Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling"

Transkript

1 Ludvigsen SR. Læring av klinisk resonnering i medisinsk utdannings- og arbeidkontekst[disp]. Universitetet i Oslo: Det Utdanningsvitenskapelige fakultet, Pedagogisk forskningsinstitut, Mørcke AM, Eika B. De forventede praktiske kliniske færdigheder og de nyuddannede læger. Ugeskr Læger 2202;164: Ringsted C, Schroeder TV, Henriksen J et al. Medical students experience in practical skills is far from stakeholders expectations. Med Teach 2001;23: Kvale S. Interview. København: Hans Reitzels Forlag, Paice E, Rutter H, Wetherell M et al. Stressful incidents, stress and coping strategies in the pre-registration house officer year. Medical Teacher 2002; 36: Bogg J, Gibbs T, Bundred P. Training, jobdemands and mental health of preregistration house officers. Med Educ 2001;35: Chikszentmihalyi M. Flow optimaloplevelsens psykologi. København: Munksgaard, Vygotsky L. Tænkning og sprog I og II. København: Hans Reitzels Forlag, Epstein RM, Hundert EM. Defining and assessing professional competence. JAMA 2002;287: Boud D, Keogh R, Walker D. Reflection: Turning experience into learning., New York: Nicholas Publishing Company, Kogan Page, Westbjerg J, Jason H. Fostering Reflection and providing feedback. New York: Springer Publishing Company, Remes V, Sinisaari I, Harjula A et al. Emergency procedure skills of graduating medical doctors. Med Teach 2003;25; Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling ORIGINAL Tove B. Vejlgaard MEDDELELSE Resumé Introduktion: WHO s definitioner for den palliative indsats danner baggrund for Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer fra Formålet med undersøgelsen er at afdække behovet for uddannelse inden for den palliative indsats hos læger og sygeplejersker på et dansk centralsygehus og den tilhørende primærsektor. Materiale og metoder: Undersøgelsen er en anonymt besvaret spørgeskemaundersøgelse. Læger og sygeplejersker ansat på sygehus, i hjemmeplejen og i almen praksis deltog. Spørgsmålene omhandlede viden, modtaget uddannelse og prioritering af uddannelse inden for områderne: kommunikation, supervision, smerte og andre typiske symptomer hos terminalt syge og døende samt sorgterapi og omsorg for efterladte. Besvarelserne blev sammenlignet ved χ 2 -statistik. Resultater: I alt 347 besvarede spørgeskemaet, responsraten var 76%. 81% af alle var for tiden i kontakt med en terminal syg eller døende i sit arbejde. Læger havde generelt modtaget signifikant mindre uddannelse end sygeplejersker inden for de områder, der blev spurgt til, og lægerne prioriterede uddannelse lavere end sygeplejerskerne gjorde. 44% af alle var helt eller delvist enige i, at det var vanskeligt for dem at få opdateret viden om symptombehandling. Diskussion: Resultaterne indikerede et udtalt behov for uddannelse i palliativ indsats hos læger og sygeplejersker. Lægers angivne uddannelsesniveau var lavere end sygeplejerskers, og deres prioritering af uddannelse inden for området var lavere end sygeplejerskernes. Specielt bekymrende er uddannelsesniveauet hos hospitalsansatte læger. I henhold til WHO s definition fra 1990 er palliative care:»den totale aktive care for patienter, hvis sygdom ikke responderer på kurativ behandling. Kontrol af smerter og andre symptomer og lindring af psykologiske, sociale og åndelige problemer er i højsædet. Målet er opnåelse af den højest mulige livskvalitet for patienten og dennes familie«[1]. Denne definition danner baggrund for Sundhedsstyrelsens»Faglige retningslinier for den palliative indsats«fra 1999 [2]. I den nationale kræftplan fra 2000 præciseres det, at Danmark er langt bagud med udviklingen af den palliative indsats, og det anbefales, at amter og kommuner evaluerer deres indsats i forhold til Sundhedsstyrelsens tidligere redegørelser og de faglige retningslinjer [2-4], og det slås fast, at der mangler uddannelse og ekspertise inden for området [5]. Kræftstyregruppens rapport»sundhedspersonalets uddannelse i Kræftbehandling«fra 2001 viser, at selv om læger i de fleste specialer konfronteres med kræftpatienter med komplekse problemstillinger, er der i høj grad fravær af dokumenteret uddannelsestilbud inden for området. [6] Rapporten»Hjælp til at leve til man dør«fra bl.a. Amtsrådsforeningen i 2001 er en videreudvikling af de faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen [7]. Imidlertid går udviklingen meget trægt, og mange af de tilbud, der etableres, ligger langt fra intentionerne i retningslinjerne, hvilket også fremgår af Amtsrådsforeningens status fra juni 2002 [8]. En mulig årsag til denne træghed kunne være, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til den palliative indsats, sådan som den defineres af WHO og i Sundhedsstyrelsens publikationer. I efteråret 2001 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse i Viborg Amt blandt hjemmesygeplejersker, hospitalssygeplejersker, hospitalslæger og praktiserende læger for at afdække uddannelsesbehovet inden for den palliative indsats. De resul-

2 3414 UGESKR LÆGER 165/36 1. SEPTEMBER 2003 tater, der rapporteres i denne artikel, vedrører sorgbearbejdelse, kommunikation, supervision og kontrol af smerte og andre symptomer. Data om holdningsspørgsmål publiceres særskilt. Materiale og metoder Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse med et postomdelt, anonymt, selvadministreret spørgeskema. Spørgeskemaet er udviklet på dansk og baseret på litteraturgennemgang og faglig diskussion, og efterfølgende pilottestet af relevante professionelle, der ikke skulle deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev sendt til alle sygeplejersker og læger ansat på medicinsk afdeling, abdominalkirurgisk afdeling og gynækologisk afdeling, Viborg Sygehus, alle hjemmesygeplejersker i Viborg Kommune og alle praktiserende læger i Viborg Amt. Besvarelserne fra de forskellige grupper blev sammenlignet ved χ 2 -statistik (ved ordinale variabler med Mantel-Haenszels test for trend). Data blev analyseret med brug af SPSS Resultater I alt 347 spørgeskemaer blev besvaret, responsrate 76%. Detaljer om deltagerne ses i Tabel 1. 81% var på besvarelsestidspunktet i kontakt med pleje eller behandling af en terminalt syg eller døende patient, 94% inden for de seneste seks måneder. 9% af de praktiserende læger og 60% af hospitalslægerne angav, at andelen af terminalt syge og døende blandt patienterne i deres daglige arbejde var højere end 5%. Specialiseret palliativ behandling 13% af hjemmesygeplejerskerne, 4% af hospitalssygeplejerskerne, 38% af de praktiserende læger og 10% af hospitalslægerne angav, at de havde modtaget specialiseret palliativ uddannelse (Tabel 2). Omfanget eller arten af uddannelse blev ikke uddybet i dette spørgsmål. Kommunikation 78% af alle havde modtaget undervisning i kommunikation, 86% af sygeplejerskerne og 69% af lægerne (p<0,001) (Tabel 2). 73% af de sygeplejersker og 58% af de læger, der havde modtaget undervisning, havde fået mere end fem timers undervisning. 56% af sygeplejerskerne mod 18% af lægerne havde modtaget undervisningen som led i deres grunduddannelse (Tabel 3). 62% af alle fandt undervisning i kommunikation»meget vigtigt for mig«, 73% af hjemmesygeplejerskerne, 74% af hospitalssygeplejerskerne, 62% af de praktiserende læger, 49% af hospitalslægerne; flere sygeplejersker end læger fandt undervisningen»meget vigtig for mig«(p=0,006) (Tabel 4). Supervision 47% af alle havde modtaget undervisning i supervision, andelen af sygeplejerskerne var større end andelen af læger (p<0,001), forskellen skyldtes først og fremmest, at hospitalslægerne havde modtaget mindre undervisning and nogen anden gruppe (Tabel 2). Uddannelse inden for supervision blev angivet til at være en del af grunduddannelsen for 26% af sygeplejerskerne og 3% af lægerne (Tabel 3). Tabel 1. Køns- og aldersfordeling og responsrate hos de fire grupper af professionelle. 98% af alle sygeplejersker var kvinder, dette var tilfældet for 30% af lægerne. I alt 173 læger deltog i undersøgelsen. Kvinde Mand Ukendt år år år år Total Respons- (%) (%) (%) i % i % i % i % antal rate i % Hjemmesygeplejersker (92) 5 (8) Hospitalssygeplejersker (99) 1 (1) Praktiserende læger (23) 85 (76) 1 (1) Hospitalslæger (43) 35 (57) Total 220 (64) 126 (36) Tabel 2. Andelen af deltagere, der havde modtaget undervisning i supervision, kommunikation, smertebehandling, behandling af andre typiske symptomer, sorgbearbejdelse og omsorg for efterladte og»specialiseret palliativ uddannelse«. Smerte- Andre typiske Sorgbehandling, Specialiseret Supervision Kommunikation behandling symptomer a omsorg for palliativ i % i % i % i % efterladte i % uddannelse i % Hjemmesygeplejersker Hospitalssygeplejersker Praktiserende læger Hospitalslæger a) defineret som f.eks. kvalme, åndenød, fatigue, mundtørhed, hudkløe og depression. Tabel 3. Andelen af dem, der havde modtaget uddannelse, hvor denne havde været en del af grunduddannelsen til læge eller sygeplejerske. Smerte- Andre typiske Sorgbehandling, Supervision Kommunikation behandling symptomer omsorg for efteri % i % i % i % ladte i % Hjemmesygeplejersker Hospitalssygeplejersker Praktiserende læger Hospitalslæger

