Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske"

Transkript

1 Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum 36

2 Hvad nu, hvis Hope Whisper elbilen ikke var kørt galt, da den farverige finansmand Thure Barsøe-Carnfeldt præsenterede den i Forum foran snurrende kameraer i 1983? Havde Danmark så i dag været foregangsland og storeksportør af elbiler til resten af verden og Hadsund det danske svar på Detroit? Det er et kontrafaktisk spørgsmål, og det er netop den form for historieformidling, som denne artikel tager udgangspunkt i. Man kan naturligvis nævne en lang række faktorer, der til sammen gør, at elbiler indtil videre ikke er blevet den store succes, som de var spået: motorlovgivningen, dårlige batterier, grimt design og benzinindustriens manglende incitament til at videreudvikle biltypen. Men efter den uheldige præsentation af Hope Whisper i 1983, bliver den i eftertiden mest kendt på grund af dens uheld på cykelbanen i Forum. Forhistorien er den, at den ingeniør, der har arbejdet hele natten på præsentationen af elbilen, er blevet træt og har glemt at trække håndbremsen. Så da klædet bliver trukket af, triller bilen lige så langsomt ned fra scenen og ind i et rækværk og krøller skærmen. Bilens renomme og image er ødelagt. Finansmanden Barsøe-Carnfeldt kan dog efterfølgende smile igen, da han får hevet en milliardordre hjem til fabrikken i Hadsund. Men snart går det hele galt, ordren smuldrer, og Barsøe-Carnfeldt bliver anholdt for økonomisk kriminalitet. Drømmen brast. Men hvad nu, hvis den føromtalte ingeniør ikke var faldet i søvn? Hvad nu, hvis han havde drukket lidt mere kaffe eller var gået tidligere hjem og havde husket at trække håndbremsen? Så havde Danmark måske haft et gigantisk overskud på betalingsbalancen, og Hope Whisper elbiler kunne ses køre rundt i Tyskland, Japan og USA. Kunne en kop Nescafé mon have ændret danmarkshistorien og skabt et stort industrieventyr i Hadsund? Alt dette er spekulationer, og hvad kan vi nu bruge det til? Faktisk ret meget er min overbevisning. Den kontrafaktiske metode har i løbet af de seneste år fundet en stor tilhængerskare, også blandt historikere, og metoden er blevet indskrevet i Undervisningsministeriets Fælles mål for historieundervisningen i folkeskolen. 37

3 Sommerfugleeffekten og økonomisk historie Den kontrafaktiske historieskrivning har på mange områder sit teoretiske udspring i kaosteori. Det berømte citat om en sydamerikansk sommerfugls basken med vingerne, der udløser en tornado i Texas, stammer fra meteorologiske undersøgelser af, hvordan vejret udvikler sig. Noget som vi alle er optaget af, men som de færreste af os kan gøre noget ved eller forudse. Meteorologen Edward N. Lorenz forsøgte i starten af 1960 erne at lave en matematisk model af jordens atmosfære for bedre at kunne beskrive vejrets udvikling i tid. Han fandt ud af, at selv meget små udsving i begyndelsesdata kunne medføre voldsomme udslag i resultatet. Modellerne opførte sig ikke så forudsigeligt og lineært, som man havde forestillet sig, men netop kaotisk. Mange beregninger og forudsigelser om samfundsøkonomi bygger også på den kontrafaktiske metode. Hvad nu, hvis vi sænker renten, devaluerer kronen eller hæver skatten? Hvilken indflydelse får det så på vores samfundsøkonomi? Bankernes økonomiberegninger er et uundværligt instrument, når man som førstegangshuskøber skal ind på boligmarkedet. Hvad bliver den månedlige udgift, hvis vi ændrer lidt på låntypen eller på rådighedsbeløbet? Det var netop inspireret af økonomisk historie, at mange historikere begyndte at anvende den kontrafaktiske metode. Et berømt eksempel er en amerikansk historikers forsøg på at udregne betydningen af jernbanen i USA for landets samlede økonomi. R. W. Fogels Railroads and American Economic Growth fra 1964 er en statistisk gennemregning af konsekvenserne ved brug af flodpramme i stedet for jernbaner. Konklusionen er overraskende nok, at ud fra et økonomisk perspektiv havde jernbanen ikke en afgørende betydning for USA s industrialisering. Hvis man havde anvendt transport ad floderne, ville den økonomiske udvikling have været den samme. 38

4 Tilbage til fremtiden Også i fiktionens verden er den kontrafaktiske metode meget anvendt. Tænk bare på Hollywood blockbusterfilm som Tilbage til Fremtiden med Michael J. Fox, hvor han er en helt almindelig amerikansk 1980 er-teenager, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven tidsmaskine opfundet af en gal videnskabsmand. I fortiden møder han sine forældre som unge og ikke nok med, at de tror, hans dynejakke er en redningsvest - hans mor bliver samtidig frygtelig forelsket i ham! Marty har intet valg. Han må sørge for, at hans kommende mor og far også bliver forelskede i hinanden - ellers bliver han jo nok aldrig selv født! Han må netop ændre på forudsætningerne i historien for derefter at opleve, at det har konsekvenser i fremtiden. Et klassisk paradoks inden for tidsrejser. I krigsfilmen U.S.S. Nimitz - Lost In The Pacific er et hangarskib på patrulje i Stillehavet, da det bliver fanget i en magnetisk elektrisk partikelstorm. Da besætningen kommer til sig selv, melder rekognosceringsflyene om kontakt med fjendtlige fly. To styks fabriksnye propeldrevne Mitsubishi A6M Zero jagere! Det er den 6. december 1941, og U.S.S. Nimitz er på kollisionskurs med den japanske hangarskibsflåde på vej mod Pearl Harbor. Spørgsmålet er, om et moderne hangarskib kan ændre verdenshistorien. Der er mange flere eksempler på kontrafaktisk fiktion. Robert Harris roman Fatherland fra 1992 foregår i en verden, hvor Tyskland vandt 2. verdenskrig, og i Robert Sobels For Want of a Nail fra 1973 er det den amerikanske revolution, der mislykkes. Computerspil som Civilization og Age of Empires er netop bygget op omkring det koncept, at spilleren selv vælger, i hvilken retning civilisationen/historien skal udvikle sig, og efterfølgende vil man opleve, hvad konsekvenserne bliver i dag. Eller hvad med sportsspil, hvor man kan genspille en bestemt fodboldkamp og sørge for, at resultatet bliver det ønskede: Hvad nu, hvis Preben Elkjær ikke havde brændt det sidste straffespark i semifinalen mod Spanien i 1984? 39

5 Kontrafaktisk historieformidling Strengt taget kan man sige, at al historieforskning i bund og grund er kontrafaktisk. Den traditionelle historieskrivning er netop et forsøg på at sammenkæde en lang række begivenheder og derefter fortolke dem ud fra den betragtning, at hvis noget andet var sket, var udviklingen gået i en anden retning. Når en historiker postulerer, at D-dag havde stor betydning for 2. verdenskrigs afslutning, ligger det implicit i udsagnet, at hvis D-dag ikke havde fundet sted, ville historien have set anderledes ud. Hitler havde sandsynligvis stadig tabt krigen, men krigen kunne have været længere og mere omkostningsfuld. Vi ved i dag, at det kun var med nød og næppe, at D-dag blev gennemført den 6. juni Meteorologer havde forudsagt dårligt vejr med storm, og invasionsflåden havde samtidig brug for højvande. Hvis det nu ikke var klaret op, eller man ikke havde kastet sig ud i det, er det ikke sikkert, at invasionen var forløbet på samme måde. Den tyske efterretningstjeneste havde sandsynligvis fået nys om de mange militære styrker, der var opmarcheret i England, og tyskerne ville kunne styrke deres forsvarsindsats i Normandiet. Man kunne blive ved med at komme med eksempler fra historien, og man vil med skræk opdage i hvor høj grad vejret, jordbundsforhold og dårligt humør har været med til at forme verdenshistorien. Hvad nu, hvis den spanske armada ikke var blevet overrasket af stormen i den engelske kanal i 1588, eller hvis Lee Harvey Osvald havde rystet bare en anelse på hånden og ikke havde ramt Kennedy den 22. november 1963 måske havde verden set helt anderledes ud? Valget er dit Nu skal det ikke ende i den rene postmodernistiske deroute, hvor alt er lige gyldigt, og der ingen sandheder findes. For ikke alt er muligt i den faglige kontrafaktiske historieformidling. Den skal bygge på saglige argumenter, og selve de kontrafaktiske scenarier skal opstå i det som bliver kaldt deviationspunkter eller afgørende øjeblikke. 1 Nedslag i historien, hvor tingene 40

6 kunne gå i en anden retning. Der er f.eks. ingen pointe i at sige: Hvad nu, hvis Napoleon havde atombomber eller spekulere i tidligere omtalte film om hangarskibet U.S.S. Nimitz, der ændrede 2. verdenskrig. Det handler om at finde de punkter i historien, hvor aktører havde reelle valgmuligheder mellem forskellige udviklingsscenarier. Heri ligger også genrens største svaghed. Den bliver meget fokuseret på markante begivenheder, som regel i forbindelse med krige og krisesituationer. Hvad nu, hvis kronprins Frederik havde allieret sig med England i starten af 1800-tallet,2 eller hvis Krutjzov ikke havde valgt at lade skibene vende om i forbindelse med Cubakrisen i 1962? Det er i disse åbne situationer, hvor afgørelsen ikke er givet på forhånd, at udfaldet kunne være anderledes. For at vende tilbage til overskriften på denne artikel er det derfor ikke reelt at påstå, at en kop Nescafé kunne have ændret danmarkshistorien. Der var mange flere og komplekse årsager end den kiksede lancering af Hope Whisper til, at elbilen ikke fik sit gennembrud i det 20. århundrede. Men den kontrafaktiske historieformidling kan gøres os bevidste om historien. En dansk historiker, Bernhard Eric Jensen, har defineret historiebevidsthed med de centrale begreber: fortidstolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventning.3 Dannelsen af historiebevidsthed fordrer oplevelse og indlevelse, medleven og engagement. Det åbner op for en diskussion og perspektivering af, at vores fremtid er et produkt af vores fortid, og her bliver ændringer i fortiden en vigtig brik i forståelsen af vores nutid. Aktualiteten bliver således sat i centrum. Og den kontrafaktiske metode kan være et vigtigt erkendelsesmæssigt værktøj til at forstå, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien bliver levende og nyttig. Vi forstår, at ændringer i fortiden har indflydelse på nutiden og dermed også på, hvad der vil ske i fremtiden. Det er netop en pay-off situation, som især skolebørn kan forholde sig til. De ser gerne at fortiden har nytte: hvad kan jeg bruge det til i dag?. 41

7 Energikrisen 1973 Energikrisen i 1973 er fra 2009 en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har valgt at inddrage i vores undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2 udledning har vi udviklet et forløb til skoleklasser med udgangspunkt i den kontrafaktiske metode. Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu, hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu, hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum? Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed og afhængighed af energi. Under 2. verdenskrig blev tørv for en tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning, og man ombyggede biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet ombyggede Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu, hvis Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder, men også havde valgt at koncentrere sig om denne opfindelse? Kan det så være, at hans tanker om biobrændsel var slået igennem i efterkrigstiden, og den jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Ellehammer beskæftigede sig i øvrigt allerede i 1920 erne med det store, og også i dag aktuelle, spørgsmål: Hvordan kan vi producere energi til Aflastning af Kulforbruget, og han anså vindkraften som et middel til Gavn for Menneskeslægten.4 Under krigen og i 1970 erne var det ydre omstændigheder, der ændrede vores energivaner. Manglen på kul, koks og olie tvang os til at tænke alternativt. Men da energimanglen var overstået, og vi igen havde let adgang til fossile brændstoffer, glemte vi hurtigt nogle af de erfaringer, vi havde gjort os. Energikrisen i 1973 øgede dog vores fokus på og udvikling af alternative 42

8 energikilder såsom vindmøller, solfangere og bølgekraft. Vi skruede ned for varmen: Husk max 18 grader! var rådet fra Handelsministeriets Energispareudvalg. Vi slukkede for lyset i de rum, vi ikke befandt os i, og hver anden gadelygte blev slukket.5 Energikrisen i 1973 gjorde os, i hvert fald for en kort tid, til kompetente borgere, der tog medansvar for at nedbringe vores energibehov. Børn af 1970 erne vil sandsynligvis kunne nynne med på energistens spareråd fra tv-kampagner i OBS (Oplysninger til Borgerne om Samfundet). Energikrisen 1973 trækker tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og forurening også er aktuelle temaer. Damp, el eller olie På Danmarks Tekniske Museum har vi mange eksempler på biler med alternativ drivkraft. De viser, hvordan udviklingen kunne være gået, hvis bilindustrien havde valgt en anden retning. Vi har en lang række elbiler, f.eks. Ellerten og den før omtalte Hope Whisper. Vi har den dampdrevne Conrad bil, og så har vi hybridbilen Connector 2001, endnu et ambitiøst dansk forsøg på at skabe en bilindustri. Bilen er udstyret med solceller, som driver den frem i solskin. Selv i overskyet vejr, der som bekendt er fremherskende i Danmark, kan solhybridbilen køre km om dagen ved bykørsel under 50 km i timen. Ved højere hastigheder slår dieselmotoren, der med en topfart på 130 km i timen kan kører km på en liter planteolie, til. Da dampbilen Conrad tøffede af sted med km i timen for over hundrede år siden, lå det ikke i kortene, at dampbilens æra blev kort. Samme år som Conrad blev bygget i 1902, var det en dampbil, der satte ny hastighedsrekord med ufattelige 121 km i timen, og i 1906 kom en Stanley dampbil op på 203 km i timen. Aldrig har en dampbil kørt hurtigere. Som bekendt er det stort set kun i elværkernes dampdrevne turbiner dampteknologi finder sin anvendelse i dag. Dampmaskinerne blev ikke fremtiden for bilindustrien. Dog forsøgte SAAB i kølvandet på energikrisen i 1973 at udvikle en prototype på en moderne dampbil, hvor man blandt andet løste problemet med maskinens lange opvarmningstid. Men bilen kom aldrig i produktion. Ved indgangen til det 20. århundrede var det elbiler, der blev solgt flest af. Fordelene ved elbilen var i starten mange: Nem at starte, ingen gear43

9 skift og mindre støj. Vejnettet var endnu ikke veludbygget, så langt den største del af trafikken foregik som småture i byerne. En ideel situation for elbilen, som blev markedsført - allerede dengang - som en bybil, velegnet til kvinder! Men på de længere ture kom den til kort. Batterierne blev dens akilleshæl. Efter 1920 erne forsvandt elbilen fra markedet, og det er stort set kun på golfbanen, man efterfølgende finder den. Det største problem for elbilerne var batterierne. De var store, klodsede, kunne ikke lagre store mængder energi og tog lang tid at oplade. En tur fra Helsingør til Skagen blev lidt af en udfordring, når Hope Whisper med en topfart på 80 km i timen kun kunne køre ca. 100 km pr. opladning, og hver opladning tog op til otte timer. Incitamentet til at forbedre batteriteknologien skulle vise sig at komme fra mobiltelefon- og computerindustrien, hvor man havde et stort behov for små og effektive batterier, der kan lades op igen og igen (litium-ion-typen). Det har også sat gang i produktionen af nye elbiler, samtidigt med at partikelforureningen fra bilernes udstødningsgasser bliver et stigende problem for folkesundheden. Fejlagtigt opfatter mange elbilen som CO2 neutral. Mange bilfirmaer lancerer rent faktisk modeller de kalder Z.E., Zero Emission. Men cirka 80% af vores elektricitet i Danmark kommer fra kulkraftværker, der har en stor udledning af CO2. En forsker har dog beregnet, at 500 havvindmøller vil kunne drive alle Danmarks personbiler. Vi har i dag cirka 200 havvindmøller, så der er et stykke vej endnu til, at vi kan køre elbil med god samvittighed uden at forurene. 44

10 Fremtiden Med vores øgede fokus på at CO2 udledningen skal nedbringes, og med prognosen om at vores oliereserver kun rækker en år, er der ingen tvivl om, at biler i fremtiden skal kunne køre på andet end benzin og diesel. Batterier, brint og biobrændsel er nogle af alternativerne, eller hvad med at ro en bil? Human Car bilen kan med hjælp fra passagerne med årelignende håndtag ro med hastigheder på op til 100 km i timen. Vindmøllebilen, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet præsenterede i 2008, er også et bud. Rigtig mange initiativer er blevet sat i værk, og mange af de børnesygdomme, som tidligere tiders biler havde, er blevet løst. Hvis elbilerne havde været fremtiden allerede ved indgangen til det 20. århundrede, havde vi i dag været endnu mere afhængige af vores el-produktion, nu også i transportsektoren. I modsætning til verdens olieforekomster er vores kulreserver fordelt på langt flere lande. I Danmark er vores kulimport fordelt på en række lande, blandt andre Sydafrika, Rusland, Polen, Colombia og Australien. Verdens olieforekomster ligger primært i Mellemøsten. Hvis vi ikke havde gjort os så afhængige af olien, ville vores geopolitik efter al sandsynlighed ikke have så stort fokus på Mellemøsten. Men kunne man forestille sig at OCEC (Organization of the Coal Exporting Countries) blev stiftet på en konference i Cape Town i 1960? Næppe, dertil var uenighederne under den kolde krig mellem de lande, der producerer kul, alt for store. Men hvis den vestlige verden ikke var afhængig af olie fra Mellemøsten, kan det så være, at Golfkrigens Operation Desert Storm ikke var blevet indledt, da Irak under Saddam Hussein i 1990 ville sikre sig oliekilderne i Kuwait? Ville Osama Bin Laden så efterfølgende kunne finde tilhængere til sin kamp mod imperialisterne i vest, og ville terrorangrebene mod Twin Towers den 11. september 2001 være blevet planlagt? Så ville Bagdad måske ikke blive bombet i 2003 af 45

11 amerikanske bombefly, og ville Saddam Hussein så stadig være diktator i Irak? Tidligere ville OPEC så ikke have haft glæde af at starte oliesanktioner mod de lande, der støttede op omkring Israel i forbindelse med Yom Kippur krigen, og energikrisen ville således ikke starte i 1973! Og kan det så være, at vi ikke var begyndt at tænke alternativt, spare på energien, tænke miljøvenligt, udvikle vindmøller eller pumpe olie op fra Nordsøen? Til gengæld ville den endnu større el-produktion baseret på kul med tiden få os til at få øjnene op for, at vi må begrænse brugen af kul på grund af den massive forurening. Under alle omstændigheder ville vores samfund og vores verdensorden have været en anden end i dag. Noter 1 Rasmus Dahlberg: Afgørende Øjeblikke (2002) 2 På hjemmesiden kan man afprøve kontrafaktiske scenarier fra bombardementet af København i Bernard Eric Jensen: Historiedidaktiske Sonderinger (1994) 4 Louise Karlskov Skyggebjerg: Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer (2006) 5 Gregers Dirckinck-Holmfeld: Den nye Danmarkskrønike: Hårde tider forude (1997) 6 Anna von Sperling: Lad vinden drive bilen. Information: 2. april Connie Hedegaards svar på brev fra Energipolitisk Udvalg 23. april 2008, 46

12 47

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Boliger Bønder Biler = De tre store fokuspunkter i CO2 problematikken. Biler udleder 6.600.000 tons

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Foreningsleder E-mail Tlf Web Tekst & Foto Yderligere oplysninger Flemming Wennike fw@hydrogenlink.net 2938 3965 www.hydrogenlink.net/vestjylland

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens transport og trafik Hvor er vi på vej hen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens transport og trafik Hvor er vi på vej hen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Fremtidens transport og trafik Hvor er vi på vej hen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Befolkningsudviklingen Danmark 2008-2018 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Personbilers CO 2 -emission

Personbilers CO 2 -emission Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 412 Offentligt Ea Energianalyse Personbilers CO 2 -emission Analyse udarbejdet for brancheforeningen Energi- og olieforum Udarbejdet af Ea Energianalyse 8. september

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Generalforsamling i den konservative

Generalforsamling i den konservative 1 Generalforsamling i den konservative vælgerforening 26-1 2009 Indledning: Tak for velkomst tak for at måtte være her og tak for samværet i det forløbne år. Finanskrise. Vil jeg ikke sige meget om, men

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson In no area will innovation be more important than in the development of new technologies to produce, use, and save energy Barack Obama 2009 NORA-elbilprojekt Dánial Jógvan Hansson 2/16/2011 1 Arbeidsgruppen:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere