Rapport fra faglig arbejdsgruppe vedr. scenarier for fremtidens organisering af fødselstilbud på Fyn

Transkript

1 Afdeling: Økonomi og Planlægning, OUH Udarbejdet af: Karsten Baunsgaard Jensen Kirsten Frost Lorenzen Sagsnr.: 18// Dato: 24. maj 2019 Telefon: Bilag 2 Rapport fra faglig arbejdsgruppe vedr. scenarier for fremtidens organisering af fødselstilbud på Fyn Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og opdrag Plangrundlaget for fødeområdet Sundhedsloven Sundhedsstyrelsens specialevejledning Organisering af fødeområdet i Region Syddanmark Nuværende organisering af fødsler på Fyn Prognose for udvikling på fødeområdet Kvalitet, patienttilfredshed og udviklingen i komplicerede fødsler Patienttilfredshed Udviklingen i komplicerede fødsler og gravidteter Udviklingen i antallet af jordmødre, læger og sygeplejersker Analysemodel og definitioner Præsentation af de 9 scenarier Præsentation af de 10 analyseparametre Scenarier for fremtidig organisering af fødsler på Fyn Status quo også efter Nyt OUH i Fastholdelse af fødeafdeling i Svendborg med strammere visitation og etablering af udryknings-pædiater fra Odense Fastholdelse af fødeafdeling i Svendborg med større antal normale fødsler og pædiater i tilstedeværelsesvagt Opgradering af Svendborg til både at tage normale og komplicerede fødsler Fritliggende fødeklinik på Sydfyn ledet af jordemødre Fødeklinik i tilknytning til den obstetriske fødeafdeling Privat fødeklinik i Svendborg (udenfor sygehuset) Svendborg Sygehus varetager kontakterne for før og efter fødslen, men selve fødslen foregår i Odense Lukning af Svendborg Sygehus som fødested APPENDIKS 1 Arbejdsgruppens medlemmer APPENDIKS 2 Kørselstider til Region Syddanmarks fødeafdelinger... 40

2 1 Baggrund og opdrag Som en del af forudsætningerne for etableringen af Nyt OUH besluttede regionsrådet i Region Syddanmark den 13. december 2010, at Svendborg Sygehus får funktion som specialsygehus, når nyt OUH står færdigt. I denne beslutning indgår også, at Svendborg Sygehus som specialsygehus ikke længere skal have en fødeafdeling. I Region Syddanmarks budgetaftale for 2018 fremgår det, at aftalepartierne er enige om at revurdere mulighederne for at bevare et fødselstilbud i lokaler på Svendborg Sygehus, f.eks. som en jordemoderledet fødeklinik, når Sundhedsstyrelsen har fremlagt reviderede retningslinjer for området. På den baggrund har der været nedsat en faglig arbejdsgruppe, der har udarbejdet denne rapport. Arbejdsgruppen har bestået af ledere indenfor jordemødre, obstetrikere, pædiatere, anæstesiologer og sygeplejersker fra både fødeafdelingen i Svendborg og Odense. I appendiks 1 er en oversigt over arbejdsgruppens medlemmer. Rapporten opstiller en række forskellige scenarier for organiseringen af fødselsområdet på Fyn. Hvert scenarie bliver belyst ud fra en række parametre så som patientsikkerhed, kompetencer, arbejdsmiljø, økonomi m.m. Indledningsvis beskrives specialevejledningen, nuværende organisering af fødsler på Fyn, prognose for udvikling i fødselstallet samt kvalitet, patienttilfredshed og faglig udvikling på fødeområdet. 2 Plangrundlaget for fødeområdet 2.1 Sundhedsloven Svangreområdet er reguleret i sundhedsloven. Af sundhedslovens bestemmelser følger, at gravide, som har bopæl i Danmark, har ret til ydelser efter loven, og at bopælsregionen afholder udgifterne til ydelserne. Ifølge sundhedslovens 61 yder regionsrådet vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge samt vejledning om svangreskabshygiejne til kvinder ved graviditet. Herudover yder regionsrådet ifølge sundhedslovens 83 forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder samt jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om frit sygehusvalg. Det vil sige, at gravide kan vælge mellem fødesteder på bopælsregionens sygehuse samt fødesteder på sygehuse i andre regioner. Et sygehus kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer fra andre regioner. 2.2 Sundhedsstyrelsens specialevejledning I Sundhedsstyrelsens specialevejledninger er de lægefaglige krav til håndtering af lægefaglige specialer angivet. Specialevejledningerne er bl.a. udarbejdet med baggrund i faglig rådgivning fra de videnskabelige selskaber. Specialevejledningerne opererer med 3 faglige niveauer målt i forhold til krav til befolkningsvolumen, assistance fra speciallæge i det pågældende speciale samt anbefalinger og krav til samarbejde med andre specialer. Det drejer sig om: Side 2/ 40

3 Hovedfunktion, hvor regionsrådet bestemmer placering på regionens sygehuse under hensyntagen til de enkelte specialevejledninger Regionsfunktioner, placeres 1-3 steder i hver region (I Region Syddanmark vil Odense Universitetshospital altid være det ene sted). Antallet og placeringen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Højtspecialiseret funktion 1, der kan etableres 1-3 steder i landet, eventuelt 4, hvis særlige forhold gør sig gældende. Antallet og placeringen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Specialevejledningen for gynækologi og obstetrik I specialevejledningen for gynækologi og obstetrik er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det faglige grundlag for varetagelse af fødsler på sygehusene beskrevet. Her fremgår, at de fleste fødsler er kategoriseret som en hovedfunktion. Det betyder, at det er regionsrådet, som har kompetencen til at træffe beslutning om placering af de fleste fødsler. Af samme specialevejledning er det anført, at der i planlægningen af specialet bør tages højde for de akutte funktioner, som primært er fødsler, akutte problemer i den tidlige graviditet (truende abort, graviditet udenfor livmoderen, cyster og smerter), blødninger og infektioner. På den baggrund er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der på hovedfunktionsniveau bør være muligt at få assistance fra en speciallæge i gynækologi og obstetrik, og at der bør være et samarbejde med følgende specialer 2 : Intern medicin (bredt) Kirurgi Urologi Klinisk onkologi Pædiatri med kompetence i neonatologi Anæstesi Specialeplanen for pædiatri I forhold til specialeplanen for pædiatri er der følgende krav til afdelinger med hovedfunktion i pædiatri: Afdelinger med hovedfunktion skal kunne varetage neonatologi på et niveau så, der på matriklen kan foregå forventede normale fødsler og fødes forventede raske/normale børn fra 32. gestationsuger (32+0). Der bør som udgangspunkt kun foregå fødsler på sygehuse, der har mindst hovedfunktion i neonatologi. I tyndt befolkede områder med ø- eller ø-lignende forhold, hvor dette krav ikke kan opfyldes, vil andre løsninger være nødvendige. Det er dog en forudsætning, at den sundhedsfaglige kvalitet sikres gennem et tæt formaliseret samarbejde med alle relevante parter, samt at borgerne er informeret om forholdene ved valg af fødested. Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i pædiatri umiddelbart. 1 Obstetrisk Afdeling på OUH er en højt specialiseret afdeling for gravide for gravide patienter med kardiovaskulære sygdomme, kroniske tarmlidelser, blodsygdomme, epilepsi og hormonelle dysfunktioner, herunder diabetes mellitus. Endvidere er afdelingen center for immuniserede gravide. Afdelingen har specialekundskab med hensyn til for tidligt fødte børn, graviditetsundersøgelser med henblik på misdannede børn, moderkage- og fostervandsanalyser samt ultralydsskanning. 2 Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik den 4. juni 2018 Side 3/ 40

4 Specialeplanen for anæstesiologi I specialeplanen for anæstesiologi fremgår det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i anæstesiologi umiddelbart. Ved varetagelse af hovedfunktioner i anæstesiologi bør der være samarbejde med følgende specialer: Intern medicin (bredt) Neurologi Kirurgi Anæstesi til børn bør kun varetages på sygehuse med pædiatri Jordemoderkonsultationer I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangomsorgen fremgår det, at jordemoderkonsultationerne så vidt muligt bør placeres i nærmiljøet således, at der bliver nem adgang for den gravide. I Region Syddanmark er der en konsultation i hver kommune. 2.3 Organisering af fødeområdet i Region Syddanmark I Region Syddanmark er der 6 fødesteder i hhv. Aabenraa, Kolding, Esbjerg, Odense, Svendborg og Ærø 3. Fødestederne i Odense, Svendborg og Ærø er underlagt den samme sygehus- og afdelingsledelse. I nedenstående tabel er angivet hvilke fødesteder, der har en neonatalafdeling, og hvorledes speciallægernes vagtforhold er fordelt: Tabel 2.1. Vagthold på fødesteder i Region Syddanmark. Pædiater Neonatalafdeling Gynækologisk-obstetrisk speciallæge Anæstesiolog SLB, Kolding Ja Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt SVS, Esbjerg Ja Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt SHS, Aabenraa Ja Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt OUH, Odense Ja *Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt OUH, Svendborg Nej Ingen Tilstedeværelsesvagt Tilstedeværelsesvagt OUH, Ærø Nej Ingen Ingen Ingen * Plus neonatolog i tilstedeværelsesvagt pga. højtspecialiseret funktion i neonatologi Idet Svendborg Sygehus ikke har en neonatalafdeling, er der etableret et tæt samarbejde (telefon og video) mellem neonatalafdelingen i Odense og fødeafdelingen i Svendborg. Hvis der forventes et dårligt barn, vil den gravide blive visiteret til at føde på fødeafdelingen i Odense. I de tilfælde, hvor der alligevel fødes et behandlingskrævende barn på Svendborg Sygehus, varetages den primære behandling af obstetrikere og anæstesiolog. Om nødvendigt overflyttes barnet til neonatalafdeling på OUH. Transport til OUH foretages af et hentehold med læge og sygeplejerske. Region Syddanmark disponerer over en særligt udstyret babyambulance. 3 I februar 2012 besluttede regionsrådet i Region Syddanmark, at fødselstilbuddet på Ærø fremadrettet skulle bestå i en hjemmefødselsordning, hvor den gravide med en forventet ukompliceret fødsel, kan føde ved en jordemoder på en fødestue. Side 4/ 40

5 Beslutningen om at gøre Svendborg Sygehus til specialsygehus og lukning af fødeafdelingen I forbindelse med at Region Syddanmark søgte kvalitetsfondsmidlerne til etablering af Nyt OUH krævede regeringens ekspertudvalg, at der på Fyn kun blev etableret én akutmodtagelse. Det medførte, at regionsråddet den 13. december 2010 besluttede, at den fælles akutfunktion i Svendborg skulle nedlægges, når Nyt OUH står færdigt. I denne beslutning indgik også, at alle fødsler samles på Nyt OUH. Baggrunden herfor var bl.a., at man ønskede at samle de jordemoderfaglige og lægefaglige kompetencer på Nyt OUH, at fødeafdelingen i Svendborg ikke lever op til Sundhedsstyrelsens specialevejledning, idet der ikke er en neonatalafdeling på Svendborg Sygehus. Hertil kommer, at fødselsområdet er et af de mest akutte områder på et sygehus, og når Svendborg Sygehus ikke længere skal have en akutmodtagelse, vil det være dyrt og vanskeligt rekrutteringsmæssigt, at opretholde et akutberedskab på Svendborg Sygehus med henblik på at varetage fødsler. Det vil derfor også være relativt dyrt, at drive en lille fødeafdeling som den i Svendborg. Regionsrådet kan dog beslutte at fastholde et fødselstilbud i Svendborg så længe, at det lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Effektiviseringsgevinster ved at samle fødsler på Nyt OUH Etableringen af Nyt OUH er et Kvalitetsfondsstøttet anlægsprojekt. Dette indebærer, at der til anlægsbevillingen er knyttet en række forudsætninger, herunder et krav om en effektivisering af sygehusets drift ved ibrugtagningen af det nye universitetshospital. Effektiviseringskravet er fastsat til 385 mio. kr. om året i 2019 p/l-niveau startende 1 år efter ibrugtagning. En del af effektiviseringskravet skal realiseres ved de besparelser, der er ved at drive ét fødested frem for to. I den oprindelige plan for realisering af effektiviseringskravet er det estimeret, at lukningen af fødeafdelingen i Svendborg vil give en effektivisering på 4,3 mio. kr. om året på reducerede beredskaber på jordemødre og obstetrikere. Hertil kommer tillige effektivisering som følge af færre barselssenge og samdrift heraf. Besparelsen herpå er ikke udspecificeret, men indgår i en samlet besparelse på sengelukning på tværs af hele OUH. Endvidere vil der være besparelser på anæstesien og evt. pædiatriens vagtberedskaber, som heller ikke er udspecificeret i de oprindelige beregninger, men indeholdes i den samlede besparelse ved lukningen af akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Set i forhold til den nuværende organisering af fødslerne forventes en effektiviseringsgevinst på 12,7 mio. kr. ved at samle fødslerne på Nyt OUH jf. tabel 2.2. Dette er en nettobesparelse, som indeholder estimater på henholdsvis besparelser på Svendborg Sygehus og udvidelser på Odense Universitetshospital, som skal håndtere alle fødslerne. Hvis det besluttes, at der skal fastholdes et fødselstilbud i Svendborg efter etableringen af Nyt OUH, vil den forventede effektiviseringsgevinst på 12,7 mio. kr. ikke blive realiseret, og den del af det samlede effektiviseringskrav skal dermed finansieres på anden vis. Tabel 2.2. Effektiviseringsgevinst ved at samle alle fødsler på Nyt OUH Område Effektiviseringsgevinst Nettoreduktion i obstetriker- og jordemoderberedskaber Nettoreduktion af barselssenge* Nettoreduktion af anæstesiberedskab (ex. pædiatriberedskab) I alt * Der er 4 barselssenge på Svendborg Sygehus i dag. I 2018 var der gennemsnitligt belagt 1,9 seng, som antages at blive genetableret i Odense. Side 5/ 40

6 2.3.1 Nuværende organisering af fødsler på Fyn Fødeområdet på Fyn er i dag organiseret med en fødeafdeling i både Odense og Svendborg. Dertil kommer jordemoderklinikken på Ærø. Tabel 2.3 viser udviklingen i fødsler på Fyn i perioden Tabel 2.3. Fødsler på Fyn Fødested Odense Svendborg Hjemmefødsler I alt *Fødsler på Ærø er i praksis det samme som en hjemmefødsel og er derfor en delmængde heraf. Kilde: er tidligere rapporterede data på OUH-niveau, som ikke kan fordeles ud fra nuværende databaser er data fra CPAS Organisering af fødsler i Odense I Odense er der 10 fødestuer, 5 observations/flexstuer, 1 modtagestue og 28 normerede obstetriske senge. De obstetriske senge skal både rumme gravide med komplikationer og barslende. I 2018 var der i alt fødsler på fødeafdelingen i Odense. I tilknytning til fødeafdelingen i Odense er der en neonatalafdeling, hvor børn, der fødes med komplikationer, kan blive overflyttet til umiddelbart efter fødslen. Det kan f.eks. vedrøre nyfødte børn med meget lav fødselsvægt, meget for tidligt fødte børn, børn født med misdannelser og nyfødte børn, der har brug for respiratorbehandling. Ultralydsskanninger samt eventuelle undersøgelser hos speciallæge for de gravide på hele Fyn foregår på Odense Universitetshospital. Ultralydsaktiviteten består af de rutinemæssige ultralydsscanninger i hhv. 1. og 2. trimester, populært kaldet nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning. Desuden består ultralydsaktiviteten af den kontinuerlige opfølgning på kendte risikograviditeter samt den mere akutte opfølgning på nytilkomne og nyopdagede risici. En særlig funktion udføres på lægeultralydsprogrammerne, hvor der dels foretages second opinion scanninger, henvist fra andre fødesteder, samt opfølgning på de risicigraviditeter, hvor der er konstateret misdannelser, og/eller hvor OUH har højt specialiseret funktion. Desuden foretages invasive indgreb, såsom moderkagebiopsier samt fostervandsprøver. På lægeambulatorierne foretages den lægefaglige opfølgning på gravide med medicinske og obstetriske komplikationer inklusiv misdannelsesudredningerne, hvortil der ofte også foretages undersøgelse af fosterhjerteaktiviteten med CTG. Organisering af fødsler i Svendborg I Svendborg er der 4 fødestuer, 1 observationsstue og 4 normerede obstetriske senge. Sengene skal udelukkende rumme de barslende. I 2018 blev der i alt født 788 på fødeafdelingen i Svendborg. Der er ikke en neonatalafdeling på Svendborg Sygehus, ligesom der ikke er svangreambulatorium eller føtalmedicinsk aktivitet på Svendborg Sygehus. Det betyder, at alle lægelige svangrekontroller samt scanninger i forbindelse med graviditeten foregår i Odense. Side 6/ 40

7 Tilbage i starten af 2000 var fødselstallet i Svendborg mellem fødsler årligt, hvilket var et resultat af, at fødeafdelingerne i Fåborg og Nyborg blev nedlagt. Der blev dengang lavet en visitationsretningslinje, hvor almen praktiserende læge henviser gravide fra Langeland, Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn til fødeafdelingen i Svendborg. Det har dog ikke været muligt at fastholde dette fødselstal, idet borgerne har frit sygehusvalg, og flere gravide fra disse kommuner gennem årerne har valgt at føde i Odense. Der har altid skulle arbejdes aktivt på at holde fødselstallet i Svendborg. Organisering af fødsler på Ærø På Ærø findes ingen fødeafdeling. Tilbuddet om fødsel på Ærø varetages således i hht. til retningslinjerne for fødsel i hjemmet i Fødeplan i Region Syddanmark. Jordemoderhjælpen til svangreomsorg og fødsler på Ærø varetages af 2 jordemødre bosat på Ærø med vagt fra hjemmet. Alle fødsler, som sker på Ærø, har således status som hjemmefødsler, uanset om fødslen faktisk foregår i kvindens eget hjem eller på Ærø Fødestue, som er lokaliseret på Ærø Sygehus. På fødestuen ved Ærø Sygehus ydes samme jordemoderfaglige hjælp som i hjemmet. Der findes ingen mulighed for obstetrisk speciallæge- eller anden lægehjælp til fødsler på øen, ligesom der ikke er mulighed for pædiatrisk eller anden lægehjælp til det nyfødte barn. Kvinden informeres såvel skriftligt som mundtligt om fødsel på Ærø og om, at overflytning med helikopter vil være nødvendig ved komplikationer under og efter fødsel, hvor specialisthjælp vil være nødvendig til kvinden eller barnet, og hjælp i meget akutte situationer derfor ikke vil kunne ydes i sædvanligt tværfagligt regi. Såfremt kvinden under graviditeten eller ved fødslens indtræden ikke opfylder kriterierne for hjemmefødsel, vil hun blive frarådet fødsel på Ærø og tilrådet fødsel på Svendborg Sygehus eller Odense Universitetshospital. Senest ved fødslens start vil kvinden i så tilfælde blive flyttet til fødested på Fyn ved passende transportform. Ved aktiv fødsel vil jordemoderen ledsage kvinden under transporten. Ved behov for overflytning af det nyfødte barn til neonatalafdelingen i Odense vil dette ske ved regionens pædiatriske hentehold. Det årlige fødselstal på Ærø har varieret mellem 7 og 17 de seneste fem år. Meget alvorlige evt. livstruende komplikationer opstår meget sjældent ved forventet normale fødsler, men den specialisthjælp, som behøves for at sikre et godt resultat, forefindes ikke på Ærø. Det begrænsede fødselstal gør det ikke muligt for jordemødrene på øen at opnå erfaring og høj kompetence, og jordemoderen vil altid stå alene i en sådan akut svær situation. Selvom de to jordemødre på Ærø som led i deres ansættelse regelmæssigt arbejder på Svendborg Sygehus i perioder, netop for at vedligeholde kompetencer, vil fødselshjælpen på Ærø ved akutte komplikationer ikke kunne ydes på speciallægeniveau eller på samme vilkår som i resten af regionen. Kendt Jordemoderordning Kendt Jordemoder Ordning (KJO) er en model, hvor en gruppe jordemødre organiseres omkring en gruppe gravide og varetager alle kontakter igennem graviditeten, fødslen og foretager evt. opfølgning i hjemmet. Formålet med ordningerne er at sikre, at den gravide kender den jordemoder, hun skal føde ved, hvilket giver tryghed og bidrager til et godt graviditets- og fødselsforløb. Der er i dag 8 KJO- teams på Fyn, hvoraf 2 er i tilknytning til Svendborg Sygehus, og 6 er i tilknytning til OUH Odense. KJO-teams på Fyn rummer tilsammen gravide, hvilket svarer til, at ca. 30 % af de gravide på Fyn tilbydes en Kendt Jordemoder. Det har været muligt at etablere dette tilbud pga. finanslovsmidler og regionens budgetaftale for 2018, hvor der blev afsat en pulje til etablering af flere KJO-teams. Side 7/ 40

8 Overflytninger Grundet kapacitetsudfordringer kan der forekomme omvisiteringer i den tidlige del af fødslen. Det er primært gravide, der skulle have født i Odense, der bliver bedt om at køre til Svendborg for at føde pga. kapacitetsudfordringer i Odense. Siden 2016 er der blevet overflyttet mellem 54 og 59 gravide pr. år fra OUH til Svendborg. Derudover er der årligt ca. 4 % af kvinderne (ca. 30 gravide), der er visiteret til at skulle føde på Svendborg Sygehus, men som op til fødslen bliver omvisiteret til fødeafdelingen i Odense pga. opståede kritiske komplikationer. Derudover omvisiteres kvinder fra Svendborg til Odense ved mistanke om for tidlig fødsel, hvis det skønnes forsvarligt. I 2017 var der 30 nyfødte børn, der blev overflyttet fra Svendborg til Odense pga. behov for indlæggelse på neonatalafdelingen. 2.4 Prognose for udvikling på fødeområdet Udviklingen i antallet af fødsler i Region Syddanmark har været varierende over de sidste årtier. I de seneste år har der været en stigning i antallet af fødsler. Som en del af planlægningsgrundlaget for den fremtidige fødeområde på Fyn er der indhentet datamateriale fra Danmarks Statistik, der viser den forventede udvikling i antallet af fødsler for de kommende 15 år. Der skal dog gøres opmærksom på, at den statistiske fremskrivning indeholder usikkerheder. Dertil kommer, at den fødende altid har frit sygehusvalg og altså også kan vælge at føde på et fødested i en anden region. Figur: 2.1: Prognose for antal af fødsler i Region Syddanmark* *Tallene fra er historiske data. Tallene fra er Danmarks statistiks fremskrivning af fødselstallet i Region Syddanmark. Side 8/ 40

9 Tabel 2.4: Prognose for antal af nyfødte i Region Syddanmark fordelt på optageområde. Optageområde OUH* SLB** SVS SHS I alt Kilde: Danmarks Statistik: *Inkl. Svendborg og Ærø ** Kvinderne har frit sygehusvalg og SLB oplever at kvinder fra andre sygehuses optageområde vælger at føde på SLB. Kvinderne kommer primært fra Vejen, Haderslev og Middelfart kommuner. I prognosen er der derfor justeret for dette og beregnet udfra følgende: 70 % af de gravide i Middelfart kommune føder på SLB, 70 % af de gravide i Vejen Kommune føder på SLB og 30 % af de gravide fra Haderslev Kommune føder på SLB. Tabel 2.4 viser, at der i perioden er sket en stigning i antallet af fødsler i Region Syddanmark. Prognosen fra Danmarks statistik viser, at der i perioden frem mod 2027 vil ske en yderligere stigning i antallet af fødsler i Region Syddanmark. Ifølge prognosen vil der i 2027 blive født børn i Region Syddanmark, hvilket svarer til en stigning på 16,6 % sammenlignet med fødselstallet i 2017 (1.938 flere fødsler). Da der er tale om en prognose, skal tallene tolkes med en vis forsigtighed. Prognose for udviklingen i antallet af nyfødte børn på Fyn Med henblik på at se lidt nærmere på prognosen for udviklingen i antallet af fødsler på Fyn, viser nedenstående tabel 2.5, prognosen for antallet af nyfødte i kommunerne til OUH s optageområde i perioden Tallene skal fortsat betragtes med forsigtighed, da der er tale om en prognose. Prognosen viser, at der frem til 2027 sker en stigning på i alt 15,6 % af nyfødte i kommunerne til OUH s optageområde når der sammenlignes med det historiske fødselstal i 2018 på i alt fødsler på OUH samlet set. Dette svarer til en forøgelse på 734 fødsler i 2027 sammenlignet med i Den primære stigning i antallet af nyfødte sker i Odense Kommune. Side 9/ 40

10 Tabel 2.5: Prognose for udvikling i antallet af nyfødte i kommunerne til OUH s optageområde* Kommune Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Stigning i antal nyfødte I forhold til fødselstallet i 2018** %-vis stigning I forhold til fødselstallet i ,1 7,2 11,6 14,8 15,6 15,3 14,4 13,3 Kilde: Danmarks Statistik: *Der er indgået aftale mellem OUH og SLB om at 70 % af de gravide fra Middelfart Kommune skal føde på SLB. Tallet i tabellen angiver dermed de 30 % af kvinder fra Middelfart Kommune, der forventes at føde på OUH. **Fødselstallet i 2018 for det samlede OUH var på fødsler. 2.5 Kvalitet, patienttilfredshed og udviklingen i komplicerede fødsler Danmark er på verdensplan et af de mest sikre lande at føde i. Den faglige udvikling har især taget fart de seneste 10 år. Det kommer til udtryk ved, at personalet på fødeafdelingerne er blevet bedre til at vejlede forældre, samt opspore gravide, der har risiko for komplikationer, og have øje for faktorer, der påvirker et kommende barns sundhed og trivsel. Siden år 2000 har der været en nedgang i antallet af børn, der dør i ugerne efter fødslen, børn der får motoriske handikap på grund af forstyrrelse af hjernens udvikling, og børn der får nerveskader pga. for hårdt træk i hovedet ved fødslen. Herudover har den nationale retningslinje for igangsættelse af fødsler inden uge 42 antageligt, sammen med et øget antal undersøgelser og en øget forsigtighed over for stimulation, medvirket til at halvere antallet af fostre, som dør i moderens mave efter 37. uge. Danmark har i dag den lavest registrerede rate af dødfødte børn i verden. Ligeledes har det nationale projekt Sikre Fødsler været med til at sikre bedre arbejdsgange og fosterovervågning med henblik på at nedbringe antallet af børn født med iltmangel, samt bedre grundlag for videre behandling, såfremt et barn bliver født med iltmangel. Der er således flere objektive parametre, der understøtter en god svangreomsorg og fødselshjælp og bekræfter, at hovedlinjerne i den nuværende organisering af fødeområdet er hensigtsmæssig. Side 10/ 40

11 2.5.1 Patienttilfredshed For at sikre et godt gravitets- og fødselsforløb er der vigtigt, at den gravide og hendes partner føler sig trygge og er rolige. Hvornår man føler sig tryg, er ikke nødvendigvis det samme for alle kvinder. Nogle føler tryghed ved at føde på en fødeafdeling, hvor der er beredskab klar til at håndtere de komplikationer der måtte opstå, mens andre er mere trygge ved at føde i nogle mere hjemlige rammer. Fælles for alle uanset i hvilke rammer de føler sig mest trygge er, at de ønsker en god fødsel og et sundt og raskt barn. LUP 2017 viser, at de kvinder der føder på Fyn (både Odense og Svendborg) er meget tilfredse med både graviditets- og fødselsforløbet. Eksempelvis bliver der spurgt ind til, hvor tilfreds kvinden alt i alt er med fødselsforløbet. Her svarer 89 % af de adspurgte i høj grad eller i meget høj grad, 8 % svarer i nogen grad, mens 3 % svarer i ringe grad eller slet ikke. OUH scorer på dette spørgsmål samt på flere andre spørgsmål over landsgennemsnittet på tilfredsheden. Kvinderne tilkendegiver også, at de i høj grad føler tryghed ved den telefonrådgivning de får, når fødslen går i gang, at der er en jordemoder hos dem i det omfang, de har brug for det under fødslen, og at personalet er imødekommende og venligt Udviklingen i komplicerede fødsler og gravidteter Det samlede antal graviditeter kan lidt groft opdeles i komplicerede og ukomplicerede graviditeter. En kompliceret graviditet kan medføre en kompliceret fødsel, og en betydelig andel af de ukomplicerede graviditeter kan også ende med en kompliceret fødsel. Både i Region Syddanmark og på landsplan er udviklingen, at antallet af komplicerede graviditets- og fødselsforløb stigende. Et nyligt registerstudie (Jølving et al 2016) beskriver udviklingen i antallet af gravide med kronisk sygdom i Danmark mellem 1989 og Studiet inkluderer 1,3 millioner fødsler, og viser bl.a. at andelen af gravide med kronisk sygdom er steget fra knap 4 % i 1989 til knap 16 % i De hyppigst registrerede kroniske sygdomme blandt de gravide var kroniske lungesygdomme, sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen, angst og personlighedsforstyrrelser. De gravide er i dag ældre, oftere overvægtige, har hyppigere medicinske sygdomme (såkaldt comorbiditet), herunder også sukkersyge, godt 10 % af de gravide ryger, og der ses tiltagende social og etnisk ulighed. Derudover bliver flere gravide efter kompleks fertilitetsbehandling, ligesom flere gravide har en psykisk lidelse og/ eller sværere sociale problemstillinger. Den øgede kompleksitet og de gravides sygelighed er mere tidskrævende for fødestederne. Det gælder såvel under graviditeten i ambulatorierne og på svangreafsnittene, som mens de fødende med komplekse tilstande er på fødegangen. Her kommer de ofte ind tidligere og opholder sig længere, enten fordi fødslen er sat i gang, eller fordi de gravide kvinder har fået at vide, at de skal ringe ved den første ve. Indsatsen mod at nedbringe komplikationer hos både mor og barn er blevet målrettet blandt andet ved hjælp af løbende opgørelser af kvalitetsindikatorer. Dette har medført et stigende behov for ikke blot løbende tværfaglig opkvalificering og teamtræning, men også et betydeligt større krav til information til de gravide og dokumentation for forløbene, hvilket er tidskrævende for læger og jordemødre. Den store faglige udvikling af tilbuddet om ultralydsskanning i uge 12 og 19 og den store tilslutning hertil medfører et stort behov for vedligeholdelse af apparatur og kompetencer. Indsatsen har medført en halvering i antallet af børn, der er døde i neonatalperioden pga. misdannelser eller kromosomsygdomme de seneste 5-7 år, samt mere end halvereret antallet af dødfødsler de Side 11/ 40

12 seneste 10 år. Også ved lav-risiko fødsler optræder der komplikationer, som kræver obstetrisk specialistindgriben. Denne indgriben er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være i top 3 i verden med den laveste forekomst af foster-iltmangel under fødslen med den deraf følgende lave risiko for senskader i hjernen. Sammenfattende betyder den højere alder, højere BMI og større sygelighed blandt de gravide og fødende kvinder mere komplekse forhold. Dette kræver en større sundhedsfaglig indsats ofte ved højt specialiserede læger og andet sundhedspersonale i et tæt tværfagligt samarbejde. Ved en stærkt fokuseret indsats på dette og på den normale fødsel er vi i Danmark lykkedes med at reducere forekomsten af iltmangel under fødsel og følgeskader heraf samt den neonatale dødelighed til rekord lave cifre Udviklingen i antallet af jordmødre, læger og sygeplejersker I Danske Regioners kortlægning af svangreomsorgen fra 2018 fremgår det, at antallet af fuldtidsbeskæftigede jordemødre i regionerne er steget med 41 % i perioden Jordemødrene har gennem de senere år fået flere arbejdsopgaver bl.a. pga. nye faglige retningslinjer og initiativer, samt fordi der er færre SOSU-assistenter og sygeplejersker ansat på svangre-, fødsels- og barselsafsnit. Fødestederne i Odense og i Svendborg oplever pt. ikke rekrutteringsmæssige udfordringer i forhold til jordemødre. Det er dog vigtigt, at der er fokus på at fastholde de jordemødre der er i dag, og som har erfaring. I forhold til udviklingen i antallet af speciallæger i gynækologi og obstetrik viser sundhedsstyrelsens lægeprognose for , at der forventes en stigning i antallet af speciallæger indenfor dette speciale fra 593 i 2015 til 635 i En stigning på i alt 42 speciallæger i et 10 års perspektiv. DSOG har i et arbejde til Sundhedsstyrelsen godtgjort, at der på denne baggrund kommer væsentlig mangel på speciallæger i gynækologi og obstetrik. På OUH oplever man aktuelt vanskeligheder i forhold til rekruttering af obstetrikere, hvilket belaster de obstetrikere, der er ansat i dag. Sygeplejerskerne i obstetrikken varetager i dag familiecentreret barselsomsorg og pleje af såvel, mor, far og barn. Også her er kompleksiteten øget de senere år; men specialet er attraktivt at arbejde i, så der opleves pt. ikke rekrutteringsvanskeligheder på trods af generel mangel på sygeplejersker. 3 Analysemodel og definitioner I dette kapitel introduceres de 9 forskellige scenarier for fremtidig organisering af fødselstilbuddet på Fyn. Dernæst introduceres de 10 analyseparametre ud fra hvilke, hvert scenarie vurderes. I forhold til fødselsgrundlaget på hhv. Svendborg Sygehus og Nyt OUH er der under hvert scenarie taget udgangspunkt i fødselstallet fra 2018, hvor der var ca. 800 fødsler på Svendborg Sygehus og ca fødsler på Odense Universitetshospital. I flere af scenarierne bliver der beskrevet fødselstilbud til kvinder, hvor man forventer en normal fødsel. I denne afrapportering defineres en normal, forventet fødsel således: Der forventes en normal fødsel ved en førstegangsgravid: Hvor der ikke er tilstedeværelse af kendte risikofaktorer såsom højt BMI, medicinsk sygdom, misbrug, svære psykosociale problemer Side 12/ 40

13 Hvor der ikke opstår graviditetskomplikationer f.eks. svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge Hvor der ikke skal fødes mere end ét barn Der forventes en normal fødsel ved en flergangsgravid: Hvor der ikke er tilstedeværelse af kendte risikofaktorer såsom højt BMI, medicinsk sygdom, misbrug, svære psykosociale problemer Hvor der ikke opstår graviditetskomplikationer f.eks. svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge Hvor der ikke skal fødes mere end ét barn Tidligere fødsel uden svære komplikationer 3.1 Præsentation af de 9 scenarier 1. Status quo også efter Nyt OUH i Fødested i både Svendborg og Odense. Ca. 800 fødsler årligt på Svendborg Sygehus. Ingen pædiater i tilstedeværelse i Svendborg. 2. Fastholdelse af fødeafdeling i Svendborg med strammere visitation og etablering af udrykningspædiater fra Odense Ca. 600 fødsler årligt i Svendborg. Udrykningspædiater fra Odense (responstid på minutter), som kan hjælpe med at stabilisere barnet og øge patientsikkerheden i forbindelse med overflytning. 3. Fastholdelse af fødeafdeling i Svendborg med større antal normale fødsler og neonatologi på hovedfunktionsniveau med pædiater i tilstedeværelsesvagt. Ca fødsler årligt i Svendborg. Etablering af svangreambulatorium og føtalmedicin. Opnormering til national standard med fuld tilstedeværelse af 2 obstetrikere (speciallæge/reservelæge) og 1 pædiater. Komplicerede forløb visiteres fortsat til Odense. 4. Opgradering af Svendborg med neonatologi på regionsfunktionsniveau til håndtering af både normale og komplicerede fødsler. Ca fødsler årligt i Svendborg. Etablering af svangreambulatorium og føtalmedicin. Opnormering til national standard med fuld tilstedeværelse af 2 obstetrikere (speciallæge/reservelæge) og 1 pædiater. Endvidere neonatalafsnit med 1 intensiv og 1 almindelig sengestue. 5. Fritliggende fødeklinik på Sydfyn ledet af jordemødre. Jordemoderledet fødeklinik der organisatorisk, ledelsesmæssigt mm. er tilknyttet OUH. Ingen læger. Frivilligt tilbud til gravide med en normal graviditet og forventning om en normal fødsel. 6. Fødeklinik i tilknytning til den obstetriske fødeafdeling i Odense ledet af jordemødre. Ca. 900 fødsler årligt fra hele Fyn. Jordemoderledet fødeklinik etableret på OUH i Odense i umiddelbar nærhed til den obstetriske fødegang. Ingen læger på fødeklinikken, men kvinden kan hurtigt overflyttes til den obstetriske fødeafdeling. Frivilligt tilbud til gravide med en normal graviditet og forventning om en normal fødsel. 7. Privat fødeklinik i Svendborg ledet af privatansatte jordemødre. Jordemoderledet fødeklinik i privat regi placeret i Svendborg. Ingen læger. Frivilligt tilbud til gravide med en normal graviditet og forventning om en normal fødsel. Side 13/ 40

14 8. Svendborg Sygehus varetager kontakterne før og efter fødsel med jordemoderklinik, svangrekontrol, føtalmedicin og barselsklinik. Men selve fødslen og eventuelt barselsophold foregår i Odense. 9. Lukning af Svendborg Sygehus som fødested (aktuel politisk beslutning) Alle fødsler foregår på Nyt OUH (undtaget hjemmefødsler). I Svendborg vil der fortsat være jordemoderkonsultation. 3.2 Præsentation af de 10 analyseparametre 1. Patientsikkerhed Patientsikkerheden for henholdsvis mor og barn er påvirkelig af de fysiske rammer, teamsammensætningen, det involverede personales kompetencer og rutine inden for området, det tilgængelige materiel/udstyr samt støtteapparatet (tilgængelige specialister). 2. Afstand til fødested Vurdering af hvad konsekvenserne bliver i forhold til afstanden til fødested. I et internationalt perspektiv er afstandene indenfor hele det fynske område ikke problematiske ud fra en lægefaglig vurdering såvel pædiatrisk som obstetrisk. Afstand og tid kan altid have en betydning og i de mest akutte tilfælde kan selv meget korte afstande være kritiske. I appendiks 2 er angivet nogle af de længste afstande, der er til fødestederne i Region Syddanmark. Heri fremgår det bl.a., at længste afstand til Nyt OUH, vil være fra Bagenkop og Lohals på Langeland med hhv. 63 og 68 minutters transporttid. Fra Rudkøbing vil der være ca. 40 minutters transporttid. Til sammenligning er der f.eks. 63 minutters kørselstid fra Nordborg og 59 minutters kørsel fra Højer til fødeafdelingen i Aabenraa. 3. Risiko for overflytning under og efter fødslen Vurdering af risikoen for overflytning til andet sygehus under aktiv fødsel eller lige efter. 4. Driftsøkonomi Med udgangspunkt i nuværende aktivitetsniveau og organisering vurderes de estimerede driftsøkonomiske konsekvenser af de forskellige modeller på overslagsniveau. 5. Rekruttering Vurdering af muligheden for rekruttering af relevante faggrupper. 6. Arbejdsmiljø Vurdering af konsekvenser for arbejdsmiljøet. 7. Kompetencer Vurdering af om de nødvendige kompetencer er til stede. 8. Sundhedsstyrelsens specialevejledning Vurdering af om tilbuddet lever op til Sundhedsstyrelsens specialevejledning. 9. Fysiske rammer Vurdering af konsekvenserne for de fysiske rammer ombygning, tilbygning, lukning m.m. 10. Det præ-hospitale setup Vurdering af det præ-hospitale setup. Dvs. ambulance, babylance, lægebil m.m. Side 14/ 40

15 4 Scenarier for fremtidig organisering af fødsler på Fyn 4.1 Status quo også efter Nyt OUH i 2022 Dette scenarie indeholder, at: Når Nyt OUH står færdigt i 2022, vil der fortsat være en fødeafdeling på Svendborg Sygehus og en på Nyt OUH i Odense Fødeafdelingen på Svendborg Sygehus vil fortsat varetage ca. 800 fødsler årligt, og fødeafdelingen i Odense skal varetage ca fødsler årligt Der vil være de samme kompetencer, som der er i dag på fødeafdelingen i Svendborg dvs., at der vil være jordemødre, obstetrik/ gynækologi, anæstesi, men ingen pædiatri eller neonatalafdeling. Der ikke er svangreambulatorium eller føtalmedicinsk aktivitet på Svendborg Sygehus, og at de sydfynske kvinder fortsat skal til Odense for at blive scannet Det er primært kvinder fra Sydfyn, der føder på Svendborg Sygehus. I de tilfælde hvor det vurderes, at der efter fødslen vil være behov for pædiatrisk opfølgning, visiteres kvinden til fødeafdelingen i Odense. Tabel 4 viser fordelingen af i hvilken fynsk kommune den gravide er bosat, og om hun har født på fødeafdelingen i Svendborg eller i Odense. Tabellen viser, at en del af de gravide der er bosat i de sydfynske kommuner føder i Odense. Eksempelvis fødte 58 % fra Faaborg-Midtfyn Kommune på fødeafdelingen i Odense. Tabel 4: Bopælskommune og fødested tal. Svendborg Odense Total Antal Procent Antal Procent Middelfart 7 5 % % 138 Assens 24 7 % % 346 Nordfyns 13 6 % % 225 Odense % % Kerteminde 18 9 % % 195 Nyborg % % 227 Faaborg-Midtfyn % % 425 Svendborg % % 465 Langeland % % 67 Ærø 9 56 % 7 44 % 16 I alt Note: Medtaget er ikke hjemmefødsler og kvinder der fødte på Svendborg Sygehus eller Odense Universitetshospital, men som bor i en kommune udenfor Fyn Side 15/ 40

16 4.1.1 Patientsikkerhed Patientsikkerheden omkring fødslerne i Svendborg er udfordret af følgende årsager: 1. Der er ikke tilstedeværelse af pædiater og neonatalafsnit. 2. Aktuelt er der én tilstedeværende fødselslæge (speciallæge i gynækologi og obstetrik) i vagttid på Svendborg Sygehus, hvilket har vist sig, at være en sårbar bemanding eksempelvis ved akut kejsersnit. Regionsdirektøren har således siden marts 2018 bevilliget 1,2 mio. kr. årligt til etablering af en tilkaldevagtordning fordelt på 8 overlæger, som skal tilkaldes ved alle akutte kejsersnit på Svendborg Sygehus. Midlerne er midlertidigt bevilliget i Sundhedsudvalget er orienteret herom. 3. Generelt er det vanskeligt at rekruttere obstetrikere til både fødeafdelingen i Odense og i Svendborg. Det betyder, at obstetrikken på Fyn generelt er udfordret, og gør det vanskeligt at besætte vagterne med en obstetrisk speciallæge. Tilstedeværelsesvagterne på fødeafdelingerne i både Svendborg og Odense besættes derfor også med speciallæger i gynækologi. Særligt i Svendborg er det vanskeligt at besætte tilstedeværelsesvagterne med speciallæge i obstetrik Patienternes afstand til fødested Med en fødeafdeling i Odense og i Svendborg har de sydfynske gravide kort afstand til fødeafdelingen Risiko for overflytning under og efter fødsel Pga. manglende pædiatri og neonatalafdeling på Svendborg Sygehus er der risiko for, at kvinden og barnet efter fødslen overflyttes til Odense. Derudover er der årligt ca. 4 % af kvinderne (ca. 30 gravide), der er visiteret til at skulle føde på Svendborg Sygehus, men som op til fødslen bliver omvisiteret til fødeafdelingen i Odense pga. opståede kritiske komplikationer. Ganske få kvinder bliver overflyttet fra fødeafdelingen i Svendborg til fødeafdelingen i Odense i forbindelse med selve fødslen. Derudover omvisiteres kvinder fra Svendborg til Odense ved mistanke om for tidlig fødsel, hvis det skønnes forsvarligt. I 2017 var der 30 nyfødte børn der blev overflyttet fra Svendborg til Odense pga. behov for indlæggelse på neonatalafdelingen. Overflytning med ambulance tager ca. 60 min. fra beslutningen bliver taget, og til kvinden/ barnet er ankommet til fødeafdelingen i Odense. Alle transporter under eller efter en fødsel skaber en høj risiko for komplikationer, hvor tidsfaktoren ved transporten kan få indflydelse på tilstanden hos den nyfødte eller hos moderen efter overflytningen. Det vurderes, at der er 5-10 forløb årligt, hvor fødselstilbuddet i Svendborg ikke er optimalt. Side 16/ 40

17 4.1.4 Driftsøkonomi Det er ineffektivt med en obstetrisk fødeafdeling, der varetager under fødsler årligt. Det betyder bl.a., at vagtberedskabet ofte ikke udnyttes optimalt. Ved en centralisering af fødestederne på Fyn vil der opnås en bedre udnyttelse af personaleressourcerne. I dette scenarie er udgifterne status quo Rekruttering Der er få obstetriske funktioner på Svendborg Sygehus, hvorfor det er vanskeligt at rekruttere speciallæger i obstetrik til Svendborg Sygehus. Det har hidtil ikke været vanskeligt at rekruttere jordemødre og sygeplejersker til fødeafdelingen i Svendborg Arbejdsmiljø Jordemødre og sygeplejersker trives i det nuværende arbejdsmiljø. Anæstesiologerne i Svendborg har udtrykt bekymring for at stå med svære genoplivningssituationer af nyfødte børn, hvilket påvirker deres arbejdsmiljø negativt. Obstetrikerne i Svendborg har for få obstetriske funktioner og sættes til gynækologiske opgaver, hvilket findes meget utilfredsstillende for speciallæger i obstetrik. I vagttiden opleves det utilfredsstillende, at der er så få obstetriske opgaver, mens man er vidende om at kollegaerne i Odense har meget travlt. Når der er brug for akut obstetrisk kirurgisk aktivitet, er det ikke trygt at stå alene med de operative opgaver i Svendborg Kompetencer Det lave patientgrundlag i Svendborg er ikke tilstrækkeligt til, at jordemødre kan opretholde deres kompetencer med hensyn til komplikationer i fødslen. Der arbejdes kontinuerligt med at jordemødrene træner deres akutte handlekompetencer, og der er pt. på frivillig basis mulighed for at indgå i rotationsordninger med fødeafdelingen i Odense. Det er ofte ikke muligt at besætte vagterne med speciallæger i obstetrik. I disse tilfælde indgår gynækologer i vagten. Der er ikke tilstedeværelse af pædiatri og neonatalafdeling. Anæstesiologerne udtrykker bekymring for at stå med f.eks. genoplivningssituationer pga. manglende rutine i at håndtere dårlige nyfødte børn Sundhedsstyrelsens specialevejledning Fødselstilbuddet i Svendborg lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fødesteder grundet manglen på tilstedeværende pædiater med kompetencer i neonatologi. Udfordringen er delvist imødegået ved at etablere telemedicinske løsninger, men disse lever ikke op til de videnskabelige selskabers seneste anbefalinger (Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik samt Dansk Pædiatrisk selskab) Fysiske rammer De nuværende fysiske rammer på Svendborg Sygehus fungerer, men de er ikke optimale på grund af afstanden mellem fødeafsnit og barselsafsnit. Endvidere er fødeafsnittet placeret på operationsgan- Side 17/ 40

18 gen, hvilket af hensyn til hygiejnen i relation til operationsstuerne er suboptimalt. Denne placering af fødestuerne har flere gange været hindringen for en udvidelse af dagkirurgien i Svendborg Det præ-hospitale setup Denne model ændrer ikke på det præhospitale setup, dvs. det ændrer ikke på antallet af årlige ambulancekørsler. I dag afholder fødeafdelingen i Odense kurser i akut obstetrik for personale i lægeambulancerne. Det vil være relevant at afholde kurset kontinuerligt, så det akutte beredskab har kompetencerne til at håndtere de overflytninger der måtte være Opsamling Positivt: Nærhed til fødested for sydfynske borgere Rekruttering af jordemødre og sygeplejersker er ikke udfordret Negativt: Risiko for overflytning under og efter fødsel Patientsikkerheden er udfordret grundet manglende tilstedeværelse af pædiater og neonatalafsnit Det er svært at rekruttere obstetriske læger til fødeafdelingerne i både Odense og Svendborg. Obstetrikken er derfor generelt udfordret af, at der skal besættes vagter på to fødselssteder. Anæstesiens kompetencevedligeholdelse er udfordret af få komplicerede fødsler Dyrt at drifte lille fødested Effektiviseringsgevinst ifht. Nyt OUH realiseres ikke og skal findes andetsteds 4.2 Fastholdelse af fødeafdeling i Svendborg med strammere visitation og etablering af udryknings-pædiater fra Odense Dette scenarie indeholder, at: Der fortsat er et fødselstilbud i Svendborg, når Nyt OUH står færdigt Fødselstilbuddet i Svendborg skal varetage de gravide, hvor man forventer en normal fødsel Fødselsgrundlaget i Svendborg vil være på omkring 600 fødsler årligt (dvs. 200 færre end i dag) grundet en strammere visitation for at minimere risikoen for overflytninger. Fødselsgrundlaget i Odense vil være på ca fødsler årligt. Fødselstilbuddet opgraderes således, at fødeafdelingen i Svendborg bliver tilknyttet en udrykningspædiater fra Odense (responstid på minutter), som kan hjælpe med at stabilisere barnet og øge patientsikkerheden omkring overflytning. Fortsat speciallæge i obstetrik/gynækologi i tilstedeværelsesvagt og speciallæge i tilkald. Der vil ikke være svangreambulatorium eller føtalmedicinsk aktivitet på Svendborg sygehus, ligesom der ikke vil være neonatalafdeling Patientsikkerhed Patientsikkerheden øges, idet der etableres en udrykningspædiater, men lægefagligt vurderes det, at patientsikkerheden fortsat ikke er optimal. Det anbefales, at der er en pædiater til at modtage barnet med det samme og ikke først efter minutter. Side 18/ 40

19 Det vil fortsat være en udfordring at få dækket tilstedeværelsesvagterne med speciallæge i obstetrik Patienternes afstand til fødested Der vil være omkring 200 flere gravide, der vil blive visiteret til fødeafdelingen i Odense og ikke Svendborg. Disse kvinder får længere afstand til fødested Risiko for overflytning under og efter fødsel Idet der er en skarpere visitation, vil risikoen for, at den fødende kvinde eller barnet skal overflyttes fra Svendborg til Odense blive mindre, sammenlignet med i dag Driftsøkonomi Modellen med færre fødsler samt etablering af en udrykningspædiater vil betyde, at fødselstilbuddet bliver dyrere end det eksisterende fødselstilbud. Driftsøkonomisk vil det være mere optimalt med en centralisering af fødselstilbuddet på Fyn, hvor vagtberedskabet udnyttes bedre. Såfremt modellen vælges, vil det driftsøkonomisk være hensigtsmæssigt, at barselsgangen og fødeafdelingen på Svendborg Sygehus placeres tættere på hinanden, da det giver bedre mulighed for at udnytte personaleressourcerne. Scenariet vil årligt være ca. 1 mio. kr. dyrere end nuværende setup. Der vil ikke være etableringsomkostninger i dette scenarie. De estimerede driftsøkonomiske konsekvenser er på overslagsniveau og vil kræve en nærmere udredning, hvis der skal arbejdes videre med scenariet Rekruttering Grundet færre fødsler på Svendborg Sygehus og dermed et endnu mere beskedent omfang af obstetriske funktioner, må det forventes, at det bliver vanskeligere at rekruttere obstetriske speciallæger. Det vurderes, at det kan blive sværere at rekruttere jordemødre til Svendborg Sygehus. Det skyldes bl.a., at visitationsgrundlaget bliver snævrere, ligesom de forskellige vagtformer skal fordeles på færre jordemødre, og dermed skal jordemødrene oftere tage døgnvagt eller have en tilkaldevagt, hvilket vil gøre afdelingen mindre attraktiv Arbejdsmiljø Idet jordemødrene i højere grad skal tage døgnvagter og tilkaldevagter, kan det påvirke arbejdsmiljøet negativt. Opgavesættet for sygeplejersker vil blive mindre, medførende et mindre fagligt interessant arbejdsområde, der kan påvirke arbejdsmiljøet negativt. Forudsat at de fysiske rammer fordrer, at der kan arbejdes mere sammen på tværs af faggrænser, vil det kunne give en synergieffekt. Anæstesiologerne i Svendborg har udtrykt bekymring for at stå med svære genoplivningssituationer af nyfødte børn, hvilket påvirker deres arbejdsmiljø negativt. Hvis der bliver tilknyttet en udrykningspædiater, kan det have en positiv effekt på anæstesiologernes arbejdsmiljø. Side 19/ 40