DANMARKS DESIGNSKOLES PLAN FOR FORSKNING OG KUNSTNERISK VIRKSOMHED

Transkript

1 DANMARKS DESIGNSKOLES PLAN FOR FORSKNING OG KUNSTNERISK VIRKSOMHED Strategi og mål 2 Indledning 4 Forskningen og kunstnerisk virksomhed 7 Organisering af forskning og kunstnerisk virksomhed Temaer for forskning og kunstnerisk virksomhed 9 Designteori og metode 11 Designværdier 13 Materiale og interaktion 15 Perspektiv 1 af 16

2 Strategi og mål Form betyder såvel kontur, figur, grænse og definition i bogstavelig forstand som princip for objektets organisation... Altså kan form betyde fænomen eller essens, aspekt eller realitet... Erkendelsen ligger i formen. Sproget indoptager formen og informationen. Det første hviler i det andet. Michel Serres 1 Denne plan for forskning og kunstnerisk virksomhed er et af det tydeligste tegn på den forandring som Danmarks Designskole undergår. Og den er et af de første skridt på vejen mod at gøre skolen til en højere uddannelsesinstitution. Med den nye bekendtgørelse er forskning og kunstnerisk virksomhed blevet en selvstændig hovedaktivitet ved Danmarks Designskole. Målet med etablering af forskning og kunstnerisk virksomhed ved Danmarks Designskole er at generere og nyttiggøre ny designviden til gavn for samfundet, designfaget og designuddannelsen. Designbegrebet er i voldsom udvikling og designfaget står overfor at udfolde sit fulde potentiale, i takt med at toneangivende virksomheder i stadig højere grad integrerer design på alle niveauer af forretningsførelsen. Design er ikke længere noget der foregår i separate designafdelinger. Design er kommunikation. Konkurrencedygtig pris og god kvalitet er ikke længere de primære konkurrenceparametre på verdensmarkedet. Pris og kvalitet giver alene adgang til markedet. Vejen til vækst er kommunikation. I denne udvikling involveres design og designere både i skabelsen af produkter, varemærkeidentitet, markedsføring og værdier. Førende, designstærke virksomheder har allerede i dag design repræsenteret på direktionsniveau. 1 Michel Serres (1989): Gnomon: les débuts de la géometrie en Grèce i Michel Serres, red: Éléments d histoire des sciences. Paris: Bordas, side af 16

3 Denne udvikling kræver både nytænkning i virksomheder og på designuddannelser. Danmarks Designskole har i 2003 iværksat en række nye initiativer som svar på de udfordringer designfaget konfronteres med. Uddannelsen er ændret så den følger Bologna-deklarationens krav. Den nye treårige grunduddannelse er en generel designmetodisk uddannelse, som styrker de studerendes strategiske og analytiske evner og evner for at arbejde i tværfaglige teams. Sideløbende med de klassiske designfaglige discipliner har den nye grunduddannelse stærkere fokus på ny teknologi og skriftlighed og indeholder et gennemgående, forskningsbaseret forløb i designteori. Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed og den gradvise opbygning af miljøer for forskning og kunstnerisk virksomhed vil medvirke til at gøre designuddannelsen forskningsbaseret. 3 af 16

4 Forskning og kunstnerisk virksomhed Design er et relativt nyt felt for forskning, nationalt og internationalt. Designforskningen står i dag samme sted som den medicinske forskning stod i begyndelsen af det forrige århundrede og ingeniørvidenskaben i midten af det forrige århundrede. Disse veletablerede praksisdiscipliner rummede store summer af erfaringsbaseret viden, men havde ikke forskningstradition, forskeruddannelse eller en fælles faglig videnskabsteori. Opbygning af forskning kræver disse tre ting. Følger man udviklingen på universiteternes fakulteter og institutter kan man iagttage hvordan nye forskningsfelter og discipliner kan selvstændiggøres ved at etablere en ny fælles videnskabsteori og justere forskningsbegreber og forskeruddannelse tilsvarende. Når traditionsbundne praksisfelter skal omrigges og indpasses i et universitært regi er det først nødvendigt at etablere forskningsbegreber og opnå konsensus om, hvordan den klassiske forsknings former kan overføres til det nye felt. Den internationale designforskning er præget af manglen på en sådan indre kohærens. Der hersker ikke en fælles forståelse for forskningens mål og metoder og der findes ikke en fælles designfaglig videnskabsteori som forskningen kan henvise til og støtte sig ved. Manglen på åbenhed overfor tilgrænsende videnskabelige discipliner betyder også at der kun i ringe omfang rekrutteres kvalificerede forskere til at vejlede og uddanne designforskere. Forskningens former OECD opererer med tre forskellige former for forskning og disse er også relevante for designforskningen. Det drejer sig om henholdsvis grundforskning, anvendt forskning og praksisbaseret designforskning. De tre former kan kort beskrives som det tænkelige, det mulige og det faktiske. Al forskning reguleres af akademiske krav om tesestyring, opstilling af et afgrænset problem, anvendelse af en gennemsigtig metode, gennemarbejdning på konklusionsniveau og skriftlig afrapportering. Forskningsresultater skal desuden kunne efterprøves. Andre forskere skal med samme tese, metode og eksperimenter kunne nå frem til samme resultat. Personligt udtryk ligger, i udgangspunktet, udenfor forskningens rammer. 4 af 16

5 Designpraksis er ikke forskning. I store dele af designfeltet er formgivningens personlige udtryk en vigtig bærer af erkendelse. Denne form for erkendelse kan ikke efterprøves som forskningsresultater. Designs fremtidige potentiale, i sig selv og i forhold til virksomheders krav, ligger i at flytte det punkt, hvor forskningsbaseret viden og kunnen slår over i æstetisk og procesorienteret designpraksis. Danmarks Designskoles strategi bygger derfor på den tese, at forskning og kunstnerisk virksomhed er to forskellige erkendelsesformer, som beriger hinanden og som begge er nødvendige i opbygningen af designfeltet. Kunstnerisk virksomhed ved Danmarks Designskole er designpraksis og refleksion på højeste niveau. Grundforskning Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det ene formål at opnå ny erkendelse. Grundforskning i design vil tage form af den teoriudviklende grundforskning, der foregår i humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner og bestå af filosofiske, teoretiske eller historiske undersøgelser og analyser. Anvendt forskning Anvendt forskning er originale undersøgelser, hvis formål er at opnå ny erkendelse og udvikle teori som kan anvendes til løsning af et konkret problem. Anvendt forskning i design vil tage form af den anvendte forskning fra humanistiske såvel som samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Der kan være tale om kvalitative eller kvantitative undersøgelser, om afgrænsede undersøgelser til brug for specialister eller formidlende oversigter for lægmand. Praksisbaseret designforskning Praksisbaseret designforskning svarer til OECD-definitionen af eksperimentel udvikling. Eksperimentel udvikling er systematisk arbejde som omsætter eksisterende teori og genererer ny viden i materialeundersøgelser eller udvikling af produkter, ydelser, koncepter eller processer. Praksisbaseret designforskning er eksperimenterende og tesestyret designarbejde, der afdækker og generaliserer designmetode og underbygges og afrapporteres som forskning. Kunstnerisk virksomhed Kunstnerisk virksomhed ved Danmarks Designskole er design arbejde af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt. Design er en bunden kunstart som indeholder et værdibegreb der ikke 5 af 16

6 findes tilsvarende i den rene kunst. Kunstnerisk virksomhed ved Danmarks Designskole kan være designpraksis og refleksion på højeste niveau, som udfordrer, udforsker eller undersøger designfagenes grænser og muligheder. Kunstnerisk virksomhed bedømmes på designfagenes og markedernes præmisser og afrapporteres i adækvate former. 6 af 16

7 Organisering af forskning og kunstnerisk virksomhed Kulturministeriets Center for Designforskning er oprettet med det formål at koordinere forskningen ved de danske designuddannelser, at initiere nye tiltag og at hjælpe Danmarks Designskole og Designskolen Kolding i deres bestræbelse på at opnå universitær status. Alle videnskabelige ansættelser ved Danmarks Designskole sker gennem Center for Designforskning. Danmarks Designskole har valgt ikke at gøre forskel mellem ansatte i centret og ansatte i eksternt finansierede projekter og gæstedesignere. Al forskning og kunstnerisk virksomhed ved Danmarks Designskole koordineres således med centret. Forskningsleder Thomas Schødt Rasmussen repræsenterer forskningen i Danmarks Designskoles ledelsesgruppe og står for den samlede koordinering af forskning og kunstnerisk virksomhed på Danmarks Designskole. 7 af 16

8 Temaer for forskning og kunstnerisk virksomhed Forskningen og den kunstneriske virksomhed ved Danmarks Designskole er samlet i tre overordnede indsatsområder, som tilsammen udtrykker Danmarks Designskoles faglige profil og kompetencer. De tre indsatsområder er: Designteori og metode Designværdier Materiale og interaktion Temaerne beskrives i de følgende afsnit. 8 af 16

9 Designteori og metode En lang række nationale og internationale rapporter har understreget behovet for at opbygge forskningsbaseret designteori, som giver de traditionelle designdiscipliner en akademisk ramme og et teoretisk fundament. I takt med at designbegrebet er blevet bredere har det spredt sig over et stort antal discipliner, hvoraf en del har forskningstradition. 2 I Danmark er der indenfor de seneste år etableret teoribaseret designforskning ved så forskellige institutioner som Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, samt ved Mads Clausen Instituttet. Denne forskning og dens metoder er vigtige pejlepunkter for de traditionelle designdiscipliners forskning, men den opfylder ikke behovet for en områdespecifik teoribygning, der kan understøtte Danmarks Designskoles praksisbaserede designmetode, som er kendetegnet ved æstetisk, etisk og kunstnerisk bevidsthed. Danmarks Designskoles materialenære, designmetodiske og kunstnerisk-humanistiske særkende afspejler sig både i skolens tre temaer for forskning og kunstnerisk virksomhed og i den metode- og teoribyggende forskning. Danmarks Designskoles forskning i designteori og metode sigter mod at opbygge videnskabelige metoder til designanalyse. Opbygningen sker ad parallelle spor: Forskningsmetodik rummer taksonomiske undersøgelser og analytiske, teoribyggende studier i relevante metoder fra designforskningens discipliner og fra de omkringliggende videnskabelige discipliner. Designmetode omhandler kreativitetsprocesser og de måder hvorpå designviden styres, bruges og læres. Designhistorie er dynamisk og analytisk afdækning af æstetiske fænomener og begrebskonstruktioner i et kulturhistorisk perspektiv. Danmarks Designskoles forskning i designteori og metode vil etablere en teoribygning og en faglig terminologi der kobler teoretisk viden med 2 Designforskerne Ken Friedman og Terry Love har i en årrække arbejdet på at opstille en taksonomi over designfeltet. Til dato er der registreret omkring 650 forskellige designdiscipliner og underdiscipliner. Friedman og Love, in progress. 9 af 16

10 designfagets praksis og spørgsmål vedrørende designerens og kunsthåndværkerens identitet, selvopfattelse og professionalisme. Kunstnerisk virksomhed indenfor designteori og metode kan rumme designpraktikeres skriftlige refleksioner over designprocessen og designobjektet. 10 af 16

11 Designværdier Danmarks Designskoles andet tema for forskning og kunstnerisk virksomhed omhandler forholdet mellem design og værdi i begge begrebers brede betydning. Den kunstnerisk-humanistiske designopfattelse som karakteriserer de traditionelle designdiscipliner er værdistyret. Design både i form af kunsthåndværk, produktdesign og visuel kommunikation er underlagt et etisk såvel som et æstetisk imperativ. I sin bredeste definition er design den proces at ændre en given tilstand til en bedre tilstand. De styrende begreber i det designpraktiske arbejde begreber som enkelhed, skønhed, innovation og kreativ problemløsning knytter sig alle til det iboende, etiske værdibegreb. Den kunstnerisk-humanistiske tilgang til innovation er med til at gøre design interessant for virksomheder og erhverv. Design bliver dels en tjenesteydelse, dels en tillagt værdi i innovationsprocesser og produkter. Design breder sig ind i toneangivende virksomheders strategiske planlægning. Det centrale fokus flytter sig dermed fra design som formgivning til design som proces og metode. Og det stiller nye krav til praktiserende designere og dermed også til designuddannelserne. Danmarks Designskoles forskning i designværdier sigter mod at opbygge en videnskabeligt funderet platform for tænkning og operationalisering af værdier inden for design. Hvad enten disse er iboende, underliggende eller merkantile. Opbygningen sker ad parallelle spor: Designetik og designæstetik omhandler det felt mellem etik og æstetik, som, mere end noget andet, adskiller de klassiske designdiscipliner fra nye designdiscipliner og tilstødende fagligheder. Feltet rejser spørgsmål om kunsthåndværkets identitet og designerens professionsroller. Brugercentreret design er et kraftigt voksende forskningsfelt, nationalt såvel som internationalt. Den klassiske danske designtradition skabte succes i kraft af sin brugercentrerede tilgang. I dag er tilgangen professionaliseret og begrebsliggjort som human factor og styres af økonomiske, ergonomiske og antropologiske forskningsmetodikker. Analyser af disse videnskabelige diskursers betydning for og implementering i designfaget vil bidrage til udviklingen af nye designmetoder, arbejdsformer og værdisæt. Samtidig vil italesættelsen af den klassiske designviden udgøre et væsentligt supplement til de nye videnskabelige diskurser som i stigende omfang dominerer forståelsen af design. Konceptuel værdi er undersøgelser af designmæssig auraskabelse og kunstnerisk merbetydning og af det dynamiske 11 af 16

12 forhold mellem design, økonomi og samfund. Design ses her ikke som produkter med en given funktion, men som historier og systemer hvortil der knytter sig fysiske eller immaterielle produkter, hvis funktion kan være rent symbolsk. Danmarks Designskoles forskning i Designværdier vil etablere et videnskabeligt fundament for forståelsen af de traditionelle designdiscipliners egenart og abstrakt-filosofiske kernekompetencer. Undersøgelser inden for Designværdier vil foregå både i form af forskning og kunstnerisk virksomhed. 12 af 16

13 Materiale og interaktion Danmarks Designskoles tredje tema for forskning og kunstnerisk virksomhed omhandler interaktionen mellem mennesker og designede systemer, mellem materiale og design. Den materialenære tilgang til design og udviklingsvirksomhed kendetegner de traditionelle designdiscipliner, hvad enten materialet er fysisk, håndgribeligt eller immaterielt, digitalt, symbolsk. Såvel internationalt som på dansk grund har designuddannelsen traditionelt haft sin største tyngde i opbygningen af erfaringsbaseret viden. Designfagenes store erkendelsesproduktion er forblevet tavs. I den internationale designforskning ses mange forskelligartede forsøg på at formalisere de traditionelle designdiscipliners viden og forskningsbasere undervisningen. De to overordnede tendenser er henholdsvis den meget snævre fokusering, hvor formaliseret viden opbygges uden metodisk bredde eller interdisciplinær udvekslelighed og den brede adaption af et begreb om kunstnerisk forskning. Den internationale forskning i interaktionsdesign er et eksempel på snævert fokuseret forskning. Der er primært tale om anvendt forskning i digital kommunikation indenfor et human factor paradigme. Designdisciplinernes dramatiske vækstpotentiale ligger i kombinationen af materialebeherskelse, værdibaseret innovationskompetence og teoribaseret metode. I de tilgrænsende felter åbner massiv materialeforskning og forskning i nye teknologier nye felter for design. Danmarks Designskoles forskning i Materiale og interaktion sigter mod at videnskabeliggøre designdisciplinernes tavse viden og opbygge metodisk viden i et bredere designfelt. Opbygningen sker ad parallelle spor: Applikationsstudier rummer tesestyrede og videnskabeligt dokumenterede materialestudier. Materialer skal her forstås bredt, som fysisk stof, metode, teknologi eller programmel. Forskningens fokus ligger ikke primært på materialets hårde egenskaber, men på hvad der sker og hvilke muligheder der opstår i mødet mellem materiale og design. Form, stof og perception omhandler betydningsdannelse i spillet mellem form og stof. Viden om designobjektets aflæselighed, faktiske brug og symbolske udveksling i det sociale rum er af stor vigtighed for det fremadrettede designarbejde. Interaktionsstudier afdækker produktsiden af visuelt kommunikationsdesign og den måde hvorpå produkter kommunikerer visuelt, taktilt, olfaktorisk og akustisk. 13 af 16

14 Danmarks Designskoles forskning i Materiale og interaktion vil implementere videnskabelig metode i de traditionelle designdiscipliner og begrebsliggøre praksisbaserede designmetoder. Mødet mellem menneske og designede systemer, mellem materiale og designer afdækkes fra to sider gennem forskning og kunstnerisk virksomhed. Italesættelsen af de traditionelle designdiscipliners viden kan kun gennemføres i brydningsfeltet mellem etablerede, reflekterede praksisser og nye tilgange. 14 af 16

15 Perspektiv Everyone designs who devises courses of action aimed at changing existing situations into preferred ones. Herbert Simon 3 Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed, , omsætter skolens første resultatkontrakt i en strategi for opbygning af velfungerende miljøer for forskning og kunstnerisk virksomhed. Opstillingen af tre overordnede satsningsområder, af en rekrutteringsplan og af ansættelsesvilkår i stillinger med kunstnerisk virksomhed, støber et fundament for den videre udvikling. Når Danmarks Designskole i 2010 skal evalueres med henblik på at afgøre om skolen har potentiale til at blive en højere uddannelsesinstitution, er det ikke alene skolens forskning og kunstneriske virksomhed der bedømmes. Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed sikrer, sammen med den nye studieordning og den nye kompetenceudviklingsplan, et langsigtet og strategisk udviklingsperspektiv for hele skolens virksomhed. Evalueringens egentlige objekt er et komplekst og mangfoldigt design, en designydelse som leverer added value til samfundet på flere måder og niveauer. Det samlede mål med de mange initiativer som er sat i gang for at ændre Danmarks Designskoles profil og ydelser, er at designe en højere uddannelsesinstitution som kan generere designviden og levere forskningsbaseret uddannelse på højeste internationale niveau. Skabelsen af en højere designuddannelsesinstitution er en designproces som kræver innovation og tilbundsgående analysearbejde i forhold til brugerne samfund, erhverv, studerende. De umistelige værdier som Danmarks Designskole repræsenterer i landskabet af danske uddannelser skal forankres i forskning, profileres gennem kunstnerisk virksomhed og formidles i en styrket designpædagogik. Den teoribaserede designforskning har det mål i forhold til designuddannelsen at tilføre et analytisk-metodisk fundament, som i højere grad giver mulighed for at begrebsliggøre og generalisere designviden. Disse nye kompetencer bliver i stigende grad et nødvendigt supplement til de traditionelle kompetencer. Danmarks Designskole skal ruste morgen- 3 Herbert A. Simon (2001): The Sciences of the Artificial. Cambridge: MIT Press, third edition, side af 16

16 dagens designere til at arbejde i designs brydningsfelter, der hvor viden og kunnen skal omsættes i innovativ, formskabende problemløsning. Hvad enten løsningen er et fysisk produkt eller et immaterielt produkt, en ydelse, så navigerer designeren i brydningsfeltet mellem analyse, metode og formgivning. Målsætningen med skolens første plan for forskning og kunstnerisk virksomhed, som dækker resultatkontraktperioden er at opbygge en fælles faglig videnskabsteori og iværksætte grundforskning, anvendt forskning, praksisbaseret designforskning og kunstnerisk virksomhed. Når der er opnået en tilstrækkelig kritisk masse i Danmarks Designskoles satsning på grundforskning og designteori kan den proportionale fremskrivning brydes. Skolens næste plan for forskning og kunstnerisk virksomhed, som dækker den kommende resultatkontraktperiode og som leder frem mod år 2010, vil satse mere målrettet på at gøre praksisdelen af designuddannelsen forskningsbaseret. Thomas Schødt Rasmussen, Ph.d. Forskningsleder 16 af 16