Bilagsmappe Evaluering af distriktsstrukturen i dagtilbud og skoler. Januar- april 2015

Transkript

1 Bilagsmappe Evaluering af distriktsstrukturen i dagtilbud og skoler Januar- april 2015

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Bilag 1. Baggrund Skolestrukturen Indholdet i beslutningen Formålet med beslutningen Dagtilbud Indholdet i beslutningen Formålet med beslutningen... 4 Bilag 2. Den generelle udvikling Befolkningsudviklingen Udgifterne til dagtilbud Udgifterne til skole... 6 Bilag 3. Referat af byrådets behandling den 9. november 2011 af Ny skolestruktur og tildelingsmodel (afskrift)... 7 Bilag 4. Referat af byrådets behandling den 27. juni 2012 af Forslag til ny dagtilbudsstruktur (afskrift) Bilag 5. Referat af Børneudvalgets behandling den 28. oktober 2014 af Beslutning om proces for fase 2 af omstillingsprojektet Læring og Trivsel (afskrift) Bilag 6. Spørgeskemaet til medarbejderne Bilag 7. Medarbejdernes besvarelser Bilag 8. Spørgeskemaet til lederne Bilag 9. Resultatet af lederundersøgelsen Bilag 10. Fokusgruppeinterview N5 lederne i dagtilbudsområdet Bilag 12. Fokusgruppeinterview med N5 lederne på skolerne Bilag 13. Fokusgruppeinterview med N4 lederne Bilag 11. Fokusgruppeinterview med forældre fra dagtilbud Bilag 14. Spørgeskemaet til TRIO erne Bilag 15. Resultatet af undersøgelsen hos TRIO erne Bilag 16. Fokusgruppeinterview med FTR Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 2

3 Bilag 1. Baggrund Distriktsstrukturen hviler på en række beslutninger i byrådet. 2.1 Skolestrukturen Byrådet beslutter den 19. november 2011, at skoleområdets inddeling i skoledistrikter og den ledelsesmæssige organisering sker efter matrikelmodellen fra august Baggrunden for beslutningen er opfyldelse af følgende intentioner: Indholdet i beslutningen 1. Undervisning i alle lokalområder fastholdes 2. Udskolingsafdelingerne samles i større enheder fra nuværende femten overbygninger til ni overbygninger 3. Skoleområdets inddeling i skoledistrikter og den ledelsesmæssige organisering sker efter matrikelmodellen fra august Overgangstiltag vedtages 5. Den økonomiske tildelingsmodel for folkeskolen bliver elevtalsbaseret med undtagelse af afdeling på Orø 6. Administrationen udarbejder forslag til ny styrelsesvedtægt for skoleområdet gældende fra 1. august 2012, i forslaget indgår en justering af skoledistrikterne Formålet med beslutningen Målet med den ny skolestruktur er at hæve kvaliteten af kommunens folkeskoletilbud og at skaffe midler til dette kvalitetsløft gennem, dels ny skolestruktur og dels en ændret økonomisk tildelingsmodel. En ændret struktur og tildelingsmodel ses som en "nulsumsløsning", hvor de økonomiske fordele ved en omstrukturering skal geninvesteres. Byrådets strategi for Fremtidens Folkeskole, der vedtages d. 11. maj 2011, udgør grundlaget for de fremtidige investeringer. Følgende fem indsatser prioriteres ved en reinvestering i folkeskolen, jf. strategi for Fremtidens Folkeskole: Kompetenceløft af ledere og medarbejdere IT Styrkelse af mellemtrinnet Æstetisk og pædagogisk løft af inde- og uderum Central understøttelse af skoleudvikling Organisationen efterfølgende Figur 1: Organisationsdiagram af skolestrukturen Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 3

4 2.2 Dagtilbud I byrådets møde den 27. juni 2012 godkender byrådet et forslag til ny dagtilbudsstruktur gældende pr , hvor dagtilbudsstrukturen tilpasses ny skolestruktur. Baggrunden for beslutningen var opfyldelse af følgende intentioner: Indholdet i beslutningen Siden 2008 har dagtilbuddene været organiseret, så distrikterne følger skoledistrikterne. Det er generelt positivt for såvel dagtilbuddenes samarbejde med skolen, som for ledelseseffektivitet og rationel drift af området herunder fastholdelse af garantien for at børn tilbydes pasning tæt på hjemmiljøet Formålet med beslutningen Formålet med at tilpasse dagtilbudsdistrikterne til ny skolestruktur er, at skabe en organisatorisk ramme for et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole, som skal understøtte helhed og sammenhæng i det enkelte barns trivsel, læring og uddannelse. at skabe en effektiv og kvalitetssikker ramme for drift af dagtilbuddene i en tid med faldende børnetal. Den ens dagtilbuds- og skolestruktur understøtter samarbejdet mellem ledelse og bestyrelser i hvert distrikt, bl.a. overgangene mellem skole og dagtilbud inden for de enkelte distrikter, udmøntning af fælles børnesyn mv. Sammenhængskraften i lokalområderne bibeholdes og samarbejde omkring det enkelte lokalområde sikres, så de tætte samarbejdsrelationer mellem dagtilbud og skole fortsætter. Den ny dagtilbudsstruktur indebærer en fortsættelse af lokal nærledelse (pædagogiske ledere) kombineret med overordnede strategisk ledelse (distriktsledelse). Dette åbner mulighed for øget fokus på den pædagogiske del af ledelsen, ligesom de større distrikter giver mulighed for at opnå et bredere fagligt netværk på tværs af børnehuse og mulighed for at pulje ressourcer til faglig udvikling på tværs af børnehuse i distriktet. Organisationen efterfølgende Figur 2: Organisationsdiagram af dagtilbudsstrukturen Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 4

5 Bilag 2. Den generelle udvikling 3.1 Befolkningsudviklingen Ressourcetildelingen til begge områder er afhængig af antallet af børn. Samlet ser udviklingen i antallet af børn ud som følger: Figur 3: Udviklingen af antallet af de 0 16 i 3 aldersgrupper Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal Det ses tydeligt, at antallet af børn i dagtilbudsområdet er meget faldende; mens antallet af skoleelever er mere moderat faldende; men vil øges i tiden frem. Da ressourcetildelingen til begge områder blandt andet hviler på antallet børn, skal begge områder i udgangspunktet løbende måtte regulere i forhold hertil. Men de økonomiske betingelser er noget forskellig for de enkelte områder. 3.2 Udgifterne til dagtilbud. I 2007 har Holbæk kommune samlede pasningsudgifter til de 0 10 årige 1 på kr. pr. barn. Dermed ligger Holbæk i dette år på 58. plads blandt landets 98 kommuner. I 2014 har Holbæk kommune samlede pasningsudgifter til de 0 10 årige på kr. 2 pr. barn. Dermed ligger Holbæk Kommune på en 87. plads i forhold til landets 98 kommuner. Fra 2007 til 2014 er Holbæk kommunes samlede pasningsudgifter til de 0 10 årige faldet med 8,1 % 3. Kun 19 kommuner i landet har haft større procentvise fald på disse udgifter. Dagtilbudsområdet har ikke været prioriteret og har derfor været udsat for en relativ stor forholdsvis reduktion af ressourcetildelingen. Det betyder, at ressourcerne på området er relativ presset. 1 D.v.s. inklusive SFO-børn 2 indekseret i forhold til 2007, så sammenligning kan foretages 3 indekseret i forhold til 2007, så sammenligning kan foretages Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 5

