Bygningsfornyelse. Stø e l andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Transkript

1 Bygningsfornyelse Stø e l andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

2 B! "# " N!. B! %-B! - %&'!( Å! #"&-S)!. N'!*- I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge!lskud!l renovering af dit hus. Du finder også en s!lguide der kan hjælpe dig!l at træffe beslutninger om, hvordan du bedst vedligeholder eller renoverer dit hus med respekt for dets arkitektur, i overensstemmelse med kravene i byfornyelsesloven. H&"+ (, / "? Der kan søges om stø$e!l renovering, energiforbedring eller nedrivning af eje-, leje- og andelsboliger. Der kan også opnås stø$e!l bygninger der indeholder både bolig og erhverv. Det er et lovkrav at boligen er opført før 1960 eller at der foreligger en energimærkning, der indeholder forslag!l energiforbedringer. I Faaborg-Mid%yn Kommune bliver boliger i byfornyelsesområder prioriteret, det vil sige, at der er mulighed for at opnå stø$e såfremt boligen ligger i et byfornyelsesområderne i Nr. Broby-Brobyværk og Årslev-Sdr. Nærå. S" +"!" 0* (.)(/%! "# " R"3 # 4"!!, / Et af formålene med stø$e!l bygningsforbedring er at!lskynde ejere!l at istandsæ$e bygningerne med materialer og e&er metoder, der er i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur og karakter. Det er derfor en be!ngelse for at opnå!lskud, at istandsæ$elsen udføres så bygningens bevaringsværdi fastholdes eller forøges. 2

3 Læs i slguiden (på de følgende sider), om hvordan du bedst vedligeholder netop dit hus med respekt for dets karakter og arkitektur. Arbejderne må ikke udføres før der er givet lsagn om stø e fra kommunen, i så fald kan der ikke ydes lskud fra kommunen. H!" #$! % $! & ' ( - ' )$ (? Tilskuddet kan gives l ombygningsarbejder på klimaskærmen, dvs. udvendige dele af boligen, f.eks. l udski!ning eller fornyelse af disse bygningsdele: tage, herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og fx udski!ning l vinduer med koblede rammer døre og porte, karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning (altså ikke nyere lføjelser) fundamenter og dæk, herunder kælderhalse og stenpikning under tagdryp, indgangsparer, herunder udvendige adgangstrapper Derudover kan udgi!er l rådgivning fra f.eks. arkitekt eller ingeniør indregnes i lskuddet, samt arbejder nævnt i boligens energimærkningsrapport. Der kan også gives lskud l nedrivning af boliger og nedlagt erhverv, samt efterfølgende etablering af offentligt lgængelige byrum. Udgi!er som dækkes af anden stø e, forsikring, rabat eller lignende kan ikke indgå i de stø ebere#gede udgi!er. Ejendommens ejer har pligt l at oplyse om der er givet andre økonomiske lskud l arbejderne. Er dit hus fredet skal du huske at kontakte Slots- og Kulturstyrelsen. H * +&,! ( ' )$$ (? Kommunalbestyrelsen har givet Teknik- og Miljøudvalget kompetence l at træffe afgørelse om lskud l bygningsfornyelse. Udvalgets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for andre administrave instanser. Tilskud vil blive givet i områder der er i gang med byfornyelse (se kort på de følgende sider). H.! * & ( ( ' )$ % * % +/? Tilskuddet kan højst udgøre 50% af de stø ebere#gede udgi!er inklusiv moms. Der gives maksimalt kr. inkl. moms i stø e pr. ejendom. Det er Teknik- og Miljøudvalget der endeligt afgør, hvor meget de vil stø e med. Det kan derfor ikke forventes at lskuddet ald vil udgøre 50%. Stø en ydes som et ska efrit lskud. Hvis du opnår stø e, kan lskuddet først gives, når arbejdet er betalt og der er indleveret et endeligt byggeregnskab som kommunen godkender. 3 I forbindelse med nedrivning kan der ydes stø e på op l 100% af udgi!en, hvis nedrivningen varetages af kommu-

4 nen. Ved etablering af byrum vurderes be!ngelser samt!lskuddets størrelse fra sag!l sag. I forbindelse med!lsagn om stø"e fastsæ"es der frister for arbejdets udførelse og aflevering af byggeregnskab. K! "#$! %&'( ))!% %&'*+!*!%'%? Ja, kommunen kan kræve!lskuddet helt eller delvist!lbagebetalt såfremt ejendommen sælges, og der opnås en gevinst, som overs!ger den sædvanlige ejendomspriss!gning i den forløbne periode. Overdragelse!l medejer, ægtefælle og livsarving er dog undtaget. Ved den enkelte sag, tages der, ved sagsbehandling, s!lling!l hvorvidt der skal!nglyses en!lbagebetalingspligt på ejendommen. H$ ") (,+!"? Man skal bruge det ansøgningsskema som kommunen har udformet!l formålet. Skemaet kan hentes på kommunens hjemmeside. Ansøgningsskemaet skal indeholde en projektbeskrivelse og budget. Der skal også fremgå de mest basale BBR oplysninger (se ansøgningsskemaet) - hvis du mangler din BBR meddelelse kan du finde oplysningerne på relevant for behandlingen af ansøgningen. Der skal vedlægges mindst to uvildige!lbud fra håndværkere på de arbejder der søges!lskud!l. Arbejder i de to!lbud skal være ens, så!lbuddene er sammenlignelige. Ansøgningen sendes her!l: Emne: Bygningsfornyelse mail: Plan-kultur@fmk.dk Eller Faaborg-Mid%yn Kommune Plan og Kultur A": Bygningsfornyelse Mellemgade Faaborg Ansøgningsskema og vejledning findes på kommunens hjemmeside: Har du spørgsmål, så kontakt kommunens planafdeling. Tlf Mail: plan-kultur@fmk.dk Derudover skal der vedlægges billeder af ejendommen, eller de bygningsdetaljer der søges om!lskud!l at istandsætte. Kommunen kan s!lle krav om oplysninger omkring projektet, ejendommen og ejers økonomi i det omfang det er 4

5 S S lguiden er udformet for at hjælpe dig med at fi nde ud af, hvilken arkitektonisk s l dit hus er bygget i. S lguiden kan hjælpe eller give idéer l, hvordan du bedst muligt vedligeholder eller renoverer dit hus med respekt for dets karakter og arkitektur. Der fi ndes mange fl ere s larter end der er udspecifi ceret her, men denne guide dækker over de mest almindelige s larter i mindre byer. Du kan fi nde fl ere s larter og gode råd på bygningskultur.dk under s lguide. B!! "#$%&"' " Det danske bindingsværkshus er en langdsdeltager i dansk byggetradi on. Bindingsværkshuset har været med helt fra jernalderen. Frem l ca blev der stadig opført nye bindingsværkshuse. De fl e- ste lbageværende ejendomme i Danmark stammer fra 1700-tallet og freme$ er. Vinduer: Småsprossede vinduer er mest almindeligt, hvad man i daglig tale kalder bondehusvinduer. Er de originale vinduer bevaret, kan man med fordel istandsæ% e dem og sæ% e forsatsruder i for at holde på varmen. Vinduesrammerne og dørene er o$ e malet i en kontrasterende farve l bindingsværket og murværket f.eks. blå hvis murene er røde og bindingsværket sort. Facader: Murværket i facaderne er pudset og kalket. Typisk for husene der ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune er at de enten er mørkerøde, hvide eller tofarvede f.eks. med rød nederst og hvid øverst. Bygningens farvesætning bør bevares. Træværk: Bindingsværket på Fyn er generelt holdt i sort, men der fi ndes også eksempler på at det er kalket over, så en bygning fremstår helt hvid uden fremhævet træværk. Bygningens farvesætning bør bevares. Tag: I de mindre byer ses det meget sjældent at bindingsværkshuse har andet end stråtage, i så fald er det o$ est en senere lføjelse. Hvis det er muligt bør de lbageføres l stråtag. På Fyn har det været mest almindeligt med to skorstene, og disse bør bevares eller genopre% es for at bevare egnens særpræg. Vil man vide mere specifi kt om hvordan man holder og renoverer sit bindingsværkshus, anbefales det at beny% e Centret for Bygningsbevarings eksper se, eller at hente informa on på deres hjemmeside www. bygningsbevaring.dk. 5

6 D H! " # $ N% &%' - (%& " B)*+ Det historicis!ske og det na!onalroman-!ske byhus er typisk en enkel bygning i 1½etage med 45 graders saddeltag nogle gange med en fron!spice (se billedet nederst!l højre) som kan være placeret midtfor i bygningskroppen eller!l en af siderne. Det skiller sig ud ved at have historiske referencer i de mindre detaljer på bygningen, f.eks. vinduesindramninger, udskårne spærender, formstøbte mursten eller andre fine muringsdetaljer. Typisk for s!larten er, at det individuelle udtryk var vig!gt og der kan derfor!t være nogle lidt løjerlige detaljer især med gesimsbånd, vinduesudformninger, vinduesindramninger og træværk. De na!onalroman!ske byhuse er typisk kendetegnet ved ski#ende lidt atypiske vinduesformater og detaljering med danske/nordiske referencer (blomster, runelignende tegn mv.) - deres oprindelige bemaling er på træværk typisk meget farverig og detaljeret. De historicis!ske byhuse er mere klassiske i deres detaljering og knapt så farverige. Vinduer: Vinduerne i historicis!ske byhuse er sprosset op, de senere eksempler har typisk dannebrogsvinduer, hvor de lidt!dligere eksempler har ha# vinduer med mindre rudefelter. De na!onalroman!ske huse har en mangfoldighed af vinduesformater i samme hus, som er en vig!g del af husets udtryk. Er de oprindelige vinduer af god kvalitet kan de o#e istandsæ$es, og energiforbruget kan begrænses ved at isæ$e forsatsruder. Ellers kan vinduerne udski#es!l nyere af samme format og detaljering i koblede rammer. Facader: Fremstår typisk enten i blank mur eller pudset og kalket murværk. Soklen kan o#e være detaljeret med puds der er!legnet en udformning som natursten, de$e bør bevares eller genopre$es. Kampestenssokler ses typisk på na!onalroman!ske huse. Vinduer og døre er o#e indrammet enten med betonstuk eller formstøbte mursten, indramningerne er en vig!g del af facaden og bør bevares eller genopre$es. Træværk: træværk ved gavle, kviste og udhæng er o#e udskåret og malet for at fremhæve dets udformning, o#e er det også fremhævet ved fremspring i murværket hvor de mødes. Detaljeringsgraden bør bevares på træværket, såfremt det er nødvendigt at udski#e det. 6

