Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering... 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Straffeattester Recidiv Sagsomkostninger Resocialisering Målgruppe Metode Fænomenologi Hermeneutik Den analytiske tilgang Kvalitative interviews Overvejelser inden interviewene Informanter Præsentation af de professionelle fagpersoner Præsentation af de unge mænd Sekundær empiri Metodekritik Analyse af empiriske indsamling Skema Analyse af den private straffeattests påvirkning på de unge mænd De unge mænds oplevelser med den private straffeattest De unge mænds reaktioner Motivationen på arbejdsmarked for de unge mænd Delkonklusion Analyse af virksomhedernes syn på den private straffeattest Virksomhedernes brug af straffeattester

2 10.2 Det juridiske perspektiv At læse straffeattesten Virksomhedernes sociale ansvar Delkonklusion Analyse af straffeattestens betydning i forhold til den unges resocialisering Hensigten med den private straffeattest Den uformelle straf Effekten af den private straffeattest Retfærdighed vs. det nytteetiske princip Delkonklusion Teori Kritisk teori Axel Honneth Erving Goffman Konklusionen Den socialfaglige indsats Projekt En chance til Projektets forløb Kortsigtede mål Langsigtede mål Etiske overvejelser Litteraturliste Faglitteratur: Internetsider Artikler Statistikker Lovgivning Forskning/undersøgelser Bilag Bilag

3 1. Indledning Når man efterlyser en straffeattest, er det jo som regel fordi man gerne vil se en ren en af slagsen. Men hvis man fuldstændig bevidstløs sorterer ansøgere med en lidt blakket fortid fra, straffer man dem dobbelt. Når de en gang har bødet for deres forbrydelse, bør arbejdsmarkedet give dem en chance til. Når virksomhederne holder dem ude, kan man jo sige sig selv, at de ikke bliver integreret på arbejdsmarkedet de mange afvisninger og den deraf følgende ledighed så risikerer at presse svage sjæle ud i yderligere kriminalitet. 1 fortæller Gorm Toftegaard Nielsen, professor dr. Jur. i strafferet i artiklen Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere. Unge med en plettet straffeattest kan have svært ved at bryde den kriminelle løbebane, i og med at straffeattesten forringer deres muligheder for at få et job og kan dermed påvirke den unges resocialisering. Straffeattesten kan derfor gå ind og fastholde dem i kriminalitet, da disse unge på forhånd opgiver at søge arbejde. Straffeattesten bliver dermed en dobbeltstraf for de unge og kun 4 ud af 10 kommer i job et par år efter endt afsoning på trods af, at de ikke begår ny kriminalitet 2. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er en lav grad af beskæftigelse blandt tidligere kriminelle 3. Når de tidligere kriminelle ikke kommer i beskæftigelse, er det dyrt for samfundet, da der er større risiko for, at de begår ny kriminalitet. Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed fortæller i artiklen Plettede straffeattester fastholder unge i kriminalitet fra Information, at al forskning peger på, at en god arbejdsmarkedstilknytning reducerer kriminalitet. Københavns Kommunes Koordinationsudvalg har udarbejdet pjecen Plettede straffeattester, hvad så?, som har fokus på det rummelige arbejdsmarked for målgruppen med en plet på straffeattesten. Pjecen beskriver hvorledes en plettet straffeattest er en hæmsko for den videre resocialisering for den tidligere kriminelle. Virksomhederne har stor betydning for, at personer med en plettet straffeattest bliver en del af samfundet og ikke ender i ny kriminalitet. Hvis velfærden i det danske samfund skal sikres i fremtiden, kan det være vigtig at virksomhederne tager et socialt ansvar over for socialt udsatte og i denne sammenhæng tidligere kriminelle. 1 Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere, Information, d.25. juli 2007, af Sune Gylling Æbelø 2 Ibid. 3 Ibid. 3

4 Ole Hessel, leder af projekt High Five, udtaler i artiklen Straffeattest holder unge ude af job, at Det er stort set umuligt at få dem i job i det offentlige. Det er helt forrykt. Og når vi kontakter private virksomheder, siger de: Hvis det offentlige ikke vil, hvorfor skulle vi så?. Afdelingslederen fra Kriminalregistret, Lise-Lotte Christensen, fortæller i artiklen Boom i udstedte straffeattester, at det er deres fornemmelse, at flere jobs kræver at se straffeattesten, og at det er helt ned til jobs som flaskedreng. I forlængelse af denne artikel viser tal fra Rigspolitiets Kriminalregister 2010, at der siden 2001 er sket en stigning på over 150 procent i udstedelser af den private straffeattest. Venstres retsordfører, Kim Andersen, anerkender i en artikel fra Berlingske SF, S, R: Rene straffeattester til tidligere kriminelle, at en plet på straffeattesten kan være en begrænsning for at få et job eller en uddannelse, men at det er meningen med straffeattesten, at der ingen pletter skal være på den. I samme artikel udtaler formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), at straffeattesterne er et godt værktøj for både virksomhederne og det offentlige, som så kan tage stilling til, om de vil se igennem fingre med den kriminelle handling, som vedkommende har begået. Straffeattesternes paragraffer kan for mange virksomheder være svære at læse, og der er bred enighed om, at straffeattesterne ikke er tydelige nok, og at de er uforståelige for mange virksomheder 4. I artiklen S: Chefer skal nægtes straffeattester fortæller sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen, at Halvdelen af alle eksperimenterer med kriminalitet i ungdomsårene, og derfor er man nødt til at se på, hvilken lovovertrædelse, der er tale om, og hvorvidt det har relevans for jobbet. Det er den værst tænkelige situation, hvis man som ung på grænsen bliver holdt ude af arbejdsmarkedet. Et flertal i Folketinget ønsker større gennemsigtighed på straffeattesterne, og dette er et forslag, som justitsminister Lars Barfoed (K) vil være villig til at ændre, så paragraffen på straffeattesterne ledsages af en forklaring. 5 Artiklen Lettere adgang til job for straffede fra Berlingske påpeger, at der er ca danskere med en plet på straffeattesten, og det kan være vigtigt at give dem en chance til. Maarten van Engeland, som er direktør for ISS og formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, udtaler i samme artikel, at når man er blevet dømt og har udstået sin straf, har vi i realiteten i vores 4 Straf fremgår ikke tydeligt af straffeattest, DR Nyheder/Indland, d , skrevet af Louise Damløv 5 Lettere adgang til job for straffede, Berlingske, d , skrevet af Niels Schack Nørgaard 4

5 retssamfund nulstillet vedkommendes forbrydelse. Og så skal man ikke straffes én gang til ved ikke at kunne få et job. I vores indledning er det blevet nævnt, hvordan en plettet straffeattest kan være en dobbeltstraf for de unges resocialisering på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder kræver at se en ren straffeattest og paragrafferne i straffeattesten kan for arbejdsgiver være svær at læse. Det er også blevet oplyst, at der er en lav grad af beskæftigelse blandt målgruppen, og at dette kan påvirke, at de unge mænd recidiverer 6. Ud fra vores indsamling af primær empiri er det tydeligt, at der eksisterer et socialt problem. Der er for nylig også foretaget lovændring på området for de årige og denne aldersgruppe får ikke længere en plet på straffeattesten for førstegangsforseelser 7. Dermed ses der allerede en problemstilling i forhold til selve straffeattesten. Mange fagpersoner arbejder med problemstillingen og flere projekter er sat i værk for at hjælpe unge med plettede straffeattester ud på arbejdsmarkedet. Vi vil på baggrund af ovenstående udtalelser undersøge, hvilke dilemmaer, som er forbundet med den private straffeattest for de unge mænd. Vi er interesseret i, hvilken betydning straffeattesten har for de unges videre resocialisering på arbejdsmarkedet, og hvilket syn virksomhederne har på unge, som ikke har en eksemplarisk fortid på den private straffeattest 8. Vores hypotese er, at straffeattesten bremser de unge i at komme ud på arbejdsmarkedet og dermed fastholder dem i en kriminel løbebane. Dette munder ud i nedenstående problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvilken betydning har den private straffeattest for den unge mænds resocialisering på arbejdsmarkedet? Hvilke oplevelser har unge mænd med en plettet straffeattest? 6 Vende tilbage til ny kriminalitet. Se begrebsafklaring 7 Ren straffeattest skal hjælpe kriminelle unge i arbejde, Justitsministeriets hjemmeside, 1. april Den straffeattest som virksomheder har mulighed for at indhente i forbindelse med en ansættelse med samtykke fra jobansøger. Se begrebsafklaring 5

6 Hvilket syn har virksomheder på unge mænd med en plettet straffeattest? Hvori ligger udfordringen i den private straffeattest i forhold til at resocialisere disse unge mænd på arbejdsmarkedet? 2. Begrebsafklaring 2.1 Straffeattester Der findes tre forskellige former for straffeattester, hvor vores fokus vil være på den private straffeattest. Vi har valgt at anvende den private straffeattest, da det er den straffeattest virksomhederne kan indhente i forbindelse med en jobsøgning. Dog er vi opmærksomme på, at børneattesten kan indhentes, såfremt det har relevans for det pågældende job. I det følgende vil vi kort komme ind på de tre former for straffeattester. Dette gør vi for at belyse forskellen på de 3 straffeattester, da vi mener at det kan hjælpe til en forståelse af, hvorfor vi har valgt kun at anvende den private straffeattest i forbindelse med vores projekt. Først vil vi beskrive den private straffeattest, dernæst straffeattesten til politi og de offentlige myndigheder og til sidst vil vi komme ind på børneattesten. En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer (Narkotikaloven). Kriminalregisteret opbevarer oplysninger om dine lovovertrædelser. Hvis du har overtrådt straffeloven eller narkotikalovgivningen, og der er truffet afgørelse i sagen, vil Kriminalregisteret ud fra disse oplysninger udfærdige din private straffeattest. De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på din private straffeattest i to-fem år. Straffeattesten til politi og de offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i kriminalregisteret. Den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder. 6

7 Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Straffeattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse. Børneattesten indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. Børneattester udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger, organisationer og andre, der skal ansætte eller beskæftige personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Børneattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Man kan yderligere læse om denne type straffeattest i 11 i Justitsministeriets bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Når man får udleveret en straffeattest, står der hvilken lov, der er overtrådt samt hvilken paragraf inden for denne lov Recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode (Direktoratet for kriminalforsorgen 2005: 67). Kriminalforsorgens opgørelse over, hvor mange dømte, der falder tilbage til ny kriminalitet, viser recidivstatistikkerne fra , at der inden for en periode op til to år fra deres løsladelse bliver idømt en ny ubetinget dom, der igen gør dem til indsatte eller klienter i kriminalforsorgen. Tilbageprocenten for fængselsdømte, der har afsonet deres straf i fængsel er 30 procent. Det svarer til, at knap hver tredje falder tilbage til ny kriminalitet kriminalforsorgen.dk 7

8 2.3 Sagsomkostninger Sagsomkostninger er en gæld de unge får i forbindelse med en dom. Det betyder, at der i straffesager betales omkostninger ved sagens behandling og straffens fuldbyrdelse af det offentlige. Hvis den tiltalte findes skyldig, bestemmer retten ved sagens afslutning, om han skal erstatte det offentlige, de nødvendige udgifter til sagens behandling 11 [ 1001 i retsplejeloven kapitel 91] 2.4 Resocialisering At resocialisere betyder efter Wikipedias definition at hjælpe med at genetablere en normal tilværelse i samfundet, f.eks. personer der har været i fængsel. I vores projekt anvender vi begrebet resocialisering i forbindelse med de unge mænds tilknytning på arbejdsmarkedet efter endt afsoning eller samfundstjeneste. I forlængelse af dette kan tilføjes samfundets krav om at være selvforsørgende og komme væk fra en kriminel løbebane. 3. Målgruppe I vores undersøgelse ønsker vi for det første at tage udgangspunkt i unge mænd mellem år på kontanthjælp, som har afsonet en straf i fængsel eller har udført samfundstjeneste og som har fået en plet på den private straffeattest. Årsagen til at vi har valgt mænd som en del af vores målgruppe er, at mænd repræsenterer størstedelen af kriminelle, der har afsonet en straf frem for kvinder 12. Vores afgrænsning af aldersgruppen er valgt på baggrund af alder, da vi antager, at det er vigtigt at lave en tidlig social indsats, for at de unge kan bryde deres kriminelle løbebane. Derudover formoder vi, at der er større chance for at få den unge ud på arbejdsmarkedet i en tidligere alder, og at det er vigtigt, at de unge kommer i arbejde for ikke at begå ny kriminalitet og dermed recidivere. For det andet har vi fokus på unge mænd, som er motiveret for at komme i arbejde. Med begrebet motivation mener vi unge, som har en positiv indstilling til at komme ud af kriminalitet og aktivt søger jobs. For det tredje er vores målgruppe kendetegnet ved at have begået en engangsforseelse. Det vil sige, at de kun har begået en enkel kriminel handling Kriminalforsorgens statistik 2009 (2010), bilag 8

9 4. Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang, som vi har valgt at anvende i vores projekt. I vores metodeafsnit vil vi komme ind på den fænomenologiske tilgang i forbindelse med vores kvalitative interviews, vi har fortaget med vores målgruppe samt professionelle fagpersoner, der arbejder med målgruppen. Dernæst vil vi beskrive den hermeneutiske tilgang, som vi har valgt at benytte os af i vores analysedel. 4.1 Fænomenologi I vores projekt benytter vi os af den fænomenologiske tilgang og benytter det som en metodisk tilgang til vores kvalitative interviews ved at stille åbne spørgsmål, som giver vores interviewpersoner mulighed for at besvare vores spørgsmål så nuanceret som muligt og med eget sprog og tanker. Dette gør vi for at undersøge, hvordan vores opstillede problemstilling opleves af vores målgruppe samt fagpersoner. Med dette menes vores interviewpersoners oplevelser med en plet på straffeattesten og deres oplevelser af arbejdsmarkedet. Fænomenologien er en generel lære om, hvordan virkeligheden fremtræder for os i vores bevidsthed. Genstandsfeltet for en undersøgelse med den fænomenologiske tilgang er det enkelte menneskes egen erfaring og deres livsverden, og de unge mænds og fagpersoners virkelighedsopfattelse vil derfor være anderledes end fra vores. Formålet er, at fænomenerne kan fremstå så tydeligt og uhindret som muligt 13. Den fænomenologiske tilgang har opstillet tre grundregler, som medvirker til en åben og fordomsfri beskrivelse af fænomenerne og dermed af vores interviewpersoner. Disse tre grundregler skal medvirke til, at vores interviewpersoners beskrivelse af deres oplevelser i forbindelse med straffeattesten træder frem for os så uhindret som muligt, og at vi ikke inddrager diverse forforståelser, der end måtte være på området. Grundreglerne vil medvirke til, at vi i vores indsamling via interviews til sidst munder ud i en relativ ufarvet beskrivelse af deres udsagn. De tre grundregler er parentesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen. Disse tre grundregler vil vi beskrive i det følgende. 13 Videnskabsteori, af Bo Jacobsen, m.fl., s

10 Først er der parentesreglen, hvor man går ind og sætter sine forforståelser og fordomme i parentes og dermed etablerer en åben erfaring. Vi vil derfor gå ind og, så vidt som muligt, tilsidesætte den viden og forhåndsopfattelser, vi har om projektets område. Dernæst er der beskrivelsesreglen, hvor man går ind og beskriver det, man erfarer så konkret som muligt og ikke forklarer. Hvis vi ikke først går ind og laver en beskrivelse, vil der være risiko for, efter denne regel, at erfaringen ikke bliver registreret præcist nok på trods af, at vi mener, at disse erfaringer, vi har gjort os, giver mening eller ej. Når vi har beskrevet vores indsamlede empiri så konkret som muligt, kan vi derefter forsøge at fortolke på vores dataindsamling. Til sidst er der ligeværdighedsreglen som siger, at alle iagttagelser skal behandles ligeværdigt, når man beskriver. Dette vil sige, at vi indsamler alt vores empiri og dataindsamling og derudfra går ind og sætter alle vores iagttagelser op mod hinanden for derefter nemmere at kunne fortolke på vores indsamling så åbent og fordomsfrit som muligt 14. Ud fra ovenstående fortæller vi hvordan vi i vores indsamling af empiri vil anvende den fænomenologiske tilgang. I nedenstående vil vi efterfølgende beskrive hermeneutikken, da vi vil gøre brug af denne metode i forbindelse med vores analyse af vores dataindsamling. 4.2 Hermeneutik Endvidere anvendes den hermeneutiske tilgang til at analysere det indsamlede empiriske materiale. Hermeneutikken beskæftiger sig primært med fortolkninger, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Med hermeneutikken vil vi forsøge at fortolke og søge en dybdegående mening med den subjektivitet, der er genstandsfeltet for undersøgelsen. Vi vil gerne fortolke på de unge mænds livsverden ud fra et ønske om at kunne forstå vores informanters tanker og handlinger frem for et ønske om at forklare, hvad der ligger til grund for disse 15. For at få en bedre forståelse af vores problemfelt vil vi endvidere anvende den hermeneutiske cirkel og derved at forsøge at belyse vores problemstilling både ud fra helheden og fra delene. 14 Videnkabsteori, af Bo Jacobsen, m.fl., side Ibid. side

11 En grundtanke i hermeneutikken er, at tekstens forskellige dele skal ses i en relation til denne helhed, og omvendt finder man kun forståelse af helheden gennem en forståelse af delene 16. Filosoffen Gadamer mener, at Forståelsen er ikke en proces, hvor man søger at rekonstruere forfatterens intention eller finde en anden "objektiv mening", men derimod et møde mellem to forståelseshorisonter, ideelt set en horisontsammensmeltning" 17. Helheden for undersøgelsen er straffeattestens betydning for de unge mænd og deres resocialisering på arbejdsmarkedet, hvor delelementerne i vores projekt er vores interviews samt vores yderligere indsamlede empiri. Vi tager dermed udgangspunkt i de udtrykte erfaringer, holdninger og synspunkter. Dette vil anskueliggøre betydningen af den private straffeattests betydning for de unge mænd på arbejdsmarkedet, som til sidst er med til at skabe helheden i vores projekt. Den hermeneutiske cirkel giver udtryk for, at forståelsen dannes ud fra tolkning af en ny forståelse på baggrund af forforståelsen 18. Vi kan ikke helt opnå en endegyldig sandhed omkring, hvilke barrierer, der er for den unge, som har fået en plet på straffeattesten og i forhold til den unges resocialisering på arbejdsmarked. Men vi kan via den hermeneutiske cirkel blive ved med at spørge og skabe nye spørgsmål og derved rykke tættere på forståelsen af resocialiseringsprocessen Den analytiske tilgang Vi har valgt en induktiv tilgang i projektet, da vi på forhånd havde en begrænset viden om vores problemstilling. Vi vælger at starte induktivt i vores undersøgelse af den private straffeattests betydning for unge mænd på arbejdsmarkedet, idet vores empiri er styrende i forhold til at formulere ideer, antagelser og hypoteser. Det gør vi ved at indsamle vores empiri i form af artikler og interviews. Endvidere vil vi fortsætte med den deduktive metode, da vi bevæger os over i litteraturen for at identificere relaterede teorier. Vi vil fra denne metode undersøge bestemte forhold, såsom den 16 Videnskabsteori, Bo Jacobsen Side Videnskabsteori, Bo Jacobsen Side Videnskabsteori, Bo Jacobsen. Side

12 private straffeattest og dens betydning for de unges resocialisering i forhold til arbejdsmarkedet, der efterfølgende anvendes som udgangspunkt for en hypotetisk-deduktiv analyse 20. Da vi lægger ud med at anvende en induktiv tilgang og dernæst den deduktive, vil dette munde ud i en analytisk induktion. Analytisk induktion er en analytisk metode, hvor vi søger efter generelle forklaringer eller lovmæssigheder i forbindelse med de fænomener, vi undersøger. Denne søgen vil finde sted, indtil der ikke er flere fænomener, der er uforenelige med den hypotetiske forklaring 21. Med analytisk induktion har vi opbygget analysen således, at første analyse er udarbejdet ud fra vores informanter, hvor vi ikke inddrager teorier, men gør brug af vores empiri. Derefter vil vi præsentere vores valg af teoretikere og lave en teoretisk analyse af vores første analysedel. I forlængelse af dette har vi valgt at benytte os af Grounded Theorys åben kodning, beskrevet i Steinar Kvales bog Interview Introduktion til et håndværk. Inden for åben kodning skal der udvikles kategorier, der giver en beskrivelse af de handlinger og oplevelser, der skal undersøges. Årsagen til brugen af kodningen er at analysere vores undersøgelser og sammenligne vores informanters udtalelser samt begrebsliggøre og kategorisere vores data. Dette gør vi for at sikre validiteten af analysen ved at lave en kontrol af resultaternes troværdighed og pålidelighed 22. Samtidig ønsker vi at afkode citaterne ved at lytte til vores informanters livsverden og bevare ligeværdighedsreglen i henhold til fænomenologien. 4.4 Kvalitative interviews Inden vi afholdte interviewene med vores målgruppe og fagpersoner, der arbejder med målgruppen, havde vi udarbejdet en interviewguide til dem. Vores interviewguide er semistruktureret og emneinddelt i underspørgsmål: arbejdsmarkedet, straffeattest og resocialisering. Vi mener, at det er relevant, at vi har noget at forholde os til, og at det er os, der styrer selve interviewet, idet professionelle fagpersoner ofte overtager interviewet 23 For at få et mere struktureret interview har vi valgt at lade én interviewe respondenten, og de resterende i gruppen kommer med spørgsmål til sidst, når interviewpersonen har fået stillet alle spørgsmål fra interviewguiden. Vi har valgt denne tilgang, da vi mener, at det er mest 20 Kvalitative analyser i praksis af Merete Watt Boolsen. Side Ibid.. Side Ibid. s Interview Introduktion til et håndværk, Steiner Kvale. Side

13 hensigtsmæssigt for både interviewpersonen og for respondenten for at kunne styre interviewet og få svar på vores spørgsmål så åbent og nuanceret som muligt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative metode, hvor vores udgangspunkt har været Steinar Kvales bog Interview Introduktion til et håndværk, og årsagen til dette er, at vi mener, at det vil give os et bedre grundlag for vores sociale indsats, fordi det er interviewpersonernes forståelse af egen verden, der har stor indflydelse inden for denne metode. Det kvalitative interview opfordrer til, at informanterne skal beskrive så nøjagtig som muligt, hvad de oplever og føler. Herefter vil vi fortolke betydningen af de oplyste fænomener og på den måde forstå deres livsverden. Dette vil vi gøre ved den hermeneutiske fortolkning som nævnt ovenfor. 4.5 Overvejelser inden interviewene Alle respondenterne er blevet gjort opmærksomme på formålet med vores opgave og opgavens problemstilling. De blev dog ikke bekendt med vores hypotese, da vi mener, at det kan have en indflydelse i vores interview. Derudover er de blevet oplyst om, at de i vores opgave er anonyme, og at der vil være to diktafoner til at optage. Vi har valgt, at have to diktafoner i gang under interviewene for at sikre, at intet skal gå tabt. Respondenterne har fået vores kontaktoplysninger og er blevet tilbudt at få tilsendt vores færdige projekt. Alle respondenter er blevet tilsendt interviewguides forinden interviewet, så de på forhånd er opmærksomme på vores spørgsmål. Vores ene unge informant fra målgruppen havde dog ikke interesse i at læse spørgsmålene inden interviewet. 5. Informanter 5.1 Præsentation af de professionelle fagpersoner Første informant: Bent, sekretariatsleder af projektet Nivå Nu, som er et bolig-socialt projekt, der startede i 2009 af Fredensborg Kommune, og projektet kører frem til Deres hovedindsatser er: sundhed, udsatte familier, børn og unge, beskæftigelse. Udover det har de en gren, der handler om beboerdrevne aktiviteter. Formålet med Nivå Nu er at hjælpe de marginaliserede borgere via satspuljer, og det er på baggrund af de problemer, der opstår i området. Både i sommeren 2007 og i 13

14 vinteren 2008 har beboerne oplevet området som meget utrygt pga. flere episoder med ildspåsættelser, omfattende hærværk, salg af stoffer mv. 24. Vi valgte at interviewe Nivå Nu, fordi projektet omhandler udsatte unge i Nivå med fokus på arbejde og uddannelse. Vi var i forvejen bevidste om, at de i deres projekt har en overrepræsentation af unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket vi havde en formodning om kunne påvirke vores interviews i form af, at etniciteten ville have en stor indflydelse hvilket vi ikke ønsker i vores projekt, da fokus er straffeattestens betydning generelt for vores målgruppe. Efter vores interviews med Bent nåede vi frem til, at etnicitet blev nævnt men, at det ikke havde så stor en indflydelse, som vi havde forudindtaget. Dette mener vi var på baggrund af, at vi havde udarbejdet interviewguides, som var med til at holde fokus på vores problemstilling. Anden informant: Mads, klubleder/rollemodel for de unge drenge, der er medlemmer af klubben Nivå Nu. Mads funktion i Nivå Nu er, at støtte de unge drenge med jobsøgning, udarbejdelse af CV og holde de unge fra gaderne. Via puljerne laves der aktiviteter med de unge mænd for at afholde dem fra gaderne og dermed undgå yderligere kriminalitet. Tredje informant: Anita, sekretariatsmedarbejder hos projekt High Five. Anita har tidligere været ansat i Kriminalforsorgen som fængselsbetjent. Aftalen var, at interviewet skulle foregå med deres projektchef Ole Hessel, der har det overordnede ansvar for det samlede projekt. Ole Hessel har tidligere været ansat som leder ved politiet. Men da Ole Hessel blev forhindret i at møde op, blev interviewet foretaget med kollegaen Anita. Det viste sig, at hun ikke vidste at projektchefen havde denne aftale, men tog alligevel interviewet med os trods tidspres. Vi har en formodning om, at dette kan have haft en indflydelse på svarene, i og med hun ikke var forberedt, og hendes tid var begrænset. Men efter endt interview mener vi alligevel, at svarene var fyldestgørende i forhold til vores interviewguide. Vi har valgt, at lave dette interview for at få indblik i de unges mænds situation og se, hvilken betydning straffeattesten har for de unge mænd i forhold til resocialisering på arbejdsmarked og uddannelse. Derudover vil vi opnå en bredere viden omkring High Fives funktion og målsætning

15 High Five er et landsdækkende projekt, der er startet af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere med støtte af Beskæftigelsesministeriet, tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen og De Regionale Netværk af Virksomhedsledere. Målet med projektet er at skabe job eller uddannelse til unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. I tæt samarbejde med virksomhederne og samarbejdspartnerne i kommuner, politi og kriminalforsorg matcher High Five virksomheden med den unge, så der bliver to vindere 25. Projektet arbejder på at få styrket indsatsen for målgruppen, fra afsoning til løsladelse for at forebygge recidiv. De har til opgave at få de tidligere dømte i arbejde og hjælper de unge med jobsamtaler, hvor de sætter arbejdsgiveren ind i den unges straffeattest og samtidig belyser den unges kvalifikationer. Fjerde og femte informant: Rikke & Klaus [medarbejder] fra Jobhuset i Nivå. Jobhuset er kommunens aktiverings- og virksomhedsrettede enhed, der er organisatorisk placeret under Jobcentret Fredensborg. Jobhuset rummer mange aktiviteter, der både retter sig mod arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Jobhuset har fem aktiveringstilbud, der i alt rummer omkring 120 borgere og har ansat 11 medarbejdere. Vi har valgt at interviewe Rikke og Klaus, der arbejder med projektet InZatsen, der henvender sig til utilpassede unge, hvor målgruppen er fra 18 til 29 år. Begrundelsen for at interviewe Rikke og Klaus er for at få et indblik i deres arbejdsgange med de utilpassede unge og se, hvordan de afhjælper de unge mænd med en plet på straffeattesten i forhold til at resocialisere sig på arbejdsmarked og i uddannelse. 5.2 Præsentation af de unge mænd Vi har lavet tre interviews med de unge mænd for at få indblik i, hvordan de håndterer deres situation i forhold til den private straffeattest samt deres resocialiseringsproces på arbejdsmarked. Vi har undersøgt muligheden for interviews med målgruppen på vores arbejdsplads, Markman. Markman fungerer som anden aktør for jobcenteret og har bl.a. en målgruppe med unge, som er uden for arbejdsmarkedet og en gruppe af de unge, der har en plet på straffeattesten. Sjette informant: Simon, ufaglært dansk mand, 21 år og er i aktivering hos Markman. Hans forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. Simon er blevet idømt 120 timers samfundstjeneste og fire

16 måneders betinget dom. Simon var til interviewet påvirket af, at han ikke var forberedt, og samtidig gjorde han os opmærksom på, at han havde taleproblemer, fordi at han stammede. Vores interview blev kortere, end vi havde forventet og vi formoder, at ovenstående har haft en indflydelse. Simon har ikke været på arbejdsmarked i et år og venter på at påbegynde HF på VUC. Syvende informant: Hasan, ufaglært pakistansk mand, 25 år og er i aktivering hos Markman. Hans forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. Han er dømt for vold og har siddet i fængsel halvandet år. Hasan har ikke været på arbejdsmarked i et år, og på nuværende tidspunkt venter han på en praktikplads. Ottende informant: Morten, faglært dansk mand, 25 år og er i aktivering hos Markman. Hans forsørgelsesgrundlag er dagpenge. Han er blevet dømt for vold mod tjenestemand. Han har ikke været på arbejdsmarkedet i tre år, og på nuværende tidspunkt venter han på en praktikplads. 16

17 6. Sekundær empiri Vi vil i dette afsnit præsentere vores valg af sekundær empiri, som er med til at belyse vores problemstilling. Vi har valgt at anvende bogen Løsladt og hvad så af Jesper Ryberg, hvor forskellige jurister beskriver straffeattester og rettighedstab efter endt afsoning, og hvilken betydning arbejdsmarkedet har i denne forbindelse. Vi har også anvendt bogen Retsfølelsen af Jesper Ryberg, som beskriver, hvad der ligger i begrebet retsfølelse i det danske samfund, og hvilken betydning retsfølelsen bør have for, hvordan og hvor hårdt forbrydelser straffes. Begrundelsen for at vi har valgt denne bog, er på baggrund af at vi kigger på, hvordan straf kan retfærdiggøres blandt de unge mænd med en plet på straffeattesten. Derudover har vi valgt forskningsprojektet Forbryderen og samfundet af Torben Tranæs, som kommer ind på den formelle og uformelle straf, samt hvilken betydning dette har for de unge mænd. Dette er med til at hjælp os med at belyse vores problemstillinger. Vi har blandt andet benyttet os af artikler fra Information, Juristen, Berlingske, Politiken, Socialrådgiveren og DR Nyheder 26. Disse er med til at give os et indblik i, i hvilken grad arbejdsgivere kræver at se en straffeattest fra ansøgerne, og hvilke konsekvenser straffeattesten kan have for de unges chancer på arbejdsmarkedet. Derudover har vi valgt at anvende kriminalforsorgens statistik 2009, for nærmere at kunne dokumentere hvorledes der er risiko for at vores målgruppe ender i ny kriminalitet, altså recidiverer. Dette har vi gjort for at, be/ afkræfte vores hypotese. 7. Metodekritik Validiteten sigter mod at undersøge formålet med det som vi undersøger og i hvilket omfang de observationer vi har gjort os ift. vores informanter, stemmer overens med vores informanters virkelighedsopfattelse 27. I starten af projektet blev der gjort overvejelser om, hvilke videnskabelige retninger der skulle tages for at undersøge vores opstillede problemstilling. Da vi på forhånd havde læst nogle undersøgelser 26 Litteraturliste 27 Steiner Kvale, Introduktion til et håndværk. Side

18 og litteratur vedrørende emnet, som mere eller mindre bekræftet vores hypotese om, at pletten på straffeattesten bremser de unge på arbejdsmarked, frygtede vi for, at vores fordomme ville påvirke vores undersøgelse. Da hensigten var at erfare frit samt tilsidesætte vores fordomme i parentes, valgte vi den fænomenologiske retning. Denne tilgang afspejler sig i interviewguiden, hvor vores spørgsmål er udarbejdet således, at det giver informanten mulighed for at fortælle sine egne oplevelser og erfaringer i forhold til projektets problemformulering. Derudover har vi valgt at opdele interviewguiden i tre temaer, for at kunne få et overblik. I forlængelse af dette, mener vi, at den kan være med til at skabe en mere åben dialog, hvor vi får mulighed for at lytte til informanternes egen subjektive livssituation. Vores bevidsthed om, at vi skal optræde fordomsfrie hjælper os til nærmere, at kunne udføre en solid undersøgelse, hvor den viden vi får, er kontrolleret af os selv 28. Ved at være kritiske overfor informanternes oplevelser og holde disse oppe imod artikler, eller fagpersoner, som modsiger deres udtalelser, forstærkes hypotesens ensidighed, som vil kunne ugyldiggøre vores projekt, men samtidig er med til at forstærke validiteten. For at kunne teste og bekræfte dette, kan der anvendes staktikker f.eks. ved brugen af kontrol og søgen efter negativt bevismateriale 29. I vores interview er vi opmærksomme på, at de unge mænds udtalelser godt kan munde ud i et usandt udsagn om de faktiske forhold, der spørges ind til. Validiteten kan her kritiseres, da de unge mænds svar kan være afhængige af, hvilke andre problematikker, de står med. Men samtidig er vi bevidste om, at udtalelserne fra de unge mænd, godt kan være en sandhed, da det er de unge mænds opfattelse af sig selv. Interviewene er blevet transskriberet for at så lidt data som muligt går tabt. Dog er vi bevidste om, at der alligevel altid vil gå noget data tabt, herunder kropssprog, miljøets virkning på informanterne med videre. Herefter har vi valgt, at tage udgangspunkt i professionelle fagpersoners oplevelser af den verden de befinder sig i og bevare vores egen individuelle moralske integritet. Ved informanternes udtalelser, opstår der nogle begreber og genstande som er med til at gøre vores undersøgelse loyal. I denne 28 Ibid. Side Ibid. Side

19 sammenhæng har vi valgt, at interviewe fem professionelle fagpersoner, da vi mener, at deres udtalelser omkring den private straffeattests betydning for de unge mænd på arbejdsmarkedet, samt deres resocialiseringsproces, vil give os en forståelse, samt et overblik over vores målgruppe. I og med, at vores professionelle fagpersoner har en del erhvervserfaring indenfor målgruppen samt viden, mener vi, at vi kan bruge deres udtalelser i vores analysedel. Projektets validitet kunne effektiveres ved at inddrage interview for så vidt private som offentlige virksomheder. Da vi har så meget fokus på virksomhedernes afvisning af de unge med en plettet straffeattest, kunne det have været med til at sikre og bekræfte vores informanters oplevelser, samt udtalelser fra vores dataindsamling. Der er blandt andet gjort overvejelser omkring brugen af kvalitative data, da disse data kan være for tilfældigt, for urepræsentativ, for ukontrolleret og for subjektiv. 30 Desuden er der kigget på kvantitative data i form af statistikker fra forskellige artikler eller fra kriminalforsorgen, hvor vores kritiske overvejelse er, at denne form for data giver et meget overfladisk billede af, hvad vores opstillede problemstilling indebærer og dermed siger lidt om helheden af projektet. Yderligere må vi mene, at empiriske undersøgelser kan have en begrænset gyldighed, idet der aldrig kan opnås fuld repræsentativitet. 30 Bo Jacobsen m.fl., Videnskabsteori, side

20 8. Analyse af empiriske indsamling I det kommende analyseafsnit har vi valgt at anvende vores kvalitative interviews, som er foretaget på baggrund af åben kodning, som vi også nævner i vores metodeafsnit. I forbindelse med vores problemstilling, hvor fokus er den private straffeattests betydning for unge mænd på arbejdsmarkedet, er vi som tidligere nævnt nået frem til tre temaer som ligger op til vores problemformulering: Den private straffeattest, arbejdsmarkedet og resocialisering. Vores analysedel er opdelt således, at beskriver de tre ovenstående temaer på tre niveauer: mikro, meso og makro. Disse tre niveauer lægger op til de unge mænds oplevelser i forbindelse med den private straffeattest, virksomhedernes syn på unge mænd med plettede straffeattester samt resocialiseringsprocessen for disse unge mænd. I forlængelse af vores kvalitative interviews anvender vi vores yderligere indsamlede empiri i form af artikler, forskningsprojekter og faglitteratur inden for området. Begrundelsen for dette er, at vi ønsker at belyse vores problemstilling, samt sætte vores hypotese i perspektiv. Dette er for at give et indblik i, hvilke problematikker vi finder relevante samt for at sikre validiteten af analysen. I det nedenstående har vi lavet et analyseskema, som skal være med til at give et overblik over vores opstillede analyse. Efterfølgende analyserer vi på de unge mænds oplevelser med den private straffeattest, dernæst virksomhedernes syn på unge mænd med plettede straffeattester og til sidst en analyse af de unge mænds resocialisering på arbejdsmarkedet. 20

21 8.1 Skema Analytiske enhed: Virksomhederne: De unge mænd: Professionelle fagpersoner: Makro: Straffeattesten Arbejdsmarked Resocialisering Mangel af anerkendelse. Mangel af selvrealisering / motivation. Arbejdspladserne er ikke modtagelig for unge mænd med en plet på straffeattesten. Overskrifter i analysedelen: Hensigten med den private straffeattest. Den uformelle straf. Effekten af den private straffeattest. Meso: Straffeattesten Arbejdsmarked Resocialisering Lavkonjunktur på arbejdsmarkedet. De unge har svært ved at finde arbejde. Arbejdspladserne har svært ved at tyde straffeattesterne. Offentlige arbejdspladser er ikke modtagelige. Retfærdighede vs. Det nytteetiske princip. Virksomhedernes brug af straffeattester. Det juridiske perspektiv At læse straffeattesten Virksomhedernes sociale ansvar. Mikro: Straffeattesten Arbejdsmarked Resocialisering Risikoen for stigmatisering. Skubber de unge tilbage til ny kriminel løbebane. De unge mænds oplevelser med den private straffeattest. De unge mænds reaktioner Motivationen på arbejdsmarked for de unge mænd. 21

22 9. Analyse af den private straffeattests påvirkning på de unge mænd Vi vil i dette afsnit analysere den påvirkning, som den private straffeattest kan have på de unge mænd. Vi vil ud fra vores informanters udtalelser og indsamlet empiri belyse, hvilke oplevelser vores målgruppe har med en plet på deres private straffeattest. Efterfølgende vil vi anskueliggøre, hvilke reaktioner de unge mænd udviser i forbindelse med deres plettede straffeattest og deres motivation på arbejdsmarkedet. 9.1 De unge mænds oplevelser med den private straffeattest Vi har i vores interviews med vores målgruppe spurgt de unge mænd om, hvilke erfaringer de har med den måde arbejdsmarkedet tager imod dem. Vores informant Simon svarer til spørgsmålet: Jeg har oplevet, at jeg har siddet til en samtale, hvor jeg blev afvist, her for to måneders tid siden, fordi jeg havde en plet på straffeattesten. Morten har en oplevelse af at den private straffeattest bevirker at hans fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet ikke ser god ud: jeg gerne vil arbejde inden for noget med unge mennesker og det er svært når det er, at man har en plettet straffeattest. Men det jo stort set uanset hvad det er for et job Det jo specielt fordi jeg har den plet på straffeattesten som ødelægger min fremtid for ikke at kunne komme i arbejde Vores informant Hasan fortæller, at han ikke når længere i jobsamtalen end til, at han har en plet på hans private straffeattest, og han på den baggrund bliver afvist af arbejdsgiveren og dette til trods for, at han ikke har begået ny kriminalitet: At man ikke får jobbet fordi, at man fortæller til sin jobsamtale, at man ikke har en ren straffeattest. Den skal bare være ren, selvom jeg ikke har lavet noget før Det kan godt være irriterende, at man ikke får den chance. Ud fra ovenstående udtalelser oplever de unge mænd at blive afvist af arbejdsgiveren på baggrund af deres plettede straffeattest. Vores informant Morten udtaler, at hans jobmuligheder er begrænsede, og at han generelt oplever afvisninger, uanset hvilket job det omhandler. I en artikel fra Socialrådgiveren Straffeattester holder unge ude af job, bliver der nævnt et eksempel på, hvordan en dygtig og kompetent ung mand får et job, men at han efterfølgende bliver afvist, da han vælger at konfrontere arbejdspladsen med, at hans private straffeattest er uren: Han var en dygtig fyr med en handelsskolebaggrund, men desværre også med en dom for bedrageri. Han søgte job i et ministerium, hvor han rigtig gerne ville arbejde, kom til to samtaler, fik jobbet og blev endda vist rundt på arbejdspladsen. Ingen havde spurgt til straffeattest undervejs, men fyren 22

23 valgte selv at være ærlig og fortæller, at han havde en dom. To dage efter fik han brev om, at jobbet alligevel ikke var hans. Og han er ikke det eneste eksempel. 31 Denne unge mands oplevelse af først at blive ansat i en virksomhed blandt flere andre og dermed få en anerkendelse af, at han besidder de rette kvalifikationer til jobbet for derefter at blive indhentet af hans fortidige handlinger, kan som vores informanters førstnævnte udtalelser medføre, at de unge mænd får en oplevelse af, at det primært er den plettede straffeattest, der forhindrer dem i at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. For nærmere at belyse de unge mænds oplevelser med en plettet straffeattest bringer vi her en udtalelse fra vores informant Simon: Ja, for når en domstol har idømt dig, det de nu har, så kan jeg ikke se hvorfor man yderligere skal straffes. De unge mænd har en oplevelse af, at den private straffeattest kan føles som en ekstra straf oven i den allerede afsonede dom i form af fængsel eller samfundstjeneste. Dette har Estrid Pass, leder af kriminalforsorgen, også en fornemmelse af, idet hun udtaler i en artikel; Langt de fleste arbejdspladser forlanger at se en straffeattest og derfor er der desuden mange, der på forhånd opgiver at søge job. Så for mig at se er det en straf i straffen 32. Den oplevelse vores informant Simon fra målgruppen beskriver sammenlignet med Estrid Pass oplevelse af den effekt den private straffeattest har på de unge mænd, så kan pletten på den private straffeattest føles som en dobbeltstraf, fordi de unge mænd føler, at de har afsonet deres straf en gang, men føler at deres tidligere kriminelle handling forfølger dem i flere år efter. I forlængelse af ovenstående udtaler vores informant fra målgruppen Morten: Jeg synes, at det er forkert, at det skal være så strafbart, at man ikke kan få noget arbejde bagefter, på grund af en så lille forseelse Men de småforseelser, der synes jeg altså ikke at det burde stå på straffeattesten, så burde det stå hos politiet, at man f.eks. har stjålet et tyggegummi i en butik. Vores målgruppe kan have en tendens til at se deres tidligere kriminelle adfærd som mindre betydningsfuld til trods for, at de unge mænd har overtrådt loven. De unge mænd har en oplevelse af, at deres tidligere kriminelle handling ikke er af en sådan ekstrem karakter, at den burde fremgå af den private straffeattest i forbindelse med en ansættelse i en virksomhed. Skribenterne Lillian Clemmesen og Sabrina Drevsfeldt af artiklen Plettede straffeattester fastholder unge i kriminalitet fra Information skriver, at Slagsmål og smårapseri kan kaste lange 31 straffeattester holder unge ude af job, Socialrådgiveren nr. 12, d. 26. august 2010, af Tina Juul Rasmussen 32 Plettede straffeattester fastholder unge i kriminalitet, Information, d. 22. september 2009, af Lilian Clemensen og Sabrina Drevsfeldt 23

24 skygger ind i de unges videre liv. Det, at de har unge har begået en, i deres øjne, lille forseelse, kan være med til at give dem en oplevelse af ikke at blive hjulpet i forhold til arbejdsmarkedet. Selve den oplevelse af, at blive sorteret fra på arbejdsmarkedet, var måske ikke en bekymring for de unge dengang de begik den kriminelle handling. Estrid Pass, leder af kriminalforsorgen, udtaler i artiklen Straffeattesten holder unge ude af job fra Dansk socialrådgiverforening, at: Mange af de unge er slet ikke klar over at deres kriminalitet står på straffeattesten - og i så lang tid. De unge mænd kender ikke til konsekvensen af deres tidligere kriminelle handling. Vores informant Morten udtaler: så synes jeg, at det er uretfærdigt at man skal dømmes over en kam, for at have lavet noget lort. Oplevelsen af at dømmes over en kam, kan skabe tvivl om virksomhedernes kendskab til denne gruppe unge mænd med en plettet straffeattest, og om de i højere grad bliver stemplet som en upersonlig gruppe som Hanne Ziebe, fra Landsforeningen Krim, i artiklen Under halvdelen af tidligere straffede kommer i fast job i Ugebrevet A4 udtaler at: Kriminelle bliver i dag i høj grad stemplet som en upersonlig gruppe af voldsmænd og sågar terrorister. De unge mænds oplevelser af, at blive afvist af virksomhederne på baggrund af deres plettede straffeattest og følelsen af, at de bliver straffet dobbelt kan medfører visse reaktioner hos de unge mænd. Disse reaktioner, som vores målgruppe udviser, vil vi belyse i det følgende afsnit. 9.2 De unge mænds reaktioner Som følge af de unge mænd med en plettet straffeattests oplevelser, vil vi her beskrive hvilke reaktioner de unge mænd har, når arbejdsgiveren indhenter deres plettede straffeattest og de bliver afvist på baggrund af denne. Vores informant fra målgruppen Simon fortæller, hvilken reaktion han har haft på disse afvisninger når han har søgt et job: Altså, det skaber jo en eller anden vis form for magtesløshed Afmagt, vrede og irritation vil jeg sige det er utrolig stigmatiserende så jeg har ikke søgt så mange jobs, som mange andre. Jeg har indsnævret det lidt Simons reaktion på at blive afvist af virksomhederne, medfører at han har indsnævret sin jobsøgning. I forlængelse af, at Simon har indsnævret sin jobsøgning, føler han sig stigmatiseret, som giver ham en følelse af magtesløshed og vrede. Mulighederne på arbejdsmarkedet kan være begrænset, så længe virksomhederne kigger på straffeattesten frem for de egentlige kompetencer de unge mænd hver især besidder. Til dette udtaler medarbejder fra Jobhuset i Nivå: Men rigtig mange af dem har jo 24

25 utrolig gode evner til at organisere sig, udtænke alle mulige strategiske og alt muligt, i forhold til deres kriminelle baggrund. Der ligger faktisk nogle kompetencer der, som de jo ikke nødvendigvis altid ser. At de unge mænd faktisk besidder nogle kompetencer, på trods af deres tidligere kriminelle fortid, kan det være svært for de unge at indse og hvorledes de vil kunne gøre brug af disse på arbejdsmarkedet. Medarbejder fra Jobhuset i Nivå siger i ovenstående citat, at de unge mænd ikke altid har let ved at se de kompetencer, de faktisk besidder. Vores informant Morten udtaler i forhold til spørgsmålet om, hvilken betydning det har for dig at være i arbejde: Man bliver jo deprimeret, man bliver træt, uoplagt, og man gider ikke rigtig så meget og man tænker; det kan også være lige meget, hvis man bliver ved med at få afslag. I denne udtalelse reagerer Morten ved at blive deprimeret, træt og uoplagt af at få afslag, som kan være med til at bremse de unge mænds motivation. Derudover kan de unge have svært ved, at tilegne sig den selvtillid det kræver at søge job og holde modet oppe. Til ovenstående udtaler medarbejder fra Jobhuset i Nivå, i forhold til spørgsmålet om, hvor de ser udfordringen i forhold til, at få de her unge ud på arbejdsmarked: Der er to grader af udfordringer: Der er udfordringen ude på arbejdsmarked og så er der den at få motiveret de unge til, at det nok skal kunne lade sig gøre. Fordi der er mange der stopper ved at; det kan jeg ikke fordi jeg har en plettet straffeattest. Medarbejder fra Jobhuset i Nivå oplever også, at vores målgruppe reagerer meget opgivende på virksomhedernes afvisninger, så som det kan jeg ikke. Yderligere siger medarbejder fra Jobhuset i Nivå: de er så sølet ind i at det kan jeg ikke, de er bare dumme og dårlige og dur kun til at lave kriminalitet. Dette bakker John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, op om i artiklen Lettere adgang til job for straffede fra Berlingske: Der er mange kriminelle der er flove over det, de har begået og det afholder dem fra at søge arbejde. Vores informant Morten udtaler i forhold til spørgsmålet om hvad han selv har gjort for at komme på arbejdsmarkedet: Jeg har sendt mange mange mange ansøgninger. Jeg har slet ikke tal på det mere, for det synes jeg ikke er sjovt. Man bliver skuffet hver gang man får et afslag eller ikke får noget at vide - der er sendt flere end 100 ansøgninger. Ud fra de unge mænds oplevelse af, at straffeattesten er en dobbelt straf, som nævnt i afsnittet om de unge mænds oplevelser med den private straffeattest, kan det i forbindelse med Mortens reaktion af at blive skuffet, være relevant at komme ind på om der i den private straffeattest ligger en ekstra straf. Morten har sendt 100 jobansøgninger ud til virksomheder og har enten fået et afslag eller ikke fået besked fra virksomhederne omkring de sendte jobansøgninger. De unge mænd reagerer på at få 25

26 afslag og manglende tilbagemelding, og i denne forbindelse kan det være svært for dem at komme ind i en virksomhed og hermed føles som en dobbeltstraf. De unge mænds reaktioner giver et billede af hvor svært det kan være, at opretholde motivationen og generelt det at tro på, at en ansættelse i en virksomhed nok skal kunne lade sig gøre, på trods af deres plettede straffeattest. I det følgende afsnit vil vi komme ind på motivationen af de unge mænd på arbejdsmarked, da forsørgelsesmulighederne og det sociale har for de unge mænd, en stor betydning. 9.3 Motivationen på arbejdsmarked for de unge mænd I dette afsnit vil vi komme ind på, hvilke udfordringer de professionelle fagpersoner har med unge mænd i forhold til at få dem motiveret på arbejdsmarked. I dette sammenhæng vil vi sætte udtalelser op fra Jobhuset i Nivå og en udtalelse fra en avisartikel, fra Socialrådgiveren nr. 14. Kunsten at motivere, da vi mener, at virksomhederne ikke er modtagelige overfor vores målgruppe. Motivationsarbejde og et praktikforløb, vil måske gavne de unge mænd med at blive opkvalificeret samt at virksomhederne kan få et andet syn på de unge mænd med en plet på den private straffeattest. Før man kan motivere et andet menneske, er det nødvendigt at skabe en god kontakt, der bygger på anerkendelse, respekt og interesse, udtaler Lisbeth Koefoed Jensens som er udviklingsmedarbejder ved regionspsykiatrien i Herning. Endvidere fortæller hun, at Denne tilgang til et medmenneske giver tillid og dermed mulighed for at starte det egentlige motivationsarbejde. Hendes erfaring er også, at man kommer langt i motivationsarbejdet, når hun stiller sig på klientens side. Ud fra ovenstående citater, kan vi tage udgangspunkt i medarbejder fra Jobhuset i Nivås udtalelse om at: Der er to grader af udfordringer, der er udfordringen ude på arbejdsmarked og så er der den at få motiveret de unge til at det nok skal kunne lade sig gøre, fordi der er mange der stopper ved at det kan jeg ikke fordi jeg har en plettet straffeattest. Den anden udfordring er, det er motivationsarbejdet i forhold til arbejdsgiveren og få den brudt ned og få dem overbevist om at det nok skal kunne lade sig gøre, at få brudt den ned at det ikke kan. Ud fra ovenstående, kan der være en problemstilling mellem det rummelige arbejdsmarked og de unge med en plettet straffeattest, set i forhold til de unges muligheder på arbejdsmarked. Virksomhederne kan være med til at forhindre de unges muligheder for resocialisering på 26

27 arbejdsmarked i og med de underkendes på baggrund af en uoverensstemmelse mellem de værdier og normer som samfundet har, da de unge mænd har en plettet straffeattest som kan medføre at de unge mænds motivation yderligere forringes. Der er også risiko for, at de unge mænd mister troen på deres fremtidige forsørgelsesmuligheder og sociale kompetencer. 9.4 Delkonklusion Vi er nået frem til, at de unge mænds oplevelser med en plet på den private straffeattest kan give dem en følelse af, at de har begrænsede muligheder på arbejdsmarkedet. De unge mænd har en følelse af at de ikke føler sig accepteret af virksomhederne og oplever at virksomhederne ikke kigger på deres kompetencer, men derimod på pletten på den private straffeattest. Hermed har de en oplevelse af at de ikke er gode nok. Derudover har de unge mænd svært ved at forstå, at deres tidligere kriminelle handling, har så stor betydning, at de bliver bremset med hensyn til at søge job og at deres muligheder på arbejdsmarked er indsnævret. I og med at de ikke kan søge hvilke som helst job, anerkendes de ikke og der er risiko for at de afviger. Straffeattesten spiller en rolle i forhold til de unge mænds oplevelser, i og med det kan give dem, en følelse af at være uoplagt, træt, og deprimeret. De unge mænd føler sig ikke tilstrækkelige nok som kan bunde i deres generelt dårlige selvtillid og den følelse af ikke at du til noget. Arbejde er en vigtig faktor for de unge mænd med en plet på den private straffeattest, som er med til at opretholde de kvalifikationer de hver især besidder samt at de unge får mulighed for at have noget at stå op til så de ikke ender i ny kriminalitet. Når virksomhederne på baggrund af straffeattesten frasortere de unge mænd, kan der være risiko for at de ikke kender til denne gruppe unge mænd. Det er virksomheden som sidder med den endelige beslutning, i forhold til at skulle sætte sig ind i de unges forseelser og holde det oppe mod den konkrete stilling. Dette kan skabe usikkerhed omkring hvordan de unge mænd skal tage imod de negative tilbagemeldinger og forsøge at vedligeholde motivationen. De unge mænd kan få en følelse af at blive stigmatiseret. 10. Analyse af virksomhedernes syn på den private straffeattest 27

28 I det følgende ønsker vi at belyse virksomhedernes brug af den private straffeattest, og hvorvidt denne straffeattest er læselig for arbejdsgiver. Endvidere ønsker vi at kaste lys over hvilke juridiske krav, der er stillet til de enkelte arbejdsgivere i form af at behandle den private straffeattest og dermed de unges personlige oplysninger. Til sidst ønsker vi at anskueliggøre virksomhedernes sociale ansvar over for vores målgruppe Virksomhedernes brug af straffeattester Flere og flere virksomheder har en tendens til at indhente straffeattester i forbindelse med ansættelser der er inden for de sidste 10 år sket en tredobling i udstedelsen af private straffeattester 33. Dette gør, at flere og flere unge med en plettet straffeattest bliver afvist på arbejdsmarkedet, da virksomheder i større omfang ønsker at ansætte folk med en ren straffeattest om pletten så har været der i to, tre eller fire år og man ikke har begået ny kriminalitet, så er straffen stadig den samme, og den unge bliver dømt på forhånd som en uværdig medarbejder. Både offentlige og private arbejdsgivere kræver i dag ofte en ren straffeattest ved ansættelse, og hvis en jobansøger ikke kan fremvise ren straffeattest og dermed dokumentere en eksemplarisk fortid, bliver den pågældende siet fra 34. Dette bliver også bekræftet i en udtagelse fra Anita fra projekt High Five: Der er jo også det der med, at virksomheden siger at: vi vil kun ansætte folk med en ren straffeattest. Så kommer der en og han har måske plettet straffeattest 1 uge til og så er den ikke plettet længere og så er der gået de 5 år og så har han jo i princippet en ren straffeattest. Så ved virksomheden ikke, at vedkommende har været kriminel tidligere. Så det er jo lidt noget fjolleri, at man beder om en ren straffeattest, men om 1 uge er den jo så ren og ville han så have ansat vedkommende., hvis han ikke kendte noget til straffeattesten. Anita fra High Five fortæller hvordan virksomhederne ser på pletten på den private straffeattest med samme øjne, om pletten så har stået der i et år eller fire år, til trods for at de unge mænd ikke har begået ny kriminalitet i mellemtiden. Det kan være mere bekvemt for virksomhederne at vende ryggen til og tage den nemme løsning nemlig at frasortere ansøgere med plettede straffeattester og ansætte de ansøgere, som har en eksemplarisk fortid på papiret. Efter et krav om indhentning af børneattester til jobs som pædagog og lærer, er det blevet en normalitet også at indhente den private straffeattest 35. Virksomhederne har mulighed for at indhente straffeattesten, så hvorfor ikke også gøre det. Det kan 33 Politiken, Antallet af straffeattester boomer, d. 8. maj 2011, af Michael Gøtze 34 Ibid. 35 Arbejdsgivernes brug af straffeattester, af Michael Gøtze 28

29 på den baggrund være nemmere for arbejdsgiveren at frasortere i alle ansøgningerne. Bent fra projekt Nivå Nu, beskriver tendensen på arbejdsmarkedet: Jamen oplevelsen det er, at sådan som arbejdsmarkedet ser ud lige nu så er der rift om jobbene. Og der hvor et let kriterie er at gå ind at sige: Nå men dem her gider vi i hvert fald ikke have ind og alle dem med plettet straffeattest, dem vælger vi fra. Projekt Plettet straffeattest, hvad så? er støttet af Københavns Kommunes Koordinationsudvalg og sætter fokus på personer med en plettet straffeattest. De har udarbejdet en pjece, som beskriver hvorledes en ureflekteret brug af straffeattester kan gøre virksomheder blinde for at ansætte en kvalificeret medarbejder, og at en enkelt kriminel handling ikke nødvendigvis gør en person yderligere kriminel. Ud fra ovenstående vil vi mene, at der er et behov for et større kendskab til målgruppen og på den måde få afkræftet nogle fordomme omkring disse unge, da virksomheder kan være berøringsangste for, hvad det kan indebære at ansætte en tidligere kriminel. Anita fra projekt High Five fastslår: Men primært, når vi kontakter dem [virksomhederne] over telefonen, så er der jo en blokering hos mange af de her virksomheder, lige så snart vi siger tidligere kriminelle. Fordi de ikke kender målgruppen og måske er lidt angste for hvad der vil ske, hvis de tager sådan en ind. Og mange virksomheder har jo også på forhånd sagt: Jamen vi skal se en ren straffeattest.. Det ses ud fra dette citat, at der hos virksomhederne er en manglende kendskab til målgruppen, som gør arbejdsgiver påpasselig med at ansætte tidligere kriminelle. Virksomheder har mulighed for at indhente straffeattester, efter samtykke fra den unge, og anvende dem i forbindelse med en ansættelse. Bent fra projekt Nivå Nu udtaler: Jeg kan godt se, at i nogle funktioner der vil man synes at det er en stor hjælp, hvis du skal sidde ved kassen og det er en der har stjålet fra kassen et år tidligere, så det er det en god hjælp at få, hvis man skal se det fra arbejdsgiverens side. På den anden side udtaler medarbejder fra Jobhuset i Nivå, at: Det kan godt være, at der er fordele for arbejdsgiverne eller det ved jeg ikke engang om der er. For jeg synes netop, at der er mange af de unge der, altså, det jo virkelig svært at komme ud af den situation. Man bliver jo ved med at blive fastholdt, i kraft af det der papir der siger, at man er den her kriminelle person, som har gjort det og det og det. 29

30 Medarbejder fra Jobhuset i Nivå udtrykker, hvordan det både kan være en fordel for arbejdsgiveren, men samtidig udtrykker medarbejderen også en ambivalens i forhold til spørgsmålet om, hvem straffeattesten egentlig er til fordel for: Arbejdsgiver har vel ret til at vide hvad det er for en historie den unge har, men spørgsmålet er om chancen er større når man har gjort det en gang, om man så vil gøre det igen.. Det kan være en ambivalent diskussion, i og med at det til tider kan være af visse fordele for virksomhederne at kigge på, om den forseelse den unge er straffet for har betydning for ansættelsen. Arbejdsgiveren sidder i forbindelse med den private straffeattest inde med personlige informationer om de unge mænds fortid og det kan være svært for arbejdsgiver at vurdere, om de unge mænds tidligere kriminelle handlinger vil få en indflydelse såfremt virksomheden ansætter dem eller om det er en adfærd som de unge mænd har lagt bag sig. Der er nogle overordnede juridiske retningslinjer, som virksomhederne bør tage højde for. Dette vil vi belyse i nedenstående Det juridiske perspektiv Virksomhedernes indhentning og brug af de private straffeattester kan også ses i et juridisk perspektiv. Rent juridisk er det vigtigt at være opmærksom på, at brugen af straffeattester ikke er fri, men at der gælder retlige grænser. Det er især persondataloven, som stiller krav om saglig brug af straffeattester. Det betyder, at en arbejdsgiver har pligt til at foretage en konkret vurdering af en registreret lovovertrædelse sammenholdt med den pågældende stilling. Kun hvis kriminaliteten har betydning for ansøgerens egnethed til at bestride stillingen, kan straffeoplysningen bruges., udtaler Michael Gøtze, som er jurist, i artiklen fra Politiken Antallet af straffeattester boomer. Persondatalovens 5, som omhandler indhentning af personfølsomme oplysninger, siger, at behandling af disse skal være i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Hvis en virksomhed indhenter en jobansøgers straffeattest, efter samtykke fra den unge, så skal der foretages en saglighedsvurdering og senere behandling må ikke være uforenelige med disse formål 36. Der skal på baggrund af disse grundprincipper, laves en helhedsvurdering af den pågældende unges lovovertrædelse sammenholdt med den stilling, som den unge søger. Det vil sige, at oplysningen om det strafbare forhold kun må anvendes såfremt, at det er af betydning for 36 Persondatalovens 5 30

31 det pågældende job 37. Michael Gøtze fortæller, at Et praktisk problem består i, at en privat straffeattest uanset arbejdsgivers konkrete vurdering ikke kan skæres til og altså i givet fald vil indeholde alle straffeforhold. 38 Virksomhederne har på den baggrund frie tøjler til at vælge og vrage efter eget ønske og politik på arbejdspladsen i forhold til, om de ønsker at ansætte en tidligere kriminel eller ej. Men kan man sikre sig fra dårlige medarbejdere, selvom man kun ansætter folk med rene straffeattester? Måske er den medarbejder man ansætter ikke blevet taget i en tidligere kriminel handling, eller han er måske en mindre kompetent medarbejder end den tidligere kriminelle på papiret. Flemming Dresen, ansættelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening, udtaler i artiklen Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere, at Fordi man har en plet på straffeattesten, kan man jo være lige så god som alle mulige andre. Og en med en ren straffeattest kan jo også være en bandit, der bare ikke er blevet opdaget At læse straffeattesten Mange virksomheder dropper også helt at forstå straffeattesten og mister på den måde en større forståelse af, hvilken kriminel handling det er, at den unge har begået, og om denne handling har betydning for den ansættelse, som den unge søger. Man kan derfor spørge sig selv, om virksomheder kan danne sig et reelt billede af disse unge mænds ressourcer og kompetencer, og om deres tidligere kriminelle adfærd vil vise sig på arbejdspladsen. Medarbejder fra Jobhuset Nivå udtrykker den holdning, at: Det man ikke ved, har man ikke ondt af Min erfaring det er, at der er rigtig mange af de unge her som ikke kunne drømme om at begå kriminalitet i forhold til en arbejdsplads. Det noget man gør i weekenden, når det er tilstrækkeligt mørkt. Mange virksomheder kan have svært ved at læse selve straffeattesten og svært ved at få et klart billede af de unge mænds tidligere kriminelle handling, og om denne har relevans for den stilling, som den unge søger. Dette kan gøre, at alle med plettede straffeattester bliver skåret over en kam, da virksomhederne ikke kan overskue at undersøge, hvad disse paragraffer på de private straffeattester betyder og heller ikke tager disse unge til en samtale for at få en forståelse af, hvad de selv har at fortælle om deres fortidige kriminelle handling. Til dette uddyber Bent fra Projekt Nivå Nu, at arbejdsgiverne er ikke specielt gode til at prøve og læse ind på den straffeattest og sige: 37 Arbejdsgiveres brug af straffeattester, Michael Gøtze, Juristen nr Ibid. 31

32 er det her noget der har påvirkning for det arbejde han skal udføre. Okay, han har råbt efter politiet en enkelt gang ved en demonstration det kunne godt være han kunne blive tømrerlærling alligevel. Det betyder i hvert fald bare, at de har endnu en hæmsko i forhold til at skulle komme ud og få et job. Dermed får de unge ikke en chance for at vise, at de rent faktisk har nogle kompetencer i forhold til det pågældende arbejde, og at de muligvis har noget at byde på. Anita fra projekt High Five fortæller om deres arbejde med virksomhederne, at Nu skal vi jo prøve at holdningsbearbejde virksomheden. Få dem til at forstå, at det ikke nødvendigvis er en svær opgave. Og at fordi man har en plettet straffeattest, kan man sagtens være god og stabil og loyal arbejdskraft. Man kan kigge på om de uforståelige paragraffer på straffeattesten kunne se anderledes ud. Anita fra High Five pointerer, at: Vi har arbejdet rigtig hårdt på, at ændre ordlyden i den. Altså, prøve at skrive det på et lidt mere forståeligt dansk. Det ville gavne rigtig, rigtig meget fordi, i nogle tilfælde, der er det jo fair nok, at virksomheden spørg efter en ren straffeattest, af sikkerhedsmæssige årsager. I forbindelse med artiklen Lettere adgang til job for straffede i Berlingske, bliver det beskrevet, at der er et politisk flertal i Folketinget som ønsker, at straffeattesterne er lettere læselige, og at paragraffen skal ledsages af en forklaring, så virksomhederne med det samme kan få et indblik i, om den unge har stjålet en chokoladebar i Netto, eller om den unge har begået et røveri. I samme artikel fortæller skribenten Niels Schack Nørgaard, at Virksomhederne får nemlig kun en paragraf at se, når en ansøger udleverer sin plettede straffeattest, og så må de selv bladre lovbøger igennem for at vurdere kriminalitetens alvor. Virksomhederne kan have tilbøjelighed til at frasortere ansøgere med plettede straffeattester netop på den baggrund, at straffeattesterne for mange er ulæselige. Det er en nemmere og mere overskuelig løsning for virksomhederne at vælge dem fra blandt andet fordi det tager for lang tid at sætte sig ind i de enkelte paragraffer. Anita fra High Five fastslår, at: For det første er der mange virksomheder der, per automatik, har sat sig for, at når de søger nyt personale, at de så også beder om folks straffeattester. Og hvis der er en plettet straffeattest imellem, så er den for mange mennesker rigtig, rigtig svær at læse, fordi det er paragraffer, på paragraffer, på paragraffer. Og så tror jeg det er nemmere for virksomheden, at smide den i skraldespanden, fordi 32

33 de ikke har tid til, at sætte sig ind i det og de ved i øvrigt heller ikke hvor de skal henvende sig for, at få den afkodet. Med ovenstående taget i betragtning ønsker vi at komme ind på, hvorledes virksomheder bør tage et socialt ansvar og lægge de fordomme, der nu engang eksisterer, fra sig og byde de unge med en uren fortid ind på arbejdsmarkedet Virksomhedernes sociale ansvar Vi [High Five] er startet fordi Hanne Beck Hansen i 2005, tror jeg det var, gik ud og sagde i medierne, at hun syntes at virksomhederne burde tage et større socialt ansvar, fordi der var mange unge mennesker som rendte rundt og lavede ballade på gaderne. 39 Der ses hermed et problem og et behov for, at de unge skal hjælpes bedre ud på arbejdsmarkedet for at komme væk fra en kriminel løbebane, og at virksomhederne er af stor betydning for, at dette kan afhjælpes. Der kan være en tendens til, at mange virksomheder kan være angste for at ansætte tidligere kriminelle både i forhold til deres medarbejdere, virksomhedens ry og deres eventuelle kunder. Anita fra projekt High Five fortæller, at et af deres mål er, at holdningsbearbejde virksomhederne og få dem til at tage et socialt ansvar og på den måde få flere virksomheder til at tage unge med plettede straffeattester i arbejde: Vi formår engang imellem, at rykke deres holdninger, hvis vi får lov til at få en fod indenfor og får et møde med dem. Så vi gør alt hvad vi kan for at holdningsbearbejde, hvis de har den her forudindtagne holdning om, at: vi skal bare have rene straffeattester. Ud fra ovenstående citat kan vi se, at der er et behov for at virksomhederne i større grad får formidlet budskabet om, hvor vigtigt det er, at de tager deres del af ansvaret for at resocialisere de unge og give de unge en chance for at vise, at de dur til noget, selvom de for fire år siden levede på grænsen og begik en fejltagelse, som forfølger dem i flere år efter. Medarbejder fra Jobhuset i Nivå udtrykker, hvorledes de unge bliver fastholdt i noget, som ikke beviser, hvem de i realiteten er, og som heller ikke beviser, hvad de kan præstere på arbejdsmarkedet: Jamen, det er jo hele den der debat der er i gang, at virksomheder skal tage et socialt ansvar, og hvad skal man sige, du kan læse mange ting, men i virkeligheden er det den personlige kontakt, det er kemien der i sidste ende taler Altså, hvis man nu er blevet straffet da man var 17 år og man er 22 år, så foregår der altså en udvikling 39 Se bilag 7 High Five 33

34 Der kan være en mulighed for, at de unge recidiverer, hvis der ikke er nogen, som tager hånd om dem og formår at hjælpe dem med at skabe en tilværelse uden kriminalitet og i denne forbindelse kan virksomhederne være til stor hjælp. I begyndelsen af vores indledning citerer vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor dr. jur. i strafferet som fortæller at årsagen til at virksomhederne indhenter den private straffeattest, er på baggrund af, at de ikke ønsker at ansætte nogen i deres virksomhed, som har en plettet straffeattest. Gorm Toftegaard Nielsen udrykker hvordan virksomhederne er med til at straffe de unge mænd dobbelt og at det er virksomhedernes ansvar at give dem en chance til og integrere vores målgruppe på arbejdsmarkedet. På den måde kan virksomhederne hjælpe disse unge mænd videre, så de ikke bliver presset ud i yderligere kriminalitet. Bent fra Nivå Nu kommenterer på virksomhedernes del af ansvaret, og at virksomhederne ikke skal være med til at straffe de unge yderligere: Altså, på en eller anden måde også få virksomhederne med på at sige, at man kan godt arbejde med dem, de har afsonet deres straf sådan set. De har udstået straffen og nu skal vi give dem en chance for at komme ind igen. Anita fra projekt High Five fortæller i vores interview med hende, at de har en fastholdelsesprocent på 70 og har gode erfaringer med virksomhederne og deres unge: Vi har faktisk erfaret, at de virksomheder som vi samarbejder med når de har taget en ung ind, så går de all in, hvis man kan sige det på den måde. De bliver virkelig, virkelig ivrige og entusiastiske omkring den her unge person de har fået ind og vil gøre alt hvad der står i deres magt for at hjælpe vedkommende. Og det er jo rigtig, rigtig dejligt at se. Ud fra dette citat vil vi mene, at virksomhederne kan mangle en bredere viden og en større forståelse af, hvad det indebærer at tage tidligere straffede ind i deres virksomhed. De unge kan få mulighed for at vise deres værd, hvis virksomhederne vælger at tage dem i arbejde og vise, at det godt kan være en succesoplevelse både for virksomheden og de unge. Dette mener vi vil kunne påvirke virksomhedernes syn på unge med plettede straffeattester og dermed skabe et bedre ry for de unge med en plettet fortid på papiret og dermed påvirke virksomheder til at påtage sig et større socialt ansvar. Sådan som arbejdsmarkedet ser ud, så er der lavkonjunktur 40, hvilket kan gå ind og påvirke, at arbejdsgiver har mange mulige kandidater til en stilling at vælge imellem og måske mere 40 Det danske jobmarked er gået i baglås, Berlingske 34

35 kvalificerede medarbejdere end vores målgruppe. Det kan for arbejdsgiver derfor være mere fristende, at vælge en jobansøger med en ren straffeattest, frem for at integrere de tidligere kriminelle unge mænd på arbejdsmarkedet. Anita fra projekt High Five udtaler, at nogle af de virksomheder som de samarbejder med, har en politik på arbejdspladsen om, at de ønsker at der i deres virksomhed skal være en vis procentdel af socialt udsatte grupper, som er en del af deres virksomhed. Der er der jo stadig mange, dem som vi har haft et samarbejde med længe, som stadigvæk tager vores [High Five] ind, selvom de fyrer i den anden ende, fordi man måske har en eller anden holdning til, at x antal procent af deres ansatte skal være socialt udsatte. Eller fordi de har lyst til, at sammensætningen af deres personale skal se sådan ud. Man kan ud fra ovenstående citat bygge videre på den tankegang, at det skal være mere normalt at virksomheder blander deres personale og får skabt en nuanceret arbejdsplads, og at der dermed skal være større fokus på at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor virksomheder er bedre til at udføre en social indsats for at afhjælpe en svær gruppe af unge i samfundet. En målgruppe i samfundet som har et stort behov for at blive hjulpet videre, da de med deres plettede straffeattest kan blive bremset i at få en chance på arbejdsmarkedet trods regeringens ønske om, at de ikke skal rende rundt på gaderne og lave ballade, men få sig et job eller en uddannelse. Til sidst kan nævnes ISS, som er verdens største Facility Services virksomhed, er en af de virksomheder, som har stort fokus på deres samfundsansvar og har bred fokus på mangfoldighed på deres arbejdsplads. ISS gør meget ud af at sikre, at der i deres virksomhed er plads til alle i samfundet og dermed, at ingen på den måde oplever diskrimination. ISS modtog sidste år, 2010, MIA-prisen som er Institut for Menneskerettigheders pris. Denne pris går til en virksomhed, som gør noget specielt og ekstraordinært for at fremme mangfoldighed og ligebehandling i arbejdslivet. Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS er en undersøgelse foretaget af Konsulenthuset PwC som viser, at: teams med en mangfoldig sammensætning tjener 3,7 procentpoint mere til firmaet end ikke-mangfoldige teams. Denne måling viser derfor, at virksomheden ISS både tager et samfundsansvar samtidig med, at det i sidste ende også giver pote for virksomhedens indtjening Delkonklusion Det er blevet mere normalt, at arbejdsgiver indhenter jobansøgers straffeattest, og der er på den baggrund et større antal unge, som bliver afvist på arbejdsmarkedet, da de ikke kan fremvise en ren 35

36 straffeattest. Virksomheder frasorterer tidligere straffede, selvom den tidligere straffede er kompetent og velkvalificeret arbejdskraft til den pågældende stilling. Arbejdsgiverne har ikke et bredt nok kendskab til målgruppen og dette medfører at de unge bliver valgt fra på arbejdsmarkedet. Der ligger et implicit krav i Persondataloven til, at der skal foretages en saglig vurdering af de unges plettede straffeattester sammenlignet med den pågældende stilling. Men dette krav bliver der ikke levet op til, da virksomhederne ikke når at komme dertil hvor de sætter sig ind i den forseelse den, unge har begået. Virksomheder kan ikke sikres bedre arbejdskraft på baggrund af en ren straffeattest og arbejdsgiver har ikke mulighed for at skabe sig et billede af, om den tidligere straffede er en kompetent medarbejder eller ej ud fra en plettet straffeattest. Som følge af ovenstående kan man antage, at straffeattesterne ikke udgør en fordel for virksomhederne. Hvis virksomhederne er de eneste der har fordel af straffeattesterne for at kunne vurdere om den unges tidligere kriminelle handling har relevans for jobbet, stemmer det ikke overens med, at arbejdsgiver ikke læser straffeattesten, da den er for uigennemskuelig. På den måde er straffeattesten unyttig, og de unge får ikke en chance for at vise, at de kan præstere på arbejdsmarkedet. Virksomhederne forskelsbehandler på baggrund af den indhentede straffeattest og man må derfor antage, at de unge skal have samme chance og mulighed for job, som ansøgere med en eksemplarisk fortid på papiret. Hvis virksomhederne bliver bedre til at vedkende sig et socialt ansvar og medvirke til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet for målgruppen, kan det bidrage til at sikre en bedre fremtid for disse unge samt reducere kriminalitetens omfang. Derudover kan det ud fra målingen af mangfoldighed på arbejdspladsens ses, at det kan styrke virksomheden, dens indtjening samt tilfredshed på arbejdspladsen, såfremt de bliver bedre til at hjælpe udsatte grupper ud på arbejdsmarkedet, og at det på den baggrund ikke er et farligt område at berøre. I Danmark har vi en lov mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ved forskelsbehandling efter denne lov forstås enhver direkte eller indirekte 41 forskelsbehandling på baggrund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse. I forbindelse med lov om forskelsbehandling tænker vi, at virksomheder har mulighed

37 for at forskelsbehandle på baggrund af de unges tidligere kriminelle handling og dermed deres fortid i kraft med straffeattestens eksistens. Arbejdsgiver kan til enhver tid kræve at se straffeattesten i forbindelse med en ansættelse og kan dermed fravælge de tidligere kriminelle. Så hvis man tager udgangspunkt i lov om forskelsbehandling, så må det antages, at vi som samfund, og i denne forbindelse arbejdsgiverne, ikke kan gå ind og dømme andre, om det så er på baggrund af alder, race og hudfarve eller om det er på baggrund af, om man engang har begået en kriminel handling. Alle burde behandles ligeværdig og på samme vilkår uden at blive stigmatiseret på baggrund af tidligere fejltagelser. 11. Analyse af straffeattestens betydning i forhold til den unges resocialisering I dette afsnit vil vi lave en analyse af de unge mænds resocialiseringsproces på arbejdsmarkedet. Vi vil først tage udgangspunkt i hensigten med den private straffeattest, hvor vi går ind og diskutere, hvilken effekt den private straffeattest har for de unge mænd. Heraf vil vi benytte Kants teori og sætte den op med nytteetikken for at kunne belyse vores ovenstående problemstilling, hvor vi har valgt at gøre brug af vores indsamlede kvalitative interviews samt sekundær empiri. Dette gør vi for at se, om der er diskrimination på arbejdsmarked Hensigten med den private straffeattest En straffeattest er et dokument, der viser en persons tidligere lovovertrædelser. Formålet med registreringen af overtrædelserne er dels, at politiet kan bruge straffeattesten ved efterforskning af overtrædelser eller for virksomheder og offentlige myndigheder kan få et overblik over en jobansøgers eventuelle kriminelle status. I nogle tilfælde kræver job ligefrem, at individet ikke må have begået kriminalitet eller overtrådt bestemte love 42. Hensigten med den private straffeattest er, at der er risiko for at bremse de unge mænd i at integrere sig på arbejdsmarkedet, og at den private straffeattest ingen fordel har for de unge mænd. I nedenstående understøtter medarbejdere fra Jobhuset Nivå i vores interview, hvor de udtaler ud fra vores spørgsmål om, hvilke fordele de ser i straffeattesten, at Ej, det har jeg svært ved se. I hvert fald fordelene. Det er jo en hæmsko uanset hvordan man vender og drejer den. Det

38 er en blokering, hvor folk bliver afvisende selvom der bare står, at personen har slået en ned på et værtshus for fire år siden. Fordele det må jeg sgu nok sige, at det er der ingen af. Bent fra projektet Nivå Nu støtter op omkring, at det er svært at se fordelene i selve den private straffeattest, men udtrykker dog, at i og med at den private straffeattest kan spænde ben for de unge mænds muligheder på arbejdsmarkedet, kan det få vores målgruppe til at tænke i at påbegynde en uddannelse: Jeg har svært ved at finde fordele, men det kunne være den, at hvis de ikke kan få job så kan det være de kan finde ud af, at de skal have en uddannelse. Men det er jo ikke det der er hensigten med straffeattesten, kan man sige, at man skal presse dem i uddannelse. Jeg synes, at den er meget svær at forstå. Bent fra projektet Nivå Nu fortsætter i forlængelse af ovenstående citat, hvordan den private straffeattest medfører en ekstra straf over for vores målgruppe, og at den private straffeattest oven i købet hænger på de unge mænd i flere, år efter at de har afsonet deres fængselsdom eller udført deres idømte samfundstjeneste: Det er en dobbelt straf og problemet for nogen af dem her har været at dommen er faldet 3 år efter at de har gjort det de har gjort og det vil sige, at den faktisk bare 8 år efter at de har lavet en kriminel handling, så har straffeattesten været der og blokeret for, at de kunne komme videre i systemet. Bent fra projekt Nivå Nu udtrykker, at han har svært ved at se, at den private straffeattest er en sikring for, at man som virksomhed får sig en god medarbejder, da der blandt de medarbejdere arbejdsgiveren har ansat lige så vel som med dem plettede straffeattester kan have begået en kriminel handling, før deres ansættelse i virksomheden: Der er jo mange andre unge som også har været kriminelle, men som ikke er blevet taget. Det ikke nogen garanti at du får en medarbejder som ikke laver noget lort, ved at han ikke har en plettet straffeattest... Så den [den private straffeattest] er meget hæmmende og den er også hæmmende i forhold til at dem der faktisk siger: jamen jeg vil gerne ud og ændre mit liv når jeg har været inde og sidde, hvis det er det de har, at det er sgu svært. Jeg kan også godt forstå at det er rigtig, rigtig svært at se en udvej i forhold til det. Vores målgruppe kan dermed blive ekskluderet på arbejdsmarkedet, da der grundet deres kriminelle fortid, som figurerer på deres private straffeattest, kan opstå en blokering fra arbejdsgivers side, fordi de har muligheden for at indhente de unge mænds private straffeattester. Her kan vi så tale om den uformelle straf og, hvilke konsekvenser der er for de unge mænd. 38

39 11.2 Den uformelle straf En forskning fra Rockwool Fondens forskningsenhed fra 2008 viser, at kriminelle efter endt afsoning har en del mere straf i vente, nemlig en uformel straf 43. Den uformelle straf kan ligge i den private straffeattest, som bliver en del af de unges mænds liv efter endt afsoning eller samfundstjeneste, og som påvirker deres muligheder for resocialisering på arbejdsmarkedet. Anita fra projekt High Five understøtter, at der i den private straffeattest ligger en uformel straf for vores målgruppe: Jamen jeg synes, at det godt kan være lidt af et problem at de unge de får en dom og så afsoner de den. Men i virkeligheden så straffer samfundet dem jo, i hvert fald 5 år ekstra og i nogle tilfælde jo også længere Så samfundet straffer dem jo ekstra oveni. Denne form for uformel straf kan antages at være en barriere for den tidligere kriminelle samt en barriere samfundsmæssigt set. Denne barriere kan ligge i, at det for samfundet kan være dyrt, da der kan være en risiko for, at de unge mænd ingen tilknytning til arbejdsmarkedet får og dermed en større chance for, at de unge mænd forsøger sig med ny kriminalitet. Spørgsmålet om, hvilken effekt, den privat straffeattest kan endvidere diskuteres og dette vil vi gøre nedenstående Effekten af den private straffeattest Ud fra ovenstående kan der være en bekymring for, at effekten på den private straffeattest kan være med til at få de unge længere væk fra arbejdsmarkedet og tættere på en ny kriminel løbebane. Dette kan medføre, at de unge mænds resocialisering i samfundet ikke bliver vellykket. De unge mænd har, som tidligere nævnt, afsonet deres straffe og stadig er de ikke frigjorte fra deres tidligere kriminelle adfærd. Man bør være en fri mand, når man har afsonet sin dom 44, siger Thomas Søbrik Petersen, viceleder af Research Group for Criminal Justice Ethics. Dette kan medføre, at den private straffeattest er med til ikke at give de unge mænd lige muligheder på arbejdsmarkedet i forhold til unge med en eksemplarisk fortid på papiret. Hermed understøtter medarbejderne fra Jobhuset i Nivå, Altså, de fleste arbejdsgivere kan ikke lide at de har en plet på straffeattesten. Så vores unge får som regel en praktik først, hvor de får lov at vise, at de ikke er helt så slemme som der står på papiret jeg synes det er en kæmpe udfordring med den straffeattest Fordi den forhindrer dem. De kan ikke bare gå ned og søge et hvilken som helst arbejde. Medarbejderne fra Jobhuset i Nivå påpeger, at en plet på den private straffeattest bliver betragtet i højere grad end de kompetencer og kvalifikationer, de 43 Tranæs og Geerdsen, 2008 s Løsladt og hvad så 39

40 unge mænd har. Medarbejder fra Jobhuset i Nivå pointerer desuden også, at en virksomhedspraktik kan være en løsning for vores målgruppe, da virksomhederne kan have en vis skepsis over for de unge mænd. Set ud fra ovenstående kan der opstå en uretfærdig ekstra straf for vores målgruppe, fordi den nuværende brug af straffeattester forringer deres muligheder på arbejdsmarkedet, og at det for samfundet kan koste ekstra, såfremt der ingen virksomheder er til at tage imod denne udsatte gruppe. Disse argumenter fører os videre til næste spørgsmål som omhandler den straf, der ligger i den private straffeattest for vores målgruppe. Når vi tænker på den formelle straf i forbindelse med fængsel og samfundstjeneste, har straffen den funktion at opretholde social tryghed ved at skabe en form for retfærdighedsfølelse blandt samfundets borgere. Når de unge mænd overtræder samfundets love, så medfører dette en straf og hermed sanktioner. Straf og sanktioner er måden, hvorpå myndighederne fortæller borgerne, hvad der er rigtigt og forkert opførsel, og at overtrædelse af disse har en konsekvens. Politikkerne har forskellige holdninger til den private straffeattest, hvor skærpet eller lempet skal den være og hvilke konsekvenser skal der være for de unge mænd, der begår kriminalitet. Venstres retsordfører, Kim Andersen, fortæller i en artiklen Borgerlige afviser SF s straffeattester fra Politiken, at Der mangler konsekvens og vision i SF's forslag om at lempe reglerne for straffeattester i forhåbningen om at få flere kriminelle tilbage på arbejdsmarkedet. Endvidere tilføjer Kim Andersen at, Det gælder om at slå hårdt ned med det samme, så folk på vej ud i kriminalitet ikke fortsætte ad den vej«, siger han og henviser til de nuværende regler, som han er»langt mere forsvarlige«end det nye forslag fra SF. I forlængelse af dette, kan vi tage udgangspunkt i den nytteetiske tankegang for at se, hvordan den straf, der ligger i den private straffeattest kan retfærdiggøres for de unge mænd og om denne har en præventiv og ønsket effekt Retfærdighed vs. det nytteetiske princip For at kunne belyse ovenstående tager vi udgangspunkt i Kants teori om straffeetisk tænkning vedrørende den retfærdige straf. Kants synspunkt er blevet videreudviklet, og der kigges her på to udformninger af retfærdighedstanken. Den ene er fairness-teorien, som bygger på, at den kriminelle 40

41 fortjener sin straf, fordi vedkommende har opnået en unfair fordel. Det vil sige, at der bliver opbygget en fair balance mellem byrder og fordele set i forhold til de lovlydige medlemmer af samfundet 45. Den anden udformning af retfærdighedstanken kaldes den ekspressionistiske straffeteori, hvor den bærende tankegang er, at straf opfattes som en form for sprog. Dette skal forstås på den måde, at straffen har en kommunikativ funktion og på den måde formidler et budskab til de kriminelle om, at de er ansvarlige for deres handlinger 46. Fælles for disse to tankegange er, at der bør eksistere en straf, da den kriminelle med sin kriminelle handling har gjort sig fortjent til straffen. Kant ligger sig op ad proportionalitetsprincippet, hvor straffen skal sættes op imod selve den kriminelle handling og dermed give den kriminelle en passende og retfærdig straf. Ud fra ovenstående vil vi sætte Estrid Pass udtalelse op mod Kants teori, som er socialrådgiver og leder i kriminalforsorgen, udtalelse i artiklen Straffeattesten er en ekstra straf. Hun udtaler at Straffeattesten spænder ben og muligheder for unge mænd på arbejdsmarkedet og dette gør, at uden udsigt til arbejde er vejen tilbage til kriminalitet ikke lang. Flere eksperter påpeger igen og igen, at straf ikke medvirker til, at forbryderen kommer ud af sin kriminelle løbebane. I modsætning af Kant og udtalelsen fra Estrid Pass kan vi tage udgangspunkt i Jeremy Bentham, som anvender det nytteetiske princip. Nytteetikken, også kaldet utilitarismen, er en teori om hvilke handlinger, der er etisk korrekte og dermed en teori, der går ind og kigger på alle handlingsmuligheder og vælger den, som resulterer i den størst mulige samlede livskvalitet 47. I nytteetikken opvejer man alle parters livskvalitet lige meget og at udsætte et individ for lidelse er i sig selv forkert. Nytteetikeren ser på tre måder hvorpå straf kan antages at have en præventiv effekt: uskadeliggørelse, afskrækkelse og reformering. Uskadeliggørelsen er der, hvor muligheden for en gentagen handling bliver umuliggjort, her i form af fængsel. Afskrækkelsen er der, hvor der er en reduceret mulighed for på ny at handle forkert og dermed en erkendelse af, at den kriminelle handling medfører for store konsekvenser og for stor en risiko. Den sidste måde, reformeringen af 45 Retsfølelsen, af Jesper Ryberg, s Ibid. 47 Ibid., s

42 kriminaliteten, er hvor den kriminelles tankegang bliver påvirket, og på den måde vælger den kriminelle at afholde sig fra ny kriminalitet og holde sig på den lovlydiges side 48. Dette er tre måder at tænke forebyggelse på af fremtidig kriminalitet og på den måde legitimere straffen etisk. Nytteetikken siger dermed ikke at straf i sig selv er godt, men at den kan forhindre fremtidige forbrydelser, der ellers ville have fundet sted. Ud fra ovenstående kan vi tage udgangspunkt i formanden Claus Bonnes, fra Landsforeningen Krim, udtalelse fra artiklen Tidligere dømte har svært ved at få arbejde i Politiken, hvor han kommer med et eksempel på, hvordan vi som virksomheder kan være med til at hjælpe de personer, som har en plet på den private straffeattest og for at de kan være mønsterbryder for virksomheder: En børnehave kan eksempelvis fokusere på, at arbejdstageren ikke er pædofil og derved glemme at kigge på ting som værdier og personlighed. Attester siger jo noget om, hvordan et menneske var engang, men ikke noget om, hvordan mennesket er nu. Ud fra ovenstående reflekterer vi over, når virksomhederne har indhentet de unge mænds private straffeattest, siger persondataloven eksplicit, at virksomhederne bør behandle straffeattestens indhold efter god skik. Dette kan ses i forhold til, hvorledes virksomhederne kan afvise de unge mænd med en plet på straffeattesten uden at kigge nærmere på de unge som en helhed med kvalifikationer og kompetencer. Hvis virksomheder ikke gøre brug af et helhedsorienteret syn og ikke giver dem lige rettigheder, ser vi en risiko for, at de unge ikke føler sig som et lige medlem på arbejdsmarked og manglende anerkendelse. Der kan så diskuteres om den private straffeattest har en dobbelt effekt, at der forekommer diskrimination samt forskelsbehandling på arbejdsmarked. Hermed kan vi tage udgangspunkt i Jesper Ryberg skriver i bogen Løsladt og hvad så om strukturel diskrimination primært på baggrund af dansk lovgivning. Ifølge den danske lovgivning er oplysninger om religion, sygdom, seksuel orientering og ægteskabelige status ikke legalt for en arbejdsgiver at udspørge om, mens personfølsomme oplysninger på de unge mænds private straffeattest er tilgængeligt for en arbejdsgiver. Man kan her diskutere om der figurerer en form for diskrimination af vores målgruppe af arbejdsgiverne, da de ikke har samme muligheder for at udvise deres kvalifikationer i forbindelse med en søgt stilling på samme vilkår som de resterende 48 Ibid., s

43 jobansøgere, der har en eksemplarisk fortid på papiret. Endvidere tænkes der at det er lovgivningen som er med til ikke at stille eksplicitte krav til virksomhedernes brug af den private straffeattest. Juraprofessor og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, fortæller i 24 timer i artiklen Straffeattester er dobbelt straf at det er urimeligt, at unge skal holdes udenfor i fem år. Eva Smith tilføjer yderligere Jeg forslår helt konkret, at man lemper reglerne, så dommene på mindre forseelser slettes efter to eller tre år i stedet for fem år siger Eva Smith, der vil rejse forslaget på næste møde i Det Kriminalpræventive Råds forretningsudvalg. Endvidere tænkes der i forhold til ovenstående, at de unge mænd kan blive offer for recidiv. Der kan opstå en risiko for, at de unge mænd med plettede straffeattester recidiverer grundet manglende anerkendelse fra virksomheder og dermed arbejdsmarkedet. Der kan i forlængelse heraf kigges på, om de juridiske grundprincipper om saglighed i persondataloven har tydeliggjort de centrale krav om den private straffeattests saglighed og relevans i forhold til jobbet. Der kan ligge et stigende paradoks i, at gældende ret på dette følsomme område ikke er videre klar 49. I forlængelse af ovenstående kan vi tage udgangspunkt i formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hattings udtalelse i artiklen Straffeattestkultur på arbejdsmarkedet i 24 timer: at unge under 25 år bør have halveret den tid, som dommen bliver stående på attesten. Endvidere tilføjer John Hatting, at Straffeattesten bliver en mental barriere, og de unge er overbeviste om, at de ikke kan opnå almindeligt arbejde. Nogle straffede unge giver op på forhånd og søger slet ikke almindeligt arbejde, men begynder i stedet et alternativt liv, som medfører mere kriminalitet og flere ofre,«siger John Hatting. Der ser vi en anden problematik. Denne problematik ses ved, at de unge mænd kan få et nej til ansættelse fra virksomhederne til trods for, at deres tidligere kriminelle handling ingen relevans har for den pågældende profession. Arbejdsgiveren har måske en tendens til at fravælge de unge mænd uden at være bekendt med, hvilken forbrydelse den unge har begået, da arbejdsgiveren kun kan læse en paragraf på den private straffeattest, som ikke går nærmere ind og definerer den direkte forseelse, vores målgruppe har begået Delkonklusion 49 Straffeattestkultur på arbejdsmarked, af Michael Gøtze, dknyt.dk 43

44 Med baggrund i ovenstående analyse kan vi ud fra vores eget og de professionelles synspunkt antage, at den private straffeattest har en dobbelt effekt og er med til at påvirke, at de unge mænd har svært ved at resocialisere sig på arbejdsmarkedet. Det, at de unge mænd ikke bliver betragtet, når de søger job, grundet deres fortid, gør, at de unge mænd afviger fra samfundets normalitet og ender på ny i deres kriminelle løbebane. Vi finder det relevant, da den uformelle straf er en dobbelt straf for de unge mænd. I og med de unge mænd har afsonet deres dom eller udført samfundstjeneste, har de en plet på straffeattesten op til fem år og samt sagsomkostninger, som de unge mænd skal tilbage betale til det offentlige. Det kan være en grund til, at de unge mænd ikke kan komme ud af deres kriminelle løbebane. Vi er enige med Kants holdning omkring straffe, at de handlinger, de unge mænd har begået, skal have konsekvenser. I dette tilfælde mener vi, at hårde straffe og den uformelle straf har en større effekt, som går imod de unge mænds resocialisering og dermed rykker de unge mænd længere væk fra samfundets normalitet. Dette fører os videre til at tænke på Jeremy, omkring hvilke nytte den plet på straffeattesten har efter endt afsoning og udført samfundstjeneste. I dette tilfælde mener vi, at man kan lempe den private straffeattest, så de unge ikke recidivere fra arbejdsmarkedet og at der kan findes andre alternativer til at straffe de unge mænd. Vi er kommet frem til, at virksomhederne ikke vil ansætte de unge mænd grundet deres plet på den private straffeattest, selvom deres tidligere straf ikke har relevans for denne profession. Hermed bliver de unge mænd stigmatiseret. Vores opfattelser er, ud fra de professionelles udsagn samt vores sekundære empiri, at straffeattestens opbygning er uhensigtsmæssig, fordi der ikke står klart og tydeligt, hvad de unge mænd har været inde og sidde for. 44

45 12. Teori Vi vil med udgangspunkt i vores delanalyse, samt vores indsamlede empiriske materiale understøtte disse med 2 relevante teoretikere. Dette vil vi gøre, for at belyse vores problemstilling i forhold til den private straffeattests betydning for de unge mænd på arbejdsmarkedet. I forlængelse med delanalyserne er vi kommet frem til, at der er visse problematikker i forbindelse med de unge mænds tilknytning til arbejdsmarkedet i og med, at de har en plet på deres private straffeattest. Vi er kommet frem til, at de unge mænd har en mangel på anerkendelse, at virksomheder skal tage et større socialt ansvar for at de unge mænd kan resocialisere sig på arbejdsmarkedet og at der i den private straffeattest ligger en uformel straf. De unge mænd afviger dermed fra det stereotype som individ på arbejdsmarkedet, hermed medfører stigmatisering. I nedenstående vil vi kort beskrive kritisk teori og derefter vil vi præsentere vores valg af kritiske teoretikere, som er med til at belyse ovennævnte problematikker Kritisk teori Ud fra de ovennævnte problematikker, vil vi i dette afsnit belyse hvorledes den kritiske teori har en indflydelse på, hvordan vi som samfund kan være med til at kritisere de eksisterende samfundsforhold ved love og regler, som mennesket selv har indrettet via egne aktiviteter. Da mennesket selv er med til, at indrette samfundet er det dermed også mennesket som kan ændre forholdene. Den kritiske teori går ikke ind og beskriver og forklarer de nuværende samfundsforhold, men går i stedet ind og vurdere, samt kritiserer for at skabe et ideelt samfund som er retfærdigt og herredømmefrit 50. Princippet omkring, herredømmefrit, det vil sige, hvor alle parterne har en fælles interesse, hvor kommunikationen ikke beherskes af magtrelationer eller politiske grupperinger. I forlængelse med ovenstående, er den kritiske teori, at samfundsvidenskaberne skal både kortlægge samfundsmæssige lovmæssigheder og samtidig medvirke til nedbrydningen af disse lovmæssigheder, i den udstrækning de giver anledning til undertrykkelse og menneskelig lidelse. Hermed er dette med til at undersøge, sociale fænomener, vurdere dem, tænke i alternativer, påvise og modarbejde undertrykkelse af enkeltindivider eller grupper i samfundet Bo Jacobsen, Videnskabsteori. s Bo Jacobsen, Videnskabsteori side

46 Vi vil derfor i det følgende teoriafsnit benytte os af 2 kritiske samfundsteoretikere, Axel Honneth og Erving Goffman, for at tolke og give en bredere forståelse af vores indsamlede primære og sekundære empiri. Dette vil være med til at give os mulige forslag til vores sociale indsats Axel Honneth I dette teoriafsnit har vi valgt at anvende sociologen Axel Honneth (f. 1949) og hans anerkendelsesteori. Honneth opererer med tre former for anerkendelse: den private, den retslige og den solidariske anerkendelse. Honneths anerkendelsesbegreb defineres ved, at individet bliver forhindret i at skabe et billede af sit eget indre uden den mindste grad af anerkendelse, som kan føre til spørgsmålet Hvem er jeg?. De tre anerkendelsessfærer er afgørende for individets udvikling, hvori individet må erfare alle tre former for anerkendelse for en sund udvikling og forholdene til sig selv. Selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse er alle tre udviklingstrin, der indbyrdes er med til at skabe den sunde udvikling for de unge mænd. Begrundelsen for valget af Axel Honneths anerkendelsesteori er, at de unge mænd med en plet på den private straffeattest har svært ved at udvikle en personlig identitet, når de i henhold til deres jobansøgning bliver valgt fra af virksomhederne og herved ikke får opfyldt deres behov for anerkendelse. Det, at virksomhederne ikke fokuserer på de unge mænds individuelle egenskaber og vælger dem fra, udelukkende på baggrund af en plettet straffeattest, kan skabe en vis form for følelse af utilstrækkelighed. Følelsen af at blive sat i bås og ikke at føle sig som en del af arbejdsmarkedet, som kan munde ud i afvigelse. Ud fra anerkendelsesteorien er det derfor af stor betydning, at de unge mænd bliver anerkendt for, at de kan integreres på lige fod med andre. Vi vil i det følgende lave en kort beskrivelse af de tre anerkendelsessfærer. Den private anerkendelse omfatter den nære og kærlige relation til individets primære netværkspersoner, såsom forældre, kæreste, børn og venner Individet erfarer altså, hvorledes anerkendelsesbehovet dækkes igennem eksistensen af den konkrete anden. Herigennem etableres fortrolighed med sine ressourcer, indstillinger og værdier, hvor individet ser dem modtaget og anerkendt af den konkrete anden. Formålet med den private anerkendelse er, at 46

47 den er med til at gøre individet i stand til at udtrykke sig og agte sig selv, som en der kan deltage i fællesskaber og samfundsmæssige forhold 52. Den retlige anerkendelse handler om, hvordan samfundet sikrer sine borgere basale rettigheder ud fra lovgivningen. Her er det vigtigt, at love og rettigheder ikke kun skal være noget man taler om, men noget som skal praktiseres i det sociale arbejde 53. I og med, at de unge mænd opnår selvrespekt eller agtelse for sig selv og det at føle sig som et lige medlem af samfundet, som alle andre. Dette kan medføre, at de unge mænd får selvrespekt betyder at være bevidst om sig selv som en moralsk person, der er i stand til at indgå inden for samfundets love og regler. Den retslige anerkendelse, kan være med til at sikre de unge mænds muligheder for, at realisere sin selvbestemmelse. Det betyder ikke, at en person uden rettigheder ikke kan have selvrespekt, men at den højeste form for selvrespekt kun kan blive realiseret, når individet er anerkendt af et handlende retssubjekt 54. Når de unge har en oplevelse af, at blive afvist på arbejdsmarkedet på grund af deres straffeattest, ser vi et behov for, at de unge mænd mangler anerkendelse, da virksomhederne frasortere dem. Dette kan ses i forhold til, hvorledes virksomhederne kan afvise de unge med en plet på straffeattesten uden at kigge nærmere på de unge som en helhed med kvalifikationer og kompetencer. Hermed mener vi, at virksomhederne ikke er helhedsorienteret og dette kan medfører at de afviger samt bliver stigmatiseret. Den solidariske anerkendelse omfatter de andres sociale værdsættelse af individet. Gennem denne form for anerkendelse opnår individet handlekompetencer, hvor de anerkendes for de værdier og synspunkter, de har tilegnet sig. Anerkendelsen for de unge mænd, sker igennem relationen til gruppen, fællesskabet og samfundet, hvor de unges mænds deltagelse og positive engagement foregår. Igennem fællesskabet kan de unge mænd genkende sig selv og bliver dermed anerkendt på sin egen unikke måde, altså som et særegent individ, som er med til at reproducere samfundet 55. Det at de unge mænd får denne form for anerkendelse, har de lettere ved at tilegne sig kompetencer og blive bevidste om de værdier, de er i besiddelse af. Det at, virksomhederne er åben overfor de unge mænd med en plet på straffeattesten og at unge mænd er omgivet af et fællesskab, 52 Axel Honneth, Behovet for anerkendelse, s Ibid. s Axel Honneth, Behovet for anerkendelse, s Ibid. S

48 kan det være med til at styrke deres personlige egenskaber. Hvis virksomhederne ikke er med til at tage imod eller integrere de unge mænd med en plet på straffeattesten, kan dette medføre at de mister det positive syn til dem selv, som dermed kan resultere på mangel af selvværd. Vi er bevidste om, at alle tre anerkendelsessfærer har en påvirkning på det enkelte individs muligheder for et fuldt realiseret liv, men vi ønsker dog kun at forholde os til den solidariske og retslige anerkendelse, eftersom vi mener, at disse i større grad er relevante til besvarelse af vores problemstilling. De unge har en oplevelse af, at den private straffeattest har en dobbelt effekt. Derudover kan sagsomkostningerne efter endt afsoning eller samfundstjenester også være med til at gøre, at de unge mænd er frustrerede, da de får svært ved at betale gælden tilbage, så længe virksomhederne ikke giver dem en chance for at arbejde og tjene penge. Tilsammen medfører dette en oplevelse af, at de ikke føler, at der bliver kigget på dem som personer med kvalifikationer og kompetencer. Vi mener, dette er en barriere i forhold til deres videre motivation for jobsøgningen, og at anerkendelse herved kunne afhjælpe dette. 48

49 12.3 Erving Goffman Vi har valgt i vores opgave at anvende sociologen Erving Goffmans ( ) teori om stigma, som beskriver samspillet mellem de såkaldte normale mennesker og de stigmatiserede. Begrundelsen for anvendelsen af Goffmans teori om stigmatisering i vores analyse bunder i, at vi ønsker at kigge på, hvordan virksomhederne er med til at inddele de unge mænd med plettede straffeattester i en kategori og dermed tage afstand fra deres usædvanlige egenskaber i og med, at disse unge mænd har en kriminel fortid og kan blive sat i bås, hvilket virksomhederne er med til at fremme. Vi vil i det følgende anvende Goffmans teori om stigma og begreber og antagelser, vi finder relevante i forbindelse med vores projekt. Når virksomhederne møder en ung med en plet på deres straffeattest og som dermed besidder en uønsket egenskab, kan denne plettede, private straffeattest få arbejdsgiveren til at se bort fra den unges øvrige egenskaber. Det, at virksomhederne ser den plettede straffeattest som en uønsket egenskab, kan påvirke, at han bliver uaccepteret på en arbejdsplads, såvel som på arbejdsmarkedet, hvor han ellers ville være blevet accepteret, såfremt han havde en eksemplarisk fortid på papiret. Goffman beskriver, hvordan man hurtigt er i stand til at forudsige, hvilken kategori individet, man står overfor, tilhører og hvilke egenskaber individet besidder. Goffman kalder dette for ens sociale identitet. Han omtaler to former for social identitet: den tilsyneladende sociale identitet og den faktiske sociale identitet. Den førstnævnte er de forhåndsindstillinger om, hvordan det pågældende individ burde være, og sidstnævnte er den kategori, som det pågældende individ rent faktisk kan henvises til og de egenskaber, som individet faktisk besidder 56. Hermed kan der henvises til virksomhedernes forudindtagede forestilling om de unge mænd med plettede straffeattester, og at de uønskede egenskaber, som arbejdsgiverne tillægger de unge mænd, til tider ikke stemmer overens med deres faktiske sociale identitet. Dette vil sige, at der kan opstå en uoverensstemmelse mellem de to former for sociale identiteter, og at denne uoverensstemmelse går imod de unge mænds egentlige sociale identitet. Resultatet bliver, at han afskæres både fra samfundet og fra sig selv, sådan at han står alene som en miskrediteret person midt i en verden, der nægter at acceptere ham. 57 De unge mænd kan dermed risikere at få et dårligt ry, og arbejdsmarkedet hjælper dem ikke videre i deres resocialiseringsproces, da de har 56 Stigma, Erving Goffman, s Stigma, Erving Goffman, s

50 forudindtaget, at de indebærer uønskværdige karaktertræk. Arbejdsgiver kan således se på dem som mindre værdige i forbindelse med en given ansættelse, til trods for at de unge mænd rent faktisk kunne besidde jobbet. Ud fra ovenstående bringes de unge mænd i stærk miskredit og denne stempling indebærer et stigma 58. Arbejdsgiver og dermed virksomhederne har en stereotyp forestilling om, hvordan de forventer, at en medarbejder bør være, og den plettede straffeattest stemmer ikke overens med deres forestilling om en god og kompetent medarbejder. Når virksomhederne antager, at de unge mænd er belastet med et stigma, vil der over for disse unge blive udøvet en form for diskrimination, og der er dermed sandsynlighed for, at de unge mænd bliver begrænset i sine udfoldelsesmuligheder 59. De unge mænd formår på den baggrund ikke at skabe en relation til arbejdsmarkedet på lige fod med andre og øger dermed chancen for at ende i gamle vaner med ny kriminalitet, da det er her de har en mulighed for, at opnå anerkendelse. Arbejdsgiver og de unge mænd, som søger job i den pågældende virksomhed, har intet kendskab til hinanden og er dermed fremmed for hinanden. De unge mænd er i særlig grad udsat for stereotype reaktioner. Denne kategoriske indstilling fra virksomhedens side kan brydes ved, at virksomheden tager den unge til sig og giver ham en mulighed for at vise hans kompetencer, og dette skaber dermed et bedre kendskab til den unge. Virksomheden kan efterhånden, som de lærer hinanden bedre at kende, eventuelt i forbindelse med en virksomhedspraktik, erstatte den forudindtagede forestilling, de havde til at starte med, til sympati og forståelse af den unge og dermed lave en realistisk bedømmelse af den unges personlige egenskaber. Hermed kan der forekomme en større og voksende accept af den unges stigmata og fordomme om målgruppe formindskes 60. Ud fra ovenstående kan de unges mænds syn på dem selv blive påvirket af en forestilling om, hvordan virksomheden opfatter dem. Inderst inde kan de unge mænd have en følelse af at være som alle andre, altså de normale, og dermed føle sig fortjent til en retfærdig behandling og dermed blive behandlet på lige vilkår som alle andre. Men til trods for denne fornemmelse af at være som de andre, så accepterer virksomhederne dem ikke fuldt ud og er ikke parate til at omgås dem på lige fod. 58 Ibid. s Ibid. s Stigma, Erving Goffman, s

51 13. Konklusionen I konklusionen vil vi sammensætte vores delkonklusioner og teoretiske overvejelser, for at belyse vores problemformulering og problemstillinger. Dette gøre vi for at be- eller afkræfte vores hypotese om, at den private straffeattest bremser de unge mænds resocialisering på arbejdsmarkedet, som hermed kan medføre en uformel straf efter endt afsoning eller samfundstjeneste. Hernæst vil komme ind på virksomhedernes manglende sociale ansvar for de unge mænd mellem 18 til 25 år, med en plet på den private straffeattest. Vi er nået frem til i vores delanalyse og teoriafsnit, at det er blevet mere udbredt for virksomheder at indhente den private straffeattest i forbindelse med en ansættelse. Denne indhentning af den private straffeattest påvirker, at de unge mænd i større omfang bliver afvist på arbejdsmarkedet. Denne afvisning sker på trods af, at de unge mænd har eventuelle kvalifikationer til den søgte stilling, men at arbejdsgiver ikke når at få et bredt nok kendskab til de unge mænds ressourcer, inden de afviser dem. De unge mænd bliver derfor afskåret fra arbejdsmarkedet på baggrund af, at de tidligere har begået en enkelt kriminel handling og bliver af virksomhederne kategoriseret som en stigmatiseret gruppe, i forlængelse af Goffmans teori. Dette fører til, at virksomhederne har visse forudindtagede forestillinger om vores målgruppe, som Goffman også beskriver, som gør dem angste for at ansætte dem i deres virksomhed. Denne form for fordomme er med til at stemple de unge mænd. En konsekvens af dette er, at de unge mænd afviger mere og mere fra normaliteten på arbejdsmarkedet. Vores målgruppe får dermed ikke en chance for at vise deres værd, og de får heller ikke mulighed for at opkvalificere sig på arbejdsmarkedet. Vi er ydermere kommet frem til, at paragrafferne i den private straffeattest er ulæselige for arbejdsgiveren, og det er på den baggrund nemmere for virksomhederne at frasortere de unge mænd. Som nævnt i vores analysedel er der et krav i Persondataloven om, at personfølsomme oplysninger skal behandles sagligt, men mange virksomheder gør dog ikke brug af denne form for helhedsvurdering af de unge mænd, og i flere tilfælde har den tidligere kriminelle handling ingen relevans for den pågældende stilling. I forlængelse af ovenstående sker der en forskelsbehandling af disse unge mænd på arbejdsmarkedet. De unge mænd får ikke en reel chance for at vise virksomhederne, hvad de kan bidrage med i den pågældende stilling og dette munder ud i, at de unge mænd øger muligheden for at begå ny kriminalitet og dermed recidiverer. 51

52 Årsagen til at disse unge mænd vender tilbage til den kriminelle løbebane skyldes, at de på grund af de utallige afvisninger, mister modet på arbejdsmarkedet og dermed finder tryghed og anerkendelse i gamle kriminelle vaner, hvor de føler de kan præstere. De unge mænd føler ikke, at de bliver anerkendt på baggrund af deres fortidige handlinger, til trods for at det er flere år siden handlingen er blevet begået, og at de har taget en beslutning om at ligge denne adfærd fra sig. I forlængelse af Honneth, har disse unge mænd behov for denne solidariske anerkendelse fra arbejdsmarkedet. Vi mener, at den private straffeattest er en dobbelt straf for de unge mænd, og at den hæmmer de unge mænds resocialiseringsproces. Med dobbelt straf mener vi, at den unge har afsonet enten i fængsel eller har udført samfundstjeneste og efterfølgende får en ekstra straf, i og med at deres arbejdsmuligheder forringes, og at de oveni har en gæld, som de skal tilbagebetale til det offentlige. Denne gæld bliver derfor svær for de unge mænd at afvikle, da de ikke har mulighed for at få et lønnet job. Til sidst kan vi derfor konkludere, at vores målgruppe bliver afvist på arbejdsmarkedet grundet deres plettede straffeattest, og at den private straffeattest tilgængelighed medfører en uformel straf, Den hæmmer de unges muligheder på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i vores konklusion og de belyste problemstillinger, vil derfor i det følgende afsnit redegøre for en socialfaglig indsats. 52

53 14. Den socialfaglige indsats Vi vil i dette afsnit komme med et forslag til en socialfaglig indsats ud fra vores konklusion i vores projekt, som vi mener, kan styrke og forbedre de unge mænds muligheder på arbejdsmarkedet og dermed deres resocialiseringsproces. I vores konklusion fortæller vi, hvordan de unge mænd har svært ved at få et arbejde, og at virksomheder afskriver de unge mænd på baggrund af deres plettede straffeattest. Arbejdsgiverne frasorterer ansøgninger som inkluderer en plettet straffeattest bl.a. på baggrund af, at de er ulæselige. Arbejdsgiverne er for skræmte til at tage tidligere kriminelle ind i deres virksomhed, da de frygter for konsekvensen af at ansætte tidligere kriminelle og ikke ønsker, at denne målgruppe skal figurerer på deres arbejdsplads, på trods af at der kan være gået 4-5 år siden de unge mænd sidst har begået en kriminel handling. Derudover er der lavkonjunktur på arbejdsmarkedet og virksomhederne har derfor lettere ved at frasortere de tidligere kriminelle blandt de mange ansøgninger. Vi kan som socialrådgivere ikke gå ind og lave en lovregulering i forbindelse med den private straffeattest. Vi mener dog, at det ville være til gavn for de unge mænds tilknytning til arbejdsmarkedet og virksomhederne, at paragrafferne i den private straffeattest bliver læselige. Arbejdsgiverne ville på den måde kunne tyde hvilken forseelse de unge mænd har begået og dermed, om den kriminelle handling har betydning for den pågældende stilling. Derudover kan vi i forlængelse af ovenstående heller ikke ændre plettens omfang, altså de antal år pletten figurerer på den private straffeattest, til trods for at vi mener, at virksomheder ikke burde have adgang til denne i så lang en periode. Til sidst ser vi også et behov for en lovregulering inden for kravene til virksomhedernes anvendelse af den private straffeattest i forbindelse med en jobansøgning, da vi mener, at der ikke er klare nok retningslinjer til arbejdsgivernes brug af disse. Vi ser en problematik i, at alle virksomheder kan indhente den private straffeattest når som helst, såfremt de har samtykke fra de unge mænd. Arbejdsgiveren burde kun kunne indhente denne, såfremt at den kriminelle handling har relevans for den pågældende stilling, da der ellers er risiko for at de unge mænd med en plet på den private straffeattest bliver sorteret fra på grund af, at de har en kriminel fortid. Vi vil i nedenstående komme med et bud på et projekt som skal hjælpe de unge mænd videre ud på arbejdsmarkedet. Vi udvikler dette projekt ud fra den viden vi har opnået i vores bachelor projekt og den viden vi har om projekt High Five, samt vores erhvervserfaring fra Markman. 53

54 14.1 Projekt En chance til Formålet med projekt En chance til er, at vi via vores faglige profession som socialrådgivere, ønsker at udvikle et projekt hvor vores primære funktion er, at have kontakten til de unge mænd med plettede straffeattester og dermed hjælpe dem med at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vores projekt skal finansieres via satspuljemidler og projektets ansatte skal være socialrådgivere, fagpersoner som kan varetage de eksisterende kurser i vores projekt, som vil blive beskrevet i nedenstående afsnit, samt et virksomhedsteam som ville kunne tage kontakt til virksomhederne for at få dem til at tage et socialt ansvar overfor vores målgruppe. Vi vil senere gå ind og beskrive hvordan den kontakt vi formår at skabe til virksomhederne, skal hænge sammen med vores unge mænd i projektet Projektets forløb De unge mænd med plettede straffeattester skal henvises til projektet fra jobcenteret og de unge mænd skal være motiveret for at komme i arbejde. Målet er, at skabe en god kontakt og kommunikation med de unge mænd og på den måde få en bredere forståelse, af de enkelte individers kvalifikationer og kompetencer, samt styrker og svagheder. Vi vil tage udgangspunkt i de unge mænds jobønsker og tage med dem ud til jobsamtaler, hvor vi vil fungere som en form for støtte/kontaktperson for vores målgruppe og på den måde kunne tilbyde virksomhederne en omkostningsfri praktik, med henblik på en efterfølgende ansættelse af de unge mænd. Denne ansættelse vil finde sted, såfremt at virksomheden og de unge mænd, har haft en positiv oplevelse under virksomhedspraktikken. De unge mænd som endnu ikke er afklaret i forhold til deres ønsker på arbejdsmarkedet, vil vi forsøge at rådgive og vejlede, for på den måde at finde frem til et muligt arbejdsområde. Vores projekt vil forløbe således, at de unge mænd bliver henvist til vores projekt af jobcentret, som nævnt i ovenstående, og vores mål vil derfra være at afklare disse unge mænd i forhold til arbejdsmarkedet. Vores arbejde med de unge mænd skal være, at vi som socialrådgivere får et godt kendskab til de enkelte unge, så vi på den måde kan hjælpe dem bedst muligt i en jobsamtale. Dernæst skal de unge mænd aktiveres i et kursus, som kan være med til at opkvalificere dem til arbejdsmarkedet. Disse kurser kunne evt. være opkvalificering indenfor it, pædagogik, psykologi, sprog, kreative fag, osv. 54

55 Virksomhedstemaet i vores projekt skal formå at få flere virksomheder til at tage unge mænd med plettede private straffeattester i job i deres virksomhed. De virksomheder som ønsker at integrere disse unge, vil vi få ud i vores projekt med det formål, at få virksomhederne til at tage en form for jobsamtale med en gruppe unge mænd, som endnu ikke er afklaret med deres jobønsker. På den måde vil virksomhederne kunne få en af de unge mænd i arbejde i deres virksomhed, såfremt at der opstår et godt match. De unge mænd kan på den måde evt. også blive inspireret til nye idéer på arbejdsmarkedet. Vi vil med den resterende tid, når de unge mænd ikke deltager i kurser, hjælpe dem med at lave CV, ansøgninger, søge job, afklare de unge mænds muligheder på arbejdsmarkedet og dernæst vil vi tage kontakt til de unge mænds jobønsker med henblik på en samtale med virksomheden. Der er også mulighed for at de unge selv, såfremt de ønsker dette, sender en ansøgning ud til ønskede virksomheder og selv tager jobsamtalen og formidler sin historie og forklarer, at de er tilknyttet vores projekt og at der dermed er mulighed for en virksomhedspraktik med henblik på en ansættelse efterfølgende. Årsagen til at vi ønsker at det skal være op til den enkelte selv at vurdere om de ønsker at tage jobsamtalen selv eller med en socialrådgiver fra projektet, er på baggrund af at vi ikke synes der skal foreligge nogen tvang. Vi vil som socialrådgivere dog, gå ind og lave en konkret vurdering af den enkelte unge mand og rådgive i forhold til, om vi mener den enkelte unge mand vil kunne magte en jobsamtale på egen hånd eller ej. På den måde sikrer vi bedre, at vi ikke sender folk ud til en samtale som vi, med vores socialfaglige baggrund, vurdere ville være en fiasko for den unge mand. På den måde vil vi forsøge at rådgive og hjælpe de unge mænd bedst muligt i forbindelse med en jobsamtale og dermed videre ud i arbejdslivet. Vi vil i forbindelse med virksomhedsdelen oplyse dem om, at de får en omkostningsfri virksomhedspraktik, som er betalt af kommunen og at de unge mænd også vil være forsikret gennem kommunen. På den måde ligger der ingen økonomi i det for virksomheden de første 4 uger. Dernæst vil vi fortælle virksomheden, at ved at de tager en ung mand med en plettet straffeattest i virksomhedspraktik til en start og efterfølgende i ansættelse, vil dette være med til at skabe et godt ry for virksomheden, da de vil fremstå som en virksomhed der er socialt bevidste og formidle til virksomheden, at mangfoldighed på arbejdspladsen også kan bidrage til en øget indtjening. 55

56 Dette projekt vil være med til at skabe en anerkendelse af de unge mænd og vi vil med projektet kunne opnå en kontakt til virksomhederne, for på den måde at få flere virksomheder til at tage et større socialt ansvar overfor de unge mænd med plettede straffeattester. Vi vil i følgende beskrive vores kortsigtede og langsigtede mål i vores projekt Kortsigtede mål Vores kortsigtede mål er, at de unge mænd får muligheden for at fortælle deres historie i deres jobsamtale i henhold til deres tidligere kriminelle handling, som figurerer på deres private straffeattest. På den måde kan de unge mænd komme virksomhederne og dermed arbejdsgiveren i forkøbet, inden de når at indhente den private straffeattest. De unge mænd har dermed en mulighed for at beskrive deres nuværende situation og på den måde give arbejdsgiver en forståelse af, at den kriminelle handling ikke influerer i deres liv længere og at de har afsonet deres straf, samt at de rent faktisk har en masse at kvalifikationer og egenskaber Langsigtede mål Vi mener, at virksomhederne skal have et større kendskab til målgruppen og på den måde blive bedre til at vedkende sig et socialt ansvar. Ud fra vores kortsigtede mål i forbindelse de unge mænds ansøgninger, tror vi på, at de unge mænd har en større chance for at blive accepteret på arbejdsmarkedet, og at dette kan skabe de gode historier, som skal formidles videre til virksomhederne. Derudover skal der laves flere lignende undersøgelser, såsom Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS, som kan påvirke virksomhedens syn på, at det rent faktisk kan være til deres fordel at ansætte tidligere kriminelle på arbejdspladsen. Såfremt at virksomhederne bliver bedre til at vedkende sig et socialt ansvar overfor vores målgruppe, kan det være med til reducere recidivprocenten, da vi med projektet vil få flere tidligere kriminelle integreret på arbejdsmarkedet. 56

57 14.5 Etiske overvejelser Der er i forbindelse med vores projekt En chance til visse etiske overvejelser og vi vil derfor se på hvilke dilemmaer der kan opstå undervejs. De unge mænd i vores projekt, kan få en følelse af at de ikke kan håndtere deres situation på arbejdsmarkedet og der kan være chance for at disse unge føler det som et form for nederlag, at skulle have en socialrådgiver med til en jobsamtale. Et andet dilemma kan ligge i at skabe kontakten til virksomhederne, når de bliver bekendt med vores målgruppe af tidligere kriminelle. Det kan være en udfordring at få virksomhederne til tage et socialt ansvar over for de unge mænd, da vi er bekendte med at mange virksomheder i forvejen har den holdning, at de kun ønsker at ansætte folk med rene private straffeattester. Det kan derfor være svært at nå ud til virksomhederne og formå at lave en holdningsændring i forhold til at rykke på deres syn på plettede private straffeattester. Vi mener desuden, at det er vigtigt at der er mulighed for at socialrådgiverne i vores projekt En chance til får supervision undervejs for at kunne forebygge eventuelle opstået dilemmaer med de unge mænd, evt. i form af at bevare deres motivation og andre opstået problematikker. 57

58 15. Litteraturliste 15.1 Faglitteratur: Den gode opgave, af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 3. udgave, 2. oplag, Forlaget Samfundslitteratur, 2006 Stigma om afvigerens sociale identitet, af Erving Goffman, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2009 Videnskabsteori, af Bo Jacobsen m.fl., 2. udgave, 4. oplag, Gyldendals Forlag, 2006 Perspektiver på sociale problemer, red. af Anna Meeuwisse og Hans Swärd, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2004 Socialpolitik, red. af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller, 2. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2007 Kamp om anerkendelse, af Axel Honneth, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2006 Behovet for anerkendelse, af Axel Honneth, Hans Reitzels Forlag, 2003 Løsladt og hvad så, af Jesper Ryberg, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og økonomiforbundets Forlag, 2006 Retsfølelsen af Jesper Rygberg, 1. udgave 2006 Introduktion til sociologisk metode, af Merete Watt Boolsen, 3. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2006 Teorier i socialt arbejde, af Malcolm Payne, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag,

59 Etik, dilemma og valg, af Einar Aadland, 1. udgave, 6. oplag, Dansk psykologisk Forlag, 2007 Kvalitative analyser At finde årsager og sammenhænge, Merete Watt Boolsen, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2006 Samfundsvidenskab i praksis Introduktion til anvendt metode, Ole Riis, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2005 Kvalitative metoder fra metateori til markarbejde, red. af Kirsten Bransholm Pedersen og Lise Drewes Nielsen, 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag, 2001 Kvalitative analyser i praksis genvej til problem, teori, metode og analyse, Merete Watt Boolsen, ISBN , Forlaget Politiske Studier, 2004 Interview, Steiner Kvale, 2. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2009 Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Steinar Kvale 15.2 Internetsider t./hans-georg_gadamer inger

60 15.3 Artikler Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere, Information, d.25. juli 2007, af Sune Gylling Æbelø Plettede straffeattester fastholder unge i kriminalitet, Information, d , af Lillan Clemmensen og Sabrina Drevsfeldt Plettede straffeattester, hvad så, pjece fra koordinationsudvalget (København kommune) Straf fremgår ikke tydeligt af straffeattest, DR Nyheder/Indland, d , skrevet af Louise Damløv Lettere adgang til job for straffede, Berlingske, d , af Niels Schack Nørgaard Under halvdelen af tidligere straffede kommer i fast job, Ugebrevet A4, af Iver Houmark Andersen, Oktober 2007 Straffeattester holder unge ude af job, Socialrådgiveren nr. 12, d. 26. august 2010, af Tina Juul Rasmussen SF, S, R: Rene straffeattester til tidligere kriminelle, Berlingske Tidende, d , af Elisabeth A. Haslund og Jeppe Bangsgaard Antallet af straffeattester boomer, Politiken d. 8. maj 2011, af Michael Gøtze Arbejdsgiveres brug af straffeattester, Michael Gøtze, Juristen nr , s. 148 Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Rockwool fondens forskningsenhed Straffede kan ikke få job i det offentlige, Oliver Bachelor avisen.dk gør arbejdet bedre, Torsdag den 29. januar

61 Udstedelse af straffeattester er mere end fordoblet, Ritzau, Politiken 7. JUL Straffeattestkultur på arbejdsmarked, Michael Gøtze, 19/07/2010 Det danske jobmarked er gået i baglås, Ritzau, Berlingske 1. juni 2011, opdateret 2. juni 2011 S: Chefer skal nægtes straffeattester Irene Stelling, Torsdag den 18. februar Boom i udstedte straffeattester, Elisabeth Arnsdorf Haslund, Berlingske, 6 juli 2010 Ren straffeattest skal hjælpe kriminelle unge i arbejde, Justitsministeriets hjemmeside, 1. april 2011 Straffeattesten er en ekstra straf. HK Handel, Lone Vensild, Straffeattestkultur på arbejdsmarked, Michael Gøtze, dknyt.dk, 19/07/ Statistikker Kriminalforsorgens statistik 2009 (2010), bilag 15.5 Lovgivning Persondatalovens Forskning/undersøgelser Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Forbryderen og samfundet kap. 1 og 6 af Torben Tranæs 61

62 Bilag 1-8 Interviewguide Unge med en plet på straffeattesten Er du i arbejde/uddannelse? Hvor gammel er du? Arbejdsmarkedet: Hvordan forventer du at arbejdsmarkedet/uddannelse tager imod dig? Hvilken betydning har det for dig at være i arbejde/uddannelse? Straffeattesten: Hvilken betydning har straffeattesten for dig? hvis ja, hvordan reagerede du på det? hvis nej, hvordan så arbejdspladsen på straffeattesten Resocialisering: Hvilke tanker gjorde du dig omkring din dom? Hvad har du selv gjort for at komme ud på arbejdsmarkedet? Hvad har samfundet gjort for at hjælpe dig videre ud på arbejdsmarkedet/uddannelse? Hvilke årsager er der til at du på nuværende tidspunkt ikke er i arbejde/uddannelse? 62

63 Bilag 2 Interviewguide Bent & Mustafa = leder af projekt Nivå Nu Rikke og Klaus Præsentation Arbejdsmarkedet: Hvordan ser i de unges muligheder for at komme i arbejde/uddannelse? Hvad gør i for at hjælpe den unge videre ud på arbejdsmarkedet/uddannelse? Straffeattesten: Med din professionelle baggrund, hvad er så dit syn på straffeattesten fordele og ulemper? Hvilken indflydelse har straffeattesten på de unges muligheder på arbejdsmarkedet/uddannelse? Hvordan håndterer i det, hvis de unge, pga. straffeattesten, bliver afvist på arbejdsmarkedet/uddannelse? Resocialisering: Hvordan fastholder i de unge ift. arbejdsmarkedet/uddannelse? Hvilke resultater ser i, i projektet? Hvor ser du at der kunne laves nogen forbedringer, i forhold til at øge de unges muligheder på arbejdsmarkedet/uddannelse? Bilag 3 Interviewguide High Five Ole Hessel Projektchef Arbejdsmarkedet: Hvorfor mener du at det har været vigtigt, at etablere et projekt som jeres? Hvor ser i jeres succeser i jeres projekt ift., at få de unge ud på arbejdsmarkedet? Hvori ligger udfordringerne i forhold til, at etablere en kontakt til virksomhederne? 63

64 Straffeattesten: Hvad er din opfattelse af virksomheders, både offentlige og privates, syn på unge med en plet på straffeattesten? Hvordan etablerer i kontakten til virksomhederne, ift., de unge med en plet på straffeattesten? Hvad er dit syn på straffeattesten fordele og ulemper? Resocialisering: Hvor ser i de unges barriere og begrænsninger, i det at de har en kriminel fortid? Hvis jeres projekt ikke eksisterer, hvad tror du så at der skal til for, at skabe muligheder hos de unge? Hvordan tror du at man kan forbedre mulighederne i forhold til, at de unge får en bedre start ud på arbejdsmarkedet, efter endt afsoning? Bilag 4 Interview med socialrådgivere fra jobhuset i Nivå Rikke og Klaus Hvis i hver i sær først og fremmest kan give en præsentation af jer selv; hvad er jeres baggrund og rolle i dette projekt? Rebecca: Jeg er uddannet skolelære og så har jeg taget en overbygning på PGU for pædagogisk psykologi, hvor jeg blev færdig for tre år siden. Så har jeg været i London, hvor jeg har stået for nogle projekter, hvor de unge var lidt yngre end de her. Her arbejder jeg som vejleder for de unge, som man her i kommunen har valgt at kalde de utilpassede unge. Det er ikke et ord vi specielt godt kan lide, men vi kalder dem nærmere de vilde unge, da vi synes det er mere passende og ikke lige så kategoriserende i forhold til, ja, det en lang historie. I vores projekt har vi fokus på uddannelse og arbejde. Det er individuelle forløb vi har, ikke gruppeforløb. Vi arbejder på, at fremme de faglige, som personlige kompetencer, for nogle af dem kan simpelthen hverken læse eller skrive. Kristian: Jeg er oprindelig håndværker og snedker for mange år siden og har snart 20 år på bagen med unge og inden for socialt arbejde har jeg mere og mere nærmet mig det vi kalder de vilde unge. Så man kan sige, at jeg er en lidt autodidakt socialrådgiver, socialformidler, socialpædagog eller hvad man vil kalde det. Man kan sige, at i og med at det jo er job og uddannelse og vi er ansat af jobcenteret, er det jo relevant, da der er rigtig meget fokus på det og at vi får skabt nogle resultater. 64

65 Det jo en af de ting vi kæmper med, i et projekt som det her. Det er overvejende socialt arbejde, med et mål der hedder job eller uddannelse. Men det er nok ikke det man starter med sådan lige på første dagen. I det her projekt kan man sige, at det overvejende har været målgruppen år, det er blevet udvidet fra år, her fra august, og det skyldes at man har nogle der hænger i systemet og der er faktisk en del etnisk danske som er i den aldersgruppe. Så kan man sige, at det kun er os to. Det er jo både at arbejde her i huset, det er også at arbejde ud af huset og det er også at arbejde efter arbejdstid. På den måde er vores telefoner åbne, så det er et meget all round arbejde, men vi gør det ud fra den betragtning og erfaring, når det er man har kontakten er det også der det rykker og det jo den unge i sidste ende, der skal rykke og så vælger vi simpelthen, at være tilgængelig hele tiden, da det er en vigtig faktor og så vil jeg sige, at vi også laver en del efterværn, når de unge er kommet i gang med uddannelse eller arbejde. Det er jo noget der vejer lige så tungt som forarbejdet, hvis ikke mere. Der starter den store socialisering, kan man sige. Én ting er tanker, et andet er handling. Hvori ser i udfordringen i forhold til, at få de her unge ud i uddannelse eller på arbejdsmarked? Rebecca: Altså, de fleste arbejdsgivere kan ikke lide at de har en plet på straffeattesten. Så vores unge får som regel en praktik først, hvor de får lov at vise, at de ikke er helt så slemme som der står på papiret. Men altså, ja, jeg synes det er en kæmpe udfordring med den straffeattest. Synes du ikke det Kristian? Fordi den forhindrer dem. De kan ikke bare gå ned og søge et hvilken som helst arbejde og det er specielt berigelsesstraffen for vores unge og mange af dem er ufaglærte, men altså jeg synes da det er noget vi kan arbejde med. Kristian: Der er to grader af udfordringer; der er udfordringen ude på arbejdsmarked og så er der den at få motiveret de unge til, at det nok skal kunne lade sig gøre. Fordi der er mange der stopper ved at det kan jeg ikke fordi jeg har en plettet straffeattest. Historien om hvad man lavede for seks år siden betyder jo ikke, at man stadig er sådan i dag og det er den udfordring der ligger for os; at formidle til de unge, at: prøv nu lige at hør, hvor længe er det siden, hvordan er det det går, var det i går eller er det tre år siden, er den snart ren eller hvad har vi gang i - jamen det var et værtshusslagsmål for 4 år siden - herrer gud, det er er der jo mange arbejdsgivere der ikke skeler til. Der det skiller, er hvor vi snakker grov vold, røverier, og den slags. Så bliver det svært og forsøg på manddrab. Så er det svært at forklare arbejdsgiver, at ham her er sgu god nok. Det er den ene udfordring, synes jeg, det er at få den unge på banen. Det skal jeg sgu nok klare det her og så der er 65

66 jo en anden og det er motivationsarbejdet i forhold til arbejdsgiveren og få den brudt ned og få dem overbevist om, at det nok skal kunne lade sig gøre. At få brudt den ned, at det ikke kan. Vi har faktisk lige haft et tilfælde hvor vi fik en ud i en institution, i løntilskud, som servicemedarbejder, ikke som pædagog, all round. Der tog vi faktisk kontakten til direktionen og tog den første samtale med lederen og den som skulle tage sig af borgeren og der fik vi altså held, selvom det var offentlige straffeattester og selvfølgelig også den man indhenter fra politistationen, og den ryger lige op til juristen, i og med, at den er en kommune. Hvis der er for mange pletter på, der var faktisk lidt modstand deroppefra, men i kraft af det samarbejde vi fik lavet, fik vi hul igennem, sådan at lederen i institutionen sagde: det vil vi gerne prøve og det jo meget det indtryk vi danner os af den unge, som vi skal formidle videre og så vi tilbage fra det vi startede med. For det er jo rigtig svært at sige, hvis den unge ikke tror på det. Så først skal man have fat i den unge og sige; det skal vi nok klare, det ser ikke så slemt ud eller hvad er det er der står - der står ikke noget særligt, men skal vi ikke lige se hvad der står og så viser det sig bare, at det nærmest er et hæfte af forbrydelser og så er situationen lidt en anden. Men så kan man pakke det lidt sammen og sige, at det er jo ikke så galt, men der er nok mange gange, at de ikke selv har styr på det og så sidder de en fredag, med nogen der skal ud og køre, og så er man jo kriminel. Rebecca: Jeg synes, at en stor udfordring også er, at de unge har en kæmpe gæld, som er kommet ved deres straffesager og det synes jeg er noget af det, der er aller sværest at arbejde med, for motivationen for at komme i arbejde er meget lille. For de ved, at lige så snart de kommer i arbejde, så kommer skattevæsnet og bare tager en vis procentdel af det og det er en kæmpe udfordring, at få dem til at forstå, at det faktisk godt kan betale sig ikke at lave mere kriminalitet eller sorte penge og alt det som de jo gør for at overleve, og så få det normale liv som de alle sammen drømmer om at få. Men samtidig, at de faktisk vil stå økonomisk utrolig dårligt og det er så en konsekvens af den straffeattest eller at vi har fået de domme vi har. Jeg kan ikke forstå, at vi har fået den gæld. Jeg arbejdede i England hvor man jo ikke har en straffegæld, som man har her i forhold til rehabilitering, fordi det er et kæmpe problem hvis man skal ud af kriminalitet, hvis man skylder enormt mange penge væk. Kristian: Nogle gange kan man også være så heldig, ej nu tænker man det er negativt og det jo svært det her, men der er også nogen som bliver så overrasket over at se at de faktisk har en ren straffeattest og ikke skylder det de havde troet. Det er bare for at give et billede af, at de jo ikke altid har helt styr på det. Så derfor er det rigtig vigtigt først at forklare, jamen hvad er det egentlig, er der noget at være bekymret over, er der nogle udfordringer? 66

67 Rebecca: Også i forhold til gælden faktisk, hvor de også kan blive helt overraskset over, at de tror de skylder en halv million væk og så skylder de måske kr. Så bliver det faktisk lidt mere som; så kan vi godt gå i gang. Det er jo nogle unge der ikke har specielt meget styr på deres situation i virkeligheden, så Hvilke tilgange bruger i, i forhold til at motivere de her unge og få dem på arbejdsmarked? Rebecca: Det er meget individuelt. Kristian: Det er et spørgsmål om, at sætte nogle følere ud og, hvad skal jeg sige, få en kontakt, en relation. Få stabiliseret hele det kaos de har, den mistro de har til systemet, prøve at komme igennem der og det kan jo være alt fra og køre til København for, at få repareret deres mobiltelefon, til at gå med dem ned i banken, snakke om ve og vel og hvad det er der lige optager dem mest. Rebecca: Det er jo netop noget med at få styr på alt det rod, fordi der er så meget rod som på en eller anden måde står i vejen for, at de overhovedet kan tænke, plus at de har en hel historie med forfærdelig dårlige oplevelser med at gå i skole og på arbejde, hvor det ikke er lykkedes dem. Kristian: Men det er de færreste jeg møder som ikke er interesserede i, at komme i job. Rebecca: Nej, de vil rigtig gerne. Så på den måde er noget af arbejdet gjort. Men det er jo noget med at få skabt nogle gode oplevelser i forhold til, at komme ud i praktik og få en oplevelse af, at man kan nogle ting - at man faktisk godt kan finde ud af at snakke med en arbejdsgiver og varetage de arbejdsfunktioner hov, så lige pludselig vil en arbejdsgiver gerne have en med løntilskud. Så det er noget med at starte i det små og få talt rigtig meget om de ting der lykkes i livet, i stedet for at tale om alt det der ikke er lykkes. Kristian: Og have det positive syn på mange ting, men navnlig med den her gruppe, da de er så sølet ind i at det kan jeg ikke, de er bare dumme og dårlige og dur kun til at lave kriminalitet. Rebecca: Og kig på; hvad er det så de har været gode til. Men rigtig mange af dem har jo utrolig gode evner til at organisere sig, udtænke alle mulige stratetiske og alt muligt, i forhold til deres kriminelle baggrund. Der ligger faktisk nogle kompetencer der, som de jo ikke nødvendigvis altid ser. Hvad er jeres oplevelse med straffeattesten - fordele og ulemper? Kristian: Ej, det har jeg svært ved se. I hvert fald fordelene. Det er jo en hæmsko uanset hvordan man vender og drejer den. Det er en blokering, hvor folk bliver afvisende selvom der bare står, at 67

68 personen har slået en ned på et værtshus for fire år siden. Fordele det må jeg sgu nok sige, at det er der ingen af. Rebecca: Ja, jeg har også svært ved at se fordelene, især for unge. Det kan godt være, at der er fordele for arbejdsgiverne eller det ved jeg ikke engang om der er. For jeg synes netop, at der er mange af de unge der, altså, det jo virkelig svært at komme ud af den situation. Man bliver jo ved med at blive fastholdt, i kraft af det der papir der siger, at man er den her kriminelle person, som har gjort det og det og det. Men samtidig hvis man har at gøre med en ung som er utrolig voldelig, altså, jeg kan godt se det i forhold til børn og hele den pædagogiske verden osv., der er nogle andre ting, men ja, ved sgu ikke rigtig i forhold til lige vores unge, om der er nogle fordele ved det. Altså, man kan sige, at de bliver sådan lidt, når de har fået tilpas mange pletter på straffeattesten og fundet af, at det ikke er særlig fedt at sidde i fængsel, så kan det godt være det er med til at stoppe dem i forhold til, at gøre mere. Eller det ved jeg ikke engang om det er. Jeg havde en ung for nylig, som har en straffeattest der bliver ren inden for kort tid, men så blev han pludselig kaldt ind til retten, for noget han havde gjort for rigtig lang tid siden. Det er jo også sådan det ofte er i systemet, fordi det er som det er. Det er meget sent, at de kommer for en dommer og de får sin straf, når det måske er noget der ligger to år tilbage før de blive dømt og så ligger de lige fem år oveni, før den er ren igen. Hvor vi har været inde og skrive en masse argumenter for hvorfor han ikke skulle at det var meget vigtigt, at han ikke skulle. Han har kæmpet så hårdt for, at få den her straffeattest ren, så på den måde, og han var et helt andet sted. Jeg ved sgu ikke om der er nogen fordele ved det altså Kristian: Så skulle det være en øjenåbner, men det tror jeg ikke. Der er ikke mange fordele ved det, det er der ikke. Jeg har ikke oplevet nogen der har fået medvind ved straffeattesten. Rebecca: Ikke de unge, så skal man kigge på det fra et andet perspektiv. Vi sidder jo ikke som advokater for de unge, men hos os er der ingen fordele. Hvis man går ind som arbejdsgiver eller hvad ved jeg, samfund, så kan det vel godt være der er nogle fordele ved det Kristian: Det er et stempel, det kan man ikke komme uden om. Rebecca: Også fordi, de kan slet ikke, det er jo en del af deres personlighed. Der er jo en masse andet som der ikke står noget om der. Ja fordele det ved jeg sgu ikke. Ulemper er der masser af. Hvordan tror i at man kan forbedre mulighederne i forhold til at de unge får en bedre start ud på arbejdsmarked efter at de har fået en plet på straffeattesten? Kristian: Jamen, det er jo hele den der debat der er i gang, at virksomheder og uddannelser - eller uddannelser skal jo i virkeligheden ikke se straffeattesten - men virksomheder og arbejdsplader, at 68

69 de skal tage et socialt ansvar, og hvad skal man sige, du kan læse mange ting, men i virkeligheden er det den personlige kontakt, det er kemien der i sidste ende taler. Tror jeg på det her, tør jeg godt ansætte dig og det der og den vej rundt, og så er der noget mere at snakke om, noget mere åbent om det. En straffeattest er jo sådan noget man ikke snakker om. Det er jo lige før at man begynder, at snakke lavt og sådan er det jo i Danmark, at vi straffer rigtig meget lige for tiden. Så det er mere åbenhed omkring det og så selvfølgelig også fokus på; hvad er det man bliver straffet for og hvornår bliver man straffet. Altså, hvis man nu er blevet straffet da man var 17 år og man er 22 år, så foregår der altså en udvikling, så sådan et ja Hvis i kunne lave nogen ændringer, hvis i kunne sætte lovgivningen, hvad tænker i så? Altså, det slår jo rigtig hårdt fordi, at mange ting bliver jo stående på din straffeattest i op til ti år. Den du selv henter, er det 5 år og den offentlige straffeattest er ti år og der kunne jeg da godt tænke mig, at man spillede lige for lige og sagde, at hvis du har lavet et eller andet der er groft kriminelt, det må man jo på et eller andet plan stå til regnskab for, eftersom det er et retssamfund, bliver der noget et eller andet sted, at du har altså været ude og lave noget man ikke må og jeg synes længden, den er sådan lidt voldsom, kan man godt sige ikke. Rebecca: Altså, hvis man skal være lidt radikal, kan man godt sige det er lidt en dobbelt straf man får. Man er jo inde og afsone, altså, man er jo inde og sidde og det er ligesom at man så har den anden oveni. Det er sådan en straf og plus gælden, bare lige for at være helt sikker på, at du kommer helt ned. Så du har din attest og din gæld og så har du også lige været inde og afsone. Så jeg ved ikke hvor fair jeg synes at det er for nogen. Nogen gange tænker jeg; ej men okay, hvis jeg helt selv kunne bestemme, så ville gælden i hvert fald ikke være der, og straffeattesten, jamen jeg ved det sgu ikke altså. Jeg ved ikke hvad den kan gavne i forhold til rehabilitering af de unge, jeg kan ikke se det, jeg kan simpelthen ikke se hvad den er god for. Altså, igen for et andet perspektiv, men ikke for de unge. Kristian: Nej, men den er jo en kæmpe hæmsko for den unge, men for en arbejdsgiver kan det måske være meget godt, at få et, hvad skal man sige, at der vedlægges et CV. Altså okay, det har du engang gjort og lad os få snakket om det, og det acceptere vi altså ikke her. Så hvis der bare er det mindste, så skal det lyde sådan og sådan Hvad med i forhold til det der står på straffeattesten, altså, det vi høre det er at den ikke 69

70 rigtig kan læses af arbejdsgiver? Kristian: Den er ikke nem at blive klog på. Der står en helt masse paragraffer og dit dat og så må man selv gætte sig til resten. Ellers skal man ringe ind og spørge hvad betyder det, så det er jo sådan lidt sort. Rebecca: Ja og plus det, kan det jo godt være, hvis der var flere detaljer om præcis hvad det var der var stjålet, så der ville stå at så meget havde de stjålet. Så kunne det da godt være, at hvis der stod væbnet røveri, okay hvad snakker vi så om, okay han havde en cigarkniv. Altså, det er jo heller ikke fordi kriminalitet er i orden. Nu lyder det lidt som om vi er nogen total hippier, der går rundt og synes at det bare er fint nok, at de unge laver en masse kriminalitet, men sådan er det jo ikke, overhovedet. Vi skal jo ikke have et samfund hvor der er nogen der gør alle de her ting, men det er meget. Jeg synes i forhold til, at så skal det være det der med at man får en rigtig god snak med arbejdsgiver, men det kræver også noget af arbejdsgiveren og at han er indstillet på, at gøre det og med den arbejdsløshed i øjeblikket, så mener jeg, at der er mange andre kandidater der er langt mere attraktive i forhold til en, med en plettet straffeattest. Hvordan tror i at det hænger sammen når i siger, at straffeattesten hæmmer de unge? Rebecca: Altså, jeg ved sgu ikke. Arbejdsgiver har vel ret til at vide hvad det er for en historie den unge har, men spørgsmålet er om chancen er større når man har gjort det en gang, om man så vil gøre det igen. Kristian: Altså, du kan godt gå ud og tage en uddannelse, for der kigger de ikke på den faktisk. Du kan gå på VUC eller erhvervsskoler osv. Det er simpelthen hvis du skal ud på en arbejdsplads, skal ud i job, så bliver der kigget. Der er rigtig mange private virksomheder der er ret ligeglade, for mit eget vedkommende håndværksmestre, de er vist ligeglade. Kan du lave noget så får du din løn og eller så fis af med dig. Rebecca: Ja, det kommer meget an på hvad det er for en virksomhed også. Kristian: Men f.eks. i det offentlige, der er det simpelthen kæft, trit og retning. Der skal man op med straffeattesten på bordet. Det gælder ti år tilbage, dvs. der er reelt set en der kan sige; ved du hvad, du har lavet noget for ni år siden og det gør mig nervøs, så dig vil jeg ikke ansætte og det hænger jo slet ikke sammen. Rebecca: Ikke i forhold til at man gerne vil have flere i arbejde. Altså, på den måde er der jo noget 70

71 dobbelt i det. Hvordan oplever i at de unge tager imod en negativ tilbagemelding? Rebecca: De bliver fastlåst, altså, de bliver stigmatiseret og fastlåst i en særlig kategori. Så den kan være rigtig svær at komme ud af igen og så er det jo så, at hvis det er så svært at komme ud af og incitamentet for økonomien ikke er særlig stor, så er det langt nemmere at vende sig tilbage til det man kender og det er også der hvor alle de andre drenge er og ja, så ryger man den fede og ja, så kører det som det hele tiden har gjort. Så på den måde er det rigtig skidt, at det yderligere stigmatisere og gør det sværere. Nu siger du det med at straffeattesten ikke går ind og blokerer i forhold til uddannelse, men hvad hvis en uddannelse kræver en praktik i en virksomhed? Rebecca: Det kan den sagtens. Kristian: Hvis du f.eks. har taget en pædagogisk uddannelse og skal ud på en offentlig institution, så sidder du med det samme problem. Det kan godt være, hvis man nu har gået inde på seminariet i de to år og skal ud i en eller anden praktik, så kan det jo godt være at de bare nøjes med en børneattest, fordi så er man jo normal, i deres øjne, så er man jo ikke inde i systemet. Jeg ved jo ikke om de kræver en straffeattest, som nyansat. Hvis man er inde for den pædagogiske verden, så ved jeg sgu ikke hvor meget de går ind og kigger. De skal jo se børneattester. Så jeg ved det faktisk ikke. Det er jo igen sådan en holdningsmæssig bearbejdning, hvis nu at det viser sig at du har gået på seminariet og skal ud og have sin praktik eller i skal ud og have jeres praktik på Den Sociale Højskole, og du har været stang hamrende kriminel i gamle dag ikke, og man så ligesom vurderer; nå jo, men vi skal jo have en børneattest, fordi du skal jo ud i en eller anden institution, men du studere jo det okay. Det man ikke ved, har man ikke ondt af. Det har jo meget med det at gøre med straffeattesten. Min erfaring det er, at der er rigtig mange af de unge her som ikke kunne drømme om at begå kriminalitet i forhold til en arbejdsplads, det noget man gør i weekenden, når det er tilstrækkeligt mørkt. Hvordan er jeres erfaring med hvordan man tager sig af de unge, når de komme ud i samfundet igen, hvordan tager man sig af dem? Rebecca: Jamen altså, de fleste har jo ingen bolig når de kommer ud. Noget af det første de skal, er 71

72 op på kommunen, have en bolig, have noget kontanthjælp osv. Og der går som regel alt for lang tid, før de får det, så der er en lang periode hvor de går rundt uden penge og uden tag over hovedet, og ja, det synes jeg da godt man kunne arbejde lidt mere på, at det var i orden når det er de kommer ud. Men vi har til gengæld et meget godt samarbejde, faktisk med nogle socialrådgivere der sidder inde i fængslerne i forhold til, at være sikker på at vi har en aftale den dag de kommer ud og så får de søgt med det samme. Men hvis der ikke var nogen der hev fat i dem der, så ville de jo ikke have nogen aftale og så kunne de måske få aftale på ydelsen en uge efter i stedet. Kristian: Altså, der bliver jo åbnet mere og mere op. Da jeg var med til at starte det her projekt, for de vilde unge, der var der faktisk ikke hul igennem til kriminalforsorgen, det var en væg. Altså, de meddeler kommunen om at vedkommende bliver indsat og kommunen tager sig så af boligen. Hvis der er en bolig, betaler de den, men der går lige pludselig en onsdag eftermiddag og bliver ringet op af Jonas, at nu er jeg blevet løsladt, jeg står her med min sorte plastiksæk og jeg ved faktisk ikke om jeg skal gå til højre eller venstre. Men der er kontakten blevet meget bedre, både i forhold til det vi laver, netop det du siger med netværk, vi tager ind og besøger dem i fængslerne, og så er der jo blevet lavet noget lovgivning omkring unge, hvor der skal ligge en handlingsplan, i forhold til når de bliver løsladt og det er jo igen; en ting er ord, en anden ting er handling. Det foregår lidt pø om pø, men jeg har da en sag kørende nu, hvor jeg faktisk blev kontaktet af fængslet omkring en ung, som jeg kender på forhånd. Rebecca: Jeg har også en som faktisk er indsat imens han har været her, han er lige blevet indsat her for en måned siden. Og skal kun afsone tre måneder hm og der er der et meget tæt samarbejde med socialrådgivere, til at få styr på hans situation når han kommer ud igen. Men det er jo ikke en del af vores sagsstamme og ikke en del af vores arbejde i virkeligheden. Kristian: For at få kontakt med den indsatte, så skal man faktisk bede om at få kontakt med os og det kan godt virke lidt uoverskueligt, altså, det er jo ikke fordi verden bliver mere struktureret når de kommer i fængsel. Så tit, så går vi jo ind den anden vej og får kontakten med socialrådgiverne. Vi får også kontakten med socialrådgiveren, uden nogen egentlig er klar over det. Hvad tænker i omkring mentorordning? Kristian: Det er en rigtig god ordning. Den er bare aldrig sådan rigtig blevet udmøntet særlig godt i denne her kommune. Vi ved faktisk ikke rigtig hvor vi skal ringe hen, fordi alle snakker om mentorordning. Men jeg har stadig ikke fået nogen telefonnumre til nogen. Ja, hvad skal man sige 72

73 hvis der pludselig er en der har behov for det, på noget ekstra opbakning, så kan man ringe. Men altså, jeg har ikke nogen telefonnumre. Og der kører vi jo i den udstrækning vi magter det, altså, også og laver lidt efterværn, og tit er det jo sådan, at når de bliver løsladt, så er det jo ikke fordi de ryger i arbejde eller uddannelse, men i kontanthjælpssystemet og så kommer vi og hjælper og tager kontakt til sagsbehandleren og følger op. De får overlevelsespenge eller løsladelsespenge fra kriminalforsorgen, men hvis de har siddet under to måneder, så får de ikke nogen penge, dvs. så kommer de ud uden en krone på lommen og det incitament er ikke særlig godt i forhold til hvilket miljø de færdes i. Det er så nemt, at gå ud og lave nogle penge. Kommunen har fokus på at de skal lidt frem i boligkøen, med henblik på når de bliver løsladt, men i og med kommunen stort set ikke, eller det for få lejligheder kommunen henviser til, plus at de er så dyre. Rebecca: Plus at, ofte har de unge haft en bolig før som de har mistet og herved kan de ikke få den igen, så der er nogle ting på vejen der er rimelig voldsomme. Vi har flere unge som er kommet ud for ikke så længe siden, som er boligløse og som vi ikke kan hjælpe, ja, andet end Kristian: De bliver meget desperate, men selvfølgelig skal de ikke forfordeles frem for andre. Men når man absolut ikke har noget og man virkelig er derude hvor det kun er et spørgsmål om at gå et skridt den anden vej, så ender man i kriminalitet og så bliver man nødt til at gøre noget. Mentorordning er jo faktisk det eneste voksne holdepunkt for mange af dem. Familien har skudt dem af og så har de ikke noget netværk og ellers har de skudt dem af for længe siden, og netværket, det er jo parallelsamfundet. Så vi bruger rigtig, rigtig meget energi på det relationsarbejde, fordi det mange gange er ensomt at sidde i fængsel. Det er jo ikke fedt og det er meget lettere at få fat på stofferne. Rebecca: Der er også mange der får det der knæk derinde. De oplever at der sker et knæk på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt, og det bliver ved, og det er ikke sådan noget man lige kommer af med - den der følelse af at være blevet knækket. Og det er jo som regel nogle unge som har nogen utrolige store personlige, sociale problemer, altså, måske særligt de drenge, faktisk, med den danske baggrund. Nu skal jeg ikke sidde og sige det på den måde, men det er jo nogen unge som, kæft mand, de har virkelig haft nogen svære liv, altså. Så det der med at komme ind i et fængsel er heller ikke specielt, altså, de har ikke de bedste kompetencer til at kunne overleve derinde. Kristian: Der er jo nogen som kommer ud, og hvad skal man sige, og får fast grund under fødderne og så er der faktisk også nogen der nærmest giver op og synes at det er ti gange nemmere, at være i 73

74 fængsel. Rebecca: Der er faktisk nogle som savner fængslet. Kristian: Altså, det de faste rammer, man skal ikke tænke, det her at komme ud i samfundet hvor man skal tage stilling og så kan du ikke og så prøvede jeg at ringe og så mødte jeg en ny og så kunne jeg fortælle hele mit liv forfra igen, og så kom jeg op og slås om fredagen, og så for mange stoffer om lørdagen, de kan slet ikke overskue det. Rebecca: Der er nogle der virkelig taler om, altså, dem der har siddet inde længe, vi har en der har siddet inde måske sammenlagt 6-7 år, siden han var 18 år. Det er jo rigtig meget af et liv - et voksent liv man har siddet derinde, og det er der jo selvfølgelig en form for tryghed i. I forhold til de her unge, som har den motivation for at komme videre, når de så oplever den her afvisning, hvordan håndterer i det? Rebecca: Vi prøver at tage fat i de forskellige instanser, hvor afvisningerne kommer fra. Kristian: Det er noget med hele tiden at vise vejen og op på hesten igen. Der er jo en grund til det, så det er også noget med at spejle lidt, så det ikke kun er virksomhedens skyld, men også dig selv som ligesom ligger som du har redt. Det er noget med ligesom at lave et billede af; jamen hvad er det så, nå ja okay, jamen så må vi jo prøve igen og så må vi jo ændre lidt kurs. Hvordan ser i generelt at de unge reagerer på de her afvisninger? Rebecca: Det er med vrede eller bare et skuldertræk, nåh ja, det var også det jeg sagde. Jeg synes generelt det er fucked det her system, jeg gider ikke, så går jeg bare ud og gør det selv. Så går der måske lige et døgn, så bliver man ved at holde kontakten til dem og prøv og hør og nu må vi lige se og det er da ikke helt lukket og lad os lige snakke om det, det nytter heller ikke noget at du bliver så vred og så kommer der endnu flere afvisninger og der er jo også noget spejling i deres sociale kompetencer, når man står og skriger nede i ydelsen. Så får man ikke noget ud af det. Man bliver også nødt til, på en eller anden måde, at kommunikere og så kommer de som regel tilbage efter et par dage. Nåh ja, okay Kristian: Der er et mønster i det, kan man sige. Det er jo aldrig sjovt at blive afvist og så må man lige tænke over det og så er det jo vores fornemmeste opgave, at få motivationen i gang igen. Altså, vores arbejde er jo op ad bakke. Det ligger jo så meget i rygraden, så det skal ikke skille os ad. Til sommer kører vi ned på havnen og spiser en is. Så snakker vi lidt om det dernede. 74

75 Rebecca: Jeg tror også, at der er rigtig mange af dem som har lidt en forventning til kommunen om, at de lige fixer det for dem, hvor der kommer sådan en, altså, hvor det også er noget med at få noget læring ind om, at du bliver ikke yderligere særbehandlet fordi at, selvfølgelig får du en afvisning af enkeltydelsen, det gør alle der søger om den, fordi det pr. definition ikke giver ekstra til regninger som man godt ved, at han får og ja, så kan vi godt blive enige om, at man ikke kan leve på kontanthjælp, men altså. I siger at den her plettede straffeattest bremser de unge i forhold til uddannelse, hvad gør i så? Rebecca: Som regel når straffeattesten at blive ren i løbet af deres uddannelse. Så på den måde kan der godt ligge noget motivation i forhold til det, at tage en uddannelse. Så gør du noget fornuftigt i din tid indtil. Kristian: Jo jo, det er jo en argumentation også for at dreje det over på uddannelser, altså, det er der vores største fokus ligger, det er jo at få dem over på en uddannelse og nogle af dem, de vil bare ud at tjene penge. Så må de jo løbe panden mod muren et par gange, så må man ligesom tage den derfra. Det er noget med at få drejet dem over og så netop afvente og prøv lige at hør, der er tre år, så er den ren, så er du altså færdig, så står du altså med en løn der ser anderledes ud ens kontanthjælp. Hvad gør i så når mange af de unge ikke kan læse eller skrive? Rebecca: Ja det er et kæmpe problem. De fleste har jo ikke engang deres 9.klasse. Kristian: Så vi starter jo på VUC. Jeg har en ung, faktisk meget aktuelt, han er år og han er simpelthen, han har sagt, at nu vil han gerne have sin 9. klasse, og han er tip top kriminel. Men vi prøver jo at drille dem lidt, ja, så kunne det godt være du skulle finde en anden branche. Men den unge har simpelthen erkendt, at nu vil han gerne i gang med sin uddannelse og jeg har kendt ham i de sidste tre år. Rebecca: Men så er der jo faktisk også nogle som er diagnosticeret og så skal man jo kigge på ordblindhed, og hvad der er af undervisning dertil. Det er der også på VUC. Kristian: Der er mange pub uppere for tiden der er med til at hjælpe dem i uddannelse. Der er nogle screeninger og hjælpeforanstaltninger. De kan også få ekstra hjælp i matematik. Så der er noget 75

76 fokus på det. Rebecca: Men det er også det at nå frem til en erkendelse af, at de rent faktisk er der fagligt. De kan altså ikke bare gå ud og tage en uddannelse. Hvordan ser i et projekt som jeres i forhold til denne målgruppe? Rebecca: Altså, det ligger helt klart, at der er behov for en ekstra indsats i forhold til de her unge, som de ikke kan få andre steder fra. De er jo gode alle de forskellige projekter der bliver sat i gang. Kristian: Det her er det tredje eller fjerde projekt, som er i gang indenfor den målgruppe. Den tid jeg har kendt kommunen og det her er det eneste projekt som er blevet forankret, så man kan sige at der selvfølgelig er lavet nogle eksperimenter på nogen puljepenge og så bliver de sluttet og så ryger de unge ud af den anden dør og hvad gør de så. Og så et halvt år senere, så bliver de kontaktet; nu skal du møde nede, nu er der et nyt projekt og så går der et år og så bliver der evalueret på det. Hvor i det her projekt er der faktisk forandring og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har været til kæmpe gavn for de unge og det kan vi jo også bero vores tro på i forhold til når vi hører ude i byen, at vi har et godt rygte. Rebecca: Men det er meget vigtigt, at projektet er etableret, at det ikke netop er sådan noget hvor de bare ryger ud igen. For det tager lang tid med de her unge, det tager rigtig lang tid. Det er jo det fornemmeste, at skulle skabe den relation, som skal få dem til at tro på, at det her lykkes. De er blevet afvist eller smidt ud for den sags skyld og også en tro på, at systemet vil dem noget positivt. At det samfund som gør at de ikke føler sig udenfor. Det er jo også noget af det vi sørger for, vi er jo bare repræsentant for kommunen, vi har ikke myndighedsrollen, som gør at vi kan være lidt mere fleksible med de unge. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, at vi har den rolle vi har. Kristian: Og så i sidste ende er det jo et spørgsmål om politik, om der er belæg for det. Min egen holdning er, at det er der i den grad behov for og vi mener klart, at det er en forudsætning. Men pt. har vi jo en politisk sammensætning i kommunen, som prioriterer unge der er arbejdsløse og det giver jo det pust, at vi er her stadigvæk. Du siger at det er vigtigt med de projekter, men formålet helt konkret, hvad er det? Kristian: Det er jo at den gruppe af unge som vi beskæftiger os med, er der rigtig mange som har en 76

77 mening omkring og de er simpelthen ikke i stand til at komme i kontakt med dem. Som jeg plejer at sige; der er for meget skrivebord imellem og dem formår vi at bryde, så vi faktisk har kontakt med rigtig mange af dem og det har vi også erfaring med fra tidligere. Rummelighed og vedholdenhed skal bare prioriteres top højt. Men det, at der er nogen som tager dem alvorligt er vigtigt. Det at de unge pludselig overgiver sig til os, det er jo et tegn på, at man har nået dem og så begynde at fortælle hvordan verden i virkeligheden ser ud derfra. Det er rigtig, rigtig svært og jeg siger ikke at man ikke kan gøre det på andre måder, men på en eller anden måde har vi jo formået at få den kontakt, for ellers ville vi ikke sidde her. Der sidder jo mennesker i jobcenteret og kigger på om der nu sker noget og om det har rykket, osv. og vi kæmper den anden vej stille og roligt og giv os nu noget tid, men det at der er nogen der tager dem alvorligt. Når du siger myndighedsrolle, hvad betyder det? Rebecca: Det gør rigtig meget, at vi ikke har myndighedsrollen i forhold til at skabe en relation. Fordi det er rigtig svært og altså, vi kommer til at fungere som sådan en buffer imellem sagsbehandler og den unge, hvilket jo som regel handler om penge. Så der skal vi ikke holde os til lov og pligt, idet vi ikke skal tage beslutningen om ydelsen, men vi er nødt til at meddele at du ikke møder, sådan er det. Dette er det eneste jeg kan gøre, men så må vi tage diskussionen deroppe. Jeg tror at det kan være rigtig svært at bibeholde relationen med den unge for en sagsbehandler, fordi de skal følge ret og pligt hele tiden. Bilag 5 Interview med Hasan Er du i arbejde eller uddannelse nu? Nej. Hvor gammel er du? 26 år. 77

78 Hvad er du dømt for? Vold og jeg har siddet i fængsel i halvvandet år. Hvordan forventer du at arbejdsmarked og uddannelse tager imod dig? Det er skidt. Jeg vil gerne have en chance og vise, at jeg havde et liv før. Når du siger at du havde et liv før, hvad mener du med det? Der havde jeg en ren straffeattest. Giv mig en chance, så jeg kan bevise, at jeg kan. Jeg har altid haft jobs som jeg har passet. Jeg er god til at passe mine jobs og der er også en del jobs der interesserer mig. Hvilken betydning har det for dig, at være i arbejde? Ja, at have noget at lave og ikke bare gå derhjemme og ikke have noget at lave. Når du siger du ikke har noget at lave der hjemme, hvad mener du med det? Jeg vil hellere ud og tjene nogle penge og komme ud og snakke med nogle andre mennesker. Hvilken betydning har straffeattesten for dig? Det gør at jeg ikke kan få job nogen steder. Det er selvfølgelig irriterende. Når du siger irriterende, hvad mener du med det? At man ikke får jobbet fordi, at man fortæller til sin jobsamtale, at man ikke har en ren straffeattest. Den skal bare være ren, selvom jeg ikke har lavet noget før. Det kan godt være irriterende, at man ikke får den chance. 78

79 Hvordan reagerer du når du siger, at du ikke får den chance? Det ved jeg ikke. Jeg tænker ikke over det bagefter. Jeg bliver ikke sur. Jeg tænker, at jeg kæmper videre og stadig søger. Men engang mistede jeg lidt motivationen, men nu har jeg gået ledig i lang tid, så jeg blev nødt til at tage erhvervskørekort til sidst til taxa. Det gjorde jeg så i halvandet års tid, så gad jeg ikke mere. Hvilke tanker gør dig omkring din dom? Jeg tænker ikke så meget over jeg har fået en dom. Det er mange år siden og min straffeattest er snart ren. Og det er jo ikke noget der er overdrevet stort det jeg har lavet, det er bare noget der står på straffeattesten og bare det, at den ikke er ren. Hvad har du gjort for selv at komme på arbejdsmarked? Jeg har taget det erhvervskørekort og kørt taxa. Altså, bare for at lave noget, men taxa er slet ikke mig. På hvilken måde gjorde det din tilværelse lettere, da du havde det job? Så havde jeg noget at lave. Jeg tjente penge. Det var en rar følelse. Hvad har samfundet gjort for at hjælpe dig videre på arbejdsmarked? Min sagsbehandler har hjulpet mig med mit taxakørekort og tilbudt mig et lastbilkørekort. Men det droppede jeg så ud af, fordi det ikke var mig. Hun ville gerne hjælpe mig så meget hun nu kunne, men hun kunne jo selvfølgelig ikke bare give mig et job, bare sådan her, men hun gjorde hvad hun kunne. Hvad med uddannelse? Det tænker jeg ikke over. Jeg kan ikke sidde på en skolebænk. 79

80 Hvad er grunden til at du ikke er i arbejde nu? Jeg gad ikke mere. Jeg kørte taxa om natten. Jeg vil helst have noget om dagen, så jeg har noget at stå op til. Det var kun nattevagter jeg kunne få. Når du siger at du gerne vil have noget at stå op til, hvad mener du med det? Jeg kan ikke vende om på døgnrytmen. Jeg vil helst sove om natten og være oppe om dagen. Jeg havde ikke noget familieliv eller noget. Hvad er din oplevelse med din løsladelse? Sagsbehandlerne kunne se, at jeg ikke havde en ren straffeattest og ikke kunne få arbejde. Så var det der, min sagsbehandler hjalp mig med erhvervskørekortet. Jeg snakkede ikke med nogen inde i fængslet, kun en gang. De hjalp mig ikke inde i fængslet, med hvad der skulle ske bagefter. Det var først da jeg kom ud, at min sagsbehandler hjalp mig. Bilag 6 Interview med Simon Hvor gammel er du? 22 år. Er du faglært eller ufaglært? Ufaglært. Jeg har været selvstændig siden jeg var 20 år. Men det gik så ned her for et halvt års tid siden, så før det har jeg gået i skole og det er faktisk bare det jeg kommer fra. 80

81 Hvilke erfaringer har du med den måde arbejdsmarked har taget imod dig, med den plettede straffeattest? Altså, som udgangspunkt er det ikke lige det første der bliver spurgt om. Men jeg har oplevet, at jeg har siddet til en samtale, hvor jeg blev afvist, her for to måneders tid siden, fordi jeg havde en plet på straffeattesten. Det var butiksarbejde i Hifi-klubben, så der kan man åbenbart ikke bruge folk der har en plettet straffeattest. Altså, det er deres personalepolitik, så ja, det er faktisk en af de første gange jeg sådan har oplevet, at blive afvist i forhold til et arbejde. Hvad gjorde det ved dig, at du blev afvist? Altså, det skaber jo en eller anden vis form for magtesløshed. Altså, at man føler det er noget som - også selvom det nu er 2-3 år siden der er sket, det er alligevel lang tiden siden, kan man sige, at man har lavet et eller andet man ikke må - og der synes jeg da; hold da op, at det stadig skal have en indvirkning på mig og mit liv, som jeg nu fører frem for det liv jeg førte dengang. Afmagt, vrede og irritation vil jeg sige. Hvilken betydning har det for dig, at være i arbejde eller uddannelse? Stabilitet, tror jeg primært. Hvad har du selv gjort for at komme ud på arbejdsmarked? Samme som alle andre tror jeg; søgt arbejde rundt omkring. Nu skal jeg så starte på skole her til sommer, så i de sidste par måneder hvor det har stået klart, har jeg faktisk ikke søgt noget aktivt, fordi jeg tror det er stort set umuligt, at finde et arbejde. Altså, hvor man alligevel kan være i ganske få måneder. Så jeg venter faktisk bare på at komme tilbage på skolebænken, men før tiden har jeg bare søgt aktivt, som alle mulige andre. Nu har jeg ikke været arbejdsløs så længe, som alle mulige andre. Jeg har jo haft mit eget. Hvad har samfundet gjort for, at hjælpe dig videre? 81

82 Det har de ikke. Jeg kan huske da jeg kom første gang på kommunen og skulle ansøge om det her, så blev jeg tilbudt at komme et sted hen for kriminelle unge, som er et sted ude i Herlev, sammen med nogle meget, meget store Brian typer, der alle sammen har været ude på, at slå nogen ihjel. Dette var med henblik på, at skulle tilbage på arbejdsmarked, altså, at få dem i en praktik. Det var et super trist sted og det er sådan set det eneste - og det havde jeg ikke så meget lyst til. Jeg følte, at jeg blev sat i bås som dem og sådan er jeg jo slet ikke. Jeg bor på Østerbro sammen med min kæreste og har et ganske godt liv. Så jeg vil helst ikke derud sammen med alle mulige store pumpetyper. Tidligere nævnte du stabilitet. Hvad betyder det for dig? Primært at være i form og have økonomisk stabilitet. Når man har gået her nu, ja tror det er fire måneder, uden noget arbejde og altså ikke har meldt sig ind i en a-kasse, så er det ikke meget at skulle leve for 6000 kr. om måneden. Jeg går i minus hver måned med 6000 kr., så det vil nok primært have betydning økonomisk og ligesom at kunne have noget at stå op til hver morgen, som også i øvrigt er meget rart, når man har gået hjemme i mange måneder. Hvad tænker du i forhold til den her straffeattest - kan du se nogle ting der kan forbedres? Jeg mener jo ikke, at man overhovedet burde føre straffeattest, at det i virkeligheden burde være nok med en straf. Hvis jeg eksempel skal dømmes for et eller andet, efter at man er færdig med den udmålte straf, så er straffeattesten bare en tillægsstraf, som i og for sig går ud over en, som allerede har aftjent sin straf. Så i min perfekte verden, er der ingen straffeattest for almindelig kriminalitet. Hvad tænker du der kunne erstatte straffeattesten? Det er der jo allerede, det jo fængsel eller samfundstjeneste, der udfylder den plads og det synes jeg den gør udmærket. Jeg fandt da hurtigt ud af, at det var meget kedeligt. Jeg tror, at jeg blev idømt 120 timers samfundstjeneste og 4 måneders betinget fængsel, så det var heller ikke specielt sjovt at skulle møde derude hver dag, på en genbrugsplads, sammen med alle mulige mærkelige mennesker, der også havde lavet alle mulige mærkelige ting. 82

83 Så du mener, at det er en straf nok i sig selv? Ja, for når en domstol har idømt dig, det de nu har, så kan jeg ikke se hvorfor man yderligere skal straffes. Hvad tænker du, hvis man siger, at straffeattesten skal forblive - hvad skulle der så laves om for at gøre den bedre? For mig er det sådan ret sort eller hvidt, lige med det her. For enten så er den der eller også er den der ikke, og jeg tror, at erhvervsdrivende vil se på den på samme måde, uanset hvad der står på den og det er utrolig stigmatiserende. Så jeg kan ikke tænke på noget der ville gøre det mere attraktivt for en arbejdsgiver, at ansatte en der havde en plettet straffeattest, men som ville gøre det lettere for mig. I mit tilfælde ville jeg gerne se den afskaffet, for jeg kan ikke se hvorfor man skal straffes mere, for man har jo betalt sin straf. Så hvem er straffeattesten i virkelig til fordel for? Ikke nogen. Jeg tror ikke den er til fordel for nogen. Hvis en arbejdsgiver har vurderet, at han/hun gerne vil have mig i sin virksomhed, så burde det jo egentlig være nok. Det burde jo være lige meget hvad der står på ens straffeattest, synes jeg jo, hvis man i forvejen er kvalificeret til dette arbejde, så ville det være nok. Er der nogle jobs du ikke har søgt, på grund af din straffeattest? Jeg har prøvet det i et stillingsopslag, hvor der stod direkte, at jobbet krævede en ren straffeattest. Det holdte mig fra at ansøge, for jeg vidste de ville spørge ind til det. Det er spild af deres og min tid. Så jeg har ikke søgt så mange jobs, som mange andre. Jeg har indsnævret det lidt. Bilag 7 Interview med Morten 83

84 Er du i arbejde? Jeg er ikke i arbejde og har ikke været det i tre år. Hvor gammel er du? Jeg er 25 år. Er du faglært eller ufaglært? Jeg er faglært og uddannet mekaniker, men har ikke haft arbejde siden det gik konkurs, det firma jeg arbejdede for i Hørsholm. Hvornår har du fået en plet på straffeattesten? Jeg blev afhørt oppe i Helsingør arrest, oppe i retten heroppe, og blev spurgt om jeg ville erkende at jeg havde skubbet til ham betjenten eller slået til ham betjenten, og det ville jeg så ikke. Så gik der yderligere 2 ½ år før jeg fik en indkaldelse til retten og der blev jeg så dømt for den forseelse. Hvor mange år fik du på straffeattesten? Jeg har den jo i fem år, men jeg har fået straffen i tre års ubetinget. Jeg har så 4 år tilbage med en plet på straffeattesten. Hvilke erfaringer har du med hvordan arbejdsmarkedet har taget imod dig? Ikke så godt vil jeg sige, fordi jeg gerne vil arbejde indenfor noget med unge mennesker og det er svært når det er, at man har en plettet straffeattest. Men det jo stort set uanset hvad det er for et job. Hvilke oplevelser har du haft, i og med du har en plette straffeattest? 84

85 Jeg har fået to nej er, fordi jeg har en plettet straffeattest, som hedder vold mod tjenestemand funktion. Den lyder jo grov, men det var jo slet ikke sådan det skete jo. Det er lidt vanskeligt at sige hvad der gør, at man kommer ind og så ligger kortene på bordet og jeg har en attest der beviser det - at jeg har begået vold mod tjenestefolk og det er de ikke glade for. Så virksomhederne når dertil hvor de går ind og kigger på straffeattesten? Ja ja, det har jeg prøvet to gange. Har ikke prøvet hvor de bare har kigget på den, uden at vide hvad jeg har lavet - så ville jeg jo også være kommet i job. Hvordan reagerede du på disse afvisninger? Det har været lidt forskelligt jo, noget mærkeligt noget, fordi der er jo to sider af sagen. Der er jo min og så er der de tre civile betjente som anholdte mig dengang. Jeg har jo et vist synspunkt og så synes jeg, at det er uretfærdigt at man skal dømmes over en kam, for at have lavet noget lort. Hvilken betydning har det for dig at være i arbejde? Altså, jeg vil vildt gerne i arbejde igen. Jeg gider ikke at gå hjemme mere. Jeg vil bare helt vildt gerne i arbejde igen. Man bliver jo deprimeret, man bliver træt, uoplagt, og man gider ikke rigtig så meget og man tænker; det kan også være lige meget, hvis man bliver ved med at få afslag, så Hvis du skulle sætte ord på, når du nu kender til straffeattesten, hvordan kunne den se anderledes ud? At man ikke fik den plet på straffeattesten, i og med jeg har fået to afslag og så synes jeg også at det er utroligt, at det er politibetjente og så små sager, at det skal tage så lang tid. Jeg kunne jo egentlig være færdig nu, hvis jeg havde fået den dengang hvor det var det skete, ærgerligt. Altså, hvis man har skubbet til en betjent eller hvad de kaldte det og havde tre forskellige forklaringer, så synes jeg at man ligesom skal se igennem fingre med det. Det jo ligesom at gå ud og skubbe til en almindelig en på gaden, hvis det endelig var det og man kan jo sagtens gå ud og komme op og diskutere med nogen på gaden, uden at få en plet på straffeattesten. Jeg synes det er forkert, at det skal være så 85

86 strafbart, at man ikke kan få noget arbejde bagefter, på grund af en så lille forseelse. Hvordan ser du på at straffeattesten overhovedet er der? Altså, jeg synes at det er fint nok at straffeattesten er der, for dem som har lavet hård kriminalitet som røveri. Det synes jeg er fint nok - eller slår folk ihjel. Men de småforseelser, der synes jeg altså ikke at det burde stå på straffeattesten, så burde det stå hos politiet, at man f.eks. har stjålet et tyggegummi i en butik. Det nytter jo ikke noget, at give folk en plet på straffeattesten af den ene grund, så er det svært at få arbejde. Hvilke tanker gjorde du dig efter at du fik den her dom? Jamen det ved jeg ikke rigtig. Det gik ikke helt overens med det de sagde, men jeg ved ikke engang hvad jeg tænkte. Det var jo bare det, altså, så skal man betale nogle penge til en retssag og så har man bare en plet på straffeattesten i fem år og jeg havde jo ikke troet, at man ikke kunne komme i arbejde. Hvilken dom var det du fik? Jeg fik en formildnet straf, fordi min advokat vidste at jeg havde fået en søn i mellemtiden. Nu havde de været to år om at give mig den der dom, så jeg skulle ind og sidde i 60 dage, men fik den formildnet på grund af min søn og kæreste. Jeg fik dommen der hed 3 års ubetinget fængsel. Hvad har du selv gjort for at komme på arbejdsmarkedet igen? Jeg har sendt mange, mange, mange ansøgninger. Jeg har slet ikke tal på det mere, for det synes jeg ikke er sjovt. Man bliver skuffet hver gang man får et afslag eller ikke får noget at vide - der er sendt flere end 100 ansøgninger. Har det kun været pga. straffeattesten du ikke har kunnet få arbejde? Ja, der har også været steder hvor jeg har fået afslag, ikke kun på grund af straffeattesten, men når 86

87 man skal til samtale i forhold til børn og unge, så skal jeg jo vise straffeattest og det har virkelig været en hindring. Hvilke ting føler du, rent samfundsmæssigt, at der er blevet gjort i forhold til din situation? Overhovedet ingen hjælp! Altså, der er jo ikke en som kommer og siger; ved du hvad, nu skal du se her, der er et arbejde. Så der er ikke nogen der har hjulpet mig og man må lige som selv prøve, at komme videre. Hvad har de gjort op i kommunen? De har ikke gjort noget. Jeg er bare blevet sendt op til Markman, fordi jeg nu er sygemeldt. Synes du Markman har gjort noget for at hjælpe dig? Ja, jeg synes jeg er blevet hjulpet rigtig meget. Blandt andet har jeg været inde og snakke med Remziye som er telekonsulent og prøvet at få et job eller en praktik indenfor børn og unge området. Så afskaf kommunen! Hvad skete der da du havde fået dommen? Jamen jeg tog hjem og fik en regning på 7500 kr. for sagsomkostninger og advokat osv. Men jeg fik ikke min dom pga. af min søn osv. Altså, mit liv havde ændret sig siden 2 ½ år siden. Så jeg var blevet mere fornuftig og af den baggrund skulle jeg ikke ind og sidde de 60 dage, fordi det var unødvendigt. Tænker du at man kunne lave noget om i forhold til straffeattesten? Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en og hjalp med at få mig ud på arbejdsmarked, på trods af min forseelse og plettede straffeattest. Men der sker jo ikke rigtig noget. Du får jo den dom og så 87

88 hører du ikke mere fra dem. Du får ikke nogen at snakke med, om noget som helst, og får at vide hvorfor eller hvorledes man har fået den straf man har. Det bunder bare i, at man har fået den straf og bare selv må komme videre i sit liv. Hvordan ser du dine muligheder fremover, nu du har 4 år tilbage på din straffeattest? Forhåbentlig god. Jeg ved det jo ikke, det gør jeg ikke, det kan jo være en hindring at jeg ikke kan komme ud i arbejde. Hvad med i forhold til den uddannelse du har? Jeg vil ikke tilbage som mekaniker, men jeg ved selvfølgelig ikke om det ville ændre noget, at komme ind som mekaniker. Jeg har en ankelskade og jeg kan ikke gå i sikkerhedssko, så det er umuligt at komme tilbage indenfor det område. Har du tænkt i andre uddannelser? Ja, men det får man heller ikke hjælp til. Kommunen afviser det blankt, fordi det er for dyrt. Så hellere sende mig på et kursus, som der så måske kunne få mig videre. Hvis jeg starter en ny uddannelse, kan jeg få noget voksen lærlingeløn. Men hvis jeg skal uddanne mig igen, skal jeg på noget skole og der kan jeg kun få SU i mellemtiden og der er ikke hjælp, at hente nogen steder fra - hverken kommunen eller noget som helst. Så det er svært at videreuddanne sig, for så falder ens økonomi helt ned. Nu du selv kommer ind på økonomi - hvad så med gæld? Jamen det hænger ikke sammen når man får sygedagpenge. Når man har udgifter til, at man har et arbejde begge to og mister 8000 kr. om måneden, så bider den lidt i sidste ende. Hvem tror du kan hjælpe dig indenfor de næste 4 år, kommunen eller dig selv? Altså, det ville være rart med lidt hjælp jo, det jo klart, men selvfølgelig ville jeg gerne klare det på egen hånd. Men det jo svært, fordi der er krise nu og folk bliver ved med at blive fyret. Det jo 88

89 specielt fordi jeg har den plet på straffeattesten, at jeg gerne vil have noget hjælp og som ødelægger min fremtid for ikke at kunne komme i arbejde. Bilag 8 Interview med Anita fra High Five Kan du lave en præsentation af jeres High Five projekt? Ja. Vi har eksisteret siden Vi er iværksat af Virksomhedsforum for socialt ansvar. Vi er 15 virksomheder som består bl.a. af Grundfos, Danfos, Falck, Nordea og nogen andre. Vi er startet fordi Hanne Beck Hansen i 2005, tror jeg det var, gik ud og sagde i medierne, at hun syntes at virksomhederne burde tage et større socialt ansvar, fordi der var mange unge mennesker som rendte rundt og lavede ballade på gaderne. Og så gik det her netværksforum, som det hedder nu, ind og sagde at de kunne godt se hvad hun mente og de ville egentlig gerne tage et større socialt ansvar, men de vidste ikke hvordan. Så de ville gerne nedsætte en projektgruppe, som havde forstand på denne her målgruppe og så blev den så nedsat. Vi er finansieret af beskæftigelsesministeriet af satspuljemidler. Så når vi går ud og samarbejder med virksomhederne, så koster vi ikke noget. Det var sådan meget kort fortalt. Og vi assisterer jo så virksomhederne med at tilbyde job og uddannelse til tidligere kriminelle. Det er jo vores målgruppe. Hvorfor mener du, at det har været vigtigt at etablere et projekt som jeres? Fordi der ikke er nogen der har hånd om lige præcis denne her målgruppe, med kriminelle og som har fokus på netop straffeattesten. Der findes ikke et virksomhedsprojekt som vores. Der findes mange andre projekter som måske hjælper de her unge, men det er med en anden vinkel. Vi har jo kontakt til alle virksomhederne. Det har kommunerne måske svært ved at nå. De har ikke tid til, i samme grad, at gå ud og sige til virksomhederne: i bliver nødt til at åbne jeres døre for at tage imod de her unge mennesker. Det har vi i langt større grad tid til og det er det vi jo primært også gør. 89

90 Hvor ser i jeres succeser i jeres projekt, i forhold til at få de unge ud på arbejdsmarkedet og i uddannelse? Vi har jo en meget høj fastholdelsesprocent. Den ligger jo på 70 %. Og det er rigtig godt, hvis man kigger på mange andre projekter og tal. Så det er da helt klart en af vores succeser. Og grunden til at vi har den fastholdelsesprocent, er jo nok fordi vi kender målgruppen rigtig godt hvis man ser på vores sammensætning i projektgruppen altså, hvem det er der er ansat. Så plejer vi at sige, at til sammen har vi mere end 100 års erfaring. Ole, f.eks., vores chef, han er inden for politiet og han har været 25 år i politiet. Jeg selv er uddannet fængselsbetjent og har været i vestre fængsel og arbejdet der i 5 år. Og hvis man kigger på de andre, så har de også en baggrund som gør, at vi til sammen kender både virksomhederne og de unge rigtig, rigtig godt. Og det gør jo også, at vi kan lave nogle gode matchs. Vi går ind og så screener vi de unge meget grundigt og finder ud af hvem den unge er og så går vi ud til virksomhederne og finder ud af hvad deres behov er og hvem de og hvad de har brug for. Og så laver i et match et holdbart match. Vi bruger rigtig meget tid på begge dele. Hvori ligger udfordringerne, i forhold til at etablere en kontakt til de her virksomheder? Jamen de har jo nogen forbehold når man - altså, det er meget kanvas - vi kontakter meget over telefonen og så henvender vi os også på messer og deltager i så meget som overhoved muligt og er meget udfarende. Men primært, når vi kontakter dem over telefonen, så er der jo en blokering hos mange af de her virksomheder, lige så snart vi siger tidligere kriminelle. Fordi de ikke kender målgruppen og måske er lidt angste for hvad der vil ske, hvis de tager sådan en ind. Og mange virksomheder har jo også på forhånd sagt: Jamen vi skal se en ren straffeattest. Og det er jo en blokering i sig selv, når vores målgruppe kun har plettede straffeattester. Nu skal vi jo prøve at holdningsbearbejde virksomheden. Få dem til at forstå, at det ikke nødvendigvis er en svær opgave. Og at fordi man har en plettet straffeattest, kan man sagtens være god og stabil og loyal arbejdskraft. Hvilke erfaringer har i med virksomhederne både positive og negative? 90

91 Vi har faktisk erfaret, at de virksomheder som vi samarbejder med når de har taget en ung ind, så går de all in, hvis man kan sige det på den måde. De bliver virkelig, virkelig ivrige og entusiastiske omkring den her unge person de har fået ind og vil gøre alt hvad der står i deres magt for at hjælpe vedkommende. Og det er jo rigtig, rigtig dejligt at se. Mange gange når vi får en ung ud i en virksomhed, så tilknytter vi også en mentor. Og den her mentor det bliver hans fornemmeste opgave, at beskytte og hjælpe det her unge menneske. Det vil de rigtig, rigtig gerne faktisk. Er der nogen gange hvor det er i får etableret en kontakt, hvor det ikke lykkes? (Hvornår sker det så at et match ikke fungerer? Som sagt, så har vi en fastholdelsesprocent på 70, så der er jo nogen der falder ud, kan man sige. Men det er jo ikke nødvendigvis pga., at den unge er tidligere kriminel og har en plettet straffeattest. Det kan være så mange andre ting der spiller ind. Det ved man også fra sig selv det er jo også normale mennesker, i anførelsestegn, som falder ud af et job, som pludselig kommer ind i en krise og af en eller årsag må sige op eller hvad ved jeg. Hvori ser du barrieren i at få etableret kontakten til virksomhederne hvor bliver det svært i forhold til at få de her unge ud? Det sidste stykke tid, når vi har kontaktet virksomhederne, så har det meget været at de ikke har nok arbejde. Altså, på grund af krisen, siger de jo blandt andet. Når vi fyrer vores egne, har vi jo svært ved at tage jeres ind, siger de. Der er der jo stadig mange, dem som vi har haft et samarbejde med længe, som stadigvæk tager vores ind, selvom de fyrer i den anden ende, fordi man måske har en eller anden hold til, at x antal procent af deres ansatte skal være socialt udsatte. Eller fordi de har lyst til, at sammensætningen af deres personale skal se sådan ud. Men både krisen, men også hvis de i forvejen har en politik om at de kun tager folk ind med rene straffeattester. Hvad gør i for at gå ind og tale om det sociale ansvar med virksomhederne? 91

92 Når jeg kontakter virksomhederne, så siger jeg altid: Lad os drøfte det. Lad os tage et møde hvor vi kommer ud og fortæller om det her projekt og fortæller om hvem de unge er. Giver dem en masse baggrundshistorie om de unge og sidder de faktisk tit og tænker: jamen gud ja, det kunne have været min egen søn, som var havnet der, i nogle tilfælde. Og så vil de faktisk rigtig gerne hjælpe. Så vi formår engang imellem, at rykke deres holdninger hvis vi får lov til at få en fod indenfor og får et møde med dem. Så vi gør alt hvad vi kan for at holdningsbearbejde, hvis de har den her forudindtagne holdning om, at: vi skal bare have rene straffeattester. Det prøver vi selvfølgelig at rykke ved. Og det virker bedst hvis vi kan få et møde med dem. Hvad er din opfattelse af de her virksomheders både offentlige og privates syn på unge med en plet på straffeattesten altså, hvordan kigger de på straffeattesten? For det første er der mange virksomheder der, per automatik, har sat sig for, at når de søger nyt personale, at de så også beder om folks straffeattester. Og hvis der er en plettet straffeattest imellem, så er den for mange mennesker rigtig, rigtig svær at læse, fordi det er paragraffer, på paragraffer, på paragraffer. Og så tror jeg det er nemmere for virksomheden, at smide den i skraldespanden, fordi de ikke har tid til, at sætte sig ind i det og de ved i øvrigt heller ikke hvor de skal henvende sig for, at få den afkodet. Vi prøver, at slå det bredt op, hvis der er nogle virksomheder derude som har problemer med at læse den her straffeattest så må de meget gerne henvende sig. Fordi det er vi i stand til og det er også det vi siger, når vi er ude og prøve at snakke med nye virksomheder det er, at vi kan kontaktes når som helst og vi oversætter gerne straffeattesten. De får altid at vide hvad den unge har lavet og hvilken baggrund den unge har, så der er helt rene linjer omkring hvad de får ind ad døren. Og hvis de har nogle spørgsmål, så er de jo altid velkommen til at henvende sig. Hvor ser i de unges barrierer og begrænsninger, i og med at de har en kriminel fortid altså, hvordan ser du deres chancer for at blive resocialiseret ud i samfundet igen? Altså i kraft af os, er de jo gode, vil jeg sige. Ellers ville det stå lidt skidt til. Altså, det vi har erfaret, og det er også en af grundende til at vi har succes, det er jo fordi vi ligger ude i ingen mands land. 92

93 Vi er ikke virksomhedernes, vi er ikke kommunernes, vi er ikke kriminalforsorgen. Vi ligger derude og skal hjælpe alle de her instanser med, at samarbejde om at få de unge ud af fængslet, ned på kommunen og få kommunen ud i en virksomhed. Det kan godt gå lidt trægt en gang imellem og hvis vi er der til, at få tingene til at glide, så er det at det lykkes. Vi kan heller ikke gøre det her alene, vi bliver nødt til at samarbejde rigtig, rigtig meget med kriminalforsorgen, kommunen, politi og virksomhederne. Og som jeg sagde tidligere, så tror jeg også at en af succeserne er, at vi netop går ud og kontakter virksomhederne. Det er der ikke nogen andre der gør og det er der ikke nogen der har lige så meget tid til. Man gør det jo også lidt på jobcentrene, men jeg tror ikke at man har tilstrækkeligt meget tid til det. Og virksomhederne er også mere lydhør, når man kommer fra dem selv. Altså, vi er jo nedsat af et netværk af virksomheder, som har ønsket at vi skulle være der og når man forklarer dem det, jamen så er de også mere åbne. Frem for hvis man siger, at man kommer fra kommunen. Der er mange virksomheder som har dårlige erfaringer med kommunerne, fordi de har oplevet at hvis de har taget nogle unge fra kommunerne, så har kommunen stillet en ung foran døren til virksomhederne og så har de ikke været til at kontakte efterfølgende. Hvor vi siger til virksomhederne, at vi er der 24 timer i døgnet. Vi løber ingen steder. Hvis i har brug for os, så ring. Og de får hele historien om den unge og vi gør jo meget ud af matched. Det har man måske ikke lige så meget tid til i kommunerne - at matche den unge ind i den rigtige virksomhed. Der kigger de nok ikke så meget på virksomhedernes behov og ønsker. Hvordan tror du, at man kan forbedre mulighederne i forhold til at unge får en bedre start efter endt afsoning? Den ideelle løsning ville vel være, at kommunerne og kriminalforsorgen snakker meget bedre sammen og har et meget bedre samarbejde. Når man sidder inde når man er fængslet, så er man jo lidt i ingen mands land. Så sidder man jo i kriminalforsorgen og man tilhører ikke rigtig nogen kommune. Den kommune man kom fra, har lidt afskrevet en og hvis man henvender sig til den kommune og siger: om et øjeblik så er der en der bliver løsladt. Han kom fra jeres kommune og han kommer tilbage til jeres kommune kan vi prøve at igangsætte nogen foranstaltninger der gør, at lige så snart han står uden for porten, så er han i gang med noget arbejde. Så siger de: jamen vi er jo ikke sikre på at han kommer tilbage til vores kommune. Vi handler på det når han står der. Og så 93

94 forsinker man jo processen. Så hvis man sådan kunne få kommunerne og kriminalforsorgen til at arbejde sammen længe, længe før at nogen står ude foran porten og faktisk ikke ved hvad der skal ske så ville det jo være ideelt. Og det er jo også det vi gør, altså, hjælper til med. Hvis vi ikke skulle være der, så skulle de selv etablere denne her kontakt og det her samarbejde. Er det vigtigt med et projekt som jeres eller er det nok, at kommunerne og kriminalforsorgen får et bedre samarbejde? Det er jo helt sikkert vigtigt med et projekt som vores. Vi er ikke et tungt system, som kriminalforsorgen og kommunerne og de har simpelthen ikke tiden til heller, at have det brede netværk af virksomheder, som vi har. Så, vi er sat i verden for at løse den her opgave, med at prøve at få de her forskellige instanser til at snakke bedre sammen. Men jeg tror ikke at det kommer til at ske. Man kan forbedre det nogle steder måske, i landet, hvor det kører godt. Men jeg tror at det er vigtigt, at vi hele tiden er der til at puste til ilden og til at holde det kørende. Når du siger, at forbedringen kunne ligge i et bedre samarbejde mellem kommunen og kriminalforsorgen - hvordan kan kommunikation så blive bedre? Jamen der er jo en masse, masse regler. Men der hvor jeg ser det, sådan lige umiddelbart, der er jo nogle socialrådgivere tilknyttet de enkelte afsonere inde i fængslerne og så sidder der også nogle socialrådgivere ude på den anden side, som er tilknyttet den unge, når vedkommende kommer tilbage til kommunen. Og hvis de har god kontakt fra start, jamen så giver det jo mening. OG det er ikke altid at de har det. Hvordan ser du straffeattesten både fordele og ulemper? Altså, vi har arbejdet rigtig hårdt på, at ændre ordlyden i den. Altså, prøve at skrive det på et lidt mere forståeligt dansk. Det ville gavne rigtig, rigtig meget fordi, i nogle tilfælde, der er det jo fair nok, altså, at virksomheden spørg efter en ren straffeattest, af sikkerhedsmæssige årsager. F.eks. så skal man jo ikke sende en pædofil i en børnehave og sådan nogen ting. Så i nogen tilfælde er den jo 94

95 god nok. Men det vi arbejder meget på det er, at ændre ordlyden, så virksomhederne og den almindelige dansker, kan læse den. Hvordan ser du på straffeattesten i forhold, at den varer 5 år altså, at den er der 5 år efter at man har afsonet sin straf? Jamen jeg synes, at det godt kan være lidt af et problem. Fordi, man kan jo sige, at de unge de får en dom og så afsoner de den. Men i virkeligheden så straffer samfundet dem jo, i hvert fald 5 år ekstra og i nogle tilfælde jo også længere, hvis folk ved hvem de er og godt ved at de er kriminelle og har haft en plettet straffeattest osv. Så samfundet straffer dem jo ekstra oveni. Der er jo både for og imod. I nogle tilfælde, som jeg nævnte før, så er den jo god nok. Men i andre tilfælde, så er den jo ubrugelig. Der er jo også det der med, at virksomheden siger at: vi vil kun ansætte folk med en ren straffeattest. Så kommer der en og han har måske plettet straffeattest 1 uge til og så er den ikke plettet længere og så er der gået de 5 år og så han jo i princippet en ren straffeattest. Så ved virksomheden ikke, at vedkommende har været kriminel tidligere. Så det er jo lidt noget fjolleri, at man beder om en ren straffeattest, men om 1 uge er den jo så ren og ville han så have ansat vedkommende., hvis han ikke kendte noget til straffeattesten. 95