Klubtilbud og ungdomskultur i det senmoderne samfund

Transkript

1 Klubtilbud og ungdomskultur i det senmoderne samfund Club offers and youth culture in the modern society Klubtilbud og ungdomskultur i det senmoderne samfund Udarbejdet af: Jesper Bækgaard Christensen, Steffen Østergaard, Martin Cueto, Bachelorprojekt gruppe nr. 7 Phv09 Juni 2012 Vejleder: Christian B. Svendsen Via University College Campus Holstebro Pædagoguddannelsen Side 1 af 40

2 Indhold Indledning... 3 Metode afsnit... 5 Socialkonstruktivisme... 5 Dataindsamling og litteratur... 5 Anthony Giddens og det senmoderne... 6 Goffman... 7 Den historiske vinkel... 8 Den samfundsmæssige udvikling frem til i dag (Jesper)... 8 Familien dengang (Jesper) Familien i dag (Jesper) Curlingforældre og servicebørn (Steffen) Den nye socialkarakter (Martin) Pædagogens opgave (Martin) Inklusion og samarbejde (Martin) Motivation (Steffen) Fysiske rammers betydning (Steffen) Socialisering (Steffen) Fællesskabets flere lag (Steffen) Dobbelt socialisering (Jesper) Globalisering (Jesper) Digital socialisering (Steffen) Mediernes roller (Steffen) De nye muligheder (Jesper) Unges identitetsdannelse i det nye samfund (Martin) Kritik af de nye muligheder (Jesper) Klubtilbuddets udvikling op til det senmoderne samfund (Martin) Færre klubtilbud og hvad det betyder? (Jesper) Med udgangspunkt i et interview (Jesper) Konklusion Litteraturliste Side 2 af 40

3 Indledning Ved skiftet til det 20. århundrede skete der en samfundsudvikling mod et mere industrielt samfund, hvor man herved også så fremvæksten af et nyt socialt system. Hvis man springer op igennem det 20. Århundrede startede der, blandt andet gennem den teknologiske udvikling, en indgang til et nyere samfund hvor der blev skabt et nyt fokuspunkt. Man er nu i højere grad gået mod et system med fokus på information. Her har globaliseringen og de digitale medier fundet plads som en vigtig del af samfundet. Vi har valgt at bruge Giddens begreb for det nye samfund, fordi det beskriver globaliseringen, og opbrud i de traditionelle værdier som en vigtig del. Så derfor vil vi senere redegøre for en beskrivelse af begrebet det senmoderne og bruge det til beskrivelse af vores samfundsudvikling. Overgangen fra det industrielle samfund til det senmoderne, har skabt en ny socialkarakter. Den førhen stabile arbejder er blevet erstattet af en mere udefra styret socialkarakter (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s ). Her styres man ikke af samfundets norm eller den indre styring, men af lyst og tilpasser sin adfærd efter omgivelsernes signaler og impulser. Når man sætter fokus på det senmoderne samfunds betydning for identitetsdannelse, kan det være vigtigt at se på de unge fordi samfundets udvikling har skabt ændringer for den basale udvikling. Ved skabelsen af nye sociale systemer f.eks. klubtilbud, har man flyttet socialiseringsbetingelserne, de nye fællesskaber, relations mulighederne, og skabt et husmorløst samfund, som har betydning for unges udvikling i dag i forhold til før. Derfor er det at have fællesskabet og det at høre til et sted, vigtigt så de unge føler sig som en del af dagens samfund. Hvor man før havde traditionen som middel til at holde det enkelte menneske og samfundet sammen, ved at danne tryghed og sammenhængskraft i tilværelsen, er det nu med globalisering, vidensudvikling og de uanede muligheder for at anskaffe sig informationer, blevet undergravet. Alt er til diskussion i dag, og man er ikke længere bundet af miljø og normers spilleregler. Når man snakker ungdommen som begreb, har det eksisteret siden Sokrates tid, hvor han beskrev ungdommen som en gruppe folk med dårlige manér og mangel på respekt, og tit når man har fokus på unge i dag er det med bekymringer i bagtanken. Hvis man søger efter materiale på ungdomskultur eller ungeliv så har man svært ved at finde andet end f.eks. unge svigter efterlønnen, unge svigter a-kasserne, unge er egoister og svigter fællesskaberne, unge forbrugere svigter danske jordbær (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s. 9). Disse overskrifter er med til at vise hvordan unge svigter gamle etablerede fællesskaber og værdier. Dog skal det siges at unge i dag klare sig godt, men alle vilkår er forskellige og der kan i nogle tilfælde opleves alvorlige belastet forhold som kan stamme tilbage fra den tidlige opvækst. Med bruddet fra Side 3 af 40

4 traditionen har ungdommen nu muligheder for at vælge til og fra. Unge kan forme deres liv og identitet i forskellige retninger, og bygge deres image som de ønsker det. Ens identitet behøver nu nødvendigvis ikke at blive udformet i det fysiske liv. På Facebook kan du lave din egen profil som du selv ønsker det, hvilket giver en ny og anderledes form for identitetsdannelse og digital socialisering. Unge træffer samtidig også langt mere egne valg end tidligere, mine forældre har altid sagt de vil støtte mig i mine valg, lige meget hvor udsyrede de er (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s. 12). Disse uendelige muligheder sammenkoblet med det faktum at forældrene generelt gør alt for meget for deres børn er ikke noget nyt i dagens samfund, og bestemt heller ikke noget der gør børnene mere sikre i deres valg omkring fremtiden. Dette kommer vi ind på under afsnittet curling-forældre og service-børn. Vi vil i vores opgave derudover også belyse Globaliseringen og de digitale mediers betydning for de unge og deres udvikling. Samfundskulturen har desuden øget forventninger til den unge, de mange arenaer man færdes i er meget forskellige fra hinanden, og kommer derfor til at betyde at der stilles mange krav til den unge og deres identitet når de er sammen blandt andre. Her spiller pædagogernes rolle ind, som en støtte til de unge i tage deres valg. Som en del af de sociale funktioner i samfundet, har pædagogerne ifølge dagtilbudsloven til opgave at inkludere, socialisere, forme og udvikle unge så de klargøres til samfundet (Jappe, 2009, s. 152). Derudover arbejder pædagogerne sammen med mange forskellige faggrupper bl.a. SSP, uddannelsesrådgiver og lærer, for at danne den nødvendige støtte til de unge i deres udvikling. Som institution dannede klubberne førhen et frirum til de unge, hvor de kunne komme for at have et mere aktivt ungeliv og var en modvægt til nazisternes ungdomsbevægelser (Enoksen I. m., 2003, s. 6). I dag fungere de stadig som et frirum fra hverdagen, men i dag er det mere gældende i forhold til at de unge har mange valg og de får stillet krav i mange forskellige forummer. Derfor er det vigtigt at vi som klub giver de unge en mulighed for at kunne have et sted hvor de kan være med deres venner og hænge ud (Skou, 2012). Her forsætter Dan, som er institutionsleder, hvor han fortæller omkring hvordan de arbejder i deres institution. Der bliver lagt vægt på samtalen og den frie snak med de unge, for det er blandt andet her de unge kan rykkes og formes. Men selvom ungdomsklubber virker til at dække en vigtig del af unges behov, ved at støtte til udvikling og skabe et frirum i hverdagen, så bliver der stadig færre klubtilbud i dag (BUPL, 2011). Men hvor har disse nedskæringer grundlag henne, og spiller det sammen med den forestilling der er omkring at klubtilbud fungerer mere som et sted hvor de unge bare får og får, altså lidt som et Disneyland. Når vi skriver Disneyland, Side 4 af 40

5 skal det forstås som et sted hvor de unge får det de har lyst til, og kan vælge fra hvis de ikke føler for det, selvom der er krav om et pædagogisk indhold. Ud fra ovenstående ønsker vi at undersøge: Hvad er pædagogens opgave i forhold til udvikling af den unge i klubtilbud. Hvordan har samfundsudviklingen påvirket socialiseringsprocessen som den unge gennemgår i klubtilbuds årene og hvorfor bliver der færre klubtilbud? Metode afsnit Socialkonstruktivisme I arbejdet med denne rapport har vi arbejdet ud fra en samfundsvidenskabelig tilgang, i og med vi ser på individets skabelse af identitet i det sociale samspil. Vi har i vores problemformulering lagt fokus på samfundets betydning og opgave i arbejdet med unges udvikling, og derfor har vores valg lagt primær ved sociologiske teoretikere. Når man taler omkring det sociologiske ligger man vægt på de sociale krav og socialiseringsproces. Men fordi vi arbejder ud fra at vores samfund, som værende det senmoderne hvor der er fokus på individualiteten, må vi derfor nødvendigvis også have en mikrosociologisk tilgang. Ud fra det samfundsvidenskabelige og de sociologiske teoretikere, har vores opgave taget præg af en socialkonstruktivistisk tilgang. Dette kan ses ved at vi har fokus på individets dannelse af identitet i sociale samspil og at menneskelig adfærd skabes i det sociale rum i stedet for af personen selv. Her til skal det siges at vi i vores opgave kommer ind omkring Daniel Sterns teori omkring menneskelig interaktioner og relationer. Her er udgangspunktet, at man fra fødsel er indbygget med sociale kompetencer. Ved at arbejde ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang har det givet os en mulighed for at sammenkoble dette med pædagogens opgave, fordi man i socialkonstruktivistisk arbejder ud fra at en persons udvikling skabes ved støtte fra andre. Dataindsamling og litteratur Vi har valgt at lave to kvalitative interviews med henholdsvis lederen og souschefen af en ungdomsklub i Jylland, hvor den ene sidder i SSP udvalget for området, og hvor den anden både har kendskab til personalet og den daglige gang i klubben. Dette har vi gjort for at få et indblik i hvilke problematikker der ligger i arbejdet med unge, og hvilke pædagogiske metoder man bruger i denne sammenhæng. Interview spørgsmålene omhandler mest af alt den daglige gang i klubben, og hvad de specifikt gør for den unge, og om omverdenens krav til Side 5 af 40

6 dem. Disse samtaler giver os et lille billede af hvordan tingene ser ud i praksis, og på den måde skaber vi ikke bare viden gennem litteraturen. Fordelen ved interview frem for spørgeskema, er at det i høj grad giver mulighed for at få en bredere forklaring samt uddybning af specifikke svar, samt at der er en større troværdighed af det der bliver fortalt, end hvis det havde stået på et stykke papir. Yderligere har vi kunne tilføje spørgsmål til de svar vi har fået, såfremt vi ville have uddybet det. Kritikken kan være at interviewet er dybdegående, men subjektivt, da vi kun har få personers tanker, oplevelser og reaktioner omkring emnet. Ud fra det kan svarene blive snævert synet og kan give en lidt for positiv oplevelse af det der bliver informeret om, da de repræsentere institutionen og højst sandsynligt gerne vil fremstå som en god institution udadtil. Vi har valgt at lave vores spørgsmål brede, for ikke at kunne farve deres svar i en bestemt retning og for ikke at få et for entydigt svar. Dette kan ikke undgås fuldstændigt, da vores spørgsmål er forberedt på forhånd. Vi anvendte en diktafon, så vi havde mulighed for at analysere interviewet når vi kom hjem. Interviewet drages i små bidder ind i opgaven. Vi har valgt at give dem vores spørgsmål på forhånd, for at de skulle forberede sig på vores spørgsmål med mest præcise svar som mulig. Dette giver også en mulighed for at kunne komme med svar, som er indøvet og måske ikke er det mest korrekte svar. Vi vil bruge interviewet som inspiration og til at få et indblik i arbejdet med unge. Vi vil også bruge interviewet til at komme dybere ind på vores emne. Vi havde planlagt at lave et spørgeskema til en række unge, på samme institution, for at få et indblik i hvordan de unge selv tænker i forhold til pædagogens opgave, socialisering og brug af medier. Dette blev dog aldrig muligt, grundet flere ting. Blandt andet fejl kommunikation mellem os og institutionen. Vi kunne også selv have gjort mere for at få skaffet denne empiri. Vi har søgt på forskellige biblioteker for at finde materiale omkring relevante teoretikere samt teorier som var brugbare i forhold til vores problemformulering og opgave. Denne måde at finde litteratur på har gjort at vi ikke har anvendt meget litteratur fra undervisningen. Dette har gjort at vi skulle læse meget nyt for at få en viden der ligger en smule udenfor pensum. Derudover har vi også fundet artikler på nettet der samtidig har fungeret som inspirationskilde. Anthony Giddens og det senmoderne I vores titel og problemformulering har vi valgt at bruge udtrykket det senmoderne samfund, som en beskrivelse af vores nuværende samfund i dag. Dette sociologiske begreb har vi valgt ud fra Anthony Giddens beskrivelse af det senmoderne som værende et samfund Side 6 af 40

7 med fokus på globalisering, udvikling af abstrakte systemer, aftraditionalisering, individualisering og har en øget præg af valg som har betydning for dannelse af identitet. Dette har skabt et mere refleksivt menneske. Samfundet kaldes også informationssamfundet eller risikosamfundet, hvor der tages afstand til det begrebet omkring det postmoderne, pga. det ikke er gældende at beskrive det moderne som værende afsluttet. Dog skal det senmoderne ikke sættes sammen med industrialiseringen, men at det er gennem fokus på medier og information der har betydning for den radikale udvikling, samt udlejringen af de abstrakte systemer som er det man også kalder serviceerhvervene (Jørgensen S. S., 1994, s. 26, 99). Hvis man ser på individets plads i dette samfund, beskriver Giddens individet som have skabt en ny socialkarakter, som basere relationer mere som en nytteværdi. Denne udefra styrede socialkarakter spejler sig derved mere i sine omgivelser og skaber dette refleksive menneske. Han beskriver yderligere det individualiseret menneske som værende mere fleksibelt end tidligere, eftersom det også er efterspurgt i det senmoderne. I det senmoderne opstår begrebet globalisering, disse grænseoverskridende processer, er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse fra det lokale samfund. Han beskriver også moderniteten som værende et risikofyldt samfund, da mulighederne gennem globaliseringen har skabt en uvished (Jørgensen S. S., 1994, s ). Det at man kan vælge til og fra som man ønsker, og at mulighederne virker uendelige er en af risikoerne. Han beskriver de abstrakte systemers erstatning af det personlige som værende en stor af ændring fra det gamle samfund, og at man derved kan skabe en polarisering mellem dem som tager imod det risikofyldte og dem som holder ved det traditionelle. Denne udmelding omkring hvorvidt vores samfund er uendeligt risikofyldt, kan dog diskuteres, og her tager vi i opgaven udgangspunkt i ungdommens mange valg og hvorvidt det bl.a. er pædagogernes opgave at støtte de unge i valgene og om valgene er uendelige eller om de blot er forøget. Goffman Vi har brugt Erving Goffman i forbindelse med det at skulle beskrive de unges mange valgmuligheder og krav i samfundet. Dette bruger vi fordi Goffman, i det senmoderne samfund, ligger vægt på temaer som identitet og individualitet og social samspil, både fysisk og virtuelt (Goffman, 2004, s. 9) Dette sker med begreberne Front-stage og back-stage, hvor han forklare at mennesket træder ind på en scene, hvor man ikke altid er sig selv, og hvor man har behov for at opsætte en form for facade for at kunne være med i det sociale miljø. Backstage er miljøet du færdes i når du er tryg og ikke skal præstere, eksempelvis derhjemme eller ved mennesker du kender godt. Side 7 af 40

8 Den historiske vinkel I opgaven refererer vi desuden ofte til hvordan det var en gang. Vi føler at når opgaven bliver sat i et historisk perspektiv så bliver det mere tydeligt for læseren at se og forstå disse forandringer som vi i store dele af opgaven perspektivere til. Socialisering som begreb kan være omfattende. Derfor har vi valgt at se begrebet som en konsekvens af noget der finder sted i familien, i institutionslivet, fritiden samt hos sine venner. Når man fokusere så meget på socialisering som vi har gjort er det umuligt ikke at komme ind på identitet og skabelse af denne. Dette har vi også brugt tid på for virkelig at komme i dybden med begrebet. Fordi vi bruger begrebet kernefamilien som noget der ikke har samme betydning for samfundet, som det havde en gang, så er det ikke ens betydende med at der ikke eksisterer kernefamilier mere. Vores fokus er blot rettet mod det faktum at, førhen var kernefamilien i centrum for samfundet. Når vi ser på hvorfor kernefamilien ikke eksistere som den gjorde før, så er det grundet at samfundet har udviklet sig. Det er denne udvikling vi har udforsket. Den samfundsmæssige udvikling frem til i dag (Jesper) At være ung i dag er ikke som at være ung for 50 år siden. En udtalelse der ikke kommer bag på de fleste. Ikke desto mindre er dette en realitet. Grunden til at denne udtalelse har så stor gennemslagskraft er udelukkende på grund af den udvikling samfundet har gennemgået i løbet af de sidste 50 år. Der er mange eksempler på dette. Men en af de vigtigste grunde er de endeløse muligheder den unge har, i nutidens senmoderne samfund. Endnu vigtigere er det måske at have fokus på den unges eget ansvar for at blive til noget. For at forstå denne udvikling i de muligheder den unge har i dag, må man først se på hvordan det var engang. Helt frem til efterkrigsårene omkring 1950 erne var landbruget stadig Danmarks største erhverv i stærk konkurrence med den stadig voksende industri (Hansen P. N., 2002, s. 13). En dreng født i denne tid, hos landmand Jensen, var i langt de fleste tilfælde, inden fødslen bestemt til at overtage gården så denne kunne blive i familiens skød. Landbrugssamfundet betød også at familien var bundet tæt sammen, da man måtte arbejde på gården for at forsørge hinanden (Hansen P. N., 2002, s. 15) Indtil slutningen af 1800-tallet hvor der kun havde været et begrænset udbud af en skoleuddannelse, modtog man størstedelen af sin opdragelse og dannelse i hjemmet. Netop fordi man brugte det meste af sin ungdom i familiens skød. Med indførelsen af fattigskoler og højskoler blev det mere normalt at komme i skole. En skoleverden der har forandret sig meget i takt med forskellige reformer frem til nutidens skolesystem. Forældre, der dengang, støttede op omkring disse skoler var ofte kristne eller politisk engagerede ((Gyldensdals), 2010). Med Side 8 af 40

9 skolereformen i 1958 blev folkeskolen og gymnasieskolen mere tilgængelig for alle, både i byen men også på landet. Dermed øgede muligheden for at tage en uddannelse, og med den øgede tilgængelighed øgedes også de unges mulighed for at påvirke deres valg af uddannelse. Et valg af uddannelse og et valg af identitet. At tage en beslutning om hvad man ønsker at bruge sit liv på. Det næste store skred i det danske skolesystem skete i 1990erne. Omkring det tidspunkt pressede omverdenen på for en reform af det danske skolevæsen. Med den voksende globalisering der blandt andet har åbnet muligheden for uddannelse på kryds og tværs af landegrænser, har man fra 90erne frem til i dag flere gange forsøgt at tilpasse skolen så den var mere sammenlignelig med kravene fra udlandet. Senest har man, med implementeringen af 7 trins karakter skalaen, forsøgt at gøre bedømmelsen af eleverne så lig den man får i andre lande. Derved kvalificerer man bedømmelsesgrundlaget for den unge der ønsker at søge udenlands, for enten at søge uddannelse eller arbejde. Denne udvikling af skolevæsnet har i den grad øget de unges muligheder for f.eks. at tage drømmeuddannelsen i udlandet. Der har også været en politisk interesse i at få uddannelsessystemet gjort så lig det der er i udlandet. Nemlig for at gøre det lettere at sammenligne karaktergennemsnittet, og derved kan man sammenligne ungdommens uddannelsesniveau. Mere i dybden med dette aspekt vil vi dog ikke gå. Dermed har globaliseringspres på vores samfund haft stor indflydelse på det senmoderne samfund. ((Gyldendahls), 2010) Det er når man holder det traditionelle samfund op i mod det senmoderne samfund at man ser den udvikling af muligheder der er opstået for den unge. Fra at være født ind i et liv hvor det meste var bestemt på forhånd, til at være født ind i en uvis fremtid som man selv skaber. Dermed kan vi også konkludere at den samfundsudvikling der har fundet sted, har haft stor indflydelse på de muligheder vi kan tilbyde vores unge i dag. Denne udvikling væk fra det moderne samfund gjorde at man fik fokus på at det moderne var ved sin afslutning, og derfor beskriver de fleste begreber skiftet som, f.eks. postmoderne (Jørgensen S. S., 1994, s. 9). Dog er begrebet det postmoderne ikke et passende begreb om vores samfund som det er nu, da moderniteten ikke er ovre, men videreudviklet. På grund af det 20. århundredes sammenstød med samfundets klasser, radikale politiske ideologier og krige, har det givet en central betydning for udviklingen, da det har medbragt dybtgående forandringer. Ved at man i stedet for at have modernitetens positive begreber omkring Side 9 af 40

10 videnskab og teknologi som problemløsere, er de nu erstattet af en tvivl om hvad der er rigtigt, fordi man er gået over imod et samfund hvor informationen er nemt tilgængelig og ifølge Anthony Giddens beskriver han denne udvikling som det senmoderne samfund (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s. 12). Anthony Giddens ser adskillelsen af tid og rum som noget af det globaliseringen kraftigt har medvirket til at de ubegrænsede informationsmuligheder vi har i dag. Globalisering er et emne vi vil komme ind på senere i rapporten (Øe, 2008). Familien dengang (Jesper) Med overgangen til industrisamfundet, som startede i slutningen af 1800-tallet, ændredes også måden som familien var bundet sammen på. Før havde familien været sammen om at bære den økonomiske byrde, og de ting gården producerede gik også til familiens eget køkken. Industrisamfundet skabte lønarbejderfamilien (Jørgensen P. S., Familien, 2002, s. 217). Nu arbejdede man ikke længere for at producere varer til sig selv, men man skabte et produkt for en virksomhed hvilket man fik løn for. Dermed overtog mor og far denne forsørger-opgave der før var delt mellem hele familien (Hansen P. N., 2002, s. 15). Denne familie type kender vi helt frem til det senmoderne samfund, og den vil sikkert fortsætte langt ud i fremtiden. Det er denne lønarbejder livsform der er det dannelses ideal vi har for vores børn i dag. Det er den livsform de fleste lever efter, og som danner normen for det samfund vi lever i. Anthony Giddens er selv inde på at en af de forandringer der kendetegner overgangen til det senmoderne samfund, netop er at familiens opgaver i forhold til at passe på børnene, tage sig af de ældre m.fl., nu pludselig bliver samfundets ansvar (Øe, 2008). Kigger vi på husmor 1 tallene fra 1966 og frem til i dag ser man tydeligt udviklingen. I 1966 blev 2/3 af gifte småbørnsmødre hjemme og passede deres børn (Sørensen, Identitetsdannelse og socialisering i Danmark, 2012, s. 41) Overgangen til industrisamfundet ændrede også måden hvorpå man indgik i relationer. Den tyske sociolog Ferdinand Tönnies beskrev denne udvikling som at man gik fra Gemeinschaft til Gesellschaft (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s. 13). De tætte lokale samfund der var præget af traditioner og nære følelsesmæssige relationer gik mere over til at relationerne var bygget på nytteværdi og rationelle økonomiske overvejelser. De stærke 1 Mødre der blev hjemme og passede familiens spædbørn Side 10 af 40

11 sociale bånd var nu erstattet af nye roller som lønmodtager, forbruger osv. (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s. 13) Familien i dag (Jesper) Familien i dag er ikke den samme som den var engang. Kernefamilien som den perfekte familie, hvor mor og far bliver sammen hele livet er ikke længere den samme. Kernefamilien har levet i bedste velgående under det traditionelle samfund, som eksisterede før industrialiseringen i Danmark. Et traditionssamfund der helt sikkert, gennem de sidste 80 år, er blevet skubbet lidt i baggrunden. Denne påstand bakkes for så vidt op at statistikken for skilsmisser i Danmark siden 1930 og frem til i dag. Flere bliver i dag skilt indenfor de første 10 år af ægteskabet (Danmarks Statistikbank). Dermed er kernefamilien og dens værdier ikke nødvendigvis den samme i dag, ej heller er den unges syn på familielivet den samme. Barnet der opfostres med forældre delt, bliver i langt højere grad stillet overfor helt andre problemstillinger end førhen. Spørgsmål som, hvorfor er mine forældre ikke sammen mere, og hvorfor ser jeg kun min far en gang imellem, når de andre børn ser deres familie hele tiden? Dermed skal den unge forholde sig til langt mere komplekse problemstillinger end førhen. Ud fra denne problemstilling kan man diskutere om den unge, i dag, bliver hurtigere voksen, og hvordan påvirker dét, det fremtidige liv og de beslutninger man må tage. I foregående afsnit nævnte vi at familien dengang var præget af husmoderen, som stod for at passe på barnet. I dag er det anderledes. Vi overlader gladelig vores børn i institutioner. I alderen 0-2 år er 66 % i vuggestue, 3-5 år er 97 % i børnehave og år er det 21 % der går i fritidsordninger. Dette behov for mange institutionelle pasningsmulighed er direkte afledt af kvindernes indtog på det danske arbejdsmarked. Med en speciel betegnelse kan man sige at familien nu outscorcer 2 nogle af de opgaver der typisk kun lå i hjemmet (Sørensen, Identitetsdannelse og socialisering i Danmark, 2012, s. 41). Fik man muligheden for at sætte familielivet fra traditionelle samfund op imod det senmodernes familieliv, så ville man få det helt store kulturopgør. For samtidig med at man stadig forsøger at bibeholde nogle af de gamle normer og værdier som kernefamilien stod for, så kan man kun komme frem til den sandhed at samfundet har ændret sig og der er ikke længere de samme forudsætninger for familieliv som der var engang. På baggrund af dette vil 2 Udtryk brugt i firma og virksomheds terminologi: At uddelegere egne opgaver til andre Side 11 af 40

12 vi nu gå ind og undersøge den nye tilgang til hvordan unge opdrages i dag, samt hvilken rolle dette spiller for den unges videre udvikling. Curlingforældre og servicebørn (Steffen) Børn og unge opdrages i dag mere af de professionelle opdragere i institutionen, end af deres egne forældre. I institutionerne er der efterhånden flere børn end pædagogerne kan rumme, og det bliver en form for opdragelse der betegnes som kvantitet frem for kvalitet (Hougaard, 2008, s. 19). Forældrene accepterer åbenlyst denne tilstand i institutionerne, men de har ændret deres syn radikalt. Forældrene vil give deres børn de bedste muligheder, gøre alt for dem, aldrig straffe dem, og sidst men ikke mindst give dem frihed frem for alt. Dette er noget der i den grad også kendertegner ungdomskulturen i dag. Disse gunstige muligheder for barnet, skyldes nok i høj grad samfundsudviklingen. Der er opstået et servicesamfund, hvor der fra arbejdsmarkedets side stilles højere kvalitative krav til den ansatte, (forældrene) samtidig med at der er et tidspres om at nå det hele til en bestemt tid. Dette gør at forældrene efterhånden kommer til at arbejde meget mere på arbejdsmarkedet end førhen, fra tidlig morgen til sent på eftermiddagen. Derfor ser de deres børn så sjældent som de gør, og det kan være med til at frembringe denne forkælelsesepidemi overfor dem. Det er de færreste der har lyst til at være den sure forældre der kommer sent hjem fra arbejde, når man kun har få timer i samværet med barnet. Forældrene vil simpelthen gøre alt for deres børn på bekostning af den dårlige samvittighed det giver dem at være så meget væk fra dem som det er tilfældet (Hougaard, 2008, s. 50). Det har desværre også sine negative konsekvenser, da man så kan skabe et mig først barn, hvilket kan beskrives som et barn der kun vil det de selv vil, være først, være bedst og bestemme alting. Det har dermed skabt begrebet curling-forældre og service-børn, hvilket består i at forældrene altid vil rydde vejen for deres børn. Børnene fryder sig måske over at blive kundebetjent af deres forældre, hvilket gør at de ikke selv skal bidrage til nogen former for ydelser. Det er dog langt fra sikkert at alle børn eller unge altid er bevidste om disse gratis-ydelser, men det er jo heller ikke dem der skal tage sig af problemet, og i mange tilfælde kan de sikkert ikke se at det kan føre til et problem på længere sigt. Men det bliver jo så pædagogerne der i den sidste ende skal tackle dette. Når man konstant rydder vejen, så sker der det at man får nogle uselvstændige, hjælpeløse børn og unge, der altid vil have sin vilje. John Bowlby har opstillet 4 typer af tilknytningsmønstre, hvor han som det første beskriver den trygge tilknytning som noget godt for det enkelte individ, hvor undersøgelser viser at den Side 12 af 40

13 tætte tilknytning øger selvtilliden og at man bliver et tillidsfuldt og nysgerrigt individ, men hvor man derimod er utryg ved adskillelse (Riis-Hansen, 2007, s ) Netop det at barnet ikke lære at tage ansvar for egne handlinger kan gøre at denne trygge tilværelse har været med til at børnene og senere de unge er blevet gjort en bjørnetjeneste, som bliver svær at løbe fra. De får måske svært ved at skabe noget på egen hånd, og ikke mindst at holde på de gode ting i livet, såsom kæreste, hus mm. Da de hele tiden vil kræve noget mere end hvad de allerede har i forvejen. Samfundsudviklingen har i og for sig gjort at forældrene pylrer om børnene, og dermed om opdragelsen, hvilket går ind og påvirker deres socialisering ind i samfundet. At være god social handler blandt andet om at man kan se udover sine egen behov, og det kan være svært hvis man altid er blevet opvartet fra ende til anden. Forældrene må derfor lære at sige fra og turde tage kontrollen. De skal bestemme i det lange løb (Hougaard, 2008, s. 42). Unges udvikling kan på sigt udgøre en reel social integrativ udfordring for samfundet, da de unge ikke kan tage ansvar for dem selv grundet disse gratis ydelser de langt hen ad vejen er blevet tilfredsstillet med. Det gør det svært for dem at gøre noget på egen hånd og blive et selvstændigt individ. Omvendt stiller samfundet dog disse høje krav til de unge om et selvansvar, hvilket tydeligvis skaber en konflikt (Møhl B. &., 2010, s. 41). Derfor skal der være langt større fokus på deres identitet og individualisering på alle fronter, hvad enten det er i klubtilbuddet eller derhjemme, hvilket forhåbentlig vil gøre at de får en bred forståelse af hvor vigtigt det er at kunne klare sig selv i samfundet. Det er vigtigt at være opmærksom på at ungdomslivet forandres sammen med samfundsudviklingen, og de store forandringer i senmoderniteten har påvirket ungdommen. Det stiller derfor endnu større krav til at vi som professionelle er opmærksomme på problemet og udviklingen. Den nye socialkarakter (Martin) Det senmoderne samfund har påvirket individet, og har været med til at udvikle den nye socialkarakter (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s ). I det forrige århundrede havde man brug for en stabil samfundsborger, som kunne indordne sig under de vilkår som var, dvs. passe sit job, og udsætte sin egen behovstilfredsstillelse for samfundet. I dag i det moderne forbruger- og informationssamfund, er der en ny socialkarakter under dannelse. Dette individ orienterer sin adfærd efter signaler og impulser fra omgivelserne og bliver mere styret af sin lyst end tidligere. Dette kan også være med til at påvirke måden og grundlaget for relationer. Hvor man førhen byggede på fællesskaber, familie og samfundets værdier, og byggede sin adfærd efter egen indrestyring, er man i dag gået hen imod en Side 13 af 40

14 individualisering og ydre styret dannelse (Sørensen, Identitet og samfund under forandring, 2012, s ). Denne nye socialkarakter påvirkes derved på en ny måde i relationers opbygning og det samspil som sker mellem mennesker. Den nye socialkarakters måde at bygge sin adfærd på, afspejler de egenskaber som efterspørges i en verden og et samfund som er så meget under forandring som det er i det senmoderne samfund. I dag bruger man mere interaktioner og bygger relationer, for at definere hvem man er. Denne måde at bruge det udefra til at styre ens adfærd og handlinger, påvirker også vores måde at gå i relationer på. Denne måde at lade relationer få betydning for individet er med til at gøre relationer til en vigtig del af vores identitetsdannelse. Unge har været igennem forskellige etablerede relationer hele livet, og i deres tidlige udvikling vil der hvile en grundlæggende tillid til stabil selvidentitet og stabile omgivelser, det vil sige der er en ontologisk sikkerhed for starten på dannelsen (Jørgensen S. S., 1994, s. 100). Altså når den unge oplever et samspil mellem sig selv og et andet menneske. Stern mener at man fra fødsel har et social drive (Kragh-Müller, 2007, s ) og sociale kompetencer, og at det har betydning for den senere udvikling, også i ungdommen. Selvet skabes kort tid efter fødsel, og dette kerneselv kommer til at ligge grundlaget og bygge kernen for identiteten. Dette er en betingelse for at kunne indgå i relationer, men interaktionerne kan være både positive eller negative og derved skabes der både positive og negative relationer. Hvis det gentages at der skabes negative samspil for et individ, indlejres dette i individet og det vil skabe en forestilling omkring sig selv i forhold til disse samspil. Det er det som Stern kalder for RIG 3 er (Kragh-Müller, 2007, s ). RIG er skaber man hele livet, og det er med til at danne vores handle- og følemønster, og sætte vores forventninger for nye interaktioner og relationer. Derved kan det siges, at når der sker interaktioner mellem to individer og relationen skabes, påvirker det det enkelte individs opfattelse af sig selv og adfærd. Dette er også med til at påvirke os til at se på hvordan vi står i en gruppe, eller i det større billede og vores plads i fællesskabet og samfundet. Som menneske søger vi sociale samspil og sociale grupper, og derved vil vi også søge en plads i disse fællesskaber. Denne plads findes gennem relationer til de andre i gruppen, samt et sammenhæng til vores identitet. Den nye socialkarakter som er under dannelse i det senmoderne samfund, er mere fleksibel end hidtil. Denne fleksibilitet ser man tydeligt i de mange forskellige positioneringer de unge kan foretage sig i dag, både i de forskellige fysiske grupper, men også ud fra hvilken social gruppe de indgår i. Gergen mente at man som menneske kunne tage flere positioneringer, og at vores identitet er et resultat af forskellige 3 Repræsentation af interaktioner, som er blevet generaliserede Side 14 af 40

15 relationer, sociale omstændigheder og at intet er permanent. Dette er et vigtigt grundlag for det pædagogiske arbejde, idet at det er pædagogens opgave at forme, socialisere og inkludere de unge til samfundet gennem bl.a. samspil og relationer. Vi vil nu i næste afsnit arbejde videre med hvad pædagogens opgave er, men vi vil starte med at give en forklaring omkring hvordan den pædagogiske praksis udformes. Pædagogens opgave (Martin) Den pædagogiske praksis er svær at karakterisere, og har derved også været et meget omdiskuteret emne. Men pga. den pædagogiske praksis omhandler menneskers udvikling, trivsel og læring, har denne diskussion været svær at konkretisere (Kjær, Hvad er god praksis, 2010, s. 45). I forhold til den pædagogiske opgave, har man i dag fra politisk side fokus på at pædagogen skal være professionel, dokumenterende og følge en bestemt pædagogisk retning. Dette har man fordi, man vil kunne lave den pædagogiske opgave mere målbar og retningsbestemt. Her snakkes om den strukturerede pædagogik som havde fokus på en didaktisk og struktureret tilgang, som kom fra politisk side. Den var modsat den mere udviklingsorienterede forvaltningspædagogik, som ville skabe et mere frit miljø for udvikling igennem leg og mere brugerstyring (Kjær, Kampen om didaktikken og pædagogens identitet, 2010, s. 37). Denne forskel mellem pædagogiske retninger, har til tider skabt en forvirring omkring hvordan man skulle arbejde i praksis, for deres fokuspunkter har elementer som er vigtige i det pædagogiske arbejde. Den strukturerede pædagogik der har fokus på metodepligt, didaktiske og voksenstyret arbejde, og forvaltningspædagogikken som har fokus på selvudvikling, fri leg og børnestyring (Kjær, Kampen om didaktikken og pædagogens identitet, 2010, s ). Denne voksenstyring og metodepligt, kunne opfattes som en mistro til det pædagogiske og den reflekterende praktiker (Kjær, Kampen om didaktikken og pædagogens identitet, 2010, s. 38). Med indførslen af nye love, som vi vil komme ind på i et senere afsnit omkring klubtilbud, blev der sporet ind på en fremgangsmåde som var didaktisk og metodisk, men med en refleksionsmæssig kompetence, og med fokusering på mål, midler og metode. Denne mellemvej mellem de to forskellige tilgange er med til at bygge den måde vi ser på pædagogens opgave i samfundet, både når man snakker om børn og unge. Denne udvikling gav pædagogerne mulighed for at tilpasse deres arbejde til brugeren, men med et politisk og samfundsmæssigt udgangspunkt. For pædagogerne er en del af det felt som støtter op om unges sociale liv, og med institutionen som arbejdsplads har de til opgave at udvikle og forme børn og unge til det samfund vi lever i jf. dagtilbudslovens 1-6 og 65 (Jappe, 2009, s. 145,152). Gennem interview med lederen af en ungdomsklub, kunne han fortælle, Vi bruger Side 15 af 40

16 meget tid på at snakke med de unge (Skou, 2012). I dag har unge mange valgmuligheder i hverdagen, de kan være små og store. Derfor fylder det meget i den pædagogiske opgave og som pædagog har man til opgave at støtte de unge i de valg de kommer ud for. I aftenklubben kunne Lederen fortælle om, hvordan emner som uddannelse, fritidsarbejde, fester og sex kom på bordet når snakken med de unge kom i gang. Her er det pædagogens opgave at rådgive de unge i deres valg, og hjælpe de unge til at finde ud af hvordan de skal tackle deres problemstillinger eller dilemmaer. Men disse samtaler som pædagogerne har, bygger på mere end bare to individer der bliver sat i samme rum og bare starter med at tale sammen. For at pædagogen kan komme i gang med den gode snak, ligger der stort interaktions arbejde mellem pædagogen og de unge. Relationsarbejdet er her vigtigt, og for at pædagogen kan opbygge gode og stærke relationer til de unge, kan pædagogen f.eks. lave forskellige aktiviteter hvor man bruger det fælles tredje som element. Dvs. at man tager udgangspunkt i noget som begge har tilfælles. Ved at starte disse samspil vil man opbygge relationer, og her er det vigtigt at man afstemmer sin adfærd, og ikke imiterer de unge eller ikke giver udtryk for egen person. Dette skal ikke forstås som den affektive afstemning man laver med små børn, men at man i interaktionen med de unge også bruger sin personlighed sammen med det professionelle (Kragh-Müller, 2007, s. 12). Ved denne afstemning, er det også vigtigt at man anerkender de unge for dem de er, for at kunne skabe en mere tillidsfuld relation. Altså hvis man som pædagog går i interaktioner med de unge, uden at koble det personlige med det professionelle, vil de unge ikke føle samme stærke relation, og det vil derfor ikke få en vigtig betydning for den unge. Når så disse interaktioner skabes i flere sammenhænge vil de unge skabe RIG er (Kragh-Müller, 2007, s. 19) i relationen til pædagogen. Dette vil pædagogen kunne overføre til andre situationer, og bruge disse RIG er til at arbejde og udvikle de unges handle- og følelsesmønster. Dog skal man huske, at man som pædagog fungerer som rollemodel for de unge, og repræsenterer samfundets socialkarakter. Her spiller den professionelle rolle ind og her er det vigtigt at man også husker på at der er en forskel på den unge og pædagogen. Det er pædagogen der sætter dagsordenen, men de unge der har indflydelsen. Når man snakker pædagogens opgave og rolle i forhold til udvikling af unge gennem ungdomsklubber, snakker man hurtigt om nødvendigheden i at kunne fastholde de unge. Ungdomsklubber fungerer ikke som et sted, hvor de unge skal være, derfor fylder fastholdelsen af de unge meget i pædagogens arbejde. Der kunne Dan 4 fortælle, at deres måde at fastholde de unge var gennem den gode relation mellem en ung og pædagogen. Et af vores 4 Dan er institutionsleder for en ungdomsklub i Jylland. Side 16 af 40

17 problemfelter var, om klubber rundt i Danmark var gået mere mod et Disneyland, altså et sted hvor de unge får og får, uden at der ville være nogen pædagogisk baggrund. Her kunne Dan fortælle at det ikke kun var pga. aktiviteterne de unge kom. Men blandt andet også deres relationer til de pædagoger som var ansat på institutionen var grunden, og her kunne de unge komme for bare at snakke med 1-2 af pædagogerne. Altså nogle vigtighedspersoner for den unge. Rammen for den gode samtale kunne være alt fra et spil Uno, sidde i sofaen eller noget større som en Tivoli tur. Når relationen er etableret, er det at pædagogen så kan arbejde med de unge og bruge relationen til at udvikle og forme de unge så de socialiseres ind i samfundet. Igennem arbejdet med de unge, vil pædagogen og klubben skabe rammen for dannelse af identiteten hos unge. Her kan man bruge aktiviteter som middel til at udvikle unges kompetencer, og grundlaget for identiteten. Der står i dagtilbudslovens 65, at klubben skal skabe aktiviteter og samværsformer som er med til at fremme den unges alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati (Jappe, 2009, s ). Der står yderligere i stk. 2 at klubbens aktiviteter skal afspejle sig i målgruppens alder og bredde. Disse opsatte målsætninger for klubben som institution, skal pædagogen arbejde ud fra når de begynder at arbejde med de unge. Derudover skal de arbejde inkluderende i forhold til lovens 1 stk. 3, ved at forebygge ekskludering og negativ social arv (Jappe, 2009, s. 145). Her kan pædagogen bruge aktiviteterne til at styrke den unges positionering, og hjælpe til med at blive socialiseret ind i en gruppe i klubben. Ved at lave aktiviteter, hvor f.eks. en ung sættes i et godt lys, fordi den unge kan bruge sine kompetencer til at styrke fællesskabet, positioneres den unge og styrkes i sin socialisering. Dette er også med til at bygge identiteten og udvikle en ung, for subjektivering skabes i sociale relationer (Krøjer, 2007, s , 183). Senere vil de unge ved at bruge deres kulturelle kapital, skabe mulighed for videre hen at iscenesætte sig selv og styrke deres sociale kapital 5 på egen hånd pga. den positionering pædagogen har givet dem (Broady, 2000, s ). I klubben kan pædagogen blive ved med at arbejde med de unge omkring udviklingen af deres kompetencer, for ved at blive ved med at udvikle deres kompetencer og styrke deres kulturelle kapital, kan de unge individuelt søge højere status i gruppen og deres sociale kapital. Her kan være tale om mange forskellige gruppeformer, både i formelle og uformelle former. Ved at pædagogen arbejder med de unges måde at positionere sig selv i forskellige diskurser, kan det støtte dem til f.eks. at kunne søge højere status i andre grupper som ikke har grundlag i klubbens miljø, men som måske har nogle af de samme medlemmer (Kragh-Müller, 2007, s ). Dette kan være med til at 5 Pierre Bourdieu bruger de 3 kapitaltyper til at belyse menneskets muligheder for at ændre ens tilstand i samfundet. Side 17 af 40

18 påvirke deres udtryksformer i forskellige gruppesammenhænge, og i stedet for at en som normalt altid anses som klovnen, kan man ved at arbejde med den unges positionering i en gruppe overføre det til andre forummer f.eks. skolen eller fritidsarbejdet. Inklusion og samarbejde (Martin) Som klubtilbud under dagtilbudsloven, har ungdomsklubben også i forhold til 65 stk. 2 efter kommunalbestyrelsens beslutning til opgave, at arbejde målrettet med unge med særlige behov for støtte (Jappe, 2009, s. 267). Under beskrivelsen af denne paragraf uddybes det, at institutionen hvis kommunen beslutter det, har til opgave at arbejde forebyggende med de unge, og kan trække på ekspertise hvis det skulle være nødvendigt. Klubben danner en ramme og et miljø for de unge, hvor målgruppen ikke kun aldersmæssigt kan være forskellig. Men i klubtilbud kan der arbejdes målrettet med unge der har forskellige særlige behov, samt den almene målgruppe. Her er det vigtigt at pædagogen kan samarbejde med ikke kun sine kollegaer i den almene personalegruppe, men også kunne samarbejde med de andre faggrupper som der er inde over de unge der har brug for særlige behov. Som pædagog i den almene gruppe, har man til opgave at inkludere de unge som høre ind under 65 stk. 2 og optage dem som en del af den almene målgruppe (Jappe, 2009, s ). Som beskrevet i afsnittet ovenfor, skal man i det inkluderende arbejde med de unge, lære dem at indgå i sociale sammenhænge. Pædagogens opgave bliver at socialisere de unge som har særlige behov, ind i den almene gruppe så de skaber deres egen positionering og bruger dette til at bygge deres identitet. For at samarbejdet i det tværprofessionelle kan fungere, er det vigtigt at det pædagogiske arbejde er professionelt, så de andre faggrupper omkring de udsatte unge kan bruge pædagogens oplysninger som valid information omkring de unge. Her spiller det professionelle ind, og som før er det en vigtig del af pædagogen som fagperson, at man har disse 3 P er med i sit arbejde (Mørch, Pædagogen på arbejde, 2007, s. 157). For at kunne komme dybt ind i de unges handlinger og tanker, er det vigtigt at kunne være personlig og inddrage erfaringer samtidig med at man er professionel. Men når man samarbejder med andre faggrupper skal det professionelle skinne igennem. Sidst kan det være en nødvendighed for folk der arbejder så tæt med andre mennesker, at man også kan udtrykke sig med private tanker, og det kan bruges til at skabe et stærkt bånd mellem personalegruppen. Ved at dokumentere og nedskrive episoder hvorpå man ser de forskellige sociale samspil som de unge kommer i og deres udvikling i den almene gruppe, kan man nemt videregive dette til f.eks. sagsbehandler, kontaktperson for den unge og evt. familie, SSP, og klasselærer. Dette samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper danner en tryg og stærk ramme for de unge Side 18 af 40

19 som har behov for den særlige støtte. Pædagogens rolle i dette samarbejde er at observere og støtte de unge i det miljø som er udenfor skole og hjem. Ved at have dette samarbejde på tværs, kan man arbejde mere forebyggende med de unge og undgå f.eks. kriminalitet og udstødelse fra fællesskabet. Motivation (Steffen) En anden vigtig del af arbejdet med unge, er også at kunne motivere og fastholde dem. Når man introducerer unge for noget nyt som de ikke har prøvet før, er det vigtigt at man bruger sig selv og den fælles relation, så der vil skabes en vis form for interesse for det. Herefter kræves der noget af pædagogen for at få denne interesse til at være vedvarende. Det der oftest kræves, er en vis form for spænding og udfordring (Eiberg, 2000, s ). En af måderne hvorpå man kan opnå både spænding og udfordring, til specielt drenge, er gennem konkurrence. Der er en tendens til en risikobetonet adfærd hos ungdommen i dag. Dette skyldes netop dette behov for spænding i hverdagen (Møhl B. &., 2010, s. 49). Derfor kan det være en vigtig pædagogisk opgave at få denne spænding udløst i hverdagen. Det behøver ikke være noget vildt som en tur i Tivoli hver og hver anden uge, men noget så simpelt som cornhole 6 kan tit være ligeså godt. Det er ikke så meget aktivitetens størrelse der har betydning, men det at der er et socialt samvær blandt de unge og personalet imellem, er det der betyder noget og skaber udvikling (Skou, 2012). Fysiske rammers betydning (Steffen) Dog har rummet og de fysiske materialer en større betydning end man lige skulle tro. Vi træder ind, vælger vores sted hvor vi har lyst til at opholde os meget. Alt dette sker gennem følelser som er svære at beskrive. Disse følelser giver dig en tryghed, der ikke kun er skabt af pædagogerne, men af de omgivelser du befinder dig i (Straagaard, 1996, s ). Her er bedst at være grundet mange ting. Det kan som tidligere nævnt til dels skyldes de mennesker der ofte er i rummet, men det kan også skyldes hvordan de egentlige fysiske rammer er. Men spørgsmålet er, hvad der helt konkret tiltrækker de unge når de skal vælge hvor de vil opholde sig. Svaret er, der hvor det er fedt at være, der hvor strømmen er bedst, og hvor det er IN (Skou, 2012). For at kunne optimere en hvilken som helst institution på et højt niveau, siges det at det er nødvendigt at der er tilstrækkelige ressourcer ude i institutionen. Dvs. materielle og sociale ressourcer, i form af plads, udstyr, økonomi, samt at kollegaer omkring dig er engagerede i arbejdet med den unge. Dan fortæller at ude ved ham har de fine ressourcer, og at de ikke mangler økonomi som sådan. Hans ønske er blot at få afskaffet ventelisten, hvilket 6 Sække der bliver fyldt op med majsmel med et bræt i hver ende, hvor det så gælder om at få disse i et hul Side 19 af 40

20 desværre ikke kan lade sig gøre på grund af pladsmangel. Men pladsmangel kommer også ind under fysiske rammer, så på den måde har det jo i og for sig en betydning alligevel. Men hvis en institution reelt set har mangel på ressourcer i form af materielle goder, så kan han godt se at det kan være et problem (Skou, 2012). Men pædagogen skal først og fremmest koncentrere sig om at gøre klubtilbuddet attraktivt og tilgængeligt ved at være synlig og nærværende. Nu vil vi komme lidt nærmere ind på socialiseringen i det fysiske rum, og hvad fællesskabet har af betydning for dette. Socialisering (Steffen) Socialisering er en proces, hvori et individ udvikler færdigheder, såsom normer, værdier og spilleregler for de fællesskaber det skal indgå i. Socialiseringen kan foregå på mange måder og alle steder. For børn og unge skal der helst ske en vis form for personlig udvikling, hvilket ikke blot sker ved at se på de sociale kompetencer for sig selv (Broström, 1998, s ). Man skal ind og kigge på det hele menneske og det enkelte individ. Dog viser det sig at kontakt med andre unge, gensidige relationer og venskaber har en positiv effekt på udviklingen af unges trivsel, identitet og dermed også den sociale udvikling (Broström, 1998, s ). Ifølge Vygotsky omformes en interpersonel proces til en intrapersonel. Altså gennem den sociale ydre aktivitet formidles en indre kompetence. Dvs. at hvis man tilegner sig noget på et socialt niveau, med andre mennesker, så vil det senere komme til udtryk på det individuelle plan. Så hvis man kan skabe disse positive erfaringer i samspillet med andre unge, så kan den ydre oplevelse omsættes til et indre ønske samt give færdigheder til, at kunne indgå i relationer og samspil med andre (Broström, 1998, s. 36). Som nævnt tidligere skal den unge udvikle færdigheder til at kunne indgå i de fællesskaber de omgås i, hvilket harmonerer meget godt med det lederen på Ringkøbing ungdomsgård snakker om. Der er nemlig at der er opstået en Me-We kultur, hvor man fokuserer og er orienteret omkring fællesskabet og samtidig også tænker på sig selv. Hvor man førhen koncentrerede sig udelukkende om sig selv, eller det var her fokusset var (Skou, 2012). Samfundskulturen har øget forventningerne til den unge i hverdagen. På alle arenaer, om så det er i fodboldklubben, i skolen, i hjemmet, eller når de færdes i det fri. Bourdieu beskriver ligeledes livets forskellige sociale netværker som felter (Olesen, 2001, s ). Disse felter er meget forskellige fra hinanden, og der stilles umiddelbart ikke de samme krav til den enkelte unge i disse felter, men man skal i stedet tilpasse sig ind i disse, og derfor opstår der Side 20 af 40