Udvidelse - slagtesvin

Transkript

1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Udvidelse - slagtesvin Holger Lundgaard Madsen Nørgård Nørgårdvej Lemvig Ansøgning udarbejdet af Alice Nielsen, Miljøkonsulent, Lemvigegnens Landboforening

2 Indholdsfortegnelse Ansøgning om Miljøgodkendelse Resumé og samlet vurdering Indledning Ikke Tekniske Resumé Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Fastgødning inkl. dybstrøelse Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner

3 5.7 Lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Vejledende BAT niveau Til - og fravalg af ammoniak og fosforreducerende teknikker Management og egenkontrol Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 INDLEDNING Der søges om miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ejendommen er beliggende på Nørgårdvej 15 og er ikke miljøgodkendt, i efteråret 2012 anmeldtes fulde stalde på ejendommen og den tilladte produktion blev herefter på 4284 stk. slagtesvin ( kg) svarende til 137,87 DE. Ansøger ønsker at udvide dyreholdet til stk. slagtesvin ( kg) svarende til 337,92 DE, husdyrbruget bliver dermed over 210 DE og således omfattet af 12 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. I forbindelse med udvidelsen bygges en ny stald og møddingspladsen og et par gamle bygninger nedrives, der sker ingen ændringer i de eksisterende staldafsnit. Fodersiloen flyttes desuden til en placering syd for laden. 1.2 IKKE TEKNISKE RESUMÉ Der søges om udvidelse af slagtesvinebesætningen fra 4284 til stk. fra kg. Dette svare til en ændring i DE fra 137,87 til 337,92 DE stk. slagtesvin beholdes i den eksisterende stald og 7500 stk. opstaldens i den nye stald, udvidelsen i den nye stald svarer til 241 DE. AREALER I bedriftens markplan drives der 543,68 ha (ejet og forpagtet), der hører flere ejendommen ind under bedriften, gylle fra disse ejendommen bringes også ud på markerne. Overskud af gylle afsættes efter aftale til Lemvig Biogasanlæg. AMMONIAK OG BAT I er der beregnet en samlet ammoniakemission fra anlægget på 3966,8 kg N/år, heraf er meremissionen fra anlægget på 1833,44 kg N/år. Det vejledende BAT niveau er beregnet til 3975 kg N/år. For at reducere ammoniakemissionen fra anlægget er der indtastet foderkorrektioner i ansøgningen, hermed lever husdyrbruget op til det generelle ammoniakreduktionskrav og det vejledende BAT niveau. Det fastsatte beskyttelsesniveau for ammoniakfølsom natur angivet i bilag 3 er overhold. Syd for ejendommen er der et 7 overdrev (kategori 2 natur) og øst for ejendommen er der en 3 mose (kategori 3 natur). På 7 overdrevet er beregnet i totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år og på 3 arealet en merdeposition på 0,3 kg N/ha/år. NITRATUDVASKNING OG OVERFLADEVAND 3

5 Ud af bedriftens 543,68 ha ejede og forpagtede arealer ligger 165,97 ha i nitratklasse 3, hvilket betyder at der reduktionsprocenten er ca. 84,74 %. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N på er den makismalt tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne på 51,1 kg N/ha ved et dyretryk på 1,1863DE/ha. Den reelle udvaskning er beregnet til 51,0 kg N/ha ved et dyretryk på 1,4 DE/ha. Dette er opnået ved hjælp af 1,1 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige efterafgrødekrav og foderkorrektioner. I husdyrgødningen tilføres arealerne 58819,07 kg N/ha, 6576 kg N afsættes til Lemvig Biogasanlæg. GRUNDVAND 104,18 ha af udspredningsarealerne ligger i nitratfølsomt vandindvindingsopland. Beregninger viser at N-udvaskningen i ansøgt drift er 44 mg nitrat pr. liter vand der forlader rodzonen, der er ikke lavet en indsatsplan for området og beskyttelsesniveauet mht. udvaskning af nitrat til grundvand anses derfor som værende opfyld. FOSFOR Med den ansøgte udvidelse vil summen af fosfor i husdyrgødningen blive på 14143,75 kg P. Det giver en gennemsnitlig tilførsel af fosfor på 26,0 kg fosfor per hektar. De fleste udspredningsarealer er grov sandblandet lerjord; JB 5 og enkelte er fin lerblandet sandjord; JB 4. Referencesædskiftet frafører 23,6 kg fosfor per hektar, så der er et gennemsnitligt overskud på 2,4 kg fosfor per hektar. 471,88 ha ligger i fosfor klasse 0, hvor der ikke stilles krav til fosfor udover, at harmonikravet skal overholdes. En mindre del af arealerne, ca. 8,12 ha, ligger i lavbundsarealer svarende til fosforklasse 2. 41,45 ha er kategoriseret som fosforklasse 1 og 22,22 ha er kategoriseret som fosforklasse 3. For de arealer som ligger i fosforklasse 1,2 eller 3 er der skærpede krav mht. hvor meget fosfor der må tilføres med husdyrgødningen. I flg. Beregninger foretaget i ansøgningssystemet er beskyttelsesniveauet angivet i bilag 3, i forhold til fosfor overholdt. LUGT Lugtgeneafstanden til beboelseshuse i landzone er ca. 301,79 meter, nærmeste ejendom befinder sig som gennemsnitsmåling 420 meter væk. Geneafstanden til samlet bebyggelse er på 608 meter, afstanden til samlet bebyggelse er ca. 844 m. Geneafstanden til byzone/sommerhusområde er 302 meter, og nærmest sommerhusområde er Vejlby med en afstand på ca m. Der er ingen øvrige husdyrbrug med mere end 75 DE inden for hhv. 100/300 m fra ovenstående områder. Der vurderes derfor, at der ikke er problemer med lugtgener. 4

6 2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav i forhold til naboer, vandforsyning, offentlig vej m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 2.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 405 meter til nærmeste beboelse (Nørgårdvej 2), der ligger syd for ejendommen. Der er cirka 833 m til samlet bebyggelse (Vandborg) syd for ejendommen og 2900 meter til byzone (Hove) øst for ejendommen m nordvest for ejendommen er der et sommerhusområde (Vejlby) (Bilag 3). GENERELLE AFSTANDSKRAV: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Der er ingen aktiv vandboring på ejendommen. Almene vandforsyningsanlæg (50 m). Afstanden er ca. 750 m til Engbjerg vandværk. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m). Der er ingen søer inden for 15 m. Det nye byggeri vil overholdet kravet om afstand til dræn. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m). Der er ca. 142 m til offentlig vej. Levnedsvirksomhed (25 m). Ingen Beboelse på samme ejendom (15 m). Stuehuset rives ned. Naboskel (30 m). Nærmeste naboskel ligger ca. 53 m. fra den nye stald, fra gyllebeholder er der ca. 36 m. Nabobeboelse (50 m). Afstand til nabobeboelse er ca. 211 meter fra den nye stald. 2.2 PLACERING I LANDSKABET LOKALISERING OG LANDSKAB Ejendommen, er beliggende i det åbne land ca. 835 m nord for Vandborg, ejendommen ligger ned af en grusvej. Dele af det gamle staldkompleks rives ned og der bygges en ny stald (Bilag 1), en møddingsplads samt stuehuset fjernes også. Den nye stald placeres parallelt med den eksisterende stald, hvilket gør at bygningskomplekset kommer til at virke som en helhed. Fra vejen vil man ikke kunne se den nye stald, da den ligger skjult mellem de eksisterende bygninger. En fodersilo flyttes til en placering syd for laden. 5

7 De eksisterende produktions bygninger er hovedsageligt bygget i røde mursten med lysegråt eternittag. Den nye stald skal bygges i grå elementer og med gråt eternittag. BYGNINGERNES STØRRELSE OG FREMTONING Grundplan for ejendommen (se bilag 2): Eksisterende staldene er på ca. 680 m 2, ca. 6,5 m til kip og 30 hældning. Ny stald er på ca m 2, ca. 7,5 m til kip og 20 hældning. Laden: ca. 500 m 2, ca. 7,5 m til kip med 20 hældning. Maskinhuset: ca. 445 m 2 Gylletank: ca. 340 m 2. LANDSKABELIGE HENSYN Ejendommen ligger i et åbent landskab på kote 30, området omkring er typisk landbrugsarealer med læhegn mellem nogle af markerne. Derudover er der beplantning omkring stuehuset. BESKYTTET NATUR OG VANDLØB: 660 m syd for ejendommen er der et beskyttet overdrev, 430 meter øst for ejendommen er der en mose/sø og ca m vest for ejendommen er Ferring Sø. Ejendom og arealer er beliggende i opland til sårbare Natura 2000 arealer og ca. 166 ha i Nitrat klasse III. Markerne ligger indenfor almindelig/særlig drikkevandsinteresse, og enkelte af markerne indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Ejendommen og dens udspredningsarealer er ikke berørt af følgende: kulturmiljøer, kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer, strandbeskyttelselinjer, klitfredningslinjer, kystnærhedszonene. Enkelte af markerne grænser op til beskyttede diger og i skellet ved mark 46-1 er der er gravhøj. 3 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT I dette kapitel beskrives og vurderes husdyrholdets sammensætning, staldindretning, fodring, vandog energiforbrug, samt håndtering af spildevand, regnvand, affald, driftsforstyrrelser og uheld. 3.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Ejendommen på Nørgårdvej 15 er godkendt til 4284 stk. slagtesvin ( kg) svarende til 137,9 DE. Bedriftens husdyrhold ønskes udvidet til stk slagtesvin ( kg) svarende til en udvidelse på ca. 200 DE, det totale antal DE på ejendommen bliver 337,92 DE (2012 norm). Der etableres en ny slagtesvinestald med drænet gulv og spalter, stalden indrettes med ca stipladser, udvidelsen i den nye bygninger er på 241 DE. 6

8 Et eksisterende staldafsnit med drænet guld og spalter og 700 stipladser bibeholdes, der laves ikke godkendelsespligtige ændringer i dette afsnit. Totalt set kommer der 2600 stipladser på ejendommen. I forbindelse med byggeriet rives en del af det gamle staldkompleks ned og og møddingsplads fjernes. Nord for gennemgangen etableres en betonplads til døde dyr. En oversigt over produktionen i ansøgt drift er er vist i Tabel 1. TABEL 1OVERSIGT OVER PRODUKTIONEN I ANSØGT DRIFT Stald nr og afsnit Dyretype og staldsyste, Vægt/alder Antal dyr Antal stipladser DE ST Slagtesvin, drænet gulv og spalter kg ,92 Der anmodes om at der accepteres et vist udsving i antal dyr og afgangsvægt på ejendommen, således at antallet af DE ikke overskrides. STALD INDRETNING OG DRIFT Alle staldafsnit er indrettet med drænet gulv og spalter. I alle staldafsnit er dybden på kanalerne ca. 0,6 m, totalt er der ca m 3 gyllekanaler. Gyllesystemet i staldene er et træk/slip system, kanalerne tømmes hver 3. 4 uge, gyllen pumpes fra fortank til gyllebeholder. Der sker ingen godkendelsespligtige ændringer i de eksisterende staldafsnit. I forbindelse med byggeriet af den nye stald etableres en passage mellem de eksisterende staldafsnit og den nye stald. Smågrisene ankommer med lastbil, de er på ejendommen 13 uger inden de bliver kørt til slagteriet. Når dyrene afhentes til slagteriet (onsdag) sættes afsnittet i blød med koldt vand natten over og torsdag/fredag rengøres afsnittet, fra oven og ned. Denne rengøringsmetode er vand- og energibesparende. Afsnittes tørrer og opvarmes weekenden over og først på ugen ankommer de nye smågrise. En god hygiejne og rutiner i forbindelsen med arbejdet bliver prioriteret højt på bedriften. Der er retningsliner eller manualer for de fleste opgaver fx rengøring, efter udført arbejde kvitterer medarbejderen. Disse rutiner gør at medarbejder staben er fleksibel og kan udføre opgaver på alle bedriftens ejendomme efter behov. På ejendommen er der en fast medarbejder tilknyttet. Bedriften har 7 faste medarbejde ansat og der er ugentlige møder med faglig opdatering og praktiske oplysninger. 3.2 VENTILATION I de eksisterende staldafsnit er der installeret SKOV computer styret undertryks ventilationssystem, derudover er der vægventiler. I den nye stald installeres et diffus undertryks ventilationssystem. Det er et frekvensstyret mulistep system som sikrer at indeklimaet i stalden altid er tilpas i forhold til temperatur, luftfugtighed mv. Dyrene er sikret frisk luft uden trækgener. På det eksisterende 7

9 staldafsnit sidder der 6 afkast og på den nye stald etableres afkast, de sidder ca. 1 meter over kip og er alle uden jethætte. 3.3 FODRING Foderplaner laves i samarbejde med en svinekonsulent (SRV) med henblik på at opnå den mest optimale fodring af svinene mht. trivsel, sundhed, vækst, foderomkostninger, brug af færrest mulige resurser osv. Til slagtesvinene anvendes et vådfodringssystem, fodret er pt. indelt i to faser, dette kan dog ændre sig efter behov. Fytase tilsættes foderet i de tilfælde hvor det anses for at være rentabelt. Der anvendes hjemmeavlet korn til fodringen og indkøbes tilskudsfoder. Fodret ankommer med lastbiler og blæses direkte ind i fodersiloen, i nudrift bruges der 880 tons og i ansøgt drift forventes det at stige til 2200 tons. For at levet op til miljøstyrelses vejledende BAT niveau og forbedre produktions økonomien, har ansøger valgt at benytte fodringstiltag. De indtastede niveauer i ansøgningen: 2,63 FE 147,4 gram råprotein/fe 4,7 gram P/FE På alle ansøgers ejendomme benyttes den samme manual for pasningen og fodring af slagtesvin, dvs. der er ens procedurer uanset om det er den faste medarbejder der er på arbejde eller en anden medarbejder fra anden ejendom. Dette sikrer at fodringen altid er optimal på ejendommen. Ovenfor beskrevne principper for valg af fodermidler må betegnes som de bedst tilgængelige for den aktuelle bedrift. 3.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG ENERGI: Elektricitet anvendes til ventilation, kompresser, belysning mv. I regnskabsåret 2010/11 var forbruget på ejendommen 50,000 kwh, det forventes at det fremtidige forbrug vil ligge på omkring kwh. I flg. Normtal fra EnergiMidt vil energi forbruget til slagtesvin være ca kwh. Mht. lys i staldene er det et todelt system, dvs. i dagtimerne reguleres lysstyrken efter dyrenes behov og når der er medarbejdere i stalden kan der tændes ekstra lys. Om natten er lyset slukket. Olie forbruget er i nudrift på 2000 l/år, det forventede forbrug ansøgt drift, ventes at være på omkring 4000 l/år. Ansøger oplyser at det lave niveau skyldes at oliefyret kun benyttes til opvarmning af stalde og ikke til andet. 8

10 Energibesparende foranstaltninger: Bedriften er i store træk indrettet energimæssigt forsvarligt. Den nye stald vil ved dimensioneringen have fokus på bl.a. energiforbrug fx er ventilationssystemet et energibesparende system. Lyset reguleres efter behov i de eksisterende stalden og i den nye stald optimeres lys niveauet også. VANDFORBRUG Forbruget af vand i nudrift er ca m 3, det forventes at i ansøgt drift stiger forbruget til ~8000 m 3, en stigning på ca. 150%. Det anslås at fordelingen mellem vaske/spildvand og drikkevand er hhv. 11% og 89 %, dvs. i ansøgt drift bruges 7120 m 3 drikkevand og 880 m 3 vand ledes til gyllebeholder. Ansøger forsøger at mindske vandspild på ejendommen ved brug af ventiler over krybben, dvs. der næsten ingen vandspild er. Ansøger vil ved dimensionering af den nye stald have fokus på vandforbruget. Ansøger vil ligeledes ved vedligehold og renovering af drikkekrybber mv. have fokus på at vælge systemer med mindst muligt vandspild. 9

11 3.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Mængderne af spildevand og regnvand (ansøgt drift) er følgende: Rengørings og -spildvand fra staldene udgør ca. 880 m 3 og regnvand i tanken ca. 137 m 3. Spildevand fra staldene ledes via fortank til gyllebeholderne. Tage (~3455 m 2 ): ca m 3, via tagrende og samlebrønde føres regnvandet til samlebrønd ved laden, herfra går der et dræn mod nordøst (.Bilag 5). Plads til døde dyr (~14 m 2 ): ca.10 m 3, afløb til gyllekanal under stalden. Betonplads (~1760 m 2 ): ca m 3, via overfladenedsivning, der er ikke afløb fra pladsen. Spildevand afledning til vandmiljø Der udledes ikke spildevand fra staldene til vandmiljøet. Spildevand fra stuehuset og sanitært spildevand afledes til nedsivningsanlæg det er planen at stuehuset rives ned. Overfladevand afledning til vandmiljø Overfladevand fra stald tagene afledes via dræn mod nordøst til dræn system på marken. Fra betonpladsen føres vandet bort via overfladenedsivning Vandbesparende foranstaltninger: Ansøger forsøger at mindske vandspild på ejendommen ved brug af vandventiler, vandbesparende rengøring mv. Ved rengøring af stalde, sættes stalden i blød natten over bl.a. for at mindske vandforbruget. Ansøger vil ved dimensionering af den nye stald have fokus på vandforbruget. Ansøger vil ligeledes ved vedligehold og renovering af drikkekopper mv. have fokus på at vælge systemer med mindst muligt vandspild. 3.6 AFFALD Beskrivelse af affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. Bilag 7. Døde dyr: Døde dyr afhentes af DAKA ca. 1 gang/uge, dette ændres ikke ved ansøgt drift. De døde dyr placeres på nyetableret plads. Før afhentning flyttes dyrene til indkørslen ved grusvejen, der lægges kadaverkappe på. 10

12 ISAG kode Art Forbrændingsegnet Ikke forbrændingsegnet Papir/pap Glas Plast Heraf PVC Opbevaring Mængde Bortskaffelses Metode Container/lade ~ 400 kgl Køres til Mægbækvej eller genbrugsplads Lade 50 kg Køres til Mægbækvej eller genbrugsplads? Køres til Mægbækvej eller genbrugsplads? Køres til Mægbækvej eller genbrugsplads ,20 79,00 Jern og metal Lysstofrør? Afhentes efter behov af jernhandler Lade 30 Køres til Mægbækvej eller genbrugsplads Fast affald: Generelt er affaldmængden minimalt på ejendommen, det har ikke været muligt at angive en estimat for mængden. Mængden er dog ikke større end at det meste bliver kørt til Mægbækvej hvorfra det bliver sorteret og afhændet eller kørt direkte på genbrugsplads. Jern og metal samles og afhentes af skrothandler efter behov. Olie- og kemikalieaffald: Der forefindes ikke olie og pesticidaffald på ejendommen, da markdriften forgår fra Mægbækvej. Kanyler, flasker og knive opsamles i gule spande fra Marius Petersen som også afhenter dem ved behov. Spanden opbevares i laden. Der forefindes ikke medicinrester på ejendommen. 3.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Der er placeret en olietank i laden (bygning 9) på 1800 l. Tanken er placeret på betongulv uden afløb. Fyret benyttes til at varme staldene op med. Tilskudfoder fragtes med lastbiler til Nørgårdvej, her blæses det direkte ind i fodersiloen. 11

13 I kortere perioder, ca. 14 dage, kan der i forbindelse med markarbejde stå såsæd, gødning mv. i maskinhus. 3.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Gylleudslip: Ved håndtering af gylle er der altid en potentiel risiko for forurening. Pumpning til gyllebeholderne: I alle staldafsnit er dybden på kanalerne ca. 0,6 m, i alle staldafsnit er der træk/slip. Gyllekanalerne tømmes hver uge, fra fortanken pumpes gyllen til gyllebeholder vest for den nye stald. Risikoen for forurening er forsøgt minimeret ved følgende tiltag: Udpumpning af gylle fra stald til gyllebeholderne sker med elpumper. I forbindelse med overpumpning holdes anlægget under opsyn. Tømning af tankene sker udelukkende med de pumper som sidder på gyllevognene. Ved mindre gylleuheld vil gylle løbe ud på betonpladsen, her vil man kunne dæmme op med jordvold eller halm. Ved større uheld vil gylle løbe nord beholderne mod en lavning. Ved alle uheld vil der dæmmes op efter behov og tilkaldes slamsuger. Ved større uheld stoppes brønden ved grusvejen til. Myndighederne tilkaldes ved uheld. Strømsvigt: Ved strømsvigt er der nødopluk på vinduerne. Ved uheld er der et alarmsystem der adviserer ejere og/eller medarbejdere. Olieudslip: Hvor der håndteres olie er der en potentiel risiko for forurening. Olietanken er en jerntank på 1800 l fra 1993 og er placeret på fast bund i laden uden afløb (bygning 9). Olietankens placering ses på Bilag 6. Ved spil opsamles olien med savsmuld eller lignende. Kemikalieudslip: Markarbejdet håndteres fra Mægbækvej. 4 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING I dette kapitel beskrives og vurderes den husdyrgødning, der produceres på ejendommen og evt. afsættes og modtages fra anden side. 4.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Ved den nuværende produktion produceres 52376,75 kg N og 12520,79 kg P som husdyrgødning i form af 2570 ton gylle. I den ansøgte produktion produceres ca tons gylle (7321 tons inkl. vand). I markplanen modtager der derudover gylle fra bedriftens øvrige ejendomme dvs. Mægbækvej 3 og 4, Agervej 6. På baggrund af sidste år 12

14 gødningsregnskab er indholdet af N og P i den gødning som modtages fra bedriftens øvrige ejendomme, som gennemsnit, sat til 80 kg N/DE og 19 kg P/DE Ved fuld produktion på alle ejendomme afsættes ca. 82 DE til Lemvig Biogasanlæg. I nedenstående Tabel 2 gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning, næringsstof indhold m.v. der produceres. TABEL 2 OVERSIGT OVER DE FORSKELLIGT TYPER HUSDYR GØDNING I DEN ANSØGTE PRODUKTION OG I MARKPLANEN Gødningstype Kg N Kg P DE Udnyttelse N Svinegylle Nørgårdvej 15 Svinegylle Mægbækvej 3, Mægbækvej 4 og Agervej , ,75 337,91 75 % ,40 75 % Afsat svinegylle til Lemvig Biogasanlæag ,20 Sum , ,75 761, FLYDENDE HUSDYRGØDNING Ifølge den indsendte kapacitetserklæring (Bilag 4) er den årlig produktion af flydende gødning inkl. vand 7321 m 3. Denne mængde inkluderer rengøringsvand, nedbør i gylletankene. Det samlede årlige behov for opbevaring (9 mdr. kapacitet) er således ca m 3. Ifølge ansøger er der en samlet opbevaringskapacitet på Nørgårdvej 15 ca m 3 i gyllebeholder og kanaler. Derudover råder ansøger over en række andre beholdere bl.a. på Vandborgvej og Mægbækvej. OPBEVARINGS ANLÆG Beholder Nr. Byggeår Kapacitet (m3) (%) Overdækning Nørgårdvej 15 LA (22 %) Flydelag Pumpe- System fra beholder til gyllevogn Gyllevognens pumpe Kanaler i stalden LA (26 %) Vandborgvej (22 %) Flydelag Gyllevognens pumpe 13

15 Mægbækvej (30 %) Flydelag Gyllevognens pumpe I alt 6840 Gyllen køres fra forår til sensommer gyllen køres dog primært ud i foråret. Gyllevognene fyldes vha. vognens egen pumpe. Bedriften råder over egne gyllevogne og udbringning af gyllen sker ved nedfældning eller slangeudlæggelse, alt efter afgrøde. Udbringningen opfylder lovens krav mht. metode og tidspunkt og anses for at være bedste tilgængelige teknik. 4.3 FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE Ikke relevant. 5 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET I dette kapitel beskrives og vurderes ammoniakfordampningens betydning for naturområder, samt mulige gener som følge af lugt, transport, støj, fluer, støv og lys. 5.1 AMMONIAK OG NATUR Beregninger, der er foretaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 2133,36 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 3966,80 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en meremission fra stald og lager (100%) på 1833,44 kg kvælstof pr. år. Beregningerne foretaget i ansøgningsskemaet i hg.dk, viser at det generelle ammoniakreduktionskrav, jf. bekendtgørelsens bilag 3, er overhold med 162,85 kg kvælstof pr. år. Syd for ejendommen er der et 7 beskyttet overdrev og sydøst for ejendommen en 3 mose. Da en del af gylle opbevares i tanke uden for ejendommen er meremissionen fra stald og lager til natur på 1653,61 kg N/år. Beregninger foretaget i hg.dk viser at merdepositionen til nærmeste 7 natur (overdrev syd for ejendommen) er 0,1 kg N/ha og højeste total deposition er beregnet til 0,2 kg kvælstof pr. ha (.Tabel 3). Iflg. bilag 3 i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug er beskyttelsesniveauet til kategori 2 natur, dvs. 7 natur uden for Natura 2000, en maksimal total deposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Dette krav er i ansøgningen overholdt. 14

16 Beregninger foretaget til nærmeste 3 natur (Kategori 3) viser at merdepositionen er 0,3 kg N/ha/år. Jf. bilag 3 er der som udgangspunkt krav om en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år til kategori 3 natur, dette krav er i ansøgningen overholdt. For bl.a. at kunne leve op til beskyttelses niveauerne i bilag 3 har ansøger valgt at benytte foderkorrektioner, dette er beskrevet nærmere i afsnittet om fodring og afsnittet om BAT. TABEL 3 AMMONAIK DEP TIL 3 NATUR 5.2 LUGT Det er i Miljøstyrelsens ansøgningssystem beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande fra centrum af staldanlæget til den nærmeste beboelse indenfor hver type. På Bilag 3 kan det ses hvilke konkrete beboelser det drejer sig om, målene i nedenstående tabel er fra hg.dk og afviger lidt fra det målte på bilaget pga. udgangspunktet. 15

17 OMRÅDETYPE Lovens krav- minimum afstand (m) (geneafstanden) Byzone/sommerhusområde 790,04 ~2325,39 Samlet bebyggelse 607,91 ~843,78 Afstand til område (m) Enkelt bolig 301,79 ~420,45 Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug inden for 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkelt bolig uden landbrugspligt. Der er ikke andre husdyrbrug inden for 300/100 m fra nævnte områder. Det fremgår af lugtberegningerne, at anlægget fint lever op til de generelle lugtkrav. 5.3 FLUER OG SKADEDYR Ansøger har en fast aftale med firmaet ISS om skadedyrsbekæmpelse af rotter. Bekæmpelsen sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. For at holde niveauet af fluer ned udsættes der rovfluer. 5.4 TRANSPORT Transport af hjælpestoffer til bedriften og transport af dyr, affald m.m. sker ad Vandborgvej og Nørgårdvej. På Bilag 7 ses en oversigt over de anvendte transportveje. Mængde af transporter i ansøgt drift stiger, det samlede antal transporter i ansøgt drift er estimeret til 625 transporter/år Transportveje for husdyrgødning og øvrige transporter vil hovedsageligt foregå ad de veje, der er indtegnet på Bilag 7, nedenstående tabel viser det skønnede antal transporter. Det skal bemærkes, antal og kapacitet pr. læs er vejledende. ART Køretøjets kapacitet pr. læs Note Antal transporter/år 16

18 Dyr til slageri - Hver uge 53 Smågrise til ejendommen 1-2 gange/uge 62 Døde dyr - 1 gang/uge 52 Foder gange/uge 88 Olie 20 t Hver 4. mdr. 4 Gylle med gyllevogn 20 t 366 Total ~625 17

19 5.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den daglige brug af traktor ved markarbejde, transporter til/fra ejendommen, ventilation og kompressor. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis forårs- og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne, det meste markarbejde sker dog fra anden ejendom. Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet 04-20, for at begrænse støjen forgår det i et lukket rum. Kompressor og pumper benyttes ligeledes i lukke rum. Ventilationssystemet er frekvensstyret hvilket reducerer støjgener, da de kun kører efter behov. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagstimerne hvilket minimerer generne mht. naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, det vurderes at der ikke kan opstå væsentlige gener. 5.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER I forbindelse med levering af foder kan der opstå støvgener, hvilket dog begrænses af at det blæses direkte ind i siloen. Støvgener må også påregnes i kortere perioder under fx høstarbejdet. Den væsentligste støvkilde vurderes at opstå ved kørsel af grusvejen ned til ejendommen. Da der sker en stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme flere støvgener. Da der ingen naboer er på vej ned af grusvejen, vurderes det ikke at være af væsentlig betydning Det vurderes at støvgener ikke er noget problem for medarbejdere og omkringboende i ansøgt drift. 18

20 5.7 LYS Der er vinduer i staldene hvilket medfører at behovet for kunstigt lys er begrænses i dagstimerne i sommerhalvåret. Mht. lys i staldene er det et todelt system, dvs. i dagtimerne reguleres lysstyrken efter dyrenes behov og når der er medarbejdere i stalden kan der tændes ekstra lys. Om natten er lyset slukket. Placering af udendørs belysning er vist på Bilag 6 Lyset ved rampen benyttes ved ind og udlevering. Det vurderes at lys fra ejendommen ikke vil kunne genere naboer eller trafikanter i ansøgt drift. 6 PÅVIRKNING FRA AREALERNE I dette kapitel beskrives og vurderes hvordan driften af markerne og tab af kvælstof og fosfor påvirker søer, vandløb, fjord, hav og grundvand. 6.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Beskrivelse af nitrat og fosfor til overfladevand (N-klasse 1-3 og P-klasse 1-3), nitrat til grundvand, drikkevandsinteresser og indsatsplaner. Nedenstående tabel (taget fra HG) viser hvordan bedriftens harmoniareal er sammensat og hvor mange hektar, der ligger i udpegede og følsomme områder: Ejet og forpagtede arealer I alt (ha) Nitratklasse 0 (ha) Nitratklasse 3 (ha) Grundvand (ha) Fosforklasse 0 (ha) Fosforklasse 1 (ha) Fosforklasse 2 (ha) Fosforklasse 3 (ha) 543,68 377,71 165,97 104,18 471,88 41,45 8,12 22,22 Til ejendommen hører 543,68 ha ejet/forpagtede udbringningsarealer. De ejede og forpagtede arealer er angivet på Bilag 8. I Tabel 4 er angivet navn og adresse på ejere af forpagtede arealer inkl. marknumre. 19

21 Navn Adresse Mark nr. Poul Kallesøe Houdamvej Ib Brændgaard Mægbækvej , 7-1, 8-0 Jan S Karlsen Lemvigvej , 45-1, 46-0, 46-1, 46-3 Herluf B. Madsen Toelbjervej 6 Del af mark 4-0 og 4-1 Asger Jacobsen Vandborgevej 6 A, B, C og D TABEL 4 OVERSIGT OVER FORPAGTEDE AREALER I ansøgningen er referencesædskiftet er S2/S4 (14 % efterafgrøder), det er der ikke ændret i ansøgningen. Dvs. sædskiftet er ikke anvendt som virkemiddel til at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor. Nogle af arealerne grænser op til 3- arealer og i mark 40 mark 3 og mark 1er 3 søer taget ud af udspredningsarealet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne ansøgning har Lemvig Kommune vurderet at overlap mellem 3 natur og hhv. Mark 11 og Mark B ikke er korrekt, dette vil blive opdateret på Miljøportalen (Journal nr P ). Ingen af udspredningsarealerne ligger i Natura 2000 områder. Omkring 30 % (377,71 ha) af udspredningsarealerne ligger i nitratklasse 3, hvilket umiddelbart medfører, at der maximalt kan tildeles husdyrgødning svarende 1,18 DE/ha. Den samlede maksimale tilladte nitratudvaskning er 51,1 kg N/ha og i ansøgte produktion er udvaskningen 51,0 kg N/ha. Dette er opnået ved 1,1 % ekstra efterafgrøder og foderkorrektioner og svarer til en aktuel belægning på 1,4 DE/ha. 104,18 ha af udspredningsarealet ligger i nitratfølsomme indvindingsområder, nitratkoncentrationen i den ansøgte drift er 44 mg nitrat pr. liter hvilket er en merbelastning på 0 mg nitrat pr. liter i forhold til den nuværende produktion. Der er ikke lavet en indsatsplan for området og beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet er iflg. HG dermed overhold. De østlige udspredningsarealer ved St. Bonnet og Sdr. Vinkel afvander til fosforoverbelastet Natura 2000 område pga. lerjorden ved Str. Bonnet afgør fosfortallene bestemt ved analyse, om arealerne placeres i fosforklasse 1 eller 3 (Bilag 9). Det er estimeret af ca. 41,45 ha er fosforklasse 1 og ca. 22,22 ha er fosforklasse 3, alle beliggende ved Str. Bonnet. Arealerne ved Sdr. Vinkel klassificeres af ansøger planteavlskonsulent som JB4 (sandjord) og placeres derfor i fosforklasse 0. I anden sammenhæng er der foretaget jordbundsanalyser af disse arealer og som det fremgår af Bilag 9 er fosfortallene meget lave. Ca. 8 ha af arealerne ved Str. Bonnet og Sdr. Vinkel er klassificeret som lavbundsareal og dermed fosforklasse 2. 20

22 Der tilføres ca ,75 kg P i total på bedriften, hvilket svaret til 26 kg P/ha/år og der fraføres ca. 23,6 kg P/ha/år som gennemsnit med et S3/S2 sædskifte på bedriftens arealer. Det giver et fosforoverskud som svarer til ca. 2,4 kg P/ha/år. Reglerne for fosforoverskud er ifølge beregningsprogrammet på husdyrgodkendelse.dk overholdt. 6.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB En stor del af bedriftens udspredningsarealer afvander til Ferring Sø og via Søndervese, Mellemvese, Nørrevese til Hygum Nor og derfratil Nissum Bredning. En mindre del afledes til Horn Sø og derfra ud i Lem Vig og til Nissum Bredning. Ingen af udspredningsarealerne er beliggende i opland med stigende husdyrtryk. 6.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV Markerne afvander til Nissum Bredning der er udpeget som Natura 2000 område. Ca. 30 af markerne er omfattet af nitratklasse 3 dvs. at arealernes evne til at denitrificere er ringe. Det kompenseres der dog for ved at vælge et 1,1 % ekstra efterafgrøder og anvende optimeret fodring. De østlige udspredningsarealer er beliggende i område der afvander til fosforbelastet Natura Afhængig af jordens fosfortal er 41,45 ha og 22,22 ha udpeget som hhv fosforklasse 1 og 3. I samme område er 8,12 ha udpeget som fosforklasse 2. Det samlede fosforoverskud er beregnet til 2,4 kg P ha/ år, kravene til fosfor er overholdt i den ansøgte produktion. 6.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND 104,18 ha af udspredningsarealet er beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Nitratkoncentrationen på de berørte arealer er i den ansøgte drift på 44 mg nitrat pr. liter hvilket er en merbelastning på 0 mg nitrat pr. liter i forhold til den nuværende produktion. Beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet er dermed overholdt. 7 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 7.1 VEJLEDENDE BAT NIVEAU 21

23 På baggrund af Vejledende emissionsgrænseværdier 1 er der beregnet et vejledende BAT niveau mht. ammoniakfordampning fra ejendommen (Bilag 10). Ammoniakemission for slagtesvin ( kg) i eksisterende stalde er beregnet til ca. 0,466 kg N/stk. Ammoniakemission for slagtesvin ( kg.) i nye stalde, hvor udvidelsen er større end 210 DE, er beregnet til 0,32 kg N/stk. Ansøger har 3000 stk. slagtesvin opstaldet i eksisterende bygninger og 7500 stk. slagtesvin opstaldet i den nye stald, dvs. det vejledende BAT niveau er på 3974,62 kg N/år. For at reducere ammoniakemissionen på ejendommen har ansøger valgt at fokusere på effektiv fording og reduceret indholdet af FE pr. kg tilvækst og indholdet af råprotein. Niveauet for ammoniak aflæst direkte i ansøgningssystemet er på 3966,80 kg N/år, det vejledende BAT niveau er dermed overholdt. 7.2 TIL - OG FRAVALG AF AMMONIAK OG FOSFORREDUCERENDE TEKNIKKER I nedenstående afsnit er de mest almindelige BAT tiltag vurderet. EFFEKTIV FODRING RÅPROTEIN (KVÆLSTOF) Foderplaner laves i samarbejde med en svinekonsulent (SRV) med henblik på at opnå den mest optimale fodring af svinene mht. trivsel, sundhed, vækst, foderomkostninger, brug af færrest mulige resurser osv. Til slagtesvinene anvendes et vådfodringssystem, fodret er pt. inddelt i to faser, dette kan dog ændre sig efter behov. Fytase tilsættes foderet i de tilfælde hvor det anses for at være rentabelt. Der anvendes hjemmeavlet korn til fodringen og indkøbt tilskudsfoder. For at levet op til miljøstyrelses vejledende BAT niveau og forbedre produktions økonomien, har ansøger valgt at benytte fodringstiltag. De indtastede niveauer i ansøgningen: 2,63 FE 147,4 gram råprotein/fe 4,7 gram P/FE På alle ansøgers ejendomme benyttes den samme manual for pasningen og fodring af slagtesvin, dvs. der er ens procedurer uanset om det er den faste medarbejder der er på arbejde eller en anden medarbejder fra anden ejendom. Dette sikrer at fodringen altid er optimal på ejendommen. 1 Vejledende BAT niveau er beregnet på grundlag af Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12- Miljøministeriet Miljøstyrelsen - Maj

24 Ovenfor beskrevne principper for valg af fodermidler må betegnes som de bedst tilgængelige for den aktuelle bedrift. EFFEKTIV FODRING FOSFOR I miljøstyrelsens vejledning for BAT (slagtesvin) konkluderes følgende: Emissionsgrænseværdien for fosfor opnåelig ved anvendelse af BAT for husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin i gyllebaserede staldsystemer omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 fastlægges herefter til følgende: Fosforindholdet i den mængde husdyrgødning der produceres på anlægget må maksimalt være 20,5 kg P/DE ab lager. Dette svarer til 28,7 kg fosfor pr. hektar ved udbringningen af husdyrgødning fra 1,4 dyreenheder (slagtesvin) på ansøgers samlede, godkendte areal. Denne emissionsgrænseværdi er i overensstemmelse med det niveau, der betragtes som opnåeligt ved anvendelse af BAT i henhold til BREF-dokument om intensiv fjerkræ- og svineproduktion for slagtesvin omfattet af IPPC-direktivet. I den aktuelle produktion er tilførslen af fosfor beregnet til 26,0 kg P//ha/år. Det vurderes derfor, at produktionen lever op til BAT mht. fosfor og der er ikke foretaget yderlige tiltag. Dog skal det nævnes at der i de tilfælde hvor det vurderes at være økonomisk rentabelt, tilsættes fytase til fodret. LUFTRENSNING, GYLLEKØLING OG GYLLEFORSURING Ansøger har fravalgt at indsætte kemisk eller biologiskluftrensning, gyllekøling eller gylleforsuring i staldene, selvom der er velafprøvede og effektive produkter på markedet. Ansøger har vurderet at der på ejendommen er bedre økonomi i at effektivisere fodringen og på den måde nedbringe ammoniakemissionen. Da ansøgningen lever op til det vejledende BAT niveau er der ikke foretaget yderlige økonomiske konsekvens beregninger på øvrige teknikker. STALDINDRETNING Alle stalde er indrettet med drænede gulve og spalter, disse gulve er ikke på papiret det mest effektive mht. reduktion af ammoniak fordampningen. Af dyrevelfærds og miljømæssige grunde anser ansøger dog drænede gulve som værende det mest hensigtsmæssige. Erfaringer har vist, at der ofte er store problemer med søleadfærd på faste gulve med delvist spalteareal, medførende øget ammoniakfordampning, gener for dyrene og øget lugtemission. OVERDÆKNING AF GYLLEBEHOLDER Effekten af overdækning af gyllebeholder er forholdsvis lille og erfaring har vist at det som oftest ikke er proportionalt med den økonomiske udgift. Der er ikke foretaget yderlige beregninger på dette. 7.3 MANAGEMENT OG EGENKONTROL MEDARBEJDER OG VIDENSINDSAMLING 23

25 Der er 7 faste medarbejdere på bedriften. En medarbejder er fast tilknyttet produktionen på Nørgårdvej. o Ejer og medarbejdere bliver fagligt opdateret på følgende måde: Mails og nyhedsbrev fra bl.a.vsp og slagteri ERFA grupper Deltager i svinekongres Ugentlige møder REGISTRERING AF INPUT/PUTPUT EGENKONTROL For at ansøger og medarbejdere kan bevare overblikket over produktionen både med hensyn til dyrene, drift af anlæg og miljøforhold er der i den nuværende og ansøgte drift indført visse rutiner og egenkontrol. BAT i forbindelse med egenkontrol og management er bl.a.: Dyrene tilses dagligt i forbindelse med fodring og håndtering af dyrene i stalden. Der føres logbog over flydelag på gyllebeholderne. Ansøger får hvert år lavet et gødningsregnskab, hvoraf produktionen på ejendommen fremgår sammen med mængden af udbragt husdyrgødning. Ansøger får hvert år lavet en mark- og gødningsplan i samarbejde med en rådgiver, sædskiftet og hensigtsmæssig placering af efterafgrøder diskuteres. Der foretages løbene tjek af maskiner Der føres sprøjtejournal Forbruget af sprøjtemidler indberettes For at undgå uheld holdes anlægget under observation ved overpumpning af gylle. Der er faste procedurer/manualer for de vigtigste opgaver fx fodring og rengøring, medarbejder kvitterer for udført arbejde. Vand o o o Ejer holder øje med installationer og ved spild eller brud lokaliseres fejlen og udbedres, ved behov tilkaldes service personale. Årsopgørelse Ansøger vil ved dimensionering af den nye stald have fokus på vandforbruget. Ansøger vil ligeledes ved vedligehold og renovering af drikkekrybber mv. have fokus på at vælge systemer med mindst muligt vandspild. Energi o Foder Ejer holder øje med elforbruget på opgørelserne fra elselskabet. I tilfælde af uventede udsving i forbruget bliver årsagen til forbruget lokaliseret og evt. fejl bliver udbedret. 24

26 o o Tilvækst, foderforbrug/optag, etc. bliver registreret og fulgt via styringssystem på ejendommen (e-kontrol) Der laves foderplaner i samarbejde med en rådgiver. Medicin og Sundhed o Der føres dagligt logbog over forbruget af medicin. Logbogen kontrollers af en dyrlæge. o Der er faste procedurer i forbindelse med sygdom eller uventede dødsfald Arbejdsplan og procedurer o Der er faste retningsliner og manualer for de vigtigste opgaver på bedriften o Alle medarbejdere kan vikariere på de forskellige ejendomme, da samme procedure følges o Medarbejderne har ugentlige fællesmøder og daglig kontakt med ansøger Reparation og vedligeholdelses programmer o Foderanlæg efterses efter behov. Montør tilkaldes efter behov o Rengøringen er sat i system staldene rengøres grundigt og rutinemæssigt o Der er en service aftale med ventilationsfirmaet ang. vedligehold af ventilationer Planlægning af aktiviteter o Ejer tilstræber at støjende og støvende aktiviteter og transporter foretages i dagstimerne o Foder modtages hovedsageligt i dagtimerne, 7-16 Skadedyrskontrol o Der opsættes rottekasser som tilses jævnligt. o Der udsættes rovfluer BEREDSKABSPLAN Beredskabsplan for husdyrbruget indsendes når stalden er færdigbygget eller efter aftale med Lemvig Kommune. Det vurderes at BAT i forbindelse med beredskabsplan er at: o o o o ejendommen har en beredskabsplan, der kan benyttes i tilfælde af uheld el. lign. alle der arbejder på ejendommen, er bekendt med beredskabsplanens indhold og ved hvor den findes beredskabsplanen hænges op flere synlige steder på ejendommen beredskabsplanen løbende holdes ajour i forhold til driften FODER 25

27 o Foderplaner laves i samarbejde med konsulenter SRV. Der foretages løbende en økonomisk og sundhedsmæssigt optimering af fodret. o Der fodres med korn fra egen avl og færdiglavet, analyseret tilskudsfoder. o Foderet er tilsat fytase, når det vurderes at være økonomisk rentabelt. o Der benyttes fasefodring på ejendommen, pt. 2 faser. Se desuden afsnit 3.3 og 7.2 STALDINDRETNING Alle stalde er indrettet med drænede gulve og spalter, se afsnit 3.1 og 7.2 Der er installeret ventilations anlæg som justeres efter dyrenes størrelse og temperaturen uden for. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Drikkevand o Vanspild er forsøgt minimeret da der er drikkeventiler over krybberne o Stalde iblødsættes ved rengøring hvilket reducerer vandforbruget til rengøring. Der er installeret lavenergi frekvensstyret ventilationssystem, hvilket reducerer energiforbruget til ventilation betragteligt. Ved dimensioneringen af den nye stald vil ansøger have fokus på vand og energibesparende metoder og teknikker GYLLE OPBEVARING OG UDBRINGNING Ansøger har gjort følgende tiltag i forhold til gødningsopbevaring: o o o Gylletankene har ikke påmonteret pumper, hvilket bevirker at utilsigtet start og deraf følgende gylleudslip undgås Pumpning af gylle til fortank sker under opsyn Anlæg til opbevaring af gødning tømmes årligt så godt som muligt for inspektion for revner/utætheder m.v. og vedligeholdelse. Der sikres tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen og der søges opretholdt et godt flydelag i de gyllebeholdere, som ikke er overdækket med fast overdækning. Opbevaringskapaciteten er beregnet til ca. 9 mdr. Opbevaringen af gylle opfylder lovens krav Udbringning Gyllen køres fra forår til sensommer gyllen køres dog primært ud i foråret. Gyllevognene fyldes vha. vognens egen pumpe. Udbringning af gyllen sker ved nedfældning eller slangeudlæggelse, alt efter afgrøde Udbringningen opfylder lovens krav. 26

28 8 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 8.1 ALTERNATIVE LØSNINGER Hvis den nye staldbygning ikke godkendes, kunne det ændres i størrelse, udseende, placering eller mht. staldsystemer. Ansøger har dog valgt at fokusere på det indsendte projekt, som det forligger. Hvis udvidelsen ikke går igennem vil ansøger overveje fremtiden på ejendommen ALTERNATIV Hvis ansøgningen ikke resultere i en miljøgodkendelse af ejendommen med tilhørende husdyrhold, vil konsekvensen umiddelbart være, at produktionen enten fortsætter på det nuværende niveau eller ophører. 8.3 HUSDYRBRUGETS OPHØR I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil stalde, gyllekanaler, fodersilo og foderlade blive tømt og rengjort. Desuden vil ejendommen bygninger blive vedligeholdt eller evt. vil driftsbygningerne blive fjernet, således at ejendommen ikke forfalder. Endvidere vil gyllebeholdere blive fjernet når de ikke længere anvendes til jordbrugsmæssige formål eller beholderne vil blive anvendt til opbevaring af gylle fra andre ejendomme. Bygninger og anlæg kunne muligvis også bruges til helt andre formål. 9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION Se afsnit

29 Bilagsoversigt: BILAG 1KORT OVER EJENDOMMEN BILAG 2BYGGETEGNINGER BILAG 3KORT OVER AFSTANDE BILAG 4BEREGNING AF OPBEVARINGSKAPACITET BILAG 5 KORT OVER TAGRENDER, DRÆN, GYLLELEDNINGER MV. BILAG 6KORT OVER OLIE, LYS, FODER MV. BILAG 7 TRANSPORTVEJE BILAG 8OVERSIGT OVER EJERFORHOLD AF UDSPREDNINGSAREALERNE OG MARKNUMRE BILAG 9 JORDBUNDSANALYSER Bilag mark 40 Bilag 9-2 Mark 41 Bilag 9-3 Mark Bilag 9 4 Mark BILAG 10 VEJLEDENDE BAT NIVEAU 28