Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2012/2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2012/2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2012/2013 November 2013

2 Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.2

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...6 Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011/ Læsevejledning VURDERINGER OG HANDLINGSPLAN...8 Helhedsvurdering...8 Fagligt niveau...8 Læseresultater...9 Skolevalg...10 Elevfravær...10 Lærernes kompetencer...10 Medarbejdere i fritidsordning...10 Aflyste lektioner...11 Vikardækning...11 Søgning til skolernes fritidsordning...11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning...11 Overgang til ungdomsuddannelse...11 IT-værktøjer...12 Tværfagligt- og skole-hjem samarbejde...12 Vurdering af specialpædagogisk bistand...12 Vurdering af dansk som andetsprog MÅL OG RAMMER...13 Kapacitet og kapacitetsudnyttelse...14 Indskrivning til fritidsordning (FO)...15 Privatskole og folkeskole...16 Søgning til distriktsskole...16 Ressourcer...18 Kompetenceudvikling...19 Nøgletal...20 Planlagte timetal...20 Undervisning og undervisningens gennemførelse...21 Elevfravær...23 Lærernes kompetencer...24 Medarbejdere i fritidsordning (FO)...26 IT værktøjer RESULTATER...28 Afgangsprøver...28 Nationale test...32 Læsetest...32 Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.3

4 Overgang til erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND...35 Mål og rammer...35 Nøgletal...36 Resultater...36 Specialklasser...37 Medarbejdernes kompetencer...38 Elevers tilknytning til almenområdet...39 Idrætsvej...40 Medarbejdernes kompetencer...40 Læseklasserækken...40 Medarbejdernes kompetencer...40 Elevers tilknytning til almenområdet Y...41 Medarbejdernes kompetencer...41 Elevers tilknytning til almenområdet...41 Erhvervsklassen...41 Medarbejdernes kompetencer...41 Elevers tilknytning til almenområdet...41 Skolehuset...41 Medarbejdernes kompetencer...42 Mårum Skole...42 Medarbejdernes kompetencer...42 Elevers tilknytning til almenområdet...42 Klager angående vidtgående specialundervisning DANSK SOM ANDETSPROG...43 Mål og rammer...43 Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog...43 Resurser til undervisning i dansk som andetsprog...44 Lærernes kompetencer...44 Pædagogiske processer...44 Tilknytning til almenområdet...44 Resultater...44 Bilag 1: Metode...45 Behandling af data...46 Bilag 2: Karaktergennemsnit for alle prøvefag...47 Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.4

5 Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.5

6 1 INDLEDNING Gribskov Kommune udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for kommunens skoler, hvor denne udgave dokumenterer skoleåret 2012/2013. Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen. De metodiske valg i kvalitetsrapporten fremgår af bilag 1. I henhold til afgørelsen af Gribskov Kommunes ansøgning om udfordringsret, vil der ej heller i dette års kvalitetsrapport, indgå et afsnit om pædagogiske processer. Dette vil blive forelagt på anden vis, blandt andet gennem kommunens resultatstatus. Gribskov Kommune opfylder dermed betingelserne beskrevet i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen. Kvalitetsrapporten indgår som et redskab for arbejdet med Gribskov Kommunes fælles strategi for skoleudvikling og er samtidig indtænkt i en lokal årsrytme og styringsmodel for skoleområdet. Skolerne formulerer mål for skolens udvikling og drift hvert andet år. Målene dokumenteres i en resultatkontrakt, som indgås mellem skole og direktion/chef, og som godkendes af det politiske udvalg. Kvalitetsrapporten indgår i grundlaget for målformuleringen. Der følges herudover løbende op på målene i resultatkontrakterne, både på den enkelte skole, i skoleledelsen, den centrale ledelse og i Børneudvalget. Opfølgningen sker bl.a. gennem de årlige resultatstatus, som forelægges Børneudvalget og andre interesserede flere gange om året, ligesom kvalitetsrapporten i sig selv indeholder både en opfølgningsdel og en fremadrettet handlingsplan. Det er vigtig at bemærke, at der i skoleåret 2012/2013 har været en lockout på lærerområdet, og det kan have haft konsekvenser for de resultater, der er opnået, både ved læseprøverne og ved afgangsprøverne. Skoleåret 2012/2013 er også det første år med den nye skolestruktur, hvor Gribskov kommune gik fra 8 til 5 skoler. Skolerne hedder nu: Bjørnehøjskolen, Skt. Helene Skole, Gilbjergskolen, og Nordstjerneskolen. Gilbjergskolen består af tidligere Gilleleje Skole og Blistrup Skole. er tidligere Græsted Skole og Tingbakkeskolen, endelig er Nordstjerneskolen en fusion mellem tidligere Ramløse Skole og Helsinge skole. Derudover er der opstartet et projekt omkring børnebyer, med henblik på at skabe sammenhængende tilbud til børn og unge i lokalområdet. Der vil ikke forekomme data om børnebyerne i denne kvalitetsrapport. Fremadrettet vil der blive arbejdet med at implementere den nye skolereform, med længere skoledage og hvad reformen ellers kommer til at indeholde. Dertil kommer at skoleåret 2013/2014 vil være det sidste år med en kvalitetsrapport med nuværende udformning. Dette skyldes, at der med indførelsen af skolereformen for skoleåret 2014/2015 også bliver indført nye bestemmelser for kvalitetssikring og dermed også for kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.6

7 Gribskov Kommunes fælles strategi for skoleudvikling Børneudvalget har arbejdet med Gribskov Kommunes fælles strategi for skoleudvikling, siden marts Strategien blev endelig vedtaget af Byrådet i juni 2011, og implementeret august Strategien skal være med til at sikre sammenhæng, kontinuitet og fokus i de kommende skoleår. De overordnede mål for den fælles skolestrategi er: At sikre alle børn og unges faglige, personlige og alsidige udvikling inden for fællesskabets rammer, med det sigte at højne de faglige resultater for alle. At sikre, at de unge har de bedst mulige faglige, sociale og alsidige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være 95% i Langsigtede politiske beslutninger om skolestruktur og pædagogiske fokuseringer, der sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt i forhold til folkeskolens kerneopgave. Gribskov Kommunes fælles strategi for skoleudvikling indebærer et fremadrettet fokus på fem sammenhængende temaer for den pædagogiske udvikling af skoleområdet. De fem overordnede temaer er: Faglighed Digitalisering Inklusion Læring Kompetencer og samarbejde For hvert tema skitserer strategien nogle konkrete udviklingstiltag som én, flere eller alle skolerne skal arbejde med i perioden Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011/2012 Skolernes resultatkontrakter dokumenterer, hvilke konkrete indsatser hver enkelt skole har haft fokus på i skoleåret 2011/2012. Udover de temaer som Gribskov Kommunes fælles strategi for skoleudvikling fremhæver, synliggjorde kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012 behov for indsatsområder for det samlede skolevæsen eller udvalgte skoler i Gribskov Kommune på følgende områder: Fagligt niveau Læsning Søgning til distriktsskole Elevfravær IT-værktøjer Kvalitet i de specialpædagogiske indsatser De konkrete aktiviteter og indsatser fremgik af skolernes resultatkontrakter og tilhørende udviklingsplaner. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.7

8 Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 afspejler strukturen og opbygningen af status fra sidste års udgave. Det betyder, at kapitel 2 indeholder en samlet helhedsvurdering af skolerne og af skolevæsenet. Kapitlet indeholder herudover en handlingsplan. Kapitel 3 og 4 indeholder opgørelser og beskrivelser, der vedrører skolernes rammebetingelser og resultater på almenområdet. Af hensyn til overblik og sammenhæng er al dokumentation, der vedrører den specialpædagogiske bistand, samlet i kapitel 5, dog med undtagelse af helhedsvurdering, opfølgning og handlingsplan, som indgår i kapitel 2. På samme vis er al dokumentation, der vedrører dansk som andetsprog samlet i kapitel 6, med undtagelse af helhedsvurdering, opfølgning og handlingsplan, som indgår i kapitel 2. 2 VURDERINGER OG HANDLINGSPLAN Kvalitetsrapporten beskriver udviklingen for Gribskov Kommunes fem skoler, og der indgår en række indikatorer lige fra afgangskarakterer, antal indskrevne elever i fritidsordningerne, klassekvotienter over til læsetest mv. Kvalitetsrapporten viser derfor ikke overraskende forskellige udviklingstendenser, hvor nogle er positive, og andre er negative afhængig af tema og skole. Det er et vilkår, der gør det vanskeligt at udarbejde en helhedsvurdering uden, at nogle skoler oplever, at de enten får for lidt anerkendelse eller for meget kritik. Der opfordres derfor til, at man læser hele kvalitetsrapporten. Helhedsvurdering Skoleåret 2012/2013 har været præget af, at det er det første år med den nye skolestruktur. Skolerne hedder nu: Bjørnehøjskolen, Skt. Helene Skole, Gilbjergskolen, og Nordstjerneskolen. Gilbjergskolen består af tidligere Gilleleje Skole og Blistrup Skole. er tidligere Græsted Skole og Tingbakkeskolen, endelig er Nordstjerneskolen en fusion mellem tidligere Ramløse Skole og Helsinge skole. Derudover har flere af skolerne arbejdet i lokalområderne med børnebyer, der har som mål at skabe sammenhængende tilbud til børn og unge i lokalområdet. Der vil ikke forekomme data om børnebyerne i denne kvalitetsrapport. Det er vigtig at bemærke, at der i skoleåret 2012/2013 har været en lockout på lærerområdet, og det kan have haft konsekvenser for de resultater, der er opnået, både ved læseprøverne og ved afgangsprøverne. Fagligt niveau Elevernes faglige niveau, i form af skoleårets afgangskarakterer i prøvefagene, viser en variation mellem skolerne for skoleåret 2012/2013. Skolerne har det højeste karaktergennemsnit i prøvefaget mundtlig engelsk. Bjørnehøjskolen har haft et stigende karakterniveau i samtlige prøvefag i dansk, mens Skt. Helene Skole, Gilbjergskolen og Nordstjerneskolen har haft et fald i tre ud af fire prøvefag i dansk. Karaktergennemsnittet viser i øvrigt, at Bjørnehøjskolen, i dette skoleår, repræsenterer det højeste karaktergennemsnit i prøvefaget Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.8

9 dansk, mens Skt. Helene Skoles resultater i tre af prøvefagene i dansk viser relative lave karaktergennemsnit. I prøvefaget matematik er der på både Bjørnehøjskolen og Skt. Helene Skole sket en stigning i prøveresultaterne, når der sammenlignes med skoleåret 2011/2012, der er dog for Bjørnehøjskolen tale om færdighedsregning og for Skt. Helene Skole er der sket en stigning i problemløsningsdelen. I prøvefaget matematiske færdigheder repræsenterer Bjørnehøjskolen og Nordstjerneskolen de højeste gennemsnit, mens Skt. Helene og gør det samme for prøvefaget matematisk problemløsning. Gilbjergskolen, og Nordstjerneskolen har alle haft et fald i karaktergennemsnittet i færdighedsregning, sammenlignet med skoleåret 2011/2012, hvorimod har haft en stigning i matematisk problemløsning. Her har både Gilbjergskolen og Nordstjerneskolen haft et fald i deres karaktergennemsnit. I prøvefaget engelsk har Bjørnehøjskolen og Nordstjerneskolen haft en stigning i skoleårets prøveresultater, mens Skt. Helene Skole og har haft et fald. Bjørnehøjskolen har det højeste karaktergennemsnit i mundtlig engelsk. For prøvefaget fysik/kemi har Bjørnehøjskolen det højeste karaktergennemsnit og har også oplevet en stigning sammenlignet med sidste år, dette gør sig også gældende for. Skt. Helene har det laveste gennemsnit, men har det samme gennemsnit som i skoleåret 2011/2012. Nordstjerneskolen har oplevet et markant fald i karaktergennemsnittet i fysik/kemi sammenliget med skoleåret 2011/2012. Det vurderes, at niveauet for afgangskaraktererne, samlet set, viser behov for et fortsat fokus på en forbedring af elevernes faglige niveau, som også er et af hovedtemaerne i den fælles strategi for skoleudvikling. Læseresultater Gribskov Kommune har særlige målsætninger inden for læsning. På baggrund af et kommunalt vedtaget testprogram, har skolerne indberettet læseresultater til administrationen for klassetrin siden skoleåret 2007/2008. Siden skoleåret 2009/2010 har alle skoler haft en diplomuddannet læsevejleder tilknyttet. Gribskov Kommune har en målsætning om, at 80% af eleverne på en årgang er såkaldt sikre læsere, og dette måltal har tidligere været opnået. I skoleåret 2011/2012 er målsætningen, grundet de gode læseresultater i kommunen, blevet skærpet, idet succeskriteriet er ændret. Hidtil har kategorien sikre læsere omfattet A1, A, B, B1, C og C1-læsere. Fra 2011/2012 og fremover vil kun A, A1, B og B1 indgå i kategorien. Grundet den skærpede målsætning, viser det generelle billede af læseresultaterne en tilbagegang fra skoleåret 2010/2011 og også en tilbagegang fra 2011/2012, i forhold til resultaterne fra 2012/2013. Selvom der er stor variation mellem skolernes læseresultater, fremgår det af resultaterne, at Gribskov Kommune opfylder målsætningen på 3. klassetrin, mens der i gennemsnit i Gribskov Kommune ikke er over 80% sikre læsere på 1., 2. og 4. klassetrin. Bjørnehøjskolen opfylder succeskriteriet på 1. og 2. klassetrin. Gilbjergskolen opfylder succeskriteriet på 3. klassetrin. og Skt. Helene Skole opfylder succeskriteriet på 2. og 3. klassetrin, mens Nordstjerneskolen ikke opfylder succeskriterierne. Der er ingen af skolerne, der lever op til succeskriteriet på 4. klassetrin. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.9

10 Det vurderes, at læseresultaterne samlet set, og variationen mellem skolerne viser behov for at igangsætte en målrettet indsats, herunder særligt på 4. klassetrin, også med henblik på at give de sikre læsere nye læseudfordringer. Der er igangsat særlige foranstaltninger og læseindsatser omkring denne 4. klasses årgang, for at løfte niveauet. Skolevalg I Gribskov Kommune har forældrene til 9% af kommunes distriktselever i skoleåret 2012/2013 valgt en anden folkeskole i eller uden for kommunen, end den distriktsskole de tilhører. Dette er en stigning på 0,5 procentpoint fra skoleåret 2011/ % af kommunens eleverne har valgt at gå på en privatskole i eller uden for kommunen, hvilke er en stigning på 2,8 procentpoint, når der sammenlignes med skoleåret 2011/2012. Børneudvalget besluttede i foråret 2012 måltal for privatskolefrekvensen. Målet er at sikre, at privatskolefrekvensen ikke stiger de kommende skoleår, og at der arbejdes med at vende udviklingen over en årrække. Dette mål er ikke indfriet i skoleåret 2012/2013. Elevfravær Overordnet set er det samlede elevfravær for skoleåret 2012/2013 steget, når der sammenlignes med skoleåret 2011/2012. Antallet af fraværsdage er, samlet set, steget for ulovligt fravær og fravær grundet sygdom, mens fraværet er stabilt i antal af fraværsdage grundet ekstraordinær frihed. Ekstraordinær frihed er fravær, grundet at forældrene har bedt om at barnet kan få fri. Opgørelsen viser stor variation skolerne imellem i graden og karakteren af fraværet. Det gennemsnitlige ulovlige fravær er 1,6 dage pr. elev, mens det gennemsnitlige sygefraværet er på 7,3 dage pr. elev. Gilbjergskolen og har et relativt højt ulovligt fravær blandt deres elever, når skolen sammenlignes med de øvrige skoler i Gribskov Kommune. Nordstjerneskolen har det laveste samlede fraværsniveau. Lærernes kompetencer I Gribskov Kommune vægtes det, at grundstammen af lærere har en læreruddannelse. Derfor blev der i skoleåret 2011/2012 prioriteret ressourcer til merituddannelse til lærere uden læreruddannelse, såvel som en opgradering af linjefagskompetencer vægtes. I skoleåret 2012/2013 er det 89% af lærerne i Gribskov Kommune, der har en læreruddannelse. Dette er det en stigning på 5 procentpoint siden skoleåret 2011/2012. Dette vurderes tilfredsstillende. Medarbejdere i fritidsordning I Gribskov Kommune vægtes det, at hovedbestanddelen af medarbejderne i en fritidsordning har en pædagogisk uddannelse, og der tildeles midler til fritidsordningerne efter en model, der bygger på, at 60% af medarbejderne har en pædagogisk uddannelse, og 40% af medarbejderne er uden. I skoleåret 2012/2013 er 56% af medarbejderne i skolernes fritidsordning pædagoguddannede, hvilket er en stigning på 1 procentpoint. 4% af medarbejderne har en pædagogisk grunduddannelse (PGU), dette er en stigning på 1 procentpoint. Ud af de 40% medarbejdere uden en Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.10

11 pædagogisk uddannelsesbaggrund, har 10% påbegyndt en pædagogisk uddannelse. Fordelingen af medarbejdere i Gribskov Kommunes fritidsordninger vurderes overordnet at være i overensstemmelse med forventningen. Aflyste lektioner Omfanget af aflyste lektioner er meget lavt i Gribskov Kommunes skolevæsen. Det tilskrives bl.a. den fleksible planlægning, som lærernes arbejdstidsaftale giver mulighed for. Opgørelsen er uden de aflyste timer der var under lockouten, dette skyldes, at der skal være en hvis sammenlignelighed, i forhold til de tidligere skoleår. Vikardækning Det generelle billede af vikardækningen viser, at de fleste skoler i skoleåret 2012/2013 har haft en stigning antallet af lektioner med vikardækning pr. elev. Samlet set er der i skolevæsenet en stigning i vikardækningen. Hvilket er modsat sidste skoleår, 2011/2012. Nordstjerneskolen har fortsat en høj grad af vikardækning, mens Gilbjergskolen er den skole, der gennemfører færrest vikartimer. Det vurderes, at flere skoler fortsat skal arbejde på en bedre udnyttelse af den fleksible planlægning, så behovet for vikardækning mindskes. Søgning til skolernes fritidsordning Søgningen til skolernes fritidsordning er steget i skoleåret 2012/2013, når der sammenlignes med forrige skoleår. I skoleåret 2012/2013 er der samlet set en indskrivningsprocent på 100 procent for klasse og en indskrivningsprocent på 73 procent for klasse, hvilket betyder at der kun er sket en stigning for klasserne. Tendensen med et faldende behov for FO-tilbud, jo ældre man bliver, afspejles også i opgørelsen over fremmødet i fritidsordningerne. I klasse er der i maj måned procent af de FO-indskrevne børn, som benytter FO-tilbudet, mens andelen er 61 procent i klasse i maj måned Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er i skoleåret 2012/ ,8 procent og er således steget med 0,8 procentpoint fra skoleåret 2011/2012. En øgning af lærernes maksimale undervisningstimetal forklarer denne udvikling. Nordstjerneskolen har den højeste andel af arbejdstid anvendt til undervisning. Overgang til ungdomsuddannelse I Gribskov Kommunes folkeskoler har 35 % af eleverne i 9. klasse valgt at fortsætte i 10. klasse, hvilket er et fald på næsten 5 procentpoint, sammenlignet med skoleåret 2011/ ,9% er overgået direkte til en gymnasial ungdomsuddannelse, hvilket er et fald på 1,2 procentpoint. Der er 12,4% af eleverne som overgår til en erhvervsuddannelse, hvilket er en stigning på 2,4 procentpoint. Der er fokus på temaet 'unge og uddannelse', for her igennem at mindske frafald blandt de elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Desuden er en lokal af- Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.11

12 deling af Ungdommens Uddannelsesvejledning etableret fra skoleåret 2012/2013 i Uddannelsescenteret. Dette tiltag skal være med til at understøtte det nationale, samt Gribskov Kommunes mål om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. IT-værktøjer Opgørelsen over skolernes IT-værktøjer viser i skoleåret 2012/2013 et markant fald i antallet af nyere computere. Samlet set er der i Gribskov Kommunes skolevæsen én E-tavle pr. klasse og derved en stigning i antallet af E-tavler. I skoleåret 2011/2012 var der en strategi om at alle klasselokaler skulle være i besiddelse af en E-tavle, og dette er blevet indført i skoleåret 2012/2013. Tværfagligt- og skole-hjem samarbejde Skoleåret 2012/2013 har været kendetegnet ved styrkelsen af det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, samt en øget vidensdeling både internt på den enkelte skole, mellem skolerne, og mellem skolerne og centrale støttefunktioner. Skolerne har, ligesom de forudgående skoleår, også haft fokus på at italesætte partnerskabet mellem skolen og forældre i forhold til børnenes trivsel og faglige udvikling. Det er et delt ansvar, som hverken skolen eller forældrene kan stå alene med. Rammen for skole/fo samarbejde er i skoleåret 2012/2013 på 2 mio. kr. Rammen til skole/fo samarbejde vil i skoleåret 2013/2014 blive forøget til 8,3, mio. kr., hvilket betyder en forøgelse i antal skole/fo samarbejdstimer fra før 8,7 årlige timer pr. elev i klasse til 43,8 årlige timer pr. elev i klasse. Vurdering af specialpædagogisk bistand I skoleåret 2012/2013 er antallet af elever i specialpædagogiske tilbud i Gribskov Kommune faldet i forhold til tidligere år. Det vurderes som tilfredsstillende, at antallet af elever i Gribskov Kommune, der modtager en specialpædagogisk indsats udenfor almenklasserne er faldende. Dette afspejler strategien om, at børn i videst muligt omfang, fastholder deres tilknytning til lokale og almene tilbud. Der er fortsat behov for kvalitetsopfølgning og udvikling af såvel tilbudsviften, som indsatsområder i kommende skoleår. Desuden vil der fortsat være fokus på at integrere specialiseret viden på almenområdet til gavn for alle børn og unge. Ligesom i de foregående år har der været fokus på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, der arbejder med specialpædagogiske indsatser. I forhold til kompetenceudvikling har der i dette skoleår været to forskellige uddannelsesforløb, et intro forløb og et kompetenceudviklingsforløb. Tre skoler; Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og, har benyttet sig af introprogrammet, og to skoler; og Gilbjergskolen har benyttet sig af kompetenceudviklingsforløbet. Flere tilbud arbejder målrettet med elevernes deltagelse i almenundervisningen i ét eller flere fag. Denne praksis bør i større udstrækning udbredes til alle tilbud. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.12

13 I skoleåret 2012/2013 er der 27 afgangselever, hvoraf 23 aflagde afgangsprøve i ét eller flere fag, dette er en stigning i forhold til sidste skoleår, hvor der var 17 afgangselever, hvoraf kun 4 aflagde prøve. 12 afgangselever fra de fælleskommunale specialtilbud er efter endt 9. klasse fortsat i uddannelse, enten i en almen 10. klasse, ungdomsuddannelse eller i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), dette er ligeledes en stigning fra sidste skoleår da kun 4 elever fortsatte i et videre forløb. Vurdering af dansk som andetsprog I skoleåret 2009/2010 blev der implementeret en ny organiseringsmodel for undervisningen i dansk som andetsprog i Gribskov Kommune. Modellen omfatter en forankring af undervisningen i dansk som andetsprog på afd. Græsted, hvor der er etableret et tosprogscenter. I skoleåret 2012/2013 er der i alt 12 elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i tosprogscenteret på afd. Græsted. Området udgør således en lille del af det samlede skolevæsen i Gribskov Kommune. Til sammenligning var der 16 elever i skoleåret 2011/2012 og 15 i skoleåret 2010/2011. Handleplan Handlingsplanen for kvalitetsrapporten fra 2012/2013 skal ses i sammenhæng med Gribskov Kommunes fælles strategi for skoleudvikling , der er beskrevet indledningsvis. Strategien sætter fokus på nogle overordnede temaer, som skal udgøre væsentlige udviklingsfelter på den enkelte skole. Skolerne har i skoleåret 2012/2013 arbejdet med deres lokale udviklingsplaner, der beskriver de konkrete aktiviteter og indsatser for en 2-årig periode. Udviklingsplanerne er blevet udfærdiget i lokale processer med medarbejdere, forældre og elever omkring, og tager afsæt i skolestrategiens delrapport 1. Der vil i kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 blive fulgt op på de nævnte indsatsområder. 3 MÅL OG RAMMER Skolevæsenets arbejde i Gribskov Kommune tager afsæt i dels Folketingets og Undervisningsministeriets fastsatte mål og rammer for folkeskolen, dels de lokalt fastsatte værdier og rammer. De overordnede politiske målsætninger for skolerne i Gribskov Kommune udspringer af kommunens Børne- og Ungepolitik. Børne- og Ungepolitikken er tilgængelig på kommunens hjemmeside: Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.13

14 Kapacitet og kapacitetsudnyttelse Tabel 1 viser antallet af klasser fordelt på årgange fra klasse på Gribskov kommunes skoler i skoleåret 2012/2013. Der sammenlignes med det samlede antal klasse for skoleårene fra 2007/2008 til 2011/2012. Tabel 1: Antal klasser pr. årgang Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Kilde: Intern opgørelse. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole Tabel 1 0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Total Uddannelsescenter GK i alt 2012/2013 GK i alt 2011/2012 GK i alt 2010/2011 GK i alt 2009/2010 GK i alt 2008/2009 GK i alt 2007/2008 Antallet af klasser i Gribskov kommunes skoler er fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013 reduceret med 10 klasser. Fra skoleåret 2010/2011 er antallet af klasser reduceret med i alt 18 klasser. Denne reduktion skyldes primært at den nye skolestruktur pr har samlet udskolingerne, således at 4 afdelinger går til og med 6. årgang. Tabel 2 viser skolernes elevtal fra klasse pr. 5. september for de seneste tre skoleår. Tabel 2: Antal elever i almen klasser klasse Tabel / / / Kilde: Intern opgørelse. Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Samlet set er elevtallet faldet med 59 elever fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Elevtallet er fra skoleåret 2010/2011 til skoleåret 2012/2013 faldet med i alt 152 elever. Elevprognosen for skoleåret 2012/2013 forudsagde et samlet elevtal på 3446 elever, og elevtallet ligger således kun 14 elever under prognosen for skoleåret 2012/2013. Elevtallet er faldet på 3 ud af 5 skoler i Gribskov Kommune, fra 2011/2012. På Bjørnehøjskolen og Nordstjerneskolen er elevtallet steget. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.14

15 Tabel 3 viser det gennemsnitlige antal elever pr. almenklasse. Der sammenlignes med skoleårene fra 2010/2011 og 2011/2012. Tabel 3: Gennemsnitlig klassekvotient for klassetrin Bjørnehøjskolen Markeret med * er den samlede klassekvotient for de to tidligere skoler. Kilde: Intern opgørelse Gilbjergskolen Tabel / ,1 23,1 19,9 21,2 18,6 21,5 2011/ ,0 21,4* 19,7* 19,8* 19,3 20,5 2010/ ,6 20,9* 19,5* 19,0* 18,8 20,1 Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK gennemsnit Der ses stigning i klassekvotienten fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Den gennemsnitlige klassekvotienten for kommunen har de sidste par skoleår været forholdsvis stabil omkring 20 elever pr. klasse. Dette skal ses i sammenhæng med den nye skolestruktur, hvor en samling af udskolingselever på færre afdelinger har givet mulighed for at oprette færre, men større klasser. Der kan iagttages store forskelle skolerne imellem; fra et gennemsnit på 18,6 på Sankt Helene Skole til en gennemsnitlig klassekvotient på 24,1 på Bjørnehøjskolen. Skt. Helene skole har, som den eneste skole, oplevet et fald i deres klassekvotient. Indskrivning til fritidsordning (FO) Tabel 4 viser den procentvise andel af elever i henholdsvis klasse og klasse, der er indskrevet i fritidsordning. Fritidsordninger med en indskrivningsprocent over 100 skyldes som oftest, elever fra de fælleskommunale specialtilbud, der vælger at benytte FO, og dermed højner procentandelen på den pågældende skole. Tabel 4: FO indskrivning Tabel klasse maj 2013 Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen 104% 96% 103% 100% 97% 100% Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK gennemsnit klasse maj klasse maj % 93% 95% 97% 97% 94% 94% 73% 63% 61% 89% 73% klasse maj % 76% 65% 68% 94% 77% Kilde: Intern opgørelse. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.15

16 Tabellerne 4 viser, at den gennemsnitlige FO-indskrivning i Gribskov Kommune er stigende i 0.-2.klasse og faldende i klasse. Fra klasse er den procentvise andel af indskrevne børn steget med 6 procentpoint, og for klasse er indskrivningen faldet med 4 procentpoint. Tabel 5 illustrerer den gennemsnitlige andel af FO-indmeldte børn, der møder frem i FO. Af tabellen fremgår en opgørelse over fremmødet i FO for maj måned i skoleåret 2012/2013 for henholdsvis 0.-2.klasse og klasse. Der sammenlignes med maj måned i skoleåret 2011/2012. Tabel 5: Fremmøde i fritidsordning maj (FO) Tabel klasse maj 2013 Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen 96% 82% 84% 75% 90% 84% Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK gennemsnit klasse maj klasse maj % 88% 90% 89% 92% 90% 66% 65% 56% 49% 66% 61% klasse maj % 80% 56% 59% 86% 70% Kilde: Intern opgørelse. Tabellen viser, at den gennemsnitlige fremmødeandelen for de FO-indmeldte børn i klasse i maj 2013 er faldet. Dette skyldes lockouten og en del lukkedage i FO i maj På klasseniveauet er der i maj 2012 ligeledes et fald i fremmødeandelen af de indmeldte børn i FO. Dette skyldes ligeledes lockouten og et par lukkedage i maj Endvidere afspejler tabellen en velkendt tendens, at de yngste børn benytter tilbuddet om FO, oftere end de ældste børn. Privatskole og folkeskole I Gribskov Kommune er der en høj andel af børn og unge, der går i privatskole, og andelen er stigende. Det kan kobles til en national tendens til, at privatskolen i højere grad vælges til frem for distriktsskolen. Søgning til distriktsskole Tabel 6A viser andelen af elever, der går i en almenklasse på en anden folkeskole end distriktsskolen eller på en privatskole i eller uden for distriktet. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.16

17 Tabel 6A: Fravalg af distriktsskole til folkeskole eller privatskole i eller uden for kommunen Tabel 6A Til privatskole 21% 28% 31% 43% 19% 33% Til anden folkeskole 10% 7% 12% 9% 9% 9% Kilde: Intern opgørelse. Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel 6A illustrer, at der i skoleåret 2012/2013 var 9% af eleverne i Gribskov Kommune, der gik på en anden folkeskole end distriktsskolen. Det er et fald på 0,5 procentpoint siden sidste år, og altså anderledes end de tre sidste år, hvor der har været en stigning. Dette fremgår ikke af tabellen, men kan ses på grafen nedenfor. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK gennemsnit Tabellen viser derudover en variation mellem skolerne. På Bjørnehøjskolen og er der henholdsvis 10 % og 12 % af eleverne, der har valgt en anden folkeskole. På de tre andre skoler, Gilbjergskolen, Nordstjerneskolen og Skt. Helene Skole er det under 10 % af eleverne i distriktet, der går på en anden folkeskole. Tabellen viser ydermere søgningen til privatskoler. Gennemsnittet for fravalg af distriktsskolen til en privatskole ligger i skoleåret 2012/2013 på 33 % hvilket er en stigning på 2,9 procentpoint i forhold til sidste år. Dette fremgår af grafen nedenfor. Der ses en markant spredning skolerne i mellem. Nordstjerneskolen er den skole, der har den højeste andel med 43 %, dog efterfulgt af Gilbjergskolen og. Skt. Helene Skole er den skole med den laveste andel elever, som fravælger distriktsskolen til fordel for en privatskole. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.17

18 Graf 1: Fravalg af distriktsskole til en folkeskole eller privatskole i eller uden for kommunen Fravalg af distriktsskole 35% Gennemsnit for kommunen over tid 30% Procent 25% 20% 15% 10% Gk gennemsnit for kommuneskole GK gennemsnit for privatskole 5% 0% 2009/ / / /2013 Kilde: Intern opgørelse. Skoleår Grafen ovenfor viser, at der de seneste år har været en stigende tendens til at fravælge distriktsskolen og i stedet vælge en privatskole, i eller uden for kommunen. Dette er også en tendens, der ses på landsplan. Gribskov Kommune arbejder fortsat med at knække denne kurve. Grafen viser yderligere, at der i skoleåret 2012/2013 er et lille fald i andelen af elever der fravælger deres distriktsskole, hvilket er en positiv udvikling i forhold til de foregående skoleår. De to grafer skal ikke ses i forhold til hinanden, men som et udtryk for den udvikling der har været over de seneste år. Ressourcer Tabel 7 viser den gennemsnitlige udgift i kroner pr. elev i klasse i Gribskov Kommune, baseret på budgettal. Der sammenlignes med Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Udgifterne er opdelt i henholdsvis almenundervisning og specialundervisning i kalenderårene 2011, 2012 og Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.18

19 Tabel 7: Gennemsnitlig udgift til undervisning i kroner pr. elev Gribskov Region Kommune Hovedstaden Hele landet Almen undervisning 2013 kr kr kr kr kr kr kr kr kr Specialundervisning 2013 kr kr kr kr kr kr kr kr kr I alt 2013 kr kr kr kr kr kr kr kr kr Kilde: ECO-nøgletal. Data er renset for effekten af privatskoleandel Tabellen viser store ændringer i nøgletallene for Gribskov Kommune. Udgift pr. elev i almenundervisningen er steget med kr. fra 2012 til En forklaring på dette er, at Gribskov Kommune har udvidet skoledagen med virkning fra august 2013, således at alle elever minimum har 30 lektioner om ugen. Udvidelsen svarer næsten til et ekstra skoleår i et helt skoleforløb. En supplerende forklaring er, at som følge af ny inklusionslov på folkeskoleområdet, tæller elever der modtager specialundervisning i under 12 lektioner i en almenklasse, ikke længere med i udgifterne til specialundervisning, men tæller med som almenundervisning. Det forklarer det tilsvarende fald i udgifter til specialundervisning på kr. pr. elev. Desuden har Gribskov Kommune et generelt faldende elevtal og og uden tilpasning af kapaciteten i f.eks. bygninger bevirker det, at de faste udgifter til undervisning pr. elev stiger. Arbejdet med lokale børne- og ungemiljøer (børnebyer) skal sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten i bygningerne. Sammenligner man den samlede udgift til undervisning pr. elev, ligger Gribskov Kommune ca. 500 kr. over kommunerne i Hovedstadsområdet og ca kr. over kommunerne på landsplan. Tildelte resurser til dansk som andetsprog er skitseret i kapitel 7. Kompetenceudvikling I skoleåret 2012/2013 har der ikke været fokus på meritlærer- og linjefagsuddannelse. Der har ikke været midler til det, hverken økonomisk eller timemæssigt. Nogle lærere vælger selv at finansiere deres videreuddannelse, men dette fører Gribskov kommune ikke statistik over. Som led i at understøtte medarbejdere i at kunne leve op til inklusionsstrategiens målsætning om, at alle medarbejdere tager afsæt i en systemisk-narrativ forståelse og derfor har en særlig opmærksomhed på de relationer og fortællinger, som børn og unge indgår i, blev der i skoleåret 2012/2013 udbudt introprogrammer samt kompetenceudviklingsforløb om systematisk og narrativ teori og praksis. Introprogrammet bestod af to timers introduktion til systemisk teori og to timers introduktion til narrativ teori. Introduktionen blev afholdt som foredrag for samlede personalegrupper. Kompetenceudviklingsforløbet bestod af fire undervisningsgange, hvor der var mulighed for at afprøve tingene i praksis. Holdstørrelsen var 15 perso- Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.19

20 ner (lærere og pædagoger sammen) pr. hold. Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og, benyttede sig af introprogrammet. og Gilbjergskolen deltog i kompetenceudviklingsforløbet med henholdsvis tre og to hold. Tabel 8 viser, hvor mange timer pr. elev, der er afsat til kompetenceudvikling i skoleåret 2012/2013. Der sammenlignes med skoleårene 2011/2012 og 2010/2011. Tabel 8: Timer pr. elev afsat til kompetenceudvikling Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel 8 Timer pr. elev 2012/2013 1,94 2,92 1,29 2,76 3,33 2,45 Timer pr. elev 2011/2012 1,34 0,965 1,04 1,04 3,92 1,3 Timer pr. elev 2010/2011 1,7 2,7 1,5 2,4 1,1 2,1 Kilde:Intern opgørelse. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Når der sammenlignes med det foregående skoleår, 2011/2012, anvender skolevæsenet i gennemsnit 1,15 time mere pr. elev på kompetenceudvikling i skoleåret 2012/2013. Skt. Helene Skole har et lille fald, i afsætningen af timer til kompetenceudvikling. Nordstjerneskolen, Bjørnehøjskolen og har en mindre stigning, mens Gilbjergskolen, som den eneste skole i Gribskov kommune, har en stigning på næsten en time pr. elev til kompetenceudvikling. Nøgletal Planlagte timetal Tabellerne 9A og 9B tager afsæt i bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen. Skolerne planlægger undervisningen ud fra en timefordelingsplan, der beskriver minimumstallet for fag opgjort i indskolingen: klasse, mellemtrinnet: klase og udskolingen: klasse, fagene: dansk, matematik, historie og klassens tid og fagblokkene; humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag. Timetallet er angivet i klokketimer. Tabel 9A og 9B anskueliggør planlægningstal for fag og fagblokke, men beskriver ikke det indholdsmæssige, og kan derfor ikke beskrive, hvorvidt en klasse fx har én uges intensivt læsekursus, eller hvordan vægtningen er i de tværfaglige forløb, som afvikles løbende over skoleåret. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.20

21 Tabel 9A: Planlagte timetal Tabel 9A Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske Klasse Min. timetal Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen * Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole * Kilde: Undervisningsministeriet. *Her har Gribskov Kommune været inde og korrigere, alle skoler har planlagt efter målsætningen. Tabel 9B: Planlagte timetal Tabel 9B Dansk Matematik Historie Klassens tid Klasse Min. timetal Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole Kilde: Undervisningsministeriet. Det fremgår af tabellerne, at alle skoler i Gribskov Kommune opfylder minimumstimetallet i dansk, matematik, historie og klassens tid, og i fagblokkene humanistiske fag og naturfag og praktisk/musiske fag. Det fremgår, at skolerne i overvejende grad tildeler eleverne flere timer, end de er forpligtet til ifølge bekendtgørelsen. Undervisning og undervisningens gennemførelse Figur 10 illustrerer, hvor stor en andel af lærernes arbejdstid, der blev anvendt til undervisning i skoleåret 2012/2013. Der sammenlignes med skoleåret 2011/2012. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.21

22 Figur 10: Lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39% 38% 37% 36% 35% 34% 33% 2011/ / % Kilde: Uni-C. Undervisning definerer UNI-C som aktiviteter der foregår, når læreren skaber og fremmer processer, der øger elevernes kompetencer. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, valgfag, vikartimer, lejerskoler, gruppearbejde, vejledning, evaluering, elevsamtaler og mundtlige prøver. * Landsgennemsnittet fra 2012/2013 er ikke offentliggjort i skrivende stund. Den gennemsnitlige undervisningsandel i Gribskov Kommune i skoleåret 2012/2013 er på 36,8% og er således steget siden skoleåret 2011/2012 med 0,8 procentpoint. Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning varierer mellem 35,3% på Skt. Helene Skole til 38,2% på Nordstjerneskolen. har et mindre fald i arbejdstid anvendt til undervisning, mens Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og Nordstjerneskolen alle oplever en stigning. Skt. Helene Skole har samme andel undervisningstid i skoleåret 2012/2013 som skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for lærernes arbejdstid anvendt til undervisning for skoleåret 2012/2013 er på udgivelsestidspunktet af nærværende rapport endnu ikke offentliggjort. Som sammenligningsgrundlag var landsgennemsnittet for arbejdstid anvendt til undervisning 34,2% i skoleåret 2011/2012. Tabel 11 viser antallet af elever i klasse pr. lærer/fuldtidsstilling for skoleåret 2012/2013. Der sammenlignes med skoleårene 2011/2012 og 2010/2011 Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.22

23 Tabel 11: Antal elever pr. lærer Kilde: Intern opgørelse. Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel / ,1 13, ,4 12,6 12,9 2011/ ,8 12,3 11,1 11,5 12, / ,5 11, ,8 11,9 12 Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt I skoleåret 2012/2013 er der i gennemsnit 12,9 elever pr. lærer i Gribskov Kommune, hvilket er en lille stigning i forhold til skoleåret 2011/2012. Bjørnehøjskolen, har sammen med Nordstjerneskolen oplevet et lille fald i antallet af elever pr. lærer, mens Gilbjergskolen og har oplevet en væsentlig stigning. Dette kan skyldes oprettelsen af færre klasser i udskolingen, og dermed en højere klassekvotient. Skt. Helene Skole har oplevet en lille stigning i antallet af elever pr. lærer i skoleåret 2012/2013 sammenlignet med de foregående år. Sammenlignes gennemsnittet for antal elever pr. lærer i Gribskov Kommune i skoleåret 2012/2013 med gennemsnittet for kommunen i skoleåret 2011/2012 ses en stigning på 0,9 elev. Opgørelsen skal ses i sammenhæng med klassekvotienten (jf. tabel 3) og viser en variation mellem skolerne. Tabel 12 viser antallet af aflyste lektioner pr. elev. Der sammenlignes med skoleåret 2011/2012 og 2010/2011. Tabel 12: Antal aflyste lektioner pr. elev Tabel /2013 0,02 0,03 0,01 0,01 0 0, /2012 0,05 0,02 0,01 0,02 0 0, /2011 0,05 0,02 0,07 0,03 0,02 0,04 Kilde: Intern opgørelse. Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Gennemsnittet af aflyste lektioner ligger på 0,01 lektion pr. elev. Der er tale om et lille fald siden skoleåret 2011/2012 og 2010/2011, hvor gennemsnittet for antal aflyste lektioner pr. elev var 0,04 lektion. Samlet set ligger antallet af aflyste timer på et meget lavt niveau. Det meget lave niveau af aflyste lektioner skyldes skolernes fleksible planlægning af undervisningen, hvilket understøttes af den lokale arbejdstidsaftale. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.23

24 Skolerne har opgjort de aflyste timer uden at medregne lockouten. Dette gøre resultaterne sammenlignelige med tidligere skoleår og med kommende skoleår. Tabel 13 viser antallet af lektioner pr. elev, hvor der er anvendt vikar. Her sammenlignes med skoleårene 2011/2012 og 2010/2011. Tabel 13: Lektioner pr. elev med vikardækning Tabel /2013 2,5 2,3 3,4 5,1 2,7 3,2 2011/2012 1,8 2,0 1,9 4,4 2,1 2,3 2010/2011 2,9 2,3 3,4 5,4 4,8 3,6 Kilde: Intern opgørelse. Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabellen viser, at der er sket en stigning på 0,9 lektion med vikardækning siden 2011/2012. Der ses en stigning på samtlige skoler. Gennemsnittet af lektioner pr. elev med vikardækning har været svingende over de sidste år, men sammenlignes der med skoleåret 2010/2011 er der sket et lille fald, med 0,4 lektion. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Elevfravær Tabel 14 viser antallet af fraværsdage pr. elev fordelt på fravær på grund af sygdom, fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) og ulovligt fravær. Der sammenlignes med skoleårene 2011/2012 og 2010/2011 Tabel 14: Elevfravær, antal dage pr. elev Tabel 14 Sygdom Ekstraordi nær frihed Ulovligt fravær Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen 2012/2013 7,5 6,7 7,2 7,1 9,4 7,3 2011/2012 7,4 7,5 6,8 6,4 8,6 7,2 2010/2011 8,2 8,2 8,3 4,6 10,7 7,5 2012/2013 2,8 2,9 2,7 2,6 2,6 2,7 2011/2012 2,7 2,9 2,4 2,8 2,8 2,7 2010/2011 2,7 2,2 2,5 2,2 0,7 2,1 2012/2013 0,1 2,3 2,5 0,6 1,7 1,6 2011/2012 0,3 1,2 1,0 1,2 0,5 1,1 2010/2011 0,1 0,26* 2,2 0,8 2,5 1,3 2012/ ,4 11,9 12,4 10,3 13,8 11,6 Fravær i 2011/ ,4 11,6 10,1 10,4 11,9 11,0 alt 2010/ ,9 10,6 13,1 7,6 13,9 10,9 Kilde: Intern opgørelse. *Dette tal passer ikke når der ses på gennemsnittet af de to tidligere skoler. Alle tal er hentet fra KMD elev. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.24

25 Opgørelsen viser, at fraværet er på 11,6 fraværsdage i 2012/2013. Sammenlignes gennemsnittet for Gribskov Kommune i skoleåret 2012/2013 med skoleåret 2011/2012 ses, at antallet af fraværsdage grundet sygdom og ulovligt fravær er steget, mens antallet af fraværsdage er stabilt i antal af ekstraordinær frihed. Skolerne imellem er der stor variation mellem graden og karakteren af fraværet. Sygefraværet ligger på 9,4 dage på Skt. Helene Skole, som er relativt højt, sammenlignet med de øvrige skoler. Gilbjergskolen har færrest sygefraværsdage med 6,7. Fraværet grundet ekstraordinær frihed har den mindste variation fra 2,6 timer på Nordstjerneskolen og Skt. Helene Skole til 2,9 på Gilbjergskolen. Det ulovlige fravær varierer fra 2,5 dage på til 0,1 dag på Bjørnehøjskolen. Gilbjergskolen og har et relativt højt ulovligt fravær, som er steget fra 2010/2011 til 2012/2013, sammenlignet med de øvrige skoler i Gribskov kommune. Lærernes kompetencer Tabellerne 15 og 16 er opgørelser over lærernes uddannelsesmæssige kompetencer i Gribskov kommune i skoleåret 2012/2013. Her sammenlignes med skoleårene 2011/2012 og 2010/2011. Tabellerne kan sammenholdes med tabel 8, der viser ressourcer anvendt på kompetenceudvikling. Tabel 15 viser andelen af lærere med en læreruddannelse Tabel 15: Lærere med en læreruddannelse Bjørnehøjskolen Tabel 15 Andel i % 2012/ % 81% 88% 97% 82% 89% Andel i % 2011/ % 82% 79% 95% 71% 84% Andel i % 2010/ % 76% 84% 88% 72% 80% Kilde: Intern opgørelse I skoleåret 2012/2013 er andelen af lærere med en læreruddannelse 89%, hvilket er en stigning på 5 procentpoint siden skoleåret 2011/2012 og en stigning på 9 procentpoint siden skoleåret 2010/2011. På 4 ud af 5 skoler er andelen af lærer med en læreruddannelse steget, kun på Gilbjergskolen er andelen faldet med 1 procentpoint. På Bjørnehøjskolen og Nordstjerneskolen er der 97 procent af lærerne der har en læreruddannelse, hvilket er langt over gennemsnittet for hele kommunen. Tabel 16 viser, hvor stor en andel af de ikke-læreruddannelse lærere i Gribskov Kommune, der er i gang med en læreruddannelse. Gilbjergskolen Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.25

26 Tabel 16: Lærere i gang med en læreruddannelse Kilde: Intern opgørelse. Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel 16 Andel i % 2012/ % 43% 67% 100% 17% 47% Andel i % 2011/ % 50% 75% 100% 30% 61% Andel i % 2010/ % 25% 6% 35% 30% 54% Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Af de lærere i Gribskov Kommune, der ikke har en læreruddannelse, er 48% i gang med læreruddannelsen. Sammenholdes de sidste tre skoleår, fremgår det, at der har været et fald i antallet af lærere uden en læreruddannelse, der er i gang med en læreruddannelse. Faldet er mest markant fra skoleåret 2011/2012 (61%) til skoleåret 2012/2013. Sankt Helene Skole har den laveste andel af lærere i gang med en læreruddannelse. På Nordstjerneskolen er 100 procent af de ikke-læreruddannede lærere i gang med en læreruddannelse. Tabel 17 viser lærernes uddannelsesmæssige baggrund Tabel 17: Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel 17 % med lærer-uddannelse 97% 81% 88% 97% 82% 89% 84% 80% % med andre uddannelser 3% 19% 8% 3% 15% 10% 15% 18% % uden relateret uddannelse 0% 0% 4% 0% 3% 1% 1% 2% Kilde: Intern opgørelse. Med 'andre uddannelse' definerer pædagogiske, akademiske og professionsuddannelser, mens 'uden relateret uddannelse' definerer de lærere, der hverken har pædagogiske, akademiske eller professionsuddannelser. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK g.snit 2012/2013 GK g.snit 2011/2012 GK g.snit 2010/2011 Det fremgår af tabellen, at andelen af lærere med andre relaterende uddannelser er faldet med 5%, mens andelen af uden relateret uddannelse ligger på omtrent samme niveau, når de sidste tre skoleår sammenlignes. Medarbejdere i fritidsordning (FO) Tabel 18 viser antallet af børn pr. medarbejder i skolernes fritidsordninger. Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.26

27 Tabel 18: Antal børn pr. medarbejder (FO) Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel / / / Kilde: Intern opgørelse. Gennemsnittet af børn pr. medarbejder i skolernes fritidsordninger er faldet til 17 børn pr. medarbejder fra 21 børn i skoleåret 2011/2012. Dette kan skyldes ændringer i tildelingsmodellen. Nordstjerneskolen har flest børn pr. medarbejder, mens har færrest børn pr. medarbejder i skoleåret 2012/2013. På alle skoler, undtagen Skt. Helene Skole, er antallet af børn pr. medarbejder faldet i skoleåret 2012/2012. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt Tabel 19 viser medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. Det opgøres, hvorvidt medarbejderne enten er pædagoguddannede, har en pædagogisk grunduddannelse (PGU), en pædagogisk assistentuddannelse (PGA) eller er uden en pædagogisk uddannelsesbaggrund. Tabel 19: Medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund (FO) Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen Tabel 19 % Pædagoguddannede 71% 52% 61% 48% 47% 56% 55% 53% % PGA og PGU 0% 3% 4% 8% 6% 4% 3% 5% % Uden pædagogisk udd. 29% 45% 36% 44% 47% 40% 41% 42% Kilde: Intern opgørelse. *PGU: Pædagogisk grunduddannelse, PGA: Pædagogisk assistentuddannelse. Gribskov Kommune tildeler midler til fritidsordningerne efter en model, der bygger på, at 60% af medarbejderne har en pædagogisk uddannelse, og 40% af medarbejderne er uden. Det fremgår af tabel 19, at i skoleåret 2012/2013 har 56% af medarbejderne i Gribskov Kommunes fritidsordninger en pædagoguddannelse, 4% har en pædagogisk grunduddannelse eller assistentuddannelse, mens 40% ikke har en pædagogisk uddannelse. Nordstjerneskolen Skt. Helene Skole GK i alt GK i 2011/2012 GK i 2010/2011 Fra skoleåret 2011/2012 er der sket en stigning på 1 procentpoint i andelen af pædagoguddannede, og andelen af medarbejdere med en pædagogisk grunduddannelse eller assistentuddannelse er steget med 1 procentpoint. Andelen af medarbejdere uden pædagogisk uddannelse faldet med 1 procentpoint fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. IT værktøjer Tabel 20 viser antallet af elever pr. nyere computer med mulighed for Kvalitetsrapport 2012/2013 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s.27

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2013/2014 Februar 2015 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Kvalitetsrapport 2013/2014 for skolevæsenet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2008/2009

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2008/2009 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2008/2009 OKTOBER 2009 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...5 Opfølgning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

17. Folkeskolen - Sektor 3

17. Folkeskolen - Sektor 3 17. Folkeskolen - Sektor 3 Folkeskolens opgaver Sektor 3 består af kommunens fire folkeskoler, PPR, specialundervisning, specialskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler og befordring af elever.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-

Læs mere

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status på kvalitetsaftalen med Step 10 Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

INDLEDNING... 3 MÅL OG RESULTATMÅL... 4

INDLEDNING... 3 MÅL OG RESULTATMÅL... 4 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 MÅL OG RESULTATMÅL... 4 NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL... 4 KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL... 4 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2014/2015... 5 HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere