorps skal også være i stand til at dække tilbud i andre fysiske rammer i det pågældende lokalområde ***** Tilbud til en målgruppe af unge med sociale problemer af en karakter, der gør, at en placering i et uddannelsesmiljø ikke er hensigtsmæssig, men samtidig ikke bør placeres ind i et tilbudsmiljø for voksne (omfatter også målgruppen af unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse med de pågældende sociale problemer) NB! De virksomhedsrettede tilbud (løntilskud, virksomhedspraktik og nyttejob) forudsættes også spredt over hele kommunens geografi - afhængig af, hvor de pågældende virksomheder og kommunale institutioner er lokaliseret. Det danner grundlag for, at ledige i virksomhedsrettet tilbud kan tilknyttes mentorer med base i den relevante by.

26 Mentorindsats - typer af mentorer i forhold til opgave og målgrupper Sociale mentorer Sikre ledig kommer frem til tilbud Social mentor som eneste tilbud (Snitflade til støtte-kontaktperson under serviceloven) Herunder: Udskrivning fra psykiatri Udskrivningskoordinator - sikre overgang tilbage til hverdag og job/uddannelse Herunder: Udslusning fra fængsel Opfølgning på Kriminalforsorgens udslusningskoordination Virksomhedsmentor Støtte i forhold til problemer i forbindelse med deltagelse i virksomhedsrettet tilbud (løntilskud/vp) Uddannelsesmentor Støtte i forhold til fastholdelse i uddannelsesstart eller uddannelsesforberedende tilbud (brobygning) Kommunalt mentorkorps Frikøbt mentor Frivillig mentor (evt. ubetalt) Central opgave - skønsmæssigt 250 Kan være relevant at frikøbe tid til i målgruppen vil have ret til social mentor fra andre kommunale mentor som eneste tilbud forvaltninger - fx P&H Behov i forhold til social mentor (sikring af snitflade til støttekontaktperson) for resten af målgruppen er ikke kortlagt Behov er ikke kortlagt Behov er ikke kortlagt - tage udgangspunkt i eksisterende samarbejde med Kriminalforsorgen Behov vil være stigende, når de virksomhedsrettede tilbud skal opprioriteres Behov vil være stigende som konsekvens af udvidelse af målgruppen for uddannelsespålæg Kan være relevant at frikøbe mentor fra - fx P&H (sikring af snitflade til støttekontaktperson) Frikøb af tid fra medarbejder på virksomheden - erfaringer fra hidtidige virksomhedscentre? Kobles til brobygning og anden uddannelsesforberedende tilbud - lægges ind i aftale med evt. uddannelsesinstitution eller ekstern leverandør Evt. gennem relevant brugerforening Kunne være realistisk Kunne vær realistisk

27 Bilag: 2.2. Strategi for nytteindsats.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20889/14

28 Vordingborg Det lokale Beskæftigelsesråd Vordingborg Kommune Februar 2014 Strategi for nytteindsats i Vordingborg Kommune Nytteindsats er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen efter reglerne om virksomhedspraktik, som består i udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere - kommune, region, stat eller foreninger/institutioner m.v., hvor mindst 50 % af udgifterne dækkes af offentlige tilskud. Formålet med nytte indsatsen er, at den ledige arbejder for sin ydelse - til forskel for anden virksomhedspraktik, hvor formålet blandt andet kan være afklaring af uddannelses- eller beskæftigelsesmål. De primære målgrupper for nytteindsats er: Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud) Modtagere af midlertidige arbejdsmarkedsydelse (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud) Nytteindsats gives således til ledige, der er i stand til at varetage et arbejde eller starte en uddannelse, og tilbuddet gives i den periode, den ledige afventer at påbegynde uddannelse eller job. Nytteindsats kan gives i op til 13 uger, og tilbuddet kan ikke forlænges i samme arbejdsfunktion på samme arbejdsplads. Som udgangspunkt er nytteindsats på fuld ugentlig arbejdstid, se dog nedenstående. Nytteindsats for gruppen af ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse er fastsat til 20 timer om ugen. Målgruppen for nytteindsats betyder, at risiko for fortrængning af ordinære medarbejdere kan være stor. Derfor vil Vordingborg Kommune udarbejde et katalog over opgaver og arbejdsfunktioner, som indgår i nytteindsatsen. Jobbeskrivelser, der indgår i dette katalog, skal på forhånd være drøftet og aftalt mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter på de enkelte arbejdspladser. Katalog over nytteindsats forelægges til drøftelse med Det lokale Beskæftigelsesråd. Vordingborg Kommune og LBR drøfter og aftaler strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen. Kommunen og LBR er enige om, at nedenstående punkter skal indgå i principperne for nytteindsatsen i Vordingborg Kommune. Principperne skal ligeledes danne grundlag for LBR s afgørelser om eventuel dispensation fra rimelighedskravet ved nytteindsats.

29 Vordingborg Kommune vil etablere nytteindsats efter følgende principper: 1. Indholdet i nytteindsats skal være nyttig og så vidt muligt være med til at afklare betydningen af at indgå i et arbejdsfællesskab for den ledige 2. For unge under 30 år, der venter på at starte uddannelse skal nytteindsatsen, hvis det er muligt, rette sig mod den uddannelse, den unge skal starte på 3. Ved etablering af nytteindsats udarbejdes der en præcis beskrivelse af det arbejde, der skal udføres 4. Opgaverne i nytteindsatsen skal være sikkerhedsgodkendte 5. Nytteindsats må ikke substituere øvrige beskæftigelsesindsatser eller erstatte ordinært arbejde 6. Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende og kan kun foregå i offentligt regi eller i foreninger, institutioner m.v., hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud 7. Nytteindsats må ikke etableres på de områder hvor kommunen har udlagt opgaverne til varetagelse af private virksomheder 8. Nytteindsats må ikke etableres på områder med arbejdskonflikter 9. Nytteindsats omfatter som udgangspunkt ikke borgerrettede aktiviteter, hvor der forudsættes en stabil leverance og kvalitet i tilbuddene 10.Nytteindsatsen må ikke stå i vejen for vejledning til ordinære job eller uddannelsesmuligheder. Der etableres supplerende tilbud til ledige i offentligt løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats, som kan styrke de lediges aktive jobsøgning under deltagelse i tilbud (jobklubber eller lign.) 11.Arbejdstiden for personer i nytteindsats skal tilrettelægges, så de ledige kan deltage i de supplerende tilbud i form af jobklubber m.v., som kan styrke den aktive jobsøgning 12.Arbejdstiden i nytteindsats er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Hvis den ledige i nytteindsats deltager i supplerende tilbud, reduceres timetallet i nytteindsatsen. Hvis nytteindsats foregår uden for normal daglig arbejdstid, kan timetallet reduceres (aften/weekend). Timetallet for det samlede tilbud skal dog mindst være på 25 timer om ugen. Nytteindsat for ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dog lovgivningsmæssigt fastsat til 20 timer om ugen 13.Medarbejderne på den enkelte institution skal have drøftet formål og indhold i nytteindsatsen (jobbeskrivelse) og tillidsrepræsentanten skal være enig i, at institutionen lever op til rimelighedskravet 14.Hvis der skal dispenseres for rimelighedskravet, skal dette også have været drøftet og fremgå at ansøgningen til LBR (vedlægges ansøgning om dispensation) Som udgangspunkt skal der være et rimeligt forhold mellem på den ene side antallet af ordinært ansatte og på den anden side antallet af ledige i løntilskudsjob og virksomhedspraktik, herunder nytteindsats. Der må max. være 1 person i løntilskudsjob/ virksomhedspraktik for hver 5. ordinært ansatte, hvis en virksomhed har op til 50 ansatte - dog altid en ledig i tilbud. Herudover må der være 1 person i løntilskud/virksomhedspraktik for hver 10. ordinært ansatte.

30 LBR kan på baggrund af en begrundet ansøgning fra kommunen træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats. Afgørelse om dispensation skal have virkning for en periode på mellem 1 og 2 år. Retsgrundlaget for LBR s afgørelse om dispensation er gengivet nedenfor. Vordingborg Kommune har besluttet, at nytteindsats som udgangspunkt skal etableres ud fra en organisatorisk model svarende til samme principper som øvrig virksomhedspraktik, hvor arbejds- og projektledelse i forhold til de(-n) ledige i nytteindsats varetages af ledelsen på den pågældende institution. LBR følger nytteindsatsen mindst hvert kvartal. Jobcenteret udarbejder opgørelser over ansatte i løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats til brug for denne overvågning efter de retningslinjer, der er fastsat af AMS (KLV listen). Opgørelserne udsendes kvartalvis, når de foreligger. Opgørelsen kan efter anmodning sættes på dagsorden til drøftelse på efterfølgende møde i LBR.

31 Retsgrundlag for LBR s stillingtagen til dispensation fra rimelighedskravet : Når kommunen ansøger LBR om dispensation fra rimelighedskravet, påhviler det LBR at sikre, at betingelserne i 31. stk. 1. & 2. er opfyldt, (især stk. 2 nr. 1. til 4.). Herfter kan dispensation gives af LBR som en beslutning efter 31. stk. 4. & 5. Ved afgørelse af dispensationsansøgning skal LBR s egne forhold være i overensstemmelse med betingelserne i 31. stk. 6. Her er hele lovbestemmelsen.: BEK. nr af 16/12/2013 Offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet Kapitel 6 Det lokale beskæftigelsesråds opgaver ved dispensation fra rimelighedskravet for nytteindsats 31. Det lokale beskæftigelsesråd i den kommune, hvor virksomheden er beliggende, kan efter ansøgning fra jobcenteret dispensere fra kravet i 60, stk. 1 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvor mange personer der må være i nytteindsats i forhold til antallet af ordinært ansatte. Dette gælder dog ikke for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service. 1 Her er teksten i 60, stk. 1: 60. Antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må maksimalt udgøre 1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Forud for etableringen af virksomhedspraktik skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt. Er der tale om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, skal tilkendegivelsen foreligge fra arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten, og hvis der ikke er en sådan på virksomheden, en medarbejderrepræsentant.

32 Stk. 2. Det skal af ansøgningen om dispensation fra rimelighedskravet fremgå: 1) Hvilke opgaver, der skal løses som nytteindsats. 2) Hvilke arbejdspladser, jf. 60, stk. 4 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer, der i forvejen er i tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på berørte arbejdspladser. 3) At tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt samt resultatet af høringen. 4) Hvordan jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrenceforvridning. Stk. 3. Jobcenteret skal i ansøgningen om dispensation dokumentere, at arbejdet på arbejdspladsen fortsat vil have et indhold, som giver den enkelte person, der deltager i nytteindsats, mulighed for en beskæftigelse for sin ydelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et arbejde, der gør nytte. Stk. 4. Dispensationen gives som en afgørelse om forholdet mellem antallet af personer i nytteindsats og antallet af ordinært ansatte. Stk. 5. Det lokale beskæftigelsesråd kan træffe afgørelse om dispensation med virkning for en periode på mellem 1 og 2 år. Stk. 6. Det lokale beskæftigelsesråd er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst halvdelen af de udpegede medlemmer er til stede. Afgørelse om dispensation træffes ved enstemmighed. Stk. 7. Det lokale beskæftigelsesråds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 2 Her er teksten i 60, stk. 4: Stk. 4. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant, der er ansat på den adresse (P-nummer), hvor virksomhedspraktikken skal etableres. Er der tale om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, skal tilkendegivelsen foreligge fra arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten, og hvis der ikke er en sådan på virksomheden, en medarbejderrepræsentant.

