3-1 Sektorskrivelse vedr. folkeskolen
|
|
- Fredrik Aagaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 3-1 Sektorskrivelse vedr. folkeskolen Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER / NYE INITIATIVER Fra folkeskole til faglært Finanslov for Justering af folkeskoleloven Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler / OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER Opfølgning på regeringens ghettoinitiativer Forberedende grunduddannelse og sammenhængende ungeindsats Kommunale internationale grundskoler Mulighed for at oprette talentklasser i musik og oprette integrerede biblioteker9 3.5 FLIS / GENEREL ØKONOMISTYRING Udvikling i udgifterne til skole Udviklingen i antallet af skolebørn Forskel på kommunernes udgifter til specialtilbud og skoler Case om ledelse af styring, der sætter rammen om specialundervisning Nøgletal Kend din kommune / KONTAKTPERSONER... 16
2 2 01/ HOVEDBUDSKABER Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse Justering af folkeskoleloven Sprogprøve og elevfravær Fra folkeskole til faglært Det er aftalt i finansloven for 2019, at erhvervsuddannelserne fremover skal fylde mere i folkeskolerne, så flere elever fremover vil vælge erhvervsuddannelserne. Med aftalen gennemføres en lang række initiativer, der skal øge søgningen til og gennemførslen af erhvervsuddannelserne. Initiativerne retter sig både mod indholdet af og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge. Læs mere om herom i afsnit 2.2. Aftale om justering af folkeskoleloven Den 30. januar 2019 blev der indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole, Faglighed, dannelse og frihed - justering af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole. Læs mere i afsnit 2.3. Aftale om parallelsamfund Initiativerne på skoleområdet omfatter sprogprøver i 0. klasse på skoler med mere end 30 pct. børn fra udsatte områder, indgriben i forhold til folkeskoler med vedvarende dårlige resultater, bortfald af børne- og unge-ydelsen, hvis en elev har mere end 15 pct. ulovligt fravær, samt skærpet straf for kommunale ledere der ikke sørger for underretning om børn der er bekymring for. Læs mere om parallelsamfundsaftalens betydning for skoleområdet i afsnit 3.1.
3 3 02/ NYE INITIATIVER Politisk aftale med øget fokus på praksisfaglighed i folkeskolen 2.1 Fra folkeskole til faglært Regeringen indgik den 22. november aftalen " Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Aftalen indeholder en række initiativer, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det drejer sig bl.a. om øget praksisfaglighed i udskolingen, skabe et stærke fundament for de unges valg af ungdomsuddannelse ved bl.a. styrket vejledning, øget samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler og en mere erhvervsrettet 10. klasse, samt give kommunerne et større ansvar for søgningen til ungdomsuddannelserne. Der ligger i lovforslaget en række initiativer, der omfatter kommunerne i regi af udskoling, vejledning, forvaltning og kommunalbestyrelse. Det gælder: En række initiativer omfatter kommunerne De økonomiske konsekvenser er uafklaret Indførelse af toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, som skal afsluttes med en prøve i 8. klasse Der gives muligheder for, at erhvervsskoler og folkeskolen i højere grad kan indgå forpligtende samarbejder med hinanden, således at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen, både i erhvervsskolen og i folkeskolens fysiske rammer Formålsbestemmelsen fra vejledningen udvides, sådan at der lægges større vægt på elevernes opnåelse af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser uanset valg af uddannelse Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelse Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. kl. KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Fra folkeskole til faglært Initiativer for at placere 10. klassestilbud på erhvervsskolerne 2.2 Finanslov for 2019 I forlængelse af aftalen " Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden er det aftalt i finansloven for 2019, at erhvervsuddannelserne fremover skal fylde mere i folkeskolerne, så eleverne kan prøve på egen krop, hvad erhvervsuddannelserne tilbyder. For eksempel vil erhvervsskolelærere kunne undervise folkeskoleelever, og eleverne skal jf. ovennævnte til prøve i et obligatorisk praktisk/musisk fag for at understrege betydningen af at kunne omsætte viden til praktik. 10. klasse skal bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Derfor skal initiativer i aftalen hjælpe de kommuner, der ønsker at placere deres 10. klassetilbud på erhvervsskoler. Det er: Valgfag i klasse på erhvervsskolerne Lærere fra erhvervsskolerne skal gennemføre undervisning, forløb og aktiviteter i folkeskolen Obligatorisk prøve i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 8. klasse
4 4 Følge og drøfte realiseringen af intentionerne om mere praksisfaglighed i udskolingen KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser af forslagene. Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen 2.3 Justering af folkeskoleloven Regeringen har den 30. januar 2019 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen. Aftalepartierne er enige om 13 initiativer, som har fokus på at udvikle folkeskolen gennem klarere rammer, øget faglighed og kvalitet, samt frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, fagundervisningen og den understøttende undervisning. 1. Kortere skoleuge i indskolingen Det bliver muligt at afkorte skoleugen generelt i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime ugentligt inkl. pauser. Når skoleugen bliver kortere forudsættes det at medføre en øget aktivitet i fritidstilbud. Muligt at konvertere understøttende undervisning Konfirmationsforberedelse som mulig del af understøttende undervisning 2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af 16 b De nuværende regler i folkeskolelovens 16 b forenkles. Der vil fremover bliver muligt at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen pr. klassetrin pr uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole. Der vil ikke længere skulle foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse. Samtidig permanentgøres muligheden for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår, dvs. enten i 7. eller 8. klasse for at gøre plads til konfirmationsforberedelse. Hvis skolerne benytter sig af muligheden for at afkorte den understøttende undervisning for at gøre plads til konfirmationsforberedelse i 8. klasse, skal kommuner og skoler sikre, at der er minimum 2,2 klokketimers understøttende undervisning ekskl. pauser i 8. klasse. Dette kan ske ved en modsvarende flytning af fagtimer som fx kristendomskundskab fra 8. klasse til 7. klasse. Samtidig skal elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse tilbydes et alternativt tilbud. Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen årligt godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin. For at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen, vil dette krav blive fastholdt. Øget faglighed og kvalitet 3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning Kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes. Kvalitetsløftet af den understøttende undervisning skal finansieres af frigivne midler fra en kortere skoleuge i indskolingen, samt af en ekstraordinær tilførsel. Flere fagtimer 4. Prioritering af udvalgte fag Der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/2021: 30 fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, så eleverne samlet set undervises i to lektioner om ugen af undervisningen i tysk eller fransk. 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse 30 fagtimer til historie i 9. klasse
5 5 Der indføres særskilte vejledende timetal for henholdsvis madkundskab og håndværk og design, og samtidig præciseres det på hvilke klassetrin, undervisningen i fagene skal udbydes. Det samlede timeantal for fagene fastholdes. Timerne fordeles på 3. til 6. klassetrin, således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse, jf. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni Der flyttes 30 klokketimers idræt årligt (svarende til en lektion pr. uge per årgang) fra mellemtrin til udskolingen med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning på mellemtrinnet. Det vil betyde, at der er 60 klokketimers idræt (svarende til to lektioner per uge pr. årgang) fra 1. klasse til og med 6. klasse og 90 klokketimers idræt (svarende til tre lektioner pr. uge per årgang) fra 7. klasse til og med 9. klasse. Flere idrætstimer i udskolingen vil understøtte bevægelse i udskolingen samt klæde eleverne bedre på til at gå til prøve i 9. klasse, jf. at idræt blev et prøveudtræksfag med folkeskolereformen i Endelig flyttes der 30 klokketimer årligt (svarende til en lektion pr. uge per årgang) fra dansk i 3. klasse til 2. klasse, hvor der er stort fokus på, at eleverne lærer at læse. 5. Styrket læseindsats Der lanceres en 3-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Der afsættes en pulje til formålet på 10 mio. kr. i 2019, som udmøntes via en ansøgningsrunde i 2019, hvorefter Undervisningsministeriet giver tilsagn om tilskud til projekter og aktiviteter, der kan gennemføres i perioden Reduktion af faglige bindinger for undervisningen Der igangsættes et arbejde med at kortlægge, hvordan faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres ved, at temaerne eksempelvis målrettes færre fag. Undersøgelse af vikardækning 7. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning Vikarforbruget i folkeskolen nedbringes, og at vikarerne skal være så kvalificerede som muligt. Der skal igangsættes en undersøgelse, som skal afdække hvilke årsager, der ligger til grund for skolernes brug af vikarer og undersøge skolernes registreringspraksis af vikarforbruget. Målsætningen om, at alle elever skal undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Aftalepartierne er samtidig enige om, at målsætningen skal opgøres på kommuneniveau, og at den gælder for elever på alle klassetrin og i alle fag, herunder de obligatoriske praktiske/musiske valgfag. Der er dog enighed blandt aftalepartierne om, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at lykkes med at indfri målsætningen om, at 95 pct. af undervisningen skal varetages af undervisere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i inden 2020 og delmålet om 90 pct. i Mål om fuld kompetencedækning udskydes Derfor udskydes tidspunktet for, hvornår målsætningen om fuld kompetencedækning skal være opfyldt fra 2020 til 2025, og delmålet om 90 pct. udskydes fra 2019 til Det er endnu ikke besluttet om uforbrugte midler kan videreføres. 8. Kanonlister og styrket fokus på Rigsfællesskab Der igangsættes en undersøgelse i to dele af kanonlisterne i dansk og historie. Endvidere skal Rigsfællesskabet tilføjes til den eksisterende historiekanon.
6 6 9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder Skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes ved at forpligte kommuner til at have mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget. 10. Mulighed for to-årig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen Der skal være fleksibilitet til lokalt at kunne træffe beslutning om at nedsætte valgperioden til to år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske dette. 11. Forenkling af elevplanen Elevplanen skal forenkles, og de eksisterende planer i udskolingen skal så vidt muligt integreres. 12. Evaluering af de nationale test Der er 2018 igangsat en evaluering af de nationale test som aftalepartierne vil følge og drøfte, om evalueringen giver anledning til justeringer i de nationale test. 13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen Aftalepartierne er enige om en række tiltag, som understøtter ambitionerne om faglighed, dannelse og frihed i folkeskolen, fx at arbejdet med Fælles Mål følges løbende. Forventet ikrafttrædelse De økonomiske konsekvenser forhandles Samme forudsætninger Den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, fleksibel brug af 16 b og klare rammer herfor samt kvalitetsløft af den understøttende undervisning forventes at træde i kraft ved skoleåret 2019/2020. Prioritering af udvalgte fagtimer forventes at træde i kraft ved skoleåret 2020/2021. KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser som følge af afkortning af skoleugen, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer. KL vil orientere kommunerne, når forhandlingerne er afsluttet. Udgangspunktet for økonomien er de samme forudsætninger, som var gældende ved folkeskolereformen i Der vil være elementer i aftalen, der frigør ressourcer, mens andre elementer medfører øgede udgifter, det er: Reduktionen af skoleugen for børnehaveklasse. 3. klasse vil give en mindreudgift, som følge af frigørelse af lærer-/pædagogtimer Reduktionen af skoleugen vil dog betyde et øget pasningsbehov, hvilket vil give merudgifter på pasningsområdet Reduktionen i timer til understøttende undervisning og tilføjelsen af 90 ekstra fagtimer betyder en mindreudgifter til understøttende undervisning, men merudgifter til fagtimer. De to elementer vil i alt give en merudgift 2.4 Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler L 105 Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler (SPS-lovforslag) udspringer af aftalen om bedre veje til uddannelse og job af den 13. oktober 2017, hvor aftalepartierne blev enige om, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet, og at ingen elever må stå uden støtte i overgange. Forslaget består af følgende initiativer:
7 7 Adgang til specialpædagogisk bistand til voksne til de almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser En ordning omkring adgang til frit leverandørvalg for elever og studerende, som modtager tegnsprogs- eller skrivetolkningsydelser på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser samt frie grundskoler og arbejdsmarkedsuddannelser Adgang til specialpædagogisk bistand i overgange i forhold til skift af skoleform og mellem uddannelsesniveauer Meropgave ift. udlån af it-hjælpemidler Skift i grundskolen eller skifte ved overgang til ungdomsuddannelse De første to forslag vedr. den statslige SPS-ordning, og medfører derfor ikke kommunale merudgifter. Initiativ omkring adgang til specialpædagogisk bistand i overgange medføre en meropgave for kommunerne ift. udlån af bevilligede ithjælpemidler for elever i folkeskolen, som foretager et skoleskift i grundskolen eller overgår til en ungdomsuddannelse. Initiativet om adgang til specialpædagogisk bistand i overgange indebærer, at en elev ved fortsat skolegang i grundskolen, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne folkeskole, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage bevilgede it-hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler. Muligheden for at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler er underlagt en tidsmæssig begrænsning på tre måneder, og elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel vedrører specifikt it-hjælpemidler. Meropgaven består i en forlænget udlånsperiode af bevilgede it-hjælpemidler for elever, som skifter fra folkeskolen til anden skoleform i grundskolen eller overgår fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Fælles for disse skift er, at kommunerne med initiativet er forpligtet til at finansiere elevernes støttebehov i overgang og opstart på relevante grundskole eller uddannelsesinstitution, som hører under den statslige ordning for specialpædagogisk støtte. På denne baggrund fastsættes de direkte omkostninger for udlån af it-hjælpemidler til 1,6 mio. kr. (afrundet, 2019-pl). Afledte administrative udgifter Derudover forventes det, at udlån af it-hjælpemidler i skift mellem skoleformer og overgange vil medføre en mindre meropgave i administrationen af ordningen til eksempelvis registrering, opfølgning og evt. hjemkaldelse af udstyr, som har været udlånt i den maksimale periode. Denne administrative meropgave vurderes i gennemsnit udgør 1 time pr. støttemodtager. Idet meropgaven forventes at have en understøttende karakter, tages her udgangspunkt i lønnen til en overassistent. På den baggrund fastsættes de afledte omkostninger for administration af udlån til ca. 1,8 mio. kr. (afrundet, 2019-pl). Tabel 1: De økonomiske konsekvenser af Lov om specialpædagogisk støtte Mio. kr Udlån af IT-hjælpemidler 0,7 1,6 1,6 1,6 Administration af udlån 0,8 1,8 1,8 1,8 I alt 1,4 3,5 3,5 3,5 Bem: alle udgifter er beregnet i 19-pl
8 8 03/ OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER 3.1 Opfølgning på regeringens ghettoinitiativer Regeringen har vedtaget en række lovændringer, der implementerer parallelsamfundsudspillet. På undervisningsområdet består udmøntning af følgende forslag: Indførelsen af sprogprøver i børnehaveklassen kombineret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Forældreansvaret styrkes ved at indføre bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen. Der indføres øgede statslige sanktionsmuligheder over for folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater, f.eks. på grund af udfordringer med at løfte eleverne og dårlig trivsel på skolen. Forventet ikrafttrædelse Der afventes en ny bekendtgørelse om elevfravær Det forventes, at loven træder i kraft den 1. juli Som det fremgår af suppleringsskrivelsen 3-3 vedr. folkeskolen for 2019, har KL og Regeringen i økonomiaftalen for 2019 indgået en aftale om ensartet registreringspraksis af elevfravær for bl.a. at lette den kommunale implementering af, at børnechecken bortfalder, når elever har over 15 pct. ulovligt fravær. Der udestår en præcisering af, hvad der er ulovligt fravær i en bekendtgørelse, for at kommunerne kan komme videre med at omstille deres registreringssystemer og praksis. Det forventes, at bekendtgørelsen først lander efter et folketingsvalg. KL har gjort Undervisningsministeriet opmærksom på, at dette kan vanskeliggøre kommunernes udmøntning af loven fra ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli De økonomiske konsekvenser er uafklaret KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser af ovennævnte forslag. Reform af det forberedende område Målsætning om at alle 25-årige skal være i uddannelse eller job Øget kommunal finansieringsansvar 3.2 Forberedende grunduddannelse og sammenhængende ungeindsats Regeringen indgik den 13. oktober 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af det forberedende område; "Aftale om bedre veje til uddannelse og job". Efterfølgende har Enhedslisten og Alternativet tilsluttet sig aftalen. Centralt i aftalen er: En ny uddannelsespolitisk målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller beskæftigelse En ny institutionsstruktur for De Forberedende Grunduddannelser (FGU) med statsligt selveje og kommunal medfinansiering Krav om en sammenhængende ungeindsats i alle kommuner Forberedende grunduddannelse De overordnede økonomiske rammer i aftalen er, at kommunerne skal finansiere 65 pct. af de faktiske udgifter til FGU-institutionerne samt finansiere 65 pct. af FGU-
9 9 elevernes skoleydelse. De nærmere bestemte kommunale takster fremgår af Undervisningsministeriets takstkatalog. Opmærksomhed på de forskellige takster og satser Det er væsentligt at være opmærksom på, at der opereres med forskellige takster og satser. Taksterne udgør skolernes driftstilskud og grundtilskud samt elevernes skoleydelse. Satserne er de beløb som kommunerne opkræves for henholdsvis drift af skolerne og skoleydelsen. I takstkataloget for 2019 er de kommunale satser opgjort til kr. pr. årselev for drift af skolerne og kr. pr. årselev for skoleydelsen. Kommunen bør altid forholde sig til de i takstkataloget udmeldte satser. Dette skyldes ikke mindst, at satserne fastsættes som led i vedtagelsen af finansloven, og at de derfor kan variere afhængigt af, hvordan området udvikler sig. Kommunalt ansvar for mere sammenhængende indsats Sammenhængende ungeindsats Aftalen betyder desuden, at kommunerne fra den 1. august 2019 skal sikre en mere sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, samt at de får ansvaret for de unges uddannelsesplan. Kommunerne har fra den 1. januar 2019 kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri har kommunerne ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. Det er op til den enkelte kommune at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats i samarbejdet omkring den unge. I den sammenhæng er det væsentligt at hæfte sig ved, at kommunernes udgifter til fast kontaktperson og praktikpladsopsøgende arbejde afholdes på eksisterende konti. Dette for at give kommunerne størst mulig frihed til at organisere den sammenhængende ungeindsats, og så eksisterende indsatser kan fortsættes efter optag på FGU. 3.3 Kommunale internationale grundskoler Revision af lov er udskudt Revision af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler er blevet udskudt fra folketingsåret til Undervisningsministeriet har i forbindelse hermed foretaget en evaluering, som overordnet viser, at kommunerne ikke har anvendt loven. Kommunerne har kun haft mulighed for at oprette en kommunal international grundskole siden skoleåret Det skønnes, at det har været for kort tid til at vurdere, om loven skal videreføres uændret, ændres eller eventuelt ophæves. Det er derfor vedtaget, at lovrevisionen udsættes til folketingsåret Mulighed for at oprette talentklasser i musik og oprette integrerede biblioteker Der er den 27. november 2018 vedtaget en lovændring, der giver mulighed for at oprette talentklasser i musik og oprette integrerede biblioteker. Positive erfaringer fra rammeforsøg Undervisningsministeriet har i perioden igangsat nogle rammeforsøg med mulighed for at oprette særlige talentklasser i musik og fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker. Erfaringerne fra forsøgene er positive.
10 10 Derfor får kommunerne nu med lovændringen bedre muligheder for at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov inden for de to områder. Loven træder i kraft den 1. august Nyt dataområde påvirker pris Central datavalidering af alle FLIS-områder Arbejdsgiverpolitiske nøgletal 3.5 FLIS Prisen for FLIS (Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem) beregnes med 1,24 kr. pr. dataområde pr. indbygger, og indbyggertallet baserer sig på Danmarks Statistiks opgørelse fra 4. kvartal Prisen er 1,24 kr. pr. indbygger, dog kun 0,62 kr. pr. for indbyggertallet over I begyndelsen af 2020 vil dagtilbudsområdet blive tilgængeligt som det ottende dataområde i FLIS. Det vil betyde en stigning i (helårs-)prisen fra 8,68 kr. pr. borger for syv dataområder til 9,92 kr. pr. borger for otte dataområder. Styregruppen for FLIS har besluttet, at der indtil videre ikke skal udvikles flere nye dataområder i FLIS. KOMBIT har igangsat et forløb for central validering af FLIS-data, hvor alle FLISområder skal datavalideres over de kommende år. Målsætningen er, at datavalideringen så vidt muligt skal foregå centralt ved, at KOMBIT sikrer en validering af overensstemmelsen mellem kildedata direkte fra kommunernes fagsystemer og data i FLIS. Eventuelle afvigelser vil blive analyseres, og såfremt det skyldes fejl i FLIS, vil de blive rettet, mens kommunerne vil få oversigter over afvigelser, der skyldes fejlregistreringer, og som bør rettes direkte af kommunen. Det er således målsætningen at minimere kommunens ressourcetræk til datavalidering mest muligt, samtidig med at datakvaliteten øges både i FLIS og generelt. Der er udviklet nye arbejdsgiverpolitiske nøgletal i FLIS omkring sygefravær, personalesammensætning, personaleomsætning og ansættelsesformer. Disse centrale nøgletal skal understøtte kommunernes arbejde med øget kvalitet og styring i prioriteringen af ca. 174 mia. kr. i samlet lønsum og ca medarbejdere. De arbejdsgiverpolitiske nøgletal er specificeret i samarbejde mellem KL og en gruppe af kommunale HR-chefer og besluttet af KL s Løn og Personaleudvalg. Det skal fremhæves, at personaleområdet, og herunder de arbejdsgiverpolitiske nøgletal, bliver det første område til central datavalidering og efterfølgende fejlretning. Kommunerne anbefales derfor i første omgang at anvende nøgletallene med opmærksomhed på datakvalitet.
11 11 04/ GENEREL ØKONOMISTYRING Udgifter til skoler falder som følge af faldende elevtal Udgifterne til de frie grundskoler stiger Forventet faldende elevtal forklarer faldet i udgifterne 4.1 Udvikling i udgifterne til skole Tallene for budget 2019 viser, at kommunerne, samlet set, budgetterer 444 mio. kr. lavere sammenlignet med Det er særligt fællesudgifterne til skolevæsenet og udgifter, befordring og udgifter til folkeskole, efter- og videreuddannelse der er faldet, mens udgifterne til kommunale specialskoler er steget lidt. Holdes udgiftsudviklingen op mod det faldende elevtal og den stigende andel i privatskole, så forklares faldet af disse to tendenser. Samlet set er der en stigning i udgifterne til de frie grundskoler på ca. 265 mio. kr. fra budget 2018 til Antallet af 6-16.årige forventes at falde med 0,6 pct., og dermed kan også forventes et fald i elevtallet i folkeskolen. Dette kan omregnes til et forventet fald i udgifterne på i omegnen af 260 mio. kr. alene pga. faldende elevtal. Tal viser også, at mens tilgangen til de frie grundskoler er steget med ca elever fra forrige skoleår til dette skoleår, så er det samlede elevtal i folkeskolerne inkl. specialtilbud m.fl faldet med elever i samme periode. Reelt ses der derfor en stigning i udgifterne pr. elev fra budget 2018 til budget Tabel 5: Udgifter til skole, budget 2018 og 2019 Udgifter til skole, hele landet, 1000 kr pl B2018 B2019 Ændring Folkeskoler ,1 % Fællesudgifter for skolevæsenet ,5 % Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v ,5 % Befordring af elever i grundskolen ,8 % Specialundervisning i regionale tilbud ,2% Kommunale specialskoler mv ,5% Efter- og videreuddannelse i folkeskolen ,2% I alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Antallet af skolebørn falder de kommende år. 4.2 Udviklingen i antallet af skolebørn Efter en periode, hvor antallet af skolebørn på landsplan har været forholdsvis stabilt, viser prognoser fra Danmarks Statistik, at antallet af skolebørn falder med omkring børn frem mod 2022, svarende til et fald på 4 pct. Faldet kan give behov for kapacitetstilpasninger i de kommende år.
12 12 Figur 1: Udviklingen i antal 6-15 årige på landsplan Kilde: Danmarks Statistik Store kommunale forskelle i kommunernes udgifter til specialtilbud 4.3 Forskel på kommunernes udgifter til specialtilbud og skoler Der er ikke tradition for at sammenligne økonomi indenfor specialtilbudsområdet på tværs af kommuner. Og det er vanskeligt at finde data på tværs af kommunegrænser i forhold til, hvad et tilbud til børn med samme type af behov egentligt koster. Derfor har KL's konsulentvirksomhed (KLK) i samarbejde med syv kommuner undersøgt taksterne og forskelle i takster til deres specialtilbud og -skoler. Selv om der er tale om den samme type af tilbud, er der ofte store forskelle i kommunernes udgifter. Det kan derfor være en god ide at undersøge, hvad der lægger til grund for den enkelte kommunes takster. Er der økonomi i takst-forskellene? Som det fremgår af figur 3, så er der et udgiftsspænd mellem 3,0 millioner kroner og 6,4 millioner kroner årligt for hhv. den billigste og dyreste kommune. Den ene kommune bruger altså mere end tre millioner kroner mere end den anden kommune for den samme type af tilbud. Figur 3: Udgiftsspænd til specialtilbud
13 13 Taksterne beror på historik og kultur Udviklingspotentiale i visitationen Vigtigt med fokus på kvaliteten i tilbuddet Bevidste valg eller historik og kultur? Økonomi og kvalitet bør begge være bevidste valg I flere kommuner lader det til, at taksterne beror på historik og kultur fremfor et bevidst valg i forhold til kvalitet. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem omkostningstyngde og højere kvalitet. Selv om økonomi og kvalitet bør gå hånd i hånd, er det tydeligt, at der er et udviklingspotentiale i visitationerne til tilbud udenfor almen folkeskolen. Visiteres det enkelte barn på baggrund af en problem-beskrivende tilgang (hvad fejler barnet ) eller ved en målbeskrivende tilgang (hvad og hvordan skal der arbejdes med at understøtte barnets behov)? Benchmark kan ikke stå alene Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt med benchmarking af de kommunale takster. Tallene skal også bruges til at fokusere på kvalitet og udvikling for den enkelte kommune altså benchlearning. Det er nødvendigt også at interessere sig for, hvilket indhold der er i de enkelte tilbud, og hvilken effekt det har for barnet at blive segregeret til specialskoler og -tilbud. Specialtilbuddene- og skolerne bør være mere tydelige i forhold til, hvad de leverer af kvalitet og hvilke faglige og sociale handlinger, der ligger bag de enkelte børns udvikling. For det vil give bedre mulighed for at vurdere, om der er progression hos det enkelte barn. Samtidig skal almenskolerne være mere opsøgende på, hvilken kvalitet specialskoler og -tilbud leverer. Få styr på takster og visiteringspraksis Der kan mange grunde til, at udgifter til samme type af specialtilbud og specialskoler varierer, uden at det kan forklares af målbeskrivelsen. Er det for den enkelte kommune et bevidst valg om kvalitet og indhold, eller om det skyldes grunde, som fortaber sig i historik og kultur? Er taksterne på specialskoler og tilbud i jeres kommune gennemskuelige? Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet tilbuddene imellem? Og kan I forhandle eller fastsætte priser på et oplyst og gennemsigtigt grundlag? Anbefalinger
14 14 Tendenser I KLK's analyser ses følgende tendenser: Der er store forskelle i takster til specialtilbud og skoler af samme type kommunerne imellem. Flere steder bunder taksterne mere i historik og kultur end i et bevidst valg om serviceniveau. Hvis man tydeliggør ansvar for og opfølgning på kvaliteten, sker der en forbedring på fagligheden hos udfører (special tilbuddet/skolen), og hos bestiller (forvaltning/distriktsskole) får man bedre styring af og indsigt i den pædagogiske praksis. Ved at se på de økonomiske strukturer og styringsmodeller på skoleområdet herunder specialtilbud kan der sikres en bedre styring af udgifterne. Visitationspraksis og revisitationspraksis kan skærpes for at sikre et fokus på såvel progression som kvalitet. 4.4 Case om ledelse af styring, der sætter rammen om specialundervisning Udgiftspres på specialundervisning Udfordringen er i høj grad betinget af modsatrettede incitamenter Hørsholm Kommune har gennem flere år kæmpet med et øget udgiftspres fra specialundervisningen. En analyse udført i samarbejde med KLK har skulle afdække alt fra incitamentsstrukturer til organisationens vilje og evne til at løfte opgaven. Analysen viser, at udgiftspresset ikke i hovedsagen skyldtes et øget pres på behovet for specialundervisning, eller en inklusionsindsats der var kammet over. Udfordringen opstod primært fordi der var modsatrettede incitamentsstrukturer og organisatoriske rutiner. Ved at se på konkrete visitationssager, og de samarbejdsrutiner der var aftalt kommunen, fandt man, at man fagligt var klar til at løfte opgaven med at give et godt pædagogisk tilbud til alle børn. Samtidig har kommunen taget fat i de modsatrettede incitamenter i den budgetmodellen og i de rutiner, der står i vejen for de nødvendige nye beslutninger. Fire klare anbefalinger Af analysen udspringer fire klare anbefalinger: Systematik i den pædagogiske forebyggende indsats Analysen viste, at de enkelte skoler havde iværksæt indtil flere pædagogisk forebyggende indsatser, men at der manglede en overordnet opfølgning og koordinering. Dette forhold stod i vejen for, at Hørsholm Kommune kunne få fuldt udbytte af de ressourcer der blev brug på at forbedre den sociale og faglige trivsel. Udvikling af et styringsdashboard Hvis man skal have en faglig drøftelse af nødvendige udviklingstiltag, kræver det et koordineret billede af status. Kort sagt, så skal man blive enige om, hvad vi måler på. Der er lagt op til, at der skal udpeges de centrale nøgletal, som skal gøres til genstand for progressionsmålinger. Netop progressionsperspektivet er helt centralt for, at fastholde udviklingsperspektivet på tværs af hele skoleområdet. Ny budgetmodel hvor et ledelsesfællesskab får indflydelse KLK har udviklet en budgetmodel, der på en enkel måde omsætter de politiske og økonomiske prioriteter til målrettede pædagogiske indsatser. Ved at inddrage skolelederne i de faglige og økonomiske prioriteringer af budgettet, sikres en tæt sammenhæng mellem styring og ledelse
15 15 Visitationer til specialundervisning handler også om ledelse Sammen med Hørsholm Kommune har KLK udarbejdet en model til, hvordan der sikres en sammenhæng mellem investeringer i den almene undervisning og det enkelte barns behov for særlige pædagogiske tiltag. Ved at sætte den budgetansvarlige chef på skoleområdet ind som formand i det visitationsudvalg der behandler indstillinger til specialundervisning, gives der mulighed for at følge udviklingen i både budget og mængder. Kend din kommune 4.5 Nøgletal Kend din kommune I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2019 (KØF) har KL i lighed med foregående år udgivet nøgletalspublikationen "Kend din kommune". Publikationen indeholder kommunefordelte nøgletal for alle kommunernes serviceområder. Intentionen med publikationen er at illustrere brugen af styringsnøgletal og sammenligning med andre kommuner for at understøtte den generelle effektive styring af kommunerne. Publikationen skal ses som et oplæg til debat i den enkelte kommune omkring frigørelsen af råderum til politisk prioritering og kortlægning af potentialer for forbedringer På folkeskoleområdet indgår der i årets publikation følgende nøgletal: Nettodriftsudgiften pr. elev Overgang til ungdomsuddannelse Udvikling i segregeringsgraden Kompetencedækningsgrad Afgangskarakter Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Lærernes sygefravær Udover de enkelte nøgletal fordelt på kommuner, så indeholder publikationen en kort beskrivelse af hvorfor målet er interessant, hvad der eventuelt kan være interessant at diskutere internt i kommunen og en mindre analyse der har til hensigt at belyse en problemstilling eller udfordring ved området. Link til publikationen Webbaseret benchmarkingmodul Opslagsark til benchmarking Publikationen kan findes på KL's hjemmeside ved følgende link: Udover selve publikationen, så er der udviklet en webbaseret udgave, hvor kommunerne baseret på publikationens nøgletal kan benchmarke sig med andre kommuner, som man selv vælger. Den webbaserede benchmarkingløsning kan findes på følgende link: Derudover er der udviklet et yderligere benchmarkingmodul i form af et excelopslagsark, hvor det er muligt at vælge op til fem kommuner man vil sammenligne på både placering og absolutte værdier på nøgletallene i Kend din kommune. Opslagsarket er sendt ud til kommunerne.
16 16 05/ KONTAKTPERSONER Hanne Bertelsen (folkeskole), tlf Søren Melcher (aftale om parallelsamfund) tlf Marie Stub Bager (økonomi og styring), tlf Claus Herbert (styringscases),
Ændring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal
Læs mereFolkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Velkommen! Afdelingschef Lotte Groth-Andersen Kontorchef
Læs mereFolkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Aftalen Bred aftale indgået den 30. januar 2019 mellem
Læs merePIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen
PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen Februar 2019 Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole, januar 2019 Aftalepartierne bag justering af folkeskolen
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs merePolitisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.
6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereAftalepartierne anerkender, at kommuner, skoleledere, lærere, pædagoger og andre har leveret en stor indsats med at implementere folkeskolereformen.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole: Faglighed, dannelse
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereGodkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)
Punkt 7. Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag) 2018-046214 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at ny lovgivning vedr. styrket
Læs mereIntentionerne med den understøttende undervisning er ligeledes uændrede, selv om timetallet hertil reduceres.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar 2019 Orientering til BUU om initiativer i aftalen "Folkets skole: Faglighed, dannelse
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereNotat. 1 - Justeringer af folkeskolen - politisk aftale Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Justeringer af folkeskolen - politisk aftale 2019 Udskrevet den 05-02-2019 Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Justeringer af folkeskolen - politisk aftale 2019 Et bredt flertal
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereNedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.
Dagsordenpunkt Placering af en institution til Forberedende Grunduddannelse i Beslutning Baggrund Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik 13.10.2017
Læs mereFolkets skole: Faglighed, dannelse og frihed
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed Justeringer af folkeskolereformen 2018 SEPTEMBER 2018 FOLKETS SKOLE: FAGLIGHED, DANNELSE OG FRIHED JUSTERINGER AF FOLKESKOLEREFORMEN 2018 2 3 FOLKETS SKOLE:
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKonsekvenstilretning berører ikke specialklassernes tildeling, der af hensyn til muligheden for samkørsel af eleverne videreføres uændret.
Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.03.2019 Justeringer af folkeskolen konsekvenstilretning af tildeling Den 30. januar 2019 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget
Læs mereUndervisningsudvalget Christiansborg
Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 224 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail:
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) 1 I lov
Læs mereFolkets skole: Faglighed, dannelse og frihed
SEPTEMBER 2018 Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed Justeringer af folkeskolereformen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 UVM_Folkets_skole_AS5.indd
Læs mereUdmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereDet er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.
Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mere17. Folkeskolen - Sektor 3
17. Folkeskolen - Sektor 3 Folkeskolens opgaver Sektor 3 består af kommunens fire folkeskoler, PPR, specialundervisning, specialskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler og befordring af elever.
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereForberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats
Forberedende grunduddannelse FGU-reformen - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats Dagsorden Baggrund FGUs struktur, formål og målgruppe Kommunens økonomiske ansvar Oprettelse af bestyrelse Oprettelse
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr.
Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr. i ESDH: 18/16728 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Udvalget for beskæftigelse og
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse BILAG 3d - USU 1.000 kr./-pl, netto Aktivitetsområde - Skole og FFO -2.228-2.204-1.449 1.696 1 Demografi skoleområdet -2.868-2.865-2.098 1.044 2 Demografi og styringsprincipper
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereDeltagere: Henrik Nielsen, Jan Ole Jakobsen, Tonny Gjersen, Minna Henriksen, Maria Haladyn (isf. Pia Dam)
Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Torsdag den 07-03-2019 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 1, Ramsherred 5, indgang B, 2. sal, Deltagere: Henrik Nielsen, Jan Ole Jakobsen, Tonny Gjersen, Minna Henriksen,
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mere13. juni Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål om konfirmation. Kære Jens-Kristian
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 13. juni 2019 Sagsnr. 2019-0092407 Spørgsmål om konfirmation Dokumentnr. 2019-0092407-8 Kære Jens-Kristian Du stillede den 29. marts 2019 via din medlemssekretær
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 226 Folketinget 2018-19 Fremsat den 12. april 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereFælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne
29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2018/1 LSF 226 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Fremsat den 12. april 2019 af undervisningsministeren (Merete
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313598 Brevid. 3161746 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet 15. maj 2019 Roskilde
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereBrug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR
Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereUddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse
Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole
Læs mereMarie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1
Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:
Læs mere