Notat Evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur, opsamling v. Udvalget for Børn

Transkript

1 Fagcenter for Læring og Trivsel 23. januar 2019 Notat Evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur, opsamling v. Udvalget for Børn og Skole Udvalget for Børn og Skole har fra april 2018 til januar 2019 indsamlet erfaringer med implementeringen af dagtilbuds- og skolestrukturen, som trådte i kraft den 1. august Indhold Baggrund... 1 Gennemgående temaer i udvalgets dialog med bestyrelser, medarbejdere og ledere... 2 Hovedtræk i dialogerne... 4 Dialogmøder med dagtilbuds- og skolebestyrelser... 4 Medarbejder- og lederperspektivet... 7 Dialogmøder i januar 2019 mellem udvalget og forældre til børn i dagtilbud og skole Spørgeskemaundersøgelse i lokalfora Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2018 en procesplan for videreudvikling af kommunens dagtilbud og skoler. Kommunalbestyrelsen har i forlængelse heraf i august 2018 besluttet et arbejdsprogram for 2019, hvor folkeskolen har første prioritet. I arbejdsprogrammet er der udpeget syv indsatser til at styrke folkeskolen. Ligesom kommunalbestyrelsen i november 2018 efter indstilling fra udvalget - besluttede en investeringsplan med renovering og nybyggerier for 161 mio. kr., som skal løfte børnenes læringsmiljøer i Knabstrup, Stestrup, Jyderup, Tuse og Svinninge i de kommende år. Procesplanen indbefatter også, at udvalget for Børn og Skole evaluerer strukturen på dagtilbuds- og skoleområdet med henblik på en politisk vurdering af om ændringer i strukturen på området kan understøtte videreudviklingen af dagtilbud og skoler. Dagtilbuds- og skolestrukturen gældende fra 1. august 2016 Den ny område- og ledelsesstruktur pr. 1. august 2016 betød, at de tidligere otte skoler blev til fire skoler, og de daværende otte dagtilbud blev til fire dagtilbud, hvor en skole og et dagtilbud tilsammen danner et område. Tilsvarende blev antallet af henholdsvis skole- og dagtilbudsbestyrelser ændret fra otte til fire. Strukturændringen i 2016 var overordnet set en organisatorisk og ledelsesmæssig ændring. Der blev ikke ændret i antallet af skoleafdelinger og/eller børnehuse. 1

2 I den ny struktur udgør skolelederen og dagtilbudslederen i et område en områdeledelse. Til forskel fra tidligere kan én pædagogisk leder desuden nu lede flere mindre matrikler og på de større matrikler er der flere sideordnede pædagogiske ledere. Ved beslutningen om ledelsesstrukturen er der lagt vægt på, at strukturen skal understøtte de pædagogiske lederes mulighed for at kunne fokusere på den pædagogiske ledelse af børns læring og trivsel på de enkelte matrikler og herunder ledelse af medarbejderne og samarbejdet med forældrene. Men også med mulighed for, at den pædagogiske leder kan varetage ledelsesopgaver på tværs af matrikler. Det kan fx være at have ledelsesansvar for kvalitetssikringen af børnenes læring inden for et fag eller område fx matematik eller sprog mv. For at styrke den faglige nærledelse blev der med den ny struktur etableret fire administrative centre et i hvert område som varetager administrative opgaver på tværs af dagtilbud og skole. Beslutningen om ny struktur i 2016 betød en budgetreduktion på 10 mio. kr., hvoraf 6,9 mio. hidrørte fra en reduktion på ledelse (ca. 13 fuldtidsstillinger). Evaluering gennemført af Udvalget for Børn og Skole Udvalget for Børn- og Skole har fra foråret 2018 og frem til januar 2019 gennemført en evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Det er sket ved: Dialogmøder mellem udvalget for Børn og Skole og henholdsvis forældrebestyrelser, skolebestyrelser, områdeledelser og fællestillidsrepræsentanter. Udvalgets drøftelser af kerneelementer i den nuværende struktur herunder tildelingsmodel (økonomi) og ledelsesstruktur. En arbejdspladsvurdering- og trivselsmåling hvor alle medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet har besvaret specifikke spørgsmål vedr. dagtilbuds- og skolestrukturens betydning for medarbejderne. Dialogmøder med forældre i de fire dagtilbuds- og skoleområder. Desuden har projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens lokalfora, som indgår i udvalgets materiale. Sideløbende med dialogmøderne har udvalget for Børn og Skole drøftet tildelingsmodellen på området, og har særligt beskæftiget sig med styring og kvalitetssikring af skolernes specialundervisning. Ligesom udvalget sideløbende med dialogmøderne har fulgt indikatorer på børns læring og trivsel i dagtilbud og skole. Udvalget har fx set på udviklingen i elevernes trivsel, elevernes faglige resultater og resultater af sprogvurderinger i kommunens dagtilbud og skolernes 0. klasser. Udvalgets dialoger med forældre, medarbejdere og ledere er undervejs blevet skriftliggjort i form af referatnotater og udsagn fra deltagerne. Det udgør udvalgets materialesamling Hvidbog til Kommunalbestyrelsen. Udvalget vil på baggrund heraf udarbejde anbefalinger til kommunalbestyrelsen. Anbefalingerne vil indeholde udvalgets vurdering af, om og eventuelt hvilke ændringer af dagtilbuds- og skolestrukturen, der kan understøtte den videre udvikling af kommunens dagtilbud og skoler. Gennemgående temaer i udvalgets dialog med bestyrelser, medarbejdere og ledere I udvalgets dialog med dagtilbuds- og skolebestyrelser, medarbejdere og ledere har, der vist sig at være nogle gennemgående temaer. Temaerne er gengivet i kort form nedenfor, og peger på hvad deltagerne i evalueringen generelt mener, der skal arbejdes med for at videreudvikle og styrke kommunens dagtilbud og skoler. 2

3 Generelt er det indtrykket, at de fleste deltagere i dialogmøderne ikke efterspørger en grundlæggende ny struktur på hele området. De emner, der er peget på nedenfor, kan realiseres inden for den nuværende dagtilbuds- og skolestruktur og vil kunne bidrage til at udvikle området. Temaerne er: Nærledelse Ledelse på tværs af matrikler opleves af flere som udfordrende. På dagtilbudsområdet nævnes det i forhold til, når en pædagogisk leder er leder af to mindre børnehuse, eller når to ledere i Holbæk by deler ledelse af tre børnehuse. På skoleområdet er det faglig ledelse på tværs af skoleafdelinger, som fremhæves. Er den lokale ledelse tilgængelig og synlig nok i hverdagen for medarbejdere og forældre? Der er brug for at se på den ledelseskraft, der er tilstede, og hvordan den bruges bedst muligt lokalt. Der skal ses på det ledelsesmæssige handlerum lokalt. Vi skal se på, hvordan vi kan styrke den lokale leders muligheder for at tilrettelægge den pædagogiske praksis og hverdagen sådan, at det giver størst mulig trivsel og læring for børnene. De lokale børnehuses og skolers særkende Set fra et bestyrelsesperspektiv fremhæves, at der er stor optagethed af at sikre børnehuse af høj kvalitet, men samtidig også at sikre det enkelte børnehus særkende. Forskellighed ses som en fordel. Det samme fremhæves i forhold til skoleafdelingerne. På begge områder gives der dog også udtryk for, at der fortsat skal arbejdes med at formidle og tydeliggøre det enkelte børnehus og skoleafdelings særkende. Børnehuset og skolen lokalt skal træde tydeligere frem, også for kommende børn og forældre Forældreopbakning og indflydelse I dialogerne har der været fokus på den formelle forældreindflydelse via bestyrelser og forældreråd, men der er også et stort fokus på det nære og daglige forældresamarbejde om eget barn og om samarbejdet om børnegruppen eller klassens børn. Begge dele peges der på, som afgørende i det videre arbejde med at udvikle kommunes dagtilbud og skoler. I forhold til strukturdebatten er der peget på, at samarbejdet mellem bestyrelser og forældreråd/afdelingsråd skal styrkes. Flere har peget på, at der er blevet langt mellem den lokale skoleafdeling/børnehus og forældrebestyrelsen/skolebestyrelsen. Hvordan laver vi bedst en arbejdsdeling, så forældre/afdelingsråd på det enkelte børnehus/skoleafdeling bliver mere nærværende. Og hvordan kan vi få endnu flere forældre til at engagere sig i deres børnehus og skole? Det er der gode erfaringer med nogle steder, og andre steder skal det styrkes. Medarbejderindflydelse Med indførelse af områdestruktur 1. august 2016 blev MED-udvalgene sammenlagt sådan at der var overensstemmelse med antal skoler/dagtilbud og MED-udvalg. Har vi fundet den rigtige form her? Indfyldelse handler både om den formelle indflydelse via MED-udvalg men også om det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere derfor hænger det tæt sammen med temaet om nærledelse. Økonomisk bæredygtighed og budgetfordelingen mellem skolerne (tildelingsmodel). Økonomisk bæredygtighed har været et gennemgående tema, som udvalget vil arbejde videre med. Udvalget er allerede i fuld gang med at udvikle en ny model for styring af specialundervisning. Flere har peget på, at det er svært at skille struktur fra økonomien på området. Der er brug for at se på, om tildelingsmodellen på skoleområdet understøtter den nuværende struktur. Flere har 3

4 fremhævet, at den nuværende tildelingsmodel gør små skoleafdelinger økonomiske sårbare for udsving i elevtal. Hovedtræk i dialogerne Der har fra udvalget og dialogparterne været stor opmærksomhed på, at dagtilbuds- og skolestrukturen som trådte i kraft fra august 2016 er blevet implementeret samtidigt med blandt andet en folkeskolereform og en økonomisk situation, der i samme periode har betydet besparelser i kommunen. Dialogen har været ført med en fælles anerkendelse af denne præmis. Men samtidig er der udvist stort engagement og vilje til at være i dialog om de erfaringer bestyrelserne, øvrige forældre, medarbejdere og ledere har med den ny struktur på området. Nedenfor er i kort form opsummeret bestyrelsernes, medarbejdere, og lederes erfaringer med ny struktur. Samt deltagernes vurdering af, om der er behov for en grundlæggende ændring af den nuværende dagtilbuds- og skolestruktur. Dialogmøder med dagtilbuds- og skolebestyrelser I foråret 2018 holdte Udvalget for Børn og Skole fire dialogmøder et med hver af de fire dagtilbudsbestyrelser og i efteråret 2018 et dialogmøde med hver af de fire skolebestyrelser. Formålet med dialogmøderne var dobbelt dels at drøfte børn og elevers læring og trivsel i det enkelte område, og hvad bestyrelserne er mest optaget af lige nu og dels at drøfte bestyrelsernes erfaringer med implementeringen af dagtilbuds- og skolestrukturen. Her er kun uddraget den del af dialogen, som har relevans for drøftelserne om implementeringen af strukturen. Udgangspunktet for dialogerne har været ændringen af den formelle forældreindflydelse, der sker i forbindelse med ny struktur, hvor de fire nye bestyrelser på dagtilbuds og skoleområdet nu repræsenterer flere børnehuse eller skoleafdelinger end tidligere. Dialogen tog blandt afsæt i følgende spørgsmål: I hvor høj grad samarbejder dagtilbuds- og skolebestyrelsen i et område? Hvordan sikres samarbejdet mellem bestyrelsen og forældrerådene/afdelingsrådene? Hvilke muligheder har I som bestyrelse oplevet, at den ny struktur giver? Har I oplevet ulemper i bestyrelsens arbejde som følge af ny struktur og i givet fald hvilke? Dagtilbudsbestyrelserne giver generelt udtryk for, at de ikke ser behov for, at der ændres på den grundlæggende struktur det vil sige områdestrukturen med de fire eksisterende dagtilbuds- og skoleområder. Uddrag af udvalgets tilbagemelding til dagtilbudsbestyrelserne: I udgangspunktet har vi lyttet os til, at I ikke umiddelbart ser nogen grund til en gennemgående ændring af strukturen. Dermed ikke sagt, at der ikke er elementer i strukturen, som der med fordel kan justeres, og flere af jer har i den sammenhæng blandt andet nævnt, at modellen med ledelse af flere børnehuse ikke er ideel Udvalget for Børn og Skole, juni 2018 På dialogmøderne er der både blevet fremhævet muligheder og udfordringer ved strukturen, som bestyrelserne ser, der skal arbejdes videre med. 4

