Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og 4.2 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunale målsætninger Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Fanø Kommune er i øjeblikket i gang med at udarbejde nye skolepolitiske målsætninger, som skal være klar til politisk beslutning i løbet af foråret De nye skolepolitiske målsætninger udarbejdes med henblik på at skabe bedre mulighed for at evaluere den kommunale indsats i forhold til folkeskolens tre overordnede mål, samt beskrive nogle lokale målsætninger, som der specifikt lægges vægt på i Fanø Kommune. Rapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de op følgende initiativer, som Byrådet har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Fanø Skole er Fanøs eneste folkeskole, og rummer derfor næsten alle Fanø kommunes skoleelever. Folkeskolereformens første år var Dette indebar en ændring i skoledagens længde og en anderledes organisering af elevernes skoledag. År 1 i reformen gav nogle udfordringer i forhold til organiseringen af skoledagen, idet lektiecafe eller faglig fordybelse var frivillig og skulle ligge sidst på skoledagen. Fra skoleåret er lektiehjælp eller faglig fordybelse blevet obligatorisk for alle elever. Der vil ganske givet være muligheder for forbedringer på dette punkt, og det vil være relevant at foretage en foreløbig vurdering af dette, når den næste kvalitetsrapport skal udarbejdes. Det har været skoleledelsens primære prioritering af arbejde med læringsmålstyret undervisning i skoleåret Der har været etableret et samarbejde med undervisningsministeriets læringskonsulenter, og et projektforløb for skolens personale med henblik på at kunne anvende den læringsmålstyrede undervisning i dagligdagen. De første tiltag omkring Åben skole, som også er den del af folkeskolereformen, er blevet taget. Der er etableret et samarbejde mellem øens erhvervsvirksomheder og det samme gælder for foreningslivet. I rapporten ses det, at overgangen til ungdomsuddannelser 3 måneder efter 9. klasse er forholdsvis lavt, mens overgangen til ungdomsuddannelserne efter 15 måneder er større end på landsplan. Dette tolkes som at en større del af Fanøs unge vælger at benytte et 10. klassestilbud enten på Fanø eller på efterskole eller privatskole i nabokommunen. Det er forvaltningens vurdering, at 10. klasses tilbuddet på Fanø er meget attraktivt og det derfor øger andelen af elever, som vælger at gå i 10. klasse. Samtidig optages hvert år 2-3 elever fra Esbjerg i 10. klasse på Fanø. Dette antal vil muligvis øges de næste år, da der er skåret ned på 10. klassestilbuddet i nabokommunen. 3

4 Fanø Skole har en høj inklusionsprocent, og antallet af elever som er henvist til en specialskole i Esbjerg eller som anvender en friskole/privatskole/ folkeskole udenfor kommunen er generelt meget lavt. I den efterfølgende rapport fremgår de obligatoriske indikatorer i det omfang det er muligt at fremlægge disse. Enkelte resultater er ikke mulige at få, da ministeriet ikke råder over alle data. Progressionen er heller ikke mulig at følge over en treårig periode for trivselsmålingen, da denne er ny fra skoleåret I rapportens punkt 4 og 5 fremgår det, at skolen på nogle parametre har nogle udfordringer i forhold til læsning, mens den på andre opfylder de nationale krav eller ligger over disse. Skolen anbefales derfor et øget fokus på læsesamarbejde med forældre, idet kravet til antal læsetræningstimer er væsentligt højere end det er muligt at give i skoletiden. Derfor anbefales det, at der etableres en indsats i forhold til forældreinddragelse i læseprocessen, ligesom det fra skolens side sættes yderligere fokus på læseprocessen bl.a. gennem etablering af læsebånd, øget fokus på faglig læsning. Som nævnt i foregående års kvalitetsrapport, gør elevtallet, at udsvingene kan virke forholdsvist store, hvis en elev eller to præsterer rigtig godt eller dårligt i en test eller i et karakterniveau. Man vil derfor opleve nogle procentvise udsving fra år til år, som kan virke store, men hvis man sammenholder dette med de enkelte elever, så er det måske en ændring på 1eller 2 elever. F. ex er der i 2014/2015 ingen elever, som ikke har opnået karakteren 2 i dansk eller matematik, hvilket betyder, at målet om 100 % er nået. I 2013/2014 var procenttallet 83,3. Her drejede det sig om 3 elever, der ikke opnåede karakteren 2. Det skal nævnes, at der i forbindelse med den høje inklusionsprocent, som skolen har, vil være elever, som er udfordret mht. karakter- og testniveauet Opsamling på eventuelle handlingsplaner Forvaltningen kan konstatere, at der er i øjeblikket uddannes en matematikvejleder på diplomniveau, og at vedkommende vil få til opgave at vejlede kolleger i forhold til elevresultater fra de nationale test, samt vejlede og støtte i dagligdagen, på samme måde som læsevejlederen fungerer i øjeblikket. Det forventes, at der løbende bliver arbejdet med en læseindsats og at der arbejdes med et styrket samarbejde med hjemmene ang. læsetræning. Det nye trivselsværktøj, som undervisningsministeriet netop har præsenteret vil blive taget i anvendelse i forbindelse med trivselsarbejdet på skolen fra foråret Folkeskolereformens fortsatte implementering følges og evalueres løbende, og det politiske udvalg samt skolebestyrelsen orienteres løbende omkring progressionen i dette. Idet profilmodellen fra undervisningsministeriet ang. elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse efter 6 år, er meget usikker. Derfor fremlægges samtidig de faktuelle tal i kvalitetsrapporten på, hvor mange elever der har gennemfør en ungdomsuddannelse efter 6 år. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og 4

