UDKAST. Dragør Kommune. Strukturanalyse vedrørende fem fokusområder i Dragør Kommune

Transkript

1 UDKAST Dragør Kommune Strukturanalyse vedrørende fem fokusområder i Dragør Kommune Capacent A/S

2 Indhold 1. Forord Rapportens struktur 1 2. Resume og anbefalinger Capacents anbefalinger i forhold til den videre beslutningsproces Afhændelse af grunde Opstilling af langtidsbudget Etablering af projektorganisation samt ressource- og kompetenceberedskab 9 3. Om analysen Baggrund og formål Forløb og metode Ældreområdet Baggrund Handlingsalternativer Alternativ A: Renovering og udbygning af Enggården Alternativ B: Renovering af Enggården, udbygning på tennisbanerne Biblioteksområdet Baggrund Handlingsalternativer Alternativ A: Sammenlægning af biblioteksafdelinger i Hollænderhallen Alternativ B: Sammenlægning på ny storskole Alternativ C: Sammenlægning af lokalarkiv og bibliotek i Hollænderhallen Alternativ D: Sammenlægning af lokalarkiv og bibliotek på ny storskole Skoleområdet Baggrund Handlingsalternativer Alternativ A: Salg af Skolen ved Vierdiget, udbygning af St. Magleby Skole 41

3 6.2.2 Alternativ B: Salg af Skolen ved Vierdiget og Dragør Skole, ny storskole Alternativ C: Salg af Skolen ved Vierdiget, udbygning af tre skoler, opdeling i to skolefaser Institutionsområdet Baggrund Boligområdet 54 A. Oversigt over potentielle lokationer 57 B. Valuarens rapporter 58 C. Generelle forudsætninger for beregning af salgsprovenu 59

4 1. Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af en strukturanalyse af fem kommunale fokusområder i Dragør Kommune. Analysen er gennemført af Capacent A/S i august 2006 og har haft til formål at kortlægge, prioritere og konsekvensvurdere forskellige handlingsalternativer, der kan bidrage til hensigtsmæssigheden i organiseringen af den kommunale service og til den kommunale økonomi. Disse handlingsalternativer er behandlet i selvstændige kapitler nedenfor, der følger de fem overordnede fokusområder. 1.1 Rapportens struktur I tillæg til dette indledende kapitel skaber de følgende kapitler 2 og 3 rammen om projektet, analysen og resultaterne af denne. I resumeet i kapitel 2 præsenteres de økonomiske konsekvenser af alle rapportens vurderede handlingsalternativer i komprimeret form, og herefter følger Capacents anbefalinger til, hvordan strukturanalysens resultater anvendes i det videre arbejde i Dragør Kommune. Kapitel 3 er en introduktion til Dragør Kommunes aktuelle situation, baggrunden for analysen samt de anvendte metoder og vurderingskriterier. Kapitlerne 4 til 8 behandler hvert af de kommunale fokusområder ældreområdet, biblioteksområdet, skoleområdet, institutionsområdet og boligområdet i selvstændige kapitler. Disse kapitler er opbygget efter følgende overordnede struktur: Baggrund: Beskrivelse af den aktuelle situation på fokusområdet, dvs. udfordringer, muligheder, lovgivningsmæssige rammer, centrale interessenter etc. Handlingsalternativer: Opsummering af de alternativer, der i analysen behandles inden for det specifikke område med opsummering af de samlede økonomiske konsekvenser for kommunen ved at realisere disse. Dette følges af detaljerede gennemgange af de handlinger, der skal gennemføres for at realisere et specifikt alternativ inkl. de økonomiske estimater på hvert af disse. 1

5 Udeståender i forhold til realisering: Handlinger, der umiddelbart skal følge nærværende analyse, hvis alternativet ønskes realiseret. Som appendiks A findes en detaljeret oversigt over de kommunale grunde, der kan afhændes. Som appendiks B findes en valuars vurderinger på udvalgte grunde fra denne oversigt. Appendiks C beskriver de konkrete forudsætninger, der ligger bag beregningerne af salgsprovenuet pr. lokalitet. 2

6 2. Resume og anbefalinger Capacent har som slutprodukt for analysen af de fem fokusområder i Dragør Kommune i fællesskab med forvaltningen reduceret handlingsalternativerne i den aktuelle situation til nedenstående, som er beskrevet detaljeret i de kommende kapitler. Ældre, alternativ A Renovering og udbygning af Enggården med en ny 1. sal. Den økonomiske konsekvens af at realisere alternativet ligger i intervallet - 27 til 11 mio.kr., hvilket i høj grad afhænger af det realiserede provenu ved salg af Enggården til alment boligselskab. Ældre, alternativ B Renovering af Enggården og udbygning af plejeboliger på tennisbanerne. Der forventes en samlet nettoudgift i intervallet 7 til 60 mio.kr., hvilket afhænger af det realiserede provenu ved salg af Enggården samt et alment boligselskabs villighed til medfinansiering af opførslen af nye plejeboliger. Handlingsalternativet er endvidere afhængigt af, at der ikke opføres en ny storskole på tennisbanernes areal (Skole, alternativ B). Bibliotek, alternativ A Sammenlægning af biblioteksafdelingerne i Hollænderhallen. Der forventes et provenu ved salg af Vestgrønningen på 4,4 mio.kr., men det er endnu uklart, hvad reetableringsomkostningerne i Hollænderhallen vil være. De bygningstekniske muligheder undersøges i øjeblikket af et arki- 3

7 tektfirma. Reelt vil den samlede løsning dog sandsynligvis være udgiftsneutral. Bibliotek, alternativ B Sammenlægning af biblioteksafdelingerne på ny storskole. Der forventes en nettoudgift på mio.kr. Der frigøres som følge af alternativet et areal i Hollænderhallen, men der er ikke beregnet en økonomisk gevinst for kommunen ved alternativ anvendelse af dette. Handlingsalternativet er endvidere afhængigt af, at der opføres en ny storskole (Skole, alternativ B). Bibliotek, alternativ C Sammenlægning af biblioteksafdelinger og lokalarkivet i Hollænderhallen. Der forventes et samlet salgsprovenu på 10,4 mio.kr., men som under alternativ A er det er endnu uklart, hvad reetableringsomkostningerne i Hollænderhallen og udgifterne til at flytte et kommunalt krydsfelt i lokalarkivet vil være. Reelt vil den samlede løsning dog sandsynligvis resultere i et begrænset provenu. Bibliotek, alternativ D Sammenlægning af biblioteksafdelinger og lokalarkivet på ny storskole. Der forventes en nettoudgift på mio.kr. Der frigøres som følge af alternativet et areal i Hollænderhallen, men der er ikke beregnet en økonomisk gevinst for kommunen ved alternativ anvendelse af dette. Handlingsalternativet er afhængigt af, at der opføres en ny storskole (Skole, alternativ B). Skole, alternativ A Salg af Skolen ved Vierdiget, udbygning af St. Magleby Skole. Der forventes et nettoprovenu på 8-63 mio.kr. Størrelsen af provenuet afhænger i høj grad af behovet for og udgifterne ved støjsikring af tilbygning til St. Magleby Skole. Der må hertil forventes begrænsede udgifter til reetablering af Vierdigets Skolefritidshjem. Skole, alternativ B Salg af Skolen ved Vierdiget og Dragør Skole, opførelse af ny storskole. 4

8 Der forventes en nettoudgift på mio.kr. Usikkerheden omhandler primært provenuet, der kan realiseres ved salg af Vierdiget-arealet. Handlingsalternativet er afhængigt af, at der ikke opføres plejeboliger på tennisbanerne (Skole, alternativ B). Skole, alternativ C Salg af Skolen ved Vierdiget, udbygning af to skoler, faseopdeling. Der forventes et nettoprovenu på mio.kr. Usikkerheden omhandler provenuet ved salg af Vierdiget-arealet samt behovet for og udgifterne ved støjsikring af tilbygning til St. Magleby Skole. Der må hertil forventes begrænsede udgifter til ombygning af Dragør Skole, så den tilpasses udskolingsklasser. Institution, etablering af SFO Integration af seks fritidshjem og -klubber i skolefritidsordninger på skoler. Der forventes et nettoprovenu på 2-21 mio.kr. Dette er dog afhængigt af det valgte handlingsalternativ på skoleområdet, hvor en faseopdelt skole (Skole, alternativ C) vil muliggøre det største provenu ved etablering af SFO'er. Bolig, salg af kommunale grunde Afhændelse af yderligere kommunale grunde, der ikke indgår i ovenstående. Der kan realiseres et samlet salgsprovenu på mio.kr. ved salg af yderligere kommunale grunde. Provenuet afhænger i høj grad af forudsætninger om type af byggeri, der kan opføres på grundene, maksimal byggeprocent m.m. (se rapportens appendiks A for en oversigt). De ovenfor anførte estimater for provenu ved grundsalg og udgifter til opførelse af nybyggeri m.v. er behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes dels, at de økonomiske estimater hviler på nogle usikre forudsætninger, dels at kalendertiden og de afsatte ressourcer har været begrænsede i forhold til at involvere valuarer, bygningsspecialister og andre specialister samt til at konkretisere de respektive alternativer. Efter vores opfattelse ville det næppe have bidraget væsentligt til sikkerheden i de opstillede økonomiske estimater at have anvendt mere kalendertid og flere ressourcer i denne fase af analyseprocessen. Når der opstilles forudsætninger for at kunne estimere et økonomisk resultat, skyldes det usikkerhed omkring eksterne forhold samt manglende interne afklaringer. Der er her i vid udstrækning tale om politiske afklaringer og prioriteringer, som kun medlemmerne af kommunalbestyrelsen kan foretage. Vi har i afsnit 2.1. listet de afklaringer, der er mest kritiske i forhold til at kunne komme videre i analyse- og beslutningsprocessen. På biblioteksområdet og institutionsom- 5

9 rådet vil behovet for yderligere analyser således i høj grad være afhængige af afklaringer på skoleområdet. Ud over ovennævnte usikkerheder som følge af forudsætninger og analysedybde kommer usikkerheden omkring den fremtidige finanspolitiske styring af kommunerne, herunder reglerne for lånoptagelse, maksimalpriser for almennyttigt boligbyggeri m.v. Endelig er der stor usikkerhed omkring udviklingen i priser på byggegrunde og byggeudgifter. Det vil være nødvendigt at tage store og afgørende beslutninger på trods af den eksisterende usikkerhed. Konsekvenserne af usikkerhederne, uanset om de er knyttet til eksterne forudsætninger eller de beslutninger om strukturen, som kommunalbestyrelsen selv kan træffe, kan modvirkes gennem etablering af en stor likviditetsreserve samt opretholdelse af en god økonomistyring. I takt med at interne og eksterne afklaringer har fundet sted, kan der arbejdes videre med analyserne, baseret på færre alternativer. De efterfølgende analyser vil resultere i nye behov for politiske afklaringer, indtil de konkrete aktiviteter bliver endeligt besluttet at gennemføre eller opgive. 2.2 Capacents anbefalinger i forhold til den videre beslutningsproces I nærværende afsnit fokuseres på, hvilke overordnede valg mellem de opstillede alternativer det er afgørende at få truffet. I forlængelse heraf behandles det, hvilke processer omkring projektering og planlægning der er behov for at sætte i værk, hvis det besluttes at iværksætte omfattende strukturelle ændringer. De tre mest centrale valg er følgende: 1. Skal udbygningen med ældreboliger ske i form af en ny 1. sal til Enggården (alternativ A) eller ved nybyggeri på tennisbanerne (alternativ B)? 2. Skal Skolen ved Vierdiget lukkes, og skal man i så fald udbygge St. Magleby Skole til fire spor (alternativ A) eller etablere faseopdelte skoler (alternativ C)? 3. Skal Engvejsarealet, Hvidtjørnen og Vejmaterielgården sælges? Disse beslutninger kan efter vores opfattelse træffes uafhængigt af hinanden. Strategivalget på ældreområdet har ingen direkte afhængigheder med de øvrige spor, når der ses bort fra størrelsen på det afledte provenu, der kan opnås fra boligsporet. Valget på skoleområdet er derimod stærkt determinerende for strategivalgene i forhold til biblioteksområdet og institutionsområdet. 6

10 Der er følgende afhængigheder: Dragør Kommune Hvis det besluttes ikke at nedlægge Skolen ved Vierdiget, bortfalder alternativ B og D på biblioteksområdet Hvis alternativ A vælges på skolesporet, er den økonomiske og faglige gevinst ved at etablere SFO'er mindre, end hvis alternativ C vælges Hvis alternativ C vælges på skolesporet, er det vanskeligt at forestille sig en løsning, der ikke indebærer etablering af SFO I og eventuelt SFO II. Behovet for en beslutning om frasalg af de tre grunde skal ses i lyset af, at der kan være et relativt akut behov for at få etableret større økonomiske frihedsgrader i kommunens budget, hvis alternativerne inden for de behandlede fokusområder skal kunne realiseres Afhændelse af grunde Det vil for alle de grunde, der påtænkes solgt, skulle besluttes, på hvilket tidspunkt i grundudviklingsforløbet en given grund skal afhændes: 1. Umiddelbart efter at det er besluttet, at grunden skal sælges 2. Når de fornødne ændringer til lokalplan m.v. er gennemført 3. Når man ved, hvornår grunden kan overdrages til en køber 4. Når de nye bygninger er opført og kan fraflyttes 5. Når grunden er fraflyttet og ryddet for gamle bygninger 6. Når grunden er byggemodnet til boligbyggeri. Valget af tidspunkt er et spørgsmål om risikodelingen mellem kommunen og potentielle grundkøbere. Det vil i sagens natur være således, at jo senere i processen en given grund sælges, jo højere vil salgsprisen være, alt andet lige, idet de potentielle køberes risici herved minimeres. I forbindelse med sådanne handelstransaktioner handler det ideelt set om, hvem der bedst kan påtage sig risikoen: For myndighedskrav omkring anvendelse, bebyggelsesprocent, byggeriets udformning m.v. For markedsprisændringer på byggejord For jordforurening og andre "skjulte" mangler For forsinkelser i overdragelsesplanen For likviditeten. Bortset fra likviditetsrisikoen og risikoen for markedsprisændringer er det formentlig Dragør Kommune, der bedst vil kunne håndtere de ovenfor an- 7

11

12 Budgettet skal løbende opdateres, i takt med at der fremkommer ny viden i form af ændrede prisforventninger, forudsætninger og beslutninger, således at kommunen til stadighed har overblik over den langsigtede økonomi Etablering af projektorganisation samt ressource- og kompetenceberedskab Hvis det besluttes at arbejde videre med overvejelserne om store strukturelle ændringer, anbefaler Capacent, at der etableres en egentlig projektorganisation til forberedelse og gennemførelse af strukturændringerne omfattende en politisk styregruppe og en projektgruppe bestående af embedsmænd og eksterne rådgivere. Der er ledelsesmæssigt og økonomistyringsmæssigt stor forskel på at styre en driftsvirksomhed (som en kommune) og en projektvirksomhed. Når der er tale om mindre projekter, er det sædvanligvis ikke noget større problem at lade driftsorganisationen drive et projekt, da en driftsvirksomhed jo i praksis består i at gennemføre en lang række små projekter, der kontinuerligt repeteres. Derfor kan man i en driftsvirksomhed bygge økonomistyringen op omkring perioder, så der udarbejdes periodiske budgetter og budgetopfølgning, og så bevillinger gives ved, at der tages udgangspunkt i tidligere års aktiviteter og ressourceforbrug. Der foretages således ikke en detaljeret aktivitetsplanlægning og ressourceforbrugskalkulation hvert år i forbindelse med budgetlægningen, men blot en kalkulation af de inkrementelle ændringer i budgettet, der følger af ændringerne i aktivitetsniveauet. Når der er tale om et stort projekt som f.eks. en grundlæggende strukturændring på ældreområdet, skoleområdet m.v., er det nødvendigt med en systematisk og kontinuerlig aktivitetsplanlægning, kalkulation af ressourceforbrug, koordinering af ressourcer og indbyrdes afhængigheder samt ændringsstyring. Dette kræver en anden organisering og et andet økonomistyringsmæssigt setup end for en driftsvirksomhed. Der vil være tale om en så stor ressourceindsats, at det vil kunne virke stærkt forstyrrende på driftsvirksomhedens dagligdag. I praksis ser man derfor ofte, når ledelse og medarbejdere fra driftsvirksomheden pålægges større projektopgaver, at driftsopgaverne bliver nedprioriteret, fordi der i projektvirksomheden ofte opstår akutte opgaver og problemstillinger, der ikke kan udsættes til senere. Driftsopgaverne udskydes så i stedet til senere, og ofte udskydes de meget længere, end det oprindeligt var hensigten, med deraf følgende skade på driftsvirksomheden. Økonomistyringsmæssigt knyttes projekter i modsætning til driftsvirksomhed ikke til perioder, men til projektets faser. Det indebærer eksempelvis, at budgetopfølgningen ikke knyttes til kalenderåret, men til projektets faser. Det vil ofte være et tilfælde, om afholdelsen af en given udgift finder sted i f.eks. december eller januar. Det afgørende er, at de realiserede udgifter svarer til projektfasens budget og ikke, om de passer til årets budget. 9

13 Håndtering af et stort projekt kræver ekstra højt kvalificerede ressourcer i en periode. Disse ressourcer kan så afvikles, når projektet er færdigt. Projektledelsen bør ideelt set forestås af en højt kvalificeret embedsmand, der har stort overblik samt betydelig gennemslagskraft, og som kan fritages fra andre opgaver, så længe projektet pågår. Herudover tilknyttes embedsmænd på heltid eller deltid fra de forskellige forvaltninger samt eksterne rådgivere (til projektering, rådgivning og grundsalg samt eventuelt til økonomisk styring). Etablering af en formaliseret projektorganisation med en separat økonomistyring øger også gennemsigtigheden for politikere og andre beslutningstagere med hensyn til økonomi og ansvar omkring opgaveløsningen. Projektorganisationen vil bl.a. få til opgave: At udarbejde aktivitets- og tidsplaner At udarbejde tilhørende ressourceplaner (med anvendelse af det ovenfor beskrevne værktøj til langtidsbudgettering) At håndtere ændringsstyring At følge op på projektets fremdrift og ressourceforbrug, i takt med at projektets faser gennemleves At rekvirere og koordinere træk på ressourcer fra driftsorganisationen At vurdere behovet for ekstern bistand samt udpege og styre denne At gennemføre udbud på entrepriser m.v. At orientere offentligheden At udarbejde rapportering om projektplaner og projektopfølgning At gennemføre analyser til belysning af alternative løsningers konsekvenser for økonomi og serviceniveau At styre delprojekter At bistå driftsorganisationen med forandringsprocesser, f.eks. ved genhusning og flytning. Projektorganisationen vil have forskellig størrelse og bemanding undervejs i projektforløbet, der måske kan strække sig over ca. fem år. Etableringen af en projektorganisation bør initieres, så snart der er taget en politisk beslutning om at iværksætte en grundlæggende strukturreform i kommunen. Afviklingen af projektorganisationen skal ske, så snart den har afsluttet sin opgave, så udgiften kan afvikles hurtigst muligt. 10

14 3. Om analysen 3.1 Baggrund og formål Baggrund for analysen Dragør Kommune står i 2006 i en økonomisk situation, hvor der er behov for at se på den strukturelle organisering af de store kommunale serviceområder. Tab på kommunal- og udligningsreformerne har i kombination med afdrag og renter på en betydelig kommunal gæld sat kommunen i en situation, hvor der er grund til at undersøge muligheden for en hurtigere gældsafvikling. Rammen for nærværende analyse er således en undersøgelse af hensigtsmæssigheden i den strukturelle organisering på fem kommunale serviceområder i Dragør Kommune. Det betyder også, at analysen ikke behandler specifikke arbejdsgange eller opgavefordelinger i den kommunale forvaltning. Heller ikke konsekvensen af ændringer i samarbejdet med andre kommuner vurderes. Analysens formål Strukturanalysen har til formål at identificere potentialer for effektivisering af den kommunale service og at foretage konsekvensberegninger af, hvilket økonomisk potentiale der vil være i at realisere disse effektiviseringer. Dette kan ses som kun det første element i en langsigtet costbenefitanalyse af sammenhængen mellem servicestrukturen i Dragør Kommune og konsekvenserne for den kommunale likviditet, driftsudgifter, serviceniveauer etc. I nærværende analyse er fokus snævert på kortsigtede muligheder for at realisere kommunale værdier, og afledte konsekvenser for f.eks. den kommunale driftsøkonomi behandles kun, hvor der er direkte afledte effekter af foreslåede tiltag. Det anbefales dog Dragør Kommune, at man med udgangspunkt i nærværende rapport bl.a. udarbejder langsigtede costbenefit- 11

15 betragtninger, der inddrager en længere række vurderingsparametre end de snævert økonomiske. Nærværende rapport skal give et overblik over de handlingsalternativer, Capacent har konsekvensvurderet i løbet af august Ingen af disse alternativer ligger direkte klar til implementering, da denne analyse udelukkende har haft til opgave at pege på overordnede fordele og ulemper ved at vælge ét alternativ frem for et andet. Derimod er der for hvert alternativ en foreløbig liste over, hvad det er for yderligere valideringer og handlinger, der umiddelbart skal til for at arbejde videre med det præsenterede perspektiv. Afgrænsningen til andre analyser Valget af de fem fokusområder til nærværende analyse er ikke et udtryk for, at disse fem områder er udtømmende for de muligheder, Dragør Kommune står over for. Derimod er afgrænsningen begrundet i, at forvaltningen og andre eksterne rådgivere allerede analyserer andre kommunale fokusområder, som kan ende med at have afledte effekter på denne rapports konklusioner. Samtidig er der i visse tilfælde sideløbende analyser undervejs selv inden for de fem fokusområder, der er udvalgt til denne analyse. I disse tilfælde har vi i løbet af rapporten gjort opmærksom på, hvornår præsenterede konklusioner afhænger af disse eksterne rapporter. Særligt om institutionssporet er det aftalt med Dragør Kommune, at muligheden for at sammenlægge daginstitutioner ikke undersøges, da denne analyse allerede fortages af en af økonomiudvalget nedsat arbejdsgruppe, som i den umiddelbare fremtid vil præsentere deres anbefalinger på dette område. 3.2 Forløb og metode Interview Delvist som følge af det meget intensive projektforløb blev det allerede fra projektstart aftalt, at forvaltningen i Dragør Kommune ville fungere som primær informationskilde. Den løbende informationsindsamling er her foregået gennem kontaktpersoner i forvaltningen, der har fungeret som internt ansvarlige for hvert af de fem analysespor. Efter indledende dybtgående interview med disse personer har kontakten i høj grad haft form af, at forvaltningens kontaktpersoner har fungeret som kilde til validering af de informationer, forslag m.v., som Capacent har præsenteret. Desk research I tillæg til det omfattende materiale, Capacent har modtaget fra forvaltningen omkring de fem kommunale fokusområder, bygger analysearbejdet i øvrigt på indhentning af lovgivning om kommunal service, nøgletal om den kommunale servicevaretagelse fra Danmarks Statistik og i øvrigt diverse forespørgsler til fagpersoner og embedsmænd, der arbejder med disse områder i deres daglige arbejde. 12

16 Indhentning af uafhængige vurderinger Dragør Kommune Det har som baggrund for analysen været nødvendigt at indhente vurderinger på fem udvalgte grunde i Dragør fra en valuar. Herefter er vurderingerne i samråd med kommunen anvendt til at estimere grundpriser på de øvrige grunde, der behandles i analysen. Valuarens vurderinger af fire udvalgte grunde i Dragør Kommune findes i rapportens appendiks B. Analyse af økonomisk potentiale Slutproduktet af analysen er en vurdering af det økonomiske potentiale i at realisere forskellige handlingsalternativer inden for de enkelte fokusområder. Estimeringen af dette potentiale er fremkommet som en kobling af de økonomiske oplysninger, der er indhentet om Dragør Kommune, demografiske data, lovgivningsmæssige rammer etc. Det skal understreges, at der gennem analysefasen har været fokus på den kortsigtede realisering af kommunale værdier, mens de forskellige aspekter, der indgår i et langsigtet driftsperspektiv, ikke er behandlet i denne analyse. Det anbefales Dragør Kommune at arbejde mod udarbejdelsen af et sådant bredere og mere langsigtet perspektiv, hvor den øjeblikkelige realisering af kommunale værdier kun er første skridt til en bæredygtig kommunal økonomi. 13

17 4. Ældreområdet Ældreområdet i Dragør Kommune er som kommunalt serviceområde primært kendetegnet ved de markante udfordringer, man står over for i de kommende år. Kombinationen af en betydelig stigning i gruppen af plejekrævende ældre og en samtidig lovgivningsmæssig sikring af kommunal anvisning af plejeboliger pr. 1. januar 2009 betyder, at Dragør Kommune er tvunget til en betydelig udbygning af den eksisterende kapacitet på plejeboligområdet. Samtidig er der i flere af de eksisterende kommunale plejeboliger et akut behov for renovering, for at disse boliger kan leve op til lovkrav om særligt arbejdsmiljø for de ansatte plejere. I tillæg til anvisningen af plejeboliger er der ligeledes i Dragør Kommune beskyttede ældreboliger, døgnpleje og hjemmehjælp. Da plejeboligerne økonomisk og lovgivningsmæssigt har anderledes markant tyngde og konsekvenser for Dragør Kommunes fremtidige handlemuligheder end de andre servicetilbud, fokuseres der i denne analyse udelukkende på denne del af ældreområdet. De øvrige servicetilbud inddrages udelukkende i analysen, hvor handlemuligheder har afledte konsekvenser for disse. 4.1 Baggrund Nuværende servicestandard Dragør Kommune har i 2006 mulighed for at visitere ældre til 64 plejeboliger på Enggården, hvor otte er indrettet til særligt plejekrævende demente. På grund af manglende kapacitet anvendes de 24 beskyttede ældreboliger i umiddelbar forbindelse med Enggården ligeledes delvist som plejeboliger, selv om de reelt ikke er velegnede til dette formål. Plejeboligerne på Enggården er af meget forskellig standard, både med hensyn til størrelse, vedligeholdelse og lovmæssig status. Den nyeste del af plejehjemmet er således relativt nyopført og indrettet efter tidssvarende standarder, mens dele af de ældste og mindste plejeboliger af såvel forvaltningen som eksterne konsulenter er vurderet som direkte uegnede til beboelse 14

18 og udførelse af plejefunktioner. Dertil falder dele af plejehjemmet under loven om almene boliger, hvorfor beboerne bl.a. kan søge boligydelse, mens andre dele falder under loven om social service, hvorfor lejen fastsættes af kommunen. Dette medfører meget varierende niveauer for den krævede leje og varierende retsstilling for beboerne i det hele taget. Der er foretaget en række analyser af mulighederne for at renovere den ældste del af Enggårdens plejeboliger for at gøre disse tidssvarende, herunder at inddrage og ombygge de 24 beskyttede ældreboliger til plejeboliger. Denne renovering og ombygning vil samlet udvide antallet af plejeboliger fra 64 til 78 (nogle eksisterende plejeboliger lægges sammen for at opnå tilstrækkelige boligstørrelser). Salg af Enggården Dele af Enggården administreres i dag som almene boliger (af ADB), og det har i flere omgange været overvejet at afhænde de resterende boliger til et alment boligselskab. Dette vil have to konsekvenser: For det første vil det ensrette beboernes retsstilling, således at alle kommer under loven om almene boliger (og dermed er berettigede til boligydelse). Dertil kan der ved et salg realiseres et provenu til kommunen, som til dels er politisk bestemt (da der ikke eksisterer præcise vurderinger af Enggårdens værdi, har kommunen en vidtstrakt frihed til at fastsætte en salgspris). Størrelsen af provenuet ved et salg vil dog have direkte konsekvenser for den månedlige leje for beboerne efter et salg og dermed bl.a. også for den boligydelse, beboerne er berettigede til. Da kommunen dækker 25% af denne løbende udgift (mens staten dækker 75%), skal det analyseres nærmere, hvad det har af konsekvenser på længere sigt at fastsætte en salgspris for Enggården på forskellige niveauer for beboerne og for den kommunale driftsøkonomi 1. Fremtidigt behov udvikling i demografi og helbred Den store udfordring på ældreområdet er den demografiske udvikling i Dragør Kommune, der betyder, at der allerede i 2021 vil være 40% flere borgere i gruppen af borgere fra 67 år og ældre, end der er i Da der allerede i dag mangler 13 plejeboliger i forhold til antallet af Dragør-borgere, der visiteres til disse, betyder denne hastige udvikling i gruppen af ældre borgere, at der meget hurtigt opstår ganske stor mangel på plejeboliger i Dragør Kommune. Mens den generelle forbedring i befolkningens helbred også slår igennem blandt de ældre borgere, betyder den stigende levealder desværre, at gruppen af meget plejekrævende bliver relativt større mens vi bliver syge på et senere tidspunkt i tilværelsen, bliver vi mere plejekrævende, når først vi bli- 1 Forvaltningen har i den forbindelse foretaget en række analyser af konsekvensen for den enkelte beboer ved forskellige salgssummer og med forskellige forudsætninger om beboerens formue. Den præcise beboersammensætning vil således have afgørende betydning for de samlede udgifter til boligydelse. 15

19 ver syge. I nedenstående figur er illustreret beregninger fra forvaltningen, der understreger denne pointe. Figur 4.1 Udvikling i behov for plejeboliger i Dragør Kommune Kapacitet Uændret helbred Forværret helbred Selv med den samme helbredsprofil blandt gruppen af ældre vil behovet for ældreboliger stige markant i hele prognosens forløb dvs. som minimum frem til Mere sandsynligt er det dog, at helbredstilstanden blandt de svageste ældre vil forværres i den illustrerede prognose er anvendt en simpel lineær fremskrivning med en 0,2% forværring hvert år hvilket vil få behovet til at eksplodere. De interessante år er i denne sammenhæng 2009 og I 2009 træder anvisningsgarantien i kraft (se nedenfor), hvorfor Dragør Kommune skal stille boliger til rådighed. På dette tidspunkt vil der mangle boliger. Prognosen forløber til 2021, som angiver et muligt maksimum for behovet. På dette tidspunkt vil der mangle boliger. Capacent anbefaler, at der udbygges med disse to tidspunkter for øje, men at der foreløbigt bygges ud fra det mest optimistiske scenario en uændret helbredstilstand og at der til gengæld løbende foretages analyser af, hvordan behovet i gruppen af ældre borgere udvikler sig. Det betyder med andre ord, at der skal bygges 20 ekstra plejeboliger til brug senest i 2009 og yderligere 25 til brug senest i Lovsikret anvisning pr. 1. januar 2009 Folketinget har ved lov sikret ældre, der visiteres til plejebolig, at de pr. 1. januar 2009 skal anvises en plejebolig inden for maksimalt to måneder. Overtrædes anvisningsretten, kan det påklages til de kommunale tilsynsmyndigheder 2. Der er samtidig mulighed for borgernes frie valg på tværs af 2 En uformel forespørgsel til Socialministeriet bekræftede, at det her var indtrykket, at de kommunale tilsynsmyndigheder ville følge kommunernes praksis tæt i sidste ende ved brug af dagbøder som svar på manglende efterlevelse. 16

20 kommunegrænser, men anvisningsgarantien gælder ikke borgere, der flytter til fra andre kommuner derfor er det legitimt for Dragør Kommune udelukkende at sikre kapacitet til egne borgere. Københavns Kommune forventer som en af landets eneste kommuner at opleve et fald i visiteringen til plejeboliger. Derfor vil der i København sandsynligvis være en overskudskapacitet af plejeboliger i en periode, der vil muliggøre, at kommunen kan aftage andre kommuners borgere. Det er imidlertid den enkelte borger, der skal ønske at flytte til plejebolig i København, for at denne mulighed kan udnyttes. Da Dragør Kommune generelt er meget attraktiv, forventes der således også blandt ældre netto at være et ønske om tilflytning til Dragør, hvorfor overskudskapaciteten i København ikke kan løse kapacitetsproblemerne. Retlige begrænsninger Ved udbygning af antallet af plejeboliger i Dragør Kommune er det af driftsøkonomiske årsager af betydning, om plejehjemmet fortsat kan fastholdes som én samlet fysisk enhed. Dette efterlader reelt kun fire muligheder for udvidelse af kapaciteten: 1. Opførelse af nyt storplejehjem med minimum 109 plejeboliger på Engvejsarealet samt tennisbanerne og en samtidig udstykning af Enggårdsarealet til private boliger 2. Udbygning af Enggården i stueplan i parken omkring plejehjemmet 3. Udbygning af Enggården med 1. sal 4. Opførelse af 31 plejeboliger på tennisbanernes areal. Problemet ved ovenstående alternativ 1 og 2 er, at de begge kræver en ændring af den eksisterende fredning af parkarealet omkring Enggården i det ene tilfælde for at sælge det til privat bolig, i det andet for at bygge plejeboliger. Forvaltningens erfaring med tidligere fredningssager herunder sagen, der tidligere har ændret fredningen af parken for at opføre plejeboliger er, at en ny fredningssag tager minimum halvandet år og afhængigt af indsigelser og udnyttelse af klagemuligheder kan tage helt op til fem år. Endvidere er det usikkert, om udstykning af parken til private boliger (alternativ 1) i fredningsnævnet vil blive accepteret som legitim grund til at ophæve fredningen 3. Med baggrund i kravet om yderligere 20 plejeboliger pr. 1. januar 2009 (se ovenfor) anbefaler Capacent derfor ikke, at Dragør Kommune på kort sigt vælger alternativerne 1 eller 2. I stedet anbefales det, at det akutte behov lø- 3 En uformel henvendelse til et af fredningsnævnets medlemmer oplyste os om, at hensynet til plejehjemmets drift i alternativ 2 eventuelt kunne være tilstrækkelig grund til at ophæve fredningen, men at det kun kunne afgøres ved at initiere en konkret fredningssag. 17

21 ses gennem enten alternativ 3 eller 4 (nedenfor beskrevet som henholdsvis A og B), og at der sideløbende igangsættes en fredningssag for at afgøre, om alternativ 2 er en mulighed, hvis det på længere sigt skulle vise sig nødvendigt at udvide kapaciteten ud over de 109 plejeboliger. 4.2 Handlingsalternativer Alternativ A: Renovering af Enggården, udbygning med 1. sal, salg 114 plejeboliger Alternativ B: Renovering af Enggården, udbygning af tennisbanerne, salg 109 plejeboliger Økonomi Tidshorisont Brugere Ansatte Udgift 27 mio.kr. - Plan for genhusning af beboere (-) ++ provenu 11 mio.kr. baseret på renovering over seks et halvt år Udgift 7-60 mio.kr. Omkostninger til reetablering af tennisbaner ukendte Kort, hvis der allerede fra starten bygges på tennisbanerne. Alternativt seks et halvt år (se ovenfor) Afhængigt af, om der bygges storskole (Skole B) (-) Alternativ A: Renovering og udbygning af Enggården Renovering af Enggården En gennemgribende renovering af Enggården omfatter Røsen, Drogden og de beskyttede boliger, så de mindste lejligheder slås sammen to og to, så de beskyttede boliger bygges om til plejeboliger, og så alle boliger får mindst tekøkken (hvilket kræves for at få boligydelse). Den samlede renovering reducerer de 64 plejeboliger og 24 beskyttede boliger til i alt 78 tidssvarende boliger. Omkostninger (inkluderer rokering af beboere over seks et halvt år): 39 mio.kr. Salg af Enggården Salgsprisen kan fastsættes politisk med konsekvenser for den månedlige husleje. Forvaltningen vurderer med udgangspunkt i den maksimale kvadratmeterpris for alment boligbyggeri, at provenuet ved salg af Enggården vil være maksimalt 63 mio.kr. Som minimal salgspris anvendes her omkostningerne til renoveringen (39 mio.kr.). Den kommunale grundkapital (14% pr. 1. januar 2007) afhænger af salgsprisen. Provenu: mio.kr. 18

22 Udgift til kommunal grundkapital: 5-9 mio.kr. Dragør Kommune Opførelse af nye plejeboliger Der opføres 36 nye plejeboliger som en ny 1. sal på Enggården. Omkostningen til denne udbygning er i 2006 estimeret til 60 mio.kr. Af likviditetsmæssige hensyn er det en fordel for kommunen at lade et alment boligselskab være bygherre på dette byggeri. Imidlertid overskrider byggeriet maksimumgrænsen på kr. pr. m 2, som den almene bygherre vil kunne låne til. Derfor kan det blive nødvendigt for kommunen at stille med den del af anlægsudgiften, der overstiger dette beløb 4. I det konkrete tilfælde er maksimumgrænsen for 36 boliger af 65 m 2 i alt 49 mio.kr., hvoraf kommunen skal stille med den kommunale grundkapital på 14% eller 7 mio.kr. Dertil vil kommunen i værste fald skulle stille hele den resterende finansiering på 11 mio.kr. for at sikre, at byggeriet gennemføres (alternativt blot den kommunale grundkapital af de resterende 11 mio.kr. eller 1 mio.kr.) 5. Samlede omkostninger: 8-18 mio.kr. Konsekvenser for beboere, borgere etc. Den umiddelbare konsekvens for beboerne er, at plejeboligerne vil fremstå som tidssvarende efter ombygningen, hvorfor der som udgangspunkt må forventes tilfredshed med planen. Derimod taler imidlertid den huslejeforhøjelse, der gennemsnitligt kan forventes som følge af salget til alment boligselskab dog afhængigt af det kommunalt fastsatte provenu ved salget. Forvaltningens foreløbige vurderinger er, at en del borgere ikke ville kunne se sammenhængen mellem de gennemførte forbedringer af plejeboligerne og de i nogle tilfælde markante huslejestigninger, der følger. Der kan være visse gener og helbredsmæssige risici i forbindelse med rokeringen af beboerne, hvilket dog er minimalt ved en renovering over seks et halvt år. For de ansatte vil renoveringen af Enggården have afgørende positive effekter på deres daglige arbejdsmiljø, som i den nuværende situation i nogle tilfælde strider mod lovgivningsmæssige krav. 4 Ifølge loven om alment boligbyggeri kan kommunen udlåne penge til alment boligbyggeri på særligt gunstige lånevilkår indtil en grænse på kr. pr. m 2. For den del af byggeomkostningerne, der overstiger dette beløb, er det almene boligselskab tvunget til at søge finansiering på normale vilkår. Da kommunen er forpligtet til at stille plejeboliger til rådighed, kan man i værste fald fra kommunal side være nødt til at stille finansiering for at dække denne restomkostning. 5 Vær opmærksom på, at det, jf. kapitel 2, ikke efter de gældende regler om alment boligbyggeri er muligt at lade almene boligorganisationer være medfinansierende på byggerier, hvor kvadratmeterprisen overstiger kr. Det er i denne analyse forudsat, at denne regel må ændres, da den reelt umuliggør opførelse af almene plejeboliger ved det aktuelle prisniveau på boligmarkedet i hovedstadsområdet. Er dette ikke tilfældet, vil kommunen skulle bære den fulde finansiering på 60 mio.kr. 19

23 Driftsøkonomiske konsekvenser Dragør Kommune Driftsøkonomisk giver det god mening fortsat at samle plejehjemmet på én lokation. Afhængigt af provenuet ved salg til alment boligselskab vil der være en løbende udgift til boligydelse. Denne er dog samtidig for 75% vedkommende finansieret af staten, hvorfor det skal undersøges nærmere, hvad konsekvensen af forskellige salgsprovenuer er for den kommunale driftsøkonomi på lang sigt. Udeståender i forhold til realisering Planlægning af eventuel genhusning ved renovering. Undersøgelse af mulighed for at finde ældreboliger andet sted i kommunen, der kan erstatte de 24 beskyttede boliger, der forsvinder ved renoveringen. Initiering af fredningssag, der kan afgøre, om der på længere sigt kan udbygges i Enggårdsparken, hvis der skulle vise sig behov for dette. Opstilling af langsigtet driftsbudget, der indregner de kommunaløkonomiske konsekvenser af boligydelsen. Løbende opfølgning på demografisk udvikling og antallet af visiterede til kommunens plejeboliger med henblik på justering af den langsigtede behovsestimering Alternativ B: Renovering af Enggården, udbygning på tennisbanerne Renovering af Enggården Se alternativ A. Omkostninger (inkluderer rokering af beboere over seks et halvt år): 39 mio.kr. Salg af Enggården Se alternativ A. Provenu: mio.kr. Udgift til kommunal grundkapital: 5-9 mio.kr. Udbygning på tennisbanerne Der opføres 31 plejeboliger på tennisbanerne, som forvaltningen vurderer, at det vil være uproblematisk at servicere fra Enggården. Der regnes med 65 20

24 m 2 pr. bolig inkl. fællesarealer, som er det areal, der kan gives boligydelse til, samt en byggeomkostning på pr. m 2. Det resulterer i m 2 bebyggelse og m 2 grundareal (ved en byggeprocent på 40). Som under alternativ A er det likviditetsmæssigt mest fordelagtigt at arbejde med en konstruktion, hvor et alment boligselskab står som bygherre. Også her vil der dermed være udgifter til kommunal grundkapital (14%) til den andel af byggeriet, der holder sig inden for grænsen på kr. pr. m 2, og kommunale udgifter på % af de resterende kr. pr. m 2. Dertil kommer værdien af den andel af tennisbanerne, der må inddrages til byggeriet. Omkostninger til opførelse af plejeboliger: mio.kr. 6 Værdi af areal på tennisbanerne: mio.kr. Dette er den alternative indtægt, kommunen ville kunne realisere ved et frasalg af de m 2. Konsekvenser for beboere, borgere etc. Som under alternativ A dog vil der for de ansatte være en ulempe i de øgede afstande mellem plejeboligerne, der er en konsekvens af udbygningen på tennisbanerne. Driftsøkonomiske konsekvenser Driftsøkonomisk er der en forringelse i forhold til alternativ A ved at etablere plejeboliger på den anden side af Enggårdsparken, da det giver daglig spildtid for personalet, der skal frem og tilbage gennem parken. Afhængigt af provenuet ved salg til alment boligselskab vil der være en løbende udgift til boligydelse. Denne er dog samtidig for 75% vedkommende finansieret af staten, hvorfor det skal undersøges nærmere, hvad konsekvensen af forskellige salgsprovenuer er for den kommunale driftsøkonomi på lang sigt. Udeståender i forhold til realisering Afklaring af aftale med Dragør Tennis og af mulighederne for at genetablere baner, f.eks. i sammenhæng med Hollænderhallen. Planlægning af eventuel genhusning ved renovering. Undersøgelse af mulighed for at finde ældreboliger andet sted i kommunen, der kan erstatte de 24 beskyttede boliger, der forsvinder i renoveringen. Indhentning af tilbud på bebyggelse på tennisbanerne. 6 Dette forudsætter igen, at alment boligselskab kan medvirke ved finansieringen, selv om kvadratmeterprisen overstiger kr. Er dette ikke tilfældet, vil kommunen skulle bære den fulde finansiering på mio.kr. 21

25 Initiering af fredningssag, der kan afgøre, om der på længere sigt kan udbygges i Enggårdsparken, hvis der skulle vise sig behov for dette. Opstilling af langsigtet driftsbudget, der indregner de kommunaløkonomiske konsekvenser af boligydelsen. Løbende opfølgning på demografisk udvikling og antallet af visiterede til kommunens plejeboliger med henblik på justering af den langsigtede behovsestimering. 22

26 5. Biblioteksområdet Den nuværende biblioteksstruktur i Dragør Kommune er særegen, da man har ét bibliotek/én bibliotekssamling, der er lokaliseret på to forskellige adresser i kommunen: En afdeling på Vestgrønningen i det centrale gamle Dragør og en afdeling placeret i lokaler på 2. sal i Hollænderhallen. To biblioteksenheder i ét og samme bibliotek. Dragør Biblioteket er én enhed såvel administrativt som funktionelt. Opdelingen i to afdelinger er betinget af såvel historiske og geografiske grunde som af pladsmæssige årsager. Materialebestandene i de to afdelinger er langt fra identiske. Dette betyder, at der ofte leveres materialer fra begge afdelinger for at tilgodese én låners behov. Der er altså en strøm af materialer mellem de to afdelinger. Personalemæssigt gør noget tilsvarende sig gældende. Alle medarbejdere har deres hovedarbejdsområde placeret i den ene afdeling, men for at få vagtskemaerne til at gå op sker det ofte, at der placeres en vagt i modsatte afdeling. Dragør Biblioteket har desuden det administrative ansvar for kommunens lokalarkiv, der er placeret på særskilt adresse i den gamle rådhusbygning, der ligger i det centrale Dragør. 23

27 5.1 Baggrund Organisation og administrativ ledelse Dragør Biblioteket er organiseret som én enhed med fælles administrativ ledelse 7. Der er ansat 18 årsværk på biblioteket. Normeringen er tilpasset en åbningstid på 63 timer. Et nyt tilbud til borgerne med udvidet åbningstid startede fra november 2005, hvor biblioteksafdelingen i Hollænderhallen holder åbent om søndagen i november til februar fra kl I Dragør Kommune har folke- og skolebibliotekerne indgået aftale om samarbejde, hvorefter den ledende børnebibliotekar deltager i skolebibliotekernes materialeudvalgsmøder ca. hver anden uge. Folkebiblioteket har pr. august 2005 overtaget en række administrative opgaver i forbindelse med nedlæggelsen af Pædagogisk Central, herunder administration af fællessamlingen af undervisningsmidler og klargøring af materialer til de pædagogiske servicecentre på de fire skoler. Den sidstnævnte funktion varetages i dag via afdelingen i Hollænderhallen. Med henblik på at skabe en mere rationelt it-drift er der indgået samarbejdsaftale med Tårnby Kommunebiblioteker, dels vedrørende anskaffelse af fælles server, dels vedrørende driftsafvikling af bibliotekssystemet på den fælles server, som er placeret i Tårnby. Der er endvidere etableret et biblioteksfagligt samarbejde på it-området mellem personalet i de to kommuner. Aftalen om driftssamarbejde omfatter pr også skolebiblioteksområdet. En eventuel fysisk samling af de to afdelinger på én adresse vil ikke medføre reduktioner i personalebehov til rent administrative funktioner. Den administrative ledelse har i dag kontorer i afdelingen på Vestgrønningen, og der er endvidere en daglig leder i Hollænderhallen. Ved en sammenlægning må det antages, at de administrative (ledelses)opgaver for den daglige leder i Hollænderhallen kun reduceres i begrænset omfang. Til kundebetjeningen vil der med en samlet ind- og udlånsskranke (plus eventuelt selvbetjeningsautomat) kunne spares vagtdækning til skranken svarende til ca. 2 årsværk (dækning plus ekstra ressource til afløsning ved pauser, kursus, sygdom, ferie m.v.) 8. 7 Formålet med folkebibliotekerne er udtrykt i Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, der siger, at folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dragør Biblioteket opfylder først og fremmest formålet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musik og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier men også ved forskellige andre aktiviteter som kulturelle arrangementer, foredrag m.v. 8 Estimater fra forvaltningen. 24

28 En sammenlægning med lokalarkivet vil medføre marginale administrative gevinster, da lokalarkivet i praksis fungerer som en selvstændig enhed, og der forventes ikke nævneværdige driftsøkonomiske synergier i en fælles drift. Den samlede nettoudgift i 2006 til biblioteksområdet inkl. lokalarkiver er budgetteret til at udgøre kr. Biblioteksafdelingerne på Vestgrønningen og i Hollænderhallen Vestgrønningen Placeringen på Vestgrønningen i den gamle bydel er central i forhold til almindelig færden, andre servicetilbud i kommunen og offentlig transport. Bygningen har fungeret som bibliotek i 28 år og er underlagt fredning. Bygningen rummer 30 større og mindre rum i syv forskellige niveauer. Det samlede areal er på ca. 500 m 2. Materialemæssigt rummer bygningen ca enheder, placeret i udlånslokalerne, i kældermagasin, på kontorer og trappegange. Ud over udlån for børn og voksne og læsestue med håndbogssamling er bibliotekets administration placeret her. Med hensyn til materialebeholdning har Vestgrønningen udlånsværker om kunst, arkitektur, sejlsport og litteraturforskning samt udenlandsk skønlitteratur. Særlige litterære værker de såkaldte 'smalle titler' lokalhistorie og bøger om bevaringshåndværk placeres fortrinsvis her. Biblioteksdriften på Vestgrønningen er problematisk på grund af en række forhold: 1. Pladsforholdene gør det generelt uhyre vanskeligt at drive et tidssvarende bibliotek 2. Fredningsbestemmelserne betyder, at det ikke er muligt at foretage væsentlige bygningsændringer 3. Det fysiske arbejdsmiljø er dårligt, bl.a. fordi en stor del af materialerne manuelt skal bæres op på 1. sal 4. Der er meget dårlige adgangsforhold og faciliteter for handicappede. Hollænderhallen Biblioteksafdelingen har haft til huse i lokalerne på 2. sal i Hollænderhallen siden Afdelingen er på 605 m 2. Det er et såkaldt etrumsbibliotek, hvor afdelinger for børn og voksne samt alle medier er placeret i ét rum med et centralt betjeningsområde. 25

29 Der er placeret ca materialeenheder i Hollænderhallen. Ud over udlånsfunktionerne og nærmagasiner rummer afdelingen i Hollænderhallen katalogafdelingen, som varetager alle indkøb til begge afdelinger. Desuden er betjeningen af "Biblioteket Kommer" en ordning, der er målrettet gangbesværede lånere og dagplejerne henlagt hertil. Da biblioteket er et etrumsbibliotek, er der tæt forbindelse mellem børne- og voksenafdelingerne. Der er tilstræbt et "yngre look" gennem en alternativ reolopstilling, og bøgerne er opstillet i emnegrupper. Materialesamlingerne i Hollænderhallen adskiller sig fra Vestgrønningen ved at indeholde alt om sport og al musik såvel elektroniske medier som noder og værker om musik samt samlingen af lydbøger. Placeringen af biblioteksafdelingen i forbindelse med kommunens største idrætscenter har vist sig at fungere godt i praksis. Lokalerne er forholdsvis tidssvarende, hvilket gør det muligt at tage hensyn til både lånere og personalets arbejdsmiljø. I forbindelse med planerne om ombygning og/eller udbygning af bygningskomplekset i Hollænderhallen vil der være gode muligheder for at udvide biblioteksarealet. Benyttelsen af Hollænderhallens biblioteksafdeling varierer med benyttelsen af idrætsfaciliteterne, herunder særligt svømmehallen. Der er således en selvstændig pointe i fortsat at udnytte de synergieffekter, der kan være ved at samle flere kommunale servicefunktioner i samme område. Todelt biblioteksstruktur fordele og ulemper Som nævnt ovenfor er Dragør Biblioteket kendetegnet ved at have en todelt struktur, idet bibliotekssamlingen fysisk er fordelt på to lokationer på henholdsvis Vestgrønningen og i Hollænderhallen. Strukturen medfører en række umiddelbare ulemper i forhold til administration og muligheder: 1. Vagtdækning kræver altid dobbelt bemanding i udlånet uanset den aktuelle efterspørgsel på de to lokationer 2. Visse administrative procedurer udføres dobbelt 3. Personalefaciliteter kræver areal begge steder (køkken, toiletter m.v.) 4. Transporttid og -opgaver for personale og materialer mellem de to afdelinger 5. Begrænset mulighed for at imødekomme ønsker og krav til udvidelse af åbningstiden, da der kræves dobbeltdækning af personale på de to fysiske adresser 6. Kun dele af materialesamlingen er til umiddelbar rådighed for publikum på den biblioteksafdeling, de vælger at besøge 26