3 % af de adspurgte fandt uddannelse i supervision»meget vigtigt for mig«; flere sygeplejersker end læger (p<0,001) (Tabel 4). Smerte 71% af alle havde modtaget undervisning i smertebehandling (Tabel 2). Kun 53% af hospitalslægerne angav, at de havde modtaget undervisning i smertebehandling, og af disse angav godt halvdelen (53%) at have modtaget mindre end fem timers undervisning (Tabel 3). Der var ingen forskel mellem læger og sygeplejersker overordnet, men der var signifikant for- skel mellem hospitalslæger og deres praktiserende kolleger (p<0,001) og mellem hospitalslæger og sygeplejersker (p=0,024). 80% af alle fandt undervisning i smertebehandling generelt»meget vigtigt for mig«, og 69% fandt undervisning i opioidbehandling»meget vigtigt for mig«(tabel 4). Der var signifikante forskelle mellem lægers og sygeplejerskers prioriteringer for begge emner (p<0,001 for begge). Hospitalslæger prioriterede undervisning i opioidbehandling højere end praktiserende læger gjorde (p=0,004). Andre symptomer end smerte (kvalme, åndenød, fatigue, mundtørhed, hudkløe, depression) 53% havde modtaget undervisning i andre typiske symptomer end smerte, 59% af hjemmesygeplejerskerne, 60% af hospitalssygeplejerskerne, 60% af de praktiserende læger og 21% af hospitalslægerne. Hospitalslægerne havde modtaget mindre undervisning end de øvrige grupper (p<0,001) (Tabel 2). 3% af hospitalslægerne havde fået mere end fem timers undervisning i behandling af de symptomer, der ud over smerte er typiske for terminalt syge og døende patienter, dette var gældende for 33% af de praktiserende læger, 36% af hjemmesygeplejerskerne og 31% af hospitalssygeplejerskerne. 38% af sygeplejerskerne angav, at undervisningen var en del af deres grunduddannelse; dette var tilfældet for 12% af lægerne (Tabel 3). Sygeplejerskerne fandt generelt uddannelse inden for andre symptomer end smerte af større betydning end lægerne gjorde. 83% af sygeplejerskerne og 53% af lægerne fandt uddannelse i kvalme og opkastning»meget vigtigt for mig«(p<0,001), 80% af sygeplejerskerne og 45% af lægerne fandt uddannelse i andre typiske symptomer»meget vigtigt for mig«(p<0,001) (Tabel 4). Prioritering af uddannelse i infusionspumper og samarbejdshåndtering, team-building Subkutan kontinuerlig infusion er en vigtig behandlingsmulighed hos terminalt syge patienter, der har specielt svære symptomer, eller som ikke længere kan indtage per os. 35% af alle fandt undervisning i infusionspumper»meget vigtigt for mig«, også her var forskellen mellem læger og sygeplejersker signifikant (p<0,001) (Tabel 4). Undervisning i team-building, samarbejdsrelationer og konflikthåndtering blev også prioriteret signifikant højere af sygeplejersker end af læger (p<0,001) (Tabel 4). Viden om symptombehandling 44% af alle svarede»helt rigtigt«eller»overvejende rigtigt«til spørgsmålet:»det er svært for mig at få opdateret viden om symptombehandling (f.eks. kvalme, åndenød, smerter, træthed)«. Der var ingen forskel på læger og sygeplejersker. Sorgbearbejdelse og omsorg for efterladte 54% af alle havde modtaget undervisning inden for sorgbearbejdelse og omsorg for efterladte, 69% af hjemmesygeplejerskerne, 59% af hospitalssygeplejerskerne, 58% af de praktiserende læger, 21% af hospitalslægerne (Tabel 2). Forskellen på hospitalslæger og de øvrige grupper var signifikant (p<0,001). 40% af sygeplejerskerne havde modtaget undervisningen som led i deres grunduddannelse, dette var tilfældet for 8% af lægerne (Tabel 3). 79% af alle sygeplejerskerne, 58% af de praktiserende læger og 33% af hospitalslægerne fandt undervisning i dette område»meget vigtigt for mig«. Der var flere sygeplejersker end læger, der prioriterede området højt (p<0,001), og flere praktiserende læger end hospitalslæger (p=0,002) (Tabel 4). Undervisningsform Deltagerne kunne prioritere forskellige undervisningsformer. Ved databearbejdningen blev hver enkelt deltagers første- og andenprioritet registreret. 64% af alle angav endagskurser som første- eller andenprioritet uden forskelle mellem grupperne. 44% af de praktiserende læger prioriterede eftermiddagsundervisning, der var lavest prioriteret af alle andre (p<0,001). En del angav, at de fandt fælles undervisning for forskellige faggrupper vigtig. Specielt sygeplejerskerne gav udtryk for, at de ønskede undervisning sammen med læger. Tabel 4. Deltagernes uddannelsesptioriteringer. Andel af deltagere, der finder uddannelse i området»meget vigtigt for mig«. Smerte- Opioid- Kvalme, Andre Infusions- Samarbejds- Sorg- Supervision Kommunikation behandling behandling opkastning symptomer pumper relationer behandling i % i % generelt i % i % i % i % i % i % i % Hjemmesygeplejersker Hospitalssygeplejersker Praktiserende læger Hospitalslæger

4 3416 UGESKR LÆGER 165/36 1. SEPTEMBER 2003 Forskelle blandt lægerne Selv om antallet af læger inden for de forskellige grupper: reservelæger, 1. reservelæger/afdelingslæger, overlæger og praktiserende læger var for lille til statistisk analyse, var der overordnet intet, der pegede i retning af, at ældre kandidater blandt hospitalslæger (overlæger) var bedre uddannet eller prioriterede uddannelse højere end deres yngre kolleger (Tabel 5). Diskussion Læger angiver at have modtaget uddannelse i emner, der er relevant for den palliative indsats, i mindre grad end sygeplejersker. Specielt havde forbavsende få hospitalsansatte læger modtaget undervisning. Symptombehandling er en væsentlig lægelig opgave inden for den palliative indsats. I undersøgelsen angav 60% af hospitalslægerne, at andelen af terminalt syge patienter blandt de patienter, de så i deres daglige arbejde, var >5%, altså mere end hver tyvende patient. Dette svarer overordnet til, at en hospitalsansat læge ser mindst en patient med behov for palliativ indsats i sit daglige arbejde. Opgørelser over symptomer hos terminalt syge kræftpatienter viser, at smerte, træthed, kvalme, åndenød, madlede og depression er hyppigt forekommende. Det er derfor dybt bekymrende, at forholdsvis få har modtaget undervisning i disse vanskelige symptomers behandling, og at relativt få prioriterer uddannelse i denne behandling. Denne spørgeskemaundersøgelse udførtes i Viborg Amt, og det kan diskuteres, om fundene er repræsentative for Danmark, om end det er vanskeligt at forudse, på hvilken måde de skulle divergere. Der er ingen oplysninger om nonrespondere, hvilket er en svaghed. En styrke er responsraten på 76%. I England fandt Sibbald et al en gennemsnitlig responsrate hos praktiserende læger på 61% [9], i denne undersøgelse var den 71%. En anden styrke er, at sygeplejersker og læger fik identiske spørgeskemaer, hvilket giver mulighed for direkte sammenligning. Det har kun været muligt at identificere ét lignende studie, dog kun med praktiserende læger og hjemmesygeplejersker. I denne engelske undersøgelse ønskede 83% af lægerne og 95% af sygeplerskerne uddannelse i palliativ indsats, foretrukne emner var behandling af smerte og andre symptomer, sorgterapi og omsorg for efterladte og metoder til audit [10]. Det er specielt bekymrende, at hospitalslæger generelt har modtaget mindre uddannelse inden for området, når man betænker, at 56% af kræftdødsfaldene i Danmark i 1999 fandt sted på hospitalsafdelinger (Sundhedsstyrelsens oplysninger). Lægerne på disse afdelinger har deres primære fokus på kerneydelsen i afdelingernes speciale eller subspeciale, hvad enten det er medicinsk eller kirurgisk. I betragtning af, at der ikke undervises i palliativ medicin på de medicinske fakulteter i Danmark og Kræftstyregruppens påvisning af mangel på fokus på kræftsyges problemstillinger i speciallægeuddannelserne [6], er den manglende uddannelse ikke overraskende. Forskellen mellem hospitalslægerne og de praktiserende læger må ligge i de praktiserende lægers uddannelse og videreuddannelse, eftersom forskellene i undersøgelsen ikke kunne forklares med forskelle i kandidatalder. At læger generelt prioriteter uddannelse inden for området lavere end sygeplejersker er beklageligt og peger på behovet for, at der uddannes læger med palliativ medicin som specielt fagområde, Tabel 5. Fordelingen blandt læger. I alt 172 læger deltog i undersøgelsen: 25 reservelæger, reservelæger/afdelingslæger, 23 overlæger og 111 praktiserende læger. Tallene kan naturligvis ikke analyseres statistisk, men giver indtryk af fordelingen. Kandidataldermæssigt kan overlæger og praktiserende læger sammenlignes. Reservelæger 1. reservelæger/ Overlæger Praktiserende i % afdelingslæger i % i % læger i % Modtaget»specialiseret palliativ uddannelse« Smertebehandling Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig, smertebehandling generelt Meget vigtigt for mig, opioidbehandling Behandling af andre typiske symptomer Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig (kvalme/opkastning) Meget vigtigt for mig (andre typiske symptomer) Meget vigtigt for mig (brugen af infusionspumper) Det er svært for mig at få opdateret min viden om symptombehandling (svaret helt eller overvejende rigtigt) Omsorg for efterladte, sorgterapi Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig Kommunikation Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig Undervisning i samarbejdsrelationer, teamdannelse, konflikthåndtering Meget vigtigt for mig

5 3417 hvis primære arbejdsopgave er udvikling og varetagelse af den palliative indsats. I en undersøgelse blandt 107 yngre hospitalslæger i England svarede 50%, at de delvist eller slet ikke følte sig i stand til at tage vare på døende patienter. Praktiske, uddannelsesmæssige og følelsesmæssige problemer var de væsentlige begrundelser [11]. Før et etårigt uddannelseprogram i palliativ omsorg for plejepersonale i primærsektoren programmet svarede 52% ja til spørgsmålet caring for persons in the end-of-life gives job satisfaction. Efter uddannelsesprogrammet svarede 75% ja til samme spørgsmål. Samtidig faldt deltagernes samlede score på Hospital Anxiety and Depression Scale (HAD) signifikant [12]. Disse resultater indikerer, at manglende uddannelse kan medføre psykisk belastning, og at uddannelse kan mindske denne. Terminalt syge patienter har mange og komplekse symptomer som træthed, madlede, kvalme, opkastning, mundtørhed, depression, smerte angst, forstoppelse, åndenød etc. [13-15]. Det er bekymrende, at kun 53% af alle adspurgte havde modtaget undervisning i behandling af andre symptomer end smerte, og kun 21% af hospitalslæger, og at 44% af alle adspurgte fandt det svært at få opdateret viden om symptombehandling i en eller anden grad. Omsorg for og rådgivning af pårørende efter patientens død indgår i definitionen af den palliative indsats [1, 2, 7]. Kun 54% af alle havde modtaget uddannelse inden for dette område. Forskellene hos læger og sygeplejersker peger i høj grad på behovet for, at der oprettes fælles uddannelse i palliativ indsats for læger og sygeplejersker, så der kan skabes et fællesgrundlag for samarbejde. Kræftstyregruppen anbefaler da også, at der oprettes konsekutive regionale tværfaglige og tværsektorielle uddannelsesforløb inden for palliativ indsats [6]. Konklusion Der er et påtrængende behov for uddannelse inden for alle områder af den palliative indsats, specielt hos læger. Dette kan være en medvirkende årsag til den mangelfulde udvikling af den palliative indsats i Danmark. Amterne bør sikre en koordineret udvikling af indsatsen og uddannelse af de relevante professionelle. Uddannelse af lægelige specialister i palliativ medicin til at medvirke til udvikling og uddannelse er påkrævet. Summary Tove B. Vejlgaard: Educational needs of doctors and nurses working in palliative care. Ugeskr Læger 2003;165: Introduction: The WHO definitions of palliative care have been adopted in Denmark and implemented in the national guidelines. The aim of this study was to assess the educational needs of doctors and nurses in palliative care in a Danish county hospital and the related primary care sector. Materials and methods: A self-administered questionnaire was mailed to an anonymous cross-section of hospital nurses and doctors, home care nurses and GPs in the related primary care sector. The questions concerned the type of education obtained in the area and priorities for education in communication, supervision, pain and other typical symptoms in the terminally ill, as well as bereavement and grief therapy. The responses were compared by χ 2 statistics. Results: 347 (76%) of those surveyed responded to the questionnaire. 81% of them were actually caring for a terminally ill or dying patient, and another 13% had done so within the past six months. The doctors, especially the hospital doctors, had generally received less education in the area surveyed than the nurses had and generally prioritised education lower than the nurses did; 44% of the respondents agreed completely or partially that they found it difficult to get up-to-date information on symptom control in palliative care. Discussion: The findings indicate a profound need for education in palliative care. Doctors reported having received less education in this area than nurses had, and they also perceived a lower priority for education than nurses did. Particularly worrisome is the level of education of hospital doctors. Reprints: Tove B. Vejlgaard, Onkologisk Afdeling, Århus Kommunehospital, DK-8000 Århus C. Antaget den 12. august Viborg-Kjellerup Sygehus, Medicinsk Afdeling. Litteratur 1. WHO. Cancer pain relief and palliative care Technical report Sundhedsstyrelsen Faglige retningslinier for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Terminal pleje. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Omsorg for alvorligt syge og døende. København: Sundhedsstyrelsen, Kræftstyregruppen. Den nationale kræftplan. København: Sundhedsstyrelsen, Kræftstyregruppen. Sundhedspersonalets uddannelse i kræftbehandling. København: Sundhedsstyrelsen, Hjælp til at leve til man dør. København: Amtsrådsforeningen, Status og planer for kræftområdet april København: Amtsrådsforeningen, Sibbald B, Addington-Hall J, Brenneman D et al. Telephone versus postal surveys of general practitioners: methodological considerations. Br J Gen Pract 1994;44: Johnston G, Davison D, Reiley P. Educational needs in palliative care the views of GPs and community nurses. Palliat Med 2001;15: Goldberg R, Guadagnoli E, LaFarge S. A survey of housestaff attitudes towards terminal care education. J Cancer Educ 1987;2: Thulesius H, Petersson C, Petersson K et al. Learner-centred education in end-of-life care improved well being in home care staff: a prospective controlled study. Palliat Med 2002;16: Conill C, Verger E, Henriquez I et al. Symptom prevalence in the last week of life. J Pain Symptom Manage 1997;14: Verger E, Conill C, Pedro A. et al. Palliative care in cancer patients. Med Clin (Barc) 1992;99: Sykes NP. Constipation and diarrhoea. I: Doyle D, Hanks GW, MacDonald N. Oxford textbook of Palliative Medicine. 2nd ed. Oxford: Oxford University Press, 1999:

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Rapport. Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Kvalitet og Udvikling. Hospitalsenheden Vest

Rapport. Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Kvalitet og Udvikling. Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest Rapport Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest September 2008 Introduktion...3 Formål...4

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler 4. februar 2014 NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler 23 procent af læger og sygeplejerskerne ansat på hospitaler, har indenfor en uge uge oplevet, at der ligger patienter på

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen , Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik

Læs mere

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i det palliative felt i så lang en periode, at sygeplejersken har opnået kompetencer til at være rollemodel for god praksis i det palliative felt. Sygeplejersken

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere