Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og 4.2 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunale målsætninger Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Fanø Kommune er i øjeblikket i gang med at udarbejde nye skolepolitiske målsætninger, som skal være klar til politisk beslutning i løbet af foråret De nye skolepolitiske målsætninger udarbejdes med henblik på at skabe bedre mulighed for at evaluere den kommunale indsats i forhold til folkeskolens tre overordnede mål, samt beskrive nogle lokale målsætninger, som der specifikt lægges vægt på i Fanø Kommune. Rapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de op følgende initiativer, som Byrådet har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Fanø Skole er Fanøs eneste folkeskole, og rummer derfor næsten alle Fanø kommunes skoleelever. Folkeskolereformens første år var Dette indebar en ændring i skoledagens længde og en anderledes organisering af elevernes skoledag. År 1 i reformen gav nogle udfordringer i forhold til organiseringen af skoledagen, idet lektiecafe eller faglig fordybelse var frivillig og skulle ligge sidst på skoledagen. Fra skoleåret er lektiehjælp eller faglig fordybelse blevet obligatorisk for alle elever. Der vil ganske givet være muligheder for forbedringer på dette punkt, og det vil være relevant at foretage en foreløbig vurdering af dette, når den næste kvalitetsrapport skal udarbejdes. Det har været skoleledelsens primære prioritering af arbejde med læringsmålstyret undervisning i skoleåret Der har været etableret et samarbejde med undervisningsministeriets læringskonsulenter, og et projektforløb for skolens personale med henblik på at kunne anvende den læringsmålstyrede undervisning i dagligdagen. De første tiltag omkring Åben skole, som også er den del af folkeskolereformen, er blevet taget. Der er etableret et samarbejde mellem øens erhvervsvirksomheder og det samme gælder for foreningslivet. I rapporten ses det, at overgangen til ungdomsuddannelser 3 måneder efter 9. klasse er forholdsvis lavt, mens overgangen til ungdomsuddannelserne efter 15 måneder er større end på landsplan. Dette tolkes som at en større del af Fanøs unge vælger at benytte et 10. klassestilbud enten på Fanø eller på efterskole eller privatskole i nabokommunen. Det er forvaltningens vurdering, at 10. klasses tilbuddet på Fanø er meget attraktivt og det derfor øger andelen af elever, som vælger at gå i 10. klasse. Samtidig optages hvert år 2-3 elever fra Esbjerg i 10. klasse på Fanø. Dette antal vil muligvis øges de næste år, da der er skåret ned på 10. klassestilbuddet i nabokommunen. 3

4 Fanø Skole har en høj inklusionsprocent, og antallet af elever som er henvist til en specialskole i Esbjerg eller som anvender en friskole/privatskole/ folkeskole udenfor kommunen er generelt meget lavt. I den efterfølgende rapport fremgår de obligatoriske indikatorer i det omfang det er muligt at fremlægge disse. Enkelte resultater er ikke mulige at få, da ministeriet ikke råder over alle data. Progressionen er heller ikke mulig at følge over en treårig periode for trivselsmålingen, da denne er ny fra skoleåret I rapportens punkt 4 og 5 fremgår det, at skolen på nogle parametre har nogle udfordringer i forhold til læsning, mens den på andre opfylder de nationale krav eller ligger over disse. Skolen anbefales derfor et øget fokus på læsesamarbejde med forældre, idet kravet til antal læsetræningstimer er væsentligt højere end det er muligt at give i skoletiden. Derfor anbefales det, at der etableres en indsats i forhold til forældreinddragelse i læseprocessen, ligesom det fra skolens side sættes yderligere fokus på læseprocessen bl.a. gennem etablering af læsebånd, øget fokus på faglig læsning. Som nævnt i foregående års kvalitetsrapport, gør elevtallet, at udsvingene kan virke forholdsvist store, hvis en elev eller to præsterer rigtig godt eller dårligt i en test eller i et karakterniveau. Man vil derfor opleve nogle procentvise udsving fra år til år, som kan virke store, men hvis man sammenholder dette med de enkelte elever, så er det måske en ændring på 1eller 2 elever. F. ex er der i 2014/2015 ingen elever, som ikke har opnået karakteren 2 i dansk eller matematik, hvilket betyder, at målet om 100 % er nået. I 2013/2014 var procenttallet 83,3. Her drejede det sig om 3 elever, der ikke opnåede karakteren 2. Det skal nævnes, at der i forbindelse med den høje inklusionsprocent, som skolen har, vil være elever, som er udfordret mht. karakter- og testniveauet Opsamling på eventuelle handlingsplaner Forvaltningen kan konstatere, at der er i øjeblikket uddannes en matematikvejleder på diplomniveau, og at vedkommende vil få til opgave at vejlede kolleger i forhold til elevresultater fra de nationale test, samt vejlede og støtte i dagligdagen, på samme måde som læsevejlederen fungerer i øjeblikket. Det forventes, at der løbende bliver arbejdet med en læseindsats og at der arbejdes med et styrket samarbejde med hjemmene ang. læsetræning. Det nye trivselsværktøj, som undervisningsministeriet netop har præsenteret vil blive taget i anvendelse i forbindelse med trivselsarbejdet på skolen fra foråret Folkeskolereformens fortsatte implementering følges og evalueres løbende, og det politiske udvalg samt skolebestyrelsen orienteres løbende omkring progressionen i dette. Idet profilmodellen fra undervisningsministeriet ang. elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse efter 6 år, er meget usikker. Derfor fremlægges samtidig de faktuelle tal i kvalitetsrapporten på, hvor mange elever der har gennemfør en ungdomsuddannelse efter 6 år. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og 4

5 matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Byrådet vedtog d skolepolitiske målsætninger, som bygger på et værdigrundlag med følgende 5 temaer: Respekt Engagement Positiv Adfærd Ansvarlighed Kompetence Herunder er der beskrevet målsætninger for læringsgrundlaget, kvalitet i hverdagen, inklusion, dialog og samarbejde, fysiske rammer og skoleledelse. Målsætningerne tager alle udgangspunkt i de ovennævnte værdier og anviser i hvilken retning der skal arbejdes. Deciderede resultatmål indgår ikke direkte i de skolepolitiske målsætninger, hvorimod der angives retninger og vejledninger for, hvordan hverdagen i skolen på Fanø skal se ud. Der er iværksat et arbejde i Børne- og kulturudvalget, der har til hensigt at udarbejde et sæt målsætninger, der i langt højere grad giver mulighed for at måle og evaluere skolens resultater i forhold til de intentioner, som folkeskolereformen anviser. Disse forventes færdige og vedtaget i løbet af foråret 2016, således at de kommende kvalitetsrapporter vil kunne forholde sig til disse. Den næste kvalitetsrapporter udarbejdes i

6 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. og 4.2 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Målet er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode læsere og gode til matematik. I forbindelse med overgangen til kvalitetsrapport 2.0 er der på landsplan udarbejdet resultattal for de nationale test indenfor dansk og matematik. Der er fra sket en ændret opgørelse af de lokale testresultater, således at disse kan vurderes i forhold til de nationale resultater. Resultaterne fra kvalitetsrapporten er fortrolige og behæftet med tavshedspligt, derfor fremlægges disse på kommune og skoleniveau på et lukket møde for Byrådet. Forvaltningen kan konstatere, at der på nogle parametre i læseprøverne er behov for en øget indsats i forhold til læsetræningen, på andre ligger skolen rigtig højt. Ligeledes er skolen i færd med at uddanne en matematikvejleder, som på lige fod med skolens læsevejleder vil skulle bidrage til en øget indsats omkring målopfyldelsen i matematikdelen. Der har i begyndelsen af det nye år været en del offentlig debat omkring de nationale tests berettigelse og indhold. I den forbindelse kan det konstateres, at hvis kravet til læseresultater skal opnås, vil der være behov for et betydeligt fokus på læsetræningen, som skal foregå i et samarbejde med forældre og skole. På Fanø Skole vil der være behov for at fokusere på, hvorledes de allerdygtigste elever kan udfordres både på læsning og det matematiske område. Som nævnt ovenfor fremlægges de kommunale tal for Byrådet på et lukket møde, men det kan her i rapporten konkluderes, at de krav der stilles til elevernes læsefærdigheder i dansk kræver, at der anvendes mange timer på at træne læsning. Læseforskere har fundet frem til, at det tager mindst 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Desuden fremføres, at en elev skal læse to timer om ugen for blot at vedligeholde et givent læsestandpunkt. Det betyder, at et kvarters læsning om dagen ikke længere er tilstrækkeligt til at forbedre elevens læsekompetence, men at der nærmere skal anvendes 30 min. Det skal bemærkes, at teksterne ikke skal være for svære, men passe til elevens læsefærdigheder eller læseniveau. Eleverne skal bringes videre i deres læseudvikling med en målrettet indsats herunder daglig læsetræning. Hensigten er at skabe lyst og interesse for at læse. Læsning er ikke kun at afkode eller læse en tekst, men også at forstå og anvende det læste. Med tiden skulle eleverne selv kunne bruge læsekompetencen i forskellige sammenhænge såvel i som uden for skolen. Tidligere havde skolen eller faget dansk alene ansvaret for, at eleverne blev dygtige læsere. Men da eleverne præsenteres for tekster i stort set alle andre fag, må disse fag også tage ansvar for, at eleverne udvikler gode læsefærdigheder. Derfor vil læseprojektet omfatte alle fag dog ikke idræt og madkundskab. Forældrene eller hjemmet har de senere år fået et større ansvar for, at deres barn udvikler gode sprogog læsefærdigheder. Et stort ordforråd eller en god sprogforståelse er den bedste forudsætning for læsning eller læseindlæring derfor betyder det rigtig meget, at forældrene får talt med deres barn om bogens/bøgernes indhold - men også om de oplevelser og erfaringer som tilværelsen i øvrigt byder på. 6

7 Det er derfor nødvendigt, at der etableres et yderligere samarbejde med forældrene ang. læsetræning, og at skolen har et øget fokus på faglig læsning i alle fag, og at der f. ex gennem læsebånd holdes fokus på læsetræningen gennem hele skoleforløbet. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Som nævnt i afsnit 4.1 gælder det ligeledes for dette område, at der på nogle parametre er behov for et særligt fokus på læsetræningen, mens det på andre parametre ligger på nationalt niveau eller over dette. Uddannelsen af en matematikvejleder vil på sigt være medvirkende, at der også overfor de elever som har ekstra udfordringer vil kunne iværksættes yderligere tiltag fra skolens side. Særlig fokus på læsetræningen, samt en effektiv sparring mellem læsevejleder og dansklærer vil kunne styrke de elever, som har særlige læseudfordringer. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Den nationale trivselsmåling blev foretaget i foråret (Fig. 1.) De overordnede resultater kan ses herunder. Skolen ligger på landsgennemsnittet på de fire parametre og man kan tage den første måling som en baseline for arbejdet med trivsel. I foråret 2016 tages den næste årlige trivselsmåling og herefter vil der være mulighed for at se hvorledes udviklingen har været. I forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne fra trivselsmålingen 2014 fik de enkelte klasser deres resultater udleveret, og der har været arbejdet med trivslen i de enkelte klasser, hvis der har været punkter, som har krævet dette. Fanø Skole har en trivselspolitik og en antimobbestrategi. Disse kan findes på skolens hjemmeside under fanebladet: Trivsel, samt under fanebladet principper og værdier. ( I forbindelse med trivselsmålingen for skoleåret har undervisningsministeriet udsendt et trivselsværktøj, som skolerne frit kan anvende. Det er obligatorisk at anvende et trivselsværktøj og Fanø Kommune har valgt at anvende ministeriets udsendte værktøj. Det vil derfor være interessant at se, hvilken effekt dette værktøj vil have på skolens indsats. Som nævnt har dette værktøj ikke været tilgængeligt i skoleåret , men dette vil blive anvendt fremadrettet. 7

8 ( Fig. 1 ) Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Fanø, 2014/ Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet for Fanø skole fremgår nedenfor. Resultaterne for skoleåret må anses for at være ganske tilfredsstillende set i forhold til landsgennemsnittet og ligeledes i forhold til sidste års resultat (Fig. 2,3 og 4). Som det fremgår af resultaterne er der sket en væsentlig stigning i afgangskaraktererne for eleverne på 9. årgang. Specielt i matematik ser man en meget væsentlig stigning i karakterniveauet, fra resultatet i på gennemsnit 5,8 til 8,2 i skoleåret Det skal dog konstateres, at også på landsplan er karakterniveauet steget, men at Fanø Skole ligger markant højere i dette skoleår. Stigningen i karakterer på bundne prøvefag har for Fanø Skoles vedkommende været 1 karakter, mens det på landsplan har været 0,3 i stigning. (Fig.2 ) Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Fanø 8

9 (Fig. 3 ) Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fanø I dansk har stigningen for Fanø Skole været 0,8, mens den på landsplan har været på 0,3 karakter Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Fanø (Fig. 4 ) I matematik har stigningen i karakterer for Fanø Skole været 2,4. På landsplan 0,6. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fanø Kommune Som det ses af nedenstående tabel (Fig. 6) ligger Fanø Skole højt i forhold til den socioøkonomiske reference. Skolen ligger med et karaktergennemsnit der er 0,3 karakterpoint højere end det man kunne forvente ud fra den socioøkonomiske reference. Af en rapport fra Cepos fra 2015, ses det ligeledes, at Fanø Kommune er nr. 14 på landsplan, af de kommuner som har den største udvikling i den socioøkonomiske reference i årene , altså at man har flyttet elevernes karakterer mest opad. Link Cepos: ( 9

10 (Fig. 6) Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Nordby Skole 7,9 7,6 0,3 6,9 6,7 0,2 7,3 7,1 0,2 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik For skoleåret kan det konstateres, at alle elever har opfyldt målsætningen om at få karakteren 2 i dansk og matematik (Fig. 7). Hermed er målsætningen opfyldt for dette skoleår, og en betydelig forbedring procentvist fra året før. Her er sket en stigning På 16,7 %. Tallet svarer til 3 elever. (Fig. 7) 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Som nævnt i sidste års kvalitetsrapport, så er tallet for overgang til ungdomsuddannelser efter 9. klasse på Fanø Kommune noget lavere end landsgennemsnittet (Fig. 9), og de der går direkte fra 9. klasse vælger hovedsaligt en gymnasial ungdomsuddannelse, mens resten af eleverne vælger et 10. klasses tilbud enten på en efterskole, en privatskole eller Fanø Kommunes 10. klasse. Dette ses, hvis man betragter overgangfrekvensen til en ungdomsuddannelse efter 15 måneder ( Fig. 9), hvor tallene ser helt anderledes ud. Det er forvaltningens vurdering, at netop det attraktive 10. klasses tilbud på Fanø Skole bidrager til, at overgangseffekten efter 9. klasse er så forholdsvis lav. ( Fig 8 ) 10

11 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Fanø (Fig. 9 ) Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fanø Som det ses ligger Fanø Kommune her over landsgennemsnittet. Med hensyn til hvorledes eleverne forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse på Fanø (Fig. 10), så fremgik det af sidste års kvalitetsrapport, at undervisningsministeriets profilanalyse var forbundet med så stor usikkerhed pga. at det lave elevtal, at forvaltningen vil søge at finde de konkrete tal for Fanø. (Fig. 10 ) Forvaltningen har, som det blev beskrevet i sidste kvalitetsrapports handleplan undersøgt, hvor mange af de elever, som gik ud af 9. klasse for 6 år siden der har gennemført en ungdomsuddannelse. Her kan oplyses, at der er en elev som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. (5,5%) 11

12 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Som det ses af tabellen er der sket en stor udvikling af linjefagskompetencen fra og frem til skoleåret Som nævnt i sidste kvalitetsrapport skyldes det lave tal fra skoleåret en misforståelse i indberetningen til ministeriet (Fig.11). Dette er blevet ændret og kvalitetssikret gennem de sidste to skoleår, og derfor er disse retvisende i forhold til kompetencedækningen. Der er indledt et samarbejde med nabokommunerne og UC-syd vedr. linjefagskompetenceudvikling. Der er udarbejdet et program, hvor nogle linjefag tilbydes i de kommende år, og skolen vil i næste skoleår skulle have en til to lærere på et kompetenceforløb i forhold til linjefagskompetencen i bl.a. tysk. Ligeledes er skolen ved ansættelserne forud for skoleåret blevet tilført yderligere kompetencer. Der vil dog i det kommende skoleår sandsynligvis blive behov for yderligere kompetenceudvikling i forhold til at der sker en reduktion af medarbejdere i forbindelse med en vedtaget besparelse, der vil reducere medarbejderstaben med godt to medarbejdere. Her vil behovet for efteruddannelse af en musiklærer sandsynligvis komme på tale. (Fig.11) Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fanø Inklusion Fanø kommune er en selvstændig kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen har Fanø Kommune indgået et forpligtende samarbejde med Pædagogik og Undervisning i Esbjerg (Tidligere Pædagogisk psykologisk rådgivning) vedrørende bl.a. skolepsykologbetjening. Fanø Skole har etableret en specialklasse, hvor eleverne undervises samtidig med, at de i varierende grad er tilknyttet deres stamklasse i det omfang dette er muligt. Det er derfor meget få elever, som ikke undervises indenfor kommunens eget skolevæsen. Fanø Kommunes inklusionsprocent ligger derfor meget højt. De elever der ikke undervises på Fanø benytter sig af Esbjerg kommunes specialskoler, hvor de nødvendige kompetencer er til stede. Dette medfører at der på nogle årgange vil være elever, som ikke kan opfylde målet om at nå mindst 2 i karakter i dansk og matematik. For de elever, som ikke opnår et resultat på 2 i dansk eller matematik vil der skulle etableres et specielt forløb, hvor eleverne sikres mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Et sådan forløb etableres i samarbejde med Esbjerg kommune. Det er forvaltningens vurdering, at netop på inklusionsområdet og specialklasseområdet har Fanø Skole fundet en hensigtsmæssig løsning, som er både faglig forsvarlig, og som opfylder tanken om, at alle børn så vidt muligt skal blive i nærmiljøet. Forvaltningen kan konkludere, at for skoleåret har Fanø Kommune opfyldt det nationale mål om en inklusionsprocent på 96. ( Fig.12 og Fig. 13) (Fig.12 ) 12

13 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet (Fig.13 ) Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fanø (bopælskommune) 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser For skoleåret er der arbejdet ud fra de kommunalt udarbejdede mål fra Målene baserer sig på de fem værdier omtalt tidligere i rapporten og omhandler følgende overordnede områder: læringsgrundlaget, kvalitet i hverdagen, inklusion, dialog og samarbejde, fysiske rammer og skoleledelse. De skolepolitiske områder angiver, hvorledes der skal handles på en hel række udvalgte områder, men der er ikke opsat direkte mål for de enkelte områder. Derfor kan der vanskeligt måles på kommunalt udvalgte områder, ligesom der ikke er udarbejdet en direkte evalueringsstrategi. I denne rapport er der derfor målt på de nationale målsætninger, og da der i efteråret 2015 og i foråret 2016 politisk arbejdes med et sæt nye kommunale skolepolitiske målsætninger forventes det, at de kommende kvalitetsrapporter vil afspejle dette. Forvaltningen vil derfor i denne rapport som i den foregående kort forholde sig til de ovennævnte gældende lokale målsætninger. 13

14 11.1. Kommunale målsætninger Læringsgrundlaget: Der er i skoleåret blevet arbejdet med målstyret undervisning. Der har været etableret et samarbejde med undervisningsministeriets læringskonsulenter, og det pædagogiske personale har øvet sig i undervisningsforløb med målstyret undervisning. Det er først fra skoleåret , at der skal anvendes læringsmålstyret undervisning. Det er skoleledelsens prioritering, at dette er fokusområdet i forbindelse med indførelse af folkeskolereformen, idet det fordrer en ganske anden tænkning omkring målformulering i forbindelse med elevernes undervisning. Andre elementer omkring skoledagen, f. ex understøttende undervisning og lektiehjælp/fagligfordybelse er blevet afprøvet, og der er gjort erfaringer med organiseringen af dette. Lektiehjælp har været frivilligt, og dette har givet en del udfordringer i organiseringen og i fremmødet. For det nuværende skoleår er faglig fordybelse (lektiehjælp) blevet obligatorisk. Dette har givet nogle forbedrede muligheder for organiseringen. Åben skole er blevet praktiseret i et vist omfang, men her er der store muligheder for udvikling. Kvalitet i skolens hverdag: Kompetenceudvikling for de enkelte medarbejdere er yderst vigtig, og der har fra skolens ledelses side været foretaget en prioritering i medarbejdernes arbejdsbelastning i forhold til fokus på målstyring i undervisningen. Ligeledes har skolen i dette år gennemført den første trivselsmåling blandt eleverne. Dette har givet klasselærerne og skolens AKT medarbejder mulighed for at arbejde med trivsel i klasserne på en mere målrettet måde. Skolens resultat fremgår andetsteds i rapporten. Det er udarbejdet et administrationsgrundlag, som har givet mulighed for at medarbejderne i en vis grad har fået mulighed for at tilrettelægge en mere fleksibel arbejdsdag. Dette har formodentligt givet forbedrede betingelser i arbejdsdagen. At arbejdstidsreglerne er ændret har været medvirkende til, at måden at arbejde på har skullet ændres for medarbejderne. Inklusion: Som det fremgår af de nationale måltal for inklusion, har Fanø Skole nået dette mål endog så godt og vel. Det er forvaltningens vurdering, at det også i dette skoleår er meget vigtigt, at have et stærkt fokus på dette område, specielt hvad angår kompetenceudvikling og undervisnings- og arbejdsmiljø. Dialog og samarbejde: Informationsniveauet er meget vigtigt. Der er stor interesse fra alle sider i forhold til hvordan indførelsen af folkeskolereformen går. Der har derfor været afholdt kontaktforældremøde med skolebestyrelsen og forældre, og der har ligeledes været afholdt forældremøder for skolens afdelinger, hvor ledelsen har redegjort for nogle af de nye elementer i reformen. Ligeledes har skolens ledelse afholdt et informationsmøde for forældrene ang. reformens elementer. Der har været afholdt møder med det politiske udvalgt og her givet en status for reformens indførelse. Ligeledes har der været afholdt møder med Erhvervs og turistudvalget og folkeoplysningsudvalget med temaet den åbne skole. Fysiske rammer: Fanø Skole opfylder de fysiske rammer til indførelse af folkeskolereformen. Alt er nybygget og ny renoveret. Der er muligheder for forskellige læringsaktiviteter både i klasseværelserne og i de øvrige rum på skolen. Udendørs er området i forbindelse med den røde tråd blevet ideelt til udendørs læringsaktiviteter og naturen og omgivelserne på Fanø giver rig mulighed for at inddrage natur og 14

15 kultur i skolens hverdag. Med hensyn til anvendelse af IT i hverdagen er der udarbejdet en IT strategi, som med begyndelsen af skoleåret skulle øge elevernes mulighed for at anvende IT som et naturligt undervisningsmiddel i hverdagen. Skoleledelse: Indførelse af en stor skolereform kræver en ledelse, der er tæt på processen. Det er ledelsens opgave at stå i spidsen for implementeringen og prioritere og vise retning i processen. Det er vigtigt, at skoleledelsen prioriterer tid til tæt kontakt til medarbejderne i processen. Ligeledes skal ledelsen fortolke og informere om de nye tiltag i reformen overfor interessenterne i skolens hverdag. Skole og fritidshjemmet er i skoleåret blevet til en skole med en SFO. Dette har medført en sammensmeltning af ledelsesteamene. Der har i skoleåret været arbejdet på at udarbejde et nyt ledelsesgrundlag. Dette forventes færdigt i foråret Skolens ledelse er blevet delvist udskiftet i løbet af 2015, og der er etableret et nyt ledelsesteam bestående af en SFO leder, en administrativ leder, en viceskoleleder med ansvar for det pædagogiske område og en skoleleder der også udover skolens drift er ansvarlig for forvaltningsdelen på skoleområdet. 12. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ved Fanø Skole har behandlet kvalitetsrapporten på mødet d og har følgende udtalelse til Byrådet: Vi har valgt at tage udgangspunkt i sidste års udtalelse: At Fanø Skole fremadrettet skal ligge højere end gennemsnittet generelt. Skolen ligger i år bedre end landsgennemsnittet, hvilket er positivt. Vi kunne i skolebestyrelsen godt ønske os, at man har mulighed for at følge udviklingen i den enkelte klasse. Vi ønsker fortsat: At alle skal have mulighed for at kunne tage en ungdomsuddannelse. At der er fokus på den enkelte elev jf. de tre nationale mål. At indsatsen skal ske på alle skolens niveauer Vi vil støtte op om skolens anbefaling om øget fokus på læsesamarbejdet med forældrene, i erkendelse af, at kravet til læsetræningstimer er væsentligt højere end det er muligt at give i skoletiden. 15