Demokratiske og politiske ideologier O M

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokratiske og politiske ideologier O M"

Transkript

1 Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I

2 Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne skal forholde sig til og efterfølgende relatere til forskellige politiske ideologier og tænkere, og endelig til danske politiske partier. Materialet giver de studerende mulighed for at forholde sig til deres egne holdninger og reflektere over forskellige tilgange til det politiske univers ud fra en stillingtagen til, hvilken type samfund, der er bedst for et land og et folk. Formål Øvelsen skal give eleverne en konkret forståelse af, at de politiske holdninger tager afsæt i forskellige politiske ideologier. Eleverne arbejder med deres kompetencer i at lytte aktivt til hinanden og til at argumentere. Fag Samfundsfag, dansk, historie Tidsforbrug 3 lektioner á 45 minutters varighed (evt længere hvis de også skal forholde sig til de politiske partier). Materialer Bilag 1: Elev-ark med Udsagn om samfundets indretning svarende til antallet af studerende Bilag 2: Svar-ark til udsagn. Bilag 3: Elev-ark med Introduktion til de politiske ideologier

3 Beskrivelse 1. Gruppearbejde og præsentation Eleverne læser de politiske udsagn igennem og beslutter, hvilke udsagn de er enige eller mest enige i, og går sammen to og to og forbereder en fremlæggelse, hvor de begrunder, hvorfor de er enige i det udsagn, de har valgt. Herefter fremlægger grupperne deres argumenter i klassen, hvor de underbygger, hvorfor de er enige i udsagnet. Med afsæt i fremlæggelserne faciliterer læreren en diskussion af de forskellige holdninger. 2. Oplæg om de forskellige politiske ideologier På baggrund af bilag 3 holder eleverne oplæg om de forskellige politiske ideologier og de syn på samfundets indretning, som ideologierne repræsenterer. For at fremme en diskussion og undgå at eleverne under øvelsen ideologisk bliver sat i bås eller sætter sig selv i bås, kan grupperne eventuelt debattere og fremlægge en anden ideologi end den, der umiddelbart lægger sig op af det udsagn de har valgt. Opsamling og refleksion På baggrund af oplæggene afrundes øvelsen med at bede eleverne identificere de politiske skoler, der ligger bag hvert enkelt udsagn. Herefter kan grupperne sammenligne og problematisere de politiske udsagn med de politiske partier i Danmark.

4 Supplerende materiale Den Store Danske Encyklopædi opslag om politisk filosofi: filosofi Demokratikanon Democracy-handbook.org er en kombination af ekspert- og brugergenereret viden og en kombination af en bog og en wiki. Håndbogen er på dansk og kapitlerne er korte, lige ud ad landevejen og dækker det helt basale Folketingets hjemmeside har en demokratidel, der både fortæller om demokratiets historie og partiernes politik: Anette Faye Jacobsen (2008): Menneskerettigheder, demokrati og retssamfund, Gyldendal. ISBN: Med tilhørende hjemmeside, der indeholder opgaver til hvert tema i bogen.

5 Elev-ark 1. Staten må kun gribe ind i den personlige frihed, hvis indgrebet bringer større lykke til de fleste. 2. Politiske partier er skadelige, fordi de splitter folk og fører til unødig konfrontation. 3. Målet for en stat er at sikre frihed og retssikkerhed, så alle borgere kan beregne deres muligheder 4. Strejker bør forbydes, fordi de udfordrer autoriteterne. 5. Først når staten er ophørt med at eksistere, er samfundet frit. 6. Mennesket er fra naturens side godt, men er blevet korrumperet af samfundsudviklin gen. 7. Samfundet bør styres af eksperter såsom forskere, ingeniører og kunstnere. 8. Mennesket er grundlæggende egoistisk og ville skade hinanden hvis de ikke var un derlagt statslig kontrol 9. Statens vigtigste rolle er at beskytte individets rettigheder, og borgeren har ret til at gøre oprør, hvis staten krænker disse rettigheder. 10. Mennesket er ikke i stand til at forudsige følgerne af større forandringer i samfundets institutioner.

6 Bilag 2 - Svar-ark Svar-ark ang. udsagn om samfundets indretning (NB! Bemærk at flere tænkere kan tilslutte sig de samme udsagn) 1. Staten må kun gribe ind i den personlige frihed, hvis indgrebet bringer større lykke til de fleste. (Mill) 2. Politiske partier er skadelige, fordi de splitter folk og fører til unødig konfrontation. (Rousseau) 3. Målet for en stat er at sikre frihed og retssikkerhed, så alle borgere kan beregne deres muligheder. (Montesquieu) 4. Strejker bør forbydes, fordi de udfordrer autoriteterne. (Burke) 5. Først når staten er ophørt med at eksistere, er samfundet frit. (Marx) 6. Mennesket er fra naturens side godt, men er blevet korrumperet af samfundsudviklin gen. (Rousseau) 7. Samfundet bør styres af eksperter såsom forskere, ingeniører og kunstnere. (Saint Simon) 8. Mennesket er grundlæggende egoistisk og ville skade hinanden, hvis de ikke var un derlagt statslig kontrol. (Hobbes) 9. Statens vigtigste rolle er at beskytte individets rettigheder, og borgeren har ret til at gøre oprør, hvis staten krænker disse rettigheder. (Locke) 10. Mennesket er ikke i stand til at forudsige følgerne af større forandringer i samfundets institutioner (Burke)

7 Elev-ark Bilag 3 - Introduktion til de politiske ideologier Liberalisme Hovedtræk: Liber betyder fri på latin, og liberalisme er således en politisk ideologi, der værner om det enkelte menneskes frihed. Grundtanken er, at hver person har nogle naturlige rettigheder såsom retten til liv, frihed og privat ejendomsret, som han/hun kan gøre med, hvad han/hun vil, blot det ikke krænker andres rettigheder. Det er statens vigtigste rolle at sikre de enkelte menneskers rettigheder mod overgreb, men staten må samtidig ikke vokse sig for stærk og omfattende. Hovedtænkere: Thomas Hobbes ( ) formulerede under indtryk af krigens gru en teori om mennesket som et ekstremt selvisk individ, hvis handlinger grundlæggende styres af begær og selvopholdelsesdrift, og som konstant konkurrerer om de sparsomme goder. Mennesket vælger derfor - ved en samfundspagt - at overgive sin naturgivne ret til en magthaver. I denne tænkning opfattes samfundet som en sum af enkeltindivider. De samfundsmæssige institutioner og normer er bevidst skabt af rationelle individer med henblik på at varetage bestemte interesser og har derved ingen selvstændig eksistens, men kan ændres ved bevidste beslutninger. John Locke ( ) var den første, der kombinerede ønsket om at værne om de individuelle frihedsrettigheder med en tredeling af magten, således at den udøvende, lovgivende og dømmende magt var uafhængige af hinanden. Locke erkender, at der findes uorden og lovbrydere, hvorfor mennesket i en samfundspagt afgiver en del af sin frihed til en instans, som skal holde loven ved lige ved opklaring af forbrydelser, dømme og straffe. Locke betoner også borgernes ret til at gøre oprør, hvis staten krænker de individuelle rettigheder, selv hvis det skyldes et godt formål. Dertil er Locke fortaler for en adskillelse af stat og kirke og for tolerance overfor forskellige religioner. Inspireret af Locke arbejdede Charles de Montesquieu( ) videre med, hvordan statens magt kan kontrolleres og begrænses i form af magtens tredeling og en stærk retsstat. Målet for en stat er at sikre borgernes frihed, som hos Montesquieu er det samme som borgernes retssikkerhed. Derved kan alle borgere beregne deres muligheder. Montesquieus tanker om magtens tredeling blev en hjørnesten i og 1800-tallets demokratiske gennembrud i USA og Europa og hovedinspiration for USA s forfatning, og flere staters nuværende forfatninger.

8 John Stuart Mill ( ) mente, at indgreb i den enkeltes frihed kun kan tåles, hvis det tager sigte på at beskytte andre. For Mill var ejendomsret ikke et absolut krav, men et indgreb i friheden skulle altid kunne forsvares med, at det bringer større lykke til de fleste. Mill gik således ind for total ytringsfrihed, da han ikke anså fx fornærmelser for at kunne skade nogen. Mill ser farer ved demokratiet og dets tendens til at ensrette og undertrykke mindretallet og mente, at demokratisk deltagelse styrkede folket, og at valgretten også skulle gælde de fattige. Mills tilgang til liberalismen er pragmatisk og har dannet baggrund for socialliberale opfattelser, som tager udgangspunkt i liberale markedsøkonomiske principper og den personlige frihed, men samtidig går ind for samfundets sociale ansvar. Socialliberalisme og konservatisme ligner derfor på mange måder hinanden. Liberalismens udvikling: Liberalismen har haft forskellige fortolkninger til forskellige tider og i forskellige lande. I USA og Storbritannien står liberalisme for en venstreorienteret, socialliberal opfattelse, der lægger vægt på statens ansvar for de dårligst stillede. I Europa og Danmark er liberalisme oftest knyttet til en højreorienteret ideologi med en mere kritisk holdning overfor staten (neoliberalisme), selvom fortolkninger som i USA også kan forekomme. Liberalister er dog fælles om at forsvare retsstaten over for vilkårlig magtanvendelse. Fred er et af de vigtigste mål, der bl.a. kan opnås gennem frihandel, idet det er i alles interesse og derfor dæmper konflikter. Stridigheder mellem stater skal afgøres ved juridiske procedurer fastlagt af internationale organisationer. Således er der liberale tanker bag både Folkeforbundet og de Forenede Nationer. Liberalisme i Danmark: I den europæiske og danske betydning af liberalisme forventes staten at sikre de grundlæggende borgerrettigheder og sørge for beskyttelse ved hjælp af politi, militær, og et grundlæggende sundheds- og skolevæsen. Derudover skal staten blande sig mindst muligt i den enkeltes liv en såkaldt minimalstat. Når man i liberalistiske kredse taler om aktivt medborgerskab, er det de individuelle borgerlige og politiske rettigheder, der er i centrum, som f.eks. trosfrihed og ytringsfrihed. I Danmark vandt liberalismen frem blandt borgerskabet i 1830 erne og 1840 erne i en nationalliberal bevægelse. Siden blev liberalismen overtaget af bønderne og partiet Venstre, der i dag kalder sig for Danmarks Liberale Parti. Det Radikale Venstre har også liberale elementer, om end de er af mere socialliberal karakter.

9 Socialisme Hovedtræk Socialis betyder samfundsmæssig, på latin og er afledt af socius, der betyder kammerat eller forbundsfælle. Socialismen udfordrer liberalismens tanker om den private ejendomsret og mener, at produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) skal underlægges politisk kontrol eller kollektivt ejerskab og komme alle samfundets medlemmer til gode. Materielle og sociale goder skal fordeles retfærdigt, og det samfund som skal realisere disse målsætninger, skal styres af samfundsmedlemmerne på den mest mulige direkte måde. Hovedtænkere Jean-Jacques Rousseau ( ) var en af de første tænkere, der angreb forestillingen om den private ejendomsret og anses derfor som forløber for den moderne socialisme og kommunisme. Rousseau mente, at mennesket er godt fra naturens side, men at civilisationen og samfundet har korrumperet det. Han mente, at udviklingen af viden havde givet staterne for meget magt, hvormed mennesket havde mistet sin frihed. Han konkluderede deraf, at den materielle fremgang havde undermineret muligheden for oprigtige venskaber og erstattet dem med misundelse, frygt og mistænksomhed. Rousseau udfordrede antagelsen om, at majoriteten altid har ret, og mente, at staten skulle sikre frihed, lighed og retfærdighed for alle, ligegyldig hvad flertallet måtte mene. Politiske partier så Rousseau som udtryk for splittelse, ikke enhed. Saint-Simon ( ) introducerede termen socialisme. Han talte for, at samfundet skulle bæres af videnskaben, og at eksperter som forskere, ingeniører og kunstnere skulle bestemme indenfor deres egne områder. Adelen skulle afløses af de nye producenter, og præsterne af forskerne. De nationale statsapparater skulle erstattes af en europæisk union med et minimum af centraliseret magt og et maksimum af lokalt selvstyre på virksomhedsniveau med fagforeninger og andre organisationer. Karl Marx ( ) er den mest betydningsfulde tænker i socialismens historie. Sammen med vennen og medforfatteren Friedrich Engels udviklede han en teori om, at alle samfund gennemgår faste udviklingstrin fra kapitalismen over socialismen til kommunismen og det klasseløse samfund. Marx mente, at staten er et redskab for den herskende klasse til at undertrykke underklassen. Under kapitalismen gøres arbejderen til en viljeløs slave af arbejdet og et vedhæng til de produktionsmidler, som ikke ejes af arbejderen selv, men af kapitalejerne. Arbejdet bliver dermed fremmedgørende og ufrit, og arbejderen mister sig selv. Der udvikles en arbejderbevægelse, som i sin kamp for at få kontrollen over produktionen, kan frigøre sig fra den kapitalistiske udbytning og skabe et socialistisk samfund frit for undertrykkelse og privat ejendomsret. Da ingen ejer produktionsmidlerne, vil alle arbejde, hvorved samfundet bliver rigt, og klasseinddeling og uligheder ophører, hvorved staten vil visne og samfundet blive frit.

10 Socialismens udvikling Nogle socialister har talt for en nationalisering af produktionsmidlerne, som i den centralistisk styrede økonomi i Sovjetunionen, mens andre har talt for en statslig kontrol af kapitalen indenfor rammen af en markedsøkonomi, som i Jugoslavien, Ungarn, Østtyskland og Kina i 1970 erne og 1980 erne. Siden er Østeuropa brudt sammen efter Berlinmurens fald i 1989 og til Sovjetunionens kollaps i 1992, og samfund, der kalder sig socialistiske er forsvundet fra Europa og findes nu kun i Cuba og i Asien. Nordkorea og Cuba er i alvorlig krise, Kina og til dels Vietnam er ved at tilpasse sig markedsøkonomien, hvilket på sigt forventes at have indflydelse på styreformen. Socialisme i Danmark Det eneste socialistiske parti i den oprindelige forstand i Folketinget er Enhedslisten, der hverken går ind for den private ejendomsret eller markedsøkonomi. Socialistisk Folkeparti (SF) ønsker officielt fortsat kollektivt ejerskab, men accepterer den private ejendomsret og markedsøkonomi. Socialdemokratiet kan ikke betegnes socialistisk længere, men snarere som demokratisk socialisme i sit arbejde for en ligelig indkomstfordeling i samfundet og indførelse af socialisme ved hjælp af reformer inden for rammerne af en begrænset form for kapitalistisk markedsøkonomi med privat ejendomsret. Konservatisme Hovedtræk Conservare betyder bevare på latin, og konservatisme lægger vægt på at bevare det bestående samfund, institutioner og fælles værdier som historie, stand, kultur, tradition, slægt og ære. Konservatismen opponerede mod Liberalismens og Socialismens revolutionære ideer og mente i stedet, at den gode samfundsform udvikles evolutionært, gennem en rolig historisk proces baseret på generationers opsamlede klogskab, jordnære fornuft og intuition. Staten anses ikke som et nødvendigt onde (som fx nogle liberalister gør det),, men for et fællesskab, der har en værdi i sig selv og et eget moralsk ansvar og pligt til at sørge for de svage, ligesom borgerne har et ansvar for sig og sine. Der hersker en naturlig orden, hvor den private ejendomsret indgår som et bærende element, og hvor mennesker er født til at have forskellige roller i samfundet. De roller skal de acceptere, for at samfundet skal være stærkt at udfordre autoriteterne er destabiliserende for samfundet. Hovedtænkere Edmund Burke ( ) regnes som konservatismens fader. Burke mente, at samspillet mellem menneskene i et samfund er så kompliceret, at mennesket ikke kan forudsige følgerne af større forandringer i samfundets institutioner. Han opponerede mod oplysningstidens, liberalismens og revolutionens syn på det enkelte individs evne til at udvikle sig alene ad fornuftens vej og konstruere et nyt samfund. I en kritik af den franske revolution afviste Burke enhver abstrakt idé om frihed som ledetråd for politisk handlen. Han hævdede, at lighed er imod naturen, og forkastede idéen om broderskab som forvirret. Til gengæld

11 støttede han de amerikanske koloniers uafhængighedskamp mod Storbritannien, som han anså for en konservativ revolution, idet han mente, de blot krævede traditionelle engelske værdier tilbage i en tid, der var domineret af kapitalisme. Konservatismens udvikling Ansvar er et centralt begreb i konservatismen, som ofte har været kombineret med et ønske om en stærk stat, som det skrøbelige menneske til eget bedste måtte underordne sig, og ofte også et stærkt nationalt forsvar. I slutningen af 1800-tallet udsprang socialkonservatismen fra konservatismen. Social-konservatismens tilhængere mente, at man skulle hjælpe de fattige arbejdere, og at alle skulle have en rimelig levestandard. Dette var også et forsøg på at modvirke revolution og oprør i datidens arbejderklasse, som det bl.a. sås i Tyskland, hvor de socialistiske ideer og den socialdemokratiske fremmarch blev søgt standset ved at introducere en moderne sociallovgivning med syge-, ulykkes- og socialforsikringer. Konservatisme i Danmark Det Konservative Folkeparti har både klassiske konservative og socialkonservative træk, mens de socialkonservative træk også kan ses hos Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Følg med på facebook.com/demokratifordi Besøg os på demokratifordi.dk

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Sa gor / dog noget O M

Sa gor / dog noget O M O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør

Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør 1 Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør Jeg så engang for efterhånden længe siden en film af instruktøren Elia Kazan, jeg tror den hed 'Den vilde flod'. Jeg husker ikke alle detaljer, men nok

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Gastro-science HTX Samfundsfag C Rune Veigert Hold

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Frivillige i rollen som fortalere

Frivillige i rollen som fortalere Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere