UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 8. december 2011 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen). 19. afd. nr. B : A (advokat Anker Laden-Andersen, besk.) mod 1) House of Prince A/S 2) Skandinavisk Holding II A/S (tidligere Skandinavisk Tobakskompagni A/S) (advokat Mikael Rosenmejer og advokat Torben Bondrop for begge) Påstande Denne sag, der den 24. juni 2003 er anlagt ved Retten i Gladsaxe, er ved kendelse af 22. august 2003 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1.

2 - 2 - Sagsøgeren, A, har nedlagt endelig påstand om, at de sagsøgte, House of Prince A/S og Skandinavisk Holding II A/S, in solidum, alternativt hver for sig, skal betale kr., subsidiært et mindre beløb, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. House of Prince A/S og Skandinavisk Holding II A/S har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Præsentation af sagens problemer Sagen drejer sig om erstatning for personskade i form af varigt mén. Sagen rejser spørgsmål, om sagsøgerens varige mén helt eller delvist er en følge af rygning af cigaretter af mærket Prince gennem en længere årrække. Sagen rejser endvidere spørgsmål, om erstatningskravet kan støttes på lov om produktansvar, objektivt ansvar eller culpaansvar, herunder skærpet culpaansvar. Sagsøgeren anerkender, at rygning er sundhedsskadeligt, men han gør gældende, at han som forbruger af Prince cigaretter ikke har accepteret en skadevoldende effekt, der går ud over, hvad der kan forventes ved rygning af råtobak/umanipulerede cigaretter. Sagsøgeren gør navnlig gældende, at de sagsøgte har påvirket nikotinindholdet og nikotinens form i Prince cigaretter på følgende måder, der kan begrunde et erstatningsansvar: 1) Ved brug af tilsætningsstoffer, der påvirker ph-værdien og dermed nikotinoptagelsen og afhængigheden. 2) Ved tilsætning af aldehyder, alternativt sukkerstoffer, der ved forbrænding danner aldehyder, der forøger nikotinafhængigheden. 3) Ved brug af konstruktionsændringer, herunder ventilationshuller, der betyder, at sagsøgeren har optaget langt mere nikotin (og tjære og kulilte) end deklareret på pakkerne.

3 - 3 - Sagens parter A er født i 1946 og har røget cigaretter i en længere årrække. Efter sin forklaring begyndte han at ryge, da han var omkring 10 år, og bortset fra kortere perioder har han røget indtil 2005, hvor han holdt op med at ryge. Der har i alle årene været tale om et stort dagligt forbrug af cigaretter. Det er ubestridt, at A i alt væsentligt har røget Prince cigaretter, siden mærket blev introduceret i House of Prince A/S producerer og sælger blandt andet cigaretter af mærket Prince og har frem til 1. juli 2008 været et datterselskab af Skandinavisk Holding II A/S, der tidligere hed Skandinavisk Tobakskompagni A/S. House of Prince A/S blev pr. 1. juli 2008 overtaget af British American Tobacco (BAT). Personskaden Sagsøgeren lider af en række helbredsproblemer, og der er under sagen dokumenteret en række lægelige oplysninger om arten og omfanget af og årsagen til helbredsproblemerne. Af en udtalelse af 1. juli 2011 fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår blandt andet: Vurdering Méngraden for følgerne af mangeårig tobaksrygning er vurderet til 15 procent, jf. erstatningsansvarslovens 4 Vi er ved brev af 1. februar 2010 blevet bedt om en udtalelse om méngraden og erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 10. Styrelsens medicinske speciallægekonsulent har medvirket til at vurdere méngraden. Begrundelse for méngrad Vi har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder især: - Endokrinologisk speciallægeerklæring af 20. december 2010 fra professor, overlæge Kim Brixen - Urologisk speciallægeerklæring af 19. januar 2011 fra professor, overlæge Steen Walter

4 - 4 - Endvidere har vi inddraget: - Retslægerådets besvarelse af 4. november 2010 Af ovennævnte oplysninger fremgår det, at A har dårligt blodomløb og i 1992 blev indlagt med hjerteproblemer. I 1993 gennemgik han en vellykket by-pass operation, og der har ikke siden været hjerteproblemer. I 1998 blev han meniskopereret. I 2004 blev han opereret for cancer i overmunden med godt resultat. I 2005 fik han konstateret diabetes, og han har følger i form af neuropati og tendens til sårdannelse samt påvirket syn i mindre grad. Nedenfor følger vores vurdering af den samlede méngrad som følge af hjertekarsygdomme, sukkersyge og potensproblemer : By-pass operation: Vi vurderer, at der ikke er noget mén som følge heraf. Dårligt blodomløb i benene: Vi har herefter fastsat méngraden for disse gener til skønsmæssigt 10 procent. Føleforstyrelser, smerter og sårdannelse (neuropati): Vi har fastsat méngraden for disse gener til skønsmæssigt 10 procent. Syn: Vi vurderer ikke, at der er et mén for disse gener. Nedsat potens: Der er ikke tale om fuld impotens, og vi har derfor fastsat méngraden til skønsmæssigt 10 procent for disse gener. Ved skader på flere af de områder, der er fastsat satser for i méntabellen, sker der ikke automatisk en sammenlægning af de forskellige satser. Den samlede méngrad vil i stedet blive fastsat efter et skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes. Ved multiple skader forstås i denne sammenhæng, at der i samme sag skal vurderes mere end et varigt mén. Efter vurderingen af det samlede funktionsniveau har vi fastsat den samlede méngrad til skønsmæssigt 30 procent, jf. ovenfor. Nedenfor følger vores vurdering af méngraden som følge af rygning : By-pass operation: Vi vurderer, at der ikke er noget mén som følge heraf.

5 - 5 - Dårligt blodomløb i benene: De helbredsmæssige gener er ikke nævnt i vores vejledende méntabel. Vi har sammenholdt med nedenstående punkter i tabellen, da generne bedst kan sammenlignes hermed, selvom årsagen er en anden. Vi finder, at det dårlige blodomløb i benene med overvejende sandsynlighed udelukkende er forårsaget af den mangeårige rygning. Efter tabellens punkt E.2.1 vurderes ingen begrænsning af den fysiske aktivitet til mindre end 5 procent. Efter tabellens punkt E.2.2 vurderes let begrænsning af den fysiske aktivitet, symptomerne fremkommer kun ved kraftig aktivitet, til 20 procent. Vi har lagt vægt på, at A grundet det dårlige blodomløb i benene har smerter ved længere tids gang (mere end 15 minutter). Smerterne er forårsaget af brug af musklerne og svinder ved at holde korte pauser, hvor man står stille. Endvidere kan generne undgås ved langsom gang/slendren. Vi finder, at der grundet ovenstående gener er ingen til lette begrænsninger af den fysiske aktivitet. Vi har herefter fastsat méngraden for disse gener til skønsmæssigt 10 procent. Føleforstyrelser, smerter og sårdannelse (neuropati): Syn: Vi har herefter fastsat méngraden for ovennævnte gener til mindre end 5 procent. Nedsat potens: Efter tabellens punkt F.4.5 vurderes impotens, fysisk årsag til mindre end eller lig med 15 procent. Vi har lagt vægt på, at A har erektionsproblemer afhjulpet med indsættelse af penisprotese, dog således at der fortsat er potensproblemer. Der er ikke tale om fuld impotens, og vi har derfor fastsat méngraden til skønsmæssigt 10 procent for disse gener. Vi finder imidlertid ikke, at hele potensproblematikken, men kun en del heraf kan henføres til rygning. Den andel, der kan henføres til rygningen, er skønsmæssigt fastsat til halvdelen af det samlede mén. Vi har herefter fastsat méngraden for nedsat potens til skønsmæssigt 5 procent. Ved skader på flere af de områder, der er fastsat satser for i méntabellen, sker der ikke automatisk en sammenlægning af de forskellige satser. Den samlede méngrad vil i

6 - 6 - stedet blive fastsat efter et skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes. Ved multiple skader forstås i denne sammenhæng, at der i samme sag skal vurderes mere end et varigt mén. Efter vurderingen af det samlede funktionsniveau har vi fastsat den samlede méngrad for de rygerelaterede gener til skønsmæssigt 15 procent jf. ovenfor. Af en udtalelse af 4. november 2010 fra Retslægerådet fremgår blandt andet: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet indledningsvis bemærke, at det er Retslægerådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Det er forudsat, at spørgsmålene til rådet er konkrete, og at de vedrører specifikt påpegede forhold. I nærværende sag er der stillet mange generelle spørgsmål, og antallet af publikationer om tobak, tobakkens skadelige virkninger, tobaksophør med videre andrager ca En videnskabeligt baseret besvarelse af generelle spørgsmål vil derfor således i bedste fald være en meget arbejdsfuld opgave, der ville kræve en særdeles lang sagsbehandlingstid. I en del tilfælde ville arbejdet være uoverkommeligt, ligesom nogle problemstillinger ligger uden for Retslægerådets sagkundskab og kompetence. Retslægerådet har under henvisning til ovenstående afstået fra at besvare spørgsmål, der er generelle, medmindre det som en service har kunnet ske kortfattet ud fra de voterendes paratviden i overensstemmelse med rådets vanlige praksis. På denne baggrund skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1: Er tobaksrygning en medvirkende årsag til hjerte-/karsygdomme? Ja. Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om mængden af optaget nikotin må antages at have betydning for en rygers udvikling af hjerte-/karsygdomme? Nej. Spørgsmål 3: Vil rygning hos nogen befolkningsgrupper, f.eks. hos folk med højt kolesteroltal, højt blodtryk og sukkersyge, medføre forøget risiko for hjerte-/karsygdomme? I tilknytning hertil ønskes oplyst, om tobaksrygning forstærker de forannævnte sygdommes skadesvirkninger (patientens helbredsproblemer)? Ja. Risikofaktorerne (kolesterol, blodtryk, sukkersyge og tobak) forstærker de aterogene (åreforkalkningsfremkaldende) effekter af hinanden. Således har en rygende person en

7 - 7 - risiko for at få en arteriosklerotisk sygdom, der er 2-6 gange større end en ikke rygende person på alle niveauer for risiko. Spørgsmål 5: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvorvidt As hjerte-/karsygdomme må antages at være helt eller delvist forårsaget af tobaksrygning og/eller nikotinoptag i.forbindelse med tobaksrygning? Ja. Sagsøgers sydom må antages at være delvist forårsaget af hans tobaksrygning. Spørgsmål 6: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvorvidt As risiko for udvikling af hjerte- /karsygdomme må antages at være blevet forøget gennem tobaksrygning og/eller nikotinoptag i forbindelse med tobaksrygning? Spørgsmål 7: Såfremt spørgsmål 6 besvares bekræftende, ønskes den forøgede risikofaktor oplyst. Ad spørgsmål 6 og 7: Sagsøgers risiko for udvikling af hjerte-karsygdomme er forøget under forudsætning af, at sagsøger begyndte at ryge i 16-års alderen (rygedebuttidspunkt er ikke oplyst i de lægelige sagsakter, men i sagsfremstillingen), og under hensyntagen til at han i gennemsnit har røget 40 cigaretter om dagen (i de lægelige sagsakter er forbruget oplyst yderst varierende fra cigaretter om dagen). I 49 år har sagsøger et samlet tobaksforbrug på cirka 98 (49-147) pakkeår, hvor et pakkeår er 20 cigaretter (gram tobak) om dagen i 1 år, eller 10 cigaretter i 2 år osv. Sagsøgers risiko for at udvikle hjerte- karsygdom er øget med cirka en faktor 2-6 i forhold til, hvis sagsøger aldrig havde røget. Spørgsmål 8: Er A disponeret for hjerte-/karsygdomme? I den følgende besvarelse forudsættes det, at der med "disposition" menes familiær disposition. (Der kunne også være tale om "social disposition", idet det vides, at socialt dårligt stillede er mere modtagelige over for tobakkens skadevirkninger end socialt velstillede). Risikofaktoren: Familiær disposition til hjerte-karsygdom kræver, at en eller flere nære familiemedlemmer er død af hjerte-karsygdom inden det fyldte 60. år. Da sagsøgers far døde af hjertekarsygdom 70 år gammel, er der ikke tale om disposition til hjertekarsygdomme for sagsøgers vedkommende, med mindre der er nære familiemedlemmer, som er ramt af hjerte-karsygdomme, som ikke er oplyst i sagsakterne. Som sagen er belyst i de lægelige sagsakter, er svaret på spørgsmålet derfor: nej. Hvis spørgeren har anvendt udtrykket generelt i betydningen "udsat i mere end almindelig grad", er svaret derimod ja. Sagsøger er disponeret gennem risikofaktorerne hyperkolesterolæmi og rygning, som formentlig begge var til stede ved hjerte-karsygdommens debut i cirka 1988.

8 - 8 - Spørgsmål 11 B: Er der efter Retslægerådets vurdering sammenhæng mellem udviklingen af hjerte- /karsygdomme og intensiteten af nikotinoptaget/koncentrationen af nikotin i kroppen? Der bedes ved besvarelsen taget hensyn til en eventuel afhængighedsskabende effekt, der kan være en følge af nikotinoptag. I det omfang nikotins afhængighedsskabende effekt medfører, at pågældende ikke ophører med tobaksrygning, kan nikotin anses for at være en medvirkende faktor til udvikling af hjerte-karsygdom. Spørgsmål 12 A: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvorvidt As impotensproblemer må antages at være forårsaget af eller forøget ved optagelse af nikotin ved tobaksrygning, og/eller optagelse af nikotin i forbindelse med tobaksrygning? Tobaksrygning påvirker pulsårerne i hele organismen. Derfor kan karforsyningen til penis også tage skade af rygning, og det kan føre til impotens. Impotens er alt andet lige hyppigere hos rygere end hos ikke-rygere. Spørgsmål 12 B: Medfører tobaksrygning en forøget risiko for forværring af potensproblemer? Tobaksrygning kan sandsynligvis forværre impotensproblemer hos personer, som i forvejen lider af en vis grad af impotens. Spørgsmål 18: Opfylder A ved sagsanlægget i juni 2003 de sædvanligt anvendte kriterier for at kunne betegnes som værende afhængig af et stof, i denne sag af nikotin? Der er i de lægelige akter i sagen ikke spurgt til graden af afhængighed, ligesom det ikke er oplyst, om sagsøger inhalerer tobaksrøgen. Der foreligger heller ikke resultater af biologiske mål, som kunne udsige noget om graden af inhalation (for eksempel kuliltekoncentration i udåndingsluft). Det fremgår ikke af de lægelige sagsakter, om sagsøger er testet med den internationalt anvendte og i daglig klinisk praksis anbefalede Fagerströms skala til vurdering af graden af nikotinafhængighed. Det er heller ikke oplyst, hvor lang tid efter opvågnen sagsøger ryger dagens første cigaret (har stor betydning for vurderingen af graden af nikotinafhængighed). På baggrund af sagsøgers mangeårige, høje cigaretforbrug er det dog meget sandsynligt, at han i 2003 har været nikotinafhængig. Spørgsmål 39: I tilknytning til besvarelsen af spørgsmål I anmodes Retslægerådet - om muligt - om at oplyse, hvad der ved tobaksrygningen, der må antages at forøge sagsøgerens risiko for at udvikling af hjerte-/karsygdomme. Er det:

9 - 9 - tjæren nikotinen kulilten (CO 2 ) andre forhold en kombination af de ovenfor nævnte forhold Den nøjagtige årsag til, at tobaksrygning øger risikoen for hjerte-karsygdomme, kendes ikke. Det er dog sandsynligt, at tjærestoffer, kulilte, kombinationen heraf samt muligvis også kombinationer med andre af de kemiske stoffer, som findes i tobaksrøg, spiller en væsentlig rolle. Nikotinindholdet i tobaksrøg spiller i denne forbindelse formentlig en mindre rolle. Spørgsmål C: Såfremt sagsøgerens spørgsmål 11 besvares bekræftende, bedes korrelationen mellem udviklingen af hjerte-/karsygdomme og intensiteten af nikotinoptaget beskrevet. Som anført i besvarelse på spørgsmål 11A og 11 B synes nikotin i sig selv ikke at have betydning for udvikling af hjerte-karsygdom. Den øvrige del af spørgsmålet er spekulativ og kan ikke besvares konkret. Der er dog ingen tvivl om, at et højt indtag af nikotin øger nikotinbehovet. Spørgsmål N: Retslægerådet bedes oplyse, om man er enig i, at det ikke er lægeligt dokumenteret, at nikotin i sig selv forøger risikoen for arteriosclerosis og risiko for hjertesygdomme? Der henvises for eksempel til The International Agency for Research on cancer of the World Health Organisations (IARC) publikation for 2007 benævnt "Reversal of risk after quitting smoking", side 46, der er fremlagt som bilag AU Hvis Retslægerådet ikke er enig heri, bedes Retslægerådet oplyse hvorfor. Der er ingen holdepunkter for, at nikotin i sig selv forøger risikoen for hjerte-karsygdom. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 11 A. I det omfang, nikotinafhængighed medfører en vedligeholdelse af rygning, kan nikotin indirekte være en stærkt medvirkende årsag til hjertekarsygdom, jf. besvarelsen af spørgsmål 11 B. Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssig opgørelse af sagsøgerens erstatningskrav, men de sagsøgte gør gældende, at kravet skal nedsættes på grund af sagsøgerens accept af risiko ved rygning af råtobak/umanipulerede cigaretter, og at kravet endvidere skal nedsættes som følge af, at skaden til dels skyldes andet end rygning, herunder sagsøgerens arbejde gennem mange år med blandt andet svejsning og skadedyrsbekæmpelse.

10 Der har under sagen været dokumenteret fra en række artikler om helbredsmæssige risici forbundet med arbejde med blandt andet svejsning og skadedyrsbekæmpelsesmidler. Produktet Prince cigaretter blev introduceret på markedet i Prince cigaretter er med filter, og længden af cigaretten er ca. 84 mm. Det er oplyst, at der gennem årene er gennemført en række ændringer af Prince cigarettens konstruktion med henblik på at reducere tjære og nikotin, herunder ved at forlænge filteret, øge porøsiteten i det anvendte papir samt anvende ventilationshuller. Filterets længde var oprindelig 13 mm, men er gradvist blevet forlænget, så det i 1977 var 20 mm, hvilket det har været siden. Det er oplyst, at indholdet af nikotin og kondensat (tjære) i tobaksrøg fra Prince cigaretter løbende er faldet fra 1957 til I 1957 var indholdet 2,7 mg nikotin og 39 mg tjære, mens indholdet i 2010 var 0,8 mg nikotin og 10 mg tjære. Der er dokumenteret fra månedsundersøgelser af cigaretter foretaget af de sagsøgte fra februar 1957 til august Undersøgelserne omfatter Prince cigaretter og udvalgte andre mærker. For så vidt angår Prince er der målt ph-værdier mellem 5,01 og 5,50. Af en oversigt over måleresultaterne fremgår, at ph-værdien vedrører tobakken. Fra oktober 1957 indeholder månedsundersøgelserne oplysning om kvalitetstal. Der er i den forbindelse dokumenteret fra en rapport om beregning af kvalitetstal udarbejdet af den daværende leder af de sagsøgtes laboratorium, Kruszynski. I rapporten tales om analyseresultater for tobakken, ligesom der tales om tobakkens ph-værdi. Af rapporten fremgår endvidere, at Den gunstigste phværdi for en cigarettobak er erfaringsmæssig ph 5,2 og at 5,2 er den ideelle phværdi, som erfaringsmæssig er den bedste for cigaretter (altså stadig: tobakkens ph-værdi). I en formel for beregning af kvalitetstal er ph defineret som tobakkens aktuelle ph-værdi. Sagsøgeren har gjort gældende, at de målte ph-værdier ikke vedrører tobakken, men derimod tobaksrøgen.

11 Der er dokumenteret fra et håndskrevet notat af 1. marts 1983 om målinger af ph i tobaksrøg fra Prince cigaretter, hvoraf fremgår, at den gennemsnitlige ph (på grundlag af 10 målinger) var 4,42 i gasfasen og 7,43 i partikelfasen. Det er ikke nærmere oplyst, hvorledes disse målinger er foretaget, herunder hvordan der sondres mellem gasfasen og partikelfasen. Måleresultaterne genfindes i et dokument CORESTA Symposium Winston Salem, Smoke Study Group, 1982, der har titlen The Determination of the Smoke ph and its Organoleptic Evaluation og er udarbejdet af Kruszynski. Det er oplyst, at der i 1989 blev der indført ventilationshuller i papiret omkring filteret. Hullerne består af en perforering af det mørke tippingpapir, der dækker filteret og en del af tobaksrullen, og de er placeret i et 2,5 mm bredt bælte, der er placeret i et område fra 11,25 til 13,75 mm fra cigarettens skodende. De maskiner, der anvendes ved testrygning af cigaretter med henblik på deklarering af blandt andet nikotin og kondensat (tjære), er konstrueret således, at de dækker 9 mm (med et spænd fra 8,0 til 9,5 mm) fra skodenden af cigaretten, hvilket betyder, at hullerne ikke bliver dækket i forbindelse med testrygning. Sagsøgeren har gjort gældende, at rygemaskinerne er konstrueret således, at de ikke giver et retvisende billede af forbrugerens påvirkning af nikotin og kondensat (tjære), idet rygere i praksis helt eller delvist vil dække ventilationshullerne med enten læber eller fingre, således at den reelle påvirkning af nikotin og kondensat (tjære) er højere end de målte værdier. De sagsøgte har i den forbindelse henvist til, at rygemaskinerne måler i henhold til internationalt anerkendte standarder (ISO-standarder) og giver mulighed for sammenligning mellem forskellige typer af cigaretter, og at ventilationshuller som udgangspunkt ikke dækkes af rygeren, men at den enkelte rygers måde at ryge på naturligvis har betydning for påvirkning af nikotin og tjære. De sagsøgtes forhold til British American Tobacco (BAT) Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgtes samarbejde med BAT skal tillægges betydning ved vurderingen af de sagsøgtes viden om ph-værdiens og tilsætningsstoffers betydning

12 for Prince cigarettens afhængighedsskabende effekt, og at de sagsøgte må anses for at have deltaget i BATs destruktionspolitik af arkiverede dokumenter. BAT er en meget stor og global virksomhed, der blandt andet producerer og sælger tobaksvarer, herunder cigaretter. BAT ejer en række datterselskaber og har herudover ejerandele i og samarbejde med en række andre selskaber inden for tobaksindustrien. Det er oplyst, at BAT sondrer mellem kontrollerede selskaber og associerede selskaber, og at de sagsøgte tilhørte gruppen af associerede selskaber fra 1972 til 2008, hvor House of Prince A/S blev overtaget af BAT. I 1972 købte BAT ca. 33 % af aktierne i Skandinavisk Tobakskompagni A/S, der tidligere var ejet af selskaberne Chr. Augustinus Fabrikker A/S, C. W. Obel A/S og Aktieselskabet R. Færchs Fabrikker. Der blev i den forbindelse indgået en aktionæroverenskomst, der blandt andet indeholder bestemmelser om bestyrelse, forretningsudvalg og direktion. Om direktionen fremgår: 6. Til udnævnelse og afskedigelse af medlemmer af den til Aktieselskabs-Registeret anmeldte direktion i ST kræves enstemmighed inden for bestyrelsen. Den administrerende direktør skal så vidt muligt være dansk. Moderselskaberne er enige om, at der med hensyn til direktionens sammensætning skal tages passende hensyn til sikring af den gensidigt løbende kontakt mellem direktionen i ST og BAT. Foregående afsnit er fra formanden i ST, direktør N. Arnth-Jensen, begrundet således: Overvejelser vedrørende STs direktion Den primære opgave for den nye bestyrelse i ST er at etablere en effektiv og dynamisk ledelse og skabe det rette grundlag for det bedst mulige samarbejde mellem dens medlemmer. Enhver regel om at en bestemt gruppe af aktionærer bør have særlig indflydelse ved udpegning af et af direktionsmedlemmerne ville uværgerligt isolere ham fra hans kolleger og forringe samarbejdet i direktionen. Disse overvejelser såvel som den fulde tillid til den administrerende direktør, som er udtrykt af BAT, danner baggrund for mit forslag om, at alle medlemmer af direktionen bør udpeges enstemmigt af bestyrelsen.

13 Et krav fra BAT om, at et af direktionsmedlemmerne bør have en særlig forbindelse til dette selskab, ville blive anset for at udgøre en konflikt mellem aktionærgrupperne; men en sådan konflikt eksisterer ikke og bør med alle midler undgås. Modsat er det i alle aktionærernes interesse, at alle 4 grupper har lige rettigheder og forpligtelser. Den nære kontakt mellem direktionen og BAT er af den største betydning for selskabets fremtidige udvikling, og det er i hele direktionens interesse at opbygge og vedligeholde denne kontakt. I forbindelse med BATs køb af aktier i Skandinavisk Tobakskompagni A/S blev der i 1972 indgået en aftale mellem disse selskaber, hvoraf blandt andet fremgår: B. Udvikling og knowhow 1. BAT skal forelægge ST alt arbejde og resultater fra BAT-koncernen vedrørende tobaksprodukter, uanset om sådant er færdigt, under udarbejdelse eller skal påbegyndes senere. Som konsekvens heraf skal BAT til ST fremsende f.eks. alle interne og/eller eksterne rapporter og/eller meddelelser vedrørende forskning, udvikling, produktudvikling, maskinvurderinger, markedsføring, administration, efterretninger om råtobak og fremstilling, således som disse måtte blive efterspurgt af ST, idet omkostningerne ved kopiering og levering af sådant trykt eller skrevet materiale bæres af ST. 2. Desuden skal BAT videregive teknisk knowhow til ST gennem personlige møder mellem medarbejdere hos BAT og medarbejdere hos ST på parternes forretningssted (inklusive kontorer, produktionsanlæg samt forsknings- og udviklingsfaciliteter). 3. ST skal fortroligt modtage og fortroligt opbevare al hemmelig knowhow fra BAT og skal træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre afsløring af teknisk knowhow, som ikke er i hemmelig kategorien. ST skal med sine medarbejdere og repræsentanter, som har adgang til disse oplysninger, sikre at der indgås en pagt om, at denne forpligtelse til ikke at afsløre hemmelig knowhow vil blive respekteret. 4. ST accepterer jævnligt at levere rapporter til BAT om resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kunne udføres af ST i forhold til tobaksprodukter. 6. BAT s levering af knowhow skal i det omfang, dette forefindes eller udvikles, omfatte men ikke være begrænset til følgende områder; inden for hvert område er der angivet eksempler nedenfor, men disse foregiver på ingen måde at være fuldstændige og komplette: FORSKNING Avancerede analytiske metoder og Fysiske teknikker,

14 Fysiske, kemiske og mikrobiologiske analyser Faktorer i forbindelse med cigaretudvikling, Filterdesign, sammensætning og funktion Biologisk vurdering af tobaksrøg og kondensater Samt alle relaterede områder inden for tobaksforskning Osv., osv. UDVIKLING Nye rygemateriale Rekonstitueret tobak Økonomisk udnyttelse af tobak (bearbejdningsteknikker, BATEX, osv.) Udvikling og vurdering af maskineri Kontinuerlig fugtighedsmåling Kvalitetskontrolteknikker (anbefaling til fabrikker, håndbog for kvalitetskontrol) Emballageundersøgelser Støj, lugt og andre miljøforanstaltninger på fabrikker osv., osv. PRODUKTUDVIKLING Faciliteter til rådighed til a. Produktovervågning for at inkludere mærkevurdering b. Produktudvikling frem mod fastsatte mål c. Fremstilling af smagsstoffer KNOWHOW OM FREMSTILLING Verdensomspændende, kvartalsvise koncernmeddelelser om udvikling af nye maskiner, fremstillingsproblemer og processer Systematisk rapportering om primære maskiner, fremstillingsmaskiner og emballeringsmaskiner Osv., osv. Af et tillæg til aktionæroverenskomsten fra 1979 fremgår, at de 4 ejere af Skandinavisk Tobakskompagni A/S er enige om at ændre selskabet til et holdingselskab og samtidig ændre selskabets navn til Skandinavisk Holding A/S. Samtidig er de 4 aktionærer enige om at overdrage alle de til driften af tobaksvirksomheden hørende aktiver og passiver til et nyt datterselskab, der skal drives under navnet Skandinavisk Tobakskompagni A/S. I 1990 ombyttede BAT sin aktiebeholdning i Skandinavisk Holding A/S med aktier i Skandinavisk Tobakskompagni A/S, således at Skandinavisk Tobakskompagni A/S herefter

15 var ejet af BAT og Skandinavisk Holding A/S, der var ejet af Chr. Augustinus Fabrikker A/S, C. W. Obel A/S og Aktieselskabet R. Færchs Fabrikker. Af en aktionæroverenskomst fra 1990 vedrørende Skandinavisk Tobakskompagni A/S mellem BAT, Skandinavisk Holding A/S og Chr. Augustinus Fabrikker A/S, C. W. Obel A/S og Aktieselskabet R. Færchs Fabrikker fremgår blandt andet: Parternes indbyrdes forhold har været præget af gensidig respekt og forståelse, der har bygget på BAT s og ST s (SH s) erfaring og knowhow om tobaksfremstilling, - salg og distribution. Ved tilkøb af andre især danske tobaksfabrikker, ved et gnidningsfrit bestyrelsesarbejde, og ved dygtig daglig ledelse og engagerede medarbejdere, som har stået i tæt kontakt med BAT s ledelse og medarbejdere, er ST (SH) udviklet til en af Danmarks største industrivirksomheder, som derudover har opbygget en betydelig eksport af ST s produkter. 2. Research Agreement The Research Agreement skal fortsat være gældende i forholdet mellem ST og BST. Aktionæroverenskomsten fra 1990 indeholder blandt andet bestemmelser om direktionen svarende til aktionæroverenskomsten fra Til afløsning af aftalen fra 1972 indgik BAT og Skandinavisk Tobakskompagni A/S i 1996 en knowhow og varemærkeaftale, hvoraf blandt andet fremgår: B. Knowhow 1. BAT s tilvejebringelse af knowhow: BAT meddeler ST al BAT-koncernens teknisk knowhow i relation til tobaksprodukter. Som en konsekvens heraf sender BAT f.eks. ST alle interne og/eller eksterne rapporter og/eller meddelelser om spørgsmål vedrørende forskning, udvikling, produktudvikling, vurdering af maskineri, administration, efterretninger om råtobak, samt fremstilling, i det omfang ST anmoder herom. Omkostningerne ved kopiering og levering af dette trykte eller skrevne materiale betales af ST.

16 (a) Omfanget af knowhow: BAT s levering af teknisk knowhow omfatter i det omfang, det forefindes eller senere udvikles, følgende områder, men er ikke begrænset til disse: forskning, udvikling, produkt- og maskinudvikling, efterretninger om råtobak, knowhow om produktion, samt administration. Eksempler til illustration er anført i bilag 1, som på ingen måde foregiver at være fuldstændigt og komplet. (d) Rådgivning og assistance: BAT forsyner ST med rådgivning og assistance (inklusive faciliteter) ud over omfanget af stk. 1 og afsnit (a), hvor ST specifikt og med rimelighed anmoder herom, inklusive specifikke anmodninger om, at konsulenter skal besøge ST. Aktiviteter og ydelser, hvor initiativet specifikt kommer fra ST, og som gennemføres for ST, vil blive faktureret til ST på samme måde, som det sker over for andre selskaber, hvor BAT har en tilsvarende eller mindre aktiepost. F. Køb og oplagring af råtobak Det står ST helt frit for at købe sin råtobak fra Universal Leaf Tobacco Company, Inc., Richmond, og fra andre leverandører, men såfremt BAT-koncernens råtobaksfaciliteter er økonomiske, acceptable med hensyn til kvalitet, og konkurrencedygtige, så bevarer ST retten til at dække sit behov for råtobak eller en del deraf ved indkøb fra BATkoncernens kilder. I så fald bevarer ST retten til at fastlægge længden af oplagringens varighed og de placeringer, der er mest egnede i forhold til ST s produkter. Der er dokumenteret fra korrespondance mellem de sagsøgte og BAT, hvoraf blandt andet fremgår, at der løbende har været drøftelser, møder og samarbejde mellem BAT og de sagsøgte, herunder at BAT har sendt rapporter m.v. til de sagsøgte. Af et brev af 10. december 1973 fra en medarbejder fra BATs afdeling for forskning og udvikling til de sagsøgtes medarbejder Kruszynski fremgår blandt andet: Da de besvarede mit brev af bad De om information om ekstraherbar nikotin. jeg sender separat 3 rapporter: RD 358-R Forholdet mellem styrken af en cigaret og ekstraherbar nikotin i rø gen. RD 437-R Yderligere arbejde med ekstraherbar nikotin L 238-R Ekstraherbar nikotin en genvurdering af forsøgsparametrene De har allerede modtaget en kopi af RD 1052-R: Impact : dets forbindelse med ekstraherbar nikotin og med andre variabler i cigaretter. Størstedelen af referencerne i denne rapport henviser til ekstrakter fra andre RD rapporter Ved at læse disse rapporter, tror jeg, at De vil få en god forståelse af, hvordan og hvorfor ekstraherbar nikotin måles. Jeg er sikker på, at dette er at foretrække frem for at læse et langt brev.

17 Af et brev af 2. juni 1977 fra Povl Rytter hos de sagsøgte til BAT fremgår blandt andet: Mens vi er enige i, at det er alt for lidt med 2 dage til at formulere smagsstoffer helt fra begyndelsen, så må du huske, at der allerede er en masse grundlæggende arbejde til rådighed samt en hel del knowhow om de grundlæggende krav til Prince. Størstedelen af denne knowhow er af en sådan karakter, at vi ikke kan gøre den frit tilgængelig, og du må derfor have forståelse for, at Chris ikke kan få oplysninger om Prince-opskriften, der efter vores opfattelse vil være en af de grundlæggende ting i dette udviklingsarbejde. Vi planlægger således at trække på Chris erfaring og vil fortsætte vort arbejde, efter han er rejst igen. Vi forudser således, at han efter en periode på 3-5 uger kommer tilbage og tjekker de endelige prøver, som vi har produceret i mellemtiden, forudsat at vi på det tidspunkt er i stand til at arbejde med de udvalgte materialer på vores produktionsudstyr. Af et brev af 16. juni 1977 fra BAT til Povl Rytter hos de sagsøgte fremgår blandt andet: Mange tak for din venlige gæstfrihed. Jeg nød besøget meget, selv om vi kun delvis nåede vores mål. Jeg vil gerne bekræfte, at vi rekonstituerer cigaretterne til at opfylde følgende målsætninger. Tjære: Nikotin: Kultilte: Ventilation: 9 mg som Merit 0,7 mg som Merit 10,0 mg som Merit Ingen synlige ventilationshuller Vil du sende Prince blend til dette arbejde eller den ny blanding med lavere nikotin? Af et brev af 20. juni 1977 sendt internt i BAT fremgår blandt andet: Produktudvikling Prince Danmark Efter mit besøg hos STK blev der opnået enighed om at rekonstruere både cigaretten og smagsstofferne.

18 Den 17. januar 1990 returnerede Hans V. Thomsen fra de sagsøgte et udfyldt spørgeskema fra BAT, hvoraf blandt andet fremgår: HEMMELIGT Jeg er blevet bedt om inden udgangen af denne uge at frembringe den nuværende status og fremtidige muligheder for ammoniakteknologi inden for BAT s selskaber. Jeg vil derfor være meget taknemmelig, hvis De kunne udfylde følgende spørgeskema og faxe det til mig Definition: Ammoniakteknologi henviser til brugen af ekstra ammoniak i Deres produkter for at øge rygningens kvalitet uanset ad hvilken vej, f.eks. direkte ammoniakbehandling, ammoniak/sukker-reaktionsprodukter i smagen, i casingen, ammoniak gennem rekonstituerede tobaksplanter 1. Selskabets navn: Skandinavisk Tobakskompagni 2. Anvender De for nærværende ammoniakteknologi i Deres produkter? Nej 4. Hvis nej, hvorfor anvender De det ikke? Kan ikke se fordel. 5. Har De planer om at anvende ammoniakteknologi i den nærmeste fremtid? Nej 6. Hvis denne teknologi var bredt og nemt tilgængelig, ville De så anvende den? Tror det ikke Af en telefax af 4. december 1990 fra Povl Rytter fra de sagsøgte til Mr. Reynolds fra Brown & Williamson Tobacco, der har tilknytning til BAT, fremgår blandt andet: Gennem har jeg modtaget Deres brev angående Lucky Strike i Danmark. Jeg er Leaf Manager og ansvarlig for blanding [af tobakken] og udvikling af tobaksblandinger hos House of Prince. Angående brug af CPCL har jeg følgende information af interesse: I Danmark har vi ikke nogen tobakslov. Derfor ville det være lovligt at bruge f.eks. ammoniumfosfat, kumarin m.m. Da vi imidlertid er medlem af EU, har vi som firma valgt at arbejde under den tyske tobakslov. Vi forventer, at EU inden for de næste få år vil indføre krav, der svarer til de regler, der p.t. gælder i Tyskland. Derfor har vi justeret alle vore blandinger, aromastoffer, filtre og tilsætningsstoffer for alle mærker, således at de overholder de tyske regler. På samme måde som BAT Hamburg kan vi derfor ikke acceptere brug af rekonstitueret tobak behandlet med ammoniumfosfat. Desuden har vi indført en politik i House of Prince, der går ud på kun at bruge naturlige tobaksblade i vore mærker. Vi har således fjernet alle menneskeskabte materialer,

19 såsom rekonstitueret tobaksaffald. Denne beslutning blev truffet for at gøre krudtet vådt i antirygergrupperne og komme dem i forkøbet i forbindelse med deres angreb på tilsætningsstoffer i almindelighed. Vi vil meget gerne udvikle en blanding med vore egne tobakker naturligvis med Deres tilsætnings- og aromastoffer, og præsentere resultaterne for Dem og Deres rygepanel. Af et brev af 29. december 1992 fra BAT til Carsten Tvede-Møller, der repræsenterede BAT i bestyrelsen og forretningsudvalget hos de sagsøgte, fremgår blandt andet, at BAT ikke ønskede at støtte de sagsøgtes forslag om køb af virksomheden Lekkerland. Af et referat af et bestyrelsesmøde hos de sagsøgte den 1. september 1993 fremgår blandt andet: Carsten Tvede-Møller gav på vegne af Jimmi Rembiszewski, som havde meldt forfald til mødet, udtryk for følgende: Jimmi Rembiszewski ønsker indledningsvis at udtrykke sin varme støtte til, at Prince, som han karakteriserer som en juvel, som nicheprodukt kan blive et stort cigaretmærke på alle væsentlige markeder i Europa. På baggrund af Prince s betydning for ST er Jimmi Rembiszewski imidlertid bekymret over, at STs bestyrelse ikke bruger mere energi og tid på at drøfte Prince-mærkets strategi, markedsføring, design etc. Jimmi Rembiszewski undrer sig over, at direktionen i [House of Prince] ikke selv har drøftet Prince-strategien med ledelsen i BAT. I den forbindelse finder Jimmi Rembiszewski, at [House of Princes] interesser i Polen og Letland er at betragte som et sidespor. Hvad angår Prince International giver Jimmi Rembiszewski udtryk for, at han er meget kraftig modstander af produktet. Der er efter hans opfattelse tale om en eklatant fejl, bl.a. fordi det vil være en umulighed at have ét Prince-design i Nordtyskland og et andet i Sydtyskland. For så vidt angår samarbejdet med BAT, udtrykker Jimmi Rembiszewski bekymring, og nævner som eksempler på mangler i samarbejdet, at ST for nylig har meddelt, at ST ikke ønsker at deltage i den af BAT oprettede fælles varemærke-database, eller i et såkaldt Records Management Programme. I det hele taget finder Jimmi Rembiszewski, at der fra ST s side lægges afstand til BAT, og at der derfor kun er meget sporadisk kontakt imellem selskaberne. Jimmi Rembiszewski finder, at dette ikke er i overensstemmelse med indholdet i det brev, som den daværende bestyrelsesformand Niels Arnth-Jensen i sin tid havde udarbejdet og som dannede basis for samarbejdet mellem ledelserne i ST og BAT. Der fulgte herefter en længere drøftelse af de gennem Carsten Tvede-Møller tilkendegivne synspunkter fra Jimmi Rembiszewski. For så vidt angår Jimmi Rem-

20 biszewski s henvisning til Niels Arnth-Jensens brev, understregede formanden, at hensigten med brevet var at pointere, at STs direktion betragtes som et kollektiv, således at BAT ikke har særlig access eller lignende til én eller flere enkelte direktører i ST. JT gav på direktionens vegne udtryk for, at han naturligvis beklagede, at Jimmi Rembiszewski havde indvendinger imod den måde, hvorpå samarbejdet foregik mellem direktionen og bestyrelsen, idet direktionen stedse bestræbte sig på at udføre sit arbejde således, at man havde alle fire aktionærers fulde opbakning. I øvrigt meddelte JT, at Prince International var udviklet i tæt samarbejde med BAT Tyskland, der selv havde anbefalet dette som en vej til at skabe fornyet vækst for Prince i Tyskland. Ligeledes var udviklingen i Holland foregået i tæt samarbejde med BATs General Manager i Holland Vedrørende de konkrete eksempler på manglende samarbejde fra STs side oplyste JT, at direktionen som hidtil i hvert enkelt tilfælde vurderer, om det er i STs interesse at deltage i et BAT-projekt. Denne vurdering var også foretaget for så vidt angår deltagelse i BAT varemærke-databasen samt i BATs Records Management Programme. Af brev af 28. juli 1994 fra en medarbejder hos BAT, Beamish, til Peter Waldejer hos de sagsøgte fremgår blandt andet, at der blev fremsendt en manual vedrørende kvalitetskontrol med tærskning af grøn tobak samt standarder og specifikationer. British American Tobaccos forhold Det er sagsøgerens opfattelse, at de sagsøgte på grund af tilknytningen til BAT har modtaget oplysninger fra og er blevet påvirket af BAT, og at det har haft indflydelse på produktionen af Prince cigaretter. Det er derfor sagsøgerens opfattelse, at BATs viden og handlinger skal tillægges betydning ved vurdering af de sagsøgtes erstatningsansvar. Der er i den forbindelse dokumenteret fra en række rapporter og korrespondance m.v., der involverer BAT og selskaber med tilknytning til BAT, og som skal vise noget om BATs viden og handlinger med hensyn til produktion og salg af cigaretter. Det er dokumenteret, at BAT i flere tilfælde har sendt rapporter m.v. til de sagsøgte. Der er herunder dokumenteret fra en BAT rapport af 1. maj 1964 om Frigivelse under rygning af nikotin tilsat som forskellige salte til ekstraheret tobakscigaretter, BAT rapport af 16. november 1965 om Forholdet mellem en cigarets styrke og ekstraherbar nikotin i røgen og BAT rapport af 30. september 1966 om Yderligere arbejde med ekstraherbar nikotin.

21 Herudover er der dokumenteret fra BAT rapport af 29. oktober 1973 om Impact : Sammenhængen mellem impact og ekstraherbar nikotin og andre cigaret-variabler og BAT rapport af 30. januar 1976 om Kompensation for ændret afgivelse, der blandt andet er sendt til de sagsøgte. Sidstnævnte rapport omtaler, hvorvidt rygere ændrer den måde, de ryger, som reaktion på ændringer i cigaretkonstruktion og afgivelse. Generelt konkluderes det, at mange rygere rent faktisk kompenserer for ændrede afgivelser i et forsøg på at udligne nikotinafgivelsen, når det er muligt. Rapporten omtaler endvidere sammenhængen mellem ph og andelen af fri nikotin. Der er tillige dokumenteret fra en udateret BAT rapport, der efter det oplyste er udarbejdet efter 1980, der blandt andet omtaler forøgelse af overførslen af nikotin fra tobak til hovedstrømsrøgen. Rapporten omtaler tilsætningsstoffers betydning for forøgelsen af røgens nikotinindhold. Endvidere er der dokumenteret fra en BAT rapport af 3. december 1986 om Virkningerne af frie og begrænsede rygebetingelser for afgivelse af nikotin og tjære fra ventilerede cigaretter og BAT rapport af 14. august 1987 om Gennemgang af de faktorer, der har indflydelse på nikotin/tjære forholdet i hovedstrømsrøgen, der blandt andet er sendt til de sagsøgte. Der er dokumenteret fra BAT rapport fra juni 1988 om Produktudvikling. Rapporten omhandler blandt andet emnerne Betydningen af ph i tobak og tobaksrøg, Virkningen af ph i røgen og Effekterne af fri og bunden nikotin for røgens sansemæssige egenskaber. Der er dokumenteret fra en BAT rapport fra oktober 1988 om Nikotinfrigørelse en følge af frigivelse af ammoniak. Der er dokumenteret fra et referat af 12. juni 1989 fra Brown & Williamson Tobacco Corporation vedrørende en Ammoniakteknologi-konference, der blev afholdt i 1989 i USA. Det fremgår af referatet, at konferencens formål var at (1) dele information om vigtigheden og brug af ammoniakteknologi på verdensbasis, (2) fastlægge muligheder for at accelerere brugen af ammoniakteknologi, (3) definere nødvendig forskning til at udfylde huller i viden, og (4) diskutere områder for muligt samarbejde om forskning.

22 Der er dokumenteret fra et referat af et møde i BATs Tobacco Strategy Review Team den 9. februar 1990, hvoraf blandt andet fremgår: 6. Betydningen af at introducere ammoniakbehandling som et middel til at producere en autentisk US smag blev igen understreget. Det blev noteret, at Brown & Williamson mente, at den optimale effekt opnås ved tilsætning af diammoniumfosfat og ammonium i produktionen af band cast rekonstitueret tobak. BAT Tyskland er ikke tilladt at bruge diammoniumfosfat i cigaretter solgt i Tyskland og har udviklet en alternativ proces, der bruger en blanding af pektin, ammoniumhydroxid og sukker i rekonstitueret tobak. Der er dokumenteret fra et dokument fra Brown & Williamson kaldet Root Technology og Håndbog for tobaksblandere og produktudviklere fra februar 1991, hvoraf blandt andet fremgår: Anerkendelser: Informationen i denne håndbog stammer fra arbejde af mange forskere, både inden for B&W og associerede BAT selskaber, særligt BAT Tyskland og Souza Cruz. Vi ønsker at takke for deres medvirken, uden hvilken det ikke ville have været muligt at offentliggøre denne håndbog. Forord: RT er en relativ ny teknologi hos B&W og inden for BAT koncernen. Der er meget udviklingsarbejde og forskning i gang på flere laboratorier. Derfor må denne håndbog anses som første udgave. Hensigten med denne håndbog er altså at give den nødvendige baggrund til at begynde produktudvikling af RT Introduktion: Hvad gør ammoniak? Ammonium i tobak reagerer med reducerende sukkerstoffer og danner forstadier til ikke-flygtige smagsstoffer. Smagsstofferne produceres under rygning. Ammonium i cigaretrøg er helt anderledes. Den frigør effektivt de røgforbindelser, som fører til krashed. Den kan frigøre nikotin fra blandingen, hvilket forbindes med øget impact og tilfredshed blandt rygere. Den kan også nedsætte sanseindtryk fra mentol i et vist omfang. EMERGE Da DAP (og dermed CPCL og EBR) ikke er tilladt efter tyske regler, har BAT Tyskland udviklet EMERGE som en primær kilde til ammonium i cigaretter. Ammonium som impact booster (turbo på virkningen) Når ammonium tilsættes en tobaksblanding, reagerer den med de eksisterende nikotinsalte og frigør nikotinen. Som et resultat heraf ændres andelen af ekstraherbar nikotin

23 i forhold til bunden nikotin i røgen til fordel for ekstraherbar nikotin. Vi ved, at ekstraherbar nikotin bidrager til impact i cigaretrøg, og det er på den måde ammonium kan agere som impact booster. EMERGE Dette er en BAT Tyskland udvikling, der sigter mod at bruge ammonium i form af salte eller organiske syrer. Det er specielt konstrueret til at anvendes på lav alkaloid forbindelser i blandingen som WTS eller rekonstitueret tobak. EMERGE (beskrivelse og brug) Det anbefales, at cigaretter, der indeholder EMERGE, modnes i 5-10 dage før rygning for at tillade tilstrækkelig tid for ammonium til at trænge ind og omdanne nikotinen. Der er endvidere dokumenteret fra et udateret BAT notat fra 1999 om brug af ammonium/ammoniumforbindelser/urinstoffer, hvoraf fremgår: Årsager til brug 3. Øger røgens ph værdi og øger impact på grund af øgede niveauer af fri, gasfase nikotin 4. Øger effektiviteten af overførsel af nikotin fra tobak til røg 5. Forbedrer de fysiske kvaliteter ved tobakken ved at frigive naturlige bindestoffer og ved at blødgøre tobaksfibre Det er som anført sagsøgerens opfattelse, at BAT har ført en destruktionspolitik med bortskaffelse af belastende dokumenter, og at de sagsøgte har været omfattet heraf. Sagsøgeren har i den forbindelse henvist til en dom afsagt af en canadisk domstol i 2002 mod BAT. Af dommen fremgår, at BAT har haft en document retention policy. Sagsøgeren mener, at document retention policy og records management programme skal oversættes til destruktionspolitik, mens de sagsøgte under henvisning til ordenes betydning og anvendelsen i sagen bør oversættes til dokumentopbevaringssystem, arkiveringssystem eller tilsvarende. Sagsøgeren har endvidere henvist til en artikel i et canadisk lægetidsskrift fra 2009, hvoraf fremgår, at BAT i 1992 fik et canadisk datterselskab, Imperial Tobacco Canada, til at de-

24 struere interne forskningsdokumenter, som kunne være belastende for BAT. 60 af disse destruerede dokumenter blev ifølge artiklen efterfølgende opdaget i arkiverne hos BAT. Der er endvidere dokumenteret fra korrespondance mellem BAT og et datterselskab fra 1990 om indførelse af document retention policy. Der er også dokumenteret fra en statusrapport fra 1993 fra BAT om records management programme. Det fremgår, at BAT i 1993 tilbød Skandinavisk Tobakskompagni A/S at deltage i selskabets records management programme, og at selskabet ved brev 14. maj 1993 fra Claus Bagger svarede: Ang.: Arkivstyringsprogram Tak for dit brev af 7. maj 1993 og for invitationen til at sende en delegeret til at deltage i den kommende uddannelsesworkshop om dette emne. Som jeg er sikker på du vil forstå, har vi som associeret selskab udviklet vores eget system til at håndtere de vigtige problemstillinger i forhold til styring af vores selskabs arkiver. Vi er derfor ikke interesseret i at deltage i BAT s arkivstyringssystem. I brev af 19. maj 1994 fra det engelske advokatfirma Lovell White Durant til blandt andre Stephen Walzer fra BAT og advokat Carsten Tvede-Møller omtales et forestående møde den 9. juni 1994 på advokat Gorrissens kontor, hvor blandt andre Hugo Schrøder skulle deltage. I 1997 iværksatte BAT en undersøgelse af, om selskabets datterselskaber m.v. anvendte selskabets records retention policy programme. Det fremgår, at BAT i en af 15. april 1998 kontaktede Claus Bagger om et forestående møde om records management programme, og at repræsentanter for BAT havde et møde med de sagsøgte den 30. april 1998, hvor BAT informerede om og præsenterede selskabets records management programme. De sagsøgtes forhold til myndigheder

25 Det er dokumenteret, at de sagsøgte løbende dels direkte dels gennem medlemskab af brancheorganisation har kommunikeret med, givet oplysninger til og indgået aftaler med myndigheder. Den 25. april 1972 indgik Indenrigsministeriet og Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening (Tobaksindustrien), som de sagsøgte var medlem af, en aftale om regler for reklamering for tobaksvarer, herunder om reklamernes form og indhold. Den 18. september 1979 sendte Skandinavisk Tobakskompagni A/S en række oplysninger til Sundhedsstyrelsen om såkaldte milde cigaretter, herunder markedsandele. Den 15. juli 1985 sendte Skandinavisk Tobakskompagni A/S som svar på en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen en række oplysninger om indhold af nikotin og kondensat i de sagsøgtes cigaretter. Den 23. august 1985 sendte Skandinavisk Tobakskompagni A/S en række oplysninger til Sundhedsstyrelsen om udviklingen i kondensatindholdet i de sagsøgtes cigaretter i perioden 1971 til Af brevet fremgår blandt andet: Vi vil fortsat bestræbe os på løbende at nedbringe kondensatindholdet i vores cigaretter. Den hastighed, hvormed dette kan finde sted, må vi imidlertid nøje afpasse til forbrugerens accept, således at disse ikke i utilfredshed med produktet skifter til et andet muligvis et importmærke. Jeg håber med nærværende, at have givet et indtryk af det hidtidige forløb, og af at vore bestræbelser fortsat vil gå på i takt med markedets accept at nedbringe kondensatindholdet. Den 11. marts 1986 indgik Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening (Tobaksindustrien) og Indenrigsministeriet en aftale om blandt andet markedsføring af cigaretter, herunder oplysning om indhold af tjære (kondensat) og nikotin, mærkning af cigaretpakker og nedsættelse af indholdet af tjære (kondensat) i cigaretter. Den 2. december 1988 sendte Skandinavisk Tobakskompagni A/S oplysninger til Sundhedsministeriet om udviklingen i kondensatniveau fra 1970 til 1987.

26 Den 30. marts 2000 blev der indgået en aftale mellem Tobaksindustrien og Sundhedsministeriet om indberetning af tilsætningsstoffer i cigaretter m.v.. Aftalen definerer, hvad der forstås ved tilsætningsstoffer, og det fremgår af en note hertil, at aromaer ikke er omfattet af aftalen. Den 31. marts 2000 afholdtes et møde mellem Tobaksindustrien og Sundhedsministeriet. Af et referat af mødet fremgår, at det blev aftalt, at Tobaksindustrien senest den 1. august 2000 ville sende en liste over anvendte tilsætningsstoffer, og at Tobaksindustrien havde indgået en aftale med et engelsk advokatfirma (Lovell) om udarbejdelse af listen. Den 8. maj 2000 sendte de sagsøgte en liste med anvendte tilsætningsstoffer til det engelske advokatfirma Lovell (bilag AAZ). Listen indeholder oplysning om tilsætningsstoffernes betegnelse og formål samt for en række tilsætningsstoffers vedkommende tillige de maksimalt tilladelige mængder i Storbritannien (angivet i %). Som aftalt udarbejdede Tobaksindustrien en liste med anvendte tilsætningsstoffer pr. 31. juli 2000 (bilag 3), der blev sendt til Sundhedsstyrelsen. Listen indeholder oplysning om ingrediens, formål med tilsætning samt for en række tilsætningsstoffers vedkommende tillige de maksimalt tilladelige mængder i Storbritannien (angivet i %). Listen omfatter blandt andet ammonium hydroxid, der angives som bindemiddel og produktionshjælpemiddel, calcium carbonat, der angives som fyldstof, diammonium hydrogen phosphat og monoammonium phosphat, der angives som forbrændingsreguleringsmiddel, samt pectin, der angives som bindemiddel. Af et brev af 22. september 2000 fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet om listen over tilsætningsstoffer fremgår blandt andet: Sundhedsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at samtlige tilsætningsstoffer på Tobaksindustriens liste er optaget på de engelske og tyske myndigheders lister over tilladte tilsætningsstoffer til cigaretter. Sundhedsstyrelsen har som led i sin gennemgang af listen over tilsætningsstoffer foretaget en litteratursøgning herunder Medline, indhentet en udtalelse fra Fødevaredi-

27 rektoratet, samt været i kontakt med det norske Tobaksskaderåd, som har arbejdet indgående med problematikken om tilsætningsstoffer til tobaksvarer i længere tid. På den baggrund kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at der bortset fra ammoniumforbindelser ikke ses at være tilgængelige videnskabelige undersøgelser af de på listen nævnte tilsætningsstoffers sundhedsskadelige og afhængighedsskabende virkning i forbindelse med afbrænding eller i afbrændt form. Med hensyn til ammoniumforbindelserne mistænkes disse at øge nikotinoptagelsen i lungevævet. En øget nikotinoptagelse vil specielt hos nye rygere kunne øge afhængigheden, men den sundhedsskadelige effekt af en øget nikotinoptagelse er formentlig marginal, da nikotinen ikke er påvist at have skadelige effekter med undtagelse hos gravide. Ammoniumforbindelser er på den danske liste. Skandinavisk Tobakskompagni har ved offentliggørelsen af listen over tilsætningsstoffer oplyst, at man anvender ammoniumforbindelser ved fremstilling af cigaretpapiret, men at man vil bringe anvendelsen af ammoniumforbindelser til ophør. Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at der inden for en overskuelig fremtid vil blive gennemført fælles regler for tilsætningsstoffer i tobak. Således arbejder man i EU-regi med et nyt direktiv på tobaksområdet, som forventes vedtaget inden udgangen af Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er det i øvrigt vigtigt, at den offentlige debat om tilsætningsstoffer i cigaretter ikke afspores, så den fremtidige debat og forebyggelse rettes mod tilsætningsstoffernes betydning. Der er intet som tyder på, at tobaksrygningens skadelige virkninger skyldes disse tilsætningsstoffer. Rygningens skadelige effekter tilskrives fortsat tobakken. Forebyggelse skal derfor fortsat rettes mod at begrænse tilgangen af nye rygere, hjælpe rygere med afvænning samt beskytte ikkerygere mod udsættelse for passiv rygning. Konklusion: Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til nogen myndighed, der sikkert kan vurdere alle de toksikologiske virkninger ved afbrænding af tilsætningsstoffer i tobak, men den toksikologiske vurdering, som er foretaget af Fødevaredirektoratet er ikke alarmerende og i forhold til tobakkens skadelige virkninger har tilsætningsstofferne formentlig kun en meget marginal betydning. Danmark bør støtte udarbejdelsen af det nye direktivforslag i EU samt fortsat fokusere tobaksforebyggelsen på at reducere tilgangen af nye rygere og hjælpe rygere med afvænning. Sundhedsstyrelsen vil tæt følge fremkomsten af nye videnskabelige undersøgelser på området. Den 31. januar 2002 sendte Tobaksindustrien en opdateret liste over tilsætningsstoffer gældende pr. 1. januar 2002 (bilag 192). Af brevet fremgår blandt andet, at ammonium hydroxid nu kun anvendes som bindemiddel, og at diammonium hydrogen phosphat anvendes som bindemiddel og ikke længere som forbrændingsreguleringsmiddel.

28 Der er dokumenteret fra en liste over tilsætningsstoffer i tobak udarbejdet af House of Prince A/S i 2004 (bilag 107) og sendt til Sundhedsstyrelsen. Listen omfatter tilsætningsstoffer anvendt i samtlige af de sagsøgtes tobaksprodukter og indeholder blandt andet oplysning om tilsætningsstoffets betegnelse og formål. Af listen fremgår en række aldehyder, hvis formål er angivet som adjustment of taste. Listen er udarbejdet efter vedtagelsen af lov nr. 375 af 6. juni 2002 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, der blandt andet indeholder bestemmelser om tobaksproducenters pligt til at indsende lister over anvendte tilsætningsstoffer, herunder aromastoffer. Af tabel 3 til listen, der indeholder oplysning om tilsætningsstoffer anvendt i Prince cigaretter (Prince Original), fremgår blandt andet: Tilsætningsstof QNE Glycerol 4,54 Maple sugar 2,47 Rum 0,79 Licorice extract 0,42 Cocoa powder 0,31 Flavour 0,17685 Chocolate 54/56 0,26 Af en proceserklæring af 29. oktober 2009 fremgår, at Thomas Lindegaard på vegne af de sagsøgte erklærer, at Bortset fra uforarbejdede tobaksblade, således som de er indhøstet fra den mark, hvorpå de er dyrket, har Prince cigaretters bestanddele gennem tiderne ikke indeholdt andre stoffer end, hvad der fremgår af listen fra 2000 (bilag 3), listen fra 2004 (bilag 107) samt en liste (bilag AT-1) over udgåede tilsætningsstoffer, der blandt andet nævner coumarine, der angives som et flavour. Proceserklæringen var vedlagt bilag AT-1 samt en beregning af nikotinbidrag fra denatureringsmiddel nikotinsulfat. Det er dokumenteret, at de sagsøgte blandt andet i 1996 og 1998 er meddelt tilladelse til indførelse og anvendelse af afgiftsfritaget spiritus tilsat denaturering, der anvendes i forbindelse med behandlingen af tobak. Det er oplyst, at de sagsøgte anvendte nikotinsulfat som denatureringsmiddel i spiritus indtil Syn og skøn

29 Indledningsvis bemærkes, at valget af den eller de sagkyndige, der skulle udpeges til at afgive erklæringer i sagen, var genstand for undersøgelser og tvist mellem parterne, indtil landsretten i juni 2008 traf afgørelse om, at en eller to skønsmænd skulle bringes i forslag af rektor fra Danmarks Tekniske Universitet. Der har herefter til brug for sagens behandling været foretaget syn og skøn ved lektor dr. techn. Jens Enevold Thaulov Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemi, Analytisk kemi, og lektor dr. Stefan Alfred Josef Trapp, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vand og Miljø. Skønsmændene har afgivet erklæringer af 26. februar 2009, 17. august 2009, 30. oktober 2009, 15. marts 2010 og 1. juli Parterne har stillet en lang række spørgsmål til skønsmændene, og erklæringerne er omfattende og detaljerede og fylder mere end 200 sider. Ud over skønserklæringerne er der dokumenteret fra en række videnskabelige artikler m.v., herunder rapporten fra november 2010 afgivet af Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks (SCENIHR) om Addictiveness and Attractiveness of Tobacco Additives. Parterne har under sagen henvist hertil og i vidt omfang procederet på skønsmændenes besvarelser. I det følgende gengives alene udvalgte dele af skønserklæringerne. Dele af skønserklæringerne vedrørende ph-værdi og kroppens optagelse af nikotin Spørgsmål 1: Har ph-værdien rent teoretisk nogen betydning for nikotinens form i cigaretrøg, d.v.s. om nikotin forekommer som bunden nikotin eller som fri nikotin? I bekræftende fald ønskes betydningen beskrevet. Teoretisk set ja! Nikotin er en svag base Mere nikotin forekommer på den fri (ikke-ioniserede, protoniserede) form ved høj ph. I almindelig cigaretrøg er ph-værdien mellem 5,2 og 6,2, hvor procentdelen af ubunden nikotin er lav med værdier på 0,2-2,2% Appendiks til spørgsmål 1 Cigaretrøg består af 3 faser: gasform (luft), flydende form (vanddråber; vandet omgiver normalt aerosoler) og fast form (partikler, tjære, typisk inden i aerosolerne). Nikotin findes i alle 3 former, men i forskellige mængder. Stigende ph vil føre til en forøgelse af nikotin i gasfasen. Dette skyldes, at den ikke-ioniserede, fri form kan fordampe (overgå til gasform), men den ioniserede (bundne) form kan ikke (Pankow 2001).

30 Spørgsmål 2: Har fri nikotin i cigaretrøgen og/eller ph-værdi rent teoretisk nogen betydning for rygerens nikotinoptagelse og nikotinafhængighed? Ja Inden i den menneskelige krop, vil mængden af nikotin, som stammer fra cigaretrøg ikke, eller kun i ringe grad, afhænge af røgens ph-værdi, fordi kroppens væsker har deres egen ph-værdi, som ikke, eller i meget let grad, er påvirket af cigaretrøgens ph-værdi. Cigaretrøgens ph-værdi kan relateres til mængden af fri nikotin frigivet fra tobakken Hvis tobakken i cigaretten har en højere ph, så vil mere (fri, neutral) nikotin fordampe fra cigaretten Hvis ph i tobakken er højere, vil mere nikotin være på den fri, neutrale form, og denne form kan fordampe Derfor vil mere nikotin findes i røgen En høj ph-værdi i tobakken leder til en forøgelse af den totale mængde nikotin i røgen Idet størstedelen af den inhalerede mængde nikotin i røgen optages i kroppen, hvad enten den er fri eller bunden, så får rygeren mere nikotin per sug og per cigaret i en cigaret med høj tobaks-ph i forhold til en cigaret, hvor ph er lav Spørgsmål 12: Har forholdet mellem fri og bunden nikotin i cigaretrøgen betydning for, hvor hurtigt (samt i hvilken koncentration / hvilket omfang) overgangen af nikotin fra væsken på overfladen af lungernes alveoler til blodet finder sted? I bekræftende fald bedes dette tidsmæssigt kvantificeret. Forholdet mellem neutral og ionisk nikotin i cigaretrøg er af mindre betydning for optagelsen (Hastighed, koncentration og masse) af nikotin fra overfladen af alveolerne over i blodet. Som beskrevet før, så vil det tage mikrosekunder at etablere et nyt forhold (Og dette forhold afhænger af ph i omgivelserne), så snart røgen er opløst i væsken på lungens overflade. Dog, er det meget vigtigt for optagelseshastigheden, når røgen ændrer ph i væsken på lungeoverfladen (Som beskrevet ovenfor, mener vi, at der er en potentiel mulighed herfor, selvom vi ikke har fundet målinger for processen). Optagelseshastigheden. Hvis ph i væsken på lungeoverfladen er højere, vil mere fri nikotin være til stede i væsken. Den fri (neutral) nikotin optages flere tusinde gange hurtigere end ionisk nikotin Faktisk vil optagelsen af nikotin i den menneskelige krop næsten udelukkende være i den fri form. Indflydelsen på koncentration. Jo hurtigere optagelse, jo hurtigere vil den maksimale koncentration i blodet opnås. Det er fordi fortyndingen i blodstrømmen er mindre, når optagelsen er hurtigere (D.v.s. i et kortere tidsrum vil blod strømme gennem lungerne og optage nikotin). Indflydelse på omfang (masse). Den totale masse af nikotin, som optages i kroppen ændres ikke ved en ændring af optagelseshastigheden. Målinger viser, at praktisk talt alt nikotin, som inhaleres i kroppen, bliver optaget. Det er uafhængigt af forholdet mellem neutral og ionisk nikotin.

31 Kvantificering af optagelseshastigheden. I appendikset til dette spørgsmål præsenterer vi en vurdering af nikotins optagelseshastighed. Beregningen giver halveringstiden (Tiden, som kræves før 50 % af nikotinmængden optages fra væsken på lungeoverfladen og ind i blodet). Resultaterne er: Halveringstiden for optagelsen er 3,4 s for det neutrale molekyle. Halveringstiden for optagelsen er s for det ioniske molekyle (D.v.s. en halv dag)... Ved et ph på 6,9 vil denne andel af neutral nikotin være 0,074 (7,4 %). 3,4 sekunder divideret med 0,074 giver 46 sekunders halveringstid for optagelsen af al nikotin fra lungens overflade og til det indre Spørgsmål 14 I: Det ønskes oplyst, om nikotinens afhængighedsskabende effekt har sammenhæng med mængden af optaget nikotin. Nikotin har en såkaldt omvendt U-formet effektkurve, som også gælder for afhængighed: Lave doser af nikotin leder ikke til afhængighed. Moderate doser giver afhængighed. Høje doser er ubehagelige, og tillige giftige, og rygeren ønsker ikke at gentage oplevelsen, og bliver derfor ikke afhængig. Meget høje doser er dødelige Spørgsmål 15 I: Det ønskes oplyst, om den afhængighedsskabende effekt og muligheden for optagelse af nikotin har sammenhæng med den form, hvori nikotinen forekommer, d.v.s. som bunden eller fri nikotin? Hvad enten nikotin er i fri eller partikelbunden form i cigarettobak, så har det betydning for, hvor meget nikotin der overføres til røgen. Fri nikotin er mere flygtigt, og mere nikotin vil derfor overføres fra tobakken til røgen i denne form af nikotin. Hvad enten nikotin er i den fri eller partikelbundne form i hovedstrømsrøgen for cigaretter, så har det en mindre effekt på den mængde nikotin, som optages i kroppen. Fri nikotin optages hurtigere i munden og de øvre luftveje. Når først det er i lungerne, vil praktisk taget alt nikotin optages i blodstrømmen (bilag AW nævner %, mens bilag AY giver tal på op til 99,9 %). Derfor kan optaget ikke forøges meget, når nikotin forekommer i den fri form. Optagelseshastigheden ville dog være hurtigere, som vi beskrev tidligere, fordi det er ph i væsken på lungernes overflade, som bestemmer nikotinets form på lungemenbranerne og det er (næsten) ikke relevant, i hvilken form nikotin er på, når det ankommer til lungerne. Spørgsmål 18 I: Er det blandt andet den korte tid mellem inhalation og påvirkning af hjernen, der er med til at gøre nikotin afhængighedsskabende? Vi citerer fra SCENIHR rapporten (bilag AW ) På basis af dette kan vi konkludere, at den korte tid mellem optag og transport til hjernen er måske ikke så afgørende for afhængighed, som tidligere troet.

32 Spørgsmål 19: Det bedes oplyst, hvor stor en andel af cigaretrøgens indhold af nikotin på gasform, der optages i munden og de øvre luftveje, henholdsvis hvor meget nikotin på gasform, der når ned i lungerne. Nøjagtige størrelser blev ikke fundet, men gasfase nikotin er den andel, der afsættes hurtigst, så det vil afsættes først, og det betyder, at mere afsættes i munden og i de øvrige luftveje, end der afsættes i lungerne. Spørgsmål 22: Såfremt en del af cigaretrøgens indhold af fri nikotin optages i munden og de øvre luftveje, ønskes oplyst, om dette betyder, at den samlede mængde nikotin, der når de nedre luftveje og lungerne, automatisk formindskes tilsvarende? Ja, den totale masse er konstant. Hvis en del af den totale mængde nikotin fjernes fra munden eller de øvre luftveje (Det er uden betydning, om det er neutral eller ionisk nikotin), så vil den resterende mængde nikotin, som bevæger sig ned til de nedre luftveje automatisk blive reduceret tilsvarende. Spørgsmål 22 I: Det bedes oplyst, hvorvidt mængden af nikotin, der optages i kroppen, vil være afhængig af, hvor lang tid tobaksrøgen opholder sig i lungerne, og hvor dybt der inhaleres? Det blev eksperimentelt bestemt i bilag AY. Uden nogen inhalering til lungerne overhovedet, men ved tilbageholdelse af røg i to sekunder i munden, blev 46,5 % af nikotinet optaget i kroppen. Ved mindre inhaleringsvolumener (til lungerne), her 75 ml (milliliter), blev tilbageholdelsen forøget til 89,8 %. Ved 250, 500 og 1000 ml inhaleringsvolumener, blev tilbageholdelsen forøget til henholdsvis 96,4 %, 99 % og 99,5 %. Inhaleringsvolumenet varierer mellem rygere, men 500 ml er den normale værdi. Spørgsmål 25 II: Et højt startindhold af frit nikotin i røgen kan føre til lidt hurtigere optagelse (som påpeget i vores første sæt af svar), og dermed en højere peak koncentration af nikotin i blodet. Forholdet mellem frit og bundet nikotin i blodet er ikke påvirket, men på grund af (lidt) hurtigere optag stiger den maksimale koncentration af total nikotin, og dermed også fri nikotin. Det er korrekt forholdet mellem fri (neutral) og ioniske ( bunden som stadig er den forkerte term) nikotin er fast i blodet, afhængig af ph i blodet. Forholdet er ved blod ph 7,4 omkring 20:80. En højere ph påvirker ikke den samlede mængde nikotin, som tages op (næsten al nikotin der indåndes vil blive optaget). Det kan dog øge hastigheden, hvormed nikotin optages i blodet og dermed føre til en højere peak koncentration af total nikotin, og dermed også af ionisk og neutral nikotin. Spørgsmål 26: Vil en forøgelse af ph-værdien fra 6 til 7 og en forøgelse fra 7 til 8 påvirke forholdet mellem fri og bunden nikotin i cigaretrøgen, ved henholdsvis 20 o C og 37 0 C?

33 Ja, forøgelsen af ph fra 6 til 7, eller fra 7 til 8 vil ændre forholdet mellem neutral og ionisk nikotin i cigaretrøg. Ved 20 0 C er forholdet 0,009; 0,088; 0,88 neutral : ionisk henholdsvis for ph 6, 7 og 8. Ved 37 0 C er forholdet 0,016; 0,16; 1,6 neutral : ionisk henholdsvis for ph 6, 7 og 8. Spørgsmål 27: Hvor stor en procentdel af nikotinen i cigaretrøgen vil være i fri form ved ph 6, ph 7 og ph 8, ved henholdsvis 20 0 C og 37 0 C? Er der en stigning i indholdet af fri nikotin i cigaretrøgen ved en forøgelse af phværdien fra 6 til 7 og fra 6 til 8? I bekræftende fald ønskes den procentvise stigning beskrevet. Ja, indholdet af fri (Neutral) nikotin i cigaretrøg forøges, hvis ph stiger fra 6 til 7 eller fra 6 til 8. Appendiks til spørgsmål 26 og C (pka=8,0) ph i røgen Andele % % % I luft, fri 0,1 0,7 4,1 I vand, fri 0,01 0,1 0,7 I vand, bunden 1,3 1,2 0,7 I partikler, fri 0,8 7,3 42 I partikler, bundne 97,8 90,7 52,5 Summen af fri 0,91 8,1 46, C (pka=7,86) Andele % % % I luft, fri 0,5 4,1 18,3 I vand, fri 0,02 0,2 0,7 I vand, bunden 1,3 1,1 0,5 I partikler, fri 1,1 9,4 42,2 I partikler, bundne 97,2 85,2 38,3 Summen af fri 1,6 13,6 61,2 Spørgsmål 28 II: Kan skønsmændene bekræfte, at der ved en forøgelse af phværdien i cigaretrøgen bliver dannet mere fri nikotin, der er den form for nikotin, der umiddelbart kan optages gennem kroppens cellemembraner?

34 Vi kan bekræfte, at en stigning i ph vil give mere (en større del af det samlede beløb) fri nikotin. Vi kan også bekræfte, at det er den frie nikotin, som optages meget hurtigere i kroppen, og dermed vil nikotin b live taget op primært i neutral, fri form fra lungernes overflade i blodet. Spørgsmål 36 I: Skønsmændene bedes uddybe følgende svar fra ekspertsvar af 26. februar 2009, spørgsmål 12: Jo hurtigere optagelse, jo hurtigere vil den maksimale koncentration i blodet opnås, og Optagelsen afhænger helt tydeligt af tilstedeværelsen af neutrale molekyler Der er naturligvis en sammenhæng mellem de to ph værdier, men en høj ph værdi i tobakken giver et højere indhold af nikotin i røgen, fordi der ved afbrænding af tobakken bringes mere nikotin over i gasfasen og på røgpartiklerne. En høj ph værdi i tobakken giver et højere totalt indhold af nikotin i røgen, men det er pyrolysen af nikotinforbindelser og afdampning af nikotin fra tobakken som lettes ved høje ph værdier. Så det er efter skønsmændenes mening ikke hensigtsmæssigt, at konstatere en lettere passage i lungerne, fordi den er stort set den samme, hvad enten nikotin er fri eller bunden. En høj ph værdi i tobakken giver ganske rigtigt forhøjede nikotinniveauer i blod og hjerne, men det skyldes, at der totalt set leveres mere nikotin til lungerne end ved lave ph værdier. Der vil forekomme mere nikotin på fri form (neutral form), når tobakken gøres alkalisk. Men som nævnt i tidligere svar, så vil nikotin hurtigt blive omdannet til den bundne form ved kontakt med væsken på lungernes overflade og ved kontakt med pufferen i blodbanen, uafhængig af ph i tobakken eller røg. Skønsmændene bedes samtidig bekræfte, at enhver forøgelse af ph værdien medfører en forøgelse af røgens indhold af fri nikotin. Ja, det kan bekræftes, at enhver forøgelse af ph i tobakken vil medføre en forøgelse af røgens indhold af fri nikotin. Spørgsmål AF: I forlængelse af spørgsmål 17 I bedes skønsmændene oplyse, om en højere ph-værdi i cigaretrøgen medfører, at en højere andel af nikotinen optages i munden og de øvre luftveje, og at den samlede mængde nikotin, der når frem til lungerne, dermed reduceres tilsvarende. Optaget af frit nikotin i munden eller de øvre luftveje er meget småt for partikelbundet nikotin. Som beregnet i vores tidligere svar vil det meste af den ioniserede nikotin være partikelbunden. Derfor spiller mængden af frit nikotin en rolle for andelen af nikotin, der optages i de øvre luftveje. Og ethvert optag i de øvre luftveje vil med sikkerhed føre til en mindskelse af nikotin, som når lungerne, og dér er tilgængelig for optag. Men effekten af ph er vanskelig at kvantificere og ikke-lineær. Enhver ph-forøgelse vil ikke føre til et (signifikant) hurtigere optag af nikotin i de øvre luftveje. Kun hvis ph-forøgelsen er tæt på nikotins pka værdi (tæt på ph 8), vil denne også påvirke nikotinoptaget i de øvre luftveje. Fordi det kun er her, at mængden af frit nikotin virkelig ændrer sig på en måde af betydning.

35 Eksempel: En forøgelse fra ph 6 til ph 7 fører kun til en ændring fra 1% frit nikotin til 10% frit nikotin. En forøgelse fra ph 7 til ph 8 fører til en ændring fra 10% til 50%, hvilket er signifikant. Derfor burde ændringer under ph 7 ikke være lige så relevante som ændringer over ph 7 eller endda tættere på ph 8. Dele af skønserklæringerne vedrørende tilsætningsstoffer, nikotinoptag og afhængighed Spørgsmål 13 I: Da en lang række af de sagsøgtes supplerende spørgsmål vedrører tilsætning af ammonium, anmodes skønsmændene om at besvare følgende supplerende spørgsmål: 1) Er skønsmændene enige i, at ammonium blot er en af mange baser? Ja, det er korrekt - Baser danner salte med syrer og kan udfælde. Disse salte er stort set neutrale. - Ved højere ph, kan baserne være neutrale og så fordampe ind i gasfasen (Et eksempel er nikotin) - Røgens ph afhænger af processerne i tobaksbladene plus processerne, som foregår under pyrolysen (Afbrændingen) af tobakken. Kun nogle af syrerne og baserne til stede i tobakken vil blive overført til røgen. Afbrænding af tobak er kompleks, Opsummering og konklusion: Ikke alle baser, som er tilsat tobakken, vil have en indflydelse på røgens ph-værdi. Spørgsmål 37 II: Giver bilag 125 og 126 skønsmændene anledning til generelle bemærkninger for så vidt angår tilsætningsstoffers påvirkning af nikotinoptagelsen? Giver de i bilag 125 og 126 specifikt nævnte tilsætningsstoffer anledning til bemærkninger? Indgår de tilsætningsstoffer, der er nævnt i bilag 125 og 126, i bilag 3, bilag 107 eller bilag AT-1, i samme eller tilsvarende kemisk form? Svaret bedes uddybet. Ja, tilsætningsstofferne udgør et veldesignet kemisk system, der tilfredsstiller kundernes behov for god smag i røgen og god virkning af cigaretten. Forholdet mellem syrer og baser er valgt for at opnå et velfungerende puffersystem, som afgiver nøjagtigt samme mængder nikotin til røgen, hver gang en cigaret tændes. Tobakkens fugtighed er kontrolleret ved tilsætning af glycerol og vand, egenskaberne ved afbrænding også er den samme hver gang. Når et andet stof føjes til en cigaret, vil der være færre tobaksblade i cigaret, fordi det samlede volumen forbliver konstant (dvs. en cigaret). Det vil være svært at finde noget, der er så giftig som tobak - tobak indeholder nikotin, som er en meget giftig og effektiv nerve gift. Derudover, når bladene brændes langsomt, dannes eller frigives en stor mængde andre toksiner fra tobak, såsom kulilte, polycykliske aromatiske kulbrinter, acetaldehyd, tungmetaller og endda radioaktive stoffer.

36 Således, ved tilsætning af sukker, saft, lakrids, glycerol og andre stoffer, som er langt mindre giftige, end tobaksblade, bør den samlede toksicitet snarere blive lavere end højere. Når et andet stof føjes til en cigaret, vil der være færre tobaksblade i cigaretten, fordi det samlede volumen forbliver konstant (dvs. en cigaret). Jeg tror ikke, at sådan et giftigt stof, hvis der tilsættes cigaretter, ville være forblevet uopdaget og ikke diskuteret. Spørgsmål Æ II: Det bedes oplyst f.eks. med udgangspunkt i bilag AK og bilag AN vurderet, om tilsætningen af sukkerstoffer, kakao, lakrids, glycerol samt andre stoffer i bilag 107, som eksperterne har valgt at fremhæve, må formodes at øge røgens toksicitet, når de anvendes i koncentrationer som angivet i bilag 107. En af de mest giftige (hvis ikke giftigste) ingredienser i en cigaret er tobaksblade: ikke blot indeholder de nikotin op til mere end 2%, hvilket er en meget giftig og effektiv nerve gift, og dødbringende i lave milligram koncentrationer. Ydermere ses det at, når bladene brændes langsomt, dannes eller frigives en stor mængde andre toksiner, såsom kulilte, polycykliske aromatiske kulbrinter, acetaldehyd, tungmetaller og endda radioaktive stoffer. De tilføjede stoffer skal derfor nødvendigvis være mere giftige end tobak for at øge den samlede toksicitet. Derfor er det meget usandsynligt, at tilsætning af relativt uskadelige forbindelser, der ofte er en del af vores daglige kost i store mængder, som sukker, juice, lakrids, cola, kakao, rom og så videre, og som er langt mindre giftige end tobaksblade, vil øge den samlede toksicitet af røgen fra en cigaret. I bilag AK er det indledningsvis anført, at dosis af tilsætningsstoffer i tobak med uønskede sundhedseffekter generelt er 1/20000 af den dosis, der i studier har udvist sundhedsmæssige effekter Det vurderes generelt ud fra konklusionerne for de enkelte potentielt sundhedsskadelige stoffer, at der ikke blandt de behandlede stoffer forekommer tilsætningsstoffer i tobak, som udgør en sundhedsrisiko. Spørgsmål 33 I: I fortsættelse af svar på Fase II, spørgsmål 37 II, og med udgangspunkt i bilag 173 (= AW) ønskes oplyst, om tilsætningsstoffer må antages 1) direkte at forøge den afhængighedsskabende effekt (addictiveness) og/eller 2) indirekte at forøge den afhængighedsskabende effekt (attractiveness) ved cigaretrygning? Svaret bedes uddybet, ligesom svaret bør indeholde dels en generel vurdering af såvel 1) som 2), og dels en vurdering af såvel 1) som 2) på basis af den samlede mængde tilsætningsstoffer i Prince-cigaretten, jfr. bilag 107 og bilag D. SCENIHR rapporten kommer frem til svaret (side 83) No tobacco additives which are addictive by themselves have so far been identified. På side 84, spørgsmålet om, hvilke tilsætningsstoffer der forstærker afhængigheden af nikotin, er besvaret med "In conclusion, apart from the possible action of combustion products of sugars (acetaldehyde and similar compounds that enhance the

37 action of nicotine by inhibition of MAO), there is no evidence as yet that additives enhance the addictiveness of nicotine and therefore of tobacco." På grundlag af de svar kan vi konkludere, at det er muligt, men ikke bevist, at sukkerstoffer tilsat Prince cigaretter (se svar 32 I for detaljer) forstærker muligheden for afhængighed af disse cigaretter. Det skal dog nævnes, at også er et par tilsætningsfri cigaretter tilgængelige på markedet ( 42 % markedsandel i Storbritanien) og, at det har endnu ikke været vist, at tilsætningsfri cigaretter ikke kan skabe afhængighed. Vi har heller ikke set et studium, som viser, at disse tilsætningsfri cigaretter nedsætter afhængigheden. Derfor er vores nuværende opfattelse, at det er tobakken selv (som indeholder, udover nikotin, mange andre forbindelser, inklusive naturligt forekommende sukkerstoffer), som kan gøres ansvarlige for afhængigheden. Det ekskluderer ikke muligheden for, at tilsætningsstoffer bidrager til muligheden for skabelse af tobaksafhængighed Spørgsmål AC: I forlængelse af spørgsmål 33 I bedes det oplyst, om skønsmændene er enige i det i SCENIHR Rapporten, jf. bilag AW, side 84, anførte vedrørende tilsætningsstoffer i cigaretter: "It is unlikely that additives in smoked tobacco would increase nicotine blood levels sufficiently to enhance the addictive potential of the tobacco product" og efterfølgende "In conclusion, apart from the possible action of combustion products of sugars (acetaldehyde and similar compounds that enhance the action of nicotine by inhibition of MAO), there is no evidence as yet that additives enhance the addictiveness of nicotine and therefore of tobacco." Ja, dette er Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisicis (SCENIHRs) konklusion. Vi er enige i denne konklusion. (Kendte) Additiver er ikke i stand til at øge blodets indhold af nikotin i en sådan grad, at nikotins afhængighedsskabende virkning forstærkes. Rapporten (såvel som andre kilder) udtrykker klart, at nikotin alene ikke kan forklare tobaksrøgs afhængighedsskabende virkning. Endelig bedes oplyst, om skønsmændene er enige i det i SCENIHR Rapporten side 90 anførte vedrørende ammonium: " there is no proof that ammonia in tobacco enhances the nicotine uptake due to increased ph in cigarette smoke." Vi bliver nødt til at være uenige med denne sætnings ordlyd. Som tidligere beregnet ved brug af etablerede fysisk-kemiske love og baseret på målte niveauer af ammonium i cigaretrøg og på pufferkapaciteten af væsken på lungernes overflade, så forøger ammonium i røgen ph en af denne væske på lungernes overflade. Enhver forøgelse af denne ph må lede til et hurtigere nikotinoptag pga tilstedeværelsen af mere frit (ikke-protoniseret) nikotin, som krydser lungemembranen hurtigere. Der er ingen tvivl om tilstedeværelsen af denne effekt, sætningen er falsk. Men effekten er med sikkerhed ikke signifikant, dvs ubetydelig. Dette skyldes, at effekten i sig selv er meget lille, som tidligere beregnet blev optagelsens halveringstid kun øget fra til sekunder. Spørgsmål 38 I: I forlængelse af spørgsmål AC ønskes oplyst, om skønsmændene er enige i, at brug af tilsætningsstoffer uanset at der ikke er fundet bevis for, at

38 tilsætningsstoffer ændrer ph værdien i lungevæsken godt kan medføre, at hastigheden af optagelsen kan øges, altså at den nikotin, der udskilles og afgives til resten af kroppen, herunder hjernen, vil blive erstattet hurtigere. Optagelseshastigheden for nikotin i lungerne kan teoretisk set forøges på flere måder: 1) Ved at forøge ph; Det leder til en højere andel af neutral nikotin, som passerer cellemembranerne med omkring tusind gange hurtigere end ionisk nikotin. Mulighed 1) var emnet i flere tidligere spørgsmål, og vi har vist, at en forøgelse af ph i væsken på lungernes overflade kan forekomme p.gr.a. basiske forbindelse (så som ammoniak) i røg, men vi viste også, at forøgelsen af ph er meget lille og leder derfor kun til en ubetydelig forøgelse af optagelseshastigheden.. I forlængelse af spørgsmål AC henvises endvidere til bilag 173 (= AW), side 89, hvorfra følgende citeres: Apart from sugar, no other additives have been found to be addictive by themselves in the doses used in tobacco products. Det ønskes oplyst, om skønsmændene er enige i, at ovennævnte citat viser, 1) at sukkerstoffer i sig selv er afhængighedsskabende i de doser, hvori de tilsættes tobaksprodukter, og 2) det på nuværende tidspunkt ikke er dokumenteret, at andre tilsætningsstoffer er afhængighedsskabende i sig selv, men 3) at dette ikke betyder, at tilsætningsstofferne ikke kan øge den afhængighedsskabende virkning af nikotin? 1) Vedrørende Sugars are addictive themselves in the doses added to tobacco products : I kommentarerne modtaget under den offentlige høring, s. 89, skriver SCENIHR panelet til 4. Additives in tobacco products which are addictive by themselves the final sentence Apart from sugar, no other additives have been found to be addictive by themselves in the doses used in tobacco products. Det betyder sandsynligvis ikke, at det er bevist at sukkerstoffer (eller mere præcist, forbrændingsprodukterne af sukkerstoffer, nemlig aldehyder) er afhængighedsskabende. I deres Research Recommendations (afsnit 4, s. 87) skrives: "Although it has been established that a high sugar content increases the attractiveness of tobacco products, it has not yet been clearly demonstrated that sugars increase the addictive potency of tobacco products. Studies, both in animals and humans, are therefore required to establish whether the sugar content is related to the addictive potency of tobacco products." Det sidste citat i særdeleshed viser, at bemærkningen apart from sugar betyder, at sukker er mistænkt for at forøge tobaksafhængigheden. Det er dog endnu ikke bevist, men det er en hypotese, som fortjener mere forskning, før en endelig bedømmelse af holdbarheden af hypotesen kan foretages.

39 - 39-2) Vedrørende it is yet undocumented that other additives are additives themselves Det videnskabelige panel (SCENIHR) har betragtet et antal af tilsætningsstoffer, men absolut ikke alle. Fremtidige studier vil derfor muligvis vise, at tilsætningsstoffer, som endnu ikke er betragtet, er afhængighedsskabende eller øger afhængigheden af tobak. Følgende tilsætningsstoffer blev betragtet i SCENIHR rapporten i afsnit (afhængighed): menthol, kakao, sukker (og acetaldehyd, dannet af sukker), theobromin, eucalyptol og lactoner. 3) Vedrørende this doesn t mean that additives cannot increase the addictive effect of nicotine. Dette udsagn er korrekt. Nye data, nye eksperimenter, nye beviser kunne selvfølgelig til enhver tid ændre de videnskabelige opfattelser og hypoteser om muligheden for afhængighedsskabende effekter af cigarettilsætningsstoffer. Spørgsmål AB: Eksperterne bedes beregne, hvorledes tilsætningen af 0,216 mg MAP svarende til 0,033 mg ammonium (NH4 + ) til cigaretpapiret i en cigaret vil påvirke røgens ph-værdi. Lungevæskens ph-værdi Det leder til en ændring af ph-værdien i lungevæsken på 3,5 x 10-6 ph-enheder. Halveringstiden for optagelse af nikotin En ændring af ph-værdien væsken på overfladen af lungerne fra 6,85x10-6 til 6,85+3,5x10-6 leder til en forøgelse af optagelseshastigheden på 0, sekunder. Spørgsmål B: Nederst side 4 anføres: Denne sammenhæng antyder, at der burde være en lignende sammenhæng mellem opløseligt ammoniak og mængden af frigivet nikotin Eksperterne bedes vurdere, om en sådan sammenhæng faktisk er til stede, når man anvender de rapporterede værdier for opløseligt ammoniak og røgens indhold af nikotin. I bekræftende fald bedes dette illustreret ved udarbejdelse af relevante kurver (visende røgnikotin vs. opløseligt ammoniak). Der er overvejende en lille positiv sammenhæng, dvs. nikotin i røgen forøges en smule med mængden af ammoniak i cigaretterne. Dog antyder resultaterne også, at der må være andre faktorer end ammoniak, som har en meget større indflydelse på nikotin i røg. Konklusionen er, at sammenhængen mellem ammoniak og nikotin er meget svag, om overhovedet til stede, og det kunne også være tilfældigt, dvs. en ny serie af målinger ville måske give den modsatte konklusion. Spørgsmål 1 II: Påvirkes cigaretrøgens ph-værdi ved tilsætning af basiske stoffer til tobakken, cigaretpapir, filtre, m.m.? Det er sikkert muligt at påvirke ph i cigaretrøg ved tilføjelser af alkaliske (basiske) forbindelser til tobak, cigaretpapir, filter og andet. Den samme effekt vil

40 kunne opnås ved at tilsætte stoffer, der er gået i opløsning, eller reduceret i løbet af rygning til baser. Hvorvidt dette er virkelig gjort, er dog ukendt for os. Bemærk, at det også er muligt at påvirke ph-værdien ved at udelade sure forbindelser. Spørgsmål 2 II: Indeholder den som bilag 3 fremlagte liste over tilsætningsstoffer i cigaretter stoffer, der i sig selv, i kombination med hinanden eller ved afbrænding forøger cigaretrøgens ph-værdi? Ja, basiske salte som calciumcarbonat, kaliumcitrat, natriumcitrat, natriumacetat og jernoxid kan optage protoner fra flygtige syrer, som herved forhindres i at fordampe og bliver ført over i røgen. Mange salte har syre-base egenskaber, og de indgår i tobakkens samlede puffersystem. Ved syre-base reaktioner i tobakken før afbrænding vil tobakkens ph-værdi være bestemt af syrer og baser, som ikke nødvendigvis overføres til røgen, men måske nedbrydes ved pyrolyse til andre syrer og baser, hvor carbondioxid er et meget sandsynligt produkt. Den naturlige ph i blade er 5,5 til 6. Dette er også tilfældet for tobaksblade. Denne ph-værdi kan ændres ved tilsætning af ionforbindelser, såsom syrer og baser. Overvej følgende punkter: 1) Ca. 50% af alle forbindelser der produceres handles, eller importeres i EU er syrer eller baser (blandt dem forbindelser, der er registreret ved den nye kemikalielovgivning REACH, Franco et al. 2009), og dermed kan de påvirke phværdien, hvis de tilføjes et produkt. Heraf, var 28% syrer, 13% var baser og 8% var amfolytter (både syre og baser på samme tid). Således kan vi forvente, at et meget stort antal tilsætningsstoffer til tobak påvirker ph i tobak og tobaksrøg. Det er samtidigt indlysende, at der er flere syrer end baser, hvilket betyder, at i gennemsnit, vil der være flere forbindelser i et produkt, der sænker ph end stoffer, der øger ph. Det er imidlertid ikke antallet af kemikalier, men deres vægt (i g/kg), der tæller, og derudover valens, der påvirker ph. Stærke ioniske stoffer, med flere syre-eller base grupper (multivalente), har en større effekt på ph-værdi end monovalente forbindelser. 5) En nøjagtig forudsigelse af ph i en blanding af flere tusinde forbindelser, som det findes i tobaksrøg, er praktisk set videnskabeligt umuligt. Alt vi kan gøre, er at give en tendens. Også, ved pyrolyse eller brand, kan en række forbindelser formes, der er ikke-identificeret. Også dette kan føre til en ændring af ph-værdi, som vi næppe kan forudsige. 6) Alle organiske forbindelser danner carbondioxid (CO 2 ), når de brændes. CO 2 i vand dissocierer og danner syre HCO 3. Ved afbrænding dannes også SO 2 og NO x, som i vand kan danne stærke syrer (svovlsyre og salpetersyre). Det er generelt således, at syrer har tendens til at gå over i røgen, mens baser (kalium, calcium, magnesium og andre "alkali" elementer) forbliver i asken 7) ph kan også stige ved at udelade stoffer (som regel syrer) I bilag 3, finder vi følgende forbindelser, der øger ph

41 Ammonium hydroxid, base, øger ph Calcium carbonat puffer Diammoniumhydrogenphosphat puffer, men kun ammonium er flygtigt, øger ph i røg Magnesiumoxid danner base i vand; øger ph. Ikke-flygtigt, men kan findes i partikler Monoammonium dihydrogenphosphat puffer, men kun ammonium er flygtigt, øger ph Natrium phosphat salt, natrium danner stærk base, øger ph, men forbliver i aske Spørgsmål Å II: Indeholder den som bilag 3 fremlagte liste over tilsætningsstoffer i cigaretter stoffer, der i sig selv eller i kombination med hinanden eller ved afbrænding sænker cigaretrøgens ph-værdi. I bekræftende fald bedes disse oplyst. Der er flere stoffer, der er anført i bilag 3, som er syrer og stærke nok til at sænke ph-værdien af tobak. Spørgsmål 4 II: Indeholder den som bilag 107 fremlagte liste over tilsætningsstoffer i cigaretter stoffer, der i sig selv, i kombination med hinanden eller ved afbrænding forøger cigaretrøgens ph-værdi? Chokolade indeholder alkaloider (tetrahydro-beta-carboliner), kan øge ph i røg Kakao ekstrakt som chokolade, indeholder alkaloider (tetrahydro-beta-carbolines), kan øge ph i røg Valerianrod extrakt, Valerian indeholder alkaloider, der kan øge ph Ammoniak dannes også fra pyrolyse af glycin, en almindelig amino-syre (bilag AO), og formentlig også fra pyrolyse af andre aminosyrer Alle plantematerialer indeholder mere eller mindre nitrat. Spørgsmål AB II: Indeholder den som bilag 107 fremlagte liste over tilsætningsstoffer i cigaretter stoffer, der i sig selv eller i kombination med hinanden eller ved afbrænding sænker cigaretrøgens ph-værdi. I bekræftende fald bedes disse oplyst. Ja, der er mange forbindelser, der er opført i bilag 107, der er syrer og stærke nok til at sænke ph-værdien af tobak. Spørgsmål 5 II: Indeholder den som bilag AT-1 fremlagte liste over tilsætningsstoffer i cigaretter stoffer, der i sig selv, i kombination med hinanden eller ved afbrænding forøger cigaretrøgens ph-værdi? I bilag AT-1 finder jeg kun 1 stof, nemlig alkaloid coumarin, at der er en svag base. Men dets pka er på 4.14, så det vil hovedsageligt være neutralt ved ph 5,5 til 6, og ikke øge ph af tobaksblade.

42 Spørgsmål AC II: Indeholder den som bilag AT-1 fremlagte liste over tilsætningsstoffer i cigaretter stoffer, der i sig selv eller i kombination med hinanden eller ved afbrænding sænker cigaretrøgens ph-værdi. I bekræftende fald bedes disse oplyst. Ja! Alle forbindelserne vil kunne afgive carbondioxid ved pyrolyse og dermed bidrage til at gøre røgen svagt sur. Spørgsmål 7 II: Er det muligt at påvirke indholdet af fri nikotin ved tilsætning af nikotinsalte? Indgår der nikotinsalte på de i bilag 3, 107 og AT-1? I bekræftende fald bedes svaret uddybet. Den første del af spørgsmålet var vi allerede inde på i vores svar på spørgsmål 11 fra august Som det tydeligt er påvist i undersøgelsen med navnet bilag 72, kan nikotinsalte føre til en forøgelse af nikotin i røg. Dette vil også øge mængden af frit (neutralt) nikotin, fordi total nikotin og fri nikotin er relateret (ved ph og pka). I bilag AT-1, bilag 3 og bilag 107, kan vi ikke finde nogen nikotinsalte. Spørgsmål 8 II: Er det muligt på andre måder end anført i spørgsmål 2 til 6 at påvirke cigaretrøgens ph-værdi? I bekræftende fald bedes svaret uddybet. Ja. En måde at øge ph-værdien i cigaretrøg er at udelade stoffer, som på sigt ville blive anvendt i produktionen af cigaretter. På listerne af stoffer i bilag 3 og 107 er der mange stoffer, der sænker ph-værdien af cigaretter og cigaretrøg (faktisk flere end dem, der øger ph). Hvis nogle eller de fleste af disse forbindelser (oftest syrer og estere) udelades, vil ph-værdien øges: i en kompleks blanding, afhænger phværdien af forholdet mellem syrer og baser. Hvis syrer udelades fra blandingen, dominerer baserne, og ph stiger. Spørgsmål 34 I: Det ønskes oplyst, om skønsmændene er enige i beregningerne i bilag 151 og bilag 184, som er udarbejdet af Dr. James Pankow, Oregon State University? Vi gentager beregningen i bilag 151: Beregningen som sådan er korrekt, men hvad er betydningen? Ja, Dr. James F. Pankow s beregninger er kontrolleret og fundet korrekte. 2. Om skønsmændene er enige i, at princippet bag beregningerne i bilag 151 og 184 er korrekte, uanset om en del af stofferne i tobakken og cigaretpapiret måtte ende i sidestrømsrøgen frem for hovedstrømsrøgen, d.v.s. at tilsætning af ammonium og tilsætning af calciumkarbonat alt andet lige vil påvirke røgens ph værdi, og dermed røgens indhold af fri nikotin? Ja principperne er korrekte, men det er ikke helt tydeligt, hvordan man skal relatere de beregnede mængder til mængderne i røg og aske? Ja, ammonium og calciumkarbonat kan påvirke røgens ph-værdi og indholdet af fri nikotin.

43 Om skønsmændene er enige i, at tilsætning af 1,4756 mg calciumkarbonat alt andet lige har potentiale til at frigøre nikotin med langt over 100%? Nej, calciumkarbonat påvirker røgen på en helt anden måde end MAP. Ved ophedning af MAP frigøres ammoniak, som gør røgen basisk, mens fosforsyren efterlades i asken. Calciumkarbonat frigør kuldioxid (ved temperaturer over C), mens det basiske calciumkarbonat efterlades i asken Den frigjorte kuldioxid gør røgen sur, så det vil have en dæmpende effekt på frigørelsen af nikotin. 5. Om skønsmændene er enige i, at nettoeffekten fra tilsætningsstofferne på røgens ph værdi ville kunne beregnes ved en udbygning af bilag 151 og 184, såfremt de sagsøgte indvilligede i at oplyse, præcis hvilke tilsætningsstoffer, der anvendes i Prince, og i præcis hvilke mængder? Ja, en fyldestgørende liste over alle syrer og baser vil kunne bruges til at lave tilsvarende beregninger, men forholdet mellem de enkelte komponenter vil, sammenholdt med den opnåede temperatur i tobakken og tilgangen af oxygen, være afgørende for den opnåede ph-værdi i røgen. Dele af skønserklæringerne vedrørende aldehyder og sukkerstoffer Spørgsmål 9 II: Indeholder den som bilag 3 fremlagte liste sukkerstoffer, der ved forbrændning/nedbrydning danner * acetaldehyd? * lævulinsyre? I bekræftende fald ønskes oplyst hvilke. Ifølge Seemann (2002), bilag AG, er cellulose, et forstadie til acetaldehyd. Cellulosefibre og cellulose acetat (eller diacetat) er ingredienser på listen i bilag 3. Herved tæller vi polysaccharider, dvs kondenserede sukkerarter, som "sukkerstoffer". D-Glukose, honning, ahornsukker og sirup, pektin, sukrose og sukrose sirup er andre sukkerstoffer i bilag 3. Disse er forløbere for acetaldeyde, men producerer ikke hovedparten af acetaldehyd. Det samme gælder for lakridsrod (ekstrakt og pulver). Spørgsmål 10 II: Indeholder den som bilag 107 fremlagte liste sukkerstoffe, der ved forbrændning/nedbrydning danner * acetaldehyd? * lævulinsyre? I bekræftende fald ønskes oplyst hvilke. Derfor er de væsentlige udgangsmaterialer i tobak til dannelse af acetaldehyd polysaccharider fra bladene, såsom cellulose, hemicelluloser og pektin, samt stivelse. De skriver, at sukker i tobak, uanset om der forekommer naturligt eller er tilsat som tilsætningsstoffer ikke bidrager væsentligt til acetaldehyd i cigaretrøg. Lad os i svaret på ovenstående spørgsmål ikke glemme, at både sukker og cellulose, vil danne acetaldehyd i cigaretrøg, selv om mængderne kan være forskellige.

44 Vi finder på listen i bilag 107 følgende forbindelser, der kunne være potentielle forløbere for acetaldehyd.: Spørgsmål B II: Sammenhængen mellem tobakkens sukkerindhold (mono- og disakkarid) og røgens indhold af acetaldehyd per mg tjære bedes beskrevet for cigaretter. Dersom vurderes, at der er en sammenhæng, bedes den statistiske signifikans af denne sammenhæng beskrevet. Vi kan også her nævne De skriver: Der er ingen sammenhæng mellem indholdet af simpelt sukker (dvs. mono-og disakkarider) og mængden af acetaldehyd i røg ". Og videre: "Udvindingen af sukker fra tobak resulterer ikke i mindre dannelse af acetaldehyd under rygning". Og "Det afgørende udgangsmateriale for dannelse af acetaldehyd er de strukturelle polysaccharider af bladene (cellulose, hemicellulose og pektin samt stivelse)." Oversat til almindeligt sprog: Rygning af blade er i sig selv den største kilde til acetaldehyd i røgen. Tilsat sukker bidrager kun i mindre omfang. Selv om dette er en klar udtalelse, er beviset for dette citater fra samme tidsskrift, dvs Beiträge zur Tabakforschung, som er et tidsskrift tæt på tobaksindustrien. Spørgsmål AG II: Det bedes oplyst, om der i tobak naturligt findes kulhydrater, som ved forbrændning danner acetaldehyd. I givet fald bedes disse kulhydrater og den andel de udgør af tobak beskrevet. Ifølge Seemann, Dixon og Haussmann (2002), bilag AG, er naturlige tobak bestanddele, såsom cellulose (et polysakkarid, hvilket betyder en kondenseret sukker), den primære kilde til acetaldehyd i cigaretrøg Derved er de væsentlige udgangsmaterialer fra tobak til dannelse af acetaldehyd polysaccharider af bladene, såsom cellulose, hemicellulose og pektin, samt stivelse. Cellulose og hemicellulose er en grundlæggende bestanddel af alle planter. Bladene er lavet af dette materiale. Således vil alle blade, når de pyroliseres, med eller uden tilsat sukker, frigive acetaldehyd. Den nøjagtige procentdel af acetaldehyd, der stammer fra tobak eller sukker er vanskeligt at forudsige, det afhænger meget af råvarerne, samt brænd betingelserne (temperatur, ilt tilgængelighed). Der ud over, er også sukker en naturlig bestanddel i plantemateriale, herunder tobaksblade. Mængden af sukker afhænger af den behandling og den stamme af tobak, se fortsættelsen af dette svar. Det er naturligvis korrekt, at cigaretter, der fremstilles med forskellige typer af tobak, så også indeholder en naturlig mængde sukker, som kan være op til maksimalt 30,0%. Spørgsmål K II: Med udgangspunkt i svarene på spørgsmål I II og spørgsmål J II bedes det vurderet, hvor stor en del af det ved rygning inhalerede acetaldehyd, som optages i blodbanen. Det bedes vurderet, hvor stor en mængde acetaldehyd

45 en ryger optager i blodbanen ved rygning af 1 cigaret (f.eks. med deklareret værdi på 10 mg tjære). Idet acetaldehyd metaboliseres i både de øvre luftveje og i blodet, så medfører inhalering af acetaldehyd i røg ikke en stigning i blodets naturlige indhold af acetaldehyd, som produceres i tarmsystemet (Bilag AG) I en cigaret med deklareret indhold på 10 mg tjære per cigaret vil der i hovedstrømsrøgen findes ca. 0,4 mg acetaldehyd (Bilag AG, fig. 5). Herved optages acetaldehyd i blodet, så koncentrationen bliver maksimalt 10 mikrogram per liter, som er omtrent 25 gange mindre end det naturlige indhold i blodet, hvis det samtidigt antages, at det acetaldehydet ikke er metaboliseret. Idet acetaldehyd i realiteten metaboliseres med en betragtelig hastighed, så vil den målte forøgelse af acetaldehyd i blodet være negligérbar i forhold til det naturlige indhold, i overensstemmelse med målingerne (Bilag AG). Spørgsmål O II: Med udgangspunkt i svarene på spørgsmål K II og L II bedes det vurderet, om rygning af 1 cigaret kan forventes at medføre en målbar stigning i blodets koncentration af acetaldehyd. I givet fald bedes denne stigning kvantificeret. Det bedes i givet fald vurderet, hvor stor en del af denne stigning, der kunne tilskrives tilsætning af 2,6% sukker til tobakken, henholdsvis tobakkens naturlige indhold af sukker. Sådan et eksperiment, dvs måling af forhøjelsen af acetaldehyd i blodet efter rygning af 1 til 3 cigaretter, blev udført af McLaughlin et al., Bilag AH. Koncentrationen af acetaldehyd i blodet hos ikke-rygere var i gennemsnit, som besvares i M II, 15,63 mikromol per liter, mens det af rygere, før rygning var meget lignende med 15,20 mikromol per liter. Koncentrationen af acetaldehyd i blodet efter rygning af 1 til 3 cigaretter var i gennemsnit 16,43 mikromol per liter, dvs 1,23 mikromol per liter eller 8% højere end før rygning, og 5% højere end for ikke-rygere. Men denne lille forskel er ikke statistisk signifikant, og kan dermed også skyldes naturlige variationer, og ikke fra at ryge. Med dette i tankerne, kan vi naturligvis ikke kvantificere størrelsen af det bidrag, som tilsætning af sukker tilfører denne stigning, fordi det ikke er bevist, at denne forskel overhovedet skyldes rygning! Spørgsmål S II: Det bedes oplyst, om rygningen af 1 cigaret med 2,6 % sukker tilsat tobakken øger mængden af acetaldehyd i hjernen signifikant mere end rygningen af 1 cigaret uden tilsætning af sukker. I bekræftende fald bedes forøgelsen oplyst. Erstatning af tobakken med omkring 10 % sukkerstoffer vil ikke give en målbar forøgelse af røgens indhold af acetaldehyd (Bilag AG, ref. 67). Derfor forventes det heller ikke at give forøgelse af røgens indhold af acetaldehyd ved tilsætning af 2,6 % sukker til tobakken. Tobakken selv vil give langt det største bidrag til røgens indhold af acetaldehyd.

46 Spørgsmål T II: Dersom spørgsmål S II besvares bekræftende, bedes det oplyst, om dette påvirker afhængigheden. I givet fald bedes beskrevet på hvilken måde og i hvilket omfang. Det vurderes på baggrund af svar til spørgsmål S II, at den ringe forøgelse af mængden af acetaldehyd kan ikke påvirke afhængigheden. Spørgsmål U II: Dersom spørgsmål T II besvares, således at 2,5 % tilsat sukker bedømmes at påvirke afhængigheden, bedes det vurderet, om cigaretter med en lys virginia blanding (højt naturligt sukkerindhold) skaber en forskellig afhængighed i forhold til cigaretter med air cured tobak (lavt naturligt sukkerindhold). En eventuel forskel bedes kvantificeret. Det vurderes på baggrund af forrige to svar, at det tilsatte sukker ikke påvirker afhængigheden for nogle af de to tobakstyper. Spørgsmål 16 I: Årsagen til nikotinens afhængighedsskabende effekt ønskes oplyst. Der er bevis for, at nikotin selv ikke kan forklare den høje mulighed for afhængighed af tobak. Samhørende data antyder, at hæmmere af monoamin oxidase (MAO) i røg virker synergistiske med nikotin for at forøge muligheden for afhængighed af tobak Spørgsmål 31 I: I forsættelse af svar på Fase II, spørgsmål A II til U II og med udgangspunkt i bilag 173 (= AW) samt bilag , incl., bedes oplyst, om aldehyder i almindelighed og komplekse aldehyder i særdeleshed kan antages at øge den afhængighedsskabende effekt af nikotin. I forbindelse med svaret anmodes ligeledes om en redegørelse for betydningen af nedbrydningsstofferne harman og norharman i forbindelse med den afhængighedsskabende effekt af nikotin, jfr. spørgsmål 42 I. Spørgsmålet bedes besvaret dels generelt og dels med udgangspunkt i de tilsatte aldehyder samt tilsatte sukkerstoffer, jfr. bilag 3, 107, AT-1 og 174. Skønsmændene bedes bekræfte, at svarene på Fase II, spørgsmål A II til U II, inkl., udelukkende omhandler acetaldehyd, og dermed ikke aldehyder i almindelighed, og specielt ikke komplekse aldehyder. Skønsmændene bedes bekræfte, at bilag ikke er inddraget i svarene på Fase II, spørgsmål A II til U II, incl., men vil blive inddraget ved besvarelsen af dette spørgsmål. Aldehyder er forbrændingsprodukter af sukkerstoffer, og begge sukkertyper, som tilsættes tobak (så som glukose eller sirup) og af de sukkerstoffer, der forekommer naturligt i alle blade (såsom cellulose), og dermed også i tobaksblade. Det har vist sig, at aldehyder hæmmer enzymnedbrydningen af dopamin (monoaminooxidasehæmmere MAO). Der er beviser fra forskellige kilder om, at hæmning af MAO tilføjer til de vanedannende virkninger af nikotin Det blev

47 også vist, at acetaldehyd er en almindelig komponent i cigaretrøg. Således var acetaldehyd stærk mistænkt for at bidrage til den vanedannende egenskab af tobaksrøg. Men der er andre kilder, der leverer langt højere niveauer af acetaldehyd end cigaretrygning, først og fremmest forbrug af alkoholiske drikkevarer (alkohol nedbrydes i kroppen via acetaldehyd) Under rygning er det faktisk kun en lille del af acetaldehyden i røg, som overføres til blodstrømmen Derfor, med hensyn til acetaldehyd, så er der ikke noget videnskabeligt bevis for, at acetaldehyd i sig selv forøger muligheden for tobaksafhængighed, når det er til stede i cigaretrøg, fordi indholdet er for lavt og acetaldehyd hurtigt deaktiveres i kroppen. Forfatterne til SCENIHR rapporten opererer med vendinger som It is likely (side 10), It is suggested (side 44), are possible candidates (side 45) og igen it is likely (side 83). Der er ikke opgivet nogen referencer, der vedrører effekterne af komplekse aldehyder nogen steder i rapporten. Derfor er der ikke givet håndfaste data i rapporten (bilag AW), som bekræfter ideen om, at komplekse aldehyder bidrager til de afhængighedsskabende egenskaber af tobaksrøg. Kan vi, baseret på disse fakta, med sikkerhed antage, at komplekse aldehyder forøger den afhængighedsskabende effekt af nikotin? Denne hypotese er for nærværende understøttet af logiske argumenter som: - Et antal aldehyder, som er mere komplekse end acetaldehyd, dannes under forbrænding af sukkerstoffer, der har været målt i røg. - De komplekse aldehyder skulle have samme effekt som acetaldehyd (d.v.s hæmning) på monoaminooxidaseenzymer i den menneskelige krop. - Disse komplekse aldehyder bliver langsommere nedbrudt af de hydrogenase enzymer. - Derfor vil niveauer af disse komplekse aldehyder i hjernen måske være højere end niveauerne for acetaldehyd. - Derfor vil niveauerne i hjernen måske være tilstrækkelig til at foranledige effekter som MAO hæmning. Kæden af argumenter er logisk og giver mening, men videnskabeligt bevis fra eksperimenter mangler. Disse nye forbindelser, komplekse aldehyder, kan måske eller måske ikke spille en rolle, men det kan kun fremtidige eksperimenter vise. Spørgsmål 32 I: Såfremt dette ikke er medtaget ved besvarelsen af spørgsmål 31 I, ønskes det oplyst, om der i henhold til bilag 3, 107, AT-1 og 174 er tilsat aldehyder og/eller sukkerstoffer, som må antages at forøge den afhængighedsskabende effekt af nikotin. Svaret bedes uddybet. I den forbindelse ønskes endvidere oplyst, om de i bilag 173 (= AW), side 42, nævnte aldehyder tilsættes de sagsøgtes cigaretter, jfr. bilag 3, 107, AT-1 og 174? De af de sagsøgte tilsatte aldehyder bedes specificeret.

48 Begge sukkerstoffer og komplekse aldehyder er tilsat cigarettobak. At vi kan antage, at de forøger de afhængighedsskabende effekter er en betegnende form for spørgsmål. Som skrevet ovenfor, er det endnu uklart om disse tilsætninger i tobak forøger afhængigheden. På side 42 i SCENIHR rapporten (bilag AW= bilag 173), nævnes sukkerstoffer, inklusive komplekse polysaccharider. Ja, de er også tilsat cigaretter, ifølge listen i bilag 107. Hvis listen i bilag 107 henviser til cigaretter produceret af de sagsøgte, så er disse forbindelser også blevet tilsat deres cigaretter. Nedenfor findes forbindelser fra bilag 107, som er komplekse aldehyder eller sukkerstoffer (eller udgangsstoffer for sukkerstoffer, d.v.s. materialer, der vil frigive sukker ved forbrænding). De følgende komplekse aldehyder blev fundet i listen af tobakstilsætningsstoffer, bilag 107: Citronella Ethyl vanillin 2-methyl butyraldehyd 3-methyl butyaldehyd phenyl acetaldehyd salicylaldehyd vanillin Se vores tidligere svar med hensyn til sukkerstoffer. I listen i bilag 107, er følgende sukkerstoffer eller kilder til sukkerstoffer nævnt: Spørgsmål 37 I: I forlængelse af spørgsmål AJ, 2. afsnit, ønskes oplyst, om skønsmændene er enige i, at bilag AK 1) først og fremmest beskæftiger sig med den sundhedsmæssige effekt af tilsætningsstoffer (toksiciteten) og ikke den afhængighedsskabende effekt, 2) at DHI for langt de fleste tilsætningsstoffers vedkommende enten ikke har fundet tilgængelige data eller kun data fra oral indtagelse, 3) at konklusionen på side 12 og side 17 vedrørende acetaldehyd er en konklusion vedrørende acetaldehyds bidrag til sundhedseffekterne ved rygning, og ikke en konklusion vedrørende den afhængighedsskabende effekt, og 4) at DHI kun har beskæftiget sig med effekten af acetaldehyd og dermed ikke effekten af andre aldehyder, specielt komplekse aldehyder? Summerende for acetaldehyd: Det kan spille en afgørende rolle, det kan betragtes som muligt afhængighedsskabende, men det har endnu ikke klart været vist, at sukkerstoffer (udgangsstoffer for acetaldehyd) forøger den afhængighedsskabende effekt i tobaksprodukter, og derfor kræves undersøgelser til at få svar på, om sukkerindholdet (og dermed aldehyder) er forbundet med den afhængighedsskabende effekt i tobak. Er skønsmændene enige i, at ovennævnte citater fra bilag 173 (= AW), d.v.s. fra videnskabsmænd med ekspertise inden for området (jfr. bilag 173, Explanatory Note, side 1) er kraftige indikatorer for aldehydernes, især de komplekse aldehyders, betydning for nikotinafhængigheden?

49 Stærke indikationer ("Strong indications") er ikke et veldefineret begreb i videnskab. For os ser det ud til, at der er en observeret effekt (MAO-hæmning), som acetaldehyd fik ansvaret for, men nærmere undersøgelser viste, at dette højst sandsynligt ikke er tilfældet. Derefter blev komplekse aldehyder oprettet som ny hypotese (nye mistænkte), baseret på deres egenskaber og på hensynet til enzymkinetik, men ikke på resultatet af veldesignede eksperimenter. Derfor er der endnu kun indirekte bevis for rollen af komplekse aldehyder, men eksperterne bag SCENIHR rapporten anbefaler fremtidige videnskabelige undersøgelser og fremtidige eksperimenter for at kontrollere eller forkaste den hypotese, at komplekse aldehyder bidrager væsentligt til den afhængighedsskabende effekt af tobakken. Spørgsmål AL: I forlængelse af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål AK henvises der til SCENIHR rapportens, jf. bilag AW, side 45: "This suggests that aldehydes, which are probably irreversible inhibitors of monoamine oxidases (Sowa et al. 2004, Wood et al. 2006), could be the inhibitors of monoamine oxidases responsible for the increased reinforcing effects of nicotine in tobacco and tobacco smoke. Acetaldehyde is rapidly inactivated in the body. Therefore, more complex aldehydes are possible candidates for the observed monoamine oxidase inhibition. In summary, the mechanistic explanation for the role of sugars in smoking addiction is still unclear." Skønsmændene bedes oplyse, om de er enige i konklusionen i SCENIHR rapporten om, at sukkers rolle i forbindelse med afhængighed stadig er uklar, og at der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for, at sukker øger den afhængighedsskabende effekt af tobaksprodukter. For os synes det korrekt, at sukkerets rolle stadig er uklar, og det er årsagen til, at det videnskabelige panel (SCENIHR) foreslår flere studier. Bemærk venligst: Ifølge vores viden, så indeholder alle cigaretter på markedet sukker. Enten er sukker naturligt til stede (cellulose o.s.v., se ovenfor), eller det bliver tilsat før eller under gæringsprocessen (i særdeleshed, når det naturlige sukker er blevet fjernet af gæringen). Det er sandsynligvis tilfældet, fordi tobak uden sukker (af enhver slags) ikke er et produkt forbrugerne ønsker. Lad os opsummere: Acetaldehyd kunne ikke gøres ansvarlig for en observeret effekt, og mange kilder og eksperimenter viser dette klart, d.v.s. det videnskabelige bevis for, at acetaldehyd fra sukkerpyrolyse ikke bidrager til de afhængighedsskabende egenskaber af tobaksrøg er stærkt. Hvad vi ikke fandt, var niveauer i blod i rygere og ikke-rygere; tilstedeværelse og niveauer i rygeres og ikke-rygeres hjerner; statistisk evaluering af disse niveauer; den farmakologiske rolle af såkaldte komplekse aldehyder i nikotin afhængighed. Derfor er der ikke noget videnskabeligt bevis for, at komplekse aldehyder spiller en rolle i afhængighed af tobak. Endelig bedes skønsmændene, såfremt spørgsmål 32 I besvares bekræftende oplyse, om der er tale om en formodning eller videnskabelig dokumenteret viden.

50 Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmændene udførligt redegøre for deres svar. For at besvare dette spørgsmål: Denne hypotese er for nærværende støttet af logiske argumenter som: - mere komplicerede aldehyder end acetaldehyd dannes under forbrænding af sukkere og har været målt i røg. - disse komplicerede aldehyder skulle have samme virkninger på monoamin oxidase enzymer i den menneskelige krop (d.v.s. hæmning) som acetaldehyd. - disse komplicerede aldehyder nedbrydes langsommere af dehydrogenase enzyme. - derfor kan indholdet af disse komplicerede aldehyder muligvis være højere end indholdet af acetaldehyd i hjernen. - derfor kan indholdet i hjernen være tilstrækkelige til at forårsage den observerede virkning af MAO-hæmning. Denne kæde af argumenter er logisk og giver mening, men videnskabeligt bevis fra eksperimenter mangler stadig. Dele af skønserklæringerne vedrørende cigarettens konstruktion og målemetode Spørgsmål 6 II: Er det muligt at påvirke cigaretrøgens ph-værdi, herunder indholdet af fri nikotin i gasform, ved konstruktive metoder, eksempelvis ved brug af porøst cigaretpapir, forskellige filtertyper, ventilationshuller i cigaretpapir og/eller filter, aerosolteknikker eller regulering af fugtighed eller brændtemperatur? Ved aerosolteknikker forstås metoder til regulering af partikelstørrelsen. I bekræftende fald bedes svaret uddybet. Se også vores svar fra februar 2009 til spørgsmål 17 og 18. Hvis volumenfraktionen af gas (luft) fase i røgen stiger, da vil ligevægten mellem de forskellige nikotin arter ændre sig i retning af en mere neutral ("fri") nikotin i gasfase. Dette betyder, at konstruktive foranstaltninger, såsom porøse filtrerpapir eller huller i papir, og filteret vil føre til en højere andel af fri nikotin i røgen. Dette betyder også en noget højere ph. Det samme princip kan bruges med "aerosol-teknik": hvis volumenfraktionen af partikler er faldende, så vil den relative andel af gas være stigende, og dermed stiger brøkdelen af fri nikotin af den samlede nikotin (men den absolutte mængde af nikotin er faldende, fordi det meste af det er bundet til partikler). Små huller i cigaretpapiret sørger for tilførsel af mere oxygen til forbrændingen, så der opnås en bedre forbrænding og et lavere indhold af tjære i røgen. Hullerne kan ofte være så uheldigt placeret, at rygeren blokerer for hullerne under rygningen, enten med fingrene eller med læberne, så effekten med bedre forbrænding helt eller delvist udebliver. Det har været anført, at tobaksproducenterne med vilje har placeret hullerne i filteret, så de med meget stor sikkerhed blokeres under rygningen, hvorved rygere føler sig snydt i forhold til deklarationen, som fortæller, at cigaretten er en let cigaret med lavt tjæreindhold.

51 Perforeringerne i cigaretpapiret kan placeres tæt på cigarettens skod-ende eller, for cigaretter med filter enten i selve filteret eller umiddelbart foran filteret (Bilag 103). Hullerne forøger ventilationen og formindsker udpustningsvolumen, hvorved både antallet af partikler og mængden af nikotin til rygeren formindskes. Ventilationshullerne har stor betydning for nikotinbidraget, og mængden af fri nikotin er proportional med den procentuelle forøgelse af ventilationen i forhold til en cigaret uden huller i papiret (Bilag 106). En høj fugtighed får partikelstørrelsen til at vokse. Temperaturen har også en stor indflydelse på partiklernes størrelse, idet afkøling får små partikler til at koagulere til større partikler og stoffer i dampfasen kondenserer på partiklerne (Bilag 123)... Spørgsmål F II: Det bedes beskrevet, om der er en sammenhæng mellem cigaretpapirets porøsitet og: 1) Røgens indhold af tjære 2) Røgens indhold af acetaldehyd I givet fald bedes disse sammenhænge beskrevet/illustreret Luftgennemstrømningen karakteriseres ved permeabiliteten, som har et indeks på i almindeligt cigaretpapir, mens den kan nå værdier på op til 200 i perforeret papir. Perforeringen påvirker ikke den statiske brændhastighed for cigaretten, så mængden af tjære og aldehyd påvirkes kun af perforeringen under rygningen. Alle røgens bestanddele vil blive reduceret, når ventilationen forøges gennem højere permeabilitet, som giver en stigende udadgående diffusion af lavmolekulære gasser, der dannes under rygningen. Spørgsmål AD II: Det bedes f.eks. med udgangspunkt i bilag AO (Tobacco, Production, Chemistry and Technology/Cigarette Design and Materials, chapter 11 B) oplyst, om og i bekræftende fald hvorledes røgens indhold af nikotin udtrykt i milligram/cigaret målt i henhold til ISO standarden vil blive påvirket af: - en øgning af cigaretpapirets porøsitet, - en øgning af filterventilationen, - anvendelse af et cigaretfilter (fremstillet af celluloseacetatfibre) - en øgning af cigaretfilterets længde (celluloseacetat) og en tilsvarende forkortning af tobaksstrengen. Med udgangspunkt på overførsel af 1 milligram nikotin til røgen ved rygning af en enkelt cigaret oplyses følgende påvirkninger: En øgning af cigaretpapirets porøsitet vil kunne reducere indholdet af nikotin med op til 20 % både for ikke-perforeret filter (Fig. 11.4) og for perforeret filter (Fig. 11.6), dvs. med op til 0,2 milligram per cigaret. En øgning af filterventilationen vil kunne reducere indholdet af nikotin mere effektivt med op til 50 % (Tabel 11.17), dvs. med op til 0,5 milligram per cigaret, hvis det antages, at reduktionen følger reduktionen i indholdet af tjære.

52 Et celluloseacetatfilter vil kunne reducere nikotinindholdet med 50 %, dvs. med op til 0,5 milligram per cigaret afhængig af filterventilationen. Med maksimal filterventilation vil reduktionen af nikotin således blive 50 % af den resterende mængde nikotin, svarende til 0,25 mg per cigaret. En øgning af filterlængden i forhold til tobaksstrengen vil reducere røgens indhold af nikotin forholdsmæssigt (Lign. 11.5), så reduktionen kan ligge mellem 0 og 1 milligram per cigaret, afhængig af filterlængden. Spørgsmål D: I første afsnit i svaret på spørgsmål 2, anføres det, at nikotin i gasfase ikke måles med standard ISO eller FTC metoder og derfor ikke medtages i det resultat, der anføres på pakken. Det antydes således, at ISO og FTC metoden underrapporterer den mængde nikotin, der findes i røgen ved den tekniske afrygning.... Giver det i disse undersøgelser anførte eksperterne anledning til ændringer i besvarelsen af spørgsmål 2 eller supplerende bemærkninger? Nej, der ligger ingen antydninger af underrapportering af mængden af nikotin i røgen. Det er sagsøgte selv, som lægger en bestemt fortolkning i svaret. Eksperterne er ikke enige i den fortolkning. Det bør anføres, at der ikke er anvendt standard eller ISO eller FTC metoder, fordi forskerne herved får mulighed for at diskutere gyldigheden af selve måleproceduren. Målingerne kan give værdier, der ligger både under og over forventede værdier, og de tilhørende usikkerheder ved metoden skal der redegøres for. Til spørgsmålet har vi igen set kritisk på emnet og fundet, at det er indgående debatteret i litteraturen Det kan heraf konkluderes, at filteret (Mest almindeligt et glasfiberfilter) skal opsamle alle partikler med en diameter større end 0,3 µm. Dog behøver filteret ikke at opsamle gasfasen. Derfor er der en teoretisk mulighed for, at alle gasfasens forbindelser, inklusive nikotin, vil gå igennem dette filter. Sammenfatning og konklusion Spørgsmålet synes at være under skarp debat i den nuværende videnskabelige litteratur. Fordi vi ikke selv udførte eksperimenter indenfor dette emne, kan vi ikke afgøre, hvilken af de to modstridende synspunkter der er korrekt. Vi må dog indrømme, at andelen som tilkendegiver, at maskinrygningen faktisk måler al nikotin, inklusive gasfase nikotin, kan fremvise eksperimentelle data til at underbygge deres konklusion, mens vi ikke fandt data, som kunne bevise det modsatte, dvs. at fri nikotin passerer gennem rygemaskinens filtre. DS/ISO standarden kræver ikke, at gasfase nikotin bliver opsamlet af filteret, derfor kunne gasfase nikotin passere igennem ved almindelige pålidelige målinger. Dog er der ikke nogle data tilgængelige for os, som viser et gennembrud af gasfase nikotin igennem disse filtre, og derfor, som forskere, kan vi ikke afgøre, om det virkeligt foregår.

53 Spørgsmål 2 I: Med henvisning til spørgsmål D anmodes skønsmændene om at oplyse, om undersøgelserne i bilag AR inkluderer helt små partikler? Samt om forfatterne til bilag AR som støtte for deres konklusion henviser til bilag AS? En anden beskrivelse omkring filtrene blev lavet af Baker (2002). Han skriver: Dette filter fanger partiklerne, som er til stede i cigaretrøgens aerosol og er 99,9 % effektiv for partikler med en diameter større end 0,1 µm. Cambridge filterpuden har opnået udbredt anvendelse til indfangning af røgens partikel materiale og adskille det fra gasfasen. Det må konkluderes, at filteret (Normalt et glasfiberfilter) skal opsamle alle partikler med en diameter over 0,3 µm, og sikrer opsamling af dem med en diameter over 0,1 µm med stor effektivitet (> 99,9%). Dog behøver filteret ikke at opsamle meget små partikler, dvs. partikler med en diameter mindre 0,3 µm, og vi har ikke set nogle data, som viser, at filteret gør det. Samlet set, er der den mulighed, at små partikler (< 0,1 µm) kunne passere opsamlingsudstyret. Spørgsmål 4 I: Med henvisning til spørgsmål D anmodes skønsmændene om at besvare følgende supplerende spørgsmål: Fremgår de[t] direkte af ISO standardmålemetoden, at den fri nikotin i gasfasen ikke måles? Emnet er dækket af adskillelige ISO metoder (DS/ISO 4387), nemlig: ISO 3308 definerer rygemaskinen og prøvetagningen. Den beskriver også filteret, som opsamler røgen. Dette filter er, som beskrevet tidligere, et glasfiberfilter. Der er begrænsninger for opsamlingseffektiviteten af partikler, men en opsamling af gasfase nikotin kræves ikke af standarden. Dette udelukker ikke, at gasfase nikotin også udtages og analyseres, hvis det skulle sætte sig i filteret. Men at følge instruktionerne i ISO standarderne kun garanterer, at nikotin i partikelmaterialet udtages og analyseres. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaringer af A, Jørgen Tandrup, Carsten Tvede-Møller, Claus Bagger, Hugo Schrøder, Hans V. Thomsen, Jacob Bjerre, Palle Overgaard, Jørgen Holm Rasmussen, Peter Waldejer, Thomas Lindegaard og skønsmændene Jens Enevold Thaulov Andersen og Stefan Alfred Josef Trapp. A har forklaret blandt andet, at han, der er født i 1946, har været på efterløn i godt 3 år. Han begyndte at ryge, da han var omkring 10 år og holdt op i oktober Da han var barn, var

54 det almindeligt, at familien og omgangskredsen røg, ligesom der også blev røget på skolen. Det var ikke på tale, at det var farligt at ryge. Han var fra ansat hos Rentokil, hvor han var beskæftiget med skadedyrsbekæmpelse. Arbejdet blev udført ved brug af beskyttelsesmaske. Fra 1982 til 1986 arbejdede han hos Dansk Elektrosvejsning. Han arbejdede med halvmaske, men der var i det væsentlige tale om opgaver, der blev udført udendørs. I 1984 blev han salgsrepræsentant og ophørte derfor med svejsearbejdet. Fra 1986 til 1989 drev han selvstændig virksomhed med svejsning, hvor han tillige anvendte beskyttelsesværn. I 1989 var han i ganske kort tid ansat hos smedefirmaet Canvik, men han foretog ikke svejsning. I var han ansat på Odense Stålskibsværft som skibsbygger, hvor han anvendte beskyttelsesmaske. I begyndelsen af 1994 kom han over i et andet sjak, men arbejdet på værftet var for hårdt for helbredet. Han fik de første problemer med hjertet i Han havde smerter og kunne mærke, at det ikke fungerede, som det skulle. Han havde også problemer med fødderne og potensen, ligesom han formentlig havde en begyndende diabetes. Da han i 1993 fik en by-pass operation, var det første gang, at han hørte, at helbredsproblemerne kunne være rygerrelaterede. Efter by-pass operationen var han fortsat ansat på skibsværftet, men han havde svært ved at få luft, og han startede derfor i 1996 som selvstændig skadedyrsbekæmper, hvilket ikke var fysisk krævende. I 2001 måtte han ophøre med virksomheden på grund af økonomiske forhold. Han blev ansat ved Søndersø Malerforretning og arbejdede i dette firma frem til 2007, hvor han gik på efterløn. I malerfaget bruges der i almindelighed ikke beskyttelsesværn, da de fleste malertyper i dag stort set er uden giftstoffer. De første år røg han cigaretter af mærket Eiffel, men omkring 1957 begyndte han at ryge Prince, da det kom på markedet. Det var in at ryge Prince. Han blev påvirket hertil gennem sin omgangskreds og reklamer i biografen. Cigaretforbruget udviklede sig stille og roligt. Han røg dog ikke i års alderen på grund af fodboldspil, men han blev skadet og måtte stoppe karrieren, hvorefter han begyndte at ryge igen. Han har næsten udelukkende røget Prince i hele perioden. I 1984 røg han dagligt cigaretter og ikke 10-12, som angivet i journaloptegnelserne fra sygehuset. I 1989 blev han første gang anbefalet at holde op med at ryge. Han har mange gange haft ønske om at holde op, men forsøg herpå lykkedes ikke. Han prøvede Prince Light, da det skulle være sundere, men han kunne ikke mærke nogen forskel. Han har også prøvet nikotinplastre, mentolcigaretter, hypnose og naturmedicin, men det

55 havde ingen virkning. Fra 1989 til 1992 røg han omkring 60 cigaretter dagligt, hvilket var mere, end han plejede at gøre. I 1992 reducerede han tobaksforbruget. Når han røg, var det som om, at ilten blev taget fra ham, og han fik en knugende fornemmelse omkring hjertet, hvilket førte til, at han nedsatte sit forbrug. Han stoppede dog ikke, da trangen var for stor. I 1993 blev han indlagt efter at være faldet om derhjemme. Det viste sig, at han havde en blodprop i hjertet. Han var på det tidspunkt 47 år. Han blev henvist til Odense Sygehus, hvor man konstaterede, at han havde problemer med kranspulsåren. Inden operationen på Odense Sygehus havde han genoptaget sit arbejde på skibsværftet, men måtte tage nitroglycerinpiller, når han røg. Han var godt klar over, at smerterne tog til, når han røg, men han kunne ikke holde op med at ryge forinden operationen. To dage efter operationen talte han med lægen, der oplyste, at hans blodprop var rygerrelateret. Det var på det tidspunkt, at det for alvor gik op for ham, at det var farligt for hans helbred at ryge. Han holdt officielt op med at ryge i 7-8 måneder efter operationen, men han røg i smug for familien. Han røg næsten mere end før operationen. Det er nærmest umuligt at beskrive trangen til at ryge. Det er en refleksbevægelse, som om man får et eller andet signal. Han havde også engangslightere i sin taske, da han var bange for at løbe tør for ild. Han røg dagligt cigaretter frem til På det tidspunkt havde han det rigtig dårligt, og han kunne dårligt få vejret og hostede hele tiden. Han havde på fornemmelsen, at nu havde kroppen fået nok. Den 9. oktober 2005 røg han sin sidste cigaret, men psykisk ryger han fortsat cigaretter om dagen. I 2005 har han tillige fået konstateret diabetes, og diabetesklinikken har oplyst, at dette kunne være rygerrelateret, og at han nok ikke ville være i live efter 1 år, hvis han fortsatte med at ryge. Han har besvaret Fagerstrøms test. Han røg omgående, når han stod op om morgenen. Han røg også om natten, hvis han skulle op for at tisse. Det var sværest at undvære cigaretten om morgenen, og han røg mere først på dagen. Han røg også, når han var sengeliggende. Baggrunden for, at han besluttede at rejse sagen, er en radioudsendelse, hvor han hørte advokat Laden-Andersen udtale sig om tilsætningsstoffer i cigaretter. Han kontaktede advokat Laden-Andersen og besluttede at anlægge sag. Han var rystet over, at tingene hang sammen på den måde, og han følte sig snydt af tobaksindustrien. Det er hans opfattelse, at forbrugerne har krav på at få at vide, hvad der er i cigaretterne. Man har imidlertid ikke grebet ind fra myndighedernes side og krævet tilsætningsstofferne fjernet.

56 Jørgen Tandrup har forklaret blandt andet, at han i 1971 blev cand. merc. i afsætningsøkonomi. I 1975 blev han marketingchef i Skandinavisk Tobakskompagni, hvor han stod for cigaretter udland. Derefter blev han marketingchef for cigarvarer frem til 1979, hvor han blev personlig assistent for direktør og koncernchef Hugo Schrøder. I var han administrerende direktør for et datterselskab i koncernen. I 1983 blev han medlem af koncerndirektionen, og i 1986 fik han ansvar for en lang række stabsfunktioner, hvilket han fortsat havde frem til 1. januar 1993, hvor han blev udnævnt til koncernchef. Han var herefter koncernchef frem til sin pension i Han har siden 2006 været bestyrelsesformand i Skandinavisk Tobakskompagni og Skandinavisk Holding I og II. Efter cigaretdelen i 2008 blev solgt til BAT, er koncernen alene virksom inden for cigarvarer og røgtobak. BAT Nordisk fusionerede ind i koncernen i Baggrunden var, at BAT Nordisk havde tabt markedsandele således, at de på fusionstidspunktet alene havde 15 % af markedet, mens Skandinavisk Tobakskompagni havde 75 %. Skandinavisk Tobakskompagni var resultatet af en fusion i 1962 mellem Augustinus, Færch og Obel. Ved fusionen fik BAT Nordisk 33 % af aktiekapitalen, mens Skandinavisk Tobakskompagni beholdt 67 %. I bestyrelsen var der dengang 16 medlemmer, herunder 4 fra hver af de 3 gamle tobaksfamilier og 4 fra BAT Nordisk. Da han kom ind i bestyrelsen, var medlemmerne reduceret til 8, herunder 2 fra hver af tobaksfamilierne og 2 fra BAT Nordisk. Det forretningsudvalg, som omhandles i aktionæroverenskomstens 5, holdt 3-4 møder årligt og bestod af en repræsentant fra hver af de oprindelige familier og advokat Tvede-Møller, der repræsenterede BAT. Forretningsudvalget udtrykte aktionærernes holdning over for direktionen. Der var altid opbakning til direktionens indstillinger, og dermed var de omhandlede spørgsmål i realiteten afgjort. Der var aldrig afstemninger, heller ikke i bestyrelsen. Tingene blev drøftet på plads i forretningsudvalget, hvor Tvede-Møller var med i alle årene, indtil han gik af. BAT Nordisk har aldrig haft en særlig indflydelse på valg af direktion. Vidnets erfaring angående ledelsen vedrører tiden fra 1983, hvor han blev medlem af direktionen på forslag fra Hugo Schrøder. Vidnets valg til koncernchef fra januar 1993 skete i enighed. Der var også en aktionæroverenskomst mellem de 3 oprindelige tobaksfamilier. De havde en aftale om altid at stemme sammen. BAT kunne således ikke slå en kile mellem de 3 oprindelige aktionærer. Der har været situationer, hvor BAT har forsøgt at presse en bestemt politik igennem. Imidlertid har det afgørende altid været, hvad der var i aktionærernes samlede interesse. BAT

57 har aldrig opnået en særposition. Dette gjaldt således blandt andet BATs ønske om, at Skandinavisk Tobakskompagni skulle vælge en anden hovedleverandør af råtobak. Skandinavisk Tobakskompagni fastholdt imidlertid sin ret til selv at vælge leverandør af blandt andet råtobak, herunder Universal Leaf, som var konkurrent til BAT. Skandinavisk Tobakskompagni har også fastholdt den lange tobakslagring i 36 måneder, som var en særlig kvalitet for tobaksprodukterne fra Skandinavisk Tobakskompagni. Andre fabrikanter lagrede dengang kun tobakken i omkring 15 måneder. Frem til salget i 2008 fastholdt Skandinavisk Tobakskompagni imidlertid den lange lagringsperiode og dermed en udgift på omkring 100 mio. kr. årligt. Der har også været uenighed om investeringer, da jerntæppet forsvandt. Skandinavisk Tobakskompagni ønskede at investere i en lettisk statsvirksomhed. Det viste sig, at BAT selv havde afgivet et bud på den samme fabrik. Det endte med, at Skandinavisk Tobakskompagni erhvervede fabrikken. En anden situation var uenighed om investering i distributionsleddet, hvor BAT først modsatte sig Skandinavisk Tobakskompagnis ønske om at erhverve Lekkerland, men det endte med, at BAT accepterede erhvervelsen. Som det fremgår af bestyrelsesreferat af 1. september 1993, har der været nogen uenighed med BATs repræsentant Jimmy Rembiszewski, som ønskede en organisationsplan efter engelsk model i Skandinavisk Tobakskompagni, hvilket vidnet modsatte sig. Det endte med, at Jimmy Rembiszewski blev skiftet ud af BAT. Kontakten mellem direktionen i Skandinavisk Tobakskompagni og BAT har været beskeden. I over 30 år har han kun deltaget i ca. 10 møder. Han har aldrig refereret til BATs direktør i Europa. Han refererede kun til bestyrelsen i Skandinavisk Tobakskompagni, og BAT har aldrig har forsøgt at få undue indflydelse. En del af BATs betaling for den favorable fusion i 1972 var, at Skandinavisk Tobakskompagni fik adgang til den forskning, der foregik i BAT, herunder om udviklingen af den milde cigaret, som man dengang troede ville blive et gennembrud, men det blev den aldrig. Knowhow-aftalen gav Skandinavisk Tobakskompagni adgang til BATs forskningsrapporter. Skandinavisk Tobakskompagni har sikkert modtaget mange rapporter, men han har ikke læst dem. Der var ikke rapporter af væsentlig betydning for driften. Laboratoriet og råtobaksafdelingen har formentlig læst rapporterne. Der har været et samarbejde mellem Skandinavisk Tobakskompagni og BAT om markedsføring af Prince i blandt andet Tyskland, mens de var konkurrenter på de markeder, hvor BAT ikke repræsenterede dem.

58 Prince cigaretten var juvelen og repræsenterede næsten halvdelen af markedet. Cigaretten blev markedsført i 1957 og var med det nye filter straks en succes. Råtobaksafdelingen kendte opskriften på Prince cigaretten, og kemikerne i råtobaksafdelingen indtog i denne henseende en nøgleposition. Han har aldrig set opskriften, og den er aldrig blevet delt med BAT. Det ville medføre bortvisning, hvis opskriften blev lækket. Der er ikke sket ændringer af betydning i den råtobak, der anvendes i Prince. Der har været naturlige variationer fra høst til høst. Væsentlige ændringer skulle forelægges bestyrelsen. Tilsætningsstoffet coumarin blev således udtaget efter indstilling fra direktionen, da der var oplysninger om, at stoffet kunne være kræftfremkaldende. Ham bekendt har rapporterne fra BAT ikke medført ændringer i opskriften. Der er løbende sket ændringer i mængden af nikotin og tjære i lyset af myndighedernes krav. De mest anvendte metoder i denne forbindelse har angået porøsiteten af papiret og filterkonstruktionen, alt efter forelæggelse for direktionen. I råtobaksafdelingen var der ansat én kemiker, og det var Thomas Lindegaard. Der var også kemikere i laboratoriet, men de kunne tælles på en hånd. I 1990 erne kom spørgsmålet om ingredienser frem. Skandinavisk Tobakskompagni havde herom tidligere anvendt underleverandører. Da der blev stillet krav om at offentliggøre lister over tilsatte ingredienser, blev der ansat flere kemikere. Alle ændringer i produkterne skulle forelægges direktionen. De har ikke drøftet aldehyder i direktionen, og han er ikke bekendt med denne problemstilling, eller at det skulle have været omtalt i en EU-rapport eller hos Kræftens Bekæmpelse. Han har heller ikke kendskab til problemstillingen vedrørende acetaldehyd. Han har ikke deltaget i ammoniumkonferencen i Tyskland i Han ved ikke, om andre fra Skandinavisk Tobakskompagni har deltaget heri, og Skandinavisk Tobakskompagni har aldrig anvendt ammoniumteknologi, ligesom dette ikke har været drøftet i direktionen. Han har kendskab til aftalen mellem tobaksindustrien og Indenrigsministeriet fra 1986 samt alle de aftaler, der i øvrigt er indgået med myndighederne. Han var medlem af Tobaksindustriens bestyrelse, der i 1986 havde 7-8 medlemmer. Formålet med aftalen fra 1986 var en reduktion af cigaretternes tjære- og nikotinindhold.

59 Carsten Tvede-Møller har forklaret blandt andet, at han som ung advokat blev medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget i Han har siden været medlem frem til I 1960 fik han første gang kontakt med BAT. På det tidspunkt var der krig med Augustinus, som havde introduceret Prince, der slog alt og alle. De første år kæmpede BAT med næb og kløer, herunder med opsætning af reklameskilte på togstationerne. BAT prøvede hele tiden at introducere nye cigaretmærker, men det lykkedes ikke at vinde markedet. I 1961 sluttede de 3 gamle tobaksfamilier sig sammen. Han var involveret i fusionen i 1972, og forhandlingerne blev varetaget gennem to englændere, advokat Hjejle og vidnet. Det var vidnet, der førte købekontrakten i pennen. Af bestyrelsesprotokollen fremgik det, at det var bestyrelsen i det gamle Skandinavisk Tobakskompagni, der nedsatte et udvalg med henblik på at overveje fremtiden i lyset af Danmarks indtræden i EF i 1972, idet Skandinavisk Tobakskompagni var en lille spiller på det europæiske marked i forhold til f.eks. Philip Morris. Hos Skandinavisk Tobakskompagni var man også bekymret for, om der kom nye cigaretter på markedet, herunder røgfri eller sunde cigaretter. Herudover havde Skandinavisk Tobakskompagni hverken research eller development faciliteter. Det var derfor Skandinavisk Tobakskompagni, der tog initiativ til fusionen, og de valgte BAT som samarbejdspartner. I december 1972 blev BAT Nordisk fusioneret ind i Skandinavisk Tobakskompagni med ca. 33 % af aktierne. Han har ikke været med til at formulere knowhow-aftalen. Det var Skandinavisk Tobakskompagni, der lagde afgørende vægt på denne aftale. De fysiske aktiver i BAT Nordisk blev ført ind i Skandinavisk Tobakskompagni, herunder fabriksbygningen. Herudover medførte fusionen, at de oprindelige aktionærer fik omkring 140 mio. kr. kontant, ligesom Skandinavisk Tobakskompagni fik knowhow-aftalen. Han mener, at aktionæroverenskomsten blev formuleret af de oprindelige aktionærer. Han har kendskab til overenskomsten, herunder at formålet var at tilgodese alle interesser. Der var en fasttømret bestyrelse i det gamle Skandinavisk Tobakskompagni, og man ønskede derfor fra BATs side at få to englændere, advokat Hjejle og vidnet ind i bestyrelsen som repræsentanter for BAT. Man var klar over, at det ikke var hensigtsmæssigt med så mange bestyrelsesmedlemmer, og der blev derfor nedsat et forretningsudvalg med et medlem fra hver af aktionærerne. Han var medlem af forretningsudvalget, som ikke havde nogen selvstændig beslutningskompetence, men hvor der foretoges uformelle drøftelser vedrørende forhold, der blev forelagt bestyrelsen. I de 33 år, hvor han deltog i bestyrelsen, har der aldrig været afstemninger, hverken i forretningsudvalget eller i bestyrelsen. Man har løbende har talt sig til rette. Der var ikke nogen af aktionærerne, der havde særrettigheder, hvilket også gjaldt de gamle aktionærer. BAT havde heller ikke

60 særlig indflydelse på udpegning af direktionsmedlemmer, og BAT forsøgte heller ikke herpå. Dette fremgår også af det anførte i forbindelse med 6 i aktionæroverenskomsten. Hovedindholdet i de guidelines fra 1973, som gjaldt for hans virksomhed, var, at han skulle varetage Skandinavisk Tobakskompagnis interesser. Han skulle blandt andet påse, at budgetterne blev overholdt, og at der skete de prisforhøjelser, som monopoltilsynet gjorde muligt. I cigarafdelingen skulle man prøve at reducere omkostningerne, og i cigaretafdelingen skulle man sørge for altid at have et cigaretmærke klar til at modstå konkurrence fra f.eks. Philip Morris. Endelig skulle han på bestyrelsesmøderne erindre om, at BAT rådede over en række faciliteter, som man kunne benytte sig af. Han har ikke efterfølgende modtaget guidelines eller instruktioner. Han støttede købet af Lekkerland, selv om BAT i brev fra december 1992 var imod købet. Lekkerland drev kioskerne på S-togsstationerne og det ville være tåbeligt, hvis Skandinavisk Tobakskompagni ikke købte de pågældende kiosker. Hvis der var forhold, der angik aktionæroverenskomsten, bad han direktøren i Skandinavisk Tobakskompagni om at kontakte BAT i London. Det var derfor Tandrup, der redegjorde for investeringerne over for BAT. Han mødtes alene med den anden bestyrelsesrepræsentant fra BAT, men rapporterede ikke til personer hos BAT. Han har alene deltaget i en social begivenhed i London. Han kan erindre bestyrelsesmødet den 1. september 1993, herunder problemerne med Jimmi Rembiszewski. BAT er en kolossal organisation med afdelinger i stort set alle verdens lande og for at styre denne organisation, havde BAT fælles retningslinjer. Jimmy Rembiszewski var frustreret over, at Skandinavisk Tobakskompagni havde egne retningslinjer, og at det var holdningen hos Skandinavisk Tobakskompagni, at BAT ikke skulle diktere, hvordan de skulle producere eller sælge cigaretter, da Skandinavisk Tobakskompagni var bedst hertil. Han har hørt, at BAT gjorde en overordentlig god investering i forbindelse med fusionen og opnåede de formål, der var udstukket i retningslinjerne. Det var hans indtryk, at man i Skandinavisk Tobakskompagni var skuffet over, at man ikke fik noget ud af knowhow-aftalen. Flere bestyrelsesmedlemmer gav også udtryk for, at de måske i stedet skulle have tilsluttet sig Philip Morris.

61 Han ved ikke, om BAT har fået kendskab til indholdet i Prince, men det ville undre ham, da man værnede og vogtede om recepten som en kronjuvel. Der var ingen, der fik adgang til recepten, heller ikke bestyrelsen. Han ved ikke, hvad records management programme gik ud på. Han har ikke været involveret i BATs arkivstyringssystem. I årene omkring var der mange møder mellem på den ene side Gorrissen og Federspiel, Schrøder og Tandrup, der repræsenterede de gamle aktionærer, og på den anden side BATs repræsentanter, herunder Stephen Walzer, der var EU-specialist. Der var indført nye EU-regler vedrørende forhandleraftaler og konkurrenter, og han deltog i en række møder i London, der udelukkende drejede sig om EU-ret. De kunne konstatere, at aktionæroverenskomsten nok gik for vidt. Der blev holdt mange møder, og parterne kom ret skarpt ind på hinanden. I 1995 kunne de næsten ikke blive enige om noget som helst, og resultatet blev den ændrede aktionæroverenskomst i Det havde ikke noget med bortskaffelse af dokumenter at gøre. Brevet af 19. maj 1994 fra advokatfirmaet Lovell White Durrant angik EU-forhold, og han havde udelukkende kontakt med det pågældende advokatfirma vedrørende dette område. Han har ikke nærmere kendskab til processen vedrørende tilsætningsstoffer. Ændringer af cigarettens sammensætning skulle ikke forelægges bestyrelsen, men nok i givet fald direktionen. Han har ikke via sit bestyrelsesarbejde fået kendskab til eventuelle ændringer, og bestyrelsen interesserede sig ikke herfor. Han har ikke hørt om en telefax af 4. december 1990 fra Povl Rytter til Brown & Williamson. Overordnet har bestyrelsen ikke haft kendskab til Prince cigarettens sammensætning, bortset fra kravet om nedsættelse af tjære- og nikotinindholdet. Hvis der var tale om ændringer, der havde indflydelse på aktionæroverenskomsten, var det direktøren, der orienterede BAT. Han har aldrig videregivet budskaber til BAT. Både Schrøder og Tandrup har haft samtaler med det engelske bestyrelsesmedlem, men han har ikke deltaget heri. Philip Morris forsøgte at komme ind på det danske marked, men de havde ikke succes hermed. De drøftede ikke Marlboro på bestyrelsesmøderne, og han har aldrig hørt omtale af, at Philip Morris skulle have en speciel teknik, der gjorde Marlboro mere attraktiv for brugerne. Han har ikke hørt, at man i et canadisk datterselskab skulle have destrueret dokumenter, og han har ikke kendskab til dokumenthåndteringssystemet hos BAT.

62 Claus Bagger har forklaret blandt andet, at han i 1980 blev ansat i Skandinavisk Tobakskompagni som advokatfuldmægtig. I 1985 blev han funktionschef og derefter chef for juridisk afdeling. I 1990 blev han vicedirektør og fra 1992 medlem af direktionen. Han har fra 1985 deltaget i bestyrelsesmøder som sekretær og fra 1992 som direktionsmedlem. Han har også fra 1992 deltaget i formandskabsmøder eller i forretningsudvalget. Han har aldrig oplevet afstemninger, og samarbejdet var gnidningsfrit. BAT havde ikke større indflydelse end de øvrige aktionærer. De 3 oprindelige aktionærer havde en lille aktionæroverenskomst, som forpligtede dem til at stemme sammen. Hvis de ikke kunne blive enige, skulle de undlade at stemme. På et tidspunkt i overvejede de at etablere House of Prince i Polen. Direktionen havde indstillet køb af aktiekapitalen i en lille polsk virksomhed, men det var BAT ikke begejstret for, idet BAT allerede var etableret på det polske marked. Det endte med, at Skandinavisk Tobakskompagni købte det polske selskab på baggrund af en enig bestyrelsesbeslutning. De var konkurrenter med BAT på flere markeder, mens de samtidig samarbejdede på andre markeder, herunder det tyske marked. Det gik gnidningsfrit med at håndtere konkurrencesituationen på det operative niveau. Markedsføringsstrategier og budgetter var noget, som Skandinavisk Tobakskompagni bestemte. Det var helt sædvanligt inden for tobaksbranchen at distribuere cigaretter i andre lande gennem konkurrenter. Han rapporterede ikke til personer i BAT, men alene til Tandrup og bestyrelsen. Det var yderst sjældent, at de var til møder hos BAT. Når der var noget, var det mest sociale arrangementer. Knowhow-aftalen har ikke ført til ændringer i Prince cigaretten. Væsentlige ændringer i Prince cigaretten skulle forinden godkendes af direktionen, men han har ingen erindring om sådanne drøftelser. Prince cigaretten er i alt væsentligt en uændret cigaret. De havde et ret stort lager af råtobak, og tobaksblanderne foretog blanding af tobakken, så de smagte præcis, som Prince skulle smage. De betragtede opskriften som en forretningshemmelighed, og han kan ikke forestille sig, at BAT har fået adgang hertil. Skandinavisk Tobakskompagni har ikke anvendt ammoniumteknologi, men der var på et tidspunkt en debat om ammonium i forbindelse med cigaretpapiret. På baggrund af en mediedebat valgte de at fjerne ammonium i cigaretpapiret i slutningen af 1990 erne. Det er ham bekendt den eneste ammoniak, der har været tilsat Prince cigaretten. For så vidt angår hans brev af 14. maj 1993 til BAT vedrørende records management programme var der tale om et arkiveringssystem, som BAT iværksatte verden over, og som

63 derfor også blev tilbudt Skandinavisk Tobakskompagni, men selskabet var ikke interesseret heri. I forbindelse med af 15. april 1998 kom der to personer fra BAT, som præsenterede BATs arkiveringssystem på et møde den 30. april Systemet virkede en smule bureaukratisk, og Skandinavisk Tobakskompagni besluttede sig for ikke at deltage heri, da man havde et relativt enkelt system, hvor de enkelte funktionschefer havde ansvar for dokumenthåndteringen i deres respektive afdelinger. Han har ikke hørt, at BATs arkiveringssystem skulle angå destruktion, og Skandinavisk Tobakskompagni har ikke destrueret dokumenter, heller ikke i forbindelse med nærværende sag. Han husker heller ikke, at BAT skulle have opfordret hertil, ligesom de ikke har tilbageleveret dokumenter til BAT. Han ved ikke, hvorfor BAT tilbød dem at deltage i systemet. Han har ikke kendskab til, at det canadiske selskab skulle have destrueret dokumenter. Han er ikke kemiker, men det er hans opfattelse, at der ikke findes tilsætningsstoffer i Prince cigaretten med afhængighedsskabende effekt. Det har været diskuteret, om der er stoffer, der kan øge optagelsen af nikotin, og teknikerne har løbende fulgt undersøgelser herom. Der har nok været rapporter om, at tilsætningsstoffer kunne have betydning, men det har senere vist sig, at det havde de ikke. Det er også hans opfattelse, at en øget ph ikke har betydning for mængden af nikotin, der optages kroppen. Han har ikke deltaget i ammoniakteknologikonferencen i Han ved ikke, om der er andre fra Skandinavisk Tobakskompagni, som har deltaget heri. Der har været forskellige lejligheder, hvor forskere fra BAT har holdt konferencer, men han har ikke kendskab til erfaringsudveksling vedrørende ammoniumteknologi. Ham bekendt har Skandinavisk tobakskompagni ikke arbejdet med ammoniumhydroxid. Han har kendskab til, at andre tobaksfirmaer har arbejdet med ammoniumteknologi med henblik på at gøre nikotin mere tilgængelig for rygeren. Skandinavisk Tobakskompagni har alene anvendt monoammoniumfosfat i cigaretpapiret, men ikke ammoniumhydroxid eller diammonium hydrogenfosfat. Der må være andre tobaksfirmaer, der har anvendt ammonium, men han har ikke nærmere kendskab hertil. Han er ikke bekendt med, at andre firmaer skulle have anvendt tilsætningsstoffer med henblik på at øge phværdien, herunder mængden af fri nikotin eller med henblik på at øge rygerens tilgængelighed til nikotinen. Han har hørt om emerge i Tyskland, og han mener, at det er et forsøg på at få mere nikotin ud af en cigaret, end der er fra naturens hånd. Han har ikke kendskab til håndbogen om root tecnology, herunder om andre i organisationen er bekendt hermed. Han ved ikke, hvilke stoffer, der indgår i emerge, og Skandinavisk Tobakskompagni har ikke

64 anvendt dette i Prince cigaretten. Han har hørt om BATs review team, men han har ikke nærmere kendskab hertil. Han mener ikke, at der var nogen hos Skandinavisk Tobakskompagni, der var tilknyttet det pågældende team. I juli 2000 havde Skandinavisk Tobakskompagni en markedsandel for cigaretter på omkring %. Listen over tilsætningsstoffer fra 2000 angår hele tobaksindustrien, og han har ikke kendskab til, hvilke firmaer der anvendte de angivne stoffer. Opskriften på Prince er en forretningshemmelighed, og de kunne derfor ikke oplyse præcise mængder på listen, men de har tilbudt, at skønsmændene kunne få nærmere kendskab hertil. På grundlag af listerne er det ikke muligt at lave en præcis kopi. Han kan ikke forestille sig, at Philip Morris` indberetning er fuldstændig, da der er tale om forretningshemmeligheder. Skandinavisk Tobakskompagni offentliggjorde de stoffer, som de skulle gøre i henhold til myndighedernes krav. I det omfang, der har været tale om forretningshemmeligheder, har det alene været indberettet til myndighederne, men ikke offentliggjort. Myndighederne har således samtlige oplysninger. Han har været involveret i aftalen mellem tobaksindustrien og Sundhedsministeriet fra marts Det har nok været tobaksindustrien, der har foreslået, at aromaer ikke skulle indgå i aftalen. Han kan ikke forklare, hvorfor den første liste fra 2000 ikke omfattede aldehyder, men forskellen mellem listerne kan skyldes, at den udvidede liste fra 2004 tillige omfattede aromaer/flavours. Han har ikke kendskab til, om aldehyder er anvendt i dyreforsøg med henblik på at undersøge nikotinafhængighed. Han kan ikke huske, hvem der bragte advokatfirmaet Lovell i forslag, men det har formentlig været Skandinavisk Tobakskompagni, og det spørgsmål kan godt have været drøftet med BAT, fordi spørgsmålet om tilsætningsstoffer ikke blot var et dansk fænomen. BAT var ikke involveret i den frivillige aftale mellem tobaksindustrien og sundhedsmyndighederne. Han har ikke haft kontakt med BAT uden om bestyrelsen. Prince Denmark var den cigaret, som Skandinavisk Tobakskompagni solgte i Tyskland. Der var en lille forskel i sammensætningen af Prince cigaretterne i Tyskland og i Danmark, men han husker ikke detaljerne, men forskellen angik tilsætningsstofferne. Vidnet husker, at der i slutningen af 1980 erne var debat om anvendelse af rekonstitueret tobak, og måske angik debatten spørgsmålet om ammonium i rekonstitueret tobak, men vidnet husker ikke nærmere herom. Der var debat om ammoniumteknologi, som efter nogens mening kunne øge

65 nikotinoptaget, men det var ikke noget, som blev anvendt i Skandinavisk Tobakskompagni. Måske blev der på et tidspunkt anvendt rekonstitueret tobak i Prince cigaretten, men han kender ikke enkelthederne. Over årene har de sænket mængderne af nikotin og tjære ganske betydeligt. De har dels anvendt mere porøst papir dels lavet huller i filteret, så der kom falsk luft ind. Skandinavisk Tobakskompagni har deltaget i Coresta, og laboratoriechefen har været medlem heraf. Corestas formål er at samle viden om tobaksproduktion, og medlemmerne er tobaksproducenter. Tobacco Working Group var nedsat af BAT med henblik på at følge tobak og sundhed. Han kan huske, at en medarbejder undertiden deltog som en slags observatør. Skandinavisk Tobakskompagni sad på størstedelen af det danske marked og havde derfor også majoriteten i Tobaksindustrien, hvor de havde 3 ud af 7-8 bestyrelsesposter. Hugo Schrøder har forklaret blandt andet, at han er uddannet teknikumingeniør. I 1973 blev han ansat hos Skandinavisk Tobakskompagni som administrerende direktør og fortsatte frem til udgangen af Baggrunden for fusionen var, at de 3 gamle aktionærer var bekymret for udviklingen på tobaksområdet, herunder udviklingen i Europa. Man ville gerne have støtte fra en stor virksomhed som BAT. På det tidspunkt havde tobaksindustrien også et problem omkring sundhed. Skandinavisk Tobakskompagni ville være med i den nye udvikling. Man anså det for muligt, at der ville kunne udvikles en ikke-sundhedsskadelig cigaret. Han har deltaget i bestyrelsen og i forretningsudvalget, der var den arbejdende del af bestyrelsen. Forretningsudvalget sikrede, at direktionen levede op til forventningerne. Der var hverken afstemninger i bestyrelsen eller i forretningsudvalget. Der var en aktionæroverenskomst mellem de oprindelige aktionærer, som sikrede, at de danske aktionærer stemte sammen. På direktionsniveau blev der ikke taget særlig hensyn til nogen enkelt af aktionærerne, heller ikke til BAT. De skiftende direktioner har haft kendskab til det anførte i aktionæroverenskomsten om, at man handlede samlet i selskabets interesse, og at BAT ikke skulle have særlig indflydelse på direktionen, og han er aldrig blevet presset af BAT. Han rapporterede til bestyrelsen, herunder forretningsudvalget. Han havde ikke en kontaktperson hos BAT. Vidnet havde ikke møder med direktionen i BAT udover sociale arrangementer. De var konkurrenter på nogle markeder, mens de samarbejdede på andre markeder, herunder i Tyskland, hvor BAT forhandlede Prince. Han er bekendt med knowhow-aftalen, som var et væsentligt grundlag for fusionen. Det er hans opfattelse, at aftalen ikke betalte sig for Skandinavisk

66 Tobakskompagni, men det var man ikke klar over dengang. På tidspunktet for fusionen var Skandinavisk Tobakskompagni bekymret for, om man blev koblet af udviklingen. Han læste ikke de tekniske rapporter fra BAT, men hvis der havde været noget vigtigt, ville han være blevet involveret. Rapporterne har ikke ført til ændringer i Prince cigaretten. Skandinavisk Tobakskompagni har i øvrigt ikke ændret tobaksblandingen, bortset fra enkelte justeringer efter høst. De havde tobak på lager typisk i 3 år, så de altid havde den samme tobaksblanding til Prince cigaretten. De ændrede ikke forholdet mellem de enkelte tobakssorter. Det var den samme tobaksblanding som sådan, og Prince var grundlæggende den samme. Han har ikke kendskab til, at de skulle have ændret tilsætningsstoffer, men de ændrede konstruktionen i forbindelse med myndighedernes krav om mildere cigaretter. Der kunne ikke foretages væsentlige ændringer uden direktionens godkendelse. Han har ikke kendskab til emerge. Udtrykket rekonstitueret tobak kender han ikke nærmere til. Han har ikke været involveret i drøftelser om røgens ph-værdi, og hvis det havde væsentlig betydning, ville han have haft kendskab hertil. Prince opskriften var en statshemmelighed, og der var alene ganske få, som havde kendskab hertil, og han fandt det ikke nødvendigt at kende opskriften selv. Skandinavisk Tobakskompagni havde et laboratorium, hvor der var ansat nogle teknikere til at foretage den daglige kvalitetskontrol. De havde ikke behov for yderligere teknikere på grund af knowhow-aftalen. Når der i et brev af 19. maj 1994 fra advokatfirmaet Lovell til Stephen Walzer omtales et møde i 1994, hvori vidnet deltog, var der tale om et møde, som vidnet deltog i, selv om han var gået af som direktør. Han var af de 3 gamle aktionærer blevet bedt om at deltage i forhandlingerne om ændring af aktionæroverenskomsten. Formålet var at skabe plads til deres samarbejdspartner i Norge, Tiedemann. Han har ikke hørt om records management programme eller document retention policy, herunder arkiveringssystem eller destruktionspolitik. Han har ikke hørt om tilsætningsstoffer, der skulle kunne påvirke nikotinen, ligesom han heller ikke har kendskab til ammonium. Han kan ikke erindre at have hørt om brev af 16. juni 1977 fra BAT til Povl Rytter. Han har ikke hørt noget om, at man skulle have justeret aromastoffer og blandinger, men direktionen besluttede på et tidspunkt at tage coumarin ud, da

67 stoffet var mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det er det eneste, som han kan huske, der er blevet ændret i hans tid. Han kan ikke huske, at de skulle have drøftet aldehyder. Skandinavisk Tobakskompagni fulgte overordnet de tyske regler, da der dengang ikke var dansk lovgivning. De havde fokus på Marlboro, som var deres potentielt største konkurrent med en markedsandel på ca. 2 % i Danmark. I udlandet ekspanderede Marlboro og havde en meget stor andel af markedet. Det var deres opfattelse, at Marlboro ikke var en særlig god cigaret. Han ved ikke, hvorfor man målte ph-værdien af Marlboro. Der var meget fokus på at få en ikke usund cigaret. Hans V. Thomsen har forklaret blandt andet, at han er akademiingeniør i kemi, og at han i 1972 blev ansat hos House of Prince, hvor han arbejdede frem til udgangen af januar Han blev ansat i kemisk laboratorium, hvor han varetog analyse og kvalitetskontrol. Der blev dengang foretaget en forholdsvis begrænset kvalitetskontrol. I 1975 blev han chef for kvalitetskontrollen, hvilket han fortsatte med frem til 1985, hvor han blev laboratoriechef. Efter sin pensionering er han af de franske, hollandske og engelske myndigheder blevet bedt om at være assessor i forbindelse med kontrol af rygelaboratorier hos tobaksproducenter. Fra 1975 til 1985 beskæftigede laboratoriet sig med cigaret-, cigar- og pibetobaksproduktion. Derudover skulle de lave analyser af udvalgte konkurrentprodukter. Cigaretterne var deres største produkt. De havde et godt samarbejde med produktudviklingsafdelingen. Fra 1985 til 1995 var de ansatte i laboratoriet. Den kvalitetskontrol, som de udførte, angik også den fysiske kvalitetskontrol på fabrikken. I laboratoriet lavede de først og fremmest målinger af råtobak, ligesom de foretog teknisk afrygning af cigaretterne efter ISO-standarden. I 1972 fandtes der en ISO-standard, som senere blev ændret. De foretog også afrygninger efter den tilsvarende Coresta-standard. Rygemaskinen var hans ansvarsområde. De brugte en engelsk og en tysk rygemaskine. Den tyske rygemaskine havde et elektrostatisk opfang og en ring, der roterede og dermed måske også bedre illustrerede, hvordan en ryger røg. Begge maskiner var tilladte i henhold til ISO-standarden. Dengang var der ikke offentlige standarder, men de brugte rygemaskinerne til kvalitetskontrol af produktet. I 1960 erne var der i USA en diskussion om kontrol af cigaretternes kvalitet, herunder nikotinindholdet. Det endte med, at FTC fastsatte en standard, som til dels blev videreført i ISO-metoden. I slutningen af 1980 erne blev glasfiberfilteret specificeret, således at måleenheden var ens og reproducerbar. Han var formand for den gruppe, der skulle gennemføre forsøg. Coresta er tobaksindustriens

68 samarbejdsorganisation, og alle tobaksproducenter kan være medlem, ligesom leverandører også kan være medlem. Han mener også, at de hollandske kontrolmyndigheder er medlem. Han var formand for den arbejdsgruppe, der reviderede de tekniske standarder. I 1988 opstod der uenighed om rygestandarderne, der skyldtes en rapport fra USA om snyd i forhold til rygemaskinen. Coresta foreslog ISO, at man kunne stå for en analyse af metoden. Moderne cigaretter er i høj grad forsynet med ventilationshuller, som forsyner røgen med fortyndingsluft, når man suger. Fortynding af røgen er udbredt i hele verden. De canadiske sundhedsmyndigheder undersøgte, om det var rimeligt at afryge efter ISO-metoden. Hos Labstat var det opfattelsen, at hvis man klistrede ventilationshullerne til, ville man nok få et maksimum, og det gav nogle andre resultater. I USA foretog man forsøg med tildækning af ca. halvdelen af hullerne. Ud fra en laboratoriemæssig synsvinkel gav dette en indbygget svaghed, da tallene herefter ville variere på grund af metoden og ikke på grundlag af produkterne. I litteraturen har der været forskellige holdninger, og på et tidspunkt undersøgte man hos Philip Morris, om rygemetoden opfangede al nikotinen. Philip Morris konkluderede, at man opfangede 99,9 % af nikotinen. På et tidspunkt blev dette også undersøgt af de engelske myndigheder, hvor man kom frem til, at omkring 99 % blev opfanget. Man konkluderede derfor hos Skandinavisk Tobakskompagni og tobaksindustrien som sådan, at ISO-metoden var en anstændig metode. Han har deltaget i en undersøgelse, som blev iværksat af de engelske myndigheder vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt rygere blokerer ventilationshullerne. Rygere kan og vil til en vis grad komme til at dække hullerne. I 1990 gennemførtes et forsøg, hvor et antal rygere i de enkelte lande blev bedt om at gemme skoddene fra cigaretter, som herefter blev undersøgt for tegn på blokering. Man nåede frem til, at der ikke var tale om noget væsentligt problem. Han har måske set knowhow-aftalen, men det er ikke noget, der har fæstnet sig, bortset fra at den daværende laboratoriechef Kruszinsky orienterede om, at de havde mulighed for at opnå viden gennem BAT. Før fusionen i 1972 havde Skandinavisk Tobakskompagni et udmærket samarbejde med BATs laboratorium i Hamburg. Efterfølgende fik de samarbejdsaftalen med BAT i England, som også fungerede fint, men det var lidt tungere. De fik rapporter og

69 undersøgelser, der spændte vidt, men rapporterne har ikke haft betydning for Prince cigaretten. Skandinavisk Tobakskompagni var en traditionsbunden virksomhed, og Prince var et traditionelt og rigtig godt sælgende produkt. Ledelsen og råtobaksafdelingen havde derfor ikke noget ønske om at ændre produktet. Den eneste ændring var indsættelse af ventilationshuller i forbindelse med myndighedernes krav om nedsættelse af tjære- og nikotinindholdet. De havde et arkiv, hvor de opbevarede alle deres rapporter, og BAT blandede sig ikke heri. Oprindeligt var der ingen lovgivning i Danmark med hensyn til anvendelsen af aromastoffer, bortset fra en bekendtgørelse om anvendelse af coumarin. De har ikke arbejdet med tilsætningsstoffer med henblik på at hæve ph, og de foretog heller ikke målinger af ph. Forinden hans ansættelse i 1972 havde Kruszinsky foretaget nogle undersøgelser af ph i røg i andre og konkurrerende produkter. Kruszinskys rapport vakte nogen undren i branchen. Kruszinsky var på det tidspunkt fratrådt som teknisk chef. Han har læst rapporten, men han har ikke kendskab til formålet med undersøgelserne, bortset fra at Kruszinsky gerne ville bestemme ph-værdien i røgen. Ud fra de foreliggende oplysninger må anvendeligheden af Kruszinskys undersøgelser anses for uvis. Han kender lidt til rekonstitueret tobak, og Skandinavisk Tobakskompagni har anvendt det i en periode. I laboratoriet bestemte de nikotinindholdet i den rekonstituerede tobak. Han er ikke blevet bedt om at forholde sig til ammoniak eller ammoniumsalte. Han har været på besøg hos leverandøren af rekonstitueret tobak. Der var ikke ammoniak i den tobak, som Skandinavisk Tobakskompagni anvendte. Han har ikke deltaget i konferencer om ammoniak. De har anvendt monoammoniumfosfat i cigaretpapiret for at undgå, at asken flagrede alle mulige steder hen. Monoammoniumfosfat blev imidlertid fjernet, da der blev rejst spørgsmål om anvendelsen af ammonium. ISO-standarden med glasfiberfilter fungerer som en si, der opfanger dråber. Det er partikler, der opfanges. Partiklerne i røg er ikke alle over 3 µm. I undersøgelserne af, om der er noget, der smutter igennem, er det konstateret, at ca. 99 % bliver fanget og målt. Det er ikke kun den fysiske størrelse af partiklerne, der er afgørende. I røgen er der partikel- og gasfasen, der består af luftarter, herunder også nikotin. De partikler, der er mindre end 3 µm kan godt passere forbi, men de partikler, der rammer, bliver hængende i filteret. Den fri nikotin kan

70 smutte forbi, men det er under 1 %. De har ikke informeret myndighederne herom, idet der er tale om et ubetydeligt omfang. Et sugevolumen på 35 ml kommer fra FTC. Herudover er der i tobaksbranchen lavet en lang række undersøgelser vedrørende det gennemsnitlige sug, og 35 ml er ikke usædvanligt. Han mener ikke, at det er normalt at inhalere 500 ml, medmindre der dermed sigtes til den totale inhalering, det vil sige både af tobaksrøg fra et sug og almindelig luft i forbindelse med indåndingen. Et sug efter ISO-metoden er 35 ml. Når en ryger inhalerer, inhaleres der endvidere en mængde luft og dette kan være forklaringen på, hvis der i skønsrapporten angives et inhaleringsvolumen på ca. 500 ml. Cigaretholderen i rygemaskinen skal slutte tæt, idet man ellers vil få variationer i analyseresultaterne. Herudover er cigaretterne konstrueret med en vis ventilationsgrad, som utætheder i givet fald vil kunne forstyrre. Tobakken i Prince cigaretter er stort set uændrede siden introduktionen i 1957, men på et tidspunkt udtog man dog den rekonstituerede tobak. Mængden af kondensat har nogenlunde været den samme. Hvis man ser bort fra ventilationshullerne, vil den mængde nikotin og tjære, som rygeren får ind i kroppen, være den samme. Han har ikke deltaget i processen i forbindelse med aftalen med myndighederne i Når der i aftalen omtales kondensat, må det være i røgen, da kondensat er udefineret i tobakken. Hvis rygemaskinen dækker ventilationshullerne, stiger kondensattallet. Det fremgår også af de forskellige analyser, hvor man helt eller delvis har dækket hullerne. Han har set Labstats beregninger, der forekommer fornuftige. Når man måler på en anderledes måde, vil man få forskellige resultater. Man har nedbragt nikotin- og tjæreindholdet ved at indsætte ventilationshuller. De første 9 mm af cigaretten skal være dækket af holderen i rygemaskinen. I forbindelse med den engelske undersøgelse af cigaretskod, kunne det alene konstateres, om man havde blokeret hullerne med læberne. Man har ikke placeret hullerne tættere på munden, da de i så fald vil være for tæt på læberne. Hvis hullerne omvendt placeres for tæt på tobaksstrengen, vil det give problemer i forhold til den limfri zone, da det hele så bliver for ustabilt. Han ved ikke, hvorfor ventilationshullerne blev gjort usynbare. Røg består af partikler og gas. Noget af det, der udåndes, indeholder vanddamp. Under normale omstændigheder bliver partiklerne hængende i organismen, og der kommer ikke noget nikotin ud, hvis man har inhaleret. Passiv rygning opstår i forbindelse med suge-

71 pauserne og ikke gennem udåndingsluften. Det, som man ved en normal rygeanalyse kan måle i røgen, er det kondensat, der har afsat sig på filteret. Dette består dels af vand, og dels af alt muligt andet uspecificeret, som kaldes kondensat. Herefter bestemmes nikotinindholdet i kondensatet. De har rutinemæssigt foretaget målinger af tjære og kulilte. De målte ikke de stoffer, der i øvrigt er angivet på den canadiske indberetningsliste. BAT ville givetvis kunne måle det detaljeret, da deres laboratorium var veludstyret. Ham bekendt har BAT ikke edb-programmer til beregning af, hvad der sker, hvis man forøger eller reducerer et givent stof. Der findes et program, men eksakte resultater vil man ikke kunne få. Han ved ikke, hvorfor man har målt acetaldehyd. Det hørte ikke til deres rutineprogram. De har tidligere målt fenoler, og de kunne måle kulilte. Han tror ikke, at de har målt hydrogencyanid. Han har ikke set rapporten fra 1983 fra Philip Morris, og han har ikke nærmere kendskab hertil. Han er heller ikke bekendt med, at acetaldehyd og nikotin skulle have en forstærkende effekt. Listen fra 2004 (bilag 107) indeholder samtlige tilsætningsstoffer, som Skandinavisk Tobakskompagni anvendte. Benzaldehyd er et aldehyd, men han har ikke kendskab til formålet med tilsætningen heraf. Mange af de stoffer, der anvendes, er naturstoffer. Mængderne må være beregnet ud fra leverandørernes oplysninger. Listen indeholder flere aldehyder, og baggrunden herfor er nok sammenhængende med, at aldehyder indgår i en eller flere aromastoffer. De har ikke tilsat de pågældende stoffer som enkelte stoffer, men de fremkommer formentlig fra de anvendte naturprodukter, herunder f.eks. æblejuice. For så vidt angår coumarin blev dette tilsat som enkelt stof og kunne derfor fjernes på samme måde som rekonstitueret tobak, der også var et særskilt produkt. Der er ikke umiddelbart aldehyder på listen fra 2000 (bilag 3), men det kan der sagtens være under punkt 13, hvor der er angivet frugter, friske og tørrede ekstrakter. Om tilsætningsstoffer generelt kan øge afhængigheden, ved han ikke. Det eneste afhængighedsskabende stof, som han kender til, er nikotin. Selv om BAT har undersøgt området, har disse undersøgelser ikke omfattet Prince cigaretten. Det er hans opfattelse, at tilsætningsstoffer ikke øger afhængigheden, og forskningen har ham bekendt heller ikke vist andet.

72 Der er tobaksfirmaer, som har anvendt ammoniumhydroxid, men han har ikke kendskab til formålet hermed. Skandinavisk Tobakskompagni har ikke anvendt diammonium hydrogen fosfat eller ammoniumteknologi. De har udelukkende anvendt monoammoniumfosfat i cigaretpapiret. Balancen mellem fri og bunden nikotin er ph-afhængig i henhold til en simpel kemisk lov. Jo højere ph-værdi, desto mere fri nikotin vil der være. Han er ikke bekendt med, at Skandinavisk Tobakskompagni skulle have lavet undersøgelser af forholdet mellem ph og fri nikotin. Det er velkendt, hvordan balancen er, når man har en given ph-værdi, og at det er den fri nikotin, der passerer membranen. Fri nikotin optages i munden og i lungerne. I lungerne forskydes balancen hele tiden afhængig af ph-værdien på lungeoverfladen, der er 7,4. Noget af nikotinen optages allerede i munden, inden det når ned i lungerne. Udåndingsluften består for en stor dels vedkommende af gasfase og nogle vanddamppartikler, men undersøgelser viser, at der ikke er nikotin heri. Han kan ikke erindre at have set håndbogen om root tecnology, og han mener heller ikke, at den optræder i BAT-rapporter. Det kan dog ikke udelukkes, at Skandinavisk Tobakskompagni er i besiddelse af håndbogen, men den har ikke efterladt sig nogen spor. Han har først set håndbogen i forbindelse med retssagen. Omtalen af CPCL i telefax af 4. december 1990 fra Povl Rytter til Brown & Williamson vedrørende Lucky Strike angår formentlig rekonstitueret tobak. I 1990 erne ophørte Skandinavisk Tobakskompagni med brugen af rekonstitueret tobak, ligesom coumarin blev fjernet. For så vidt angår andre tilsætningsstoffer har der i perioden været tale om mindre justeringer vedrørende anvendte aromastoffer. I 1982 lavede Skandinavisk Tobakskompagni en ekstrakt af tobakken, og kørte den igennem et automatisk analyseudstyr, der kunne måle både nikotin og sukker. Han har ikke været involveret i Lucky Strike produktet, bortset fra foretagelse af sædvanlige rygemålinger m.v. Det er ham, der har indsat de håndskrevne noter i brevet af 17. januar 1990 til BAT. Han kunne ikke se, hvad de skulle få ud af ammoniumteknologi, og Skandinavisk Tobakskompagni har ikke anvendt denne teknologi på noget tidspunkt. Det var en teknik, der først og fremmest blev anvendt af Philip Morris. Han ved ikke, om man kunne opnå samme effekt ved brug af en anden base.

73 Filterlængden er blevet ændret med tiden. Han mener, at filteret oprindeligt var 15 mm og senest er forlænget til 20 eller 21 mm, mens længden af cigaretten uændret har været 84 mm. Den øgede filterlængde har derfor medført en mindre mængde tobak. Jacob Bjerre har forklaret blandt andet, at han er uddannet hos Skandinavisk Tobakskompagni, hvor han blev ansat i 1977 og fortsat er ansat. Han begyndte i cigarafdelingen i Aarhus. I 1985 blev han flyttet til Søborg, hvor han var beskæftiget med indkøb og produktudvikling, herunder tobaksvedligehold, alt vedrørende cigaretter. I 1989 arbejdede han i det væsentlige med Østeuropa, og han blev udstationeret i en periode. I 2002 blev han leder af råtobaksafdelingen og fortsatte frem til 2008, hvorefter han har arbejdet for Skandinavisk Tobakskompagni i Assens. Råtobaksafdelingens fornemste opgave var at købe tobakken og vedligeholde produktet, så forbrugerne år efter år fik den samme smag, uanset variationer i tobaksbladene. De har forsøgt at bevare den samme smag, siden Prince blev introduceret. Der er 3 tobakssorter i Prince, der er en blended cigaret, som består af Burley, Virginia og Orient, der indgår med en procentfordeling. Burley-tobakken er altid blevet toasted og derefter tilsat ahornsukker m.v., og denne proces ændrede de ikke på. Det, som de mente, var essentielt for kvaliteten, blev bibeholdt, og de anvendte ikke salami-metoden. Topflavours blev sprøjtet på for at binde det hele sammen, når tobakken var færdigblandet. Det var deres største forretningshemmelighed. Rekonstitueret tobak blev taget ud for ca. 20 år siden. Rekonstitueret tobak er små partikelstørrelser efter tærskning, som blev sigtet fra. Det var tobak fra de bedste tobaksblade. De brugte 5 % heraf i deres blandinger. Den rekonstituerede tobak kom fra en fransk leverandør. De holdt imidlertid op med at bruge rekonstitueret tobak, da en konkurrent fandt ud af, at de anvendte rekonstitueret tobak og offentliggjorde, at Skandinavisk Tobakskompagni ikke anvendte 100 % ren tobak. Han kender ikke til ammoniumteknologi, og det er ikke noget, som de har anvendt. Han har ikke set håndbogen om root tecnology, og Skandinavisk Tobakskompagni har aldrig anvendt emerge i Prince cigaretter. Der var forskellige kemikalier i cigaretpapiret, hvilket var standard fra papirleverandøren. Funktionen var at holde asken sammen og gøre den hvid. Diet tobak er aldrig blevet anvendt i Prince cigaretten. Der blev tilsat nikotinsalte til den rom, der blev anvendt til tobakken. Der var tale om ubetydelige mængder af nikotinsalte, og det havde ingen indflydelse på tobakken, men var et krav fra afgiftsmyndighederne. Brugen af nikotin til denaturering af rom ophørte for ca. 20 år siden.

74 Prince cigaretten blev oprindeligt lanceret med 13 mm filter. Da han forlod Prince, var filteret 20 mm. Hele længden af cigaretten har imidlertid fortsat været den samme. De reducerede tjære- og nikotinindholdet, da der kom lovgivning herom. Der er flere årsager til ventilationshullernes placering, herunder hensynet til en limfri zone, og at hullerne ikke skal dækkes af rygerens læber eller fingre. Af kosmetiske grunde skulle man ikke kunne se hullerne. Det er hans opfattelse, at hullerne er fornuftigt placeret. Det kan dog ikke afvises, at nogle personer ryger på en måde, så hullerne blokeres. I den tid, hvor han har prøvesmagt Prince, er ændringerne sket gradvist, og det var ikke var noget, som man tænkte over. Deklarationen giver en indikation af tjære- og nikotinindholdet, og de skulle hele tiden sikre, at de overholdt reglerne. Standardmålemetoden blev anvendt, og Prince har været på den sikre side i forhold til myndighedernes krav. De brugte målingerne til at sikre, at deklarationen blev overholdt. De har ikke bedt laboratoriet om at måle ph-værdien i røg. BAT havde ikke indflydelse på råtobaksafdelingen, herunder produktionen af Prince. De var jo konkurrenter. De havde deres eget arkiv i råtobaksafdelingen, og BAT har ikke blandet sig heri, ligesom BAT heller ikke kunne få adgang hertil. BAT har ikke haft noget med udviklingen af Prince at gøre i den tid, hvor han har været ansat, og han har aldrig hørt om, at BAT skulle have været involveret. Skandinavisk Tobakskompagni prøvede altid at være på forkant med udviklingen. Kom der underretning fra f.eks. Tyskland eller Frankrig om, at et bestemt stof kunne udgøre en risiko, blev det taget ud. Han kender ikke til problemstillingen vedrørende aldehyder, ligesom han ikke har kendskab til ammoniumhydroxid eller diammonium hydrogenfosfat. Monoammoniumfosfat var i cigaretpapiret. Det, som de afprøvede, var godkendt i henhold til tysk, engelsk og fransk lovgivning, så de diskuterede ikke lovligheden heraf. Han har ikke arbejdet med aldehyder. Kemikerne blev anmodet om at lave analyser af navnlig nikotin og sukker. Man kan både måle nikotinen i tobakken og i røgen, men man kan alene måle sukkeret i tobakken og ikke i røgen. Det var vigtigt at måle sukkeret, da det gav smagsoplevelsen i tobakken. Der er nogle tobakstyper, der ikke fra naturens side har et sukkerindhold, og det giver en helt anden smagsoplevelse. Sukkerindholdet i de forskellige tobakstyper varierer. Han er f.eks. ikke stødt på Burleytobak, som indeholder sukker, men han har alene kendskab til tørret Burley. Det er også vigtigt, at man har den rigtige ventilation, ligesom fugten er vigtig for smagen.

75 Han kender ikke til BATs review team. Han fik ikke oplysning om, hvorvidt der var acetaldehyd i røgen. I råtobak kan mængden af nikotin variere fra år til år. Nikotinindholdet er størst på toppen af tobaksplanten og mindst i bunden af bladene. Allerede hos leverandøren fik de oplysninger om indholdet af nikotin og sukker i den købte råtobak. Der var en lille forskel mellem Prince cigaretten, der blev solgt i Danmark og i Tyskland, herunder var der lidt mindre amerikansk tobak i Prince Denmark. De har ikke produceret Lucky Strike til det tyske marked, men alene til det danske. De brugte ikke Brown & Williamsons metode. Skandinavisk Tobakskompagni anvendte egne materialer til Lucky Strike. Filteret er blevet længere gennem tiden. Det gælder både det brune og det hvide filter indvendig. Hvis man øger filterlængden, skal man også øge filterpapiret med samme længde. Når cigarettens samlede længde er uændret, reduceres tobaksstrengen, når filteret øges. Tobaksstrengen og filteret lægges sammen, hvorefter der sættes tippingpapir uden om. Der skal være et vist overlap af tippingpapir, der blev 24 mm, da filteret blev forøget til 20 mm. Ventilationshullerne blev ikke gjort synlige, idet forbrugerne skulle kunne genkende produktet som det samme som tidligere. Palle Overgaard har forklaret blandt andet, at han er uddannet kommis og blev ansat hos Skandinavisk Tobakskompagni i Fra arbejdede han i cigarsektionen som indkøber af råtobak. I 1991 kom han i cigaretafdelingen. I dag er han ansat hos BAT i Malmø. Han foretog indkøb af tobak og vedligeholdt blandingerne. Det vigtigste var at bibeholde kvaliteten og smagen. Dette gjaldt for Prince, men også de andre produkter. Han var med til at smagsryge cigaretterne. De lavede ikke om på produktet eller tobakken. Råtobakken varierede fra år til år, og det skulle justeres for at bevare smagen. De havde op til 3 års lagre af tobak. De brugte også topflavours, der blev leveret af en flavourleverandør. For hver blanding, der blev kørt igennem fabrikken, blev der udtaget kontrolprøver, hvilket han blandt andet foretog. Han havde adgang til Prince-opskriften, men han kendte ikke leverandørens flavouropskrift. Prince-opskriften hørte til i råtobaksafdelingen. Pakkematerialet kunne også have betydning for smagen, ligesom selve pakken kunne have betydning for forbrugernes valg af cigaretter. Indholdet af tjære og nikotin er løbende blevet reduceret. Det var kemiingeniørerne, der beregnede, hvor meget ventilation m.v., der skulle til. Der skulle være sammenhæng mellem sugekraften og den røg, som man fik ind. Han har ikke været med til at bestemme, hvor ventilationshullerne skulle placeres. Han mener, at hullerne er placeret et naturligt sted. Han

76 ved ikke, hvorfor ventilationshullerne ikke blev markeret. Prince er gradvist blevet mildere gennem årene, og han følte, at cigaretten blev mildere for hver gang, nikotinindholdet blev sænket. Han er bekendt med samarbejdsaftalen med BAT. Han syntes ikke, at der var meget samarbejde. Han har været på enkelte kurser hos BAT, men de anså i princippet BAT som en konkurrent. BAT har ikke haft indflydelse på produktionen af Prince. Tobaksafdelingen havde et arkiv, der blandt andet indeholdt oplysninger om blandinger. De gemte ret meget, og ham bekendt har BAT ikke blandet sig heri. Han har ikke kendskab til, at de skulle have bedt laboratoriet om at måle ph i røgen. Han mener heller ikke, at de målte ph i råtobak, men at de alene målte nikotin- og sukkerindholdet. Nikotin i råtobakken måles i procent. Prince Denmark var deres tyske mærke, og der blev lavet en minimal ændring i tobaksblandingen til brug herfor. På et tidspunkt blev det ændret til en standard Prince-blanding. Skandinavisk Tobakskompagni har ikke anvendt rekonstitueret tobak i hans ansættelsestid. Han har hørt om ammoniumteknologi, men det er ikke noget, som de har arbejdet med, hvilket han i givet fald ville have haft viden om. Han kender ikke til håndbogen om root tecnology. Han har kendskab til diet tobak, men det var noget, som de introducerede i plain cigaretter uden filter, og det har ikke været anvendt i Prince, ligesom de ikke har anvendt emerge i Prince. De holdt øje med nikotintallet fra laboratoriet, så det overholdt deklarationen. Dette gjaldt også, hvis nikotinindholdet var for lavt. Der var alene tale om ganske små justeringer, som blev opnået ved regulering af tobaksblandingen. Han mener, at der var en margin på +/- 15 %. De gemte løbende udskrifter vedrørende blandingen. Alt blev gemt, og der blev arkiveret meget. Under tørreprocessen nedbrydes stoffer i tobaksplanten, hvilket blandt andet medfører, at sukkeret forsvinder i Burley-tobakken. I Prince indgik der mellem 28 og 32 såkaldte grader, hvilket vil sige kvaliteter alt afhængig af placering på tobaksplanten, det enkelte land og område samt høstperioden. Det var en balancegang at holde blends ved lige. Et fald i tjæreog nikotinindholdet har betydning smagen, der bliver tyndere. Når de skulle regulere

77 nikotinindholdet, regulerede de tobaksblandingen. Man udvalgte områder inden for et land og inden for de forskellige grader. Han har hørt, at nikotin er smagsløs, men at det er noget, som følger med tobaksproduktet. Jørgen Holm Rasmussen har forklaret blandt, at han er uddannet købmand i blandt andet korn- og foderstofbranchen. I 1963 begyndte han hos Skandinavisk Tobakskompagni på fabrikskontoret på Amager, hvor han lavede produktionsstatistikker. I 1965 blev han råtobaksindkøber. I den forbindelse blev han sendt til alle de lande, hvor de købte råtobak. Da han kom tilbage til Danmark, var han også et år på fabrikken, hvor han opnåede kendskab til hver eneste maskine. Han beskæftigede sig med cigaretter, og Prince var deres store mærke. Kvalitet var det altoverskyggende, og alle deres produkter skulle generelt være af højeste kvalitet. Da høsten varierede fra år til år, havde de omkring 3 års høst på lager. Tobakken blev også mere afrundet og behagelig, når den havde ligget nogle år. Prince-blandingen var etableret, da han blev ansat. Der var tale om en blanding af Virginia, Burley og Orient, som ikke blev ændret i hans ansættelsestid. Der var 30 forskellige råtobaksgrader, og de skulle hele tiden balanceres i forhold til høstens kvalitet. I råtobakken blev der målt nikotin- og sukkerindhold. De smagte på tobakken, hvorefter de ud fra erfaringsgrundlaget sammenlignede tobakken og regulerede procenten af de enkelte grader. Deres fornemste opgave var at sikre, at skift i høsten ikke førte til ændringer i forhold til forbrugerne. Der var ikke nogen egentlig opskrift på smagen, men der foretoges megen prøverygning med henblik på at opnå balance og harmoni i smagen. Behandlingen af Burley-tobakken bidrog til at gøre Prince unikt. Burley-tobaksbladene blev dyppet i en sovs, hvor der var kakao, chokolade, lakrids, ahornsukker, frugtjuice og sakkarin. Procentfordelingen i sovsen var den samme, men sakkarin blev efterfølgende taget ud. Det er det eneste, som han kan huske, at der blev ændret. Det var velkendt, at sukker var en af ingredienserne. Virginia- og Orient-tobakken blev ikke caset. De brugte glycerin for at holde på fugten i det færdige produkt. Herudover blev der anvendt flavour, der blev leveret af en flavourleverandør i New York, som tillige var leverandør til andre tobaksfabrikanter. De enkelte ingredienser i flavouren var leverandørens hemmelighed. I forbindelse med oprettelsen af positivlisten undersøgte man, hvad der var i flavouren, og indholdet skulle være i overensstemmelse med listen i henhold til den tyske lovgivning, som Skandinavisk Tobakskompagni fulgte. Under hans ansættelsesperiode begyndte Skandinavisk Tobakskompagni at arbejde med rekonstitueret tobak, der var et restprodukt af fineste kvalitet. De udvalgte de absolut bedste partikler, som blev sendt til

78 forarbejdning i Frankrig. De har ikke anvendt ammonium i den rekonstituerede tobak. De anvendte omkring 3-4% rekonstitueret tobak i Prince cigaretten. Det kan godt passe, at de ophørte hermed i 1989 i forbindelse med en presseomtale af pibetobak, hvor nogle konkurrenter bragte udtrykket menneskeskabt tobak på banen. Den daværende direktør valgte herefter at udtage den rekonstituerede tobak i stedet for at redegøre nærmere for den gode kvalitet heraf. Korrespondancen mellem Povl Rytter og BAT i 1977 angik ikke en ændring af Prince, men derimod et nyt light produkt svarende til Merit. Skandinavisk Tobakskompagni købte konkurrentmærker for at undersøge, hvad der foregik på markedet. De opfattede Merit som et 9 mg produkt, der var skruet utrolig godt sammen og ønskede derfor at analysere denne cigaret. De introducerede blandt andet Rød Scotsman og Savoy, der var light cigaretter. Det var tydeligt, at forbrugerne ønskede lettere produkter, og hovedsigtet var hele tiden at have noget i støbeskeen i light-udgaver. En Prince Light cigaret blev også udviklet, mens den klassiske Prince cigaret alene blev reduceret som følge af lovkravene. De samarbejdede med BAT vedrørende Merit, da BAT havde flere ressourcer. Skandinavisk Tobakskompagni mente, at BAT havde en del viden, som de kunne bruge og lære noget af, men resultatet skuffede dem. Der kom aldrig et frugtbart udviklingsarbejde i gang, og det var for tungt. BAT havde ikke indflydelse på produktionen af Prince, og de opfattede BAT som konkurrenter, så detaljerne blev holdt helt tæt. Prince Denmark var deres tyske produkt. Han mener, at det tyske marked på det tidspunkt lå en smule lavere vedrørende tjæreindholdet, og at smagen derfor blev justeret. Det var råtobaksafdelingen, der stod for at reducere tjære- og nikotinindholdet. Filteret er løbende blevet længere, ligesom filtreringen i filteret er blevet tættere. Tidligere havde Prince også et meget tæt cigaretpapir, som de øgede porøsiteten af, så det kunne suge luft ind. Der blev også indsat ventilationshuller, som ikke var synlige for forbrugerne. Der var en teknisk diskussion om placeringen af ventilationshullerne, så de ikke blev dækket af munden, fingrene eller rygemaskinen. Han tror, at hullernes usynlighed skyldtes tekniske forhold, idet hullerne blev påført med laser for at opnå et præcist og ensartet resultat. De foretog prøverygning af cigaretter for at se, hvordan ventilationen og hullernes placering virkede, når man røg. Det var vigtigt, at cigaretten overholdt lovgivningens krav, når den blev testet på

79 rygemaskinen. Han har ikke set nogen cigaretprodukter, hvor ventilationshullerne har været synligt markeret. I begyndelsen var der nogle forbrugere, som reklamerede over hullerne. Efterfølgende blev det almindeligt kendt blandt cigaretrygere, at det var måden, hvorpå tjæreog nikotinindholdet blev nedbragt. Han oplevede det ikke som et problem. Kompensationsrygning er en rygers forsøg på at suge hårdere, hvis man tidligere har røget cigaretter med højere tjæreindhold. Hvis man oplevede et stort spring i tjæreindholdet, kunne man mærke betydelig forskel i røgen. Det var magtpåliggende for dem, at ændringerne skete gradvist, så forbrugerne vænnede sig til, at sugemodstanden blev mindre, og at de fik mindre røg i munden. De anvendte deklarationer med oplysning om tjære- og nikotinindhold, før der kom lovgivning herom. Det var tjæreindholdet, der var altoverskyggende i forhold til nikotin. Deklarationerne tog ikke hensyn til forskelle i rygeradfærd. Der blev anvendt rom i cigaretterne, som de tidligere denaturerede med nikotinsalt for at spare afgiften. Han kan ikke huske, hvornår de ophørte med at anvende nikotinsalt som denatureringsmiddel. Han kan ikke huske, hvorfor de anvendte monoammoniumphosphat i cigaretpapiret, men de havde noget til at styre afbrændingen. Kruszinsky var chef for laboratoriet, mens vidnet var ansat i råtobaksafdelingen. Spørgsmålet om ph-værdi i røg blev rejst i cigarsektionen. Kruszinsky havde en teori om, at ph-værdi i røg var relevant for kvaliteten af smagen, men det blev aldrig til noget i hverken cigar- eller cigaretsektionen. BAT havde absolut ingen indflydelse på, hvorledes Prince blev produceret. Forholdet til BAT var i princippet lige så lukket som forholdet til øvrige konkurrenter. De udviklede Lucky Strike for BAT i Danmark, og det var ham, der færdigudviklede forslagene. Skandinavisk Tobakskompagni udviklede 4-5 forslag med deres egen tobak. BAT anvendte honning som sukkerstof, og der var også lidt forskel på tilsætningen af lakrids, kakao m.v. BAT leverede topflavouren, der kom fra USA og Tyskland. Han mener, at der i flavouren fra Tyskland var emerge, som blev anvendt i Lucky Strike, men ikke i Prince cigaretten. CPCL var noget, som BAT havde i Lucky Strike, og det var noget, som var udviklet i USA eller i Europa. Virkningerne af CPCL blev ikke diskuteret. Det eneste stof, der blev leveret fra Tyskland var emerge, mens CPCL blev leveret fra USA. Skandinavisk Tobakskompagni krævede blot, at det skulle overholde lovgivningen, herunder reglerne i Tyskland. Emerge kom fra BAT, og de kendte ikke noget til den teknologi. Han

80 ved ikke, om man stadig tilsætter emerge til Lucky Strike i Danmark, da han holdt op hos Skandinavisk Tobakskompagni i Han kender ikke håndbogen om root tecnology, og han har aldrig set den. I råtobaksafdelingen arkiverede de blandt andet tobaksblandinger og korrespondance med leverandører. BAT har aldrig blandet sig heri og har ikke haft indflydelse herpå. Han har hørt om teknikker, der kunne øge nikotinindholdet, men han har aldrig set forslag, der kunne bruges. Det var alene rygter om at erstatte noget smag, herunder noget der fyldte munden på en behagelig måde. Nikotin var også en del af smagen. Han har aldrig hørt, at forbrugerne skulle efterspørge nikotin. Tobaksbladene indeholder nikotin som en naturlig del. Det er hans opfattelse, at forbrugerne efterspurgte smagen. De har aldrig behandlet stilkene med sovs eller andet, men alene tilsat glycerin. Han har ikke et detaljeret kendskab til listen over tilsætningsstoffer. Der var 30 forskellige råtobaksgrader. Man smagte på tobakken fra høst til høst og købte tobak af den højeste kvalitet. Der var tale om en kompleks sammensætning, der gav et unikt produkt, som man beskyttede imod konkurrence. Tobaksprodukterne er naturprodukter, som kunne have et varierende indhold af nikotin, tjære og sukker. De øverste blade på tobaksplanten er de stærkeste, mens de nederste blade er de mildeste. Man blandede de forskellige plantepositioner. Det afgørende var, at smagen var tilpas afbalanceret og fyldig. Nikotinindholdet var ikke et issue, og nikotin blev aldrig drøftet som et særskilt punkt, da det blev betragtet som en integreret del af smagen. Han har ikke deltaget i forhandlinger med myndighederne. Produktudviklingsafdelingen var involveret i arbejdet vedrørende filtre, herunder overvejelserne om, hvor det var mest hensigtsmæssigt at placere ventilationshullerne. Ved hullernes placering ønskede man at undgå, at forbrugerne dækkede hullerne med læberne eller fingrene. Hullerne blev lavet med laser, da det var mere nøjagtigt. Der var lovgivningsmæssige krav om reduktion. Det var tjæreindholdet, som man gerne ville sænke, og så fulgte nikotinen med. De mente, at det var hensigtsmæssigt gradvist at sænke tjæreindholdet over en længere periode, da det indvirkede på smagen.

81 Prince Denmark, som blev solgt i Tyskland, blev justeret lidt, da cigaretterne på det tyske marked havde en mildere smag. Tobaksblandingen var identisk, men tobakspapiret og ventilationen kan have været anderledes. Peter Waldejer har forklaret blandt andet, at han er uddannet inden for cigarbranchen. Han var oprindeligt ansat hos FDB, hvor han i 3 år trillede cigarer og derefter i 2 år sorterede og pakkede cigarer. I 1962 kom han til Skandinavisk Tobakskompagni i cigarafdelingen i Aalborg. I 1992 kom han til Søborg som leder af råtobaksafdelingen, hvor han tillige deltog i prøverygning af den daglige produktion og af nye tobakker. De havde et klart mål om at lave et velsmagende produkt. Han fik at vide, at det drejede sig om at bevare Prince cigaretten som et virkelig godt rygeprodukt. Man skulle anvende de allerbedste kvaliteter og ikke fokusere på de laveste priser. De lagde ikke vægt på ph-værdi af tobak i cigaretproduktionen, og laboratoriet leverede ikke løbende ph-målinger til dem. Da han kom til cigaretafdelingen i Søborg, mener han ikke, at de anvendte rekonstitueret tobak i cigaretter, men de brugte det til ombladet til cigarer. Han husker ikke noget konkret vedrørende Lucky Strike. De havde en samarbejdsaftale med BAT, som gav adgang til at få nogle oplysninger fra BAT, men det gjaldt ikke omvendt. Han havde et godt samarbejde med BAT omkring indkøb af råtobak. BAT havde ikke nogen indflydelse, men de ville gerne sælge tobak til Skandinavisk Tobakskompagni. Han er fuldstændig sikker på, at BAT ikke blandede sig i, hvordan de lavede Prince cigaretten. Brevet af 28. juli 1994 fra Beamish, der var ansat hos BAT, angik den måde, som BAT behandlede tobakken på. BAT leverede adskilt tobak og stilke til Skandinavisk Tobakskompagni. De oplyste hvert år over for BAT, hvor meget de forventede at købe af de forskellige tobakker. BAT har ikke blandet sig i arkiveringen i råtobaksafdelingen. Han kender ikke håndbogen om root tecnology. Han har hørt om emerge, men det siger ham ikke noget. Han mener ikke, at de har anvendt emerge i Prince cigaretten. De har ikke tilsat ammoniak. Det var ikke råtobaksafdelingen, der købte cigaretpapir, og han ved ikke, hvad der var i papiret. Han har ikke nærmere kendskab til listerne over tilsætningsstoffer, og han ved ikke, hvad CPCL er. Han havde en fornemmelse af, at andre tobaksfirmaer godt kunne finde på at anvende ammoniakteknologi, men han har ikke kendskab til formålet hermed

82 Thomas Lindegaard har forklaret blandt andet, at han er uddannet kemiingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi. I 1993 blev han ansat i Skandinavisk Tobakskompagni som produktudvikler i råtobaksafdelingen. Det væsentlige var konstruktionen af cigaretten, herunder cigaretpapiret og filteret. Det kunne både være eksisterende mærker, men i høj grad også nye mærker. Han beskæftigede sig primært med konstruktionsprincipperne. I løbet af 1990 erne blev der tiltagende fokus på tilsætningsstoffer, og han kom til at beskæftige sig med tilsætningsstoffer, hvor han opbyggede en database over ingredienser. Omkring 2002 blev han produktudviklingschef og havde fortsat ansvar for produktudviklingen og regulatoriske forhold. I 2004 blev han vicedirektør i Skandinavisk Tobakskompagni med ansvar for produktudvikling af cigaretter, hvilket han fortsatte med frem til 2008, hvor BAT overtog virksomheden. Prince består af en tobaksblanding, tilsætningsstoffer, flavours og konstruktionsprincipper. Der er ikke sket væsentlige ændringer af tobaksblandingen. Han har gennemgået arkivet og fundet opskrifter på tobaksblandingen helt tilbage fra 1960 erne. Der har været et fast indhold af blandingen, men man kunne justere på graderne inden for den enkelte tobakssort. De har løbende fastholdt processen med at dyppe Burley-tobakken i en sovs, og tilsætningsstofferne til denne sovs har været de samme. Flavour er en gruppebetegnelse for en række aromastoffer, der tilsættes for at regulere smagen. Det kan være naturlige stoffer, men også stoffer, som man kender fra naturens side, men som fremstilles på en fabrik og derefter tilsættes i ren form som de såkaldte naturidentiske aromastoffer. Kunstige stoffer er der ikke så mange af. Man bruger aromastofferne lidt på samme måde som madkrydderi. Det er noget, der typisk tilsættes i mikroskopiske mængder til sidst i processen. Der blev tilsat flavours eller aromastoffer svarende til 0,03 % af tobakkens vægt i Prince. De 0,03 % blev fordelt ud på godt 50 aromastoffer eller flavours. Det er utænkeligt, at flavours skulle have en sundhedsskadelig eller afhængighedsskabende effekt. Alle stofferne blev almindeligt anvendt i fødevarer og i krydderier, og de var godkendt hertil. Flavours blev leveret af en amerikansk leverandør, som primært leverede flavours til fødevareindustrien. Opskriften tilhørte flavourhuset, og leverandøren ønskede derfor som udgangspunkt ikke at oplyse herom. Skandinavisk Tobakskompagni havde eneret til Prince-flavouren, og leverandøren måtte ikke foretage ændringer uden godkendelse. Der er sket nogle få ændringer i flavouren. Således er coumarin og sakkarin blevet udtaget. Der er ikke sundhedsskadelige eller afhængighedsskabende stoffer i flavours.

83 I takt med nedsættelsen af tjære- og nikotinindholdet blev filterets længde på oprindeligt 13 mm gradvist forøget til 20 mm, ligesom blev porøsiteten af cigaretpapiret blev forøget. Den cigaret, der er angivet på en tegning i ekstrakt V, side 436, har ikke noget med Prince cigaretten at gøre. Han har udarbejdet tegningen i samme ekstrakt på side 437. Det er den hvide del af filteret, der oprindeligt var 13 mm og endte med at blive 20 mm. De har også forlænget det orange papir eller tippingpapiret fra 17 mm til 24 mm. Tobaksstrengen er blevet 7 mm kortere og indeholder dermed 7 mm mindre tobak. BAT har ikke forsøgt at blande sig i produktionen af Prince cigaretten. Han er helt sikker på, at BAT ikke har fået opskriften på Prince, da den daværende direktør udtrykkeligt havde tilkendegivet, at opskriften ikke måtte udleveres til BAT. Tobaksblade indeholder to grupper af sukker, herunder cellulose, der udgør % af bladenes vægt, og nogle mere simple sukkerarter, som udgør % af bladenes vægt. Tobakssorterne tørres på forskellig måde. Når Burley-tobakken tørres, nedbrydes de simple sukkerarter, mens de strukturelle sukkerarter fortsat er til stede. I Burley-sovsen tilsættes der 2,6 % sukker i forhold til tobakkens vægt, hvilket svarer til den forsvundne sukkermængde under tørringen. Hvis der ikke tilsættes sukker, vil det medføre en ubehagelig smag. Når sukker afbrændes, sænker det ph-værdien af røgen. Der dannes blandt andet en lang række organiske syrer, som trækker ph-værdien ned. Han har ikke set undersøgelser, der klart viser, hvilke aldehyder der dannes ved afbrænding af sukker. Der er en del forskning vedrørende acetaldehyd, der kommer fra de strukturelle sukkerarter som cellulose og stivelse. De tilsatte sukkerarter giver derimod ikke noget nævneværdigt bidrag til acetaldehyd. I Prince er der tilsat 3-5 aldehyder, der bidrager med smag og indgår i mange naturlige produkter, herunder i frugt. De har ikke tilsat ammoniak, bortset fra tilsætning af monoammoniumfosfat i cigaretpapiret med henblik på at holde sammen på asken. Det har ikke haft effekt på de sundhedsmæssige forhold. Der findes ammoniumforbindelser i alle organiske stoffer, hvilket også gælder for tobak. Når man sætter ild til tobak, dannes der ammoniak ud fra ammonium- eller kvælstofforbindelser. De har aldrig målt ammoniakindholdet. Når tobak opvarmes, vil ammoniak fordampe og forsvinde, og der fjernes ganske meget under selve processen.

84 Ammoniak er et basisk produkt, som vil kunne øge ph-værdien i røgen. De har ikke anvendt ammoniumteknologi i produktionen. BAT gav dem recepten med forskellige flavours, hvori indgik emerge, som de skulle bruge i Lucky Strike. De var overbevist om, at det overholdt den tyske lovgivning. BAT oplyste først om indholdet af de pågældende flavours på et langt senere tidspunkt. De har ikke anvendt emerge i Prince. I 2000 fremsendte de listen over tilsætningsstoffer til advokatfirmaet Lovell, da dette advokatfirma havde stået for at konsolidere indberetninger i andre lande. På det tidspunkt havde de modtaget oplysninger om, hvad emerge bestod af, men listen omfattede ikke flavours. Da der i 2004 blev udarbejdet en liste, var brugen af emerge som flavour i Lucky Strike ophørt. Emerge består af organiske syrer, herunder ammoniumsaltet af citronsyre og æblesyre, der også indgik naturligt i tobaksplanten. Det skulle formentlig have en positiv effekt på smagen. Nikotinindholdet i røgen og tjæremængden måtte ikke variere med mere end +/- 15 %. Det gav normalt ikke problemer at overholde dette interval. Målingerne blev foretaget af Hans V. Thomsen og laboratoriet, som på et tidspunkt måtte kassere en ganske betydelig cigaretproduktion, der ikke overholdt intervallet. Der kan måles ph-værdi både i røgen og i tobakken. Afbrænding af tobak er en kompleks og dynamisk proces, hvor tobakken undergår dramatiske ændringer. En enkelt ph-måling siger intet om denne komplekse proces. Som måleparameter giver ph-værdien ingen videnskabelig mening, og de har heller ikke anvendt det som produktionsparameter. En forhøjet ph-værdi i tobakken vil give en mere krads smag og medføre, at man ikke kan bevare den unikke smag ved Prince. Han kan ikke forestille sig, at man vil kunne bevare smagen ved at tilsætte mere lakrids, kakao m.v. De beregninger, der er foretaget på baggrund af Pankows model, er matematisk set rigtige, men der foretages en sammenligning af ammonium i cigaretpapiret og nikotin i røgen, uanset at disse stoffer ikke kommer i kontakt med hinanden i de angivne mængder. Herudover findes der væsentlig mere end 1 mg nikotin i en cigaret. Man burde i stedet have undersøgt, hvad

85 ammoniak fra cigaretpapiret betyder for ammoniakindholdet i røgen, da det kun er en ganske lille del, der ender i røgen. Hvis man skulle lave en realistisk beregning i forhold til nikotinindholdet, skulle der tillige tages hensyn til alle de øvrige ca stoffer, der indgår i røgen. Med hensyn til beregningerne vedrørende calciumkarbonat er der ikke taget højde for, at calciumkarbonat ikke findes i røgen, da det fordamper og danner kuldioxid. Beregningerne giver derfor ingen mening for en kemiker. Cigaretrøgen indeholder stort set ikke noget nikotin, når den udåndes, og det er meget simpelt at måle ved at udånde i et filter. Det gælder for alle typer af cigaretter, herunder også cigaretter med høj ph-værdi og uden tilsætningsstoffer. Artiklen af A.K. Armitage m.fl. om virkningen af inhaleringsvolumen og den tid, som rygeren holder vejret, der er offentliggjort i Beiträge zur Tabakforschung International i december 2004, indeholder blandt andet en grafisk illustration af nikotinoptagelsen i kroppen, som viser, at optagelsen i de undersøgte tilfælde er meget tæt på 100 %. Der blev anvendt en testcigaret uden ammomiumbehandling, men med almindelige tilsætningsstoffer, herunder rekonstitueret tobak uden ammoniak. Den pågældende undersøgelse beskriver ikke præcist, hvor meget der optages i henholdsvis partikel- og gasform, men det afgørende er, at al nikotinen optages. Ammoniak koger ved minus 33 grader, og ved stuetemperatur er ammoniak en gasart. Ammoniak i røgpartiklerne vil derfor fordampe langt hurtigere end nikotin, da kogepunktet er betydeligt lavere. Når partiklerne først når lungerne, vil de være tømt for ammoniak. Listerne fra Philip Morris og House of Prince indeholder grundlæggende de samme typer af oplysninger. De har efterfølgende fået nøjagtige kvantitative data fra flavourhuset. Sundhedsstyrelsen blev detaljeret gjort bekendt med stofferne, men ikke alt blev offentliggjort. Ventilationshullerne er placeret, således at de ikke dækkes af læberne eller fingrene, ligesom den teknik, som var til rådighed for House of Prince, gjorde det nødvendigt, at der var en limfri zone. Undersøgelserne vedrørende blokering af hullerne har alene angået læberne. Undersøgelserne har vist, at der kun skete blokering i et begrænset omfang, herunder typisk i forbindelse med rygning af light cigaretter. Prince cigaretten er en full flavour cigaret og har

86 derfor ikke samme kompensationsproblem. Hvis en ryger af produkterne ryger lige så mange cigaretter i dag som tidligere, vil rygeren få en mindre mængde tjære og nikotin. Undersøgelser af opfanget af nikotin i rygemaskinerne viser, at 99 % af nikotinindholdet i røgen opfanges, ligesom forsøgene har opnået sikkerhed for, at al nikotinen måles. Man kan ikke blot tilsætte tyndere tobaksblade i blandingen for at nedsætte nikotinindholdet, da det vil ændre Prince-smagen markant. I Prince havde de nøjagtig samme tobaksblanding hele tiden, og det var ved hjælp af ventilation, at de reducerede nikotinindholdet. Inhaleringsvolumen er vidt forskellig fra det sug på 35 ml, som rygemaskinen tager, hvilket svarer til en lille mundfuld. Når man efterfølgende åbner munden og trækker vejret, vil røgen blive blandet med luft i forbindelse med inhaleringen. I denne situation er et inhaleringsvolumen på 500 ml almindeligt for at få røgen fra munden og ned i lungerne. Der findes opslagsværker, hvor man har samlet analyseresultater af røgen og fundet forskellige stoffer. Det er muligt, at der findes et computerprogram vedrørende tilsætningsstoffer. De havde programmer til brug for beregning af ventilation og porøsitet i papiret. Han ved ikke, om der findes programmer vedrørende acetaldehyd. Han har set målinger af acetaldehyd i røgen, men har ikke foretaget sådanne beregninger. Han har ikke deltaget i aftalen mellem Sundhedsministeriet og Tobaksindustrien i marts 2000 vedrørende tilsætningsstoffer. Skønsmændene Jens Enevold Thaulov Andersen og Stefan Alfred Josef Trapp har vedstået de afgivne erklæringer og har afgivet forklaring efter fælles drøftelse. Skønsmændene har forklaret blandt andet, at der er en sammenhæng mellem ph-værdien i tobakken og i røgen. Den totale mængde af fri nikotin er større ved en høj ph-værdi end ved en lav ph-værdi i røgen. Nikotin findes i 3 faser, som henholdsvis fri, enkeltbunden og dobbeltbunden. Stort set al nikotinen sidder på røgpartiklerne. Når der i skønsrapporten i skemaet under appendiks til spørgsmål 26 og 28 angives fri luft, er der tale om gasfasen. Bunden nikotin er et fast stof, og det kan ikke findes i gasfasen. Der er en kemisk ligevægt mellem fri og bunden nikotin, der er afhængig af ph-værdien, og denne ligevægt genoprettes i løbet af mikrosekunder. Fra overfladen af partiklerne frigives den fri nikotin fra den bundne

87 nikotin i partiklerne. Når partiklerne sidder på lungernes overflade, er det ph-værdien på lungernes overflade, der er afgørende. Nikotinen optages i lungerne, men det er rigtigt, at der er partikler i udåndingsluften. Ca. 40 % af partiklerne kommer ud igen med udåndingsluften, men nikotinen afleveres meget effektiv. En del af de partikler, der kommer ud, kan godt have været i kontakt med lungernes overflade. Nikotin afleveres lige effektivt ved høje og lave phværdier, men en høj ph-værdi på partiklerne vil gøre afleveringen hurtigere end ved en lav ph-værdi. Under alle omstændigheder er der kun meget lidt nikotin tilbage på de partikler, der udåndes. Dette er også i overensstemmelse med de undersøgelser vedrørende anvendelse af Cambridge filterpuden, som er beskrevet i artikel af A.K. Armitage m.fl., der i december 2004 er offentliggjort i Beiträge zur Tabakforschung International. De har dog ikke selv lavet målingerne, og der kan derfor være usikkerhed vedrørende forsøgenes udførelse. Efter ISO-målemetoden skal filteret opsamle partikler med en diameter på 0,3 µm eller større, men i praksis kan filteret også opfange mindre partikler. I filteret kan de frie molekyler kondensere tilbage og dermed blive opfanget af filteret. Når man måler nikotin i rygemaskinen, angår målingen dels fri nikotin i gasfasen dels nikotin på partikler. Nikotinmolekyler kan kondensere, og nogle dråber kan være mindre end 0,3 µm og dermed gå igennem filteret. Der vil være en fordeling af partikelstørrelser. I Tobacco, Production, Chemistry and Tecnology af D. Layten Davis and Mark T. Nielsen er fordelingen af partikelstørrelser angivet i figur 12.7, ekstrakt XIII, side 644, hvoraf fremgår, at der er flest partikler under 0,3 µm, og at andelen heraf udgør omkring 80 %. Fordelt efter vægt ligger tyngden i de store partikler, som fanges af filteret. Men overfladen på de små partikler er stor, hvilket kan have betydning for afgivelsen fra overfladen. ISO-standarden kræver ikke, at gasfase nikotin bliver opsamlet af filteret. Derfor vil gasfase nikotin kunne passere gennem filteret ved almindelige pålidelige målinger, men der er ikke data, der belyser dette. I den videnskabelige debat er det dog den overvejende tilkendegivelse, at maskinrygningen faktisk måler al nikotin inklusive gasfase nikotin. Det er dog kun en begrænset mængde gasfase nikotin, der er tilbage efter passage af filteret, muligt mellem 1-4 %. Partiklernes evne til at aflevere nikotin er afhængig af røgens ph-værdi. I den mængde partikler, der åndes ud, må ph-værdien have en vis betydning, men mere end % af nikotinen optages i lungerne. Værdien af ph i tobakken er afgørende for, hvad der afleveres af nikotin til røgfasen, mens ph-værdien i røgen er mindre vigtig.

88 Man kan godt sammenligne processen i filteret med processen i en cigaret, når den ryges. I Tobacco, Production, Chemistry and Tecnology af D. Layten Davis and Mark T. Nielsen er det i figur 12.4, ekstrakt XIII, side 641, illustreret, hvad der sker, når en cigaret ryges. Figuren beskriver rygning af en cigaret uden filter. Når man ryger, afkøles røgen meget hurtigt med luft. Lige omkring brandfasen er der masser af nikotin, der kan fordampe, som ikke har været i kontakt med de 900 grader. I figur 12.2, ekstrakt XIII, side 638, er temperaturvariationerne i en tændt cigaret nærmere angivet. Afbrændingstemperaturen er mellem grader. Ved en temperatur på grader nedbrydes nikotin fuldstændig. I det skema, der er angivet i skønsrapporten under appendiks til spørgsmål 26 og 27, er eksemplet med de 20 grader nok det mest realistiske. Skemaet viser, at der vil blive afleveret mere nikotin ved en forøgelse af ph-værdien i røgen. Nikotin i høje doser er ubehagelig og kan give giftvirkninger, der i sig selv modvirker afhængighed. Lave doser er ikke nok til at skabe afhængighed, men der er et mellemniveau, hvor afhængighed skabes. Der er ikke forsøg, som viser, om mellemniveauet flytter sig for tilvænnede rygere. Den fri nikotin går gennem lungemembranen ind i blodet og når hjernebarrieren efter ca. 10 sekunder. Aldehyder opfører sig på samme måde, men kroppen har nogle enzymer, som nedbryder dem ret effektivt. Om indholdet af Prince cigaretten har skønsmændene kun den viden, som de har fået af parterne. Det er relativt simpelt at lave en beregning for en enkelt syre og en enkelt base, men når der er flere syrer og baser til stede, er forholdet væsentlig mere kompliceret. Hvis de enkelte kemiske komponenter i cigaretten var kendt, ville ph-værdien i princippet kunne beregnes. Listen over tilsætningsstoffer, som Skandinavisk Tobakskompagni sendte til advokatfirmaet Lovell i maj 2000, indeholder flere baser, der kan regulere ph-værdien. De fleste baser forbliver dog i asken og overføres ikke til røgen. Listen indeholder også eksempler på syrer. Calciumkarbonat er en base, men vil ved afbrænding give kuldioxid, som vil sænke røgens ph-værdi. Det er mest korrekt ikke at tale om ph-værdi i gasfasen, men først når røgen opløses i vand. ph-værdien er afhængig af den totale mængde af syrer og baser. Hvis man er en dygtig kemiker, er det muligt at sammensætte mange forskellige stoffer med henblik på at opnå en bestemt kemisk virkning. Som det fremgår af besvarelsen i skønsrapporten, er der mange forbindelser, som er opført i House of Princes liste over

89 tilsætningsstoffer fra 2004, der er syrer og stærke nok til at sænke ph-værdien af tobak, når de afbrændes, men det er vanskeligt at udtale sig nærmere herom, da det afhænger af mængden. Hvis de havde en oversigt over samtlige syrer og baser i Prince cigaretten, ville de kunne foretage en nettoeffekt beregning af ph-værdien på baggrund af Pankows model. Partikelstørrelsen er vigtig for røgens udseende. Når man tilsætter magnesiumoxid og magnesiumkarbonat, har det betydning for partikelstørrelsen, men de har ikke set målinger herom. MAO-hæmmere forstærker virkningen af nikotin, og SCENIHR-rapporten underbygger dette. Aldehyder, herunder især acetaldehyd, er MAO-hæmmere. Dette gælder formentlig alle aldehyder. Der er tale om en logisk hypotese, men der ingen dokumentation herfor. Aldehydgruppen er en ganske bestemt kemisk forbindelse, der kan indgå i forskellige sammenhænge. Ikke alle aldehyder er MAO-hæmmere, og det er udelukkende acetaldehyd, der er undersøgt. Der findes millioner af aldehyder, og en lille molekyleforskel kan give en kæmpestor biologisk forskel. Hvis man skulle udføre et eksperiment, vil det forudsætte en identifikation af aldehyderne i røgen og de aldehyder, der i forvejen er i kroppen. House of Princes liste over tilsætningsstoffer, der blev sendt til sundhedsmyndighederne i 2004, indeholder en række aldehyder. Kemisk set er der tale om samme gruppe, men det betyder ikke, at de har samme virkning som acetaldehyd. Når sukkerstoffer forbrændes, omdannes de til en række giftstoffer, hvoraf nogle er mere giftige end andre. Tobaksindustriens liste indeholder flere sukkerstoffer. Pectin er også et sukkerstof og kan som sådan fungere som et bindemiddel. I denne henseende kan nogle af stofferne erstatte hinanden. Hvis sukkerindholdet i en tobak er lavt som i Burley-tobak, kan det forøges ved at tilsætte sukker. Det er oplyst, at der tilsættes sukker til Burley-tobak. En tilsætning af 12 % sukker vil forøge acetaldehyd i røgen med 6 % til 36 %. Hvis man hypotetisk tilsatte sukker til øvrige tobakssorter, vil man også kunne forvente en forøget mængde af acetaldehyd. Hvis tilsat sukker forbrændes, øges mængden af aldehyder, og derved forøges koncentrationen heraf, ligesom flere molekyler når hjernen. Men omfanget er usikkert, da der er en modsatrettet enzymreaktion, ligesom der også er et spørgsmål om, i hvilket omfang molekylerne går over blod/hjernebarrieren. Det, der afgiver mest acetaldehyd, er rygning af tobaksbladene, og tilsat sukker bidrager kun i mindre omfang. Inhalering af

90 acetaldehyd i røg medfører ikke en stigning i blodets naturlige indhold af acetaldehyd. I hvert fald vil en forøgelse af acetaldehyd i blodet være ubetydelig i forhold til det naturlige indhold heraf. Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at acetaldehyd i sig selv forøger muligheden for tobaksafhængighed, når det er til stede i cigaretrøg, fordi indholdet er for lavt, og idet acetaldehyd hurtigt deaktiveres i kroppen. SCENIHR -rapporten konkluderer også, at der skal yderligere undersøgelser til. Den giftigste ingrediens i en cigaret er tobaksbladene, der indeholder nikotin, som er et meget giftigt stof. Tilsætningsstofferne tilfører ikke yderligere toksisk materiale. Tilsætningsstofferne behøver heller ikke at være afgørende for nikotinindholdet. Således fremgår det af to pakker cigaretter, der er medtaget i retten i dag, at det er cigaretterne uden tilsætningsstoffer, som har det højeste nikotinindhold. Det er muligt, men ikke bevist, at sukker tilsat Prince cigaretten forstærker afhængigheden. Det er råtobakken, der er afhængighedsskabende. De har ikke set undersøgelser, der viser, at tilsætningsfri cigaretter ikke kan skabe afhængighed eller nedsætter afhængigheden. Additiver er ikke i stand til at øge blodets indhold af nikotin på en måde, som forøger nikotinens afhængighedsskabende virkning. Forhøjet ph-værdi i tobakken kan frigøre mere nikotin til røgen. En tobak uden tilsætningsstoffer kan godt have en høj ph-værdi og dermed frigive mere nikotin, f.eks. Gauloise cigaretter og cigarer. Enhver forøgelse af ph-værdien fører i princippet til frigivelse af mere nikotin. ph-værdien skal dog øges fra 5,5 med to enheder i røgen til over 7 for at frigive væsentlig mere nikotin. Ammonium forøger ph-værdien i røgen, og enhver forøgelse af ph medfører i princippet et hurtigere nikotinoptag på grund af tilstedeværelsen af mere fri nikotin, men effekten heraf er med sikkerhed ikke signifikant. For så vidt angår Prince cigaretten er de enige i, at den meget begrænsede mængde monoammoniumfosfat tilsat cigaretpapiret i praksis kun har ringe betydning for nikotinoptaget i lungerne. Ammoniumhydroxid vil i princippet kunne erstattes af monoammoniumfosfat. Ammonium har betydning for pyrolysen, men ikke for nikotinoptaget hos rygeren af cigaretten. Den tobak, der er i en almindelighed cigaret, indeholder 1-2 mg ammonium fra naturens hånd. De har gennemgået de undersøgelser, der er offentliggjort i artikler af A.K. Armitage m.fl. i Beiträge zur Tabkforschung International i december 2004 og Chem. Res. Toxicol. i marts 2004, og de er enige i, at testcigaretten ikke er

91 en ammonieret cigaret, bortset fra tobakkens naturlige indhold heraf. De beskrevne undersøgelser viser, at al nikotin optages i organismen, uanset om cigaretten var ammonieret eller havde forhøjet ph-værdi. Røgens ph-værdi kan i princippet påvirke lungevæsken, men kun lidt og der er alene få målinger herom. Der er tale om en meget kraftig bufferkapacitet, hvilket gør det vanskelig at ændre ph-værdien i lungevæsken. Efter rygningens begyndelse tager det kun ganske få minutter, før man opnår den højeste koncentration af nikotin i blodet. De har gennemgået det af sagsøgeren fremlagte regneark vedrørende betydningen af tilsat calciumkarbonat, og beregningen er matematisk set korrekt, som en specifik beregning af to isolerede molekyler. En sådan beregning er imidlertid ikke i overensstemmelse med virkeligheden og må således anses for at være en teoretisk betragtning. De har tillige gennemgået det af sagsøgeren fremlagte regneark vedrørende betydningen af tilsat ammonium. De er enige i forudsætningen for beregningen, men normalt har man 10 eller 12 mg nikotin i cigaretten, ligesom beregningen er forenklet, da man skal se på den samlede effekt. Tobaksblade har et højt indhold af nikotin. Efter skønsmændenes opfattelse giver det ikke megen mening at tilsætte ammonium for at øge mængden af nikotinen. Hvis man vil have en stor mængde nikotin, kan man gå andre veje. I light cigaretter med et lavt tjæreindhold kan det give mening at kompensere for nikotin ved hjælp af tilsætningsstoffer. I rekonstitueret tobak kan det også give mening at tilsætte ammonium for at øge mængden af nikotin, hvis der anvendes et restprodukt af tobaksblade, der har et lavere indhold af nikotin. Ammonium har i praksis ingen effekt for optagelsen af nikotin. Som forklaret indeholder en cigaret 1-2 mg ammonium fra naturens side. Tilsætning af 0,0033 mg ammonium i cigaretpapiret vil være uden betydning for ph i tobakken, og den vil stort set ikke have nogen betydning for ph i tobaksrøgen. Procedure Parterne har afgivet omfattende påstandsdokumenter, hvori der i vidt omfang er henvist til skønsmændenes detaljerede besvarelser af skønstemaet. I det følgende gengives alene udvalgte dele af parternes påstandsdokumenter.

92 A har i revideret påstandsdokument af 19. september 2011 i det væsentlige anført blandt andet: Sagsøger gør gældende, at de sagsøgte ved valg af tilsætningsstoffer, produktkonstruktioner og ingredienser som beskrevet i dette påstandsdokument har forøget sagsøgerens nikotinoptagelse og dermed hans nikotinafhængighed, idet de sagsøgte dels har ændret nikotinindholdet og nikotinens form, således at såvel sagsøger som andre forbrugere af Prince har fået en forøget nikotindosis, der har medvirket til at opretholde nikotinafhængigheden, og dels har anvendt tilsætningsstoffer, der virker i synergi med nikotin og dermed gør nikotin optaget i forbindelse med tobaksrygning langt mere afhængighedsskabende end ren nikotin. Specifikt gør sagsøger gældende, at de sagsøgte har påvirket nikotinindholdet og nikotinens form i Prince på følgende måde: Ved brug af tilsætningsstoffer, der påvirker ph værdien og dermed nikotinoptagelsen og afhængigheden Ved tilsætning af aldehyder, alternativt sukkerstoffer, der ved forbrænding danner aldehyder, der forøger nikotinafhængigheden Ved brug af konstruktionsændringer, herunder ventilationshuller, der betyder, at sagsøger har optaget langt mere nikotin (og tjære og kulilte) end deklareret på pakkerne Sagsøger gør gældende, at sagsøger som forbruger af de sagsøgtes tobaksprodukt ikke har accepteret en skadevoldende effekt, der går ud over, hvad der kan forventes ved rygning af råtobak/umanipulerede cigaretter baseret på den viden, der på forbrugstidspunktet var almindeligt kendt i samfundet og den viden og de advarsler, som de sagsøgte har videregivet til forbrugerne. Sagsøgeren gør gældende, at de sagsøgte principalt er erstatningsansvarlig efter 6 i Lov om Produktansvar, idet det af de sagsøgte solgte tobaksprodukter i henhold til lovens 5 lider af en eller flere defekter. Subsidiært at de sagsøgte er erstatningsansvarlig på objektivt grundlag efter dansk rets almindelige produktansvarsregler, mere subsidiært efter et skærpet culpa ansvar. Sagsøger gør gældende, at sagsøger ved at ryge de af de sagsøgte producerede tobaksprodukt af mærket Prince er blevet påført en personskade svarende til et mén på 15%, der berettiger sagsøger til en godtgørelse på kr Sagsøger gør overordnet gældende, at røgens ph-værdi har betydning for nikotinoptaget.

93 Den mængde fri nikotin, der kan frigives fra røgpartiklerne til røggassen, er afhængig af røgpartiklens ph, idet andelen af fri nikotin er afhængig af ph-værdien Det er ph-værdien i røgpartiklerne, de sagsøgte har målt i den ph-måling, de sagsøgte har fremlagt som bilag O, og som er indeholdt i E XII p 330 [1983- målingerne]. ph-værdien af røgpartiklerne og røgpartiklernes frigivelse af fri nikotin til røggassen har betydning for de røgpartikler, der ikke bliver optaget af væsken på lungernes overflade og har betydning for de partikler, der optages i vævet på lungens overflade, indtil partiklerne optages i lungeoverfladens væske. Ved besvarelsen af de af parterne stillede spørgsmål har syns- og skønsmændene indirekte forudsat, at et stof som nikotin kan optages i luftvejene på fire forskellige måder. Skønsmændene henviser flere steder i deres bevarelse til James F. Pankows rapporter, der angiver følgende fire forskellige måder: 1. Direkte optagelse fra gasfasen af den del af den fri nikotin, som oprindeligt forekommer i gasfasen i den inhalerede røg. 2. Optagelse af den del af den fri nikotin, der som følge af ligevægtsprincippet frigives fra partikelfasen til gasfasen. 3. Optagelse af den del af den fri nikotin, der straks efter afsætning fordamper fra partikelfasen til gasfasen. 4. Optagelse af den del af nikotinen, der forbliver i partikelfasen ved afsætning og derpå opløses i vævet. Skønsmændenes besvarelser kan alene forstås på den måde, at ph-værdien er uden betydning for optagelse af den del af nikotinen, som befinder sig på de partikler, der kommer i kontakt med lungevæsken eller væsken i mundhulen. Det vil sige den ovenfor beskrevne måde 4. Den af EU udarbejdet SCENIHR-rapport omtaler også kun ph s betydning for de partikler, der kommer i kontakt med lungevæsken. I den forbindelse gør sagsøger gældende, at den inhalerede nikotin betyder den nikotin, der kommer i kontakt med kroppens væv, idet nikotinen selvsagt ikke kan optages i kroppen, med mindre den kommer i kontakt med vævet (i munden/de øvre luftveje eller i de nedre luftveje/lungerne) jf. det ovenfor anførte vedrørende fire måder som nikotin kan optages på. Tilsætning af enhver base vil forøge ph-værdien. Eksempler på baser er ammoniumforbindelser eller calciumkarbonat. Ammonium er således alene en af flere baser, der er egnet til at forøge ph-værdien. Af udtalelser fra den koncern, som de sagsøgte er en integreret del af, fremgår det også, at ph har stor betydning for rygerens nikotinoptag og andelen af fri nikotin i røgen.

94 Sagsøger gør overordnet gældende, at de sagsøgte har tilsat deres produkt stoffer, der øger ph-værdien i cigaretrøgen og dermed har øget sagsøgerens nikotinoptag og nikotinafhængighed. Sagsøger gør på baggrund af de afgivne skønsrapporter () gældende, at de sagsøgte som minimum har tilsat følgende forbindelser, der har øget ph: Sagsøgeren gør overordnet gældende, at de sagsøgte har tilsat deres produkter aldehyder, der har forstærket den afhængighedsskabende virkning af nikotin. Aldehyders virkning skyldes deres effekt som MAO (monoamin oxidase) hæmmere. MAO hæmningen virker synergistisk med nikotin og forøger de afhængighedsskabende effekter af tobak. Det er bevist, at acetaldehyd hæmmer MAO. Der er ikke grundlag for at antage, at andre aldehyder ikke skulle have samme effekt. Syns- og skønsmændene har bekræftet jf., at der i de sagsøgtes produkter forefindes komplekse aldehyder eller sukkerstoffer. Skønsmændene har identificeret følgende komplekse aldehyder i listen af tobakstilsætningsstoffer: Disse stoffer er alle kemisk fremstillede. I forhold til EU rapporten er det sagsøgerens standpunkt, at skønsmændene foretager en indskrænkende definition af, hvad der skal forstås ved komplekse aldehyder. I EU rapporten defineres komplekse aldehyder som alle andre aldehyder end acetaldehyd. Skønsmændene beskriver supplerende følgende sukkerstoffer eller kilder til sukkerstoffer, der ved afbrænding vil afgive aldehyder: De sagsøgte har ved at tilsætte deres produkt aldehyder og stoffer, der danner aldehyder, forøget produktets mulighed for at forvolde personskade. Denne risikoforøgelse må i sig selv betegnes som en defekt. Sagsøgeren gør overordnet gældende, at de sagsøgte har ændret Prince cigarettens konstruktion, således at det faktiske nikotinoptag er højere end deklareret, og at de sagsøgte i øvrigt har anvendt en deklareringsmetode, der ikke giver et retvisende billede af normalforbrugerens nikotinoptag. Af sagsøgtes oplysninger fremgår, at cigaretterne når de testryges i rygemaskiner til brug for deklaration af nikotin, tjære og kulilte på cigaretpakkerne indsætter cigaretterne i rygemaskinernes med 9 mm +/- 0,5 mm. Sagsøgeren gør gældende, at dette betyder, at der ved testrygning i rygemaskinerne trækkes atmosfærisk (falsk) luft ind gennem ventilationshullerne, hvorved

95 nikotin (og andre stoffer i cigaretterne) fortyndes, og det "ser ud", som om der er et lavere indhold, end hvad der reelt er tilfældet. Når en ryger rent faktisk ryger en cigaret, vil ventilationshullerne blive blokeret af læberne (eller fingrene), hvorved rygerne får et meget højere nikotinoptag. Sagsøger gør gældende, at mens det deklarerede indhold af nikotin er faldet stærkt fra Prince cigarettens introduktion i 1957 og til dato, så er dette ikke reelt, idet de sagsøgte ved brug af ventilationshuller blot har reduceret det deklarerede indhold af nikotin, men samtidig - ved placering af ventilationshullerne - har sikret, at rygerne dækkede over disse, således at rygerne fik den dosis nikotin, der er nødvendig til at fastholde nikotinafhængigheden. Sagsøger gør gældende, at hvis der blev foretaget målinger uden, at ventilationshullerne var dækket til, så ville Prince cigaretterne i dag være ulovlige på grund af for højt indhold af nikotin og tjære. Dette fremgår bl.a. af, der viser, at nikotinindholdet ved afrygning af Prince steg fra 1,1 mg uden tildækning af ventilationshullerne til 2,7 mg med tildækning af ventilationshullerne. Det samme fremgår af, som er målinger foretaget af Coresta, der viser, at nikotinindholdet ved tildækning af ventilationshullerne for en cigaret, der svarer til Prince, stiger fra 0,7 mg til 1,83 mg. Som det fremgår af har det været et bevidst valg hos de sagsøgte, at ventilationshullerne ikke skal være synlige for forbrugerne. Det forhold, at offentlige myndigheder ikke har reageret er ikke ensbetydende med, at produktet ikke i relation til produktansvar ikke kan anses for defekt. Det har været myndighedernes forventning, at farligheden af cigaretprodukter er blevet reduceret over årene som følge af, at mængden af bl.a. kondensat og nikotin er faldet. Det er mængden rent faktisk ikke. For det første, er der som ovenfor beskrevet ventilationshuller omkring filtrene. For det andet er det samme mængde cigaretprodukt, der ryges og indtages af forbrugerne. Dermed får forbrugerne pr. cigaret den samme mængde nikotin og tjære uanset nedgangen i deklarationerne og de sagsøgtes aftaler med myndighederne. Det må endvidere lægges til grund, at selve det forhold, at de sagsøgte anvender perforeringer i filteret forøger mængden af fri nikotin i røgen og dermed også rygerens nikotinoptag. Der henvises bl.a. til syns- og skønsmændenes besvarelse... Sagsøgeren gør gældende at den af de sagsøgte påberåbte reduktion i tjære og nikotin ikke er reel, men opnået ved at snyde rygemaskinerne, og forbrugerne Sagsøgeren gør gældende, at de ovennævnte forhold ved filtret udgør en defekt ved de sagsøgtes produkt. De sagsøgte har gjort gældende, at Prince cigaretten har været uændret siden introduktionen i Dette er ukorrekt og bestrides.

96 Det fremgår af skønsrapporten,, at ph-værdien i almindelig cigaretrøg er mellem 5,2 og 6,2. Det fremgår af, at ph-værdien ved Prince cigarettens introduktion er målt til en ph-værdi på 5,2, svarende til den ph-værdi som er beskrevet i skønsrapporten. Ved ph-måling af Prince cigaretten i 1983 () er ph-værdien målt til 7,43. Sidstnævnte er en særdeles høj ph værdi, idet ca. 50% af nikotinen vil være i fri form ved ph 8, jfr. nedenfor. Mellem de to målinger var Prince i 1977 blevet fuldstændig rekonstrueret For at bevare forbrugerne afhængige er det nødvendigt med en vis nikotindosis, og skønsmændenes svar i For at hindre, at forbrugerne ved reduceret nikotinindhold langsomt blev afvænnet og de sagsøgte dermed mistede væsentlig omsætning har de sagsøgte været nødsaget til at manipulere med deres produkt. Sagsøger gør overordnet gældende, at nikotin er det afhængighedsskabende stof i Prince, og at de sagsøgte ved anvendelse af tilsætningsstoffer og konstruktionsmetoder har påvirket nikotinindholdet og forbrugerens nikotinoptagelse med det resultat, at et afhængighedsskabende produkt er blevet endnu mere afhængighedsskabende. Da sagsøger dermed er blevet fastholdt i sin nikotinafhængighed og sit forbrug af Prince, har nikotinen haft den virkning, at sagsøger ud over nikotinen til stadighed har indtaget de mange skadelige stoffer i Prince, hvor ved den skadevoldende virkning på sagsøgers helbred er blevet forøget. At nikotin er afhængighedsskabende fremgår af Retslægerådets udtalelse, samt skønsmændenes svar på spørgsmål 2, Under denne sag har de sagsøgte om end på et sent tidspunkt direkte accepteret, at tobaksrygning er afhængighedsskabende, At nikotinen har forøget sagsøgers risiko for hjerte/karsygdomme fremgår af Retslægerådets udtalelse, At nikotinafhængigheden er dosis-afhængig, bekræftes af Retslægerådets udtalelse Samt af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 14 I Sagsøgeren gør gældende, at Prince cigaretten lider af en defekt, idet den ikke har frembrudt den sikkerhed, som sagsøgeren som forbruger med rette kunne forvente. Ved bedømmelse af, om de sagsøgtes produkt er defekt, skal der tages hensyn til alle omstændigheder, herunder navnlig til den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes ved produktets markedsføring. Hvilken grad af sikkerhed et produkt skal frembyde, skal afgøres efter generelle, objektive kriterier, hvorefter det afgørende er, hvad forbrugere som helhed er berettiget til at forvente. Sagsøgeren har accepteret at blive udsat for en

97 skadevoldende effekt svarende til den effekt, der kan forventes ved rygning af råtobak/umanipulerede cigaretter. De sagsøgte kunne og burde have sikret sig, at der i deres produkt ikke indgik eller blev anvendt tilsætningsstoffer, der medfører, indebærer risiko for eller mistænkes for at øge forbrugerens afhængighed af produktet eller i øvrigt øge produktets mulighed for at påfører helbredsskader. Der må ved bevisvurderingen lægges vægt på, at det har været muligt for de sagsøgte at begrænse deres produkts skadelige virkning, ligesom det for de sagsøgte har været muligt at deklarere og anvende målemetoder, der nøjagtigt afspejler den måde en gennemsnitlig forbruger må forventes at anvende de sagsøgtes produkt. Der må tillige lægges vægt på, at de sagsøgte har haft mulighed for at give forbrugerne korrekte oplysninger om deres produkts indhold, herunder om de anvendte tilsætningsstoffer medførte risiko for øget nikotinoptag og øget nikotinafhængighed. Der har påhvilet de sagsøgte en særlig pligt til ikke at gøre de sagsøgtes farlige produkt unødigt afhængighedsskabende. I forhold til forbrugerne har de sagsøgte haft en pligt til at producere og sælge et produkt, der repræsenterer den højest mulige sikkerhed. De sagsøgte har haft pligt til at fjerne alle former for stoffer, som fremmer eller risikerer at medføre forøget risiko for forbrugerens helbred, herunder forbrugerens nikotinafhængighed. Det forhold, at de sagsøgte efter eget udsagn ikke har fundet anledning til at undersøge deres produkter, fritager dem ikke for ansvar forårsaget af skadevirkningerne fra deres produkt. Det må ved bevisvurderingen tillægges vægt, at de sagsøgte efter eget udsagn ikke har fundet anledning til at undersøge deres produkter, uanset at de har haft mulighed herfor, ligesom det må tillægges vægt, at de sagsøgte ikke har fundet anledning til at delagtiggøre forbrugerne eller myndighederne i deres viden. Det forhold, at de sagsøgte har undladt at informere myndighederne om, at de anvendte målemetoder ikke afspejler forbrugerens faktiske nikotinindtag medfører ikke, at de sagsøgtes produkt ikke kan anses for defekt. Sagsøgerens mulighed for at føre bevis for, at de sagsøgte har forøget ph værdien i Prince cigaretten og i cigaretrøgen med den konsekvens, at sagsøgerens nikotinoptagelse og afhængighed er blevet øget, og sagsøgerens mulighed for at føre bevis for, at de sagsøgte har tilsat Prince cigaretten aldehyder og sukkerstoffer, der forøger den afhængighedsskabende virkning af nikotin, beror på, hvilken processuel skadevirkning landsretten vil tillægge det forhold, at en producent i en sag om produktansvar - anlagt af en forbruger vedrørende defekt ved et produkt egnet til human indtagelse nægter at oplyse om produktets indhold, herunder de specifikke tilsætningsstoffer og mængder, der er anvendt i produktet,

98 at oplyse forbrugeren om cigaretrøgens ph-værdi, således at det derigennem kan blive klarlagt, om de sagsøgte har tilsat stoffer, der i forhold til råtobak/umanipulerede cigaretter har forøget ph-værdien og forbrugerens nikotinoptag. Det er ikke ud fra nogle af de fremlagte lister over tilsætningsstoffer muligt at se, hvilke tilsætningsstoffer, der er tilsat Prince cigaretten og med hvilken mængde. Sagsøgeren er derved blevet afskåret fra at føre bevis for, at de sagsøgtes anvendelse af tilsætningsstoffer har øget røgens ph-værdi, sagsøgerens nikotinoptagelse og -afhængighed. Syns- og skønsmændene har i skønsrapporten () bekræftet, at det vil være muligt at beregne nettoeffekten fra tilsætningsstofferne på røgens ph, hvis de sagsøgte havde indvilget i at oplyse, hvilke tilsætningsstoffer, der anvendes i Prince, og hvilke mængder Hvis de sagsøgte havde oplyst det nøjagtige indhold af tilsatte aldehyder og sukkerstoffer (), ville det desuden være muligt at tage stilling til cigaretrøgens indhold af aldehyder. Såfremt de sagsøgte havde opfyldt sagsøgers utallige provokationer og havde oplyst, præcis hvilke stoffer der er tilsat Prince cigaretten (og i hvilke mængder samt styrkeforhold), havde det dermed været muligt at foretage nøjagtige beregninger af effekten af de enkelte stoffer. Der kan ikke stilles krav om, at en forbruger for at få ovennævnte oplysninger - skal give en beskrivelse af alle de mulige stoffer (antal, mængder samt styrke), der kan indgå i et cigaretprodukt. De sagsøgtes tankerække og konklusioner om, at der på baggrund af skønserklæringerne og SCENIHR-rapporten ( ) kan konkluderes om forskellige forhold vedrørende Prince cigarettens konkrete skadevoldende eller afhængighedsskabende egenskaber, bestrides allerede af den grund, at de sagsøgte intet konkret har oplyst om, hvilke tilsætningsstoffer der anvendes i Prince, og i hvilke mængder. SCENIHR-rapporten udtaler sig ikke om Prince produktet og udtaler sig heller ikke om cigaretters afhængighedsskabende virkning på en sådan måde som påstået af de sagsøgte. Det gøres gældende, at der ved den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til Produktansvarslovens 6 stk. 2, skal tages hensyn til sagsøgerens muligheder for, henholdsvis vanskelighederne ved, at føre bevis for skadens omfang og karakter. De sagsøgtes mangelfulde oplysninger må desuden tages som bevis for, at de sagsøgte har deltaget i BAT s destruktionspolitik Sagsøgeren gør gældende, at der ved den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til produktansvarslovens 6 stk. 2, tillige skal tages hensyn til det forhold, at de sagsøgte må antages at have deltaget i BAT s destruktionspolitik.

99 De sagsøgte medgiver, at rygning kan medføre hjerte/karsygdomme, men gør gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøgers konkrete hjerte/karsygdomme helt eller delvist er forårsaget af tobaksrygning. Årsagsforbindelsen er fastslået af såvel Retslægerådet () som Arbejdsskadestyrelsen Det er selvsagt ikke muligt nogensinde med 100 % nøjagtighed at påvise, hvor stor en andel af bestemte helbredsskader, der skyldes tobaksrygning, og hvor stor en andel, der skyldes andre forhold. I stedet må anlægges en skønsmæssig bedømmelse, således som Arbejdsskadestyrelsen har gjort. Sagsøger gør overordnet gældende, at det varige mén på 15 % kan henføres til de af sagsøgeren påberåbte defekter ved de sagsøgtes produkt. De sagsøgte har med processkrift af 18. august 2011 fremlagt en række bilag, der angiveligt skulle vise, at sagsøgers hjerte/karsygdomme skyldes andre forhold end tobaksrygning, herunder sagsøgers erhvervsmæssige forhold og luftforurening i almindelighed Dette bestrides. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte hverken Retslægerådets eller Arbejdsskadestyrelsens udtalelser. Sagsøger, der begyndte at ryge før konfirmationsalderen, har ikke i forbindelse med rygestart truffet et bevidst, informeret valg om at ryge uanset de helbredsskadelige effekter. I 1986, hvor der for første gang blev påtrykt advarsler på cigaretpakkerne, var sagsøger dybt afhængig af nikotinen i cigaretterne. Sagsøgers hjerte/karsygdomme debuterede altså 2 år efter, sagsøger for første gang blev advaret i meget generelle vendinger om, at rygning kunne være sundhedsskadelig Mens sagsøger således i 1988 blev opmærksom på, at tobaksrygning i almindelighed kunne være årsag til hans hjerte/karsygdomme, blev han først i 2000, hvor bilag 3 blev offentliggjort,, klar over, at han var blevet fastholdt i sin nikotinafhængighed, fordi de sagsøgte havde manipuleret med nikotinoptagelsen ved hjælp af tilsætningsstoffer, og at han dermed pr. cigaret havde indtaget langt mere nikotin end forventet ud fra deklarationerne, og nikotin i en langt mere afhængighedsskabende form. Sagsøger er først i forbindelse med denne sag blevet opmærksom på, at de sagsøgte har påført filtrene ventilationshuller, der betyder, at han pr. cigaret har indtaget langt mere nikotin end forventet ud fra deklarationerne.

100 Overordnet gør sagsøger gældende, at der ikke foreligger erstatningsrelevant egen skyld. House of Prince og Skandinavisk Holding II A/S har i revideret påstandsdokument af 10. oktober 2011 i det væsentlige anført blandt andet: De sagsøgte bestrider samtlige sagsøgerens anbringender som værende ukorrekte, udokumenterede og i direkte modstrid med de skønserklæringer, der er indhentet i forbindelse med nærværende sag, såvel som i modstrid med den af EU udarbejdede SCENIHR rapport om tilsætningsstoffer i tobak, Skønserklæringerne og SCENIHR rapporten dokumenterer, at ph-værdien og andelen af fri nikotin i cigaretrøgen er uden betydning for mængden eller hastigheden af rygerens nikotinoptag. Tværtimod vil en forøgelse af ph-værdien i cigaretrøgen reducere den mængde nikotin, der når frem til lungerne og vil sænke i stedet for at forøge optagelseshastigheden af nikotinen. Optagelseshastigheden er således primært styret af ph-værdien i væsken på lungernes overflade. Denne væske har en så kraftig bufferkapacitet, det vil sige evne til at modstå ændring i ph-værdien, at den i praksis ikke påvirkes af cigaretrøgens ph-værdi. Ligeledes dokumenterer skønserklæringerne, at praktisk talt al nikotin optages som fri nikotin. Forholdet mellem fri og bunden nikotin (også kaldet neutral og ioniseret nikotin) er fast ved en given ph-værdi, hvorfor et bundet nikotinmolekyle i løbet af millisekunder skifter form til et frit nikotinmolekyle, så snart et frit nikotinmolekyle passerer membranen i lungerne, munden og de øvre luftveje og går over i blodet. Bufferkapaciteten i væsken på membranens overflade bevirker derfor, at røgens ph-værdi og dermed forholdet mellem fri og bunden nikotin i røgen i praksis ikke har nogen betydning for, hvor hurtigt eller hvor meget nikotin, der optages. En forøgelse af cigaretrøgens ph-værdi og andelen af fri nikotin i cigaretrøgen vil derudover resultere i, at en større del af nikotinen optages via munden og de øvre luftveje, hvorved en tilsvarende mindre mængde nikotin optages via lungerne, og dermed vil optagelsen af nikotin blive langsommere. Videre dokumenterer skønserklæringerne samt SCENIHR rapporten, at anvendelsen af tilsætningsstoffer i tobak ikke forøger cigarettens potentielle afhængighedsskabende virkning; tværtimod betyder flere tilsætningsstoffer en mindre mængde tobak og dermed mindre nikotin, hvilket om noget vil mindske frem for at forøge Prince cigarettens potentielt afhængighedsskabende og skadevoldende virkning. Derudover dokumenterer skønserklæringerne såvel som SCENIHR rapporten, at der er et stærkt videnskabeligt bevis for, at acetaldehyd ikke bidrager til de afhængighedsskabende egenskaber af tobak, og at der ikke findes videnskabeligt bevis for, at komplekse aldehyder spiller en rolle for afhængigheden af tobak.

101 Endelig dokumenterer skønserklæringerne, at de sagsøgtes ændringer af Prince cigarettens konstruktion gennem årene har medvirket til at nedsætte nikotinindholdet i cigaretrøgen, hvilket er dokumenteret ved de af de sagsøgte foretagne lovpligtige målinger. Herved er rygerens nikotinoptag alt andet lige blevet reduceret. De sagsøgte forstår sagsøgerens anbringender omkring kroppens optagelse af nikotin som følger: (i) (ii) (iii) jo højere røgens ph-værdi er, desto større andele af nikotinen vil befinde sig i fri form, den altovervejende del af nikotinen, der optages over lungemembranen, optages i form af fri nikotin, jo mere fri nikotin, jo større og hurtigere nikotinoptagelse og dermed øget afhængighed. Sagsøgerens tankerække og konklusioner bestrides, idet anbringende (iii) er ukorrekt, og i modstrid med skønserklæringerne i sagen. De sagsøgte er enige i, at det teoretisk set er muligt at påvirke ph-værdien i cigaretten og cigaretrøgen ved tilsætning af basiske stoffer, herunder ammoniumforbindelser (bliver til ammoniak i cigaretrøgen). Som det vil blive uddybet i det følgende, har brugen af tilsætningsstoffer i Prince cigaretten imidlertid ikke forøget ph-værdien og derved heller ikke forholdet mellem fri og bunden nikotin. Ligeledes har tilsætningsstofferne ikke forøget mængden eller hastigheden af nikotinoptaget og derved den afhængighedsskabende virkning for rygeren. De sagsøgte skal fremhæve, at de under sagens forberedelse gentagne gange tilbød at skønsmændene - mod underskrivelse af en fortrolighedserklæring - kunne få udleveret en liste over samtlige stoffer, inklusive tilsætningsstoffer og flavours, der anvendes i produktionen af Prince cigaretten samt de stoffer, der blev anvendt før Sagsøgeren har imidlertid afvist de sagsøgtes forslag senest ved telefonretsmøde den 26. maj 2009 De sagsøgte gør gældende, at de aldrig har anvendt ammoniumteknologi i Prince cigaretten, hvilket blandt andet dokumenteres af de sagsøgtes medarbejder, Hans V. Thomsens telefax af 17. januar 1990 til BAT, Det skal derudover fremhæves, at ammoniumforbindelser fra naturens side er til stede i tobakken i betydelige mængder. Dette dokumenteres ved skønsmændenes besvarelse af spørgsmål AA 3) Det skal yderligere bemærkes, at tilsætning af ammoniumforbindelser til tobakken i kommercielle (det vil sige salgbare) cigaretter ikke medfører, at en øget mængde nikotin frigives til cigaretrøgen. Der henvises til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål B og spørgsmål L, hvori det konkluderes, at der ikke er en relevant

102 sammenhæng mellem tilsætning af ammonium til tobakken og mængden af nikotin i cigaretrøgen. De sagsøgte har tilsat ammoniumforbindelsen monoammoniumfosfat til Prince cigarettens papir i perioden fra 1957 til 2002 med det formål at stabilisere asken,... Imidlertid anfører skønsmændene i besvarelsen af spørgsmål P, at tilsætning af ammonium i kommercielle cigaretter ikke medfører en øget ph-værdi i cigaretrøgen De sagsøgte gør på denne baggrund gældende, at tilsætning af ekstra ammoniumforbindelser til tobakken ikke medfører signifikante ændringer af cigaretrøgens ph-værdi og derved rygerens samlede nikotinoptag eller hastigheden heraf. Sammenfattende gør de sagsøgte gældende, at de ikke har øget ph-værdien i tobakken i Prince cigaretten eller i cigaretrøgen ved anvendelse af tilsætningsstoffer. En stor del af tilsætningsstofferne i Prince cigaretten har tværtimod den dokumenterede virkning, at de i sig selv eller i kombination sænker ph-værdien i cigaretten og i cigaretrøgen. Det skal i tillæg hertil bemærkes, at de sagsøgte ikke har forsøgt at styre eller kontrollere hverken tobakkens eller røgens ph-værdi, hvilket blandt andet dokumenteres ved, at der ikke har været gennemført rutinemæssige ph-målinger. ph-værdien har således ikke af de sagsøgte været anset for et relevant produktions- eller kvalitetsparameter. Ex tuto gøres gældende, at skønsmændenes besvarelser dokumenterer, at en forøgelse af ph-værdien i tobak ved anvendelse af de for kommercielle cigaretter relevante mængder tilsætningsstoffer under alle omstændigheder ikke medfører en forøgelse af ph-værdien i cigaretrøgen og derved, at en øget mængde nikotin optræder på fri form. Såfremt det rent hypotetisk blev antaget - som påstået af sagsøgeren - at de sagsøgte havde forøget ph-værdien i Prince cigaretten, gøres det gældende, at en sådan ændring i ph-værdien ikke medfører nogen relevant forøgelse af den hastighed, hvormed rygeren optager nikotinen eller påvirker den samlede mængde nikotin, som rygeren optager. Som det vil blive uddybet i det følgende, er røgens ph-værdi og dermed forholdet mellem fri og bunden nikotin i røgen uden betydning for nikotinoptaget. En meget høj ph-værdi (basisk) giver et forholdsvist højt indhold af fri nikotin. Stort set al den nikotin, der optages af rygeren, optages i den fri form. Det afgørende for nikotinoptagelsen er imidlertid ikke røgens ph-værdi, men ph-værdien af væsken i munden, de øvre luftveje, lungerne og blodet. I samme øjeblik, nikotinen kommer i kontakt med denne væske, bestemmes forholdet mellem fri og bunden nikotin alene af ph-værdien i denne væske Fri nikotin passerer lungemembranen meget hurtigt, medens bunden nikotin passerer meget langsomt. Ligevægtsprincippet indebærer, at i samme øjeblik en fri nikotinpartikel passerer lungemembranen, vil ligevægten blive genoprettet i løbet af et millisekund, og denne proces varer ved, indtil al nikotinen er optaget -

103 helt overvejende i fri form. Denne proces medfører, at uanset hvor meget, der måtte kunne "manipuleres" med røgens ph-værdi og dermed indholdet af fri nikotin i røgen, får dette ingen indflydelse på hverken hastigheden eller omfanget af rygerens nikotinoptagelse. På grund af bufferkapaciteten i væsken på overfladerne i mundhulen, luftvejene, lungerne og i blodet kan røgens ph-værdi ikke ændre ph-værdien i disse væsker. Det gøres på denne baggrund gældende, at de sagsøgtes tilføjelse af mikroskopiske mængder ammoniumforbindelser til Prince cigarettens papir ingen betydning har for rygerens nikotinoptag. Det skal endvidere fremhæves, at en forøgelse af cigaretrøgens ph-værdi ikke forøger den totale mængde nikotin, som rygeren optager, idet den menneskelige krop praktisk taget optager al den nikotin, som rygeren inhalerer, uanset cigaretrøgens ph-værdi. Sammenfattende dokumenterer skønserklæringerne såvel som SCENIHR rapporten, at selv hvis det rent hypotetisk antages, at de i Prince cigaretten anvendte tilsætningsstoffer øger ph-værdien i cigaretten og cigaretrøgen, hvilket de ikke gør, vil dette ikke forøge mængden eller hastigheden af rygerens nikotinoptag. Dette vil snarere forsinke rygerens nikotinoptag, da en mindre mængde nikotin vil komme ned i rygerens lunger. Det gøres på denne baggrund gældende, at den påståede øgede ph-værdi i Prince cigaretten ikke vil have betydning for forholdet mellem fri og bunden nikotin og ej heller den mængde nikotin, som rygeren optager eller hastigheden, hvormed optagelsen sker. Sagsøgerens nye anbringende om, at der er nikotin i udåndingsluften er ikke blot nyt, men tillige i modstrid med de videnskabelige undersøgelser og skønserklæringerne. Det er som konkluderet i disse ikke praktisk muligt at øge hverken mængden eller hastigheden af nikotinoptaget ved brug af tilsætningsstoffer. Det bestrides, at anvendelsen af tilsætningsstoffer gør Prince cigaretten mere afhængighedsskabende. Ligeledes bestrides det, at anvendelsen af tilsætningsstoffer i Prince cigaretten, for derved at gøre denne unik, i sig selv er ansvarspådragende. Derudover medfører anvendelsen af tilsætningsstoffer, at der totalt set er relativt mindre tobak i cigaretten, idet cigarettens samlede volumen er konstant. Ifølge skønsmændene vil anvendelsen af tilsætningsstoffer derfor alt andet lige ikke forøge de sundhedsskadelige risici forbundet med cigaretten De tilføjede stoffer skal derfor nødvendigvis være mere giftige end tobak for at øge den samlede toksicitet. Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte ved tilsætning af aldehyder - eller sukkerstoffer der ved forbrænding danner aldehyder - til Prince cigaretten har forøget dens afhængighedsskabende virkning Sagsøgerens påstand bestrides som værende ukorrekt og udokumenteret.

104 For så vidt angår acetaldehyd konkluderer skønsmændene i deres besvarelse af spørgsmål AL, jf., at dette forbrændingsprodukt ingen betydning har for cigaretters afhængighedsskabende effekt. Forekomsten af acetaldehyd i cigaretrøgen stammer derudover for langt hovedpartens vedkommende fra tobakken selv. Tilsætningen af mindre mængder sukker bidrager derfor ikke målbart til forekomsten af acetaldehyd i cigaretrøgen. Sagsøgeren har derudover gjort gældende, at tilsætningen af sukker ved afbrænding danner mere komplekse aldehyder end acetaldehyd, og at disse aldehyder i kombination med nikotinen i cigaretten øger den afhængighedsskabende virkning. Sagsøgerens påstand bestrides som værende udokumenteret Som det fremgår af skønsmændenes konklusion foreligger der ikke videnskabeligt bevis for, at de i Prince cigaretten tilsatte sukkerstoffer forøger dens afhængighedsskabende virkning. Dette skal tillige ses i sammenhæng med, at det aldrig er dokumenteret, at cigaretter uden tilsætningsstoffer er mindre afhængighedsskabende end cigaretter med tilsætningsstoffer Sammenfattende kan det derfor konkluderes, at tilsætningsstofferne i Prince cigaretten hverken medfører et øget nikotinoptag eller en øget optagelseshastighed for rygeren eller i øvrigt påvirker Prince cigarettens afhængighedsskabende og skadevoldende virkning. Selv hvis det rent hypotetisk antages, at tilsætningsstofferne i Prince cigaretten havde forøget sagsøgerens samlede nikotinoptag, gøres det gældende, at det ikke har haft nogen betydning for sagsøgerens risiko for udvikling af hjerte- /karsygdomme Det bestrides på denne baggrund, at de sagsøgte på nogen måde har forøget sagsøgerens risiko for udvikling af hjerte-/karsygdomme i et omfang, der ligger udover, hvad sagsøgeren allerede udtrykkeligt har erkendt og accepteret som en konsekvens af rygning af råtobak/"umanipulerede" cigaretter. De sagsøgte har i en periode frem til midten af 1990'erne lovligt tilføjet mikroskopiske mængder nikotinsulfat til brug for denaturering af den rom og øvrige alkohol, som indgik i tobaksproduktionen i beskedne mængder til justering af smagen. Dette skete for, at disse produkter kunne anvendes afgiftsfrit i Danmark. Tilsætningen af nikotin udgjorde 0,0001 % af tobakkens vægt Skønsmændene har i den forbindelse ved deres besvarelse af spørgsmål AH II, oplyst, at ovennævnte mikroskopiske tilsætning af nikotinsalt ikke medfører en målbar effekt. Det gøres på denne baggrund gældende, at de sagsøgtes tidligere tilsætning af mikroskopiske mængder nikotinsulfat ikke har nogen målbar effekt på nikotinindholdet i Prince cigaretten.

105 Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har ændret Prince cigarettens konstruktion således, at nikotinindholdet "ser ud som om", at det er lavere end den nikotin, der faktisk afgives ved rygning af Prince cigaretten. Dette bestrides. De sagsøgte har over tid foretaget ændringer i Prince cigarettens konstruktion. Disse ændringer er i det væsentligste foretaget for at leve op til lovgivningens stadig skærpede krav til grænseværdierne for nikotin, tjære og kulilte i tobaksprodukter, Det gøres gældende, at de foretagne konstruktionsændringer sænker nikotinindholdet i cigaretten og nikotinindholdet i røgen De sagsøgte bestrider endelig sagsøgerens påstand om, at rygere blokerer ventilationshullerne i forbindelse med rygning, og at det har betydning for rygerens samlede optag af nikotin og tjære. Sagsøgerens påstand er i modstrid med de i sagen fremlagte videnskabelige undersøgelser Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte bevidst har ændret konstruktionen af Prince cigaretten for at omgå standardmetoderne for måling af Prince cigarettens nikotin- og tjæreindhold. Det er sagsøgerens påstand, at standard ISO metoden ikke måler cigaretters indhold af fri nikotin i gasfase, hvorfor rygerens faktiske nikotinoptag er større end det på cigaretpakken oplyste. Dette bestrides. Det gøres gældende, at sagsøgerens anbringende om anvendelsen af standard ISOmetoden er uden relevans for afgørelsen af nærværende sag. Sagsøgeren har ikke gjort gældende, at hans beslutning om at starte og fortsætte med at ryge er truffet på baggrund af det deklarerede, maskinmålte nikotin- og tjæreindhold i Prince cigaretten Det skal derudover fremhæves, at standard ISO-metoden har til formål at muliggøre en objektiv sammenligning mellem forskellige cigaretprodukters nikotinog tjæreindhold. Der er tale om en standard, der ikke tager højde for den enkelte rygers individuelle måde at ryge cigaretten på. Målingerne angiver derfor ikke præcist, hvor meget tjære og nikotin den enkelte ryger indtager ved rygning af hver enkelt cigaret, hvilket i øvrigt også varierer fra cigaret til cigaret og fra ryger til ryger. Det er derfor ikke muligt at foretage målinger, der præcist viser nikotinog tjæreindholdet for den enkelte ryger ved hver enkelt cigaret, hvilket heller aldrig har været hensigten med standard ISO metoden. De sagsøgte har siden 1990 været og er fortsat lovgivningsmæssigt forpligtet til at måle og deklarere nikotin- og tjæreindholdet i overensstemmelse med standard ISO-metoden (ISO-standard 4387, og 8454). De sagsøgte har imidlertid allerede siden 1977 målt og deklareret nikotin- og tjæreindholdet i overensstemmelse med standard ISO-metoden, først frivilligt og siden 1986 som følge af en aftale mellem Indenrigsministeriet og brancheforeningen Tobaksindustrien.

106 Det gøres gældende, at skønsmændenes besvarelse dokumenterer, at standard ISO-metoden giver en entydig måling af nikotinindholdet i cigaretrøgen ved en standardprøve foretaget af en rygemaskine. Det bestrides på denne baggrund, at de sagsøgte omgår standard målemetoder. Sagsøgeren har derudover ikke gjort gældende, at målingerne eller deklarationerne har ligget til grund for hans beslutning om at starte og fortsætte med at ryge Prince cigaretter. Prince cigaretten er ikke et defekt produkt, da den frembyder den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes af forbrugeren. Produktion såvel som salg af cigaretter har altid været og er fortsat lovlig i Danmark, og de sagsøgte har altid produceret, deklareret og markedsført Prince cigaretten i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. Allerede af denne grund gøres det gældende, at de sagsøgte ikke kan gøres erstatningsansvarlige som følge af deres produktion og salg af et fuldt ud lovligt produkt, som der alene er foretaget mindre ændringer af siden introduktionen i 1957 først og fremmest som følge af lovgivningens skærpede grænser for nikotin- og tjæreindhold mv. Cigaretter er et klassisk eksempel på et produkt med en systemfejl indenfor produktansvarsområdet, hvorved forstås, at forbrugeren ved rygning udsættes for en kendt, men statistisk set uundgåelig fare. Dette skal sammenholdes med offentlighedens kendskab til risiciene forbundet med rygning. De sagsøgte gør gældende, at det har været offentligt kendt i Danmark siden før sagsøgerens rygedebut, at rygning indebærer risici for sundhedsskadelige konsekvenser, jf. nedenfor. Sagsøgeren har i overensstemmelse hermed processuelt erklæret, at han har kendt og accepteret risikoen ved rygning af råtobak/"umanipulerede" cigaretter. Brugen af tilsætningsstoffer og ventilationshuller i Prince cigaretten er ligeledes sket helt lovligt, hvorfor det også af denne grund bestrides, at der er tale om et defekt produkt. Endelig bestrides det, at de sagsøgte har handlet i strid med markedsføringsloven, afgivet misvisende oplysninger eller tilsidesat nogen oplysningspligt, idet de sagsøgte til stadighed har markedsført Prince cigaretten i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ex tuto bestrides det, at produktansvarsloven finder anvendelse i forhold til de Prince cigaretter, som de sagsøgte har bragt i omsætning forud for produktansvarslovens ikrafttræden den 10. juni De sagsøgte bestrider, at sagsøgeren er påført et varigt mén på samlet 15 % som følge af rygning af Prince cigaretter. De sagsøgte gør gældende, at det ikke er dokumenteret, at halvdelen af sagsøgerens méngrad, der måtte være forårsaget af mangeårig tobaksrygning, udgør 5 % eller mere, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget til erstatning herfor, jf. erstatningsansvarsloven 4. Endvidere skal det fremhæves, at sagsøgerens påstand er ændret således, at sagsøgeren nu gør de sagsøgte ansvarlige for den fulde helbredsskade, hvilket

107 ikke er i overensstemmelse med hverken sagsøgerens oprindelige påstand eller landsrettens retsbog af 12. september 2011, hvoraf det fremgår, at sagsøgeren har accepteret den helbredsrisiko, der er forbundet med rygning af råtobak/"umanipulerede" cigaretter. De sagsøgte er principielt enige i, at rygning indebærer en øget risiko for en række sygdomme, herunder hjerte-/karsygdomme. Det bestrides imidlertid, at sagsøgeren har dokumenteret, at hans konkrete hjerte-/karsygdomme er forårsaget af tobaksrygning og ikke helt eller delvist af andre faktorer. Sagsøgeren har således et langvarigt og kompliceret sygdomsbillede med forhøjet kolesteroltal, potensproblemer, forhøjet blodtryk, hjerte-/karsygdomme og type 2 diabetes med deraf følgende nervebetændelse og lettere nyreforandringer. Der er således en række forskellige faktorer, der spiller ind i sagsøgerens sygdomsbillede. Såvel Retslægerådet som Arbejdsskadestyrelsen fastslår, at rygning blot er én ud af flere mulige årsager til sagsøgerens nuværende, mén-givende sygdomme. Retslægerådet har imidlertid ikke udtalt sig om, hvorvidt det er muligt med en tilstrækkelig grad af sikkerhed at opgøre den procentvise fordeling af sagsøgerens forskellige risikofaktorer i forhold til sagsøgerens konkrete hjerte-/karsygdomme. Det kan efter det oplyste dog lægges til grund, at sagsøgeren har været beskæftiget med svejsning, skibsbyggeri og skadedyrsbekæmpelse i hovedparten af sit erhvervsaktive liv. Sagsøgeren har derved utvivlsomt været udsat for en række stoffer, der blandt andet indebærer en risiko for udvikling af hjerte- /karsygdomme. På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt fornøden dokumentation for de forskellige jobs, sagsøgeren har bestridt, herunder særligt hvilke stoffer og arbejdsprocesser, der har været forbundet hermed. Dette bevirker, at Retslægerådet såvel som Arbejdsskadestyrelsen ikke har haft tilstrækkeligt grundlag til at vurdere disse faktorers betydning for sagsøgerens udvikling af hjerte-/karsygdomme. Det gøres gældende, at dette forhold skal tillægges processuel skadesvirkning i forhold til sagsøgeren. Det bestrides, at de sagsøgte på nogen måde har gjort Prince cigaretten mere afhængighedsskabende, end den afhængighed der følger af rygning af råtobak/"umanipulerede" cigaretter, og som sagsøgeren udtrykkeligt har erkendt og accepteret. Sammenfattende gøres det gældende, at de sagsøgte ikke har øget ph-værdien i tobakken i Prince cigaretten eller cigaretrøgen fra denne ved anvendelse af tilsætningsstoffer. Tværtimod sænker størstedelen af de anvendte tilsætningsstoffer ph-værdien i cigaretrøgen. Videre gøres det gældende, at selv hvis det rent hypotetisk blev lagt til grund, at de sagsøgte havde øget ph-værdien i Prince cigaretten og røgen fra denne, ville ph-værdien i væsken på slimhinderne i munden og de øvre luftveje, lungerne og blodet ikke blive påvirket af cigaretrøgens ph-værdi, og derfor ville det ikke medføre et øget eller hurtigere nikotinoptag for rygeren. Om noget ville en

108 forøgelse af ph-værdien reducere andelen af nikotin, der optages via lungerne og ville dermed snarere sænke end forøge nikotinens optagelseshastighed. Det gøres gældende, at de sagsøgte ikke har påvirket Prince cigarettens afhængighedsskabende og/eller skadevoldende virkning ved tilsætning af sukker, lakrids, kakao, chokolade, glycerol, nikotinsulfat eller andre tilsætningsstoffer i øvrigt, da disse stoffer i de tilsatte mængder ikke har praktisk betydning for nikotinoptaget eller rygningens skadevoldende virkning. De sagsøgte bestrider i forlængelse heraf, at Prince cigaretten er et defekt produkt i produktansvarsmæssig forstand, idet de sagsøgte altid har produceret, målt og deklareret Prince cigaretten i overensstemmelse med gældende lovgivning og indgåede frivillige aftaler, ligesom markedsføringen af Prince cigaretten er sket i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Det gøres gældende, at sagsøgeren på ethvert givent tidspunkt i forløbet kunne have gennemført et succesfuldt rygestop, hvorved sagsøgerens risiko for hjerte- /karsygdomme ville være blevet identisk med en ikke-rygers i løbet af fem år. De sagsøgte gør derudover gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han er påført en personskade som følge af mangeårig rygning, eller at sagsøgerens personskade ikke skyldes andre forhold, herunder stoffer og arbejdsprocesser som sagsøgeren har været udsat for i forbindelse med i sit hverv som skibsbygger og skadedyrsbekæmper. Endelig gøres det gældende, at de sagsøgtes forhold til BAT er uden relevans for afgørelsen af nærværende sag, men at BAT under alle omstændigheder ikke har haft indflydelse på de sagsøgtes produktion af Prince cigaretten førend BAT's overtagelse af House of Prince den 1. juli De sagsøgtes samarbejde med BAT har ikke ført til nogen ændringer af Prince cigaretten, der har øget dennes afhængighedsskabende og/eller skadevoldende virkning. Parterne har under proceduren uddybet de i påstandsdokumenterne fremsatte anbringender. Rettens begrundelse og resultat 1) Personskaden Arbejdsskadestyrelsen har på baggrund af lægelige og personlige oplysninger, herunder speciallægeerklæringer og udtalelsen fra Retslægerådet, vurderet, at sagsøgeren er påført et mén på 15 % som følge af mangeårig tobaksrygning.

109 Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at sagsøgerens dårlige blodomløb i benene med overvejende sandsynlighed udelukkende er forårsaget af den mangeårige rygning, og at méngraden for disse gener skønsmæssigt kan fastsættes til 10 %. Styrelsen har endvidere vurderet, at sagsøgerens gener i form af nedsat potens delvist er en følge af den mangeårige rygning, og at den del af potensproblemerne, der kan henføres til rygning, skønsmæssigt kan fastsættes til 5 %. Arbejdsskadestyrelsens udtalelse støttes af Retslægerådets udtalelse, herunder besvarelsen af spørgsmål 1, 5 og 12 B. De sagsøgte har ikke gennem bevisførelsen for landsretten, herunder oplysningerne om sagsøgerens erhvervsarbejde gennem årene, tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngraden som følge af rygning. Landsretten lægger derfor til grund, at sagsøgeren er påført et mén på 15 % som følge af rygning. Det er ubestridt, at sagsøgeren fra 1957 til 2005 i alt væsentligt har røget Prince cigaretter, der blev produceret og markedsført af de sagsøgte. Sagsøgeren anerkender, at rygning er sundhedsskadelig og har en skadevoldende effekt. Det er derfor et spørgsmål, om méngraden på 15 % helt eller delvis skyldes forhold, som de sagsøgte som producent af Prince cigaretter er erstatningsansvarlige for. 2) Ansvarsgrundlag Sagsøgeren har under henvisning til de sagsøgtes påståede brug af tilsætningsstoffer i og konstruktion af Prince cigaretter gjort gældende, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for sagsøgerens personskade, principalt efter reglerne i lov om produktansvar, subsidiært efter retspraksis om objektivt producentansvar, og mere subsidiært efter dansk rets almindelige regler om culpaansvar, hvor der efter sagsøgerens opfattelse må gælde et skærpet culpaansvar. Ved vurderingen af, på hvilket grundlag de sagsøgte som producent af Prince cigaretter kan ifalde et erstatningsansvar for personskade som følge af tobaksrygning, lægger landsretten vægt på, at det fra 1957 til 2005, hvor sagsøgeren har røget Prince cigaretter, har været lovligt at producere og markedsføre cigaretter.

110 I den helt overvejende del af denne periode har det været almindelig kendt, at tobaksrygning er sundhedsskadelig og forbundet med risiko for alvorlige sygdomme, jf. herved blandt andet betænkning fra fællesudvalget vedrørende spørgsmålet om tobak specielt cigaretter og lungekræft fra 1961 og betænkning nr. 357 fra 1964 om foranstaltninger til nedsættelse af cigaretforbruget. Selv om det har været almindelig kendt, at tobaksrygning er sundhedsskadelig, har lovgivningsmagten ikke fundet anledning til at forbyde produktion og markedsføring af blandt andet cigaretter, men produktion og markedsføring har gennem årene været undergivet en nærmere regulering. Det er således lovligt at producere og markedsføre cigaretter, ligesom det er tilladt for producenter, under overholdelse af de til enhver tid gældende regler, at gøre produkterne attraktive for forbrugerne, herunder ved brug af tilsætningsstoffer, så forbrugere vælger det ene produkt frem for det andet. På den baggrund finder landsretten, at domstolene som udgangspunkt bør udvise tilbageholdenhed med at pålægge producenter af cigaretter erstatningsansvar for skader, der er en følge af rygning af cigaretter, der er lovligt produceret og markedsført. Det er for landsretten ubestridt, at de sagsøgtes produktion og markedsføring af Prince cigaretter fra 1957 til 2005 er sket under overholdelse af de til enhver tid gældende regler herom. Det er dog sagsøgerens standpunkt, at der alligevel påhviler de sagsøgte et erstatningsansvar. Sagsøgerens krav på erstatning vedrører som anført rygning af Prince cigaretter fra 1957 til Da lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar efter 17, stk. 2, finder anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning efter lovens ikrafttræden, har en væsentlig del af sagsøgerens rygning således fundet sted, inden produktansvarsloven trådte i kraft. Loven begrænser imidlertid ikke skadelidtes adgang til erstatning efter blandt andet almindelige regler om erstatning uden for kontrakt, jf. lovens 13, og allerede inden vedtagelsen af produktansvarsloven var det antaget i praksis, at en producent under visse betingelser kunne ifalde erstatningsansvar for defekte produkter, der forvoldte skade.

111 Efter produktansvarslovens 6, stk. 1, skal en producent erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af producenten, og efter 5, stk. 1, lider et produkt af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Der er tale om et objektivt ansvar for producenter for skade, der er forvoldt af et defekt produkt. Som nævnt oven for er det almindelig kendt, at tobaksrygning er sundhedsskadelig og forbundet med risiko for alvorlige sygdomme. Cigaretter tilhører gruppen af uundgåeligt farlige produkter, hvor faren er kendt og en måde til at undgå faren ukendt, bortset fra muligheden for at lade være med at anvende produktet, jf. herved afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger til LF nr. 54 af 12. oktober De skadelige følger af rygning af cigaretter er såkaldte systemskader, der skyldes en kendt, men uundgåelig risiko ved produktet, og ved systemskader er der som udgangspunkt ansvarsfrihed for producenten, jf. ligeledes afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger til LF nr. 54 af 12. oktober På den baggrund finder landsretten, at der som udgangspunkt ikke vil være grundlag for at pålægge en producent af cigaretter erstatningsansvar på objektivt grundlag for skader, der er en følge af rygning af cigaretter, der er lovligt produceret og markedsført, og hvor faren ved rygning af cigaretter må anses for almindelig kendt. Ved vurderingen af, om de sagsøgte som producent er erstatningsansvarlig for sagsøgerens personskade som følge af rygning af Prince cigaretter, må det derfor være afgørende, om sagsøgeren har godtgjort, at de sagsøgte har handlet culpøst ved produktionen og i sammenhæng hermed markedsføringen af Prince cigaretter, det vil sige, om der er forhold, der i denne forbindelse kan bebrejdes de sagsøgte. Det er ubestridt under sagen, at nikotin er et afhængighedsskabende stof, og som anført har sagsøgeren erklæret, at han har accepteret den helbredsrisiko, der er forbundet med rygning af råtobak/umanipulerede cigaretter. De spørgsmål, som landsretten herefter skal vurdere, er derfor, om sagsøgeren på grundlag af bevisførelsen har godtgjort, at de sagsøgte har påvirket nikotinindholdet og nikotinens form i Prince cigaretter ved brug af tilsætningsstoffer, der påvirker ph-værdien og dermed

112 nikotinoptagelsen og afhængigheden, ved tilsætning af aldehyder, alternativt sukkerstoffer, der ved forbrænding danner aldehyder, der forøger nikotinafhængigheden, eller ved brug af konstruktionsændringer, herunder ventilationshuller, der betyder, at sagsøgeren har optaget langt mere nikotin (og tjære og kulilte) end deklareret på pakkerne. 3) Forholdet til BAT Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgtes samarbejde med BAT og den viden, som BAT stillede til rådighed, skal tillægges betydning ved vurderingen af, om de sagsøgte har handlet ansvarspådragende. Landsretten lægger til grund, at BAT Nordisk A/S i 1972 blev fusioneret med Skandinavisk Tobakskompagni ved køb af ca. 33 % af aktierne, og at der samtidig blev indgået en aktionæroverenskomst og en samarbejds- og knowhow-aftale. Af den fremlagte korrespondance fremgår, at der løbende har været drøftelser og møder mellem Skandinavisk Tobakskompagni og BAT, samt at BAT tillige har sendt rapporter m.v. til Skandinavisk Tobakskompagni, der har været et associeret selskab i forhold til BAT frem til den 1. juli 2008, hvor BAT overtog House of Prince A/S. Vidnerne Jørgen Tandrup, Claus Bagger, Hugo Schrøder, Hans V. Thomsen, Jacob Bjerre, Palle Overgaard, Jørgen Holm Rasmussen, Peter Waldejer og Thomas Lindegaard har samstemmende forklaret, at BAT ikke havde indflydelse på produktionen af Prince cigaretten, ligesom BAT som aktionær ikke havde særlig indflydelse på direktionen eller driften, men alene var repræsenteret i bestyrelsen og forretningsudvalget på samme måde som de øvrige aktionærer. Vidnet Carsten Tvede-Møller, der repræsenterede BAT i bestyrelsen og i forretningsudvalget, har forklaret i overensstemmelse hermed. Den fremlagte korrespondance m.v. giver heller ikke grundlag for at fastslå, at BAT har haft indflydelse på produktionen af Prince cigaretten. Det forhold, at BAT løbende har sendt rapporter til Skandinavisk Tobakskompagni kan ikke føre til et andet resultat.

113 Ifølge vidneforklaringerne finder landsretten endvidere, at det kan lægges til grund, at Skandinavisk Tobakskompagni ikke har deltaget i BATs arkivstyringssystem. Dette støttes tillige af brev af 14. maj 1993 fra Claus Bagger til T. M. Wilson, BAT. Landsretten finder det herefter ikke godtgjort, at samarbejdet mellem Skandinavisk Tobakskompagni og BAT har betydning for vurderingen af de spørgsmål, som landsretten skal tage stilling til. 4) ph-værdi og tilsætningsstoffer Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte ved brug af tilsætningsstoffer har påvirket ph i Prince cigarettens tobak og tobaksrøg, så den er steget, og at det har påvirket nikotinens indhold og form og dermed optagelsen og afhængigheden af nikotin. Efter skønsmændenes erklæringer, herunder besvarelsen af spørgsmål 2 og 36 I, lægger landsretten til grund, at en høj ph i tobak giver et højere totalt indhold af nikotin i tobaksrøgen, hvilket resulterer i forhøjede nikotinniveauer i blod og hjerne. Det fremgår således af besvarelsen, at en høj ph i tobakken giver et højere indhold af nikotin i røgen, fordi der ved afbrænding af tobakken bringes mere nikotin over i gasfasen og på røgpartiklerne. En høj ph i tobakken giver derfor forhøjede nikotinniveauer i blod og hjerne, fordi der totalt set leveres mere nikotin til lungerne end ved lave ph værdier. Efter skønsmændenes erklæringer, herunder besvarelsen af spørgsmål 1 med tilhørende appendiks, 26 og 27 med tilhørende appendiks, 28 II og AF, lægger landsretten endvidere til grund, at en forhøjelse af ph i tobaksrøg vil føre til, at en større del af nikotinen forefindes i fri form, der optages meget hurtigere i kroppen end nikotin i bunden form. Det fremgår af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 2 II, at den naturlige ph i tobaksblade er 5,5 til 6. Der er dokumenteret månedlige målinger af ph i Prince cigaretter foretaget i perioden fra 1957 til 1963, hvoraf fremgår, at der er målt ph-værdier i intervallet fra 5,01 til 5,50.

114 Efter indholdet af månedsundersøgelserne og den rapport om beregning af tal for kvalitet, der ligger til grund for målingerne af ph, lægger landsretten til grund, at disse målinger vedrører tobakkens ph. Der er endvidere dokumenteret fra 10 målinger af ph i tobaksrøg fra Prince cigaretter foretaget i 1983, der viser, at den gennemsnitlige ph i gasfasen og partikelfasen blev målt til henholdsvis 4,42 og 7,43. Hverken målingerne fra eller 1983 giver grundlag for at fastslå, at de sagsøgte gennem brug af tilsætningsstoffer har påvirket tobakkens eller tobaksrøgens ph, og der er ikke for landsretten i øvrigt dokumenteret målinger, der godtgør, at tobakkens eller tobaksrøgens ph er steget. Foruden de omtalte målinger af ph har sagsøgeren henvist til de sagsøgtes brug af ammoniak eller ammoniumteknologi og de tilsætningsstoffer, der fremgår af listerne udarbejdet i forbindelse med indberetning til myndighederne i 2000 (bilag 3 og AAZ) og 2004 (bilag 107 med tabel 3), idet sagsøgeren gør gældende, at de sagsøgte ved brug af sådanne tilsætningsstoffer har påvirket ph. Efter forklaringerne for landsretten har de sagsøgte ikke anvendt ammoniak eller ammoniumteknologi i Prince cigaretter, bortset fra små mængder monoammoniumfosfat i cigaretpapiret i perioden fra 1957 til 2002, ligesom de sagsøgte ikke gennem tilsætningsstoffer har forsøgt at påvirke ph i tobakken eller tobaksrøgen, der heller ikke er blevet målt systematisk i forbindelse med produktionen af cigaretterne. Der er ikke i bevisførelsen for landsretten noget grundlag for at tilsidesætte forklaringerne om, at de sagsøgte ikke har anvendt ammoniak eller ammoniumteknologi i Prince cigaretter, bortset fra monoammoniumfosfat i cigaretpapiret, og landsretten lægger derfor disse forklaringer til grund. Efter skønsmændenes forklaring og erklæringer, herunder besvarelsen af spørgsmål B, AB og AC, lægger landsretten imidlertid til grund, at tilsætning af monoammoniumfosfat i cigaretpapiret har været uden betydning for ph i tobakken og tobaksrøgen.

115 Det fremgår således af besvarelsen, at sammenhængen mellem ammoniak og nikotin er meget svag, at tilsætning af 0,033 mg ammonium vil give en forøgelse af ph værdien på 0,00132, samt at effekten af ammonium i tobaksrøgen er ubetydelig. For så vidt angår brug af tilsætningsstoffer i øvrigt bemærker landsretten, at det fremgår af skønserklæringen, at tobakkens ph afhænger af en vekselvirkning mellem alle syrer og baser i cigaretten, ligesom alle baser og syrer i cigaretten vil påvirke ph i cigaretrøgen i større eller mindre grad, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 13 I. Tobaksrøgens ph afhænger ikke kun af cigarettens indhold, men også af processen i forbindelse med afbrændingen, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 13 I. Efter skønserklæringerne vil det være muligt at påvirke ph i tobaksrøg, men det er uvist, om det rent faktisk er sket, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1 II. Ved afbrænding af organiske forbindelser vil der endvidere dannes forbindelser med kuldioxid, der danner syrer, der har tendens til at gå over i tobaksrøgen, mens baser forbliver i asken, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 2 II. Efter skønserklæringerne findes der mange stoffer på listerne over tilsætningsstoffer fra 2000 og 2004 (bilag 3 og 107), der påvirker ph i tobak og tobaksrøg i både opadgående og nedadgående retning, og samlet set er der flere stoffer, der sænker ph, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 2 II, 4 II, 8 II, Å II og AB II. Det fremgår således af besvarelserne, at der i gennemsnit vil være flere forbindelser i et produkt, der sænker ph end stoffer, der øger ph, og at der på listerne i bilag 3 og 107 er mange stoffer, der sænker ph værdien af cigaretter og cigaretrøg, og at der faktisk er flest stoffer, der sænker ph. På den baggrund finder landsretten, at sagsøgeren hverken ved skønsmændenes erklæringer eller bevisførelsen i øvrigt har godtgjort, at de sagsøgte ved brug af tilsætningsstoffer har påvirket ph i Prince cigarettens tobak og tobaksrøg, således at ph er steget på en måde, der har påvirket optagelsen og afhængigheden af nikotin. Efter skønserklæringerne må landsretten i øvrigt lægge til grund, at en eventuel påvirkning af tobaksrøgens ph vil være uden betydning for optagelsen af nikotin i kroppen ved rygning med inhalering.

116 Det fremgår således af skønserklæringerne, at tobaksrøgens ph er uden betydning for optagelsen af nikotin i kroppen, idet optagelsen i praksis ikke bestemmes af tobaksrøgens ph, men derimod af kroppens ph i væskerne i de øvre luftveje og lungerne, jf. herved blandt andet skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 2, 15 I, 28 II og 36 I. Det fremgår af besvarelserne, at inde i den menneskelige krop vil mængden af nikotin, som stammer fra cigaretrøg, ikke eller kun i ringe grad afhænge af røgens ph, fordi kroppens væsker har deres egen ph værdi, som ikke eller kun i meget let grad er påvirket af cigaretrøgens ph. Når nikotin er i kontakt med væsken på lungernes overflade eller væsken i mundhulen, vil ligevægten mellem nikotin på fri form og bunden form indstille sig meget hurtigt og antage lungevæskens eller spyttets ph- værdi momentant. Idet pufferkapaciteten i lungevæsken og spyttet er stor nok til at justere ph til eget niveau, vil røgens ph-værdi ikke påvirke andelene af fri og bunden nikotin i væskerne. Endvidere fremgår det af skønserklæringerne, at stort set al nikotin i tobaksrøgen optages i kroppen ved rygning med inhalering, jf. herved skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 2, 12, 25 II og 22 I. Det fremgår således af besvarelserne, at størstedelen af den inhalerede mængde nikotin i røgen optages i kroppen, hvad enten den er fri eller bunden, og at omkring 80 til 90 % eller op til mere end 99 % af det inhalerede nikotin absorberes fuldstændigt i lungerne. 5) Aldehyder og sukkerstoffer (MAO-hæmmere) Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte ved tilsætning af aldehyder, alternativt sukkerstoffer, der ved forbrænding danner aldehyder, har forøget nikotinafhængigheden. Sagsøgeren har i den forbindelse henvist til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 16 I og 31 I. Det fremgår af besvarelserne, at nikotin og monoamin oxidase (MAO) virker synergistisk, at aldehyder hæmmer enzymnedbrydningen af dopamin (monoamin oxidase hæmmere), og at hæmning af MAO bidrager til de vanedannende virkninger af nikotin. Det er ubestridt, at Prince cigaretter indeholder stoffer, der ved forbrænding danner acetaldehyd, jf. tillige skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 9 II og 10 II. Det kan imidlertid lægges til grund, at den væsentligste kilde til aldehyder, og dermed til

117 dannelsen af acetaldehyd i tobaksrøg, er tobaksbladene, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 10 II, A II, B II, S II og AG II. Det fremgår således af besvarelserne, at de væsentligste udgangsmaterialer i tobak til dannelse af acetaldehyd er polysaccharider fra bladene, såsom cellulose, hemicellulose, pektin og stivelse, og at tobakken selv vil give langt det største bidrag til røgens indhold af acetaldehyd. Efter vidneforklaringerne er der blevet tilsat 2,6 % sukker til Burley-tobakken for at erstatte den sukkermængde, der forsvinder under tørringen af denne tobakssort, der indgår i Prince cigaretter. Efter skønsmændenes erklæringer lægger landsretten imidlertid til grund, at tilsætning af sukker ikke fører til en forøgelse af røgens indhold af acetaldehyd af betydning, og at tilsat sukker ikke påvirker afhængigheden, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål S II, T II, U II, 32 I og 33 I. Det fremgår således af besvarelserne, at erstatning af tobakken med omkring 10 % sukker ikke vil give en målbar forøgelse af røgens indhold af acetaldehyd, og at tilsætning af 2,6 % sukker til tobakken derfor heller ikke kan forventes at give en forøgelse af røgens indhold af acetaldehyd. Efter skønsmændenes erklæringer lægger landsretten endvidere til grund, at det ikke er videnskabeligt bevist, at aldehyder fra cigaretterne spiller en rolle for afhængigheden, at acetaldehyd fra tobaksrøgen ikke medfører en stigning i blodets naturlige indhold af acetaldehyd, og at påvirkningen fra acetaldehyd i tobaksrøgen er ubetydelig, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål K II, O II, AL, 31 I og 37 I. Det fremgår blandt andet af besvarelserne, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at acetaldehyd i sig selv forøger muligheden for tobaksafhængighed, når det er til stede i cigaretrøg, fordi indholdet er for lavt, og acetaldehyd hurtigt deaktiveres i kroppen. Efter skønsmændenes erklæringer må det endvidere lægges til grund, at det ikke er videnskabeligt bevist, at såkaldte komplekse aldehyder i tobaksrøgen spiller en rolle for afhængigheden af tobak, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål AL, 31 I og 37 I. Det fremgår således af besvarelserne, at hypotesen om, at komplekse aldehyder forøger den afhængighedsskabende effekt af nikotin, er understøttet af logiske argumenter, men at der mangler videnskabeligt bevis fra eksperimenter, og at kun fremtidige eksperimenter kan vise, om komplekse aldehyder spiller en rolle.

118 På den baggrund finder landsretten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de sagsøgtes anvendelse af aldehyder og sukkerstoffer i Prince cigaretter har medført, at sagsøgeren derved er blevet påført en større nikotinafhængighed end den, der følger af rygning af råtobak/umanipulerede cigaretter. 6) Konstruktion og målemetode Sagsøgeren har gjort gældende, at de sagsøgte har ændret Prince cigarettens konstruktion, herunder ved brug af ventilationshuller, så det faktiske nikotinoptag er højere end deklareret, at de sagsøgte har anvendt en deklareringsmetode, der ikke giver et retvisende billede af normalforbrugerens nikotinoptag, samt at de sagsøgte ved brug af perforering i filteret har forøget mængden af fri nikotin og dermed også rygerens nikotinoptag. Efter det oplyste har Prince cigarettens længde hele tiden været ca. 84 mm, mens filterets længde gradvist er blevet forøget fra 13 til 20 mm i 1977, hvilken filterlængde herefter er blevet fastholdt. I 1989 blev der indført ventilationshuller i forbindelse med filteret. Ventilationshullerne er ikke umiddelbart synlige. Indholdet af nikotin og kondensat (tjære) i tobaksrøg fra Prince cigaretten er løbende ifølge det oplyste blevet reduceret fra henholdsvis 2,7 mg nikotin og 39 mg tjære i 1957 til henholdsvis 0,8 mg nikotin og 10 mg tjære i Der er afgivet samstemmende forklaringer om, at ændringerne er sket med henblik på at reducere mængden af nikotin og tjære som følge af aftaler med myndigheder og lovkrav, og at de sagsøgte i forløbet har tilstræbt, at Prince cigaretten skulle opleves som et for rygeren i det væsentlige uændret produkt. Efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes erklæringer, lægger landsretten til grund, at de af de sagsøgte foretagne konstruktionsændringer, herunder øget filterlængde, øget porøsitet i papiret og brug af ventilationshuller har ført til en reduktion i mængden af nikotin og tjære ved rygning.

119 Det fremgår således af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 6 II, at hullerne forøger ventilationen og formindsker udpustningsvolumen, hvorved både antallet af partikler og mængden af nikotin til rygeren formindskes. Af besvarelsen af spørgsmål AD II fremgår, at en øgning af cigaretpapirets porøsitet og en øgning af filterventilationen vil kunne reducere indholdet af nikotin, ligesom et celluloseacetatfilter vil kunne reducere indholdet heraf. Endvidere fremgår det, at en øgning af filterlængden i forhold til tobaksstrengen vil reducere røgens indhold af nikotin forholdsmæssigt, så reduktionen kan ligge mellem 0 og 1 milligram per cigaret, afhængig af filterlængden. Med hensyn til den anvendte målemetode bemærker landsretten, at de sagsøgtes målinger af nikotin og tjære er sket under anvendelse af internationalt anerkendte målemetoder og standarder og i overensstemmelse med aftale med myndigheder og krav i lovgivningen. Der er ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at målemetoden er misvisende, og under alle omstændigheder kan sagsøgerens indvendinger mod målemetodens pålidelighed ikke begrunde et erstatningsansvar for de sagsøgte, der har foretaget målingerne i overensstemmelse med myndighedernes krav, først i henhold til aftale og senere i henhold til lovgivning. Det fremgår således af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål D, at der ikke ligger nogen antydning af underrapportering af mængden af nikotin i røgen, og at det anvendte filter skal opsamle alle partikler med en diameter større end 0,3 µm, men at filteret ikke behøver at opsamle gasfasen, og at der derfor er en teoretisk mulighed for, at alle gasfasens forbindelser, inklusive nikotin, vil gå igennem filteret. Endvidere udtales det, at da skønsmændene ikke selv har udført eksperimenter inden for dette emne, kan de ikke afgøre, hvilken af de to modstridende synspunkter der er korrekt, men at andelen som tilkendegiver, at maskinrygningen faktisk måler al nikotin, inklusive gasfase nikotin, kan fremvise eksperimentelle data til at underbygge deres konklusion, mens de ikke fandt data, som kunne bevise det modsatte. Under besvarelsen af spørgsmål 2 I konkluderes, at filteret skal opsamle partikler med en diameter over 0,3 µm og sikre opsamling af partikler med en diameter over 0,1 µm med stor effektivitet (>99,9 %), og at det samlet set er muligt, at små partikler (<0,1 µm) vil kunne passere opsamlingsudstyret.

120 Landsretten finder, herunder efter forklaringerne afgivet af Hans V. Thomsen, Palle Overgaard, Jørgen Holm Rasmussen og Thomas Lindegaard, at sagsøgeren ikke ved bevisførelsen har tilvejebragt grundlag for at fastslå, at placeringen af ventilationshullerne ved filteret i Prince cigaretten har været bestemt af hensyn til at omgå den målemetode, der anvendes i rygemaskiner i henhold til ISO-standarden. Landsretten lægger vægt på det af vidnerne oplyste om, at formålet har været at reducere optaget af blandt andet nikotin i overensstemmelse med aftaler og lovkrav. Efter det oplyste af skønsmændene om målemetoden og om, at en forøget ventilation samlet medfører reduktion af både antallet af partikler og mængden af nikotin til rygeren, findes sagsøgeren endvidere ikke at have godtgjort, at optaget af nikotin ikke må anses for reduceret som oplyst af de sagsøgte. Med hensyn til det af sagsøgeren anførte om, at perforeringer i filteret har forøget mængden af fri nikotin og dermed rygerens nikotinoptag, henviser landsretten til det oven for under afsnit 4 anførte, hvorefter en forøget mængde fri nikotin i tobaksrøgen ikke fører til et forøget optag af nikotin i kroppen. Herefter finder landsretten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved ændring af Prince cigarettens konstruktion eller den anvendte deklarering 7) Samlet konklusion På grundlag af bevisførelsen findes sagsøgeren herefter ikke at have godtgjort, at de sagsøgte har handlet ansvarspådragende på en måde, som indebærer, at der er grundlag for at tage sagsøgerens påstand til følge. Sagsøgerens anbringende om, at det ved bevisvurderingen skal komme de sagsøgte til skade, at de sagsøgte ikke har oplyst det præcise indhold af Prince cigaretten (recepten), kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. De sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

121 ) Sagsomkostninger Sagsøgeren har fri proces uden retshjælpsdækning. Som følge af sagens udfald skal statskassen betale sagsomkostninger til de sagsøgte. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne, herunder udgiften til de sagsøgtes advokatbistand, lægger landsretten vægt på sagens omfattende omfang og dens principielle karakter. Som anført har der under sagens forberedelse været undersøgelser i anledning af og tvist om valget af skønsmænd, og den efterfølgende spørgsmålsstillelse til skønsmændene har været omfattende. Parterne har udvekslet adskillige processkrifter, der har været afholdt forberedende møder, sagen har været forelagt Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen, og sagens bilagsmateriale er omfattende. Selve hovedforhandlingen har haft en varighed på 10 retsdage. På den baggrund finder landsretten, at statskassen i sagsomkostninger til de sagsøgte skal betale 2 mio. kr. til dækning af udgift til advokatbistand samt kr. i godtgørelse for de sagsøgtes udgift til skønserklæringer samt ,50 kr. i godtgørelse for de sagsøgtes udgift til oversættelse m.v. T h i k e n d e s f o r r e t : De sagsøgte, House of Prince A/S og Skandinavisk Holding II A/S, frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale ,50 kr. til de sagsøgte. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.