MASTERCLASS I ERSTATNING OG FORSIKRING VED PERSONSKADE

Transkript

1 MASTERCLASS I ERSTATNING OG FORSIKRING VED PERSONSKADE PROGRAM

2 MASTERCLASS I ERSTATNING OG FORSIKRING VED PERSONSKADE MODUL I - DAG 1 Erstatningsansvar, særlige erstatningsordninger og forsikringers betydning. 23. OKTOBER Velkomst og intro v/karsten Høj Ulovreguleret erstatningsansvar Culpareglen med fokus på arbejdsgivers erstatningsansvar for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Erstatningspligt for såvel fysiske og psykiske skader vil blive behandlet. Advokat Asger Tue Pedersen, Lind Advokataktieselskab Frokost Produktansvar Gennemgang af skadebegrebet, producent og mellemhandlers ansvar, hvornår er et produkt defekt, ansvarsfrihedsgrunde m.m. med fokus på de situationer, hvor der opstår personskade. Advokat Allan Kvist Kristensen ARK Advokatpartnerselskab Pause Patient- / lægemiddelskader Klage- og erstatningslovens dækningsområde og lovens erstatningsbetingelser gennem gås som det primære. Det generelle krav om, at personskaden med overvejende sandsynlighed skal være forårsaget af behandlingen, herunder hvornår der er grundlag for lempelse af kravet til bevis for årsagssammenhæng, vil blive gennemgået ud fra den righoldige retspraksis. Vicedirektør Martin Erichsen Patienterstatningen Indkvartering og afslapning Middag og socialisering Natmad

3 MODUL I - DAG 2 Erstatningsansvar, særlige erstatningsordninger og forsikringers betydning. 24. OKTOBER Lovreguleret ansvar Det objektive ansvar i færdselsloven, hundeloven, lov om heste, jernbaneloven m.fl. Kort om adhæsionsprocessen for færdselsskader. Internationale færdselssager. Advokat Karsten Høj, Elmer Advokataktieselskab Advokat Christina Neugebauer, Jensen Neugebauer Advokater Arbejdsskader erstatningsbetingelserne Arbejdsskadesikringens dækningsområde, ulykkesbegrebet og erhvervssygdomme vil blive gennemgået med inddragelse af administrativ og retspraksis. Ændringen af ulykkesbegrebet, der træder i kraft den 1. januar 2020, vil ligeledes blive gennemgået. I sammenhæng med gennemgangen af ulykkesbegrebet gennemgås gældende praksis for, hvad der efter den private forsikringsret forstås som et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Advokat Sanne Christensen, Kammeradvokaten advokatfirmaet Poul Schmidt Advokat Søren Kjær Jensen, Elmer Advokataktieselskab Frokost Offererstatningsloven Dækningsbetingelserne og de særlige udmålingsmæssige spørgsmål gennemgås i et kortere indlæg. Lovændringer pr. 1. maj 2019 vil blive inddraget Advokat Karsten Høj Betydning af forsikringsdækning (ansvarsbortfald), nedsættelse, regres m.v. Forsikringsdæknings betydning for skadevolders erstatningspligt. Arbejdstagers, børns og psykisk sygeansvar. Lempelse af erstatningsansvar i visse særlige situationer og ansvarsfordeling. Med andre ord 19 25b i erstatningsansvarsloven. Advokat Michael S. Wiisbye NielsenNørager Hvor pauser ikke er specificeret i programmet, vil de blive indlagt af underviseren i løbet af dagen.

4 MASTERCLASS I ERSTATNING OG FORSIKRING VED PERSONSKADe MODUL II - DAG 1 Fastsættelse af godtgørelse og erstatning (udmåling) 3. DECEMBER Kausalitet ved personskade En teoretisk gennemgang af, hvad der må antages at være gældende ret for kausalitet i personskaderetten. Hvordan anvendes SQN-testen i retspraksis; hvis den gør det? Gælder sårbarhedsprincippet ; altså at må tage skadelidte som denne er? Centrale domme om årsagssammenhæng vil blive inddraget. Dr. jur. mso, Andreas Bloch Ehlers, Københavns Universitet Frokost Årsagssammenhæng efter norsk ret. Årsagssammenhæng efter norsk ret. Med udgangspunkt i en gennemgang af norske regler og praksis for kausalitet, vil den righoldige praksis om kravene til årsagssammenhæng ved nakkesleng (whiplash) blive gennemgået. Deltagerne får adgang omfattende kildemateriale. I forlængelse heraf en diskussion af, om den norske praksis direkte kan overføres til dansk ret, har og/eller bør have afsmittende effekt og i bekræftende fald hvorfor eller hvorfor ikke. Både dansk og norsk Højesteretspraksis vil blive inddraget. Morten Kjelland, Professor dr. juris, Oslo Middag Medicinsk kausalitet Dagen sluttes af med fokus på, hvad der forstås ved medicinsk årsagssammenhæng. Ligheder og forskelle til den erstatningsretlige teori og praksis. Hvordan håndterer læger, herunder lægekonsulent, den opgave at fortage en lægefaglig begrundet vurdering af årsagssammenhæng uden at blande sig (alt for meget) i det juridiske resultat? Hvordan håndteres de sager, hvor der i lovgivningen er opstillet særlige bevisregler? Cheflæge, tidligere ledende overlæge på Bispebjerg Hospital Benn Rønnow Duus, Tryg Natmad

5 MODUL II - DAG 2 Fastsættelse af godtgørelse og erstatning (udmåling) 4. DECEMBER Udmåling efter erstatningsansvarsloven Alle væsentlige aspekter om udmåling af personskadeerstatning efter erstatningsansvarsloven bliver gennemgået, særligt ved inddragelse af den meget righoldige retspraksis fra Højesteret. Dvs. Helbredelsesudgifter og andet tab Godtgørelse for svie og smerte og varigt mén Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab Erstatning ved død Renter og regulering Mellemkommende død m.m. Særlige godtgørelser 26 og 26a Sagsbehandlingen, herunder dokumentationskravet, bevismidler og forelæggelse for AES. Case baseret undervisning. Forberedelse af casen forudsættes Frokost Udmåling efter erstatningsansvarsloven Fortsat Pause Erstatningsfastsættelse for patientskader Hvert år anmeldes ca patientskader, der håndteres af Patienterstatningen i første instans. Indlægget vil sætte fokus på de helt særligt udfordringer, der er forbundet med at tilkende erstatning efter klage- og erstatningsloven. Det gælder særligt, at dækningen kun omfatter merskaden, at dækningen er primær, og at ordningen er obligatorisk. Dermed bliver afgørelses tidspunktet i visse sager af stor betydning for, om og hvor en erstatning, der kan tilkendes. Kristina Askjær, chefkonsulent Patienterstatningen Middag Hvor pauser ikke er specificeret i programmet, vil de blive indlagt af underviseren i løbet af dagen.

6 MODUL II - DAG 3 Fastsættelse af godtgørelse og erstatning (udmåling) 5. DECEMBER Intro til arbejdsskadecase En teoretisk gennemgang af, hvad der må antages at være gældende ret for kausalitet i personskaderetten. Hvordan anvendes SQN-testen i retspraksis; hvis den gør det? Gælder sårbarhedsprincippet ; altså at må tage skadelidte som denne er? Centrale domme om årsagssammenhæng vil blive inddraget Særlige udmålingsproblemstillinger for arbejdsskader På modul I er erstatningsbetingelserne gennemgået. Her på modul II behandles erstatningsfastsættelsen efter ASL. Dvs. hvilken skade, der ydes erstatning for? Betydningen af forudbestående- og konkurrerende årsag til mén og erhvervsevnetab (formodningsreglen i 12, stk. 2). Fastsættelse af erhvervsevnetab såvel midlertidigt som endeligt. Hvad er omfattet af 17a? Under hvilke betingelser kan midlertidigt fastsat erhvervsevnetab gøres helt eller delvist endeligt? Betingelserne for genoptagelse m.m. Rikke Nissen, Produktchef, erhvervssygdomme AES Afrunding af case Frokost Differencekrav I forlængelse af, hvordan særligt erhvervsevnetab fastsættes efter ASL, vil regler og rets praksis for, hvornår og hvordan differencekrav fastsættes (opgøres) og kan gøres gældende, blive gennemgået Pause Forældelse og frister Alle væsentlige regler, og den snart meget omfattende retspraksis for forældelse af personskadekrav, vil blive gennemgået. Det gælder efter de almindelige regler i forældelsesloven, særreglen for forsikringskrav i FAL 29, efter KEL, OEL m.fl. Forældelse fylder meget i den daglige håndtering af personskadesager og giver anledning til mange tvister, hvoraf en del er unødvendige, hvis bare alle kendte reglerne godt nok. Her er chancen.

7 MASTERCLASS I ERSTATNING OG FORSIKRING VED PERSONSKADE MODUL III - DAG 1 Konfliktløsningen 27. JANUAR Persondataretlige aspekter i forhold til erstatnings- og forsikringsretlige sager Et område, der har haft og fortsat vil have et voldsomt fokus på reglerne for håndtering af person følsomme oplysninger, er behandlingen af personskadesager. Det er ikke ukompliceret, og risikoen for sanktioner er stor. Det gælder både hos de store aktører og for den enkelte personskadeadvokat. Advokat Kira Kolby Christensen, Elmer Advokater Advokat Christina Neugebauer, Jensen Neugebauer Advokater Frokost Undersøgelse af forsikringssvig Anvendelse af observation af forsikringskunder og skadelidte er steget voldsomt igennem de seneste år. Nogle gange afsløres reelt svindel/svig, andre gange ser noget måske bare lidt mærkeligt ud, når man ser på det udefra, og det kan jo også være, at der ikke var noget at komme efter. Hvordan foregår det? Hvilke regler gælder for observation? Hvordan kan resultaterne anvendes i Ankenævnet for Forsikring og ved domstolene? Advokat Jesper Ravn, ARK Advokatpartnerselskab Pause Mediation af personskadesager Efter en kort grundlæggende indføring i, hvad mediation er, vil vi gennemføre en mediation af en personskadesag med en skadelidt og dennes advokat på den ene side, en skadebehandler og en intern forsikringsadvokat på den anden side samt en professionel mediator Advokat og mediator Trine Schmidt, Topdanmark m.fl Indkvartering Middag

8 MODUL III- DAG 2 Konfliktløsningen 28. JANUAR Retssagsbehandling og prøvelse af myndighedsafgørelser Frokost Ud over to meget procesvante advokater vil der være indlæg og synspunkter fra Retslægerådet, som spiller en helt central og afgørende rolle ved afgørelse af personskadesager ved domstolene. En erfaren dommer vil bidrage med synspunkter om den hensigtsmæssige og måske oftere uhensigtsmæssige måde at forberede og hovedforhandle personskadesager på. Med andre ord, vil der også være fokus på advokatens rolle på og godt og ondt. Af emner kan nævnes: Påstandens formulering Udskillelse til særskilt behandling og afgørelse. Syn og skøn, AES, Retslægerådet m.m. Bevismidlerne i øvrigt Tekniske data, Dine og mine speciallægeerklæringer Brug af lægekonsulent Afhøring af lægekonsulent Prøvelse af myndighedsafgørelser Ankestyrelsens afgørelse om arbejdsskader Ankenævnet for Patienterstatnings afgørelse om patientskader Erstatningsnævnets afgørelser Særlige aspekter i forhold til påstand, anbringender, beviseligheder og prøvelsesintensiteten. Gælder kravet om særligt sikkert grundlag ; hvornår og hvornår ikke? Sagsbehandlingen herunder dokumentationskravet, bevismidler og forelæggelse for AES. Advokat Henrik Nedergaard Thomsen, Kammeradvokaten - advokatfirmaet Poul Schmidt Advokat Christina Neugebauer, Jensen Neugebauer Advokater En repræsentant fra Retslægerådet (navn følger) En dommer (navn følger) Evaluering, overrækkelse af kursusbevis og farvel Hvor pauser ikke er specificeret i programmet, vil de blive indlagt af underviseren i løbet af dagen. Af hensyn til relevans og aktualitet, kan der komme mindre ændringer og tilføjelser i programmet. /18. juli 2019