Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Mødet fortsætter på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa. Dato: Onsdag den 21. juni 2017 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Tom Bytoft (A) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet samt socialområdet Besøg på Vestre Skole Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen Oplæg til fremtidigt SFO/juniorklubtilbud Sprogvurdering Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen Henvendelse om anlægsmidler til etablering af læringsmiljø - Vandsamarbejde Vest Djursland Orientering om kvalitetstilsyn med folkeskolen - Glesborg Skole og Toubroskolen er udtaget til tilsyn Budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2017 på børne- og ungdomsudvalgets område Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering...26 Bilagsoversigt...27 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet samt socialområdet A00 17/92 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet samt på socialområdet den 21. juni 2017 kl Mødet holdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Inklusionens indflydelse på de sårbare og udsatte børn (socialområdet) Inklusion (skole- og dagtilbudsområdet) Manglende prisfremskrivning (socialområdet) Politiske beslutningers indflydelse på arbejdsmiljøet (skole- og dagstilbudsområdet) Arbejdspres (skole- og dagtilbudsområdet). Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den På dialogmødet blev der drøftet en række problemstillinger og synspunkter vedrørende inklusion på folkeskoleområdet: Arbejdet med inklusion kan have en negativ indflydelse på undervisningen for de velfungerende elever, idet en stor del af lærernes opmærksomhed må rettes mod de børn, der har kognitive og sociale vanskeligheder. Dette kan resultere i pressede medarbejdere, og at velfungerende børn flyttes fra folkeskolen til privatskoler. Der er sket en generel udvikling i børnekulturen i løbet af de sidste 10 år, som medfører, at der er flere børn, som har vanskeligt ved at kunne rummes i den almene del af folkeskolen. Et styrket samarbejde mellem skoleområdet og socialområdet, en forstærket førskoleindsats, fokus på bedre overgange mellem dagtilbud og skolen, større frihed til 1

4 Børne- og ungdomsudvalget at tilrettelægge undervisningen og kompetenceudvikling af lærerne, en styrkelse af fritidslivet samt en tilpasning og anden organisering af undervisningen kan være mulige midler til at få inklusionsarbejdet til at lykkes. Herudover blev problemstillingen med den manglende prisfremskrivning af budgettet og de heraf følgende konsekvenser for institutionerne drøftet. Desuden blev det påpeget, at de politiske drøftelser af struktur, skolelukninger, budgetbesparelser mv. giver anledning til bekymringer og usikkerhed hos både medarbejdere og borgere. Dette forstærkes af, at drøftelserne ofte finder sted over en meget lang tidsperiode. Endelig blev det påpeget, at de mange forskellige arbejdsopgaver på folkeskoleområdet medfører et stort arbejdspres for mange medarbejdere. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Besøg på Vestre Skole A00 17/91 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med børne- og ungdomsudvalgets møde besøges Vestre Skole. Tid Institution Adresse Vestre Skole Vestergade 7 i Grenaa Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Skoleleder Jacob Hørlyk viste børne- og ungedomsudvalget rundt på Vestre Skole. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen A00 16/19035 Åben sag Sagsgang: BUU/KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet, at: Børne- og ungdomsudvalget skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handleplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes. På den baggrund besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen den 14. marts 2017 følgende: Budgetforliget medførte, at der med udgangsgangspunkt i en dialog med skolebestyrelsen i Toubro Børneby skal udarbejdes en handleplan for, hvordan det faldende børnetal kan vendes. Dette forstås således, at andelen af børn i skoledistriktet, der bruger Toubro Børnebys skoletilbud, skal stige. Følgende skal indgå i handlingsplanen: 1. Der afholdes et borgermøde, hvor en skitse til en handleplan præsenteres. 2. Handleplanen indeholder to temaer: 2.1. En opdatering af udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby Konkrete handlinger, der konkret understøtter lokalområdets og skolens mål om en større andel af elever fra skoledistriktet. Ad 2.1. Åben for yderligere forslag, som enten kan nyde fremme i kommuneplanen eller rummes indenfor det eksisterende plangrundlag. Ad 2.2. En øget andel af elever skal gå i distriktsskolen. Målsætning om 80% Samlæsning mellem klasser og ny måde at organisere undervisningen på. Tilknytning af faglærer fra andre skoler til enkeltfag? 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Forbedret skolevej. Aftale med Syddjurs om optagelse på Rosmus Skoles overbygning. Desuden blev det besluttet, at der på baggrund af ovennævnte borgermøde skal rejses en sag i kultur- og udviklingsudvalget vedrørende pkt. 2.1 samt at der skal rejses en sag i børne- og ungdomsudvalget vedrørende pkt Den 3. maj 2017 blev der afholdt borgermøde på Toubroskolen om, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes. På mødet blev givet en lang række input til, hvad henholdsvis forældre/lokalsamfund, skole og kommune hver især og i fællesskab kan gøre for at vende det faldende elevtal på Toubroskolen. Der kom både input, der vedrører udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby og input der vedrører børne- og ungdomsudvalgets arbejdsområde. De mange forskellige input fra borgermødet fremgår af vedlagte bilag. I forlængelse af borgermødet har forvaltningen fået Epinion til at udarbejde en undersøgelse blandt alle forældre til børn i aldersgruppen 6-12 år i Toubroskolens distrikt om årsager til, at forældre vælger eller fravælger Toubroskolen. Undersøgelsen er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget drøftede på sit møde den 24. maj 2017 det afholdte borgermøde den 3. maj 2017 samt resultaterne i Epinion-undersøgelsen. På baggrund af input fra borgermødet og Epinion-undersøgelsen har forvaltningen udarbejdet et forslag til en handleplan med konkrete tiltag vedrørende skolens aktiviteter, der understøtter målet om at vende elevtallet på Toubroskolen. Handleplanen er vedlagt som bilag. Desuden er følgende bilag vedlagt: Oversigter over elevtallet på Toubroskolen fordelt på årgange og udviklingen i elevtallet En oversigt over fordelingen af elever fra skoledistrikt Toubro 5

8 Børne- og ungdomsudvalget En beskrivelse af udviklingen i optag til tidlig skolestart/0. klasse En beskrivelse af udviklingen i det faktiske elevtal i Norddjurs Kommune efter skoledistrikter i perioden En beskrivelse af transporttider og rutebeskrivelser for busruter til henholdsvis Toubroskolen og Mølleskolen. Kultur- og udviklingsudvalget behandler en evt. opdatering af udviklingsplanen for Trustrup- Lyngby området på sit møde den 19. juni Børne- og ungdomsudvalget behandler forslag til handleplan for skoledelen på sit møde den 21. juni Det samlede forslag til en handleplan for Toubroskolen fra de to fagudvalg behandles i økonomiudvalget den 8. august 2017 og i kommunalbestyrelsen den 22. august Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender forslaget til handleplan for at vende elevtallet på Toubroskolen. Bilag: 1 Åben Handleplan for Toubroskolen 87376/17 2 Åben Borgermøde på Toubroskolen den 3. maj - opsamling 69168/17 3 Åben Rapport - Norddjurs Kommune - årsager til skolevalg 73769/17 4 Åben Elevtal Toubroskolen pr. 15. juni /17 5 Åben Udviklingen i elevtal på Toubroskolen pr. 15. juni /17 6 Åben Toubro distriktselevernes fordeling pr. 15. juni /17 7 Åben Datamateriale vedr. indmeldte børn til tidlig SFO, skolestart 68519/17 8 Åben Busplaner Toubroskolen og Mølleskolen 72797/17 9 Åben Udvikling i det faktiske elevtal opdelt efter skoledistrikter /17 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard og Ulf Harbo indstiller, at handleplanen ikke godkendes. De bemærker derudover, at der bør ses på den samlede skolestruktur i Norddjurs Kommune, da der er flere skoler, som har udfordringer med det faldende børnetal. Steen Therkel Jensen og Pia Bjerregaard indstiller, at handleplanen godkendes. Niels Basballe tager forbehold. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Oplæg til fremtidigt SFO/juniorklubtilbud G01 17/7237 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering af behovet for pasning for børn i 4., 5. og 6. klasse, og at der skal udarbejdes et oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af SFO og juniorklubtilbuddene til målgruppen. Den alternative tilrettelæggelse skal give mulighed for en øget samkøring af pasningstilbuddene og fokus på at skabe fagligt og økonomisk mere bæredygtige enheder. Baggrunden for beslutningen var et lavt antal børn i tre af kommunes fem juniorklubber samt et lavt antal børn i SFO-tilbuddene til børn i 4. klasse. Der er juniorklubber to steder i Grenaa samt i Ørum, Auning og Ørsted. Derudover har enkelte SFO-tilbud også indmeldte elever, der går i 4. klasse. Særligt har Vestre Skole i Grenaa et stort antal børn i SFO på 4. årgang. Et forslag til alternativ organisering af SFO- og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune blev drøftet på mødet i børne- og ungdomsudvalget den 2. maj Et flertal bestående af Tom Bytoft, Niels Basballe, Pia Bjerregaard, Steen Therkel Jensen og Ulf Harbo besluttede, at tilbagesende forslaget til forvaltningen med henblik på at få udarbejdet et oplæg, der indeholder flere modeller for den fremtidige organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet, distrikt Ørum, Auning Skole, Børneby Ørsted og Vestre Skole samt repræsentanter fra UngNorddjurs og socialområdet har udarbejdet et oplæg, der indeholder 5 modeller for den fremtidige organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune. Det skal bemærkes, at arbejdsgruppen har haft fokus på perspektiver fra praksis på konsekvenserne af de 5 modeller. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til den ene model frem for den anden. Der er følgende fem modeller i oplægget: 1) Etablering af SFOII-tilbud på alle Norddjurs Kommunes skoler og nedlæggelse af juniorklubber 8

11 Børne- og ungdomsudvalget ) Etablering af SFOII-tilbud på alle Norddjurs Kommunes skoler og bevaring af ét juniorklubtilbud i Grenaa 3) Etablering af SFOII-tilbud i skoledistrikter uden juniorklub og bevaring af fire juniorklubber 4) Etablering af SFOII-tilbud i skoledistrikter uden juniorklub og bevaring af tre juniorklubber 5) Bevaring af 4 juniorklubber uden etablering af SFOII. En beskrivelsen af de fem modeller er vedlagt som bilag. Oplægget med de fem modeller for fremtidigt SFO/juniorklubtilbud skal sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 9. september Økonomiske konsekvenser De fem modeller for fremtidigt SFO/juniorklubtilbud er samlet set udgiftsneutrale. I model 1 og model 2 er der indarbejdet en ny budgettildelingsmodel til juniorklubtilbud og SFOII-tilbud, samt nye forældrebetalingstakster for såvel juniorklubtilbud som SFOII-tilbud. Ressourceneutraliteten forudsætter her et uændret niveau for tilmeldte børn i fritidstilbud i klasse. I modellerne 3, 4 og 5 er ressourceneutraliteten uafhængig af antal tilmeldte børn i fritidstilbuddene, idet finansieringen udelukkende sker ved nuværende budgettildeling samt forældrebetaling. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. børne- og ungdomsuvalget drøfter oplægget med de fem modeller for fremtidigt SFO/juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune 2. oplægget med de fem modeller sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Oplæg til modeller for fremtidig SFO-juniorklubtilbud 87917/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget drøftede de fem modeller for fremtidigt SFO/juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune. Et flertal bestående af Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard, Pia Bjerregaard, Sten Therkel Jensen og Ulf Harbo beslutter, at det samlede materiale sendes i høring. Niels Basballe indstiller, at model 3 og model 5 sendes i høring. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Sprogvurdering G00 17/10117 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget blev den 24. maj 2017 orienteret om en ændring i dagtilbudsloven (Lov nr. 427 af 3. maj 2017) vedrørende udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Orienteringen om lovændringen er vedlagt som bilag. Som følge af lovændringen får kommunalbestyrelsen mulighed for at fremrykke sprogvurderinger af børn i 3-års alderen til 2-års alderen, hvis der er formodning om behov for sprogstimulering hos barnet. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at fremrykke sprogvurderingen til 2 år, så gælder det at: Alle børn i 2 års alderen både børn i dagtilbud og børn, der ikke er optaget i dagtilbud, er omfattet af sprogvurderingen Den nugældende pligt for forældrene til at lade deres barn sprogvurdere og deltage i eventuel sprogstimulering også gælder børn i 2 års alderen, når sprogvurdering fremrykkes til 2 års alderen. Hvis barnet i 2 års alderen har brug for sprogstimulering, så har kommunen pligt til at iværksætte den samme sprogstimulering, som i dag gælder for børn i 3 års alderen. Alle 2 årige to-sprogede børn med behov for sprogstimulering, som ikke går i dagtilbud, skal optages i dagtilbud 30 timer om ugen. I Norddjurs Kommune får alle børn i dagtilbud foretaget en pædagogisk sprogvurdering baseret på personalets observationer, når barnet er: 2 år og 4 måneder og en standardiseret sprogvurdering i henholdsvis 3-års alderen, 5-års alderen og i 0. klasse. Disse sprogvurderinger laves for at sikre, at børn med sproglige vanskeligheder opspores tidligt. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Af kvalitetsstandarden for sprogvurdering og sprogstimulering, vedtaget af kommunalbestyrelsen den 20. oktober 2015, fremgår det, at sprogvurderingen foretages ved 2 år og 7 måneder. I praksis sker sprogvurderingen ved 2 år og 4 måneder. Kvalitetsstandarden for sprogvurdering og sprogstimulering er vedlagt som bilag. Børn, som ikke benytter dagtilbud, vurderes i Norddjurs Kommune med sprogvurdering ved 3 år, i 5-års alderen og i 0. klasse. I 2016 drejede det sig om 3 børn, som blev sprogvurderet i hjemmet. Norddjurs Kommune opfylder i dag den nye lovændring i forhold til sprogvurdering af børn i 2-års alderen i daginstitution, dagpleje og private pasningstilbud. Det er derfor kun børn, der passes hjemme, som ikke allerede sprogvurderes i 2-års alderen. Forvaltningen vurderer, at der ikke er grundlag for yderligere fremrykning af det nuværende tidspunkt for sprogvurdering, hvor der startes, når barnet er 2 år og 4 måneder. Forslaget til sprogvurdering, skal sendes til høring i børnebybestyrelser og områdebestyrelser for dagtilbud samt handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 9. september Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. den nuværende praksis med sprogvurdering af børn, når de er 2 år og 4 måneder, fortsætter. Dog således, at både børn i dagtilbud og børn, der passes hjemme, også bliver omfattet. 2. kvalitetsstandarden for sprogvurdering og sprogstimulering tilpasses til praksis, så der sker sprogvurdering ved 2 år og 4 måneder. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget kvalitetsstandarden for sprogvurdering og sprogstimulering justeres i forhold til den nye lovgivning. Bilag: 1 Åben Ændring i dagtilbudslov pr. 1. juli /17 2 Åben Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering 85588/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen P08 17/7228 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet udsendte den 5. april 2017 invitation til kommunerne om at deltage i et rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a. Pgf. 14b omhandler bestemmelserne om minimumstimetal på de forskellige alderstrin, dvs.: mindst timer i børnehaveklassen og på klassetrin, svarende til 30 timer pr. uge. mindst timer på klassetrin, svarende til 33 timer pr. uge timer på klassetrin, svarende til 35 timer pr. uge. 16a omhandler bestemmelserne om den understøttende undervisning. Deltagelse i rammeforsøget sker efter ansøgning til undervisningsministeriet, og 50 skoler får mulighed for at deltage. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 18. april 2017 at: forvaltningen skal udarbejde ansøgning om, at et antal skoler/børnebyer i kommunen deltager i forsøget, såfremt de ønsker det. Ansøgningen forelægges for børne- og ungdomsudvalget på deres møde den 2. maj 2017, inden den fremsendes til undervisningsministeriet. Kommunalbestyrelsen får på deres møde den 16. maj 2017 en sag med orientering om ansøgningen. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 2. maj 2017 at imødekomme de to indkomne ansøgninger fra Auning Skole og Kattegatskolen om at deltage i rammeforsøget om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Ansøgningerne fra Kattegatskolen og Auning Skole er vedlagt som bilag. Undervisningsministeriet har nu meddelt svar på de to ansøgninger. Undervisningsministeriet har imødekommet Kattegatskolens ansøgning om at deltage i rammeforsøget, hvorimod Auning Skole har modtaget afslag på sin ansøgning. Undervisningsministeriets svarbreve er vedlagt som bilag. Som det fremgår af Auning Skoles ansøgning er det en samlet helhedsplan for, hvordan man systematisk og målrettet kan arbejde med elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer fra klasse med det klare sigte at løfte elevernes uddannelsesparathed og deres resultater ved afgangsprøverne. Det er forvaltningens opfattelse, at det er en meget vel gennemtænkt og velorganiseret helhedsplan, som både på kort sigt og på langt sigt vil have effekt på elevernes faglige resultater, samtidig med at det vil udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer, så de også på disse parametre i større grad bliver uddannelsesparate. På Auning Skole er der 32 % af 9. klasseeleverne, der ikke opnår karakteren 4 i dansk og matematik ved afgangsprøverne. Mere end 40 % i 8. klasse (december 2016) er erklæret ikkeuddannelsesparate. Det er forvaltningens opfattelse, at der er brug for sammenhængende og langsigtede indsatser, der allerede tidligt i skoleforløbet også har et stærkt fokus på udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer for at forbedre resultaterne i afgangsprøverne og i uddannelsesparatheden. Auning Skoles helhedsplan vurderes at kunne være et stærkt bud på dette. Alle på Auning Skole ledelsesteam, pædagogisk udvalg, vejledere, det lokale MED-udvalg og skolebestyrelsen har været stærkt involveret i udarbejdelsen af helhedsplanen, og der er derfor stort medejerskab til planen. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Med henblik på at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde giver folkeskolelovens 55, stk. 1 Undervisningsministeriet mulighed for at dispensere fra folkeskolelovens bestemmelser bortset fra formålsparagraffen og bestemmelserne om lærernes kvalifikationer. Det foreslås derfor, at der indsendes en ansøgning til Undervisningsministeriet med henblik på at få godkendt gennemførelsen af helhedsplanen på Auning Skole som et forsøgprojekt. Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. orienteringen om Undervisningsministeriets svar tages til efterretning. 2. der indsendes en ansøgning til Undervisningsministeriet om gennemførelse af Auning Skoles helhedsplan som et forsøgsprojekt efter folkeskolelovens 55, stk. 1. Bilag: 1 Åben Ansøgning rammeforsøg - Auning Skole 85027/17 2 Åben Ansøgning rammeforsøg - Kattegatskolen 85024/17 3 Åben Afslag på deltagelse - Auning skole 82927/17 4 Åben Godkendelse af ansøgning og deltagelse - Kattegatskolen 82929/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ad 1. Godkendt. Ad 2. Godkendt. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Henvendelse om anlægsmidler til etablering af læringsmiljø - Vandsamarbejde Vest Djursland G01 17/10385 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget en henvendelse fra Vandsamarbejde Vest Djursland A/S om finansiering til etablering af et læringsmiljø på grunde omkring det nye fælles vandværk ved Auning. Målgruppen for læringsmiljøet er børn fra skoler og institutioner i Norddjurs Kommune. Målet med læringsmiljøet er at give viden om planter, vejret og vand gennem udendørs leg og læring. Borgere og turister vil også kunne besøge læringsmiljøet. Den samlede anlægssum er estimeret til kr. Der ansøges om fondsmidler til etableringen af læringsmiljøet. Indtil videre er der givet tilsagn om kr. i tilskud fra Friluftsrådet til etablering af læringsmiljøet. En beskrivelse af læringsmiljøet og omkostningerne hertil fremgår af vedlagte bilag. Forvaltningen er ved at undersøge, om der er hjemmel i særlovgivning og efter kommunalfuldmagtens regler til at etablere det ønskede læringsmiljø. Det er i den forbindelse blevet oplyst, at der andre steder i landet er etableret lignende læringsmiljøer. Prioriteres henvendelsen i budgetforhandlingerne vil dette værre betinget af, at der er hjemmel hertil. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Den samlede anlægssum er estimeret til kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter henvendelsen fra Vandsamarbejde Vest Djursland A/S om etablering af et læringsmiljø. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse og bilag vedr. læringsmiljø - Vandsamarbejde Vest Djursland 87271/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget drøftede henvendelsen. Ulf Harbo og Niels Basballe ønsker, at projektet kommer til at indgå i arbejdet med budget

21 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om kvalitetstilsyn med folkeskolen - Glesborg Skole og Toubroskolen er udtaget til tilsyn G01 17/9201 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen på baggrund af en screening af alle skolers resultater og en nærmere analyse af screeningsresultatet. Dette sker i sammenhæng med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, hvor det fremgår, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Det fremgår desuden, at tilsynet primært skal have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen lokalt på skolerne og at det skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde. Kvalitetstilsynet er tilrettelagt med udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling. Ved kvalitetstilsynet gennemfører Styrelsen en screening af skolernes resultater på baggrund af følgende indikatorer: Resultater fra 9.-klassesprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder Socioøkonomiske referencer for 9.-klassesprøverne Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling En nærmere beskrivelse af konceptet for kvalitetstilsynet er vedlagt som bilag. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 24. maj 2017 orienteret om, at Glesborg Skole og Toubroskolen er udtaget til tilsyn. For begge skolers vedkommende er baggrunden for udtagelsen resultaterne i den obligatoriske nationale trivselsmåling, og for begge skolers vedkommende er begrundelsen for udtagelsen, at de har haft et fald i alle fire differencerede trivselsindikatorer samt ligger blandt de laveste 10 pct. på landsplan i alle fire trivselsindikatorer i 2015/2016. Styrelsens skrivelser med tilhørende bilag for såvel Glesborg Skole som Toubroskolen er vedlagt som bilag. På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orientere om kvalitetstilsynets faser - herunder aftale om møde med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om kvalitetstilsynet med Glesborg Skole og Toubroskolen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Koncept - Kvalitetstilsynet med folkeskole (Maj 2017) 76879/17 2 Åben Kvalitetstilsynet med folkeskolen - Glesborg Skole 76881/17 3 Åben Databilag - Glesborg Skole 76880/17 4 Åben Kvalitetstilsynet med folkeskolen - Toubroskolen 76867/17 5 Åben Databilag - Toubroskolen 76866/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2017 på børne- og ungdomsudvalgets område S00 17/30 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Merforbruget skyldes primært, at der er en ny børnehandicapsag, der koster ca. 3,5 mio. kr. helårligt. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Økonomiske konsekvenser Børne- og ungdomsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Budget 2017 (mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 686,7 689,1 2,4 Overførte driftsmidler 2,6 2,6 0,0 Drift i alt 689,3 691,7 2,4 Anlæg 11,6 10,6-1,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område 79300/17 21

24 Børne- og ungdomsudvalget ultimo maj Åben Anlægsoversigt - maj /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel A00 16/3923 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets område vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med indlicitering af kørslen med elever til specialundervisning med virkning fra skoleåret 2017/2018. Siden sidste orientering er tilbudsfristen på udbuddet med forhandling om købet af M1 og M2 busser udløbet. Det forventes, at kontrakten kan underskrives i uge 25. Der har været gennemført ansættelsessamtaler i uge 23 og personer er blevet tilbudt jobbet som chauffører. De ansættes på mellem 30 og 37 timer pr. uge. Desuden er 5 personer i flexjob blevet tilbud et job. De ansættes på mellem 10 og 15 timer pr. uge. Derudover vil Norddjurs Kommune ultimo juni 2017 udsende det andet informationsbrev til de forældre, som bliver berørt af indliciteringen af specialskolekørselen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager orienteringen om arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo maj /17 2 Åben Underretninger - ultimo maj /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Michael Thinggaard er konstitueret som leder af 10. Klasse Center Djursland indtil 1. januar 2018 Rene Aakjær er ansat som ny leder af Ørsted Børneby Gary Taylor er ansat som ny afdelingsleder for skoledelen i Børneby Mølle Ann Langberg er ansat som ny afdelingsleder i enheden for Forebyggelse og Tidlig Indsats. Der er ikke modtaget nye ankesager siden sidste møde i børne- og ungdomsudvalget. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben KLs inspirationsmateriale vedr. børneattester 90710/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. KL s inspirationsmateriale vedr. børneattester blev udleveret på mødet. Materialet er vedlagt som bilag. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen 1. Handleplan for Toubroskolen (87376/17) 2. Borgermøde på Toubroskolen den 3. maj - opsamling (69168/17) 3. Rapport - Norddjurs Kommune - årsager til skolevalg (73769/17) 4. Elevtal Toubroskolen pr. 15. juni 2017 (87520/17) 5. Udviklingen i elevtal på Toubroskolen pr. 15. juni 2017 (87517/17) 6. Toubro distriktselevernes fordeling pr. 15. juni 2017 (87521/17) 7. Datamateriale vedr. indmeldte børn til tidlig SFO, skolestart (68519/17) 8. Busplaner Toubroskolen og Mølleskolen (72797/17) 9. Udvikling i det faktiske elevtal opdelt efter skoledistrikter (68954/17) 4. Oplæg til fremtidigt SFO/juniorklubtilbud 1. Oplæg til modeller for fremtidig SFO-juniorklubtilbud (87917/17) 5. Sprogvurdering 1. Ændring i dagtilbudslov pr. 1. juli 2017 (84028/17) 2. Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (85588/17) 6. Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen 1. Ansøgning rammeforsøg - Auning Skole (85027/17) 2. Ansøgning rammeforsøg - Kattegatskolen (85024/17) 3. Afslag på deltagelse - Auning skole (82927/17) 4. Godkendelse af ansøgning og deltagelse - Kattegatskolen (82929/17) 7. Henvendelse om anlægsmidler til etablering af læringsmiljø - Vandsamarbejde Vest Djursland 1. Projektbeskrivelse og bilag vedr. læringsmiljø - Vandsamarbejde Vest Djursland (87271/17) 8. Orientering om kvalitetstilsyn med folkeskolen - Glesborg Skole og Toubroskolen er udtaget til tilsyn 1. Koncept - Kvalitetstilsynet med folkeskole (Maj 2017) (76879/17) 2. Kvalitetstilsynet med folkeskolen - Glesborg Skole (76881/17) 3. Databilag - Glesborg Skole (76880/17) 4. Kvalitetstilsynet med folkeskolen - Toubroskolen (76867/17) 5. Databilag - Toubroskolen (76866/17) 9. Budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2017 på børne- og ungdomsudvalgets område 1. Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo maj 2017 (79300/17) 2. Anlægsoversigt - maj 2017 (85702/17) 11. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo maj 2017 (85327/17) 2. Underretninger - ultimo maj 2017 (85329/17) 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 (87811/17) 13. Orientering 1. KLs inspirationsmateriale vedr. børneattester (90710/17) 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 29

32 Bilag: 3.2. Borgermøde på Toubroskolen den 3. maj - opsamling Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69168/17

33 Opsamling af input fra borgermøde 3. maj 2017 Den 3. maj 2017 blev der afholdt borgermøde om, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes. Ca personer var mødt op for at komme med input til en handleplan. Input er sammenfattet nedenfor. Fælles - forældre/lokalsamfund/skole Sælge os selv fordele ved en lille skole Sælge sig selv/skoletilbuddet gøre skolens profil tydelig. Oplys om de gode tilbud (valgfag, engelsk i de små klasser, samarbejde med idrætsforening, 2-lærerordning i mange timer, lav klassekvotient) Få de gode historier ud Mere synlig - bedre til at fortælle den gode historie. Bruge eleverne som reklamesøjle søn på 7 år kom selv med forslaget mor, jeg vil skrive at jeg gerne vil have flere klassekammerater og hænge brevene op i byen Velkomstfolder fra skole/kommune/beboerforening til tilflyttere f.eks. om fordelene ved en lille skole og de aktiviteter der foregår Flere fritidsaktiviteter for små børn Skolen som lokalt kulturhus Hvorfor forlader så mange Toubro over til Rosmus hvorfor tager vi ikke elever fra Rosmus? Være modige ikke skyde idéer ned Holde gang i brugsen/indkøb Handle lokalt Aktive i lokalforeninger Kodeordet er: Synliggørelse af området/børnebyen Skolen Synliggøre vores pædagogiske/faglige tiltag Ipad/computer og klasseundervisning kombineres Løbende dialog med forældre om den gode trivsel tage forældre og elevers problemer seriøst Moderniser, pc er, tablets (Ipads) i undervisningen. Rosenholm (Syddjurs) udleverer Ipads til eleverne og Odder ligeså hvorfor er vi bagefer herude? Emner/specielle retninger som gør at skolen skiller sig ud fra de andre skoler, så vi tiltrækker elever Mere reklame for skolen, vise sig mere udadtil Bedre til at markedsføre de gode tiltag f.eks. valgfag, A-ugerne, nærvær 1

34 Plakater op i god tid i hallen, ved købmanden og brugsen Gøre skolen synlig med de gode tiltag Opsøge flyttede børns forældre og spørge om, hvad den nye skole har gjort for barnet efter flytningen, som var bedre end på Toubro. Aktiv opsøgende proaktiv Temaskole Naturskolen Toubro på landet Profilering noget skolen står for Er der standardprocedure ved forældrehenvendelser? Ellers lav en (og med svartidsgaranti) Historien er, at der ikke bliver handlet på problemerne, når forældre henvender sig Formidling af gode tiltag til det store publikum Brug nu de gode historier til at profilere skolen Godt fagligt miljø Fortælle de gode historier Samarbejde - skole/forældre Forældreinddragelse i hverdagen Ændring af læringssystemer Formidle sammenlægning af klasser positivt Større informationsmængde Gøre mere for at forældrene bliver hørt Skolen skal melde ud, at de er ansvarlige overfor visse konflikter på skolen i stedet for at det altid er forældre der skal være konfliktløserne eller tovtrækkerne Bibeholde en god mobbepolitik/mobbefri skole Fortsætte det gode arbejde Udvikle håndværksmæssige kompetencer i stedet for altid kun det boglige SFO-aftenåbent en gang månedligt, så forældrene kan øge børnetallet Forsætte det høje faglige niveau Samarbejde med idrætsforeninger Sørge for at der ikke er en konfliktsky ledelse, men en samlende og støttende kreds til at tage hånd om de ting der opstår. Syddjurs tiltrækker med Ipads i undervisningen (udsagn fra børn) Touboskolen: Skolen på landet med naturen i baghaven 2

35 Forældre Fortælle den gode historie Positiv omtale Forældrene skal støtte op omkring lokale sportsaktiviteter Gå i dialog i stedet for at flytte Fortælle den gode historie Engagere sig ved at deltage i forældremøder sætte de gode historier på dagsordenen, mere fokus på dette end den dårlige historie Huske at fortælle den gode historie (på Facebook, ved arrangementer, i det daglige) Være positive og tale området op i stedet for ned Stå sammen for at bevare skolen samt løse konflikter i stedet for at stikke halen mellem benene Det er vigtigt at alle forældre tænker godt om skolen/at alle lærerne vil børnene det godt Gøre os lækre og fortælle det Få stoppet snakken om skolelukning Lav nogle flere unger sluk for Facebook Børn der lokker andre børn kom til Toubroskolen Gøre Trustrup/Lyngby til et atraktivt sted at flytte til ved hjælp af forældre der siger velkommen til nye tilflyttere Curlingforælde skal forbydes. Mere disciplin i hverdagen både hjemmefra og retningslinier i skolen Vi kan udbrede hvad vi har, og hvad vi mangler, samt hvad vi kan hjælpe hinanden med at opbygge Samarbejde ikke modarbejde BUU (børne- og ungdomsudvalget) Skoledistrikter, overbygning: Ændre skoledistrikter Ændre forslag/beslutning om placering af overbygningselever til Rosmus (pt. skal overbygningen til Grenaa) Udvide skoledistriktet Kommunalbestyrelsen skal ikke arbejde for en Toubro-overbygning-Rosmus løsning, men for et fortsat KAMØLTO-samarbejde, der faktisk fungerer rigtig godt. Hent nogle børn i Grenaa 3

36 Samarbejde mellem skoler, frit skolevalg Overveje om frit skolevalg er fordelagtigt Flytte de små børn til landskolerne der er gode ydre rammer til undervisning. På den måde holder kommunen på børnene. For vil forældrene flytte børnene fra kommunen hvis skolen lukker, så rammer det jo de store skoler om nogle år. Samarbejde skolerne imellem. Få børnene til at blive i kommunen og ikke nabokommunen eller privat skole. Jævn årgange ud på alle skoler, så eleverne får bedre undervisning. Skolebusser, skoletandlæge Lave skolebussen så den ikke tager så lang tid En kommunal tandlægeordning for skolens elever en tandlæge på skolen en fast dag i fast interval eller en fælles bus med flere elever til central tandlæge. Forældre bruger lang tid på tandlæge/- transport eller melder evt. børn fra Politik, analyser Skal skabe sikkerhed for landskolerne ikke lade skolestrukturændringer vare så længe. Ingen vil flytte til en lukningstruet skole, hvis man skal købe hus i området. En analyse af frafaldet f.eks. i perioden januar til april Spørg forældrene om årsagen. Martin (skoleleder) siger ét, historierne er noget andet i lokalsamfundet. Lukke de skoler der skal lukkes Regne på hvordan de kan gøre det mindre fordelagtigt for Syddjurs Kommune at modtage børn fra Nordjurs Kommune Vise resultater frem (Hvilke medier? Hvem tager teten?) Synliggøre opbakning til Toubro Børneby Kommunal PR i Aarhusområdet (f.eks. tv-indslag) kampagne for både bosætning og skole/børneby En kommunal udmelding om at Toubro Børneby og skole består fra alle partier i valgkampen! Ingen bosætter sig i et område, hvor der hele tiden tales om lukning og nedskæring. Politikerne skal holde op med at snakke lukning Tage diskussionen med forældre om skolevalg Tage diskussionen med politikerne om business-casen Gå efter at 100 % af distriktets børn bliver i børnebyen men er det nok? Hvordan ser business-casen ud? 4

37 KUU (kultur- og udviklingsudvalget) Veje og infrastruktur Børnevenlige veje og cykelstier Motorvej til Grenaa, mere erhverv til Norddjurs give flere tilflyttere = flere børn Mulighed for at cykle til Rønde og andre byer (uden at dø på vejen) Nedsat hastighed i byerne, det virker voldsomt med alle lastbiler gennem byen, det kan afskrække nogle fra at købe/flytte til. Ikke lukning af baneoverskæringer, der gør at børn får længere i skole Boliger og grunde Flere udstykninger Byggegrunde og omtale af billig varme, letbane m.m. Udstykke store parceller for at få storbybefolkningen til at flytte til området Lave investeringer i f.eks. nye familiehuse, opgradering af legepladser, butikker Skaffe flere børnevenlige/familievenlige lejeboliger af en ordentlig kvalitet Udviklingsmuligheder for spændende boligområder, naturperler, jordbrugsparceller, Friland, 0- energiboliger Konvertér naturperler til attraktive byggegrunde Nedsætte prisen på byggegrunde i området Flere store almennyttige boliger egnet til børnefamilier Kommunale byggegrunde i området udstykninger Lejeboliger til børnefamilier til fornuftige priser. Ryd plejehjemmet i Lyngby og lav noget der. Teknologi og erhverv Få opdateret Trustrup og Lyngby teknologisk bredbånd ud til alle husstande, det er en forespørgsel fra familier, som skal ud at finde hus første gang. Erhvervsudvikling liberalt erhverv, hvor Trustrup Stadion ligger og en flytning af Stadion til skolen/toubrohallen og gerne en ekstra hal Natur og byforskønnelse Mere natur Skovrejsninger flere af dem Sundet skal blive vådt igen og tiltrække naturglade Aarhusianere Byforskønnelse især i Trustrup, hvor folk kører igennem (med bil/letbane) 5

38 Diverse Holde de planer der er lagt i 2009 Åbningsfesten for Letbanens komme til Norddjurs skal holdes i Trustrup den først station Velkommen til Norddjurs og også fremover et velkommen-signal /flag Byde nye tilflyttere velkommen jf. udviklingsplanen Samarbejde med ejendomsmæglere og 8570.dk 6

39 Bilag: 3.3. Rapport - Norddjurs Kommune - årsager til skolevalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73769/17

40 TELEFONUNDERSØGELSE BLANDT FORÆLDRE MED BØRN I KLASSE I TOUBRO SKOLEDISTRIKT ÅRSAGER TIL SKOLEVALG MAJ 2017

41 INDHOLD Tilgang og metode 3 Forældre med børn, der går på andre skoler Forældre med børn på Toubroskolen 4 9 Alle forældre 13 Baggrundsoplysninger 14 2

42 TILGANG OG METODE Baggrund: Den 3. maj 2017 blev der afholdt borgermøde på Toubroskolen. Emnet for mødet var, at få input til, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes. I den forbindelse er det blevet foreslået at igangsætte en undersøgelse af, hvad der er årsagerne til det faldende elevtal. Herværende rapport er en del af denne undersøgelse og opsummerer hovedresultaterne. På baggrund af kontaktdata fra Norddjurs Kommune kontaktede Epinion på vegne af Norddjurs kommune alle forældre, som har børn i Toubro skoledistrikt og som går i 0-6 klasse. Vi tog både kontakt til forældre, som har børn på Toubroskolen og til forældre, som har valgt en anden skole end Toubroskolen. Alle blev søgt kontaktet telefonisk og der blev i den sammenhæng ringet tilfældigt systematisk til både far og mor (En fik mulighed for at svare). Resultatet af undersøgelsen indgår i det videre arbejde med at lave en handleplan for at øge elevtallet på Toubroskolen. Denne rapport er et supplement til en tabelrapport, der indeholder frekvenser af alle variable. Indeværende rapport dykker ned i nogle af tabelrapportens fund. Rapporten indeholder følgende temaer: Årsager til skolevalg Indsamlingsmetode: Telefoninterview (CATI) Datagrundlag: Populationen bestod af forældre med 124 børn i klasse i skoledistriktet. Interview med forældre til 76 børn (svarprocent 61%) Forældre til 41 børn på Toubroskolen Forældre til 35 børn på andre skoler Betydning af faktorer bag fravalg af Toubroskolen Toubroskolens ry blandt forældre med børn på andre skoler Kontakt med ledelse i forbindelse med skoleskift fra Toubroskolen Enighed i faktorer omkring Toubroskolen blandt forældre med børn på skolen Toubroskolens ry og tilfredshed med ledelse, lærere og pædagoger blandt forældre med børn på Toubroskolen Overvejelser om skoleskift blandt forældre med børn på Toubroskolen 3

43 INTERVIEW MED FORÆLDRE MED BØRN, DER GÅR PÅ ANDRE SKOLER Betydning af faktorer bag fravalg af Toubroskolen Tror ikke barn vil trives på Toubroskolen 29% 34% 3% 3% 26% 6% Ikke godt indtryk af skoleledelse 29% 31% 3% 31% 6% Ikke godt indtryk af lærere og pædagoger 17% 31% 11% 6% 26% 9% Tror ikke barn lærer nok på Toubroskolen 14% 26% 6% 6% 40% 9% Sammenhængende skoleforløb % 37% 6% 9% 34% 3% Vi ønsker ikke samlæste klasser 11% 11% 6% 63% 9% Skolen er for lille 11% 3% 83% 3% Alle børn på samme skole 11% 31% 3% 54% Ønsker skole med mere IT 6% 11% 9% 11% 60% 3% Ønsker anden elevsammensætning 3% 20% 9% 60% 9% Kammerater på valgte skole 26% 11% 3% 57% 3% Bor tættere på valgte skole 14% 83% 3% Lang transportid 6% 6% 3% 83% 3% % 20% 40% 60% 80% 100% 120% Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Lille betydning Slet ikke betydning Ved ikke n=35 forældre med børn på andre skoler 4

44 Hvordan vil du vurdere Toubroskolens ry? (forældre med børn på andre skoler) Meget godt % Godt 14% Nogenlunde 20% Dårligt 29% Meget dårligt 37% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% n=35 forældre med børn på andre skoler 5

45 FORÆLDRE ANGIVNE BEGRUNDELSER BAG AT OVERVEJE TOUBROSKOLEN FOR DERES BARN (FORÆLDRE MED BØRN PÅ ANDRE SKOLER) Kategoriserede åbne besvarelser: Hvad kunne få dig til at overveje at vælge Toubroskolen for dit barn? En anden ledelsesstil. Mere støtte til børn med specielle behov. Vil ikke overveje at vende tilbage. Mere stabil eller anden lærerstab. Hvis vi boede tættere på. Hvis barnet kunne blive til 9. klasse. En anden klassesammensætning. Bedre dialog. Aldersopdelte klasser. Mere IT. IIIIIIIIIIII IIIIIII IIIIII IIII III III II I I I * Kun forældre hvis børn tidligere har gået på Toubroskolen kommenterer på skolens daglige drift. Forældre hvis børn aldrig har gået på Toubroskolen har i højere grad praktiske kommentarer. n=35 forældre med børn på andre skoler 6

46 HVORNÅR FORÆLDRE, SOM HAR BØRN PÅ EN ANDEN SKOLE TRAF BESLUTNING OM EN ANDEN SKOLE END TOUBROSKOLEN Procentandel Imens barnet gik i vuggestue/børnehave 29% Imens barnet gik i tidlig SFO 0% Imens barnet gik i 0. klasse Imens barnet gik i 1. klasse Imens barnet gik i 2. klasse Imens barnet gik i 3. klasse Imens barnet gik i 4. klasse Imens barnet gik i 5. klasse Imens barnet gik i 6. klasse Ved ikke / Ønsker ikke at oplyse 12% 21% 6% 12% 12% 3% 6% 0% Total 100% n=34 forældre med børn på andre skoler 7

47 FLYTNING AF BARN FRA TOUBROSKOLEN TIL ANDEN SKOLE Har du flyttet dit barn fra Toubroskolen til en anden skole? Var du i kontakt med skoleledelsen i forbindelse med flytningen? 4% 29% 71% 36% 60% Ja Nej Ja Nej Ønsker ikke at oplyse n=35 forældre med børn på andre skoler 8

48 FORÆLDE MED BØRN PÅ TOUBROSKOLEN Enighed i faktorer omkring Toubroskolen Det er vigtigt, at der holdes liv i skolen for at holde liv i lokalsamfundet 56% 29% 10% 5% Vi bor tæt på skolen 54% 29% 10% 7% Barn skal gå på den lokale skole 54% 24% 15% 7% Vigtigt at skolen er tæt på 44% 39% 10% 7% Mit barn lærer meget på Toubroskolen 37% 27% 15% 17% 5% Mit barn trives på Toubroskolen 29% 39% 17% 12% 2% Skolen har flotte lokaler og udeområder 27% 39% 20% 12% 2% Det har betydning, at vi har andre børn på Toubroskolen 27% 22% 7% 17% 27% Toubroskolen er en god skole 20% 32% 24% 12% 7% 5% Gode muligheder for tilvalgsfag 17% 24% 27% 15% 2% 15% Gode pædagogiske tiltag 15% 41% 10% 17% 10% 7% Ikke tænkt videre over valg af skole 12% 39% 20% 20% 7% 2% Valgt skolen på trods af lang transporttid 10% 12% 24% 54% % 20% 40% 60% 80% 100% 120% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke n=41 forældre med børn på Toubroskolen 9

49 Hvordan vil du vurdere Toubroskolens ry? (forældre med børn på Toubroskolen) Meget godt 7% Godt 17% Nogenlunde 29% Dårligt 27% Meget dårligt 20% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Tilfredshed med ledelse samt lærere og pædagoger (forældre med børn på Toubroskolen) Lærere og pædagoger 37% 20% 22% 7% 15% Ledelse 17% 22% 7% 17% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Nogenlunde tilfreds Lidt tilfreds Slet ikke tilfreds n=41 forældre med børn på Toubroskolen 10

50 HVORNÅR FORÆLDRE, SOM HAR BØRN PÅ TOUBROSKOLEN TRAF BESLUTNING OM AT VÆLGE TOUBROSKOLEN Imens barnet gik i vuggestue/børnehave Imens barnet gik i tidlig SFO Imens barnet gik i 0. klasse Imens barnet gik i 1. klasse Imens barnet gik i 2. klasse Imens barnet gik i 3. klasse Imens barnet gik i 4. klasse Imens barnet gik i 5. klasse Imens barnet gik i 6. klasse Ved ikke / Ønsker ikke at oplyse Total Procentandel 85% 0% 5% 5% 2% 0% 0% 0% 2% 0% 100% n=41 forældre med børn på Toubroskolen 11

51 Overvejer du at flytte dit barn til en anden skole? (forældre med børn på Toubroskolen) 5% 45% 50% Ja Nej Ønsker ikke at oplyse Kategoriserede åbne besvarelser: Hvorfor overvejer du at flytte dit barn til en anden skole? Ikke tilfreds med lærere og pædagoger. IIII Ikke nok hensyn til specielle behov. Klassesammensætningen. Mange ressourcekrævende børn i klasserne. Ikke tilfreds med skoleledelsen. Klasserne er for små. Forældre angivne begrundelser bag overvejelse om at flytte sit barn Alle børn på samme skole. Kammerater på andre skoler. IIII III II II I I I n=38 forældre med børn på Toubroskolen 12

52 Forældres uddannelse ift. skolevalg Grundskole (fx folkeskole) 6% 7% Gymnasial uddannelse 5% 14% Erhvervsfaglig uddannelse 34% 44% Kortere videregående uddannelse 12% 11% Mellemlang og lang videregående uddannelse 32% 34% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Mit barn går på Toubroskolen Mit barn går på en anden skole n=76 alle forældre 13

53 BAGGRUNDSOPLYSNINGER KØN OG ALDER Er den interviewede forælder kvinde eller mand? Procentandel Kvinde 53 % Mand 47 % Total 100 % Hvad er din alder? Procentandel % % % Total 100 % n=76 alle forældre 14

54 BAGGRUNDSOPLYSNINGER HUSSTAND Hvor mange voksne over 18 år bor i din husstand? Procentandel Hvor mange børn under 18 år bor i din husstand? 13 % 1 voksen 1 barn Procentandel 20 % 2 voksne 84 % 2 børn 42 % 3 voksne 3 % 3 børn 28 % 4 eller flere voksne 0 % 4 eller flere børn 11 % Ønsker ikke at oplyse 0 % Ønsker ikke at oplyse 0 % Total 100 % Total 100 % Bor du i en leje-, en ejer- eller en andelsbolig? Lejebolig Procentandel 16 % Ejerbolig 82 % Ved ikke 3 % Total 100 % n=76 alle forældre 15

55 BAGGRUNDSOPLYSNINGER UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? Procentandel Hvad er din beskæftigelse? Procentandel Grundskole Forberedende uddannelse mv. Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående uddannelse Mellemlang eller lang videregående uddannelse Total 7 % 0 % 9 % 39 % 12 % 32 % 100 % Leder 4% Ufaglært arbejde 13% Faglært arbejde 37% Funktionær 21% Selvstændig 9% Studerende 3% Pensionist, efterløn, offentlig forsørgelse 4% På orlov (barsel, andet) 3% Ledig 7% Total 100% n=76 alle forældre 16

56 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 17

57 Bilag: 3.6. Toubro distriktselevernes fordeling pr. 15. juni 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87521/17

58 Antal elever i skoledistrikterne og hvor de går i skole. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Toubroskolen , , ,1 5 4,1 3 2, , klasse , ,8 1 7,7 1 7, , klasse , ,6 6 35, , klasse , ,1 6 33,3 1 5,6-3 16, klasse , ,0 1 10, , klasse , ,0 1 4,0 1 4,0 2 8,0 4 16, klasse , ,6 1 4,8 1 4, klasse , ,5 5 26,3 1 5,3-1 5,3-19 Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Toubroskolen ,3-5 6,3 10,0 12,5 3,0 3,8 8,0 10,0 11,0 13,8 2,0 2,5 80,0 7. klasse ,0 1 3,8 4 15,4 2 7,7 2 7,7 4 15, klasse ,9 3 9,4 3 9,4-5 15,6 5 15,6 1 3, klasse , ,6 1 4,5 1 4,5 2 9,1 1 4,5 22 Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Opdateret /cs Interne distriktskrydsere - hvor går de? Kommunekrydsere - hvor går de? I alt Vestre Kattegat Mølle Ørum Auning I alt Rosmus Skole 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 3 3 I alt I alt Kolind Central Ebeltoft Skole Rundhøj Sk.

59 Bilag: 3.4. Elevtal Toubroskolen pr. 15. juni 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87520/17

60 Elevtal Toubro Toubrosk. Toubrosk. Toubrosk. Toubrosk. Toubrosk. Elever Elever Elever Elever Elever 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

61 Bilag: 3.5. Udviklingen i elevtal på Toubroskolen pr. 15. juni 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87517/17

62 Udvikling af elevtallet på Toubroskolen Dato 0. kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Elevtal i alt Elevtal i alt Elevtal i alt

63 Bilag: 3.7. Datamateriale vedr. indmeldte børn til tidlig SFO, skolestart Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68519/17

64 Indmeldte børn til skolestart - Toubroskolen Antal indmeldte børn til skolestart/t-sfo* Antal børn i 0. årgang bosat i Toubrodistriktet pr. april** Andel af årgang som starter i 0. klasse/t-sfo i pct % % * % * % * % * % *Er det antal børn, der var indmeldt pr. 1. april i tidlig SFO. Indeholdt i dette tal er børn, som enten starter tidligere eller et år senere. Ved tal markeret med stjerne er udtryk for 1-3 børn, som ikke er fra egen årgang. ** Dette tal dækker over antal børn i årgangen, hvis der er børn, som starter senere eller tidligere i skole, så ændres dette tal ikke.

65 Bilag: 3.8. Busplaner Toubroskolen og Mølleskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72797/17

66 7 Toubroskolen - Kærby - Trustrup Rute Til 1. lektion Nygårdsvej Hallendrup Ridderlundvej/Tinghøjvej Albøge Søby Andkærvej/Askhøjvej Allelev Fævejle Fladstrup Lyngby Trustrup v/kulturhuset mod Mølleskolen mod Århus Diverhøjvej Trustrup A16 v/skolebakken Obdrup Toubroskolen Skolens ringetider 07.55

67 7 Toubroskolen - Trustrup - Kærby Rute Fra 6. Fra 7. Fra 8. lektion lektion lektion Skolens ringetider Toubroskolen fra Aarhus fra Mølleskolen Trustrup (Kulturhuset) Diverhøjvej Trustrup A16 v/skolebakken Obdrup Lyngby/Nygårdsvej Hallendrup Ridderlundvej/Tinghøjvej Albøge Søby Askhøjvej/Andkærvej Allelev Fævejle Fladstrup

68 6 Mølleskolen - Trustrup - Glatved Rute Til 1. lektion Hessel Høbjerg Ålsrode Glatved Glatved Strandvej vej v/nr Hoed Sdr. Homå *Ålsø v/hovedlandevej mod Grenaa v/hovedlandevej Trustrup v/kulturhuset Homå v/gl. brugs Revn Vejlby Ålsø Station Mølleskolen fra Grenaa Skolens ringetider *Mulighed for omstigning til linie 5.2, ca. 10 meter mellem stoppestederne

69 6 Mølleskolen - Trustrup - Glatved Rute Fra 6. lektion Fra 7. lektion Fra 8. lektion Skolens ringetider mod Grenaa Mølleskolen Ålsø, Hoedvej v/busstop Trustrup v/kulturhuset Homå v/gl. brugs Vejlby Revn *Høbjerg fra Grenaa v/hovedlandevej **Ålsø, Hoedvej v/busstop Ålsrode Glatved Glatved Strandvej v/nr Hoed Sdr. Homå *Kun når der er passagerer **Mulighed for omstigning fra linie 5.2 i Ålsø, stoppested v/hovedvejen - ingen transport mellem stoppestederne

70 Bilag: 3.9. Udvikling i det faktiske elevtal opdelt efter skoledistrikter Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68954/17

71 Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter

72 Oversigtskort Skoledistrikterne Anholt Skole og Børnehave Ørsted Børneby Børneby Glesborg Allingåbro Børneby Vivild Børneby Distrikt Ørum Vestre Skole Kattegatskolen Auning Skole Toubro Børneby Børneby Mølle

73 Tabeller for skoledistrikterne 1. Allingåbro Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** *Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. **Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Fra skoleåret 2012/13 flyttede overbygningen fra Allingåbro Børneby til Auning Skole. Det faktiske elevtal i almenskolen for 2010 og 2011 er højere end antallet af 6-16 årige i skoledistriktet. Det skyldes, at Allingåbro Børneby på daværende tidspunkt var overbygningsskole for Ørsted Børneb y og Vivild Børneby. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Specialklasserne flyttede til Auning Skole fra skoleåret 2013/14. Allingåbro Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

74 2. Anholt Skole og Børnehaves skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Anholt Skole og Børnehavens skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

75 3. Auning Skoles skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Auning Skole er overbygningsskole for Ørsted Børneby, Vivild Børneby og Allingåbro Børneby. Fra skoleåret 2012/13 flyttede overbygningen fra Allingåbro Børneby til Auning Skole. Det faktiske elevtal i almenskolen er højere end antallet af 6-16 årige i skoledistriktet. Det skyldes primært, at 10. klasse har været placeret på Auning Skole for elever med bopæl i primært Ørsted Børneby, Allingåbro Børneby og Vivild Børneby. Derud over er der elever, som har valgt Auning Skole frem for distriktsskolen. 10. klassetilbuddet blev nedlagt til skoleåret 2016/17. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Specialklasserne fra Allingåbro Børneby blev flyttet til Auning Skole fra skoleåret 2013/14. Auning Skoles skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

76 4. Børneby Glesborgs skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Børneby Glesborgs skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

77 5. Kattegatskolens skoledistrikt årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Kattegatskolen er overbygningsskole for Børneby Mølle og Toubro Børneby. Østre- og Søndre Skole blev sammenlagt til Kattegatskolen fra skoleåret 2012/13. I det faktiske elevtal for 2017 er der indregnet 48 elever i modtagerklasse. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Kattegatskolens skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

78 6. Vivild Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Vivild Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

79 7. Børneby Mølles skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Børneby Mølles skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

80 8. Ørsted Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Ørsted Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

81 9. Toubro Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Toubro Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

82 10. Vestre/Voldby Skoles skoledistrikt Vestre Skole årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Voldby Skole årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Voldby Skole blev nedlagt fra skoleåret 2013/14, og Voldby Skoles elevtal er indregnet i det faktiske elevtal for Vestre Skole fra og med Det faktiske elevtal i almenskolen er højere end antallet af 6-16 årige bosat i skoledistriktet for alle år. Det skyldes, at der er en tilgang af elever, som har valgt Vestre Skole frem for distriktsskolen. Vestre Skoles skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

83 11. Distrikt Ørums skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Distrikt Ørum er overbygningsskole for Børneby Glesborg. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Distrikt Ørums skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

84 12. Samlet for alle skoledistrikter 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasser klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år og er inkl. 10. Klasse-Center Djursland. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Alle skoledistrikter År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

85 Bilag: 3.1. Handleplan for Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87376/17

86 Norddjurs Kommune 16. juni 2017 Handleplan for udvikling af elevtallet på Toubroskolen I det følgende beskrives et forslag til handleplan, der skal medvirke til at vende udviklingen i elevtallet på Toubroskolen. Handleplanen består af en række indsatser på 4 hovedområder: Social bæredygtighed Samarbejde med det omgivne samfund Pædagogiske tiltag Kommunikation den gode historie. 1. Social bæredygtighed Der findes i Toubrodistriktet en del familier med komplekse problemstillinger, der griber ind i hinanden og gør hverdagen svær. Der er allerede etableret et udvidet skole- og hjem samarbejde ligesom, der er etableret et samarbejde med myndighedsområdet. Som en del af handleplanen lægges der op til yderligere at forstærke og koordinere den sammenhængende tværgående indsats fra sagsbehandling til handling omkring disse familier. Den tværgående indsats skal bygge på: De erfaringer, der er høstet i samarbejdet med Socialstyrelsens Task Force-indsats om at skabe et udbygget og tæt samarbejde mellem forældrene og alle parter på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet, hvor forældrene skal opleve: o At de er en del af en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med en fleksibel udnyttelse af ressourcerne. o At indsatsen løbende tilpasses til den enkelte families aktuelle behov for hjælp. o At der sker en tidlig opsporing af problemer og behov, og at den rette indsats straks kan iværksættes. o At familierne inddrages aktivt i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsen, så de får størst mulig indflydelse på eget liv, og der sker en tydelig forventningsafstemning i forhold til den iværksatte indsats. o Der anvendes et samarbejdsværktøj i tværfaglige samarbejde (udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen), som ledere og medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet nu er uddannet i. 1

87 Erfaringer, der kan uddrages af en systematisk gennemgang af de seneste to års underretninger, som er indsendt fra Toubro Børneby. En tættere koordination mellem de sociale og pædagogiske indsatser og de indsatser, der iværksættes på arbejdsmarkedsområdet med henblik på at styrke beskæftigelsen blandt forældrene i distriktet. Konkret etableres et tværgående samarbejde med involvering af: skole- og dagtilbudsområdet med specialpædagogisk indsats, specialvejlederindsats og PPR. socialområdet via enheden for forebyggelse og tidlig indsats, Familiehuset, sundhedsplejen, socialpsykiatrien, Tandplejen, myndighedsafdelingen. Arbejdsmarkedsområdet med sagsbehandlere, beskæftigelsesvejledere mv. Der etableres således en tværfaglig indsats mellem såvel, børn, unge og voksenområdet som arbejdsmarkedsområdet. 2. Samarbejde med det omgivne samfund Fritidsaktiviteter i lokalområdet - både aktiviteter, der er igangsat på rent frivilligt initiativ, og aktiviteter som Toubro Børneby har igangsat i samspil med det omgivne samfund - skal udbygges. Det vil sige at: samarbejdet mellem børnebyen og de lokale fritidsforeninger i bred forstand skal udbygges. samarbejdet med den lokale borgerforening, Toubro Børnebys støtteforening og de lokale virksomheder skal udbygges. Det skal i den forbindelse undersøges, om det kan være hensigtsmæssigt, at Norddjurs Kommune og de forskellige parter i Toubrodistriktet indgår i en fælles udviklingskontrakt for området. 3. Pædagogiske tiltag Der skal ske en videreførelse og styrkelse af de pædagogiske tiltag, som skolen allerede har iværksat: Valgfag for alle klassetrin to lektioner om ugen. For eksempel parkour, programmering med robotter, sociale aktiviteter, snedkerværksted, krible-krable holdet mv. Skydning for skolens 4. og 5. klasser 20 uger i vinterhalvåret i samarbejde med Lyngby Skyttekreds. 2

88 Håndbold- og fodboldaktiviteter for indskolingen hver fredag i samarbejde med lokale frivillige. Samlæsning af klasser på tværs af årgange. Fra skoleåret 2017/18 samlæses 0. og 1. klasse, 2. og 3. klasse samt 4. og 5. klasse. To-lærer ordning og differentiering, som muliggøres med samlæsning af klasserne. Det betyder, at der er to lærere på i 8. lektioner (fem dansk- og tre matematiktimer) i indskolingsklasserne, samt i 6 lektioner på mellemtrinnet (tre dansk- og tre matematiklektioner) Engelsk i 0. klasse Åbne A-uger. En uge, hvor hele skolen laves om til en by og om fredagen holdes åbent for alle, som kan komme og smage, opleve og købe nogle af de ting, som børnene har produceret. Toubrofestival i maj måned, hvor alle er velkomne til at komme forbi og hygge og spise i nogle timer. Styrke samarbejdet mellem skole og forældre Styrket førskoleindsats og indsats for synlig læring. 4. Kommunikation - den gode historie Der iværksættes en ekstra indsats for at øge og forbedre kommunikationen med forældre og borgere i området og dermed sikre en endnu tættere kontakt til nærområdet. Det kan eksempelvis dreje sig om: oplysninger om børnebyens pædagogiske grundlag ledelsens værdigrundlag en løbende information om de aktiviteter og gode ting, der sker på skolen og i dagtilbuddet. Organisering omkring implementeringen af handleplanen Der nedsættes en styregruppe, som skal følge og sikre implementeringen af indsatserne i handleplanen. Styregruppen består af: skole- og dagtilbudschefen (formand) ledelsesrepræsentant fra socialområdets børneindsatser ledelsesrepræsentant fra socialområdets voksenindsatser ledelsesrepræsentant fra arbejdsmarkedsområdet Toubro Børnebys ledelse 3 repræsentanter for forældre og andre aktører i Toubrodistriktet. Derudover sammensættes tværfaglige team, som skal arbejde målrettet med implementeringen af de enkelte indsatser i handleplanen. 3

89 Bilag: 4.1. Oplæg til modeller for fremtidig SFO-juniorklubtilbud Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87917/17

90 16. juni 2016 Oplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering af behovet for pasning for børn i 4., 5. og 6. klasse, og at der skal udarbejdes et oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af tilbuddene til målgruppen i SFO og juniorklub, som skal sætte fokus på mulighederne for en øget samkøring af pasningstilbuddene for at skabe mere fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Baggrunden for beslutningen var et lavt antal børn i tre af kommunens fem juniorklubber, samt et lavt antal børn i SFO-tilbuddene til børn i 4. klasse. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet, Vestre Skole, Ørsted Børneby, Auning Skole og Distrikt Ørum samt UngNorddjurs og socialområdet. Arbejdsgruppen har i sit arbejde taget afsæt i såvel budgetaftalen som kommunalbestyrelsens beslutning Indhold og organisering af SFO og klubtilbud, der er vedtaget den 18. marts 2014 (vedlagt som bilag). På baggrund af ovenstående har arbejdsgruppen drøftet de fem modeller til en fremtidig organisering, som er beskrevet nedenfor. Arbejdsgruppen har ikke været i stand til at tage stilling til den ene model fremfor den anden model. 1

91 Nuværende organisering I Norddjurs Kommune løses den største del af kommunens fritids- og klubtilbud af UngNorddjurs, som driver juniorklubber i Grenaa (to steder), Ørum, Auning og Ørsted. Derudover har enkelte SFO-tilbud også indmeldte 4. klasses elever. Særligt har Vestre Skole i Grenaa et stort antal børn i SFO på 4. årgang. I dag benytter børn fra klasse kommunens juniorklubber og i enkelte SFO er kommer børn fra 4. klasse. Figur 1: Nuværende juniorklubber i NDK Figur 2: Nuværende SFO er i NDK 2

92 Oplæg om fem mulige modeller til organisering I de følgende afsnit præsenteres fem mulige modeller til organisering af SFO/juniorklubtilbud. De vurderes alle i forhold til faglig og økonomisk bæredygtighed. Den faglige bæredygtighed vurderes i forhold til kerneopgaven for SFO og juniorklubber, som blev vedtaget i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Dette grundlag er nærmere beskrevet i det vedtagne forslag Indhold og organisering af SFO og klubtilbud. (Kommunalbestyrelsen 18. marts 2017) SFO og juniorklubbernes kerneopgave skal bidrage til at nå reformens mål omkring elevernes trivsel og læring. Norddjurs Kommunes SFO er og juniorklubber spiller således en væsentlig rolle i, at Norddjurs Kommune opfylder de nationale mål. Det betyder, at selve kerneopgaven i SFO- og juniorklubtilbuddene er ens og at den vil være ens uanset hvilken fremtidig model, der vedtages. Det vil sige, at SFO er, eventuelle SFOII-tilbud og juniorklubber fagligt og indholdsmæssigt skal leve op til følgende: Kerneopgave og pædagogisk fundament: Tilbuddene skal bidrage til at opfylde folkeskolens mål og formål via et pædagogisk fundament, hvor de: arbejder systemisk anerkendende i tilgangen til børnene, til forældrene og til hinanden arbejder forskningsbaseret med elevernes læring arbejder forskningsbaseret med elevernes trivsel Tilbuddene skal arbejde systematisk med følgende emner i hverdagen: - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sprog og andre udtryksformer - Sundhed og livsstil - Natur og naturfænomener - Demokratisk dannelse - It, medier og kommunikation. 3 Figur 1. Emner, der skal indgå i SFO og juniorklubbernes indhold

93 Tilbuddene skal indarbejde planlagte pædagogiske aktiviteter for alle børn inden for hvert emne i deres årsplaner. De skal: sikre, at alle børn i videst mulige omfang når de opstillede mål inden for hvert emne. sikre, at der inden for hvert emne findes en balance mellem planlagte og selvvalgte aktiviteter, og at der samtidig levnes plads til selvvalgte aktiviteter inden for helt andre emner end de syv obligatoriske. sikre, at sårbare, udsatte og truede børn tænkes ind i aktiviteterne såvel de planlagte som de spontane aktiviteter. beslutte lokalt, hvordan kerneopgaven udmøntes, dvs. hvilke konkrete aktiviteter, der planlægges inden for de forskellige emner. Den fulde beskrivelse af SFO og klubtilbud kan læses her: Indhold og organisering af SFO og klubtilbud. 4

94 De fem modeller Nedenfor præsenteres fem mulige modeller til fremtidig organisering af SFO og juniorklubber. Modellerne indeholder alle variationer af tre former for tilbud: Almindelig SFO, SFO II og juniorklub-tilbud. Den almindelige SFO er et tilbud til elever fra klasse. Eleverne kan gå i almindelig SFO om morgenen inden skolestart og om eftermiddagen efter skole. Det er ikke muligt at vælge enten morgen- eller eftermiddagsmodul. I dag kan skolebestyrelserne på de enkelte skoler vælge, om SFO en på skolen skal tilbydes 4. klasses elever eller ej. Forældre-taksten for et barn i almindelig SFO er i dag 1350 kr. SFO II-tilbud kan oprettes efter folkeskolelovens bestemmelser om skolefritidsordninger. SFO II-tilbuddet vil være målrettet elever i 4.-7 klasse, der har behov for enten morgen-, eftermiddags- eller heldagspasning. Det tager udgangspunkt i de lokale forhold, og skolen i det enkelte skoledistrikt har ansvaret for, at der etableres et kvalificeret SFO II-tilbud. Der eksisterer ikke SFO II-tilbud i Norddjurs Kommune i dag. Da SFO og SFO II hører under Folkeskoleloven, skal der for disse tilbuds vedkommende tilbydes søskenderabat og friplads. Juniorklubtilbuddet er et tilbud til elever i klasse. Juniorklubtilbud er etableret under Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Børn kan gå i dag gå i juniorklub om eftermiddagen der tilbydes ikke aktuelt morgenpasning. Forældre-taksten for et barn i juniorklub er i dag 480 kr. (eftermiddagsmodul). Da juniorklubber ikke er etableret under Folkeskoleloven, tilbydes ikke søskenderabat og friplads. Ressourceneutrale forslag Alle fem præsenterede forslag er ressourceneutrale. Den grundlæggende økonomiske model er forskellig alt efter i hvilket omfang de eksisterende juniorklubber bevares, men den samlede udgift til området er uændret i de fem forslag. Med hensyn til modellernes mulige ikrafttrædelsestidspunkter skal det i forhold til ressourceneutralitet iagttages, at der ved evt. personalereduktioner kan være opsigelsesvarsler op til 6 måneder. Særligt om tilbud i nærmiljøet Juniorklub anvendes primært og næsten udelukkende af elever, der bor tæt på en sådan. Det er altså ikke almindeligt at tage ud af sit skoledistrikt for at gå i en juniorklub, selvom det er muligt. Det betyder, at den eksisterende organisering i praksis giver 4.-7.klasses børn i Auning, Ørum og Grenaa mulighed for at benytte et eftermiddagstilbud, mens børn i resterende distrikter i praksis ikke har et eftermiddagstilbud. Særligt om 4. klasse. I dag kan 4. klasses elever gå i juniorklub eller i SFO, hvis skolebestyrelsen har godkendt dette. Såfremt der oprettes SFO II, som det foreslås i nogle af nedenstående modeller, vil 4.klasse være en del af denne ordning. Hvis der ikke oprettes SFO II-tilbud, foreslås det, at 4. klasses elever fremover kan tilmeldes alle almindelige SFO er, uden at skolebestyrelserne skal have truffet beslutning om dette, som det er tilfældet i dag. Samarbejde med lokalsamfundet Uanset om der træffes beslutning om etablering af SFO II- eller juniorklubtilbud, vil den faglige bæredygtighed for tilbuddene kunne skærpes gennem øget samarbejde med lokalsamfundet, herunder foreningslivet. Et tæt samarbejde gør det f.eks. muligt at inspirere de ældre børn og unge i et eftermiddagstilbud til at tage aktiv del i lokalsamfundet og f.eks. tage del i idrætsaktiviteter mv. 5

95 Modulordning Uanset hvilken model, der træffes beslutning om, foreslås det, at der for både børn i juniorklubber og SFO II-tilbuds vedkommende (altså for børn i 4.-7.klasse) vil være mulighed for at vælge opdeling af morgenpasning og eftermiddagstilbud for at tilgodese familiens pasningsbehov. Det foreslås, at forældrene til børn i SFO II-tilbud og juniorklubtilbud får mulighed for at vælge én af følgende: - Morgenpasning der vil være integreret med SFO 0.-3.klasse - Eftermiddagspasning - Heldagspasning På skoledage kan alle tre pasningstilbud vælges. Hvis familien ønsker pasning på skolefridage, hvor SFO er åben, så skal barnet være tilmeldt heldagspasning. De fem modeller, der præsenteres nedenfor, er som følger: Model 1: Model 2: Model 3: Model 4: Model 5: SFO II-tilbud på alle skoler og nedlæggelse af eksisterende juniorklubber SFO II-tilbud på alle skoler og etablering af én juniorklub i Grenaa Etablering af SFOII-tilbud i skoledistrikter uden juniorklub og bevaring af fire juniorklubber Etablering af SFOII-tilbud i skoledistrikter uden juniorklub og bevaring af tre juniorklubber Bevaring af 4 juniorklubber uden etablering af SFOII Model 1 Etablering af SFOII-tilbud og nedlæggelse af juniorklubber I Model 1 foreslås det at oprette SFO II tilbud i forbindelse med de eksisterende SFO-tilbud på alle Norddjurs Kommunes skoler. Dette vil brede tilbuddet ud til alle dele af Norddjurs Kommune, hvor der er etableret skoler med SFO-tilbud, hvorfor Model 1 sikrer alle børn et tilbud i eget skoledistrikt. Åbningsdagene i SFO II-tilbuddet følger åbningsdagen i SFO 0.-3.klasse. Faglig bæredygtighed Ved at etablere SFO II-tilbuddet i tilknytning til den lokale skole og som en naturlig fortsættelse af den almindelige SFO har pædagoger og lærere bedre mulighed for at skabe faglige synergieffekter og kan bl.a. forbedre de forebyggende og læringsmæssige aspekter på tværs af skole og fritidstilbud. Det betyder, at indholdet i SFOII i høj grad kan være det samme som i den almindelige SFO, om end det skal tilpasses aldersgruppen med stigende udfordringer til ældre børn. SFO II skal f.eks. i højere grad styrke elevernes kompetencer i overgangen fra børn til ungeliv. Samtidig vil SFO II bidrage til at understøtte indsatsen for at skabe sammenhæng mellem skole, uddannelse og fritid. Derudover vil det kunne bidrage til at skabe et bedre og mere sammenhængende styringsgrundlag i forhold til kvalitetssikring og udvikling af effektiviteten i de enkelte tilbud. Det kan være fordelagtigt at tænke i en form for fysisk opdeling eller overgang, der markerer, at der sker et skift fra SFO til SFOII, således at børnenes egen udvikling gøres tydelig for dem, og at SFOII bliver en attraktiv mulighed for de større børn og ikke blot en ren fortsættelse af den almindelige SFO. 6

96 Økonomi Etableringen af SFO II tilbuddet for elever i klasse sker inden for den nuværende økonomiske ramme. Nedenfor er angivet, hvordan den økonomiske ramme for etableringen af SFO II-tilbuddet er fastlagt. Der er i takstberegningen taget udgangspunkt i, at der pt. er 29 børn fra 4. klasse i skolernes SFO er og 150 børn fra kl. tilmeldt i juniorklubberne. Forældrebetaling 4. klasse, skolernes SFO 29 børn x kr. pr. måned x 11 mdr. 0,431 mio. kr. Budget til juniorklubber nettobudget fratrukket forældrebetaling Budgetteret forældrebetaling juniorklubber Samlet årligt budget 2,642 mio. kr. 0,656 mio. kr. 3,729 mio. kr. Budgettildeling pr. barn pr. måned i 11 måneder til skolernes SFO II-tilbuddet vil herefter være: 3,729 mio. kr.:179 børn : 11 måneder kr. Andel af budget ved nyt SFO II-tilbud, som skal finansieres ved forældrebetaling for at være budgetneutral: 0,431 mio. kr. + 0,656 mio. kr. 1,087 mio. kr. Forældrebetalingstakster Budgettet til juniorklubber er fastsat i forhold til, at klubberne har åben om eftermiddagen. Der er derfor taget udgangspunkt i, at de 1,087 mio. kr. er forældrefinansieringen ved eftermiddagspasning svarende til 550 kr. pr. måned i 11 måneder. SFO II-tilbuddet etableres efter folkeskoleloven. Dette betyder, at der skal tages højde for, at forældrene kan få økonomisk friplads og søskenderabat. Ved beregning af den afledte effekt af økonomisk friplads og søskenderabat kalkuleres med 31,5 % af forældrebetalingen. Da forslaget er ressourceneutralt, skal den afledte effekt af økonomisk friplads og søskenderabat finansieres af forældrebetalingen. Dette betyder, at forældrefinansieringen ved eftermiddagspasning skal udgøre 1,429 mio. kr. pr. år svarende til 725 kr. pr. måned i 11 måneder. Forældrebetalingstakster ved de tre pasningsmuligheder i SFO II: Takst pr. måned i 11 mdr. eksklusiv finansiering af afledte udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat Takst pr. måned i 11 mdr. inklusiv finansiering af afledte udgifter til økonomisk friplads og søskenderabat Morgenmodul 200* 264 Eftermiddagsmodul Heldagspasning *Taksten er fastsat ud fra en vurdering af, at pasningsbehovet er færre timer, samt at personalebemandingen er mindre i morgenpasninger. 7

97 Model 2 Etablering af SFOII-tilbud og etablering af én juniorklub i Grenaa I Model 2 etableres SFO II-tilbud på alle Norddjurs Kommunes skoler til alle børn i klasse samtidig med, at der etableres ét juniorklubtilbud til børn i klasse i Grenaa i de lokaler på Åboulevarden, hvor UngNorddjurs nu driver juniorklub. Det bemærkes, at forudsætningen for, at juniorklubben kan rummes på ét sted, er, at en del børn i de nuværende juniorklubber i stedet vælger de oprettede SFOII-tilbud på skolerne. I Model 2 er det ligeledes muligt at tilvælge morgenmodul i skolens SFO, hvis man har eftermiddagsmodul i enten SFOII eller i juniorklubben i Grenaa. Faglig bæredygtighed Da der i denne model er SFOII tilbud på alle skoler, hvorfor nogle børn vil vælge dette fremfor juniorklub, forventes der at være kapacitet nok i én klub til, at alle interesserede kan gå i juniorklub. Den faglige bæredygtighed vurderes desuden at være tilsvarende Model 1 (se ovenfor). Økonomi Budgettildelingen vil være identisk med tildelingen til SFO II-tilbuddet (se under Model 1). Forældrebetalingstakster Forældrebetalingstaksten i SFOII-tilbuddet er som i Model 1. Taksterne i klubtilbuddet i Grenaa vil dog kunne være taksterne eksklusiv finansiering af økonomisk friplads og søskenderabat, idet klubtilbuddet her ikke giver mulighed herfor. Taksten for juniorklubtilbuddet vil derfor blive tilsvarende lavere. SFOII Model 2 Juniorklub i Grenaa Forældretakst morgenmodul i skolens SFO 264 kr. 200 kr. Forældretakst - eftermiddagsmodul 725 kr. 550 kr. Forældretakst - heldagspasning 989 kr. 750 kr. 8

98 Model 3 Etablering af SFOII-tilbud i skoledistrikter uden juniorklub og bevaring af fire juniorklubber I Model 3 etableres SFOII-tilbud i de skoledistrikter, hvor der ikke er juniorklubtilbud. Juniorklubben i Ørsted lukkes grundet manglende tilslutning, mens de øvrige fire juniorklubber bevares. Med etablering af SFOII tilbud i skoledistrikter uden juniorklub, sikres alle børn i klasse et tilbud i deres eget skoledistrikt. Børn, der bor i skoledistrikter med juniorklubber (Auning, Ørum og Grenaa (2 juniorklubber)), har fortsat mulighed for at gå i juniorklub. Børn, der går i juniorklub eller SFOII får mulighed for at tilvælge morgenmodul i skolernes almindelige SFO. Børn, der går i 4. klasse, kan vælge at gå i almindelig SFO til almindelig SFO-takst eller juniorklub til juniorklubtakst. Faglig bæredygtighed Den faglige bæredygtighed sikres i Model 3 ligesom i Model 1 og 2 af det forhold, at der oprettes SFOII-tilbud på steder, hvor der i forvejen er almindelig SFO, og hvor der arbejdes med den samme kerneopgave. Det betyder, at indholdet i SFOII i høj grad kan være det samme som i den almindelige SFO, om end det skal tilpasses aldersgruppen med stigende udfordringer til ældre børn. SFOII skal f.eks. i højere grad styrke elevernes kompetencer i overgangen fra børn til ungeliv. Som i Model 1 og 2, kan det være fordelagtigt at tænke i en form for fysisk opdeling eller overgang, der markerer, at der sker et skift til SFOII, således at børnenes egen udvikling gøres tydelig for dem, og at SFOII bliver en attraktiv mulighed for de større børn og ikke blot en ren fortsættelse af den almindelige SFO. I Auning indledes et samarbejde mellem idrætscenter og svømmehal i Auning, idet juniorklubben får mulighed for at bruge idrætscenterets fysiske rammer. Samarbejdet har til hensigt at øge muligheden for brobygning mellem klub og øvrigt fritidsliv, således at børnene i klubben får let adgang til idrætsaktiviteter. Det formodes, at tiltaget vil øge antallet af børn og unge i klubben. I Ørum er der aktuelt et stykke vej fra skole til juniorklub, og det registreres, at eleverne i stedet naturligt bevæger sig over i Ørum Aktivcenter i stedet for at komme i juniorklubben. Denne naturlige tiltrækning forsøges udnyttet ved at flytte juniorklubben til lokaler i Ørum Aktivcenter samtidig med at samarbejdet med Aktivcenteret øges for at give eleverne let adgang til idrætsaktiviteter. Det foreslås, at den økonomiske og faglige bæredygtighed af juniorklubben i Ørum bliver evalueret i midten af For så vidt angår alle juniorklubberne sigtes i model 3 mod øget samarbejde med lokalmiljøet samt fortsat prioritering af arrangementer på tværs af kommunen, hvor børn fra eventuelle SFOIItilbud i skoledistrikter uden juniorklubber fremover kan inviteres med. Økonomi I denne model bevares den nuværende økonomiske model, hvor juniorklubberne drives ved henholdsvis en forældrebetaling (i dag 480 kr. pr. barn) samt en fast budgetramme. Ved lukning af juniorklubben i Ørsted forventes frigjort kr. beregnet på grundlag af gennemsnitsbelægningen her. I Model 3 foreslås disse midler dels anvendt som tilskud til driften af de oprettede SFOII-tilbud og dels til at finansiere søskenderabat og økonomiske fripladser i SFOII-tilbuddene, således at alle 9

99 børn i kommunen får samme forældrebetalingstakst, uanset om de er tilmeldt et SFOII-tilbud eller er tilmeldt et juniorklubtilbud. SFOII-tilbuddene drives herudover udelukkende ved forældrebetalingen. Den økonomiske bæredygtighed forventes opretholdt ved, at SFOII-tilbuddene oprettes i sammenhæng med eksisterende SFO-tilbud. Dette vurderes muligt, idet der med udgangspunkt i den nuværende søgning til klubtilbud i 5. og 6. klasse forventes meget få tilmeldinger i SFOII. Børn i 4.klasse betaler almindelig SFO-takst, hvis de vælger at gå i skolens SFO. Når de overgår til juniorklub skifter de til juniorklubtakst. Model 3 Forældretakst - morgenmodul Forældretakst - eftermiddagsmodul Juniorklub og SFOII: 300 kr. Juniorklub og SFOII: 480 kr. Forældretakst - heldagspasning Juniorklub og SFOII: 780 kr. Model 4 - Etablering af SFOII-tilbud i skoledistrikter uden juniorklub og bevaring af tre juniorklubber Denne model er en variation af Model 3, hvor Ørum Juniorklub nedlægges sammen med juniorklubben i Ørsted. Som i andre distrikter uden juniorklub etableres SFOII-tilbud i Ørum. Dog fastholdes ideen om et tæt samarbejde med Ørum Aktivcenter blot med SFOII som Aktivcenterets samarbejdspartner. SFOII-tilbuddet i Ørum vil i så fald omfatte 5.-7.klasse, idet Ørum Skole er overbygningsskole. Den faglige bæredygtighed er som beskrevet i Model 3. Økonomi I denne model bevares i lighed med Model 3 den nuværende økonomiske model, hvor juniorklubberne drives ved henholdsvis en forældrebetaling (i dag 480 kr. pr. barn) samt en fast budgetramme. Ved lukning af juniorklubben i Ørsted forventes frigjort kr. beregnet på grundlag af gennemsnitsbelægningen her. Ved lukning af juniorklubben i Ørum forventes frigjort kr. beregnet på grundlag af gennemsnitsbelægningen her. Samlet set forventes der frigjort kr. ved lukningen af juniorklubberne i Ørsted og i Ørum. I lighed med Model 3 foreslås disse midler i Model 4 anvendt dels som tilskud til driften af de oprettede SFOII-tilbud og dels til at finansiere søskenderabat og økonomiske fripladser i SFOII-tilbuddene, således at alle børn i kommunen får samme forældrebetalingstakst, uanset om de er tilmeldt et SFOIItilbud eller er tilmeldt et juniorklubtilbud. SFOII-tilbuddene drives herudover udelukkende ved forældrebetalingen. Den økonomiske bæredygtighed forventes opretholdt ved, at SFOII-tilbuddene oprettes i sammenhæng med eksisterende SFO- 10

100 tilbud. Dette vurderes muligt, idet der med baggrund i den nuværende søgning til klubtilbud i 5. og 6. klasse forventes meget få tilmeldinger i SFOII. Model 5 Bevaring af 4 juniorklubber uden etablering af SFOII I denne model bevares fire juniorklubber (Auning, Ørum, to klubber i Grenaa). Juniorklubben i Ørsted lukkes grundet manglende tilslutning. Der oprettes ikke SFOII-tilbud. I denne model kan børn i 4. klasse benytte tilbud om almindelig SFO eller gå i juniorklub. De børn, der går i juniorklubberne kan tilvælge morgenmodul i skolernes SFO. Med denne model fastholder man den aktuelle situation, hvor børn i skoledistrikter uden juniorklubber enten skal tage til et andet distrikt efter et juniorklubtilbud eller skal undvære et eftermiddagstilbud. Faglig bæredygtighed Den faglige bæredygtighed i juniorklubberne sikres i denne model på samme måde som i Model 3 gennem øget samarbejde med lokalsamfundet, herunder konkret gennem tæt samarbejde med og udnyttelse af de fysiske rammer i Idrætscenteret i Auning og med Ørum Aktivcenter (Se Model 3). Elever på 4. årgang kan indgå i den almindelige SFO, men der kan ikke forventes særligt tilpasset indhold til aldersgruppen, som det er tilfældet ved etablering af SFOII-tilbud. Økonomi I denne model bevares den nuværende økonomiske model, hvor juniorklubberne drives ved henholdsvis en forældrebetaling (i dag 480 kr. pr. barn) samt en fast budgetramme. Børn, der går i almindelig SFO i 4.klasse, betaler almindelig SFO-takst. Model 5 Forældretakst - morgenmodul Forældretakst - eftermiddagsmodul Juniorklub: 300 kr. Juniorklub: 480 kr. Forældretakst - heldagspasning Juniorklub: 780 kr. Ved lukning af juniorklubben i Ørsted forventes frigjort kr., der i Model 5 kan anvendes til fastholdelse af den faste budgetramme til juniorklubber. 11

101 De fem modeller i korte træk Det følgende skema giver et overblik over, hvordan de fem modeller adskiller sig fra hinanden og fra status i dag: Status i dag Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Juniorklubber 5 juniorklubber: To i Grenå, en i hhv. Ørsted, Auning og Ørum Ingen juniorklubber bevares Én juniorklub i Grenå bevares Alle juniorklubber bevares på nær Ørsted Alle juniorklubber bevares på nær Ørsted og Ørum Alle juniorklubber bevares på nær Ørsted SFOII-tilbud (SFO til 4.,5.,6. og 7. klasse) Der er ingen SFOIItilbud i dag Der etableres SFOII-tilbud på alle skoler Der etableres SFOIItilbud på alle skoler Der etableres SFOII-tilbud på alle skoler, der ikke har juniorklub i distriktet. Der etableres ingen SFOIItilbud. SFO for 4. klasse Skolebestyrelserne kan i dag beslutte, om skolen skal tilbyde SFO til 4. klasses elever Alle skoler skal tilbyde 4. klasses elever plads i SFO en Alle skoler skal tilbyde 4. klasses elever plads i SFO en Alle skoler skal tilbyde 4. klasses elever plads i SFO en Alle skoler skal tilbyde 4. klasses elever plads i SFO en Morgenmodul Man kan i dag ikke tilkøbe morgenmodul i SFO, hvis man går i juniorklub Børnene i SFOII skal kunne tilkøbe morgenmodul. Børnene i juniorklubben i Grenaa og børn i SFOII skal kunne tilkøbe morgenmodul i skolernes SFO. Børnene i juniorklubberne og børn i SFOII skal kunne tilkøbe morgenmodul i skolernes SFO. Børn i 4. klasse, der går i SFO, kan kun vælge heldagspasning Børnene i juniorklubberne skal kunne tilkøbe morgenmodul i skolernes SFO. Børn i 4. klasse, der går i SFO, kan kun vælge heldagspasning Søskenderabat og friplads for klasses elever Er ikke muligt for børn i juniorklubber. Vil være muligt, da SFOII etableres under folkeskoleloven Vil være muligt for børn i SFOII, som etableres under folkeskoleloven, men ikke for børn i juniorklubben Vil være muligt for børn i SFOII, som etableres under folkeskoleloven, men ikke for børn i juniorklubberne. Frigjorte midler ved lukning af Ørsted eller Ørsted og Ørum Juniorklub (Model 3A)kan finansiere økonomiske fripladser og søskenderabat i SFOII, så alle børn får samme forældrebetalingstakst uanset tilbud. Er ikke muligt for børn i juniorklubber. Tilbud i nærmiljøet Juniorklubberne kan anvendes af alle børn i kommunen, men anvendes i praksis primært af børn i nærmiljøet. SFOII på alle skoler giver alle børn et tilbud i eget skoledistrikt. SFOII på alle skoler giver alle børn et tilbud i nærmiljøet. Børn i Grenå kan fortsat vælge juniorklub. SFOII på skoler uden juniorklubber giver alle børn et tilbud i eget skoledistrikt. Børn i skoledistrikter med juniorklub kan anvende denne. Juniorklubberne kan fortsat anvendes af alle børn i kommunen, men forventes i praksis fortsat at blive anvendt af børn i nærmiljøet. Børn i skoledistrikter uden juniorklub får ikke et tilbud i nærmiljøet 12

102 Forældretakster i de fem modeller I dag Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Morgenmodul Det er ikke muligt at vælge morgenmodul i I dag. *SFOII: 264 kr. Juniorklub: 200 kr. SFOII: 264 kr. Eftermiddagsmodul Juniorklub: 480 kr. *SFOII: 725 kr. Juniorklub: 550 kr. SFOII: 725 kr. **Juniorklub og SFOII: 300 kr. **Juniorklub og SFOII: 480 kr. Juniorklub: 300 kr. Juniorklub: 480 kr. Heldagspasning Heldagspasning er i dag ikke muligt for 5.-7.klasse. 4. klasses elever betaler SFO-takst. *SFOII: 989 kr. Juniorklub: 750 kr. SFOII: 989 kr. **Juniorklub og SFOII: 780 kr. Juniorklub: 780 kr. *SFOII-tilbuddet etableres under folkeskoleloven, hvor søskenderabat og fripladser skal tilbydes. Dette finansieres af en højere forældretakst. **Forældretaksten i SFOII nedsættes til juniorklubtakst ved hjælp af midler fra lukning af juniorklub i Ørsted (Model 3) eller lukning af juniorklub i Ørsted og i Ørum (Model 3A) 13

103 Bilag: 5.1. Ændring i dagtilbudslov pr. 1. juli 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84028/17

104 Til alle kommuner m.fl. Sagsnr Doknr Dato 16. maj 2017 Orientering om Ændring af dagtilbudsloven - Lov nr. 427 af 3. maj 2017 om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Folketinget har den 25. april 2017 vedtaget L 107 Lov om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Loven kan findes her: Det fremsatte lovforslag med bemærkninger og bilag fra bl.a. udvalgsbehandling kan i øvrigt ses på Folketingets hjemmeside: Nærværende orienteringsskrivelse beskriver de ændringer af dagtilbudsloven, der følger af den nye lov. Hovedindholdet i loven er følgende: 1. Formål Formålet med loven er at sikre, at alle børn så tidligt som muligt hører og lærer dansk og får forståelse for værdier som f.eks. demokrati, medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene. Hermed får børnene tidligt mulighed for at få en tilknytning til det danske samfund, ligesom børnene gives forudsætninger for et godt børneliv og senere skolegang. 2. Sprogvurdering af børn Sprogvurdering af børn i 3-års-alderen kan fremrykkes til 2-års-alderen Efter de gældende regler har kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens 11, stk. 1, ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle 3-årige børn i dagtilbud, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen har efter gældende ret, jf. dagtilbudslovens 11, stk. 2, videre ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i 3-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal videre gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen.

105 For at styrke den tidlige indsats får kommunalbestyrelsen fra den 1. juli 2017 mulighed for at fremrykke sprogvurdering af børn i 3-års-alderen til 2-års-alderen, jf. 11, stk. 4. Formålet med bestemmelsen er at understøtte kommunernes arbejde i forhold til tidligst muligt at kunne identificere de børn, der har behov for sprogstimulering. Hermed får kommunen mulighed for tidligt at iværksætte sprogstimulering, så børnenes dansksproglige udvikling styrkes, og børnene får de bedst mulige forudsætninger for at starte i skole. Med 2-års-alderen menes børn i alderen fra omkring 22 mdr. til omkring 30 mdr. Fremrykning af sprogvurdering til 2-års-alderen omfatter både børn i og uden for dagtilbud Hvis kommunen beslutter at fremrykke tidspunktet for sprogvurdering til 2-års-alderen, omfatter beslutningen alle børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtilbud samt alle børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud. Det betyder, at kommunen i så fald skal gennemføre en sprogvurdering af alle børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering, ligesom kommunen skal gennemføre en sprogvurdering af alle børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud. Rammer og kriterier for hvornår et 2-årigt barn i dagtilbud og uden for dagtilbud skal have foretaget en sprogvurdering følger af gældende regler for sprogvurdering af 3- årige børn i og uden for dagtilbud, jf. dagtilbudslovens 11, stk. 1 og 2. Sprogvurdering i 2-års-alderen træder i stedet for sprogvurdering i 3-års-alderen Hvis kommunen har besluttet at fremrykke sprogvurderingen af børn til 2-års-alderen, skal kommunen ikke foretage en sprogvurdering af børn i 3-års-alderen, jf. 11, stk. 5. Forældre har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering mv. Den nugældende pligt for forældre til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens 12, stk. 1, udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-års-alderen, såfremt kommunen vælger at fremrykke sprogvurderingen. Det betyder at kommunens nuværende pligt til at standse børneydelsen for de forældre, som ikke efterlever pligten, jf. dagtilbudslovens 12, stk. 2, udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-års-alderen. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet, jf. nedenfor, er forældrene ikke omfattet af pligten til at lade barnet deltage i denne del af vurderingen, idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en sprogvurdering i 2-års-alderen inddrage andre forhold end sprog i sprogvurderingen Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling, jf. 11, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan gøre dette, såfremt den vurderer, at det som led i det almindelige tilsyn med børn i kommunen er hensigtsmæssigt at inddrage disse forhold for at få et bredere og mere helhedsorienteret billede af barnets trivsel og udvikling. 2

106 Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke forhold hos barnet det vil være relevant at inddrage. Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ikke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven eller anden lovgivning. Det skal i relation hertil bemærkes, at den kommunale sundhedsplejerske i forhold til små børn tilbyder funktionsundersøgelser i barnets hjem og individuel rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejersken. Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundhedsplejerske umiddelbart efter barnets fødsel og frem til 1-årsalderen. Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede forældrene om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og udvikling, ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har endvidere mulighed for at følge barnet efter 1-års-alderen, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov. Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder regionsrådet syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-års-alderen undersøger den alment praktiserende læge bl.a. barnets motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin- og grovmotorik, barnets ordforråd og evne til at lave små sætninger og have pludredialoger med sig selv og andre, barnets evne til at udpege genstande og kropsdele og barnets evne til at udføre små opgaver. Sprogstimulering til 2-årige børn følger gældende regler for sprogstimulering til 3-årige børn Hvis sprogvurderingen af barnet i 2-års-alderen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, har kommunen pligt til at iværksætte sprogstimulering til barnet efter de regler for sprogstimulering, som er gældende for børn i 3-års-alderen, jf. 11, stk. 7 og 8. Dette indebærer, at kommunen på baggrund af en sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud i 2-års-alderen har pligt til at iværksætte sprogstimulering til de børn, som har behov for sprogstimulering. Det indebærer ligeledes, at 2-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, som følge af de nye ændrede regler skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. 11, stk. 8. Børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, kan undtages fra sprogvurdering Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret, individuel vurdering beslutte, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, ikke skal have foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen eller 2-års-alderen, hvis kommunen har besluttet at fremrykke sprogvurderingen, jf. 11, stk. 3. Bestemmelsen er rettet mod børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. fordi en forælder arbejder som sæsonarbejder, er specialist i en virksomhed, arbejder i Danmark på forskerordningen eller lignende. De pågældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at lære dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i dansk skole mv. Kommunalbestyrelsen kan ved vurderingen lægge vægt på opholdets længde, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage fast bopæl i Danmark, barnets bedste mv. Forældrene kan i den forbindelse f.eks. fremvise en ansættelseskontrakt eller tilsvarende for at dokumentere opholdets forventede varighed. Kommunalbestyrelsen skal i forhold til børn, hvis forældre har ophold her i 3

107 landet efter EU-retten, endvidere tage forældrenes ønsker i betragtning. Kommunalbestyrelsens beslutning om hvorvidt barnet ikke skal have foretaget en sprogvurdering, skal basere sig på en konkret, individuel vurdering af de beskrevne forhold. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt forældrenes ophold i Danmark har en sådan karakter, at det vurderes, at barnet, til trods for opholdets midlertidighed, vil have gavn af at lære dansk. Forældre til børn i det tyske mindretal beslutter selv, om barnet skal have foretaget en eventuel sprogvurdering Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal. Forældre til børn i det tyske mindretal beslutter selv, om barnet skal have foretaget en eventuel sprogvurdering, jf. 11, stk. 3. Dette gælder, uanset om barnet er optaget i en tysk mindretalsinstitution, i et dansk dagtilbud eller slet ikke er optaget i dagtilbud. Såfremt forældre til børn i det tyske mindretal ikke fravælger en eventuel sprogvurdering af barnet, er forældre og barn omfattet af de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering samt pligten til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, som følger af 11, stk. 1, 2 og 4 samt 12. Midlertidig ordning målrettet børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven ændres som udgangspunkt ikke Med lov nr. 665 af 8. juni 2016 blev der indført en midlertidig ændring af dagtilbudsloven. Med ændringen har kommunerne fra og med den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018 fået mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for en nærmere bestemt gruppe af børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens 11, stk. 9. De nye regler ændrer som hovedregel ikke ved den midlertidige ordning. Dog får kommunerne med de nye regler mulighed for at fremrykke sprogvurdering af børn af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven til 2-års-alderen, jf. 11, stk Sprogstimulering til børn 30 timers sprogstimulering til alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud Fra den 1. juli 2017 skal alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud, optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. 11, stk. 8. Det betyder, at det beskæftigelseskriterium, som efter de gældende regler er bestemmende for, hvorvidt et tosproget barn skal modtage et 15 timers sprogstimulering om ugen eller optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, bliver ophævet. Efter de nye regler er det således alene det tosprogede barns sproglige kompetencer, som er afgørende for, om barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal bidrage til, at det tosprogede barn tilegner sig de nødvendige dansksproglige kompetencer, som er en af de væsentligste forudsætninger for, at barnet kan klare sig godt i skolen og 4

108 videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen er således, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet skal begynde i børnehaveklasse. Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal være en systematisk og målrettet sprogstimuleringsindsats, som er tilpasset barnets særlige dansksproglige udfordringer. Herudover vil barnet indgå i læringsmiljøet i dagtilbuddet, hvor barnet vil deltage i de almindelige pædagogiske aktiviteter som f.eks. højtlæsning, sang, rim, remser mv. Opholdet i dagtilbuddet vil endvidere introducere barnet til et læringsmiljø, der bygger på demokratiske værdier med fokus på bl.a. tolerance, medbestemmelse, respekt for mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan de 30 timer om ugen i dagtilbuddet tilrettelægges, og det er lederen af dagtilbuddet, der, i dialog med familien, håndterer den konkrete afholdelse af almindelig ferie, fridage mv. med børnene Kommunen skal give et tilskud på 100 procent til sprogstimuleringstilbuddet i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, så tilbuddet er gratis for de pågældende forældre. Der vil i medfør af 44 i dagtilbudsloven blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om kommunens tilskud. Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund, så de kan få det samme ud af undervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole. 15 timers tilbud til tosprogede børn ophæves Som en konsekvens af de ændrede regler ophæves det nugældende 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen til tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens 11, stk. 4. Dette betyder, at tosprogede børn, der den 30. juni 2017 er optaget i et 15-timers sprogstimuleringstilbud efter de hidtil gældende regler i dagtilbudsloven, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. 4. Krav om dansk og fokus på demokrati og medbestemmelse mv. i private pasningsordninger Nye krav til private pasningsordninger Fra og med den 1. juli 2017 skal hovedsproget i private pasningsordninger efter dagtilbudslovens 78 være dansk, jf. 81, stk. 2. Med begrebet hovedsprog menes det sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn og den private passer i den private pasningsordning. Der kan i konkrete tilfælde tales et andet sprog end dansk, hvis den private passer vurderer det nødvendigt i en afgrænset situation at tale et andet sprog f.eks. med henblik på at lære det enkelte barn det danske sprog. Private pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal er undtaget fra kravet om dansk som hovedsprog Med henblik på at sikre overholdelse af bl.a. Danmarks traktatmæssige forpligtelser i forhold til Europarådet finder kravet om dansk som hovedsprog ikke anvendelse for aftaler om pasning i private pasningsordninger, som er oprettet af det tyske mindretal, jf. 81, stk. 2. 5

109 Den private passer skal dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler godkende den aftale om privat pasning, som er indgået mellem forældre og den private passer, jf. dagtilbudslovens 81, stk. 1, idet godkendelsen er en forudsætning for udbetaling af tilskud til privat pasning. Kommunalbestyrelsen skal blandt andet godkende den private passers personlige kvalifikationer. Med de ændrede regler bliver det et krav, at den private passer som forudsætning for kommunens godkendelse kan dokumentere, at vedkommende har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne kommunikere med barnet på et niveau, der understøtter, at barnet kan udvikle sine dansksproglige kompetencer, jf. 81, stk. 3. For at kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber er det en forudsætning, at den private passer kan fremvise dokumentation for, at vedkommende f.eks. har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2, eller et tilsvarende niveau. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hovedsproget i private pasningsordninger i helt særlige tilfælde kan være andet end dansk Det følger af de nye regler, at kommunalbestyrelsen som led i godkendelse af en pasningsaftale efter en konkret vurdering kan beslutte, at hovedsproget i helt særlige tilfælde kan være et andet sprog end dansk, jf. 81, stk. 4. Det er dog i givet fald en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at fravigelse af dansk som hovedsprog i en privat pasningsordning ikke har integrationsmæssige konsekvenser. I kommunens vurdering vil skulle indgå, om de forældre, som ansøger om tilskud, er udlændinge, der er vandrende arbejdstagere, som opholder sig kortvarigt her i landet på grund af beskæftigelse, forældre, som ønsker, at deres børn skal lære et andet sprog, fordi de enten har været udstationeret eller skal udstationeres i udlandet, eller forældre, der søger tilskud til pasning i institutionslignende private pasningsordninger i tilknytning til internationale skoler eller lignende. Muligheden for at fravige kravet om dansk som hovedsprog har et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen vil i praksis tage sigte på private pasningsordninger, der typisk anvendes af børn af forældre, som afgrænset ovenfor. Den private pasning skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati Med de nye regler bliver det et krav, at den private pasning er tilrettelagt, så børn i ordningen sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. I forlængelse heraf skal den private pasning bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Dette betyder bl.a., at den private passer skal tilrettelægge pasningen, så der er fokus på udvikling af forståelse af demokratiske normer og værdier, jf. 81, stk. 5. Dette indebærer f.eks., at der kan integreres et børneperspektiv i de daglige aktiviteter i den private pasning, og at barnet støttes i at lytte til andre og respektere forskellige synspunkter. I den forbindelse skal den private passer tage højde for barnets alder og modenhed, idet muligheden for at få medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen afhænger heraf. 6

110 Øget tilsyn med den private pasning Det følger af de nye regler, at kommunerne fremadrettet skal føre tilsyn med, at den private pasning er tilrettelagt i overensstemmelse med de nye krav. Dette indebærer, at kommunen, både i forbindelse med den konkrete godkendelse af en aftale om privat pasning mellem forældrene og en privat pasningsordning, jf. dagtilbudslovens 81, stk. 1, samt i forbindelse med kommunens løbende tilsyn med ordningen fra og med den 1. juli 2017 skal sikre, at den private pasning tilrettelægges, så hovedsproget i ordningen er dansk. Det vil sige, at der i udgangspunktet tales dansk mellem den private passer og børnene i den private pasningsordning, og at de konkrete børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. I forhold til kravet om, at børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, kan kommunen i godkendelsen og tilsynet f.eks. lægge vægt på, om børneperspektivet er integreret i dagligdagen, om barnet tages med på råd, støttes i at lytte til andre og respektere forskellige synspunkter, aldersgrupper og køn. Herudover skal kontakten mellem den private passer og barnet være baseret på lydhørhed og forståelse for barnets modenhed, alder og baggrund m.v. Kommunen skal som en del af godkendelsen og det løbende tilsyn ligeledes sikre, at den private pasning bidrager til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Som det er tilfældet i forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn, kan kommunen i forhold til spørgsmålet om medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati i øvrigt lægge de samme retningslinjer til grund for tilsynet, som er gældende for enten den kommunale dagpleje eller kommunale daginstitutioner. Det øgede tilsyn med, om der tales dansk, og pasningen er tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, skal komme oven i kommunernes eksisterende tilsyn med private pasningsordninger. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en eksisterende pasningsaftale Med de nye regler får kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbagekalde en godkendelse af en eksisterende pasningsaftale, jf. 81, stk. 6. Tilbagekaldelsen kan finde sted, hvis kommunen som led i det løbende tilsyn vurderer, at den private pasning ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale, lever op til kravene om dansk som hovedsprog eller det nye krav om, at børn i ordningen skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at hovedsproget i en privat pasningsordning er et andet end dansk, kan kommunalbestyrelsen tilbagekalde en allerede godkendt pasningsaftale, hvis der ikke tales det pågældende sprog i ordningen. Nye krav til private pasningsordninger finder anvendelse for pasningsaftaler indgået efter 1. juli 2017 De nye krav til private pasningsordninger vedrørende krav om dansk og fokus på demokrati og medbestemmelse mv. samt det øgede tilsyn hermed finder anvendelse for aftaler om privat pasning, der er indgået fra og med den 1. juli Det betyder, at for aftaler om privat pasning, der er indgået før 1. juli 2017, finder de hidtil gældende regler for privat pasning anvendelse, jf. dagtilbudslovens 3, stk. 3. 7

111 5. Krav om dokumentation for tiltrækkelige danskkundskaber ved ansøgning om tilskud til pasning af egne børn Det følger af dagtilbudslovens 87, stk. 1, at en forælder, som ansøger om tilskud til pasning af egne børn, skal leve op til tre betingelser: 1) vedkommende modtager ikke samtidig offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt, 2) vedkommende er ikke er omfattet af 13, stk. 10, og 13 f, stk. 1-4, jf. 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og 3) vedkommende har opholdt sig her i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Med de nye regler indføres et fjerde krav, idet en ansøger fremadrettet kun kan modtage tilskud til pasning af egne børn, hvis forælderen kan dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer, jf. 87, stk. 1. Som dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber skal ansøgere kunne fremvise, at vedkommende f.eks. har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende dokumentation. Dokumentation for danskkundskaber skal fremvises i forbindelsen med en ansøgning om tilskud til pasning af egne børn. Krav om dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber gælder ikke for EU/EØS-borgere, som er berettiget til tilskud til pasning af egne børn Kravet om, at ansøgeren skal have tilstrækkelige danskkundskaber, gælder ikke for EU-/ EØS-borgere i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til tilskuddet. EU- /EØS-borgere er i lighed hermed i dag ikke omfattet af kravet i dagtilbudsloven om, at man skal have haft ophold i Danmark i 7 ud af 8 år som forudsætning for at være berettiget til tilskud til pasning af egne børn. Kommunen kan kontakte Statsforvaltningen, hvis der under behandlingen af en ansøgning om tilskud til pasning af egne børn opstår tvivl om ansøgerens opholdsstatus efter EU-retten. Nye krav til tilskud til pasning af egne børn finder anvendelse for ordninger indgået efter 1. juli 2017 De nye krav til tilskud til pasning af egne børn vedrørende tilstrækkelige danskkundskaber finder anvendelse for tilskud til pasning af egne børn, der er indgået fra og med den 1. juli Det betyder, at de hidtil gældende regler for tilskud til pasning af egne børn finder anvendelse for tilskud, der er givet før 1. juli 2017, jf. dagtilbudslovens 3, stk Dato for ikrafttræden Lov om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning træder i kraft den 1. juli For yderligere uddybning af elementer i de nye regler henvises til lovforslagets bemærkninger, ligesom undertegnede kan kontaktes. Med venlig hilsen 8

112 Charlotte Meibom Specialkonsulent Thomas Rasmussen Specialkonsulent 9

113 Bilag: 5.2. Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85588/17

114 Kvalitetsstandard: Sprogvurdering og sprogstimulering Målgruppe Målgrupperne er: Børn 0-6 år i dagtilbud Elever i 0. klasse Kriterier og omfang Børn sprogvurderes 4 gange, fra de er 2 år og 7 mdr. til de er ca. 6 år. Formål Sprogvurdering og sprogstimulering skal hjælpe dagtilbuddene med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. Afgørelse Sprogvurdering gælder alle børn, og derfor vil der ikke forelægge en skriftlig afgørelse. Levering Pædagogisk personale i dagtilbud og på skoler forestår sprogvurdering og sprogstimulering. Aktiviteter Sprogstimulering Ud fra en faglig vurdering af barnets behov for indsats tilbydes en af følgende indsatser: En generel indsats En fokuseret indsats En særlig sprogsimulerende indsats. Der udarbejdes en handleplan vedrørende generel, fokuseret og særlig sprogstimulerende indsats. Handleplanen udarbejdes af det enkelte dagtilbud. I handleplanen udarbejdes i sammenhæng med de 6 læreplanstemaer og omhandler: Børnenes forudsætninger for læsning Skriftsprogstimulerende læringsmiljøer og aktiviteter. Det fremgår, hvordan der arbejdes målrettet, systematisk og dokumenteret. Kvalitetskrav Opgaven varetages af personer, der har særlige kvalifikationer. Alderstrin for sprogvurdering: Ca. 2 år og 7 mdr. Ca. 3 år Kvalitetsstandarden er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 20.oktober

115 Ca. 5 år I begyndelsen af 0. klasse Børn, der passes i eget hjem, vurderes af tale- og hørekonsulent og en sprogvejleder. Opfølgning Indsatsen og resultatet af sprogvurderingerne vedrørende børns sprog og læsning følges i et samarbejde mellem sprogvejledere, sprogkonsulent og læsekonsulent. Indsatsen vedrørende sprogvurdering, sprogstimulering, forældresamarbejde og overgange evalueres hvert andet år af det enkelte dagtilbud i forbindelse med de Faglige Kvalitetsoplysninger. Klage og ankemuligheder Det er ikke muligt at klage over sprogvurdering og sprogstimulering. Lovgrundlag Dagtilbudsloven specifikt i 11 og 12. Kontaktinformationer Sprogkonsulent i Skole- dagtilbudsafdelingen Glesborg Bygade Glesborg Til.: kimm@norddjurs.dk Vigtig information Kvalitetsstandarden er gældende fra Kvalitetsstandarden er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 20.oktober

116 Bilag: 6.1. Ansøgning rammeforsøg - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85027/17

117 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Bilag 2 1. Kommunens navn Norddjurs Kommune 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen 3. Underskrift 4. Kontaktperson Ansøgers kontaktperson og dennes telefon- nummer og . Auning Skole Lars Birger Sørensen, skoleleder labs@norddjurs.dk Tlf Beskrivelse af den konkrete kvalitetsunderstøttende indsats Beskriv de pædagogiske formål med forsøget, herunder; - hvilke ændringer skolen konkret vil foretage i undervisningen, og - de aktiviteter, der konkret ønskes anvendt til at bidrage til elevernes læring. En elev er uddannelsesparat, når eleven i 8. klasse har et karaktérgennemsnit på mindst 4 og af skolen vurderes at opfylde de personlige og sociale forudsætninger. Men uddannelsesparathed skal grundlægges meget tidligere. Vi ønsker med dette forsøg målrettet at styrke elevernes skole- og uddannelsesparathed, og vi ønsker at iværksætte tiltag, der styrker denne parathed allerede fra 4. klassetrin. Forsøget vil give os mulighed for at opprioritere en række relationelle og faglige indsatser, der vil fremme den enkelte elevs progression og udvikling på de tre afgørende parametre i forhold til at blive/være skoleog uddannelsesparat - de faglige, sociale og personlige kompetencer. Når vi sætter fokus på dette på mellemtrinnet vil fokus være på skoleparathed som peger fremad og hænger sammen med udviklingen frem mod at blive uddannelsesparat. Vi ønsker at igangsætte et forløb, der hen over hele skoleåret vil sætte fokus på udviklingen af elevernes uddannelsesparathed - svarende til det niveau, hvor eleven befinder sig. Forløbet skal bygge på en taksonomisk tilgang, hvor vi opstiller læringsmål og succeskriterier på en række områder, der er forbundet med udviklingen af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer fra 4. til 9. klasse. Inddrage eleverne mere i eget skoleforløb: Vi arbejder med at gøre alle elever til synligt lærende elever. Det vil sige, at eleven er tæt på egen læring. Eleven ved, hvad han/hun er ved at lære, eleven kender målet, og eleven ved, hvor han/hun er i læringsprocessen, og eleven ved, hvad næste skridt er i forhold til læringen. Vi vil sikre, at elevperspektivet altid er med, når vi laver indsatser. Det gælder på individniveau, når man arbejder med konkrete sager, men det gælder også om at inddrage elever i overordnede indsatser der iværksættes. Eksempelvis elevråd, elevfokusgrupper og arbejdsgrupper med elevdeltagelse. Det handler om at sikre medejerskab og meningsfulde indsatser, som eleverne kan koble sig på og blive motiveret af. 1

118 Konkrete aktiviteter, der skal bidrage til at opnå øget skole og uddannelsesparathed: Styrkelse af og systematik i den løbende elevsamtale med alle elever: Vi vil med forsøget sikre et målrettet og systematisk arbejde med elevsamtaler, og eleverne skal opleve, at læreren er tæt på i den daglige og løbende progression, hvor parametrene vedr. uddannelsesparathed indgår. Inddrage forældrene mere i elevernes skoleforløb: Vi vil arbejde mere systematisk med at inddrage forældrene. Den tættere kontakt til hver enkelt elev gennem de systematiske elevsamtaler og det udbytte, som disse samtaler giver, skal anvendes til at inddrage forældrene mere aktivt i deres barns positive udvikling i de faglige, sociale og personlige kompetencer. Klasseteamsamarbejde: Alle lærere omkring den enkelte elev samarbejder om og koordinerer de indsatser, der skal medvirke til at hjælpe den enkelte elev i den rigtige retning. Ved løbende møder i teamet omkring klassen koordinerer klassens lærere indsatsen omkring eleven - med opbakning og sparring fra skolens egne vejledere og eksterne samarbejdspartnere - PPR, Myndighedsafdeling og ungdomsskole m.fl. Systematisk anvendelse af data: Vi vil arbejde systematisk med anvendelse af data om uddannelsesparathed - gå bag om uddannelsesparathedstallene og blive klogere på, hvor der er mangler og potentialer på klasse- og elevniveau - og sætte målrettet ind der, hvor behovet ser ud til at være størst! Vi vil anvende faglige resultater, nationale test, resultater fra trivselsmålinger samt andre evalueringer af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling - i forhold til at iværksætte dels en relevant overordnet plan for at gøre eleverne uddannelsesparate, og på et mere detaljeret plan anvende data, viden og erfaringer til at kvalificere vores næste gode skridt på klasseniveau og på elevniveau. Vi vil i skoleåret 2017/18 arbejde systematisk med elevernes resultater på Lærings- og trivselskonferencer på alle årgange. Dette arbejde understøttes af skolens vejledere, der klæder lærerne på til at kunne sætte ind med den rigtige indsats. Fokus og mere systematik omkring arbejdet med elevfravær: Vi vil i forbindelse med forsøget indføre systematisk opfølgning på elevfravær og lade det indgå som et indsatsområde, der også italesættes og igangsættes indsatser i forhold til på de løbende elevsamtaler. Uddannelsesparathedsværktøjet: Vi vil i forbindelse med forsøget udvikle kommunikationsmateriale og visuelle værktøjer, der skal skabe fælles forståelse for og opmærksomhed på, hvad skole- og uddannelsesparathed er. Materialet skal skabe fælles fokus for personale, elever og forældre på Auning Skole. Materialerne skal synliggøre de kompetencer, som eleven skal arbejde med, og som indgår i den samlede uddannelsesparathedsvurdering. Det skal være tydeligt for eleverne, hvad det er de konkret skal lære, øve sig i osv. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere der kan fremme det, som vi arbejder med: Vi vil i forsøget også udvide vores samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Eksempelvis UngNorddjurs (ungdomsskolen i Norddjurs Kommune) og UU Djursland, der arbejder med konceptet 2

119 Milife, der sætter fokus på og styrker elevernes udvikling af de faglige, sociale og personlige komptencer. Gennem dette samarbejde skal lærerne erhverve sig viden og kompetencer, som kan støtte deres fremadrettede arbejde med elevernes uddannelsesparathed gennem de systematiske elevsamtaler. Hvad er der fokus på, og hvordan kan vi bedst bakke eleven op i den ønskede udvikling? Vi vil også inddrage lokale foreninger og kulturinstitutioner i arbejdet med elevernes uddannelsesparathed. Det kan være samarbejder med lokale virksomheder, hvor eleverne stifter bekendtskab med fagligheder omsat til virkeligheden, men det vil eksempelvis også være projekter med Gammel Estrup Herregårdsmuseet, som med en historie, samfunds- og kulturvinkel kan bidrage til elevernes dannelse og identitet. 6. Beskrivelse af kommunens forventning om effekten af forsøget og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Beskriv, hvilken effekt skolen forventer at få ud af forsøget. Beskriv, hvilke succeskriterier der opstilles for, om indsatsen er gennemført samt indikatorer for, hvordan man vil påvise ændring (forbedring) af elevernes udbytte m.v. Det, vi først og fremmest forventer at kunne se resultater på, er en positiv udvikling i uddannelsesparathedsvurderingerne i udskolingen. Den konkrete uddannelsesparathedsvurdering midt i 8. klasse her i skoleåret 2016/17 viste, at vi på Auning Skole på dette tidspunkt havde 42% ikke-uddannelsesparate elever. Landsgennemsnittet er på ca. 28%, så vi er meget opmærksomme på, at der skal et særlig fokus og en særlig indsats til, for at ændre disse forhold i positiv retning. Fra skolens side forventer vi en positiv udvikling i elevers faglige, sociale og personlige kompetencer, og vi forventer, at det vil kunne læses i såvel de faglige tests - Nationale test m.fl. - samt i Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling samt andre lokale trivselsmålinger. Det er også en forventning, at vi på Auning Skole med denne tættere opfølgning på hver enkelt elev vil kunne fremvise, at vi i højere grad lykkes bedre med at løfte både den fagligt svageste del af vores elever og ligeledes løfte den fagligt stærkeste del af vores elever. Vi har på Auning Skole en andel af elever på 32%, der ved afgangsprøverne (gennemsnit over de seneste tre år) har fået under 4 i dansk og matematik.. Landsgennemsnittet ligger på ca. 23%, så det er selvsagt også et mål, at vi med de nævnte indsatser styrker indsatsen over gruppen af de fagligt svageste elever på Auning Skole. Resultaterne fra såvel de nationale test som fra den nationale trivselsmåling skal gradvist udvikle sig i positiv retning, og vi skal de kommende år konstatere en stigning i antallet af uddannelsesparate elever samt et fald i antallet af elever, der får mindre end 4 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse Vi vil i forsøget opstille vores baseline - vores nuværende niveau - og vil sammenholde det med de opnåede resultater i forsøgsperioden. Vi vil opstille synlige og tydelige mål for vores indsatser i forsøgsperioden, og vi vil arbejde med succeskriterier, der giver os mulighed for løbende at vurdere, hvor vi er i processen. Ud over at det skal tydeliggøres over for eleverne og deres forældre, hvad det er vi skal lykkes med, så skal det også være tydeligt for alle lærere, pædagoger og ledere, hvad vi arbejder på at lykkes med. Vi vil visualisere den udviklingsprogression, vi ønsker - dels konkret for eleverne, men også for vores (de professionelle voksne i skolen) arbejde med at ændre og optimere vores tilgang til opgaven med at udvikle elevernes kompetencer. 3

120 7. Forsøgets organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret, herunder med angivelse af antallet af timer, som skoledagen forventes at blive afkortet med som følge af forsøget. Vi vil i forsøget organisere os sådan, at vi på alle årgange fra 4. til 9. klasse erstatter 2-3 ugentlige undervisningslektioner med et tilsvarende antal to-lærer-lektioner, hvor der intensivt og målrettet kan arbejdes med de planlagte tiltag. Det vil resultere i en ugentlig afkortning af skoledagen med 2-3 lektioner i forsøgsperioden. Disse 2-3 ugentlige lektioner og den planlagte afkortning af skoledagen vil give os mulighed for at organisere systematiske elevsamtaler med alle elever. Alle kontaktlærere får skemalagt en ugentlig lektion til at afvikle individuelle samtaler med eleverne. Samtaler, hvor der med udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling sættes mål og løbende følges op på, hvordan det går. Samtalerne vil være præget af feedback til eleven i forhold til de næste gode skridt, som eleven skal tage i forhold til den ønskede udvikling. Der vil med 2-3 ugentlige to-lærer-lektioner kunne iværksættes en række målrettede og varierede tiltag på alle årgange. Indsatser som vil kunne bidrage til det, som vi arbejder på at lykkes med i forhold til skole- og uddannelsesparathed. 8. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil infor- mere forældre og elever om forsøgets gennem- førelse. Forældrene skal inddrages i elevernes arbejde med at udvikle de faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi laver en plan for den kommunikation, der skal gå fra skolen til hjemmet, og det vil være information på forskellige niveauer, således at forældrene orienteres om forsøgets gennemførelse på et mere overordnet niveau på skole-, ledelses- og bestyrelsesniveau, og efterfølgende en tættere og mere detaljeret information på afdelings-, årgangs-, og klasseniveau. Helt konkret vil vi inddrage forældrene aktivt i de mål, der opstilles for hver enkelt elev. Hvad skal eleven have fokus på i forhold til den kommende periode? - faglige, sociale og personlige mål? - hvordan går det, og hvordan kan eleven selv arbejde med at nå de opstillede mål? - og hvordan kan forældrene positivt bakke op om elevens arbejde med den ønskede udvikling? 9. Opbakning fra skolebestyrelsen Der vedlægges relevant dokumentation for tilslutning fra skolebestyrelsen til forsøget. Skolebestyrelsen på Auning Skole bakker 100% op om skolens ansøgning. Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen 4

121 Bilag: 6.2. Ansøgning rammeforsøg - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85024/17

122 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Norddjurs Kommune 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen Kattegatskolen 3. Underskrift 4. Kontaktperson Ansøgers kontaktperson og dennes telefonnummer og Allan Vestrup Bilag 2 5. Beskrivelse af den konkrete kvalitetsunderstøttende indsats Beskriv de pædagogiske formål med forsøget herunder; -hvilke ændringer skolen konkret vil foretage i undervisningen, og -de aktiviteter, der konkret ønskes anvendt til at bidrage til elevernes læring. Centralt for vores ønske om at ændre i undervisningen og elevernes dagligdag er et ønske om at styrke de mange tiltag vi allerede har i gang; alle tiltag, der som fokus har en styrkelse af elevernes faglige udbytte af undervisningen, forbedring af elevernes sociale trivsel og et ønske om at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, således det bliver realistisk og opnåeligt, og på den måde styrke gennemførelsen af den valgte ungdomsuddannelse. Disse tiltag, som er fælles for Norddjurs Kommune, er centreret omkring projektet Synlig Læring, hvor vi har opstilling af læringsmål og succeskriterier for den enkelte elev som opgave, ligesom systematisk brug af feedback indgår i tænkningen. Arbejdet er baseret på systematisk dataindsamling, for at kvalificere arbejdet med en enkelte elev. En række andre tiltag i kommunen har det samme fokus, og disse vil være elementer i vores arbejde og vil kunne styrke vores optagethed af den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Vi ønsker at fokusere på eleverne fra årgang. Ved at reducere timetallet for disse elever med 2-3 lektioner ugentligt får vi skabt rum for en lang række tiltag med ekstra lærerkræfter, der kan styrke vore overordnede mål.

123 Turbo/boost-forløb: Vores hensigt er at tilrettelægge en række faglige forløb, over perioder af varierende længde, og afhængigt af behov for både den enkelte elev og årgangen. Det kan være en 9. årgang, der skal have et fagligt skub inden afgangsprøven, eller enkelte elever, der har brug for et særligt tilrettelagt forløb. I tilrettelæggelsen tænker vi at inddrage lokale og kommunale vejledere (PPR, læsekonsulent, UU, andre), der sammen med skolen, eleven og forældrene kan være med til at planlægge forløbet, når det drejer sig om den enkelte elev. For at det kan lade sig gøre er det nødvendigt med et stort kendskab til eleverne, det vil vi sikre ved at fokusere på elevsamtaler, hvor eleven og skolen i samarbejde er med til at definere egne behov for udvikling. Samarbejde: For at lykkes med de overordnede mål er det nødvendigt at udvikle samarbejdet med vore eksterne samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at tilrettelægge specielle forløb for elever og klasser. I forvejen har vi et godt samarbejde med UU og med UngNorddjurs. Med dette forsøg får vi øgede muligheder for at kunne tilrettelægge forskellige forløb, bl.a. med UU, der har et forløb, der har fokus på elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. UngNorddjurs kan vi bruge i forbindelse med forløb på de yngre årgange om trivsel, og på den måde skabe bedre rammer for et godt og trygt læringsmiljø i klasserne. Ungdomsuddannelserne er oplagte samarbejdspartnere, og det arbejde vil vi også få mulighed for at udbygge ved at planlægge talent-forløb med de forskellige uddannelsesinstitutioner vi har i kommunen. Endelig kan vi udbygge samarbejdet med det lokale erhvervsliv og forskellige kulturinstitutioner til gavn for den enkelte elev. I en kommune som Norddjurs er der brug for et solidt arbejde omkring elevernes

124 uddannelsesvalg i forbindelse med arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingerne. Det vil også være i centrum i samarbejdet med virksomheder og UU, og med en mulighed for reduktion i timetallet vil vi kunne intensivere dette arbejde allerede på mellemtrinnet. Inddragelse af elever og forældre: Skal vi have succes i skolen med at ændre på nogle vilkår, kan vi kun gøre det i et tæt samarbejde med eleverne og deres forældre. Vi ved, at det menneske eleven lytter mest til når der skal tages beslutning om videre uddannelse, er mor! Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet med forældrene. Øget dialog, hyppigere kontakter mellem skole og hjem er altafgørende, for vi kan ændre noget. I forvejen har vi et princip for skole/hjemsamtaler, der tilskriver, at der skal være de samtaler, der er nødvendige for den enkelte elev og forældrene. Får vi mulighed for at reducere timetallet, styrker det muligheden for et forbedret skole/hjemsamarbejde. Vi har allerede i planlægningen af kommende skoleår skabt muligheder for øget kontaktlærertid til lærings- og trivselssamtaler med eleverne, men flere og bedre muligheder kan kun kvalificere dette arbejde. I forlængelse af denne ansøgning er Kattegatskolen også blandt de skoler der har fået mulighed for at give de faglige svage elever et løft. Det program, i forlængelse af mulighed for afkortelse af skoledagen vil give os øgede muligheder for at kunne arbejde med elevernes faglige progression og deres trivsel og motivation. Undervisningsdifferentiering vil i højere grad blive en mulighed, med forkortelse af timetallet. 6. Beskrivelse af kommunens forventning om effekten af forsøget og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Vi vil løbende indsamle data fra faglige tests, nationale tests og trivselsmålingen. Gennem disse data kan vi løbende revidere målene

125 Beskriv, hvilken effekt skolen forventer at få ud af forsøget. Beskriv, hvilke succeskriterier der opstilles for, om indsatsen er gennemført samt indikatorer for, hvordan man vil påvise ændring (forbedring) af elevernes udbytte m.v sammen med elever og forældre, således de faglige boost-forløb til eleverne kan ændre sig fra forløb til forløb. Vi har en forventning om at øget fokus lig med flere lærerressourcer på det faglige og det trivselsmæssige vil skabe gode rammer for læring, og dermed på sigt give effekt på både nationale test, trivselsundersøgelser og afgangsprøveresultater. Vores overordne formål for overbygningen vil være bedre resultater ved afgangsprøverne og færre ikkeuddannelsesparate elever. Vi vil bruge resultaterne fra den nationale test og trivselsmåling og kommende afgangsprøveresultater som baseline, og ud fra disse, vil vi opstille mål for vore indsatser. Dette skal være synligt for alle og der vil være en systematisk opfølgning. 7. Forsøgets organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret, herunder med angivelse af antallet af timer, som skoledagen forventes at blive afkortet med som følge af forsøget. Vi vil reducere timetallet på årgang med 3 timer og på 9. årgang med 2 timer. De frigivne ressourcer skal anvendes til boost-forløb med ekstra lærerressourcer, og øget arbejde med elevsamtaler, skole/hjemsamtaler og samarbejde med interne og eksterne vejledere og samarbejdspartnere. Det fælles udgangspunkt skal være det mindset, som er i synlig læring. Vi vil tage udgangspunkt i de projekter, som vi er i gang med som beskrevet tidligere. 8. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. Kommunikationen med forældre vil, afhængig af forløbet, være skriftligt via Intra eller ved at afholde informationsmøder/forældremøder. Den valgte læringsplatform i Norddjurs kommune vil blive inddraget i tydeliggørelse af individuelle mål for den enkelte elev, ligesom den også kan bruges til at illustrere elevens progression. Centralt for vores inddragelse af forældrene

126 9. Opbakning fra skolebestyrelsen Der vedlægges relevant dokumentation for tilslutning fra skolebestyrelsen til forsøget vil være en systemisk/anerkendende tilgang. Vores skoledistrikt er kendetegnet ved socioøkonomiske udfordringer, hvilket stiller store krav til kommunikationen. I det omfang det er realistisk vil vi inddrage forældrene i målfastsættelse for deres barn, men med respekt og anerkendelse af forældrenes muligheder for at indgå i arbejdet. Som formand for skolebestyrelsen på Kattegatskolen kan jeg hermed bakke op om den fremsendte ansøgning. Med venlig hilsen Claus Mathiassen Mail fremsendt som dokumentation.

127 Bilag: 6.3. Afslag på deltagelse - Auning skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82927/17

128 Norddjurs Kommune Lene Ravn Holst Svar på ansøgning om deltagelse i rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14 b og 16 a - Auning Skole. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: juni 2017 Sags nr.:17/06995 Ved brev med bilag af 5. april 2017 til landets kommunalbestyrelser orienterede Undervisningsministeriet om muligheden for at ansøge om at deltage i rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen og om rammer og principper for deltagelse. Ansøgningen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 15. maj 2017 modtaget ansøgning fra Norddjurs Kommune om Auning Skoles deltagelse i rammeforsøget. Ansøgningen omhandler ønske om at sættes fokus på elevernes uddannelsesparathed fra klasse. Der erstattes 2-3 ugentlige undervisningslektioner med et tilsvarende antal to-lærer-lektioner Der vil blive mulighed for at organisere systematiske elevsamtaler med alle elever, hvor der sættes mål og løbende følges op på udvilklingen af de faglige, sociale og personlige kompetencer. Afgørelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan ikke godkende ansøgningen. Rammer og principper for deltagelse i rammeforsøget er bl.a., at kommuner og skoler får mulighed for at iværksætte konkrete og afgrænsede pædagogiske kvalitetsunderstøttende indsatser, der giver øgede muligheder for lokalt at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, herunder give øgede muligheder for afkortning af skoledagen. Det er en præmis, at de mere fleksible muligheder bliver anvendt på kvalitet i undervisningen og dermed til at igangsætte nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. Det er forudsat, at de aktiviteter, der igangsættes, kan rummes indenfor de nedenfor nævnte kvalitetsunderstøttende indsatser. Særlige turboforløb i fagundervisningen for de fagligt svage elever, Særlige talentforløb i fagundervisningen for de fagligt dygtige elever.

129 Oprettelse af særlig teknologi- (fx kodning) eller anden profil i udskolingen eller på andre klassetrin, der kan understøtte kvaliteten i undervisningen. Andre kvalitetsunderstøttende indsatser rettet mod inddragelse af det lokale erhvervsliv og udvikling af elevernes erhvervs- og karriereforståelse og af deres håndværksmæssige og innovative evner. Det er endvidere en præmis, at: Ressourcer, der evt. måtte blive sparet som led i forsøget, skal blive på skolen og én til én bruges til aktiviteter, der bidrager til øget kvalitet og elevernes læring. Skolerne er fortsat forpligtede til at give noget understøttende undervisning på linje med de gældende regler i folkeskolelovens 16 b. Ved afkortningen af skoledagen skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Det gælder kun elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve særskilt betaling fra forældrene for den udvidede SFO-tid. Det er en forudsætning for skolens deltagelse i forsøget, at skolebestyrelsen bakker op om deltagelsen. Skolerne skal leve op til de øvrige krav i folkeskoleloven, herunder varieret undervisning med motion og bevægelse, åben skole og lektiehjælp mv. Styrelsen har lagt vægt på, at de kvalitetsunderstøttende indsatser, der ønskes iværksat, primært er af en generel bred karakter, som skal understøtte den løbende evaluering og undervisningsdifferentiering ved samtaler og feedback mm. Styrelsen har på denne baggrund vurderet, at ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad ligger inden for de ønskede rammer og principper, der er forudsat for rammeforsøget, og som er meddelt kommunalbestyrelserne i brev af 5. april 2017 med bilag. Tak for ansøgningen og interessen for at deltage i rammeforsøget. Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef 2

130 Bilag: 6.4. Godkendelse af ansøgning og deltagelse - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82929/17

131 Norddjurs Kommune Lene Ravn Holst Godkendelse af deltagelse i rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14 b og 16 a - Kattegatskolen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: juni 2017 Sags nr.:17/07264 Ved brev af 5. april 2017 til landets kommunalbestyrelser orienterede Undervisningsministeriet om muligheden for at ansøge om at deltage i rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 15. maj 2017 modtaget ansøgning fra Norddjurs Kommune om, at Kattegatskolen kan deltage i rammeforsøget. I medfør af folkeskolelovens 55, stk. 1, godkender styrelsen hermed, at Norddjurs Kommune på Kattegatskolen kan iværksætte rammeforsøget om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen på nedenfor nævnte vilkår og i den angivne periode. Godkendelsen gives inden for det formål og de principper for rammeforsøget, der blev meddelt kommunalbestyrelserne i bilag 1 til brev af 5. april Det følger bl.a. heraf, at kommuner og skoler med forsøget får mulighed for at iværksætte konkrete og afgrænsede pædagogiske kvalitetsunderstøttende indsatser, der giver øgede muligheder for lokalt at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, herunder give øgede muligheder for afkortning af skoledagen. Det er en præmis, at de mere fleksible muligheder bliver anvendt på kvalitet i undervisningen og dermed til at igangsætte nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. Det er en forudsætning for godkendelsen, at de aktiviteter, der igangsættes, kan rummes indenfor de nedenfor nævnte kvalitetsunderstøttende indsatser. Styrelsen har vurderet, at skolens ansøgning helt eller delvist ligger indenfor følgende indsatser: X Særlige turboforløb i fagundervisningen for de fagligt svage elever. X Særlige talentforløb i fagundervisningen for de fagligt dygtige elever.

132 Oprettelse af særlig teknologi- (fx kodning) eller anden profil i udskolingen eller på andre klassetrin, der kan understøtte kvaliteten i undervisningen. X Andre kvalitetsunderstøttende indsatser rettet mod inddragelse af det lokale erhvervsliv og udvikling af elevernes erhvervs- og karriereforståelse og af deres håndværksmæssige og innovative evner. Der er med godkendelsen af forsøget alene givet tilladelse til at fravige folkeskolelovens 14 b og 16 a. Der gives med forsøget ikke tilladelse til at fravige de øvrige regler i folkeskolelovgivningen. Forsøgsperiode, klasser, timetal Forsøgsgodkendelsen gives med start fra skoleåret 2017/18 og løber til og med skoleåret 2019/20. Godkendelsen er givet for klassetrin. Vilkår Ressourcer, der evt. måtte blive sparet som led i forsøget, skal blive på skolen og én til én bruges til aktiviteter, der bidrager til øget kvalitet og elevernes læring. Skolerne skal leve op til de øvrige krav i folkeskoleloven, herunder varieret undervisning med motion og bevægelse, åben skole og lektiehjælp mv. Der gives alene mulighed for afkortning, for så vidt angår timerne til understøttende undervisning. Skolerne er fortsat forpligtede til at give noget understøttende undervisning på linje med de gældende regler i folkeskolelovens 16 b. Det betyder, at skolen vil kunne konvertere næsten alle ressourcerne, der går til understøttende undervisning til konkrete og afgrænsede pædagogiske kvalitetsunderstøttende indsatser ud over, hvad der er i dag er muligt inden for folkeskolelovens 16 b. Ved afkortningen af skoledagen skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Det gælder kun elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve særskilt betaling fra forældrene for den udvidede SFO-tid. Det er en forudsætning for skolens deltagelse i forsøget, at skolebestyrelsen bakker op om deltagelsen. Kommunen og skolen forpligter sig til at deltage i ministeriets evaluerring af forsøget, herunder: At deltage i en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer. At deltage i en caseundersøgelse (1-2 dages besøg af konsulenter i løbet af perioden eller fokus-gruppeinterviews). 2

133 At indsende relevante dokumenter til ministeriet, herunder eventuelt opgørelser over de klasser og undervisere, der er omfattet af forsøget på den pågældende skole. Skolebestyrelsen forpligtes igennem styrelsens evalueringsprogram til løbende at forholde sig til, om de frigivne ressourcer anvendes på kvalitet i undervisningen og til nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring. Evaluering Forsøget evalueres af Undervisningsministeriet efter to år, således at der inden udgangen af skoleåret 2019/20 kan tages samlet stilling til resultaterne af forsøget. Forsøget bliver gennemført med henblik på at få mere viden om, hvorvidt man kan tilrettelægge undervisningen på en anderledes måde med indsatser, der har til formål at gøre eleverne så dygtige som muligt. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil fastsætte krav til evalueringen i dialog med de kommuner, der deltager i rammeforsøget, og på baggrund af de konkrete ansøgninger. Ministeriet vil lægge vægt på, at evalueringen af rammeforsøget tilrettelægges, så der opnås så sikker viden som muligt og foreligger et solidt beslutningsgrundlag, når der ved forsøgets udløb skal tages stilling til, om erfaringer og resultater fra forsøget skal udmøntes i eksempelvis regelændringer eller fortsættelse af forsøg. Evt. ændringer vedrørende forsøget Hvis forsøget ikke iværksættes, eller hvis der sker ændringer i det godkendte forsøg, skal ministeriet kontaktes for at afklare ændringernes betydning for forsøget. Orientering Kopi af dette brev bedes sendt til skolens leder og skolebestyrelsen, så de er bekendt med vilkårene for godkendelsen af forsøget. Derudover skal forældre og elever informeres om forsøget. Eventuelle spørgsmål til forsøget kan rettes til adressen: forsoeg@stukuvm.dk. Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal København K 3

134 Bilag: 7.1. Projektbeskrivelse og bilag vedr. læringsmiljø - Vandsamarbejde Vest Djursland Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87271/17

135 Hej Jan Ifølge aftale sender jeg projektbeskrivelse, skitser og budget m.m. vedrørende det læringsmiljø som vi forsøger at skaffe midler til at etablere ved Vandsamarbejde Vest Djurslands fælles vandværk. Visionen er at skabe et inviterende og informerende sted omkring det nye fælles vandværk ved Auning. Her er det muligt at komme tættere på forståelse af vandets vej fra jord til bord samt at lære biologi, geografi, kemi og fysik på en helt anden måde. Målgruppen er børn fra skolerne og institutioner i Norddjurs Kommune. Borgerne og turisterne vil også få en oplevelse ved at besøge vandværksgrunden. Vores mål er blandt andet at give mulighed for at få en masse viden udendørs gennem leg, læring og bevægelse. Ved vandværket bliver der rig mulighed for at lære om skovens træer, frugter og frugttræer, enggræsser og de insekter og dyr, som lever i naturen. Men der bliver også mulighed for at lære om vejret, sten fra istiden, lave vandanalyser og arbejde med vandets bevægelse. Det kan også være med til at give de bogligt svage elever succesoplevelser og mod til at tage en uddannelse. Læringsmiljøet på vandværksgrunden kan hjælpe inklusionseleverne til at vise kompetencer, de ellers ikke kan anvende i den daglige undervisning, Derved styrkes den sociale deltagelse i klassen, og inklusionseleverne får oplevelsen af, at "ligne" hinanden og have fælles interesser og værdier. Dette fremmer, ifølge undervisningsministeriets rapport om inklusion, indlæringen hos inklusionseleverne. Læringsmiljøet er afhængig af fondsmidler for at blive gennemført. Indtil videre har vi fået tilsagn om kr. i tilskud fra Friluftsrådet. Vi har ansøgninger liggende hos La Cour Fonden og LauritzenFonden. Vi har fået afslag fra ELRO Fonden, organisationen Plant et Træ og Øster og Vester Alling Sparekasses fond. Vandsamarbejdet vil sandsynlighed have mulighed for at mageskifte med lodsejeren, som har jord syd for vandværksgrunden. Det vil give mulighed for at etablere en sti vest for Gjesingvej fra Porsbakkerne til vandværksgrunden så børnene, lokalbefolkningen og turister kan komme sikkert til og fra vandværksgrunden. Udgifter til stien er ikke indregnet i vedhæftet budget. Vi ser frem til at høre fra kommunen. På vegne af Vandsamarbejde Vest Djursland A/S Venlig hilsen Kitsie Lund Tlf kml@aquadjurs.dk AquaDjurs A/S Langagervej Grenaa CVR nr

136

137

138 Vandsamarbejde Vest Djursland A/S - Læringsmiljø - Budgetoverslag Udarbejdet i samarbejde med HedeDanmark 1 Basis Forarbejde og projektstyring Arbejdstegninger Opstart og afsætning Projektstyring Etablering af besøgssti/cykelsti Slotsgrussti Skoleskov m² Klargøring til plantning Levering og plantning Frugtræslund med enggræsser Klargøring til plantning Levering af træer Plantning og opbinding Vandingspose/vandingssystem Læghegn - 3 rækket Udregnet for 450 lbm., 4-5 meter bredt Buskplantning incl. klargøring Bunddækkende buske Klargøring til plantning Levering af buske Kr. excl. moms Etablering af græs m² Finish - muld m.m Formidling og læring Vandpost Overdækket område m. plads til redskaber Siddekant Trædesten i sø Vandsnegl og trug Stensamling Formidling Udarbejdelse af information til tavle, hjemmeside, elev- og lærervejledning m.m. Stolper med navne på træer m.m I alt

139 Vandsamarbejde Vest Djursland finanserer selv: Kr. excl. moms Vandværket og vandværksgrunden Egentid til udarbejdelse af projektet samt søgning af fondsmidler HedeDanmark Konsulenttimer, idéskitser m.m. 2

140 Sdr. Fælledvej Auning Tlf auning-skole@norddjurs.dk Auning skole er en kommuneskole, som vægter naturfagene højt. Vi er beliggende i en stor landsby midt på Djursland omgivet af smuk natur. Skolen er udbygget over mange omgange, og har nu en bebyggelsesprocent, som giver meget ringe muligheder for anlæggelse af ude-læringsmiljøer. Det er derfor med stor begejstring, at vi imødeser projektet med oprettelse at læringsmiljø omkring vand på vandværksgrunden. Grunden ligger i rimelig gåafstand fra skolen, og vil derfor kunne bruges til hands-on undervisning i forening med bevægelse og motion, som kom på skemaet ved skolereformen. Skolen har været inddraget i udarbejdelsen af en plan for grunden, og har givet input til ønsker til læringsmiljøer. I forbindelse med naturfagsundervisningen mangler Auning skole læringsmiljøer med modeller til illustrering af vandets vej, biodiversitet, økosystemer, miljøfremmede stoffer, landskaber og landskabsdannelse. Disse miljøer skal understøtte den fagspecifikke daglige undervisning. Planen for vandværksgrunden dækker alle disse områder. I ministeriets færdighedsmål for grundskolen fremgår at Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden og forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Dette kan styrkes ved at understøtte undervisningen med de foreslåede modeller på vandværksgrunden. Ministeriet skriver I den understøttende undervisning skal eleverne kunne afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, som de har fået i den fagopdelte undervisning. Desuden skriver ministeriet at Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Disse mål vil netop kunne forenes i undervisningen ved vandværket. Samtidig vil læringsmiljøerne på vandværksgrunden kunne hjælpe inklusionselever til at vise kompetencer, de ellers ikke kan anvende i den daglige undervisning. Derved styrkes den sociale deltagelse i klassen, og inklusionseleverne får oplevelsen af, at ligne hinanden og have fælles interesser og værdier. Dette fremmer, ifølge ministeriets rapport om inklusion, indlæringen hos inklusionseleverne.

141 2 Selve indretningen af vandværksgrunden Der ansøges om midler til følgende projekter: 1. Skoleskoven/ Æblelunden/Permakultur: Natur/teknologi, Biologi, Historie, Samfundsfag 2. Stensamlingen: Natur/teknologi, Geografi, Samfundsfag 3. Søen 4. Vandets vej Skoleskoven/Æblelunden/Permakultur: Eleverne kan se levende eksempler på de forskellige herboende træsorter og deriboende insekter, og mikroorganismer. De vil få indsigt i natursyn og nytteværdi i naturen og vil kunne udføre praktisk arbejde i forbindelse med etablering og pasning af skoven. Herved understøttes den teoretiske læring med praktisk anvendelse. Læringselementer i skoleskoven: Artsdiversiteten i naturskov i tempereret zone. Biologi og geografi. Økosystemer: Opformering og overvintring af nyttedyr til biologisk bekæmpelse af skadedyr i landbrug (insekter og fugle). Biologi Evolutionsteori. Læren om arternes tilpasning til miljøet. Færdighedsmål fra nye forenklede fællesmål: Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven kan undersøge mikroorganismers funktion i forskellige miljøer Vidensmål Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Eleven har viden om biodiversitet Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer

142 Eleven har viden om klimazoner og plantebælter Stensamlingen Eleverne vil se eksempler på de forskellige stentyper, som er bragt hertil under istidens landskabsdannelse. 3 Færdighedsmål Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge karakteristiske landskaber Vidensmål Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Eleven har viden om jordbundens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse Søen Det er vigtigt, at eleverne kommer ud og undersøge naturen på mange forskellige måder, og et af de forhold, som er rimeligt lette at gå til er undersøgelse af ferskvandsdyr i vandløbet eller vandhullet/søen. Det er oftest meget lærerigt, da eleverne oplever mange forskellige dyr i vandet, som alle har en betydning for lokalitetens økosystem. Færdighedsmål Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Vidensmål Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Vandets vej Eleverne får praktisk indsigt i vandets vej fra grundvand til vandhanen. De får indsigt i vandets kræfter til erosion og desuden får de indblik i vandets kredsløb og tidshorisonten for dette. Læringsmiljøet understøtter flere af de ovenfornævnte mål. Vi håber at I vil se med velvillighed på ansøgningen. Med venlig hilsen Helle Marthinsen Naturfagslærer, Auning skole

143 UDTALELSE VEDR. LÆRINGSMILJØET OG UDERUMMET PÅ VANDVÆRKSGRUNDEN VED VANDSAMARBEJDE VEST DJURSLAND A/S I Norddjurs prioriterer vi vores elevers naturfaglige uddannelse højt. Om få år kommer vi i Danmark til at mangle flere tusinde unge med en naturfaglig uddannelse ingeniøruddannelser og lignende. Det primære grundlag for at unge vælger en naturfaglig videregående uddannelse er, at de har modtaget god undervisning i skolen på området. Grundlaget for at det sker er, at lærerne føler sig vidende og veluddannede, og har gode forhold at undervise under. Derfor startede Norddjurs kommune i 2012 en udviklingsproces rettet mod naturfagene og naturfagslærerne. Et vigtigt led i denne proces var etableringen af et naturfagsnetværk, der hvert år afholder adskillige kurser, arrangementer og events. I dag er omkring 60 lærere fra kommunens folkeskoler og friskoler samt to ungdomsuddannelser medlem af netværket. Norddjurs Naturfagsnetværk arbejder tæt sammen med Norddjurs skoletjeneste. Med etableringer af læringsmiljøet og uderummet på vandværksgrunden ved Vandsamarbejde Vest Djursland A/S, får alle skoler i Norddjurs en meget brugbar og gennemtænkt mulighed for frit at kunne omlægge deres undervisning hertil. Og da stedet byder på gode forhold for undervisning, får lærerne frigivet ressourcer til at videreudvikle og forbedre deres undervisning fagligt og pædagogisk. Fra skoleåret 2016/17 er den fælles naturfagsprøve obligatorisk. Læringsmiljøet på vandværksgrunden ved Vandsamarbejde Vest er skræddersyet til at bruge i undervisningen inden for de 9 fællesfaglige fokusområder nævnt i læseplanernes liste. Et andet tiltag på vej op er skolen i samfundet. Begrebet dækker over skolers samarbejde med virksomheder. Det har altid har været formålet med Norddjurs skoletjeneste at bringe skoler, virksomheder og institutioner sammen, men vi tog et ekstra stort skridt, da vi sammen med Naturvidenskabernes Hus, Herning og Viborg kommuner i 2016 modtog 6,3 millioner fra AP. Møller Fonden. Pengene går til projektet Sammen skaber vi fremtidens skole, som skal skabe samarbejder mellem skoler og virksomheder. Norddjurs kommune er forgangskommunen i projektet. Samlet set har vi i Norddjurs en stor flok beredte og motiverede naturfagslærere, der er vant til at tage ud med deres elever og vant til at tænke nyt og bredt i stedet for ens og snævert. Vi har også stor erfaring i at lave samarbejder ml. virksomheder og skoler. Vi håber derfor inderligt, at projektet realiseres og garanterer flittig brug af hele området for skolernes vedkommende. Med venlig hilsen Lars H. Wieland, Naturfagskoordinator i Norddjurs

144 Norddjurs Skoletjeneste følger med stor interesse Vandsamarbejde Vest Djursland A/S opbygning af det nye vandværk ved Auning og de muligheder det giver for at medtænke og realisere opbygningen af et inspirerende læringsmiljø. Norddjurs Skoletjeneste vil kunne informere om læringsmiljøets muligheder på alle skoler i Norddjurs Kommune via skoletjenestens kontaktperson på hver enkelt skole. Det vil også være oplagt at lægge en beskrivelse af det nye læringsmiljøs muligheder for anvendelse på skoletjenestens hjemmeside og det vil være muligt for skolerne i Norddjurs at benytte skoletjenestens tilbud om gratis transport fra den enkelte skole til vandværket ved Auning. Læringsmiljøet vil kunne indgå i diverse naturfaglige emner og projekter i både indskoling, mellemgruppe og udskoling. Norddjurs Skoletjeneste samarbejder meget med Norddjurs Naturfagsnetværk. Dette netværk består pt. af ca. 50 naturfagslærere fra kommunens skoler og ungdomsuddannelser. Naturfagsnetværket ser meget frem til realiseringen af læringsmiljøet, da det vil give netværkets medlemmer mulighed for at gennemføre en struktureret og planlagt udeskoleundervisning på et helt andet niveau end i dag. Naturfagsnetværket vil også meget gerne afholde en eller flere temaeftermiddage om brugen af læringsmiljøet for sine medlemmer Samarbejdet med både Norddjurs Skoletjeneste og Naturfagsnetværket vil givetvis kunne sikre en forankring i skolernes brug af det nye læringsmiljø i samarbejde med vandværket. Rita Mogensen Koordinator Norddjurs Skoletjeneste / rm@kattegatskolen.dk

145 Auning, den 9. januar 2017 Hjemmeside: Facebook: Bankkonto: Reg. nr Konto Kontingent: Husstand: 200 kr. pr. år. Enlige: 100 kr. pr. år Har læringsmiljøet omkring det nye vandværk betydning for Auning by? Bestyrelsen for Auning Borgerforening har på flere bestyrelsesmøder drøftet den projektbeskrivelse, som er udarbejdet for læringsmiljøet omkring det nye vandværk. Bestyrelsen er overbevist om, at et sådan læringsmiljø integreret på den nye vandværksgrund vil være et overordentligt værdifuldt lærings- og oplevelsessted. Ikke alene for folk i Auning, men også for hele egnes befolkning. Den nye vandværksgrund ligger i et meget flot landskab. Tæt på Porsbakkerne, som bruges rigtig meget som et rekreativt område. Turene i Porsbakkerne vil meget naturligt kunne forlænges til en tur op omkring vandværket, hvor hele familien vil kunne få en lærerig oplevelse. Det er Borgerforeningens klare vurdering, at Auning Skole og en lang række andre skoler og institutioner på Djursland også vil få et meget attraktivt læringsmiljø i forhold til det vand, der kommer ud af vandhanen. Hvor kommer det fra? Hvad er godt vand? Og hvorfor skal vi værne om Danmarks enestående høje vandkvalitet? Gæster på byens campingplads og Djurslands mange sommerhusgæster vil med etableringen af det påtænkte læringsmiljø få et nyt attraktivt udflugtsmål, som et supplement til strandturen, Gl. Estrup og Djurs Sommerland. Auning Borgerforening ønsker at støtte det planlagte læringsmiljø og vil helt klart anbefale, at også andre støtter dette helt enestående projekt! Venlig hilsen Anja Dam Hedegaard Formand for Auning Borgerforening Moselunden 26, 8963 Auning Mobil Mail: anjadh73@gmail.com Auning Borgerforening er repræsenteret i Auning Borgerportal, der driver:

146 Bilag: 8.5. Databilag - Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76866/17

147 Bilag: Screeningsresultater for Toubroskolen, Norddjurs Kommune Styrelsen har gennemført en screening af skolernes resultater på baggrund af følgende indikatorer: Resultater fra 9.-klassesprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder Socioøkonomiske referencer for 9.-klassesprøverne Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling Toubroskolen blevet udtaget til tilsyn, fordi skolen: Har haft et fald i alle fire differencerede trivselsindikatorer samt ligger blandt de laveste 10 pct. på landsplan i alle fire trivselsindikatorer i 2015/16. Det har blandt andet indgået i vurderingen, at skolen ikke har et igangværende samarbejde med ministeriets læringskonsulentkorps, som direkte adresserer de udfordringer, som screeningen indikerer. Bemærkninger til screeningsresultatet Specialklasseelever og elever i modtagelsesklasser indgår i indikatorerne vedrørende elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse, resultater fra de nationale test i dansk og matematik samt resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling. Dette forhold vil indgå som en del af udgangspunktet for styrelsens videre dialog med skolen/kommunen. Screeningen omfatter som nævnt ovenfor en række forskellige indikatorer. Udtagelsen til tilsyn kan ske på grundlag af lave resultater på en enkelt af disse indikatorer. Styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at skoler udtaget i kvalitetstilsynet kan have tilfredsstillende resultater på de øvrige indikatorer. Som udgangspunkt for den videre dialog er nedenfor skolens samlede screeningsresultat. Formålet er at give kommunen og skolen det bedst mulige grundlag for at arbejde aktivt med at forbedre skolens resultater. Screeningsresultat Nedenfor fremgår det samlede datagrundlag for skolen, som er benyttet i styrelsens screeninger i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen 2016/2017. Dette gælder også for indikatorer, hvor der ikke umiddelbart er tegn på vedvarende udfordringer på skolen. Det bemærkes, at det er muligt at indhente mere detaljerede oplysninger om skolens resultater via: Undervisningsministeriets datavarehus på Her er det blandt andet også muligt at sammenligne skolens resultater med lands- og kommunegennemsnitte 1

148 Resultater fra nationale test i dansk og matematik. Det bemærkes, at data for de enkelte målinger i de nationale test er lagt sammen på tværs af klassetrin, således at der opnås én værdi pr. skole for hvert år i henholdsvis dansk og matematik på tværs af klassetrin. Ministeriet har fra 2015/16 ændret kriteriet (cutscoren) for, hvornår et resultat er fremragende, i dansk, læsning i 2. klasse. Som følge heraf er elevernes resultater for 2014/2015 og 2015/2016 genberegnet i testsystemet, så resultatet dér bliver retvisende. Skoleåret 2014/2015 er fastsat som baseline-år. Resultaterne for skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 er beregnet på baggrund af de ændrede kriterier (cutscores) for dansk, læsning i 2. klasse. Sammenligning med måltal før 2014/2015 skal fortsat ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterierne i dansk, læsning i 2. klasse. På den baggrund er det valgt i denne screening for dygtigste elever, dansk kun at tage udgangspunkt i resultaterne for de nationale test i en toårig periode (2014/15 og 2015/16) i stedet for en treårig periode, som er fastsat i konceptet for kvalitetstilsynet med folkeskolen. Data for de nationale test omfatter alle skolens elever, herunder elever fra special- og modtageklasser. Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet på baggrund af skolernes resultater fra de nationale test i dansk og matematik, hvis den falder ud på en af følgende seks indikatorer: Andel gode elever: To år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne (måltal 1.1): o Dansk: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 45 pct. elever i kategorien gode. o Matematik: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 40 pct. elever i kategorien gode Begrundelsen for, at der benyttes forskellige udtagningsgrænser i de to fag er, at bundniveauet i testene generelt er højere i dansk end i matematik på skoleniveau. Gode elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. Gode elever 2014/ /16 Dansk, andel (pct.) Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) Beregnet antal elever

149 Andel dygtigste elever: Over en toårig (dansk) eller treårig periode (matematik) er blandt de skoler, som har det største fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik (måltal 1.2): o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en to- eller treårig periode er en faldende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Faldet skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer. Dygtigste elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen fremragende præstation og rigtig god præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. Dygtigste elever 2013/ / /16 Dansk, andel (pct.) Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) Beregnet antal elever Andel dårligste elever: Over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik (måltal 2): o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en treårig periode er en stigende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Stigningen skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer. Dårligste elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen ikke tilstrækkelig præstation og mangelfuld præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. Dårligste elever 2013/ / /16 Dansk, andel (pct.) Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) Beregnet antal elever Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis skolen har haft et fald i gennemsnittet for alle fire differentierede trivselsindikatorer fra 2014/15 til 2015/16 samt er i bund 10 pct. på alle fire differentierede trivselsindikatorer i 2015/16. 3

150 Der er udviklet fire differentierede indikatorer for trivsel på baggrund af besvarelserne på den nationale obligatoriske trivselsmåling for så vidt angår klassetrin ( social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden ). Gennemsnit Bund 10 pct. 2014/ /16 Udvikl. 2015/16 Social trivsel 3,9 3,7-0,2 4,0 Faglig trivsel 3,8 3,5-0,3 3,6 Inspiration og støtte 3,3 3,0-0,3 3,1 Ro og orden 3,5 3,4-0,1 3,6 4

151 Bilag: 8.4. Kvalitetstilsynet med folkeskolen - Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76867/17

152 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Kvalitetstilsynet med folkeskolen: Toubroskolen er udtaget til tilsyn Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: maj 2017 Sags nr.:17/04941 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen på baggrund af en screening af alle skolers resultater og en nærmere analyse af screeningsresultatet. Kvalitetstilsynet er tilrettelagt med udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling. Det er styrelsens vurdering, at Toubroskolens resultater skal forbedres, og derfor udtages skolen til tilsyn. Begrundelsen for udtagelse til tilsyn fremgår af vedlagte bilag. Styrelsen ønsker med denne henvendelse at indlede en dialog om forbedring af resultaterne på Toubroskolen. Mulighed for vejledning fra ministeriets læringskonsulentkorps Som et særligt tilbud til skoler i kvalitetstilsynet tilbyder Undervisningsministeriets læringskonsulenter et vejledningsforløb i skoleåret 2017/18. De nærmere rammer for et vejledningsforløb vil blive drøftet på et indledende møde, hvor skoleledelse, skolechef/skolekonsulent og læringskonsulenter konkret kan vurdere rammen, indhold og omfang af tilbuddet. Skolen og forvaltningen beslutter herefter, hvorvidt skolen/kommunen ønsker at indgå i et samarbejde med læringskonsulenterne. Hvad sker der nu? Inden for en uge vil ministeriets læringskonsulentkorps henvende sig telefonisk til skolechef Finn Nørskov Mikkelsen med henblik på at indlede en dialog om et eventuelt samarbejde med Toubroskolen.

153 Styrelsen følger op på det lokale arbejde med at forbedre skolens resultater medio I kan læse mere om kvalitetstilsynet, herunder kadencen for kvalitetstilsynet, i vedhæftede konceptbeskrivelse. Såfremt I har spørgsmål eller bemærkninger til udtagelsen til tilsyn eller det vedlagte materiale, er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Ghita Jakobi Lauenborg på telefon: eller ghita.jakobi.lauenborg@stukuvm.dk. Ved spørgsmål til læringskonsulenternes vejledning er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Emilie Biker på telefon eller emilie.biker@stukuvm.dk. Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef Kontor for Grundskolen 2

154 Bilag: 8.3. Databilag - Glesborg Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76880/17

155 Bilag: Screeningsresultater for Glesborg Skole, Norddjurs Kommune Styrelsen har gennemført en screening af skolernes resultater på baggrund af følgende indikatorer: Resultater fra 9.-klassesprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder Socioøkonomiske referencer for 9.-klassesprøverne Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling Glesborg Skole blevet udtaget til tilsyn, fordi skolen: Har haft et fald i alle fire differencerede trivselsindikatorer samt ligger blandt de laveste 10 pct. på landsplan i alle fire trivselsindikatorer i 2015/16. Det har blandt andet indgået i vurderingen, at skolen ikke har et igangværende samarbejde med ministeriets læringskonsulentkorps, som direkte adresserer de udfordringer, som screeningen indikerer. Bemærkninger til screeningsresultatet Specialklasseelever og elever i modtagelsesklasser indgår i indikatorerne vedrørende elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse, resultater fra de nationale test i dansk og matematik samt resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling. Dette forhold vil indgå som en del af udgangspunktet for styrelsens videre dialog med skolen/kommunen. Screeningen omfatter som nævnt ovenfor en række forskellige indikatorer. Udtagelsen til tilsyn kan ske på grundlag af lave resultater på en enkelt af disse indikatorer. Styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at skoler udtaget i kvalitetstilsynet kan have tilfredsstillende resultater på de øvrige indikatorer. Som udgangspunkt for den videre dialog er nedenfor skolens samlede screeningsresultat. Formålet er at give kommunen og skolen det bedst mulige grundlag for at arbejde aktivt med at forbedre skolens resultater. Screeningsresultat Nedenfor fremgår det samlede datagrundlag for skolen, som er benyttet i styrelsens screeninger i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen 2016/2017. Dette gælder også for indikatorer, hvor der ikke umiddelbart er tegn på vedvarende udfordringer på skolen. Det bemærkes, at det er muligt at indhente mere detaljerede oplysninger om skolens resultater via: Undervisningsministeriets datavarehus på Her er det blandt andet også muligt at sammenligne skolens resultater med lands- og kommunegennemsnitte 1

156 Resultater fra nationale test i dansk og matematik. Det bemærkes, at data for de enkelte målinger i de nationale test er lagt sammen på tværs af klassetrin, således at der opnås én værdi pr. skole for hvert år i henholdsvis dansk og matematik på tværs af klassetrin. Ministeriet har fra 2015/16 ændret kriteriet (cutscoren) for, hvornår et resultat er fremragende, i dansk, læsning i 2. klasse. Som følge heraf er elevernes resultater for 2014/2015 og 2015/2016 genberegnet i testsystemet, så resultatet dér bliver retvisende. Skoleåret 2014/2015 er fastsat som baseline-år. Resultaterne for skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 er beregnet på baggrund af de ændrede kriterier (cutscores) for dansk, læsning i 2. klasse. Sammenligning med måltal før 2014/2015 skal fortsat ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterierne i dansk, læsning i 2. klasse. På den baggrund er det valgt i denne screening for dygtigste elever, dansk kun at tage udgangspunkt i resultaterne for de nationale test i en toårig periode (2014/15 og 2015/16) i stedet for en treårig periode, som er fastsat i konceptet for kvalitetstilsynet med folkeskolen. Data for de nationale test omfatter alle skolens elever, herunder elever fra special- og modtageklasser. Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet på baggrund af skolernes resultater fra de nationale test i dansk og matematik, hvis den falder ud på en af følgende seks indikatorer: Andel gode elever: To år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne (måltal 1.1): o Dansk: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 45 pct. elever i kategorien gode. o Matematik: Skoler er udtaget til tilsyn, hvis de to år i træk ikke har mindst 40 pct. elever i kategorien gode Begrundelsen for, at der benyttes forskellige udtagningsgrænser i de to fag er, at bundniveauet i testene generelt er højere i dansk end i matematik på skoleniveau. Gode elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. Gode elever 2014/ /16 Dansk, andel (pct.) Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) Beregnet antal elever

157 Andel dygtigste elever: Over en toårig (dansk) eller treårig periode (matematik) er blandt de skoler, som har det største fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik (måltal 1.2): o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en to- eller treårig periode er en faldende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Faldet skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer. Dygtigste elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen fremragende præstation og rigtig god præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. Dygtigste elever 2013/ / /16 Dansk, andel (pct.) Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) Beregnet antal elever Andel dårligste elever: Over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik (måltal 2): o Skoler er udtaget til tilsyn, hvis der over en treårig periode er en stigende tendens i resultaterne for dansk og/eller matematik. Stigningen skal være på mere end 25 procentpoint fra første til tredje måling og skal samtidig omfatte mere end 10 personer. Dårligste elever omfatter i denne sammenhæng resultater fra kriterieskalaen ikke tilstrækkelig præstation og mangelfuld præstation. I tilfælde af, at der for enkelte år/målinger er manglende data, er dette markeret med -. Dårligste elever 2013/ / /16 Dansk, andel (pct.) Beregnet antal elever Matematik, andel (pct.) Beregnet antal elever Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling Kriterium: En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis skolen har haft et fald i gennemsnittet for alle fire differentierede trivselsindikatorer fra 2014/15 til 2015/16 samt er i bund 10 pct. på alle fire differentierede trivselsindikatorer i 2015/16. 3

158 Der er udviklet fire differentierede indikatorer for trivsel på baggrund af besvarelserne på den nationale obligatoriske trivselsmåling for så vidt angår klassetrin ( social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden ). Gennemsnit Bund 10 pct. 2014/ /16 Udvikl. 2015/16 Social trivsel 4,0 3,7-0,3 4,0 Faglig trivsel 3,7 3,3-0,4 3,6 Inspiration og støtte 3,5 2,9-0,6 3,1 Ro og orden 3,8 3,4-0,4 3,6 4

159 Bilag: 8.2. Kvalitetstilsynet med folkeskolen - Glesborg Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76881/17

160 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Kvalitetstilsynet med folkeskolen: Glesborg Skole er udtaget til tilsyn Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: maj 2017 Sags nr.:17/04944 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen på baggrund af en screening af alle skolers resultater og en nærmere analyse af screeningsresultatet. Kvalitetstilsynet er tilrettelagt med udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet, og formålet med tilsynet er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling. Det er styrelsens vurdering, at Glesborg Skoles resultater skal forbedres, og derfor udtages skolen til tilsyn. Begrundelsen for udtagelse til tilsyn fremgår af vedlagte bilag. Styrelsen ønsker med denne henvendelse at indlede en dialog om forbedring af resultaterne på Glesborg Skole. Mulighed for vejledning fra ministeriets læringskonsulentkorps Som et særligt tilbud til skoler i kvalitetstilsynet tilbyder Undervisningsministeriets læringskonsulenter et vejledningsforløb i skoleåret 2017/18. De nærmere rammer for et vejledningsforløb vil blive drøftet på et indledende møde, hvor skoleledelse, skolechef/skolekonsulent og læringskonsulenter konkret kan vurdere rammen, indhold og omfang af tilbuddet. Skolen og forvaltningen beslutter herefter, hvorvidt skolen/kommunen ønsker at indgå i et samarbejde med læringskonsulenterne. Hvad sker der nu? Inden for en uge vil ministeriets læringskonsulentkorps henvende sig telefonisk til skolechef Finn Nørskov Mikkelsen med henblik på at indlede en dialog om et eventuelt samarbejde med Glesborg Skole.

161 Styrelsen følger op på det lokale arbejde med at forbedre skolens resultater medio I kan læse mere om kvalitetstilsynet, herunder kadencen for kvalitetstilsynet, i vedhæftede konceptbeskrivelse. Såfremt I har spørgsmål eller bemærkninger til udtagelsen til tilsyn eller det vedlagte materiale, er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Ghita Jakobi Lauenborg på telefon: eller ghita.jakobi.lauenborg@stukuvm.dk. Ved spørgsmål til læringskonsulenternes vejledning er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Emilie Biker på telefon eller emilie.biker@stukuvm.dk. Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef Kontor for Grundskolen 2

162 Bilag: 8.1. Koncept - Kvalitetstilsynet med folkeskole (Maj 2017) Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76879/17

163 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2017 Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Det fremgår desuden, at tilsynet primært skal have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen lokalt på skolerne og at det skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde. Dette notat beskriver indholdet af de seks faser, som tilsammen udgør den fremadrettede model for kvalitetstilsynet med folkeskolen. Kvalitetstilsynet med folkeskolen skal bredt set understøtte skolernes arbejde med, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Tilsynet skal ligeledes understøtte, at skolerne imødekommer elever med forskellige behov, og at trivslen på skolerne styrkes. 1. Baggrund Det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolen. Det er således den enkelte kommune og skole, der er ansvarlig for kvaliteten af undervisningen og elevernes læring og trivsel. Samtidig er der et landspolitisk ønske om at følge udviklingen i undervisningens kvalitet i folkeskolen tæt. Det følger af folkeskoleloven, at undervisningsministeren skal følge og vurdere kvaliteten i folkeskolen målt på skolernes resultater. Tilsynet tilrettelægges med udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet. Tilsynet er en proces, der skal understøtte mål og retning for den lokale kvalitetsudvikling. Kommunernes og skolernes vurdering af situationen og refleksioner over opnåede resultater vil være en væsentlig del af tilsynet. Det fremtidige kvalitetstilsyn med folkeskolen vil som hidtil fokusere på skoler med de største og mest alvorlige udfordringer. Kommunen er som skoleejer indgangen for et tilsyn. Skolelederne fra de skoler, der er udtaget i tilsynet, inddrages i dialogen mellem kommunen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om kvaliteten lokalt og arbejdet med udviklingen af dette. Generelle forhold i kommunen vedrørende arbejde med kvalitetssikring og udvikling vil, når det skønnes relevant, blive drøftet med kommunen. Tilsynet gennemføres ved, at skolernes resultater først screenes for en toårig periode (udviklingen over en treårig periode hvad angår udviklingen i andelen af de dygtigste og de dårligste elever målt i de nationale test i dansk og matematik), på baggrund af få centrale og på forhånd kendte indikatorer. Indikatorerne tager udgangspunkt i de nationale måltal for folkeskolen, som også indgår i den nye kvalitetsrapport, samt øvrige relevante kvalitetsindikatorer: Resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har tre af de fire fag, som befinder sig i bund 10 pct. Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 mdr. En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har en overgangsfrekvens på under 70 pct. Socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne. En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den to år i træk har socioøkonomiske referencer, der er -0,5 eller mere og samtidig er signifikante. 1

164 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2017 De socioøkonomiske referencer er nærmere beskrevet på Undervisningsministeriets hjemmeside via dette link Resultater fra nationale test i dansk og matematik. En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis den: a. to år i træk er blandt de skoler, som er længst fra at opnå målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne (måltal 1.1). b. over en treårig periode er blandt de skoler, som har det største fald i andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik (måltal 1.2). Det skal bemærkes, at der i screeningen i 2016/17 for dygtigste elever i dansk kun screenes over en toårig periode. c. over en treårig periode er blandt de skoler, som har den største stigning i andelen af de dårligste elever i dansk og matematik (måltal 2). Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling. Der er udviklet fire indikatorer for trivsel på bagrund af besvarelserne fra klassetrin ( social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden ). En skole udtages til nærmere undersøgelse i tilsynet, hvis skolen har haft et fald i gennemsnittet for alle fire differentierede trivselsindikatorer samt er blandt de ti procent laveste på landsplan for alle fire differentierede trivselsindikatorer i 2015/16. På baggrund af screeningen analyseres de udvalgte skoler nærmere. Hvis STUK samlet vurderer, at screeningen og analysen viser et behov for en dialog om kvaliteten på en skole, indleder STUK en dialog med den ansvarlige kommunalbestyrelse om, hvordan skolens resultater kan forbedres. Efter 12 måneder følger styrelsen op på det lokale arbejde med at forbedre kvaliteten på de udvalgte skoler ved at undersøge de udvalgte skolers resultater for en tre- henholdsvis fireårig periode. Dette kan om nødvendigt medføre yderligere dialog mellem styrelsen og den ansvarlige kommune. I tilfælde af at dialogen ikke fører til, at kommunalbestyrelsen tager tilstrækkeligt initiativ til at forbedre skolens resultater, kan STUK i sidste ende pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. 2. Kvalitetstilsynets faser Nedenfor beskrives kvalitetstilsynets seks faser nærmere opdelt efter tilsynets første og andet år. År 1 Fase 1: Screening på baggrund af resultater for de to foregående år (tre foregående år hvad angår resultaterne af de nationale test) Når data er klar i LIS i slutningen af året, gennemfører STUK den årlige landsdækkende screening med udgangspunkt i indikatorerne ovenfor. På grundlag af screeningsresultaterne ser STUK både på skolens udvikling over tid og eventuelle progression, såvel som skolens faglige resultater set i forhold til landets øvrige skoler. Resultater, der ligger meget lavt, kan være tegn på problemer med kvalitetsniveauet på en 2

165 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2017 skole. Tilsynets vurdering af, om der er grundlag for at indlede en dialog med kommunen om en skoles resultater, vil således altid være en samlet vurdering af bl.a. udviklingen i skolens resultater over tid, og hvordan skolens resultater er i forhold til landets øvrige skoler. Styrelsens vurdering af en skoles faglige niveau, og hvorvidt der er behov for at indlede eller gå videre med en dialog med kommunen om skolen, vil på ethvert trin i tilsynsprocessen bero på en konkret helhedsvurdering på baggrund af alle tilgængelige oplysninger om skolen og kommunen. Fase 2: Nærmere undersøgelse af udvalgte skoler på baggrund af screening Inden STUK tager kontakt til en kommune på baggrund af en skoles resultater, vil STUK foretage en nærmere undersøgelse af skolen. Det sker for at sikre, at der faktisk er grundlag for at indlede en dialog med kommunen om den pågældende skoles resultater og faglige niveau. Den nærmere undersøgelse vil omfatte en gennemgang af tilgængelige data og øvrige oplysninger om skolen (skolerapporter, kvalitetsrapporter, evalueringer mv.). Tilsvarende vurderer STUK skolens eventuelle progression på baggrund af tilgængelige data. Også eventuel progression over tid for de enkelte årgange på en skole kan evt. blive undersøgt for de skoler, som udtages i tilsynets screeninger. STUK inddrager de øvrige dele af Undervisningsministeriet, som potentielt har kendskab til de skoler/kommuner, som er identificeret i screeningen. Desuden vil resultater af tidligere tilsyn blive inddraget i vurderingen af skolerne. Fase 3: Indledende kontakt til kommunen på baggrund af screening for en to-/treårig periode STUK adviserer i foråret de kommuner, der har skoler, som skal forbedre deres resultater i henhold til indikatorerne, om resultaterne af screeningen og den nærmere analyse. Med henblik på at give den enkelte skole øjeblikkelig information om resultaterne af styrelsens screening, modtager skolen kopi af styrelsens henvendelse til den pågældende kommune. Styrelsen beskriver i brev til kommunen datagrundlaget for screeningen, særlige forhold ved skolen/kommunen, som styrelsen er opmærksom på, samt styrelsens kendskab til eventuelle lokale initiativer. Kommunen vil blive forelagt resultaterne af screeningen og den nærmere undersøgelse af skolen for at kvalificere disse resultater og vil i øvrigt blive bedt om at supplere med yderligere relevante oplysninger om skolen. Hvis den nærmere undersøgelse har afdækket, at skolen og kommunen allerede er opmærksom på skolens udfordringer og har taget hånd om dem med relevante indsatser, eller hvis der kan spores væsentlig progression i skolens resultater, vil det ofte ikke være nødvendigt at indlede en egentlig dialog med kommunen. STUK nøjes i disse tilfælde med blot at orientere kommunen om, at skolen har været udtaget i tilsynet på baggrund af dens resultater, men at der ikke er behov for at indlede en nærmere dialog. Derudover orienteres parterne (KL, BKF og Skolelederforeningen) om resultaterne af screeningen. Hvis STUK derimod vurderer, at der er behov for at indgå i nærmere dialog med kommunen om en skoles faglige resultater, orienteres kommunen om, at STUK vil kontakte den igen et år senere. Kommunen får således et år til at planlægge og evt. igangsætte indsatser, der har til formål at forbedre kvalitetsniveauet på skolen. Disse kommuner har - på linje med landets øvrige kommuner - mulighed for at ansøge ministeriets læringskonsulentkorps om at bidrage med rådgivning. 3

166 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2017 År 2 Fase 4: Nærmere undersøgelse af udvalgte skoler på baggrund af resultater for en tre-/fireårig periode Gennem det efterfølgende år arbejder de pågældende kommuner konkret med at forbedre kvaliteten på skolerne ved at planlægge eller igangsætte relevante tiltag. Herefter indgår tilsynet igen i dialog med kommunen. Det sker for at afdække udviklingen i det forgangne år, herunder hvilke konkrete tiltag til forbedringer kommunen har igangsat eller planlægger at igangsætte. Dialogen vil således finde sted på baggrund af data for en tre- henholdsvis fireårig periode. Skolens eventuelle progression i det forløbne år vil - sammen med eventuelle tiltag som kommunen og skolen har igangsat - indgå i vurderingen af, om der er behov for en nærmere dialog, eller om den kan afsluttes hurtigt. Hvis en skole har udvist markant progression, siden STUK første gang tog kontakt til kommunen, og eksempelvis har forbedret sine resultater, så de ikke længere udtages på baggrund af indikatorerne, vil der som udgangspunkt ikke være behov for nærmere dialog med skolen og kommunen. Der lægges gennem hele processen vægt på, at tilsynet så vidt muligt opleves som en støtte for de skoler og kommuner, der er genstand for tilsynet i relation til deres arbejde med at styrke kvaliteten lokalt. Det sker bl.a. gennem dialog om skolens udfordringer og løsninger på disse samt evt. konkret støtte fra læringskonsulenterne til at planlægge og gennemføre indsatser. Fase 5: Eventuelt yderligere dialog med kommunen Hvis STUK vurderer, at en kommunes egne initiativer sandsynliggør, at der vil ske den ønskede forbedring af kvaliteten, overlades det videre arbejde til kommunen. Styrelsen følger efterfølgende de pågældende skoler gennem de årlige screeninger på linje med de øvrige skoler. Kommunerne kan fortsat kontakte ministeriets læringskonsulentkorps med henblik på rådgivning, hvis det vurderes at være relevant. Hvis STUK vurderer, at det ikke sandsynliggøres, at kommunens egne initiativer vil føre til den ønskede udvikling i kvaliteten, vil styrelsen indgå en målfokuseret aftale om indsats med kommunen. Omfang af og tidshorisont for aftalen beror på en konkret vurdering. Fase 6: Afslutning af tilsynssagen i forhold til den enkelte kommune/skole Afslutning af tilsynssagen kan ske i løbet af samtlige faser i tilsynsprocessen i tilfælde af, at styrelsen ud fra de konkrete forhold vurderer, at der ikke er behov for yderligere dialog med den enkelte kommune/skole. Der vil ikke blive offentliggjort skolenavne eller kommuneangivelser, medmindre den enkelte kommune selv ønsker dette. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole, og hvor der er problemer med indgåelse eller overholdelse af en målfokuseret aftale, kan kommunen som hidtil blive pålagt at udarbejde en handlingsplan, jf. 57 d i folkeskoleloven, som led i den videre opfølgning. Et sådant pålæg må dog forventes at høre til de sjældne undtagelsestilfælde, og denne mulighed har endnu ikke været benyttet i kvalitetstilsynet med folkeskolen. Det bemærkes, at processen i år 1 og 2 finder sted rullende på baggrund af nye screeninger hvert år. 4

167 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Maj 2017 Øvrige forhold I helt enkeltstående tilfælde, hvor en skole har særlige udfordringer med kvalitet, vil det være muligt for STUK at henvende sig til den pågældende kommune for med det samme at indgå en målfokuseret aftale om indsats på skolen. STUK vil også have mulighed for at advisere kommuner, hvis de har skoler, der i årets screening ligger på grænsen til at falde inden for kategorien af skoler, der har de største udfordringer. Der er tale om en tidlig varsling med henblik på, at kommunen får mulighed for at håndtere problemer hurtigst muligt. 3. Inddragelse af læringskonsulenter i kvalitetstilsynet Skoler, der udtages til tilsyn, kan i særlig grad have behov for støtte og vejledning til at arbejde med deres udfordringer. Derfor tilbydes skoler, der udtages i kvalitetstilsynet, som noget særligt tilbud om vejledning fra ministeriets læringskonsulenter. Det vil som udgangspunkt være frivilligt, om en kommune vil tage imod understøttelse fra ministeriets læringskonsulentkorps i forbindelse med det lokale kvalitetsarbejde. STUK vil imidlertid i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kunne pålægge en kommunalbestyrelse, at en skole eller kommune skal modtage vejledning fra læringskonsulenterne som et delelement i en handlingsplan. Det har til formål at understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling. Det må forventes, at det kun sker i meget sjældne tilfælde, at dette vil være relevant, da det må antages, at kommunerne som udgangspunkt har en interesse i at samarbejde med styrelsen om kvalitetsudviklingen på de udtagne skoler. 4. Evaluering og afrapportering Der evalueres løbende på de enkelte faser i det nye tilsynskoncept. Det skal bidrage til at justere og forbedre tilsynskonceptet for de efterfølgende tilsynsrunder. Der tilstræbes den størst mulige åbenhed om den læring, der kan udledes af kvalitetstilsynet med folkeskolen, så viden opnået gennem tilsynet kan blive anvendt så bredt som muligt. Der vil således ske en årlig afrapportering af tilsynets resultater i styrelsens tilsynsberetning. Der offentliggøres som udgangspunkt ikke fra ministeriets side skolenavne eller kommuneangivelser. Der afholdes et årligt møde mellem KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og STUK om resultatet af den årlige screening samt om opfølgningen på det foregående års tilsynsindsats. Mødet forventes som udgangspunkt at ligge efter screening og nærmere undersøgelse af skoler udtaget i screeningerne, men inden den indledende kontakt til de pågældende kommuner. 5

168 Bilag: 9.1. Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo maj 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79300/17

169 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2017 på børne- og ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Børne- og ungdomsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 686,7 689,1 2,4 Overførte driftsmidler 2,6 2,6 0,0 Drift i alt 689,3 691,7 2,4 Anlæg 11,6 10,6-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Børne- og ungdomsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 684,0 2,7 2,6 689,3 Anlæg 7,7 0,0 3,9 11,6 Børne- og ungdomsudvalget - overførsler fordelt på områder Område (mio. kr.) Overført fra 2016* Skole- og dagtilbudsområdet 1,7 Socialområdet 0,9 I alt 2,6 * + = overført mindreforbrug/merindtægt, - = overført merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.

170 Drift På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 2,4 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Anlæg På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Drift Børne- og ungdomsudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo maj Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 504,4 199,6 504,4 0,0 Socialområdet 184,9 74,1 187,3 2,4 I alt 689,3 273,7 691,7 2,4 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Centrale konti Der forventes ingen afvigelse samlet set. Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget for aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Der er følgende tre aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Ørum - det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen overholdes. Afviklingsplanen er udsat med et år til 2018 i

171 forbindelsen med, at skolen deltager i Undervisningsministeriets program for løft af de fagligt svageste elever. Auning Skole det forventes, at gælden er afviklet i Afviklingsplanen er udsat med et år til 2018 i forbindelsen med, at skolen deltager i Undervisningsministeriets program for løft af de fagligt svageste elever. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 2,4 mio. kr. på socialområdet i Merforbruget skyldes primært, at der en ny børnehandicapsag, der koster ca. 3,5 mio. kr. helårligt. Der verserer 5 ankesager vedrørende mellemkommunale refusioner i forbindelse med anbringelsessager. Hvis sagerne tabes, kan det medføre ekstra udgifter på op til 7,1 mio. kr., da betalingsforpligtelsen er gældende tilbage til En eventuel tilbagebetaling indgår ikke i det forventede resultat på socialområdet. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Børne- og ungdomsudvalget anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo maj Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 11,6 2,6 10,6-1,0 Socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 11,6 2,6 10,6-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

172 Bilag: 9.2. Anlægsoversigt - maj 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85702/17

173 Anlægsbudget maj 2017 (1.000 kr.) Forventet regnskab 2017 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* ØK-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Ja Arealerhvervelse - pulje Ja Byggemodning - pulje Nej IT-anlægspulje Ja IT til administrationen herunder KOMBIT Ja Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Industrivej, Ørum Ja Salg/køb div. Bygninger og arealer 2016 Nej Forbrug omposteret i maj Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Ja Salg af grund Skolebakken Ørum Ja Bakkesvinget Auning - boligområde Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Åbyen - boligområde Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Medfinansieringspulje Ja Salg af sommerhusgrunde Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Trafikknudepunkt Auning Ja Nørregade, Vivild - Erhvervsområde Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Indt. Jordforsyning erhvervsformål - pulje Nej Salg grund Teknologivej, Grenaa Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning Salg/køb div. Bygninger og arealer 2017 Nej Bevilling søges ved halvårsopfølgning IT-administrationen 2014 Ja Indt. Jordforsyning boligformål - pulje Nej ØK-Anlæg Sum BUU-Anlæg Vivild Børneby Ja Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Ja Auning Skole erstatningsbyggeri Ja Ventilation Vestre Skole Ja Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse Ja Modtagerklasse Auning Ja Ny Daginstitution - Skolebakken Ja Ny Daginstitution - Auning Ja BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Ja Områdefornyelse Grenaa Midtby Ja Voldby SFO lokaler Ja Multiaktivitetspladser Ja Nyt bibliotekssystem via Kombit Ja Ørsted Rideklub Ja Porten til Naturpark Randers Fjord Ja Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Ja Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Ja Afventer eksternt tilskud fra Lokale og Anlægsfonden samt Friluftsrådet Områdefornyelse Auning Ja Museum Østjylland Basisudstilling Ja Stationsbygningen Allingåbro Ja Grenaa idrætscenter - projektering Ja Pyramideprojekt Ørum Aktivitetscenter Ja Renovering haller og idrætsanlæg mv Ja KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Klimahandlingsplan og energiplan Ja Gadebelysning LED-lys Ja Cykelpendlerpladser mm. Ja Letbanestation Trustrup Ja

174 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* MTU-Anlæg Letbanestation Hessel Ja Vejføring i Glesborg Ja Pulje til landsbyfornyelse 2014 Nej Pulje til landsbyfornyelse 2015 Ja Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Ja Turiststi vest for Fjellerup Ja Ekstra bevilling søges som led i budgetforliget Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Ja Højmose-genopretning Løvenholm Ja Kloakseparering kommunale ejendomme Ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. Inst. Ja Ventefaciliteter v. Anholtfærgen, Grenaa Ja Nedrivning finansieret af lånepulje Ja Øster Alling Vådenge Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 Ja Restaurering Dystrup - Ramten søerne Ja Udgiftsbudget 0,242 mio. kr. samt indtægtsbudget på -0,242 mio. kr Broen ved Stenalt Ja Omfartsvej nord og Grenaa Ja Etablering af vej og biogasanlæg Grenaa Nej Forlægning af Nørregade i Auning Ja Asfaltbelægninger 2017 Nej Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet Ja Grenaa-Anholt Færgen, dokning 2017 Ja Letbanestationer + færdigg. Letbaneinv. Nej Anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb søges i nyt samlet letbaneprojekt Energiinvesteringspuljen Ja Øster Alling - afstribning vej- etape 2 Ja Pulje til landsbyfornyelse 2017 Nej MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ja Nyt aktivitetscenter i Ørsted Ja Afventer servicearealtilskud efter projektet er afsluttet Møllehjemmet - Ventilation Ja Istandsættelse af bolig i Holbæk Ja Etablering af nyt storkøkken Ja VPU-Anlæg Sum Hovedtotal

175 Bilag: Underretninger - ultimo maj 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85329/17

176 Udvikling i antallet af underretninger 2017 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling Anden kommunal myndighed Flytning ml kommuner 3 3 Anbringelsessted Skole SFO 3 3 Dagpleje 1 1 Daginstitution Sundhedsplejerske Døgnvagt/UngNorddjurs PPR 3 3 Kontaktperson 3 3 Klub 1 1 Psykiatri Læge Dansk Røde Kors 0 Politi Sygehus Psykolog Domstol 0 Tandplejen Familie Familierådgivning Familiebehandling 1 1 Familiens bekendtskabskreds 1 1 Anonym Naboer 0 Foreninger 2 2 Krisecenter Øvrige sundhedsvæsen Øvrige* I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder 120 Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger

177 Bilag: Anbringelser ultimo maj 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85327/17

178 Nøgletal anbringelser Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2013 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikret inst Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst

179 Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2015, aflastning.18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2016, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2016, aflastning Norddjurs Børnecenter 2017, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2017, aflastning Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet år år år År År

180 år 2013 år 2014 år 2015 År 2016 År

181 Bilag: Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87811/17

182 Norddjurs Kommune 16. juni 2017 RBJ Børne- og ungdomsudvalget - arbejdsplan januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs Dialogmøde med forældrerådet fra Regnbuen samt bestyrelsesformanden for område Grenaa Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet Generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Drøftelse af samarbejdet mellem børnebyerne på baggrund af forslag fra børnebyerne Resultater af nationale trivselsmålinger foråret 2016 Økonomi forbundet med standsede anlægsprojekter vedr. Djurslandsskolen Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Budgetopfølgning ultimo december 2016/forventet regnskab 2016 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Drøftelse af årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om, hvor mange kommuner, der bruger Easy IQ 1

183 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Redegørelse for resultater i de nationale test i dansk og matematik (lukket dagsorden) 25. januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa 22. februar 2017 kl på Kattegatskolen, Skolebakken 20 i Grenaa Dialogmøde med Toubroskolen Møde i børne- og ungdomsudvalget Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2017/2018 Opfølgning på dialogmødet med forældrene fra Toubroskolen Ansøgninger fra Auning Skole vedr. kortere skoledag Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af justerede retningslinjer for fremsendelse af tilsynsrapporter for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for de enkelte dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (lukket dagsorden) Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Studietur den marts 2017 o KL møde for kommunale børn- og ungeudvalg den 31. maj i Vejle o Materiale fra KL s børne- og ungetopmøde

184 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 1. marts 2017 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 1. marts 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Hvordan arbejdes med læreplaner i dagtilbud. Hvordan arbejdes med at gøre læreplaner mindre i omfang 22. marts 2017 Kl hos Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa 22. marts 2017 kl hos Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa Dialogmøde med fælleselevrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, fælles elevråd og handicaprådet) Drøftelse af forslag om at flytte modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole Status på udvikling i antal ikke uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse Orientering om nye og status på igangværende tiltag i forhold til folkeskolens ældste klasser Drøftelse af beslutningskompetencen i forbindelse med fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Ansøgninger fra Kattegatskolen vedr. kortere skoledag Budgetkontrol for februar 2017 Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for børne- 3

185 og ungdomsudvalget Orientering om budgetændring for 2017 for de enkelte institutioner efter vedtagelse af ny ressourcefordelingsmodel Orientering om anvendelse af ekstra puljemidler på 0,572 mio. kr. på dagtilbudsområdet Drøftelse af emner i fælleskommunal rammeaftale 2018 for voksen og handicapområdet Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Opfølgning på kontaktudvalgsmødet med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder den 1. marts Orientering om nøgletal fra folkeskoleområdet fra FLIS Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Henvendelse vedr. kostordning i Stjernehuset i Grenaa o Bekymringsskrivelse vedr. Mælkevjen i Auning o Orientering om antal tilmeldte til 10. klasse i skoleåret 2017/2018 o Ankestyrelsens underretningsstatistik 2015 og Ankestyrelsens undersøgelse af forskelle i antallet af kommunale indberetninger o Udviklingen i antallet af børn fra Norddjurs kommune, som går i privatskoler o Studietur den marts Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 29. marts kl marts maj 2017 kl i Studietur til Bruxelles Dialogmøde med ungdomsrådet 4

186 Arresten i Grenaa Markedsgade 1 i Grenaa 2. maj 2017 Kl i Enheden for forebyggelse og tidlig indsats Karen Blixens Vej 1 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg i Enheden for forebyggelse og tidlig indsats. Status på implementering af ny organisering på Socialområdet. Herunder status på etablering af særlig enhed til forebyggelse og tidlig indsats på børne- og ungeområdet samt udvidelsen af ungetilbuddet Hverdagsliv Juniorklubber/SFO oplæg om alternativ tilrettelæggelse af tilbuddet Flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Frokostordninger i daginstitutioner Deltagelse i forsøg med mere fleksibel skoledag Drøftelse af ansøgning til undervisningsministeriets pulje og program for løft af de fagligt svageste elever Drøftelse af årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Orientering om status på projekt opkvalificering af inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Budgetkontrol for marts 2017 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for

187 Orientering o Forsøgsprojekt vedr. fortsat børneby på Ørum Skole o Tilmelding til ungdomsuddannelserne for 9. og 10. klasseelever i Norddjurs Kommune Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 3. maj 2017 kl i Toubro Børneby, Lyngbyvej 40 i Lyngby- Trustrup 24. maj 2017 kl i Adm. bygningen, Glesborg Bygade 1 i Glesborg Borgermøde Hvordan kan det faldende elevtal på Toubroskolen vendes? Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser, fælles elevråd og handicaprådet) Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen Drøftelse af forslag til driftsudvidelser og / eller driftsbesparelser forud for budget 2018 Drøftelse og prioritering af anlægsforslag Projektansøgning vedr. implementering af U-turn model på rusmiddelområdet Budgetkontrol for april 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Ændring af dagstilbudsloven o Anvendelse af midler til styrkelse af daginstitutionsområdet o ECO-nøgletal på skoleområdet 6

188 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Orientering om resultat af frivillige nationale test (lukket dagsorden) 21. juni 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 21. juni 2017 kl på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Dialogmøde med områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet samt på socialområdet Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Vestre Skole Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen Juniorklubber/SFO oplæg om alternativ tilrettelæggelse af tilbuddet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet) Sprogvurdering fra 2 år eller 3 år Orientering om deltagelse i rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen Anlægsforslag om vandsamarbejde ved Vest Djurslands fælles vandværk Orientering om kvalitetstilsyn med folkeskolen Glesborg Skole og Toubroskolen udtaget til tilsyn Budgetkontrol for maj 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Konstitueret leder af 10. klassecentret indtil o Ny leder af Ørsted Børneby 7

189 o o Ny afdelingsleder i Børneby Mølle Ny afdelingsleder i Forebyggelse og Tidlig Indsats 16. august 2017 kl på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning 16. august 2017 kl på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Indvielse af tilbygning på Auning Skole Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Opfølgning på samarbejdet mellem børnebyerne Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Task Force-rapport på området for udsatte børn og unge samt kvalitetsstandard for behandling af underretninger (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for myndighedsafgørelser herunder behandling af indberetninger ifht. børn og unge med særlige behov: forebyggende foranstaltninger 0-18 år, familiehusets samlede servicetilbud, familiepleje samt anbringelse af børn og unge 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Orientering om teknisk budget samt behandling af budgetbemærkninger Budgetkontrol for juni/juli 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 8

190 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 4. september 2017 Kl i Arresten i Grenaa 4. september 2017 Kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 4. september 2017 Kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 20. september 2017 kl Knud Albæks Vej 5 i Gjerrild 20. september 2017 kl i Børneby Glesborg, Glesborg Bygade 81 i Glesborg Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Besøg i Børnehaven Savværket Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg i Børneby Glesborg Drøftelse af handleplan for matematik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Drøftelse af revidering af handleplan for læsning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Budgetkontrol for august 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 9

191 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 25. oktober 2017 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 25. oktober 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af Task Force-rapport på området for udsatte børn og unge samt kvalitetsstandard for behandling af underretninger (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag af forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for myndighedsafgørelser herunder behandling af indberetninger ifht. børn og unge med særlige behov: forebyggende foranstaltninger 0-18 år, familiehusets samlede servicetilbud, familiepleje samt anbringelse af børn og unge 0-18 år (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Status på kompetencedækningen i Norddjurs Kommunes folkeskoler og vurdering af behovet for yderligere kompetenceudvikling Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Budgetkontrol for september 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner 10

192 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgøresler fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 15. november 2017 Kl i Nørager Børnehave, Munkhusevej 6 i Nørager 15. november 2017 kl i Børnehaven Nordlyset, Bakkegårdsvej 8 i Vivild Besøg i Nørager Børnehave Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg og rundvisning i børnehaven Nordlyset Behandling af handleplan for matematik (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af revidering af handleplan for læsning (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Kvalitetsrapport på skole- og dagtilbudsområdet Budgetkontrol for oktober 2017 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for

193 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Afslutning/juleafslutning 21. november 2017 KOMMUNALVALG Dagsordenspunkter Kvalitetsstandard og indsatskatalog for alkoholbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Kvalitetsstandard og indsatskatalog for stofmisbrugsbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for PPR (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for PPR (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) September 2018 Tre åbne møde vedr. emner for skole- og dagtilbudspolitik Februar 2018 Evaluering af puljen på kr. til en ekstra indsats i 12

194 dagtilbud med mange flygtning/to-sprogede børn, flere børn end forventet og langtidssygemeldinger Dagsordenspunkter i 2018 November 2018 December 2018 Opfølgning på førskoleindsats iværksat på baggrund af budget 2016 Drøftelse af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Marts 2019 Døgnseminar vedr. skole- og dagtilbudspolitikken Dagsordenspunkter i 2019 Marts 2019 Maj 2019 Drøftelse af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) 13

195 Bilag: KLs inspirationsmateriale vedr. børneattester Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 21. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90710/17

196

197

198

199

200

201