Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 8, Glesborg Dato: Onsdag den 24. maj 2017 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Pia Bjerregaard (O) Ulf Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen Budget drøftelse af udvidelses- og besparelsesforslag Budget anlægsforslag Ansøgning om U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo april Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser Resultat af frivillige nationale test...25 Bilagsoversigt...26 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet A00 16/14330 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der indføjet følgende i budgetaftalen: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan udgifterne på specialundervisningsområdet kan reduceres. Integreret i forslaget indgår der også et forslag til en ny organisering at specialundervisningsområdet, der skal understøtter realiseringen af udgiftsreduktionerne. Forslaget til udgiftsreduktioner er beskrevet i et notat, der er vedlagt som bilag. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Forslagets hovedelementer er: Der iværksættes en særlig indsats i forhold til forældrevejledning. Dette sker ved en udvidelse af specialvejlederordningen i forslaget med start den 1. januar Der oprettes efter behov mindre specialgrupper på de enkelte skoler, som understøtter de pågældende elevers behov, samtidig med at det giver eleverne mulighed for at bevare tilhørsforholdet til sin klasse. Antallet af pladser i specialklasserækker reduceres gradvis over en 4-årig periode med start i skoleåret 2018/19 med 35 pladser. Det fremgår af forslaget, hvordan takten i denne reduktion finder sted. Herefter er der et fast antal pladser i specialklasserækkerne. Antallet af pladser på Djurslandskolen (for Norddjursbørn) reduceres over en 4-årig periode med start i skoleåret 2018/19 med 8 pladser. Det fremgår af forslaget, hvordan takten i denne reduktion finder sted. Herefter er der et fast antal Norddjurspladser på Djurslandsskolen. Budgetstyring og budgetmidler til specialklasserækker og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder centraliseres, således at disse administreres i forvaltningen. De nuværende fire specialklasseenheder samles som en konsekvens af færre specialklasselever på to specialklasseenheder, der placeres på Kattegatskolen i Grenaa og på Auning Skole. I notatet er alle elementer i forslaget beskrevet nærmere, ligesom der er tabeller, som viser de økonomiske konsekvenser. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser, MED-organisationen, fælles elevrådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Forslaget har følgende samlede driftsøkonomiske konsekvenser: 2018: kr. 2019: kr. 2020: kr. 2021: kr og derefter: kr. Herudover må der forventes en anlægsudgift til ny- og ombygning på Auning Skole og Kattegatskolen på i alt 6 mio. kr. Udgiften fordeles med 1,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til, hvordan Norddjurs Kommunes udgifter på specialundervisningsområdet kan reduceres godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til udgiftsreduktion på specilaundervisningsområdet 44402/17 2 Åben Høringssvar - handicaprådet 55273/17 3 Åben Høringssvar - NFE 67480/17 4 Åben Høringssvar - Område MED skole og dagtilbud 69675/17 5 Åben Høringssvar - Vestre Skole 70625/17 6 Åben Høringssvar - Toubro Børneby 70612/17 7 Åben Høringssvar - Børneby Mølle bestyrelse 70617/17 8 Åben Høringssvar - Børneby Mølles personale 70616/17 9 Åben Høringssvar - MED-udvalget i Børneby Mølle 70618/17 10 Åben Høringssvar - Elevrådet på Mølleskolen 68462/17 11 Åben Høringssvar - Børneby Mølles Støtteforening 69672/17 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 70610/17 13 Åben Høringssvar - Auning Skole 70608/17 14 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 54748/17 15 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 68120/17 16 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 67332/17 17 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 68912/17 18 Åben Høringssvar - Vivild børneby 68483/17 19 Åben Høringssvar - Djurslandsskolens bestyrelse 67900/17 20 Åben Høringssvar - MED Djurslandsskolen 67897/17 21 Åben Høringssvar - Skolesekretærerne i Norddjurs Kommune 70613/17 22 Åben Høringssvar - Djurs Lærerforening 71643/17 23 Åben Høringssvar - Malene Skovgaard Schmidt 68910/17 24 Åben Høringssvar - Kenneth Greve Helweg 68909/17 25 Åben Høringssvar - Jess Boye 68911/17 26 Åben Høringssvar - Mette-Frida Ploug 71622/17 27 Åben Høringssvar - Lise-Lau Bang Nikolaisen 71623/17 28 Åben Høringssvar - Bo Dalsgaard 71624/17 29 Åben Høringssvar - Heidi Nykjær 71625/17 30 Åben Høringssvar - Kristina Løfquist 70621/17 31 Åben Høringssvar - Ann Larsen 70611/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Niels Basballe og Steen Therkel Jensen indstiller, at der inden stillingtagen til forslaget foretages en yderlig belysning af sagen, og at der i den forbindelse nedsættes en arbejdsgruppe eller lignende med deltagelse af de forskellige interessenter på specialundervisningsområdet. Lars Østergaard bemærker i forhold til forslagets hovedelementer, at: En udvidelse af specialvejlederordningen: Det er ok, hvis der ikke skal bruges ekstra omkostninger til specialvejledere i forvaltningen. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Oprettelse af mindre specialgrupper på de enkelte skoler efter behov: Det er ok, men der skal følge økonomi med. Antallet af pladser i specialklasserækker reduceres gradvis over en 4 årig periode med start i skoleåret 2018/2019 med 35 pladser: Lars Østergaard tror ikke på en løsning med et fast antal pladser. Er der behov for specialundervisning for en elev, kan vi ikke fjerne dette behov gennem en begrænsning. Antallet af pladser på Djurslandsskolen (for Norddjursbørn) reduceres over en 4 årig periode med start i skoleåret 2018/2019 med 8 pladser: Lars Østergaard tror ikke på en løsning med et fast antal pladser. Er der behov for specialundervisning for en elev, kan vi ikke fjerne dette behov gennem en begrænsning. Budgetstyring og budgetmidler til specialklasserækker og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder centraliseres: Ok, idet det vil gøre det nemmere for den enkelte skole at styre sit budget. De nuværende fire specialklasseenheder samles som en konsekvens af færre specialklasseelver på to specialskoleenheder, der placeres på Kattegatskolen i Grenaa og på Auning skole: Nej til udbygningen på 6 mio. kr. (tre nye lokaler i Auning). Børne- og ungdomsudvalget bemærker, at der forud for udvalgsmødet blev afleveret 1079 underskrifter imod lukningen af specialklasser på de små skoler. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen A00 16/19035 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet, at: Børne- og ungdomsudvalget skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handleplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes. På den baggrund besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen den 14. marts 2017 følgende: Budgetforliget medførte, at der med udgangsgangspunkt i en dialog med skolebestyrelsen i Toubro Børneby skal udarbejdes en handleplan for, hvordan det faldende børnetal kan vendes. Dette forstås således, at andelen af børn i skoledistriktet, der bruger Toubro Børnebys skoletilbud, skal stige. Følgende skal indgå i handlingsplanen: 1. Der afholdes et borgermøde, hvor en skitse til en handleplan præsenteres. 2. Handleplanen indeholder to temaer: 2.1. En opdatering af udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby Konkrete handlinger, der konkret understøtter lokalområdets og skolens mål om en større andel af elever fra skoledistriktet. Ad 2.1. Åben for yderligere forslag, som enten kan nyde fremme i kommuneplanen eller rummes indenfor det eksisterende plangrundlag. Ad 2.2. En øget andel af elever skal gå i distriktsskolen. Målsætning om 80% Samlæsning mellem klasser og ny måde at organisere undervisningen på. Tilknytning af faglærer fra andre skoler til enkeltfag? 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Forbedret skolevej. Aftale med Syddjurs om optagelse på Rosmus Skoles overbygning. Desuden blev det besluttet, at der på baggrund af ovennævnte borgermøde skal rejses en sag i kultur- og udviklingsudvalget vedrørende pkt. 2.1 samt at der skal rejses en sag i børne- og ungdomsudvalget vedrørerende pkt Den 3. maj 2017 blev der afholdt borgermøde på Toubroskolen om, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes. På mødet blev givet en lang række input til, hvad forældre/lokalsamfund, skole og kommune hver især og i fællesskab kan gøre for at vende det faldende elevtal på Toubroskolen. Der kom både input, der vedrører udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby og input der vedrører børne- og ungdomsudvalgets arbejdsområde. De mange forskellige input fra borgermødet fremgår af vedlagte bilag. Forvaltningen har fået Epinion til at udarbejde en undersøgelse blandt alle forældre til børn i aldergruppen 6-12 år i Toubroskolens distrikt om årsager til, at forældre vælger eller fravælger Toubroskolen. Undersøgelsen er vedlagt som bilag. Desuden er der vedlagt en række bilag: Elevtallet på Toubroskolen fordelt på årgange Fordelingen af elever fra skoledistrikt Toubro på forskellige øvrige skoler En beskrivelse af udviklingen i optag til tidlig skolestart/0. klasse. En beskrivelse af udviklingen i det faktiske elevtal i Norddjurs Kommune efter skoledistrikter i perioden En beskrivelse af transporttider og rutebeskrivelser for busruter til henholdsvis Toubroskolen og Mølleskolen. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget På baggrund af borgermødet og resultatet af Epinion-undersøgelsen er der behov for en drøftelse af, om der er særlige forhold, som skal medtages i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til en handleplan for Toubroskolen. Børne- og ungdomsudvalget behandler forslaget til handleplan på sit møde den 21. juni Kultur- og udviklingsudvalget behandler en evt. opdatering af udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby området på sit møde den 19. juni Det samlede forslag til en handleplan for Toubroskolen fra de to fagudvalg behandles i økonomiudvalget den 8. august og i kommunalbestyrelsen den 22. august Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter, om der på baggrund af de mange input fra borgermødet den 3. maj 2017 og resultatet af Epinion-undersøgelsen er særlige forhold, som skal medtages i handleplanen for at vende udviklingen i elevtallet på Toubroskolen. Bilag: 1 Åben Borgermøde på Toubroskolen den 3. maj - opsamling 69168/17 2 Åben Rapport - Norddjurs Kommune - årsager til skolevalg 73769/17 3 Åben Elevtal Toubroskolen 72878/17 4 Åben Udviklingen i elevtal på Toubroskolen 72877/17 5 Åben Toubro distriktselevernes fordeling 72876/17 6 Åben Datamateriale vedr. indmeldte børn til tidlig SFO, skolestart 68519/17 7 Åben Udvikling i det faktiske elevtal opdelt efter skoledistrikter /17 8 Åben Datamateriale vedr. bustransport til Toubroskolen 68522/17 9 Åben Busplaner Toubroskolen og Mølleskolen 72797/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Tom Bytoft, Niels Basballe og Steen Therkel Jensen ser positivt på, at Epinion-undersøgelsen er udarbejdet og ser frem til, at der på næste udvalgsmøde foreligger 8

11 Børne- og ungdomsudvalget et konkret forslag til en plan for, hvordan udviklingen i elevtallet på Toubroskolen kan vendes. Lars Østergaard bemærker, at han ikke har ønsket en analyse. Epinion-undersøgelsen blev sat i gang uden at involvere børne- og ungdomsudvalget. Analysen koster ca kr. Resultatet af undersøgelsen har fået hængt Toubroskolens ledelse, lærer og pædagoger ud, og det er Lars Østergaards vurdering, at det nu er blevet endnu vanskeligere at vende udviklingen i elevtallet på Toubroskolen. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Budget drøftelse af udvidelses- og besparelsesforslag A00 17/5357 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens medlemmer og medlemmer af de enkelte fagudvalg har mulighed for at stille spørgsmål til budget Desuden er der mulighed for at få lavet beregninger af forslag til driftsbudgettet, der kan indgå i de politiske forhandlinger. Børne- og ungdomsudvalgets medlemmer kan medbringe spørgsmål og forslag til udvalgsmødet. Børne- og ungdomsudvalget skal udvælge og prioritere de forslag, som ønskes yderligere belyst indenfor eget udvalgsområde. Udvidelses- og besparelsesforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: Det udvidelses-/besparelsesforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 Det udvidelses/besparelsesforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal. På kommunalbestyrelsens temamøde den 10. august vil besvarelserne på spørgsmål og tilknyttede beregninger blive gennemgået. Spørgsmål i øvrigt fra de politiske partier vil blive afklaret i de perioder, hvor der er politiske forhandlinger. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget udvælger og prioriterer udvidelses- og besparelsesforslag, som ønskes yderligere belyst, indenfor eget udvalgsområde. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Lars Østergaard ønsker en beregning af: Udgiften til etablering af decentral ledelse i alle Norddjurs Kommunes dagtilbud. Udgiften til at indføre en normering i dagtilbuddene i Norddjurs Kommune, som svarer til landsgennemsnittet. De seneste tre års udgifter til gennemførelsen af interne og eksterne analyser og til køb af konsulentydelser på børne- og ungdomsudvalgets område. Udgiften til udlicitering af specialskolekørsel. Tom Bytoft, Niels Basballe, Steen Therkel Jensen og Lars Østergaard bemærker, at eventuelle forslag fremsendes efterfølgende. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Budget anlægsforslag S00 17/8 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen for budget skal fagudvalgene i maj/juni 2017 behandle anlægsforslagene inden for eget udvalgsområde. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af anlægsforslagene, der er vedlagt som bilag. Anlægsforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: Det anlægsforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 Det anlægsforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal. Anlægsforslag fra tidligere budget, hvor der endnu ikke er givet bevilling, indgår på lige fod med nye forslag i prioriteringen. Eksisterende anlæg, der er bevilget i 2017 eller tidligere, indgår ikke i prioriteringen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget prioriterer anlægsforslag indenfor eget udvalgsområde. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalget - anlægsforslag budget /17 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget prioriterer anlægsforslagene i følgende række: A301 som nr. 1 og A302 som nr. 2. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Ansøgning om U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune G00 17/8443 Åben sag Sagsgang: BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Socialstyrelsen igangsatte i foråret 2016 et nyt projekt, som har til formål at udbrede tre veldokumenterede behandlingsmodeller til unge med misbrug. Modellerne er implementeret i seks danske kommuner med gode resultater. Der er derfor via satspuljen afsat yderligere midler til at udbrede modellerne til flere kommuner. Socialområdet ønsker at implementere behandlingsmodellen U-turn i indsatsen over for unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Valget af U-turn modellen skyldes, at denne model har vist lovende resultater i forhold til at reducere unges forbrug af rusmidler. Formålet med at afprøve U-turn behandlingsmodellen er at sikre et målrettet, helhedsorienteret og effektivt behandlingstilbud: der understøtter den enkelte unge i at reducere sit stofmisbrug der styrker tilknytningen til uddannelse og beskæftigelse forbedrer den unges relationer til familie og netværk. En styrket indsats på dette område hænger godt sammen med Norddjurs Kommunes tidligere beslutning om en omlægning til en mere helhedsorienteret, tidlig og forebyggende indsats på tværs af organisationen. Ansøgningen er vedlagt som bilag Ansøgningsfristen for at opnå finansiering via satspuljemidler til implementering af U-turn modellen var den 8. maj

17 Børne- og ungdomsudvalget For at få andel i midlerne er det et krav, at ansøgningerne godkendes i kommunalbestyrelsen. Det har ikke været muligt at nå dette inden ansøgningsfristen. Det er derfor aftalt med Socialstyrelsen, at denne dokumentation kan indsendes efterfølgende, såfremt kommunalbestyrelsen godkender, at Norddurs Kommune fremsender ansøgning. De ansøgte midler skal anvendes i perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune har ansøgt om 2,494 mio. kr. fra puljen. Indstilling Vedfærdsdirektøren indstiller, at ansøgningen om at opnå økonomisk støtte til udbredelse af U-turn som behandlingsmetode i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Projektansøgning - U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune 71754/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo april S00 17/30 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Merforbruget vedrører et overført merforbrug på socialområdet fra 2016, der ikke forventes helt nedbragt i løbet af Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Økonomiske konsekvenser Børne- og ungdomsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Budget 2017 (mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 685,1 686,3 1,2 Overførte driftsmidler 2,6 2,6 0,0 Drift i alt 687,7 688,9 1,2 Anlæg 11,6 10,6-1,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område 66751/17 ultimo april Åben Anlægsoversigt - april /17 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel A00 16/3923 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets område vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med indlicitering af kørslen med elever til specialundervisning med virkning fra skoleåret 2017/2018. Siden sidste orientering er tilbudsfristen på udbuddet af M1og M2 busser udløbet den 17. maj Stillingsannoncer på chauffører til selve specialskolekørslen er blevet annonceret. Der forventes gennemført ansættelsessamtaler i perioden maj Derudover har Norddjurs Kommune udsendt det første informationsbrev til de forældre, som bliver berørt af indliciteringen af kørsel med de elever, der modtager specialundervisning. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager orienteringen om arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo april /17 2 Åben Underretninger - ultimo april /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Kasper Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Orientering om ændring af dagtilbudsloven Ændringen giver mulighed for, at kommunerne kan rykke tidspunktet for sprogvurdering frem fra 3 årsalderen til 2 årsalderen. Derudover skal alle to-sprogede børn med behov for sprogstimulering optages i dagtilbud i 30 timer om ugen. Endvidere er der nye krav til private pasningsordninger. Der vil blive redegjort yderligere for ændringerne på udvalgsmødet. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 noterede forligskredsen sig, at der i forslaget til finansloven for 2017 var afsat penge til daginstitutionsområdet. Det var vurderingen, at beløbet for Norddjurs Kommune vil være ca. 1,0 mio. kr. om året. Regeringens forslag til anvendelse af midlerne til styrkelse af daginstitutionsområdet foreligger nu og er vedlagt som bilag. ECO-nøgletal på skoleområdet, hvor alle tal er omregnet, så udgifterne er pr årige. Desuden er Norddjurs Kommunes udgifter til specialundervisning og ungsomsskolevirksomhed blevet underopdelt. ECO-nøgletallene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Faktaark: Stærke dagtilbud - Alle børn skal med i fællesskabet 73525/17 2 Åben Publikation: Stærke dagtilbud - Alle børn skal med i fællesskabet 73522/17 3 Åben ECO nøgletal - Folkeskolen, budget /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 2. maj 2017 er der modtaget en ny ankeafgørelse, hvor socialområdets myndigheds- og visitationsenhed har truffet afgørelse. Sagen er stadfæstet. Der er kommet en ny afgørelse, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. Sagen er stadfæstet. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Resultat af frivillige nationale test P05 16/8960 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet 1. Forslag til udgiftsreduktion på specilaundervisningsområdet (44402/17) 2. Høringssvar - handicaprådet (55273/17) 3. Høringssvar - NFE (67480/17) 4. Høringssvar - Område MED skole og dagtilbud (69675/17) 5. Høringssvar - Vestre Skole (70625/17) 6. Høringssvar - Toubro Børneby (70612/17) 7. Høringssvar - Børneby Mølle bestyrelse (70617/17) 8. Høringssvar - Børneby Mølles personale (70616/17) 9. Høringssvar - MED-udvalget i Børneby Mølle (70618/17) 10. Høringssvar - Elevrådet på Mølleskolen (68462/17) 11. Høringssvar - Børneby Mølles Støtteforening (69672/17) 12. Høringssvar - Allingåbro Børneby (70610/17) 13. Høringssvar - Auning Skole (70608/17) 14. Høringssvar - Distrikt Ørum (54748/17) 15. Høringssvar - Ørsted Børneby (68120/17) 16. Høringssvar - Børneby Glesborg (67332/17) 17. Høringssvar - Kattegatskolen (68912/17) 18. Høringssvar - Vivild børneby (68483/17) 19. Høringssvar - Djurslandsskolens bestyrelse (67900/17) 20. Høringssvar - MED Djurslandsskolen (67897/17) 21. Høringssvar - Skolesekretærerne i Norddjurs Kommune (70613/17) 22. Høringssvar - Djurs Lærerforening (71643/17) 23. Høringssvar - Malene Skovgaard Schmidt (68910/17) 24. Høringssvar - Kenneth Greve Helweg (68909/17) 25. Høringssvar - Jess Boye (68911/17) 26. Høringssvar - Mette-Frida Ploug (71622/17) 27. Høringssvar - Lise-Lau Bang Nikolaisen (71623/17) 28. Høringssvar - Bo Dalsgaard (71624/17) 29. Høringssvar - Heidi Nykjær (71625/17) 30. Høringssvar - Kristina Løfquist (70621/17) 31. Høringssvar - Ann Larsen (70611/17) 2. Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen 1. Borgermøde på Toubroskolen den 3. maj - opsamling (69168/17) 2. Rapport - Norddjurs Kommune - årsager til skolevalg (73769/17) 3. Elevtal Toubroskolen (72878/17) 4. Udviklingen i elevtal på Toubroskolen (72877/17) 5. Toubro distriktselevernes fordeling (72876/17) 6. Datamateriale vedr. indmeldte børn til tidlig SFO, skolestart (68519/17) 7. Udvikling i det faktiske elevtal opdelt efter skoledistrikter (68954/17) 8. Datamateriale vedr. bustransport til Toubroskolen (68522/17) 9. Busplaner Toubroskolen og Mølleskolen (72797/17) 4. Budget anlægsforslag 1. Børne- og ungdomsudvalget - anlægsforslag budget (48377/17) 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Ansøgning om U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune 1. Projektansøgning - U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune (71754/17) 6. Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo april Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo april 2017 (66751/17) 2. Anlægsoversigt - april 2017 (71175/17) 8. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo april 2017 (71614/17) 2. Underretninger - ultimo april 2017 (71617/17) 9. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 (73826/17) 10. Orientering 1. Faktaark: Stærke dagtilbud - Alle børn skal med i fællesskabet (73525/17) 2. Publikation: Stærke dagtilbud - Alle børn skal med i fællesskabet (73522/17) 3. ECO nøgletal - Folkeskolen, budget 2017 (73470/17) 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 28

31 Bilag: 1.1. Forslag til udgiftsreduktion på specilaundervisningsområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44402/17

32 Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Indhold Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune...1 Udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune...2 Organisering...2 Organiseringen i dag...3 Forældrevejledning...7 Faglige overvejelser og snitflader...8 Lokale specialgrupper på de enkelte skoler...8 Faglige overvejelser og snitflader...9 Specialklasser...9 Faglige overvejelser og snitflader Økonomi Reduktion i antal elever i specialklasser Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen Omplacering af udgifter til ledelse og administrativ bistand Anlægsudgifter til Auning Skole og Kattegatskolen Øgede variable omkostninger på almenområdet Udvidelse af specialvejlederordningen Samlet overblik... 18

33 Udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Nærværende notat er en udløber af budgetaftalen for 2017, hvori der står: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. Ud over forslag til, hvordan udgifterne på specialundervisningsområdet kan reduceres, så indeholder notatet også et forslag til en ny organisering på området, der skal understøtte realiseringen af udgiftsreduktionen. Forventningen er desuden, at den foreslåede organisering vil bidrage med et kvalitetsløft i specialundervisningen, hvor barnets trivsel og udvikling sikres, således at de særlige behov barnet har bliver tilgodeset samtidig med, at der segregeres færre børn til specialklasserækker og Djurslandsskolen. Der er i forslaget indhentet inspiration fra Horsens Kommune, som sammenlignet med Norddjurs Kommune segregerer væsentlig færre elever til specialundervisningstilbud. Organisering Grundtanken i den foreslåede organisering er tidlig indsats. Organiseringen understøtter, at der hurtigt og smidigt kan igangsættes specialundervisningstilbud, der matcher den enkelte elevs behov. En anden grundtanke er, at specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse, der ikke nødvendigvis behøver at foregå i en specialklasse, som det kendes i dag. Specialundervisning kan med baggrund i folkeskolelovens bekendtgørelse på området organiseres på meget fleksible måder tilpasset den enkelte elev, og disse forskellige måder udnyttes i forslaget til ny organisering. I tillæg hertil er det også afgørende, at specialundervisning ikke ses som en mere eller mindre permanent foranstaltning for en elev, men derimod som et tilbud, der kan variere i tid og intensitet tilpasset den enkelte elevs behov. Definition af specialundervisning Der er tale om specialundervisning, hvis undervisningen gives i: specialklasser specialskole eller hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 klokketimer/12 lektioner. 2

34 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder: 1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning. 2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. 3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse. Organiseringen i dag I dag er specialundervisningen i Norddjurs Kommune organiseret med specialvejlederne som det mindst indgribende tiltag i form af vejledning til personalet i skoler, specialklasser og SFO. Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) fungerer som rådgiver og etablerer forløb på familieskolen til familierne. Specialklasserækkerne fungerer som den mindst indgribende eksterne specialundervisning og Djurslandsskolen som det mest indgribende eksterne tilbud i forhold til børn med specialundervisningsbehov. Mølleskolen Målgruppen er elever i 0-6. klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Kattegatskolen Skolebakken, Grenaa Målgruppen er elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for inklusion i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Kattegatskolen Åboulevarden, Grenaa (består af to grupper): Den ene målgruppe er elever i 7-9. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Den anden målgruppe består af elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Specialklasserækken på Langhøjskolen, Vivild Målgruppen er elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. 3

35 Specialklasserækken Auning Skole (består af 2 grupper) Den ene målgruppe er elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Den anden målgruppe består af elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Østergaard: Specialklassen Østergaard er en specialklasse under Ørum Skole beliggende på opholdsstedet Østergaard. Østergaard er således både et opholdssted og en specialklasse. Målgruppen er børn/unge i klasse, som har opmærksomhedsforstyrrelser og andre udviklingsforstyrrelser. Eleverne på opholdsstedet har oftest familiemæssige og sociale problemstillinger. Djurslandsskolen Djurslandsskolen er en kommunal specialskole for klasse og består af 4 afdelinger. I skolens afdelinger i Ørum og på Damgården er målgruppen elever i klasse med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vedvarende og vidtgående specialundervisning. I Fjellerup- og Stenvadafdelingerne er målgruppen elever i klasse med massive og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, svære vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel, samt massive specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vedvarende og vidtgående specialundervisning. 4

36 Figur 1. Organiseringen i dag Specialklasser Mølleskolen 9 skoler Visitation gennem skoleog dagtilbudsafdelingen Specialklasser 2 spor Kattegatskolen (Åboulevarden og Skolebakken) Egen organisering af specialunder visning Specialklasser Langhøj Specialklasser Auning 2 spor Specialundervisning i almenklassen Djurslandsskolen Egen leder + afdelingsleder Praksisnær vejledning til almenskoler/sfo og specialklasser Foretaget af specialvejlederne Familieundervisning (Norddjurs familieundervisning) Familieskolen 5

37 Figuren nedenfor viser de centrale elementer i forslaget til den nye organisering: 1) Forældrevejledning 2) Lokale specialgrupper på den enkelte skole 3) Specialklasserækker og Djurslandsskolen Elementerne 1, 2 og 3 kan ses som et kontinuum, hvor forældrevejledning ligger som et fundament for den tidlige indsats og de lokale specialgrupper er de mindst indgribende tiltag, og specialklassen er det mest indgribende tilbud. De forskellige elementer gennemgås nedenfor. Figur 2. Forslag til ny organisering 9 skoler Visitation gennem skoleog dagtilbudsafdelingen Specialklasser Øst Egen afdelingsleder Specialklasser Vest Egen afdelingsleder Egen organisering af specialunder visning Djurslandsskolen Egen leder + afdelingsleder Specialundervisning i almenklassen Lokale specialgrupper Praksisnær vejledning til forældre til børn fra 6-12 år Foretaget af specialvejlederne Praksisnær vejledning til almenskoler/sfo og specialklasser Foretaget af specialvejlederne Familieundervisning Foretaget af Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) 6

38 Forældrevejledning Forældrevejledning er et yderst centralt element i forslaget til den nye organisering. Et stærkt og inddragende forældresamarbejde er fuldstændig afgørende for, at eleverne får størst mulig nytte og effekt af de forskellige specialundervisningstilbud, som de tilbydes. Norddjurs Kommune har en særlig udfordring, da der segregeres et højere antal børn til specialklasser fra familier, hvor forældrene kun har grundskoleuddannelse, end der gør i hovedparten af landets øvrige kommuner. Det er bl.a. denne tendens, som den nye organisering med forældrevejledning skal medvirke til at ændre. Målgruppen er alle familier med børn i skolealderen fra 6-12 år, da det vil understøtte den tidlige indsats. Desuden peger forskningen på, at effekten ved den pædagogiske indsats er størst indtil barnets 10. år. Det er ikke kun et tilbud til forældre med børn, der har specialundervisningsbehov eller ellers er visiteret til PPR, da initiativet også er af forebyggende karakter. Dette initiativ skal ses i sammenhæng til projektet En forskel for livet hvor forældreinddragelse og tidlig indsats er vigtige parametre for børn fra 0-6 år. Forældrevejledning målrettes den enkelte elev og dennes familie. Indholdet i vejledningen har fokus på familiens samspil, kommunikation, struktur og rutiner og nøjagtig den eller de problemstillinger som de synes er vigtige for netop deres familie. Det er helt konkret vejledning med overskueligt fokus og formidlet i et forståeligt sprog der gør, at de umiddelbart kan omsætte det til handling til gavn for deres børns læring og trivsel og en sammenhængende indsats mellem skole og hjem. Vejledningen kan både foregå i skolen og hjemme hos familien. Den foreslåede forældrevejledning vil derfor ikke blive tilrettelagt som store kurser med flere familier, der undervises i generel adfærd og problematikker, som de senere selv skal implementere i deres hverdag. Forskningen viser, at den største effekt sker ved en målrettet indsats tilpasset den enkelte elev og familie med mulighed for tæt og løbende opfølgning. Specialvejlederne vil løfte denne opgave, da de allerede er i kontakt med store dele af denne målgruppe, hvor der på nuværende tidspunkt kun ydes vejledning til skolen. En samlet og helhedsorienteret indsats omkring det enkelte barn kan forventes at virke forebyggende i forhold til segregering. Der skal udarbejdes fælles retningslinjer i kommunen for visitation til forældrevejledningen. Den præcise målgruppebeskrivelse, procedurer og retningslinjer beskrives, hvis forslaget bliver vedtaget og kan starte op til skoleåret 2017/18, såfremt der tildeles de nødvendige ressourcer i form af specialvejledere. Forældrevejledningen kan opdeles i følgende kategorier: 1. Praksisnær sparring/guidning til familier 2. Understøttelse af Norddjurs Familieundervisnings (Familieskolen) arbejde 3. Skole/forældre dialog Ad punkt 1: Forældrevejledning er praksisnær sparring og vejledning til familier, der har udfordringer med de daglige rutiner, struktur, kommunikation og samspil. Ad punkt 2: Forældrevejledning kan understøtte forløbet på Familieskolen og hjælpe med at opretholde de gode rutiner, som er tillært på Familieskolen, og det fortsatte samarbejde med skolen. Ad punkt 3: Med forældrevejledning kan man få hjælp til det gode samarbejde mellem skole og forældre med fokus på den gode kommunikation og dialog. Fælles for de 3 kategorier er, at specialvejlederen er facilitator i processerne, der altid vil have fokus på sammenhængen og samarbejdet mellem skole og hjem til gavn for barnets læring, trivsel og udvikling. 7

39 Faglige overvejelser og snitflader Forældrevejledning vil ikke være et terapeutisk forløb, som det kendes fra Familiehuset, men et tilbud til alle familier som mangler praksisnær sparring og vejledning til hverdagens udfordringer med deres børn. Forældrevejledning vil være en pendant til specialvejledning i skolerne. Der er allerede flere efterspørgsler fra familier til specialvejlederne om den samme vejledning i hjemmet, som skolerne modtager. Forløbene kan kombineres med specialvejledning i skolen/sfo en, men er ikke afhængige af hinanden. Forskellen på Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) og forældrevejledning er vægten af inddragelse af og sammenhængen mellem skolen og forældrene. Familieskolen har hovedvægten på familiedelen, hvor forældrevejledning vil have fokus på skole og forældre i samspil til gavn for barnets læring og trivsel. Lokale specialgrupper på de enkelte skoler På de enkelte skoler oprettes efter behov en eller flere mindre grupper af elever (typisk 4-5 elever), hvortil der knyttes lærere eller pædagoger med specialpædagogisk viden. Formålet med grupperne er at lave lokale tilbud, som understøtter de pågældende elevers behov for at være i mindre grupper og samtidig understøtter elevernes mulighed for at bevare en tilknytning til deres almene klasse. Elevernes undervisning i de mindre grupper kan være af kortere eller længere varighed. For nogle elever vil behovet bestå i f.eks. at starte dagen i den mindre gruppe og derefter have resten af undervisningen i den almene klasse, mens det for andre elever vil være nødvendigt at være i den mindre gruppe hele dagen i en periode. Eleven vil altid beholde tilknytningen til sin stamklasse og klassens lærere vil have et tæt samarbejde med gruppens lærere om den faglige udvikling. De enkelte skoler opretter og udvikler de mindre grupper i tæt dialog og sparring med de kommunale specialvejledere, en PPR-psykolog og den specialpædagogiske konsulent. Grupperne skal understøttes med sparring fra specialvejleder og PPR-psykolog på både det organisatoriske og praktiske niveau og på barnets trivsel og udvikling. De lokale tilbud udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at lave en hurtig, fleksibel, tidlig og kvalificeret indsats for elever, der har særlige behov. Det er en mindre indgribende indsats og vejen mod inklusion i sin stamklasse er betydelig kortere. De lokale specialgrupper er allerede i et begrænset omfang etableret på tre skoler, og skole- og dagtilbudsafdelingen har haft fokus på dem i en periode for at sikre en løbende dialog om kvalitet i specialundervisningsindsatsen. Det er vurderingen, at effekten af specialgrupperne har været synlig og tilbagemeldingerne fra skolerne er positive. Det er ligeledes vurderingen, at der er blevet segregeret færre børn til specialklasserne. 8

40 Faglige overvejelser og snitflader I den kommende periode vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på at etablere specialgrupper i overbygningen, da der statistisk set segregeres flest fra klasse i Norddjurs kommune, set i forhold til landsgennemsnittet. De lokale specialgrupper er et mindre indgribende alternativ til specialklassetilbud til de børn, hvor det vurderes, at de kan have gavn af at blive på deres egen skole, Enten fordi de er en del af lokalmiljøet, stamklassen, klassens timer, andre aktiviteter på skolen etc. Eller det vurderes, at barnet inden for en overskuelig tidsramme vil kunne komme helt eller delvis tilbage til sin klasse. Specialklasser Med etableringen af tilbud om forældrevejledning og lokale specialgrupper forventes det, at det vil være muligt gradvis at reducere i antallet af pladser i segregerede tilbud. En reduktion i antallet af pladser i specialklasserækkerne medfører, at det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet at samle de nuværende fire specialklasserækker i to enheder, der er placeret i henholdsvis den østlige og vestlige del af kommunen. Samlingen på to enheder skal understøtte de fagprofessionelles muligheder for at sparre med hinanden og gøre det muligt at opbygge et stærkere fagprofessionelt miljø. Ligeledes skal samlingen sikre, at der er to økonomisk bæredygtige enheder, når elevtallet falder i specialklasserne. Der foreslås en gradvis reduktion i antallet af pladser i specialklasserækkerne på i alt 35 pladser og ligeledes en reduktion på 8 pladser på Djurslandsskolen over en 4-årig periode med start i august Det foreslås endvidere, at de to enheder placeres på Kattegatskolen og på Auning Skole, hvor der begge steder er en overbygning for klasse. Til begge enheder skal der tilknyttes en leder på fuld tid. I en analyse fra Horsens Kommune er det præciseret, at det er en afgørende faktor, at ledelsen er tæt på medarbejderne i hverdagen, hvis der skal sikres størst mulig kvalitet i indsatsen. Det er ligeledes af afgørende betydning, at ledelsen er tæt på de generelle prioriteringer og håndteringen af konflikter, dilemmaer og udfordringer for at opbygge en fælles kultur. Ledelsen skal have mulighed for at involvere sig i personalesamarbejdet og udfordre personalet i forhold til deres anvendelse af viden, ressourcer og pædagogiske metoder og tilgange herunder også i forældresamarbejdet. Ved at have ledelsen tæt på er det endvidere forventningen, at der lettere kan etableres en mere enkel og systematisk evalueringskultur, ligesom ledelsen skal være med til at sikre, at der arbejdes målrettet med inklusion herunder også at få et større samspil med almenområdet. I forbindelse med samlingen af specialklasserækkerne skal der desuden lægges vægt på at få skabt en fælles faglig kultur og en ensartet kvalitet på tværs af kommunens specialundervisningstilbud. Det foreslås, at visitationen til specialundervisningstilbuddene kommer til at ske i en tæt dialog og sparring mellem hjemskolen og den specialpædagogiske konsulent i kommunen, og at der forud for en visitation altid er overvejet og eventuelt afprøvet en mindre indgribende foranstaltning. Visitationen vil følge de allerede beskrevne retningslinjer for visitation og revisitation til specialklasser i Norddjurs Kommune. Der vil løbende være fokus på mulighederne for, at eleverne kan sluses tilbage til egen skole/almenundervisning i en kortere eller længere periode af skoledagen. Dette sikres via de fælles kommunale handleplaner, der gør det muligt at 9

41 revisitere løbende henover skoleåret. Handleplanerne er udgangspunktet for en løbende vurdering af barnets trivsel og udvikling og dermed også tilrettelæggelsen af den rette indsats. I forhold til budgettet til specialundervisning, så foreslås det, at midlerne til specialklasser og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder samles og administreres i skole- og dagtilbudsafdelingen. Disse budgetmidler samt en mindre pulje til uforudsete visitationer og understøttelse af lokale specialgrupper trækkes ud af den samlede pulje til specialundervisning, inden denne fordeles til skolerne via KORA-modellen. Det vurderes, at udgiften til befordring til specialundervisning maksimalt vil komme til at svare til det nuværende udgiftsniveau, og at det på sigt vil være muligt at opnå en udgiftsreduktion i takt med, at elevtallet i specialundervisningstilbuddene falder. Det er en forudsætning for at kunne samle specialundervisningen på to skoler, at der opføres tre nye mindre klasselokaler på Auning Skole. Der vil samtidig være behov for en mindre renovering af lokalerne på Kattegatskolen. Den samlede anlægsudgift hertil forventes at være på 1,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i Faglige overvejelser og snitflader Det vil efter en grundig datagennemgang af de nuværende elever kunne vurderes, om der skal etableres grupper med særlig viden om f.eks. autisme eller følelsesmæssige vanskeligheder i de to nye specialklasseenheder. Man kan overveje en særlig centerklasse for elever tilknyttet Børn og Ungecentret, da erfaringen viser, at disse børn ofte vil være i en krisesituation, der gør, at de i en periode har brug for et andet og mere fleksibelt tilbud, hvor der er voksne med særlig fokus på og viden om følelsesmæssige vanskeligheder. Man kan overveje som følge af dette forslag hvorvidt Kattegatskolen fortsat skal løfte de mange ressourcekrævende opgaver i form af specialklasser, modtageklasser og et relativt socioøkonomisk belastet skoledistrikt, eller om man skal omplacere kommunens modtageklasser og/eller ændre skoledistrikterne. Både de lokale specialgrupper og tilbuddet om forældrevejledning skal understøtte den nye struktur i specialklasserækkerne og arbejdet med at få en lavere segregering. Det er derfor vigtigt, at de to tiltag starter op i god tid forud for en strukturændring, så tiltagene kan understøtte etableringen af en ny organisationsstruktur. Økonomi Nedenfor følger en gennemgang af den foreslåede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Udgiftsreduktionen sker primært ved at reducere antallet af pladser i specialklasserækkerne og på Djurslandsskolen. Samtidigt vil forslaget medføre en anlægsudgift på Auning Skole og en renoveringsudgift på Kattegatskolen samt en øget tildeling af midler til skolernes almendel. Først gennemgås besparelsen og dernæst udgifterne til den foreslåede nye organisering. Afslutningsvis gives et samlet overblik over økonomien i forslaget. 10

42 Reduktion i antal elever i specialklasser Der foreslås, at antallet af pladser i specialklasserækkerne reduceres med 35 pladser over en 4-årig periode med start i august Etableringen af ny struktur vil kunne være klar til skoleåret 2018/19. Skoleåret 2017/18 vil være en implementeringsfase med opbygning af ny struktur og fælles procedurer samt en løbende etablering af understøttende aktiviteter i form af forældrevejledning og lokale specialgrupper. I beregningerne nedenfor skelnes mellem pladser i skoledelen og pladser i SFO/klubtilbud. Det skyldes for det første, at der er forskellige takster knyttet til henholdsvis skoledelen og til SFO/klubtilbud og for det andet, at det langt fra er alle børn i specialklasserne, som benytter SFO/klubtilbuddet efter skole. Begge faktorer har indflydelse på den samlede besparelse, og derfor behandles skole og SFO/klubtilbud separat. Tabel 1 viser den forventede reduktion i antal pladser i skoledelen inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2022/2023, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 2 viser reduktionen i budgetår. Tabel 1. Reduktion i antal elever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-5/12 elever -5,0-10,0-10,0-10,0 0,0 0,0 Samlet antal elever -5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-35,0 Tabel 2. Reduktion i antal helårselever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-5/12 elever -2,1-4,2-4,2-4,2 0,0 0,0 Samlet antal elever -2,1-9,2-19,2-29,2-35,0-35,0 Tabel 3 viser den forventede besparelse i budgetår på skoletilbuddene. I beregningerne er anvendt et vægtet gennemsnit af taksterne ud fra den nuværende fordeling af elever på de forskellige klassetrin. Tabel 3. Besparelse på reduktion i antal elever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på skoletilbud

43 Tabel 4 viser den forventede reduktion i antal pladser i SFO/klubtilbud inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2021/2022, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 5 viser reduktionen i budgetår. I begningen er der taget højde for, at kun nogle elever benytter SFO/klubtilbud. Den procentdel af eleverne, som anvender SFO/klubtilbud i dag forudsættes uændret og derfor er den nuværende procentandel anvendt som grundlag for den forventede reduktion i antal elever, som fremadrettet benytter SFO/klubtilbud. Tabel 4. Reduktion i antal elever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-5/12 elever -1,3-2,5-2,5-2,5 0,0 0,0 Samlet antal elever -1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-8,8 Tabel 5. Reduktion i antal helårselever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-5/12 elever -0,5-1,0-1,0-1,0 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,5-2,3-4,8-7,3-8,8-8,8 Tabel 6 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud i specialklasserne fordelt på budgetår. Tabel 7 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud i specialklasserne fordelt på budgetår. Tabel 6. Besparelse på reduktion i antal elever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på SFO/klubtilbud Tabel 7. Samlet besparelse på specialklasserne, fordelt på budgetår Budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet besparelse

44 Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen Der forslås desuden en reduktion i antallet af pladser på Djurslandsskolen på 8 pladser over en 4-årig periode med start i august I begningerne nedenfor skelnes mellem pladser i skoledelen og pladser i SFO/klubtilbud. Det skyldes for det første, at der er forskellige takster knyttet til hhv. skoledelen og til SFO/klubtilbud og for det andet, at det langt fra alle børn på Djurslandsskolen, som også benytter SFO/klubtilbuddet efter skole. Begge faktorer har indflydelse på den samlede besparelse, og derfor behandles skole og SFO/klubtilbud hver for sig. Tabel 8 viser den forventede reduktion i antal pladser i skoledelen inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2022/2023, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 9 viser reduktionen fordelt på budgetår. Tabel 8. Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-5/12 elever -2,0-2,0-2,0-2,0 0,0 0,0 Samlet antal elever -2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-8,0 Tabel 9. Reduktion i antal helårselever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-5/12 elever -0,8-0,8-0,8-0,8 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,8-2,8-4,8-6,8-8,0-8,0 Tabel 10 viser den forventede besparelse i budgetår på skoletilbuddene. I begningerne er anvendt 75% taksten på Djurslandsskolen, som træder i kraft i Denne takst er anvendt, da reduktionen på 8 elever skal findes blandt de elever, der ligger på 75% taksten og 75% takst er lavere end grundtaksten. Elever på 75% taksten vil alt andet lige i højere grad kunne inkluderes i specialklasserne eller i almenskolen. Tabel 10. Besparelse på reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på skoletilbud

45 Tabel 11 viser den forventede reduktion i antal pladser i SFO/klubtilbud inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2021/2022, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 12 viser reduktionen i budgetår. I beregningen er der taget højde for, at kun nogle elever benytter sig af et SFO/klubtilbud. Den procentdel af eleverne, som anvender SFO/klubtilbud i dag forudsættes uændret og derfor er den nuværende procentandel anvendt som grundlag for den forventede reduktion i antal elever, som fremadrettet benytter SFO/klubtilbud på Djurslandskolen. Tabel 11. Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-1,3-2,6-4,0-5,3-5,3-5/12 elever -1,3-1,3-1,3-1,3 0,0 0,0 Samlet antal elever -1,3-2,6-3,9-5,3-5,3-5,3 Tabel 12. Reduktion i antal helårselever på Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-1,3-2,6-4,0-5,3-5,3-5/12 elever -0,5-0,5-0,5-0,5 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,5-1,8-3,1-4,5-5,3-5,3 Tabel 13 viser den forventede besparelse i budgetår på SFO/klubtilbuddene. I udregningen er der anvendt 75 %- taksten på SFO/klubtilbud. Tabel 13. Besparelse på reduktion i antal elever i Djurslandskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på SFO/klubtilbud

46 Tabel 14 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud på Djurslandsskolen fordelt på budgetår. Tabel 14. Samlet besparelse på Djurslandsskolen, fordelt på budgetår Budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet besparelse Omplacering af udgifter til ledelse og administrativ bistand Reduktionen i antallet af pladser i specialklasserækkerne medfører, at de nuværende fire specialklasseenheder fremadrettet skal samles til to specialklasseenheder. Som følge af sammenlægningen foreslås det at omplacere en del af den administrative bistand og en del af ledelsesstillingerne fra Vivild Børneby og Børneby Mølle til henholdsvis Auning Skole og Kattegatskolen samt til skole- og dagtilbudsafdelingen. Konkret foreslås, at der reduceres med ½ lederstilling i henholdsvis Vivild Børneby og i Børneby Mølle, hvor der i dag er specialklasserækker. Reduktionen i Vivild Børneby og Børneby Mølle overføres til med henholdsvis Kattegatskolen og Auning Skole, så der bliver en hel lederstilling hvert af de to steder. Ligeledes foreslås det at reducere den administrative bistand med ¼ stilling i henholdsvis Vivild Børneby og i Børneby Mølle. Den ½ stilling tilføres til skole- og dagtilbudsafdelingen, der som beskrevet i forslaget fremadrettet administrerer budgetmidlerne til specialklasser, Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder. Tabellen nedenfor viser omplaceringen på lederstillinger og administrativ bistand. Tabel 15. Omplacering af ledelsesstillinger og administrativ bistand Budgetår Reduktion i ledelse - Mølle og Vivild Reduktion i adm. bistand - Mølle og Vivild Tilførsel ledelse - Kattegat og Auning Tilførsel adm. bistand skole og dagtilbudsafd Samlet besparelse

47 Anlægsudgifter til Auning Skole og Kattegatskolen Forslaget om at samle specialklasserne på Auning Skole og Kattegatskolen forudsætter, at der opføres tre nye mindre klasselokaler på Auning Skole. Der vil samtidig være behov for en mindre renovering af lokalerne på Kattegatskolen. Anlægsudgiften er fastsat i forbindelse med analysen af folkeskoleområdet. Tabel 16. Anlægsudgifter på Auning Skole og Kattegatskolen Budgetår Anlæg 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet udgift 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øgede variable omkostninger på almenområdet Den foreslåede reduktion i antal pladser i. specialklasser og på Djurslandsskolen betyder en merudgift på almenområdet. Tildelingen til almenområdet sker i forbindelse med budget 2018, således at det er elevtallet pr. 1. august 2017, som ligger til grund for budgettildelingen i Tabel 17 angiver den anslåede udgift for almenskolerne til skoletilbuddet, mens tabel 18 angiver den forventede udgift for almenskolerne til SFO/klubtilbuddet. Beregningen følger de samme principper som anvendt ovenfor i forbindelse med udregning af reduktion i antal pladser i skole og SFO/klubtilbud i specialklasserne og på Djurslandsskolen. Tabel 17. Øgede variable omkostninger pr. elev i almenskolen ved reduktion i antal pladser på specialklasser og Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår Tildeling almen Samlet udgift Tabel 18. Øgede variable omkostninger pr. elev i almenskolen ved reduktion i antal pladser på specialklasser og Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår Tildeling almen Samlet udgift

48 Tabel 19 viser den samlede tildeling til almenområdet som følge af reduktionen i antal pladser i specialklasserne og på Djurslandsskolen. Denne samlede tildeling lægges i KORA-puljen og fordeles til skolerne efter den gældende fordelingsnøgle. Tabel 19. Samlet tildeling til almenskolen, fordelt på budgetår Budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet udgift Udvidelse af specialvejlederordningen Som en del af forslaget til en ny organisering af specialundervisningsområdet skal der ydes sparring til de lokale specialgrupper og specialklasser både på organisatorisk og praksis niveau. Endvidere skal forældrevejledning være en del af ydelsen, hvilket fordrer en udvidelse af specialvejlederordningen med tre fuldtidsstillinger. Selvom etableringen af ny struktur for specialklasserne forventes igangsat til skoleåret 2018/19, vil implementeringsfasen kræve, at der allerede igangsættes handlinger i forhold til planlægning, procedurer, løbende opkvalificering fra starten af De lokale specialgrupper skal understøttes i etableringen og i forhold til opstart af forældrevejledningen. Tabellen nedenfor angiver udgifterne hertil. Tabel 20. Udvidelse af specialvejlederordningen Budget Tre fuldtidsstillinger Samlet udgift

49 Samlet overblik Tabel 21. Samlet overblik over den foreslåede besparelse, fordelt på budgetår Drift Budgetår Reduktion i pladser i specialklasserne Reduktion i pladser på Djurslandsskolen Reduktion i ledelse på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i ledelse på Auning Skole og Kattegatskolen Reduktion i adm. bistand på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i adm. bistand i skole- og dagtilbudsafd. Udvidelse almen budget variable omkostninger Udvidelse specialvejledere Samlet besparelse Anlæg Budgetår Anlægsudgifter på Auning Skole og 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kattegatskolen 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet udgift 18

50 Bilag: Høringssvar - Djurs Lærerforening Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71643/17

51 Kolind den 10. maj 2017 Høringssvar fra Djurs Lærerforening vedrørende Forslag til besparelser på specialundervisningsområdet Det skal anerkendes, at Forvaltningens forslag klart markerer, at det er besparelser og ikke kvalitet, der er målet denne øvelse. Der er klare mål for og med besparelsen og kun forventninger om virkningen. Et lille anskuelighedsbillede: Hvis jeg ønsker, at min bil skal køre mere økonomisk, starter jeg IKKE med at fylde en mindre mængde brændstof på. Jeg køre mere forudseende og tilpasser i højere grad hastigheden til forholdene. Mindre brændstof giver ikke bedre økonomi det gør ændrede handlinger. Forslaget er uden faglig begrundelse og savner objektive kriterier. Endnu engang eksperimenteres med de svageste i en gruppe, og da man vil flytte flere svage og udsatte elever væk fra den rette undervisning, vil det ramme alle både svage og stærke! Sammen med elever (og forældre) vil det altså igen være medarbejderne på gulvet, der får øget pres på arbejdssituationen indenfor en allerede utilstrækkelig samlet ramme for forholdet mellem opgaver og ressourcer. På Djurs Lærerforenings vegne Lisbeth Bøwes Kredsformand Djurs Lærerforening Ebdrupvej Kolind @dlf.org

52 Bilag: Høringssvar - Mette-Frida Ploug Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71622/17

53 Høringssvar modtaget den 9. maj 2017 Foreslåede besparelser på special-området Som pædagog, ser jeg det som en katastrofe, hvis de foreslåede besparelser på specialområdet i Norddjurs Kommune gennemføres! Det er et forslag som ikke har den mindste lille snert af pædagogisk kendskab, eller forståelse for, hvad det er for udfordringer børn med særlige behov, og deres familier, står overfor! Lad os starte med forslaget om, at skære 35 pladser ned på specialklasse-området. I stedet vil man ansætte 3 vejledere og lave små grupper rundt på skolerne. Dette vil betyde, at der kan sidde børn fra 0-6 årgang i det samme lokale og modtage undervisning, der vil være børn med både generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og så kan der sidde en enkelt pige sammen med 4 drenge, eller omvendt. Her bliver altså tale om klasser med børn, som har fuldstændig forskellige aldersmæssigt, kognitive, følelsesmæssige og sociale forudsætninger. Det burde være åbenlyst for enhver, at det bliver svært at give børnene de bedste muligheder for at udvikle sig og lære i sådan en sammenhæng. Selv de mest erfarne og kompetente specialklasselærere og pædagoger, skal godt nok holde tungen lige i munden for at få noget ordentligt ud af det, men ifølge forslaget er det jo ikke engang sådanne erfarne folk der skal varetage opgaven. Ydermere så HAR disse børn prøvet at være i klasser, hvor de havde helt andre forudsætninger end de andre børn og det har ikke været en succes for dem - de har brug for noget mere målrettet. Og så er jeg nødt til at spørge Jer politikere: hvordan tror I Jeres børn ville have det med at gå i 5-6 klasse og sidde sammen med børn fra 1-2 klasse - tror I på, at det gør noget godt for deres selvværd? Så foreslås det også at flytte eleverne fra Langhøjskolen og Børneby Mølle, til henholdsvis Auning skole og Kattegatskolen. Vi taler altså her om børn, der ikke bare har gået den lige vej i skolelivet. Ofte har de haft skoleskift, har måttet gå klasser om og har måske været ekskluderet fra fællesskabet på deres skoler - alt sammen noget, der giver ar på sjælen og ofte gør disse børn endnu mere sårbare, end de forhold der gør, at de går i en specialklasse. Det er børn, som har brug for forudsigelighed og faste rammer, og som ofte har meget svært ved at omstille sig til noget nyt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det vil have af omkostninger for dem, hvis de skal starte et nyt sted, med nye voksne, nye børn og nye omgivelser! For ikke at snakke om, hvad det

54 på den lange bane vil have af omkostninger for kommunen, at børnene bliver forsinket i, eller aldrig fortsætter, deres positive udvikling. Man kan også bekymre sig om, hvad det vil have af betydning for børnene på de to skoler, som skal modtage børnene. Det bliver også svært for specialklasserne her at skulle omstille sig til at rumme en hel flok nye børn, som oven i købet har nogle helt andre vanskeligheder end de selv har. Og er skolerne gearet til at inkludere et endnu større antal børn med særlige behov? I forvejen er det ikke mit indtryk at der er en særlig høj grad af inklusion på de to skoler, og dette vil bestemt ikke gøre det nemmere. Især Kattegatskolens situation er bekymrende, idet de jo (efter at forslaget om en flytning af dem til Vestre skole er droppet) også har modtageklasser. Altså 3 forskellige kategorier af børn i et antal, som kan blive så stort, at der mere er tale om almenklasser på en specialskole! Det ikke optimalt for nogen af børnene, hverken i almen- eller specialklasserne! For ikke at tale om personalet, som også vil komme i en meget presset situation! Som forælder til to skolebørn i Børneby Mølle er jeg også nødt til at komme med et lille hjertesuk. Specialklasserne i Børneby Mølle inkluderer ca 10% af deres elever fuldt til almenskolen inden, eller ved, udgangen af 6. klasse. Det er et ret flot resultat, som jeg er overbevist om, skyldes det professionelle og engagerede samarbejde mellem special- og almenskole, samt det faktum at vi er en lille, overskuelig enhed, hvor alle kender hinanden. Inklusion sparer penge! Så er det mig ubegribeligt, at I peger på netop denne, succesfulde enhed, som en del af en spareplan. Afslutningsvis vil jeg sige, at nedskæringer på specialklasserne, i min optik, er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen - i den sidste ende bliver det økonomisk dyrere og de menneskelige konsekvenser er uoverskuelige. Vil Norddjurs kommune virkelig gå rundt med våde, kolde bukser i årene fremad??? Mvh Mette-Frida Ploug

55 Bilag: Høringssvar - Lise-Lau Bang Nikolaisen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71623/17

56 Høringssvar modtaget den 10. maj 2017 Høringssvar vedrørende Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet Så skal der endnu engang spares på Børne- og ungeområdet i Norddjurs Kommune - denne gang er det specialklasserne det går ud over. Norddjurs Kommune bruger flere penge på specialområdet end sammenlignelige kommuner, og det skal der laves om på. Men hvorfor egentlig dét? Ja, jeg er godt klar over, at der er lavvande i kommunekassen og det skal der naturligvis rettes op på. Men kunne man ikke vende det hele lidt på hovedet og bruge det større forbrug positivt? I Norddjurs Kommune ønsker man at få en befolkningstilvækst, men hvor er de innovative tanker? Kunne man ikke forestille sig, at man profilerede sig på, at i Norddjurs Kommune satser vi på børnene og de unge! At vi ligger højere end de sammenlignelige kommuner fordi vi VIL det! Tænk at kunne bryste sig af at være en kommune, der imødekommer børn og unges behov og giver dem de bedste muligheder for udvikling! Det er jo børnefamilierne vi gerne vil lokke herud og hvis jeg, som forælder, skulle vælge, hvor jeg ville bosætte mig, ville jeg da klart gå efter den kommune, hvor mine børn havde de bedste muligheder. Kunne man forestille sig at man lavede en investering på hele børneområdet, som jo er til stor debat i disse tider? At man kunne tjene pengene ind, og flere til, hvis man kunne bidrage med andet end letbanen, når vi skal sælge os selv? I stedet for, hele tiden at sammenligne sig med andre kommuner, hvad så med at adskille sig? Det må da være dér, man kan "hente nogle kunder". Med venlig hilsen, Lise-Lau Bang Nikolajsen

57 Bilag: Høringssvar - Bo Dalsgaard Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71624/17

58 Høringssvar modtaget den 11. maj 2017 Jeg har, af familien, fået lov at berette om en dreng på 12 år. Drengen har gået i specialklasserne på Børneby Mølle, siden først på året De sidste to år, denne dreng gik i almenskolen på en stor skole, var han mere eller mindre opgivet af lærerne. Han kunne ikke rumme at være på en stor skole, i en klasse med mange børn, Derfor brugte han det meste af sin skoletid på at gå rundt og lege i skolegården. Han var mandsopdækket, men der var ikke kvalifikationer til at integrere ham i klassen, så han fik lov at gå ud, så han ikke forstyrrede de andre børn. I foråret 2016 fik denne dreng en plads i specialklasserne på Børneby Mølle. Ifølge familien, er det "det bedste der nogensinde er sket for ham". Allerede efter en måneds tid begyndte de at mærke forandring og det har stille og roligt ført til, at de nu har en dreng, der deltager i undervisningen og har sociale relationer med de andre børn. Han føler sig forstået, og er tryg, i samværet med de voksne i gruppen, hvilket giver ham overskud til at være en del af fællesskabet. Familien er meget glade for samarbejdet med specialklasserne, de føler sig inddraget i tingene, modsat hvad de følte på den gamle skole, hvor de følte sig sat udenfor beslutningerne. De føler sig godt modtaget på Børneby Mølle og er sikre på at det, at det er en lille skole, gør en stor forskel for drengen. Der er sket store fremskridt med denne dreng, men han er stadig meget sårbar og har det svært med forandringer. Det viste sig tydeligt for nylig, da den ene af lærerne i gruppen var fraværende nogle dage - da væltede verden for ham og han måtte have stor støtte fra den anden lærer, da han slet ikke ville vide af vikaren. Derfor er familien ikke i tvivl om, at omvæltningen ved en eventuel flytning af specialklasserne, vil have negative konsekvenser for drengen.

59 Selve flytningen vil i sig selv være svær for drengen, men der er også andre bekymringer: - De frygter at drengen igen skal på en større skole, da de jo ved at det ikke er godt for ham. - De frygter at han mister de lærere, som han har dannet gode relationer med og som ved, hvordan de skal tackle ham. - De frygter at han mister roen og overskueligheden ved den lille enhed, Børneby Mølle er. - De frygter at han mister troen på, at de voksne vil ham det godt. - De frygter at det store arbejde, der er gjort med drengen vil være spildt og at han vil blive tabt. Kort sagt: De frygter at hele drengens fremtid og muligheder fremadrettet påvirkes negativt, hvis dette forslag gennemføres! Det kan man vel ikke fortænke dem i... Bo Dalsgaard

60 Bilag: Høringssvar - Heidi Nykjær Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71625/17

61 Høringssvar modtaget den 11. maj 2017 Min søn går i en specialklasse på Børneby Mølle. Derfor ser jeg med bekymring frem til at Børn- og unge udvalget tager stilling til forslaget om besparelser på specialundervisningen i Norddjurs Kommune, som blandt andet indebærer en flytning af specialklasserne på min søns skole. Allerede tidligt i min søns første skoleår, havde han det vanskeligt. Han var meget urolig og virkede ikke helt klar, så vi var i tvivl, om han var kommet for tidligt afsted. En skolesammenlægning betyder at min søn er i en klasse med 27 børn, på en stor skole, hvilket er mere end han kan rumme. Han går et år om og bliver ekskluderet i undervisningen, for ikke at forstyrre de andre børn. Dette reagerer han på og får derfor ikke ret meget ud af undervisningen. Hans selvværd er dårligt og han går fra, kun at være urolig, til nu at være udadreagerende både verbalt og fysisk. Skolen har ikke ressourcerne og kompetencerne til, at tage hånd om min søns vanskeligheder, og slutningen af 1. Klasse bliver det besluttet at han skal i specialklasse på Børneby Mølle. Her bliver det, om muligt, endnu tydeligere, hvor svært det har været for min søn med de store lokaler og mange mennesker. De små rammer og overskueligheden gør, at der sker stor faglig og personlig fremgang med ham.i løbet af meget kort tid stopper han med at være fysisk udadreagerende og han får ro på, til at få noget ud af undervisningen igen. Fra knap nok at kunne læse, er han, her i slutningen af 3. klasse, blandt de bedste 2% i læsning og er pt i gang med andet bind af Harry Potter serien. Min søns selvværd har fået et alvorligt knæk, men det er vi, i samarbejde med hans kompetente lærere og pædagoger på Børneby Mølle, langsomt ved at få rettet op på. Når han har fået endnu mere tro på sig selv, skal der arbejdes på at inkludere ham i almenskolen, men han får den tid, der skal til, for at give ham de bedste muligheder for succes. Jeg kan slet ikke overskue tanken om, at min søn skulle skifte skoletilbud og igen være på en stor skole. Det vil givet et kæmpe tilbageskridt og hans sårede selvværd vil lide uoprettelig skade. De negative konsekvenser for min søn og hele vores familie vil være ubærlige.

62 Vælger I at flytte specialklasserne på Børneby Mølle, vil det ikke alene ramme min søn, men alle de børn derude, som er i en positiv udvikling. For mig at se er det, det samme som at smide de penge og ressourcer, i hidtil har investeret i disse børn, ud af vinduet, Heidi Nykjær Mor til en dreng i specialklasserne i Børneby Mølle

63 Bilag: Høringssvar - Kristina Løfquist Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70621/17

64 Som mor til en pige, der har haft en særdeles svær start på sin skolegang, bekymrer det os, at Norddjurs Kommune overvejer at lave besparelser på specialområdet, og flytte specialklasserne væk fra de små skoler. Egentlig kunne vi som forældre være ligeglade, for vores datters historie er endt som en solstrålehistorie, hvor hun, her ved udgangen af 6. klasse, er fuldt integreret i almenskolen. Men dette var ikke sket, uden et kæmpe arbejde fra pædagoger og lærere i specialklasserne på Børneby Mølle, lærerne i almenskolen på samme skole, familien og ikke mindst vores egen datter! Derfor ærgrer det os naturligvis, at man overvejer at tage muligheden for samme succes, fra andre børn! Lige fra vores datters var spæd, har vi altid følt, at der var ét eller andet med hende uden dog at kunne sætte en finger på hvad. Da hun, som to-årig får en lillesøster, bliver det tydeligt at hun har nogle vanskeligheder. Hun bliver verbalt udadreagerende og søger negativ kontakt, hvilket resulterer i, at hun en overgang er dækket én til én i vuggestuen. Hun har et veludviklet sprog, som hun bruger i diverse konflikter. Man er ikke i tvivl om, at hun forstår, hvad der er rigtigt og forkert, men hun formår i praksis ikke at agere ud fra det. Da hun kommer i børnehave, bliver der ikke iværksat noget særligt for hende. Hendes vanskeligheder er der dog stadig, og man vælger af og til at tage hende med ind i en lille specialgruppe, da hun profiterer af de små sammenhænge med få børn og én fast voksen og den faste struktur. Da hun starter i 0. klasse, kommer hun i en klasse med 32 børn, som dog er delt i to, men er ofte også samlet til undervisning. Størstedelen af børnene er drenge, og det generelle støjniveau i klassen er højt. Da vores datter kommer stadigt oftere i konflikt og bliver mere og mere verbalt udadreagerende, afsættes der AKT timer til hende i håb om at kunne støtte hende ad den vej. Da vores datter går i 1. klasse, bliver vi skilt, hvilket jo naturligt nok også påvirker hende. Hun ender ofte i relationer med negativ kontakt og har derfor også svært ved at danne ligeværdige relationer med de andre børn. Efterfølgende flytter vi til et andet skoledistrikt, hvor vi vælger at flytte vores datter til den nærmeste skole i håb om, at en ny start kan hjælpe hende i en positiv retning. Denne skole er lige blevet sammenlagt med en anden skole, hvilket giver en masse formelle udfordringer for skolen, men også generelt for børnene. Vores datter starter 2. klasse på en ny storskole, hvilket viser at være den dårligste beslutning, vi kunne træffe på vores barns vejene!!! Den nye klasse er en ganske almindelig almen klasse, på en ganske almindelige almen folkeskole. Men som i så mange andre almene klasser, rummer denne klasse også mange andre børn med store udfordringer. Da det er en almen klasse, er der ikke specialuddannet personale til at støtte vores datter i hverdagen, ej heller er der mulighed for at give hende støtte, fordi hun ikke har en diagnose. Dette sammenholdt med at hun ikke længere er den verbalt stærkeste blandt hendes klassekammerater, resulterer i at vores datter nu også bliver fysisk udadreagerende. I starten af 3. klasse har vi en meget ulykkelig datter, der ikke længere tror på sig selv. Vi føler ikke, at vores datters lærere har mulighed for at hjælpe og støtte hende. Hun ekskluderes fra fællesskabet i frikvartererne, ved at isolere hende fra de andre børn. Hun bliver bedt om at ét barn at være sammen med, og derefter bliver de låst inde i klasseværelset. Denne strategi er stærkt medvirkende til at hun eksluderes fra de andre børn og fællesskabet, frem for at hun bliver støttet i at kunne blive inkluderet. Nu forlanger vi, at der skal ske noget!!! Vi kontakter PPR, og gennem skolepsykologen iværksættes der en række test af vores datter. Testene viser, at vores datter har en høj intelligens, men at hun har nogle uafklarede følelsesmæssige vanskeligheder. Hun bliver nu henvist til BUC med henblik på en udredning. I mellemtiden har vores datter udviklet et nyt flugt repertoire for at kunne rumme at være i folkeskolen hun begynder nu at stikke af. Derforuden ringes hun hjem næsten dagligt, fordi hun har været i konflikt med enten børn eller lærere. Skolens holdning er stadig, at hun skal rette sig ind. Det bliver arrangeret, at Julies mor tager får orlov fra sit studie for at kunne være hjemme og støtte vores datter. Vi er alle tyndslidte og udmattede af vores datters situation, og ikke mindst følelsen af ikke at blive hørt! I samarbejde med en psykolog fra Familiehuset udarbejder vi en plan, hvor den ene af os tager med vores datter i skole hver dag fra kl. 8. Dette for at undgå at hun har negativ kontakt til både børn og voksne fordi hendes sårbar nu er så høj, og for støtte op om læring af de gode relationer. Frikvartererne tilbringer hun på biblioteket sammen med sin mor og et par andre børn igen ekskluderet fra fællesskabet.

65 Udredningen på BUC tager længere tid end ventet, da der iværksættes supplerende test af vores datter, for at sikre en fyldestgørende udredning. Derfor bliver svartiden på udredningen også længere end ventet, og svaret foreligger først dagen før skolestart i 4. klasse. Udredningen viser blandt andet, at vores datter er ramt af ADHD, nedsat arbejdshukommelse og socialt kognitive vanskeligheder. Skolen har været inkluderet i samtlige netværksmøder på BUC, og vi sidder derfor med en forventning som forældre til, at de nu kan tage mere hånd om vores datter, da de nu er blevet mere oplyst. Dette er desværre ikke tilfældet og vores datter bliver stadig ekskluderet i frikvartererne samt har et stigende behov for støtte i den sociale kontakt. Opstarten af 4. klasse er kaotisk. Kort tid efter sommerferien bliver forholdende for vores datter forværret yderligere med nye lærere, en manglende forståelse af hvad vanskelighederne betyder for vores datter samt manglende kompetencer til at håndtere hendes udfordringer. Vi vælger derfor at holde hende hjemme fra skole og iværksætte 12 timers hjemmeundervisning, som folkeskoleloven på daværende tidspunkt gav mulighed for. Vores datter stoler på dette tidspunkt slet ikke på andre voksne og hun har faktisk kun tillid til sin mor, som hun læsser alt af på. Vi var voldsomt tyndslidte! Ved det sidste netværksmøde kort før efterårsferien, får vi efter en lang og sej kamp gennemtrumfet at vores datter skal i Specialklasse på Børneby Mølle. Endelig sker der noget godt for vores datter! Hun kommer i en lille og overskuelig klasse med 5 elever i alt, og med de samme to voksne i alle fag. To synlige og yderst kompetente voksne, der er uddannet indenfor specialområdet. De er enormt nærværende og kan aflæse vores datter, hvilket giver hende ro til at være. Skolen som helhed og ikke mindst specialregiet er gearet til et yderst tæt forældresamarbejde, som gør os som forældre trygge. Der er synlige voksne, hun kan stole på, og som giver hende tid, rum og ikke mindst ro til at nærme sig dem i sit eget tempo. Tilliden til de voksne kommer langsomt tilbage og efter ca. 1 1/2 år fortæller skolen os, at vores datter i et frikvarter, har ført en samtale med en lærer, hun ikke kendte. Det var en stor dag, et meget stort øjeblik! Da vores datter først er faldet til på Børneby Mølle, tager hendes udvikling virkelig fart. Hun starter gradvist op med inkluderende undervisning i almenklasserne to timer om ugen, og dette øges løbende efter hendes eget ønske, og som hun føler sig klar til det. Samtidig holdes der hele tiden en tæt dialog med os forældre, om vores tanker/ønsker omkring hele hendes situation. En lille skole giver muligheden for at have et tæt og nærværende samarbejde på tværs af det almene regi, specialregiet, ledelsen og ikke mindst til forældrene. Alle kender hinanden, og der er klare forudsigelige rammer for alle. I dag er vores datter fuldt inkluderet i 6. klasse på Børneby Mølle, hvor hun har dannet gode relationer og er glad for at være. Hun elsker faktisk at gå i skole! Hun er næstformand i elevrådet på andet år. Hun har lært at læse andres kropssprog og har udviklet humor. Hun har for nyligt taget imod tilbud om et lift fra én af hendes klassekammeraters mor, som hun ikke kender ret godt. Hun tager løbende udviklingsmæssige kvantespring og rykker sig på områder vi kun havde turdet håbe på. Hun er, på de fleste områder, som alle andre i hendes alder. Havde vores datter ikke fået dette tilbud, tør vi slet ikke tænke på, hvordan hun ville have haft det i dag! Det ville have været en katastrofe for både vores datter men også for familien som helhed. Var specialklasserne blevet flyttet imens hun var tilknyttet dem, havde det store inklusionsarbejde ikke mindst vores datter har lavet men som også er blevet lavet af skolen som helhed, været tabt på gulvet. Hun ville have været sat mindst to år tilbage i udvikling, fordi hun nu igen skulle forholde sig til nye og større omgivelser. Hun skulle forholde sig til et stort sted, nye voksne og en ny struktur. Alle de ting som hun ikke kunne rumme. Hun ville være blevet bekræftet i, at man igen ikke kan stole på de voksne. Heldigvis har hun i stedet for fået den rigtige støtte til at kunne lære at man kan stole på de voksne, og ikke mindst har hun fået mindst troen på sig selv tilbage. Hun har fået mulighed for at finde sig selv i en verden af kaos og for at blive inkluderet - den mulighed synes vi alle børn har ret til få! Med venlig hilsen de stolte forældre til Julie Mads Weisbjerg Rasmussen Kristina Löfquist

66 Bilag: Høringssvar - Elevrådet på Mølleskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68462/17

67 Elevrådet Børneby Mølle Til Børne- og Ungdomsudvalget. Norddjurs Kommune. Elevrådet i Børneby Mølles høringssvar vedrørende udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune. Elevrådet har drøftet forslaget vedr. udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune på elevrådsmøde den Elevrådet består af elever fra almenskolen og specialklasserne fra klassetrin Vi har drøftet følgende spørgsmål: Hvordan har det fungeret med specialklasserne på Mølleskolen?, tilbagemeldinger fra eleverne i specialklasserne og eleverne i almenklasserne samt tanker om forslaget. Udtalelser fra børn i specialklasserne: Børneby Mølle er et godt sted at være, det er den bedste skole jeg har været på. Den er ikke så stor, og det har været godt at gå i specialklasserne på en lille skole, hvor man er en del af hele skolen, og det er nemmere at lave noget sammen med resten af skolen. Det er godt, at vi laver mange ting sammen, morgensamling hver dag, elevråd, mødes i kantinen, specialklasserne har egen multibane, som almenskolen også bruger, vi laver idrætsting sammen julehøvdingebold, motionsdag mm. Der er mere ro på en lille skole end på en stor skole. Dejligt at der laves aftaler om at man kan være med i klasserne i almenskolen, men også godt at kunne være i den lille gruppe, hvis man har behov for det, her kan der være mere ro. Godt at lærerne og pædagogerne i specialklasserne og almenskolen taler sammen omkring børnene. Vi har masser af plads og er ikke gemt væk. Det vil være synd at flytte specialklasserne fra Mølleskolen. Specialklasserne skal blive på Mølleskolen. Udtalelser fra børn i almenskolen: Det er godt at have børnene i specialklasserne på Mølleskolen, de er en del af Mølleskolen. Det er godt at have specialklasserne på skolen, det er kun træls når de vinder i høvdingeboldturneringen til jul! Det går stille og roligt og vi kender hinanden. Godt når børn fra specialklasserne bliver en del af vores klasse. Børnene i specialklasserne generer ikke, kun en gang imellem kan man høre dem inde i klasserne. Specialklasserne skal blive på Mølleskolen. Elevrådet på Mølleskolen undrer sig over at Norddjurs Fælles Elevråd kun tænkte på at det var i orden at spare penge på området. Der blev ikke talt om hvordan pengene skulle spares og hvad det betød for de børn, som evt. skulle flytte til en stor skole. Med venlig hilsen, elevrådet på Mølleskolen den Julie Weisbjerg Löfquist Næstformand Mikkel Hansen Formand

68 Bilag: Høringssvar - Ann Larsen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70611/17

69 En fortælling - men for os ikke bare en fortælling for den handler - om vores søn. Vores søn er en ganske almindelig dreng som desværre har nogle udfordringer omkring sine evner til at formulere sig. Han blev sendt i børnehave som 2½-årig til trods for at han allerede på daværende tidspunkt var sprogligt udfordret. Han gik i tale- og sprogklassen i Glesborg i de sidste ca. 8 måneder af hans tid i børnehaven. Han elskede de små, tydelige og overskuelige rammer der var der. Vores søn startede som planlagt i tidlig SFO og efterfølgende 0. klasse på en af almenskolerne i Grenaa. Vores søn har aldrig været en vred eller udadreagerende dreng. Med baggrund i hans sproglige udfordringer endte han desværre ofte uforvarende med at blive hvirvlet ind i ballade - særligt i frikvartererne. Han opgav at forklare sig, for som han ofte sagde: "De voksne siger de vil hjælpe mig mor, men det vil de i virkeligheden slet ikke" Hans oplevelse af eget liv var derfor ødelæggende for hans selvværd og han endte som oftest som "sorteper". Det samlede billede af hans skoledage fik desværre indflydelse på hans dygtighed. Han begyndte i mindre og mindre omfang at arbejde efter de instruktioner der blev givet af skolens lærer og pædagoger. Ved bl.a. nationaltests forsøgte man fra skolens side i 4,5 år at formidle at det handler om at løse opgaverne mere end at nå mest muligt...dette lykkedes ikke. Hvilket naturligvis resulterede i dårlige resultater. Vi har som forældre forsøgt, at bakke positivt op, både omkring vores søn og hans oplevelse af at gå i skole, men også omkring skolens arbejde. Vi har således også - på opfordring fra klassens voksne - betalt af egen lomme for en privatpraktiserende psykolog som skolen anbefalede. Vi blev lovet, at psykologens arbejde kunne danne grundlag for og udmønte sig i hjælp og støtte til vores søn. Dette skete dog aldrig, da psykologens henvisning til BUC blev afvist med begrundelse i, at de ikke så en dreng med behov for en diagnose. Skolen var meget forundret over, at vi som forældre var glade for dette skriv fra BUC. PPR kommer ind over og det bliver planlagt at lave en WISC-test på vores søn for at kortlægge hvilke vanskeligheder han evt. måtte have. Denne test nægtede han at deltage i. Dertil hører, at han er en dreng som hele tiden og i alle årene har samarbejdet på bedst vis med de fagpersoner der har været inde over hans liv. PPR psykologen tilbyder, at lave testen hjemme hos os hvilket vi tager imod. Denne test deles normalt op over 3 gange men vores søn arbejder koncentreret og klarer det hele på én gang. Det testen IHVERTFALD viser er, at hans arbejdshukommelse er meget ramt (stress?). Dette vidste vi som familie godt, da han med tiden dårligt kunne huske hvor gaflerne var etc. Denne test bliver udført i oktober 2016 og her fra går det stærkt ned ad bakke for vores søn. Det hele kulminerer primo november En aften, hvor han og jeg er alene hjemme, siger han: "Jeg

70 vil ikke mere. Jeg vil ikke leve mere, jeg orker ikke mit liv, jeg vil ikke gå i skole mere. Giv mig en anden skole". Derefter fortæller han mig, at han ved, hvordan han vil tage sit liv, forklarer hvordan og siger så: "- og jeg er nogen gange alene hjemme". Jeg bliver naturligvis meget chokeret, ulykkelig og bekymret. Da han er faldet i søvn, skriver jeg en sms til PPR psykologen, som svarer mig med det samme. Hun er ikke i tvivl om alvoren og siger, at der skal handles nu. Jeg tager kontakt til vores egen praktiserende læge den næste morgen. Da hun møder og taler med vores søn bliver hun ligeledes voldsomt bekymret for vores søns sindstilstand. Hun kontakter straks BUC mhp at få ham indlagt. BUC er på dette tidspunkt meget presset med børn som har det rigtig skidt og de spørger derfor om jeg kan have ham under fuld observation i vores hjem. Dette kan jeg godt og vi får en akut tid til den efterfølgende morgen. Vi kommer ind til en sød psykolog hos BUC. Hun samtaler med mig og vores søn. Hver gang hun berører et emne der handler om skolen bliver han tydeligt berørt. Psykologen og en læge hos BUC vurderer, at han havde handlet i affekt, at de ikke så et barn der havde behov for udredning mhp på at få stillet en diagnose. Men det de så var en meget følsom dreng som havde det rigtig rigtig skidt. De skrev i deres epicrise, at det efter deres vurdering var en affekt handling men at de så en dreng som havde brug for hjælp NU og ellers ville vores søn inden for kort tid være i en dyb depression. Vi beslutter, at vores søn ikke kommer i skole før der et andet tilbud til ham. Dette meddeler vi de berørte parter...og møder forståelse. Jeg kontakter min sagsbehandler hos Norddjurs Kommune som på ingen måde kan hjælpe os. Vi får besked på, at vi må bruge vores ferier. På spørgsmålet: "Hvad gør vi så med resten af året?" - får vi svaret, at så må vi søge orlov. Jeg kontakter min arbejdsgiver (jeg var lige startet på nyt job den 1/11-16) og møder stor forståelse. Jeg bliver dog afskediget således, at der kan blive ansat en anden i stedet for mig. Jeg er nu arbejdsløs, MEN vores søn kommer i første række uanset om vi får hjælp eller ej...vi har aldrig gjort andet end at samarbejde og intet har det hjulet vores søn. Nu er situationen den, at vores søn ikke går i skole. I den forbindelse erfarer vi således også, at han ikke har deltaget i undervisningen det sidste halve år. PPR psykologen anbefaler Børneby Mølle. Hun vurderer, at han kan profitere godt af de mindre og forudsigelige rammer med struktur, nærvær og kompetente voksne. Desuden var denne anbefaling givet med udgangspunkt i, at det her er muligt at inkludere vores søn til almen skolen i takt med at han får sin livslyst, livskvalitet og selvværd tilbage. Medio december 2016 starter vores søn i én af specialklassernes grupper, i Børneby Mølle. I starten er han modvillig, i forhold til at skulle i en specialklasse. Han bliver dog hurtigt glad for det! Han trives, har dannet relationer både indenfor grupperne i specialklasserne men også ovre i almen

71 klasserne. Han har allerede nu - efter knap 5 mdr. - fået ro på til, at give sig god tid, og gøre sig umage med tingene. Han læser, han har for nylig taget en nationaltest hvor han for første gang nogensinde ikke nåede alle spørgsmål men arbejdede koncentreret om de enkelte spørgsmål. Han føler, at han bliver mødt, hørt og at han er god nok, hvilket udvikler hans selvværd. Ved en skolehjem-samtale for ganske nylig blev der allerede talt om, at han snart kan komme i "praktik" i almenskolen. På knap 5 måneder har Børneby Mølle formået, at skabe stor udvikling for vores søn - et stort minus er vendt til et plus, for vores søn. Han tør igen tro på sig selv og have håb for fremtiden. Vi er naturligvis meget bekymret ved udsigten til, at vores søn risikerer at skulle flyttes, nu hvor der sker så store fremskridt for ham - menneskeligt som fagligt. Han føler sig endelig hørt og han har tillid til, at de voksne vil ham det godt. Han vil lide et alvorligt knæk, hvis han pludselig skal flyttes igen og det både psykisk og fagligt. Han har netop bevist, at han kan meget i små rammer og at han ikke magter de store sammenhænge. Vi kan slet ikke se meningen med, at give ham et skoletilbud, som på forhånd er dømt til at mislykkedes. Vi jo været der og det gik jo - som beskrevet - slet ikke. Vi kan som familie - og det er både far, mor og storesøster - ikke overskue konsekvenserne for vores dreng, hvis der gøres alvor af dette forslag. Vi er ikke i tvivl om, at han vil ende det samme sted igen og ikke have lyst til livet! Hvordan løser man dét, som familie?? Da det stod allerværst til for vores søn var der ingen hjælp, at hente hos Norddjurs Kommune. Vi mødte blot en "lukket dør"... Vi håber, at I kan se, at dette forslag ikke sparer penge på den lange bane. Der er reelle udsigter til, at vores søn kan blive inkluderet i almenskolen. Flytter I ham, vil det ikke alene have store menneskelige omkostninger for vores søn, men det vil også blive meget dyrere for Norddjurs Kommune, da hans positive udvikling i bedste fald vil gå i stå - i værste vil gå tilbage. Vi er ret sikre på, at vores søn ikke er den eneste! Lad nu specialklasserne leve der hvor de lever og gør det godt - der hvor de kan gøre en forskel - nemlig på den fagligt kompetente, udviklende og rummelige skole Børneby Mølle! På vores families vegne Ann Larsen Rådmandsvej Grenaa

72 Bilag: Høringssvar - Skolesekretærerne i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70613/17

73 Høringssvar fra skolesekretærerne i Norddjurs Kommune Grenaa, den 4. maj 2017 Høringssvar vedr. forslag til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet. Skolesekretærerne har afholdt møde den og har drøftet høringsmaterialet vedr. forslag til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet og har følgende kommentarer: Som administrative medarbejdere i en enhed har vi forståelse for, til en vis grænse, at man trækker ressourcer ud af en enhed, når en opgave flytter. Men det bekymrer os, at det ikke går begge veje. Når der har været nedskæringer på rådhusene, sker det ofte, at opgaver der tidligere blev løst der, er flyttet ud til os på enhederne, uden tildeling af ressourcer. Omvendt ser vi nu, at når en opgave flyttes fra skolerne til rådhuset, tages der ressourcer fra skolerne Vi føler os herved dobbelt ramt, ressourcemæssigt. Af materialet fremgår det, at der tænkes i en ny organisering. Det fremgår ikke tydeligt, hvilke opgaver, der skal tilgå Skole- og dagtilbudsafdelingen, og vi mangler en handleplan for processen. Er sekretærerne på de berørte skoler sikret omplacering til de nye enheder, eller andre afdelinger i organisationen? Vil administrationen på Auning- og Kattegatskolen blive tildelt flere ressourcer, når de får ekstra elever og herved også flere opgaver? Endelig vil vi sikre os, at hvis ovennævnte fører til afskedigelser, så vil det ske i henhold til kommunens tryghedspolitik. På skolesekretærernes vegne. Annette Spliid TR i HK Susanne Hansen TR-suppleant i HK

74 Bilag: 1.5. Høringssvar - Vestre Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70625/17

75 Til Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune D. 10/ Høringssvar vedr. forslag til besparelse på specialundervisningsområdet. Bestyrelsen ved Vestre Skole har læst besparelsesforslaget med stor interesse og har følgende bemærkninger og spørgsmål: Når vi ser på sammenligningerne med øvrige kommuner ud fra et økonomisk perspektiv, kan vi godt forstå, at der er brug for besparelser inden for specialundervisningsområdet. Vi har dog aldrig fået svar på hvorfor Norddjurs Kommune er så meget dyrere end sammenlignelige kommuner. Vil det ikke være en ide med en større og bredere analyse af området og de bagved liggende faktorer, inden man beslutter sig for en ny struktur? Vi finder helt klart, at forslaget om at trække midlerne til betaling af specialelever tilbage til forvaltningen som yderst fornuftigt. Det har givet for stor usikkerhed økonomisk rundt om på de forskellige enheder, og det har været på bekostning af almenundervisningen. Vores største bekymring i den sammenhæng er, hvilke midler der bliver tilbage på skolerne, til at varetage undervisningen for de elever der har ekstra behov. En anden bekymring gælder også, hvordan skolerne får økonomi til at varetage undervisningen for de elever, der evt. må vente på en plads i et specialtilbud. Ideen om forebyggelse og tidlig indsats kan vi kun bakke op om. Men om ideen med nye familievejledere er god, kan vi være i tvivl om. Men kan der opbygges en praksis for familievejledning, som virkelig batter? Ofte er de familier det drejer sig om, allerede inden i systemet i form af familierådgivning fra familiehuset, hjemmehosser mv. Skal der nu indføres en ny instans? Er der tænkt i samarbejde mellem de indsatser, der allerede er iværksat, og fremtidige indsatser? Er der tænkt i familiekurser for familier, når graviditet er konstateret - ligesom i Holstebro Kommune? I vores øjne bør midlerne til familievejledning ikke tages fra skole-/dagtilbud, hvor det i kraftigt omfang vil gå udover ressourcerne til alle elever, men de skal måske snare findes inden for socialområdet. Generelt er Vestre Skole ikke meget for opbygningen af et centralt specialvejlederkorps og de forpligtelser der bliver i at skulle rådførere sig med dem. Vores oplevelse er, at vore egne AKT ere har de samme kompetencer og kan de samme ting. Vi mener ikke at der er ressourcer til at betale en medarbejdergruppe for i en stor del af deres arbejdstid, at være på landevejen eller på at lave dokumentation, når vi har brug for varme hænder til vejledning tæt på. Det er ikke fair at evaluere effekten af de små specialgrupper på skolerne endnu, da de ikke har fungeret i ret lang tid. Tlf.: vestreskole@norddjurs.dk SFO:

76 Det bør overvejes, om det er fornuftigt at have meget forskellige special-elevgrupper på samme skole. Kan de elever med generelle indlæringsvanskeligheder fungere sammen med/tæt på dem med de specifikke indlæringsvanskeligheder. Er der andre ulemper ved at samle specialtilbuddene på et sted? Det bør overvejes, om ledelsen af de nye specialklasser kunne dækkes af f.eks. Djurslandsskolen. Man har et ønske om stor faglig ledelse. Dette kan måske bedre fungere i regi af Djurslandsskolen, der i forvejen har ledere på flere matrikler. Læsecentret, der er placeret på Vestre Skole, bliver f.eks. ledet af fagpersonerne i PPR. Administrativ funktion til PPR, bliver der ingen administrative opgaver tilbage på de to skoler i forhold til eleverne? Vi er bekymrede for en situation, hvor et barn virkelig har behov for et specialtilbud, og der så er fyldt helt op i de eksisterende tilbud. Hvad sker der så? Og får almenskolerne økonomi til at oprette ventetilbud og små hold i forhold til de forskellige udfordringer der er hos eleverne. Alle elever kan ikke sættes ind på samme lille hold. Man kan bekymre sig om, hvorvidt man mister vigtige faglige kompetencer, når der skal afskediges personale i eksisterende specialtilbud. Vi vil til sidst opfordrer jer politikere til at sætte jer ind i, hvordan de nuværende specialgrupper fungerer og tage stilling ud fra det. Ligeledes vil vi opfordre til at søge inspiration i andre kommuner. På bestyrelsens vegne Bjørn Johansen Formand Tlf.: vestreskole@norddjurs.dk SFO:

77 Bilag: 1.9. Høringssvar - MED-udvalget i Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70618/17

78 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Telefon: Dato: 29. maj 2017 Ref.: Jour.:81.38/ /Høringssvar vedr. udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet maj 2017 Til Børne- og Ungdomsudvalget. Norddjurs Kommune. Børneby Mølles MED-udvalgs høringssvar vedrørende udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune. MED-udvalget har drøftet forslaget vedr. udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune og har følgende kommentarer: MED-udvalget har forståelse for hvis der skal spares penge i kommunen. MED-udvalget mener dog ikke at forslaget er svaret på en eventuel besparelse, der findes andre muligheder. MED-udvalget undrer sig meget over, at der kun foreligger et scenarie, som bygger på en model hentet i Horsens. MED-udvalget bidrager derfor med andre forslag. Et scenarie hentet fra Horsens: Norddjurs kommune har hentet inspiration fra Horsens kommune, "som sammenlignet med Norddjurs Kommune segregerer væsentlig færre elever til specialundervisningstilbud". Når sådanne udtalelser fremføres, så må det være på sin plads at uddybe de evt. gode og negative effekter, det har haft i Horsens kommune. Det foreligger ikke i forvaltningens oplæg. MED-udvalgets medlemmer har hørt udtalelser som: Det har været meget hårdt for det specialpædagogiske personale der er tilbage, hårdt for det specialpædagogiske personale, der er blevet overflødigt, hårdt for det personale, som er i almenklasserne, fritidsordning/klub, som skal rumme børn med specialpædagogiske behov, ligesom det kan være hårdt for de børn, som har specialpædagogiske behov, at skulle være en del af og rummes i en almenklasse. Hvis forslaget skulle blive vedtaget i Norddjurs kommune, så anbefaler MED-udvalget, at der laves en trivselsundersøgelse blandt personalet i Norddjurs kommune. Specialvejledere: MED-udvalget kan se perspektiverne i specialvejledernes rolle, men må også erkende, at det er med til at reducere antallet af børn, som kan få et specialpædagogisk tilbud. MED-udvalget undrer sig over at der skal ansættes 3 specialvejledere, hvorfor ikke bruge de tilbud, som allerede er etableret i Norddjurs kommune noget mere?, f.eks. Familiehuset, som er indeholdt i forslaget.

79 MED-udvalget har pt. svært ved at overskue specialvejledernes opgave. Målgruppen er familier med børn i skolealderen fra 6 12 år og vejledningen er af forebyggende karakter med fokus på familiens samspil, kommunikation, struktur og rutiner. Sparringen skal kunne omsættes til handling hos familierne. Skal specialvejlederne også vejlede de børns forældre, som ikke tilbydes et specialpædagogisk tilbud, skal de vejlede de 100 børns forældre, som er tilbage i specialklasserne og skal de vejlede børn og forældre på Djurslandsskolen, og hvilken uddannelse skal de have (psykologer, socialrådgivere, pædagoger)? Skal de vejlede forældrene i at skabe et hjemmelæringsmiljø, hvor der kan ske faglig- og social læring, så forældrene gør deres børn mere skoleparate? Hvis specialvejlederne ikke nedbringer antallet af børn, som har behov for et specialpædagogisk tilbud, så er det ikke blevet en udgiftsreduktion, men en udgiftsudvidelse. MED-udvalget oplever, at der i dag er en meget tæt kontakt mellem hjem og skole, og der inddrages relevante fagpersoner, når dette giver mening. Hurtig og fleksibel indsats: I oplægget står der, at der skal kunne ske en hurtig og fleksibel indsats. MED-udvalget undrer sig over denne formulering, det lyder som om, at der ikke sker en hurtig og fleksibel indsats i dag. For at komme i et specialpædagogisk tilbud skal der ske en visitation, hvor mange parter er inde over. Når beslutningen om hvad der bedst tilgodeser det enkelte barn er truffet, arbejdes der for at nå målet med at tilgodese det enkelte barns faglige- og sociale udvikling, en opgave som tager tid, og ofte lykkes inklusionen først efter noget tid/år. MEDudvalget så gerne, at inklusionen til almenklassen kunne gå hurtigere. Mange års erfaring i med specialpædagogiske tilbud i Børneby Mølle viser dog, at det er svært, og vi bryster os af at have en høj inklusionsrate fra specialklasserne til almenklasserne på Mølleskolen. Specialklasser på en overskuelig skole: MED-udvalget vil gerne pege på fordelene ved at specialklasserne ligger på en overskuelig skole: Det er let at samarbejde mellem specialklasserne og almenskole, da både børn og personale kender hinanden. De voksne i almenskolen kender børnene i specialklasserne og deres udfordringer, og kan dermed hjælpe børnene. Børnene i specialklasserne går på Mølleskolen og deltager i de aktiviteter i børnebyen, som de er klar til (elevråd, bestyrelse, morgensamling, temauger, idrætsarrangementer mm.) Der er meget gode fysiske rammer, der er 8 lokaler til 5 grupper, gode udenoms arealer, med egen- og fælles legeplads med almenskolen. Forældre og børn i specialklasserne tilkendegiver, at Mølleskolen er et trygt og overskueligt sted for deres børn, med mulighed for at være en del af skolen og hvor børnene kan trække sig tilbage til egne lokaler. Der er mere ro på en lille skole end på en stor skole. Lokale specialgrupper: Forvaltningens forslag peger på etableringen af "lokale specialgrupper", 1 på de mindre skoler og 2 på de store skoler. Umiddelbart et spændende tiltag. MED-udvalget frygter dog, at det bliver en gruppe af børn, som er af forskellig alder og med forskellige problematikker. Det bliver let en blanding af små- og store børn med forskellige specialpædagogiske behov.

80 Det bliver således en meget svær pædagogisk opgave for personalet (typisk en lærer og en pædagog), som skal forestå opgaven. Det vil blive svært på både de små- og store skoler at skabe ensartede grupper. Dette tilbud vil ikke matche de eksisterende tilbud, som er specialiserede i henholdsvis generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder. MED udvalget undrer sig over, at det generelle fald i elevtal ikke afspejler sig i et tilsvarende fald af børn i specialpædagogiske tilbud. Vi vurderer, at faldet i de specialpædagogiske tilbud skyldes, at pengene følger barnet. Derfor har skolerne prøvet at lave egne tiltag. Vi oplever dog, at hen omkring juletid visiteres der flere børn til specialklasserne på Mølleskolen fra skoler, som har måttet erkende, at det er en vanskelig opgave at give et barn med specialpædagogiske behov det rigtige tilbud i eller omkring almenklassen. Personalet i almenklasserne har mange faglige- og sociale opgaver, og det kan være svært at rumme børn med specialpædagogiske behov. Et bevidst valg: MED-udvalget peger på, at en del personale har valgt at arbejde på enten en overbygningseller fødeskole, i by eller på land. Det er et ikke uvæsentligt element i kommunens fastholdelsespolitik, at der er tilbud begge steder. Det samme gør sig i øvrigt også gældende for børns- og forældres valg af skole, og således bør det også være på det specialpædagogiske område, derfor skal der være specialpædagogiske tilbud på både storeog små skoler. Personale og forælde oplever det meget frustrerende, at strukturdebatten næsten altid kommer til at dreje sig om - reduktion/lukning af små enheder. Det skaber usikkerhed og gavner ikke kommunens bosætningspolitik. Personalemæssige vilkår: I forslaget sker besparelsen primært ved at reducere antallet af pladser i de specialpædagogiske tilbud, besparelsen sker ikke ret meget i strukturen med 2 eller 4 specialpædagogiske tilbud. Desuden vil der ske nogle omflytninger af arbejdsopgaver med afdelingsleder i specialklasserne og sekretærerne. MED-udvalget kan se to overordnede scenarier: 1) Ved lukning af specialklasserne på Langhøjskolen og Mølleskolen, så flyttes nogle af sekretæropgaverne til forvaltningen. Det kan betyde, at nogle sekretærer kan komme til at have arbejdsplads på egen skole samt på forvaltningen. Dette giver dårlige arbejdsforhold, med flere tilhørsforhold. Tidligere erfaringer med personale, der har haft tilknytning til flere arbejdssteder viser, at det er svært og hårdt og at man altid har følelsen af at mangle et sted. MED-udvalget kan derfor ikke bakke op om denne model. 2) Ved lukning af specialklasserne på Langhøjskolen og Mølleskolen, så flyttes nogle af opgaverne over til sekretærerne på Kattegat- eller Auning skole samt forvaltningen og Langhøj- og Mølleskolens sekretærer reduceres i stillingsstørrelse. Det vil være et vilkår, som gør sekretærarbejdet sværere på Langhøj- og Mølleskolen.

81 MED-udvalget undrer sig over, at der foreslås overført sekretærressourcer fra Langhøj- og Mølleskolen til forvaltningen i det nye forslag. Det kan være rimeligt, men det er ikke en praksis, vi har oplevet tidligere. Vi har oplevet, at hvis der skete reduktioner på rådhusene, så blev der lagt flere opgaver ud til sekretærerne, uden tildeling af ressourcer. Derfor virker det underligt, at der ikke tilføres sekretærressourcer til Kattegat- og Auning skole, hvis de skal rumme specialklasseeleverne. Ligeledes oplever MED-udvalget ikke, at det fremgår af forslaget hvilke opgaver der evt. skal flyttes. Brug de gode erfaringer der eksisterer: I foråret har Børne- og ungdomsudvalget drøftet muligheden for at flytte Kattegatskolens modtageklasser til Vestre skole. Det er ikke blevet vedtaget, og MED-udvalget hilser dette velkomment. Det gør vi, fordi Kattegatskolen har mange års erfaring med arbejdet med tosprogede elever og modtageklasser, en erfaring, som ikke bare kan flyttes til en anden skole, det drejer sig også om kultur. Det samme gør sig gældende mht. at flytte børn i et specialpædagogisk tilbud, det er altså levende børn, ikke bare kasser, som skal placeres et sted. MED udvalget foreslår: At Mølleskolen og Langhøjskolen beholder specialklasserne fra kl., og kan fortsætte det gode pædagogiske arbejde vi er i gang med. At der er et specialpædagogisk tilbud på en mindre enhed i henholdsvis øst og vest. Den opnåede besparelse ved ikke at udbygge på henholdsvis Auning- og Kattegatskolen finansierer merforbruget på specialundervisningsområdet, da der er plads på både Langhøj- og Mølleskolen samt kan finansiere noget af specialvejledernes opgave. Hvis politikerne vil børnebytanken, så foreslår MED-udvalget, at de specifikke specialklasser fra kl. er på henholdsvis Mølle- og Langhøjskolen, hvor der er overskuelige- og gode fysiske rammer til at inkludere børnene. I overbygningen fortsætter børnene i et specialpædagogisk tilbud på henholdsvis Kattegat-og Auning skole. Alternativt må besparelserne finansieres ved en generel reduktion af tildelingen til specialklasseområdet. Med venlig hilsen På Børneby Mølles MED-udvalgs vegne Erik Vedelsbo Falk formand Michael Aagaard Laursen næstformand

82 Bilag: 1.6. Høringssvar - Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70612/17

83 Høringssvar Bestyrelse 11. maj 2017 Høringssvar vedrørende udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet Toubro børnebys bestyrelse ønsker at udtale følgende: Vi finder det bekymrende, at man går så langt i inklusionens navn. Hvis der skal findes 8 elever på Djurslandsskolen og 35 i specialklasserækkerne, der skal inkluderes i den almene skole, frygter vi at det får voldsomme konsekvenser for lærernes og pædagogernes arbejdsforhold, og for eleverne både dem der skal inkluderes og dem der skal være en del af inklusionen. Som vi ser det, har man på den enkelte skole arbejdet intensivt for at inkludere de elever, der i sidste ende bliver segregeret til et specialtilbud, hvorefter både forældre og skole til sidst må konstatere, at de var en umulig opgave, og så er de blevet visiteret. Derudover bekymrer vi os over det loft, der bliver lagt over antallet af elever, der kan være i specialtilbud. Hvis vi kun har 100 pladser i kommunen, hvad gør vi så med elev nr. 101? Hvordan vurderer vi hvem der har det største behov? Vi anerkender præmissen om, at der skal findes en besparelse, men vi mener, at man er nødt til at kigge bredere på hele skole- og dagtilbudsdelen. Høringsmaterialet er beskrevet som en besparelse på specialområdet, men i praksis bliver det også økonomiske konsekvenser for almendelen. Toubroskolens budget bliver med den nye ordning reduceret med cirka kr. På nuværende tidspunkt tilfører vi cirka kr. af vores KORA midler til almendelen samt til intern specialundervisning. I den nye model får vi cirka kr. i KORA puljen. De skoler, der de seneste 3 år har været effektive i deres inklusionsarbejde og har segregeret færre elever til specialtilbud, bliver dermed straffet økonomisk fordi midlerne bliver trukket ind centralt, og en mindre pulje bliver fordelt ud efter KORA princippet. Hvis man derimod har betalt for flere børn i specialtilbud, end man fik ind i KORA midler ja, så får man med den nye ordning tilført midler der kan bruges lokalt.

84 Høringssvar Bestyrelse Vi mener, at det giver rigtig god mening, at samle den økonomiske forpligtelse centralt. Det giver et mere trygt overblik over budgettet, og en enkelt tilflytter kan ikke vælte økonomien for en enhed. Men det er naivt at tro, at dette forslag kun omhandler specialtilbud og specialundervisning. Det handler om hele skolevæsnet i hele kommunen. Jette Jensen Formand Bestyrelsen

85 Bilag: Høringssvar - Kenneth Greve Helweg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68909/17

86 Høringssvar til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Skrevet af Kenneth Greve Helweg, Enggårdsvej 1, 8500 Grenaa, forældre til børn i Børneby Mølle samt medlem af Støtteforeningen for Børneby Mølles tænketank Debat Norddjurs: Sparekniven svinges men hvad med trivsel og kvalitet i læringen På borgermødet den 25. april 2016 gjorde de kommunale embedsmænd meget ud af, at der skal spares penge på skoleområdet. Det første sparekatalog blev lagt på hylden af kommunalbestyrelsen, men nu har kommunens embedsmænd igen ført pennen i et sparekatalog, der rammer børnene i specialklasserne. Kommunen mener at kunne spare ca. 3 mio. kr. om året ved at ændre på organiseringen af specialundervisning og ved reduktion af antal pladser i det specialpædagogiske dagtilbud. Dette alene ved at holde kommunens faktiske udgifter op imod udgifterne i vores sammenligningskommuner. Men er der i analyse -arbejdet vurderet på slutproduktet i vores kommune contra i sammenligningskommunerne? Er vi dårligere eller bedre end vores sammenligningskommuner? Hvad får vi ud af pengene på specialundervisningsområdet? Og hvem siger egentlig, at stordriftsfordele giver bedre kvalitet og trivsel? Her kan vi henvise til artiklen Elever trives bedst på mindre folkeskoler i Århus Stiftstidende den 2. november Indholdet og budskabet i artiklen kommer fra en stor trivselsundersøgelse for alle landets folkeskoler udarbejdet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. En undersøgelse som vi ikke mener Norddjurs Kommune kan sidde overhørig i analyse -arbejdet. Landdistrikternes Fællesråd udtaler i artiklen, at undersøgelsen beviser, at de mindre skoler har deres berettigelse. Det er derfor paradoksalt, at hver femte folkeskole er forsvundet siden Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler. De har tendens til bedre trivsel, så man skal tænke sig godt om, inden man lukker dem, Af artiklen fremgår, at folkeskoler med under 200 elever, hvilket Børneby Mølle falder ind under, får topplacering, når det gælder faglig trivsel, elevernes medbestemmelse, de fysiske rammer på skolen samt ro og orden. Samme type skole ligger næstbedst på social trivsel. Med landsbyskoler følger også et andet fællesskab og sammenhold, og skolen er for mange et naturligt samlingspunkt, hvor man engagerer sig for at give børnene det bedst tænkelige udgangspunkt. I større samfund, her byskoler, er borgerne mere brugere af et system, hvor der er forventninger til kvaliteten uden et egentligt engagement fra den enkelte bruger. Bør vores fokus i Norddjurs Kommune ikke være, at vores børn og unge i specialklasserne får den bedste skolegang? Både fagligt og socialt. Vi skal derfor værne om de små landsbyskoler, da de er eneste alternativ til store byskoler. Det er ikke alle børn, der trives med at gå i en stor skole? Skal de børn og unge, som i øvrigt har det svært i forvejen, presses igennem folkeskolen med en dårlig faglig og social trivsel? Og med hvilket resultat til følge? Det er vores opfattelse, at alt ikke skal være stort. Det kan være en fordel at være lille og vågen, for så taber man ikke eleverne på gulvet. Hertil skal vi bemærke, at der i dag er børn fra specialklasserne på Børneby

87 Mølle, som inkluderes i almenskolen i 6. klasse, og som fortsætter i almenskolen på overbygningen på Kattegatskolen med gode resultater. Det Norddjurs Kommune er i gang med er som at gamble. Og vi skal jo helst have, at børnene kommer hele ud i den anden ende, og der går mange år, før man reelt kan aflæse, om det var en god idé at lave så omfattende en ændring af skolestrukturen for specialundervisningsområdet. Lad os bevare Børneby Mølles specialklasser som et rigtig godt alternativ til de store skoler.

88 Bilag: 1.7. Høringssvar - Børneby Mølle bestyrelse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70617/17

89 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Telefon: Dato: 10 maj 2017 Til Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune. Bestyrelsen har drøftet forslaget vedr. udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune og har følgende kommentarer: Bestyrelsen har forståelse for, at der skal spares penge i kommunen og ser spændende elementer i forslaget. Bestyrelsen går derfor konstruktivt ind i denne opgave ved at komme med forslag til dette. Bestyrelsen finder forvaltningens forslag alt for ensidigt, da der kun er et scenarie, normalt plejer der at være flere scenarier. Møllebestyrelsen bidrager gerne med flere forslag. Ligeledes mener bestyrelsen, at forslaget har alt for meget fokus på økonomi fremfor pædagogik. Der indgår mange elementer i forslaget: At ændre strukturen og lukke velfungerende specialpædagogiske afdelinger Besparelsen finansieres primært ved reduktion i antal pladser og ikke i strukturen At centralisere en stor del af økonomien Vi ønsker med dette høringssvar at komme med konstruktive input til politikernes beslutningsproces. I det følgende vil vi: argumentere for, hvorfor vi ikke kan bakke op om at flytte specialklasserne fra de mindre enheder argumentere for, hvorfor vi ikke kan bakke op om nogle af de pædagogiske tanker bagved forslaget argumentere for, at vi mener at de sårbare børn, der i fremtiden tilbydes et specialpædagogisk tilbud i den skitserede model bliver endnu mere sårbare argumentere for at de pædagogiske tanker i forslaget kan gennemføres uden at ændre strukturen argumentere for at Mølleskolen og Langhøjskolen skal beholde specialklasserne fra kl. argumentere for, hvorfor der må findes andre udgiftsreduktioner på specialundervisningsområdet komme med konkrete forslag

90 Hvorfor kan bestyrelsen ikke bakke op om dele af forslaget? At have en specialklasserække på en almenskole kræver en helt speciel kultur. Dette har vi arbejdet på i mange år på Mølleskolen. Siden 1988 har skolen haft centerklasser, efterfølgende værkstedsklasser og specialundervisningscenter og siden 2009 kommunens specialklasser. Heldagsskolerne blev nedlagt i 2009 ud fra devisen om, at det ville være godt for børnene, at få et specialpædagogisk tilbud på en almenskole, så børnene kunne spejle sig i almenskolens børn. Den kultur, som er vokset frem i løbet af disse år, kan man ikke bare flytte og plante om til et andet sted i kommunen. Vi har erfaringer med, at denne proces er meget ressourcekrævende både for børn, personale og på det økonomiske plan. Desuden kræver specialklasser helt specielle fysiske rammer, som er etableret på Mølleskolen. De fysiske rammer er skabt igennem mange års erfaring med arbejdet med børnenes behov. Mølleskolen har således 30 års erfaring med at have et specialpædagogisk tilbud på skolen, og i arbejdet med at almenskolens- og specialklassernes børn kan være en del af samme helhed. Specialklasser og inklusion der lykkes: Norddjurs kommune har vedtaget, at kommunen skal have en politik for inklusion og tidlig indsats. Derfor er det vigtigt at understøtte inklusion og tidlig indsats, som Børneby Mølle vægter som væsentlige indsatsområder. Et af formålene med børnebyerne er muligheden for effektiv inklusion og dermed at nedbringe antallet af børn, der henvises til specialpædagogiske tilbud. I Børneby Mølle har vi en specialklasserække, som er yderst velfungerende og meget velintegreret i almenskolen. Dette skyldes ikke mindst, at Mølleskolen er overskuelig for eleverne i specialklasserne, og at vi ikke er større end, at alle føler sig som en vigtig del af helheden og at de voksne kender børnene. Erfaringerne fra specialklasserækken på Mølleskolen viser, at personalet fra specialklasserne samarbejder og har indgående kendskab til almenskolen og almenskolens personale, således at inklusionen foregår meget enkelt og med barnets behov i fokus. Desuden udnytter personalet i almenskolen og specialklasserne hinandens kompetencer, og løfter det fælles niveau. Børneby Mølle oplever, at inklusion lykkes i stor grad. I strukturen i dag er der specialtilbud på Mølleskolen, Kattegatskolen Skolebakken, Kattegatskolen Åboulevarden, Langhøjskolen, Auning skole, Østergaard og Djurslandsskolen. På Mølleskolen inkluderes nogle elever i enkeltfag i almenskolen i de mindre klasser og i flere og flere fag i klasse. Der er stor fokus på inklusion, og der afprøves forskellige modeller ud fra det enkelte barns behov. Over de sidste 4 år har vi i løbet af 5. og 6. klasse inkluderet mellem 2 og 3 børn om året fra specialklasserne, således at 2 3 børn er udskrevet fra Mølleskolens 6. klasse om året til videre skolegang på overbygningsskolens almenklasse. Det svarer til at 8-10% af specialklassernes elever inkluderes helt ved 6. klasses afslutning.

91 Det svarer til en besparelse på minimum på specialklasseområdet om året pr. barn i ressourcetildeling. Over en treårig periode fra årg. svarer det således til en besparelse på kr. pr. barn. Effekten af Mølleskolens arbejde mht. inklusion i almenskolen ved overgang til overbygningsskolen efter 6. klasse er således: 2-3 elever i 3 skoleår = et sted imellem kr. Hvor ser vi lignende succes i Norddjurs kommune? Bestyrelsen har bedt forvaltningen om data fra de sidste 4 år fra alle specialskoler. Hvordan ser det ud mht. inklusion af elever fra specialklasserne i almenskolen i løbet af kl. og i løbet af kl.? Desværre har forvaltningen meldt tilbage, at de ikke har mulighed for at fremskaffe de ønskede oplysninger inden den Disse oplysninger ville give et billede af hvor mange procent af eleverne i specialklasserne der er inkluderet i almenskolen eller udskrives til almenskolen/ungdomsuddannelse efter henholdsvis 6. og 9. kl. Bestyrelsen opfordrer Børne- og ungdomsudvalget til at kende de tilsvarende tal for alle de specialpædagogiske tilbud i Norddjurs kommune. Følgende spørgsmål er relevant: Er der evidens for at de store specialtilbud gør det bedre end de mindre specialtilbud? Bestyrelsen undrer sig meget over, at der kun er et scenarie i oplægget. Dette ene scenarie bygger på en reduktion i antallet af børn, som i fremtiden kan tilbydes et specialpædagogisk tilbud. Når færre børn kan tilbydes et specialpædagogisk tilbud, hvad har det så af betydning i almenklasserne? Forvaltningens forslag indeholder ingen overvejelser eller økonomiske beregninger på, hvor mange børn forvaltningen forventer inkluderet i almenskolerne i det nye forslag på henholdsvis Auning skole og Kattegatskolen. I og med at der skal reduceres i antallet af børn, som visiteres til de specialpædagogiske tilbud, så må det betyde, at de "letteste" børn, som før fik tilbudt et specialpædagogisk tilbud i fremtiden skal inkluderes i almenklasserne eller tilknyttes den lokale specialgruppe. Vores påstand er derfor, at raten for inklusion af børn fra specialklasserne til almenskolen vil falde i fremtiden med forvaltningens forslag. Der vil derfor ikke være den forventede besparelse på området. Bestyrelsen undrer sig ligeledes over, at der ikke er sat midler af til almenskolen til at rumme de børn, som ikke får specialpædagogiske tilbud pga. besparelsen, altså barn nr Ligeledes er det uklart om der er sat midler af til de lokale specialgrupper. Hvis ikke, så er forslaget således både en besparelse på det specialpædagogiske område og i almenskolen. Skal almenskolen rumme disse børn uden ekstra midler? Være en del af Børnebyens hverdag. Børneby Mølle er et fællesskab af både almenskole, specialklasserække, børnehave og dagpleje. Børnene i specialtilbuddet deltager i mange aktiviteter bl.a. morgensamling, temauge, temadage og sport. De benytter også vores fælles arealer med kantine, legeplads, bibliotek, fællesrum i klyngerne og indemiljøet generelt samt at de også inkluderes i undervisningen i almenklasserne i den takt de er klar til det.

92 Børnenes selvopfattelse er, at de går på Mølleskolen - en folkeskole i Norddjurs kommune. Stort/lille sted/ro At samle alle specialpædagogiske tilbud på to store skole virker som noget af en mundfuld. Set ud fra et specialpædagogisk perspektiv vil det blive meget udfordrende for børnene at komme tilbage til den store skole. Vi har gang på gang modtaget børn fra store skoler, hvor PPR-psykologer peger på, at børnene, der visiteres til specialklasserækken i Børneby Mølle, vil kunne profitere af de mindre rammer, der findes i Børneby Mølle. Vi hører fra flere og flere forældre, der kommer på besøg i Børneby Mølle, at der findes en ro, som man ikke finder på andre skoler. Ud fra sådanne udtalelser vurderer bestyrelsen, at de sårbare børn, der går i specialpædagogiske tilbud, i fremtiden vil blive endnu mere sårbare, hvis de skal gå på store skoler, som forslaget lægger op til. Godt alternativ til de store skoler, desuden har vi særdeles gode fysiske rammer Specialklasserækken i Børneby Mølle er et godt alternativ til de skoler, hvor man foreslår at placere specialklasserækkerne i fremtiden. Vi har nogle fysiske rammer, der udover at være gode for børnene i almenskolen, giver børnene i specialklasserne gode muligheder for at boltre sig både inde og ude, selv i de situationer, der kan være svære. Når børnene mister overblikket, er der mulighed for at finde rum både inde og ude, uden at de bliver forstyrret, hvilket de i mange henseender profiterer af. Børneby Mølle ligger på landet. Det betyder, at vi har gode udenomsarealer og der er langt til alt. Børn med specifikke problematikker har brug for og rig mulighed for at "gemme sig", "løbe væk", have sit eget skjulested eller råbe højt uden at vække opmærksomhed. Vi kan frygte, at disse muligheder ikke er til stede på store skoler inde i byerne, og i stedet for at finde sig selv i en svær situation i et lille frirum, kan det føre til, at børnene forlader skolen og er på slap line inde i byen. Mølleskolen er et godt- og det tætteste alternativ til Grenaas to store skoler. Derfor har Mølleskolen også børn, der kommer fra Grenaa, som ønsker at gå på en mindre skole. Et boligområde er ved at blive udbygget på Hessel og der etableres et trinbræt i Mølleskolens distrikt, når letbanen indvies. Erfaringer med lokale specialgrupper. Børneby Mølle har igennem det sidste år arbejdet med tanken/ideen om at etablere en lokal specialgruppe. Dette for at kunne tilbyde de børn, som ligger i gråzonen imellem almenskolen og specialklasserne, et tilbud i mindre rammer. Selvom vi har arbejdet med tanken igennem længere tid, så er det ikke blevet effektueret endnu. Det skyldes nogle dilemmaer. De børn, som vi vil kunne tilbyde at være tilknyttet en lokal specialgruppe, har vidt forskellige udfordringer og vidt forskellig alder. Den lokale specialgruppe kan komme til at bestå af et barn i f.eks. 0. klasse med specifikke indlæringsvanskeligheder, et barn i 1. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder, et barn i 3. klasse med specifikke indlæringsvanskeligheder og et barn i 5. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Det vil være virkeligheden, hvis forvaltningens forslag med lokale specialgrupper effektueres i fremtidens specialundervisning.

93 På papiret lyder det som en spændende mulighed, men i virkeligheden vil det kunne komme til at se ud som i eksemplet ovenfor. Man kan ikke bare putte børn med mange forskellige behov i den samme gruppe. I modellen i dag er der jo en grund til, at tilbuddene er specialiserede i forhold til målgrupper. Det vil ikke være kvalitet for børnene med både forskellig alder og forskelligt indlæringsbehov. Vores erfaringer med lokale specialgrupper er, at nogle af de børn vi har fået visiteret til vores specialklasserækker kommer fra lignende grupper. I udspillet til forslag står der, at forvaltningen har hentet inspiration i Horsens kommune. Horsens kommune har igennem nogle år lavet store besparelser på specialundervisningen, med ønsket om høj inklusion i normalklasserne og reduktion i det specialpædagogiske personale. Det har givet udfordringer for børnene fra de specialpædagogiske tilbud at skulle "inkluderes" i almenklasserne. Bestyrelsen undrer sig over, at modellen bygger på erfaringer fra en enkelt kommune, som har haft økonomien som rettesnor, ikke det pædagogiske arbejde. Vi er vidende om, at andre kommuner går andre veje. Besparelser og samtidig udvidelser pga. specialvejlederne: I oplægget er der tale om besparelser på 2,975 mio. kr. i 2017 og i overslagsårene. Hvordan effektueres dette så? Der ansættes 3 specialvejledere, som koster 1,624 mio. kr., så skal der altså spares ca. 4,5 mio. kr., svarende til omkring 14 ansatte, som er ude blandt børnene. Når disse hænder spares væk, så må flere inkluderes i almenskolens klasser. I dag ekskluderer vi ikke børn til specialklasser, de visiteres via et visitationsudvalg, hvor psykologen har lavet en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV). Børnene tilbydes et specialpædagogisk tilbud for at give dem de bedste lærings- og indlæringsbetingelser. Specialvejlederne kommer til at bevæge sig i mange forskellige arenaer (hjemme, fritid, skole, forvaltning). Af forslaget fremgår det, at målgruppen er alle familier med børn i skolealderen fra 6 12 år. Det er ikke kun et tilbud til forældre og børn, der har specialundervisningsbehov eller er visiteret til PPR, da initiativet har forebyggende karakter. Indholdet i vejledningen har fokus på familiens samspil, kommunikation, struktur og rutiner, til gavn for børns læring og trivsel. Bestyrelsen anerkender disse gode initiativer. Alligevel oplever bestyrelsen ikke, at det fremgår tydeligt i forslaget: Hvem specialvejlederne skal betjene,? Er det også de 100 børn i de specialpædagogiske tilbud, eller de børn, der ikke får et specialpædagogisk tilbud i fremtiden? Hvad indebærer ordet specialvejleder? Er det en pædagog, psykolog, socialrådgiver, familierådgiver eller noget helt andet? Bestyrelsen håber i den grad at specialvejlederne også skal betjene børnene i de specialpædagogiske tilbud, og ikke kun arbejde med børn i alderen 6 12 år og af forebyggende karakter. Bestyrelsen er meget tvivlende på, om det forebyggende arbejde specialvejlederne udfører kan reducere antallet af børn, der visiteres til et specialpædagogisk tilbud i den udstrækning, som forslaget lægger op til. Bestyrelsen vurderer, at et barn med en diagnose, som har brug for et specialpædagogisk tilbud, stadig vil have brug for et specialpædagogisk tilbud, uanset om der foretages samtaler med en specialvejleder.

