Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse... 1. 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Straffeattester Recidiv Sagsomkostninger Resocialisering Målgruppe Metode Fænomenologi Hermeneutik Den analytiske tilgang Kvalitative interviews Overvejelser inden interviewene Informanter Præsentation af de professionelle fagpersoner Præsentation af de unge mænd Sekundær empiri Metodekritik Analyse af empiriske indsamling Skema Analyse af den private straffeattests påvirkning på de unge mænd De unge mænds oplevelser med den private straffeattest De unge mænds reaktioner Motivationen på arbejdsmarked for de unge mænd Delkonklusion Analyse af virksomhedernes syn på den private straffeattest Virksomhedernes brug af straffeattester

2 10.2 Det juridiske perspektiv At læse straffeattesten Virksomhedernes sociale ansvar Delkonklusion Analyse af straffeattestens betydning i forhold til den unges resocialisering Hensigten med den private straffeattest Den uformelle straf Effekten af den private straffeattest Retfærdighed vs. det nytteetiske princip Delkonklusion Teori Kritisk teori Axel Honneth Erving Goffman Konklusionen Den socialfaglige indsats Projekt En chance til Projektets forløb Kortsigtede mål Langsigtede mål Etiske overvejelser Litteraturliste Faglitteratur: Internetsider Artikler Statistikker Lovgivning Forskning/undersøgelser Bilag Bilag

3 1. Indledning Når man efterlyser en straffeattest, er det jo som regel fordi man gerne vil se en ren en af slagsen. Men hvis man fuldstændig bevidstløs sorterer ansøgere med en lidt blakket fortid fra, straffer man dem dobbelt. Når de en gang har bødet for deres forbrydelse, bør arbejdsmarkedet give dem en chance til. Når virksomhederne holder dem ude, kan man jo sige sig selv, at de ikke bliver integreret på arbejdsmarkedet de mange afvisninger og den deraf følgende ledighed så risikerer at presse svage sjæle ud i yderligere kriminalitet. 1 fortæller Gorm Toftegaard Nielsen, professor dr. Jur. i strafferet i artiklen Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere. Unge med en plettet straffeattest kan have svært ved at bryde den kriminelle løbebane, i og med at straffeattesten forringer deres muligheder for at få et job og kan dermed påvirke den unges resocialisering. Straffeattesten kan derfor gå ind og fastholde dem i kriminalitet, da disse unge på forhånd opgiver at søge arbejde. Straffeattesten bliver dermed en dobbeltstraf for de unge og kun 4 ud af 10 kommer i job et par år efter endt afsoning på trods af, at de ikke begår ny kriminalitet 2. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er en lav grad af beskæftigelse blandt tidligere kriminelle 3. Når de tidligere kriminelle ikke kommer i beskæftigelse, er det dyrt for samfundet, da der er større risiko for, at de begår ny kriminalitet. Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed fortæller i artiklen Plettede straffeattester fastholder unge i kriminalitet fra Information, at al forskning peger på, at en god arbejdsmarkedstilknytning reducerer kriminalitet. Københavns Kommunes Koordinationsudvalg har udarbejdet pjecen Plettede straffeattester, hvad så?, som har fokus på det rummelige arbejdsmarked for målgruppen med en plet på straffeattesten. Pjecen beskriver hvorledes en plettet straffeattest er en hæmsko for den videre resocialisering for den tidligere kriminelle. Virksomhederne har stor betydning for, at personer med en plettet straffeattest bliver en del af samfundet og ikke ender i ny kriminalitet. Hvis velfærden i det danske samfund skal sikres i fremtiden, kan det være vigtig at virksomhederne tager et socialt ansvar over for socialt udsatte og i denne sammenhæng tidligere kriminelle. 1 Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere, Information, d.25. juli 2007, af Sune Gylling Æbelø 2 Ibid. 3 Ibid. 3

4 Ole Hessel, leder af projekt High Five, udtaler i artiklen Straffeattest holder unge ude af job, at Det er stort set umuligt at få dem i job i det offentlige. Det er helt forrykt. Og når vi kontakter private virksomheder, siger de: Hvis det offentlige ikke vil, hvorfor skulle vi så?. Afdelingslederen fra Kriminalregistret, Lise-Lotte Christensen, fortæller i artiklen Boom i udstedte straffeattester, at det er deres fornemmelse, at flere jobs kræver at se straffeattesten, og at det er helt ned til jobs som flaskedreng. I forlængelse af denne artikel viser tal fra Rigspolitiets Kriminalregister 2010, at der siden 2001 er sket en stigning på over 150 procent i udstedelser af den private straffeattest. Venstres retsordfører, Kim Andersen, anerkender i en artikel fra Berlingske SF, S, R: Rene straffeattester til tidligere kriminelle, at en plet på straffeattesten kan være en begrænsning for at få et job eller en uddannelse, men at det er meningen med straffeattesten, at der ingen pletter skal være på den. I samme artikel udtaler formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), at straffeattesterne er et godt værktøj for både virksomhederne og det offentlige, som så kan tage stilling til, om de vil se igennem fingre med den kriminelle handling, som vedkommende har begået. Straffeattesternes paragraffer kan for mange virksomheder være svære at læse, og der er bred enighed om, at straffeattesterne ikke er tydelige nok, og at de er uforståelige for mange virksomheder 4. I artiklen S: Chefer skal nægtes straffeattester fortæller sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen, at Halvdelen af alle eksperimenterer med kriminalitet i ungdomsårene, og derfor er man nødt til at se på, hvilken lovovertrædelse, der er tale om, og hvorvidt det har relevans for jobbet. Det er den værst tænkelige situation, hvis man som ung på grænsen bliver holdt ude af arbejdsmarkedet. Et flertal i Folketinget ønsker større gennemsigtighed på straffeattesterne, og dette er et forslag, som justitsminister Lars Barfoed (K) vil være villig til at ændre, så paragraffen på straffeattesterne ledsages af en forklaring. 5 Artiklen Lettere adgang til job for straffede fra Berlingske påpeger, at der er ca danskere med en plet på straffeattesten, og det kan være vigtigt at give dem en chance til. Maarten van Engeland, som er direktør for ISS og formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, udtaler i samme artikel, at når man er blevet dømt og har udstået sin straf, har vi i realiteten i vores 4 Straf fremgår ikke tydeligt af straffeattest, DR Nyheder/Indland, d , skrevet af Louise Damløv 5 Lettere adgang til job for straffede, Berlingske, d , skrevet af Niels Schack Nørgaard 4

5 retssamfund nulstillet vedkommendes forbrydelse. Og så skal man ikke straffes én gang til ved ikke at kunne få et job. I vores indledning er det blevet nævnt, hvordan en plettet straffeattest kan være en dobbeltstraf for de unges resocialisering på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder kræver at se en ren straffeattest og paragrafferne i straffeattesten kan for arbejdsgiver være svær at læse. Det er også blevet oplyst, at der er en lav grad af beskæftigelse blandt målgruppen, og at dette kan påvirke, at de unge mænd recidiverer 6. Ud fra vores indsamling af primær empiri er det tydeligt, at der eksisterer et socialt problem. Der er for nylig også foretaget lovændring på området for de årige og denne aldersgruppe får ikke længere en plet på straffeattesten for førstegangsforseelser 7. Dermed ses der allerede en problemstilling i forhold til selve straffeattesten. Mange fagpersoner arbejder med problemstillingen og flere projekter er sat i værk for at hjælpe unge med plettede straffeattester ud på arbejdsmarkedet. Vi vil på baggrund af ovenstående udtalelser undersøge, hvilke dilemmaer, som er forbundet med den private straffeattest for de unge mænd. Vi er interesseret i, hvilken betydning straffeattesten har for de unges videre resocialisering på arbejdsmarkedet, og hvilket syn virksomhederne har på unge, som ikke har en eksemplarisk fortid på den private straffeattest 8. Vores hypotese er, at straffeattesten bremser de unge i at komme ud på arbejdsmarkedet og dermed fastholder dem i en kriminel løbebane. Dette munder ud i nedenstående problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvilken betydning har den private straffeattest for den unge mænds resocialisering på arbejdsmarkedet? Hvilke oplevelser har unge mænd med en plettet straffeattest? 6 Vende tilbage til ny kriminalitet. Se begrebsafklaring 7 Ren straffeattest skal hjælpe kriminelle unge i arbejde, Justitsministeriets hjemmeside, 1. april Den straffeattest som virksomheder har mulighed for at indhente i forbindelse med en ansættelse med samtykke fra jobansøger. Se begrebsafklaring 5

6 Hvilket syn har virksomheder på unge mænd med en plettet straffeattest? Hvori ligger udfordringen i den private straffeattest i forhold til at resocialisere disse unge mænd på arbejdsmarkedet? 2. Begrebsafklaring 2.1 Straffeattester Der findes tre forskellige former for straffeattester, hvor vores fokus vil være på den private straffeattest. Vi har valgt at anvende den private straffeattest, da det er den straffeattest virksomhederne kan indhente i forbindelse med en jobsøgning. Dog er vi opmærksomme på, at børneattesten kan indhentes, såfremt det har relevans for det pågældende job. I det følgende vil vi kort komme ind på de tre former for straffeattester. Dette gør vi for at belyse forskellen på de 3 straffeattester, da vi mener at det kan hjælpe til en forståelse af, hvorfor vi har valgt kun at anvende den private straffeattest i forbindelse med vores projekt. Først vil vi beskrive den private straffeattest, dernæst straffeattesten til politi og de offentlige myndigheder og til sidst vil vi komme ind på børneattesten. En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer (Narkotikaloven). Kriminalregisteret opbevarer oplysninger om dine lovovertrædelser. Hvis du har overtrådt straffeloven eller narkotikalovgivningen, og der er truffet afgørelse i sagen, vil Kriminalregisteret ud fra disse oplysninger udfærdige din private straffeattest. De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på din private straffeattest i to-fem år. Straffeattesten til politi og de offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i kriminalregisteret. Den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder. 6

7 Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Straffeattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse. Børneattesten indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. Børneattester udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger, organisationer og andre, der skal ansætte eller beskæftige personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Børneattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Man kan yderligere læse om denne type straffeattest i 11 i Justitsministeriets bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Når man får udleveret en straffeattest, står der hvilken lov, der er overtrådt samt hvilken paragraf inden for denne lov Recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode (Direktoratet for kriminalforsorgen 2005: 67). Kriminalforsorgens opgørelse over, hvor mange dømte, der falder tilbage til ny kriminalitet, viser recidivstatistikkerne fra , at der inden for en periode op til to år fra deres løsladelse bliver idømt en ny ubetinget dom, der igen gør dem til indsatte eller klienter i kriminalforsorgen. Tilbageprocenten for fængselsdømte, der har afsonet deres straf i fængsel er 30 procent. Det svarer til, at knap hver tredje falder tilbage til ny kriminalitet kriminalforsorgen.dk 7

8 2.3 Sagsomkostninger Sagsomkostninger er en gæld de unge får i forbindelse med en dom. Det betyder, at der i straffesager betales omkostninger ved sagens behandling og straffens fuldbyrdelse af det offentlige. Hvis den tiltalte findes skyldig, bestemmer retten ved sagens afslutning, om han skal erstatte det offentlige, de nødvendige udgifter til sagens behandling 11 [ 1001 i retsplejeloven kapitel 91] 2.4 Resocialisering At resocialisere betyder efter Wikipedias definition at hjælpe med at genetablere en normal tilværelse i samfundet, f.eks. personer der har været i fængsel. I vores projekt anvender vi begrebet resocialisering i forbindelse med de unge mænds tilknytning på arbejdsmarkedet efter endt afsoning eller samfundstjeneste. I forlængelse af dette kan tilføjes samfundets krav om at være selvforsørgende og komme væk fra en kriminel løbebane. 3. Målgruppe I vores undersøgelse ønsker vi for det første at tage udgangspunkt i unge mænd mellem år på kontanthjælp, som har afsonet en straf i fængsel eller har udført samfundstjeneste og som har fået en plet på den private straffeattest. Årsagen til at vi har valgt mænd som en del af vores målgruppe er, at mænd repræsenterer størstedelen af kriminelle, der har afsonet en straf frem for kvinder 12. Vores afgrænsning af aldersgruppen er valgt på baggrund af alder, da vi antager, at det er vigtigt at lave en tidlig social indsats, for at de unge kan bryde deres kriminelle løbebane. Derudover formoder vi, at der er større chance for at få den unge ud på arbejdsmarkedet i en tidligere alder, og at det er vigtigt, at de unge kommer i arbejde for ikke at begå ny kriminalitet og dermed recidivere. For det andet har vi fokus på unge mænd, som er motiveret for at komme i arbejde. Med begrebet motivation mener vi unge, som har en positiv indstilling til at komme ud af kriminalitet og aktivt søger jobs. For det tredje er vores målgruppe kendetegnet ved at have begået en engangsforseelse. Det vil sige, at de kun har begået en enkel kriminel handling Kriminalforsorgens statistik 2009 (2010), bilag 8

9 4. Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang, som vi har valgt at anvende i vores projekt. I vores metodeafsnit vil vi komme ind på den fænomenologiske tilgang i forbindelse med vores kvalitative interviews, vi har fortaget med vores målgruppe samt professionelle fagpersoner, der arbejder med målgruppen. Dernæst vil vi beskrive den hermeneutiske tilgang, som vi har valgt at benytte os af i vores analysedel. 4.1 Fænomenologi I vores projekt benytter vi os af den fænomenologiske tilgang og benytter det som en metodisk tilgang til vores kvalitative interviews ved at stille åbne spørgsmål, som giver vores interviewpersoner mulighed for at besvare vores spørgsmål så nuanceret som muligt og med eget sprog og tanker. Dette gør vi for at undersøge, hvordan vores opstillede problemstilling opleves af vores målgruppe samt fagpersoner. Med dette menes vores interviewpersoners oplevelser med en plet på straffeattesten og deres oplevelser af arbejdsmarkedet. Fænomenologien er en generel lære om, hvordan virkeligheden fremtræder for os i vores bevidsthed. Genstandsfeltet for en undersøgelse med den fænomenologiske tilgang er det enkelte menneskes egen erfaring og deres livsverden, og de unge mænds og fagpersoners virkelighedsopfattelse vil derfor være anderledes end fra vores. Formålet er, at fænomenerne kan fremstå så tydeligt og uhindret som muligt 13. Den fænomenologiske tilgang har opstillet tre grundregler, som medvirker til en åben og fordomsfri beskrivelse af fænomenerne og dermed af vores interviewpersoner. Disse tre grundregler skal medvirke til, at vores interviewpersoners beskrivelse af deres oplevelser i forbindelse med straffeattesten træder frem for os så uhindret som muligt, og at vi ikke inddrager diverse forforståelser, der end måtte være på området. Grundreglerne vil medvirke til, at vi i vores indsamling via interviews til sidst munder ud i en relativ ufarvet beskrivelse af deres udsagn. De tre grundregler er parentesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen. Disse tre grundregler vil vi beskrive i det følgende. 13 Videnskabsteori, af Bo Jacobsen, m.fl., s

10 Først er der parentesreglen, hvor man går ind og sætter sine forforståelser og fordomme i parentes og dermed etablerer en åben erfaring. Vi vil derfor gå ind og, så vidt som muligt, tilsidesætte den viden og forhåndsopfattelser, vi har om projektets område. Dernæst er der beskrivelsesreglen, hvor man går ind og beskriver det, man erfarer så konkret som muligt og ikke forklarer. Hvis vi ikke først går ind og laver en beskrivelse, vil der være risiko for, efter denne regel, at erfaringen ikke bliver registreret præcist nok på trods af, at vi mener, at disse erfaringer, vi har gjort os, giver mening eller ej. Når vi har beskrevet vores indsamlede empiri så konkret som muligt, kan vi derefter forsøge at fortolke på vores dataindsamling. Til sidst er der ligeværdighedsreglen som siger, at alle iagttagelser skal behandles ligeværdigt, når man beskriver. Dette vil sige, at vi indsamler alt vores empiri og dataindsamling og derudfra går ind og sætter alle vores iagttagelser op mod hinanden for derefter nemmere at kunne fortolke på vores indsamling så åbent og fordomsfrit som muligt 14. Ud fra ovenstående fortæller vi hvordan vi i vores indsamling af empiri vil anvende den fænomenologiske tilgang. I nedenstående vil vi efterfølgende beskrive hermeneutikken, da vi vil gøre brug af denne metode i forbindelse med vores analyse af vores dataindsamling. 4.2 Hermeneutik Endvidere anvendes den hermeneutiske tilgang til at analysere det indsamlede empiriske materiale. Hermeneutikken beskæftiger sig primært med fortolkninger, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Med hermeneutikken vil vi forsøge at fortolke og søge en dybdegående mening med den subjektivitet, der er genstandsfeltet for undersøgelsen. Vi vil gerne fortolke på de unge mænds livsverden ud fra et ønske om at kunne forstå vores informanters tanker og handlinger frem for et ønske om at forklare, hvad der ligger til grund for disse 15. For at få en bedre forståelse af vores problemfelt vil vi endvidere anvende den hermeneutiske cirkel og derved at forsøge at belyse vores problemstilling både ud fra helheden og fra delene. 14 Videnkabsteori, af Bo Jacobsen, m.fl., side Ibid. side

11 En grundtanke i hermeneutikken er, at tekstens forskellige dele skal ses i en relation til denne helhed, og omvendt finder man kun forståelse af helheden gennem en forståelse af delene 16. Filosoffen Gadamer mener, at Forståelsen er ikke en proces, hvor man søger at rekonstruere forfatterens intention eller finde en anden "objektiv mening", men derimod et møde mellem to forståelseshorisonter, ideelt set en horisontsammensmeltning" 17. Helheden for undersøgelsen er straffeattestens betydning for de unge mænd og deres resocialisering på arbejdsmarkedet, hvor delelementerne i vores projekt er vores interviews samt vores yderligere indsamlede empiri. Vi tager dermed udgangspunkt i de udtrykte erfaringer, holdninger og synspunkter. Dette vil anskueliggøre betydningen af den private straffeattests betydning for de unge mænd på arbejdsmarkedet, som til sidst er med til at skabe helheden i vores projekt. Den hermeneutiske cirkel giver udtryk for, at forståelsen dannes ud fra tolkning af en ny forståelse på baggrund af forforståelsen 18. Vi kan ikke helt opnå en endegyldig sandhed omkring, hvilke barrierer, der er for den unge, som har fået en plet på straffeattesten og i forhold til den unges resocialisering på arbejdsmarked. Men vi kan via den hermeneutiske cirkel blive ved med at spørge og skabe nye spørgsmål og derved rykke tættere på forståelsen af resocialiseringsprocessen Den analytiske tilgang Vi har valgt en induktiv tilgang i projektet, da vi på forhånd havde en begrænset viden om vores problemstilling. Vi vælger at starte induktivt i vores undersøgelse af den private straffeattests betydning for unge mænd på arbejdsmarkedet, idet vores empiri er styrende i forhold til at formulere ideer, antagelser og hypoteser. Det gør vi ved at indsamle vores empiri i form af artikler og interviews. Endvidere vil vi fortsætte med den deduktive metode, da vi bevæger os over i litteraturen for at identificere relaterede teorier. Vi vil fra denne metode undersøge bestemte forhold, såsom den 16 Videnskabsteori, Bo Jacobsen Side Videnskabsteori, Bo Jacobsen Side Videnskabsteori, Bo Jacobsen. Side

12 private straffeattest og dens betydning for de unges resocialisering i forhold til arbejdsmarkedet, der efterfølgende anvendes som udgangspunkt for en hypotetisk-deduktiv analyse 20. Da vi lægger ud med at anvende en induktiv tilgang og dernæst den deduktive, vil dette munde ud i en analytisk induktion. Analytisk induktion er en analytisk metode, hvor vi søger efter generelle forklaringer eller lovmæssigheder i forbindelse med de fænomener, vi undersøger. Denne søgen vil finde sted, indtil der ikke er flere fænomener, der er uforenelige med den hypotetiske forklaring 21. Med analytisk induktion har vi opbygget analysen således, at første analyse er udarbejdet ud fra vores informanter, hvor vi ikke inddrager teorier, men gør brug af vores empiri. Derefter vil vi præsentere vores valg af teoretikere og lave en teoretisk analyse af vores første analysedel. I forlængelse af dette har vi valgt at benytte os af Grounded Theorys åben kodning, beskrevet i Steinar Kvales bog Interview Introduktion til et håndværk. Inden for åben kodning skal der udvikles kategorier, der giver en beskrivelse af de handlinger og oplevelser, der skal undersøges. Årsagen til brugen af kodningen er at analysere vores undersøgelser og sammenligne vores informanters udtalelser samt begrebsliggøre og kategorisere vores data. Dette gør vi for at sikre validiteten af analysen ved at lave en kontrol af resultaternes troværdighed og pålidelighed 22. Samtidig ønsker vi at afkode citaterne ved at lytte til vores informanters livsverden og bevare ligeværdighedsreglen i henhold til fænomenologien. 4.4 Kvalitative interviews Inden vi afholdte interviewene med vores målgruppe og fagpersoner, der arbejder med målgruppen, havde vi udarbejdet en interviewguide til dem. Vores interviewguide er semistruktureret og emneinddelt i underspørgsmål: arbejdsmarkedet, straffeattest og resocialisering. Vi mener, at det er relevant, at vi har noget at forholde os til, og at det er os, der styrer selve interviewet, idet professionelle fagpersoner ofte overtager interviewet 23 For at få et mere struktureret interview har vi valgt at lade én interviewe respondenten, og de resterende i gruppen kommer med spørgsmål til sidst, når interviewpersonen har fået stillet alle spørgsmål fra interviewguiden. Vi har valgt denne tilgang, da vi mener, at det er mest 20 Kvalitative analyser i praksis af Merete Watt Boolsen. Side Ibid.. Side Ibid. s Interview Introduktion til et håndværk, Steiner Kvale. Side

13 hensigtsmæssigt for både interviewpersonen og for respondenten for at kunne styre interviewet og få svar på vores spørgsmål så åbent og nuanceret som muligt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative metode, hvor vores udgangspunkt har været Steinar Kvales bog Interview Introduktion til et håndværk, og årsagen til dette er, at vi mener, at det vil give os et bedre grundlag for vores sociale indsats, fordi det er interviewpersonernes forståelse af egen verden, der har stor indflydelse inden for denne metode. Det kvalitative interview opfordrer til, at informanterne skal beskrive så nøjagtig som muligt, hvad de oplever og føler. Herefter vil vi fortolke betydningen af de oplyste fænomener og på den måde forstå deres livsverden. Dette vil vi gøre ved den hermeneutiske fortolkning som nævnt ovenfor. 4.5 Overvejelser inden interviewene Alle respondenterne er blevet gjort opmærksomme på formålet med vores opgave og opgavens problemstilling. De blev dog ikke bekendt med vores hypotese, da vi mener, at det kan have en indflydelse i vores interview. Derudover er de blevet oplyst om, at de i vores opgave er anonyme, og at der vil være to diktafoner til at optage. Vi har valgt, at have to diktafoner i gang under interviewene for at sikre, at intet skal gå tabt. Respondenterne har fået vores kontaktoplysninger og er blevet tilbudt at få tilsendt vores færdige projekt. Alle respondenter er blevet tilsendt interviewguides forinden interviewet, så de på forhånd er opmærksomme på vores spørgsmål. Vores ene unge informant fra målgruppen havde dog ikke interesse i at læse spørgsmålene inden interviewet. 5. Informanter 5.1 Præsentation af de professionelle fagpersoner Første informant: Bent, sekretariatsleder af projektet Nivå Nu, som er et bolig-socialt projekt, der startede i 2009 af Fredensborg Kommune, og projektet kører frem til Deres hovedindsatser er: sundhed, udsatte familier, børn og unge, beskæftigelse. Udover det har de en gren, der handler om beboerdrevne aktiviteter. Formålet med Nivå Nu er at hjælpe de marginaliserede borgere via satspuljer, og det er på baggrund af de problemer, der opstår i området. Både i sommeren 2007 og i 13

14 vinteren 2008 har beboerne oplevet området som meget utrygt pga. flere episoder med ildspåsættelser, omfattende hærværk, salg af stoffer mv. 24. Vi valgte at interviewe Nivå Nu, fordi projektet omhandler udsatte unge i Nivå med fokus på arbejde og uddannelse. Vi var i forvejen bevidste om, at de i deres projekt har en overrepræsentation af unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket vi havde en formodning om kunne påvirke vores interviews i form af, at etniciteten ville have en stor indflydelse hvilket vi ikke ønsker i vores projekt, da fokus er straffeattestens betydning generelt for vores målgruppe. Efter vores interviews med Bent nåede vi frem til, at etnicitet blev nævnt men, at det ikke havde så stor en indflydelse, som vi havde forudindtaget. Dette mener vi var på baggrund af, at vi havde udarbejdet interviewguides, som var med til at holde fokus på vores problemstilling. Anden informant: Mads, klubleder/rollemodel for de unge drenge, der er medlemmer af klubben Nivå Nu. Mads funktion i Nivå Nu er, at støtte de unge drenge med jobsøgning, udarbejdelse af CV og holde de unge fra gaderne. Via puljerne laves der aktiviteter med de unge mænd for at afholde dem fra gaderne og dermed undgå yderligere kriminalitet. Tredje informant: Anita, sekretariatsmedarbejder hos projekt High Five. Anita har tidligere været ansat i Kriminalforsorgen som fængselsbetjent. Aftalen var, at interviewet skulle foregå med deres projektchef Ole Hessel, der har det overordnede ansvar for det samlede projekt. Ole Hessel har tidligere været ansat som leder ved politiet. Men da Ole Hessel blev forhindret i at møde op, blev interviewet foretaget med kollegaen Anita. Det viste sig, at hun ikke vidste at projektchefen havde denne aftale, men tog alligevel interviewet med os trods tidspres. Vi har en formodning om, at dette kan have haft en indflydelse på svarene, i og med hun ikke var forberedt, og hendes tid var begrænset. Men efter endt interview mener vi alligevel, at svarene var fyldestgørende i forhold til vores interviewguide. Vi har valgt, at lave dette interview for at få indblik i de unges mænds situation og se, hvilken betydning straffeattesten har for de unge mænd i forhold til resocialisering på arbejdsmarked og uddannelse. Derudover vil vi opnå en bredere viden omkring High Fives funktion og målsætning

15 High Five er et landsdækkende projekt, der er startet af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere med støtte af Beskæftigelsesministeriet, tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen og De Regionale Netværk af Virksomhedsledere. Målet med projektet er at skabe job eller uddannelse til unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. I tæt samarbejde med virksomhederne og samarbejdspartnerne i kommuner, politi og kriminalforsorg matcher High Five virksomheden med den unge, så der bliver to vindere 25. Projektet arbejder på at få styrket indsatsen for målgruppen, fra afsoning til løsladelse for at forebygge recidiv. De har til opgave at få de tidligere dømte i arbejde og hjælper de unge med jobsamtaler, hvor de sætter arbejdsgiveren ind i den unges straffeattest og samtidig belyser den unges kvalifikationer. Fjerde og femte informant: Rikke & Klaus [medarbejder] fra Jobhuset i Nivå. Jobhuset er kommunens aktiverings- og virksomhedsrettede enhed, der er organisatorisk placeret under Jobcentret Fredensborg. Jobhuset rummer mange aktiviteter, der både retter sig mod arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Jobhuset har fem aktiveringstilbud, der i alt rummer omkring 120 borgere og har ansat 11 medarbejdere. Vi har valgt at interviewe Rikke og Klaus, der arbejder med projektet InZatsen, der henvender sig til utilpassede unge, hvor målgruppen er fra 18 til 29 år. Begrundelsen for at interviewe Rikke og Klaus er for at få et indblik i deres arbejdsgange med de utilpassede unge og se, hvordan de afhjælper de unge mænd med en plet på straffeattesten i forhold til at resocialisere sig på arbejdsmarked og i uddannelse. 5.2 Præsentation af de unge mænd Vi har lavet tre interviews med de unge mænd for at få indblik i, hvordan de håndterer deres situation i forhold til den private straffeattest samt deres resocialiseringsproces på arbejdsmarked. Vi har undersøgt muligheden for interviews med målgruppen på vores arbejdsplads, Markman. Markman fungerer som anden aktør for jobcenteret og har bl.a. en målgruppe med unge, som er uden for arbejdsmarkedet og en gruppe af de unge, der har en plet på straffeattesten. Sjette informant: Simon, ufaglært dansk mand, 21 år og er i aktivering hos Markman. Hans forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. Simon er blevet idømt 120 timers samfundstjeneste og fire

16 måneders betinget dom. Simon var til interviewet påvirket af, at han ikke var forberedt, og samtidig gjorde han os opmærksom på, at han havde taleproblemer, fordi at han stammede. Vores interview blev kortere, end vi havde forventet og vi formoder, at ovenstående har haft en indflydelse. Simon har ikke været på arbejdsmarked i et år og venter på at påbegynde HF på VUC. Syvende informant: Hasan, ufaglært pakistansk mand, 25 år og er i aktivering hos Markman. Hans forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. Han er dømt for vold og har siddet i fængsel halvandet år. Hasan har ikke været på arbejdsmarked i et år, og på nuværende tidspunkt venter han på en praktikplads. Ottende informant: Morten, faglært dansk mand, 25 år og er i aktivering hos Markman. Hans forsørgelsesgrundlag er dagpenge. Han er blevet dømt for vold mod tjenestemand. Han har ikke været på arbejdsmarkedet i tre år, og på nuværende tidspunkt venter han på en praktikplads. 16

17 6. Sekundær empiri Vi vil i dette afsnit præsentere vores valg af sekundær empiri, som er med til at belyse vores problemstilling. Vi har valgt at anvende bogen Løsladt og hvad så af Jesper Ryberg, hvor forskellige jurister beskriver straffeattester og rettighedstab efter endt afsoning, og hvilken betydning arbejdsmarkedet har i denne forbindelse. Vi har også anvendt bogen Retsfølelsen af Jesper Ryberg, som beskriver, hvad der ligger i begrebet retsfølelse i det danske samfund, og hvilken betydning retsfølelsen bør have for, hvordan og hvor hårdt forbrydelser straffes. Begrundelsen for at vi har valgt denne bog, er på baggrund af at vi kigger på, hvordan straf kan retfærdiggøres blandt de unge mænd med en plet på straffeattesten. Derudover har vi valgt forskningsprojektet Forbryderen og samfundet af Torben Tranæs, som kommer ind på den formelle og uformelle straf, samt hvilken betydning dette har for de unge mænd. Dette er med til at hjælp os med at belyse vores problemstillinger. Vi har blandt andet benyttet os af artikler fra Information, Juristen, Berlingske, Politiken, Socialrådgiveren og DR Nyheder 26. Disse er med til at give os et indblik i, i hvilken grad arbejdsgivere kræver at se en straffeattest fra ansøgerne, og hvilke konsekvenser straffeattesten kan have for de unges chancer på arbejdsmarkedet. Derudover har vi valgt at anvende kriminalforsorgens statistik 2009, for nærmere at kunne dokumentere hvorledes der er risiko for at vores målgruppe ender i ny kriminalitet, altså recidiverer. Dette har vi gjort for at, be/ afkræfte vores hypotese. 7. Metodekritik Validiteten sigter mod at undersøge formålet med det som vi undersøger og i hvilket omfang de observationer vi har gjort os ift. vores informanter, stemmer overens med vores informanters virkelighedsopfattelse 27. I starten af projektet blev der gjort overvejelser om, hvilke videnskabelige retninger der skulle tages for at undersøge vores opstillede problemstilling. Da vi på forhånd havde læst nogle undersøgelser 26 Litteraturliste 27 Steiner Kvale, Introduktion til et håndværk. Side

18 og litteratur vedrørende emnet, som mere eller mindre bekræftet vores hypotese om, at pletten på straffeattesten bremser de unge på arbejdsmarked, frygtede vi for, at vores fordomme ville påvirke vores undersøgelse. Da hensigten var at erfare frit samt tilsidesætte vores fordomme i parentes, valgte vi den fænomenologiske retning. Denne tilgang afspejler sig i interviewguiden, hvor vores spørgsmål er udarbejdet således, at det giver informanten mulighed for at fortælle sine egne oplevelser og erfaringer i forhold til projektets problemformulering. Derudover har vi valgt at opdele interviewguiden i tre temaer, for at kunne få et overblik. I forlængelse af dette, mener vi, at den kan være med til at skabe en mere åben dialog, hvor vi får mulighed for at lytte til informanternes egen subjektive livssituation. Vores bevidsthed om, at vi skal optræde fordomsfrie hjælper os til nærmere, at kunne udføre en solid undersøgelse, hvor den viden vi får, er kontrolleret af os selv 28. Ved at være kritiske overfor informanternes oplevelser og holde disse oppe imod artikler, eller fagpersoner, som modsiger deres udtalelser, forstærkes hypotesens ensidighed, som vil kunne ugyldiggøre vores projekt, men samtidig er med til at forstærke validiteten. For at kunne teste og bekræfte dette, kan der anvendes staktikker f.eks. ved brugen af kontrol og søgen efter negativt bevismateriale 29. I vores interview er vi opmærksomme på, at de unge mænds udtalelser godt kan munde ud i et usandt udsagn om de faktiske forhold, der spørges ind til. Validiteten kan her kritiseres, da de unge mænds svar kan være afhængige af, hvilke andre problematikker, de står med. Men samtidig er vi bevidste om, at udtalelserne fra de unge mænd, godt kan være en sandhed, da det er de unge mænds opfattelse af sig selv. Interviewene er blevet transskriberet for at så lidt data som muligt går tabt. Dog er vi bevidste om, at der alligevel altid vil gå noget data tabt, herunder kropssprog, miljøets virkning på informanterne med videre. Herefter har vi valgt, at tage udgangspunkt i professionelle fagpersoners oplevelser af den verden de befinder sig i og bevare vores egen individuelle moralske integritet. Ved informanternes udtalelser, opstår der nogle begreber og genstande som er med til at gøre vores undersøgelse loyal. I denne 28 Ibid. Side Ibid. Side

19 sammenhæng har vi valgt, at interviewe fem professionelle fagpersoner, da vi mener, at deres udtalelser omkring den private straffeattests betydning for de unge mænd på arbejdsmarkedet, samt deres resocialiseringsproces, vil give os en forståelse, samt et overblik over vores målgruppe. I og med, at vores professionelle fagpersoner har en del erhvervserfaring indenfor målgruppen samt viden, mener vi, at vi kan bruge deres udtalelser i vores analysedel. Projektets validitet kunne effektiveres ved at inddrage interview for så vidt private som offentlige virksomheder. Da vi har så meget fokus på virksomhedernes afvisning af de unge med en plettet straffeattest, kunne det have været med til at sikre og bekræfte vores informanters oplevelser, samt udtalelser fra vores dataindsamling. Der er blandt andet gjort overvejelser omkring brugen af kvalitative data, da disse data kan være for tilfældigt, for urepræsentativ, for ukontrolleret og for subjektiv. 30 Desuden er der kigget på kvantitative data i form af statistikker fra forskellige artikler eller fra kriminalforsorgen, hvor vores kritiske overvejelse er, at denne form for data giver et meget overfladisk billede af, hvad vores opstillede problemstilling indebærer og dermed siger lidt om helheden af projektet. Yderligere må vi mene, at empiriske undersøgelser kan have en begrænset gyldighed, idet der aldrig kan opnås fuld repræsentativitet. 30 Bo Jacobsen m.fl., Videnskabsteori, side

20 8. Analyse af empiriske indsamling I det kommende analyseafsnit har vi valgt at anvende vores kvalitative interviews, som er foretaget på baggrund af åben kodning, som vi også nævner i vores metodeafsnit. I forbindelse med vores problemstilling, hvor fokus er den private straffeattests betydning for unge mænd på arbejdsmarkedet, er vi som tidligere nævnt nået frem til tre temaer som ligger op til vores problemformulering: Den private straffeattest, arbejdsmarkedet og resocialisering. Vores analysedel er opdelt således, at beskriver de tre ovenstående temaer på tre niveauer: mikro, meso og makro. Disse tre niveauer lægger op til de unge mænds oplevelser i forbindelse med den private straffeattest, virksomhedernes syn på unge mænd med plettede straffeattester samt resocialiseringsprocessen for disse unge mænd. I forlængelse af vores kvalitative interviews anvender vi vores yderligere indsamlede empiri i form af artikler, forskningsprojekter og faglitteratur inden for området. Begrundelsen for dette er, at vi ønsker at belyse vores problemstilling, samt sætte vores hypotese i perspektiv. Dette er for at give et indblik i, hvilke problematikker vi finder relevante samt for at sikre validiteten af analysen. I det nedenstående har vi lavet et analyseskema, som skal være med til at give et overblik over vores opstillede analyse. Efterfølgende analyserer vi på de unge mænds oplevelser med den private straffeattest, dernæst virksomhedernes syn på unge mænd med plettede straffeattester og til sidst en analyse af de unge mænds resocialisering på arbejdsmarkedet. 20

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære samarbejdspartnere i kommuner, politi og kriminalforsorg r er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

High:five. Job til unge på kanten

High:five. Job til unge på kanten High:five Job til unge på kanten High:five er et landsdækkende projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. www.highfive.net Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest (Udvidelse af anvendelsesområde) Afgivet

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet Vedrørende: Juridiske forhold i samarbejdet med frivillige Sagsnavn: Flagskib 1 - Aktivt medborgerskab og Frivillighed Sagsnummer: 15.00.00-A00-11-13 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Indhentning af straffeattester

Indhentning af straffeattester Indhentning af straffeattester - ved ansættelser på børne- og ungeområdet 1) Indledning Bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister trådte

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 1: Interview med Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet. Bilag 1.1: Interviewguide til interview med Thomas Søbirk Petersen

Bilag 1: Interview med Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet. Bilag 1.1: Interviewguide til interview med Thomas Søbirk Petersen Bilag Bilag 1: Interview med Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet Bilag 1.1: Interviewguide til interview med Thomas Søbirk Petersen 1. Indledning: - Fortæl om projektet, fokus, problemer og ønsker

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002. Indholdsfortegnelse

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002. Indholdsfortegnelse Bogtitel: Kap. Nr.: 4 PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002 4.10 Straffeattester Indholdsfortegnelse Brug af straffeattester og referencer ved ansættelse i Odense Kommune

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 921 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar med det formål, at assistere

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: P11 Projekttitel: Fra indsat til ansat med straffeattest

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Informationsfolder Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Randers KFUM håndbold vil med denne informationsfolder fortælle om pædofili og klubbens holdning til dette område, der kræver særlig opmærksomhed.

Læs mere