7 Tag: O est er tagene udformet som tegltag eller skifertag med udhæng der bør ikke afviges fra originaludtrykket da det har stor betydning for facadens samlede udtryk når tagfl aden er så stor (pga. den høje hældning). Tagene kan være udført med skalk (lille svaj nederst) eller med udhæng med synlige udskårne spærender. B!" B$%% &'(' H)& * I starten af det 20. århundrede opre# ede man tegnehjælpen som et billigt $ lbud $ l bygmestre og bygherrer om hjælp $ l udformningen af en bygning. Bedre Byggeskik Huset har mange mindre referencer $ l andre s$ larter, men generelt var der lagt vægt på gode propor$ oner, velfungerende indretning og godt håndværk. Bygningskroppen på et Bedre Byggeskik hus er o e ret sammensat, men kompakt og harmonisk komponeret. Det mest gennemgående træk for Bedre Byggeskik husene er de halvvalmede tage med høj hældning og en enkel men fl ot muret taggesims (dvs. uden udhæng). Der ses også kvadermurede hjørner på Bedre Byggeskik huse, men det er ikke generelt. Vinduer: O e høje formater, typisk sprosset op med 6 eller 8 ruder. Almindeligvis er rammerne hvide. Er de oprindelige vinduer bevaret kan man med fordel bevare dem og isæ# e forsatsruder for at nedbringe varmetab. Facader: Fremstår som blankt rødt murværk eller glatpudset og kalket. Er huset pudset vil det som o est være gult med hvide detaljer. Det er vig$ gt at detaljerne fremhæves ved kontrasterende bemaling. Træværk: Tag-træværket på et Bedre Byggeskik hus er ikke synligt. Vinduer og døre er typisk hvidmalede. Tag: Tagmaterialet er mest teglsten men der ses også eksempler på skifertage. Det anbefales ikke at afvige fra de oprindelige materialer da disse har stor betydning for bygningens udtryk. Tagene er opskalkede (et lille svaj nederst) og uden udhæng. 7

8 8

9 D F!" #$ V!$$ Fra omkring 1925 begynder der at være fokus på at skabe en smuk, enkel og funk-!onel form. De danske funk!onelle villaer har rødder i dansk bygningskultur, men låner detaljer og en ny enkelhed fra!dens moderne strømninger. Der er o"e tale om huse med respekt for håndværket og materialerne. Man!lstræbte at bygge dansk og!dsløst elegant, hverken nostalgisk eller moderne. Kendetegnet for disse huse er en harmonisk og rolig facade, der o"e er detaljeret assymmetrisk og med runde vinduer som iden!tetsskabende detaljer. Tagfoden er o"e meget fremtrædende og detaljeringen af den spænder vidt, fra udhæng med pudset underside!l synlige spærender og murede gesimser. Vinduer: Som o"est 2- eller 3-fags vinduer, med enkelte vinduer der fx er runde og er med!l at skabe husets iden!tet. Sprossede vinduer er helt fremmede for s!len. De er som o"est udført med rammer i træ eller jern, malet enten i en farve der stemmer med facadens materialefarve eller i hvid. Vinduerne kan med fordel renoveres og!lføjes en forsatsrude indvendigt, eller ersta#es med!lsvarende nyere vinduer. Facader: Blank mur o"e i smukke farvespil er det mest typiske, enkelte er pudsede og kalkede. Det er ikke ualmindeligt at der er bånd eller andre detaljer udført med mursten i en kontras$arve. Altaner og trappepar!er er som o"est udført i beton, med værn i malet jern, med fladt profil og regulære (ikke afrundede) hjørner. Træværk: Den danske funk!onelle villa har typisk kun synligt træværk ved tagfoden nogle få med skodder ved vinduerne, det vil typisk være malet i en farve der er afstemt med murværket. Nogle huse har ikke synligt træværk. Tag: Saddeltage med røde tegl (der findes også eksempler med gule tegl), nogle med assymmetrisk placeret rygning. Tagfoden (tagets møde med facaden) er o"e der hvor husets mest markante detaljering er, og der findes mange forskellige løsninger på den, den oprindelige udformning bør bevares af hensyn!l husets samlede udtryk. 9

10 10 B!! " #$ % ' N. B ( (Berørte boliger for bygningsfornyelse er placeret inden for den orange markering)

11 11 B!! " #$ % ' B ()* + (Berørte boliger for bygningsfornyelse er placeret inden for den orange markering)

12 B!! " #$ % ' Å! (-S$. N) # (Berørte boliger for bygningsfornyelse er placeret inden for den orange markering) 12

13 F -M!"#$ K &&'$( P)$ * K')!' M())(& ( F