Rammer for lokalplaners indhold

Transkript

1 Rammer for lokalplaners indhold Foto: Tine Pedersen Ifølge planloven skal en kommuneplan, ud over hovedstruktur og redegørelse for planens forudsætninger, indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Rammerne er en konkretisering og uddybning af hovedstrukturens mål og overordnede retningslinier. Samtidig giver rammerne borgerne mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke det enkelte områdes bygge- og anvendelsesmuligheder. Først når rammerne er indarbejdet i lokalplaner er de retligt bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Rammebestemmelserne berører ikke gældende lokalplaner, byplanvedtægter og servitutbestemmelser. Sådanne bestemmelser kan kun ændres ved en ny lokalplan, der så til gengæld skal være i overensstemmelse med kommuneplanen og dennes rammebestemmelser. Er en rammebestemmelse eksempelvis forskellig fra en lokalplans bestemmelser, er det derfor lokalplanens bestemmelser der er gældende. Er en rammebestemmelse sat forskellig fra lokalplanens bestemmelse er det for at sikre, at en ny lokalplan kan udarbejdes under disse rammer og uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Når der ikke er udarbejdet en lokalplan for det pågældende område, fungerer rammerne som en rettesnor for den daglige administration af planlægningssager. Når kommunen f.eks. får forespørgsler om tilladelse til at anvende en ejendom til et bestemt formål, hvortil der ikke er en lokalplan eller andre planbestemmelser, er det rammebestemmelserne der er udgangspunkt for stillingtagen til, om den ønskede anvendelse kan tillades af kommunen. Byrådet er ifølge planloven forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse, dels gennem udarbejdelse af lokalplaner, og dels som håndhæver af kommuneplanen og gennem sin øvrige administration. Rammedelen er delt op i to afsnit. Først findes de generelle rammebestemmelser. Herefter følger rammebestemmelserne for enkeltområderne med en mindre beskrivelse, kort over det pågældende lokalområde samt bestemmelserne for de enkelte rammeområder i skemaform. Da dette er et forslag til en kommuneplan, findes nu gældende bestemmelser i parantes, således at det er tydeligt at se den foreslåede ændring. Er der ikke angivet noget i parantes, er der ikke tidligere opsat bestemmelse for det pågældende rammeområde. 1 Herved forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etageareaelt og grund stykkets areal fastsættes i bygningsreglementet. 27

2 Generelle rammebestemmelser Lokalplanlægning må ikke stride mod forhold, som er fastlagt i kommuneplanen eller i den overordnede planlægning (regionplan, landsplandirektiver m.v.). Byggelovens almindelige bestemmelser I tilfælde hvor der ikke i rammebestemmelserne er fastsat bebyggelsesregulerende krav, gælder; byggelovens almindelige bestemmelser. Her henvises til Bekendtgørelse af byggelov af 24. juni 1998 samt ændring af 31. marts Disse bestemmelser finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der er fastsat andre bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af tidligere gældende byggelove. Kyststrækningen langs Kattegat. Foto: Tine Pedersen. Kystnærhedszonen Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Kystnærhedszonen omfatter områder beliggende indtil 3 km. fra kysten. Nedenstående lovmæssige krav skal ses i den kontekst, at hele kommunens areal er omfattet af kystnærhedszonen. Eksempelvis er en begrundelse for at vælge en kystnær lokalisering, at der kun findes kystnær lokalisering i kommunen. For planlægningen af områder i landzone eller sommerhusområde i kystnærhedszonen gælder: Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikhavneanlæg o.a. overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i enkelte tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye sommerhusområder må ikke udlægges, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. For planlægning af områder i byzone i kystnærhedszonen gælder: At fremtidige bebyggelsesforhold samt bygningshøjder vurderes med henblik på: - Ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed - Hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser - Hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne - Offentligheden sikres adgang til kysten Redegørelser til lokalplaner skal gøre rede for en eventuel visuel påvirkning af kysten. 28

3 Planlægning til butiksformål Planlovens detailhandelsbestemmelser har til formål at styrke bymidterne som levende og varierede handelscentre, og at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bydele i de større byer. Dette skal være medvirkende til at begrænse transportafstandene og bilafhængigheden ved indkøb. Lokalplaner der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om max. bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål. I sådanne lokalplaners redegørelser skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Der må kun planlægges for områder til butiksformål i centerområderne. Inden for hvert af de afgrænsede detailhandelsområder kan der planlægges for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker op til de maksimale butiksstørrelser, der fremgår af nedenstående skema. Skemaet viser ligeledes hvor mange kvadratmeter der kan planlægges for af nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale bruttoetageareal. Ved planlægning til butiksformål skal der redegøres for, hvilke konsekvenser planlægningen får for udnyttelsen af restrummeligheden til nye butiksformål i det pågældende detailhandelsområde. Uden for centerområderne kan der planlægges for lokalbutikker, butikker til særligt pladskrævende varegrupper og virksomhedsbutikker. Navn Max. størrelse for dagligvarebutikker (m 2 ) Max. størrelse for udvalgsvarebutikker (m 2 ) Ramme for nybyggeri og omdannelse, ekskl. pladskrævende (m 2 ) Nykøbing Rørvig I alt OBS: I en indsigelse til Vestsjællands Amt vedr. Forslag til Tillæg 9 om detailhandel til Regionplan søges at opnå overensstemmelse mellem de afgrænsede detailhandelsområder og centerområderne i kommuneplanforslaget. Forhold vedrørende afgrænsning af centerområderne har ikke retsvirkning for Vestsjællands Amt eventuelt ophæver indsigelsen. Støjforhold Støjende områder, anlæg og virksomheder skal så vidt muligt være adskilt fra støjfølsomme områder (fx områder til boligbebyggelse, institutioner, kolonihaver o.a. rekreative formål). Støjforhold reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og støjvejledninger fra Miljøstyrelsen. Miljøbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at forebygge og bekæmpe vibrations- og støjulemper fra al virksomhed, transportmidler o.a. mobile anlæg, som kan medføre forurening, herunder støj og rystelser. Vil en person påbegynde en sådan virksomhed, vælges et velegnet sted. Virksomheden indrettes og driften tilrettelægges på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening og støj. Miljøstyrelsens retningslinier - anført i de til enhver tid gældende støjvejledninger - skal som hovedregel følges. Der henvises til følgende vejledninger: Nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder Nr. 3/1984: Trafikstøj i boligområder Nr. 5/1994: Støj fra flyvepladser Nr. 3/1997: Støj fra motorsportsbaner Nr. 1/1995 og 2/1995: Støj fra skydebaner Nr. 1/1997: Støj fra jernbaner I lokalplaner hvori støjforhold er relevante, redegøres for disse samt de pågældende vejledende grænseværdier. 2 De samlede rammer er inkl. eksisterende lokalplaner. 29

4 Regionplanen Kommuneplanen og lokalplaner må ikke stride mod de bestemmelser der findes i regionplanen for Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amter myndighed for landzoneområder. For nærmere oplysning om arealer beliggende i landzone henvises til Vestsjællands Amt, Natur & Miljø. For områder beliggende i landzone i Nykøbing-Rørvig Kommune gælder, at disse enten er beliggende i landskabsområde eller beskyttelsesområde. Landskabsområde indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Er forbeholdt jordbrugserhvervet, og nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. I landsbyer kan der planlægges for et begrænset byggeri til helårsboliger, herunder jordbrugsparceller, der understøtter livet i landsbyen. Beskyttelsesområder er kerneområder i amtets natur, landskab og kulturhistorie. Der kan som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Bygningsspørgsmål o.lign. om områder i landzone rettes til Vestsjællands Amt, Natur & Miljø, Alleen 15, 4180 Sorø. Desuden henvises til amtets hjemmeside: Her kan ligeledes indhentes oplysninger om skovrejsningsområder, internationale naturbeskyttelsesområder, økologiske forbindelser, besøgsområder, drikkevandsområder, kirkeomgivelser mv. Ændringer i tilstanden af områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kræver en amtslig dispensation. Varmeforsyning Det skal sikres, at bebyggelsen kan tilsluttes kollektiv varme- og energiforsyning i overensstemmelse med Nykøbing- Rørvig Kommunes varmeplan. Varmeområderne ifølge varmeplanen er indtegnet på nedenstående kort. Bortset fra erhvervsområdet ved Vesterlyngvej/Odsherredvej og erhvervsområdet syd for Kingosvej, er der tilslutningspligt inden for varmeområdet. Kommunen forhandler med Nykøbing Sj. Varmeværk om anvendelse af alternativ energi inden for varmeområdet. Ved nyudvidelser af varmeområdet tages hensyn til alternative energiformer. 30

5 Vandforsyning Nykøbing-Rørvig Kommune forsynes fra tre vandforsyninger, hvoraf den i Nykøbing er kommunalt ejer og de to øvrige, Rørvig og Stårup, er private. Oplandet til de forskellige vandforsyninger ses af nedenstående kort. N Rørvig Vandværk Nykøbing Sj. Vandforsyning Stårup Vandværk Spildevandsforsyning Det kloakerede opland, der i alt er på 460 ha., har enten fælleskloakering 3 eller separatkloakering 4. Ud over 100 kloakerede fritidsboliger afledes spildevandet fra fritidsboligerne individuelt via septik- eller samletanke, der er tilsluttet tømningsordningen. For størstedelen af den spredte bebyggelse afledes spildevandet ligeledes individuelt via septik- eller samletanke, der er tilsluttet tømningsordningen. Nykloakering skal ske efter separatprincippet, ligesom det skal undersøges, om nedsivning af regnvand er muligt. Generelt skal det tilstræbes at nedsive regnvand hvor det er muligt. Vand fra rensningsanlæg udledes til Isefjorden inden for de fastsatte belastningsgrænser. Spildevandet udledes til hhv. rensningsanlægget i Nykøbing og rensningsanlægget i Rørvig. Byrådet godkendte maj 1999 spildevandsplan Problemstillingen om spildevand i det åbne land er indarbejdet i spildevandsplanen. Revideringen af denne igangsættes i I spildevandsplanens periode udledes til Isefjorden. Trafik- og stiforhold Trafiksikkerhed, særligt for bløde trafikanter, er et væsentligt område i den fysiske planlægning. Lokalplaner der også inkluderer vejforhold skal sikre maksimal trafiksikkerhed i det pågældende område. Der lægges vægt på muligheder for at adskille trafikarter. Stisystemer skal videst muligt integreres i boligområderne, ligesom sammenhæng og tilgængelighed mellem boligområder og rekreative områder sikres i relevante lokalplaner. 3 Spildevand og regnvand afledes i samme ledninger. 4 Spildevand og regnvand afledes i separate ledninger. 31

6 I henhold til målsætningen om at skabe et sammenhængende stinet i kommunen udvides det eksisterende stinet med flere stier for gående, cyklende og ridende. Skal der etableres helt nye stier, kræver dette forhandling og tilladelse fra de berørte lodsejere. Nyetableringer afklares med "stigruppen". Nedenstående kort med forklaring viser stiernes beliggenhed samt stitype. Eksisterende stinet N Gående Cykler Heste Skiltede cykelruter Offentliggørelse/synliggørelse af trampesti rundt om Skærby Camping. 2. Trampesti fra Fredsskoven til Rørvigvej med forbindelse til Skærby camping. 3. Optagelse af offentlig sti på private veje ad Vesterlyngvej-Nordstrandsvej-Skærbyvej 4. Offentlig sti i området mellem Skærbyvej og Lynghusvej, på sigt etableres den som cykelsti 5. Sikre gennemkørselsmulighed for cyklende mellem Nordstrand og Vibo/Skærby. 6. Myntestien forlænges fra Eriksmindevej, ad Isøre Tingvej og Sommervej til Skansevej. 7. Trampesti langs den sydlige grænse for det nye boligområde ved Saxilds Allé 8. Trampesti med ridespor fra havnen til Østerlyngvej med ridesti til Hovvigvej 9. Trampesti fra Nakkehage mod nord langs kysten til Graudebjergvej gøres til offentlig sti 10. Søndervangsstien optages som offentlig sti med forlængelse til Nakke Nord med ridespor 11. Offentlig trampesti fra Nakkes østkyst til Hovvigvej. 12. Ridemulighed fra Nakke Skov, ad Hovvigvej til Østerlyngvej 13. Ridemulighed i vejrabatterne fra Sandflugtsplantagen til Nørrevang samt ridespor ad Højsandet Lokalplaner for boligområder Ved større lokalplaner gennemføres en foroffentlighedsfase for at sikre størst mulig dialog. Ejendomme udstykkes med en størrelse på min. 700 m 2. Ved tæt-lav bebyggelse, som dobbelt- og rækkehuse, gives mulighed for grundstørrelser på 400 m 2 pr. ejendom. Generelt er bebyggelsesprocenten for fritliggende enfamiliehuse på 25, for tæt-lav er den 35, og for etagebebyggelser 50. Boligbebyggelser i centerområder har en bebyggelsesprocent på 90 for at give muligheder for fortætning. Når der i etagemeter eksempelvis anføres 1 1 /2 etage, menes 1 etage med udnyttet tagetage. Dette er gældende i boligområder med fritliggende huse. Det maksimale antal etager i kommunen er 3 med en maksimal højde på 12 m. Der skal sikres en grøn struktur i boligområderne. Terræn og naturforhold bevares. Større træer, beplantninger, vådområder o.lign. bevares videst muligt. Muligheder for bæredygtigt byggeri og byøkologiske løsninger, både ved nyopførsel og renovering, tilskyndes. For lokalplaner omhandlende bynære arealer skal sikres mulighed for fortætning. 32

7 Lokalplaner for sommerhusområder Der overføres ikke arealer til flere sommerhusområder. I eksisterende bevares min. grundstørrelse på m 2 i Nykøbingområdet og m 2 i Rørvigområdet. Bliver der i et sommerhusområde et større areal ledigt, udstykkes dette ikke til sommerhusgrunde, derimod kan det anvendes til mere koncentrerede ferieformer som feriecenter eller -hotel eller overgå til naturområde.. Ved lokalplanlægning skal sommerhusområdernes naturpræg sikres. Der vil ikke være mulighed for henlægning af kvasbunker o.lign. ligesom henstilling af uindregistrerede køretøjer ikke tillades. Andre bindinger Foruden de bindinger, der er angivet i kommuneplanens generelle og særlige rammebestemmelser, skal lokalplanlægningen respektere en række andre bindinger. Det kan være fredskovpligtige arealer, tinglyste byggelinier langs veje og ledningsanlæg mv. Disse bindinger fremgår oftest af tingbogen på dommerkontoret, Jernbanevej 7, 4500 Nykøbing Sj. Opdeling i lokalområder og delområder I rammedelen er Nykøbing-Rørvig Kommune inddelt i enkeltområder, alt efter hovedanvendelse. Følgende hovedgrupper findes for anvendelse: Centerformål Anvendes til butikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service. Benævnelsen anvendes for Nykøbing center og Rørvig center. Nykøbing center kan som regioncenter bære en større tæthed end Rørvig lokalcenter, hvorfor bebyggelsesprocenten er sat til max. 90. For højde og antal etager gælder det, at nybyggeri skal harmonere med den eksisterende bebyggelse, dog er den maksimale højde 12 m. og maksimalt 3 etager. Boligformål Anvendes til fritliggende enfamiliehuse, tæt-lav (rækkehuse, dobbelthuse) eller etageboliger. Denne benævnelse anvendes til områder hvis formål er boligbebyggelse. Der er mulighed for mindre erhverv, der kan indpasses i området uden genevirkning for omgivelserne. Det er en forudsætning, at ejer bebor ejendommen, og at denne fortsat har karakter af beboelse. Der vil kun være mulighed for minimal skiltning, og parkering skal finde sted på egen grund. Erhvervsformål Anvendes til erhverv som fremstillingsvirksomhed, oplagring, reparation, engroshandel, administration samt i enkelte tilfælde visse former for handel. I områder udlagt udelukkende til erhverv tillades opførelse af boliger ikke. Erhvervs-/offentlige formål med boligformål Anvendes til erhverv eller offentlige formål med mulighed for bolig i tilknytning til. Offentlige formål Anvendes til offentlige og private fællesanlæg til uddannelse, kulturelle formål, idræt, pleje, hotel, kursuscenter, forlystelse, havnefaciliteter, genbrugsstationer og forsyning. Rekreative formål Anvendes til grønne områder, park, skov, eng. Friholdes for bebyggelse med mindre anvendelsen taler for det. Sommerhusformål Anvendes til sommerhuse og andre fritidsformål i sommerhusområde såsom campingpladser, feriecentre m.v. Sådanne områder er forbeholdt ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse. Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder. Der udlægges ikke nye arealer til individuel sommerhusbebyggelse. Landbrugsformål Anvendes til landbrug og begrænset bebyggelse inkl. Nakke landsby. Vestsjællands Amt har landzonekompetencen, bortset fra Nakke landsby, hvor Nykøbing-Rørvig Kommune har landzonekompetencen. 33