94 Specialvejlederne har en meget stor og afgørende rolle i forvaltningens forslag, derfor bør deres rolle/arena/målgruppe være klart beskrevet. Forvaltningens forslag til udgiftsreduktion med pladser handler altså i høj grad også om, at der siges nej til et specialpædagogisk tilbud til nogle børn i fremtiden. Organisering. Intentionerne i det nye forslag indeholder: Etablering af lokale specialgrupper og ansættelse af 3 specialvejledere til at foretage forældrevejledning. Bestyrelsen stiller i denne forbindelse følgende spørgsmål: Mener forvaltningen ikke at der i det nuværende tilbud har været tæt samarbejde mellem specialklassernes personale, psykologer, socialrådgivere og forældre? Bestyrelsen oplever, at det har der i allerhøjeste grad været i form af netværksmøder, tværfaglige møder, revisitationsmøder og daglig kontakt mellem skole/fritidsordning og forældre. At der ansættes 3 specialvejledere til at foretage forældrevejledning er en af grundene til at der skal reduceres i antallet af pladser. Hvad nu hvis behovet for pladser ikke falder i fremtiden, så er der en stor udfordring. Bestyrelsen oplever det ligeledes som et problem, at der i fremtiden er 100 pladser. Når de 100 pladser er optaget og der er elever "på venteliste", så forventer forvaltningen vel ikke bare, at disse børn placeres i "den lokale specialgruppe? I forslaget står der: 1) "Grundtanken i den foreslåede organisering er tidlig indsats. Organiseringen understøtter, at der hurtigt og smidigt kan igangsættes specialundervisningstilbud, der matcher den enkelte elevs behov. (Se ad 1) 2) En anden grundtanke er, at specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse, der ikke nødvendigvis behøver at foregå i en specialklasse, som det kendes i dag. Specialundervisning kan med baggrund i folkeskolelovens bekendtgørelse på området organiseres på meget fleksible måder tilpasset den enkelte elev, og disse forskellige måder udnyttes i forslaget til ny organisering. (Se ad 2) 3) I tillæg hertil er det også afgørende, at specialundervisning ikke kan ses som en mere eller mindre permanent foranstaltning for en elev, men derimod som et tilbud, der kan variere i tid og intensitet tilpasset den enkelte elevs behov". (Se ad 3) Bestyrelsen vil gerne kommentere på dette: Ad 1) Tidlig indsats og smidig indsats mellem 6 12 år: Det kan alle naturligvis kun være enige om, men sker der ikke allerede en tidlig indsats i dag? Vi oplever i Børneby Mølle at der allerede i børnehaven er ekstrem opmærksomhed på de børn og forældre, som har behov

95 for at der iværksættes noget ekstra for dem, som matcher det enkelte barns behov. Der iværksættes lokale indsatser sammen med forældre og ressourcepersoner, og er de ikke tilstrækkelige, så iværksættes visitation til specialpædagogiske tilbud. Vi har i dag en økonomisk model, som gør at den enkelte skole/børneby kan iværksætte handling. Desuden mener bestyrelsen, at tidlig indsats vel i bund og grund burde iværksættes inden barnet kommer i skole. Ad 2) Specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse og ikke som en permanent foranstaltning. Det kan alle naturligvis også være enige om. Vi arbejder hårdt på i Mølleskolens specialpædagogiske tilbud at inkludere børnene så meget som muligt i almenskolens klasser, og vi lykkes faktisk rigtig godt med det. I nuværende model er der et årligt revisitationsmøde, hvor den afgivende skole kan "trække barnet" tilbage til egen skole igen, hvis skolelederen mener, at det er til gavn for det enkelte barn. Hvis skolelederen ikke kan se at det er til gavn for det enkelte barn, foretager skolelederen en konkret vurdering af hvordan barnet vil være bedst inkluderet, så barnet får det tilbud, der bedst tilgodeser barnets behov. Ad 3) Den nuværende model er således fleksibel og kan tilpasses efter det enkelte barns behov. Ingen prøver at gøre det specialpædagogiske tilbud til en permanent foranstaltning, og da slet ikke når pengene følger barnet, dvs. at afgiverskolen betaler det specialpædagogiske tilbud, med den økonomiske belastning det giver. Vi er dog nødt til at gøre opmærksom på, at løsningerne ikke kan være så fleksible, at der hurtigt kan iværksættes nye tiltag. De tiltag der iværksættes tager tid. Ud fra ovenstående og andre input i vores høringssvar, så mener bestyrelsen på ingen måde, at trylleformularen med de lokale specialgrupper og ansættelse af 3 specialvejledere vil give den ønskede effekt af organiseringen. Bestyrelsen anerkender og forventer at de 3 specialvejledere vil kunne gøre en forskel i samarbejdet med forældrene og på skolerne, men det behøver ikke kædes sammen med en strukturændring. Anlægsudgifter. Det foreslås at specialklasserne i Vivild børneby og Børneby Mølle lukkes og eleverne så overføres til de to store skoler Auning og Kattegatskolen. For at det kan lade sig gøre må der foretages ombygninger for 1 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019, i alt 6 mio. kr. Dette sammenholdt med de 4,5 mio. kr. betyder, at det bliver et noget anderledes tal end det forslaget beskriver. Bestyrelsen og almindelige borgere stiller spørgsmålet, hvorfor lukke noget som fungerer rigtig godt (Langhøj- og Mølleskolens specialklasser, som oveni købet er små overskuelige enheder) til en struktur, vi ikke kan se de pædagogisk fordele i? Det virker som om, at modellen er udtænkt i et regneark, og det hele drejer sig om økonomi, en økonomi som vi ikke mener, indeholder nok elementer til at beskrive virkeligheden. Strukturændringen tilvejebringer ikke besparelsen, det gør alene reduktionen i antallet af pladser, og derfor behøver man ikke lukke de to afdelinger.

96 Konkrete forslag: Forvaltningen har udarbejdet et forslag, hvor økonomien vedr. specialundervisning ligger på forvaltningen. Det har den gjort tidligere. De sidste år har økonomien ligget ude på skolerne, således at hvis et visitationsudvalg, skole og forældre vurderede, at det var bedst for et barn at gå i en specialklasse, så betalte afgiverskolen taksten til skolen med specialklasser, pengene fulgte altså barnet. Det har kunnet give skolerne uforudsete udgifter og har givet udfordringer. I vores forslag herunder er der taget udgangspunkt i den eksisterende model, men forslagene kan også bruges hvis økonomien placeres centralt. Bestyrelsen har forståelse for at der skal findes udgiftsreduktioner på specialundervisningsområdet, og bidrager derfor med konkrete forslag. Gældende for alle forslag er at bestyrelsen peger på, at Mølleskolen vil kunne rumme specialklasser med børn. Mølleskolen har de fysiske rammer til specialklasserne, mange års erfaring, og kan fortsætte det gode arbejde med specialklasserne med den høje inklusionsrate. Konkrete forslag. Forslagene kan etableres enkeltvis eller være kombinationer af disse: Forslag 1) Bevar den nuværende struktur med de 4 eksisterende skoler. Flyt ikke specialklasserne. Find besparelsen ved at foretage en reduktion af budgettet på specialundervisningsområdet - salamimetoden. Ansæt ikke 3 specialvejledere. Forslag 2) Som forslag1 Ansæt 3 specialvejledere. Forslag 3) Kompenser de skoler, der har sendt børn i en specialklasse, for de timer den enkelte elev er inkluderet i almenskolen (på specialskolen). Den afgivende skole, som betaler for barnet i specialklassen betaler således kun for den del af timerne barnet er i specialklassen. Forslag 4) Udvid specialklasserne på Mølleskolen fra kl. Kattegatskolen beholder deres modtageklasser (jf. Beslutning på Børne- og ungdomsudvalgsmøde den ). Mølleskolen vil i fremtiden kunne rumme specialklasser, svarende til børn. Ad forslag 1) Bevar den nuværende struktur, besparelsen sker ved at reducere budgettet ved salamimetoden. Det er ikke strukturændringen fra 4 til 2 skoler, der tilvejebringer den økonomiske besparelse, det sker ved reduktion af antal pladser. Det betyder, at besparelsen effektueres allerede i Modellen med lokale specialgrupper kan være et internt anliggende på den enkelte skole, hvis børnesammensætningen giver mening. Der ansættes ikke 3 specialvejledere, besparelse på kr. årligt, foreløbig i årene fra Der skal ikke ske ombygninger/udbygninger på Auning skole og

97 Kattegatskolen, besparelse 6 mio. kr. Mølleskolen kan fortsætte arbejdet med den høje inklusionsrate. Ad forslag 2) Som forslag 1, men der ansættes 3 specialvejledere, udgift på kr. årligt, foreløbig i årene fra Ad forslag 3) Det vil gøre det billigere for den afgivende skole/kommunen, hvis specialklasseskolen lykkes med inklusion. Det vil give en besparelse på specialundervisningsområdet. Ad forslag 4) I faglige overvejelser og snitflader s. 10 i forslaget står der: "Man kan overveje som følge af dette forslag hvorvidt Kattegatskolen fortsat skal løfte de mange ressourcekrævende opgaver i form af specialklasser, modtageklasser og relativt socioøkonomisk belastet skoledistrikt, eller om man skal omplacere kommunens modtageklasser og/eller ændre skoledistrikterne" Bestyrelsen i Børneby Mølle har en frygt for, at en af intentionerne i forslaget er, at der efterfølgende kommer et forslag om at ændre skoledistrikterne, hvis nogle af skolerne ikke længere har specialpædagogiske tilbud og andre skoler er blevet udvidet med specialpædagogiske tilbud. Lukkes der Børnebyer, forudser vi at en del af børnene på landet flytter til Syddjurs kommune eller private skoletilbud, og det er vel ikke tanken, at børn i Norddjurs kommune skal vælge at gå i skole i Syddjurs kommune eller private skoletilbud? Efter beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den , så kan Kattegatskolen fortsætte det fornemme arbejde, de har etableret over en årrække med tosprogede børn og modtageklasser. Det flytter man nemlig heller ikke bare til en anden skole (Vestre skole), som det blev drøftet på Børne- og ungdomsudvalgets møde den og igen , hvor forslaget om flytning af modtageklasser til Vestre skole blev forkastet. Bestyrelsen gentager: Mølleskolen vil kunne rumme specialklasser, som i dag, med børn. Mølleskolen har de fysiske rammer til specialklasserne, mange års erfaring, og kan fortsætte det gode arbejde med specialklasserne med den høje inklusionsrate. Møllebestyrelsen håber, at dette høringssvar har givet politikerne nogle konkrete alternative forslag, og dermed et bedre grundlag til at træffe beslutningen på. Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Nina Kaiser Andersen formand

98 Bilag: 1.8. Høringssvar - Børneby Mølles personale Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70616/17

99 den Til Børne- og ungdomsudvalget, Norddjurs kommune. Høringssvar vedr. udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs kommune Lidt tanker fra 2 ansatte i specialklasserne, som ønsker at kæmpe for og værne om vores specialtilbud i Børneby Mølle. I grupperne bliver eleverne en del af et mindre og trygt fællesskab. Der er sammenhæng mellem alder, faglighed og problematikker. Eleverne har noget til fælles, de kan spejle sig i hinanden og danne relationer. Det er bedre at være en del af et lille fællesskab, frem for at være ekskluderet. I henholdsvis indskolings- og mellemtrinsgrupperne er der fag og aktiviteter på tværs, såsom svømning, idræt, billedkunst og sløjd. Når elever starter hos os, oplever vi, at dårlige oplevelser og en negativ tilgang til skolen vendes til noget positivt og udviklende. Vi ser faglig udvikling og trivsel, når gamle mønstre brydes og eleverne er i de rette pædagogiske rammer. Det er værdifuldt for alle, hvor vi fysisk er placeret og er en del af Børneby Mølle. Eleverne bliver naturligt en del af skolens hverdag. Grupperne kan deltage i almenskolens aktiviteter, i det omfang de kan rumme det. Temauge, skolefest, morgensang, idrætsdag, juleklip etc. Skolen er overskuelig og eleverne kan trygt færdes på egen hånd f.eks. gå i Mølleboden og købe mad, på biblioteket, på kontoret osv. Indskolingsgrupperne er placeret i samme klynge som almenskolens klasser. Eleverne har et tilhørsforhold og oplever, at de er en del af Børneby Mølle. Vi har mulighed for og har haft succes med inklusion i almenskolens klasser, både helt og delvist. Skolen har gode fysiske rammer både inde og ude. Grupperne har egne udearealer. Skolen er fysisk placeret uden for byen, hvilket gør det vanskelig for eleverne at forlade skolen. Vi ser det som meget problematisk og uhensigtsmæssigt, at flytte fra disse rammer til en stor skole. Vi har gode erfaringer med et udvidet forældresamarbejde. Forældrene udtrykker tilfredshed. En god skoledag, smitter af, så hverdagen hjemme bliver bedre og nemmere. Forældre siger ofte, at de føler sig hørt, taget alvorligt og føler sig velkommen og som en del af Børneby Mølle. Faglig sparring med almenskolen. Fagligt og velfunderet personale med stor viden og erfaring indenfor specialområdet samlet i samme enhed samtidig med, at vi er en del af Børneby Mølle. Vi har fokus på og god erfaring med den tidlige indsats. Det giver eleverne færre nederlag og en større og langt bedre forudsætning for positiv udvikling. Vi ser en stor fordel i, at der er en rød tråd gennem elevernes skoledag og fritidsdel i grupperne, hvor der er kendte voksne og få voksenskift. Bevar specialklasserne på Mølleskolen! Rikke og Mette

100 Bilag: Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70610/17

101 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 11. maj 2017 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet. Fællesbestyrelsen og MED-udvalget for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi anerkender Børne- og ungdomsudvalgets ambition om, at udgifterne til specialundervisning ikke skal udgøre så stor en del af kommunens samlede skolebudget, som tilfældet er nu. Imidlertid må det altid sættes i forhold til det faktuelle behov. Der er interessante elementer i besparelsesforslaget, men det altoverskyggende for Allingåbroskolen er den økonomiske situation, som vi bringes i ved forslagets eventuelle vedtagelse. Den nye tildelingsmodel straffer os således for at have haft succes med inklusion og fjerner det økonomiske incitament til at arbejde målrettet med det. For den nuværende ordning gælder: Vi modtager hvert år et budgetbeløb, som anvendes til arbejde i direkte specialundervisnings- og inklusionssammenhæng. Resursen anvendes hos os til: Betaling for elever i eksterne specialklasser, specialskole og special-sfo Pædagogisk personale i vores lokale specialgruppe Inklusionstimer anvendt til faglig inklusion (f.eks. læsevejledning) og social inklusion Skolens AKT-vejledning Timer med to-lærerordning Inklusionsarbejde i SFO Ledelse af inklusionsarbejdet Til dette arbejde modtager vi i 2017 ca. 3,85 mio. kr. Konsekvenserne ved det nye forslag: I 2018 vil vi, hvis forslaget vedtages, modtage kr. i stedet for 3,85 mio. kr. Behovet for resursen i 2018 vil mindskes med ca. 1,22 mio. kr. (ophørende betaling for pladser i eksterne specialklasser), hvis vi forudsætter, at antallet af vores elever i specialklasser er det samme i 2018, som det er i Det betyder samlet, at vi netto mister ca. 1,68 mio. kr. Det svarer til ca. 22 % af vores budget til pædagogiske medarbejdere. Allingåbro Børneby, Plantagevej og Granbakkevej, 8961 Allingåbro.

102 Allingåbro Børneby Hvis tallene renses for SFO-delen svarer det til en budgetnedgang på det pædagogiske område i skoledelen på ca. 18,2 %. Det siger sig selv, at det vil få vidtgående og afgørende negativ indflydelse på Allingåbroskolens mulighed for at løse sine opgaver. Det er væsentligt, at det forstås, at vi allerede praktiserer et af de tilbud, som er ridset op i besparelsesforslaget lokale specialgrupper på den enkelte skole. Den har stor positiv betydning for inklusionsarbejdet, når den har tilknyttet meget dygtige medarbejdere. Vi opnår dels at understøtte de pågældende elevers behov for at være i en mindre gruppe, og dels bevares muligheden for en nær tilknytning til elevens stamklasse og derved også at opretholde gode relationer mellem eleven og underviserne og mellem eleven og elevens kammerater netop relationer, som vi ved har afgørende betydning for et barns udvikling. Når dette arbejde lykkes betyder det tilmed, at hjemskolen ikke skal betale til eksterne parter, men kan bruge resursen til at fortsætte arbejdet i specialgruppen og til at arbejde med at etablere de nødvendige læringsmiljøer i den almindelige skole, som gør, at eleverne ikke segregeres. Pr inkluderer vi 97 % af vores elever på Allingåbroskolen. Sammenlignes dette tal med tilsvarende tal rundt om i Danmark, er det et særdeles godt niveau. Det ligger et helt procentpoint over regeringens målsætning for Endvidere sætter det sagen i relief, at vi befinder os i et af de vanskeligste socio-økonomiske områder i Norddjurs Kommune. Det er så vigtigt at forstå, at dette høje inklusionsniveau kun lykkes vha. meget dygtige medarbejdere, der har den rigtige grundindstilling til arbejdet, men også at der er den nødvendige resurse til inklusionsarbejdet. I stedet for den økonomiske model, der er sendt i høring, vil vi foreslå følgende sammensætning og økonomi: Organiseringen af specialklasserne finder sted som foreslået i materialet, hvis det har de nævnte kvalitetsforbedringer Der arbejdes med lokale specialgrupper på den enkelte skole som beskrevet i materialet Økonomi: Skolerne tildeles en resurse ud fra KORA-beregningerne og betaler for de specialklassepladser, som skolerne optager. Forvaltningen tilbageholder hvert år et beløb fra det samlede specialundervisningsbudget og betaler med denne del for de elever, der kommer fra andre kommuner, og som har et dokumenteret behov for specialundervisning. På den måde har vi fortsat en incitamentsstyret model, så det ud over den pædagogiske vinkel også økonomisk set er godt at arbejde intenst med inklusion på den enkelte skole (denne incitamentsmodel var politisk afgørende, da den nuværende Allingåbro Børneby, Plantagevej og Granbakkevej, 8961 Allingåbro.

103 Allingåbro Børneby ordning blev indført, så vi anser den for fortsat at have stor betydning). Samtidig hermed er skolerne sikret mod en pludselig udgift som følge af modtagelse af en elev fra en anden kommune. Som vi skrev i indledningen, anerkender vi den politiske ambition om, at udgiften til specialundervisning skal nedbringes, og vi vil naturligvis også være med til at betale vores del. Vi foreslår, at besparelserne udregnes ift. elevtal. Af den samlede nettobesparelse vil det betyde, at vi skal afgive omkring kr. Naturligvis vil vi helst beholde pengene, men efter nogle økonomisk lidt vanskelige år for skolen, betyder det vellykkede arbejde med inklusion, at vi kan aflevere vores del af besparelsen, uden at vores faglige og pædagogiske arbejde ødelægges. På Fællesbestyrelsens og MED-udvalgets vegne Jonna Madsen Formand for Fællesbestyrelsen Lis Pedersen Næstformand i MED-udvalget Allingåbro Børneby, Plantagevej og Granbakkevej, 8961 Allingåbro.

104 Bilag: Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 70608/17

105 Til BUU Norddjurs Kommune Sdr. Fælledvej Auning Tlf auning-skole@norddjurs.dk Auning d. 10/ Høringssvar fra Skolebestyrelsen og MED-udvalget, Auning Skole - vedr. Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet Reduktion i antallet af pladser i specialklasserne og på Djurslandsskolen Antallet af pladser i specialklasserne i Norddjurs Kommune reduceres over en 4-årig periode med 35 pladser, og antallet af pladser på Djurslandsskolen reduceres over en 4-årig periode med 8 pladser. Det er mangelfuldt, at der i materialet ikke er angivet, hvor mange pladser der er lige nu. Det kunne bidrage til et tydeligere overblik over, hvor stor reduktionen er i forhold til det nuværende niveau. Er 8 færre pladser på Djurslandsskolen meget eller lidt? - hvis man evt. får oplyst, at der er tale om en reduktion fra 78 til 70 pladser, så har man en chance for at forholde sig til omfanget af reduktionen. Det samme gælder en reduktion på 35 pladser i specialklasserne - er det meget eller lidt? - hvis man får oplyst, at der tales om en reduktion fra 135 pladser til 100 pladser, så kan man forholde sig til omfanget af besparelsen. Til vurdering af om de nævnte reduktioner må forventes at være realistiske kunne man også godt bruge nogle elevtal på antallet af specialklasseelever, der allerede er indskrevet som specialklasseelever.

106 Hvor mange specialklasseelever er der eksempelvis i de yngste specialklasser på nuværende tidspunkt, og hvordan ser forventningen til de kommende år ud på dette område? Sådanne tal kunne have været nyttige i forhold til, at man skal give høringssvar på, om den forslåede reduktion er realistisk! Vi anerkender, at nye tiltag som lokale specialgrupper og forældrevejledning tænkes at bidrage til en reduktion i behovet for antallet af pladser i specialklasserne, men grundlaget for, at man som skolebestyrelse eller MED-udvalg kan vurdere, om det foreslåede antal er realistisk, er noget usikkert med det udsendte materiale som kilde. Vi kan derfor kun opfordre til, at man i forbindelse med denne besparelse indlægger nogle løbende evalueringer/opfølgninger, der hen over de kommende år skal holde øje med, om den foreslåede reduktion i antallet af pladser holder. Med færre pladser vil der givetvis blive specialpædagogiske medarbejdere til overs og vi vil i den sammenhæng opfordre til, at man er opmærksom på, at disse kompetencer ikke tabes for Norddjurs Kommune. Skolebestyrelsen og MED-udvalget vil også gerne opfordre til, at der ved en besparelse på specialområdet samtidig tilføres ekstra midler til den tidlige indsats, som reelt set er afgørende for, at behovet for specialklassetilbud ikke fremover skal være på det nuværende niveau. Budgetstyring og budgetmidler centraliseres og administreres i forvaltningen Auning Skoles bestyrelse og MED-udvalg er af den opfattelse, at dette tiltag vil bidrage til:

107 - at en nuværende stor økonomiske usikkerhed omkring udgifter til specialelever fjernes fra den enkelte skole, og det har skolebestyrelsen på Auning Skole tidligere udtrykt ønske om. - større gennemsigtighed i forhold til, hvad de økonomiske midler på skoleområdet bliver brugt til. De nuværende fire specialklasseenheder samles på to specialklasseenheder Skolebestyrelsen og MED-udvalget vil i den sammenhæng udtrykke følgende: - At dette tiltag så samtidig skal sikre en faglig opgradering af specialaktiviteterne på Auning Skole, og vi ønsker at sætte fokus på, at der sikres en styrkelse af den specialpædagogiske kompetenceudvikling. - Dette tiltag kan med ovennævnte fokus bidrage til en mere fælles fagprofessionel kultur og tilgang til opgaverne og en mere ensartet kvalitet på tværs af kommunens specialundervisningstilbud. Der skal være fokus på, at alle specialelever møder kompetente pædagogiske medarbejdere i læringsmiljøer, der indrettes til specialpædagogiske læringsaktiviteter. - Der vil med dette tiltag være behov for flere lokaler til specialaktiviteterne på Auning Skole (anlægs- og renoveringsudgifter), således at der sikres gode fysiske og relevante rammer for de to kommende specialenheder. Der oprettes efter behov mindre specialgrupper på de enkelte skoler Skolebestyrelsen og MED-udvalget vil i den sammenhæng udtrykke følgende: - Dette vil give spændende muligheder for en hurtig, fleksibel, tidlig og kvalificeret indsats for elever, der har særlige behov.

108 - Dette vil også medvirke til mindre indgribende indsatser og det vil fremme muligheden for inklusion. - Det er imidlertid noget usikkert, hvad skolen, med en ny fordeling af KORAmidlerne, får råd til at gøre i forhold til lokale specialgrupper. Særlig indsats i forhold til forældrevejledning Skolebestyrelsen og MED-udvalget vil i den sammenhæng udtrykke følgende: - Det er meget positivt, at vi med specialvejledernes bidrag til forældrevejledning kan få flere nyttige værktøjer i arbejdet med at hjælpe børn/ familier. Det er der et stort behov for, og der er i det øjeblikkelige samarbejde med familieafdelingen/myndighedsafdelingen ikke en opfattelse af, at vi i tilstrækkelig grad hjælper familier/elever, der har brug for det! - Det lyder rigtig godt med mulig iværksættelse af praksisnær sparring/ guidning til familier. - Det giver også rigtig god mening, at der med dette tiltag iværksættes understøttelse af Norddjurs Familieundervisnings (Familieskolens) arbejde i forhold til at overføre opnåede resultater til en hverdagskontekst for de pågældende elever og familier. Vi vil i den sammenhæng dog også gerne stille spørgsmål til, om ressourcerne (de kompetente medarbejdere) fra Familieskolen kan anvendes mere hensigtsmæssigt til vejledning ude i skolehverdagen, hvor elev og familie skal hjælpes til at fungere bedre? - Det er også positivt, at der med dette tiltag kan iværksættes sparring og vejledning, som kan styrke skole/forældre dialog i skolehverdagen. Det være sig særligt vanskelige sager, men også som kompetenceudvikling af skolens personale i forhold til at blive endnu bedre til at facilitere det gode og frugtbare samarbejde med forældrene.

109 - Vi kunne også foreslå, at tiltaget vedr. forældrevejledning kobles tættere på de to kommende specialklasseenheder evt. med mulighed for at specialklassepersonale (med den rette vejledning) kan varetage nogle af disse opgaver. (kompetenceudvikling af det personale som skal lykkes med et godt forældresamarbejde) Besparelser på specialområdet giver anledning til bekymring og usikkerhed i forhold til, om Norddjurs Kommune fremover vil kunne tilgodese elever med særlige behov med et kompetent og relevant skoletilbud - men i erkendelse af, at der skal findes en besparelse, så er skolebestyrelsen og MED-udvalget på Auning Skole overordnet positive over for de foreslåede tiltag. Vi vil dog samtidig understrege vigtigheden af, at sammenlægning af enheder skal følges op af en prioriteret indsats med sikring af rammer, muligheder og herunder kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det skal sikres, at opgaveløsningen på specialområdet fremover styrkes og professionaliseres til gavn for de elever, der går i specialklasse/specialskole. Sagt med andre ord - brug ikke kun besparelsen til at reducere i budgettet men medtænk også opgradering af de skoletilbud, der fremover skal løse opgaverne. Det er vigtigt, at der sikres lokale forudsætninger for at løse opgaven med Norddjurs Kommunes politik for tidlig indsats og inklusion. På skolebestyrelsens vegne Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen Auning Skole På MED-udvalgets vegne Anita Gammelgaard Pedersen Næstformand i MED-udvalget Auning Skole

110 Bilag: Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 54748/17

111 Ørum, den Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Besparelser på specialundervisning MED-udvalget og bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil. Helt overordnet er vi voldsomt bekymrede for, om de beskrevne forslag er de rigtige. Der har netop været lavet en analyse af området. Konklusionen var, at Norddjurs Kommune har et meget højt udgiftsniveau på området men os bekendt har man ikke fundet entydige årsager til det høje udgiftsniveau. Sammenligner man derfor dette forslag med et lægeligt problem ja så kan man sige, at man i forslaget doserer en medicin uden at der er stillet en diagnose. Hvis svaret er lokale grupper og forældrevejledning ja hvad var spørgsmålet så? En anden ting, der bekymrer os er, at man i det hele taget vil fjerne midler fra området inden man ser effekten af det nye tiltag forældrevejledning. Vi kan da krydse fingre for, at det virker men vent nu med at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Med andre ord lad være med på forhånd at reducere antallet af pladser, før det viser sig, om behovet bliver mindre. Hvis behovet ikke falder; står vi med et meget konkret problem, idet elever med specialundervisningsbehov har retskrav på dette uagtet antallet af pladser. Vi oplever allerede nu et stigende pres fra forældre, der har en forventning om særlige tilbud til deres barn. Det pres bliver næppe mindre, hvis vi må fortælle, at deres barn må på en venteliste. En anden bekymring i forhold til besparelserne er, hvordan man forestiller sig finansiering af de lokale grupper. I forslaget ligger der ingen midler til disse. Det er totalt urealistisk at forestille sig, at man kan lave lokale grupper inden for den almindelige tildeling. På Ørum Skole har vi pt. en lokal gruppe med 3 elever tilknyttet fra indskolingen. Holdet kræver en lærer og en pædagogmedhjælper i de fleste timer. Umiddelbart ikke en løsning, der er ret meget billigere end en plads i en specialklasse. En udfordring ved de lokale grupper er endvidere, at det kan være svært for mindre enheder at lave homogene grupper, hvor børnene har de samme udfordringer. Man kan ikke bare putte børn med mange forskellige behov i den samme gruppe. Der er en grund til, at de nuværende specialtilbud er specialiserede i forhold til målgrupper. Vi kan også være bekymrede for, om vi kan ansætte folk med de rigtige kompetencer til opgaven. De lokale grupper vil typisk være små enheder, hvor det kan være svært at lave attraktive faglige miljøer. Vi risikerer at få lærere/pædagoger, der er ret alene med opgaven. Et andet aspekt ved dette er, at der i de eksterne specialklasser/skoler er en støtte-struktur omkring opgaven specialister, vejledere, mulighed for supervision. Det er ganske umuligt at have samme støttefunktioner ude lokalt på alle enheder. På kommunalt plan frygter vi, at der kommer til at ske et kompetencetab. Der fjernes stillinger i specialenhederne de vil næppe i fuldt omfang blive flyttet ud på almenskolerne til lokale tilbud. Og et er at være kompetent i et skærmet lokalmiljø noget andet er at være kompetent i en lokalgruppe på en almenskole det er andre udfordringer og rutiner, der skal til i den sammenhæng.

112 Vi kunne godt tænke os en uddybning af tankerne omkring forældrevejledning. Allerede nu arbejdes der på dette felt i Familiehusene, på Familieskolen og på socialområdet med forskellige støttepersoner i familierne. Hvad kan det nye tiltag udrette, som de andre ikke kan? Hvordan forestiller man sig samarbejdet de forskellige instanser imellem? Vi oplever desværre nu, at det udefra set virker som om, at der i socialafdelingen ikke er tilstrækkelige ressourcer til at tage hånd om de børn, der er i problemer. Vi underretter jævnligt socialafdelingen om børn, der er i knibe mange gange tilsyneladende uden den store effekt. Vi så derfor hellere, at der blev opgraderet på det sociale område og grebet tidligere og mere intensivt ind i familierne fremfor at lave et nyt korps af rådgivere/hjælpere. En enkelt rose er der blandt de mange tidsler nemlig forslaget om, at finansieringen af specialundervisning igen foretages centralt. På Ørum Skole har vi desværre måttet konstatere, at KORAmidlerne ikke har været tilstrækkelige til at finansiere vores udgifter. Vi har derfor i betænkelig grad måttet spare på almenområdet og f.eks. afskediget både lærere, en leder, en pedel og en rengøringsassistent for at få enderne til at nå sammen. Samtidig ved vi, at der er skoler, der scorer på KORA-midlerne og kan bruge ekstra penge i almenområdet. Vores enheder generelt i kommunen er simpelt hen for små til at håndtere de afvigelser der er trods beregningerne. Lige nu er der for stor forskel på, hvor mange midler der afsættes pr. almenelev rundt i kommunen. Det er ikke fair. På Bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Nick Bang Karsten Refsgaard Jesper Hansen Næstformand for Distriktsleder Næstformand MED-udvalget bestyrelsen

113 Bilag: Høringssvar - Malene Skovgaard Schmidt Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68910/17

114 Høringssvar til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Skrevet af Malene Skovgaard Schmidt, Hoedvej 41, 8444 Balle, forældre til to børn i Børneby Mølle samt medlem af Støtteforeningen for Børneby Mølles tænketank Debat Norddjurs: Nej tak til at samle specialklasserne på to store byskoler I Børneby Mølle rækker vi alle hånden frem for at hjælpe hinanden, for at tage os af hinanden, for at passe på hinanden og for at sige velkommen! Af Børneby Mølles værdigrundlag fremgår det, at børnebyen vil gerne være kendt for, at forældrene bakker op om skolen Så uanset om det er specialklasserne, almenskoleklasserne, børnehaven, dagplejen eller vuggestuen, så handler det for Børneby Mølle om, at ALLE, dvs. børn, forældre og personale, i fællesskab får hverdagen til fungere. I høringsforslaget peger embedsmændene på, at specialklasserne skal samles på to adresser, Auning Skole og Kattegatskolen. Dvs. på to store byskoler. Er der analyser på skoleområdet, der siger, at sårbare børn med særlige undervisningsbehov, fungerer bedst på en stor byskole? Vi har i Børneby Mølle ikke belæg for at udtale os om, hvorvidt landsbyskoler generelt er bedre end byskoler indenfor specialundervisning. Men vi kan forholde os til: - At vores børneby viser sig at være velfungerende på området for specialundervisning, - At vores børneby skaber sammenhæng i det pædagogiske arbejde mellem dagpleje, vuggestue, børnehave, specialklasser, skole og SFO, - At vores børneby skaber gode resultater for både almenskolen og for specialklasserne, - At vi i dag inkluderer færre af børnene i specialklasserne i almenskolen end for et par år siden, hvor inklusionsraten var ca. 25%, - At vi udskriver 2-3 børn årligt (svarende til ca. 10 %) fra specialklasserne til almenskolen (vel at mærke i klasse), og - At forældrene er trygge ved at aflevere deres børn om morgenen, da man mærker den gode stemning blandt elever og personale. Som det fremgår af artiklen Elever trives bedst på mindre folkeskoler i Århus Stiftstidende den 2. november 2015 er der på landsbyskoler et andet fællesskab og sammenhold end på byskoler. Til det med fællesskab og sammenhold kan vi nikke genkendende. Og man kan stille sig selv det spørgsmål hvorfor skulle de mest sårbare børn i vores skolesystem have bedst af at gå på en stor skole? En lille skole beliggende i rolige og naturskønne omgivelser, hvor man kan få luft, hvor man føler sig velkommen, og hvor alle passer på hinanden, det må da være ideelt for børnene i deres trivsel og læring. Vores unikke sammenhold og fællesskab i Børneby Mølle børn, forældre og personale imellem gør en stor forskel i dagligheden for vores børn, uanset om det er i almenskolen eller i specialklasserne. Vores børn føler tryghed og varme, hvilket giver den bedst mulige ballast for børnene til at klare nutidige og fremtidige opgaver.

115 Sammenholdet og fællesskabet blev også vist ved borgermødet i Grenaa den 25. april 2016, hvor Børneby Mølle var repræsenteret af ca. 125 borgere i blå T-shirts og med store bannere. En skoleopbakning som kunne ses og mærkes. Vi kæmper for hele Børneby Mølle en for alle! Forældre og lokalborgere viser også deres støtte til Børneby Mølle via Støtteforeningen for Børneby Mølle. Eksempelvis er der været 300 spisende gæster til støtteforeningens arrangementer, og det årlige loppemarked tiltrækker også mange gæster. Et overskud som bruges på hele børnebyen. I høringsforslaget lyder det også, at der skal reduceres 35 pladser i specialklasserne i Norddjurs Kommune, og at det skal virkeliggøres ved blandt andet forældrevejledning. Embedsmændene skriver, at der skal være fokus på tidlig indsats, at forældreinddragelse og tidlig indsats er vigtige parametre for børn i alderen 0-6 år, og at den pædagogiske indsats har størst effekt indtil barnets 10. år. Hurraaa for det gør vi allerede! Børneby Mølle har i dag fokus på tidlig indsats, og der en løbende dialog mellem personale og forældre om det enkelte barns trivsel og udvikling. Samtidig er der en fælles forståelse hos både personalet og forældrene om, at der skal sættes tidligt ind hos de børn, som måtte have behov for det. Vi har en høj inklusionsrate, se ovenfor, når det tages i betragtning, at det er elever i klasse. Vi kan derfor konkludere, at vi i Børneby Mølle gør det godt! I øvrigt har vi siden 1988 haft specialklasserne, og vi har oparbejdet en faglighed og erfaringer på området, som vil gå tabt ved en flytning af specialklasserne til henholdsvis Auning Skole og Kattegatskolen. Ønsker Norddjurs Kommune at realisere et kompetencetab hos de ansatte på skoleområdet? For os giver det god mening at bibeholde specialklasserne på en mindre skole, her Mølleskolen. Længe leve BØRNEBY MØLLE en for alle!

116 Bilag: Høringssvar - Jess Boye Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68911/17

117 Høringssvar til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Skrevet af Jess Boye, Hulvejen 9, Høbjerg, 8500 Grenaa, forældre til børn i Børneby Mølle samt medlem af Støtteforeningen for Børneby Mølles tænketank Debat Norddjurs: Så svinges kommunens sparekniv på specialklasserne Børnene i specialklasserne står overfor kommunens sparekniv. De kommunale embedsmænd har udarbejdet et forslag, hvor antal pladser i specialklasserne i hele Norddjurs Kommune skal reduceres med 35 over en 4-årig periode. Samtidig skal specialklasserne samles på færre lokationer. Fremover på Auning Skole og Kattegatskolen. Norddjurs Kommune har igen vurderet skoleområdet i forhold til en sammenligningskommune, og ifølge kommunen kan der spares ca. 3 mio. kr. om året ved at fjerne 35 pladser indenfor specialområdet. Det er med en foruroligende fornemmelse, at man læser høringsforslaget, hvor de børn, der har det sværest i deres skolegang, og der kræver et stabilt fundament for at komme godt videre i livet, nu bliver offer for kommunens fokus på stenhårde tal og ingen bløde værdier. Disse børn har ofte været igennem en turbulent skolegang med mange nederlag og dermed dårlig selvtillid/selvværd som følge. Vil I byde disse elever og forældre, at deres børn igen skal skifte og kæmpe for at lære regler, rammer og strukturer at kende? Man sætter dermed deres faglige og sociale udvikling på pause. Høringsforslaget lyder, at kommunen vil iværksætte forældrevejledning, ansætte flere specialvejledere og oprette 1-2 lillegrupper på de enkelte skoler. Forældrevejledning? Det er der jo også i dag. Børneby Mølle er løbende i dialog med forældrene om børnenes trivsel og udvikling. Det er der ikke noget NYT i. Forældrene har i dag en stor andel i børnenes skolegang til gavn for børnenes læring og trivsel. Lillegrupper? Man kan jo undre sig over, hvilke tanker embedsmændene har siddet med, da de har forslået netop dette. For det kan om noget give en del udfordringer for både elever og lærere. En lillegruppe vil i værst tænkelige tilfælde skulle rumme elever fra klasse på samme tid, dvs. børn som hverken fagligt eller aldersmæssigt har samme udgangspunkt. Og I kan ikke tage alle børn over en kam ingen er ens og har ikke de samme behov. Og er der sat tilstrækkelig med midler af til udfordringerne med lillegrupper? Barn nr. 101? Kommunen reducerer antallet af pladser i specialklasserne fra ca. 135 til 100. Hvad med barn nr. 101, der har et særdeles stort behov for at være i en specialklasse, men som må blive i sin almenklasse pga. pladsmangel? Skal der indføres venteliste? Skal man i gang med at screene eleverne dagligt for, hvornår den enkelte elev ikke længere MÅ modtage specialundervisning men skal føres tilbage til sin almenklasse? Børneby Mølle inkluderer i dag færre af børnene i specialklasserne i almenskolen end for et par år siden, hvor inklusionsraten var ca. 25%. I skoleåret 2013/14 inkluderede Børneby Mølle 3 børn fra specialklasserne til almenskolen. For skoleåret 2014/15 var tallet 2 børn og i skoleåret 2015/16 blev der inkludereret 3 børn fra specialklasserne til almenskolen. For skoleåret 2016/17 er der inkluderet 2 børn. Vel

118 at mærke, at det alene er fra klasse. Det er derfor et meget højt tal i forhold til andre skoler med specialklasser. Flere af grundene til, at inklusionen lykkedes, er, at - personalet i almenskolen og i specialklasserne arbejder tæt sammen, - skolen er ikke for stor, og - de fysiske rammer er i orden. De 5 specialklasser på Mølleskolen har fået stillet 8 lokaler til rådighed samt en fritidsdel, som ligger i umiddelbar tilknytning. Dette er meget væsentligt. Har embedsmændene tænkt på dette i deres arbejde? Næppe! Både forældre, børn og lærere er stolte af Børneby Mølle, og de er bl.a. stolte af, at det er lykkedes at løfte inklusionsopgaven så flot, som det sker i børnebyen. Dette ses også tydeligt ved, at disse børn og forældre deltager talstærkt i Støtteforeningens arrangementer. Specialundervisning er lige præcis en af de opgaver, som vi har sværest ved at løse i den danske folkeskole. Derfor vil det være ualmindeligt uklogt at flytte specialklasserne fra en af kommunens bedste skoler på inklusionsområdet. På borgermødet i foråret 2016 blev der i øvrigt stillet spørgsmål til, om kommunen har tænkt på hvilke omkostninger, det vil have at flytte særligt sårbare børn - både økonomisk og menneskeligt. Embedsmændenes svar under borgermødet var: Det har vi ikke forholdt os til. Når man læser det nye forslag ser det fortsat ud til, at kommunen ikke har forholdt sig til den virkelighed, som vi lever i. Det er jo katastrofalt. Bløde værdier og menneskelige hensyn er ikke nemme at sætte priser på og proppe ind i en lommeregner for derefter at få et resultat. Så er de ca. 3 mio. kr. om året reelt det facit, som kommer ud af denne sparerunde? Næppe!

119 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68120/17

120 Høringssvar til besparelse på specialundervisningsområdet Det er med meget blandede følelser, at vi læser forslaget til besparelse på specialundervisningsområdet i gennem. Vi vil i det følgende komme ind på de forskellige elementer, som forslaget indeholder: Ny organisering af tilbuddene: Som udgangspunkt vil det være en fordel at samle de fire eksisterende tilbud til to, da man disse to steder vil kunne oparbejde en utrolig stor faglig ekspertise omkring elever med særlige behov. Modsat kan gevinsten ved at have de to grupper af elever med særlige behov hver for sig være stor, da grupperne bøvler med vidt forskelige ting, hvilket betyder, at de skal hjælpes på forskellig måde. Man kan frygte, at de ved at være tættere sammen kan tage ved lære af hinanden, så der kommer større udfordringer med nogle elever. Her har vi svært ved at opveje fordele og ulemper. Forældrevejledning: Tanken bag forældrevejledning er rigtig god, men vi kan dog have vores bekymringer omkring effekten, da en stor del af de forældre, der kunne have dette behov, vil have lettere ved at acceptere en person fra den lokale skole med et stort kendskab til det enkelte barn til at guide dem. Derfor ser vi hellere disse penge kanaliseret ud på skolerne, hvorved der var midler til denne del. Dette vil endvidere være i god tråd med de allerede eksisterede projekter synlig læring og trivsel samt SOS samarbejde om sikkerhed og vil derudover hænge godt sammen med den indsats om hjemmelæringsmiljøer, der er sat i gang i forbindelse med En forskel for livet i dagpasningen. Med disse projekter i baghånden er vi overbeviste om, at arbejdet kan gøres lige så godt fra den lokale skole/ børneby, som den kan varetages af specialvejledere. I de lidt sværere tilfælde er der allerede nu et utrolig godt tilbud via Familieskolen, som varetager en del af dette arbejde. Vi ser derfor hellere pengene delt ud via den almindelige tildeling i stedet for et kommunalt udrykningskorps. Lokale specialgrupper på de enkelte skoler Intentionen bag disse grupper er gode, men det viser sig meget svært at udøve i praksis. En del skoler vil have svært ved at udføre, da det er en meget stor ressource at sætte ind i forhold til et begrænset antal elever. Dette kan lade sig gøre i en kortere periode, hvorefter eleverne skal inkluderes i tidligere klasser. Dette er ikke omkostningsfrit, da eleverne stadig har behov for støtte i et vist omfang. Med den nye tildeling kan det være svært at have et lille hold kørende samtidig med, at eleverne udsluses i klasserne stille og roligt, da der så skal bruges ressourcer begge steder. Vi har selv haft en mindre gruppe tidligere, men har også måttet sande, at på trods af en utrolig god indsats i gruppen, har det ikke været muligt bare at slippe eleverne fri i deres tidligere klasser uden nogen form for støtte. Altså kan det vise sig at være en utrolig dyr løsning på lidt længere sigt for den enkelte skole. Det er dog en indsats, der er meget vigtig for inklusionen, og vi håber meget på, at der kan findes ressourcer til at gøre dette fremover. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

121 Reduktion i antallet af pladser i specialklasserne og på Djurslandsskolen Når man kigger på antallet af elever i et regneark, kan der uden tvivl reduceres i antallet af elever i specialklasserne og på Djurslandsskolen, da vi kan se, at antallet allerede er faldende. Vi kan dog have vores tvivl om det kan lykkedes med så stor reduktion, når man kigger på de elever, der visiteres til specialtilbuddene. Dette kombineret med færre penge i almen området til at lave lokale tiltag gør ikke tvivlen mindre. Økonomi Som udgangspunkt er vi tilhængere af en centralisering af betalinger for specialelever, men besparelsen på de 2,975 millioner vil ramme de enkelte skoler meget forskelligt. Nogle skoler har været rigtig gode til at inkludere, samtidig med at de ikke er blevet ramt af tilflyttere, der havde specialbørn. Således vil Rougsøskolen og SFO miste 1,6 millioner ved denne besparelse, hvilket vil gøre det endog meget svært at inkludere de børn, som vi gør i dag, da vi vil have ca. 3,5 stilling mindre. I den vestlige ende af kommunen vil de tre børnebyer tilsammen miste 4,5 millioner, hvilket også vil betyde, at der andre steder vil komme overskud ud af denne besparelse. Vi har svært ved at forstå, at vi fremover skal straffes for at være gode og heldige med vores inklusion, så vi har haft et væsentlig overskud fra KORA midlerne. Vi er klar over, at det ikke er den mest retfærdige fordeling, der laves i dag, så vi ser gerne en ny fordeling, hvor der tages højde for, at der ekskluderes ca. 3 % i indskolingen, ca. 6 % på mellemtrinnet og ca. 9 % i udskolingen. Dette burde en fordelingsnøgle kunne tage hensyn til. Vi synes desuden, at en besparelse af denne karakter bør indgå i den samlede vurdering af Norddjurs Skolevæsen. Har vi et større behov for eksklusion i forhold til vores sammenligningskommuner? - Har vi det rette antal skoler? - Har vi den rigtige struktur? Hvordan ønsker man, det skal se ud om 15 år? En stor del af skolerne i Norddjurs Kommune er eller har været under administration, hvilket antyder, at der er behov for de tilførte ressourcer som det ser ud nu. Derfor håber vi, at der tages højde for dette i fremtiden, så alle skoler får et fornuftigt økonomisk eksistensgrundlag, hvor det er muligt at lave lokale tiltag, hvorved besparelsen nok skal komme. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Lone Pedersen Næstformand MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

122 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67332/17

123 Høringssvar vedr. forslag til besparelse på specialundervisningsområdet. Glesborg d. 1. maj 2017 Bestyrelsen og MED-udvalget i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. forslag til besparelse på specialundervisningsområdet. Som udgangspunkt ser vi yderst positivt på den del af forslaget som omhandler tidlig indsats og forældrevejledning. Vi er overbeviste om, at denne indsats er overordentlig vigtig og vil være medvirkende til at styrke og højne effekten af det gode og vigtige samarbejde mellem skole og hjem til gavn for alle parter. Vi vægter også betydningen af, at vejledningen vil tage udgangspunkt i den enkelte elev og den enkelte families situation. Vi håber endvidere, at den forebyggende indsats og forældrevejledningen kommer til at hænge godt sammen med projektet En forskel for livet, som allerede er i gang indenfor dagpasningsområdet, og som også har et særligt fokus på forældresamarbejdet. Man må formode, at det på sigt vil have en både positiv menneskelig og økonomisk effekt, når eventuelle problematikker tages hånd om så tidligt som muligt, så mere indgribende og omkostningstunge foranstaltninger senere i barnets/familiens liv undgås. På Glesborg Skole er vi stolte af at være én blandt tre skoler i kommunen, der allerede har en lokal inklusionsgruppe. Vi har gode erfaringer med en sådan og er derfor meget åbne overfor forslaget om, at der kan etableres flere lokale inklusionsgrupper på distriktsskolerne i Norddjurs Kommune. Det har stor betydning for den enkelte elev, at have muligheden for at forblive i sit lokalområde i vante trygge rammer og med de allerede etablerede relationer i klassen. MEN... Vi er samtidig nødt til virkelig at understrege nødvendigheden af, at de økonomiske ressourcer afsættes hertil. Hvis denne nye organisering af specialundervisningen skal lykkes og blive en succes, er det altafgørende, at skolerne sikres den nødvendige økonomi hertil! Vores erfaringer med en sådan lokal specialgruppe siger os i den grad, hvor bydende nødvendigt det er, at de økonomiske ressourcer følger med for at kunne løfte opgaven lokalt for det kræver for det første, at der er tilstrækkeligt med medarbejdere tilknyttet tilbuddet og dernæst, at disse medarbejdere også har de rigtige kompetencer til at udføre arbejdet, så disse elever fortsat kan udvikle sig både fagligt og socialt. Kan vi mon regne med, at der afsættes de økonomiske ressourcer, som der kræves for at kunne løse opgaverne i små lokale specialgrupper? Er det overhovedet realistisk at forestille sig de besparelser høringsmaterialet lægger op til? Vi kan have svært ved at gennemskue de økonomiske konsekvenser også i tilfælde af, at et større antal elever i kommunen får brug for et specialundervisningstilbud på f.eks. Djurslandsskolen, end der fra centralt hold er budgetteret med. Vi sætter således spørgsmålstegn ved, om der reelt afsættes de nødvendige ressourcer. Det er vores helt klare oplevelse, at der gennem de seneste mange år allerede er skåret ind til benet på specialundervisningsområdet og, hvis der spares yderligere, så skæres der ikke længere ind til, men i benet.

124 Derfor indstiller vi kraftigt til, at den formodede besparelse fremkommet af færre elever i eksterne specialtilbud, i stedet tilføres almen skolerne, så muligheden for etablering af velfungerende og succesrige små lokale specialtilbud kan realiseres. Vi bakker op om en centralisering af budgetmidlerne til ekstern specialundervisning. Ved en central forvaltning af udgifterne hertil vil vi som samlet skolevæsen i Norddjurs Kommune have fælles opmærksomhed herpå samt være fælles om udgifterne hertil, så vi fremover undgår, at den enkelte skole pludselig rammes uforholdsmæssigt økonomisk hårdt, når en familie med behov for ekstern specialundervisning f.eks. flytter til distriktet/kommunen. Med hensyn til at samle specialklasserne to steder i kommunen, kan vi have bekymringer i forhold til, hvordan samarbejdet med de lokale skoler/klasser tænkes udført i praksis. Hvis specialklasserne f.eks. er placeret i Auning og Grenaa, må flere elever antages at være langt fra egen lokale skole. Hvilke konsekvenser vil og kan det evt. få for den enkelte elevs sociale relationer? Det er således vigtigt at overveje, hvordan man forestiller sig udslusningen i praksis, hvis/når tilbuddene ikke er tænkt som permanente tilbud det må antages, at mange af disse elever befinder sig fysisk langt fra distriktsskolen, som de måske/forhåbentlig med tiden kan vende tilbage til. Med venlig hilsen Gitte Zacher Sørensen Birgitte Aagaard Bønnerup Puppi K. Vernersen Næstfmd. i MED-udvalget Fmd. for bestyrelsen Forældrerep. i bestyrelsen

125 Bilag: 1.4. Høringssvar - Område MED skole og dagtilbud Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 69675/17

126 Høringssvar fra medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Høringssvar til vedr. forslag til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet: Områdeudvalg for skole- og dagtilbud har afholdt møde den og har drøftet Høringssvar vedr. forslag til udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet og har følgende kommentarer til høringsmaterialet: Det er voldsomt at spare 5,6 mio. kr. i forhold til de 2,9 mio. kr. der står i budgetaftalen. Specielt når man skære kraftigt ned på antal pladser i specialklasserækkerne (29%) og på Djurslandsskolen (10%). Der er ingen elever i dag, der modtager specialtilbud, som ikke har brug for det. At tro, at tallet vil blive mindre end i dag, finder medarbejderne ikke realistisk. Selv om en tidlig indsat og ansættelse af flere specialvejledere kan modvirke noget. Det vil kræve betydelig mere efteruddannelse af alle medarbejdere på aftaleenhederne, samt flere hænder, for at kunne inkludere flere elever i undervisningen. Det er der ikke afsat midler til. I spareforslaget vil man oprette miniklasser, for at kunne reducere antallet af specialklasseelever. At tro små forløb på 3 mdr. I miniklasser kan være med til, at inkludere i alm. klasserne, finder vi yders betænkeligt. Forslaget beskriver ikke, hvordan opfølgningen med eleven og forældrene skal være. Man må forvente at eleven / forældrene skal holdes i hånden i betydelig længere tid. Hvis det var så nemt, havde vi gjort det. Vi har gennem en årrække set, at grænsen for hvornår man er inkluderet og hvornår man er segregeret fra alm. skolen har rykket sig betydeligt. Det vil kræve flere ressourcer, at kunne inkludere mere. Inklusion kræver at alle medarbejde er opdateret på nyeste viden. Vi frygter, at der ikke er nok ressourcer til at kunne inkludere i forhold til de afsatte KORA midler, så det kan gøres på en forsvarlig måde. Vi medarbejdere sender ikke nogle elever i specialtilbud andet end det er nødvendigt. Derfor er vi meget betænkelige ved, at der er en øvre grænse for hvor mange elever, der kan gå i specieltilbud. Det er ikke sjovt, at være nummer 101 elev til visitationen. Et afslag fra visitationsudvalget, vil efter vores mening være at gå på kompromis med medarbejdernes professionelle faglighed. Derfor skal der være helt klare rammer, for hvem der kan visiteres og ikke bare et antal pladser. De lavt hængende frugter er blevet plukket Medarbejderne frygter, at arbejdsmiljøet vil blive påvirket og dermed vil sygefraværet blive højere. Den kvalitative trivselsundersøgelse blandt medarbejderen, har påvist at inklusionen er en problemstilling, som påvirker arbejdsmiljøet og trivslen for medarbejderne i negativt retning. Derfor bør der årligt laves en trivselsundersøgelse blandt alle medarbejderne om blandt andet inklusion. Så I politikere løbende kan se hvordan trivslen blandt medarbejderne er. Og hvordan inklusionen går og ikke bare tal i et regneark.

127 Vi forventer selvfølgeligt, at visitationsudvalget står for alt visitering af elever. Det gælder også elever der har mere en 9 timer i specialundervisningen eller i miniklasser på skolen. Da det ellers vil være forvirrende mellem de forskellige visitationsregler / kriterier. Og et lovkrav om en ordentlig visitering. Hvis forslaget skulle blive vedtaget, bør der oprettes jobbank og laves forflyttelsesaftaler med de respektive organisationer. For at sikre bibeholdelsen af de faglig kompetente medarbejder med viden indenfor specialområdet. På vegne af medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Michael Aagaard Laursen Næstformand

128 Bilag: Høringssvar - Børneby Mølles Støtteforening Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 69672/17

129 9. maj 2017 Høringssvar til besparelse på specialundervisningsområde Støtteforeningen for Børneby Mølle afgiver hermed sit høringssvar til Norddjurs Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg i forbindelse med foreslåede besparelser på området for specialundervisning. Støtteforeningen anerkender behovet for at skære på omkostningerne generelt i Norddjurs Kommune. Herunder anerkender Støtteforeningen, at det bør undersøges, om der kan skæres på omkostningerne til specialundervisning. Støtteforeningen tror ikke, at de opstillede besparelser kan opnås ud fra de givne forudsætninger. Herunder stilles meget stort spørgsmålstegn ved om den faglige kvalitet kan bibeholdes endsige forbedres, som det forudsættes i oplægget. Støtteforeningen støtter følgende forslag i oplægget: En ny organisering kan give god mening Ansættelse af flere specialvejledere vil give et kvalitetsløft Et stærkere samarbejde med forældre vil medføre en højere grad af reel inklusion Et stærkere fokus på en tidlig indsats ( år) vil styrke inklusionen Støtteforeningen har følgende kommentarer til oplægget: Generelt er det vores opfattelse at det stillede forslag vil give færre - og ikke flere - inkluderede børn. Generelt giver det ikke mening at stille forslag om at flytte specialbørn fra små til store enheder UDEN at dette vil give besparelser. Det opstillede forslag giver jo udelukkende besparelser på nedlæggelse af 43 specialpladser og ikke pga. en flytning. At anvende Horsens Kommune som inspiration bør kun gøres på den kortsigtede økonomi. Horsens Kommune er ikke et godt benchmark på det faglige område indenfor specialundervisning, og dermed heller ikke på den langsigtede økonomi, da en kvalitetsforringelse vil umuliggøre den planlagte inklusion, samt medføre øgede kommunale omkostninger på andre områder. En tidlig indsats bør ske væsentligt før barnets 6. leveår De angivne kriterier for mulig inklusion samt kriterier for målgrupper for kommunens skoler er ikke reelle (side 3-4). Der skelnes ikke på denne måde i praksis i PPRs visitering. Ofte er det mere et spørgsmål om stort sted vs. lille sted. 1

130 Oprettelse af lokale specialgrupper vil ikke give den ønskede effekt, da det vil være grupper bestående af børn med meget stor spredning i alder, udvikling, samt faglige niveau. Desuden vil det midlertidige og kortsigtede fokus i de lokale specialgrupper på ingen måde kunne hjælpe børnene til at blive inkluderet tilfredsstillende. Kattegatskolen, som er udset til at huse de eksisterende børn fra Børneby Mølles specialklasser, har ikke fysisk plads, da modtageklasserne ikke bliver flyttet. Og dermed er der heller ikke plads til en faglig forsvarlig inkludering af børnene fra specialklasserne i den almene skoledel, da disse allerede er hårdt belastet. Samlet set tror Støtteforeningen derfor ikke på af det faglige niveau kan bibeholdes med de foreslåede ændringer. Og følgelig vil der blive inkluderet færre børn end det sker i dag og ikke 35+8 børn flere, som angivet i forslaget. Forslag til rettelse af det økonomiske oplæg Støtteforeningen har derfor følgende kommentarer til det økonomiske oplæg: Det vil ikke blive muligt at lave besparelser i størrelsesordenen 35 børn i specialklasserne ud fra de givne faglige argumenter (tabel 1-7). Ved de foreslåede faglige forbedringer (3 nyansættelser) og forringelser (samling på større enheder) vil det anslås, at man ud fra samme faglige kriterier som anlægges i dag vil få 2 elever MERE i specialklasserne hvert år end i dag pga. manglende inklusion fra specialklasserne. Altså det stik modsatte af hensigten og forudsætningen i det opstillede forslag. Børneby Mølle inkluderer fuldt i gennemsnit 2-3 børn ud af ca. 25 specialbørn årligt, dvs. 10% årligt. Det har ikke været muligt at få dette tal for hele Norddjurs Kommune, men med samme inklusionssucces vil dette give 10% af ca. 140 specialbørn, dvs. 14 specialbørn inkluderet årligt i kommunen i dag. Dette tal forventes således at falde med 2 børn pr. år indtil der ikke inkluderes børn efter 7 år (14/2=7). Der vil i bedste fald kunne inkluderes det planlagte elever fra Djurslandsskolen til de øvrige specialklasser (tabel 8-14). Bemærk at disse børn blot vil belaste budget for specialklasserne yderligere. Dog kræver dette at der ydes en stor ekstra indsats på Djurslandsskolen, som fx ekstra støtte fra de tre nyansatte specialvejledere. Omkostningsbelastning for ledelse og administration (tabel 15) vil som planlagt være udgiftsneutralt ved en flytning. Anlægsudgifter (tabel 16) kan ikke kommenteres, med ser umiddelbart fornuftige ud. Variable omkostninger til almenområdet (tabel 17-19) vil som en konsekvens af ovennævnte være en besparelse, da der vil blive færre børn inkluderet. Dog kan det ikke ses af oplægget om der er inkluderet omkostninger til oprettelse af lokale specialgrupper, herunder autismegrupper, krisegrupper og andre specialgrupper med særligt fokus. Denne potentielle omkostning er ikke medregnet i nedenstående (som ellers vil vise et endnu dårligere resultat). Udvidelse af specialvejlederordning (tabel 20) er der ingen kommentarer til. 2

131 Samlet vurderes de foreslåede ændringer at give følgende samlede økonomi (tabel 21): DRIFT Budgetår Reduktion i pladser i specialklasserne Reduktion i pladser på Djurslandsskolen Reduktion i ledelse på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i ledelse på Auning Skole og Kattegatskolen Reduktion i adm. bistand på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i adm. bistand i skole- og dagtilbudsafd Udvidelse almen budget - variable omkostninger Udvidelse specialvejledere Samlet besparelse ANLÆG Budgetår Anlægsudgifter på Auning Skole og Kattegatskolen 1,0 5, Samlet udgift 1,0 5, Det ses dermed at den langsigtede besparelse på DKK 5,7m årligt, forventes at blive til en årlig omkostningsforøgelse på DKK 2,7m dvs. en forskel på DKK 8,4m årligt. Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 12,7m for hele budgetperioden ( ). Støttegruppens vurdering er at samme periode vil vise en stigning i de samlede omkostninger på DKK 19,7m altså en forskel på hele DKK 32,2m. Det bemærkes at dette forslag ikke engang tager hensyn til øgede omkostninger for de ikke-inkluderede børn, der påføres kommunen og samfundet senere i barnets liv. Dermed anses det udsendte forslag til høring uden reel mulighed for at opnå omkostningsbesparelser på hverken kort eller lang sigt. Alternativ 1: Samme forslag uden flytninger Som reelt alternativ til det udsendte forslag foreslås denne løsning: Ansæt som planlagt 3 specialrådgivere med særligt fokus på at styrke forældrerådgivning, tidlig indsats samt elever på Djurslandsskolen Opret ikke lokale midlertidige specialgrupper Flyt ikke specialklasserne Dette vil ændre forudsætningerne således: Planlagt nedskæring på pladser på Djurslandsskolen kan implementeres, hvor disse op til 8 børn vil kunne integreres i specialklasserne Der vil kunne integreres 2 børn ekstra årligt i almenklasserne (også efter 2022) 3

132 Dette vil give følgende udgave af tabel 21: DRIFT Budgetår Reduktion i pladser i specialklasserne Reduktion i pladser på Djurslandsskolen Reduktion i ledelse på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i ledelse på Auning Skole og Kattegatskolen Reduktion i adm. bistand på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i adm. bistand i skole- og dagtilbudsafd Udvidelse almen budget - variable omkostninger Udvidelse specialvejledere Samlet besparelse ANLÆG Budgetår Anlægsudgifter på Auning Skole og Kattegatskolen Samlet udgift Som det ses vil dette alternativ først give en reel omkostningsbesparelse fra Dog vil der ikke være anlægsomkostninger på DKK 6,0m. Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 12,7m for hele budgetperioden ( ). Dette alternativ viser en stigning i de samlede omkostninger på DKK 2,7m altså en forskel på DKK 15,4m. Alternativ 2: Samme forslag uden flytninger og delvis inklusion Som reelt alternativ til det udsendte forslag foreslås denne løsning: Ansæt som planlagt 3 specialrådgivere med særligt fokus på at styrke forældrerådgivning, tidlig indsats samt elever på Djurslandsskolen Opret ikke lokale midlertidige specialgrupper Flyt ikke specialklasserne Kompensér udelukkende skoler med specialklasser for de timer den enkelte elev er i specialklassen, og medregn dermed delvist inkluderede. Dette kræver en enkel økonomistyring mellem skolerne, og vil give en mere retfærdig fordeling af midlerne. Dette vil ændre forudsætningerne således: Planlagt nedskæring på pladser på Djurslandsskolen kan implementeres, hvor disse op til 8 børn vil kunne integreres i specialklasserne Der vil kunne fuldtidsinkluderes 2 børn ekstra årligt i almenklasserne (også efter 2022) 4

133 Der vil kunne deltidsinkluderes samlet 2 børn ekstra årligt i almenklasserne (også efter 2022) Dette vil give følgende udgave af tabel 21: 1 DRIFT Budgetår Reduktion i pladser i specialklasserne Reduktion i pladser på Djurslandsskolen Reduktion i ledelse på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i ledelse på Auning Skole og Kattegatskolen Reduktion i adm. bistand på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i adm. bistand i skole- og dagtilbudsafd Udvidelse almen budget - variable omkostninger Udvidelse specialvejledere Samlet besparelse ANLÆG Budgetår Anlægsudgifter på Auning Skole og Kattegatskolen Samlet udgift Som det ses vil dette alternativ give en reel omkostningsbesparelse fra Dog vil der ikke være anlægsomkostninger på DKK 6,0m. Det udsendte forslag har en besparelse på DKK 12,7m for hele budgetperioden ( ). Dette alternativ viser en reel besparelse i de samlede omkostninger på DKK 2,8m altså en forskel på DKK 9,9m. Denne løsning vil HEREFTER ØGE de årlige besparelser med DKK 0,7m HVERT ÅR. Således vil den årlige besparelse i 2028 være DKK 5,3m altså næsten det samme, som i det opstillede forslag fra B&U udvalget. Anbefaling Støtteforeningen anbefaler Norddjurs Kommune at iværksætte en besparelse, der bygger på reelle forudsætninger dvs. en opretholdelse af det faglige niveau, som er den eneste løsning for reelt at kunne effektuere de planlagte besparelser. Alle erfaringer viser, at en forringelse af det faglige niveau på specialområdet vil medføre en stigning i omkostningerne på både kort og lang sigt, da de udsatte børn vil påføre kommunen ekstra omkostninger både i form af specialundervisning og senere i livet. 1 Det forudsættes af specialbørn i gennemsnit går i specialklasse i 8 år. 5

134 Derfor anbefaler Støtteforeningen den bedste løsning, hvor der både opretholdes det fornødne faglige niveau på specialområdet, og hvor der stadig kan effektueres omkostningsbesparelser nemlig ovennævnte alternativ 2. Børneby Mølle 9. maj 2017 Marianne Bang Andersen Formand Støtteforeningen for Børneby Mølle 6

135 Bilag: Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68912/17

136 Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Besparelser på specialundervisning MED-udvalget og bestyrelsen på Kattegatskolen har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil. Vi finder der positivt at finansieringen af specialundervisning igen foretages centralt. Som systemet har fungeret indtil nu, har det været kendetegnet af tilfældigheder, og det har stort set været umuligt for skolen at styre udgifterne, fordi så mange andre instanser udover skolen har haft indflydelse på økonomien. Der er mange eksempler på at andre har truffet beslutning, der påvirker skolens økonomi, og det har animeret til det modsatte at intentionen, som var at lægge midlerne ud, for på den måde at inkludere flere. De ugennemskuelige beslutninger truffet at andre, har betydet en form for resignation. Vi har reageret ved at trække på skulderen og håbet at underskuddet ikke blev alt for stort. For så at blive klandret for ikke at have styr på økonomien! Det er så heldigvis slut, hvis forslaget vedtages. Vi er også positive overfor forældrevejledningsdelen. Men vi kunne godt tænke os en uddybning af tankerne omkring forældrevejledning. Allerede nu arbejdes der på dette felt i Familiehusene, på Familieskolen og på socialområdet med forskellige støttepersoner i familierne. Hvad kan det nye tiltag udrette, som de andre ikke kan? Hvordan forestiller man sig samarbejdet de forskellige instanser imellem? Hvorfor ikke arbejde videre med at forberede de ting, der allerede fungerer, i stedet for at lave et nyt initiativ. Spørgsmålet er om de positive elementer kan opveje de mange mangler i forslaget. Der skal afsættes flere midler til specialvejlederordningen, uden man har vurderet om ordningen har betydet øget inklusion. På alle områder skal vi agere ud fra data og evidens. Var det ikke på sin plads at skaffe data på dette område, inden man udvider det? Skal der ansættes flere specialvejledere skal det være mennesker med specialpædagogisk kompetence, med en uddannelse indenfor området. Vi kan være usikre på, om de mennesker vi har nu, har tilstrækkelige faglige kompetencer. Forslaget vil medføre øget bureaukrati. Der indføres en ekstra kontrol instans på f.eks. specialundervisningen på skolen. Ingen har brug for mere papirarbejde! Det mere papirarbejde betyder en ny visitationsprocedure, som man kan frygte bliver langsommere. Der er brug for hurtig udrykning, når et barn har brug for hjælp, ikke bureaukrati! Vi er dybt bekymret for at der indføres måltal for at styre antal elever, der kan få specialundervisning. Vi er af den holdning, at hvis en elev har brug for specialundervisning, har eleven brug for specialundervisning, uanset om der er 50 eller 51 eller 52 andre der også har! Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

137 Vi er usikre på hvad forslaget vil betyde for inklusionen. I forslaget er der tanker om at samle specialklasserne på to enheder 1 i øst og 1 i vest! Er det hensigten at de elever, der bliver visiteret til de nye specialklasser, skal kunne inkluderes i almenskolen? Og hvilken almenskole? Distriktsskolen eller den skole, hvor specialklassen er placeret? Efterhånden er de elever, der går i specialskolerne, meget støttekrævende. I forvejen har vi elever i almenskolen, der har behov for støtte. At forestille sig at almenklasserne kan inkludere elever fra specialklasserne er naivt. Så i bund og grund kan forslaget betyde øget eksklusion. Bliver det resultatet vil mange års inklusionsarbejde være slået tilbage til start og vi kan begynde forfra. Vi er usikre på forslaget om de lokale grupper eller lille-klasse! Som udgangspunkt kan vi se muligheder i sådanne løsninger, men når det kobles sammen med de øvrige punkter i dette forslag, så bliver det små specialklasser, som alligevel ikke er en specialklasse. Når der så samtidig indføres forvaltnings kontrol med visitations og store handleplansbeskrivelser, som ryger fleksibiliteten og muligheden for at handle hurtigt og effektivt, til gavn for eleven, og så har vi ikke brug for en lille-klasse. Og vi er desuden bange for at en sådan løsning vil blive kendetegnet af eksklusion og ikke det modsatte. Hvor mange lille-klasser skal vi have på skolen? Kan man sætte voldsomt reagerende elever sammen med elever, med autismelignende symptomer? Fagligt svage sammen med elever med ADHD? Hvor mange elever kan der være på et hold? Vi kan også være bekymrede for, om vi kan ansætte folk med de rigtige kompetencer til opgaven. De lokale grupper vil typisk være små enheder, hvor det kan være svært at lave attraktive faglige miljøer. Vi risikerer at få lærere/pædagoger, der er ret alene med opgaven. Endelig og ikke mindst økonomien! Det kan siges meget kort: vi har på Kattegatskolen kæmpet med økonomien i mange år. Lige nu er det lykkedes os at have en økonomi, der hænger sammen. Men vi har ikke råd til at etablere en lille-klasse! Vi er ikke blinde for at specialundervisningsområdet koster mange penge i Norddjurs Kommune. Det er også derfor vi er pressede på det område på de enkelte skoler. Vi er langt fra sikre på at det fremlagte forslag er løsningen; hverken ud fra ønsket om øget inklusion eller ønsket om at spare på området. Hvis forslaget vedtages, og hvis det betyder at specialklassen i Øst skal placeres på Kattegatskolen, så tager vi selvfølgelig med åben arme imod opgaven, og vil gøre vores yderste for at løse opgaven sammen med den kommende leder af klassen og sammen med forvaltningen. Derom skal der ikke herske tvivl! Hvis forslaget ikke bliver vedtaget, og hvis Børneby Mølle fortsat skal have specialklasser, er det vores holdning, at så bør specialklassen for elever med generelle vanskeligheder for årgang flyttes til Børneby Mølle, for på den måde at samle kompetencerne på en skole for årgang. Kompetencerne for årgang vil fortsat være på Kattegatskolen. På skolebestyrelsens vegne Claus Mathiassen På vegne af MED-udvalget Alice Sørensen næstformand MED Allan Vestrup skoleleder Kattegatskolen 2

138 3

139 Bilag: Høringssvar - Vivild børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68483/17

140 Børne- og ungdoms udvalget Norddjurs kommune Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr.: Forslag til besparelser på specialundervisningsområdet. Vi har behandlet forslaget, og har følgende kommentarer hertil. Det bekymrer os er, at det foreslås at reducere antallet af specialpladser med 43 børn, før det viser sig, om der er færre børn i kommunen, der har behovet. Hvis behovet ikke falder; står vi med et meget konkret problem, idet elever med specialundervisningsbehov har retskrav på dette uagtet antallet af pladser. Der er allerede blevet kraftigt reduceret i antallet af specialpladser over de sidste 4-5 år, hvilket vi tydeligt har mærket følgerne af i specialafdelingen på Langhøjskolen. Eleverne vi har modtaget i specialafdelingen gennem de seneste år har udvist større og større personlige, sociale og udviklingsmæssige udfordringer. Flere af dem har vi måttet sluse gradvis ind, da de har været meget nederlagsprægede og udvist stor mistillid til alle voksne og andre børn. Flere af børnene har inden visitationen til en specialplads på Langhøjskolen haft en periode, hvor de enten udeblev fra deres almenskole eller fik ene-undervisning, da de var i stor mistrivsel gennem en længere periode. Med en yderligere reduktion af specialpladser kan vi risikere, at et øget antal af de børn med særlige behov, som det ikke lykkes almenskolen at inkludere, kommer til at vente i endnu længere tid på en specialplads, som kan skabe et trygt læringsmiljø, hvor børnene ses, trives, lærer, deltager og tør livet. Eller at de slet ikke tilbydes en specialplads i deres skoleforløb. Vi kan frygte, at problemet med skolevægring i kommunen bliver endnu større, når mange elever ikke får det rigtige skoletilbud. En anden bekymring i forhold til besparelserne er, at vi ikke kan se og vurdere, hvilken økonomisk konsekvens det får for almenskolen, hvis midlerne til specialklasser og til Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder samles og administreres i skole- og dagtilbudsafdelingen. På Langhøjskolen anvender vi i dag kun ca. 50 % af KORA-midlerne til betaling af eksterne specialpladser på Djurslandsskolen og i specialklasser. De resterende ca. 50 % af Kora-midlerne anvendes i almenskolen til, at der kan sættes en lærer/pædagog på hver klasse i hver lektion og til 2 undervisningsassistenter a 30 timer, som er støtte i klasser, hvor der inkluderes elever med særlige behov. På trods af at på Langhøjskolen er det kun ca. 50 % af KORAmidlerne, der anvendes til at betale specialklassepladser, har vi ikke økonomi til at en eneste klasse på Langhøjskolen kan tildeles timer med to lærere/pædagoger. Eller at der kan oprettes specialgrupper for elever med særlige behov. Det er der ikke ressourcer til i almenskolen i dag. Derfor bekymrer det os, at vi ikke kender, hvor stor en del af KORA-midlerne der trækkes ud af skolerne?

141 Det bekymrer os, at Langhøjskolens almendel formodentlig vil få færre ressourcer end i dag til at lave specialpædagogiske tiltag, som f.eks. undervisningsassistenter og specialgrupper, samtidig med at der reduceres i muligheden for at få visteret en elev med særlige behov. Vi er bekymret for de konsekvenser, det kan få for både børn, lærere og pædagogers arbejdsmiljø i almenskolen. Da KORA-tallene blev beregnet for skolerne i Norddjurs fremgik det, at forældrene i Langhøjskolens skoledistrikt havde den højeste socio-økonomiske reference i kommunen, hvilket har betydet, at Langhøjskolen har modtaget det laveste KORA-beløb pr elev til specialundervisningsindsatser. Det må være på tide at få iværksat en ny undersøgelse af forældrenes socioøkonomiske baggrund, så der kan laves en ny fordelingsnøgle for KORA-midlerne. Langhøjskolens forældregruppe har gennem de seneste år ændret sig, da vi har fået en del to-sprogede elever. Vi er bekymret for, om lokale specialgrupper kan løfte opgaven med at skabe læringsmiljøer, hvor børn ses, trives, lærer, deltager og tør livet. Det kan være svært for mindre enheder at lave homogene grupper, hvor børnene har de samme udfordringer. Man kan ikke bare putte børn med mange forskellige behov i den samme gruppe. Der er en grund til, at de nuværende specialtilbud er specialiserede i forhold til målgrupper. Vi kan også være bekymrede for, om vi kan ansætte folk med de rigtige kompetencer til opgaven. De lokale grupper vil typisk være små enheder, hvor det kan være svært at lave attraktive faglige miljøer. Vi risikerer at få lærere/pædagoger, der er ret alene med opgaven. På kommunalt plan frygter vi, at der kommer til at ske et kompetencetab. Der fjernes stillinger i specialenhederne de vil næppe i fuldt omfang blive flyttet ud på almenskolerne til lokale tilbud. Og et er at være kompetent i et skærmet lokalmiljø noget andet er at være kompetent i en lokalgruppe på en almenskole det er andre udfordringer og rutiner, der skal til i den sammenhæng. Vi kunne godt tænke os en uddybning af tankerne omkring forældrevejledning. Allerede nu arbejdes der på dette felt i Familiehusene, på Familieskolen og på socialområdet med forskellige støttepersoner i familierne. Hvad kan det nye tiltag udrette, som de andre ikke kan? Hvordan forestiller man sig samarbejdet de forskellige instanser imellem? Samtidig ser vi det som et alvorligt skred, at det foreslås, at skole/dagtilbudsmidler som er tildelt til undervisning i folkeskolen, skal tages til at løse familieopgaver, som vi egentlig ser ligger i myndighedsafdelingen. Vi så derfor hellere, at der blev opgraderet på det sociale område og grebet tidligere og mere intensivt ind i familierne fremfor at lave et nyt korps af rådgivere/hjælpere på skole- og dagtilbudsområdet betalt af midler, som hidtil er blevet tildelt til specialundervisning af elever med særlige behov. En enkelt rose er der blandt de mange tidsler nemlig forslaget om, at finansieringen af specialundervisning igen foretages centralt. Til forslaget om at flytte specialafdelingen for årgang for elever med specifikke vanskeligheder fra Langhøjskolen: For at tilgodese de behov, børn med særlige behov har, er det vigtigt, at de befinder sig i et læringsmiljø, hvor de trives og er i udvikling. De har brug for, at være placeret i mindre enheder, hvor der er fast struktur og et professionelt personale, der kan varetage det enkelte barns behov. Hvis disse enheder er placeret på en lille skole, har disse elever større muligheder, for at være en del af skolens miljø - blive set/ hilst på af andre elever og voksne, og derved føle sig inkluderet i det store fællesskab. Resultaterne af undervisningsministeriets årlige trivselsundersøgelse på folkeskolerne viser, at både eleverne i almen- og i specialklasserne på Langhøjskolen er i god trivsel.

142 I Vivild Børneby er Specialafdelingen en gren ud af fem, som vægter lige så meget, som de øvrige afdelinger i skolens dagligdag. Procentvis udgør medarbejderne i Specialafdelingen en stor andel, hvilket gør at deres metoder, meninger og måder at gribe tingene an på smitter af på almenskolen og omvendt den anden vej. I skolen kender alle hinanden på kryds og tværs. Vi kender hinandens kompetencer og bruger hinandens viden afdelingerne imellem. Vi frygter, at vores elever med særlige behov, vil drukne på en større skole og blive placeret i afsidesliggende lokaler, hvor de ikke har noget med den øvrige skole at gøre. Vi frygter, at vores elever vil føle sig ekskluderet fra fællesskabet og blive set på som de mærkelige. Vi frygter, at det vil blive meget sværere, at inkludere elever i enkelte undervisningslektioner i almenskolen. Vi frygter, at det vil blive sværere, at motivere eleverne til at være en del af almenskolen. Det vil virke meget mere uoverskueligt for dem, at skulle indgå i en større skoles miljø. Alene antallet af elever, vil være skræmmende for rigtig mange af disse elever. Så vi frygter, at eleverne vil have sværere ved, at indgå i almenskolens aktiviteter og at de derved vil blive isoleret i specialafdelingen. Den tyske professor Axel Honneth siger, at det billede vi udvikler af os selv, afhænger af, hvilket billede omverdenen har af os. Så hvis man hele tiden spejles i nogen med vanskeligheder som en selv, så er der færre rollemodeller, og spejlbillederne er meget snævre og ensartede. Når der på Langhøjskolen inkluderes specialelever i almenundervisningen, arbejdes der tæt sammen med de respektive lærere i almenklassen og specialklassen. Vi tror, at samarbejdet om inkluderede specialelever er nemmere på en lille skole, da vi dagligt møder hinanden på gangen eller lign., hvor der hurtig kan justeres en aftale eller gives en hurtig besked. De elever med særlige behov, der har lektioner i almenklasserne, vælger ofte at være en del af det sociale fællesskab i frikvartererne, det tør de kun, fordi alle ved, hvem de er. Nogle af disse elever, deltager også i skolens elevråd, hvilket formodentlig også vil kræve mere mod på en stor skole. Bent Madsen, leder af NIVIE- Center for Inklusion og Diversitet ved Professionshøjskolen UCC, siger: Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan - det er en egenskab ved fællesskabet. I Specialafdelingen har vi ind imellem elever med angst-problematikker, hvor det at færdes udenfor Specialafdelingen er en stor udfordring. På en lille skole som Langhøjskolen har disse elever mulighed for gradvis at mindske graden af frygt. F.eks. ved at deltage i fællesarrangementer i festsalen og have en aftale om at sidde tæt ved udgangen. Øve sig i at færdes på gangene ved at hente mælk eller gå på biblioteket og hente en bog. Både pedellen, sekretæren og læringscentervejlederen er kender specialeleverne, og de har kendskab til de vanskeligheder de enkelte elever i specialafdelingen er i, så de kan imødekomme deres behov. Vi har ligeledes mange elever med ADHD diagnosen. Disse elevers største udfordring er ofte at danne sig overblik. Dette manglende overblik er en større udfordring for dem, des større stedet er både i areal og antal personer. Vi formoder, at ADHD elever har bedre muligheder for at udvikle sig på en mindre skole, hvor de kender nogen i almenskolen, så de gradvis kan udsluses fra Specialafdelingen. Undersøgelser viser, at elever i det hele taget trives bedre på små skoler. Ifølge Ugebrevet A4, som har fået aktindsigt i den seneste trivselsmåling blandt folkeskoleelever, viser det sig, at samlet set får de mindste folkeskoler med under 200 elever topplacering, når det gælder faglig trivsel, elevernes medbestemmelse, de fysiske rammer på skolerne samt ro og orden. Og dette må da vægte højt, når man overvejer, hvor elever med særlige behov har bedst mulighed for trivsel, læring og udvikling.

143 Langhøjskolen er en PALS skole, som står for Positiv Adfærd i Læring og Samvær. PALS-værktøjerne anvendes af medarbejderne både i almenskolen og specialafdelingen. I praksis betyder det, at når en elev fra Specialafdelingen møder en hvilken som helst voksen på gangen eller rundt om på skolen, og denne elev udviser ansvar, respekt eller omsorg, bliver han/hun belønnet med et Godt gået kort, - på lige fod med andre elever, der udviser denne adfærd. Specialeleverne har på denne måde mulighed for at øve sig i sociale færdigheder, når de færdes uden for specialafdelingen og tydelig se, om deres opførsel har god eller dårlig effekt på andre. Et kort fra en anden voksen end dem der lige arbejder i specialafdelingen, er stort. -Dette vil gå tabt på en større skole og PALS, vil ikke have den samme effekt. Vi foreslår: -at specialklasseeleverne i årgang samles på Langhøjskolen og kl på Auning skole. - at der ikke fastsættes en 4-årig periode, hvor antallet af specialpladser skal reduceres med 43, men at reduktionen forløber over en længere periode, hvor vi opnår en effekt af udviklingsprojekterne En forskel for livet, Specialvejledere og Synlig Læring og Trivsel. - at der iværksættes en ny undersøgelse af forældrenes socioøkonomiske baggrund, så der kan laves en ny fordelingsnøgle for KORA-midlerne. - at der bliver opgraderet på det sociale område og grebet tidligere og mere intensivt ind i familierne fremfor at lave et nyt korps af forældre/familievejledere på skole- og dagtilbudsområdet betalt af midler, som hidtil er blevet tildelt til specialundervisning af elever med særlige behov. På vegne af Fællesbestyrelsen og MED-udvalget Vivild børneby Stine Haulrik-Friis Anni Hovmann Nielsen Formand Næstformand

144 Bilag: Høringssvar - Djurslandsskolens bestyrelse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67900/17

145

146

147 Bilag: Høringssvar - MED Djurslandsskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67897/17

148

149 Bilag: 1.3. Høringssvar - NFE Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 67480/17

150 NFE NORDDJURS FÆLLES ELEVRÅD HØRINGSSVAR NFE Norddjurs Fælles Elevråd NFE takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til besparelse på specialundervisningsområdet. I forhold til fremsendte sagsfremstilling ser vi positivt på udarbejdelsen af konkrete forslag til reduktion af udgifterne, hvor ændringer i organisering, samt den individuelle tilgang til den enkelte familie, ud fra behov hos barnet og inddragelse af forældre som værende en bærende gode, på trods af en besparelse. Dog er vi nysgerrige på, når I skriver at I har hentet inspiration fra Horsens kommune, der segregerer færre elever til specialundervisningstilbud; om nævnte indsats i Horsens, har bevist at komme det enkelte barn/ familie til gode, herved at alle børn/unge med indlæringsmæssige udfordringer bliver dækket og får den hjælp der er brug for? Det nye tilbud vil sikkert virke kærkomment for mange familier, men hvor mange er det muligt at opstarte. Og hvor mange grupper vil kunne arbejdes med ude på skolerne og få hjælp, ift. ventetid/ kø? NFE vil især gerne bakke op omkring forslag vedr. elevens mulighed for at blive i nærmiljøet på trods af indlæringsvanskeligheder. Dette ud fra oplevelser, at det er ganske få der overgår til almindelig klasse, hvorfor nogen strander på specialskolerne, derfor ser vi en god fordel i dette forslags tilgang og ønsker blot at kommentere til anførte punkter fra forslagets hovedelementer: Der iværksættes en særlig indsats i forhold til forældrevejledning. Dette sker ved en udvidelse af specialvejlederordningen i forslaget med start den 1. januar God ide med vejledning, men er dette kun i den intensive periode, eller bliver der fulgt op med vejledning løbende og i løbet af hele barnets skolegang? Der oprettes efter behov mindre specialgrupper på de enkelte skoler, som under de pågældende elevers behov, samtidig med at det understøtter elevernes mulighed for at bevare sit tilhørsforhold til sin klasse. Mega godt! vigtig at bevare relationer til klassekammerater og kan måske afhjælpe den enkelte elev føler sig anderledes og ekskluderet af fællesskabet. Antallet af pladser i specialklasserækker reduceres gradvis over en 4-årig periode med start i skoleåret 2018/19 med 35 pladser. Det fremgår af forslaget, hvordan takten i denne reduktion finder sted. Herefter er der et fast antal pladser i specialklasse-rækkerne. 35 pladser; hvor mange special børn vil der så opstartes med individuel indsats? Tidlig indsats og tidlig forebyggelse er rigtig fint.

151 NFE NORDDJURS FÆLLES ELEVRÅD Antallet af pladser på Djurslandskolen (for Norddjursbørn) reduceres over en 4-årig periode med start i skoleåret 2018/19 med 8 pladser. Det fremgår af forslaget, hvordan takten i denne reduktion finder sted. Herefter er der et fast antal Norddjurs-pladser på Djurslandsskolen. Lyder realistisk, jf. kendskab til Djurslandsskolens elevers svære generelle indlæringsvanskeligheder. Budgetstyring og budgetmidler til specialklasserækker og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder centraliseres, således at disse administreres i forvaltningen. Ingen tvivl om reducering af 2 administrationer, vil give en god besparelse og samtidig skabe større sammenhæng i forhold til indsatser. De nuværende fire specialklasseenheder samles som en konsekvens af færre special-klasselever på to specialklasseenheder, der placeres på Kattegatskolen i Grenaa og på Auning Skole. Geografisk set, føler NFE det er de rette steder der er valgt. I forvejen er børn og unge i Norddjurs kommune vandt til transport, til og fra skole, hvor nogle få muligvis vil blive ramt af ekstra tid ift. kørsel. Med venlig hilsen NFE Norddjurs Fælles Elevråd

152 Bilag: 1.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 55273/17

153 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 7. april 2017 Høringssvar Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet Handicaprådet tager forslaget vedr. besparelse på specialundervisningsområdet til efterretning. Handicaprådet påpeger, at behovet for specialundervisning beror på en individuel vurdering af det enkelte barns situation og behov. Handicaprådets anbefaler, at børne- og ungdomsudvalget udarbejder en plan for evaluering af det igangsatte tiltag. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

154 Bilag: 2.8. Datamateriale vedr. bustransport til Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68522/17

155 Datamateriale vedr. bustransport til Toubroskolen Nedenfor følger svarene på følgende spørgsmål: Hvilket tidspunkt starter bussen til Toubroskolen sin rute om morgenen? Hvornår starter skoledagen på Toubroskolen? Hvilken rute kører bussen? På hvilke tidspunkter kører bussen fra Toubroskolen om eftermiddagen? Toubroskolen Se i øvrigt vedhæftede busplaner. Bussen til Toubroskolen starter sin rute om morgenen kl og ankommer til skolen kl Skoledagen starter kl på Toubroskolen. Bussens rute kan ses på køreplanen. Bussen kører fra Toubroskolen kl (ringetid kl ), og kl (ringetid kl ) og kl (ringetid kl ) Skolebusserne til hhv. Toubroskolen, Mølleskolen og Kattegatskolen har et samlingspunkt i Trustrup v/kulturhuset kl om morgenen, hvor eleverne kan stige om, hvis der er behov for det og omvendt om eftermiddagen. Nedenfor følger svarene på følgende spørgsmål: Hvilket tidspunkt starter bussen til Mølleskolen sin rute om morgenen? Hvornår starter skoledagen på Mølleskolen? Hvilken rute kører bussen? På hvilke tidspunkter kører bussen fra Mølleskolen om eftermiddagen? Mølleskolen Se i øvrigt vedhæftede busplan. Bussen til Mølleskolen starter sin rute om morgenen kl og ankommer til skolen kl Skoledagen starter kl på Mølleskolen. Bussens rute kan ses på køreplanen. Bussen kører fra Mølleskolen kl (ringetid kl ), og kl (ringetid kl ) og kl (ringetid kl ) Skolebusserne til hhv. Toubroskolen, Mølleskolen og Kattegatskolen har et samlingspunkt i Trustrup v/kulturhuset kl om morgenen, hvor eleverne kan stige om, hvis der er behov for det og omvendt om eftermiddagen.

156 Bilag: 2.6. Datamateriale vedr. indmeldte børn til tidlig SFO, skolestart Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68519/17

157 Indmeldte børn til skolestart - Toubroskolen Antal indmeldte børn til skolestart/t-sfo* Antal børn i 0. årgang bosat i Toubrodistriktet pr. april** Andel af årgang som starter i 0. klasse/t-sfo i pct % % * % * % * % * % *Er det antal børn, der var indmeldt pr. 1. april i tidlig SFO. Indeholdt i dette tal er børn, som enten starter tidligere eller et år senere. Ved tal markeret med stjerne er udtryk for 1-3 børn, som ikke er fra egen årgang. ** Dette tal dækker over antal børn i årgangen, hvis der er børn, som starter senere eller tidligere i skole, så ændres dette tal ikke.

158 Bilag: 2.7. Udvikling i det faktiske elevtal opdelt efter skoledistrikter Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68954/17

159 Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter

160 Oversigtskort Skoledistrikterne Anholt Skole og Børnehave Ørsted Børneby Børneby Glesborg Allingåbro Børneby Vivild Børneby Distrikt Ørum Vestre Skole Kattegatskolen Auning Skole Toubro Børneby Børneby Mølle

161 Tabeller for skoledistrikterne 1. Allingåbro Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** *Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. **Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Fra skoleåret 2012/13 flyttede overbygningen fra Allingåbro Børneby til Auning Skole. Det faktiske elevtal i almenskolen for 2010 og 2011 er højere end antallet af 6-16 årige i skoledistriktet. Det skyldes, at Allingåbro Børneby på daværende tidspunkt var overbygningsskole for Ørsted Børneb y og Vivild Børneby. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Specialklasserne flyttede til Auning Skole fra skoleåret 2013/14. Allingåbro Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

162 2. Anholt Skole og Børnehaves skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Anholt Skole og Børnehavens skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

163 3. Auning Skoles skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Auning Skole er overbygningsskole for Ørsted Børneby, Vivild Børneby og Allingåbro Børneby. Fra skoleåret 2012/13 flyttede overbygningen fra Allingåbro Børneby til Auning Skole. Det faktiske elevtal i almenskolen er højere end antallet af 6-16 årige i skoledistriktet. Det skyldes primært, at 10. klasse har været placeret på Auning Skole for elever med bopæl i primært Ørsted Børneby, Allingåbro Børneby og Vivild Børneby. Derud over er der elever, som har valgt Auning Skole frem for distriktsskolen. 10. klassetilbuddet blev nedlagt til skoleåret 2016/17. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Specialklasserne fra Allingåbro Børneby blev flyttet til Auning Skole fra skoleåret 2013/14. Auning Skoles skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

164 4. Børneby Glesborgs skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Børneby Glesborgs skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

165 5. Kattegatskolens skoledistrikt årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Kattegatskolen er overbygningsskole for Børneby Mølle og Toubro Børneby. Østre- og Søndre Skole blev sammenlagt til Kattegatskolen fra skoleåret 2012/13. I det faktiske elevtal for 2017 er der indregnet 48 elever i modtagerklasse. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Kattegatskolens skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

166 6. Vivild Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Vivild Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

167 7. Børneby Mølles skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Børneby Mølles skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

168 8. Ørsted Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Ørsted Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

169 9. Toubro Børnebys skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Toubro Børnebys skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

170 10. Vestre/Voldby Skoles skoledistrikt Vestre Skole årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Voldby Skole årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Voldby Skole blev nedlagt fra skoleåret 2013/14, og Voldby Skoles elevtal er indregnet i det faktiske elevtal for Vestre Skole fra og med Det faktiske elevtal i almenskolen er højere end antallet af 6-16 årige bosat i skoledistriktet for alle år. Det skyldes, at der er en tilgang af elever, som har valgt Vestre Skole frem for distriktsskolen. Vestre Skoles skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal

171 11. Distrikt Ørums skoledistrikt 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasse klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Distrikt Ørum er overbygningsskole for Børneby Glesborg. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Distrikt Ørums skoledistrikt År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

172 12. Samlet for alle skoledistrikter 6-12 årige i skoledistriktet * årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen klasse ** Faktisk elevtal i specialklasser klasse *** * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år og er inkl. 10. Klasse-Center Djursland. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Alle skoledistrikter År 6-12 årige årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal

173 Bilag: 2.9. Busplaner Toubroskolen og Mølleskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72797/17

174 7 Toubroskolen - Kærby - Trustrup Rute Til 1. lektion Nygårdsvej Hallendrup Ridderlundvej/Tinghøjvej Albøge Søby Andkærvej/Askhøjvej Allelev Fævejle Fladstrup Lyngby Trustrup v/kulturhuset mod Mølleskolen mod Århus Diverhøjvej Trustrup A16 v/skolebakken Obdrup Toubroskolen Skolens ringetider 07.55

175 7 Toubroskolen - Trustrup - Kærby Rute Fra 6. Fra 7. Fra 8. lektion lektion lektion Skolens ringetider Toubroskolen fra Aarhus fra Mølleskolen Trustrup (Kulturhuset) Diverhøjvej Trustrup A16 v/skolebakken Obdrup Lyngby/Nygårdsvej Hallendrup Ridderlundvej/Tinghøjvej Albøge Søby Askhøjvej/Andkærvej Allelev Fævejle Fladstrup

176 6 Mølleskolen - Trustrup - Glatved Rute Til 1. lektion Hessel Høbjerg Ålsrode Glatved Glatved Strandvej vej v/nr Hoed Sdr. Homå *Ålsø v/hovedlandevej mod Grenaa v/hovedlandevej Trustrup v/kulturhuset Homå v/gl. brugs Revn Vejlby Ålsø Station Mølleskolen fra Grenaa Skolens ringetider *Mulighed for omstigning til linie 5.2, ca. 10 meter mellem stoppestederne

177 6 Mølleskolen - Trustrup - Glatved Rute Fra 6. lektion Fra 7. lektion Fra 8. lektion Skolens ringetider mod Grenaa Mølleskolen Ålsø, Hoedvej v/busstop Trustrup v/kulturhuset Homå v/gl. brugs Vejlby Revn *Høbjerg fra Grenaa v/hovedlandevej **Ålsø, Hoedvej v/busstop Ålsrode Glatved Glatved Strandvej v/nr Hoed Sdr. Homå *Kun når der er passagerer **Mulighed for omstigning fra linie 5.2 i Ålsø, stoppested v/hovedvejen - ingen transport mellem stoppestederne

178 Bilag: 2.4. Udviklingen i elevtal på Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72877/17

179 Udvikling af elevtallet på Toubroskolen Dato 0. kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Elevtal i alt Elevtal i alt Elevtal i alt

180 Bilag: 2.3. Elevtal Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72878/17

181 Elevtal Toubro Toubrosk. Toubrosk. Toubrosk. Toubrosk. Elever Elever Elever Elever 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Tilflytter 6. klasse I alt

182 Bilag: 2.5. Toubro distriktselevernes fordeling Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72876/17

183 Antal elever i skoledistrikterne og hvor de går i skole. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Toubroskolen , , ,1 5 4,1 3 2, , klasse , ,8 1 7,7 1 7, , klasse , ,6 6 35, , klasse , ,1 6 33,3 1 5,6-3 16, klasse , ,0 1 10, , klasse , ,0 1 4,0 1 4,0 2 8,0 4 16, klasse , ,6 1 4,8 1 4, klasse , ,5 5 26,3 1 5,3-1 5,3-19 Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Toubroskolen ,3-5 6,3 10,0 12,5 3,0 3,8 8,0 10,0 11,0 13,8 2,0 2,5 80,0 7. klasse ,0 1 3,8 4 15,4 2 7,7 2 7,7 4 15, klasse ,9 3 9,4 3 9,4-5 15,6 5 15,6 1 3, klasse , ,6 1 4,5 1 4,5 2 9,1 1 4,5 22 Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene.

184 Opdateret /cs Interne distriktskrydsere - hvor går de? Kommunekrydsere - hvor går de? I alt Vestre Kattegat Mølle Ørum Auning I alt Rosmus Skole 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 3 3 I alt I alt Kolind Central Ebeltoft Skole Rundhøj Sk.

185 Bilag: 2.1. Borgermøde på Toubroskolen den 3. maj - opsamling Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 69168/17

186 Opsamling af input fra borgermøde 3. maj 2017 Den 3. maj 2017 blev der afholdt borgermøde om, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes. Ca personer var mødt op for at komme med input til en handleplan. Input er sammenfattet nedenfor. Fælles - forældre/lokalsamfund/skole Sælge os selv fordele ved en lille skole Sælge sig selv/skoletilbuddet gøre skolens profil tydelig. Oplys om de gode tilbud (valgfag, engelsk i de små klasser, samarbejde med idrætsforening, 2-lærerordning i mange timer, lav klassekvotient) Få de gode historier ud Mere synlig - bedre til at fortælle den gode historie. Bruge eleverne som reklamesøjle søn på 7 år kom selv med forslaget mor, jeg vil skrive at jeg gerne vil have flere klassekammerater og hænge brevene op i byen Velkomstfolder fra skole/kommune/beboerforening til tilflyttere f.eks. om fordelene ved en lille skole og de aktiviteter der foregår Flere fritidsaktiviteter for små børn Skolen som lokalt kulturhus Hvorfor forlader så mange Toubro over til Rosmus hvorfor tager vi ikke elever fra Rosmus? Være modige ikke skyde idéer ned Holde gang i brugsen/indkøb Handle lokalt Aktive i lokalforeninger Kodeordet er: Synliggørelse af området/børnebyen Skolen Synliggøre vores pædagogiske/faglige tiltag Ipad/computer og klasseundervisning kombineres Løbende dialog med forældre om den gode trivsel tage forældre og elevers problemer seriøst Moderniser, pc er, tablets (Ipads) i undervisningen. Rosenholm (Syddjurs) udleverer Ipads til eleverne og Odder ligeså hvorfor er vi bagefer herude? Emner/specielle retninger som gør at skolen skiller sig ud fra de andre skoler, så vi tiltrækker elever Mere reklame for skolen, vise sig mere udadtil Bedre til at markedsføre de gode tiltag f.eks. valgfag, A-ugerne, nærvær 1

187 Plakater op i god tid i hallen, ved købmanden og brugsen Gøre skolen synlig med de gode tiltag Opsøge flyttede børns forældre og spørge om, hvad den nye skole har gjort for barnet efter flytningen, som var bedre end på Toubro. Aktiv opsøgende proaktiv Temaskole Naturskolen Toubro på landet Profilering noget skolen står for Er der standardprocedure ved forældrehenvendelser? Ellers lav en (og med svartidsgaranti) Historien er, at der ikke bliver handlet på problemerne, når forældre henvender sig Formidling af gode tiltag til det store publikum Brug nu de gode historier til at profilere skolen Godt fagligt miljø Fortælle de gode historier Samarbejde - skole/forældre Forældreinddragelse i hverdagen Ændring af læringssystemer Formidle sammenlægning af klasser positivt Større informationsmængde Gøre mere for at forældrene bliver hørt Skolen skal melde ud, at de er ansvarlige overfor visse konflikter på skolen i stedet for at det altid er forældre der skal være konfliktløserne eller tovtrækkerne Bibeholde en god mobbepolitik/mobbefri skole Fortsætte det gode arbejde Udvikle håndværksmæssige kompetencer i stedet for altid kun det boglige SFO-aftenåbent en gang månedligt, så forældrene kan øge børnetallet Forsætte det høje faglige niveau Samarbejde med idrætsforeninger Sørge for at der ikke er en konfliktsky ledelse, men en samlende og støttende kreds til at tage hånd om de ting der opstår. Syddjurs tiltrækker med Ipads i undervisningen (udsagn fra børn) Touboskolen: Skolen på landet med naturen i baghaven 2

188 Forældre Fortælle den gode historie Positiv omtale Forældrene skal støtte op omkring lokale sportsaktiviteter Gå i dialog i stedet for at flytte Fortælle den gode historie Engagere sig ved at deltage i forældremøder sætte de gode historier på dagsordenen, mere fokus på dette end den dårlige historie Huske at fortælle den gode historie (på Facebook, ved arrangementer, i det daglige) Være positive og tale området op i stedet for ned Stå sammen for at bevare skolen samt løse konflikter i stedet for at stikke halen mellem benene Det er vigtigt at alle forældre tænker godt om skolen/at alle lærerne vil børnene det godt Gøre os lækre og fortælle det Få stoppet snakken om skolelukning Lav nogle flere unger sluk for Facebook Børn der lokker andre børn kom til Toubroskolen Gøre Trustrup/Lyngby til et atraktivt sted at flytte til ved hjælp af forældre der siger velkommen til nye tilflyttere Curlingforælde skal forbydes. Mere disciplin i hverdagen både hjemmefra og retningslinier i skolen Vi kan udbrede hvad vi har, og hvad vi mangler, samt hvad vi kan hjælpe hinanden med at opbygge Samarbejde ikke modarbejde BUU (børne- og ungdomsudvalget) Skoledistrikter, overbygning: Ændre skoledistrikter Ændre forslag/beslutning om placering af overbygningselever til Rosmus (pt. skal overbygningen til Grenaa) Udvide skoledistriktet Kommunalbestyrelsen skal ikke arbejde for en Toubro-overbygning-Rosmus løsning, men for et fortsat KAMØLTO-samarbejde, der faktisk fungerer rigtig godt. Hent nogle børn i Grenaa 3

189 Samarbejde mellem skoler, frit skolevalg Overveje om frit skolevalg er fordelagtigt Flytte de små børn til landskolerne der er gode ydre rammer til undervisning. På den måde holder kommunen på børnene. For vil forældrene flytte børnene fra kommunen hvis skolen lukker, så rammer det jo de store skoler om nogle år. Samarbejde skolerne imellem. Få børnene til at blive i kommunen og ikke nabokommunen eller privat skole. Jævn årgange ud på alle skoler, så eleverne får bedre undervisning. Skolebusser, skoletandlæge Lave skolebussen så den ikke tager så lang tid En kommunal tandlægeordning for skolens elever en tandlæge på skolen en fast dag i fast interval eller en fælles bus med flere elever til central tandlæge. Forældre bruger lang tid på tandlæge/- transport eller melder evt. børn fra Politik, analyser Skal skabe sikkerhed for landskolerne ikke lade skolestrukturændringer vare så længe. Ingen vil flytte til en lukningstruet skole, hvis man skal købe hus i området. En analyse af frafaldet f.eks. i perioden januar til april Spørg forældrene om årsagen. Martin (skoleleder) siger ét, historierne er noget andet i lokalsamfundet. Lukke de skoler der skal lukkes Regne på hvordan de kan gøre det mindre fordelagtigt for Syddjurs Kommune at modtage børn fra Nordjurs Kommune Vise resultater frem (Hvilke medier? Hvem tager teten?) Synliggøre opbakning til Toubro Børneby Kommunal PR i Aarhusområdet (f.eks. tv-indslag) kampagne for både bosætning og skole/børneby En kommunal udmelding om at Toubro Børneby og skole består fra alle partier i valgkampen! Ingen bosætter sig i et område, hvor der hele tiden tales om lukning og nedskæring. Politikerne skal holde op med at snakke lukning Tage diskussionen med forældre om skolevalg Tage diskussionen med politikerne om business-casen Gå efter at 100 % af distriktets børn bliver i børnebyen men er det nok? Hvordan ser business-casen ud? 4

190 KUU (kultur- og udviklingsudvalget) Veje og infrastruktur Børnevenlige veje og cykelstier Motorvej til Grenaa, mere erhverv til Norddjurs give flere tilflyttere = flere børn Mulighed for at cykle til Rønde og andre byer (uden at dø på vejen) Nedsat hastighed i byerne, det virker voldsomt med alle lastbiler gennem byen, det kan afskrække nogle fra at købe/flytte til. Ikke lukning af baneoverskæringer, der gør at børn får længere i skole Boliger og grunde Flere udstykninger Byggegrunde og omtale af billig varme, letbane m.m. Udstykke store parceller for at få storbybefolkningen til at flytte til området Lave investeringer i f.eks. nye familiehuse, opgradering af legepladser, butikker Skaffe flere børnevenlige/familievenlige lejeboliger af en ordentlig kvalitet Udviklingsmuligheder for spændende boligområder, naturperler, jordbrugsparceller, Friland, 0- energiboliger Konvertér naturperler til attraktive byggegrunde Nedsætte prisen på byggegrunde i området Flere store almennyttige boliger egnet til børnefamilier Kommunale byggegrunde i området udstykninger Lejeboliger til børnefamilier til fornuftige priser. Ryd plejehjemmet i Lyngby og lav noget der. Teknologi og erhverv Få opdateret Trustrup og Lyngby teknologisk bredbånd ud til alle husstande, det er en forespørgsel fra familier, som skal ud at finde hus første gang. Erhvervsudvikling liberalt erhverv, hvor Trustrup Stadion ligger og en flytning af Stadion til skolen/toubrohallen og gerne en ekstra hal Natur og byforskønnelse Mere natur Skovrejsninger flere af dem Sundet skal blive vådt igen og tiltrække naturglade Aarhusianere Byforskønnelse især i Trustrup, hvor folk kører igennem (med bil/letbane) 5

191 Diverse Holde de planer der er lagt i 2009 Åbningsfesten for Letbanens komme til Norddjurs skal holdes i Trustrup den først station Velkommen til Norddjurs og også fremover et velkommen-signal /flag Byde nye tilflyttere velkommen jf. udviklingsplanen Samarbejde med ejendomsmæglere og 8570.dk 6

192 Bilag: 2.2. Rapport - Norddjurs Kommune - årsager til skolevalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73769/17

193 TELEFONUNDERSØGELSE BLANDT FORÆLDRE MED BØRN I KLASSE I TOUBRO SKOLEDISTRIKT ÅRSAGER TIL SKOLEVALG MAJ 2017

194 INDHOLD Tilgang og metode 3 Forældre med børn, der går på andre skoler Forældre med børn på Toubroskolen 4 9 Alle forældre 13 Baggrundsoplysninger 14 2

195 TILGANG OG METODE Baggrund: Den 3. maj 2017 blev der afholdt borgermøde på Toubroskolen. Emnet for mødet var, at få input til, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes. I den forbindelse er det blevet foreslået at igangsætte en undersøgelse af, hvad der er årsagerne til det faldende elevtal. Herværende rapport er en del af denne undersøgelse og opsummerer hovedresultaterne. På baggrund af kontaktdata fra Norddjurs Kommune kontaktede Epinion på vegne af Norddjurs kommune alle forældre, som har børn i Toubro skoledistrikt og som går i 0-6 klasse. Vi tog både kontakt til forældre, som har børn på Toubroskolen og til forældre, som har valgt en anden skole end Toubroskolen. Alle blev søgt kontaktet telefonisk og der blev i den sammenhæng ringet tilfældigt systematisk til både far og mor (En fik mulighed for at svare). Resultatet af undersøgelsen indgår i det videre arbejde med at lave en handleplan for at øge elevtallet på Toubroskolen. Denne rapport er et supplement til en tabelrapport, der indeholder frekvenser af alle variable. Indeværende rapport dykker ned i nogle af tabelrapportens fund. Rapporten indeholder følgende temaer: Årsager til skolevalg Indsamlingsmetode: Telefoninterview (CATI) Datagrundlag: Populationen bestod af forældre med 124 børn i klasse i skoledistriktet. Interview med forældre til 76 børn (svarprocent 61%) Forældre til 41 børn på Toubroskolen Forældre til 35 børn på andre skoler Betydning af faktorer bag fravalg af Toubroskolen Toubroskolens ry blandt forældre med børn på andre skoler Kontakt med ledelse i forbindelse med skoleskift fra Toubroskolen Enighed i faktorer omkring Toubroskolen blandt forældre med børn på skolen Toubroskolens ry og tilfredshed med ledelse, lærere og pædagoger blandt forældre med børn på Toubroskolen Overvejelser om skoleskift blandt forældre med børn på Toubroskolen 3

196 INTERVIEW MED FORÆLDRE MED BØRN, DER GÅR PÅ ANDRE SKOLER Betydning af faktorer bag fravalg af Toubroskolen Tror ikke barn vil trives på Toubroskolen 29% 34% 3% 3% 26% 6% Ikke godt indtryk af skoleledelse 29% 31% 3% 31% 6% Ikke godt indtryk af lærere og pædagoger 17% 31% 11% 6% 26% 9% Tror ikke barn lærer nok på Toubroskolen 14% 26% 6% 6% 40% 9% Sammenhængende skoleforløb % 37% 6% 9% 34% 3% Vi ønsker ikke samlæste klasser 11% 11% 6% 63% 9% Skolen er for lille 11% 3% 83% 3% Alle børn på samme skole 11% 31% 3% 54% Ønsker skole med mere IT 6% 11% 9% 11% 60% 3% Ønsker anden elevsammensætning 3% 20% 9% 60% 9% Kammerater på valgte skole 26% 11% 3% 57% 3% Bor tættere på valgte skole 14% 83% 3% Lang transportid 6% 6% 3% 83% 3% % 20% 40% 60% 80% 100% 120% Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Lille betydning Slet ikke betydning Ved ikke n=35 forældre med børn på andre skoler 4

197 Hvordan vil du vurdere Toubroskolens ry? (forældre med børn på andre skoler) Meget godt % Godt 14% Nogenlunde 20% Dårligt 29% Meget dårligt 37% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% n=35 forældre med børn på andre skoler 5

198 FORÆLDRE ANGIVNE BEGRUNDELSER BAG AT OVERVEJE TOUBROSKOLEN FOR DERES BARN (FORÆLDRE MED BØRN PÅ ANDRE SKOLER) Kategoriserede åbne besvarelser: Hvad kunne få dig til at overveje at vælge Toubroskolen for dit barn? En anden ledelsesstil. Mere støtte til børn med specielle behov. Vil ikke overveje at vende tilbage. Mere stabil eller anden lærerstab. Hvis vi boede tættere på. Hvis barnet kunne blive til 9. klasse. En anden klassesammensætning. Bedre dialog. Aldersopdelte klasser. Mere IT. IIIIIIIIIIII IIIIIII IIIIII IIII III III II I I I * Kun forældre hvis børn tidligere har gået på Toubroskolen kommenterer på skolens daglige drift. Forældre hvis børn aldrig har gået på Toubroskolen har i højere grad praktiske kommentarer. n=35 forældre med børn på andre skoler 6

199 HVORNÅR FORÆLDRE, SOM HAR BØRN PÅ EN ANDEN SKOLE TRAF BESLUTNING OM EN ANDEN SKOLE END TOUBROSKOLEN Procentandel Imens barnet gik i vuggestue/børnehave 29% Imens barnet gik i tidlig SFO 0% Imens barnet gik i 0. klasse Imens barnet gik i 1. klasse Imens barnet gik i 2. klasse Imens barnet gik i 3. klasse Imens barnet gik i 4. klasse Imens barnet gik i 5. klasse Imens barnet gik i 6. klasse Ved ikke / Ønsker ikke at oplyse 12% 21% 6% 12% 12% 3% 6% 0% Total 100% n=34 forældre med børn på andre skoler 7

200 FLYTNING AF BARN FRA TOUBROSKOLEN TIL ANDEN SKOLE Har du flyttet dit barn fra Toubroskolen til en anden skole? Var du i kontakt med skoleledelsen i forbindelse med flytningen? 4% 29% 71% 36% 60% Ja Nej Ja Nej Ønsker ikke at oplyse n=35 forældre med børn på andre skoler 8

201 FORÆLDE MED BØRN PÅ TOUBROSKOLEN Enighed i faktorer omkring Toubroskolen Det er vigtigt, at der holdes liv i skolen for at holde liv i lokalsamfundet 56% 29% 10% 5% Vi bor tæt på skolen 54% 29% 10% 7% Barn skal gå på den lokale skole 54% 24% 15% 7% Vigtigt at skolen er tæt på 44% 39% 10% 7% Mit barn lærer meget på Toubroskolen 37% 27% 15% 17% 5% Mit barn trives på Toubroskolen 29% 39% 17% 12% 2% Skolen har flotte lokaler og udeområder 27% 39% 20% 12% 2% Det har betydning, at vi har andre børn på Toubroskolen 27% 22% 7% 17% 27% Toubroskolen er en god skole 20% 32% 24% 12% 7% 5% Gode muligheder for tilvalgsfag 17% 24% 27% 15% 2% 15% Gode pædagogiske tiltag 15% 41% 10% 17% 10% 7% Ikke tænkt videre over valg af skole 12% 39% 20% 20% 7% 2% Valgt skolen på trods af lang transporttid 10% 12% 24% 54% % 20% 40% 60% 80% 100% 120% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke n=41 forældre med børn på Toubroskolen 9

202 Hvordan vil du vurdere Toubroskolens ry? (forældre med børn på Toubroskolen) Meget godt 7% Godt 17% Nogenlunde 29% Dårligt 27% Meget dårligt 20% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Tilfredshed med ledelse samt lærere og pædagoger (forældre med børn på Toubroskolen) Lærere og pædagoger 37% 20% 22% 7% 15% Ledelse 17% 22% 7% 17% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Nogenlunde tilfreds Lidt tilfreds Slet ikke tilfreds n=41 forældre med børn på Toubroskolen 10

203 HVORNÅR FORÆLDRE, SOM HAR BØRN PÅ TOUBROSKOLEN TRAF BESLUTNING OM AT VÆLGE TOUBROSKOLEN Imens barnet gik i vuggestue/børnehave Imens barnet gik i tidlig SFO Imens barnet gik i 0. klasse Imens barnet gik i 1. klasse Imens barnet gik i 2. klasse Imens barnet gik i 3. klasse Imens barnet gik i 4. klasse Imens barnet gik i 5. klasse Imens barnet gik i 6. klasse Ved ikke / Ønsker ikke at oplyse Total Procentandel 85% 0% 5% 5% 2% 0% 0% 0% 2% 0% 100% n=41 forældre med børn på Toubroskolen 11

204 Overvejer du at flytte dit barn til en anden skole? (forældre med børn på Toubroskolen) 5% 45% 50% Ja Nej Ønsker ikke at oplyse Kategoriserede åbne besvarelser: Hvorfor overvejer du at flytte dit barn til en anden skole? Ikke tilfreds med lærere og pædagoger. IIII Ikke nok hensyn til specielle behov. Klassesammensætningen. Mange ressourcekrævende børn i klasserne. Ikke tilfreds med skoleledelsen. Klasserne er for små. Forældre angivne begrundelser bag overvejelse om at flytte sit barn Alle børn på samme skole. Kammerater på andre skoler. IIII III II II I I I n=38 forældre med børn på Toubroskolen 12

205 Forældres uddannelse ift. skolevalg Grundskole (fx folkeskole) 6% 7% Gymnasial uddannelse 5% 14% Erhvervsfaglig uddannelse 34% 44% Kortere videregående uddannelse 12% 11% Mellemlang og lang videregående uddannelse 32% 34% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Mit barn går på Toubroskolen Mit barn går på en anden skole n=76 alle forældre 13

206 BAGGRUNDSOPLYSNINGER KØN OG ALDER Er den interviewede forælder kvinde eller mand? Procentandel Kvinde 53 % Mand 47 % Total 100 % Hvad er din alder? Procentandel % % % Total 100 % n=76 alle forældre 14

207 BAGGRUNDSOPLYSNINGER HUSSTAND Hvor mange voksne over 18 år bor i din husstand? Procentandel Hvor mange børn under 18 år bor i din husstand? 13 % 1 voksen 1 barn Procentandel 20 % 2 voksne 84 % 2 børn 42 % 3 voksne 3 % 3 børn 28 % 4 eller flere voksne 0 % 4 eller flere børn 11 % Ønsker ikke at oplyse 0 % Ønsker ikke at oplyse 0 % Total 100 % Total 100 % Bor du i en leje-, en ejer- eller en andelsbolig? Lejebolig Procentandel 16 % Ejerbolig 82 % Ved ikke 3 % Total 100 % n=76 alle forældre 15

208 BAGGRUNDSOPLYSNINGER UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? Procentandel Hvad er din beskæftigelse? Procentandel Grundskole Forberedende uddannelse mv. Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående uddannelse Mellemlang eller lang videregående uddannelse Total 7 % 0 % 9 % 39 % 12 % 32 % 100 % Leder 4% Ufaglært arbejde 13% Faglært arbejde 37% Funktionær 21% Selvstændig 9% Studerende 3% Pensionist, efterløn, offentlig forsørgelse 4% På orlov (barsel, andet) 3% Ledig 7% Total 100% n=76 alle forældre 16

209 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 17

210 Bilag: 4.1. Børne- og ungdomsudvalget - anlægsforslag budget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 48377/17

211 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Titel Nr. Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal A301 (Mio. kr. i 2018-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,931 3,065 3,065 3, januar 2018 Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,931 3,065 3,065 3,065 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for drift 0,400 0,400 0,400 0,400 Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der afsat i alt 10,1 mio. kr. i perioden til itgenanskaffelser, it-nyanskaffelser og drift af en ny fælles lovpligtig brugerportal for folkeskolen. Udgiften til it-genanskaffelser vedrører bl.a. udskiftning af hardware til elever og pædagogisk personale, routere, switche og trådløse access punkter. Af anlægssummen i hvert af årene vedrører 0,5 mio. kr. den nye brugerportal for folkeskolen. I forhold til det vedtagne budget for 2017 og overslagsårene er der i anlægsforslaget sket en forskydning i udgifterne, så beløbet i 2018 reduceres, mens beløbene i 2019 og 2020 forhøjes. Det afsatte beløb i 2020 er videreført i overslagsåret Der er indregnet løbende udgifter til genanskaffelser, hvor der hvert år forventes en genanskaffelse på 25 pct. Herudover er der medtaget udgiften til den fælles brugerportal. Nedenstående tabel viser fordelingen af udgifterne til it inkl. en årlig driftsudgift på 0,4 mio. kr. (Mio. kr. i 2018-priser) Udgifter 5,331 3,465 3,465 3,465 Indtægter Netto 5,331 3,465 3,465 3,465 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Til orientering blev det i budget 2017 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : (Mio. kr. i 2018-priser) Udgifter 6,134 1,173 2,792 Indtægter Netto 6,134 1,173 2,792 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt

212 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Konsekvenser for driften Der er afledte driftsudgifter til licenser, teknisk drift og fiberdrift på 0,4 mio. kr. Der er afsat driftsbudget til dækning af disse udgifter.

213 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2018 og overslagsår Titel Nr. Erstatningsbyggeri for pavilloner ved Ørum Skole A302 (Mio. kr. i 2018-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,500 6, januar 2018 Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,500 6, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for drift 0,000 0,000-0,309-0,409 Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet at afsætte i alt 9,0 mio. kr. i perioden til nybyggeri og ombygning på Ørum Skole som erstatning for pavilloner. Der er afsat 2,5 mio. kr. i 2018 og 6,5 mio. kr. i Konsekvenser for driften Gennemføres erstatningsbyggeriet vil det være muligt at spare udgiften til leje af pavilloner. Den årlige lejeudgift udgør ca. 0,4 mio. kr. Det vurderes, at udgiften til demontering og afhentning af pavillonerne vil udgøre 0,1 mio. kr., som modregnes besparelsen på lejeudgifter i det år, hvor pavillonerne fjernes. Nybyggeriet vil på sigt medføre en udgift til løbende bygningsvedligeholdelse, der skal finansieres via kommunens fælles bygningsrenoveringspulje. Til orientering blev det i budget 2017 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : (Mio. kr. i 2018-priser) Udgifter 2,500 6,500 0 Indtægter Netto 2,500 6, = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt

214 Bilag: 5.1. Projektansøgning - U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71754/17

215 U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelle oplysninger 2 2. Projektets formål 3 3. Projektets målgruppe 4 4. Antal forskellige brugere 5 5. Hvordan opgøres antallet af brugere 6 6. Mål på brugerniveau 6 7. Kendskab til modellen 8 8. Parathed og barrierer 8 9. Personale Projektets aktiviteter, tidsplan og forandringsteori Dokumentation af aktiviteter Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Organisation og ledelse Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb I øvrigt Budget 18 1

216 1. Generelle oplysninger Projektets titel Skriv titel på projektet. Kommune Implementering af U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Navn og mail på tilskudsansvarlig Bo Lindballe, Souschef, Socialområdet Norddjurs Kommune bol@norddjurs.dk Organisationens navn og CVR-nummer Norddjurs Kommune CVR-nummer: Ansøger type Kommune Øvrige aktuelle tilskud til projektet Ingen Hvis der er søgt tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til projektet, angives år, ansøgt og evt. opnået beløb samt tilskudsgiver her Hvilken af de tre behandlingsmodeller ønsker I at implementere? Norddjurs Kommune ønsker at implementere U-turn modellen 2

217 2. Projektets formål Norddjurs Kommune ønsker at implementere behandlingsmodellen U-turn i indsatsen over for unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Dette da modellen har vist lovende resultater i forhold til at reducere unges forbrug af rusmidler. Projektets formål er at sikre et målrettet, helhedsorienteret og effektiv behandlingstilbud: der understøtter den enkelte unge i at reducere sit stofmisbrug der styrker tilknytningen til uddannelse og beskæftigelse, og der forbedrer relationer til familie og netværk. Norddjurs Kommune er særligt motiverede for implementeringen af en styrket indsats, da kommunen har en politisk beslutning om en omlægning til en mere helhedsorienteret, tidlig og forebyggende indsats på tværs af organisationen. Vi mener, at nærværende projekt vil understøtte og kvalificere denne proces via implementeringen af en velafprøvet model for behandling i forhold unges misbrug. Målrettet, helhedsorienteret og effektiv. Norddjurs Kommune har en stor politisk opbakning til projektet: Implementering af U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune, hvor ansøgningen allerede er drøftet i Voksen- og Plejeudvalget og vil snarligt blive drøftet i Kommunalbestyrelsen. Projektet har et evidensbaseret fundament for den kommende projektindsats samt en stærk motivation for at lykkes med projektet. Andre elementer der understøtter projektets udfoldelse i Norddjurs Kommune er rapporten Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde fra SFI (2016), der med sin model for lovende praksis, herunder præciseringer af begreberne; vidensgrundlag, koncept, tilpasning og udfoldelse, kan være en yderligere inspiration i implementeringen af U-turn modellen. Norddjurs Kommune ønsker at udvikle sig på tværs i organisationen og gerne i et inspirerende og målrettet samarbejde med Socialstyrelsen og andre kommuner. Derfor håber Norddjurs Kommune meget på tilsagn til projektet: Implementering af U-turn som behandlingsmodel i Norddjurs Kommune. 3

218 3. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er unge i alderen fra 15 til 25 år, der enten har eller er ved at udvikle et stofmisbrug, der er behandlingskrævende. Projektet inddrager ligeledes de unges forældre samt netværk. Denne del ser vi som en styrke, da vi oplever, at der ofte er en fraværende eller kompliceret relation den unge og dennes netværk, samt at netværkets inddragelse i langt de fleste tilfælde vil være en styrke for den unges positive udvikling. Norddjurs Kommune har for nyligt udarbejdet en ungeundersøgelse, hvor det blandt andet fremgår, at der er en større gruppe af unge - særligt på erhvervsuddannelserne, der har et hashmisbrug dagligt. Dette understøttes endvidere af erfaringerne fra kommunens SSP arbejde. Denne gruppe ser kommunens misbrugscenter ikke som det er i dag. En del af denne gruppe kommer først i kontakt med rusmiddelcentret, når et større misbrug af flere præparater har taget over. Vi ønsker med projektet at komme tidligere og mere effektivt ind. Vi vil tage afsæt i Center for Rusmiddelforsknings beskrevne risikoprofiler (2012) i den endelige rekruttering af unge, såvel som den konkrete faglige indsats, i projektet: Alder: o Unge, der tidligt bruger rusmidler, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer. Køn: o Drenge har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblemer som piger. Drenge udgør omkring 2/3 af de unge, der vurderes at have et problematisk stofforbrug eller -misbrug. Etnicitet: o Etnisk danske unge har væsentlig større risiko for at udvikle alkoholproblemer end unge med indvandrerbaggrund, men der ses ikke en signifikant forskel, når det gælder stofmisbrug. Uddannelsestilknytning: o Unge på erhvervsuddannelser og unge, der ikke er under uddannelse, har stør- 4

219 re risiko for at udvikle rusmiddelproblemer end unge i folkeskolen og unge på gymnasiet og handelssko- len. Familieforhold: o Unge fra brudte familier har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblematik- ker, som unge fra familier, hvor forældrene bor sammen. 4. Antal forskellige brugere Norddjurs Kommune har aktuelt 24 unge mellem 15 og 25 år, der er indskrevet på kommunens nuværende misbrugsbehandling. Det er dog forventningen, at dette tal vil stige i forbindelse med projektets målrettede aktiviteter. Rekrutteringen af unge til projektet vil konkret ske i samarbejde med Ung Norddjurs, det nyligt etablerede Team for Tidlig Indsats i Norddjurs Kommune, kommunens folkeskoler samt uddannelsesinstitutionerne i Norddjurs Kommune. Det nyligt etablerede Team for Tidlig Indsats er en del af den fokuserede omlægning, der er, jf. tidligere, er tiltrådt politisk, og hvor formålet er en tidlig, helhedsorienteret og effektiv indsats. Ung Norddjurs er et tilbud, der leverer en lang række ydelser såsom: heltidsundervisning, juniorklub, ungdoms- skoleklub, ungdomsskoleundervisning, Husene /døgninstitutioner, rekvirerede projekter, SSP/ungdomskonsulenter, rusmiddelkonsulent med videre. Der vil i projektet være et tæt samarbejde med folkeskoler og uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Ovenstående tværgående indsats og organisering omkring opsporing/rekruttering tror vi på vil have en positiv effekt for projektets målgruppe og dermed projektets målsætninger. 5

220 5. Hvordan opgøres antallet af brugere Projektlederen udarbejder ved projektets opstart en systematik samt en arbejdsgangsbeskrivelse for opgørelser på brugerniveau, således at medarbejdere og ledere er fuldt ud bekendte hermed og arbejder herefter. Dette medfører, at de relevante data sikres. Styregruppen holdes løbende orienteres omkring projektets aktiviteter, herunder på antallet af deltagende brugere samt øvrige relevante forhold i forbindelse med projektets udvikling og modellens implementering i praksis. 6. Mål på brugerniveau Projektets målsætninger kan opdeles på henholdsvis brugerniveau samt organisatorisk/fagligt niveau, men det er centralt at understrege, at samtlige indsatser under nærværende projekt sigter mod samme målsætning, hvilket er, at sikre et målrettet, helhedsorienteret og effektiv behandlingstilbud for projektets målgruppe. Brugerniveau: U-turn har overordnet set to grundlæggende målsætninger: At den unge reducerer eller helt ophører sit forbrug af rusmidler At den unge fastholdes i eller bliver forankret i uddannelse eller arbejde Positive forandringer i de unges øvrige livssituation er vigtige skridt på vejen til forandring af rusmiddelforbruget. Derfor er målet med U-turns rådgivnings- og behandlingsindsatser desuden, at: Styrke den unges trivsel, udvikling og stabilitet Styrke den unges generelle livsvilkår bolig, fysisk og psykisk helbred, sociale forhold mm. Forbedre kommunikationen og styrke relationer til forældre, kærester m.fl. Understøtte nye/genoptagede fritidsinteresser en meningsfuld hverdag Hjælpe den unge til at få øje på egne handlemuligheder og positive fremtidsudsigter. 6

221 De forventede konkrete og målbare resultater på borgerniveau af det samlede antal gennemførte er, at: 40 pct. af de deltagende unge ophører med at bruge rusmidler 30 pct. af de deltagende unge reducerer deres forbrug af rusmidler 60 pct. af de deltagende unge har en daglig tilknytning til skole eller arbejde ved udskrivning fra behandling) 60 pct. af de deltagende unge, der tidligere har begået kriminalitet, ophører med at begå kriminelle handlinger 50 pct. af de deltagende unge får et bedre forhold til familie og socialt netværk 50 pct. af de deltagende unge får et bedre psykisk helbred Organisatorisk/fagligt niveau Den grundlæggende målsætning på et organisatorisk og fagligt niveau er, at Norddjurs Kommune udvikler og forankrer styrkede kompetencer i anvendelse af U-turn som behandlingsmodel, herunder bl.a. at: Medarbejderne har opnået færdigheder i metoden og anvender disse. Der er ledelsestilsyn og opfølgningsprocedurer i forhold til arbejdet med modellen. Behandlingstilbuddene har styrket deres kompetencer inden for modellen og formår at strukturere og kvalitetssikre behandlingsindsatsen. Behandlingstilbuddene har medvirket til at styrke den helhedsorienterede indsats over for den enkelte unge og dennes familie. Den valgte model implementeres med så høj grad af modeltroskab, som muligt dvs., at der så vidt muligt er overensstemmelse mellem den oprindelige (valgte) behandlingsmodel og modellen, der implementeres. Den valgte model er implementeret ved projektperiodens ophør. Ovenstående er målsætninger, der via projektets aktiviteter bliver indfriet. Den løbende dokumentation i projektet vil sikre, at der kan måles på projektets resultater. Vi mener samtidigt, at projektets politiske og administrative opbakning er et særligt aktiv for indfrielse af projektets målsætninger. 7

222 7. Kendskab til modellen Norddjurs Kommune har et godt kendskab til U-turn som behandlingsmodel i en teoretisk kontekst, men mangler nu et fokuseret projektforløb for at sikre modellens implementering i praksis. Der er en ny ledelse på socialområdet, der sammen med det politiske niveau, har et stort fokus på implementering af evidensbaserede og velafprøvede modeller i den faglige indsats, der skal leveres overfor og sammen med kommunes borgere. Norddjurs Kommune tror oprigtigt på, at U-turn modellen reelt vil ændre kursen for en række af de unge mennesker, der aktuelt frafalder eller ikke komer i uddannelse og arbejde på baggrund af et misbrug. 8. Parathed og barrierer Norddjurs Kommune er dog yderst motiverede for at implementere behandlingsmodellen i organisationen. Vi mener, at den organisatoriske parathed til denne implementering i høj grad er til stede. Dette blandt andet med afsæt i at behandlingsmodellens tilgange og den opridsede proces ligger i rigtig god tråd med den helhedsorienterede omstilling, som organisationen er i gang med jf. tidligere. Der er både politisk og administrativ en parathed og motivation for projektets ambitioner og de konkrete indsatser. I relation til eventuelle barrierer for projektet, så ligger denne afdækning som en del af den indledende parathedsundersøgelse, der skal kvalificere implementeringen af modellen. Et centralt opmærksomhedspunkt i alle tværgående faglige udviklingsprojekter er dog naturligvis samspillet mellem almen- og specialområdet. Denne tværgåede samarbejdskonstruktion mener vi dog at organisationen er godt i gang med samt ikke mindst motiveret for at lykkes med også i nærværende projekt. 9. Personale Norddjurs Kommune har et eksisterende tilbud om misbrugsbehandling og et kvalificeret 8

223 personale ansat i den forbindelse. Dog mener vi at projektets vigtighed kræver ekstra kompetencer både i forhold til en bredere implementering i organisationen, rent procesmæssigt, såvel som, og ikke mindst, i forhold det faglige arbejde med modellen i relation til projektets målgruppe. Derfor ansættes der i forbindelse med projektet ekstra personale til dette formål. 10. Projektets aktiviteter, tidsplan og forandringsteori Metodisk valg. Norddjurs Kommune vil være tro mod U-turn modellen som en velafprøvet metodisk tilgang med effekt. Vi ser modellen som oplagt i forhold til den faglige indsats, som vi gerne vil stå for i Norddjurs Kommune til gavn for byens unge og deres familier. Konkret implementeres U-turn modellen derfor som et målrettet rådgivnings- og behandlingstilbud. U-turns metoder bygger primært på systemiske, anerkendende, narrative og løsningsorienterede tilgange. Der hentes desuden inspiration fra f.eks. den motiverende samtale og kognitive værktøjer. Tilgangen er helhedsorienteret og fleksibel med særlig fokus på de unges trivsel, relationer, uddannelse, arbejde, boligsituation mm. Rusmiddelproblematikken forstås som symptom på de øvrige problemer i de unges liv. Projektet har fokus på at kunne levere et bredt spektrum af indsatser under U-turn modellen. Dette lige fra forebyggende og tidlige indsatser til mere intensive behandlingsindsatser. I U-turn arbejdes ud fra et helhedsperspektiv. Rusmiddelproblemerne kommer sjældent alene, men hænger tæt sammen med de unges generelle trivsel. Der er derfor fokus på hele de unges livssituation og på at hjælpe de unge med de problemer, de er fyldt op af og har motivation for at løse. I dette arbejde lægges vægt på at inddrage de unges familie og netværk samt relevante samarbejdspartnere, som f.eks. sagsbehandlere, pædagoger, studievejledere eller psykiatri. I U-turn kombineres samtaler med fysisk udfoldelse, kreative aktiviteter og sund kost, der har en positiv effekt på mange unge, når de skal reducere eller stoppe deres rusmiddelbrug. I de 9

224 kreative aktiviteter f.eks. at tage fotos, lave en raptekst eller små mobil-filmoptagelser - arbejdes med de unges refleksion, selvforståelse og handlemuligheder. Projektet har fokus på at indsatserne supplerer hinanden samt at der et tæt samspil på tværs af kommunale aktører og tilbud. Behandlingsmodellen implementeres blandt andet via følgende indsatser: Åben anonym rådgivning: Enkeltstående samtaler og mulighed for korte rådgivningsforløb. Individuel behandling: Samtaler, familie-/netværkssamtaler og aktivitet. Forældregrupper: Gruppeforløb af 5 aftener for forældre/pårørende. Rusmiddelfaglig konsulentfunktion: Sparring/hjælp/undervisning til sagsbehandlere, vejledere, lærere m.fl. Gruppebehandling: Samtaler og aktiviteter, evt. daggruppe, kombineret skole- og behandlingstilbud (unge under 18 år). I ovenstående er aktiviteter, fysisk udfoldelse og sund kost en vigtig del af behandlingsarbejdet. De unges familie/netværk inddrages efter behov, og der er fokus på lokale løsninger og inklusion. Det forventede caseload per medarbejder er: 8-10 unge per år cirka unge i anonyme samtaleforløb 1 forældregruppeforløb konsulentopgaver (skoler, ungdomsklubber, uddannelsesinstitutioner, øvrige samarbejdsparter m.v.) Øvrige henvendelser til rådgivningen Behandlingstiden for indskrevne unge forventes at være 6-8 måneder. Implementeringsaktiviteter Norddjurs Kommune vil aktivt indgå i samarbejdet med Socialstyrelsen omkring 10

225 implementeringen af U-turn som faglig og metodisk behandlingsmodel. Derfor ser Norddjurs Kommune frem til samarbejdet omkring parathedsundersøgelse, en konkret og lokalt tilpasset implementeringsstøtte samt uddannelse og supervision. Implementeringen af behandlingsmodellerne er opdelt i følgende to faser henholdsvis et opstarts- og parathedsforløb, der løber fra 1. juli december 2017, samt et uddannelses- og implementeringsforløb, der løber fra 1. januar december Se yderligere herom i projektets tidsplan. Endvidere ønsker Norddjurs Kommune at arbejde med lokale vidensdelingsarrangementer/workshops, der kan understøtte en solid implementering af U-turn modellen på tværs af fag- og ledelsesområder i kommunen. Norddjurs Kommune er særligt opmærksomme på vigtigheden at stærke samarbejdsstrukturer omkring den unge. Som en naturlig del af den helhedsorienterede tilgang til de unge og princippet om, at vi ikke kan gøre det alene, lægger U-turn modellen stor vægt på at skabe gode og smidige samspil med relevante aktører omkring de unge. Behandlerne fungerer i høj grad som koordinerende ankerpersoner, som sikrer hurtig handling og sammenhæng mellem de forskellige indsatser, der sættes i gang. I model U-turn er de centrale samarbejdspartnere, ud over forældre og pårørende til de unge, kommunens myndighedssagsbehandlere, støtte-/kontaktpersoner, pædagoger, døgninstitutionsmedarbejdere, gadeplansmedarbejdere, lærere og vejledere m.fl. Samspillet med sagsbehandlere på myndighedsområdet opstartes, når unge under 18 år indskrives i behandlingsforløb og der skal udarbejdes en 50 undersøgelse og tilhørende handleplan for den unge. Herefter samarbejdes løbende under behandlingsforløbene. Ovenstående er et afgørende element for at sikre indfrielse af projektets målsætninger. Vi ser det som centralt i vores ambitiøse omlægning af organisationen, at der ansættes en kvalificeret projektleder, der både kan sikre de overordnede strategiske sammenhænge i projektet i samarbejde med styregruppen, samt konkret understøtte den processuelle indsats omkring implementeringen af U-turn i organisationen. Endvidere ansættes der stærkt faglige projektmedarbejdere, der skal medvirke til at sikre den faglige implementering af modellen. 11

226 Norddjurs Kommune vil indgå aktivt i det samlede projekts evalueringsaktiviteter, således at erfaringer og resultater på valid vis indsamles og kan anvendes i videreudviklingen af området fremadrettet. Tidsplan. Projektperioden er 1. juli december Projektet er faseopdelt og består af to faser. Fase 1: Opstarts- og parathedsforløb Fase 2: Uddannelses- og implementeringsforløb Fase Fase 1 Aktiviteter (foreløbig) Opstarts- og parathedsforløb 1. juli december Projektleder påbegynder projektarbejdet Styregruppe nedsættes Projektgruppe nedsættes Dokumentationssystematik udarbejdes Evalueringsdesign kobles med projektplanen Endelig rekruttering af borgere til projektet foretages 3. kvartal 2017: deltagelse i en parathedsundersøgelse, der består af en afklaring af, hvordan en optimal implementering sikres lokalt. 4. kvartal 2017: samlet opstartsmøde med de øvrige kommuner samt opstartsmøde lokalt i Norddjurs Kommune og en opstartsworkshop. Fokus på forberedelse af det kommende uddannelses- og implementeringsforløb. 12

227 Fase 2 Uddannelses- og implementeringsforløb 1. januar december Igangsætning af detaljeret uddannelsesforløb i U-turn modellen, herunder deltagelse i praktikforløb samt modtagelse af supervision. Implementering af konkrete borgerrettede aktiviteter: Åben anonym rådgivning. Enkeltstående samtaler og mulighed for korte rådgivningsforløb. Individuel behandling: Samtaler, familie- /netværkssamtaler og aktivitet. Forældregrupper: Gruppeforløb af 5 aftener for forældre/pårørende. Rusmiddelfaglig konsulentfunktion: Sparring/hjælp/undervisning til sagsbehandlere, vejledere, lærere m.fl. Gruppebehandling: Samtaler og aktiviteter, evt. daggruppe, kombineret skole- og behandlingstilbud (unge under 18 år). Evt. øvrige tiltag. Lokale vidensdelingsarrangementer/workshops Styregruppemøder Projektgruppemøder Løbende registrering og dokumentation Statusafrapportering og løbende evalueringsaktiviteter Afsluttende evaluering Udarbejdelse af forankringsplan, herunder eventuel politisk behandling heraf Implementering af forankringsplan i påbegyndes 13

228 Projektets korte udgave af en forandringsteori præsenteres i nedenstående skema. Ressourcer Aktiviteter Resultat Effekt kort sigt Effekt lang sigt Fagligt samarbejde med Socialstyrelsen Projektledelse Workshops Kompetenceudvikling Projektets faglige og organisatoriske indsatser som beskrevet i nærværende projektansøgning Implementering af U-turn som anvendt model, herunder større faglig ekspertise U-turn er en integreret og central faglig og organisatorisk model for det daglige arbejde med målgruppen i Norddjurs Kommune Reduktion af borgere i målgruppen, der påbegynder et misbrug samt reduktion i.f.t. borgere med ekskalerende misbrug i målgruppen. styrker tilknytningen til uddannelse og beskæftigelse, og styrkede relationer til familie og netværk. Ovenstående aktiviteter og proces mener vi giver rigtig gode muligheder for at indfri projektets ambitiøse målsætninger. 11. Dokumentation af aktiviteter. Projektlederen vil, i opstartsfasen, sikre udarbejdelse af en samlet dokumentationssystematik, der tager afsæt i Socialstyrelsens anbefalinger omkring erfaringsopsamling af projekter. Dette således at den indhentede data er anvendelig og valid i forhold til den samlede evaluering, der foretaget af Center for rusmiddelforskning, og vil derfor skulle ses i sammenhæng med det opstillede evalueringsdesign fra ovenstående evaluator. Derved vil projektlederen også sikre, at nedenstående elementer indgå i projektets dokumentationspraksis: Anvendelse af video- og/eller lydoptagelser i forbindelse med behandlingen af de unge. Optagelserne har til hensigt at identificere hvilke elementer af den valgte 14

229 behandlingsmodel, behandlere og terapeuter anvender i sessioner/dialogen med de unge. Registrering af resultater ift. behandling af de unge, forældre og/eller netværk, der modtager behandling via den valgte behandlingsmodel. Anvendelse af logbog løbende i projektperioden. Herudover udarbejder projektlederen en detaljeret aktivitetsplan, hvor der sikres løbende opfølgning og dokumentation for afvikling af de konkrete aktiviteter, således at projektfremdriften er veldokumenteret. Projektlederen vil på baggrund af ovenstående løbende udarbejde statusafrapporteringer til henholdsvis styregruppe samt Socialstyrelsen. Statusafrapporteringer der konkret beskriver projektets fremdrift samt eventuelle udfordringer. 12. Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Projektet vil, via den præsenterede dokumentationstilgang til projektets aktiviteter, sikre validitet i de data, som der skal fremsendes til Socialstyrelsen og evaluator såvel som sikre, at styregruppen løbende kan monitorere projektets fremdrift. Endvidere vil en kvalitetsbevidst tilgang til projektets dokumentationsaktiviteter være medvirkende til at kvalitetssikre den forankringsplan, som projektet ønsker at udarbejde i den afsluttende del af projektperioden. Et vigtigt element i projektets dokumentation for opnåelse af målsætningerne er den centrale evaluering, der foretages af Center for Rusmiddelforskning. Evalueringen indeholder en effektevaluering og en implementeringsevaluering. Evalueringen omfatter alle indsatser i den valgte behandlingsmodel, og skal ses i sammenhæng med de opstillede målsætninger for projektet. Norddjurs Kommune er indstillet på at skulle indgå i både dokumentations- og formidlingsaktiviteter omkring behandlingsmodellerne i samarbejde med Socialstyrelsen og evaluator. 15

230 13. Organisation og ledelse Projektet er et tværgående samarbejde i Norddjurs Kommunes organisation, hvilket der både via politiske beslutninger og organisatoriske handlinger er et stort fokus på. Projektet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe / et U-turn Team. Projektet projektansætter en kvalificeret projektleder samt to kvalificerede faglige frontmedarbejdere til en stærk lokal understøttelse af implementeringen. Figur 1. Styregruppe Projektgruppe/ U-turn Team Styregruppens opgave er: at varetage den overordnede ledelse og styring af projektet. at sikre ressourceallokeringen til projektet at sikre rettidig kommunikation internt såvel som eksternt Styregruppens består af: Souschef Socialområdet, Bo Lindballe Leder af Psykiatri og rusmidler Jan Hoel (formand) Leder af Visitation og myndighedsafdelingen, Winnie Bjerre Projektleder / Afdelingsleder Psykiatri & rusmidler Rikke Krogh Hansen Projektgruppens/U-turn Teamets opgave er: at varetage den daglige projektdrift ud fra nærværende projektansøgning, den kommende udviklingsplan, samt i løbende dialog med styregruppen. Projektgruppen/U-turn Teamet består af: 16

231 Projektleder / Afdelingsleder Psykiatri & rusmidler Rikke Krogh Hansen Visitator fra Visitation og myndighedsafdelingen, Anders Jørgensen Leder af Forebyggelse og tidlig indsats, Betina Gandrup Faglig projektmedarbejder 1 Faglig projektmedarbejder 2 Herudover vil der være ad hoc deltagelse fra blandt økonomimedarbejder m.v. Projektlederens opgave er: at være ansvarlig for den daglige fremdrift af projektet i et tæt samarbejde med den øvrige projektorganisering at sikre rettidig kommunikation, internt såvel som eksternt, i samarbejde med styregruppen at sikre indsamling af data i henhold til Socialstyrelsens afrapporteringskrav samt det udarbejdede evalueringsdesign Projektlederen samt styregruppens formand sikrer relevant inddragelse af, samt løbende orientering om, projektet og dets fremdrift i henholdsvis kommunes chefgruppe, MED-udvalg samt i relation til det politiske niveau. 14. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Projektets resultater vil blive forankret efter projektperiodens udløb. Dette da hele organisationen er klar hertil og på vej med en omlægning til en mere helhedsorienteret, tværgående og tidlig indsats samt ønsker at implementere evidensbaserede indsatsmodeller. Projektets erfaringer og resultater vil dog naturligvis være medvirkende til at skærpe indsatsen både fagligt og organisatorisk, hvorfor der vil være en stor lydhørhed over for de erfaringer og resultater, som projektet bringer. Norddjurs Kommune vil anvende disse erfaringer og resultater til at videreudvikle indsatsen efter projektperiodens ophør. 17

232 Styregruppen vil under projektperioden løbende evaluere projektindsatsen, herunder drøfte yderligere forankringsmuligheder. I forbindelse med videreførelsen af projektets aktiviteter udarbejdes en konkret forankringsplan, så en god overgang fra projektfase til drift sikres. Dette som en del af projektperiodens afsluttende fase, hvilket ligeledes er beskrevet i projektets tidsplan. Projektlederen sikrer udarbejdelsen af en forankringsplan og styregruppen, samt forventeligt det politiske niveau, varetager den formelle godkendelse heraf. 15. I øvrigt Ansøger forpligter sig til at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og den pågældende modelejer i forhold til udarbejdelse af en parathedsundersøgelse. X Ja Nej Ansøger forpligtiger sig til at bidrage til den eksterne evaluering. X Ja Nej Ansøgningen har været forelagt kommunalbestyrelsen til godkendelse. Løsning????? Dokumentation vedlægges som bilag. Ja Nej 16. Budget Udfyld budgetskemaet. Udfyld og angiv udgifternes fordeling så realistisk som muligt. Skabelon for budgetskema findes på puljens side. 18

233 Bilag: 6.1. Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo april 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 66751/17

234 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo april 2017 på børne- og ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Børne- og ungdomsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 685,1 686,3 1,2 Overførte driftsmidler 2,6 2,6 0,0 Drift i alt 687,7 688,9 1,2 Anlæg 11,6 10,6-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Børne- og ungdomsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 684,0 1,1 2,6 687,7 Anlæg 7,7 0,0 3,9 11,6 Børne- og ungdomsudvalget - overførsler fordelt på områder Område (mio. kr.) Overført fra 2016* Skole- og dagtilbudsområdet 1,7 Socialområdet 0,9 I alt 2,6 * + = overført mindreforbrug/merindtægt, - = overført merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.

235 Drift På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 1,2 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Anlæg På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Drift Børne- og ungdomsudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo april Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 502,8 164,7 502,8 0,0 Socialområdet 184,9 58,2 186,1 1,2 I alt 687,7 222,9 688,9 1,2 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Centrale konti Der forventes ingen afvigelse samlet set. Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget for aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Der er følgende tre aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Ørum - det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen overholdes.

236 Auning Skole det forventes, at gælden er afviklet i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 1,2 mio. kr. på socialområdet i Merforbruget vedrører et overført merforbrug fra 2016, der ikke forventes helt nedbragt i løbet af Der verserer 5 ankesager vedrørende mellemkommunale refusioner i forbindelse med anbringelsessager. Hvis sagerne tabes, kan det medføre ekstra udgifter på op til 7,1 mio. kr., da betalingsforpligtelsen er gældende tilbage til En eventuel tilbagebetaling indgår ikke i det forventede resultat på socialområdet. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Børne- og ungdomsudvalget anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo april Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 11,6 2,2 10,6-1,0 Socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 11,6 2,2 10,6-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

237 Bilag: 6.2. Anlægsoversigt - april 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71175/17

238 Anlægsbudget marts 2017 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2017 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* ØK-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Ja Arealerhvervelse - pulje Ja Byggemodning - pulje Nej IT-anlægspulje Ja IT til administrationen herunder KOMBIT Ja Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning Industrivej, Ørum Ja Salg/køb div. Bygninger og arealer 2016 Nej Forbrug omposteret i maj Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Ja Salg af grund Skolebakken Ørum Ja Bakkesvinget Auning - boligområde Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning Åbyen - boligområde Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning Medfinansieringspulje Ja Salg af sommerhusgrunde Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning Trafikknudepunkt Auning Ja Indt. Jordforsyning erhvervsformål - pulje Nej Salg grund Teknologivej, Grenaa Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning Salg/køb div. Bygninger og arealer 2017 Nej Bevilling søges ved ved halvårsopfølgning IT-administrationen 2014 Ja Indt. Jordforsyning boligformål - pulje Nej ØK-Anlæg Sum BUU-Anlæg Vivild Børneby Ja Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Ja Auning Skole erstatningsbyggeri Ja Ventilation Vestre Skole Ja Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse Ja Modtagerklasse Auning Ja Ny Daginstitution - Skolebakken Ja Ny Daginstitution - Auning Ja BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Ja Områdefornyelse Grenaa Midtby Ja Voldby SFO lokaler Ja Multiaktivitetspladser Ja Nyt bibliotekssystem via Kombit Ja Ørsted Rideklub Ja Porten til Naturpark Randers Fjord Ja Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Ja Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Ja Afventer eksternt tilskud fra Lokale og Anlægsfonden samt Områdefornyelse Auning Ja Museum Østjylland Basisudstilling Ja Stationsbygningen Allingåbro Ja Grenaa idrætscenter - projektering Ja Pyramideprojekt Ørum Aktivitetscenter Ja Renovering haller og idrætsanlæg mv Ja KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Klimahandlingsplan og energiplan Ja Gadebelysning LED-lys Ja Cykelpendlerpladser mm. Ja Letbanestation Trustrup Letbanestation Hessel Ja Vejføring i Glesborg Ja Pulje til landsbyfornyelse 2014 Nej Bevilling søges ved næste store budgetopfølgning Pulje til landsbyfornyelse 2015 Ja Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Ja

239 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* MTU-Anlæg Turiststi vest for Fjellerup Ja Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Ja Højmose-genopretning Løvenholm Ja Kloakseparering kommunale ejendomme Ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. Inst. Ja Ventefaciliteter v. Anholtfærgen, Grenaa Ja Nedrivning finansieret af lånepulje Ja Øster Alling Vådenge Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 Ja Nedrivningspulje - pulje til landsbyfornyelse Nej Restaurering Dystrup - Ramten søerne Ja Udgiftsbudget 0,242 mio. kr. samt indtægtsbudget på -0,242 mio. kr Broen ved Stenalt Ja Omfartsvej nord og Grenaa Ja Etablering af vej og biogasanlæg Grenaa Nej Forlægning af Nørregade i Auning Ja Asfaltbelægninger 2017 Nej Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet Ja Grenaa-Anholt Færgen, dokning 2017 Ja Letbanestationer + færdigg. Letbaneinv. Nej Anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb søges i nyt samlet letbaneprojekt Energiinvesteringspuljen Ja Øster Alling - afstribning vej- etape 2 Ja MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ja Nyt aktivitetscenter i Ørsted Ja Afventer servicearealtilskud efter projektet er afsluttet Møllehjemmet - Ventilation Ja Istandsættelse af bolig i Holbæk Ja Etablering af nyt storkøkken Ja VPU-Anlæg Sum Hovedtotal

240 Bilag: 8.2. Underretninger - ultimo april 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71617/17

241 Udvikling i antallet af underretninger 2017 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling Anden kommunal myndighed Flytning ml kommuner 3 3 Anbringelsessted Skole SFO 3 3 Dagpleje 0 Daginstitution Sundhedsplejerske Døgnvagt/UngNorddjurs PPR 3 3 Kontaktperson 3 3 Klub 0 Psykiatri Læge Dansk Røde Kors 0 Politi Sygehus Psykolog Domstol 0 Tandplejen 1 1 Familie Familierådgivning Anonym Naboer 0 Foreninger 0 Krisecenter 1 1 Øvrige sundhedsvæsen Øvrige* I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder 120 Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger

242 Bilag: 8.1. Anbringelser ultimo april 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71614/17

243 Nøgletal anbringelser Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2013 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikret inst Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst

244 Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2015, aflastning.18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2016, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2016, aflastning Norddjurs Børnecenter 2017, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2017, aflastning Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet år år år År År

245 år 2013 år 2014 år 2015 År 2016 År

246 Bilag: 9.1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73826/17

247 Norddjurs Kommune 19. maj 2017 RBJ Børne- og ungdomsudvalget - arbejdsplan januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs Dialogmøde med forældrerådet fra Regnbuen samt bestyrelsesformanden for område Grenaa Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet Generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Drøftelse af samarbejdet mellem børnebyerne på baggrund af forslag fra børnebyerne Resultater af nationale trivselsmålinger foråret 2016 Økonomi forbundet med standsede anlægsprojekter vedr. Djurslandsskolen Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Budgetopfølgning ultimo december 2016/forventet regnskab 2016 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Drøftelse af årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om, hvor mange kommuner, der bruger Easy IQ 1

248 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Redegørelse for resultater i de nationale test i dansk og matematik (lukket dagsorden) 25. januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa 22. februar 2017 kl på Kattegatskolen, Skolebakken 20 i Grenaa Dialogmøde med Toubroskolen Møde i børne- og ungdomsudvalget Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2017/2018 Opfølgning på dialogmødet med forældrene fra Toubroskolen Ansøgninger fra Auning Skole vedr. kortere skoledag Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af justerede retningslinjer for fremsendelse af tilsynsrapporter for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for de enkelte dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (lukket dagsorden) Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Studietur den marts 2017 o KL møde for kommunale børn- og ungeudvalg den 31. maj i Vejle o Materiale fra KL s børne- og ungetopmøde

249 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 1. marts 2017 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 1. marts 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Hvordan arbejdes med læreplaner i dagtilbud. Hvordan arbejdes med at gøre læreplaner mindre i omfang 22. marts 2017 Kl hos Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa 22. marts 2017 kl hos Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa Dialogmøde med fælleselevrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, fælles elevråd og handicaprådet) Drøftelse af forslag om at flytte modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole Status på udvikling i antal ikke uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse Orientering om nye og status på igangværende tiltag i forhold til folkeskolens ældste klasser Drøftelse af beslutningskompetencen i forbindelse med fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Ansøgninger fra Kattegatskolen vedr. kortere skoledag Budgetkontrol for februar 2017 Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for børne- 3

250 og ungdomsudvalget Orientering om budgetændring for 2017 for de enkelte institutioner efter vedtagelse af ny ressourcefordelingsmodel Orientering om anvendelse af ekstra puljemidler på 0,572 mio. kr. på dagtilbudsområdet Drøftelse af emner i fælleskommunal rammeaftale 2018 for voksen og handicapområdet Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Opfølgning på kontaktudvalgsmødet med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder den 1. marts Orientering om nøgletal fra folkeskoleområdet fra FLIS Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Henvendelse vedr. kostordning i Stjernehuset i Grenaa o Bekymringsskrivelse vedr. Mælkevjen i Auning o Orientering om antal tilmeldte til 10. klasse i skoleåret 2017/2018 o Ankestyrelsens underretningsstatistik 2015 og Ankestyrelsens undersøgelse af forskelle i antallet af kommunale indberetninger o Udviklingen i antallet af børn fra Norddjurs kommune, som går i privatskoler o Studietur den marts Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 29. marts kl marts maj 2017 kl i Studietur til Bruxelles Dialogmøde med ungdomsrådet 4

251 Arresten i Grenaa Markedsgade 1 i Grenaa 2. maj 2017 Kl i Enheden for forebyggelse og tidlig indsats Karen Blixens Vej 1 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg i Enheden for forebyggelse og tidlig indsats. Status på implementering af ny organisering på Socialområdet. Herunder status på etablering af særlig enhed til forebyggelse og tidlig indsats på børne- og ungeområdet samt udvidelsen af ungetilbuddet Hverdagsliv Juniorklubber/SFO oplæg om alternativ tilrettelæggelse af tilbuddet Flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Frokostordninger i daginstitutioner Deltagelse i forsøg med mere fleksibel skoledag Drøftelse af ansøgning til undervisningsministeriets pulje og program for løft af de fagligt svageste elever Drøftelse af årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Orientering om status på projekt opkvalificering af inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Budgetkontrol for marts 2017 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for

252 Orientering o Forsøgsprojekt vedr. fortsat børneby på Ørum Skole o Tilmelding til ungdomsuddannelserne for 9. og 10. klasseelever i Norddjurs Kommune Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 3. maj 2017 kl i Toubro Børneby, Lyngbyvej 40 i Lyngby- Trustrup 24. maj 2017 kl i Adm. bygningen, Glesborg Bygade 1 i Glesborg Borgermøde Hvordan kan det faldende elevtal på Toubroskolen vendes? Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser, fælles elevråd og handicaprådet) Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen Drøftelse af forslag til driftsudvidelser og / eller driftsbesparelser forud for budget 2018 Drøftelse og prioritering af anlægsforslag Projektansøgning vedr. implementering af U-turn model på rusmiddelområdet Budgetkontrol for april 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Ændring af dagstilbudsloven o Anvendelse af midler til styrkelse af daginstitutionsområdet o ECO-nøgletal på skoleområdet 6

253 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Orientering om resultat af frivillige nationale test (lukket dagsorden) 21. juni 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 21. juni 2017 kl på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Dialogmøde med områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet samt på socialområdet Møde i børne- og ungdomsudvalget Juniorklubber/SFO oplæg om alternativ tilrettelæggelse af tilbuddet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet) Orientere om ny organisering af tildelingen af specialpædagogisk støtte på 0-6 års området Task Force-rapport på området for udsatte børn og unge samt kvalitetsstandard for behandling af underretninger (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for myndighedsafgørelser herunder behandling af indberetninger ifht. børn og unge med særlige behov: forebyggende foranstaltninger 0-18 år, familiehusets samlede servicetilbud, familiepleje samt anbringelse af børn og unge 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Budgetkontrol for maj 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 7

254 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 16. august 2017 kl på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning 16. august 2017 kl på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Indvielse af tilbygning på Auning Skole Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Opfølgning på samarbejdet mellem børnebyerne Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Orientering om teknisk budget samt behandling af budgetbemærkninger Budgetkontrol for juni/juli 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 4. september 2017 Kl i Arresten i Grenaa 4. september 2017 Kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet 8

255 4. september 2017 Kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 20. september 2017 kl Knud Albæks Vej 5 i Gjerrild 20. september 2017 kl i Børneby Glesborg, Glesborg Bygade 81 i Glesborg Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Besøg i Børnehaven Savværket Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg i Børneby Glesborg Drøftelse af handleplan for matematik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Drøftelse af revidering af handleplan for læsning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Behandling af Task Force-rapport på området for udsatte børn og unge samt kvalitetsstandard for behandling af underretninger (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag af forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for myndighedsafgørelser herunder behandling af indberetninger ifht. børn og unge med særlige behov: forebyggende foranstaltninger 0-18 år, familiehusets samlede servicetilbud, familiepleje samt anbringelse af børn og unge 0-18 år (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Budgetkontrol for august 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 9

256 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 25. oktober 2017 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 25. oktober 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Status på kompetencedækningen i Norddjurs Kommunes folkeskoler og vurdering af behovet for yderligere kompetenceudvikling Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Budgetkontrol for september 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgøresler fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 10

257 15. november 2017 Kl i Nørager Børnehave, Munkhusevej 6 i Nørager 15. november 2017 kl i Børnehaven Nordlyset, Bakkegårdsvej 8 i Vivild Besøg i Nørager Børnehave Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg og rundvisning i børnehaven Nordlyset Behandling af handleplan for matematik (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af revidering af handleplan for læsning (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Kvalitetsrapport på skole- og dagtilbudsområdet Budgetkontrol for oktober 2017 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Afslutning/juleafslutning 21. november 2017 KOMMUNALVALG Dagsordenspunkter 2017 Kvalitetsstandard og indsatskatalog for alkoholbehandling 11

258 (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) 2018 Kvalitetsstandard og indsatskatalog for stofmisbrugsbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for PPR (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for PPR (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) September 2018 Tre åbne møde vedr. emner for skole- og dagtilbudspolitik Februar 2018 Evaluering af puljen på kr. til en ekstra indsats i dagtilbud med mange flygtning/to-sprogede børn, flere børn end forventet og langtidssygemeldinger Dagsordenspunkter i 2018 November 2018 December 2018 Opfølgning på førskoleindsats iværksat på baggrund af budget 2016 Drøftelse af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til emner for den overordnede skole- og 12

259 dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Marts 2019 Døgnseminar vedr. skole- og dagtilbudspolitikken Dagsordenspunkter i 2019 Marts 2019 Maj 2019 Drøftelse af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) 13

260 Bilag: Faktaark: Stærke dagtilbud - Alle børn skal med i fællesskabet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73525/17

261 FAKTAARK Stærke dagtilbud Alle børn skal med i fællesskabet Udspillet er regeringens svar på, hvordan vi får mere trivsel og læring for alle børn i vores dagplejer, vuggestuer og børnehaver og mere fleksibilitet for børnefamilierne. Vi står på et godt fundament med forældre og børn, der er meget glade for deres dagtilbud. Men der er også udfordringer. Negativ social arv betyder stadig meget for børns sproglige og sociale kompetencer ved skolestart og for deres livsforløb senere hen. Der er ikke en tydelig og fælles retning for det pædagogiske indhold i dagtilbuddenes arbejde. Og mange børnefamilier har behov for bedre valgmuligheder for at kunne skabe en god hverdag. Derfor fremlægger regeringen følgende forslag inden for tre centrale temaer: Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Større gennemsigtighed gennem ny informationsportal Kampagne om forældres frie valg Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud Bedre vilkår for private leverandører Mere fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsels- eller forældreorlov Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv En styrket pædagogisk læreplan Det åbne dagtilbud samarbejde med lokalsamfund Mere tid til nærvær gennem mindre og meningsfuld dokumentation Bedre kvalitet i private pasningsordninger Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner Forsøg med målrettede sociale indsatser herunder forældregrupper i dagtilbud og samarbejde med sundhedsplejen Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart Bedre udveksling af relevant viden om børnene Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem frem mod skolestart Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne Implementering af en styrket pædagogisk læreplan på pædagoguddannelsen og på den pædagogiske assistentuddannelse Viden til praksis og implementering af en styrket pædagogisk læreplan Partnerskab om kompetenceudvikling og viden til praksis REGERINGEN AFSÆTTER 580 MILLIONER KRONER FRA Sådan fordeles pengene: Omkring 60 mio. kr. til øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Omkring 310 mio. kr. til bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv Omkring 210 mio. kr. til høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Fra 2021 afsætter vi hvert år 120 mio. kr. ekstra, herunder 83 mio. kr. årligt til flere pædagoger til daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.

262 Bilag: Publikation: Stærke dagtilbud - Alle børn skal med i fællesskabet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73522/17

263 Stærke dagtilbud Alle børn skal med i fællesskabet Børne- og Socialministeriet Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf. : APRIL 2017

264 3 Stærke dag Tilbud Familien er kernen. Herfra går børnenes verden. Stærke dagtilbud er også centrale for det gode børneliv, og for at færre kommer bagud fra begyndelsen af livet. Derfor skal alle børn i vores dagplejer, vuggestuer og børnehaver have en god dag med leg, udfordringer, fællesskaber og omsorg. Og forældre skal have bedre mulighed for selv at vælge deres barns dagtilbud. Dét er mine mål med dette udspil. Indhold Stærke dag tilbud for alle børn 5 Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier 12 Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen hængende børneliv 18 Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse 26 Fra ord på papir til forandring vi skal løfte dagtilbuddene i fællesskab 30 Børne- og socialminister Mai Mercado

265 5 Stærke dagtilbud for alle børn Stærke dagtilbud for alle børn Dagtilbud har stor betydning familien har den største FAKTA Så mange børn går i dagtilbud 98% af de 3-5-årige går i børnehave 90% af de 1-2-årige går i dagpleje eller vuggestue Kilde: Danmarks Statistik, 2014-tal. Tallene dækker kommunale, selvejende og private dagtilbud. Familien er kernen og udgangspunktet for, at børn får en god start på livet. Det er først og fremmest forældrenes ansvar at give deres børn en tryg og udviklende opvækst. Men forældrene står ikke alene med ansvaret. Næsten alle danske børn går i børnehave, vuggestue eller dagpleje. Det giver dagtilbuddene en særlig vigtig rolle i forhold til at sikre, at alle børn indgår i et fællesskab med andre børn og voksne, og at børnene lærer, udvikler sig og bliver livsduelige. Dagtilbuddene skal bidrage til at sikre gode vilkår for børnefamilierne, trygge og stimulerende læringsmiljøer og sammenhængende forløb for børnene. Alle børn har ret til en god barndom og til at være en del af fællesskabet. Det er især i de første år af vores liv, vi udvikler nysgerrighed, sprog og tillid til andre mennesker. Det er her, børn tilegner sig en stor del af disse kompetencer. Hvordan det sker, og hvor godt det sker, har stor betydning for det enkelte barns trivsel nu og her, og hvilke muligheder barnet har senere i livet i skolen, fritidslivet og arbejdslivet. Dagtilbud af høj kvalitet har en markant positiv betydning for især børn fra hjem, hvor forældrene ikke kan give børnene tilstrækkelig støtte. Gode dagtilbud bidrager til, at flere børn får et liv, hvor de har mulighed for at forfølge deres mål og drømme. Udspillet er en del af regeringens ambition om at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor i forlængelse af den sammenhængsreform, som blev præsenteret tidligere på året.

266 Stærke dagtilbud for alle børn 6 7 Stærke dagtilbud for alle børn Dagtilbuddene skal bidrage til at sikre gode vilkår for børne familierne, og der skal være trygge og stimulerende læringsmiljøer for børnene. FAKTA Vi står på et godt fundament men kan gøre det endnu bedre Vi skal sætte borgeren først. Vi skal have mere velfærd for pengene. Hvis vi i de kommende mange år skal have en offentlig sektor, som kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, kræver det fornyelse og innovation også på dagtilbudsområdet. Vi har i Danmark et rigtig godt fundament for at udvikle vores dagtilbud. Hver dag møder dygtige pædagoger, dagplejere, pædagogiske assistenter, medhjælpere, pædagogiske konsulenter og ledere på arbejde for at gøre en forskel i børns liv. De giver børnene trygge rammer og mulighed for at lege, lære, bruge deres krop og deltage i fællesskaber med andre børn og voksne. FAKTA Danske for - ældre og børn er glade for dag tilbuddene 91% af adspurgte børnehavebørn siger, at de er glade for at gå i børnehave. 94% svarer ja til, at de har gode venner i børnehaven. Næsten alle børn er i dagtilbud. Børnene er generelt glade for deres børnehave og for de voksne, og der er høj forældretilfredshed med dagtilbuddene. Danmark er blandt de fem lande i verden, der, målt som andel af BNP, bruger flest penge på dagtilbud. Hvert år bruger vi i alt ca. 30 milliarder kroner på dagtilbudsområdet. Men der er også udfordringer. Eksempelvis betyder negativ social arv stadig meget for børns sproglige og sociale kompetencer ved skolestart og for deres livsforløb senere hen. Der er ikke en tydelig og fælles retning for det pædagogiske indhold i dagtilbuddenes arbejde. Og mange børnefamilier har behov for indflydelse og bedre valgmuligheder for at kunne skabe en god hverdag. Regeringen vil derfor kvalificere retning og rammer, så tidligere og kommende investeringer i dagtilbud anvendes bedst muligt og sikrer et sammenhængende børneliv med bedre overgange mellem eksempelvis hjem og dagtilbud samt dagtilbud og skole. Afkast på investeringer i human kapital Tidlig indsats betaler sig Jo tidligere man sætter ind med støtte i menneskers liv, desto bedre skole resultater, jobmuligheder med videre har de. Senere indsatser har langt ringere effekt. Det kan altså både menneskeligt og øko nomisk betale sig at investere i gode dagtilbud, som vi gør i Danmark. 88% af forældre svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns dagtilbud. Kilder: Dansk Center for Undervisningsmiljø 2017, adspurgte børn, og tilfredshedsportalen.dk år 4 5 år Skole Efter skoletiden Alder Kilde: James Heckman. Figur: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

267 9 Stærke dagtilbud for alle børn Det vil vi gøre Med dette udspil vil regeringen styrke kvaliteten i dagtilbuddene yderligere til gavn for alle børn. Vi vil sætte fokus på tre centrale områder: Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Vi vil prioritere de afsatte midler på initiativer, der bidrager til at styrke og kvalificere, hvordan vi anvender de ca. 30 milliarder kroner, vi årligt bruger på dagtilbuddene. Regeringen kan ikke gøre det alene. Det skal ske i tæt samarbejde med de mest centrale aktører på området. Der for vil blandt andet KL, BUPL, FOA, BKF og FOLA m.fl. blive inddraget i den konkrete udmøntning af flere af initiativerne. Udspillet skal ligeledes ses som en del af regeringens ambition om at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor i forlængelse af den sammenhængsreform, som blev præsenteret tidligere på året. Vi har i regeringen videreført de 750 millioner kroner, der årligt er afsat til kvalitetsudvikling og mere pædagogisk personale i dagtilbud, og med dette ud spil afsætter vi yderligere 580 millioner kroner over fire år til bedre og mere fleksible dagtilbud. Vi afsætter 120 millioner kroner årligt fra 2021 og frem. FAKTA 580 mio. kr. til bedre kvalitet og mere fleksibilitet fra og 120 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Sådan prioriteres midlerne Mio. kr Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv* Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse og følgende år * Herunder pulje til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.

268 Stærke dagtilbud for alle børn Stærke dagtilbud for alle børn Overblik Regeringen vil sætte fokus på tre centrale temaer for stærkere dagtilbud og mere fleksibilitet for børnefamilier: Målrettet indsats over for børn i udsatte positioner Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner Forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud herunder forældregrupper i dagtilbud og samarbejde med sundhedsplejen Et sammenhængende børneliv Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige og udveksling af relevant viden Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart og krav om læringsfokus i fritids tilbud mv. frem mod skolestart 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Høj faglighed og vidensdeling Fagligt og ledelsesmæssigt kom petenceløft for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne Implementering af en styrket pædagogisk læreplan på pædagoguddannelsen og på den pædagogiske assistent uddannelse Viden til praksis Viden til praksis og implementering af en styrket pædagogisk læreplan Partnerskab om kompetenceløft og viden til praksis Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Øget frit valg af tilbud og større gennemsigtighed Større gennemsigtighed gennem ny informationsportal og kampagne om forældres frie valg Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud Bedre vilkår for private leverandører Mere fleksibilitet og indflydelse for børnefamilier Mere fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Ret til at vælge deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv Styrket ramme om det pædagogiske arbejde med læring, trivsel og dannelse En styrket pædagogisk læreplan Mere tid til nærvær gennem mindre og meningsfuld dokumentation Bedre kvalitet i private pasningsordninger Finansiering Regeringen har prioriteret 580 millioner kroner over fire år til at styrke dagtilbudsområdet. Der afsættes 120 millioner kroner årligt fra 2021 og frem. Konkret vil regeringen i perioden bl.a. afsætte midler til følgende: Omkring 60 millioner kroner til øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier, herunder til større gennemsigtighed om dagtilbud via nøgletal, styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud og ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov. Omkring 310 millioner kroner til bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv, herunder styrket ramme om det pædagogiske arbejde, forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud samt pulje til flere pædagoger i institutioner med mange udsatte børn. Omkring 210 millioner kroner til højere kvalitet gennem kompetenceløft og tydelig ledelse, herunder en pulje målrettet kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne og initiativer, der skal bidrage til, at viden om pædagogiske tilgange, metoder og indsatser i højere grad udvikles, samles og omsættes i dagtilbuddenes pædagogiske praksis.

269 Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Det er vigtigt, at børnefamilier har fleksibilitet og valgmuligheder i hverdagen. Derfor vil regeringen forbedre mulighederne for forældrenes frie valg, styrke eksisterende fritvalgsordninger og skabe bedre rammer for en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Familien skal have bedre mulighed for at vælge det dagtilbud eller andet pasningstilbud, som passer netop til den. Og familien skal have mulighed for at vælge mere tid med børnene. Det skal være nemmere at få det daglige puslespil med børn og job til at gå op, så alle forældre kan gå på arbejde velvidende, at deres børn er i et dagtilbud med Det er vigtigt, at børnefamilier har fleksibilitet og valgmuligheder i hverdagen. tryghed, udfordringer og leg. Og forældre skal i højere grad kunne aflevere og hente deres børn på tidspunkter inden for dagtilbuddets åbningstider, der harmonerer med familiens behov. Forskellige typer familier kræver en bred vifte af tilbud Familier i dag er forskellige og har klare ønsker til deres dagtilbud. Fælles for forældre er, at de engagerer sig og har holdninger til, hvor og hvordan deres børn tilbringer dagen det skal vi understøtte. Der er den enlige far med arbejde i et supermarked med åbningstid til kl. 22. Der er mor, far og to børn, hvor begge forældres arbejdsplads ligger en time fra bopælen, og der er socialpædagogen med nattevagter. Der er forældre, der ønsker at få deres barn passet i et nært og hjemligt miljø i dagplejen, og der er dem, der ønsker at få deres barn i skovbørnehave. Det skal i højere grad være muligt for forældre at vælge det tilbud, som passer til netop deres families ønsker. Vi er allerede nået et godt stykke ad vejen. VK-regeringen fik i 00 erne

270 Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier DET SIGER BØRNENE: Hvorfor går du i børne have? Initiativer Det er fordi, at hvis man er alene hjemme, så kan man godt blive væk og gå udenfor, og når så vores mor og far kommer hjem, så kan de ikke finde en. gennemført en række lovændringer, som har givet familierne flere forskellige muligheder at vælge imellem. Det betyder bl.a., at familierne i dag kan vælge en plads i et dagtilbud i en anden kommune, vælge mellem forskellige typer af offentlige og private tilbud, og at alle er garanteret en plads i et dagtilbud fra barnet er et halvt år og frem til skolestart. Vi vil styrke det frie valg. For vi tror på, at forældrene er de bedste til at træffe gode valg for deres børn. Bedre mulighed for at vælge det rette dagtilbud I takt med at samfundet udvikler sig, er der hele tiden nye sten, der skal ryddes af vejen, hvis flere familier skal have fleksibilitet og opleve, at de har et godt og reelt frit valg. Eksempelvis kan forældre i kommuner, der tilbyder et tilskud til pasning af egne børn, i dag ikke dele tilskuddet imellem sig, ligesom forældre ikke kan optjene ret til tilskuddet ved ophold i Grønland og Færøerne. Herudover findes der få tilbud, hvor forældre kan få passet deres børn uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. I nogle kommuner er det ikke muligt at stå på venteliste til et foretrukket dagtilbud. Og det er for begrænset, hvad forældre kan få indflydelse på gennem forældrebestyrelsen i dag plejen og daginstitutionen. Endelig er det en udfordring, at der for en del kommuner og dagtilbud er meget sparsomme og usammenlignelige informationer om, hvad det enkelte dagtilbud kan tilbyde. Det gør det svært at gennemskue, hvilke valgmuligheder man har som børnefamilie. Disse barrierer vil regeringen fjerne. Vi vil styrke det frie valg. For vi tror på, at forældrene er de bedste til at træffe gode valg for deres børn. Øget frit valg af tilbud og større gennemsigtighed Større gennemsigtighed gennem ny informationsportal. I dag har forældre kun adgang til få, udvalgte informationer om de enkelte daginstitutioner og dagplejere, og derfor har man som forælder ofte et dårligt grundlag for at sammenligne dagtilbud. Regeringen vil sikre, at alle familier får adgang til sammenlignelige informationer om de enkelte dagtilbud. Informationerne skal være samlet på ét sted og præsenteres let og overskueligt, så forældre kan træffe et oplyst valg på baggrund af de faktorer, som er vigtige for netop deres familie for eksempel antal lukkedage eller pædagogandele. Det er hensigten, at informationsportalen kan viderestille til de platforme, hvor forældre skriver sig op til dagtilbud, så informationsoverblik og opskrivning til dagtilbud er sammenhængende og let tilgængelig. Initiativet skal primært tage udgangspunkt i allerede tilgængelige data, så der ikke skabes yderligere bureaukrati. Kampagne om forældres frie valg. Med udspillet øges forældrenes frie valg på dagtilbudsområdet. Regeringen vil igangsætte en kampagne, der synliggør de forskellige valgmuligheder, som familierne kan gøre brug af, når de skal finde en plads til deres børn. Mulighederne skal være tydelige. Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud. Selvom forældre i dag har ret til at tilkendegive ønske om et konkret dagtilbud, har mange oplevelsen af, at det reelt ikke er tilfældet. Regeringen vil derfor give alle forældre ret til at kunne tilkendegive ønske om et konkret tilbud blandt alle kommunens dagtilbud. Herudover skal alle have ret til at blive stående på ventelisten til deres foretrukne dagtilbud, uanset at man har taget imod en plads efter pasningsgarantien. Bedre vilkår for private leverandører. Private aktører leverer hver dag et stort bidrag til at skabe gode og trygge dagtilbud og medvirker til at skabe en mangfoldighed af tilbud, som familierne kan vælge imellem. Dog er der visse barrierer i form af for eksempel tilskud og garantier, der ikke er tidssvarende, og som kan opleves som rigide. Regeringen vil forbedre rammevilkårene. Mere fleksibilitet og indflydelse for børnefamilier Mere fleksibilitet i ordningen med tilskud til pasning af egne børn. Regeringen ønsker at give familierne mere fleksibilitet i ordningen om tilskud til pasning af egne børn. Derfor foreslås det at give mulighed for, at tilskudsperioden kan deles i to, ligesom forældrene skal have mulighed for at dele tilskudsperioden mellem sig. Det foreslås samtidig,

271 Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier 16 at familier, der inden for de sidste 7 ud af 8 år har opholdt sig i Færøerne og i Grønland, har samme muligheder som familier, der har opholdt sig i Danmark i forhold til at få tilskuddet, når familien er bosat i Danmark. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider. Mange forældre arbejder uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider og kan have svært ved at finde pasning til deres børn. Regeringen foreslår derfor, at alle familier, der har et arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes normale åbningstid, skal have ret til at få et såkaldt kombinationstilbud. Kombinationstilbuddet omfatter en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud fra kommunen, som familien for eksempel kan bruge til at ansætte en privat børnepasser til at passe deres børn om aftenen, natten eller i weekenden derhjemme i trygge rammer, mens forældrene er på arbejde. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser. Over de seneste år har mange kommuner valgt at sammenlægge daginstitutioner. Det betyder, at der i dag findes en del institutioner, som består af flere fysiske enheder. Det er dog ikke alle steder, at forældre fra de enkelte enheder har ret til at blive repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse. Det kan betyde, at forældrene oplever, at de får mindre indflydelse på de aktiviteter, som foregår i forældrebestyrelsen. Regeringen vil derfor sikre, at forældre fra alle enheder har ret til repræsentation i den fælles forældrebestyrelse. Herudover er der flere relevante forhold, som forældrebestyrelsen i dag ikke har formaliseret indflydelse på. Regeringen vil derfor sikre forældrebestyrelsen styrket inddragelse i arbejdet med dagtilbud/hjem-samarbejde, dagtilbuddenes arbejde med overgange, det åbne dagtilbud og arbejdet med den pædagogiske læreplan. Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsels- eller forældreorlov. Når mor eller far er på barselseller forældreorlov med lillebror eller lillesøster, kan de have et ønske om at tilbringe mere tid sammen som familie. Derfor skal forældre i den periode have mulighed for selv at vælge, om de vil nøjes med at gøre brug af en deltidsplads i vuggestuen eller børnehaven for ældre søskendebørn, der går i dagtilbud, mod reduceret betaling.

272 Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv FAKTA Stor forskel tidligt i livet Næsten alle børn i Danmark går i dagtilbud. Det er her, mange børn knytter deres første tætte venskaber. Det er her, de udvikler deres fantasi og lærer at tackle konflikter, når mor og far ikke er i nærheden. Og det er her, de gennem leg og tæt kontakt med nærværende og kompetente voksne får a-ha-oplevelser, lærer og bliver nysgerrige på tilværelsen. Regeringen vil sætte fokus på de vigtige udviklings- og læringsmiljøer i dagtilbuddene, for at alle børn trives, lærer, dannes og sendes godt på vej videre i livet. Allerede når børn for lader børnehaven, er der op mod to års forskel på sociale, sproglige, før-matematiske og emotionelle kompetencer hos de børn med flest udfordringer og gennemsnittet. Forskellene kan spores allerede fra børnene er et til halvandet år og varer ved frem til skolestart. Forskellene har sammenhæng med børnenes sociale familiebaggrund. Kilde: Rambøll m.fl Læring handler ikke kun om to timers planlagte aktiviteter om morgenen. Det er i lige så høj grad alle de andre situationer i et dagtilbud for eksempel at der tales med barnet, mens det får skiftet ble, at barnet støttes i selv at tage flyverdragt på i garderoben eller lærer at tage hensyn til andre ved frokosten. Stort potentiale Vi ved, at de første fem år er de vigtigste år i et menneskes udvikling. Det er i disse år, at bl.a. selvværd, vedholdenhed og tillid til andre mennesker grundlægges. Særligt for de børn, der kommer fra hjem, hvor overskuddet er mindre, og der ikke er lange samtaler over aftensbordet, gør det en stor forskel, om børnene møder tryghed, støtte og udfordringer i dagtilbuddet og at deres forældre ses og inddrages. I Danmark har vi ikke formået at udnytte potentialet i dagtilbuddene godt nok. Selv om vi bruger ca. 30 milliarder på dagtilbud hvert år, betyder negativ social arv stadig meget for, hvilket livsforløb man får. Vi skal derfor støtte alle dagtilbud i at arbejde systematisk og vidensbaseret med forældreinddragelse og med gode og trygge læringsmiljøer, der fremmer hvert enkelt barns læring, trivsel og dannelse. Fælles retning for dagtilbud med en styrket pædagogisk læreplan Gode, trygge og udviklende læringsmiljøer for alle børn er et væsentligt mål for regeringen med udspillet.

273 Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv FAKTA Dagtilbud af høj kvalitet hjælper særligt de udsatte børn Forskningen viser, at børn, der går i en daginstitution af høj kvalitet, klarer sig bedre. Flere får en uddannelse, et job og en høj indkomst, mens færre er kriminelle og udvikler misbrug. Forskningen viser også, at det særligt er udsatte børn, der har gavn af at gå i en daginstitution af høj kvalitet. De udsatte børn er i højere grad alderssvarende og på niveau med deres jævnaldrende ikke-udsatte klassekammerater i skolen. Kilde: SFI (2014). Rygraden i dette er en ny ramme for den pædagogiske læreplan. Rammen er den, de enkelte dagtilbud skal tage udgangspunkt i, når de udformer deres egen pædagogiske læreplan ud fra de børn, forældre og personale, der er i det konkrete dagtilbud. Forslag til rammen for den styrkede pædagogiske læreplan er udviklet i tæt samarbejde med praktikere, forskere og de centrale interessenter. Med den nye pædagogiske læreplan får vi for første gang et fælles pædagogisk grundlag for arbejdet i dagtilbuddene. Det vil blive slået fast, hvad vi forstår ved for eksempel dannelse, børneperspektiv, leg, læring for de 0-6-årige, børnefællesskaber, tæt forældresamarbejde og et trygt og stimulerende læringsmiljø. Det vil blandt andet blive tydeliggjort, at læring for 0-6-årige skal forstås bredt. Det handler om at støtte børnene i såvel deres sociale, kropslige og personlige udvikling som deres sprog og forståelse for naturen og kultur. Læringsmiljø er et centralt begreb i den kommende pædagogiske læreplan. Læring handler ikke kun om to timers planlagte aktiviteter om morgenen. Det er i lige så høj grad alle de andre situationer i et dagtilbud for eksempel at der tales med barnet, mens det får skiftet ble, at barnet støttes i selv at tage flyverdragt på i garderoben eller lærer at tage hensyn til andre ved frokosten. Læring finder sted hele dagen i legen, i planlagte aktiviteter og i rutinesituationer. Og det er de voksnes ansvar at sørge for, at der netop er rammer og plads til legen, dialogen og udfordrende aktiviteter. Styrket indsats i institutioner med mange børn i udsatte positioner Den styrkede læreplan vil understøtte, at læringsmiljøerne tager højde for børn i udsatte positioner. Men det kan være nødvendigt at sætte yderligere ind i dagtilbud, hvor der er mange børn i udsatte positioner. Regeringen vil derfor igangsætte to konkrete initiativer med særligt fokus på dagtilbud med mange børn i udsatte positioner. Regeringen vil afsætte godt 45 millioner kroner i 2018 og 83 millioner kroner fra 2019 og hvert år frem til blandt andet at ansætte flere uddannede pædagoger i de institutioner, hvor der er flest børn i udsatte positioner. Det gør vi, fordi personalets kompetencer, herunder kendskab til virksomme metoder, barnets udvikling og tilrettelæggelsen af stimulerende læringsmiljøer, har særlig betydning for trivsel og læring hos børn i udsatte positioner. Samtidig ved vi, at et godt forældresamarbejde om børnenes læring og et godt samarbejde med kommunens sundhedspleje og socialrådgivere har FAKTA Børnehavebørn har store forventninger til skolestart 87% af adspurgte børnehavebørn glæder sig til at gå i skole 89% af børnene tror, de bliver dygtige i skolen 49% af børnene har været på en skole sammen med børnehaven Kilde: Børnerådet 2013 betydning, når børn i udsatte positioner skal hjælpes til en god start på livet. Derfor afsætter regeringen 60 millioner kroner til et stort forsøgsprogram, hvor omdrejningspunkterne bl.a. er familiegrupper i dagtilbud og tæt samarbejde med sundhedsplejen om de små børn, hvor sundhedsplejersker og pædagogisk personale for eksempel sammen besøger familier med behov for ekstra støtte. Regeringen vil sikre et sammenhængende børneliv Den første dag i skolegården kan virke voldsom for det 6-årige barn, som kommer fra en børnehave med eksempelvis en lille legeplads, og hvor barnet var blandt de ældste børn. Pludselig mødes barnet med nye forventninger, der er mange nye børn i klassen, og der er nye voksne. For mange er skolestart en stor omvæltning. Derfor er det vigtigt, at der skabes bedre overgange mellem dagtilbud og skole. En god start i skolen giver ro og overskud til at få nye venner og lære nyt. En god skolestart afhænger både af et tæt samarbejde mellem personalegrupperne og af, at skolen er klar til DET SIGER BØRNENE: Hvorfor gå i skole, og hvad skal du lave i den? Man lærer at skrive bogstaver og tal, og man lærer at tælle helt op til 100, næsten i hvert fald. børnene. Den afhænger af, at børnene er gode til eksempelvis at vente på tur, kan udtrykke følelser og tanker, danne venskaber og har gå-på-mod. Og endelig at børn og forældre oplever, at der er sammenhæng mellem børnehave, fritidstilbud og skole. Det er forældrenes og dagtilbuddenes ansvar, at børnehaveklassebørnene har lyst til at lære og mod på det nye i skolen, og det er skolens ansvar at være børneparat. Tæt dialog mellem dagtilbud og skole er centralt for gode overgange, og skolen kan for eksempel lade sig inspirere af dagtilbuddenes arbejde med en legende tilgang til læring. Regeringen vil gennem en række initiativer styrke sammenhængen og overgangen ved at sætte fokus på bedre informationer mellem systemerne, krav om læring i perioden mellem dagtilbud og skolestart samt målrettede forløb det sidste år i dagtilbuddet med fokus på overgangen.

274 23 Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv Initiativer Styrket ramme om det pædagogiske arbejde med læring, trivsel og dannelse En styrket pædagogisk læreplan. Med en ny ramme for den lokale pædagogiske læreplan fastsættes en klar fælles retning for dagtilbuddene. Den pædagogiske læreplan bygger på et bredt læringssyn og har fokus på trygge og stimulerende læringsmiljøer med plads til leg, planlagte aktiviteter og hverdagsrutiner. Samtidig fjernes krav om, at der skal fastsættes læringsmål i alle dagtilbud, samt at kommunen skal godkende planen. Det åbne dagtilbud samarbejde med lokalsamfund. Lokalsamfundet består af mange spændende muligheder, som dagtilbuddene kan anvende til at skabe endnu mere interessante læringsmiljøer. Det kan foregå igennem samarbejde med for eksempel kultur- og idrætsinstitutioner, musikskoler, forældre eller andre dagtilbud. Inddragelse af ældre medborgere eller andre frivillige kan også åbne for nye perspektiver og muligheder for børnene. Derfor skal dagtilbuddene i arbejdet med den pædagogiske læreplan overveje, hvordan de kan samarbejde med og inddrage lokalsamfundet. Mere tid til nærvær gennem mindre og meningsfuld dokumentation. Undersøgelser viser, at personale og ledere oplever, at dokumentation ofte er meningsfuld, men også at arbejdet med dokumentation tager tid væk fra børnene. Det er samtidig oplevelsen blandt særligt det pædagogiske personale, at der kommer flere dokumentationskrav fra kommunen og centralt fra på trods af, at der de senere år for eksempel ikke er indført nye krav fra statsligt niveau. Det er afgørende, at dokumentationen er meningsfuld og anvendes som led i evaluering og udvikling af arbejdet med børnene. Regeringen vil søge at indgå en aftale med KL, hvor parterne forpligter hinanden på at reducere i nuværende og kommende dokumentationskrav. En arbejdsgruppe med relevante interessenter skal give forslag til, hvordan dokumentation gøres klogt og meningsfuldt. Arbejdsgruppens forslag afprøves i et mindre antal kommuner og evalueres efterfølgende med henblik på evt. udbredelse. Der gennemføres endvidere som led i sammenhængsreformen en kulegravning på dagtilbudsområdet, der skal afdække, hvad der optager medarbejdernes tid, og om unødigt bureaukrati skyldes tvær gående lovgivning, sektorlovgivning, kommunale regler eller arbejdstilrettelæggelsen lokalt. Bedre kvalitet i private pasningsordninger. De private pasningsordninger skal i dag ikke leve op til de samme indholdsmæssige krav som dagtilbuddene, og undersøgelser

275 Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammen Hængende børneliv viser, at der føres mindre tilsyn med private pasningsordninger end med dagplejen. Derfor vil regeringen styrke tilsynet og stille krav om, at private pasningsordninger skal arbejde med læring. Målrettet indsats over for børn i udsatte positioner Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Vi ved, at gode dagtilbud har betydning for alle børns trivsel og udvikling, men højkvalitetstilbud, herunder personalets kvalifikationer, har særlig stor betydning for børn i udsatte positioner. Derfor afsætter regeringen godt 45 millioner kroner i 2018 og 83 millioner kroner årligt fra 2019 og frem til at sikre en bedre start på livet for netop denne børnegruppe. Midlerne skal særligt bruges til ansættelse af pædagoger mv. i de daginstitutioner, som har flest udsatte børn. Daginstitutionernes indsats guides og dokumenteres blandt andet af de pædagogiske praksiskonsulenter. Forsøg med målrettede sociale indsatser herunder forældregrupper i dagtilbud og samarbejde med sundhedsplejen. Særligt udsatte børn har stor gavn af at være i højkvalitetsdagtilbud, og vi ved, at kvalificeret og tæt voksenkontakt, inddragelse af alle relevante faggrupper og kompetencer samt et tæt og kvalificeret forældresamarbejde er noget af det, der rykker. Derfor vil regeringen afsætte 60 millioner kroner til forsøg med målrettede sociale indsatser i nogle af de dagtilbud, der har mange børn i udsatte positioner. Omdrejningspunkterne er gode modeller for tæt samarbejde med sundhedsplejen, socialrådgivere, frivillige eller systematisk forældresamarbejde og vejledning. Det kan eksempelvis være forsøg med forældregrupper i dagtilbud, hvor forældre bl.a. kommer i praktik i dagtilbuddene og støttes i at understøtte børns udvikling, læring og trivsel. Et sammenhængende børneliv Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige. Kommunens mål, retningslinjer og rammer for dagtilbudsområdet skal samles og formidles tilgængeligt for forældre. Det skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem tilbud og gøre det lettere for forældre at kende kommunens retningslinjer, frister, mål mv. Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart. Regeringen vil i dagtilbudsloven stille krav om, at der skal planlægges målrettede overgangsforløb for børn i deres sidste år i dagtilbud året før skolestart. Det kan for eksempel være gennem gensidige besøg med skolen, temaforløb for de skolestartende børn og tættere samarbejde mellem personalet i dagtilbud og skole inden for rammen af den pædagogiske læreplan. Bedre udveksling af relevant viden om børnene. Vi skal være bedre til at være i dialog og udveksle viden, når et barn skifter fra et tilbud til et andet. En dialog både personale og forældre skal deltage i. Overlevering af viden mellem dagtilbud og skole kan give forældre og barn større tryghed før skolestart og bidrage til, at barnet ikke oplever bratte skift fra et tilbud til et andet. På samme måde kan overlevering af informationer mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene medvirke til at styrke den tidlige indsats over for de børn, hvor der på et tidligt tidspunkt er bekymring om barnets trivsel. Derfor vil regeringen komme med forslag til, hvordan relevant information mest hensigtsmæssigt kan videreformidles mellem tilbud, og hvor forældrene også skal inddrages. Det sker på baggrund af anbefalinger fra et hurtigt arbejdende udvalg, der får deltagelse af relevante ministerier samt interessenter og eksperter på området. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem frem mod skolestart. For at skabe kontinuitet i børns læring og udvikling fra dagtilbud til skole, foreslås det, at der stilles krav om, at SFO og fritidshjem i perioden fra børn starter i disse tilbud og frem til skolestart skal arbejde med de seks områder, der arbejdes med i børnehaveklassen.

276 Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse FAKTA Personalets kvalifi kationer har effekt på børns udvikling Kvalitet i dagtilbud påvirkes af flere faktorer. Helt centralt for kvaliteten er dygtige ledere og medarbejdere. Hver dag skal ledere, pædagoger, dagplejere, medhjælpere og assistenter skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer. Vi skal derfor sikre, at ledere og personale er bedst muligt klædt på og har adgang til god viden og sparring, så de kan give børnene den bedste hverdag. Både international og dansk forskning viser, at et kompetent personale er bedre til at udføre pædagogisk arbejde af høj kvalitet, fordi de eksempelvis bliver bedre til at bruge viden i det pædagogiske arbejde, til at igangsætte aktiviteter, som passer til børnenes alder og til at udvikle stimulerende læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle sig. Kilde: SFI (2014). En styrkelse af faglighed og ledelse tager udgangspunkt i den kommende styrkede pædagogiske læreplan. Læreplanen skal ikke bare være ord i en lov. Den skal gøre en reel forskel og være et redskab for praksis. En indsats for at styrke faglighed og ledelse skal derfor have fokus på at understøtte ledere og personale i at omsætte den styrkede læreplans fokus på børnefælleskaber, legen, dannelse og stimulerende læringsmiljøer til gavn for børnene. En dygtig leder og et kvalificeret personale er i stand til systematisk at reflektere over og evaluere på egen praksis og kan sikre trygge og stimulerende læringsmiljøer for børn med forskellige forudsætninger. Der er mange veje til forandring Når der skal sættes fokus på styrket faglighed og ledelse, handler det ikke kun om at sætte ind på for eksempel grunduddannelsen. Vi skal anvende alle de kilder, vi har, til at løfte fagligheden. Regeringen vil derfor igangsætte initiativer, der favner både grunduddannelserne, efter- og videreuddannelse,

277 Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse DET SIGER BØRNENE: Hvad er en børne have og hvorfor går du i den? Initiativer Børnehaven er et sted, hvor der er rigtig mange børn, der leger udenfor og indenfor. kollegial og ledelsesmæssig sparring, indsamling og formidling af pædagogisk forskning eller anden viden til praksis, vidensportaler, udgående konsulenter, udviklingsforsøg og netværk, der styrker og fastholder viden og erfaringer. Og vi skal sørge for, at løftet går i samme retning. Nemlig mod målet om trygge og stimulerende læringsmiljøer med plads til leg, dannelse og udfordringer for vores børn. Initiativerne om styrket faglighed, ledelse og viden til praksis skal drøf -tes med alle de centrale aktører i et partnerskab med blandt andre faglige organisationer, uddannelsesaktører og kommuner. Det skal sikre fælles retning og forankring. Løft til dagplejere, ledere og faglige fyrtårne Regeringen vil bruge godt 170 millioner kroner til et fagligt og ledelsesmæssigt løft af området. Dagplejerne skal have særligt gavn af kompetenceløftet, og en væsentlig del af midlerne skal reserveres til dem. Mange dagplejere har ikke en pædagogisk uddannelse, de arbejder for det meste alene og har ikke nødvendigvis faglig sparring i hverdagssituationer. Derfor er det afgørende, at de er klædt godt på. Kompetent faglig ledelse har også stor betydning for vidensspredning, kompetenceudvikling og kvaliteten i dagtilbud generelt. En god faglig leder sætter pædagogisk retning, udbreder viden, giver feedback og støtter udvikling af kompetencer og af en kultur, hvor man løbende evaluerer sit arbejde med børnene. Derfor vil der også være et særskilt fokus på at styrke de faglige lederes kompetencer, herunder også dagplejepædagogerne. Samtidig har regeringen nedsat en ledelseskommission, der skal se på, hvordan bedre ledelse i den offentlige sektor kan fremmes. For at sikre, at kompetenceudviklingen får den størst mulige effekt, foreslås det, at en del af midlerne reserveres til at styrke faglige fyrtårne i daginstitutioner i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. De faglige fyrtårne skal i samarbejde med ledelsen omsætte viden og færdigheder i praksisnær kompetenceudvikling i daginstitutionerne. Høj faglighed og vidensdeling Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne. Der afsættes godt 170 millioner til et kompetenceløft, som skal danne rammen om et stærkt, fælles arbejde om den videre udvikling af den pædagogiske praksis, herunder realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Kompetenceløftet skal fokusere på læringsmiljøer af høj kvalitet herunder for udsatte børn, på evalueringskultur, på gode samarbejder med forældre om læring og trivsel samt samarbejde med andre sektorer for eksempel sundhedsplejerskerne. Implementering af en styrket pædagogisk læreplan på pædagoguddannelsen og på den pædagogiske assistentuddannelse. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler vil regeringen gennemføre en række initiativer, der vil bidrage til at forankre indholdet i den nye pædagogiske læreplan på pædagoguddannelsen. Det kan for eksempel ske gennem kompetenceudvikling af underviserne eller national revision af relevante moduler. Derudover vil det faglige udvalg, der fastsætter indholdet af den pædagogiske assistentuddannelse (PAU), blive opfordret til at overveje, om og hvordan læreplanen kan implementeres på uddannelsen. Viden til praksis Viden til praksis og implementering af en styrket pædagogisk læreplan. Det pædagogiske arbejde i dagtilbud er ikke altid vidensbaseret, og der kan være langt fra forskningsrapporter til den daglige praksis. Derfor skal der udvikles og indsamles relevant viden, som skal formidles bedre end i dag med udgangspunkt i den nye pædagogiske læreplan. Der skal udvikles konkrete inspirationsmaterialer, videoer mv. til at understøtte arbejdet med og forankringen af den styrkede pædagogiske læreplan, den online vidensportal emu.dk gøres permanent, og der skal indsamles, udvikles og formidles ny viden, der bl.a. formidles via emu.dk og Børne- og Socialministeriets praksiskonsulenter. Derudover vil implementeringen af den pædagogiske læreplan også blive fulgt. Partnerskab om kompetenceudvikling og viden til praksis. Regeringen vil oprette et partnerskab mellem relevante parter på området med fokus på, hvordan faglighed og ledelse styrkes gennem kompetenceløft og viden i spil i dagtilbuddene. Partnerskabet skal foreslå pejlemærker for kompetenceløftet og viden til praksis og drøfte, hvordan initiativerne om kompetenceløft og viden til praksis konkret kan føres ud i livet.

278 Fra ord på papir til forandring vi skal løfte dagtilbuddene i fællesskab 30 Fra ord på papir til forandring vi skal løfte dagtilbuddene i fællesskab 2016/17:12 April 2017 Hvis vi i de kommende mange år skal have en offentlig sektor, som kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, kræver det fornyelse og innovation. Regeringens forslag lige fra flere pædagoger i institutioner med mange børn i udsatte positioner, den brede læringsforståelse i den pædagogiske læreplan, der skaber plads til leg og udfordringer og forslaget om bedre mulighed for at få plads i det foretrukne dagtilbud er vores bud på, hvordan vi sikrer stærke dagtilbud for alle børn og mere fleksible rammer for børnefamilierne. Når vi i Folketinget har en aftale, vil regeringen invitere andre centrale aktører til at deltage i udfoldelsen af de konkrete initiativer. For det er et fælles projekt, når vi skal have endnu stærkere dagtilbud og bedre vilkår for børnefamilierne. Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf. : sm@sm.dk ISBN (pdf version) ISBN (trykt version) Design, omslag: e-types Design: e-types Daily Foto: Morten Nordstrøm Foto af ministeren: Flemming Leitorp Tryk: Rosendahls Publikationen kan hentes på

279 Bilag: ECO nøgletal - Folkeskolen, budget 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73470/17

280 Folkeskolen Norddjurs Kommune Sml.- gruppen Region Midtjylland Hele landet Budget Folkeskoler kr årig Fællesudg. for kommunens samlede skolevæsen kr årig Pædagogisk psyk. rådg. kr årig Befordring af elever i grundskolen kr årig Specialunderv. i reg. tilbud kr årig Kommunale specialskoler kr årig heraf Djurslandsskolen heraf specialklasser heraf intern specialundervisning Efter- og videreudd. i folkeskolen kr årig Bidrag til statslige og private skoler kr årig heraf grp 004 SFO frie grundskoler Efterskoler og ungd.kostskoler kr. omregnet til 6-16 årig Ungdommens Uddannelsesvejledning kr. omregnet til 6-16 årig Idrætsfaciliteter for børn og unge kr årig Ungdomsskolevirksomhed kr. omregnet til 6-16 årig heraf heltidsundervisning heraf juniorklub 653 Korrektion for 'sælg og lej tilbage' kr årig -169 I alt ekskl. pasning, kr. pr årig heraf og Skolefritidsordning kr. omregnet til 6-16 årig Fritidshjem kr. omregnet til 6-16 årig Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kr. omregnet til 6-16 årig I alt kr. pr årig Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Beregnet serviceniveau, indeks Antallet af sammenligningskommuner for Norddjurs Kommune er: 8 Udgiftsbehovet i gruppen er højt Ressourcepresset er højt Side 1 af 1 Senest opdateret