5 matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Byrådet vedtog d skolepolitiske målsætninger, som bygger på et værdigrundlag med følgende 5 temaer: Respekt Engagement Positiv Adfærd Ansvarlighed Kompetence Herunder er der beskrevet målsætninger for læringsgrundlaget, kvalitet i hverdagen, inklusion, dialog og samarbejde, fysiske rammer og skoleledelse. Målsætningerne tager alle udgangspunkt i de ovennævnte værdier og anviser i hvilken retning der skal arbejdes. Deciderede resultatmål indgår ikke direkte i de skolepolitiske målsætninger, hvorimod der angives retninger og vejledninger for, hvordan hverdagen i skolen på Fanø skal se ud. Der er iværksat et arbejde i Børne- og kulturudvalget, der har til hensigt at udarbejde et sæt målsætninger, der i langt højere grad giver mulighed for at måle og evaluere skolens resultater i forhold til de intentioner, som folkeskolereformen anviser. Disse forventes færdige og vedtaget i løbet af foråret 2016, således at de kommende kvalitetsrapporter vil kunne forholde sig til disse. Den næste kvalitetsrapporter udarbejdes i

6 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. og 4.2 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test og andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Målet er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode læsere og gode til matematik. I forbindelse med overgangen til kvalitetsrapport 2.0 er der på landsplan udarbejdet resultattal for de nationale test indenfor dansk og matematik. Der er fra sket en ændret opgørelse af de lokale testresultater, således at disse kan vurderes i forhold til de nationale resultater. Resultaterne fra kvalitetsrapporten er fortrolige og behæftet med tavshedspligt, derfor fremlægges disse på kommune og skoleniveau på et lukket møde for Byrådet. Forvaltningen kan konstatere, at der på nogle parametre i læseprøverne er behov for en øget indsats i forhold til læsetræningen, på andre ligger skolen rigtig højt. Ligeledes er skolen i færd med at uddanne en matematikvejleder, som på lige fod med skolens læsevejleder vil skulle bidrage til en øget indsats omkring målopfyldelsen i matematikdelen. Der har i begyndelsen af det nye år været en del offentlig debat omkring de nationale tests berettigelse og indhold. I den forbindelse kan det konstateres, at hvis kravet til læseresultater skal opnås, vil der være behov for et betydeligt fokus på læsetræningen, som skal foregå i et samarbejde med forældre og skole. På Fanø Skole vil der være behov for at fokusere på, hvorledes de allerdygtigste elever kan udfordres både på læsning og det matematiske område. Som nævnt ovenfor fremlægges de kommunale tal for Byrådet på et lukket møde, men det kan her i rapporten konkluderes, at de krav der stilles til elevernes læsefærdigheder i dansk kræver, at der anvendes mange timer på at træne læsning. Læseforskere har fundet frem til, at det tager mindst 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Desuden fremføres, at en elev skal læse to timer om ugen for blot at vedligeholde et givent læsestandpunkt. Det betyder, at et kvarters læsning om dagen ikke længere er tilstrækkeligt til at forbedre elevens læsekompetence, men at der nærmere skal anvendes 30 min. Det skal bemærkes, at teksterne ikke skal være for svære, men passe til elevens læsefærdigheder eller læseniveau. Eleverne skal bringes videre i deres læseudvikling med en målrettet indsats herunder daglig læsetræning. Hensigten er at skabe lyst og interesse for at læse. Læsning er ikke kun at afkode eller læse en tekst, men også at forstå og anvende det læste. Med tiden skulle eleverne selv kunne bruge læsekompetencen i forskellige sammenhænge såvel i som uden for skolen. Tidligere havde skolen eller faget dansk alene ansvaret for, at eleverne blev dygtige læsere. Men da eleverne præsenteres for tekster i stort set alle andre fag, må disse fag også tage ansvar for, at eleverne udvikler gode læsefærdigheder. Derfor vil læseprojektet omfatte alle fag dog ikke idræt og madkundskab. Forældrene eller hjemmet har de senere år fået et større ansvar for, at deres barn udvikler gode sprogog læsefærdigheder. Et stort ordforråd eller en god sprogforståelse er den bedste forudsætning for læsning eller læseindlæring derfor betyder det rigtig meget, at forældrene får talt med deres barn om bogens/bøgernes indhold - men også om de oplevelser og erfaringer som tilværelsen i øvrigt byder på. 6

7 Det er derfor nødvendigt, at der etableres et yderligere samarbejde med forældrene ang. læsetræning, og at skolen har et øget fokus på faglig læsning i alle fag, og at der f. ex gennem læsebånd holdes fokus på læsetræningen gennem hele skoleforløbet. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Som nævnt i afsnit 4.1 gælder det ligeledes for dette område, at der på nogle parametre er behov for et særligt fokus på læsetræningen, mens det på andre parametre ligger på nationalt niveau eller over dette. Uddannelsen af en matematikvejleder vil på sigt være medvirkende, at der også overfor de elever som har ekstra udfordringer vil kunne iværksættes yderligere tiltag fra skolens side. Særlig fokus på læsetræningen, samt en effektiv sparring mellem læsevejleder og dansklærer vil kunne styrke de elever, som har særlige læseudfordringer. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Den nationale trivselsmåling blev foretaget i foråret (Fig. 1.) De overordnede resultater kan ses herunder. Skolen ligger på landsgennemsnittet på de fire parametre og man kan tage den første måling som en baseline for arbejdet med trivsel. I foråret 2016 tages den næste årlige trivselsmåling og herefter vil der være mulighed for at se hvorledes udviklingen har været. I forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne fra trivselsmålingen 2014 fik de enkelte klasser deres resultater udleveret, og der har været arbejdet med trivslen i de enkelte klasser, hvis der har været punkter, som har krævet dette. Fanø Skole har en trivselspolitik og en antimobbestrategi. Disse kan findes på skolens hjemmeside under fanebladet: Trivsel, samt under fanebladet principper og værdier. (http://fanoeskole.skoleporten.dk). I forbindelse med trivselsmålingen for skoleåret har undervisningsministeriet udsendt et trivselsværktøj, som skolerne frit kan anvende. Det er obligatorisk at anvende et trivselsværktøj og Fanø Kommune har valgt at anvende ministeriets udsendte værktøj. Det vil derfor være interessant at se, hvilken effekt dette værktøj vil have på skolens indsats. Som nævnt har dette værktøj ikke været tilgængeligt i skoleåret , men dette vil blive anvendt fremadrettet. 7

8 ( Fig. 1 ) Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Fanø, 2014/ Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet for Fanø skole fremgår nedenfor. Resultaterne for skoleåret må anses for at være ganske tilfredsstillende set i forhold til landsgennemsnittet og ligeledes i forhold til sidste års resultat (Fig. 2,3 og 4). Som det fremgår af resultaterne er der sket en væsentlig stigning i afgangskaraktererne for eleverne på 9. årgang. Specielt i matematik ser man en meget væsentlig stigning i karakterniveauet, fra resultatet i på gennemsnit 5,8 til 8,2 i skoleåret Det skal dog konstateres, at også på landsplan er karakterniveauet steget, men at Fanø Skole ligger markant højere i dette skoleår. Stigningen i karakterer på bundne prøvefag har for Fanø Skoles vedkommende været 1 karakter, mens det på landsplan har været 0,3 i stigning. (Fig.2 ) Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Fanø 8

9 (Fig. 3 ) Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fanø I dansk har stigningen for Fanø Skole været 0,8, mens den på landsplan har været på 0,3 karakter Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Fanø (Fig. 4 ) I matematik har stigningen i karakterer for Fanø Skole været 2,4. På landsplan 0,6. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fanø Kommune Som det ses af nedenstående tabel (Fig. 6) ligger Fanø Skole højt i forhold til den socioøkonomiske reference. Skolen ligger med et karaktergennemsnit der er 0,3 karakterpoint højere end det man kunne forvente ud fra den socioøkonomiske reference. Af en rapport fra Cepos fra 2015, ses det ligeledes, at Fanø Kommune er nr. 14 på landsplan, af de kommuner som har den største udvikling i den socioøkonomiske reference i årene , altså at man har flyttet elevernes karakterer mest opad. Link Cepos: (http://www.cepos.dk/sites/cepos.dk/files/media/import/analyser/arbejdspapir undervisniningseffekt202014_3udgave.pdf) 9

10 (Fig. 6) Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Nordby Skole 7,9 7,6 0,3 6,9 6,7 0,2 7,3 7,1 0,2 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik For skoleåret kan det konstateres, at alle elever har opfyldt målsætningen om at få karakteren 2 i dansk og matematik (Fig. 7). Hermed er målsætningen opfyldt for dette skoleår, og en betydelig forbedring procentvist fra året før. Her er sket en stigning På 16,7 %. Tallet svarer til 3 elever. (Fig. 7) 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Som nævnt i sidste års kvalitetsrapport, så er tallet for overgang til ungdomsuddannelser efter 9. klasse på Fanø Kommune noget lavere end landsgennemsnittet (Fig. 9), og de der går direkte fra 9. klasse vælger hovedsaligt en gymnasial ungdomsuddannelse, mens resten af eleverne vælger et 10. klasses tilbud enten på en efterskole, en privatskole eller Fanø Kommunes 10. klasse. Dette ses, hvis man betragter overgangfrekvensen til en ungdomsuddannelse efter 15 måneder ( Fig. 9), hvor tallene ser helt anderledes ud. Det er forvaltningens vurdering, at netop det attraktive 10. klasses tilbud på Fanø Skole bidrager til, at overgangseffekten efter 9. klasse er så forholdsvis lav. ( Fig 8 ) 10

11 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Fanø (Fig. 9 ) Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fanø Som det ses ligger Fanø Kommune her over landsgennemsnittet. Med hensyn til hvorledes eleverne forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse på Fanø (Fig. 10), så fremgik det af sidste års kvalitetsrapport, at undervisningsministeriets profilanalyse var forbundet med så stor usikkerhed pga. at det lave elevtal, at forvaltningen vil søge at finde de konkrete tal for Fanø. (Fig. 10 ) Forvaltningen har, som det blev beskrevet i sidste kvalitetsrapports handleplan undersøgt, hvor mange af de elever, som gik ud af 9. klasse for 6 år siden der har gennemført en ungdomsuddannelse. Her kan oplyses, at der er en elev som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. (5,5%) 11

12 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Som det ses af tabellen er der sket en stor udvikling af linjefagskompetencen fra og frem til skoleåret Som nævnt i sidste kvalitetsrapport skyldes det lave tal fra skoleåret en misforståelse i indberetningen til ministeriet (Fig.11). Dette er blevet ændret og kvalitetssikret gennem de sidste to skoleår, og derfor er disse retvisende i forhold til kompetencedækningen. Der er indledt et samarbejde med nabokommunerne og UC-syd vedr. linjefagskompetenceudvikling. Der er udarbejdet et program, hvor nogle linjefag tilbydes i de kommende år, og skolen vil i næste skoleår skulle have en til to lærere på et kompetenceforløb i forhold til linjefagskompetencen i bl.a. tysk. Ligeledes er skolen ved ansættelserne forud for skoleåret blevet tilført yderligere kompetencer. Der vil dog i det kommende skoleår sandsynligvis blive behov for yderligere kompetenceudvikling i forhold til at der sker en reduktion af medarbejdere i forbindelse med en vedtaget besparelse, der vil reducere medarbejderstaben med godt to medarbejdere. Her vil behovet for efteruddannelse af en musiklærer sandsynligvis komme på tale. (Fig.11) Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fanø Inklusion Fanø kommune er en selvstændig kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen har Fanø Kommune indgået et forpligtende samarbejde med Pædagogik og Undervisning i Esbjerg (Tidligere Pædagogisk psykologisk rådgivning) vedrørende bl.a. skolepsykologbetjening. Fanø Skole har etableret en specialklasse, hvor eleverne undervises samtidig med, at de i varierende grad er tilknyttet deres stamklasse i det omfang dette er muligt. Det er derfor meget få elever, som ikke undervises indenfor kommunens eget skolevæsen. Fanø Kommunes inklusionsprocent ligger derfor meget højt. De elever der ikke undervises på Fanø benytter sig af Esbjerg kommunes specialskoler, hvor de nødvendige kompetencer er til stede. Dette medfører at der på nogle årgange vil være elever, som ikke kan opfylde målet om at nå mindst 2 i karakter i dansk og matematik. For de elever, som ikke opnår et resultat på 2 i dansk eller matematik vil der skulle etableres et specielt forløb, hvor eleverne sikres mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Et sådan forløb etableres i samarbejde med Esbjerg kommune. Det er forvaltningens vurdering, at netop på inklusionsområdet og specialklasseområdet har Fanø Skole fundet en hensigtsmæssig løsning, som er både faglig forsvarlig, og som opfylder tanken om, at alle børn så vidt muligt skal blive i nærmiljøet. Forvaltningen kan konkludere, at for skoleåret har Fanø Kommune opfyldt det nationale mål om en inklusionsprocent på 96. ( Fig.12 og Fig. 13) (Fig.12 ) 12

