Evaluering af Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik

Transkript

1 KB pkt.21_01 Evaluering af Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik Social- og Sundhedsforvaltningen - Marts

2 Indhold KB pkt.21_01 Indledning 3 Status på de sundhedspolitiske indsatsområder 5 Rygestop 5 Status på kommunens tiltag på indsatsområdet 5 Delkonklusion 8 Fysisk aktivitet 8 Status på kommunens tiltag på indsatsområdet 9 Delkonklusion 13 Kronisk syge og handicappede 14 Status på kommunens tiltag på indsatsområdet 14 Delkonklusion 16 Generelle og øvrige tiltag 18 Status på kommunens generelle og øvrige tiltag 18 Delkonklusion 21 Konklusion 23 Bilag 25 2

3 Indledning KB pkt.21_01 Det er snart fire år siden, Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune vedtog den første Sundheds- og forebyggelsespolitik. Politikken beskriver, hvilke skridt kommunen vil tage for at gøre Hvidovre til en sundere by. Denne evaluering har til formål at gøre status over den første periodes indsats på sundheds- og forebyggelsesområdet. Politikken har skabt et fokus på sundhed og forebyggelse, som har gjort det muligt for Hvidovre at gå først med: et SundhedsCenter på Vestegnen et tre dage langt Sundhedseksperimentarium for alle kommunens 8. klasser et kommunalt SundhedsCertifikat, der tager temperaturen på borgerrettede tilbud at slukke for de kommunale solarier Derudover har Hvidovre Kommune været blandt de første kommuner, der vedtog en Sundheds- og forebyggelsespolitik, ansatte kommunale diætister og etablerede patientskole for borgere med diabetes. Dette er blot nogle af de tiltag, der tilsammen tegner et billede af Hvidovre som en kommune, der i ord og handling ønsker, at sundhed og forebyggelse er en integreret del af kommunens virke. Ved politikkens vedtagelse stod kommunen overfor for nyt uudforsket land. Kommunalreformen var nært forestående, og én af de helt store udfordringer var, at kommunen skulle varetage betydeligt flere sundhedsopgaver end tidligere. Med reformen skulle Hvidovre Kommune overtage det fulde ansvar for den borgerrettede forebyggelse samt en del af ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Kommunen fik samtidig økonomiske incitamenter til at varetage det forebyggende arbejde, idet kommunerne blev medfinansierende i forhold til sygehusudgifterne. Den foreliggende sundhedsprofil dokumenterede en række alvorlige problemstillinger i f.t. folkesundheden i kommunen, der placerede Hvidovre i den tunge ende på sundhedsområdet, med et højt antal kronisk syge og store udgifter til sygehusene. I dette lys var der ingen tvivl om, at der måttet satses på sundhed. Med udgangspunkt i den daværende faglige viden og kommunens erfaringer med at arbejde med sundhed prioriterede kommunen tre store områder som de primære indsatsområder i den første sundheds- og forebyggelsespolitik: rygestop fysisk aktivitet kronisk syge og handicappede Derudover blev der beskrevet en række generelle tiltag med relation til sundheds- og forebyggelsesområdet for at fastholde det praktiske og politiske fokus på sundhed. Denne evaluering vil belyse både nye initiativer og videreudviklingen i eksisterende initiativer i kommunen. Der er mange udfordringer forbundet med evaluering af de kommunale forebyggelsesopgaver, bl.a. er indsatsen kun i begrænset omfang målbar. Det centrale i denne evaluering er derfor selve 3

4 afrapporteringen. KB I det omfang, pkt.21_01 der er anført tal for Hvidovre Kommunes indsatser i evalueringen, vedrører de et mindre antal af borgere, og kan derfor kun antyde en mulig effekt. Den kommunale sundhedsindsats er en del af en samlet sundhedsindsats, hvor kommuner, sygehuse, praksisområdet og nationale tiltag spiller sammen. Det er derfor ikke muligt at isolere effekten af Hvidovre Kommunes sundheds- og forebyggelsespolitik fra effekten af indsatserne fra andre offentlige og private aktører på sundhedsområdet. I det følgende vil resultaterne af arbejdet med sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune i perioden blive præsenteret med henblik på at identificere, i hvor høj grad indsatsområderne er blevet prioriteret, samt i hvilket omfang målene for indsatsområderne og de generelle tiltag er opnået. Evalueringen skal bidrage til den fortsatte diskussion om organisering og prioritering af indsatser og ressourcer i forhold til den næste sundheds- og forebyggelsespolitik, der vil være gældende i perioden FAKTA Borgerrettet forebyggelse er rettet mod den raske del af befolkningen. Formålet er at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår. Patientrettet forebyggelse er rettet mod borgere, der har udviklet sygdom. Formålet er at undgå / reducere en videre udvikling af sygdommen og begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer. Denne tilbagemelding på arbejdet med Sundheds- og Forebyggelsespolitikken er bygget op, så den følger strukturen i Sundheds- og Forebyggelsespolitikken. Første del består af en afrapportering på tre indsatsområder, som er udpeget politisk: Rygestop, fysisk aktivitet og kronisk syge og handicappede. Anden del er en opsamling på generelle og øvrige tiltag. I tredje del samles rådene efter 3½ år med Sundheds- og Forebyggelsespolitikken og mulige retninger for de kommende års sundheds- og forebyggelsesarbejde identificeres. 4

5 KB pkt.21_01 Status på de sundhedspolitiske indsatsområder Hvidovre Kommune har valgt at prioritere følgende tre indsatsområder i arbejdet med sundhed og forebyggelse i perioden : rygestop fysisk aktivitet kronisk syge og handicappede Afrapporteringen på de respektive indsatsområder og generelle tiltag er struktureret således, at hvert afsnit indeholder en kort introduktion, en status på kommunens tiltag og herefter afsluttes med en delkonklusion, der beskriver i hvilket omfang, de mål, der blev sat, er nået. Den samlede vurdering af Hvidovre Kommunes første sundhedspolitik findes i konklusionen, der afrundes med overvejelser om den fremtidige indsats. Ryge-stop - det sker ikke ved et trylleslag, men... Rygestop Rygning er den faktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden. Aktiv og passiv rygning koster danskere livet hvert år. At sætte ind over for rygning er således nødvendigt, hvis sundhedstilstanden i befolkningen skal højnes. FAKTA Cigaretter indeholder mere end giftige stoffer Der er ingen nedre grænse for hvor lidt røg mennesker kan tåle. Røgen følger fysikkens love den siver rundt, udfylder alle luftrum, sætter sig på alle flader. Kilde: Kræftens bekæmpelse Dertil kommer, at Hvidovre Kommune har et stort antal rygere, sammenlignet med andre kommuner med samme befolkningssammensætning. Første indsatsområde i Hvidovre Kommunes sundheds- og forebyggelsespolitik er derfor rygestop. Kommunens sundhedspolitiske mål er: Der skal være færre rygere i Hvidovre Kommune, og risikoen for at blive udsat for passiv rygning skal minimeres. Status på kommunens tiltag på indsatsområdet Som direkte konsekvens af sundheds- og forebyggelsespolitikken gennemførte Hvidovre Kommune rygeforbud 1. januar 2007 på alle kommunale arbejdspladser og i alle kommunale lokaler. Et par måneder senere vedtog Folketinget rygeloven, der yderligere strammede op i forhold til rygning ved at forbyde rygning på arbejdspladser, i børneinstitutioner, på sygehuse, de fleste serveringssteder m.v. Hvidovre Kommune var således et godt skridt foran den nationale rygestopkampagne og havde indført en række nødvendige foranstaltninger på forhånd, hvilket gjorde det enkelt for kommunen at leve op til lovkravene, da loven trådte i kraft. I hvilket omfang rygeforbudene fra kommunal og national side i forening har påvirket rygevanerne i Hvidovre vil vise sig, når regionen offentliggør 5

6 Sundhedsprofilen KB for Hvidovre pkt.21_01 Kommune primo For alligevel at få en indikation til denne evaluering, er der indhentet data om forekomsten af blodpropper i hjertet blandt borgerne i Hvidovre Kommune. Sammenhængen mellem denne lidelse og rygning er veldokumenteret, og udviklingen i antallet af blodpropper i hjertet kan derfor give en god indikation på udbredelsen af rygning blandt kommunens borgere. Antallet af udskrivninger af patienter med blodprop i hjertet er faldet fra 198 i 2006 til 172 i 2008 og vil formentlig ligge på ca. 131, når tallene for 2009 er endeligt opgjort. Altså et fald på cirka 30 procent, hvilket antyder en ganske fin udvikling siden indførelsen af det kommunale og nationale rygestop. På landsplan røg 24,7 procent af befolkningen dagligt før rygeloven blev indført. Efter loven er andelen af rygere faldet til 23,2 procent. Tendensen er således nedadgående, men faldet er dog begyndt at flade ud. Ser man på passiv rygning, blev 10,8 procent af befolkningen dagligt udsat for passiv rygning i 2006, mens tallet i 2008 var faldet til 5,6 procent. Om det er Hvidovre Kommunes rygestopkurser, rygeloven eller skræmmekampagner som Sundhedsstyrelsens Hver eneste cigaret skader dig, der påvirker antallet af rygere i Hvidovre Kommune, er svært at afgøre, men tilsammen skubber de forskellige indsatser udviklingen i den rigtige retning. NOTER 4. Region Hovedstadens næste Sundhedsprofil forventes færdig i begyndelsen af tallet er fremskrevet og ikke endeligt. Kilde: Esundhed. 6. Danskernes rygevaner, Undersøgelserne 2006 og DET HAR VI NÅET Uddannet fem rygestopinstruktører, heraf to Ungdomsrygestopinstruktører. Sundhedsplejen informerer forældre til små børn om faren ved passiv rygning. Rygestopkursus for forældre med små børn (desværre ikke nok tilmeldte). Alle kommunale skoler er røgfrie. 4. klasse: Samtale om rygning med hver enkelt elev i 4. klasses (skoletandlægens kontraktmål i 2008) 6. og 7. klasse: Udsæt unges rygedebut : Snak om tobak i klasserne hvert år v/ungdomskolen. 8. klasse: Sundhedsplejens sundhedseksperimentarium har en rygestand, hvor alle elever tester sig selv og informeres om røgens indhold og skadelige virkning. Tobak er fokusområde i klasser med mange rygere. Kampagner og undervisningsmateriale om tobak sendes til biblioteker, institutioner, skoler, ungdomsuddannelser, arbejdspladser. Unge, der ønsker at stoppe rygning, henvises til et internetbaseret tilbud i Kræftens bekæmpelse: X-hale. Ungdomsrygestopinstruktør har i vinteren 2009/2010 skræddersyet forløb for to grupper af unge. En reduktion i det årlige antal blodpropper i hjertet blandt borgerne i Hvidovre Kommune. 6

7 Hvidovre Kommune KB har etableret pkt.21_01 tilbud om gratis rygestopkurser for alle, der bor eller er ansat i Hvidovre Kommune. Der er afviklet mellem 10 og 16 kurser hvert år siden starten i Kommunen har undervejs uddannet sine egne rygestopinstruktører til både voksne og unge. Det sikrer tæt sammenhæng med kommunens øvrige forebyggende tilbud, fordi de kommunale medarbejdere har et godt kendskab til eller selv varetager nogle af disse tilbud. Ikke sjældent åbner et rygestop øjnene for muligheden for også at ændre andre vaner. Der er stor søgning til rygestopkurserne. Rygestoptilbuddene justeres løbende for at matche borgernes behov, og senest er der således udviklet individuelle rygestopsamtaler for borgere som ikke er i stand til at deltage på uddannelsen. Siden 2009 er deltagerne på Hvidovre Kommunens rygestopkurser inviteret til en 6. mødegang 3 måneder efter kursets ophør. Her følger rygestopinstruktøren op på de udfordringer et rygestop medfører og støtter deltagerne i at holde fast. 6. mødegang er for alle: Dem der holdt op med at ryge, dem der faldt i, dem der har reduceret deres forbrug og dem der ikke er holdt op. De fleste som ikke lykkedes første gang har et stort ønske om at prøve et nyt rygestop. Deltagere der ikke møder frem til 6. mødegang bliver ringet op af deres rygestopinstruktør, men der er desværre nogen der ikke er til at træffe. Men af de 70 personer som gennemførte et rygestopkursus i SundhedsCentret i 2009 var 23 personer svarende til 32 % stadig røgfri 3 måder efter. Kommunens øvrige tiltag er rettet mod børn og unges rygning samt passiv rygning i hjemmet. Ud over sundhedsplejens og ungdomsskolens systematiske indsats over for børnefamilier og skoleklasser har et tværgående netværk af medarbejdere fra kommunens forvaltninger arbejdet med en kortlægning af kommunens indsats for at forebygge børns og unges rygning. Røgfri unge uden løftede pegefingre Det handler mindre om sorte lunger og gule tænder og mere om gruppepres, venskab, at være sej eller voksen. Vi opdrager ikke på de unge i traditionel forstand, for det ville være dødfødt. Dialogen er vigtigt og vi taler lige ud af posen. Sådan lyder det fra projektkoordinator Lise Zaar fra Ungdomsskolen, som hvert år besøger skoleklasser med tilbuddet Snak om tobak. Det har hun gjort i en årrække og det virker. I hvert fald ses det af elevernes tilbagemeldinger, at de lærer nyt om rygning af både cigaretter og vandpibe, og at snakken både ændrer deres holdning og gør det nemmere at sige nej til tobak. Samtaler med eleverne viser dog også, at der er et tydeligt sammenfald mellem de elever der ryger og dem, der har forældre, der ryger. Forældrene er stadig rollemodeller for deres unge. For de ældste elever på ungdomsuddannelserne har Ungdomsskolen minirygestop-kurser, som skal motivere unge rygere til at kvitte smøgerne. På årsbasis er i alt 800 unge mellem 12 og 20 år omfattet af Ungdomsskolens indsats for at udsætte eller forhindre rygedebut. Ungdomsskolen har haft undervisning med fokus på sund livsstil siden

8 Netværket har KB udviklet eksisterende pkt.21_01aktiviteter samt taget de første skridt til en strategi for den fremtidige indsats, idet der er god grund til at øge indsatsen og forebygge, at en fjerdedel af Hvidovres Unge begynder at ryge, sådan som det sker nu. Målet er at formulere en fælles kommunal strategi og handleplan, der sikrer sammenhængende og systematisk rygeforebyggelse på fritidshjem, skoler og uddannelsesinstitutioner, idrætshaller og andre steder, hvor de unge opholder sig. Delkonklusion Der er en forventning om, at den næste sundhedsprofil vil vise, at Hvidovre Kommune har opfyldt sin overordnede målsætning om at reducere antallet af rygere samt reduceret risikoen for at blive udsat for passiv rygning. Før de endelige opgørelser foreligger, er det desværre ikke muligt at konkludere på spørgsmålet om antallet af rygere, men at dømme ud fra indikatorerne er der grund til optimisme. Rygeloven suppleres i Hvidovre med rygestopkurser og vejledning om rygestop, som bidrager direkte til en nedbringelse af antallet af rygere. Der har været fokuseret på dels voksne, dels børn/unge, og der har været tilbud til hold såvel som individuelle samtaler. Med hensyn til passiv rygning har Hvidovre Kommune arbejdet på at minimere risikoen for at særligt børn og unge udsættes for passiv rygning. Indsatsen på rygestopområdet er et godt eksempel på, hvordan der med fordel kan skabes en overordnet sammenhæng i tilrettelæggelsen af tiltagene på et sundhedspolitisk indsatsområde. En strukturel indsats (rygeforbud) er blevet fulgt op af opfølgende støtte til handling (rygestopkurser), hvilket har skabt stort fokus på området og samtidig givet borgerne de midler, der skulle til, for at gøre det lettere at nå målet om at blive røgfri. Med andre ord er det første store og vigtige skridt taget på området. Det næste kloge skridt kunne være at anlægge et mere differentieret perspektiv og satse på indsatser tilpasset de specifikke målgrupper, hvor hovedudfordringerne ligger. Fysisk aktivitet Hvidovre Kommunes sundhedspolitiske mål for fysisk aktivitet er at motivere borgerne til at være mere fysisk aktive. Gevinsterne ved fysisk aktivitet er veldokumenterede: Fysisk aktive borgere lever længere og har det bedre, Fysisk aktivitet påvirker os på kort sigt både fysisk og mentalt, Motion påvirker muskler og fedtfordeling, Motion giver bedre humør, større selvtillid, bedre koncentrationsevne, færre smerter og gør os mindre trætte, Motion mindsker sygdom og tidlig død. At fremme fysisk aktivitet er lidt mere komplekst end at forbyde rygning. Borgernes motionsvaner er i sagens natur meget personafhængige og kan ikke reguleres på samme måde som rygning. For at motivere borgerne til øget fysisk aktivitet har Hvidovre Kommune arbejdet på flere fronter. Der er arbejdet med at skabe fokus på fysisk aktivitet i de sammenhænge, hvor kommunen har direkte kontakt til borgerne i kommunens institutioner dvs. daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. En anden metode har været at indtænke let adgang til fysisk aktivitet i den fysiske planlægning i kommunen, hvor det har været muligt. For fysisk aktivitet handler ikke kun om sport og motion, men også om at skabe nogle rammer, som understøtter gode vaner, fx den daglige cykeltur til og fra skole eller arbejde. 8

9 Status på kommunens KB tiltag pkt.21_01 på indsatsområdet Fysisk aktivitet har været på den politiske dagsorden i Hvidovre i årtier, med vægt på sport og idræt i fritiden. Med sundheds- og forebyggelsespolitikken er der imidlertid kommet større fokus på også at tænke fysisk aktivitet ind i de øvrige kommunale serviceydelser det vil sige i børnepasning, undervisning, ældrepleje, aktivering, mv.. Sundheds- og forebyggelsespolitikkens ambitiøse mål om at få en større andel af borgerne til at være fysisk aktive i henholdsvis 60 minutter om dagen for børnenes vedkommende og 30 minutter for de voksnes vedkommende jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger har for alvor sat fysisk aktivitet på dagsordnen. Nedenstående faktaboks vidner om, at der er lagt et stort stykke arbejde mange steder i organisationen for at imødekomme disse krav og tilrettelægge muligheder for fysisk aktivitet for stort set alle de forskelligartede grupper af borgere, som kommunen er i kontakt med: De helt små, de gamle, de fysisk aktive, de arbejdsledige, de kronisk syge osv. DET HAR VI NÅET Daginstitutionsområdet Mini-OL i 2007 med 2000 deltagende børn fra dagpasningsområdet Bevægelse i børnehaver i samarbejde med DGI Systematisk fokus på udeliv i institution og kommune Skole, fritidshjem- og klubområdet 2007: Skole-, fritidshjem- og klubområdet havde kontraktmål om bevægelse og fysisk aktivitet. 2009: Alle skoler har legepatruljer, elever som er uddannet til at igangsætte aktiv leg i frikvartererne. Pædagogisk Center støtter løbende skolerne i at nå målet om 60 minutters fysisk aktivitet og informerer om nationale og kommunale tiltag samt udsende materialer og opfordringer til deltagelse. Pædagogisk Center udbyder tilbudskatalog med fysisk aktivitet, målrettet eleverne, med særligt fokus på de elever, der i skolen eller i fritiden ikke er fysisk aktive. I deltog 5 skoler i 38 aktiviteter. Pædagogisk Center udbyder lærerkurser i fysisk aktivitet - ofte med særligt fokus på, hvorledes bevægelse kan blive en del af undervisningen generelt. Kurserne har god tilslutning. Sønderkærskolen tilbyder valghold i morgenløb, Præstemoseskolen har løb to gange ugentligt for udskolingsklasserne og Risbjergskolen har morgenløb for indskolingen 2-3 gange ugentligt. Risbjergskolen har som et af årets kontraktmål fokus på bevægelse i udskolingen. Alle elever i K-klassen på Frydenhøj skolen løber dagligt 3 km, og alle elever i indskolingen løber en gang ugentligt. Risbjergskolen prioriterer, at eleverne benytter cykel til transport til fx ekskursioner uden for skolen. Alle skoler har periodevis særligt fokus på sundhed og fysisk aktivitet, fx. Skolernes motionsdag i uge 41. 9

10 DET HAR VI NÅET KB pkt.21_01 Teknik og miljøområdet de fysiske rammer 3 nye løberuter, markeret med piktogrammer med gule cirkler og pile, der viser vej. Nye legepladser og udearealer fremmer elevernes lyst til fysisk aktivitet i frikvarterer og fag på flere skoler. Sansehave på Plejecentret Krogstenshave Vi cykler til arbejde-kampagnen. Hvidovre forlænger hvert år denne kampagne hen over hele sommeren. Alle børn cykler kampagne tilbydes skolerne hvert år i uge Trafiklegedag på rådhusgrunden hvert år i september Ældre- og handicapområdet Plejecentret Krogstenshave Nye aktiviteter i sansehaven. Der udvides med mere fysisk aktivitet i : Faldforebyggelse - øge muskelmasse og styrke balanceevne ved træning og aktivering i 3 mdr. (udvalgt gruppe). Socialpsykiatrien Ugentlige tilbud i Samleren: Fitness i træningslokalet, floorball, løbegruppe, gå gruppe, Wii-sport Pleje-, dag- og aktivitetscentre Daglige og ugentlige tilbud om fysisk aktivitet/træning: Stolegymnastik, dans, boccia, petanque, løb, stavgang. Sundhedsområdet Hold Fast, fysisk aktivitet og kostvejledning til børn og unge, der har været på julemærkehjem. Træningstilbud til patienter med KOL. Træningstilbud som del af patientskolen for patienter med Diabetes 2. En ny udendørs motionspark på rådhusgrunden. Kultur og fritidsområde Den nye Kultur- og Fritidspolitik lægger op til en øget brug af kommunale arealer til fysisk aktivitet. Aktiv Sommer. Gratis aktiviteter i sommerferien til kommunens børn. Fritid for dig (10-14 år): 8-12 ugers aktivitet og prøvemedlemskab for 50 kr. i tre perioder om året. Sjov lørdag. Gratis adgang for pensionister til Friluftsbadet, svømmehaller, motionslokaler i Frihedens og Avedøre Idrætscentre. Gratis adgang for skolebørn til svømmehallerne i sommerferien, vinterferie og efterårsferie. Gratis adgang for kommunens ansatte til svømmehallerne, skøjtehallen og Hvidovre Motionscenter Arbejdsmarkedsforvaltningen Kost og fysisk aktivitet er en fast ingrediens i alle tilbud til arbejdsledige. 10

11 Hvidovre Kommune KB er nået pkt.21_01 langt i arbejdet med at skabe rammerne for at børn og voksne kan være fysisk aktive minimum 30/60 minutter om dagen. Hvorvidt borgerne benytter sig af muligheden er sværere at fastslå og afhænger i høj grad af den enkelte. Der har i perioden været nedsat et tværgående netværk, som har vurderet muligheden for en målrettet indsats for at sikre, at alle børn er aktive en time om dagen. Tilbagemeldingen fra netværket er, at størstedelen af børnene og de unge intet problem har med at nå 60 minutters fysisk aktivitet i hverdagen. Men der er en restgruppe, som det er svært at få i tale og motivere til aktivitet. I øvrigt er tilbagemeldingen, at børn og unges fysiske aktivitet aftager op gennem skoleårene. Den generelle udvikling på landsplan peger i samme retning: En del af borgerne bliver stadigt mere aktive, mens andre bliver mere og mere inaktive. 9. FAKTA Siden 2006 har 10 af kommunens skoler haft såkaldte legepatruljer til at sætte gang i den fysiske aktivitet i frikvartererne. Legepatruljerne består af grupper af ældre elever, som er blevet undervist i forskellige løbe-, fange- og bold-lege og i at instruere deres yngre kammerater. En evaluering af legepatruljerne på Hvidovres folkeskoler viser, at patruljerne er en succes, og at de fleste steder faktisk får legesygen til at smitte. Formålet er at understøtte Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn hver dag skal bevæge sig i mindst 60 minutter. Med hensyn til den lette adgang til fysisk aktivitet, som sundhedspolitikken forpligtede Hvidovre Kommune på, har kommunen stillet moderne faciliteter til rådighed, som imødekommer borgernes behov. Kommunen har også anerkendt, at der hele tiden udvikles nye bevægelseskulturer, som kommunen skal forholde sig til. Hvidovre Kommune har derfor suppleret de eksisterende idrætsfaciliteter med nye løberuter og en udendørs motionspark. Der arbejdes også med faktorer som god skiltning og belysning, så mennesker i alle aldre tør og kan bevæge sig rundt i kommunen til fods. Det har også stor betydning, at der i kommunen er sammenhængende stisystemer, der er velholdte og løber gennem grønne områder. Hvidovre Kommune har sat fokus på at gøre det offentlige rum mere indbydende og sikkert for motion, så den voksne del af befolkningen kan blive motiveret til fysisk aktivitet i minimum 30 minutter om dagen. Selve kommunikationen af mulighederne for fysisk aktivitet har også fået et løft. Dels er der nedsat en gruppe, der konstant følger internationale, nationale og lokale kampagner med henblik på vurdering af, hvilke det er relevant for Hvidovre Kommune at tage del i. Dels har Hvidovre Kommune skærpet opmærksomheden og benytter ofte annoncering og artikler i Hvidovre Avis samt forskellige former for events omkring faciliteterne for at skabe opmærksomhed om kommunale tiltag. Indvielsen af den nye Motionspark Rådhus blev eksempelvis benyttet til at kommunikere budskaber om mænds skrantende sundhed i forbindelse med Men s Health Week i 2009: Dagen blev til Fut i Far, hvor fysioterapeuterne på Motionsparken og frivillige fra foreningsidrætten skabte liv på hele rådhusgrunden. NOTE 9. Der er endnu ikke udviklet en sikker metode til at måle, hvor mange, der lever op til anbefalingen om 30/60 minutters fysisk aktivitet dagligt. Men KRAM undersøgelsen ( ) viste bl.a., at personer med længere uddannelse dyrker mere hård motion i fritiden end personer med kort uddannelse. Personer, der er fysisk aktive har desuden et bedre selvvurderet helbred. 11

12 DET HAR VI NÅET KB pkt.21_01 Daginstitutionsområdet Lokale kostpolitikker Sukkerfri daginstitution(er) Skole, fritidshjem- og klubområdet Mad- og Måltidspolitik for børn og unge i Hvidovre Kommune 6 16 år: Skoler, klubber, fritidshjem og kolonier Alle skoler har en sund skolebod Ungdomsskolehold kører hold om mad og sundhed Arbejdsmarkedsforvaltningen Helbred og jobafklaring, tilbud til borgere på kontanthjælp ( ) Ældreområdet i samarbejde med sundhedscentret Kostvejledning og kosttilskud til småtspisende ældre (diætist) Socialpsykiatrien Har udgivet nem kogebog som kontaktpersoner hjælper psykisk syge borgere med at lave mad efter Sundhedsområdet Kostvejledning hos autoriseret diætist efter lægehenvisning Hold Fast tilbud til børn og unge der har været på julemærkehjem Livsstilssamtaler om KRAM i Sundhedscentret Ovenstående tegner et billede af de mange tiltag, der tilsammen udgør Hvidovre Kommunes indsats for at fremme den fysiske aktivitet. Ambitionerne om at motivere voksne til at være fysisk aktive i 30 minutter pr. dag og børnene i 60 minutter har vist sig at være svære at måle fra centralt hold, idet indsatsen ligger decentralt. De meget klare udmeldinger har dog haft den effekt, at de har sat massivt fokus på behovet for handling fra kommunens side rundt omkring i institutioner, skoler, m.v. Udmeldingerne har understøttet en positiv udvikling i f.t. at tænke fysisk aktivitet ind i de sammenhænge, hvor kommunen møder borgerne. Indsatsområdet fysisk aktivitet rummer også et tiltag omkring fysisk aktivitet kombineret med sund kost. Som det fremgår af nedenstående boks, har Hvidovre Kommune sat fokus på kost, ernæring og måltider over for en lang række af de borgere, kommunen har kontakt til i det daglige samt ydet målrettede tilbud til de grupper, der har særlige behov. Det sidste tiltag under indsatsområdet fysisk aktivitet vedrører stress og nedslidning blandt kommunens egne ansatte. Hvidovre Kommunes målsætning er i den forbindelse at medvirke til at skabe rammer, der forebygger stress og nedslidning og styrke den enkeltes handlemuligheder i forhold til at håndtere stress og nedslidning. Tiltaget kan ses som en udløber af Overenskomstforhandlingerne 2005 og den europæiske rammeaftale om stress. Her indgik parterne en aftale om indsats mod arbejdsbetinget stress 10. NOTE 10. Aftalen fremgår af Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress og er en ramme for arbejdspladsernes indsats for at reducere eller minimere arbejdsbetinget stress. 12

13 Som svar herpå KB iværksatte pkt.21_01 Hvidovre Kommune et større arbejde omkring stress i forhold til kommunens personale, og arbejdsrelateret stress blev indarbejdet i Sundheds- og Forebyggelsespolitikken, selvom der egentlig er tale om en personalepolitisk opgave. Opgaven blev forankret i samarbejds- og sikkerhedsorganisationen, hvor de centrale samarbejds- og sikkerhedsudvalg udstak retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress samt udarbejdede handlingsplanen Fokus på stress I forlængelse heraf har alle områder og institutioner i løbet af arbejdet med stress på arbejdspladsen og stresspolitik. De fleste forvaltninger og institutioner har enten arbejdet med stress ved dialogmøder eller udformet en egentlig stresspolitik. Stresspolitikkerne er tilgængelige for medarbejderne på det lokale net eller på kommunes intranet. Delkonklusion Hvidovre Kommune arbejder aktivt på at motivere borgerne til øget fysisk aktivitet. Der er stadig store grupper af børn, unge og voksne, som ikke får nok motion. Men det er desværre ikke muligt at måle, i hvor stor udstrækning Hvidovre Kommune lever op til Sundheds- og Forebyggelsespolitikkens ambition om 60 minutters fysisk aktivitet for børn og unge og 30 minutter for voksne hver dag. Det er dog en klar tendens til, at målet om 60 og 30 minutter fysisk aktivitet har ansporet mange institutioner til at være mere bevidste om, hvor meget borgerne (og medarbejderne) får rørt sig i løbet af dagen. Indsatsen er præget af store forskelle mellem institutionerne, måske fordi Sundheds- og Forebyggelsespolitikken i 2007 landede i en organisation, hvor der mange steder allerede blev arbejdet meget med fysisk aktivitet. Konklusionen er, at eksisterende tiltag har fået fornyet opbakning og er suppleret med en række nye tiltag. Der er arbejdet med at øge tilgængeligheden og med at synliggøre de aktive borgere og de tilbud, der er rundt om i kommunen. På det strukturelle niveau arbejdes mere målrettet med at indtænke let adgang til fysisk aktivitet i den fysiske planlægning af kommunen. Fysisk aktivitet er blevet bedre indarbejdet og udviklet i mange af de sammenhænge, hvor kommunen har direkte kontakt til borgerne som brugere, beboere, elever osv. Konklusionen må være, at den fremtidige indsats i højere grad skal målrettes de børn, unge og voksne, som af forskellige grunde ikke i forvejen er fysisk aktive. 13

14 Kronisk syge KB og handicappede pkt.21_01 Kommunen har som mål at yde målrettet hjælp til borgere, der lider af en kronisk sygdom eller har et handicap, så de bliver bedre til at håndtere deres sygdom/handicap og får en bedre livskvalitet. Kommunens prioritering af kronisk syge og handicappede er tæt koblet til etableringen af SundhedsCentret på Rådhusgrunden. Med åbningen af SundhedsCentret i maj 2007 har Hvidovre Kommune etableret en fælles indgang til kommunen, hvor sundhed er i fokus. Der blev på meget kort tid udviklet en lang række fagligt velunderbyggede tilbud til borgere med kronisk sygdom. Disse tilbud er gennem de senere år videreudviklet og udvidet fra især at have fokus på patientrettet forebyggelse - målrettet borgere med kroniske sygdom og livsstilssygdomme - til at have en større bredde i indsatsen. Status på kommunens tiltag på indsatsområdet I Hvidovre Kommune er der nu etableret en række nye konkrete sundhedsfaglige forebyggelsestilbud målrettet kronisk syge og handicappede. Størstedelen af de nye tilbud er forankret i SundhedsCentret. Der er stor efterspørgsel til de etablerede åbne og lægehenviste tilbud samt til de ad hoc-tilbud, der afholdes i løbet af året. Efter etableringsfasen er der arbejdet videre med at udbrede kendskabet til de nye kommunale tilbud om forebyggelse. Og fra 2009 arbejdes der mere målrettet med at udbrede det forebyggende arbejde til de borgere, der ikke selv finder hen i SundhedsCentret. Det sker ved udgående aktiviteter og forebyggende indsatser i samarbejde med andre forvaltninger. DET HAR VI NÅET Lægehenvist patientskole for borgere med type 2 diabetes Lægehenvist diætvejledning Tilbud til borgerne om et Sundhedstjek Tilbud til borgerne om en Livsstilssamtale Tilbud om Rygestopkursus Undervisning og rådgivning af særlige målgrupper i samarbejde med patientforeninger og andre forvaltninger Samarbejde med og husly til netværk og lokale patientforeninger 11 Generel information og vejledning om forebyggelse og sundhedsfremme 11. Diabetesforeningen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse m.fl. benytter SundhedsCentrets mødelokaler til undervisning, foredrag og vejledning. Foreningerne organiserer fælles aktiviteter og sociale netværk/ erfaringsudveksling. 14

15 SundhedsCentrets KB organisering pkt.21_01 og åbningstider er tilpasset borgernes behov om en åben dør, samtidig med at der er sikret hensigtsmæssige adgangsforhold til bygningen for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der er endvidere let adgang til information om sundhed, når SundhedsCentrets medarbejdere møder op til arrangementer rundt om i kommunen. I dag er sundhedsplejen, sygeplejeklinikken og sundhedscentret alle placeret i samme bygning E. Målet med både lokalefællesskabet og med de mange udgående og tværgående aktiviteter er med til at sikre en sammenhæng i de kommunale sundhedstilbud og i den information, som borgerne har adgang til. Der arbejdes løbende på at øge den tværgående sammenhæng i arbejdet sundhed og forebyggelse på tværs af afdelinger i kommunen. Ældreplejen, genoptræningen og SundhedsCentret arbejder fx sammen om at øge brugen af elektronisk kommunikation med praktiserende læger. DET HAR VI NÅET SundhedsCentret tilbyder: Diætvejledning består af en førstegangsvejledning samt to-tre opfølgninger efter behov. Diætvejledning er målrettet udvalgte grupper af kronisk syge. I perioden er i alt 921 borgere påbegyndt et vejledningsforløb: 183 borgere med type 2 diabetes 140 borgere med forhøjet kolesterol 524 borgere med overvægt, både børn og voksne 74 borgere med dårlig ernæringstilstand Derudover har 1593 borgere henvendt sig i Åben Rådgivning. Diabetesskolen består af: En indledende personlig livsstilssamtale med SundhedsCentrets sygeplejerske Et undervisningsforløb over 3 uger Et træningsforløb over 8 uger En afsluttende personlig samtale med SundhedsCentrets sygeplejerske Opfølgning efter nærmere aftale med SundhedsCentrets sygeplejerske Der er registreret 129 henvisninger til diabetesskolen i perioden Generelt er det få praktiserende læger, der henviser de fleste patienter til diabetesskolen. Der er gennemført 11 hold i perioden Der er stor variation på gennemførselsprocenten på de enkelte tilbud bl.a. fravælger mange borgere træningsforløbet på, som efterfølger undervisningen i at leve godt med sukkersyge. 15

16 Borgere med kronisk KB sygdom pkt.21_01 og handicap kan i perioder mere eller mere permanent have behov for hjælp fra kommunen. Medarbejderne oplever nye og stigende krav til kommunens personale om at levere pleje og behandling som følge af de korte indlæggelser på hospital og det stigende antal ambulante forløb. For kommunen betyder det, at nogle borgere udskrives med mere komplekse problemstillinger og et øget behandlings-, pleje og træningsbehov end tidligere. Der er derfor i den eksisterende pleje og behandling et styrket fokus på at imødekomme udfordringerne. Blandt andet skal medarbejdernes kompetencer øges i takt med at flere opgaver løses i primærsektoren og organisationen skal tilpasses nye opgaver. Hvidovre Kommunes genoptræning har i perioden videreudviklet flere tilbud til kronisk syge og handicappede koordineret med den løbende overtagelse af driften af den almene genoptræning fra hospitalerne og videreførelse af den vedligeholdende træning for borgere, der ofte modtager ydelser i hjemmeplejen. Heraf er en del kronisk syge og handicappede I 2009 modtog træningsenheden 1008 almene genoptræningsplaner efter sundhedsloven, 266 henvisninger efter serviceloven og 25 henvisninger til holdtræning for borgere med KOL. Det øgede antal borgere, der træner i kommunalt regi, har været en styringsmæssig udfordring, men bidrager til en positiv faglig udvikling. Der arbejdes løbende med at sikre en god forankring af træningen i nærområdet i tæt samarbejde med blandt andet Hvidovre Hospital, så patienten oplever nærhed og sammenhæng. I Hvidovre er Handicaprådet og Ældrerådet aktive medspillere ved planlægning af indsatsen på sundhedsområdet. Handicaprådet inddrages ligesom Ældrerådet som høringspart i alle beslutningssager i Kommunalbestyrelsen og udvalg, som er af betydning på deres respektive områder. Samarbejdet er konstruktivt og prioriteres højt. Hvidovre Kommune samarbejder derudover med frivillige organisationer, der udfører socialt arbejde for borgere i kommunen. Der er tale om en bred spændvidde i de projekter, der støttes. Projekterne har aktiverende formål, og er med til at forebygge isolation hos de forskellige målgrupper, der primært er borgere der enten er eller er i risiko for at blive socialt udsatte. Social- og Sundhedsforvaltningen samarbejder også med kommunens pensionistforeninger via årlig driftsstøtte til foreningernes aktiviteter samt særlige tilskud til særarrangementer. Kommunen stiller lokaler til rådighed til hovedparten af pensionistforeningerne. Etableringen af SundhedsCentret har skabt mulighed for, at der nu også er en mere tæt dialog med lokale patientforeninger. De benytter SundhedsCentrets mødelokaler, har let adgang til sundhedsfagligt personale med hvem der er et samarbejde om at formidle ny viden om at leve med en kronisk sygdom til borgere i Hvidovre Kommune. Delkonklusion Diabetesskolen, diætvejledningen, den åbnerådgivning, sygeplejeklinikken samt genoptræningen med videre er nu fast forankrede elementer i Hvidovre Kommunes tilbud til kronisk syge, anerkendt af kommunens borgere og de praktiserende læger. Tilbuddene er blevet justeret og videreudviklet i perioden, så kronisk syge og handicappede får den mest hensigtsmæssige hjælp til at håndtere deres sygdom/handicap. De nuværende tilbud er udviklet, så de passer ind i den for- 16

17 løbstankegang, KB som der nationalt, pkt.21_01 regionalt og kommunalt er stort fokus på. De kommende år forventes at indebære et øget pres på kommunerne om at bidrage til forløbsprogrammer til endnu flere kronisk syge. Udfordringen bliver at dimensionere og prioritere indsatsen, så den sundhedsfaglige kvalitet er i top, hvad enten vi taler om individuelle forløb, tilbud til grupper eller den organisatorisk videreudvikling af området. Samtidig må der forventes et øget forventningspres på flere fronter fra borgerne og fra politisk side. Sundhedsfremme blandt de ældre, samarbejde med flere patientforeninger, tidlig indsats blandt børn og unge med kronisk sygdom er alle eksempler på områder, der kan videreudvikles og udbygges. 17

18 KB pkt.21_01 2. Generelle og øvrige tiltag Ud over de tre indsatsområder - rygning, fysisk aktivitet og kronisk syge omfatter Sundheds- og forebyggelsespolitikken en række anbefalinger til generelle tiltag på tværs af indsatsområderne, tiltag der skal sikre fremdrift og fælles retning i arbejdet med sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune. Status på kommunens generelle og øvrige tiltag De generelle tiltag vedrører en række organisatoriske forhold med henblik på at støtte op om implementeringen af sundheds- og forebyggelsespolitikken. I det følgende gøres rede for status på disse tiltag. Forankring af sundheds- og forebyggelsespolitikken Sundheds- og forebyggelsespolitikken er på driftssiden blevet forankret i SundhedsCentret på de områder, der ikke er integreret i kommunens serviceydelser andre steder i organisationen. SundhedsCentret åbnede for offentligheden den 8. maj 2007 kort tid efter, at strukturreformen trådte i kraft, og kommunen overtog nye sundhedsopgaver fra amtet. SundhedsCentret var det første af sin slags på Københavns Vestegn. SundhedsCentret blev etableret for at realisere Hvidovre Kommunes ønske om at skabe én indgang til sundhed for borgerne i Hvidovre. I dag fungerer centret som omdrejningspunktet for Hvidovre Kommunes patientrettede forebyggelse, og modtagelsen fungerer som indgang til en bred vifte af de øvrige kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud: Sundhedsplejens åbne rådgivning om amning, prævention, bekymringsbørn Sundhedseksperimentarium for alle 8. Klasser Sundhedsplejens sorggrupper for børn, der har mistet Forebyggende sygeplejersker sundhedstjek Forebyggende sygeplejersker - livsstilssamtaer Diætister lægehenvist HOLD FAST efter julemærkehjemmet Patientskole - diabetes Rygestopkurser Sygeplejeklinik Telefonisk og personlig henvendelse om sundhed og forebyggelse Patientforeninger Hvidovre Kommune er en af de kommuner, der er gået i front på sundhedsområdet. Det kunne lade sig gøre, fordi der var stor åbenhed over for de justeringer, det har været nødvendigt at foretage undervejs. Kommunen kunne ikke trække på andres erfaringer, men har selv måttet gøre dem. Det lange seje træk med etablering, justering og udvikling af SundhedsCentret har imidlertid båret frugt. SundhedsCentret fungerer i dag som en vigtig indgang til sundhed og til det kommunale sundhedsvæsen, hvorfra borgere kan blive guidet videre til rette sted i systemet, hvor det er relevant. Den fælles placering er med til at skabe umiddelbar sammenhæng i mange af de kommunale sundhedstilbud og i den information, borgerne har adgang til. SundhedsCentrets aktiviteter gøres op i en særskilt årsberetning, der hvert år forelægges Social- og Sundhedsudvalget. For en mere detaljeret gennemgang af centrets aktiviteter henvises til dem. 18

19 På det organisatoriske KB plan pkt.21_01 er Sundheds- og Forebyggelsespolitikken forankret i den tværgående arbejdsgruppe Sundheds- og forebyggelsesgruppen. Se nedenfor. Information til borgerne Umiddelbart efter strukturreformens ikrafttræden blev der etableret en portal på kommunens hjemmeside med adgang til information om kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud. Efterfølgende er der taget beslutning om, at kommunernes tilbud om forebyggelse skal være tilgængelig for såvel borgerne som sundhedspersonalet på hospitaler og de praktiserende læger på en portal, der etableres på sundhed.dk. Dette arbejde pågår og koordineres med informationerne på kommunens hjemmeside. Der er desuden etableret et netværk, der understøtter og systematisk informerer om mulighederne for at deltage i internationale, nationale og lokale kampagner og begivenheder. Netværket gennemgår samtlige kampagner, som WHO, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og lokale organisationer indbyder til, og opmuntrer til, at Hvidovre Kommune deltager, når det er relevant. På skoleområdet har Pædagogisk Center i en årrække informeret om undervisningsmateriale og aktiviteter til forskellige klassetrin. Skolerne deltager blandt andet aktivt i Get Moving, Aktiv Rundt i Danmark og Skolernes Motionsdag. Den massive indsats har gjort det let for de ansatte på skolerne at indarbejde fysisk aktivitet - og sundhed i øvrigt i de daglige aktiviteter med børnene. Det er Social- og Sundhedsforvaltningens indtryk, at Hvidovre Kommune fremstår som en proaktiv kommune på sundheds- og forebyggelsesområdet. Store begivenheder og vigtige indsatser kommunikeres ud til borgerne og følges op med gode historier og anden information blandt andet i de lokale medier. SundhedsCertifikat Som den første kommune i Danmark udviklede Hvidovre Kommune i 2008 et SundhedsCertifikat, der tager temperaturen på kommunens arbejde med sundhed ude i kommunens institutioner, skoler og plejehjem. Certifikatet er et netbaseret dialogværktøj, som ledere, medarbejdere og brugere kan anvende til at stille skarpt på sundhed og bruge til at skabe opmærksomhed omkring sundhed i den enkelte institution. SundhedsCertifikatet synliggør, hvad den enkelte institution gør for institutionens brugere via en række spørgsmål knyttet an til de fire KRAM-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. SundhedsCertifikatet gør det også synligt, hvad der er behov for at arbejde mere med i de enkelte institutioner. Sundhedscertifikatet for 2008 fik god omtale lokalt og nationalt og gentages i 2009 på børnepasningsområdet, ældreområdet, skoler, klubber, idræt og kultur. Sundhedsmæssige konsekvenser indgår i kommunens beslutninger For at sikre at eventuelle sundhedsmæssige aspekter indgår, når der træffes politiske beslutninger, er feltet Sundhedspolitiske konsekvenser indført i alle mødesager til politisk behandling. Det er væsentligt at pointere, at der ikke er tale om deciderede sundhedskonsekvensvurderinger, men udtryk for forvaltningernes vurdering af beslutningens sundhedsmæssige implikationer. 19

20 En stikprøve vedrørende KB brugen pkt.21_01 af dette felt i åbne sager til Social- og Sundhedsudvalget viser, at feltet langt fra bruges i alle sager. I 2008 blev det således benyttet i 10 dagsordenspunkter ud af de i alt 132, der blev behandlet, hvilket svarer til 7,5 procent af tilfældene. I 2009 blev feltet benyttet i 20 dagsordenspunkter ud af i alt 162 svarende til 12,4 procent af tilfældene, altså en lille stigning i anvendelsen af feltet. Ser man på kvaliteten af bemærkningerne om Sundhedsmæssige konsekvener, er kommentarerne generelt meget saglige og relevante og kun i få tilfælde standardkommentarer. Man kan konkludere, at feltet medvirker til at sætte fokus på de sundhedsmæssige implikationer af de politiske beslutninger, hvor det er relevant. Koordinering og samarbejde med andre hovedaktører i sundhedssektoren Samarbejdet mellem kommune, praktiserende læger og hospital er blevet styrket på både strategisk og konkret niveau. Hvidovre Kommune har ansat en kommunal praksiskonsulent, der er praktiserende læge i kommunen. Praksiskonsulenten bidrager med faglige vurderinger og formidler relevant information til kolleger i praksissektoren. Social- og Sundhedsforvaltningen deltager på ledelsesniveau i møder i Samordningsudvalget på Hvidovre Hospital og Glostrup Hospital. Forvaltningen deltager endvidere i en række tværsektorielle fora. Hvidovre Kommune deltager som klyngerepræsentant i den kommunale del af den administrative styregruppe, der som hovedopgave varetager processen vedrørende sundhedsaftaler. Hvidovre Kommune er desuden aktiv i Vestegnssamarbejdet, hvor der indenfor sundhedsområdet er etableret et Sundhedsforum, som drøfter tværkommunale erfaringer og initiativer. Kommunen deltager ligeledes i et Vestegnsprojekt, der har fokus på indsatsen for borgere med kronisk sygdom. Målbare mål og handleplaner for konkret udmøntning af tiltag Efter Sundheds- og Forebyggelsespolitikkens to første år blev der knyttet mål og handleplaner til de sundhedspolitiske aktiviteter. I 2008 godkendte Social- og Sundhedsudvalget Handlingsplan for den fortsatte implementering af Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik. Handlingsplanen knyttede hvor det var muligt og relevant - målepunkter til de eksisterende og nye indsatser til brug for denne evaluering, hvilket har været meget frugtbart. Som det også fremgår neden for af afsnittet Dokumentation og evaluering er dette dog et område, hvor der kan arbejdes mere systematisk fremadrettet. Undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand og livsstil Ved udarbejdelsen af Sundheds- og Forebyggelsespolitikken stod det klart, at der var behov for et solidt grundlag at tilrettelægge sundheds- og forebyggelsesinitiativerne på. Hvor var det mest relevant for Hvidovre at sætte ind? Hvilke problemstillinger var det særligt relevant at prioritere? Siden da er Region Hovedstaden begyndt at udarbejde sundhedsprofiler for kommunerne i regionen, hvilket er præcis, hvad der er brug for i f.t. planlægning og prioritering på sundhedsområdet. Ikke alene giver sundhedsprofilerne viden om borgernes sundhedstilstand og livsstil i kommunen. De gør det også muligt at sammenligne med andre kommuner og regionen som helhed, hvilket bidrager til at stille skarpt på, hvor Hvidovre Kommune har specielle udfordringer, der 20

21 bør handles på. KB Den næste pkt.21_01 sundhedsprofil bliver landsdækkende og forventes at udkomme i vinteren 2010/2011. Eksisterende og nye sundhedstiltag skal koordineres For at sikre den tværgående koordinering af kommunens sundhedstiltag er den tværgående arbejdsgruppe Sundheds- og forebyggelsesgruppen blevet nedsat. Gruppens formål er at sikre den fortsatte implementering samt forestå videreudvikling af Hvidovre Kommunes sundheds- og forebyggelsespolitik. I gruppen deltager sundhedsansvarlige fra alle forvaltninger i Hvidovre Kommune, der har ansvar for at sikre samspillet mellem egne og fælles tiltag på sundheds- og forebyggelsesområdet med henblik på at synliggøre Hvidovre Kommunes sundhedspolitiske mål i egen forvaltning og realisere Hvidovre Kommunes sundhedspolitiske mål. Gruppen har forgrenet sig i netværk, der arbejder i dybden med specifikke indsatsområder (rygeforebyggelse blandt børn og unge, fysisk aktivitet i skoler og daginstitutioner m.v.). Dokumentation og evaluering I forhold til dokumentation og evaluering har SundhedsCentret sat fokus på systematisk at indsamle data vedrørende diætvejledning og rygestopkurserne. I Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdes med procesevaluering af de nye tiltag, der er under udvikling inden for beskæftigelse og sundhed. Skole- og Kulturforvaltningen har ligeledes fokus på evalueringen af de mange indsatser på sundheds- og forebyggelsesområdet. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at der fortsat er behov for at prioritere ressourcer til en mere systematiseret dataindsamling med henblik på bedre dokumentation, når den næste sundheds- og forebyggelsespolitik skal udvikles. Se i øvrigt bilag om udfordringer ved evaluering af sundheds- og foresbyggelsesindsatser. Delkonklusion I fællesskab har de generelle tiltag skabt de organisatoriske rammer, der har gjort det muligt over de sidste fire år at få integreret sundhed og forebyggelse i så mange sammenhænge, at man kan tale om, at Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik er i drift nu. Arbejdet med implementeringen af sundheds- og forebyggelsespolitikken har været komplekst og er foregået på mange forskellige niveauer: Både internt i de enkelte forvaltninger, på tværs af forvaltningerne og i samarbejde med eksterne samarbejdsparter både internt i kommunen og i andre kommuner samt regionen. Indadtil er sundhedsområdet blevet forankret i Social- og Sundhedsforvaltningen med tæt og løbende kontakt til de øvrige forvaltninger, idet sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen har krævet indsatser på flere planer: Ikke alene har der skullet opbygges sundhedsfaglig ekspertise og udvikles borgerrettede og patientrettede tilbud i fagforvaltningen, som i dette tilfælde har været Social- og Sundhedsforvaltningen. Lige så vigtigt har det været, at de øvrige forvaltninger har tænkt sundhed ind i deres kerneydelser og omsat disse tanker til konkret handling i kontakten med brugere og borgere. Mangfoldigheden i implementeringen har således været meget stor. Det tværgående samarbejde er derfor blevet prioriteret højt. Samlet set vidner gennemgangen af de generelle tiltag vedrørende de organisatoriske rammer om, at det er lykkedes Hvidovre Kommune at blive foregangskommune på området dels mht. SundhedsCenter, dels mht. Sundheds- 21