5 - Flere nævner, at de til at starte med var bekymret for, at bestyrelserne nu repræsenterer et større område end tidligere. Men at det har vist sig hurtigt godt at kunne fungere. Særligt fremhæves der fordele i at være blevet flere børnehuse og forskellige børnehuse. Man ser en styrke i at være flere børnehuse og har prioriteret af børnehusene har forskellige profiler eller særkende. Det er prioriteret højt, at børnehusene kan fastholde egen profil og traditioner - også for at give forældre valgmuligheder. Det at være blevet et større område har gjort, at man som bestyrelse i højere grad har fået øje på forskellighed og styrker i det. Udgangspunktet for alle børnehuse er dog ens nemlig at man vil have stærke pædagogiske børnehuse af høj kvalitet. - Flere nævner, at fordelen også skal ses i forhold til den videndeling, kompetencer og samarbejde mellem ledelse og personalegrupper der sker - og kan ske på tværs af området og hvor børnehusene kan lære af hinanden. - En bestyrelse fremhæver, at det at man er et større område, gør at der er mulighed for at prioritere på tværs af området, hvis der i en periode er behov for en ekstra indsats i et af børnehusene. - Generelt er bestyrelserne optaget af, hvordan de som område og vi sammen som kommune - får kommunikeret og fortalt de gode historier. Her er valgmuligheder indenfor området også et vigtigt signal at få formidlet til nuværende og kommende børn og forældre. Som område repræsenterer man både helt små miljøer i dagplejen og forskellige børnehuse. - Samarbejdet med skolebestyrelsen - vil man fra dagtilbud gerne prioritere mere der i første omgang primært sket på ledelses og medarbejderplan. Men ens struktur på de to områder giver et godt udgangspunkt for i de kommende år at styrke dette samarbejde om børnenes (og dermed også forældrenes) overgang fra dagtilbud til skole. - Udvalget har overalt mødt meget engagerede bestyrelser og flere bestyrelsesmedlemmer har udtrykt at bestyrelsesarbejdet er spændende. Rekruttering af medlemmer til bestyrelsen vurderes ikke umiddelbart at have ændret sig. Temaer fremhævet i dialogen, hvor det vil være relevant at ændre eller sætte yderligere fart på implementeringen af strukturen: - Ledelse af flere matrikler bliver fremhævet flere steder som en udfordring, der er arbejdet med. Med den ny struktur er der mindre børnehuse, som ledes af samme pædagogiske leder. Det er flere steder blevet nævnt som en udfordring set fra et forældre og medarbejderperspektiv. Manglende fysisk tilstedeværelse fra lederen opleves ikke som kvalitet og kan opleves som manglende nærvær. - Samarbejdet mellem forældreråd og bestyrelse peger flere på fortsat skal finde sin form der skal arbejdes med at sikre information til forældrerådene fra bestyrelsen og omvendt - og sikre den rette arbejdsdeling. Et område fremhæver, at man har fået skabt nogle gode snitflader og arbejdsdeling med forældrene, sådan at forældrerådene kan få skabt den rette platform for dialog om det lokale børnehus. 5

6 Skolebestyrelserne fremsendte forud for dialogmøderne en fælles henvendelse til udvalget, hvor der gives udtryk for, at bestyrelserne ikke tror en fornyet debat om skolestrukturen løser de udfordringer, vi står med. Uddrag af henvendelsen: Kommunalbestyrelsen har vedtaget et arbejdsprogram, der på en positiv og fremadrettet måde åbner for, at vi kan tale om nogle af udfordringer, der gælder i folkeskolen. Vi ser frem til dialog om dette og vil gerne byde os til. Vi som skolebestyrelser tror ikke, at en fornyet debat om skolestrukturen løser nogen af de udfordringer, vi står med. Den nuværende skolestruktur har sine steder medført udfordringer - eksempelvis er nogle af distrikterne blevet geografisk meget store. Ikke desto mindre er der enighed på tværs af alle kommunens skolebestyrelser om, at der er brug for tid, før vi kan se de evt. afledte effekter af denne struktur. Folkeskolen er også en vigtig institution i kommunens lokalsamfund. Vi tror på, at man kan styrke skolens lokale placering gennem lokale samarbejder uden at ændre på områdestukturen. De fire skolebestyrelserne september 2018 På dialogmøderne mellem skolebestyrelserne og udvalget blev, der ligeledes givet udtrykt for, at det er bestyrelsernes generelle vurdering, at der ikke er behov for en grundlæggende ændring af den nuværende dagtilbuds- og skolestruktur. Der var på dialogmøderne en god og konstruktiv dialog om erfaringerne med indførelsen af ny struktur. Både de muligheder og udfordringer der ligger i implementeringen af strukturen, men også om økonomien på området, som fylder meget i bestyrelsernes arbejde. De gennemgående temaer på dialogmøderne var: - Økonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet. Bestyrelserne giver generelt udtryk for, at de besparelser på skolerne, der er gennemført samtidig med indførelse af ny struktur, fylder meget i bestyrelsernes arbejde. Det tager tid fra bestyrelsernes arbejde med børnenes læring og trivsel, når økonomien er under stort pres. Og at bestyrelserne fortsat ser, at skolerne er under et stort økonomisk pres. Flere bestyrelser som har mindre skoleafdelinger, fremhæver den økonomiske tildelingsmodel som en udfordring. Man oplever, at forudsætningerne for at drive mindre skoleafdelinger ikke er indtænkt i modellen. - Samarbejdet mellem bestyrelse og afdelingsråd. I områderne er der forskellig erfaring med oprettelse af afdelingsråd, og hvordan de fungerer. Generelt er der lokale afdelingsråd på de mindre skoleafdelinger, mens der på større afdelinger fx i Holbæk By ikke indtil videre har været opbakning til at arbejde med afdelingsråd. Bestyrelserne udtrykker generelt, at de ønsker at arbejde mere med samarbejdet mellem bestyrelser og de lokale afdelinger og sikre en arbejdsdeling mellem bestyrelse og lokale afdelingsråd, der kunne fremme rådenes arbejde. Men der ikke har været den fornødne tid til at fremme den del endnu. Der udtrykkes ønske om at styrke forældresamarbejdet på den enkelte afdeling. Holdningen er generelt, at det er børn, forældre og medarbejderes lokale og nære tilhørsforhold til f.eks. en klasse eller en årgang, som man først og fremmest vil understøtte. Flere giver udtryk for at strukturen ses om et overordnede administrativt fællesskab for samarbejde på 6

7 tværs - hvor man godt inden for den ramme kan arbejde med og fremme den lokale forankring. - Forældresamarbejde, engagement og den lokale forankring. På dialogmøderne har der på forskelligvis været drøftet vigtigheden i, at skolen understøtter det gode forældresamarbejde og det lokale engagement omkring den enkelte skoleafdeling. Nogle fremhæver, at der er brug for at styrke forældreopbakningen til skolen, ikke pga. struktur, det kan fx handle om, hvis en afdeling har haft flere lederskifte. Det daglige forældresamarbejde fremhæves som afgørende og at arrangementer som handler om børnene, så opleves der stor forældreopbakning. Og netop derfor vigtigheden af, at arrangementer er målrettet, så forældrene oplever det som vedkommende. Det daglige forældresamarbejde og forældrefælleskaber skal fremmes. Faldende elevtal og konkurrencen med private skoler har også fyldt på dialogmøderne. Hvordan bliver vi bedre til at formidle det folkeskolen kan? Det skal være tydeligere, hvad de enkelte afdelinger gør og står for lokalt. Det er også emner bestyrelserne ønsker at prioritere fremover. Nærledelse er også blevet drøftet. Er det tydeligt nok for elever og forældre, hvem som er leder på den enkelte lokale skole? og hvem man skal gå til, hvis man som forældre har behov for at tale med en leder. Flere svarer dog, at børn og forældre godt ved, hvem som ledelsesmæssigt tegner skolen lokalt, mens andre fremhæver, at det godt kunne blive mere synligt. Generelt vil bestyrelserne også gerne fremme samarbejdet med dagtilbudsbestyrelsen i området. En bestyrelse nævner, at man gerne vil arbejde mere med, hvordan vi får det gode forældresamarbejde i dagtilbuddet med over i skolen. Medarbejder- og lederperspektivet I september-oktober 2018 blev der gennemført en arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsmåling i Holbæk Kommune. Målingen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til alle medarbejdere og ledere. Undersøgelsen blev afsluttet den 9. oktober I APV og trivselsmålingen indgik en række supplerende spørgsmål til medarbejdere og ledere på dagtilbuds- og skoleområdet om deres erfaringer med områdestrukturen. Resultatet af denne del af APV og trivselsmålingen har indgået i udvalgets evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Svarprocenten for kerneområdet Læring og Trivsel var 88,87 %, hvilket er en meget høj svarprocent og i alt deltog 1188 medarbejdere fra skole og dagtilbudsområdet. Arbejdspladsvurdering- og trivselsmåling september oktober 2018 Det er kommunens HR-afdeling som har gennemført undersøgelsen. Nedenfor gennemgås enkelte spørgsmål, som var stillede i undersøgelsen på dagtilbuds- og skoleområdet. På spørgsmålet om hvad der har stor betydning for ens arbejde, svares der på dagtilbud- og skoleområdet ens. Der bliver svaret, at det er kollegaerne som har den største betydning, dernæst kommer enten nærmeste leder og faglig sparring, de fysiske rammer og til sidst strukturen på området. 7

8 Svarfordeling på 5 spørgsmål om strukturen Nedenstående figur viser svarfordelingen på 5 spørgsmål om strukturen. Gennemsnittet for svarene angives til venstre for svarfordelingen med en cirkel rundt om. Samlet set er der stor spredning i medarbejdernes svar på strukturspørgsmål og hvad det bidrager til, og herunder om strukturen skal fortsætte. På spørgsmål 1 og 2 er der en større grad af enighed 8

9 om, at nærmeste leder har det fornødne kendskab til egne opgaver, og der er enighed om, at man kan få kvalificeret faglig sparring fra kollegaer. På spørgsmål 3-5 omhandlende direkte spørgsmål om strukturen er svarfordelingen bredt spredt ud over alle svarkategorier, hvilket gennemsnittet på 3, 3 samt 3.1 også indikerer. På spørgsmålet om, hvorvidt strukturen skal fortsætte lander gennemsnitsresultatet på 3, hvilket svarer til hverken enig eller uenig og næsten halvdelen har svaret netop hverken enig eller uenig. I spørgeskemaundersøgelsen er der en generel tendens er, at medarbejderne på dagtilbudsområdet er mere tilfredse med om det adspurgte end skolerne. Det samme gør sig gældende, når der ses særskilt på svar fra dagtilbud og svar fra skoleområdet i forhold til strukturspørgsmålene. Nedenstående figurer er fra APV og trivselsmålingen og omhandler spørgsmål om nærmeste leder. Figuren til venstre viser scoren på 5 udvalgte spørgsmål om nærmeste leder mens figuren til højre viser scoren på et samlende spørgsmål om nærmeste leder min nærmeste leder er alt i alt en god personaleleder Figuren viser, at der er et tilfredsstillende samarbejde med sin nærmeste leder mens nærmeste leder scorer lavere på tilgængelighed i hverdagen, giver tilstrækkelige tilbagemeldinger og sikrer en god planlægning. Figuren til højre viser, at der alt i alt er tilfredshed med nærmeste leder som personaleleder. Trio-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Der blev afholdt et seminar for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og lederrepræsentanter (TRIOseminar) den 30. oktober 2018 for Læring og Trivsel. Vært for seminaret var chefen for Læring og Trivsel. Her blev resultatet af arbejdspladsvurdering og trivselmålingen gennemgået af kommunens HR afdeling. 9

10 På mødet blev resultatet af undersøgelsen drøftet, og hvordan resultatet kunne tolkes. Følgende temaer er fremkommet af de udsagn, der blev givet på mødet og på baggrund af de kommentarer, som blev givet i APV-og trivselsmålingen: Økonomi. Flere nævner: Kan man skille struktur, besparelser og skolereform ad? Og har strukturen haft mulighed for at virke og blive implementeret. Ikke flere strukturændringer nu - men arbejdsro. Nærledelse. Flere ønsker mere nærledelse særlig ledelse af to eller flere matrikler nævnes skaber det afstand? Flere nævner 1 leder 1 matrikel Videndeling og samarbejde vil vi, fordi det styrker faglighed. Hvordan gør vi det bedst i en stor organisation? uden at bruge for meget tid og ressourcer på møder på tværs? Den enkelte afdelings/børnehus særkende & traditioner. Hvordan sikrer vi bedst, at kultur og traditioner fastholdes på den enkelte afdeling/børnehuse? Medindflydelse. Er muligheden for indflydelse mindre? Med-udvalgene er blevet sammenlagt skal vi tænke det anderledes? Udvalget holdte efterfølgende et dialogmøde med fællestillidsrepræsentanter på dagtilbuds- og skoleområdet den 21. november Input fra mødet ligger i tråd med de øvrige drøftelser med alle medarbejderrepræsentanter og ledere. Det bliver generelt fremhævet, at på skoleområdet har økonomi/tildelingsmodel, specialundervisning og nærledelse stor betydning for oplevelsen af den strukturelle ramme. På dagtilbudsområdet bliver nærledelse fremhævet, som det er efterspørges mere af, og ønsket om en matrikel, en nærleder. Det samlede indtryk er, at nogle medarbejderrepræsentanter ønsker en strukturændring, men at det ikke udgør det generelle billede blandt medarbejderrepræsentanterne. De fleste ønsker en udvikling af den nuværende struktur. Det afgørende for medarbejderne er, hvordan rammen(strukturen) udfyldes, og her spiller økonomi og nærledelse en stor rolle. Udvalget har desuden haft en særskilt dialog med områdeledelserne den 28. november Generelt gav områdelederne udtryk for, at implementeringen af strukturen er godt i gang. Den faglige ledelse på tværs bliver fremhævet som noget, der er med til at styrke fagligheden på tværs af afdelinger og på tværs af børnehuse. Men også at der fortsat skal arbejdes med måden at gøre det på. Flere udtrykker bekymring for, at der vil gå tid fra arbejdet med børns læring og trivsel, hvis der træffes beslutning om en ny strukturændring. Resultatet af APV- og trivelsmålingen har udvalget også drøftet med alle dagtilbuds- og skolebestyrelser på et fælles møde den 20. november Generelt er det alle dagtilbuds- og skolebestyrelsers holdning, at det ikke understøtter dagtilbuds- og skoleområdets udvikling at foretage en grundlæggende ændring af strukturen på nuværende tidspunkt. Dialogmødet blev brugt konstruktivt til at drøfte input til, hvordan vi kan styrke: - De enkelte afdelingers/børnehuses selvbestemmelse, kultur og traditioner - Nærledelse & Videndeling og samarbejde - Medindflydelse medarbejdere, forældre og elever - Samarbejdet mellem bestyrelse og forældreråd/afdelingsråd (kommunikation og arbejdsdeling) Dialogmøder i januar 2019 mellem udvalget og forældre til børn i dagtilbud og skole Udvalget for Børn og Skole besluttede i december 2018 at afholde fire åbne dialogmøder i januar 2019 for forældre til børn i dagtilbud og skole. Formålet var, at udvalget fik mulighed for at komme i dialog med flere forældre om erfaringer med områdestrukturen. I område Holbæk By deltog i alt ca forældre, 10

11 medarbejdere, ledere og politikere, i Katrinedal ca , Kildedam ca deltagere, og område Skovvejen var ca deltagere. Udgangspunktet for dialogen på møderne var: Hvordan styrker vi bedst forældrenes indflydelse i dagtilbud og skoler? Hvad synes I er vigtigt for det gode samarbejde mellem forældre og dagtilbud og mellem forældre og skole? Hvordan styrker vi de lokale børnehuses og skolers særkende? Hvert børnehus og skoleafdeling er en del af et område bestående af flere børnehuse og skoleafdelinger. Hvad er det vigtigste for jer, når I vælger dagtilbud og skole? Hvad vil I gerne have som særlige kendetegn for jeres børnehus eller skole? Eventuelle andre emner Dialogmøderne har givet mange gode input til udvalgets videre arbejde med at udmønte kommunalbestyrelsens arbejdsprogram, hvor to af de udpegede indsatser netop er styrket elev- og forældreinddragelse og skolen i lokalsamfundet. Udvalget vil i foråret 2019 følge op på de erfaringer og input, som udvalget har fået fra de fire dialogmøder. Indtryk i forhold til debatten om ny struktur eller ej Flere forældre har på møderne givet udtryk for, at det allervigtigste set fra et forældreperspektiv er det nære samarbejde med de pædagoger og lærere, der er kender eget barns læring og trivsel i skolen eller i børnehuset. Men også det nære samarbejde om klassens børnegruppens læring og trivsel. Det er afgørende, at dagtilbud og skole prioriterer og involverer forældrene i børnenes hverdag i dagtilbud og skolen både i det faglige og det sociale. Let tilgængelighed og mulighed for dialog og opfølgning fra pædagoger, lærere og lokal leder er vigtigt for oplevelsen af, hvad en god skole er. Særligt hvis der er uro i klassen, eller man som forældre oplever børnene ikke lære nok. Forældrefællesskaber omkring en klasse eller børnegruppe skal skole og dagtilbud være med til at styrke. Det er med til at skabe forældreengagement i skolen og dagtilbuddet. Det er godt for børnenes trivsel, men det er også med til at skabe opbakning til skolen. Desuden var der i dialogerne et fokus på, hvordan god kommunikation og information kan understøtte sammenholdet om skolen og skabe nærhed. Både forældreengagement men også forældreindflydelse skal styrkes. Her peger flere på, at der er blevet langt til bestyrelsen i området. Fra forældrerepræsentanter på dagtilbudsområdet gives udtryk for gode erfaringer med forældreråd i børnehusene, som varetager den nære forældreindflydelse. På skoleområdet er erfaringerne forskellige med lokale råd, men flere nævner, at der er brug for at styrke forældreindflydelsen på den lokale skole. Lokale forældreråd og en arbejdsdeling mellem bestyrelse og råd skal der arbejdes videre med inden for området. Et gennemgående tema har også handlede om økonomi. Der er fra flere sider på møderne givet udtryk for, at det afgørende ikke er strukturen, men at der er den nødvendige økonomi til at drive en ordentlig skole. Skolernes økonomi er under pres, og det spiller også ind på ledelsen og på medarbejderne. På tværs af dialogmøderne har der også været drøftet udfordringer på enkelte skoleafdelinger, som knytter sig til konkrete problemstillinger omkring det faglige miljø og trivslen i en klasse eller på en konkret skoleafdeling. 11

12 På dialogmødet i Katrinedal var en stor del af deltagerne repræsentanter fra Gislinge, og de deltagende forældre herfra gav samstemmende udtryk for, at de har et stort ønske om at få genetableret udskolingen i Gislinge. Ideelt set vil forældrene fra Gislinge helst have, at afdelingen i Gislinge igen bliver en selvstændig skole. Men det som står øverst på ønskelisten, er en genetablering af udskolingen. Spørgeskemaundersøgelse i lokalfora Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor lokalfora i kommunen er blevet spurgt om deres samarbejde med dagtilbud og skoler i lokalområderne samt lokalforums holdning til dagtilbuds- og skolestrukturen. Spørgeskemaet er sendt til de 18 lokalfora. 13 svar er indkommet, heraf 9 besvarelser og 4 delvise besvarelser. Resultatet af undersøgelsen giver et ikke et entydigt svar på lokalforas holdning til strukturdebatten. 12