33 Bilag: 3.1. Bemærkninger regnskab 2013 ua-udvalg.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 24856/14

34 Årsregnskab 2013 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Resultat på drift Årsregnskab 2013 Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013 Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i.f.t korr. budget kr. Budgetramme 1 Center for beskæftig. rettet indsats sek Beboelse Andre faste ejendomme Ungdommens uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Produktionsskoler Ungdomssuddannelser for unge m. særlige behov Kommunale tilskud, stats finansierede selvejende Løn til forsikrede ledige Servicejob Budgetramme 1, total Budgetramme 2 Erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlænd. omfat. af integrationsprogram Repatriering Førtidspension med 50% refusion Førtidspension 35% refusion - tilkendt før Førtidspension 35% refusion - tilkendt efter Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning ledige, der har opbrugt dagp.ret Revalidering Løntilskud, personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgifter, kommunal beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats, forsikrede ledige Seniorjob Beskæftigelsesordninger Budgetramme 2, total Samlet drift Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) 1

35 Årsregnskab 2013 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Forslag til overførsel til 2013 Resultat Overførsel 4 % af kr. ramme Overskud 2013, budgetramme Heraf overførsel til virksomhedsaftaler jf. bilag - Heraf overførsel udenfor virksomhedsaftaler jf. bilag Merforbrug på afsluttede anlæg jf. bilag Overførsel til udvalgsramme Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til væsentlige afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab, drift Regnskabet for 2013 udviser et samlet mindre forbrug på 7,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det svarer til 1,0 % af det samlede budget. Det samlede mindre forbrug fordeler sig med et mindre forbrug på 3,3 mio. kr. på budgetramme 1 og et mindre forbrug på 3,9 mio. kr. på budgetramme 2. Mindreforbrug på budgetramme 1 kan i stort omfang tilskrives et mindreforbrug på løn til forsikrede ledige ansat i kommunen (kommunale løntilskudsjob). Primo 2013 var 78 forsikrede fuldtidspersoner ansat i løntilskudsjob. Dette antal var ved udgangen af 2013 faldet til 22 personer. Dette fald kan bl.a. tilskrives afkortning af dagpengeperioden og afskaffelse af kravet om intensiv indsats ved længerevarende ledighed. Men også opprioritering af jobrotation som redskab i indsatsen må antages at have haft effekt på antallet af ledige i løntilskud. Det samlede mindreforbrug på budgetramme 1 kan derudover tilskrives udgifterne til ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU). Tilgangen af nye tilkendelse af STU har været mindre end forventet. Under budgetramme 1 er der endvidere forudsat en mindre forventet indtægt på boliger til integrationsborgere, som det ikke er realistisk at indløse. Det samlede mindreforbrug på budgetramme 2 dækker dels over en række udgiftsposter med et mindreforbrug: Et kraftigt fald i tilgangen til førtidspension bl.a. som konsekvens af førtidspensionsreformen, medfører et samlet mindreforbrug til førtidspension på 5,5 mio. kr. Et fald i antallet af forsikrede ledige og generelt en faldende aktiveringsgrad for såvel a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere medfører et samlet mindreforbrug til beskæftigelsesindsatsen på 13,1 mio. kr. Heraf vedrører 9,8 mio. kr. indsatsen for forsikrede ledige og kan bl.a. begrundes i et lavere ressourcetræk som følge af afkortning af dagpengeperioden. Et fald i antallet af forsikrede ledige, bl.a. som følge af afkortning af dagpengeperioden, har medført et mindre forbrug til medfinansiering af a-dagpenge på 15 mio. kr. Et fortsat faldende antal personer i revalidering betyder et mindreforbrug til revalidering på 1,2 mio. kr. Dels dækker det samlede mindreforbrug over en række udgiftsposter med et realiseret merforbrug: En kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere har betydet et samlet merforbrug til kontanthjælpsydelse på 20,4 mio. kr. Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været jævnt stigende siden slutningen af En stigning i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse har medført et samlet merforbrug til fleksjob m.v. på 3,2 mio. kr. Det er fortsat den særlig kommunale 2

36 Årsregnskab 2013 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg puljeordning for fleksjob sammen med ledighedsydelser til personer ud over 18 måneder uden statsrefusion, der er årsag til en væsentlig andel af merforbruget. For puljeordningen er der dog tale om afløbsudgifter, da tilgangen til ordningen er stoppet bl.a. som konsekvens af førtidspensions- og fleksjobreformen. To udgiftsposter - ressourceforløb og uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt dagpengeretten - er ikke indarbejdet i budget 2013, da grundlaget for at budgettere disse udgifter ikke var til stede ved budgetlægningen. Samlet har de to udgiftsposter resulteret i et merforbrug på 6,6 mio. kr. Der er realiseret et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. på kontanthjælp til udlændinge i integrationsperioden samt integrationsprogrammer og -forløb. Det er for ydelsens vedkommende især begrundet i afskaffelse af de lave kontanthjælpsydelser til integrationsborgere samt et stigende antal integrationsborgere. Resultat på anlæg Stednr. Stednummer navn Handleplan Note Opr. budget Korr. budget Regnskab 2013 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. Budget) kr. Anlæg U & A total Beskæftigelsesproj., renh. af gr. omr Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Målopfyldelse på udvalgsaftale Indsatsområder og delmål Succeskriterier Status Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse jobcenteret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse tilknyttet jobcenteret skal mindst være på 22 % i 2013 (jan-dec) Risiko for, at mål ikke nås. Men der foreligger ikke data til opfølgning efter april Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Ministermål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til højest 150 personer i december 2013 (rullende år) Antal langtidsledige jobklare ledige, som har været ledige i mindst 80 % af tiden inde for de seneste 52 uger skal begrænses til 311 personer i december 2013 Etablering af jobrotation i virksomheder i kommunen svarende til mindst 60 fuldtidspersoner/170 jobrotationsvikarer heraf mindst 6 fuldtidspersoner/20 vikarer i private virksomheder Opfyldt. Tilgang til personer til førtidspensioner udgjorde 91 i december 2013 (rullende år) Opfyldt. Antallet af langtidsledige udgjorde 229 personer i december Opfyldt. 84 fuldtidspersone/185 vikarer deltog i jobrotation i jobrotation i heraf 12 fuldtidspersoner/31vikarer i private virksomheder. 3

37 Årsregnskab 2013 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Andelen af virksomheder, som tilbyder løntilskud eller virksomhedspraktik, skal øges til 33 % i 2013 svarende til en stigning på 2 %-point i forhold til 2011 Målet ikke opfyldt. (Tidsserie til opgørelse af mål i jobindsats.dk er lukket medio 2013) Samlet konklusion målopfyldelse på virksomhedsaftaler Der er ingen virksomhedsaftaler på udvalgets område Borger- og Arbejdsmarkedschefens samlede konklusion Drift 2013 Regnskabsopgørelsen for 2013 på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område udviser et samlet mindreforbrug på godt 7,2 mio. kr., fordelt på 3,3 mio. kr. på budgetramme 1 og 3,9 mio. kr. på budgetramme 2. Det samlede mindre forbrug dækker over en række udgiftsposter med et stort samlet merforbrug på i alt 38 mio. kr., som mere end modsvares af et mindreforbrug på andre udgiftsposter på i alt 45 mio. kr. Denne store spredning i budgetafvigelserne på de enkelte udgiftsposter skyldes i væsentlig omfang førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013, samt dagpengereformen (afkortning af dagpengeperioden for forsikrede ledige) og den særlige uddannelsesordning. De reformer har fundamentalt ændret på forudsætningerne for budgetlægningen på de pågældende udgiftsområder. De fulde økonomiske konsekvenser af reformerne er ikke indarbejdet i budget 2013, da der på budgetlægningstidspunktet ikke forelå et tilstrækkeligt beregningsgrundlag til at kunne tilpasse budgettet. På budgetramme 1 kan et mindreforbrug på godt 2 mio. kr. tilskrives et færre antal forsikrede ledige ansat i kommunale løntilskudsjob bl.a. som følge af opprioritering af jobrotation som redskab i indsatsen. På budgetramme 2 bidrager et fald i antal tilkendelser af førtidspension med et mindreforbrug på 5,5 mio. kr., mens udgifter vedrørende forsikrede ledige (ydelse og indsats) bidrager med et mindre forbrug på godt 25 mio. kr. De ovenfor nævnte reformer har derudover medført udgifter til to nye ydelses- og forløbstyper, som ikke har været budgetlagt: ressourceforløb og den særlige uddannelsesordning for ledige der har opbrugt retten til dagpenge. Disse udgifter beløber sig til i alt 6,6 mio. kr. i Særligt to udgiftsområder udviser et betydeligt merforbrug i regnskabet for 2013 i forhold til budgettet: En kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere - især ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere - lægger pres på forsørgelsesudgifterne til kontanthjælp, hvor merforbruget i 2013 overstiger 20 mio. kr. Et fortsat væsentligt merforbrug på over 3 mio. kr. til fleksjob m.v., hvor især ledighedsydelse over 18 måneder uden statsrefusion samt den særlige kommunale puljefleksjobordning udgør problemområder. 4

38 Årsregnskab 2013 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Anlæg 2013 Det korrigerede budget 2013 på kr. udgør det overførte mindre forbrug fra 2012 på bevillingen. Anlægget afsluttedes i 2012 og restbeløbet på kr. tilbageføres kassen. Samlet konklusion målopfyldelse på udvalgsaftale Måltal i udvalgsaftalen har udgangspunkt i de mål og strategier, der er fastlagt i beskæftigelsesplanen for 2013 med særlig fokus på de fire ministermål, der er fælles for alle jobcentre i landet. Det er i 2013 lykkedes for jobcenteret at opfylde kommunalbestyrelsens mål for 2 af de fire mål, mens målet for yderligere ét af målene stort set er opfyldt. Det er imidlertid ikke lykkedes at opfylde målet om at andelen af virksomheder, som tilbyder løntilskud eller virksomhedspraktik kan øges til 33 % i Muligheden for at få etableret løntilskud og virksomhedspraktik på det lokale arbejdsmarked har fortsat i 2013 været vanskeliggjort af, at der i årene forud var sket afskedigelser i en række af de lokale virksomheder både private og offentlige. Hertil kommer, at det store omfang af jobrotationsvikarer i 2013 har substitueret bl.a. anvendelse af offentlig løntilskud. Endelig er behovet for løntilskud og virksomhedspraktik til forsikrede ledige reduceret væsentligt på grund af afkortningen af a-dagpengeperioden og ophævelse af krav om vedvarende intensiv aktivering i sidste del af dagpengeperioden. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse lå i april 2013 fortsat en smule under niveauet for samme periode af 2012, hvor uddannelsesgraden for hele året blev 21,2 % (lidt under mål for 2013: 22 %). Men det forventes, at opgørelsen af uddannelsesgraden i 2013 vil øges markant (2-3 %-point), når grundlaget for opgørelsen opdateres. Samlet konklusion målopfyldelse på virksomhedsaftaler Der er ingen virksomhedsaftaler på udvalgets område. 5