13 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet (Fig.13 ) Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fanø (bopælskommune) 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser For skoleåret er der arbejdet ud fra de kommunalt udarbejdede mål fra Målene baserer sig på de fem værdier omtalt tidligere i rapporten og omhandler følgende overordnede områder: læringsgrundlaget, kvalitet i hverdagen, inklusion, dialog og samarbejde, fysiske rammer og skoleledelse. De skolepolitiske områder angiver, hvorledes der skal handles på en hel række udvalgte områder, men der er ikke opsat direkte mål for de enkelte områder. Derfor kan der vanskeligt måles på kommunalt udvalgte områder, ligesom der ikke er udarbejdet en direkte evalueringsstrategi. I denne rapport er der derfor målt på de nationale målsætninger, og da der i efteråret 2015 og i foråret 2016 politisk arbejdes med et sæt nye kommunale skolepolitiske målsætninger forventes det, at de kommende kvalitetsrapporter vil afspejle dette. Forvaltningen vil derfor i denne rapport som i den foregående kort forholde sig til de ovennævnte gældende lokale målsætninger. 13

14 11.1. Kommunale målsætninger Læringsgrundlaget: Der er i skoleåret blevet arbejdet med målstyret undervisning. Der har været etableret et samarbejde med undervisningsministeriets læringskonsulenter, og det pædagogiske personale har øvet sig i undervisningsforløb med målstyret undervisning. Det er først fra skoleåret , at der skal anvendes læringsmålstyret undervisning. Det er skoleledelsens prioritering, at dette er fokusområdet i forbindelse med indførelse af folkeskolereformen, idet det fordrer en ganske anden tænkning omkring målformulering i forbindelse med elevernes undervisning. Andre elementer omkring skoledagen, f. ex understøttende undervisning og lektiehjælp/fagligfordybelse er blevet afprøvet, og der er gjort erfaringer med organiseringen af dette. Lektiehjælp har været frivilligt, og dette har givet en del udfordringer i organiseringen og i fremmødet. For det nuværende skoleår er faglig fordybelse (lektiehjælp) blevet obligatorisk. Dette har givet nogle forbedrede muligheder for organiseringen. Åben skole er blevet praktiseret i et vist omfang, men her er der store muligheder for udvikling. Kvalitet i skolens hverdag: Kompetenceudvikling for de enkelte medarbejdere er yderst vigtig, og der har fra skolens ledelses side været foretaget en prioritering i medarbejdernes arbejdsbelastning i forhold til fokus på målstyring i undervisningen. Ligeledes har skolen i dette år gennemført den første trivselsmåling blandt eleverne. Dette har givet klasselærerne og skolens AKT medarbejder mulighed for at arbejde med trivsel i klasserne på en mere målrettet måde. Skolens resultat fremgår andetsteds i rapporten. Det er udarbejdet et administrationsgrundlag, som har givet mulighed for at medarbejderne i en vis grad har fået mulighed for at tilrettelægge en mere fleksibel arbejdsdag. Dette har formodentligt givet forbedrede betingelser i arbejdsdagen. At arbejdstidsreglerne er ændret har været medvirkende til, at måden at arbejde på har skullet ændres for medarbejderne. Inklusion: Som det fremgår af de nationale måltal for inklusion, har Fanø Skole nået dette mål endog så godt og vel. Det er forvaltningens vurdering, at det også i dette skoleår er meget vigtigt, at have et stærkt fokus på dette område, specielt hvad angår kompetenceudvikling og undervisnings- og arbejdsmiljø. Dialog og samarbejde: Informationsniveauet er meget vigtigt. Der er stor interesse fra alle sider i forhold til hvordan indførelsen af folkeskolereformen går. Der har derfor været afholdt kontaktforældremøde med skolebestyrelsen og forældre, og der har ligeledes været afholdt forældremøder for skolens afdelinger, hvor ledelsen har redegjort for nogle af de nye elementer i reformen. Ligeledes har skolens ledelse afholdt et informationsmøde for forældrene ang. reformens elementer. Der har været afholdt møder med det politiske udvalgt og her givet en status for reformens indførelse. Ligeledes har der været afholdt møder med Erhvervs og turistudvalget og folkeoplysningsudvalget med temaet den åbne skole. Fysiske rammer: Fanø Skole opfylder de fysiske rammer til indførelse af folkeskolereformen. Alt er nybygget og ny renoveret. Der er muligheder for forskellige læringsaktiviteter både i klasseværelserne og i de øvrige rum på skolen. Udendørs er området i forbindelse med den røde tråd blevet ideelt til udendørs læringsaktiviteter og naturen og omgivelserne på Fanø giver rig mulighed for at inddrage natur og 14

15 kultur i skolens hverdag. Med hensyn til anvendelse af IT i hverdagen er der udarbejdet en IT strategi, som med begyndelsen af skoleåret skulle øge elevernes mulighed for at anvende IT som et naturligt undervisningsmiddel i hverdagen. Skoleledelse: Indførelse af en stor skolereform kræver en ledelse, der er tæt på processen. Det er ledelsens opgave at stå i spidsen for implementeringen og prioritere og vise retning i processen. Det er vigtigt, at skoleledelsen prioriterer tid til tæt kontakt til medarbejderne i processen. Ligeledes skal ledelsen fortolke og informere om de nye tiltag i reformen overfor interessenterne i skolens hverdag. Skole og fritidshjemmet er i skoleåret blevet til en skole med en SFO. Dette har medført en sammensmeltning af ledelsesteamene. Der har i skoleåret været arbejdet på at udarbejde et nyt ledelsesgrundlag. Dette forventes færdigt i foråret Skolens ledelse er blevet delvist udskiftet i løbet af 2015, og der er etableret et nyt ledelsesteam bestående af en SFO leder, en administrativ leder, en viceskoleleder med ansvar for det pædagogiske område og en skoleleder der også udover skolens drift er ansvarlig for forvaltningsdelen på skoleområdet. 12. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ved Fanø Skole har behandlet kvalitetsrapporten på mødet d og har følgende udtalelse til Byrådet: Vi har valgt at tage udgangspunkt i sidste års udtalelse: At Fanø Skole fremadrettet skal ligge højere end gennemsnittet generelt. Skolen ligger i år bedre end landsgennemsnittet, hvilket er positivt. Vi kunne i skolebestyrelsen godt ønske os, at man har mulighed for at følge udviklingen i den enkelte klasse. Vi ønsker fortsat: At alle skal have mulighed for at kunne tage en ungdomsuddannelse. At der er fokus på den enkelte elev jf. de tre nationale mål. At indsatsen skal ske på alle skolens niveauer Vi vil støtte op om skolens anbefaling om øget fokus på læsesamarbejdet med forældrene, i erkendelse af, at kravet til læsetræningstimer er væsentligt højere end det er muligt at give i skoletiden. 15

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014/2015. Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej 1 2770 Kastrup

Kvalitetsrapport 2014/2015. Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej 1 2770 Kastrup Kvalitetsrapport 2014/2015 Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej 1 2770 Kastrup Christian Bruun-Andersen Tlf.nr. 4258 2710 e-mail: cbr.kg.bk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider,

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015 Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby 1 Indhold Indledning og helhedsindtryk af skolerne i Odsherred... 4 Rammer og tilblivelse...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014-15. Distriktsskole Stenløse

Kvalitetsredegørelse 2014-15. Distriktsskole Stenløse Kvalitetsredegørelse 2014-15 Distriktsskole Stenløse Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 8 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 9 RESULTATER... 10

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere