Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling"

Transkript

1 Ludvigsen SR. Læring av klinisk resonnering i medisinsk utdannings- og arbeidkontekst[disp]. Universitetet i Oslo: Det Utdanningsvitenskapelige fakultet, Pedagogisk forskningsinstitut, Mørcke AM, Eika B. De forventede praktiske kliniske færdigheder og de nyuddannede læger. Ugeskr Læger 2202;164: Ringsted C, Schroeder TV, Henriksen J et al. Medical students experience in practical skills is far from stakeholders expectations. Med Teach 2001;23: Kvale S. Interview. København: Hans Reitzels Forlag, Paice E, Rutter H, Wetherell M et al. Stressful incidents, stress and coping strategies in the pre-registration house officer year. Medical Teacher 2002; 36: Bogg J, Gibbs T, Bundred P. Training, jobdemands and mental health of preregistration house officers. Med Educ 2001;35: Chikszentmihalyi M. Flow optimaloplevelsens psykologi. København: Munksgaard, Vygotsky L. Tænkning og sprog I og II. København: Hans Reitzels Forlag, Epstein RM, Hundert EM. Defining and assessing professional competence. JAMA 2002;287: Boud D, Keogh R, Walker D. Reflection: Turning experience into learning., New York: Nicholas Publishing Company, Kogan Page, Westbjerg J, Jason H. Fostering Reflection and providing feedback. New York: Springer Publishing Company, Remes V, Sinisaari I, Harjula A et al. Emergency procedure skills of graduating medical doctors. Med Teach 2003;25; Uddannelsesbehov hos læger og sygeplejersker inden for palliativ pleje og behandling ORIGINAL Tove B. Vejlgaard MEDDELELSE Resumé Introduktion: WHO s definitioner for den palliative indsats danner baggrund for Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer fra Formålet med undersøgelsen er at afdække behovet for uddannelse inden for den palliative indsats hos læger og sygeplejersker på et dansk centralsygehus og den tilhørende primærsektor. Materiale og metoder: Undersøgelsen er en anonymt besvaret spørgeskemaundersøgelse. Læger og sygeplejersker ansat på sygehus, i hjemmeplejen og i almen praksis deltog. Spørgsmålene omhandlede viden, modtaget uddannelse og prioritering af uddannelse inden for områderne: kommunikation, supervision, smerte og andre typiske symptomer hos terminalt syge og døende samt sorgterapi og omsorg for efterladte. Besvarelserne blev sammenlignet ved χ 2 -statistik. Resultater: I alt 347 besvarede spørgeskemaet, responsraten var 76%. 81% af alle var for tiden i kontakt med en terminal syg eller døende i sit arbejde. Læger havde generelt modtaget signifikant mindre uddannelse end sygeplejersker inden for de områder, der blev spurgt til, og lægerne prioriterede uddannelse lavere end sygeplejerskerne gjorde. 44% af alle var helt eller delvist enige i, at det var vanskeligt for dem at få opdateret viden om symptombehandling. Diskussion: Resultaterne indikerede et udtalt behov for uddannelse i palliativ indsats hos læger og sygeplejersker. Lægers angivne uddannelsesniveau var lavere end sygeplejerskers, og deres prioritering af uddannelse inden for området var lavere end sygeplejerskernes. Specielt bekymrende er uddannelsesniveauet hos hospitalsansatte læger. I henhold til WHO s definition fra 1990 er palliative care:»den totale aktive care for patienter, hvis sygdom ikke responderer på kurativ behandling. Kontrol af smerter og andre symptomer og lindring af psykologiske, sociale og åndelige problemer er i højsædet. Målet er opnåelse af den højest mulige livskvalitet for patienten og dennes familie«[1]. Denne definition danner baggrund for Sundhedsstyrelsens»Faglige retningslinier for den palliative indsats«fra 1999 [2]. I den nationale kræftplan fra 2000 præciseres det, at Danmark er langt bagud med udviklingen af den palliative indsats, og det anbefales, at amter og kommuner evaluerer deres indsats i forhold til Sundhedsstyrelsens tidligere redegørelser og de faglige retningslinjer [2-4], og det slås fast, at der mangler uddannelse og ekspertise inden for området [5]. Kræftstyregruppens rapport»sundhedspersonalets uddannelse i Kræftbehandling«fra 2001 viser, at selv om læger i de fleste specialer konfronteres med kræftpatienter med komplekse problemstillinger, er der i høj grad fravær af dokumenteret uddannelsestilbud inden for området. [6] Rapporten»Hjælp til at leve til man dør«fra bl.a. Amtsrådsforeningen i 2001 er en videreudvikling af de faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen [7]. Imidlertid går udviklingen meget trægt, og mange af de tilbud, der etableres, ligger langt fra intentionerne i retningslinjerne, hvilket også fremgår af Amtsrådsforeningens status fra juni 2002 [8]. En mulig årsag til denne træghed kunne være, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til den palliative indsats, sådan som den defineres af WHO og i Sundhedsstyrelsens publikationer. I efteråret 2001 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse i Viborg Amt blandt hjemmesygeplejersker, hospitalssygeplejersker, hospitalslæger og praktiserende læger for at afdække uddannelsesbehovet inden for den palliative indsats. De resul-

2 3414 UGESKR LÆGER 165/36 1. SEPTEMBER 2003 tater, der rapporteres i denne artikel, vedrører sorgbearbejdelse, kommunikation, supervision og kontrol af smerte og andre symptomer. Data om holdningsspørgsmål publiceres særskilt. Materiale og metoder Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse med et postomdelt, anonymt, selvadministreret spørgeskema. Spørgeskemaet er udviklet på dansk og baseret på litteraturgennemgang og faglig diskussion, og efterfølgende pilottestet af relevante professionelle, der ikke skulle deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev sendt til alle sygeplejersker og læger ansat på medicinsk afdeling, abdominalkirurgisk afdeling og gynækologisk afdeling, Viborg Sygehus, alle hjemmesygeplejersker i Viborg Kommune og alle praktiserende læger i Viborg Amt. Besvarelserne fra de forskellige grupper blev sammenlignet ved χ 2 -statistik (ved ordinale variabler med Mantel-Haenszels test for trend). Data blev analyseret med brug af SPSS Resultater I alt 347 spørgeskemaer blev besvaret, responsrate 76%. Detaljer om deltagerne ses i Tabel 1. 81% var på besvarelsestidspunktet i kontakt med pleje eller behandling af en terminalt syg eller døende patient, 94% inden for de seneste seks måneder. 9% af de praktiserende læger og 60% af hospitalslægerne angav, at andelen af terminalt syge og døende blandt patienterne i deres daglige arbejde var højere end 5%. Specialiseret palliativ behandling 13% af hjemmesygeplejerskerne, 4% af hospitalssygeplejerskerne, 38% af de praktiserende læger og 10% af hospitalslægerne angav, at de havde modtaget specialiseret palliativ uddannelse (Tabel 2). Omfanget eller arten af uddannelse blev ikke uddybet i dette spørgsmål. Kommunikation 78% af alle havde modtaget undervisning i kommunikation, 86% af sygeplejerskerne og 69% af lægerne (p<0,001) (Tabel 2). 73% af de sygeplejersker og 58% af de læger, der havde modtaget undervisning, havde fået mere end fem timers undervisning. 56% af sygeplejerskerne mod 18% af lægerne havde modtaget undervisningen som led i deres grunduddannelse (Tabel 3). 62% af alle fandt undervisning i kommunikation»meget vigtigt for mig«, 73% af hjemmesygeplejerskerne, 74% af hospitalssygeplejerskerne, 62% af de praktiserende læger, 49% af hospitalslægerne; flere sygeplejersker end læger fandt undervisningen»meget vigtig for mig«(p=0,006) (Tabel 4). Supervision 47% af alle havde modtaget undervisning i supervision, andelen af sygeplejerskerne var større end andelen af læger (p<0,001), forskellen skyldtes først og fremmest, at hospitalslægerne havde modtaget mindre undervisning and nogen anden gruppe (Tabel 2). Uddannelse inden for supervision blev angivet til at være en del af grunduddannelsen for 26% af sygeplejerskerne og 3% af lægerne (Tabel 3). Tabel 1. Køns- og aldersfordeling og responsrate hos de fire grupper af professionelle. 98% af alle sygeplejersker var kvinder, dette var tilfældet for 30% af lægerne. I alt 173 læger deltog i undersøgelsen. Kvinde Mand Ukendt år år år år Total Respons- (%) (%) (%) i % i % i % i % antal rate i % Hjemmesygeplejersker (92) 5 (8) Hospitalssygeplejersker (99) 1 (1) Praktiserende læger (23) 85 (76) 1 (1) Hospitalslæger (43) 35 (57) Total 220 (64) 126 (36) Tabel 2. Andelen af deltagere, der havde modtaget undervisning i supervision, kommunikation, smertebehandling, behandling af andre typiske symptomer, sorgbearbejdelse og omsorg for efterladte og»specialiseret palliativ uddannelse«. Smerte- Andre typiske Sorgbehandling, Specialiseret Supervision Kommunikation behandling symptomer a omsorg for palliativ i % i % i % i % efterladte i % uddannelse i % Hjemmesygeplejersker Hospitalssygeplejersker Praktiserende læger Hospitalslæger a) defineret som f.eks. kvalme, åndenød, fatigue, mundtørhed, hudkløe og depression. Tabel 3. Andelen af dem, der havde modtaget uddannelse, hvor denne havde været en del af grunduddannelsen til læge eller sygeplejerske. Smerte- Andre typiske Sorgbehandling, Supervision Kommunikation behandling symptomer omsorg for efteri % i % i % i % ladte i % Hjemmesygeplejersker Hospitalssygeplejersker Praktiserende læger Hospitalslæger

3 % af de adspurgte fandt uddannelse i supervision»meget vigtigt for mig«; flere sygeplejersker end læger (p<0,001) (Tabel 4). Smerte 71% af alle havde modtaget undervisning i smertebehandling (Tabel 2). Kun 53% af hospitalslægerne angav, at de havde modtaget undervisning i smertebehandling, og af disse angav godt halvdelen (53%) at have modtaget mindre end fem timers undervisning (Tabel 3). Der var ingen forskel mellem læger og sygeplejersker overordnet, men der var signifikant for- skel mellem hospitalslæger og deres praktiserende kolleger (p<0,001) og mellem hospitalslæger og sygeplejersker (p=0,024). 80% af alle fandt undervisning i smertebehandling generelt»meget vigtigt for mig«, og 69% fandt undervisning i opioidbehandling»meget vigtigt for mig«(tabel 4). Der var signifikante forskelle mellem lægers og sygeplejerskers prioriteringer for begge emner (p<0,001 for begge). Hospitalslæger prioriterede undervisning i opioidbehandling højere end praktiserende læger gjorde (p=0,004). Andre symptomer end smerte (kvalme, åndenød, fatigue, mundtørhed, hudkløe, depression) 53% havde modtaget undervisning i andre typiske symptomer end smerte, 59% af hjemmesygeplejerskerne, 60% af hospitalssygeplejerskerne, 60% af de praktiserende læger og 21% af hospitalslægerne. Hospitalslægerne havde modtaget mindre undervisning end de øvrige grupper (p<0,001) (Tabel 2). 3% af hospitalslægerne havde fået mere end fem timers undervisning i behandling af de symptomer, der ud over smerte er typiske for terminalt syge og døende patienter, dette var gældende for 33% af de praktiserende læger, 36% af hjemmesygeplejerskerne og 31% af hospitalssygeplejerskerne. 38% af sygeplejerskerne angav, at undervisningen var en del af deres grunduddannelse; dette var tilfældet for 12% af lægerne (Tabel 3). Sygeplejerskerne fandt generelt uddannelse inden for andre symptomer end smerte af større betydning end lægerne gjorde. 83% af sygeplejerskerne og 53% af lægerne fandt uddannelse i kvalme og opkastning»meget vigtigt for mig«(p<0,001), 80% af sygeplejerskerne og 45% af lægerne fandt uddannelse i andre typiske symptomer»meget vigtigt for mig«(p<0,001) (Tabel 4). Prioritering af uddannelse i infusionspumper og samarbejdshåndtering, team-building Subkutan kontinuerlig infusion er en vigtig behandlingsmulighed hos terminalt syge patienter, der har specielt svære symptomer, eller som ikke længere kan indtage per os. 35% af alle fandt undervisning i infusionspumper»meget vigtigt for mig«, også her var forskellen mellem læger og sygeplejersker signifikant (p<0,001) (Tabel 4). Undervisning i team-building, samarbejdsrelationer og konflikthåndtering blev også prioriteret signifikant højere af sygeplejersker end af læger (p<0,001) (Tabel 4). Viden om symptombehandling 44% af alle svarede»helt rigtigt«eller»overvejende rigtigt«til spørgsmålet:»det er svært for mig at få opdateret viden om symptombehandling (f.eks. kvalme, åndenød, smerter, træthed)«. Der var ingen forskel på læger og sygeplejersker. Sorgbearbejdelse og omsorg for efterladte 54% af alle havde modtaget undervisning inden for sorgbearbejdelse og omsorg for efterladte, 69% af hjemmesygeplejerskerne, 59% af hospitalssygeplejerskerne, 58% af de praktiserende læger, 21% af hospitalslægerne (Tabel 2). Forskellen på hospitalslæger og de øvrige grupper var signifikant (p<0,001). 40% af sygeplejerskerne havde modtaget undervisningen som led i deres grunduddannelse, dette var tilfældet for 8% af lægerne (Tabel 3). 79% af alle sygeplejerskerne, 58% af de praktiserende læger og 33% af hospitalslægerne fandt undervisning i dette område»meget vigtigt for mig«. Der var flere sygeplejersker end læger, der prioriterede området højt (p<0,001), og flere praktiserende læger end hospitalslæger (p=0,002) (Tabel 4). Undervisningsform Deltagerne kunne prioritere forskellige undervisningsformer. Ved databearbejdningen blev hver enkelt deltagers første- og andenprioritet registreret. 64% af alle angav endagskurser som første- eller andenprioritet uden forskelle mellem grupperne. 44% af de praktiserende læger prioriterede eftermiddagsundervisning, der var lavest prioriteret af alle andre (p<0,001). En del angav, at de fandt fælles undervisning for forskellige faggrupper vigtig. Specielt sygeplejerskerne gav udtryk for, at de ønskede undervisning sammen med læger. Tabel 4. Deltagernes uddannelsesptioriteringer. Andel af deltagere, der finder uddannelse i området»meget vigtigt for mig«. Smerte- Opioid- Kvalme, Andre Infusions- Samarbejds- Sorg- Supervision Kommunikation behandling behandling opkastning symptomer pumper relationer behandling i % i % generelt i % i % i % i % i % i % i % Hjemmesygeplejersker Hospitalssygeplejersker Praktiserende læger Hospitalslæger

4 3416 UGESKR LÆGER 165/36 1. SEPTEMBER 2003 Forskelle blandt lægerne Selv om antallet af læger inden for de forskellige grupper: reservelæger, 1. reservelæger/afdelingslæger, overlæger og praktiserende læger var for lille til statistisk analyse, var der overordnet intet, der pegede i retning af, at ældre kandidater blandt hospitalslæger (overlæger) var bedre uddannet eller prioriterede uddannelse højere end deres yngre kolleger (Tabel 5). Diskussion Læger angiver at have modtaget uddannelse i emner, der er relevant for den palliative indsats, i mindre grad end sygeplejersker. Specielt havde forbavsende få hospitalsansatte læger modtaget undervisning. Symptombehandling er en væsentlig lægelig opgave inden for den palliative indsats. I undersøgelsen angav 60% af hospitalslægerne, at andelen af terminalt syge patienter blandt de patienter, de så i deres daglige arbejde, var >5%, altså mere end hver tyvende patient. Dette svarer overordnet til, at en hospitalsansat læge ser mindst en patient med behov for palliativ indsats i sit daglige arbejde. Opgørelser over symptomer hos terminalt syge kræftpatienter viser, at smerte, træthed, kvalme, åndenød, madlede og depression er hyppigt forekommende. Det er derfor dybt bekymrende, at forholdsvis få har modtaget undervisning i disse vanskelige symptomers behandling, og at relativt få prioriterer uddannelse i denne behandling. Denne spørgeskemaundersøgelse udførtes i Viborg Amt, og det kan diskuteres, om fundene er repræsentative for Danmark, om end det er vanskeligt at forudse, på hvilken måde de skulle divergere. Der er ingen oplysninger om nonrespondere, hvilket er en svaghed. En styrke er responsraten på 76%. I England fandt Sibbald et al en gennemsnitlig responsrate hos praktiserende læger på 61% [9], i denne undersøgelse var den 71%. En anden styrke er, at sygeplejersker og læger fik identiske spørgeskemaer, hvilket giver mulighed for direkte sammenligning. Det har kun været muligt at identificere ét lignende studie, dog kun med praktiserende læger og hjemmesygeplejersker. I denne engelske undersøgelse ønskede 83% af lægerne og 95% af sygeplerskerne uddannelse i palliativ indsats, foretrukne emner var behandling af smerte og andre symptomer, sorgterapi og omsorg for efterladte og metoder til audit [10]. Det er specielt bekymrende, at hospitalslæger generelt har modtaget mindre uddannelse inden for området, når man betænker, at 56% af kræftdødsfaldene i Danmark i 1999 fandt sted på hospitalsafdelinger (Sundhedsstyrelsens oplysninger). Lægerne på disse afdelinger har deres primære fokus på kerneydelsen i afdelingernes speciale eller subspeciale, hvad enten det er medicinsk eller kirurgisk. I betragtning af, at der ikke undervises i palliativ medicin på de medicinske fakulteter i Danmark og Kræftstyregruppens påvisning af mangel på fokus på kræftsyges problemstillinger i speciallægeuddannelserne [6], er den manglende uddannelse ikke overraskende. Forskellen mellem hospitalslægerne og de praktiserende læger må ligge i de praktiserende lægers uddannelse og videreuddannelse, eftersom forskellene i undersøgelsen ikke kunne forklares med forskelle i kandidatalder. At læger generelt prioriteter uddannelse inden for området lavere end sygeplejersker er beklageligt og peger på behovet for, at der uddannes læger med palliativ medicin som specielt fagområde, Tabel 5. Fordelingen blandt læger. I alt 172 læger deltog i undersøgelsen: 25 reservelæger, reservelæger/afdelingslæger, 23 overlæger og 111 praktiserende læger. Tallene kan naturligvis ikke analyseres statistisk, men giver indtryk af fordelingen. Kandidataldermæssigt kan overlæger og praktiserende læger sammenlignes. Reservelæger 1. reservelæger/ Overlæger Praktiserende i % afdelingslæger i % i % læger i % Modtaget»specialiseret palliativ uddannelse« Smertebehandling Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig, smertebehandling generelt Meget vigtigt for mig, opioidbehandling Behandling af andre typiske symptomer Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig (kvalme/opkastning) Meget vigtigt for mig (andre typiske symptomer) Meget vigtigt for mig (brugen af infusionspumper) Det er svært for mig at få opdateret min viden om symptombehandling (svaret helt eller overvejende rigtigt) Omsorg for efterladte, sorgterapi Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig Kommunikation Modtaget undervisning Meget vigtigt for mig Undervisning i samarbejdsrelationer, teamdannelse, konflikthåndtering Meget vigtigt for mig

5 3417 hvis primære arbejdsopgave er udvikling og varetagelse af den palliative indsats. I en undersøgelse blandt 107 yngre hospitalslæger i England svarede 50%, at de delvist eller slet ikke følte sig i stand til at tage vare på døende patienter. Praktiske, uddannelsesmæssige og følelsesmæssige problemer var de væsentlige begrundelser [11]. Før et etårigt uddannelseprogram i palliativ omsorg for plejepersonale i primærsektoren programmet svarede 52% ja til spørgsmålet caring for persons in the end-of-life gives job satisfaction. Efter uddannelsesprogrammet svarede 75% ja til samme spørgsmål. Samtidig faldt deltagernes samlede score på Hospital Anxiety and Depression Scale (HAD) signifikant [12]. Disse resultater indikerer, at manglende uddannelse kan medføre psykisk belastning, og at uddannelse kan mindske denne. Terminalt syge patienter har mange og komplekse symptomer som træthed, madlede, kvalme, opkastning, mundtørhed, depression, smerte angst, forstoppelse, åndenød etc. [13-15]. Det er bekymrende, at kun 53% af alle adspurgte havde modtaget undervisning i behandling af andre symptomer end smerte, og kun 21% af hospitalslæger, og at 44% af alle adspurgte fandt det svært at få opdateret viden om symptombehandling i en eller anden grad. Omsorg for og rådgivning af pårørende efter patientens død indgår i definitionen af den palliative indsats [1, 2, 7]. Kun 54% af alle havde modtaget uddannelse inden for dette område. Forskellene hos læger og sygeplejersker peger i høj grad på behovet for, at der oprettes fælles uddannelse i palliativ indsats for læger og sygeplejersker, så der kan skabes et fællesgrundlag for samarbejde. Kræftstyregruppen anbefaler da også, at der oprettes konsekutive regionale tværfaglige og tværsektorielle uddannelsesforløb inden for palliativ indsats [6]. Konklusion Der er et påtrængende behov for uddannelse inden for alle områder af den palliative indsats, specielt hos læger. Dette kan være en medvirkende årsag til den mangelfulde udvikling af den palliative indsats i Danmark. Amterne bør sikre en koordineret udvikling af indsatsen og uddannelse af de relevante professionelle. Uddannelse af lægelige specialister i palliativ medicin til at medvirke til udvikling og uddannelse er påkrævet. Summary Tove B. Vejlgaard: Educational needs of doctors and nurses working in palliative care. Ugeskr Læger 2003;165: Introduction: The WHO definitions of palliative care have been adopted in Denmark and implemented in the national guidelines. The aim of this study was to assess the educational needs of doctors and nurses in palliative care in a Danish county hospital and the related primary care sector. Materials and methods: A self-administered questionnaire was mailed to an anonymous cross-section of hospital nurses and doctors, home care nurses and GPs in the related primary care sector. The questions concerned the type of education obtained in the area and priorities for education in communication, supervision, pain and other typical symptoms in the terminally ill, as well as bereavement and grief therapy. The responses were compared by χ 2 statistics. Results: 347 (76%) of those surveyed responded to the questionnaire. 81% of them were actually caring for a terminally ill or dying patient, and another 13% had done so within the past six months. The doctors, especially the hospital doctors, had generally received less education in the area surveyed than the nurses had and generally prioritised education lower than the nurses did; 44% of the respondents agreed completely or partially that they found it difficult to get up-to-date information on symptom control in palliative care. Discussion: The findings indicate a profound need for education in palliative care. Doctors reported having received less education in this area than nurses had, and they also perceived a lower priority for education than nurses did. Particularly worrisome is the level of education of hospital doctors. Reprints: Tove B. Vejlgaard, Onkologisk Afdeling, Århus Kommunehospital, DK-8000 Århus C. Antaget den 12. august Viborg-Kjellerup Sygehus, Medicinsk Afdeling. Litteratur 1. WHO. Cancer pain relief and palliative care Technical report Sundhedsstyrelsen Faglige retningslinier for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Terminal pleje. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Omsorg for alvorligt syge og døende. København: Sundhedsstyrelsen, Kræftstyregruppen. Den nationale kræftplan. København: Sundhedsstyrelsen, Kræftstyregruppen. Sundhedspersonalets uddannelse i kræftbehandling. København: Sundhedsstyrelsen, Hjælp til at leve til man dør. København: Amtsrådsforeningen, Status og planer for kræftområdet april København: Amtsrådsforeningen, Sibbald B, Addington-Hall J, Brenneman D et al. Telephone versus postal surveys of general practitioners: methodological considerations. Br J Gen Pract 1994;44: Johnston G, Davison D, Reiley P. Educational needs in palliative care the views of GPs and community nurses. Palliat Med 2001;15: Goldberg R, Guadagnoli E, LaFarge S. A survey of housestaff attitudes towards terminal care education. J Cancer Educ 1987;2: Thulesius H, Petersson C, Petersson K et al. Learner-centred education in end-of-life care improved well being in home care staff: a prospective controlled study. Palliat Med 2002;16: Conill C, Verger E, Henriquez I et al. Symptom prevalence in the last week of life. J Pain Symptom Manage 1997;14: Verger E, Conill C, Pedro A. et al. Palliative care in cancer patients. Med Clin (Barc) 1992;99: Sykes NP. Constipation and diarrhoea. I: Doyle D, Hanks GW, MacDonald N. Oxford textbook of Palliative Medicine. 2nd ed. Oxford: Oxford University Press, 1999:

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

"Lær at tackle kroniske smerter"

Lær at tackle kroniske smerter "Lær at tackle kroniske smerter" Foreløbig evaluering af udbytte lige efter kurset og 5 måneder senere Rapport baseret på spørgeskemadata fra kursusdeltagere i Slagelse, Thisted, Aabenraa og Aarhus v.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 7. Anden slægtning. IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 8. Anden som ikke er i familie

IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 7. Anden slægtning. IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 8. Anden som ikke er i familie Share w2 Exit Questionnaire version 2.7 2006-09-27 XT001_ INTRODUCTION TO EXIT INTERVIEW Før sin død deltog [{afdødes navn}] i SHARE-undersøgelsen. [Hans/Hendes] bidrag har været meget værdifuldt for undersøgelsen.

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Kommunikation og den vanskelige samtale

Kommunikation og den vanskelige samtale Kommunikation og den vanskelige samtale Vanskelige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Betydningen af god,

Læs mere