39 Bilag: 3.2. Sektorbemærkninger 2013 ua-udvalg.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 24859/14

40 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beløb i mio. kr Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse fra korrigeret budget Mindreforbrug (-) Merforbrug (+) Regnskabsresultat 2013 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget anvendes for langt hovedparten til forsørgelsesydelser og til at dække omkostningerne ved tilbud til ledige som led i en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at udvalgets udgifter i meget stort omfang er afhængige af den aktuelle konjunkturudvikling. Samtidig betyder det, at kommunen i alt væsentligt kompenseres for udsving i udgifterne gennem dels den kommunale budgetgaranti og dels gennem reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Det konstaterede mindreforbrug i 2013 svarer til 1,0 % af det samlede budget for udvalget. Mindreforbruget kan primært henføres til et fald i antal tilkendelser af førtidspension (bl.a. som konsekvens af førtidspensionsreformen) samt et fald i antallet af forsikrede ledige (bl.a. som konsekvens af afkortning af dagpengeperioden). Mindreforbruget dækker dog over et væsentligt øget udgiftspres på kontanthjælpsområdet. Hvad nåede vi i målopfyldelse på udvalgsaftale Indsatsområder og delmål Succeskriterier Status Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse jobcenteret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse tilknyttet jobcenteret skal mindst være på 22 % i 2013 (jan-dec) Risiko for, at mål ikke nås. Men der foreligger ikke data til opfølgning efter april Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Ministermål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til højest 150 personer i december 2013 (rullende år) Antal langtidsledige jobklare ledige, som har været ledige i mindst 80 % af tiden inde for de seneste 52 uger skal begrænses til 311 personer i december 2013 Etablering af jobrotation i virksomheder i kommunen svarende til mindst 60 fuldtidspersoner/170 jobrotationsvikarer heraf mindst 6 fuldtidspersoner/20 vikarer i private virksomheder Andelen af virksomheder, som tilbyder løntilskud eller virksomhedspraktik, skal øges til 33 % i 2013 svarende til en stigning på 2 %-point i forhold til 2011 Opfyldt. Tilgang til personer til førtidspensioner udgjorde 91 i december 2013 (rullende år) Opfyldt. Antallet af langtidsledige udgjorde 229 personer i december Opfyldt. 84 fuldtidspersone/185 vikarer deltog i jobrotation i jobrotation i heraf 12 fuldtidspersoner/31vikarer i private virksomheder. Målet ikke opfyldt. (Tidsserie til opgørelse af mål i jobindsats.dk er lukket medio 2013) Årsberetning for 2013 Side 1

41 Måltal i udvalgsaftalen har udgangspunkt i de mål og strategier, der er fastlagt i beskæftigelsesplanen for 2013 med særlig fokus på de fire ministermål, der er fælles for alle jobcentre i landet. Det er i 2013 lykkedes for jobcenteret at opfylde kommunalbestyrelsens mål for 2 af de fire mål, mens målet for yderligere ét af målene stort set er opfyldt. Det er imidlertid ikke lykkedes at opfylde målet om at andelen af virksomheder, som tilbyder løntilskud eller virksomhedspraktik kan øges til 33 % i Muligheden for at få etableret løntilskud og virksomhedspraktik på det lokale arbejdsmarked har fortsat i 2013 været vanskeliggjort af, at der i årene forud var sket afskedigelser i en række af de lokale virksomheder både private og offentlige. Hertil kommer, at det store omfang af jobrotationsvikarer i 2013 har substitueret bl.a. anvendelse af offentlig løntilskud. Endelig er behovet for løntilskud og virksomhedspraktik til forsikrede ledige reduceret væsentligt på grund af afkortningen af a- dagpengeperioden og ophævelse af krav om vedvarende intensiv aktivering i sidste del af dagpengeperioden. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse lå i april 2013 fortsat en smule under niveauet for samme periode af 2012, hvor uddannelsesgraden for hele året blev 21,2 % (lidt under mål for 2013: 22 %). Men det forventes, at opgørelsen af uddannelsesgraden i 2013 vil øges markant (2-3 %-point), når grundlaget for opgørelsen opdateres. Årsberetning for 2013 Side 1

42 Bilag: 4.1. Tidsplan for beskæftigelsesplan 2015 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 24491/14

43 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 19. november 2013 Foreløbig tidsplan for Beskæftigelsesplan 2015 og Resultatrevision 2013 Beskæftigelsesplan 2015 Tidspunkt Aktivitet Medio februar 2014 Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Februar/marts 2014 RBR/BR udarbejder kontrakt for marts 2014 Beskæftigelsesregionen holder seminar om beskæftigelsesplanen for kommunerne, hvor understøttende materiale mv. præsenteres Beskæftigelsesregionen sender notat om de regionale forudsætninger for Primo april 2014 målfastsættelsen i 2015 til kommunerne April 2014 RBR s Beskæftigelsespolitiske konference Indhold og mål i beskæftigelsesplanerne drøftes mellem kommunen og April / Maj / Juni 2014 beskæftigelsesregionen på de individuelle dialogmøder. Der lægges op til, at kommunen kommer med et oplæg om de strategiske overvejelser om indhold og mål i beskæftigelsesplanen. April / Maj / Juni 2014 Kommunerne udarbejder udkast til beskæftigelsesplaner Ultimo maj 2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for udvikling i ledigheden forventes tilgængelig På baggrund af ovenstående sendes Beskæftigelsesregionens fremskrivning af Primo juni 2014 ledighed på kommuneniveau til jobcentrene Senest 20. juni 2014 Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen Senest 1. juli 2014 Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til Senest 29. august 2014 kommunen. Samtidig sendes LBR s bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. Beskæftigelsesplanen godkendes af Kommunalbestyrelsen. Senest 15. oktober 2014 Beskæftigelsesregionens og LBR s bemærkninger fremlægges i samme forbindelse. Den godkendte beskæftigelsesplan fremsendes til RBR med LBR s Senest 31. oktober 2014 bemærkninger. Senest 31. januar 2015 Niveauerne for ministermålene fastlægges endeligt i kommunerne Den godkendte beskæftigelsesplan samt LBR s og beskæftigelsesregionens Senest 31. januar 2015 bemærkninger offentliggøres på kommunernes hjemmeside. 1/2

44 Resultatrevision 2013 Tidspunkt Inden udgangen af marts 2014 Senest 9. april 2014 Senest 23. april 2014 Senest 1. maj 2014 Senest 21. maj 2014 Senest 30. juni 2014 Senest 1. juli 2014 Senest 1. juli 2014 Aktivitet Data til resultatrevisionen trækkes i Jobindsats.dk. Data forventes at være tilgængelige medio marts Udkast til resultatrevisionen sendes til beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til resultatrevisionen til kommunen. Resultatrevisionen sendes i høring hos LBR. LBR s bemærkninger til resultatrevisionen sendes til kommunen. Resultatrevisionen godkendes af Kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesregionens og LBR s bemærkninger fremlægges i samme forbindelse. Den godkendte resultatrevision samt LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger offentliggøres. Resultatrevisionen fremsendes til RBR med LBR s bemærkninger. 2/2

45 Bilag: 5.1. Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11570/14

46 EVALUERINGSRAPPORT: PROJEKT MIKROLÅN 2.0 Socialt Udviklingscenter SUS, oktober 2012

47 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 Formålet med Mikrolån Evaluering af projektets resultater Baggrund for projektet Mikrolånerne hvordan er det gået?... 6 Forløbet i hovedtræk... 6 Rekruttering og godkendelse af virksomhedsidéer... 6 Etablering af virksomheder mod selvforsørgelse... 7 Status på projektets smarte mål på brugerniveau Et blik på metoden hvad gør forskellen? Forskellen set fra en kommunal vinkel Forskellen deltagernes oplevelse Implementering af mikrolån i Aarhus Kommune Udfordringer i forbindelse med udbetaling af lån Overvejelser til fremtidige mikrolånsforløb Kan det betale sig? Formidling af projektets resultater til andre kommuner Implementering I Aarhus Kommune Konklusion mikrolån et blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for socialt udsatte mennesker?

48 1. INDLEDNING I juni 2010 iværksatte Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Aarhus Kommune projekt Mikrolån 2.0. Projektet er afsluttet i juni I det følgende gives en status på gennemførelsen af projektet og projektets resultater samt en evaluering af, hvordan det er gået de personer, der har fået mulighed for at etablere egen virksomhed gennem projektet. Projektet er finansieret via midler fra Socialministeriet. FORMÅLET MED MIKROLÅN 2.0 Det overordnede formål med projektet har været at skabe sociale og økonomiske rammer for, at udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige og derfor ikke har mulighed for at optage lån til at starte egen virksomhed, får mulighed for at etablere sig i selvstændig beskæftigelse via mikrolån, coaching, forretningsrådgivning samt opbygning af social kapital. Med andre ord har projektets formål på den lange bane været at skabe mulighed for, at mikrolån bliver et reelt og blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere. Projektets målgruppe har været personer med andre problemer end ledighed, der modtager kontanthjælp, førtidspension, revalidering eller sygedagpenge og som er bosiddende i Aarhus. Målgruppen kan med andre ord beskrives som socialt udsatte mennesker. Med socialt udsatte menes mennesker med sammensatte og komplekse problemstillinger, der fx lever i isolation eller generelt befinder sig i en svær livssituation, herunder mennesker med sindslidelse. De projektnære mål har været: At give et antal udsatte mennesker mulighed for at starte deres egen selvstændige, erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagernes sociale kapital. At sikre erhvervs- og socialfaglig sparring og coaching i forhold til at udsatte borgere kan etablere sig som iværksættere. At videreudvikle og implementere erfaringerne fra det første mikrolånsprojekt i Aarhus Kommune. Projektet sigtede på at inddrage minimum 20 personer i målgruppen direkte i projektaktiviteterne. Målet var at alle 20 projektdeltagere gennem deltagelse skulle opnå: Øget individuel empowerment og inklusion Forbedrede faglige kompetencer Forbedrede sociale kompetencer Øget social kapital Øget mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse Derudover har projektet haft følgende resultatmål: Mikrolån til udsatte implementeres som en del af beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune. Mindst 10 udsatte bliver optaget i mikrolånsprogrammet. Mindst 4 mikrolåntagere er delvist selvforsørgende ved projektophør. 3

49 Mindst 2 mikrolåntagere er selvforsørgende ved projektophør. EVALUERING AF PROJEKTETS RESULTATER Som et led i gennemførelsen af projektet har Socialt Udviklingscenter SUS løbende indsamlet dokumentation af projektforløbet med henblik på evaluering af projektets resultater. Der har været to fokusområder for evalueringen. For det første er evalueringen gennemført med henblik at afdække effekten for den enkelte borger i projektet i relation til projektets SMARTE mål på brugerniveau. For det andet har formålet være at beskrive mikrolånsmodellen, hvilke udfordringer der har været, samt hvordan modellen er tilpasset undervejs. Dette med henblik på at sikre, at der ved projektets afslutning var en velbeskrevet model klar til implementering. Ved projektstart blev der udarbejdet personprofiler på de 19 personer, der blev rekrutteret til projektet. Der er løbende gennemført samtaler med projektets erhvervs- og socialfaglige medarbejder om status og fremdrift for den enkelte deltager, herunder årsager til frafald, samt om strukturelle og forvaltningsmæssige udfordringer ved gennemførelsen af projektet. Derudover er der gennemført interview og samtaler med projektdeltagere mikrolånerne - ved projektets begyndelse, midtvejs og ved afslutning af projektet. 10 ud af de 12 personer, der har gennemført hele forløbet er interviewet, nogle flere gange i forløbet. Ved projektstart blev der oprettet en arbejdsgruppe bestående af projektleder fra SUS samt relevante fagpersoner i Aarhus Kommune. Arbejdsgruppen har bidraget væsentligt til at finde løsninger på de strukturelle og forvaltningsmæssige udfordringer projektet er løbet ind i undervejs. Afslutningsvis har SUS bedt CASA Analyse om at foretage en analyse af de kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte mikrolån for kontanthjælpemodtagere og førtidspensionister. 4

50 2. BAGGRUND FOR PROJEKTET Projekt mikrolån 2.0. er en videreudvikling af projekt Mikrolån 1.0. som Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte i ligeledes i samarbejde med Aarhus Kommune. Der viste sig at være mange udfordringer forbundet med gennemførelsen af projekt 1.0. Udfordringerne kan opsummeres i følgende fire punkter: Forsørgelsesgrundlag. Hvordan sikres, at den enkelte mikrolåner er i stand til at opretholde sin overførselsindkomst, samtidig med, at han eller hun etablerer sig som selvstændig. Finansiering og lånemodel: Udvikling af en holdbar model for sikring af mikrokreditter, samt udvikle en model der sikrer, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i virksomheden. Sagsbehandling. Hvordan nedbringes sagsbehandlingstiden i kommunen, således at lang sagsbehandlingstid og for ringe kendskab til projektet ikke bliver en barriere. I projektet kom flere af deltagerne til at vente så længe på at kunne komme i gang (fx bevilling til kørekort), at motivationen for fortsat at deltage i projektet var faldet betydeligt. Målgruppe: Målgruppen for projektet var personer, der i det gamle matchgruppesystem kunne karakteriseres som matchgruppe 5, det vil sige personer med komplekse sociale problemer udover ledighed. Flere var aktive misbrugere, og mange var langt fra at være arbejdsmarkedsparate. Det betød at etablering og drift af egen virksomhed i realiteten ikke var mulig for mange af deltagerne. I projekt Mikrolån 2.0. blev der taget højde for ovennævnte problematikker ved at udvikle en model, som i høj grad baserer sig på revalideringsbestemelserne i Aktivlovens giver kommunen mulighed for at give revalidender rentefrit lån til etablering af egen virksomhed. Samtidig får revalidenderne forsørgelsesydelse i en etableringsperiode på 6 måneder med mulighed for forlængelse i en kortere periode. Forsørgelsesydelsen svarer til revalideringsydelsen. På den måde blev mikrolånernes forsørgelsesgrundlag sikret i etableringsperioden. Og der er udviklet en lånefinansieringsmodel, som ikke er baseret udelukkende på en banks velvillighed. Udfordringer i forbindelse med trægheden i den offentlige forvaltning blev forsøgt løst ved, at al sagsbehandling (myndighedsudøvelse) blev samlet på én virksomhedskonsulent i jobcenteret, der har indgående kendskab til projektet og som kunne sidde klar, når handling var påkrævet. Samtidig blev der i jobcenteret ansat en social- og erhvervsfaglig coach, som løbende har givet vejleding og støtte til mikrolånerne, og som også har haft et tæt samarbejde med den myndighedsudøvende virksomhedskonsulent. Udfordringer omkring deltagernes kompetencer til at realisere en virksomhedssidé blev forsøgt løst ved i Mikrolån 2.0 at målrette projektet til personer, der i højere grad vurderedes at være i stand til at håndtere de personlige problemer eller lidelser de har (ud over ledighed), og som derfor måtte formodes at have en større parathed i forhold til at starte selvstændig virksomhed. Projektet blev derfor målrettet matchgruppe 2 i nuværende matchgruppesystem. 5

51 3. MIKROLÅNERNE HVORDAN ER DET GÅET? FORLØBET I HOVEDTRÆK Projekt Mikrolån 2.0 har stort set fulgt tids- og aktivitetsplan som beskrevet i projektansøgning. Fra 1. juni 2010 til 31. maj 2012 blev der således gennemført følgende borgerrettede aktiviteter i projektet: Rekruttering af Mikrolånere herunder grundig udvælgelsesproces fra 60 ansøgere til 19 deltagere i undervisningsforløb Udarbejdelse af personprofiler Regnskabskursus for potentielle mikrolånere Udarbejdelse af forretningsplaner Etablering af banksamarbejde med Merkur Bank Undervisning i markedsføring Iværksætterkursus fire dages internat Indstilling til og udbetaling af mikrolån til 10 projektdeltagere Udvidelse af gruppen med yderligere 2 virksomheder Informationsmøde om forsikring for erhverv Kursus i SKAT for mikrolånere Momskursus for mikrolånere Etablering af samarbejde med systemet e-moms et brugervenligt og billigt onlinebaseret regnskabssystem Informationsmøde om revision Produktion af hjemmesider og visitkort til alle virksomheder Netværksdage for mikrolånere med fokus på erfaringsudveksling og gensidig sparring REKRUTTERING OG GODKENDELSE AF VIRKSOMHEDSIDÉER I efteråret 2010 gennemførtes et rekrutteringsforløb, hvor 60 borgere i målgruppen blev interviewet om deres forudsætninger, idéer, ønsker og eventuelle udfordringer i forbindelse med at etablere egen virksomhed. 19 borgere ud af de 60 interviewede blev udvalgt til at deltage i mikrolånsprogrammet. Udvælgelseskriterierne har gennem hele rekrutteringsprocessen været: Ansøgerens forretningsplan/idé Ansøgerens faglige forudsætninger for at realisere forretningsplanen/idéen Ansøgerens personlige forudsætninger, herunder motivation, for at realisere forretningsplanen/idéen Ud af de 19 deltagere, har 13 gennemført hele uddannelsesforløbet, der indbefatter regnskabsførelse, markedsføring, moms- og skatteregler samt et 4-dages iværsætterkursus, hvor mikrolånerne støttes i at sætte ambitiøse mål og lave en klar plan for virksomheden. De seks, der ikke gennemførte uddannelsesforløbet faldt fra af følgende årsager: 6

52 Deltagerens ønske om udelukkende at ville købe og drive en pølsevogn kunne ikke indfris Deltageren skulle gennemgå en større operation mens kurset blev afholdt Deltageren fik gennem projektets medarbejder tilbudt fast chaufførjob Deltageren udeblev fra projektaktiviteter og var ikke færdigbehandlet for alkoholproblematik Deltageren meldte selv fra før regnskabskurset, da et ønske om at få en et-årig uddannelse forud for deltagelse i projektet ikke kunne imødekommes. Af de 13 borgere, der gennemførte uddannelsesforløbet, fik 10 godkendt indstillingen om at kunne optage et lån jf. Aktivlovens 65 og dermed fortsætte i mikrolånsforløbet. I forhold til de resterende 3 deltagere blev det vurderet, at tiden ikke var moden - pga. af utilstrækkelige kompetencer og uklar forretningsidé - til at starte som selvstændig. ETABLERING AF VIRKSOMHEDER MOD SELVFORSØRGELSE Som nævnt ovenfor fik 10 personer mulighed for at optage lån i kommunen. Etableringen af virksomhederne påbegyndtes i løbet af maj Udover de 10 personer blev én person overført til projektet fra det første mikrolånsprojekt, hvor vedkommende var påbegyndt etablering egen virksomhed, men stadig havde behov for faglig og social støtte. Og én person blev optaget i projektet i november Der er således 12 personer, som i perioden har optaget lån og løbende fået social- og virksomhedsfaglig støtte. Forsørgelsesgrundlaget for de 12 personer var ved virksomhedsstart i maj 2011 således: 5 personer fik førtidspension, 6 personer fik kontanthjælp og overgik i forbindelse med virksomhedsstart til 65 og fik dermed tilskud til forsørgelse, én person fik sygedagpenge og overgik til 65 og fik tilskud til forsørgelse. Perioden fra juni 2011 til maj 2012 har været afgørende for mikrolånerne, da det var i denne periode, at virksomhedsidéen skulle stå sin prøve, det egentlige produkt skulle udvikles og salget påbegyndes. 8 ud af de 12 mikrolånere har gennemført hele projektforløbet, mens 4 personer stoppede i løbet af efteråret De 8 personer, der fortsatte i projektet, har alle etableret deres egne virksomheder, produktet er udviklet og salget er påbegyndt. 3 personer er ved projektets afslutning selvforsørgende via indtjening i deres virksomheder. De øvrige 5, alle førtidspensionister, har alle haft indtjening i deres virksomhed, men ikke i det omfang, at det har påvirket førtidspensionen. De 8 mikrolånsvirksomheder er: 1. Serviceringer.dk Rengøring 2. RollingerDelux.dk Unika børnetøj og tasker og punge til mødre 3. Micakids. Fri bevægelse for aktive børn Sportstøj til overvægtige børn 7

53 4. Heart of the old west Udstilling og foredrag 5. Sofiegraversen.dk Malerier og unika smykker 6. Frisør 7. Regnsskabsrådgivning 8. Rare Bird Unika tøjdesign til piger De 4 personer, som stoppede i projektet i efteråret 2011, var alle kontanthjælpsmodtagere, da de begyndte i projektet. Tre personer valgte at stoppe på baggrund af en erkendelse af, at de selv med støtte ikke har været i stand til at sætte handling bag deres ideer. Alle giver dog udtryk for, at de gennem projektet fået viden og indsigt, de kan gøre brug af fremover. Der blev givet rådgivning i forbindelse med at træffe valget, men beslutningen var deltagernes egen. Den sidste person er gået i gang med uddannelse indenfor den branche (transport) vedkommende forsøgte at etablere virksomhed indenfor. Personen modtager løn i forbindelse med uddannelsen, og betragtes derfor som selvforsørgende. STATUS PÅ PROJEKTETS SMARTE MÅL PÅ BRUGERNIVEAU I projektansøgningen er der opstillet en række SMARTE-mål kortsigtede såvel som langsigtede for hvilken effekt og hvilke resultater mikrolånsprogrammet har for deltagerne. Med udgangspunkt i dataindsamlingen følger her en kort gennemgang af status på de enkelte målsætninger rettet mod deltagerne. Oversigt over målsætninger og status i projektet Målsætning projektet skal Status 31. august 2012 på kort sigt give et antal udsatte mennesker mulighed for at starte deres egen selvstændige erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagerens sociale kapital. give deltagerne øget individuel empowerment og inklusion. give deltagerne forbedrede faglige kompetencer give deltagerne forbedrede sociale kompetencer 12 projektdeltagere har startet egen virksomhed og fået udbetalt mikrolån på DKK. Deltagerne har blandt andet gennem iværksætterkurset oplevet at overskride egne grænser og derigennem styrket selvtillid og tro på sig selv og egen virksomhed Deltagerne tager generelt mere initiativ og ansvar for egen situation fx for at få deres virksomheder godt fra start trods en langsommelig proces omkring udbetaling af mikrolån En deltager har på eget initiativ taget kontakt til en coach, som hjælper med sparring og udvikling i forbindelse med salg og virksomhedsdrift Deltagerne har gennemført otte ugers kursusforløb i regnskab og deltaget i informationsmøder om SKAT, moms og markedsføring samt deltaget i fire dages iværksætterkursus - og derigennem styrket deres faglige kompetencer De deltagere, der ikke er indstillet til mikrolån har også deltaget i faglige kurser og informationsmøder - og enkelte har opnået praktik eller ansættelse i andre virksomheder Mikrolånerne har deltaget i iværksætterkursus blandt andet med fokus på teamsamarbejde Mikrolånerne har desuden deltaget i netværksdannende aktiviteter og 8

54 give deltagerne øget social kapital give deltagerne øget mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse flere deltagere mødes løbende uafhængigt af projektets planlagte aktiviteter Flere deltagere mødes løbende og giver gensidig sparring og støtte. Der er etableret et socialt netværk mellem mikrolånerne Mikrolånernes status er ændret fra passive kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister til mennesker på vej til at realisere deres drømme om at blive selvstændige erhvervsdrivende 3 mikrolånere er selvforsørgende i egen virksomhed Én person er selvforsørgende gennem uddannelse De øvrige 5 virksomheder har alle indtjening Opsummerende kan det fremhæves, at 4 deltagere ud af 12 er selvforsørgende ved projektets ophør. 3 af disse personer i egen virksomhed etableret i forbindelse med projektet og én gennem løn ifm. uddannelse. Det skal i den forbindelse påpeges, at de fleste deltagere med førtidspension kæmper med en række udfordringer udover etablering og driften af virksomheden. Det betyder, at delvis eller fuld selvforsørgelse kun er realistisk på lang sigt. Af samtaler med førtidspensionister (se næste afsnit) fremgår dog meget tydeligt, at det at have startet egen virksomhed har meget stor betydning for selvværdet og identitetsfølelsen. Der er således ingen tvivl om, at projektets mere bløde mål indfries for denne gruppe. Den samfundsmæssige og samfundsøkonomiske gevinst ved at have førtidspensionister i gang med egen virksomhed frem for uvirksomhed bør også anerkendes i denne sammenhæng. 9

55 4. ET BLIK PÅ METODEN HVAD GØR FORSKELLEN? Mikrolån er et nyt tiltag i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det interessant at stille spørgsmålene: Hvad er det nye og anderledes i mikrolånsmodellen? Og hvad gør en forskel for projektdeltagerne? FORSKELLEN SET FRA EN KOMMUNAL VINKEL Den lokale projektmedarbejder har en række bud. For det første peger han på, at tilgangen til borgeren er særlig. Der er fokus på muligheder, drømme og selvansvar. En ofte brugt sætning er: du behøver ikke komme, hvis du ikke har lyst så er der bare mere tid til de andre. Men deltagerne er meget bevidste om, at hvis de ikke deltager, vil de ikke kunne modtage hjælp og støtte fra projektets side. På den måde kommer den enkeltes motivation i højsædet. Den enkelte deltager behandles med accept og respekt. Der stilles krav om deltagelse og om at møde op gentagne gange, for at få mulighed for at få mikrolån og ikke mindst hjælp og støtte fra en medarbejder, der tror på, at drømmen om selvstændig virksomhed kan blive en realitet. Desuden rummer alle projektets aktiviteter både et fagligt og et socialt aspekt, derfor vil der altid være noget at hente for deltagerne. Projektmedarbejderen fremhæver også hans ret til at sige nej til en deltager og sortere de uegnede fra tidligt i processen. Her skal det understreges, at den lokale projektmedarbejder har fokus på, at deltagerne selv siger fra. Ved at stille en række spørgsmål til deltagernes tanker omkring fremtiden og deltagelsen i projektet, kan deltagerne selv træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt projektet og mikrolån i virkeligheden er noget for dem om deres drømme er realiserbare. Frasorteringen sker således primært gennem deltagernes egne beslutninger. Derigennem tilstræbes, at de ikke lider nederlag ved at deltage i projektet. Muligheden for at vælge borgere fra, har den almindelige virksomhedskonsulent i Jobcenteret ikke nødvendigvis i samme grad. Mikrolån er ikke for alle det er den gængse beskæftigelsesindsats derimod. Derfor bliver både projektmedarbejderen og deltagerne i mikrolånsforløbet sat i en privilegeret situation - det danner grundlag for en ny relation mellem borger og system. Desuden styrkes deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer gennem deltagelse i særligt tilrettelagte kursusforløb og informationsmøder med anerkendte og dygtige undervisere. FORSKELLEN DELTAGERNES OPLEVELSE Som en del af erfaringsopsamlingen er der foretaget interview med mikrolånere på forskellige tidspunkter i projektforløbet både med deltagere, der har haft succes med virksomheden, og deltagere, som ikke har. Interviewene er foretaget i forbindelse med fire dages iværksætterkursus i februar 2011, midtvejsevaluering juni 2011, og i december-februar ud af 12 mikrolånere er interviewet undervejs i forløbet enkelte i flere omgange. I forbindelse med det intensive fire dages iværksætterkursus i februar 2011, fortalte nogle af mikrolånerne følgende om det særlige ved at deltage i projekt Mikrolån 2.0 og hvad de hver især havde fået - eller forventede at få - ud af forløbet: 10

56 Jeg har lært at se mine svage side på dette her kursus [iværksætterkurset]. Før havde jeg det med at svæve helt heroppe og kun se de gode ting og ikke se de dårlige ting. Så det har været rigtig positivt for mig. Den opbakning, der har været i at være med i dette her projekt, det er alfa omega for mig. Jeg er førtidspensionist. Det er min store drøm at slippe det. Jeg har været førtidspensionist i år. Om et år har jeg en indtægt, der gør at jeg ikke har samme stressniveau, som jeg har i dag. Jeg synes at det at være økonomisk presset giver stress. Der vil jeg gerne have en mere sikker økonomi Ved projektopstart ser mikrolånerne således projektet som en mulighed for at realisere deres drømme om at blive selvforsørgende og om at komme ud af det offentlige system, de i mange år har været afhængige af. Drømmen og muligheden bliver realiserbar, fordi de oplever at få opbakning og vejledning fra projektets side og fordi de arbejder med deres egne kompetencer på nye måder. På denne måde bekræfter interviewene projektmedarbejderens antagelser om, at projektet møder borgerne på en anderledes måde. I forbindelse med udarbejdelse af midtvejsrapport juni 2011 blev de to mikrolånere, der på det tidspunkt var kommet længst med deres virksomheder interviewet for at få en forståelse af, hvad der havde gjort, at netop de var kommet så langt. Den ene mikrolåner fortæller, at han havde gået med tanken om at blive selvstændig længe og at han derfor ringede til Jobcenteret i Aarhus Kommune, for at høre om der var mulighed for at få økonomisk støtte til at starte sin egen virksomhed. Derigennem kom han med i projektet. Han mener, at projektet er unikt, fordi det giver ham: Adgang til kapital et mikrolån som er en afgørende forudsætning for, at han kunne starte sin egen virksomhed. Hjælp til at starte virksomheden op fx støtte til at få et kørekort og mulighed for at få løbende rådgivning, sparring og faglig opkvalificering gennem fx regnskabskurset. Den anden mikrolåner havde ikke i samme omfang behov for lån, men det at kunne fastholde forsørgelsen i etableringsperioden har været en væsentlig faktor. Han supplerer med, at projektet har: Givet ham mod på at komme i gang. Fx har det haft stor betydning at få viden om regnskab, skat og moms. Det har skabt overblik og en god fornemmelse af hvad der skal til, når man har en virksomhed. Gjort ham mere aktiv og opsøgende. Både I forhold til at få nye og flere opgaver, og i forhold til at få mere viden om den branche han arbejder i - transportbranchen. Fx har mikrolåneren været meget god til at bruge sit netværk målrettet ift at få nye opgaver. På et personligt plan oplever mikrolåneren, at det at være med i projektet og starte egen virksomhed har gjort ham mere stabil som person. Han oplever, at han allerede har fået mange erfaringer, han kan trække på, og som han selv udtrykker det, man bliver mere voksen med tingene. 11

57 Begge mikrolånere peger på, at den lokale projektmedarbejder har et kæmpe netværk, som kan hjælpe mikrolånerne godt i gang og at det letter det pres, der i forvejen ligger på deres skuldre i forbindelse med virksomhedsopstart. Fx har projektmedarbejderens netværk givet mikrolånerne adgang til viden om og fordelagtige aftaler med forsikringsselskaber og revisionsselskaber. Med hensyn til iværksætterkurset der udgør et væsentligt element i mikrolånsmodellen fortæller den ene mikrolåner, at kurset har fået ham til at tænke over, hvordan han er som person. Han er fx blevet opmærksom på at være mere aktiv og udfarende i stedet for afventende. Mikrolåneren afslutter med, der er ikke noget, der kan blive stort, hvis ikke man knokler for det i et år eller to. Den anden mikrolåner fortæller om iværksætterkurset, at han umiddelbart efter kurset tænkte meget over de nye tilgange han var blevet introduceret til. Her understreger han især forståelsen af, hvad der sker, når der sker forandringer og hvordan man skaber nye muligheder for sig selv. Mikrolåneren fremhæver også sin egen indstilling og personlighed som en væsentlig årsag til, at han har formået at udnytte den hjælp, han har fået fra projekt Mikrolån til at komme hurtigt i gang med sin virksomhedsetablering. Han karakteriserer sig selv som typen, der handler. Derfor kastede han sig også ud i at finde kunder umiddelbart efter iværksætterkurset og det har givet pote. Her pointerer han dog også, at hans forretningsidé har været let at gå til: der skulle ikke så meget til at starte op for mit vedkommende. Bare nogle produkter, en støvsuger, nogle klude og viskestykker. Og så fik jeg nogle venner og bekendte til at køre for mig til at starte med Fra december til februar 2012 blev 5 mikrolånere interviewet, derudover blev der i forbindelse med netværksdag for mikrolånerne i februar 2012 sat fokus på udfordringer i forbindelse med at drive egen virksomhed og fastholdelse motivation og gåpåmod. I det følgende gives et sammendrag af 3 af interviewene med fokus på, hvordan mikrolånerne oplever, at det har gjort en forskel at være med i projektet. Hanne Hanne har været på førtidspension i flere år. Siden 2007 har hun arbejdet med børn fra et indianerreservat i USA. Det er der kommet en foto- og kulturformidlende udstilling ud af. Men for at kunne sætte udstillingen i produktion, var det nødvendigt med startkapital. Derfor blev hun en del af projekt Mikrolån. I 2011 har Hannes projekt fået en forrygende start. Hun har haft udstillinger i hhv. Norge, København og Aarhus. Hun har holdt oplæg for adskillige skoleklasser om udstillingen. Hun har haft en god omsætning og masser af medieomtale. Og der er mange flere opgaver i støbeskeen. Så fremtiden tegner lys og Hanne er fuld af energi og selvtillid efter den succesfulde start. Ifølge Hanne bygger succesen først og fremmest på, at hun har et godt produkt en flot produceret fotokunstudstilling, der sammen med hendes foredrag om indianernes liv og kultur er en oplagt måde at gøre historie- og geografibøgerne levende for skolebørn. Så fremover satser Hanne på flere oplæg for skoleklasser og udstillinger på biblioteker, børnekulturhuse mv. Hannes projekt har været undervejs før hun kom ind i projekt Mikrolån men mikrolånet og den tilknyttede sparring 12

58 og rådgivning undervejs har været kickstarteren. Lånet har givet hende mulighed for at producere udstillingen og rådgivningsaktiviteterne undervejs har rustet hende til at drive virksomheden. Særligt det 4 dages iværksætterkursus har været en stor hjælp ift. at arbejde med motivation, troen på succes og værktøjer til at lægge en strategi for virksomheden. Nu er målene, som Hanne satte på internatet, imidlertid indfriet (langt hurtigere end forventet) - så Hanne har skrevet endnu et coachingforløb med på sin ønskeseddel, for at få sparring til at lave en ny langsigtet strategi for virksomheden. Men hvordan kan en kvinde, der i flere år har været på førtidspension, knokle og have stor succes med egen virksomhed? Ifølge Hanne skyldes det først og fremmest, at hun gennem Mikrolån har fået mulighed for at arbejde med det hun brænder for og er god til og at hun selv kan tilrettelægge sin arbejdsdag. Om hun kommer helt ud af sin førtidspension er endnu uvist og under alle omstændigheder har det længere udsigter. Men det at drive egen virksomhed har stor betydning for hendes livskvalitet: Hun er i færd med at udleve sin drøm og har et meningsfyldt arbejde Et lån i trygge rammer betyder, at hun ikke har en sort sky af bekymringer omkring store afdrag på banklån hængende over hovedet Hendes netværk af sociale kontakter er udvidet, fordi hun driver virksomhed og hun har noget at byde ind med i sociale sammenhænge, fordi hendes liv har fået nyt indhold Hun definerer sig ikke som førtidspensionist - men har en identitet som selvstændig erhvervsdrivende Som Hanne siger: Det betyder noget, at man ikke bare er placeret på førtidspension, men at man har en rolle i samfundet. Julie Julie har gennem flere år været på førtidspension - men sideløbende designet, produceret og solgt smykker samt billedkunst gennem sin hjemmeside. Julie så projekt Mikrolån som chancen for at udvikle sit design og kunst fra hobby til egentlig levevej. Gennem de seneste par måneder har udviklingen af virksomheden taget fart. Hendes hjemmeside får flere og flere besøgende, den får mere og mere opmærksomhed og hun har haft lidt julesalg af sine smykker. Hun har også udstillet et udvalg af sine billeder på to gallerier dog har udstillingerne endnu ikke givet salg. I forbindelse med den anden udstilling har hun oplevet en vis modstand. Hun har udstillet en lille serie erotiske billeder, som udstillerne efterfølgende fandt stødende og valgte at tage ned uden at orientere Julie om det. Julie er selv overrasket over sin egen reaktion i den forbindelse. Hendes typiske reaktion ville være at gå ned og miste modet men i stedet har det givet hende ekstra blod på tanden, og hun ser det som et positivt tegn, at hendes billeder kan vække opsigt. Hun har mere mod på at eksponere sig selv og oplever stor opbakning fra alle omkring hende. Selvtilliden er i top og hun har stor tro på virksomhedens fremtid. Så der er uden tvivl sket en udvikling hos Julie gennem det sidste års tid. Dels har hun arbejdet meget med sig selv og med at tage udfordringer knyttet til sit privatliv op og det har givet hende fornyet energi, som hun kan bruge på sin virksomhed. Hun er optaget af at lægge offer-rollen fra sig og i stedet fokusere på det, der giver hende konstruktiv energi. Desuden bruger hun sin kæreste der selv er succesfuld selvstændig erhvervsdrivende som sparringspartner. Samtidig har hun gennem projekt Mikrolån fået: Muligheden for at tage sin virksomhed til et nyt niveau og er blevet klar over, hvor meget virksomheden betyder for hende at det er det vigtigste i hendes liv. En hjælp til at afklare med sig selv, hvad hun egentlig vil. Redskaber, som har hjulpet hende med at udvikle virksomheden særligt regnskabskurser, kurser i 13

59 forsikring, moms, skat mv. Og ikke mindst internatet med Peter Møhring (coach) som gav hende redskaber til at arbejde med motivation, ressourcer og kompetencer i udfordrende situationer alt sammen redskaber hun stadig bruger. En ifølge Julie uundværlig del af mikrolånsforløbet. Julie fortæller også, at: Når man er på førtidspension føles det tit som om man er opgivet af alle. Men pludselig får man følelsen at folk gerne vil en det godt og tror på en. Så får man også en ansvarsfølelse over for en selv og andre. Det er da også en vigtig ting hun tager med fra mikrolån: at hvis man vil være selvstændig og have succes er det op til en selv. Det næste stykke tid fokuserer Julie fokus på at hendes hjemmeside, design og kunst bliver synlig. Hun er optaget af synlighed og salg, for at komme et skridt videre og få en større omsætning. Desuden overvejer hun at søge ind på Kunstakademiet, for at blive dygtigere og få den anerkendelse, der følger med. Det har hun gennem den seneste tid fået mod på selvom hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan gennemføre en uddannelse. Men siger samtidig: hvis jeg nogensinde skal gennemføre en uddannelse, så skal det være der for det er det jeg brænder for!. Det betyder dog ikke at hun vil opgive sin virksomhed den skal leve videre ved siden af studierne, for Julie vil være selvstændig erhvervsdrivende og klare sig selv uden overførselsindkomst fra det offentlige! Anders Anders har været på kontanthjælp og uden for arbejdsmarkedet gennem flere år. Han søgte i sin tid mikrolån til at starte op som selvstændig tekstforfatter og konceptudvikler til web og reklame. Efter seks måneder på forhøjet revalideringsydelse blev ydelsen forlænget med yderligere en måned med henblik på at konsolidere virksomheden. I dag er Anders dog uafklaret omkring sin situation. Af forskellige årsager fx manglende salg, finanskrise og sort uheld er det ifølge Anders ikke lykkedes at skaffe tilstrækkeligt mange kunder til at konsolidere virksomheden. Lige nu er spørgsmålet derfor, om Anders skal tilbage på kontanthjælp eller om han får mulighed for at leve en-to måneder af et tilgodehavende fra SU-styrelsen og geninvestere i sin virksomhed. Uanset hvad der sker, har Anders ikke opgivet tanken om at drive selvstændig virksomhed som tekstforfatter. Selvom han måske er nødsaget til at lukke sin virksomhed i nogle måneder har han et mål om at starte virksomheden op igen. Han er gennem de sidste måneder blevet en del erfaringer rigere: Væsentligst er, at det kræver systematik og masser af salg og opsøgende arbejde, hvis man skal skaffe kunder til sin virksomhed. Anders har fra start set projektet som alle tiders chance og hans deltagelse i projektet har udvidet hans netværk og gjort ham klogere på, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Desuden har han lært mere om sig selv og sine egne reaktioner i en ny og uvant situation som virksomhedsejer han har set hvad det kræver og hvor svært det kan være at sælge sig selv og sin virksomhed. Ifølge Anders kommer alle mikrolånerne ind i projektet med en historie og en bagage, hvor de har været en del af det kommunale system gennem længere tid. Men i Mikrolånsprojektet fokuseres der i stedet på mikrolånerne som virksomhedsejere og man bliver mødt med en stor velvilje, som sjældent opleves i et system, hvor man tit føler sig som et nummer i systemet som Anders siger. At være en del af mikrolånsprojektet har med andre ord betydet: Tro på en fremtid for Anderss virksomhed Udvikling af faglige kompetencer og erfaringer med, hvad det vil sige at drive selvstændig virksomhed En ny identitet som virksomhedsejer snarere end kontanthjælpsmodtager Styrket ønske om og tro på at komme ud af kontanthjælpssystemet på sigt Anders peger dog også på enkelte forslag til, hvordan projektets støtte og rådgivningsindsats kan forbedres. Fx mener han, at kommunen med fordel kan være opmærksom på at seks måneder er relativt kort tid til at opbygge en virksomhed særligt når de seks måneder også inkluderer en sommerferieperiode, hvor mange potentielle kunder 14

60 arbejder på lavt blus. Desuden kan kommunen og projektmedarbejderne forberede mikrolånerne bedre på at det kan tage tid at bringe alt papirarbejde i orden i forbindelse med lånetablering i en stor kommune med mange involverede så er skuffelsen mindre fra mikrolånernes side, når lånetableringen trækker ud. Anders fremtidsplaner er, at han gerne vil ud af systemet og kontanthjælpen, hvor han oplever at handlemulighederne er meget begrænsede. Tanken er at søge et job evt. et der ikke ligger i tråd med hans akademiske kompetencer - så han får en fast indkomst og mulighed for at drive sin virksomhed på deltidsbasis. Denne gang rustet af erfaringer og viden fra projektet. Fra interviewene kan generelt fremhæves, at projektet har givet: Netværk af sociale kontakter er udvidet, via virksomhedsdrift og man har noget at byde ind med i sociale sammenhænge, fordi livet har fået nyt indhold Tilegnelse af en række værktøjer, som kan bruges til at tackle udfordringer og uvante situationer i forskellige sammenhænge private såvel som arbejdsrelaterede. Redskaber, som har hjulpet med at udvikle virksomheden særligt regnskabskurser, kurser i forsikring, moms, skat mv. Og ikke mindst iværksætterinternatet, som gav redskaber til at arbejde med motivation, ressourcer og kompetencer i udfordrende situationer. Udvikling af faglige kompetencer og erfaringer med, hvad det vil sige at drive selvstændig virksomhed Et lån i trygge rammer betyder, at man ikke har en sort sky af bekymringer omkring store afdrag på banklån hængende over hovedet I interviewene peger deltagerne både på et stort personligt og et stort arbejdsmæssigt udbytte af deltagelse i projektet. Et helt gennemgående træk i interviewene er deltagernes oplevelse af at få en ny identitet som selvstændig erhvervsdrivende. Som en udtrykker det: Det betyder noget, at man ikke bare er placeret på førtidspension, men at man har en rolle i samfundet På det tidspunkt interviewene er foretaget havde mikrolånerne arbejdet omkring et halvt år med deres virksomheder og projektet nærmede sig sin afslutning. I løbet af efteråret var 4 personer faldet fra og igennem interviewene og samtalerne var det samtidig tydeligt, at der er en række udfordringer forbundet med at etablere egen virksomhed. Det handler især om: Salg og markedsføring Opskalering af produktion Fastholdelse af egen motivation og drive Arbejde alene og hjemme Det er derfor vigtigt at understrege, at mikrolånsmodellen ikke i sig selv sikrer mikrolånsvirksomhederne når det gælder produktion og salg agerer mikrolånsvirksomhederne på lige vilkår med andre virksomheder. Derfor er en god og let tilgængelig forretningsidé afgørende for virksomhedernes succes. 15

61 5. IMPLEMENTERING AF MIKROLÅN Sideløbende med de konkrete aktiviteter målrettet deltagerne i projektet blev der arbejdet med at videreudvikle og implementere en egentlig model for mikrolån, således at tiltaget efter projektophør kunne fortsætte i Aarhus Kommune som en del af kommunens beskæftigelsesindsats. I det første mikrolånsprojekt forløberen for nærværende Mikrolån blev det, som nævnt i indledningen, tydeligt at der var en række strukturelle problematikker, der udfordrede modellen og mikrolånernes mulighed for at etablere sig som selvstændige. Selvom Projekt Mikrolån 2.0 indledningsvist tog hånd om de strukturelle barrierer, der viste sig i første mikrolånsforløb, har der også i dette projektforløb vist sig en række udfordringer. Det gælder særligt udfordringer i forbindelse med Jobcenterets decentrale organisationsstruktur, der blandt andet har vanskeliggjort processen omkring udbetaling af lån til mikrolånerne. Sagbehandlingen har i den forbindelse trukket ud og vist sig at rumme flere barrierer end forventet. UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED SAGSBEHANDLING I forbindelse med midtvejsevalueringen i juni 2011 fremgik det tydeligt, at den største udfordring i forbindelse med udbetaling af mikrolånet har været, at sagsbehandlingen er en tidskrævende proces. Intentionen var, at sagsbehandlingen skulle være overstået og mikrolånene udbetalt senest en måned efter iværksætterkurset, for at udnytte at mikrolånernes motivation og selvtillid var i top, da de vendte hjem fra kurset. Men sådan gik det ikke. For det første var den oprindelige tanke, at sagsbehandlingstiden blev lettet ved at samle al sagsbehandling herunder udbetaling af mikrolån - hos én virksomhedskonsulent med grundig viden om projektet. I Aarhus Kommune er Jobcenteret imidlertid bygget op omkring en decentral struktur, der betyder at lånet skal udbetales af deltagernes individuelle ydelsessagsbehandler som er tilknyttet lokale centre. Her opstod en væsentlig udfordring, da informationen til de decentrale ydelsessagsbehandlere viste sig ikke at have været tilstrækkelig. Det betød, at projektet blev mødt med en vis usikkerhed og modstand fra de enkelte centre og sagsbehandlere og at udbetalingsprocessen derfor blev forsinket. Usikkerheden kom primært til udtryk gennem spørgsmål som: Er det lovligt at udbetale mikrolån? Jeg har brug for grundig information om modellen, inden jeg udbetaler mikrolån. Hvem har udgiften? Projektet eller lokale centre i Jobcenteret? Hvordan håndterer jeg rent teknisk udbetalingen af lånet? Der var på forhånd taget en ledelsesmæssig beslutning om at inddrage førtidspensionister i projektet, da de er en særdeles relevant målgruppe for mikrolån. Førtidspensionister bevarer førtidspensionen som forsørgelsesgrundlag ved opstart med mikrolån efter Aktivlovens 65. Selvom førtidspensionisterne allerede er sikret deres forsørgelsesgrundlag, er de omfattet af revalideringsbestemmelserne. Det, at de beholder deres pension, betyder, at de har bedre rammer for at etablere deres virksomhed. Eksempelvis 16

62 mister de ikke, ligesom revalidenderne, en forsørgelsesydelse efter seks-ni måneders virksomhedsetablering. De har således bedre tid til at konsolidere deres virksomheder og afbetale deres lån. Med andre ord var udfordringerne knyttet til udbetaling af mikrolån hovedsageligt et udslag af en decentral struktur i kommunen, som førte til: usikkerhed omkring mikrolånsmodellen og dens juridiske grundlag manglende information om model og procedurer manglende kendskab og ejerskab fra decentrale lederes side og usikkerhed omkring ressourcespørgsmål i forbindelse med udbetaling af mikrolån Udfordringerne blev håndteret med grundig information til decentrale ledere og ydelsessagsbehandlere en informationsproces, der forsinkede sagsbehandlingen væsentligt. Sagsbehandlingstiden blev yderligere forlænget, da informationen omkring de tekniske procedurer i forbindelse med udbetaling af lånet tilsyneladende var utilstrækkelig. Det betød, at flere lån blev udbetalt forkert som tilskud og at flere mikrolånere derfor modtog rykkerbreve for tilbagebetaling af lånet samme dag, som lånet var blevet udbetalt. Rykkerbrevene skabte stor frustration hos flere mikrolånere, der i forvejen var påvirkede af, at lånet ikke var blevet udbetalt pr. 1. april som lovet. OVERVEJELSER TIL FREMTIDIGE MIKROLÅNSFORLØB I forbindelse med håndtering af ovennævnte udfordringer er to løsningsmodeller blevet drøftet: 1) At der arbejdes med en model, hvor selvstændig virksomhed (herunder mikrolån) samles i én gruppe i Jobcentret. Gruppen tilknyttes en ydelsessagsbehandler. Gruppen/ydelsessagsbehandleren får kompetence til at bevilge mikrolånene. I denne model sikres et højt vidensniveau om selvstændig virksomhed, da det er de samme personer, der sidder med alle (eller mange) sager på dette område. Samtidig spares de decentrale enheder for at skulle udføre en opgave, der for den enkelte ydelsessagsbehandler vil være så sporadisk, at det er svært at sikre og fastholde tilstrækkelige viden. 2) At sikre grundig information til ydelsessagsbehandlere, der skal behandle mikrolånernes sager. Informationsgangen kan fx være: De decentrale ydelsessagsbehandlere modtager et brev, der tydeligt beskriver projektet og hvad det betyder for den enkelte ydelsessagsbehandler. Brevet indeholder desuden en invitation til at deltage i et møde om mikrolån. Der afholdes et møde med ydelsessagsbehandlere, hvor der gives grundig information om projektet og procedurer for udbetaling af mikrolån. Herunder ressourcespørgsmål og juridiske spørgsmål. I al information til ydelsessagsbehandlere, tydeliggøres ledelsesmæssig opbakning til at anvende mikrolånsmodellen. 17

63 Desuden understreges betydningen af en alliance mellem en virksomhedskonsulent/sagsbehandler og social- og erhvervsfaglig coach endnu en gang. Sagsbehandleren er fagligt bedre rustet til at håndtere de spørgsmål, der opstår i forbindelse med konkrete ydelser, fx udbetaling af mikrolån. Her er det desuden væsentligt, at sagsbehandleren er fortaler for projektet og har en vis pondus i systemet og dermed den nødvendige gennemslagskraft over for sine kollegaer. En anden overvejelse går på, hvordan mikrolånernes motivation og selvtillid bevares i ventetiden fra iværksætterkurset til sagsbehandlingen er overstået og mikrolånet udbetalt. For det første er det vigtigt, at såvel projektgruppen som mikrolånerne har realistiske forventninger til, hvornår mikrolånet vil blive udbetalt. Både i Mikrolån 1.0 og Mikrolån 2.0 har sagsbehandlingstiden været to måneder og det er tilsyneladende urealistisk at sagsbehandlingen kan ske hurtigere. Derfor vil det være en fordel at melde det klart ud til mikrolånerne, så de ikke skuffes over, at processen trækker ud. Det er også en overvejelse værd at styrke opmærksomheden på at bevare mikrolånernes motivation i mellemtiden fx gennem opfølgende møder eller sociale aktiviteter kort efter iværksætterkurset. De mange strukturelle og forvaltningmæssige udfordringer, som er opstået undervejs i projektperioden er blevet drøftet og langt hen af vejen løst af projektgruppen. Igennem projektperioden er der således fundet holdbare og implementerbare løsninger på en lang række juridiske og strukturelle barrierer for mikrolån, og der er udviklet en række redskaber, som kan bruges fremadrettet. Redskaberne kan downloades på KAN DET BETALE SIG? Ved afslutningen af projektet bad Socialt Udviklingscenter SUS CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, om at foretage beregninger af de økonomiske fordele og ulemper ved mikrolån. Med udgangspunkt i de omkostninger indsatsen har haft i Aarhus kommune viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst, hvis blot 6 % af deltagerne bliver selvforsørgende i en 5-årig periode. Det vil sige, at hvis 1,2 person ud af et hold på 20 borgere efterfølgende er selvforsørgende i 5 år, har investeringen tjent sig hjem. Notat med økonomiske beregninger kan downloades på FORMIDLING AF PROJEKTETS RESULTATER TIL ANDRE KOMMUNER Med henblik på projektets langsigtede mål - at skabe mulighed for, at mikrolån kan blive et blivende værktøj i indsatsen for socialt udsatte mennesker har der undervejs i projektperioden været opmærksomhed på at genere viden og redskaber, der også kan anvendes i andre kommuner. Der har samtidig undervejs i projektperioden været stor interesse omkring projektet både fra medier og andre kommuner. Projektet har således flere gange været omtalt i landsdækkende såvel som lokale nyhedsmedier, fx DR, TV2, Aarhus Stifttidende, Radio24syv. Socialt udviklingscenter SUS fik derfor en særlig bevilling fra Socialministeriet til at udbrede kendskabet til mikrolån. I denne forbindelse er der udarbejdet en håndbog for mikrolån, der beskriver modellen og giver en step by sted guide til, hvordan man som kommune kan komme i gang med mikrolån. Håndbogen samt redskaber udviklet i forbindelse med Mikrolån 2.0 kan downloades på 18

64 IMPLEMENTERING I AARHUS KOMMUNE I Aarhus kommune har man på baggrund af projektets gode erfaringer valgt at gøre mikrolån til et permanent tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den social- og erhvervsfaglige medarbejder, som var ansat i projektet, er fra projektophør fastansat i kommunen til at videreføre tilbuddet. Der er blevet udpeget en tovholder for iværksættervirksomhed i hver afdeling, således at tilbuddet bredes ud i jobcenteret. Tovholdergruppen skal fungere som en samarbejdende enhed i jobcenteret på tværs af de eksisterende afdelinger. 19

65 6. KONKLUSION MIKROLÅN ET BLIVENDE VÆRKTØJ I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR SOCIALT UDSATTE MENNESKER? Evalueringen af projekt Mirkolån 2.0 viser, at mikrolån betaler sig som en del af beskæftigelsesindsatsen både for den enkelte borger og for kommunen. Evalueringen viser samtidig, at mikrolån ikke er for alle. Motivation, viljestyrke, kompetencer og ikke mindst en god forretningsidé er alle nødvendige ingredienser for, at det kan lade sig gøre at realisere drømmen om egen virksomhed. Vi har i projektet set, at mange udsatte borgere, mod gængs forventning, har eller kan udvikle disse egenskaber. Det skal dog også påpeges, at mikrolån er ikke en nem løsning. Det er vigtig at understrege, at mikrolånsindsatsen ikke alene har handlet om udlån af penge. Selve mikrolånet er blot en af mange komponenter, som indsatsen består af. Erfaringsopsamlingen fra projektet viser, at udover selve muligheden for at låne penge er der en række elementer, som er mindst lige så vigtige: At deltagerne for mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer fx moms, skat, markedsføring, mv At deltagerne har adgang til løbende og kvalificeret støtte og sparring både erhvervsmæssig og socialt At deltagerne motiveres og får redskaber til at gennemgå en personlig udvikling, hvor de i højere grad tager ansvar for eget liv og udvikling (personer der over en længere periode har været på kontanthjælp eller førtidspension vil ofte have behov for støtte til at komme ud af klientrollen) At deltagerne deltager i et fælles forløb hvor der er mulighed for sparring med ligesindede, at finde fælles løsninger og indgå i netværk med hinanden Formålet med Mikrolån 2.0 var på lang sigt at skabe mulighed for, at mikrolån kan blive et blivende værktøj i indsatsen for socialt udsatte mennesker også i andre kommuner. Evalueringen af projektet viser, at for nogle socialt udsatte borgere er det at etablere egen virksomhed en virksom vej ud af ledighed og en vej til øget livskvalitet. Mikrolån giver disse borgere denne mulighed. 20

66 Bilag: 5.2. Notat af Mikrolån Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31323/14

67 Notat om mikrolån Erhvervsudvalget i Vordingborg Kommune har drøftet et forslag til en forsøgsordning med rentefrie mikrolån til arbejdsløse borgere, som kan blive potentielle iværksættere. Forslaget tager udgangspunkt i erfaringerne fra Århus Kommune, som siden 2010 har gennemført et tilsvarende forsøg. Der er ikke i øvrigt ikke i sagsfremstillingen angivet noget om det formelle grundlag for de rentefrie mikrolån til ledige. Forsøget i Århus tog udgangspunkt i bestemmelserne om revalidering i lov om aktiv socialpolitik. I henhold til 65 i denne lov kan kommunen give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrie lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. En støtte i form af mikrolån til denne målgruppe forudsætter, at den pågældende borger er berettiget til revalidering - herunder skal være afklaret: at en indsats efter beskæftigelseslovgivningens bestemmelser i øvrigt ikke er tilstrækkeligt til, at den pågældende kan komme til at klare sig selv at den pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering Det betyder, at tilbud efter mikrolån efter denne bestemmelse ikke generelt kan gives til arbejdsløse med en forretningsidé og et forretningspotentiale - og forsikrede ledige på a-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere vil ikke kunne indgå i målgruppen. I forsøget i Århus Kommune viste evalueringsrapporten fra oktober 2012 følgende overordnede resultater: I alt 12 personer havde modtaget mikrolån - 5 kom fra gruppen af førtidspensionister, 6 kom fra kontanthjælp (match 2) og 1 kom fra sygedagpenge Status ved evalueringstidspunktet: (1) 3 er selvforsørgende via indtjeningen i egen virksomhed - 2 kommer fra kontanthjælp og 1 fra sygedagpenge (ingen oplysninger om omfang af indtjening) (2) 5 har haft indtjening i deres virksomhed i egen virksomhed, men ikke i et omfang der har påvirket førtidspensionen - alle 5 kommer fra førtidspension (3) én er i stedet gået i gang med uddannelse (med løn) inden for det brancheområde, virksomheden skulle have været etableret inden for - kommer fra kontanthjælp (4) 3 har opgivet etableringen af virksomheden, da de - selv med støtte - ikke har været i stand til at sætte handling bag deres ideer OS/17. februar 2014

68 Bilag: 6.1. Arbejdsmarkedet i tal, februar 2014.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 24823/14

69 ARBEJDSMARKEDET I TAL FEBRUAR 2014 Nøgletal og ledelsesinformation Udviklingen på arbejdsmarkedet Vordingborg Kommune Jobcenter Vordingborg 19. februar 2014

70 Indhold: Tabel 1 Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune Fig. 1 a) Ministermål 2013/1: Unge i uddannelse b) Ministermål 2013/2: Førtidspension c) Ministermål 2013/3: Langtidsledighed d1) Ministermål 2013/4a: Dialog med virksomheder jobrotation d2) Ministermål 2013/4b: Dialog med virksomheder lokale virksomheders samarbejdsgrad med jobcentrene Fig. 2 a) Arbejdsløshedsdagpenge (uden aktivering) b) Arbejdsløshedsdagpenge (med og uden aktivering) c) Tilgang og afgang arbejdsløshedsdagpenge (med og uden aktivering) d) Tilgang og afgang arbejdsløshedsdagpenge til unge år Fig. 3 a) Kontanthjælp jobklare (uden aktivering) b) Kontanthjælp jobklare (med og uden aktivering) c) Kontanthjælp ikke-jobklare (uden aktivering) d) Kontanthjælp ikke-jobklare (med og uden aktivering) e) Tilgang og afgang alle kontanthjælpsmodtagere (med og uden aktivering) f) Tilgang og afgang kontanthjælpsmodtagere til unge år Fig. 4 a) Sygedagpenge b) Tilgang og afgang modtagere af sygedagpenge c) Modtagere af sygedagpenge fordelt på varighed af forløb Fig. 5 a) Tilgang og afgang kontanthjælp omfattet af introduktionsprogram b) Tilgang og afgang revalidering og for-revalidering c) Tilgang og afgang ledighedsydelse d) Tilgang og afgang fleksjob e) Tilgang og afgang førtidspension Fig. 6 a) Rettidighed jobsamtaler og opfølgningssamtaler forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere b) Rettidighed jobsamtaler kontant- og starthjælpsmodtagere c) Rettidighed i tilbud om aktivering forsikrede ledige d) Rettidighed i tilbud om aktivering jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere e) Rettidighed i tilbud om aktivering indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Fig. 7 a) Aktiveringsgrad for ledige 2

71 Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, december 2013 Modtagere af ydelse (berørte) Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før Antal Ændring fra samme måned året før Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) % % Særlig uddannelsesydelse** 80 % 71 % Kontanthjælp i alt (inkl. aktiverede) % % Jobklare % % Ikke-jobklare % % Revalidering (inkl. for-revalidering) % % Sygedagpenge % % Alle midlertidige ydelser* % % Ledighedsydelse % % Fleksjob % % Førtidspension % % Alle permanente ydelser* % % Alle ydelser* % % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 25 % 23 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Særlig uddannelsesydelse indført fra starten af Derfor ingen modtagere af ydelse i 2012 Kilde: Kilde: Jobcenteret skal medvirke til, at flest unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden måler den tid, den unge årige i den pågældende periode deltager i ordinær uddannelse, sat i forhold til den samlede tid, den unge modtager kontanthjælp/a-dagpenge eller SU/elevløn/anden uddannelsesydelse. Måling omfatter kun unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For 2013 er fastlagt som målsætning, at uddannelsesgraden skal være mindst 22 %. 3

72 Kilde: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. For 2013 er fastlagt som målsætning, at tilgangen til førtidspension i 2013 (rullende år) skal begrænses til højest 150 personer. Kilde: Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledighed opgøres antallet af jobklare ledige (a-dagpenge og kontanthjælp), der har været ledige i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. For 2013 er fastlagt som målsætning, at antallet af langtidsledige skal begrænses til 311 personer i december

73 Kilde: Egen opgørelse Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. For 2013 er der fastlagt som målsætning for samarbejdet med virksomhederne, at der etableres jobrotation i virksomheder i kommunen svarende til mindst 60 fuldtidspersoner og omfattende mindst 170 jobrotationsvikarer. Kilde: Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. En landsdækkende metode til opgørelse af målsætning for samarbejdsgraden med virksomhederne er først fastlagt fra For 2014 er det fastlagt at samarbejdsgraden med de lokale virksomheder skal øges til 40 %. 5

74 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er ledige med arbejdsløshedsdagpenge i den pågældende periode, og som ikke er i aktivering (nettoledighed). Hvis en person er i aktivering mindre end 37 timer om ugen regnes tiden uden aktivering med til nettoledigheden. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er ledige med arbejdsløshedsdagpenge i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). 6

75 Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt ledige med arbejdsløshedsdagpenge. Kilde: Anm.: Afgrænsning af antal forløb primo perioden, påbegyndt i periode, afsluttet i periode samt forløb ultimo periode er beskrevet i anmærkning til fig. 2.c. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt ledige med arbejdsløshedsdagpenge under 30 år. 7

76 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er jobklare (matchgruppe 1), men ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som ikke er i aktivering (nettoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 1, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. Hvis en person er i aktivering mindre end 37 timer om ugen regnes tiden uden aktivering med til nettoledigheden. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er jobklare (matchgruppe 1), men ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 1, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. 8

77 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der ikke er jobklare (matchgruppe 2-3), og ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som ikke er i aktivering (nettoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 2 og3, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. Hvis en person er i aktivering mindre end 37 timer om ugen regnes tiden uden aktivering med til nettoledigheden. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der ikke er jobklare (matchgruppe 2-3), og ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 2 og 3, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. 9

78 Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt alle ledige med kontanthjælp (inkl. personer omfattet af introduktionsprogram). Kilde: Anm.: Afgrænsning af antal forløb primo perioden, påbegyndt i periode, afsluttet i periode samt forløb ultimo periode er beskrevet i anmærkning til fig. 3.e. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt alle ledige under 30 år med kontanthjælp (inkl. personer omfattet af introduktionsprogram). 10

79 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der modtager sygedagpenge i den pågældende periode. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter modtagere af sygedagpenge. 11

80 Kilde: Anm.: Modtagere af sygedagpenge den sidste dag i måneden fordelt på varighed af forløb med sygedagpenge. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter modtagere af kontanthjælp, som er omfattet af introduktionsprogram. 12