6 Normalt angives, at udvikling af kvalitet går hånd i hånd med ressourcetildelingen. En forhåndsforventning til resultatet på dette felt er derfor, at evalueringen vil vise et presset området på kvalitet og trivsel. Forventningen var derfor på forhånd, at det her ville være svært at spore kvalitetsudvikling effekt af distriktsstruktur. 3.3 Udgifterne til skole I 2007 ligger Holbæk kommunes nettoudgifterne til folkeskolen pr. elev på kr. Dermed er Holbæk i dette år på 83. plads blandt landets 98 kommuner. I 2014 ligger Holbæk kommunes nettoudgifterne til folkeskolen pr. elev på kr. 4 Dermed er Holbæk Kommune på en 21. plads i forhold til landets 98 kommuner. Fra 2007 til 2014 er Holbæk kommunes nettodriftsudgifter til folkeskolen pr. elev steget med 33,8 % 5. Kun tre kommuner i landet har haft en større procentvis stigning på disse udgifter. Stigningen afspejler et område, som har høj politisk prioritet i kommunen. Dette understreges af, at der i forbindelse med kommunesammenlægningen er indført udvidet undervisningstid i indskolingen, ligesom der er tilført ressourcer til pædagogers deltagelse i 50 % af undervisningen i indskolingen. Endelig er der i forbindelse med ændring af skolestrukturen og implementering af folkeskolereformen sket yderligere ressourcetilførsel til området. Rettet d. 17./3. Bo du må gerne kvalitetstjekke. GT Tabel 1: Oversigt over udvikling af antal skoler, klasser og den gennemsnitlige klassekvotient. Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal Antal folkeskoler Antal normalklasser Gennemsnitlige klassekvotient 21,2 20,8 20,6 20,7 20,3 20,7 21,1 21 Med den forøgede ressourcetilgang til området og det forhold, at klassekvotienten stor set har været uændret i de sidste 7 år, er der en forventning til, at vi vil se en positiv udviklingen af kvaliteten på skoleområdet. 4 indekseret i forhold til 2007, så sammenligning kan foretages 5 indekseret i forhold til 2007, så sammenligning kan foretages Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 6

7 Bilag 3. Referat af byrådets behandling den 9. november 2011 af Ny skolestruktur og tildelingsmodel (afskrift) 2. Åbent punkt - Ny skolestruktur og tildelingsmodel - Sag nr. 11/18766 Sagsprocedure Udvalget for Børn, Økonomiudvalget og byrådet Hovedindstilling Direktør René Junker indstiller, at: 7. Undervisning i alle lokalområder fastholdes 8. Udskolingsafdelingerne samles i større enheder fra nuværende femten overbygninger til ni overbygninger 9. Skoleområdets inddeling i skoledistrikter og den ledelsesmæssige organisering sker efter matrikelmodellen fra august Overgangstiltag vedtages 11. Den økonomiske tildelingsmodel for folkeskolen bliver elevtalsbaseret med undtagelse af afdeling på Orø 12. Administrationen udarbejder forslag til ny styrelsesvedtægt for skoleområdet gældende fra 1. august 2012, i forslaget indgår en justering af skoledistrikterne Formål Formålet med dette punkt er at træffe afgørelse om organiseringen af Holbæk Kommunes skoler og økonomiske tildelingsmodel med virkning fra 1. august Byrådet besluttede d. 8. juni 2011 at sende forslag til ny skolestruktur baseret på matrikelmodellen i høring blandt folkeskolens parter. Beslutningsforslaget har været i høring fra den 15. juni til den 23. september Der er indkommet 54 høringssvar, som er offentliggjort på kommunens hjemmeside og indgår i sagens behandling. Målet med forslag til ny skolestruktur er at hæve kvaliteten af kommunens folkeskoletilbud og at skaffe midler til dette kvalitetsløft gennem dels ny skolestruktur og dels en ændret økonomisk tildelingsmodel. En ændret struktur og tildelingsmodel skal derfor ses som en "nulsumsløsning", hvor de økonomiske fordele ved en omstrukturering skal geninvesteres. Byrådets strategi for Fremtidens Folkeskole, der blev vedtaget d. 11. maj 2011, skal udgøre grundlaget for de fremtidige investeringer. Følgende fem indsatser er prioriteret ved en reinvestering i folkeskolen, jf. strategi for Fremtidens Folkeskole: Kompetenceløft af ledere og medarbejdere IT Styrkelse af mellemtrinnet Æstetisk og pædagogisk løft af inde- og uderum Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 7

8 Central understøttelse af skoleudvikling Sagsbeskrivelse af hovedindstilling Forslag til ny skolestruktur er sket med udgangspunkt i byrådets ønske om, at der fortsat er undervisning i alle lokalområder. Endvidere fastholdelse af helhedsskole i indskolingen med 28 timers ugentlig undervisning med 50 % pædagogdækning, samt folkeskolelovens vejledende timetal i den resterende del af skoletiden. Forslag til ny skolestruktur organiseret efter matrikelmodellen betyder: At skolerne organiseres i otte skoledistrikter At hvert skoledistrikt består af én skole med en række afdelinger placeret i de skolehuse, hvor der i dag er skole At der er otte skolebestyrelser i Holbæk Kommune, én til hver af de otte skoler At hver afdeling (matrikel) i skolen har et afdelingsråd af forældre. Rådets formand er automatisk medlem af skolebestyrelsen At hver af de otte skoler har en skoleleder og at hver afdeling har en daglig leder, som refererer til skolelederen At hver af skolens afdelinger som hovedregel rummer tilbud fra 0. til 6. klasse At antallet af afdelinger med overbygning reduceres fra femten til ni. Syv af de otte skoler har én afdeling med overbygning, én af de otte skoler har to afdelinger med overbygning De nye skoler: (den markerede afdeling rummer overbygningen) Skoledistrikt 1 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Svinninge, Kundby og Gislinge skoler. Skoledistrikt 2 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Tuse, Hagested og Udby skoler. Skoledistrikt 3 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Nr. Jernløse, Undløse og Knabstrup skoler. Skoledistrikt 4 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Vipperød og Ågerup skoler. Skoledistrikt 5 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Tølløse, Stestrup, Ugerløse og St. Merløse. Skoledistrikt 6 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Jyderup Kommuneskole og Kildebjergskolen i Mørkøv. Skoledistrikt 7 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Bjergmarksskolen og Østre skole. Skoledistrikt 8 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Absalonskolen og Orø skole. Forslaget vil skabe otte nye større skoler med elevtal, der spænder fra ca. 600 i Vipperød/Ågerup distrikt til ca i Bjergmarkskole/Østre skoledistrikt. Der vil være ni udskolingsafdelinger. Placeringen af specialklasser og særlige skoletilbud ændres ikke med forslaget. Det samme gælder SFO tilbud og kommunens 10. klassetilbud. Forslag til ny skolestruktur er uddybet i vedlagte bilag 1. Forslag til ny økonomisk elevtalsbaseret tildelingsmodel er vedlagt i bilag 2. Efter høringens afslutning er følgende præciseret i forslaget: Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 8

9 At de nuværende bestyrelser inddrages i beskrivelsen af afdelingsrådenes råderum, udarbejdelse af en samarbejdsmodel mellem skolebestyrelse og afdelingsråd samt en drøftelse af hvorvidt, der i det enkelte distrikt ønskes afdelingsråd. Indirekte valg til skolebestyrelsen kræver dispensation i Undervisningsministeriet, som ansøges, såfremt ny struktur vedtages. At Udvalget for Børn hvert år inden endelig klassedannelse orienteres om, hvilke klasser, der oprettes i hvilke afdelinger. Såfremt det giver anledning til overvejelser om nedlæggelse af en matrikel som undervisningssted, følges samme procedure som ved en skolenedlæggelse, og Udvalget for Børn udarbejder indstilling til byrådet. At ny MED-struktur, arbejdsmiljøorganisation og TR-virksomhed tilrettelægges, så disse organer i skolen sammensættes, sådan at alle afdelinger er repræsenteret. Antallet af medarbejderrepræsentanter i de nye skolebestyrelser vil fortsat være to, som så repræsenterer en større gruppe medarbejdere end i den nuværende struktur. På baggrund af høringssvarene er endvidere udarbejdet forslag til aktiviteter i forbindelse med overgangen til ny skolestruktur: I en overgangsperiode fra til dannes overgangsbestyrelser, jf. Folkeskolelovens 42 stk. 10. Således at alle skolebestyrelsesmedlemmer fra de nuværende skoler samles og udgør én stor bestyrelse for hver af de otte nye skoler indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Såfremt der i forlængelse af overgangsperioden er et ønske om efterfølgende at udvide antallet af forældrerepræsentanter i de nye skolebestyrelser fra de maksimale 7 til et højere antal, ansøges Undervisningsministeriet om dispensation. De enkelte skolebestyrelser foretager overvejelser herom i overgangsperioden. At der for 9. klasserne i skoleåret 2012/13 etableres en overgangsordning til ny skolestruktur. Skolebestyrelsen og skolelederen på hver af de otte skoler skal i fællesskab og inden 1. marts 2012 afgøre, hvilken overgangsordning der foretrækkes for niende klasse. Der er tre valgmuligheder, 1) niende klasse gør skolegangen færdig i den afdeling, hvor de går i dag, 2) niende klasserne flytter med over i den nye udskolingsafdeling, men bevares samlet som klasse og 3) niende klasserne flytter med over i den nye udskolingsafdeling og blandes i nye klasser. At der i skoleåret 2012/2013 afsættes ressourcer til at de nye udskolingsafdelinger kan sætte ekstra fokus på teamdannelse både blandt lærer og elever. At der afsættes en pulje til at sikre, at de otte nye skolers budgetter for skoleåret 2012/2013 ikke påvirkes af evt. overtagelse af underskud fra nuværende skolers regnskab. Indfasningen af ny skolestruktur evalueres efter skoleåret 2013/2014, hvor der udarbejdes en samlet evaluering af overgangen til ny skolestruktur. Lovgrundlag Folkeskoleloven, primært og 40-46a, samt 49. Bekendtgørelserne nr. 615 af 19. juli 1993 Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 9

10 og nr af 20. august 2010 om procedure ved skolenedlæggelser. Høring Forslaget har været i høring fra den 15. juni til den 23. september Der er indkommet 54 høringssvar fra MED-udvalg, skolebestyrelser og andre interessenter. Høringssvarene er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Høringssvarene er endvidere kommenteret i forhold til konkrete spørgsmål, som er blevet rejst i svarene, jf. vedlagte bilag 3. Vurdering i forhold til økonomi Forslag til elevbaseret tildelingsmodel Skolerne får i dag tildelt ressourcer ud fra forskellige metoder, alt afhængigt af om pengene skal bruges til undervisning, administration, ledelse osv. Den største del af ressourcen fordeles i dag efter, hvor mange klasser der er på skolen og uafhængigt af, hvor mange elever, der er i klassen. I forslag til elevbaserede tildelingsmodel fordeles ressourcen til skolerne efter én model, hvor princippet i tildelingsmodellen er en kombination af et fast grundbeløb og et variabelt elevtalsbaseret beløb. I forslaget indgår afdeling på Orø ikke med elevtallet i tildelingen, men i stedet med en klassebaseret tildeling. Samlet set ser den elevbaseret tildelingsmodel således ud, hvis den skal gælde for skoleåret , jf. bilaget 2, "Forslag til ny elevtalsbaseret tildelingsmodel" Der tildeles pr. skole Der tildeles pr. matrikel Der tildeles pr. elev Nuværende 0,5 % af tildelingen til uddannelsesformål indgår i elevbeløbet Hertil kommer tildeling til 2-sprogede, sociale belastninger, modtageklasse, modersmålsundervisning Som nu Råderum til kvalitetsudvikling Råderum til kvalitetsudvikling i folkeskolen er beregnet til 14,5 mio. kr. årligt, som resultat af ny struktur og ny tildelingsmodel. Gevinster, der opnås ved faldende elevtal placeres hvert år i puljen. Fra skoleåret 2014/2015 forventes fald i elevtal at øge puljen til kvalitetsudvikling med 2 mio. kr. årligt, jf. vedlagte bilag 2. I puljen placeres desuden eventuelle midler fra aftaler mellem kommunerne og regeringen, der vedrører undervisningsområdet fx øremærkede midler til IT-løft. Det samme gælder elevtalsfald i privatskoler og andre fald i udgifterne inden for det samlede undervisningsområde. Målet er, at puljen til kvalitetsudvikling når en størrelse på 20 mio. kr. årligt. Den nuværende beregning af råderummet på 14,5 mio. kr. i skoleåret 2012/13 er ca. 1,5 mio. kr. mindre end tidligere oplyst. Det skyldes primært ændringer i elevtallet og indarbejdelse af en generel budgetreduktion på folkeskoleområdet på 1,13 %, svarende til 3,6 mio. kr. årligt, som led i effektiviseringsstrategien. Anvendelsen af puljen - både til ekstratildelinger i indfasningsårene og til konkrete investeringer i overensstemmelse med den prioriterede investeringsoversigt fra "Fremtidens Folkeskole" - sker Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 10

11 efter beslutning i Udvalget for Børn. Investeringerne tilpasses til puljens råderum. Indfasningstiltag Hvis den elevbaseret tildelingsmodel indføres fuldt ud fra og med skoleåret 2012/2013, kan der blive behov for kompensation i de første år. I skoleåret 2012/2013 foreslås flg. puljer afsat til indfasningsaktiviteter. Aktivitet Pulje til indfasning af elevbaseret tildelingsmodel i skoleåret 2012/13, herunder overgangsordning for kommende 9. klasser og teamaktiviteter for lærer og elever i udskolingsafdelingerne i skoleåret 2012/13. Pulje til overgangsordning i forhold til de 8 nye skolers overtagelse af evt. underskud fra nuværende skolers regnskab pr Beløb 5 mio. kr. 3 mio. kr. Finansiering af aktiviteter i indfasningsperioden sker af råderummet til kvalitetsudvikling. Det betyder, at der i det første år i ny skolestruktur - det vil sige i skoleåret 2012/ vil være 6,5 mio. kr. til rådighed (14,5 mio. kr. - 8 mio. kr. til indfasningsaktiviteter) til kvalitetsudvikling. Såfremt puljerne til indfasningsaktiviteter i skoleåret 2012/13 ikke forbruges fuldt ud overføres midlerne til puljen til kvalitetsudvikling af folkeskolen. Bilag Bilag 1, Forslag til ny skolestruktur Bilag 2, Forslag til elevtalsbaseret tildelingsmodel Bilag 3, Afklaring af tvivlsspørgsmål i høringssvarene Beslutning i Udvalget for Børn den Ad 1: Indstillingen tiltrådt Indstillingspunkterne: Ad 2:Udskolingsafdelingerne samles i større enheder fra nuværende femten overbygninger til ni overbygninger Ad 3:Skoleområdets inddeling i skoledistrikter og den ledelsesmæssige organisering sker efter matrikelmodellen fra august 2012 Ad 4:Overgangstiltag vedtages Ad 5:Den økonomiske tildelingsmodel for folkeskolen bliver elevtalsbaseret med undtagelse af afdeling på Orø Ad 6:Administrationen udarbejder forslag til ny styrelsesvedtægt for skoleområdet gældende fra 1. august 2012, i forslaget indgår en justering af skoledistrikterne Anbefales godkendt af et flertal bestående af: Pernille Kruse Andersen, Rasmus Brandstrup Larsen, Marie-Louise Jensen (V) Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 11

12 Agnete Dreier-Formand og Jens Munch-Steensgaard (SF) Et mindretal: Jens Kristiansen og Kangatharan Kandasamy (socialdemokratiet), kan ikke anbefale indstillingspunkterne Ad 2 til Ad 6, da de fremsender alternativ forslag til behandling i Byrådet. Udover den specifikke tilpasning af skolekørslen til ny skolestruktur, arbejdes der videre med, at kvalificere skolekørslen generelt så mere fleksible ordninger fremadrettet kan etableres. Sagen oversendes til byrådets videre behandling. Beslutning i Økonomiudvalget den Et flertal bestående af V, F, O og C indstiller, at beslutningen i Udvalget for Børn tiltrædes. Et mindretal bestående af A indstiller, at 1. Skoleområdet organiseres efter modellen for Det Forpligtende Samarbejde. 2. Den økonomiske tildelingsmodel for folkeskolen bliver "Klassebaseret tildeling til 20 selvstændige skoler med undervisning på 21 matrikler med forpligtende samarbejde og flydende skoledistrikter ved indskrivning" (eller alternativt en tilpasset elevbaseret). 3. Undervisning i alle lokalområder fastholdes. 4. Udskolingsafdelingerne samles i større enheder fra nuværende 15 overbygninger til 10 overbygninger. 5. Overgangstiltag pkt. 2 og pkt. 3 vedtages. 6. De tyve skoler forpligtes til samarbejde indenfor følgende fællesskaber: (de markerede skoler rummer overbygning). Svinninge skole Kundby Skole Gislinge Skole Tuse Skole med afdeling i Hagested Udby Skole Nr. Jernløse Skole Undløse Skole Knabstrup Skole Vipperød Skole Ågerup Skole Tølløse Centralskole Stestrup Skole Ugerløse Skole St. Merløse Skole Jyderup Kommuneskole Kildebjergskolen Bjergmarkskolen Østre Skole Orø Skole Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 12

13 Absalonskolen Beslutning i Byrådet den Finn Martensen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet. I stedet deltog stedfortræder Mogens Justesen. Et flertal i byrådet bestående af V,B, F, O og C stemmer for hovedindstillingen. Et mindretal i byrådet bestående af A stemmer imod hovedindstillingen, idet A ønsker: at skoleområdet organiseres efter modellen Det forpligtende samarbejde at den økonomiske tildelingsmodel bliver klassebaseret tildeling til 20 selvstændige skole at udskolingseleverne samles i 10 overbygninger (Østre Skole indgår) at Orø Skole tilknyttes Østre Skole i stedet for Absalonskolen A kan tilslutte sig følgende elementer i hovedindstillingen: at undervisning i alle lokalområder fastholdes at udskolingsafdelingerne samles i større enheder at der for niende klasserne i skoleåret etableres en overgangsordning med valgfrihed som beskrevet. at der i skoleåret afsættes ressourcer til at de nye udskolingsafdelinger kan sætte ekstra fokus på teamdannelse både blandt lærere og elever Byrådet pålægger Børne- og Ungeadministrationen at sætte fokus på dialogen med de otte skolebestyrelser med henblik på dels at intensivere samarbejdet og dialogen mellem skolebestyrelserne og administrationen, og at sikre uddannelse til skolebestyrelsesmedlemmerne med henblik på at kunne løfte opgaven som skolebestyrelse i den nye skolestruktur. Udover den specifikke tilpasning af skolekørslen til ny skolestruktur, arbejdes der videre med, at kvalificere skolekørslen generelt så mere fleksible ordninger fremadrettet kan etableres. Det præciseres, at Hagested er en skole fra 0-3 klasse, idet det ved en fejl af et bilag fremgår, at skolen er fra 0-2 klasse. Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 13

14 Bilag 4. Referat af byrådets behandling den 27. juni 2012 af Forslag til ny dagtilbudsstruktur (afskrift) 4. Åbent punkt - Forslag til ny dagtilbudsstruktur - Sag nr. 12/16216 Sagsprocedure Udvalget for Børn, herefter byrådet. Hovedindstilling Direktør René Junker indstiller, at: 1. forslag til ny dagtilbudsstruktur gældende pr vedtages. Formål At træffe beslutning om forslag til ny dagtilbudsstruktur tilpasset ny skolestruktur. Sagsbeskrivelse af hovedindstilling Byrådet besluttede på møde 9. maj 2012 at sende forslag til ny dagtilbudsstruktur i høring i forældrebestyrelser, MED-udvalg og Hovedudvalget forud for endelig beslutning. Forslag har været i høring fra d. 10. maj - 7. juni Der foreligger nu høringssvar fra bestyrelser, MED-udvalg og Hovedudvalget, som er offentliggjort på kommunens hjemmeside og som indgår i sagens behandling. Forslag til ny dagtilbudsstruktur tilpasset ny skolestruktur: Byrådet besluttede d. 9. november 2011 ny skolestruktur, hvor antallet af skoledistrikter sammenlægges til otte pr I budgetbemærkningerne til budget 2012 fremgår det, at dagtilbudsstrukturen forventes ændret i overensstemmelse med en fremtidig skolestruktur. Holbæk Kommunes dagtilbud har siden 2008 været organiseret, så dagtilbudsgrænserne følger skoledistrikterne. Det har generelt været positivt for såvel dagtilbud og skolernes samarbejde, som for ledelseseffektivitet og rationel drift af området, herunder fastholdelse af garantien for at børn tilbydes pasning i lokalområdet. Formålet med at tilpasse dagtilbudsdistrikterne til ny skolestruktur er: at skabe en organisatorisk ramme for et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole, som skal understøtte helhed og sammenhæng i det enkelte barns trivsel, læring og uddannelse. at skabe en effektiv og kvalitetssikker ramme for drift af dagtilbuddene. Dagtilbudsområdet er i dag organiseret, så der i alle nuværende 20 skoledistrikter er én institution, én bestyrelse, én distriktsleder og ét budget. Det forslås, at dagtilbudsstrukturen følger den ny skolestruktur, således at der i hvert af de otte nye skoledistrikter etableres én distriktsinstitution bestående af de børnehuse og dagplejere, der er beliggende i hvert af de otte nye skoledistrikter. Princippet om én institution, én bestyrelse, én distriktsleder og ét budget i hvert distrikt fastholdes. Den nye dagtilbudsstruktur foreslås at træde i kraft pr. 1. januar Uddybende beskrivelse af forslag til ny dagtilbudsstruktur er vedlagt i bilag 1, hvori det også fremgår hvilke institutioner, som sammenlægges i den nye struktur. Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 14

15 Ledelsesopgaven i distrikterne er organiseret med en leder af distriktet (distriktsleder) og en pædagogiske leder af de enkelte børnehuse i distriktet, sådan at der sikres lokal nærledelse i forhold til pædagogik og personale samt der sikres plads til mere overordnede og strategisk ledelse varetaget af distriktslederen i distriktet. Dagplejen vil ligesom i dag være en integreret del i de enkelte distrikter. Nuværende intension om at skabe integration af dagplejen i de enkelte børnehuse fastholdes. Distriktsledelsen skal sikre gode rammer for pædagogisk samarbejde mellem dagplejere og børnehuse i lokalområderne, herunder afvikling af gæstedagpleje i lokalområdet samt legestuemuligheder for dagplejen i lokalområdet. Afhængigt af de lokale muligheder kan dagplejen ledelsesmæssigt organiseres forskelligt inden for de enkelte distrikter. Dagplejen kan have en selvstændig pædagogisk leder eller fælles ledelse med et eller flere børnehuse. I forbindelse med implementering af ny dagtilbudsstruktur afklares dagplejens ledelsesmæssige organisering i det enkelte distrikt med udgangspunkt i de overordnede principper ovenfor om integration af dagplejen i de enkelte lokalområder. Distriktsledelsen i det enkelte distrikt sikrer denne proces. Udvalget for børn orienteres om den ledelsesmæssige organisering af dagplejen i de enkelte distrikter. Specialiserede dagtilbudspladser: Nuværende organisering af specialtilbud på dagtilbudsområdet ændres ikke ved forslaget til ny dagtilbudsstruktur. Pasningsgaranti er uændret: Kommunen er efter dagtilbudsloven forpligtet til at garantere plads i et alderssvarende pasningstilbud indtil barnets skolestart. Garantien omfatter plads i et af kommunens dagtilbud eller selvejende institutioner. Holbæk Kommunes nuværende pasningsgaranti angiver, at der som udgangspunkt tilbydes en dagtilbudsplads i det skoledistrikt, hvor barnet bor. I den nuværende struktur betyder det, at der tilbydes plads i det lokalområde, hvor barnet er bosat. Med udgangspunkt i byrådets beslutning om fastholdelse af undervisning i alle lokalområder, anbefales det at pasningsgarantien også fremover, som udgangspunkt, giver ret til tilbud om dagtilbudsplads i det lokalområde, hvor man bor. Nuværende pasningsgaranti fastholdes derved med følgende formulering: "Pasningsgarantien indebærer, at: Alle børn, der er fyldt 26 uger, garanteres en plads i et alderssvarende dagtilbud. Som udgangspunkt tilbydes der plads i det lokalområde man bor i. Der kan imidlertid blive behov for at anvise plads udenfor lokalområdet, hvis alle pladser er besat. Garantien omfatter ikke et bestemt børnehus/dagtilbudstype." Forældreindflydelse: Der etableres otte forældrebestyrelser svarende til de nye distrikter. Det foreslås, at de nuværende principper for repræsentation i forældrebestyrelser, jf. styrelsesvedtægt for dagtilbud 0-5 år, kommer til at være gældende for de nye bestyrelser. Heri står, at der skal sikres repræsentation fra alle børnehuse i distriktet. Herunder at dagplejen også sikres repræsentation i bestyrelsen. Det foreslås endvidere, at der i styrelsesvedtægten indskrives, at der etableres forældreråd i forhold til det enkelte børnehus, hvor der sikres forældreindflydelse på det enkelte børnehus i institutionen. Kompetence og opgavefordeling mellem forældrerådene og distriktsbestyrelsen skal beskrives, således at der fortsat er mulighed for et lokalt spillerum til forskellighed i de enkelte børnehuse. Endvidere drøftes Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 15

16 muligt samarbejde mellem forældrerådene i et lokalområde. Medarbejdere: Nuværende struktur med ét MED-udvalg i hvert distrikt fastholdes. Høringssvarene: Høringssvarene er offentliggjort på kommunens hjemmeside (under dagtilbud). Som bilag i sagen er der endvidere vedlagt en sammenstilling af alle høringssvar samt en kort opsummering af tendenser og opmærksomhedspunkter i høringssvarene. Flere af høringssvarene giver udtryk for, at forslaget om at lade dagtilbudsstrukturen følge de nye skoledistriktsgrænser er en god idé med det formål at understøtte samarbejdet mellem dagtilbud og skoler samt understøtte en effektiv udnyttelse af ressourcer og videndeling på tværs i de nye distrikter. På tværs af høringssvarene peges der dog på en række opmærksomhedspunkter, eller forudsætninger i tilknytning til om forslaget vil blive en gevinst for området. Ligesom nogle høringssvar peger på udfordringer ved, at distrikterne bliver større. Hovedudvalgets medarbejderside peger på en generel bekymring for, at afstandene bliver for store med risiko for at samhørighed og fællesskab udfordres. Flere fremhæver følgende opmærksomhedspunkter (se bilag for uddybning og alle elementer i høringssvarene): Ny tildelingsmodel og overgangen: særlig fremhæves, at der skal sikres økonomisk bæredygtighed i mindre distrikter og mindre børnehuse i en ny tildelingsmodel. bekymring for at opsparede midler til planlagte projekter/investeringer anvendes til at nulstille underskud i nogle distrikter. effektiviseringsgevinst udløst af ny struktur ønskes anvendt til at løfte kvaliteten på området. Dagplejen: Flere af høringssvarene udtrykker et ønske om, at dagplejen fortsat skal være en integreret del af de enkelte distrikter, i overensstemmelse med forslaget. Dog foreslår distrikt Midt og Vest, at dagplejen samles i et distrikt i Holbæk By af hensyn til at optimere tilsynstid i dagplejen. Henholdsvis distrikt Gislinge og Vipperød peger på at understøtte dagplejetilbuddet - enten ved mulighed for at sammenlægge dagplejen på tværs af distrikter eller at en ny tildelingsmodel understøtter drift af dagplejen i mindre distrikter. Forældrebestyrelser og MED-udvalg: Det fremhæves generelt, at der skal være en forældrerepræsentant fra hvert børnehus i distriktet i bestyrelsen, jf. forslaget. Der peges på, at nogle bestyrelser antalsmæssigt bliver store, tilsvarende for MED-udvalg. Holbæk By: Et enkelt høringssvar (fra Distrikt Midt) foreslår, at dagtilbudsdistrikterne i Holbæk By ikke bliver ens med skoledistrikterne, idet distrikt Midt ønsker at sammenlægges med distrikt Vest pga. allerede etablerede samarbejdsrelationer. Opfølgning på opmærksomhedspunkter: Det bemærkes, at forslag til ny tildelingsmodel sendes i særskilt høring, jf. nedenfor. En række af opmærksomhedspunkterne i høringssvarene omhandler ny tildelingsmodel og vil blive drøftet i forbindelse med beslutning om ny tildelingsmodel. Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 16

17 Der vil blive udarbejdet en særskilt sag til Udvalget for Børn omhandlende overgangen til ny struktur i forhold til overskud/underskud. Styrkelse af kvaliteten på området drøftes også i regi af budget 13. I forhold til dagplejen og nogle høringssvar bekymring for dagplejetilbuddet fremtid - dels i forhold til at sikre tid til tilsyn og dels mulighed for effektiv drift i mindre distrikter. Bemærkningerne løftes ind i kommende forslag til ny tildelingsmodel. Såfremt enkelte distrikter i forbindelse med implementering af ny struktur ønsker en sammenlægning af dagplejen på tværs af distrikter forelægges dette Udvalget for Børn. I forbindelse med iværksættelse af et udviklingsprojekt "Fremtidens dagtilbud" i efteråret 2012 vil dagplejetilbuddet og udvikling heraf indgå. I forhold til distriktsgrænserne i Holbæk By anbefales det, at fastholde ens distriktsstruktur med skoledistrikterne af hensyn til at sikre den røde tråd i børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Lovgrundlag Dagtilbudsloven Høring Forslag har været sendt til høring i forældrebestyrelser, MED-udvalg samt Hovedudvalget i perioden 10. maj - 7. juni MED-følgegruppe: Der er nedsat en MED-følgegruppe, som består af lederrepræsentanter og repræsentanter fra de faglige organisationer på området. MED-følgegruppen har været inddraget i udarbejdelsen af materialet samt skal følge den videre proces. Vurdering i forhold til økonomi Forslag til ny dagtilbudsstruktur forudsættes finansieret inden for rammen af den samlede tildeling til dagpleje og daginstitutioner, jf. budgetbemærkninger til budget Effektiviseringsgevinst ved ny dagtilbudsstruktur: Der er i forbindelse med vedtagelse af budget 2012 besluttet en effektiviseringsgevinst i forbindelse med tilpasning af dagtilbudsstruktur til ny skolestruktur på 0,5 mio. kr. i 2012 og 1 mio.kr. i 2013 og fremover. I 2012 forventes effektiviseringsgevinsten indhentet på løbende kapacitetstilpasning og i overslagsårene ved reducering af udgifter til lederløn. Forslag til ny tildelingsmodel, gældende pr. 1. januar 2013: Sideløbende med udarbejdelse af forslag og høring af dagtilbudsstruktur udarbejdes forslag til en ny tildelingsmodel for dagtilbudsområdet samt SFO-området. Formålet med udarbejdelse af ny tildelingsmodel er at få udarbejdet en mere enkel model for tildeling på området. De hidtidige modellers hovedparameter har været bestemt af antal børn indskrevet i distriktet. Imidlertid har det gjort det nødvendigt at kompensere de mindste institutioner i form af et bæredygtighedstillæg. Der udarbejdes forslag til tildelingsmodeller, som belyser de forskellige konsekvenser ved at anvende skolemodellens princip om en grundtildeling pr. distrikt/børnehus kombineret med den nuværende barnsbestemte tildeling. Forslag til ny dagtilbudsstruktur behandles særskilt og kan ses uafhængigt af forslag til ændring i tildelingsmodellen. I forbindelse med forslag til ny tildelingsmodel vil der blive gennemført en særskilt høring, hvor bestyrelser, MED-udvalg og Hovedudvalget får mulighed for at udtale sig. Bilag Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 17

18 Bilag 1, Forslag til ny dagtilbudsstruktur Bilag 2, Sammenstilling af høringsvar - ny dagtilbudsstruktur Bilag 3, Tendenser i høringssvarene - ny dagtilbudsstruktur Bilag 4, Høringssvar fra Hovedudvalgets medarbejderside Beslutning i Udvalget for Børn den Indstillingen anbefales godkendt. Oversendes til byrådets videre behandling. Beslutning i Byrådet den Vedtaget. Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 18

19 Bilag 5. Referat af Børneudvalgets behandling den 28. oktober 2014 af Beslutning om proces for fase 2 af omstillingsprojektet Læring og Trivsel (afskrift) 3. Åbent punkt - Beslutning om proces for fase 2 af omstillingsprojektet "Læring og Trivsel" - Sag nr. 14/66541 Sagsgang og sagstype Udvalget for Børn Beslutningssag Indstilling Direktør Kenn Thomsen indstiller, at: 1. procesplan for det videre arbejde med omstillingsprojektet Læring og Trivsel godkendes. Beskrivelse af sagen I forlængelse af arbejdet i omstillingsgruppen Læring og Trivsel drøftede Udvalget for børn på mødet i september forløbet af den fortsatte proces. På baggrund af denne drøftelse samt administrationens evaluering af første fase af omstillingsgruppernes arbejde, har administrationen udarbejdet et forslag til en procesplan for det videre arbejde med omstillingsprojektet Læring og trivsel. Processen samt overvejelserne bag planlægningen er nærmere beskrevet i vedlagte bilag. Hovedpunkter i den foreslåede proces er: Det tages udgangspunkt i omstillingsgruppens anbefaling om at arbejde videre med tre temaer: 1) Sammenhæng i børns læring, 2) Bæredygtige enheder - økonomisk og fagligt 3) Større udskolingsmiljøer. Det fortsatte arbejde med temaerne Større udskolingsmiljøer og Bæredygtige enheder økonomisk og fagligt sker i regi af to nye omstillingsgrupper, der får til opgave at konkretisere forslagene. Frem til januar 2015 sker der en afklaring af den politiske ramme, og processen for de nye omstillingsgrupper forberedes. Der afholdes i december 2014 et dialogmøde med alle forældrebestyrelser med henblik på at kvalificere processen for det kommende arbejde. Arbejdet i de konkrete omstillingsgrupper igangsættes i januar 2015 og afsluttes i juni Det foreslås at igangsættelse af arbejdet med temaet Sammenhæng i børns læring, sker ved, at der arrangeres et eller flere temamøder med fokus på sammenhængende læringsforløb og aktiv inddragelse af forældre. Arbejdet her er ligeledes med til at danne det faglige grundlag for omstillingsgruppernes arbejde Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 19

20 med temaerne om bæredygtige enheder og større udskolingsmiljøer. Evaluering af distriktsstruktur I forbindelse med beslutningen om en ny skolestruktur i 2011 besluttede det daværende byråd, at skolestrukturen skulle evalueres i efteråret Det foreslås, at Børn- og ungesekretariatet udarbejder en evaluering, der kan indgå som grundlag for omstillingsgruppernes arbejde, og at evalueringen omfatter distriktsstrukturen på både dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringen vil således tage udgangspunkt i et fremadrettet perspektiv og fokusere på en vurdering af, hvad der er vigtigt i forhold til den kommende proces, og hvad der fungerer dårligt/godt i den nuværende struktur. Evalueringen skal som udgangspunkt skal have følgende hovedområder: a) Distriktskonstruktionen med særligt fokus på ledelse og administration samt betydningen for den faglige kvalitet. b) Samlingen af 15 overbygninger på 9 skoler. c) Gennemførte aktiviteter som følge af Strategi for Fremtidens Folkeskole. Evalueringen differentieres i metoder og målgrupper og forventes færdig i februar Økonomiske konsekvenser Arbejdet i omstillingsgrupperne skal resultere i forslag, der kan reducere budgettet med 21 mio. kr., der har fuld gennemslagskraft i Det vurderes, at det økonomiske potentiale i tema et er begrænset, hvorfor reduktionen skal realiseres via tema 2 og 3. Bilag Procesplan - Læring og Trivsel fase 2 Beslutning i Udvalget for Børn den Procesplan for det videre arbejde med omstillingsprojektet Læring og Trivsel godkendt. Karen Thestrup Clausen kan ikke tilslutte sig indholdet omstillingsprojektet som indeholder besparelser Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 20

21 Bilag 6. Spørgeskemaet til medarbejderne Velkommen til evaluering af distriktsstrukturen Introduktion - Medarbejderne Byrådet ønsker en systematisk erfaringsopsamling af skolernes og dagtilbuddenes distriktsstruktur. Evalueringen skal anvendes som et, blandt flere, grundlag i de kommende beslutninger af organisatorisk karakter på skole- og dagtilbudsområdet. Sigtet i evalueringen er derfor rettet i et fremadskuende perspektiv. Fokus er på den organisatoriske dimension, altså effekten af distriktsstrukturen, samt muligheden for driftsoptimering og en eventuelt forbedret styring. Evaluering er ikke en evident undersøgelse af effekter, men derimod en redegørelse for de erfaringer områdets vigtigste aktører har gjort med distriktsstrukturen. Denne survey forventes at blive suppleret med uddybende interview af udvalgte repræsentative personer. Din besvarelse i denne undersøgelse er selvfølgelig anonym. Indsamling af data og analyse af disse forventes afsluttet ultimo februar, så evalueringen kan fremlægges for politikerne og deltagerne i undersøgelsen i marts måned. Du bedes besvare undersøgelsen senest onsdag den 14. januar Sådan besvares undersøgelsen Du bevæger dig frem og tilbage ved at klikke på pilene nederst på siden. Dine svar gemmes automatisk, efterhånden som du bevæger dig frem i skemaet. Din besvarelse er dog først afsluttet, når du har besvaret alle spørgsmål. Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte chefkonsulent Jan Hansen, Børne- og Ungesekretariatet, tlf eller mail janha@holb.dk Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 21

22 I hvilket område arbejder du i (1) Daginstitutionsområdet (3) Dagplejeområdet (2) Skoleområdet Arbejdsområde Ledelsen Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du føler dig godt hjulpet af din leder Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Arbejdssituationen Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du har mere overblik over din arbejdssituation Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) kvalitet Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du kan udføre dit arbejde med mere kvalitet Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Kollegialt samarbejde Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du oplever et bedre kollegialt samarbejde Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 22

23 Børnenes læring og trivsel Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke at vi har kunnet øge børnenes læring (1) (2) (3) (4) (5) (6) bedre trivsel for børnene (1) (2) (3) (4) (5) (6) et øget faglighed og social inklusion (1) (2) (3) (4) (5) (6) Din vurdering Hvis du havde valget, ville du så ønske, at distriktsstrukturen var den samme som før? (1) Ja (2) Nej Tak for din besvarelse. Afslutning Resultaterne fra undersøgelsen vil blive offentliggjort i marts Du afslutter og indsender din besvarelse ved at klikke på krydset til højre. Luk derefter browseren helt ned. Venlig hilsen Bo Clausen, Grethe Timmermann og Jan Hansen Børne- og Ungesekretariatet Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 23

24 Bilag 7. Medarbejdernes besvarelser I hvilket område arbejder du i Respondenter Procent Daginstitutionsområdet ,0% Dagplejeområdet 51 9,4% Skoleområdet ,6% I alt ,0% Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du føler dig godt hjulpet af din leder Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 52 10,5% 18 12,0% 14 29,2% 20 6,7% Enig ,0% 51 34,0% 17 35,4% 46 15,5% Hverken enig eller uenig ,8% 52 34,7% 12 25,0% ,0% Uenig 52 10,5% 13 8,7% 0 0,0% 39 13,1% Helt uenig 35 7,1% 6 4,0% 3 6,3% 26 8,8% Ved ikke 65 13,1% 10 6,7% 2 4,2% 53 17,8% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du har mere overblik over din arbejdssituation Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 21 4,4% 7 4,9% 6 12,5% 8 2,8% Enig 80 16,7% 37 25,7% 17 35,4% 26 9,1% Hverken enig eller uenig ,2% 56 38,9% 20 41,7% ,5% Uenig 89 18,6% 26 18,1% 1 2,1% 62 21,6% Helt uenig 48 10,0% 8 5,6% 1 2,1% 39 13,6% Ved ikke 63 13,2% 10 6,9% 3 6,3% 50 17,4% I alt ,0% ,0% ,0% ,0%

25 Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du kan udføre dit arbejde med mere kvalitet Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 16 3,4% 6 4,3% 6 12,5% 4 1,4% Enig 87 18,7% 49 35,0% 21 43,8% 17 6,1% Hverken enig eller uenig ,7% 53 37,9% 16 33,3% 97 35,0% Uenig 94 20,2% 20 14,3% 2 4,2% 72 26,0% Helt uenig 54 11,6% 6 4,3% 1 2,1% 47 17,0% Ved ikke 48 10,3% 6 4,3% 2 4,2% 40 14,4% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder, at du oplever et bedre kollegialt samarbejde Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 22 4,8% 12 8,7% 8 17,0% 2 0,7% Enig ,7% 56 40,6% 18 38,3% 34 12,5% Hverken enig eller uenig ,1% 40 29,0% 17 36,2% ,0% Uenig 84 18,4% 16 11,6% 2 4,3% 66 24,4% Helt uenig 39 8,6% 8 5,8% 0 0,0% 31 11,4% Ved ikke 43 9,4% 6 4,3% 2 4,3% 35 12,9% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 25

26 Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder - at vi har kunnet øge børnenes læring Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 23 5,2% 8 6,0% 11 25,0% 4 1,5% Enig 92 20,9% 54 40,3% 13 29,5% 25 9,5% Hverken enig eller uenig ,5% 44 32,8% 13 29,5% 86 32,8% Uenig 95 21,6% 13 9,7% 3 6,8% 79 30,2% Helt uenig 42 9,5% 7 5,2% 1 2,3% 34 13,0% Ved ikke 45 10,2% 8 6,0% 3 6,8% 34 13,0% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder - bedre trivsel for børnene Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 22 5,0% 5 3,7% 12 27,3% 5 1,9% Enig 67 15,2% 36 26,9% 8 18,2% 23 8,8% Hverken enig eller uenig ,5% 57 42,5% 18 40,9% 90 34,4% Uenig 95 21,6% 20 14,9% 2 4,5% 73 27,9% Helt uenig 49 11,1% 9 6,7% 1 2,3% 39 14,9% Ved ikke 42 9,5% 7 5,2% 3 6,8% 32 12,2% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 26

27 Hvor enig er du i, at distriktsstrukturen betyder - et øget faglighed og social inklusion Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 30 6,8% 14 10,4% 12 27,3% 4 1,5% Enig 83 18,9% 45 33,6% 14 31,8% 24 9,2% Hverken enig eller uenig ,5% 49 36,6% 13 29,5% 81 30,9% Uenig 83 18,9% 12 9,0% 2 4,5% 69 26,3% Helt uenig 58 13,2% 6 4,5% 1 2,3% 51 19,5% Ved ikke 43 9,8% 8 6,0% 2 4,5% 33 12,6% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Hvis du havde valget, ville du så ønske, at distriktsstrukturen var den samme som før? Totalt Daginst. Dagpleje Skoler Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Respondenter Procent Ja ,1% 63 47,7% 16 38,1% ,7% Nej ,9% 69 52,3% 26 61,9% 86 33,3% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret ,2% Nogen svar ,5% Gennemført ,3% Frafaldet 0 0,0% I alt ,0% Bilagsmappe, Evaluering af distriktsstrukturen 27

28 Bilag 8. Spørgeskemaet til lederne Velkommen til evaluering af distriktsstrukturen Introduktion Byrådet ønsker en systematisk erfaringsopsamling af skolernes og dagtilbuddenes distriktsstruktur. Evalueringen skal anvendes som et, blandt flere, grundlag i de kommende beslutninger af organisatorisk karakter på skole- og dagtilbudsområdet. Sigtet i evalueringen er derfor rettet i et fremadskuende perspektiv. Fokus er på den organisatoriske dimension, altså effekten af distriktsstrukturen, samt muligheden for driftsoptimering og en eventuelt forbedret styring. Evaluering er ikke en evident undersøgelse af effekter, men derimod en redegørelse for de erfaringer områdets vigtigste aktører har gjort med distriktsstrukturen. Denne survey forventes at blive suppleret med uddybende interview af udvalgte repræsentative personer. Din besvarelse i denne undersøgelse er selvfølgelig anonym. Indsamling af data og analyse af disse forventes afsluttet ultimo februar, så evalueringen kan fremlægges for politikerne og deltagerne i undersøgelsen i marts måned. Du bedes besvare undersøgelsen senest onsdag den 14. januar Sådan besvares undersøgelsen Du bevæger dig frem og tilbage ved at klikke på pilene nederst på siden. Dine svar gemmes automatisk, efterhånden som du bevæger dig frem i skemaet. Din besvarelse er dog først afsluttet, når du har besvaret alle spørgsmål. Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte chefkonsulent Jan Hansen, Børne- og Ungesekretariatet, tlf eller mail janha@holb.dk Hvilket lederniveau er du på? (1) N4 (2) N5 I hvilket område arbejder du i (1) Dagtilbudsområdet (2) Skoleområdet