Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Hafniaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Kompetencedækning... 9 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for faglighed Chancelighed Skolens samlede vurdering og indsatser inden for chancelighed Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Tillid og attraktivitet Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet Medarbejdernes trivsel og sygefravær Skolens samlede vurdering Bilag:

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Hafniaskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 58 Heraf specialklasseelever 58 Heraf afgangselever 38 Tosprogsprocent på skolen 31 % Antal klassetrin på skolen 3 Antal almenklasser 0 Antal specialklasser 5 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 11,6 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 8,7 % 4

6 Skolens beskrivelse Hafniaskolen er en forholdsvis ny skole som i august 2014 blev dannet af specialskolen Grupperne og Familiekurserne København. Navnet Hafniaskolen refererer til at skolen dækker hele byen. Skolen tilbyder dels skoleforløb for udsatte og sårbare børn og unge på klassetrin, dels familiekurser for børn i den skolepligtige alder og deres forældre. Elever i familiekursusdelen er elever, der forbliver indskrevet på egen hjemskole, imens de deltager i Hafniaskolens kursustilbud, og derfor indgår data vedr. disse elever ikke i denne kvalitetsrapport. Desuden har skolen et Videns- og kompetencecenter, som har til opgave at vejlede og støtte kommunens øvrige skoler indenfor området udsatte og sårbare børn unge. Uanset om Hafniaskolens indsatser berører elever, der er indskrevet i specialskoledelen, elever der går på familiekursus med sine forældre eller om indsatserne er sekundære via kompetencecentrets vejledningsforløb til lærere og pædagoger, så arbejder skolens personale målrettet med at bedre alle elevers udviklingsmuligheder. Hafniaskolen skaber kvalitet, når elever bliver så dygtige, som de kan, men samtidigt er det kvalitet når skolen medvirker til, at elevens netværk af voksne styrkes til at vedligeholde og fortsætte den ønskede udvikling. Hafniaskolens specialskole: Specialskolen er placeret på følgende to adresser: Suhmsgade 4, 1125 Kbh. K og Artillerivej 126, 5.sal Kbh. S. og jf. indstillingen fra BUU skal der arbejdes på at finde lokaler, så afdelingerne kan samles på en adresse. I august 2014 var der indskrevet 58 elever fordelt på 3 klassetrin, 7., 8., og 9. klasse og i 5 klasser i alt. Der er oftest 2 lærere til stede i undervisningen hvilket udnyttes til at understøtte elevernes udbytte via differentiering, tættere kontakt mv. Skolen har fokus på at gøre elevernes skoledag overskuelig, tryg og forudsigelig. Personalet lægger stor vægt på at skabe gode relationer til alle elever, idet dette er vigtigt for at skabe et godt og trygt læringsog udviklingsmiljø for eleverne. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, men foregår i et fællesskab med andre elever, således at eleverne får mulighed for at udvikle sig socialt og danne social relationer til hinanden. 5

7 Elevernes faglige niveau og forudsætninger kortlægges, og der laves en plan for elevernes faglige og personlige udvikling. På Hafniaskolen tilbydes de samme fag som i den almene folkeskole, og eleverne forberedes til at afslutte deres skolegang med 9. klasse prøve som elever i folkeskolen. Familiekursusdel: Kurserne er målrettet elever i alderen 6-15 år, og elever fra folkeskoler og specialskoler i Københavns Kommune kan henvises til Familiekurserne. Et daghold løber i 16 uger, og er på 2 dage om ugen, og et eftermiddagshold er på 20 uger 1 dag om ugen. Ved begge kursusforløb følger vi barnet i 6 måneder efter - i en opfølgningsperiode. Et forløb hos Familiekurserne er en fælles indsats ift. elever i skolemæssige vanskeligheder og der sættes i særdeleshed fokus på pejlemærkerne trivsel og faglighed, som hinandens forudsætninger. Forløbet har det mål, at forældre og barnets øvrige netværk får redskaber til og deltager i en proces der bevirker, at eleverne får et bedre skoleliv, at eleverne kan inkluderes i de børnefællesskaber de er en del af og derved bidrager til chancelighed. Den fælles indsats indebærer derfor også et forstærket samarbejde imellem skole, hjem og evt. fritidstilbud. Familiekursernes indsatser indbefatter at: Sætte gang i en udvikling, der skaber forandring Opstille relevante faglige, sociale og personlige udviklingsområder og mål for eleven, herunder nye og bedre kontaktstrategier Belyse temaer og mønstre i familien, som kunne blokere for forandring og udvikling for eleven Opstille handleplaner og justere og ændre dem når det er aktuelt og nødvendigt Skabe et fælles udviklende læringsrum for familien med henblik på at forbedre samspillet og relationsdannelsen Samle netværket omkring skole/elev/familie og koordinere den fælles indsats Foreslå konkrete tiltag i samarbejdet mellem skole og forældre Foreslå konkrete tiltag som kunne ændre og forbedre samarbejdet imellem elevens forældre, herunder arbejde på at genoprette evt. mistet tillid til skole og skolesystem. Vejlede lærere og pædagoger på elevens skole og fritidstilbud Udvikle handleplaner for og deltagelse i opfølgningsperioden 6

8 Hafniaskolens videns- og kompetencecenter: Skolens kompetencecenter tilbyder samarbejde til alle skoler og institutioner, der arbejder med børn og unge i Københavns Kommune. Indsatserne er som udgangspunkt bidrag til institutioner og skolers arbejde med pejlemærkernes fokus. Det betyder, at en enkelt lærer/pædagog, et team, en afdeling eller en hel skole/institution kan få et samlet program for de pædagogiske dage, kurser, sparring og vejledning primært inden for nedenstående områder, som vurderes konkret at influere direkte og positivt på bl.a. læring, trivsel og styrket faglighed, samt styrket chancelighed: Sårbare Børn og unge Teamsamarbejde og Inklusion Fra Jeg til Vi eller Fra få til flere Klasseledelse, Klassemøder og Inklusion Inklusionsfremmende aktiviteter Klassetrivsel, herunder klassetrivselsundersøgelser Forældresamarbejde Familieklasser sparring og vejledning om familieklasser på skoler og institutioner 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med deres karakterer ved 9. klasseprøverne. Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater afgangsprøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens afsluttende prøver Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøvefag. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 4,5 4,6 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 4,9 5,3 Dansk retskrivning 4,2 3,4 Dansk skriftlig 5,1 3,8 Dansk mundtlig 6,6 6,3 Matematiske færdigheder 3,2 3,7 Matematisk problemløsning 2,3 2,8 Engelsk mundtlig 7,1 7,0 Fysik/ kemi 4,0 7,1 Ud af de 38 afgangselever der var indskrevet på Hafniaskolen d gik 22 elever til prøve på skolen. 4 elever blev nedskrevet og er fortsat som omgængere i 9. klasse i indeværende skoleår. Af de resterende elever har nogle skiftet skole undervejs i skoleåret, og et mindre antal elever gik ikke til afgangsprøve af forskellige individuelle årsager. Ift. karaktergennemsnit er en stor del af Hafniaskolens elever startet på skolen i 8. klasse og 9. klasse. For nogle elever gælder det forhold, at de igennem deres øvrige skoletid har haft et højt skolefravær og derved har deres faglige niveau i flere fag været lavt. Karaktergennemsnittet er en fordeling imellem elever, der har gode faglige forudsætninger og klarer sig rigtigt godt, og elever der på trods af mindre gode faglige forudsætninger er gået til afgangsprøve alligevel, og derved har mestret både prøvesituationer og afgangsprøvernes krav i de fag, de har kunnet. Kompetencedækning Undervisningen varetages indenfor afdelingsteamet, og på en relativt lille skole som vores med få ansatte, kan det være vanskeligt at dække al undervisning med 2 lærere, der har undervisningskompetence i faget. Derfor har skolen en holdning og en praksis, der betyder at mindst en lærer har undervisningskompetence i faget og at den anden lærer har et nært kendskab til elevgruppen og den enkelte elevs særlige behov. 2-lærerordningen muliggør desuden en deling af elevgrupperne i mindre grupper. Det giver bl.a. bedre mulighed for fagligt differentieret undervisning, samt kvalificeret relations- og specialpædagogisk arbejde. Skolens personale har generelt en bred erfaring og viden inden for det specialpædagogiske felt, og i indeværende skoleår har skolens kompetenceudvikling haft fokus på fælles specialpædagogisk efter- og videreuddannelse. 9

11 Desuden har skolen sat gang i at implementere brugen af læringsplatformen Educa. Vi har taget fat på planlægningsdelen, og henover foråret udvides med elevevaluering. Ift. kommende skoleår er strategien at knytte elevplansdelen på, så der opstår en større sammenhæng og dynamik imellem undervisning, læringsmål og individuelle udviklingsplaner. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for faglighed En stor del af skolens elever er 9. klasses elever og stopper deres skolegang til sommerferien. Skolen har derfor mindst en gang årligt en større udskiftning i elevgruppen. Således er der fra år til år forskellige faglige udgangspunkter for elevgruppen. Skolen oplever i nuværende periode en stigning af elever med mere komplekse udfordringer, herunder elever der er præget af angst eller anden psykisk sårbarhed. Nogle elever er særligt udfordret i skolen, hvilket medfører individuelle aftaler om skoledagen og skemaets omfang. De individuelle aftaler laves i samarbejde med elev og forældre. De individuelle handleplaner indbefatter også aftaler om støtte i skoledagen der kan bidrage til en positiv faglig udvikling. At arbejde med sårbare elever kræver et personale med både gode faglige forudsætninger, samt viden om og erfaring med at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige forudsætninger. Derfor satser skolen både ved rekruttering og i efter- videreuddannelse på at styrke skolen via tilknytning eller efteruddannelse af faglige vejledere til ressourcecenteret. Derudover er skolens kompetenceudviklingsstrategi at det samlede personale i fællesskab løftes inden for specialpædagogiske kompetenceområder målrettet de nye elevgruppers behov. Efter at skolen i efteråret 2015, har fået eget domæne og egen skoleportal, har alle elever adgang til nye læringsprogrammer fx CD-ord. Dette er en støtte for mange elever, idet det giver mulighed for, at de kan få fabrikeret og formuleret tekster i dansk og andre fag. Elever med skriveblokeringer har desuden fået adgang til et velegnet ordforslagsprogram. Disse redskaber vil kunne anvendes til prøven i 9. klasse, og vi vurderer, at det vil kunne løfte elevernes resultater. Vores forbedrede indsats omkring matematikken, er påbegyndt ved uddannelse af 1 matematikvejleder, som også er ved at indføre nye matematiktest. Dette kan øge mulighederne for en mere nuanceret testning og bedre diagnosticering af elevernes specifikke vanskeligheder. Vi har med de nye itmuligheder fået adgang til flere af de samme tjenester og portaler som andre skoler. Disse kan tilgås både i skolen og hjemmefra og bliver flittigt brugt. I arbejdet med at opkvalificere skolens årsplaner/uv-planer/elevplaner er vi gået i gang med at uddanne personalet i brugen af Educa. Denne læringsplatform vil så, en gang i løbet af 2016 blive tilgængelig, for elever og forældre. 10

12 I en samlet vurdering af elevernes prøveresultater er det skolens holdning at flest mulige elever skal gå til prøve i flest mulige fag. Den holdning kan påvirke karaktergennemsnittet ved prøverne, ligesom få særligt dygtige elever i nogle fag ligeledes påvirker karaktergennemsnittet. 11

13 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Hafniaskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der for de almene folkeskoler data fra 9. klasseprøverne men dog i en chancelighedskontekst. Her sammenlignes de samlede resultater for de fagligt svageste afgangselever og for de tosprogede elever med gennemsnittet. Hafniaskolen har ikke resultater af en karakter, der gør disse beregninger mulige. Men chancelighed er naturligvis et væsentligt indsatsområde også for denne skole. Beskrivelsen og vurderingen af indsatsen for at styrke chanceligheden fokuserer i det følgende på det, der i denne sammenhæng giver mening på Hafniaskolen. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for chancelighed Alle elever på skolen er vurderet som sårbare elever. Derved er eleverne potentielt i risikogruppen for ikke at udnytte deres faglige potentialer. Det er skolens opgave at afsøge og øge udviklings- og uddannelses-mulighederne mest muligt. Det skal ske ved, at eleverne på trods af baggrund og forudsætninger, bliver mere robuste og derved kommer videre i udannelsesforløbet og livet generelt. I takt med en øgning af skolens eget korps af vejledere, samt tilknytningen af mere ekstern faglighed fra bl.a. området og skolesocialrådgiver, kan ressourcecenteret nu foretage mere kvalificerede analyser af komplekse udfordringer. Desuden arbejder skolen stadig på at flere af lærerne efteruddannes indenfor dansk som andetsprog. Samarbejdet med områdets integrationsvejleder er også blevet en mulighed der især understøtter arbejdet med de tosprogede elever. Derudover har skolen et indsatsområde med at udvide omfanget og karakteren af forældreinddragelsen i skole-hjemsamarbejdet. Det betyder bl.a. inddragelse af konkrete erfaringer fra familiedelen ift. organisering af den øgede forældreinddragelse. 12

14 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse I Tabel 4 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 5 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 4 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 5 er tale om afgangselever fra sidste år. 13

15 Tabel 4: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 1 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 5,3 % 9,7 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 15,8 % 3,2 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 21,1 % 12,9 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 57,9 % 58,1 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 2 10,5 % 25,8 % I ovenstående tabel indgår i alt 31 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 1 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 2 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 14

16 Tabel 5: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 3 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 7,4 % 16,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 25,9 % 13,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,7 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 33,3 % 32,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 37 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Ved at skolen i august 2014 er kommet ind under den centrale vejledning har vi i fællesskab med UUvejlederen kunnet intensivere indsatserne ift. den individuelle og kollektive vejledning. Brobygning og praktikforløb er struktureret under hensyntagen til elevernes individuelle muligheder og ressourcer. Det er vores vurdering af de individuelle indsatser i handleplanerne styrker eleverne ift. Øget realisme og målrettethed mod deres videre udannelsesforløb. 3 Der er 4 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 15

17 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling: Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de store elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 6: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 6,4 % 53,2 % 40,4 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % 16

18 Tabel 7: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 4,3 % 30,4 % 54,3 % 10,9 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 8: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 8,5 % 36,2 % 46,8 % 8,5 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 9: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 2,1 % 8,5 % 46,8 % 42,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 10 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 10: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 40,2 44,5 42,9 17

19 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Data vedr. den sociale trivsel afspejler, at en stor del af skolens elever er glade for deres skole. Både når det gælder den sociale trivsel og progression, men også når det gælder den faglige trivsel og selvværd, arbejder vi på at skabe nye forståelser ikke mindst selvforståelser hos eleverne. Eleverne er påvirkelige for ændringer, både når det gælder skole, hjemme og øvrige forhold. Der skal ofte flere tilløb til, at eleverne tror på, at de kan magte de krav og forventninger, som de stiller til sig selv, eller bliver stillet overfor af andre. Tallene afspejler også, at mange elever har en forholdsvis lav vurdering af deres faglige trivsel og formåen. Det kan tolkes på flere måder, bl.a. at mange elever kommer med et dårligt fagligt udgangspunkt og at en del elever også har lav tillid til egne evner. Det er et centralt indsatsområde for Hafniaskolen, at eleverne bliver styrket i deres faglige selvtillid og vedholdenhed. Som et supplement til UVMs trivselsundersøgelse benytter vi talking-maps 4 som metode til at afdække elevens egne overvejelser og ønsker vedr. skolegang og uddannelse. Denne mere personlige og samtalebaserede form giver et mere nuanceret indblik i, hvad eleverne oplever som godt eller skidt, nemt eller svært i forhold til deres skolegang. Vi ved, at flere af vores elever har vanskeligt ved at overskue en standardiseret undersøgelse. (Som en elev udtrykte det ved PISA-testen, hvor vi ikke måtte hjælpe: Jeg ved ikke hvad det handlede om, jeg trykkede bare videre ) I forhold til arbejdet med at øge elevernes trivsel, har vi indført morgenmøder hver dag. Det ser ud til at være en succes, da temaerne som tages op kan være stort som småt, med udgangspunkt i både dagsform, men også et planlagt emne eller aktivitet. Skolen arbejder løbende med at forbedre undervisnings- og lærings-miljøet. Alle elever har fået nye stole og borde i en tilfredsstillende kvalitet. Belysningen er blevet lavet/ændret de steder hvor det var nødvendigt. Samtlige elever har en personlig computer med navn på. Der er kommet smartboards i alle klasser, samt ipads til de, som behov for det. Vi har i forhold til de manglende faciliteter og udfordringerne i forhold til bevægelse og aktivitet i både undervisning og pauser, indkøbt WII-U/Playstation 4 på rullende storskærme, så elever kan konkurrere i dansespil, sportsspil mm. På Artillerivej har det givet øget aktivitet og social trivsel, at vi nu har et bordtennisbord, hvor det nærmest er en fast aktivitet i pauserne, at eleverne spiller rundt om bordet. 4 Se bilag med anonymiseret referat fra en trivselssamtale med elev. 18

20 Elevfravær Elevfraværet i 2014/2015 er stadig højt. Det er dagligt et vigtigt indsatsområde. Det høje gennemsnitlige fravær skyldes få elevers meget høje fravær, snarere end de mange elevers fravær. Der er også en stor gruppe af eleverne som møder stabilt og regelmæssigt. En del af de elever, som visiteres til Hafniaskolen er karakteriseret ved, at de har en baggrund med et højt skolefravær. For at sikre, at Hafniaskolen er det rigtige skoletilbud til disse elever, er det, som noget nyt blevet muligt fremover at tilbyde et afklaringsforløb, hvor eleverne i en måned får mulighed for at gå på skolen uden at blive indskrevet. Dette vil formentlig sortere de elever fra, som aldrig ville være kommet i gang på skolen, og det vil formentlig have betydning for det samlede elevfravær. I det daglige arbejde med elever med højt fravær dokumenteres indsatser og aftaler, og de beskrives i klasseloggen på LærerIntra. Nogle elever har tidligere i deres skoleforløb oplevet perioder med overbelastning. På Hafniaskolen arbejder vi på at finde balancerne i dels at udfordre elever til større robusthed, samtidigt med at skolen støtter eleverne i sådanne recoveryprocesser. Ved at tilpasse krav, muligheder og udfordringer kan vi skabe mulighed for trivsel, mestring og udvikling i et tempo hvor eleven kan og vil følge med. En høj fraværsprocent i en periode hos en elev kan faktisk dække over en betragtelig fremgang, og i dette perspektiv kan det være en succeshistorie, selvom en elevs fraværsprocent umiddelbart peger i en anden retning. Der aftales bl.a. individuelle skemaer for perioder af forskellig længde med de mest stress-sårbare elever og deres familier. Skolesocialrådgiveren inddrages i sager om fravær gennem ledelsen, ressourcecenteret eller personalet direkte. Det er også en del af strategien at holde fælles fokus på fravær via det styrkede samarbejde mellem skole og hjem og den føromtalte oftere dialog mellem elev, forældre og skole. Det udmønter sig konkret i både flere telefoniske henvendelser, SMS er og beskeder på forældreintra. Screening/kortlægning af elevernes potentielle fravær tages derfor op på både klassekonferencer, skolehjemsamtaler, netværksmøder og i ressourcecenteret. 19

21 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Hafniaskolen på baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke forældrenes tillid til og samarbejde med skolen samt hvilke resultater, man har. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed, motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under dette pejlemærke. Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Skolen har intensiveret mødemængden i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Det prioriteres grundet erfaringer med at løbende fokuseret kommunikation imellem skole og forældre understøtter elevens faglige udbytte og generelle trivsel. Forældre får bedre mulighed for at hjælpe mere kvalificeret til via den tættere dialog. I det kommende skoleår arbejdes der på at kunne tilbyde forløb for elever og forældre, hvor der fokuseres på inddragelse af forældrenes ressourcer i en flerfamiliekontekst med inspiration fra familiekursernes arbejde. Der kan bl.a. tages udgangspunkt i de for elevgruppens, samt forældregruppens, ofte oplevede udfordringer. 20

22 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet Efter skolens sammenlægningsforløb har det været oplagt at gøre opmærksom på den nye skoles eksistens og ikke mindst Hafniaskolens tilbud. Det har skolen gjort ved at udarbejde en ny informativ skoleport, som primært er målrettet både interesserede og muligt nye elever og deres forældre, samt andre fagpersoner i Københavns Kommune. Skolen har samtidigt produceret en illustreret papirfolder der er sendt til alle skoler og samarbejdspartnere i kommunen. Folderen informerer ligeledes om Hafniaskolens tilbud. Nyhedsbreve er et nyt skridt der skal bygge videre på tillid og attraktivitet. Nyhedsbrevene publiceres på forældreintra og I relevant form på skoleporten. Repræsentanter fra skolens personale og ledelse har deltaget ved forskellige typer af møder og arrangementer for fagpersoner hvor Hafniaskolen og dens tilbud er blevet præsenteret. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 11 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 12 og Tabel 13 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 11: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 5 Opgjort i dagsværk (BUF) (15 årsværk) Kort sygefravær 9,6 4,4 5,9 Langt sygefravær 3,0 5,5 2,0 Sygefravær i alt 12,6 9,9 8,0 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. 5 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 21

23 Tabel 12: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 6 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 4,5 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,1 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,8 Tabel 13: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,7 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 4,9 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,5 Skolens samlede vurdering Det gennemsnitlige sygefravær er opgjort på baggrund af data fra Hafniaskolens specialskoledel (tidligere Grupperne) i alt 15 årsværk. Efter sammenlægningen af Familiekurserne og Grupperne er Familiekursernes medarbejdere overflyttet til Hafniaskolen, og i november 2015 er der 30 ansatte på Hafniaskolen. Det har taget tid at få de administrative systemer sammenkørt, og det er først i oktober 2015, at personalets samlede fravær kan følges i RUBIN. I december 2015 er det gennemsnitlige fravær opgjort til 7,5 dage. Mht. håndtering af sygefraværet, så følger vi BUF s retningslinjer, og arbejder med sygefraværet som en del af arbejdsmiljøet i MED og TRIO. Skolen har haft arbejdsmiljø på som punkt på teammøderne i alle afdelinger, og udarbejdet nye APV er i begyndelsen af maj måned. Alle medarbejdere får en opgørelse over deres fravær to gange om året. Ledelsen har afholdt individuelle trivselssamtaler med alle medarbejdere i efteråret På disse samtaler har vi drøftet opgavemængde i forhold til arbejdstid. Efterfølgende har vi foretaget justeringer, der hvor der har været behov for det. Sygefravær har også været et punkt på trivselssamtalerne. 6 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 22

24 Bilag: Rammen for samtalen: Jeg spørger eleven, om vedkommende har lyst til at deltage i en samtale, som jeg skal bruge til at lave en undersøgelse om, hvordan det er at gå på skolen. Jeg fortæller, at vi skal lave en undersøgelse af skolens Trivsels- og stressprofil, hvor jeg har brug for at tale med nogle elever, der vil hjælpe med - udfra 20 emner - at fortælle, hvad der er let og svært for dem. Jeg fortæller, at det er interessant, hvordan eleven oplever det, så eleven må gerne være kritisk og fortælle om ting i skolen, der er svære, ligesom jeg gerne vil høre om, hvad der er godt og let ved at gå på skolen. Jeg fortæller, at eleven får et kort, som kan placeres som værende Let for mig jeg kan lide det, Ved ikke midt imellem eller Svært for mig jeg kan ikke lide det. Så taler vi om emnet, og jeg noterer ned undervejs. Når vi har talt om et emne, kan eleven stadig rykke kortet, hvis det passer bedre et andet sted. Når en elev undervejs i samtalen fortæller om, hvordan det var på den gamle skole, noterer jeg det, men jeg har skriver det i kursiv i nedenstående opsummering af samtalen. 23

25 Pauser: Det er rart med pause efter noget fagligt. Mængden af pauser er tilpas. (Jeg har prøvet at være her to hele dage.) Jeg bliver ikke udmattet i pauserne. Jeg sidder ikke og glæder mig til pauserne det er tilpas. Det var anderledes på den gamle skole. I pauserne skulle vi være udenfor, og der var ingen glæde. Man blev nødt til at være på og være tændt i hjernen. Jeg var udkørt efter pausen. Pauseaktiviteter: Jeg er rimelig ny skal lige lære det hele at kende. Jeg kan lide bordtennis og Playstation. I pauserne skal man op at stå man skal komme væk fra klasselokalet og lave noget, man kan lide at gøre. Jeg kender kun få, men alligevel kan man snakke, fx om bordtennis. Man bliver ikke kastet ud, fordi man er dårligt i bordtennis, og det er godt. På min gamle skole var det sådan, at man skulle gøre det rigtige/det populære, ellers var man noget skrald, og man blev mindet om det resten af dagen. Det gjorde mig ked af det. Forandringer: Jeg har ikke prøvet så mange forandringer her, så jeg ved ikke. Hvis det er pludselige forandringer, så kan jeg få det skidt og blive stresset: Jeg får det hårdt, og det føles som om min hjerne sprænger i luften. På min gamle skole har jeg prøvet det, men det var min egen fejl. Jeg havde meget fravær og jeg tjekkede ikke Intra, så jeg kendte ikke til ændringerne og jeg tænkte ikke over, hvordan jeg kunne undgå det. Skemaet: Hvis jeg skulle følge det fulde skema, så ville jeg bryde sammen og få det meget hårdt. Men med tiden kan jeg her bygge mig selv op, og så kan jeg få flere timer. Jeg har brug for tid til at falde ind i det sociale. Før kunne jeg ikke snakke, ikke se på nogen, ikke gå med nogen. Det bygges op ved at jeg sidder i klasseværelset, og folk taler pænt til mig, det er kæmpestort. Lærere: Er flinke og gode de har taget sig godt af mig, nu hvor jeg er ny og kommer fra et sted, hvor ingen tog hensyn. På min gamle skole kunne de godt se, at noget var galt, men de lod mig sidde alene. Nu finder I på at trække mig ud for at tale, og det er virkelig rart at have nogen andre at tale med end sine forældre. Jeg har prøvet at have vikar på skolen, men det er én, jeg kender, og så er der ikke noget galt. Før, når vi havde vikar, havde de ingen idé om, hvad der foregik, jeg stirrede ud i luften, det var forfærdeligt. Elever: De er flinke. Jeg var heldig at starte samtidig med TTTTTTT, vi kan støtte hinanden og lave opgaver sammen. De andre er også flinke, men jeg har ikke været så meget sammen med dem endnu. De har taget godt imod mig. I dag blev jeg glad for, at den gamle XXXXX sagde: den anden XXXXXX han sagde mit navn, så han ved, at jeg er der. Opgaver: 24

26 Det er lidt op og ned jeg er lidt usikker på, hvad jeg skal svare. Nogle gange er de for svære. Andre gange er de på mit niveau. De fleste gange. Næsten aldrig for nemme. Der er tilpas i antal. Test: Det er ok med test der ikke noget galt med det. Det er en afveksling. Jeg er ikke altid god til det, men jeg kan godt lide det, hvis jeg kan sidde på min plads. Jeg kan ikke lide at stå foran hele klassen, og der er fokus på mig. Her forstår lærerne, at man ikke altid kan svare. Jeg kan godt lide at blive spurgt så ved lærerne, at man er der. Ros og ris: Ros er der rigeligt af, og det kan jeg godt lide. Ris er der ikke så meget af. Man bliver rettet, hvis man siger noget forkert, og det er godt, men ikke så meget, at det lyder som om, man er en stor idiot det er tilpas. Timerne: De første dage, hvor jeg skulle være her hele dagen, var det svært at have så mange fag på én dag. Det var meget hårdt. Nu har jeg ikke så mange fag. Selve timerne er gode bare der ikke var så mange forskellige på en række. Skolens bygninger: Jeg kan lide bygningerne, for jeg kan nemt finde rundt i dem. Her er en lang gang med små fine kontorer. Jeg kan lide, at der er mulighed for at gå til vinduet og kigge ned. Jeg kan rigtig, rigtig, rigtig godt lide at klasseværelset er så stort. Før var vi 24 i klassen man fik klastrofobi der var mange med ADHD, og det føltes meget trangt. Her er en god temperatur, og der er ingen larm det er roligt, og jeg lægger sjældent mærke til fx larm fra gangen. Kontrol/støtte: Jeg kan godt lide, at læreren ser, om jeg har lavet mine ting. Jeg er genert over at række en hånd op, så det er rart at få hjælp uden at skulle bede om det. Morgenmøde: Jeg kan lide det. Det er rart at samles rundt om et bord. Det er ikke fagligt det er ren hygge. Sprog: Jeg kan lide det det er simpelt. Før blev der talt et ret grimt sprog, og man blev kastet lidt ud af fællessskabet, hvis man ikke var på den måde. Så det var underligt at komme her, alle taler normalt og roligt der er ikke råb og skrig og fuck eller dø dig din luder so Her er noget fuck men ikke så meget imod dig. Lærerne taler roligt, som jeg kan lide det. Fysisk kontakt: 25

27 Jeg synes det er godt, jeg kan lide en hånd på skulderen af læreren det er godt og dejligt. Det er også godt med eleverne, før blev jeg lidt slået noget som skulle være for sjov. Det er der ikke noget af her, og det er skønt og dejligt. Humør: Stemningen er god. Folk er ikke hele tiden oppe at køre det er stille og roligt. Man taler lavt og pænt til hinanden jeg kan lide det. Nogle gange er jeg i dårligt stemning personligt, så er jeg kommet dårligt fra start det er ikke skolens skyld. Hjælp: Jeg kan godt bede om hjælp, men jeg gør det ikke så tit. Med tiden finder jeg vel ud af det. På min gamle skole var jeg bange for at spørge om hjælp. Det er min generthed for at bede om hjælp alles øjne søger hen imod mig. Hjælpen er god her på skolen og jeg vil blive bedre og kunne række hånden op. Transport: Det er meget godt - nu bliver jeg transporteret af far. Jeg har ikke prøvet den anden afdeling. Jeg vil gerne snart cykle ellers begynder jeg snart at bruge mit buskort. Den anden afdeling er ikke noget problem, det er ok, når man har været der en gang. Praktik: Jeg glæder mig til at være færdig med skolen, så jeg kan prøve de muligheder, jeg har. Jeg har prøvet praktik, og jeg glæder mig til at blive voksen. MEN jeg ved ikke, hvordan det kommer til at blive, og jeg ved ikke, hvad jeg kunne tænke mig. Jeg er usikker på fremtiden men jeg tænker mere på her og nu. Brobygning ville være fint. 26