Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske"

Transkript

1 Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum 36

2 Hvad nu, hvis Hope Whisper elbilen ikke var kørt galt, da den farverige finansmand Thure Barsøe-Carnfeldt præsenterede den i Forum foran snurrende kameraer i 1983? Havde Danmark så i dag været foregangsland og storeksportør af elbiler til resten af verden og Hadsund det danske svar på Detroit? Det er et kontrafaktisk spørgsmål, og det er netop den form for historieformidling, som denne artikel tager udgangspunkt i. Man kan naturligvis nævne en lang række faktorer, der til sammen gør, at elbiler indtil videre ikke er blevet den store succes, som de var spået: motorlovgivningen, dårlige batterier, grimt design og benzinindustriens manglende incitament til at videreudvikle biltypen. Men efter den uheldige præsentation af Hope Whisper i 1983, bliver den i eftertiden mest kendt på grund af dens uheld på cykelbanen i Forum. Forhistorien er den, at den ingeniør, der har arbejdet hele natten på præsentationen af elbilen, er blevet træt og har glemt at trække håndbremsen. Så da klædet bliver trukket af, triller bilen lige så langsomt ned fra scenen og ind i et rækværk og krøller skærmen. Bilens renomme og image er ødelagt. Finansmanden Barsøe-Carnfeldt kan dog efterfølgende smile igen, da han får hevet en milliardordre hjem til fabrikken i Hadsund. Men snart går det hele galt, ordren smuldrer, og Barsøe-Carnfeldt bliver anholdt for økonomisk kriminalitet. Drømmen brast. Men hvad nu, hvis den føromtalte ingeniør ikke var faldet i søvn? Hvad nu, hvis han havde drukket lidt mere kaffe eller var gået tidligere hjem og havde husket at trække håndbremsen? Så havde Danmark måske haft et gigantisk overskud på betalingsbalancen, og Hope Whisper elbiler kunne ses køre rundt i Tyskland, Japan og USA. Kunne en kop Nescafé mon have ændret danmarkshistorien og skabt et stort industrieventyr i Hadsund? Alt dette er spekulationer, og hvad kan vi nu bruge det til? Faktisk ret meget er min overbevisning. Den kontrafaktiske metode har i løbet af de seneste år fundet en stor tilhængerskare, også blandt historikere, og metoden er blevet indskrevet i Undervisningsministeriets Fælles mål for historieundervisningen i folkeskolen. 37

3 Sommerfugleeffekten og økonomisk historie Den kontrafaktiske historieskrivning har på mange områder sit teoretiske udspring i kaosteori. Det berømte citat om en sydamerikansk sommerfugls basken med vingerne, der udløser en tornado i Texas, stammer fra meteorologiske undersøgelser af, hvordan vejret udvikler sig. Noget som vi alle er optaget af, men som de færreste af os kan gøre noget ved eller forudse. Meteorologen Edward N. Lorenz forsøgte i starten af 1960 erne at lave en matematisk model af jordens atmosfære for bedre at kunne beskrive vejrets udvikling i tid. Han fandt ud af, at selv meget små udsving i begyndelsesdata kunne medføre voldsomme udslag i resultatet. Modellerne opførte sig ikke så forudsigeligt og lineært, som man havde forestillet sig, men netop kaotisk. Mange beregninger og forudsigelser om samfundsøkonomi bygger også på den kontrafaktiske metode. Hvad nu, hvis vi sænker renten, devaluerer kronen eller hæver skatten? Hvilken indflydelse får det så på vores samfundsøkonomi? Bankernes økonomiberegninger er et uundværligt instrument, når man som førstegangshuskøber skal ind på boligmarkedet. Hvad bliver den månedlige udgift, hvis vi ændrer lidt på låntypen eller på rådighedsbeløbet? Det var netop inspireret af økonomisk historie, at mange historikere begyndte at anvende den kontrafaktiske metode. Et berømt eksempel er en amerikansk historikers forsøg på at udregne betydningen af jernbanen i USA for landets samlede økonomi. R. W. Fogels Railroads and American Economic Growth fra 1964 er en statistisk gennemregning af konsekvenserne ved brug af flodpramme i stedet for jernbaner. Konklusionen er overraskende nok, at ud fra et økonomisk perspektiv havde jernbanen ikke en afgørende betydning for USA s industrialisering. Hvis man havde anvendt transport ad floderne, ville den økonomiske udvikling have været den samme. 38

4 Tilbage til fremtiden Også i fiktionens verden er den kontrafaktiske metode meget anvendt. Tænk bare på Hollywood blockbusterfilm som Tilbage til Fremtiden med Michael J. Fox, hvor han er en helt almindelig amerikansk 1980 er-teenager, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven tidsmaskine opfundet af en gal videnskabsmand. I fortiden møder han sine forældre som unge og ikke nok med, at de tror, hans dynejakke er en redningsvest - hans mor bliver samtidig frygtelig forelsket i ham! Marty har intet valg. Han må sørge for, at hans kommende mor og far også bliver forelskede i hinanden - ellers bliver han jo nok aldrig selv født! Han må netop ændre på forudsætningerne i historien for derefter at opleve, at det har konsekvenser i fremtiden. Et klassisk paradoks inden for tidsrejser. I krigsfilmen U.S.S. Nimitz - Lost In The Pacific er et hangarskib på patrulje i Stillehavet, da det bliver fanget i en magnetisk elektrisk partikelstorm. Da besætningen kommer til sig selv, melder rekognosceringsflyene om kontakt med fjendtlige fly. To styks fabriksnye propeldrevne Mitsubishi A6M Zero jagere! Det er den 6. december 1941, og U.S.S. Nimitz er på kollisionskurs med den japanske hangarskibsflåde på vej mod Pearl Harbor. Spørgsmålet er, om et moderne hangarskib kan ændre verdenshistorien. Der er mange flere eksempler på kontrafaktisk fiktion. Robert Harris roman Fatherland fra 1992 foregår i en verden, hvor Tyskland vandt 2. verdenskrig, og i Robert Sobels For Want of a Nail fra 1973 er det den amerikanske revolution, der mislykkes. Computerspil som Civilization og Age of Empires er netop bygget op omkring det koncept, at spilleren selv vælger, i hvilken retning civilisationen/historien skal udvikle sig, og efterfølgende vil man opleve, hvad konsekvenserne bliver i dag. Eller hvad med sportsspil, hvor man kan genspille en bestemt fodboldkamp og sørge for, at resultatet bliver det ønskede: Hvad nu, hvis Preben Elkjær ikke havde brændt det sidste straffespark i semifinalen mod Spanien i 1984? 39

5 Kontrafaktisk historieformidling Strengt taget kan man sige, at al historieforskning i bund og grund er kontrafaktisk. Den traditionelle historieskrivning er netop et forsøg på at sammenkæde en lang række begivenheder og derefter fortolke dem ud fra den betragtning, at hvis noget andet var sket, var udviklingen gået i en anden retning. Når en historiker postulerer, at D-dag havde stor betydning for 2. verdenskrigs afslutning, ligger det implicit i udsagnet, at hvis D-dag ikke havde fundet sted, ville historien have set anderledes ud. Hitler havde sandsynligvis stadig tabt krigen, men krigen kunne have været længere og mere omkostningsfuld. Vi ved i dag, at det kun var med nød og næppe, at D-dag blev gennemført den 6. juni Meteorologer havde forudsagt dårligt vejr med storm, og invasionsflåden havde samtidig brug for højvande. Hvis det nu ikke var klaret op, eller man ikke havde kastet sig ud i det, er det ikke sikkert, at invasionen var forløbet på samme måde. Den tyske efterretningstjeneste havde sandsynligvis fået nys om de mange militære styrker, der var opmarcheret i England, og tyskerne ville kunne styrke deres forsvarsindsats i Normandiet. Man kunne blive ved med at komme med eksempler fra historien, og man vil med skræk opdage i hvor høj grad vejret, jordbundsforhold og dårligt humør har været med til at forme verdenshistorien. Hvad nu, hvis den spanske armada ikke var blevet overrasket af stormen i den engelske kanal i 1588, eller hvis Lee Harvey Osvald havde rystet bare en anelse på hånden og ikke havde ramt Kennedy den 22. november 1963 måske havde verden set helt anderledes ud? Valget er dit Nu skal det ikke ende i den rene postmodernistiske deroute, hvor alt er lige gyldigt, og der ingen sandheder findes. For ikke alt er muligt i den faglige kontrafaktiske historieformidling. Den skal bygge på saglige argumenter, og selve de kontrafaktiske scenarier skal opstå i det som bliver kaldt deviationspunkter eller afgørende øjeblikke. 1 Nedslag i historien, hvor tingene 40

6 kunne gå i en anden retning. Der er f.eks. ingen pointe i at sige: Hvad nu, hvis Napoleon havde atombomber eller spekulere i tidligere omtalte film om hangarskibet U.S.S. Nimitz, der ændrede 2. verdenskrig. Det handler om at finde de punkter i historien, hvor aktører havde reelle valgmuligheder mellem forskellige udviklingsscenarier. Heri ligger også genrens største svaghed. Den bliver meget fokuseret på markante begivenheder, som regel i forbindelse med krige og krisesituationer. Hvad nu, hvis kronprins Frederik havde allieret sig med England i starten af 1800-tallet,2 eller hvis Krutjzov ikke havde valgt at lade skibene vende om i forbindelse med Cubakrisen i 1962? Det er i disse åbne situationer, hvor afgørelsen ikke er givet på forhånd, at udfaldet kunne være anderledes. For at vende tilbage til overskriften på denne artikel er det derfor ikke reelt at påstå, at en kop Nescafé kunne have ændret danmarkshistorien. Der var mange flere og komplekse årsager end den kiksede lancering af Hope Whisper til, at elbilen ikke fik sit gennembrud i det 20. århundrede. Men den kontrafaktiske historieformidling kan gøres os bevidste om historien. En dansk historiker, Bernhard Eric Jensen, har defineret historiebevidsthed med de centrale begreber: fortidstolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventning.3 Dannelsen af historiebevidsthed fordrer oplevelse og indlevelse, medleven og engagement. Det åbner op for en diskussion og perspektivering af, at vores fremtid er et produkt af vores fortid, og her bliver ændringer i fortiden en vigtig brik i forståelsen af vores nutid. Aktualiteten bliver således sat i centrum. Og den kontrafaktiske metode kan være et vigtigt erkendelsesmæssigt værktøj til at forstå, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien bliver levende og nyttig. Vi forstår, at ændringer i fortiden har indflydelse på nutiden og dermed også på, hvad der vil ske i fremtiden. Det er netop en pay-off situation, som især skolebørn kan forholde sig til. De ser gerne at fortiden har nytte: hvad kan jeg bruge det til i dag?. 41

7 Energikrisen 1973 Energikrisen i 1973 er fra 2009 en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har valgt at inddrage i vores undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2 udledning har vi udviklet et forløb til skoleklasser med udgangspunkt i den kontrafaktiske metode. Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu, hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu, hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum? Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed og afhængighed af energi. Under 2. verdenskrig blev tørv for en tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning, og man ombyggede biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet ombyggede Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu, hvis Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder, men også havde valgt at koncentrere sig om denne opfindelse? Kan det så være, at hans tanker om biobrændsel var slået igennem i efterkrigstiden, og den jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Ellehammer beskæftigede sig i øvrigt allerede i 1920 erne med det store, og også i dag aktuelle, spørgsmål: Hvordan kan vi producere energi til Aflastning af Kulforbruget, og han anså vindkraften som et middel til Gavn for Menneskeslægten.4 Under krigen og i 1970 erne var det ydre omstændigheder, der ændrede vores energivaner. Manglen på kul, koks og olie tvang os til at tænke alternativt. Men da energimanglen var overstået, og vi igen havde let adgang til fossile brændstoffer, glemte vi hurtigt nogle af de erfaringer, vi havde gjort os. Energikrisen i 1973 øgede dog vores fokus på og udvikling af alternative 42

8 energikilder såsom vindmøller, solfangere og bølgekraft. Vi skruede ned for varmen: Husk max 18 grader! var rådet fra Handelsministeriets Energispareudvalg. Vi slukkede for lyset i de rum, vi ikke befandt os i, og hver anden gadelygte blev slukket.5 Energikrisen i 1973 gjorde os, i hvert fald for en kort tid, til kompetente borgere, der tog medansvar for at nedbringe vores energibehov. Børn af 1970 erne vil sandsynligvis kunne nynne med på energistens spareråd fra tv-kampagner i OBS (Oplysninger til Borgerne om Samfundet). Energikrisen 1973 trækker tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og forurening også er aktuelle temaer. Damp, el eller olie På Danmarks Tekniske Museum har vi mange eksempler på biler med alternativ drivkraft. De viser, hvordan udviklingen kunne være gået, hvis bilindustrien havde valgt en anden retning. Vi har en lang række elbiler, f.eks. Ellerten og den før omtalte Hope Whisper. Vi har den dampdrevne Conrad bil, og så har vi hybridbilen Connector 2001, endnu et ambitiøst dansk forsøg på at skabe en bilindustri. Bilen er udstyret med solceller, som driver den frem i solskin. Selv i overskyet vejr, der som bekendt er fremherskende i Danmark, kan solhybridbilen køre km om dagen ved bykørsel under 50 km i timen. Ved højere hastigheder slår dieselmotoren, der med en topfart på 130 km i timen kan kører km på en liter planteolie, til. Da dampbilen Conrad tøffede af sted med km i timen for over hundrede år siden, lå det ikke i kortene, at dampbilens æra blev kort. Samme år som Conrad blev bygget i 1902, var det en dampbil, der satte ny hastighedsrekord med ufattelige 121 km i timen, og i 1906 kom en Stanley dampbil op på 203 km i timen. Aldrig har en dampbil kørt hurtigere. Som bekendt er det stort set kun i elværkernes dampdrevne turbiner dampteknologi finder sin anvendelse i dag. Dampmaskinerne blev ikke fremtiden for bilindustrien. Dog forsøgte SAAB i kølvandet på energikrisen i 1973 at udvikle en prototype på en moderne dampbil, hvor man blandt andet løste problemet med maskinens lange opvarmningstid. Men bilen kom aldrig i produktion. Ved indgangen til det 20. århundrede var det elbiler, der blev solgt flest af. Fordelene ved elbilen var i starten mange: Nem at starte, ingen gear43

9 skift og mindre støj. Vejnettet var endnu ikke veludbygget, så langt den største del af trafikken foregik som småture i byerne. En ideel situation for elbilen, som blev markedsført - allerede dengang - som en bybil, velegnet til kvinder! Men på de længere ture kom den til kort. Batterierne blev dens akilleshæl. Efter 1920 erne forsvandt elbilen fra markedet, og det er stort set kun på golfbanen, man efterfølgende finder den. Det største problem for elbilerne var batterierne. De var store, klodsede, kunne ikke lagre store mængder energi og tog lang tid at oplade. En tur fra Helsingør til Skagen blev lidt af en udfordring, når Hope Whisper med en topfart på 80 km i timen kun kunne køre ca. 100 km pr. opladning, og hver opladning tog op til otte timer. Incitamentet til at forbedre batteriteknologien skulle vise sig at komme fra mobiltelefon- og computerindustrien, hvor man havde et stort behov for små og effektive batterier, der kan lades op igen og igen (litium-ion-typen). Det har også sat gang i produktionen af nye elbiler, samtidigt med at partikelforureningen fra bilernes udstødningsgasser bliver et stigende problem for folkesundheden. Fejlagtigt opfatter mange elbilen som CO2 neutral. Mange bilfirmaer lancerer rent faktisk modeller de kalder Z.E., Zero Emission. Men cirka 80% af vores elektricitet i Danmark kommer fra kulkraftværker, der har en stor udledning af CO2. En forsker har dog beregnet, at 500 havvindmøller vil kunne drive alle Danmarks personbiler. Vi har i dag cirka 200 havvindmøller, så der er et stykke vej endnu til, at vi kan køre elbil med god samvittighed uden at forurene. 44

10 Fremtiden Med vores øgede fokus på at CO2 udledningen skal nedbringes, og med prognosen om at vores oliereserver kun rækker en år, er der ingen tvivl om, at biler i fremtiden skal kunne køre på andet end benzin og diesel. Batterier, brint og biobrændsel er nogle af alternativerne, eller hvad med at ro en bil? Human Car bilen kan med hjælp fra passagerne med årelignende håndtag ro med hastigheder på op til 100 km i timen. Vindmøllebilen, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet præsenterede i 2008, er også et bud. Rigtig mange initiativer er blevet sat i værk, og mange af de børnesygdomme, som tidligere tiders biler havde, er blevet løst. Hvis elbilerne havde været fremtiden allerede ved indgangen til det 20. århundrede, havde vi i dag været endnu mere afhængige af vores el-produktion, nu også i transportsektoren. I modsætning til verdens olieforekomster er vores kulreserver fordelt på langt flere lande. I Danmark er vores kulimport fordelt på en række lande, blandt andre Sydafrika, Rusland, Polen, Colombia og Australien. Verdens olieforekomster ligger primært i Mellemøsten. Hvis vi ikke havde gjort os så afhængige af olien, ville vores geopolitik efter al sandsynlighed ikke have så stort fokus på Mellemøsten. Men kunne man forestille sig at OCEC (Organization of the Coal Exporting Countries) blev stiftet på en konference i Cape Town i 1960? Næppe, dertil var uenighederne under den kolde krig mellem de lande, der producerer kul, alt for store. Men hvis den vestlige verden ikke var afhængig af olie fra Mellemøsten, kan det så være, at Golfkrigens Operation Desert Storm ikke var blevet indledt, da Irak under Saddam Hussein i 1990 ville sikre sig oliekilderne i Kuwait? Ville Osama Bin Laden så efterfølgende kunne finde tilhængere til sin kamp mod imperialisterne i vest, og ville terrorangrebene mod Twin Towers den 11. september 2001 være blevet planlagt? Så ville Bagdad måske ikke blive bombet i 2003 af 45

11 amerikanske bombefly, og ville Saddam Hussein så stadig være diktator i Irak? Tidligere ville OPEC så ikke have haft glæde af at starte oliesanktioner mod de lande, der støttede op omkring Israel i forbindelse med Yom Kippur krigen, og energikrisen ville således ikke starte i 1973! Og kan det så være, at vi ikke var begyndt at tænke alternativt, spare på energien, tænke miljøvenligt, udvikle vindmøller eller pumpe olie op fra Nordsøen? Til gengæld ville den endnu større el-produktion baseret på kul med tiden få os til at få øjnene op for, at vi må begrænse brugen af kul på grund af den massive forurening. Under alle omstændigheder ville vores samfund og vores verdensorden have været en anden end i dag. Noter 1 Rasmus Dahlberg: Afgørende Øjeblikke (2002) 2 På hjemmesiden kan man afprøve kontrafaktiske scenarier fra bombardementet af København i Bernard Eric Jensen: Historiedidaktiske Sonderinger (1994) 4 Louise Karlskov Skyggebjerg: Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer (2006) 5 Gregers Dirckinck-Holmfeld: Den nye Danmarkskrønike: Hårde tider forude (1997) 6 Anna von Sperling: Lad vinden drive bilen. Information: 2. april Connie Hedegaards svar på brev fra Energipolitisk Udvalg 23. april 2008, 46

12 47

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Boliger Bønder Biler = De tre store fokuspunkter i CO2 problematikken. Biler udleder 6.600.000 tons

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942.

I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942. I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942. Længde: 102,6m (336,6 fod). Brede: 8,2m (26,9 fod). Dybgang: 4,6m (15 fod).

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

3.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning

3.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning 3.1 Opgavesæt T FVU-læsning 1. august - 31. december 2007 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Smuk matematik eller hvorfor vejrudsigten aldrig passer?

Smuk matematik eller hvorfor vejrudsigten aldrig passer? Smuk matematik eller hvorfor vejrudsigten aldrig passer? Indhold 1. Vejrudsigter 2. Solsystemet 3. Lemminger 4. Fraktaler Overordnet handler det hele om kaos. Vejrudsigter Matematikken der beskriver vejret

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemfelt... s. 4 Problemformulering... s. 4 Problemtræ... s. 4 Forskellige former

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spadestik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 Jeg vil gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til 1. spadestik på havnefronten i Nørresundby. Det er

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Med Statoil. hele vejen

Med Statoil. hele vejen Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

1. udgave, 1. oplag 2011 Elbil - En håndbog for elbils-ambassadører

1. udgave, 1. oplag 2011 Elbil - En håndbog for elbils-ambassadører 1 1. udgave, 1. oplag 2011 Elbil - En håndbog for elbils-ambassadører Tekst & tilrettelæggelse: Allan Schmidt Illustrationer: Renate Pommerening Korrektur: Suzanne Beck Vinther & Peter Krongaard-Kruse

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

november 2010 better place løsningen i Danmark

november 2010 better place løsningen i Danmark november 2010 better place løsningen i Danmark Better Place s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport.

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere