Interview med Bent Greve

Transkript

1 Bilag 1.1 Interview med Bent Greve Tilstede ved interviewet af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet var fire gruppemedlemmer: Rasmus, Mads, Astrid og Louise. Rasmus og Mads indtog rollerne som interviewer, mens Louise og Astrid fungerede som referenter. Interviewet blev foretaget mandag den 5.maj Rasmus: Til at starte med, så har vi fået anbefalet af Klaus, at snakke lidt med dig. Og så har vi læst nogle artikler, hvor du har udtalt dig, og det kunne vi egentlig godt tænke os at høre om. Sådan, hvad er din baggrund for at have udtalt dig i forhold til velfærdsturisme? Bent: Jamen den er jo, at jeg har skrevet om velfærd og velfærdsstaten i snart ganske mange år. Jeg har skrevet ganske mange bøger og artikler om den danske model og den danske velfærdsstat. Og det er det her jo et delaspekt af, som sådan set jo har været oppe tidligere, hvor man snakkede om, at der indenfor EU kunne være en risiko for det man dengang kaldte social dumping. Rasmus: Ja. Bent: Det er i virkeligheden en anden variant af det, man sagde at det her kunne føre til et med andre ord raise to the buttom, man sagde at ved at nogle sænkede deres ydelser, fordi de sænkede deres skatter og afgifter, så kunne de gøre deres økonomi mere konkurrencedygtig. Omvendt på den anden side, kan man så se at der er kommet en diskussion om, at der er nogen der bevæger sig i arbejdskraftens frie bevægelighed, som følge af at de kan få velfærdsmæssige ydelser. Og det dækker jo, jeg har også skrevet om migration og migrationsteorier, og en af de ting man diskuterer, er både noget om push og pull faktorer i forhold til migrationen. Nogle vil kunne argumentere med, at en af forklaringerne er at nogle faktisk ønsker og vandre, fra et fattigt østeuropæisk land især til et land som Danmark, er den kombination af at man har ret til sociale ydelser fra dag ét af, samt at man går til en højere løn på det danske arbejdsmarked end i hjemlandet, og lettere kan tjene penge, og sende dem hjem. Det kunne være noget der kunne påvirke bevægeligheden og anvendelse af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Og så kan man sige, at det her først opstår nu, og så er ordet velfærdsturisme ikke velformuleret, det er ikke særlig klart defineret nogen steder, men vi bruger det lidt om dem som vi tror, et eller andet sted kommer fordi de kan kombinere noget job, med nogle højere velfærdsydelser end i deres hjemland. Så kan man sige: hvorfor er den diskussion ikke opstået før? Fordi EU har jo udvidet sig tidligere, der var en udvidelse i 1986 med Grækenland, Spanien og

2 Portugal, og der var diskussionen faktisk oppe, for på det tidspunkt, var det klart at man havde ret til fra dag et af, at få for eksempel børnefamilieydelse. Det der bare ikke skete, ved udvidelsen tidligere og ved andre tidligere udvidelser, har været at man ikke har set ret mange, der har benyttet sig af arbejdskraftens frie bevægelighed. Der har været en bevægelighed, men den har især opholdt sig indenfor de oprindelige seks lande af EU. Der har ikke været ret mange, der har benyttet sig af den i Danmark. I Danmark har der været en del der tog til Belgien, men det er fordi at der har ligget nogle institutioner, og så har der været lidt på grænsefladen mellem Danmark og Tyskland, og mellem Danmark og Sverige. Men det har nogle gange ikke været en rigtig bevægelighed, rigtig i den forstand, at det har været en bevægelighed hvor folk rent faktisk flytter med, men i den forstand man kalder cross boarding mobility, hvor man bor i et land og arbejder i et andet land. Det der så skete ved østudvidelsen var at der pludselig var mange flere end tidligere, der rent faktisk benyttede sig af deres regler til at kunne bevæge sig, fra et land til et andet, og tage job og så samtidig få afgang til de her ydelser. Så kan man sige, at i forlængelse af det, så er det jo rigtigt, at når man kigger sådan på de der makrotal, og de beregninger der har været af både Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, så er der på makroniveau, ikke meget der tyder på at det er et særlig stort samfundsøkonomisk problem. Jeg tror de har undervurderet lidt den stigningstakst, som måske ligger fordi, at det er lidt svært at gøre op hvad man kan få i serviceydelser og hvilke serviceydelser man rent faktisk trækker på, når man laver den her bevægelighed. Men man kan hvert fald under alle omstændigheder tror jeg, med rimelig stor sikkerhed sige, at på det makroøkonomiske plan og det samfundsmæssige plan, der er det ikke noget stort problem, økonomisk set. Så kan man sige: hvorfor opstår diskussionen så overhovedet? Altså hvad er det der gør, at det her bliver en diskussion? Der kan man sige at ud fra relative objektive data ikke er noget problem. Det gør det selvfølgelig i min optik fordi at det opleves sådan, måske af dem som samtidig har haft en fornemmelse af at de blev underbudt lønmæssigt. Derfor er det også startet meget i blandt 3F s medlemmer i bygge og anlægssektoren, fordi at de har haft en opfattelse af, at der i Danmark er kommet folk fra andre lande, som har været villige til at gå for en lavere løn end dem på arbejdsmarkedet. Og ikke nok med at de så fik en lavere løn, de kunne så samtidig få nogle offentlige velfærdsydelser, på samme størrelse som dem i Danmark og så kunne de tilmed også sende pengene ud af landet. Så der har været en oplevelse af uretfærdighed og dermed også legitimitet i velfærdsstaten, ude på decentralt niveau, ude i mange familier og der har man fået den her diskussion, for der er selvfølgelig nogen som bagefter ville gøre noget ved det her, da de har mødt nogle folk, som har fundet det her problematisk. Rasmus: Ja.

3 Mads: Nå, men ja også i forhold til det du nævner her, så har vi også snakket om velfærdsmodeller. Den danske model, den universelle, kunne du ikke snakke lidt om den, eller bare lige definere den kort? Bent: Jo, altså det er klart, at nu hvor den danske model tilhører det man plejer at kalde den universelle model, hvor man har ret til ydelser, som følge af at man har lovligt ophold i det pågældende land. Det er i virkeligheden sådan at man nogle gange snakker medborgerskab, men det er i virkeligheden ikke særlig præcist i forbindelse med velfærdsmodeller, fordi det er bare at man har lovligt ophold i et land og kan sammensætte de her ydelser. I forhold til andre lande, så skal man ikke være medlem af en forsikringsordning, for at få det, men dagpengene, altså arbejdsløshedsdagpenge som en virkelig undtagelse, en regel og det betyder at når man så bor og arbejder i et land, så får man automatisk adgang til de samme ydelser, efter de samme kriterier i Danmark. Det har jo så har været et problem her i landet, derfor lavede man jo så en optjeningsperiode og et optjeningsprincip, for at sige at man skal have været i landet en vis periode, for at få ret til de komplette børnefamilieydelser. Der sagde EU Kommissionen så at det var ikke lovligt, fordi at det ville være en indirekte hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed. Og ordet indirekte ligger i, at så er det mindre favorabelt at være arbejdstager, og så er det jo at den diskussion, dels kom den der, og dels så kom hele diskussionen om SU, hvor der faldt et par domme sidste sommer, der antydede at det krav vi har i Danmark om at man skal være i landet i to år ud af de sidste 10 år for at få SU, formentlig ikke holder. Og man bliver formentlig nød til at sige, at bare man har været i landet, min vurdering er et sted mellem omkring tre til seks måneder. Og derefter haft arbejde i 7-10 timer om ugen, så har man ret til fuld SU fra dag ét af, hvis man kan blive optaget på en uddannelsesinstitution. Og det vil nogen igen, ikke synes er rigtigt, hvorfor vi gør det? Når reglen er sådan eller den kendelse der faldt, handlede om et tysk ægtepar, der havde boet, jeg tror ti år i Spanien, og så vender sønnen hjem, og siger nu vil han gerne, fordi han stadig har tysk som baggrund, læse på et tysk universitet og ha en tysk SU, så fik han først nej, det kunne han ikke få, fordi han ikke havde været i Tyskland, de seneste 10 år. Men så er det domstolen siger, ej det går ikke, for så vil det betyde at folk i mindre grad end ellers, vil have lyst til at læse i et andet land, når de ikke kan få de ydelser som andre der bor i landet og dermed skubber man folk til at blive hjemme. Dermed kan man sige at det derfor er sådan at når diskussion opstår i de nordiske lande, så er det fordi at udover det med at man får ydelser i kraft af at man bor her og arbejder her, så har ydelserne også typisk set i de nordiske lande med den universelle model, været højere og mere generøse. Ikke så meget mere, som det har været tidligere, men der har været en viden om det gennemgående højere niveau end andre lande.

4 Mads: Jamen, altså de her højere niveauer, gør de noget ved den danske velfærdsmodel så? Bevæger den sig mere over imod den korporative model eller den residuale model eller hvad sker der så med den danske model? Bent: Jamen det er svært og sige noget om endnu. Fordi selvom jeg siger at den ikke er så generøs, som den har været tidligere, så har der også været gradvise justeringer og tilpasninger i andre lande. Vi har jo allerede tilbage for 20 år siden begyndt, ja mere end 20 år siden, begyndt en trepartsaftale sidst i 1980 erne, som lavede om på hele pensionssystemet, sådan at vores pensionssystem i dag er et flerpillersystem hvor at man både får pension når man er på arbejdsmarkedet, og får en offentlig pension. Og det betyder i virkeligheden at vi måske er mere på vej mod, det man vil kalde den kontinentale model. Det der så taler for at vi alligevel ikke er det, er at vi har en lang række velfærds-serviceydelser i dag, som faktisk er baseret bredt på at man er i landet, og kan få adgang til dem. Rasmus: Hvad er eksempler på det? Bent: Jamen det er daginstitutioner, vi har stort set fuld dækning i dag, vi har fri adgang til sundhedsvæsenet, vi har ikke nogen brugerbetaling for adgangen til læger. Vi har som de to vigtigste dele heller ikke rigtig nogen brugerbetaling på uddannelsessystemet, der er så nogen gange en diskussion om hvorvidt uddannelse hører med til velfærd eller ej, men grundlæggende har vi en lang række af de her serviceydelser. Vi har også langt mere omfattende ældrepleje end de fleste andre lande osv. Altså, man kan sige at der er en kæde, som er i relativt mere udvikling i andre lande, hvor de historiske analyser alene byggede på indkomstoverførsler. Rasmus: I forhold til det her optjeningsprincip, som vi har haft før, hvordan kan det være at man har det oppe nu, det med at det ikke er lovligt? I forhold til EU og ikke da man foretog det med den tidligere regering? Bent: Jamen det er jo fordi, at de faktisk havde - det kan i jo gå ind på folketingets hjemmeside og finde en række svar til folketingets skatte og afgiftsudvalg om, hvor daværende justitsminister vurderede at det kunne man godt overholde i forhold til hvordan EU reglerne ser ud, men det har man så senere måtte erkende at det kan man ikke, da der er nogle sammenlægnings principper, især i forhold til den frie bevægelighed, til at gøre at de her ikke kan overholdes, men man troede faktisk at de kunne opretholdes. Og kravet kom jo sådan set for at tilgodese Dansk Folkepartis ønske om at udlændinge og indvandre, skulle have færre velfærdsydelser end andre, de skulle ikke have det med det samme hvert

5 fald. De skulle have været her en periode for at yde, før de kunne komme til at nyde godt af goderne. Det var sådan set logikken bag det forlig der lå. Og på det tidspunkt sagde Justitsministeriet at det mente de godt kunne holde, på baggrund af forskellige argumenter, det kan man godt finde argumenterne for, både i lovforslaget og i lovforslagets bemærkninger. I dag siger de vidst nok, at de godt er klar over nu, givet de der har været ved nærlæsning af andre principper, at det holder ikke. Rasmus: vi snakker lige nu om i den offentlige debat, om at man fra Danmarks side skal have et velfærdsforbehold, hvad kan det sådan set komme til at betyde for det danske velfærdssystem? Bent: Det er svært og sige, det afhænger dels af om man kan få det først og fremmest. Dels hvis man endelige får det, hvad kommer det til at indbefatte? Altså hvor meget kan man i givet fald, få lov til at putte ind i sådan et velfærdsforbehold. Vi har jo en del forbehold i forhold til forsvaret, til euroen, og sådan nogen ting, til det europæiske statsborgerskab, og jeg synes det er svært og sige hvad det kan komme til at betyde, når vi ikke hvor ved hvor omfattende eller hvor lidt omfattende sådan et velfærdsforbehold vil være, hvis det overhovedet kommer igennem. Rasmus: Er det sandsynligt at det kommer igennem? Bent: Ikke i min vurdering, min optik. Fordi man kan sige at især de øst europæiske lande siger, med ret i, at de sagde ja, til at opfylde en del betingelser i det der hedder xxxxxx, og det gjorde de blandt andet fordi de gik ud fra at de så kunne få retten til at benytte den frie bevægelighed og de muligheder der lå i den frie bevægelighed der var i den sammenhæng der. Og det har de så gjort, så vil de ikke bagefter sige: jamen hov, nu skal det ikke alligevel gælde for vores statsborgere, vi har opfyldt en række ændringer i vores samfund, for at få adgang til EU, derfor vil vi ikke acceptere det her, og det vil kræve enstemmighed at gennemføre et sådan forbehold. Mads: Ja, vi har også en anden teori kaldet Brain-Gain, har du hørt om den før? Kunne du give en lille definition af Brain-Gain? Bent: Der er både drain og gain og cirkulation ikke? Mads: Jo, men altså Brain-Gain er mere i forhold til f.eks. optjeningsprincippet. Altså hvordan kommer optjeningsprincippet til at påvirke Brain-Gain? Får vi mere ind? Eller hvordan kommer det til at udvikle sig?

6 Bent: Jamen, jeg tror ikke at det har den store indvirkning i forhold til den diskussion, fordi det der med Brain-Gain har typisk været folk med lange og høje uddannelser. De har gennemgående i forhold fået en væsentlig højere løn, og for dem har det ikke været så afgørende formentlig, om hvor store børnefamilieydelserne var for at komme til Danmark eller ej. Mange af dem der er kommet, er jo kommet fordi de har kunne se nogle jobmuligheder og nogle spændende job de gerne ville have, og jeg tror faktisk ikke det har spillet den ret store rolle i forhold til den samlede del af det. For nogle udlændinge spiller den samlede pakke i Danmark selvfølgelig en rolle, selvom der er en højere skat end i andre lande, kan de ud fra en række velfærdsmæssige ydelser, at de har en større netto, altså en større disponibel indkomst end de ville have i andre lande. Så på den måde, kan man sige at den samlede pakke spiller en rolle, men ikke så meget i forhold til det andet. Altså Brain-Gain, handler mere om at nogen tror at man kan tiltrække noget højt kvalificeret arbejdskraft til de områder hvor vi ikke selv er i stand til at uddanne tilstrækkeligt mange, for eksempel i forhold til bioteknik, og andre bioområder, og sådan nogle ting. Og de kommer jo, hvis jobbene er interessante nok, og de får en samlet lønpakke, som der giver dem, som jeg sagde før en disponibel forbrugsmulighed, som er interessant. De har selvfølgelig nogen til at sidde og regne på, hvad deres nettoforbrug rent faktisk skal være. Men i den sammenhæng, er diskussionen jo også, det er uklart om det alene bliver gain, om det bliver cirkulation, om de i virkeligheden på sigt vender tilbage, fordi selv unge danskere som bevæger sig ud, nogen kommer aldrig tilbage fordi de finder en kæreste i udlandet, og så bosætter de sig nogle gange i et tredje land, eller den anden kærestes hjemland, eller hvad ved jeg ikke, men nogen gange kommer de jo tilbage, når de får børn. Så det kan jo godt være, at det har været fint at have et job i udlandet, men når de først skal til at have børn, er det sådan set meget rart at være i et land, hvor de dels kender traditionerne, mulighederne og alt muligt andet, så kan de jo komme tilbage med noget mere viden, som jo er fin nok. Der er også massere studerende, der tager ud og får en uddannelse og vender tilbage, efter et par år i udlandet, og derfor er det svært, jeg synes ikke rigtigt, at jeg har set nogle gode opgørelser på virkeligheden, og hvis man ser på ind og udvandringstallene, mener jeg at det viser sig, at det sådan set ser meget gennemgående og rimeligt afbalanceret ud. Rasmus: Så, altså der er cirka lige mange som der kommer ind, som kommer ud? Bent: Ja, det er der overordnet, men jeg kan ikke huske den helt præcise fordeling på erhvervs grupperne, og men som jeg husker tallene, så ser det grundlæggende meget fornuftigt ud, for Danmark i hvert fald, så kan der være andre lande, der afgiver mere end de tiltrækker, formentlig Sydeuropa lige i øjeblikket især.

7 Rasmus: Jamen, så er vi faktisk lidt tilbage til det der med velfærdsturisme, og hvorfor en størrelse problem det er? Ja, øhh hvad hedder det? Altså, du var lidt inde på en definition af velfærdsturisme før, men vi har selv haft svært ved at finde en definition på det, så hvis du kunne uddybe, hvad en mulig definition på velfærdsturisme kunne være? Bent: Jamen det kan jeg godt forstå, at i har haft svært ved. For som jeg startede med at sige, så er det jo i virkeligheden ikke noget særlig præcist begreb i virkeligheden, det ikke noget særlig præcist entydigt, men en mulige definition er jo at velfærdsturisme ligger i at de ydelser man kan få, spiller en central rolle for om man foretager immigration eller ej. Så migrationen er i høj betinget af ydelserne. Det er jo så bare at pointen, i hele migrationsteorien viser at det er mange andre elementer, der spiller en rolle, men det er jo kommet op fordi der har været beskrevet i offentligheden, at nu kom der store mængder vandrende til, og hævede danske ydelser. Nogen gange bliver begrebet i offentligheden sat fast med syvtommer søm, fordi at det er enkelt i den offentlige debat at sige velfærdsturisme, for så har man jo skabt et billede i folks hoveder på: hvad betyder det her overhovedet? hvad er det vi ser her?, uden at man behøver definere det mere præcist. Om det er mange eller få, om det er bestemte grupper eller andet, og man kan sige: ja, vi har set flere fra Østeuropa komme til Danmark i løbet af de sidste 4 år, ja vi har set at der stadig er flere der får børnefamilieydelser og der er stadig flere der får adgang til dagpenge, sygedagpenge osv. Men igen, på et overordnet samfundsmæssigt niveau, er der ikke noget der tyder på at når man tager højde for at en del af dem betaler skat, så er nettoregnestykket ikke så negativt. Men jeg tror at begrebet er blevet så populært, fordi det på en enkel måde forklare for mange et problem, nogle stykker har haft en fornemmelse af at der var. Kombineret selvfølgelig med hele diskussionen om social dumping og sort arbejde, og der har kørt massere polakker rundt især og andre fra de baltiske lande, og arbejdet sort. Så kan de jo ikke få børnefamilieydelser, som nogen har troet, men hvis de så bare har et lille job ved siden af, bare nogle få timer om ugen, så kan de godt få børnefamilieydelse og så arbejde sort ved siden af, og man kan sige at det er det er den der kobling, af de mange fortællinger, jeg tror har bidraget til at skabe den her negative ramme, kontekst beskrivelse af at det her bliver et problem for Danmark. Rasmus: Øh, vores projekt fokusere meget på at velfærdsturisme ikke er et passende begreb, i den forstand at det kan være mere værdiladet, hvad er dine tanker om det? Bent: Det er jo det rent faktisk siger, at det er en værdiladet beskrivelse af det, fordi kan man virkelig sige at det er velfærdsturisme at folk tager op og får et job, og så også får ret til de goder, som andre mennesker har? Nej det kan man jo ikke. Så har det nok været jobbet der har været det afgørende, for

8 at de har gjort det. Omvendt, så kan man ikke sige at der for nogen, især lavtløns job, der kan det øge incitamentet til at tage det job, fordi den samlede disponible forbrugsmulighed, bliver større end den ellers ville blive. Rasmus: Ja. Ser du om, nu er vi inde på velfærdsforbeholdet og at det ikke er sandsynligt at det kommer igennem, og at det er noget vi får. Ser du om der er nogle andre måder hvorpå at velfærdsturister og debatten om velfærdsturisme kan gå ind og ændre på vores velfærdsmodel og vores velfærdform i dag? Altså hele den politiske debat omkring det, kan den have en indvirkning på hvor vi står om 10 år, og hvilken model vi så har? Bent: Ja, altså man kan godt i mit hoved forestille sig, at man får flere ydelser, som i højere grad er baseret på at man er medlem en eller anden forsikringsordning, som også er den kontinentale tilgang til det. Man kunne godt forestille sig, at man laver nogle ændringer, hvor man laver mere skøns præget. Hvis man forestiller sig børnefamilieydelsen f.eks. så er nogle af modargumenter mod at lave den om til et fradrag i indkomsten og fradrag i skatten, været at der er nogen der har så lave indkomster, og de vil ikke kunne få børnefamilieydelser, hvis man ligger det over i skattesystemet, ved at udbetale det gennem skattesystemet. Og man kan sige at det kunne man sådan set godt klare, ved at sige at man har mulighed for at skønne over personens samlede økonomiske råde krav og afklare om der er brug for supplerende hjælp. Så dem der boede i Danmark og var studerende modsat dem som boede i Danmark og ikke havde betalt nok skat til at få den, men som havde ikke nogen udgift i Danmark i øvrigt, de vil så ikke blive berettiget til det, og det vil så være helt legalt, også i forhold til EU retten, for så vil det være ensartede vilkår for alle. Så vil det bare ligge ovre i kontanthjælpssystemet, og man sagde at det var en særlig supplerende ydelse man kan få, hvis man boede i Danmark, havde udgifter i Danmark og så derfor ikke kunne sikre sine børn, kom til at undgå at leve i fattigdom, eller hvordan man nu vil formulere det. Så man kan sagtens se nogen justeringer på den del af det, og på SU området der er en mulig variant at sige at der bliver færre penge, der bliver rene ydelser, men at lave det om til lån, sådan at nogen af pengene kommer tilbage. Så man kan forestille sig de lavede den her ide, men man kan selvfølgelig også godt forestille sig at der sker det, at flere lande synes de har et problem, og de så får lov til at stille nogle krav om længere ophold, men det bliver til gengældt svært og det tror jeg det gør i forhold til domstolene, om det vi snakkede om før med hensyn til sammenlægningsprincippet og det er ikke lovligt. Mads: Ja, i forhold til vores projekt, der har vi også valgt at kigge lidt på børnechecken. Vi har så set at du har udtalt dig i en artikel om børnechecken, som en velfærdsmagnet.

9 Bent: Ej, det udtryk har jeg ikke brugt. Mads: Nå. Louise: Det kan selvfølgelig være, at det var en journalist der spurgte om det blev brugt som en velfærdsmagnet. Bent: Altså, nogen kan have strammet formuleringen, men jeg har ikke brug begrebet velfærdsmagnet. Det vil jeg ikke, det kan så være et sted, hvor jeg ikke har været ude og korrigere, jeg ser som regel ikke citater, inden jeg bliver citeret. Men nogen gange bliver der jo strammet i overskriften og overskriftformuleringen, men jeg kan godt have sagt at det for nogen kan have en betydning. For nogen har det jo selvfølgelig en betydning, for det gør jo så at nettoindkomsten bliver højere, så ja for nogen personer kan det godt have en betydning, for om folk vælger at komme hertil. Men for andre, har det ikke en magnetisk det tror jeg nok vil være forkert at sige, så har jeg hvert fald været uopmærksom et øjeblik og sagt det sådan. Mads: Jamen, det er sikkert også forkert af mig og sige det. Bent: Det kan godt være at det har stået i overskriften. Louise: Jeg tror faktisk at det var en journalist der spurgte om det. Bent: Ja. Mads: Men altså, stadigvæk er børnechecken en pull-faktor? Ligesom de andre, eller i hvilken grad, er det i forhold til de andre? Det har været meget oppe i debatten, det har været den mest omdiskuterede, af de her pull-faktorer. Men i hvor stor grad er den i forhold til de andre? Bent: Det kan jeg ikke svare dig på, for det er der ingen der kan. Der er ikke lavet nogen undersøgelser af hvor stor den er i forhold til de andre dele af det. Det man kan sige er at når det er den ydelse der kommer mest i fokus, så er det fordi at det dels er en ydelse du kan få til nogen personer der ikke bor i landet. Og det tror jeg også spiller en rolle i folks opfattelse af det her, og det er også det der gør at vi har haft den diskussion. Kan man så forestille sig, at man laver en ydelse deres afhængig af hvor barnet boede? Der er svaret nej, det kan man faktisk ikke, fordi det mener jeg faktisk også er i strid med EU-retten, at gøre det sådan. Fordi det vil blive oplevet som diskrimination, igen af nogen som bor i andre lande. Det ville også blive administrativt bøvlet og tungt, så det tror jeg ikke man kan. Men den er kommet op fordi at man jo også kan tage sine dagpenge ud af landet i 3 måneder, til at søge job i et

10 andet land, omvendt kan du ikke bare tage dine sygedagpenge ud af landet for at søge job, du kan heller ikke gøre det hvis du får kontanthjælp, så jeg tror en del af forskellen ligger i at det her er penge man rent faktisk kan sende ud af landet, tage med ud af landet og bruge i et andet land, som ikke har samling med om man har udgifter og levefod i Danmark. Og det tror jeg i sig selv er med til at forklare hvorfor den er poppet op kombineret med at det har været enkelt, og for nogen som gerne vil fremstille det sådan som en særlig negativ indvirkning på den danske model. Rasmus: Piger, har i noget i vil tilføje? Louise og Astrid: Nej. Ramus: Jamen, jeg tror egentlig at vi har fået svar, på alt det som vi mere eller mindre skal bruge. Bent: Det var godt. Ramus: Så øh, tak for at du gad snakke med os. Bent: God arbejdslyst. Rasmus: Ja tak. Venstre Bilag posten.dk/opinion/breve/ece /venstre kaemper imod social dumping/

11 Bilag 2.2

12 borgere skal ikke have velfaerdsydelser fra daget/ Socialdemokraterne:

13 Bilag 3.1http:// menuaction=select&topmenuid=700835

14

15 Bilag uaction=select&topmenuid=700835

16 Bilag uaction=select&topmenuid=700835

17

18 Dansk Folkeparti Bilag 4.1

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36 Bilag arien%e2%80%a6

37

38 Bilag _godt_at_flere_har_f%c3%a5et_%c3%b8jnene_op

39

40 Radikale venstre Bilag velfaerdsturisme er ikke noget problem

41

42 Bilag dansker er v%c3%a6re europ%c3%a6er

43

44

45

46 Socialistisk Folkeparti Bilag debatforum.like.st/dk/forum/threads/view/ d 8e5f 5b3cb0094f86

47

48 Bilag debatforum.like.st/dk/forum/threads/view/523bf8cd bc2 b2cf 3aeeb0094f8b

49

50

51

52 Enhedslisten & Folkebevægelse mod EU: Bilag socialdumping

53 Bilag 7.2

54 Liberal Alliance Bilag live_878

55 Bilag regeringen skal goere mere for at loese velfaerdsturisme

56 Bilag avis.dk/la eu tager ikke velfardsturismen alvorligt

57 Det konservative folkeparti Bilag en europa aftale kan sikre danmark mod velfaerdsturisme/

58

59 Bilag LR13/EUprogram

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69 Bilag oesteuropaeere suger som graeshopper

70

71 Bilag 10 Kvantitativ andenhåndsempiri Tabel 10.1 Arbejdsløshed blandt statsborgere, EU migranter og borgere i alt i EU lande:

72 Tabel 10.2 Antal statsborgere i Danmark på dagpenge: Udenrigsministeriet, 2013: s. 6 Tabel 10.3 A kasse tilknytning for EU/EØS borgere: (Udenrigsministeriets notat, 2013: s. 9)

73 Tabel 10.4 Antal statsborgere i Danmark på kontanthjælp (Udenrigsministeriets notat, 2013: s. 10) Tabel 10.5 Antal som modtager børnecheck i Danmark (Udenrigsministeriets notat, 2014: s. 6)

74 Figur 10.6 Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck (Udenrigsministeriets notat, 2014: s. ) Tabel 10.7 Udbetalt børnecheck i mio. kr. (Udenrigsministeriets notat, 2014: s. 7)

75 Tabel 10.8 Udbetalt børnecheck til børn bosat udenfor Danmark (Udenrigsministeriets notat, 2014: s.8)

76 Figur 10.9 Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck til børn bosat udenfor Danmark (Udenrigsministeriets notat, 2014: s. 8)

77 Figur Udbetaling til børnecheck for børn mellem 0 og 3 måneder fordelt mellem forskellige lande: Kilde: Elkjær et.al. 2014

78 tabel Indkomstskatter og indkomstoverførsler for østeuropæere: Kilde: Finansministeriet 2013: Tabel Social sikrings udgifter til førtidspension, folkepension og arbejdsløshedspenge og andelen af ikke aktive i EU lande Land Førtidspension Folkepension Arbejdsløshedspenge Udgifter i alt Andel ikke aktive migranter af BG % RO % LV % EE % PL % HU % CZ % MT % SI % PT % EL % IE %

79 ES % DE % UK % IT % BE % FR % CY % FI % NL % AT % SE % DK % LU % (kilde ICF: 45 46)

80 Tabel Hovedårsager til at flytte til en anden medlemsstat (Kilde ICF: 47) Kilde: Elkjær et.al. 2014