Social- og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 1. Pkt.nr. 6. Status på sundhedområdet primo 2009

Transkript

1 Side 1 Pkt.nr. 6 Status på sundhedområdet primo Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller 1. at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om status på arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i henhold til sundheds- og forebyggelsespolitikken til efterretning. Politisk beslutning: Social- og Sundhedsudvalgets møde 20. april 2009 Punkt 6: Udvalget tog med de faldne bemærkninger om udgående aktiviteter og øget social lighed i sundhed indstillingen til efterretning. Sagsfremstilling: Også i 2008 er der arbejdet videre med at omsætte sundheds- og forebyggelsespolitikken til handling i alle kommunens forvaltninger. Den nuværende sundheds- og forebyggelsespolitik dækker perioden og vil blive evalueret i vinteren 2009/2010 med henblik på politisk stillingtagen til en ny politik på området. Vedlagt er en status på implementeringen af sundheds- og forebyggelsespolitikken, marts 2009, der beskriver de områder, hvor der er sket en udvikling, der har skabt et særligt fokus på sundhed og forebyggelse. Udvalget vil som planlagt få forelagt en egentlig evaluering af sundheds- og forebyggelsespolitikken i april I forlængelse af kommunalreformen, der fra 2007 medførte at Hvidovre Kommune har fået en række nye opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme - samt kommunalbestyrelsens beslutning om i 2007 at etablere et af landets første sundhedscentre - har Social- og Sundhedsforvaltningen også her arbejdet intenst med at udvikle sundheds- og forebyggelsesområdet. Dette udviklingsarbejde vil fortsætte i årene fremover. Der er tale om det lange seje træk. Indsatsen på sundhedsområdet har således været præget af det første års vekslende erfaringer med de nye sundhedsopgaver, og medførte i 2008 en række justeringer og udvikling af nye tiltag. Der har været tale om en try and error proces, da det ikke har været muligt at hente erfaringer fra andre kommuner. Sundheds- og forebyggelsespolitikken udmøntes både centralt og decentralt i kommunen. Socialog sundhedsforvaltningen arbejder målrettet med dels at understøtte det igangværende arbejde i institutioner, skoler mv. og dels at sikre en endnu større fokus på folkesundheden ved at sundhed tænkes ind i de daglige aktiviteter for brugere og borgere. Forvaltningen arbejder på at skabe de bedste mulige rammer for, at der på tværs af forvaltningerne og decentralt i institutionerne arbejdes med sund adfærd som præmis i udviklingen af de kommunale velfærdsydelser. Sundheds- og forebyggelsespolitikken Kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunen sætter særligt fokus på tre indsatsområder i perioden :

2 Side 2 Rygestop Fysisk aktivitet Kronisk syge og handicappede Indsatser for at reducere antallet af rygere og risikoen for at blive udsat for passiv rygning omfatter i dag (bilag 1 s.3): Sundhedsplejens tilbud om rygestop til nybagte mødre Vejledning hos skoletandlægen i 4. klasse Snak om tobak i 6. og 7. klasse Sundhedseksperimentarium i 8. klasse Rygestopkurser i SundhedsCentret SundhedsCentrets rygestopkurser må betragtes som en succes. Fire af SundhedsCentrets seks ansatte er nu uddannet til rygestopinstruktør. For god ordens skyld skal nævnes, at rygestop for kommunens egne medarbejdere sker i PIF. Da Hvidovre Kommune er kendetegnet ved rigtig mange rygere, arbejdes der nu tværfagligt og med afsæt i erfaringerne med at udvikle en langsigtet strategi i forhold til rygeforebyggelse og rygestop. Hvidovre Kommune er en aktiv by med meget idræt, og der arbejdes med fysisk aktivitet rigtigt mange steder i kommunen, ligesom der hele tiden udvikles nye aktiviteter (bilag 1. s.4). I et sundhedsperspektiv er den store udfordring at sikre, at alle borgere er fysisk aktive. Ud over de mange lokale aktiviteter er der arbejdet med følgende tværgående tilbud: Mini OL for alle daginstitutioner, Fysisk aktivitet indgår i alle daginstitutionernes pædagogiske læreplaner og kravet om 60 minutter om dagen følges op af de pædagogiske konsulenter ved de årlige tilsyn, Bevægelse og fysisk aktivitet var i sidste kontraktperiode fælles mål for alle skoler, Erfaringerne indgår i det fremadrettede arbejde (alle børn løber, pausegymnastik mv.), Fysisk aktivitet tilbudskatalog til lærerne med fysiske aktiviteter for eleverne 2008/2009, Fritid for dig er et tilbud, der når mange foreningsløse børn, I SundhedsCertifikatet 2008 indgik en måling af fysisk aktivitet i hverdagen i daginstitutioner, skoler og plejehjem med mulighed for at forbedre institutionens indsats, Fit Family tilbud til overvægtige børn og deres familier om bl.a. fysisk aktivitet for hele familien (p.t. ufinansieret), Fit Kid tilbud om kompetenceudvikling i at skabe fysisk aktivitet på nemme, sjove måder med børn og on location for hele personalegruppen i daginstitutioner (p.t. ufinansieret). Fremadrettet skal formuleres en strategi, der mere målrettet sikrer, at fysisk inaktive børn bliver fysisk aktive også de, der ikke bryder sig om at deltage i traditionel idræt. De nye tilbud til kronisk syge og handicappede er placeret i SundhedsCentret (bilag 2 og 3) og består professionelle tilbud om patientskole, træning for KOL patienter og diætvejledning til lægehenviste borgere med udvalgte diagnoser, herunder adipositas (svær overvægt og fedme). Livsstilssamtalerne og rygestopkurserne er naturligvis også åbne for kronikere. Der er kronikere repræsenterede på samtlige rygestopkurser, hvor de åbent fortæller andre rygere om det til tider hårde liv med fx KOL.

3 Side 3 Der har i 2008 været lang ventetid til diætvejledning i SundhedsCentret, og det blev derfor ved slutningen af året besluttet at ansætte yderligere personale til at nedbringe ventelisten. Bevilling hertil er fundet ved omlægning af administrative ressourcer i forvaltningen. SundhedsCentrets samarbejde med patientforeninger og netværk er også udbygget i 2008, hvor både borgerne, patientforeningerne og SundhedsCentret profiterer af samarbejdet (bilag 2). Sundhedskommunikation SundhedsCertifikatet så dagens lys i november 2008 og fungerer som kommunikationsmiddel til borgere og medier. En svarprocent på 85 % viser, at institutionerne tager brugernes sundhed alvorligt. Mange svarede, at det kan vi blive bedre til, hvilket vidner om en erkendelse blandt fagfolkene, at det kræver opfindsomhed og opmærksomhed at opfylde alle anbefalinger i relation til KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Som led i kommunikationsstrategien på sundhedsområdet koordinerer forvaltningen de mange kampagner og aktiviteter og medvirker til at sikre, at der sker en målrettet kommunikation før og efter aktiviteterne, særligt i den lokale presse. Generelt er der stor opmærksomhed på at kommunikere budskaber om sundhed til kommunens borgere og medarbejdere, så budskabet er sundhedsmæssigt forsvarligt og til at forstå. Dette arbejde er forankret i Social- og Sundhedsforvaltningen og gennemføres i samarbejde med bl.a. Kommunikation og Erhvervsudvikling i Centralforvaltningen. Indsatsen er lykkedes godt og fortsætter i Sundheds- og forebyggelsesgruppen Sundheds- og forebyggelsespolitikken har fået mere positiv og øget opmærksomhed i Det skyldes blandt andet den tværkommunale sundheds- og forebyggelsesgruppe, der repræsenterer alle forvaltninger i kommunen. Gruppen er bemandet med ildsjæle, som sikrer information, koordinering og idéudvikling. Social- og sundhedsforvaltningen er sekretariatet for gruppen, koordinerer indsatsen og følger de enkelte indsatsområder tæt med henblik på at hjælpe i gang og løbende støtte op om arbejdet, når det er nødvendigt. SundhedsCentret Udover de nævnte tilbud til kronikere og overvægtige i SundhedsCentret præsenterer medarbejderne i årsrapporten (bilag 2) en vifte af tilbud. 4 timer om dagen er der medarbejdere til rådighed i åben rådgivning, hvor der bl.a. er mulighed for at aftale en livsstilssamtale. SundhedsCentrets tilbud til borgerne er i 2008 udvidet til at rumme en bredere målgruppe, og der arbejdes målrettet med at skabe et tværgående samarbejde i kommunen om de målgrupper, der er særligt udsatte rent sundhedsmæssigt og som i særlig grad kan profitere af SundhedsCentrets tilbud (ulighed i sundhed). I andet halvår af 2008 er Centret blevet mobilt og synligt, idet flere aktiviteter er flyttet ud af Centrets bygning ud lokalt og til forskellige arrangementer (fx Sundhedsmesse, Fritidsmesse). De udgående medarbejdere er iført tøj med logo og tilbyder en række af SundhedsCentrets professionelle tilbud. På trods af organisationsændringer og en lang periode med et minimum af aktiviteter på grund af strejken på sundhedsområdet i 2008, er søgningen til centret er stigende. Konkluderende kan man sige, at SundhedsCentret nu har eksisteret så længe, at det for en række borgere er blevet en naturlig indgang til kommunen, både til SundhedsCentrets egne tilbud og til andre sundhedstilbud: Borgerne benytter Centrets tilbud om netværk og foredrag, som udbydes i samarbejde med lokale patientforeninger.

4 Side 4 De unge introduceres til SundhedsCentret på sundhedseksperimentarium i 8. klasse Ældre medborgere kan benytte sygeplejeklinikken til sårskift mv. Økonomiske konsekvenser: Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Social- og Sundhedsudvalget. Personalemæssige konsekvenser: SundhedsCentret har i 2008 særligt været berørt af beslutning om organisatoriske ændringer og af strejken på sundhedsområdet. Det er forvaltningens vurdering, at SundhedsCentret er kommet ud af året som en styrket enhed. Medarbejderne er involverede i planlægning og udvikling og i prioriteringen af øget synlighed og aktiviteter i lokalområderne. Sundhedsmæssige konsekvenser: Arbejdet med Sundheds- og forebyggelsespolitikken har tydeliggjort, at Hvidovre Kommune skal arbejde målrettet med forskellige former for forebyggelse og sundhedsfremme. Der skelnes mellem tre slags forebyggelsesstrategier: Højrisikostrategi (for personer med kendte risikofaktorer, risikoadfærd eller tidlig sygdom) Massekampagner (fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt) Strukturel strategi (indsats, der gør det sunde valg let) De patient rettede tilbud og rygestopkurserne i SundhedsCentret er eksempler på kommunens udmøntning af en højrisikostrategi. Aktiviteter af den karakter er rettet mod højrisikogrupper og de er målrettede, fagligt specialiserede og ressourcekrævende. Kampagner virker ifølge eksperterne ikke i sig selv, men indtænkes løbende som et led i kommunens kommunikationsstrategi for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der arbejdes målrettet med en prioritering af kommunens deltagelse i kampagner, events og bidrag til pressen. Ligeledes arbejder vi bevidst med at udpege budskaber og medier for at sikre, at vi når ud til borgerne målrettet og i et passende omfang. Den strukturelle strategi er umiddelbart mest effektiv, men stiller også etiske og moralske dilemmaer. Jo flere erfaringer, kommunen høster på sundheds- og forebyggelsesområdet, jo lettere bliver det at indkredse de tiltag, der kan sikre flest mulige borgere mest mulig sundhed ved at gøre det sunde valg til det lette valg. Der arbejdes på at sikre, at de kommunale ydelser og tilbud er organiseret og udføres på en måde, der er sundhedsfremmende. Den strukturelle strategi omfatter både forbud (fx mod solarier), tilgængelige tilbud (sund og billig mad i skolerne) og ikke mindst rammerne omkring brugernes hverdag (fx at fremme at børn går selv i stedet for at blive kørt i bil, bus og barnevogn). Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: Hvidovre Kommune har i 2008 i forlængelse af ovenstående valgt at træde ind i de landsdækkende fora, der samler, udvikler og formidler viden og praksiserfaring på folkesundhedsområdet på det kommunale område - Sund By Netværket og Dansk Selskab for Folkesundhed. I forvejen er Hvidovre Kommune aktiv i Vestegnssamarbejdets Sundhedsforum. Bilag: Status på implementering af Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik (SSU d , pkt. 06_01)

5 Side 5 SundhedsCentrets årsberetning 2008 (SSU d , pkt. 06_02) SundhedsCentrets aktivitetsplan 2009 (SSU d , pkt. 06_03)