Fiskeridirektoratet Årsrapport 1996

Transkript

1 Fiskeridirektoratet Årsrapport 1996

2 Indhold 1 Forord 2 Hjemmel og lovgivning for kontrollens arbejde 2 Fiskeridirektoratets organisation 4 Fiskeridirektoratets hovedformål og målsætning 5 Arbejdsopgaver i Fiskeridirektoratet 6 Landingskontrol 8 Kvalitetskontrol 9 Import-/eksportkontrol 10 Ferskvandskontrol og kystnær kontrol 13 Søværts fiskerikontrol 14 Bugsering og redning 14 Øvrige tilsynsopgaver, herunder lovforberedende arbejde og beslutninger på myndighedsområdet 16 Edb og statistik 17 Hjælpefunktioner 18 Generel ledelse og administration 18 Diverse registreringer 19 Økonomi og ressourcer 20 Adresser i Fiskeridirektoratet

3 Forord Fiskeridirektoratets årsrapport 1996 er påtænkt som en håndbog for Fiskeridirektoratets medarbejdere og samarbejdspartnere. Årsrapporten beskriver bl.a.: Fiskeridirektoratets organisation Fiskeridirektoratets formål og målsætninger Fiskeridirektoratets arbejdsopgaver Fiskeridirektoratets ressourceforbrug. Efter de begivenhedsrige år i 1994 og 1995, hvor det daværende Fiskeriministerium og Landbrugsministerium blev slået sammen til et Landbrugs- og Fiskeriministerium, og hvor Fiskeridirektoratet skulle etableres, var 1996 et år med relativ stabilitet på det organisatoriske plan. Alligevel bød 1996 på forandring og udvikling. Landingskontrollen blev i 1996 yderligere systematiseret og intensiveret for så vidt angår kontrolindsatsen over for industrifiskeri. Der blev gennemført et særligt moniteringssystem, hvor fartøjer udvælges til kontrol/monitering efter et statistisk tilfældighedsprincip. Samtidigt gennemførtes en opstramning af frister for indrapporteringer vedrørende fangster (bl.a. logbøger), som beskrevet i Betænkning nr. 1314, således at fangstindberetninger kan anvendes statistisk og administrativt inden for 8 dage. Efter at Sverige er indtrådt i EU har arbejdsbelastningen vedrørende importkontrollen været faldende. Den gældende brugerbetaling på området er under EU-harmonisering, og man kan derfor forvente både takstændringer og ændringer i tilsynsfrekvenser. I 1996 forhandlede orge og Island om overdragelse af grænsekontroldirektiverne. Hvornår overdragelsen sker er usikkert, men det kan ved en gennemførelse få mærkbar indflydelse på ressourceforbruget. For skibenes vedkommende gælder, at man forventer at styrke kontrollen ved at omlægge kommunikationen mellem den centrale del og skibene. Via satellit bliver skibene online forbundet med det centrale edb-netværk, der indeholder Fiskeridirektoratets registre over afregninger, logbøger, tilladelser, licenser m.v. Fiskeridirektoratet kan også i det kommende år forvente at skulle leve op til nye krav, herunder iværksættelse af mål- og resultatstyring. Dette vil få betydning for Fiskeridirektoratets arbejdsprocedurer. Henning Hecht Direktør 1

4 Hjemmel og lovgivning for kontrollens arbejde Ressourcepolitikken Fiskeripolitikken skal respektere et overordnet forvaltningsgrundlag vedtaget i F og i en række multilaterale og bilaterale aftaler. Disse overordnede forvaltningsrammer omfatter såvel internationalt farvand som nationale fiskerizoner. EU s forvaltning Rammerne for EU s ressourceog bevaringspolitik er fastlagt i Rådets forordning nr fra 1992 (Grundforordningen). Den fælles fiskeripolitik skal revideres igen i år Den danske forvaltningskompetence Medlemslandene har inden for EU s fælles rammer ansvar for at påse overholdelse af de fælles fiskeriregler, og de har kompetencen til at forvalte de fangstmængder, de har fået tildelt, og fastlægge regler for deres udnyttelse. Ministeren bemyndiges i administrationsloven (L 482/96) til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at gennemføre EU s forordninger på fiskeriområdet. De overordnede målsætninger for den nationale reguleringspolitik er fastsat i lov om regulering af fiskeriet (Lb 904/93). Kontrolregler EU s retningslinier for overvågning af fiskeriet er fastlagt i Kontrolforordningen (Rfo 2847/93). Ansvaret for kontrollen af fiskeriet påhviler de enkelte medlemslande og omfatter følgende hovedområder: fiskerikontrol- og overvågning registrering og kontrol af fangster kontrol af de tekniske regler. I Danmark er Fiskeridirektoratet ansvarlig myndighed for overvågningen af fiskeriet og forestår bl.a. arbejdet med kontrol, registrering af fangster og udstedelse af licenser. Fiskeridirektoratets organisation Fiskeridirektoratets nuværende organisation blev etableret den 1. januar Organisationens opbygning har baggrund dels i en gennemført strukturændring i fiskerikontrollen i 1988, hvor flere små kontrolstationer blev sammenlagt til 6 større inspektorater, dels i sammenlægningen mellem det tidligere Landbrugsministerium og det tidligere Fiskeriministerium. Fiskeriministeriets kontorer, der varetog opgaver med tilknytning til politikformulering og regeludarbejdelse, blev overflyttet til en ny fiskeriafdeling i Landbrugs- og Fiskeriministeriet. Myndighedsopgaverne samt edb og statistikproduktion blev udskilt i et nyoprettet Fiskeridirektorat. Fiskeridirektoratet bestod i 1996 som organisation herefter af: den centrale del, bestående af ledelsen, administrationskontoret, fiskerikontoret samt edb- og statistikkontoret 6 fiskeriinpektorater med tilhørende lokalstationer 4 større fiskerikontrolskibe samt et mindre fiskerikontrolfartøj Bemandingen fremgår af personaleoplysningerpå modsatte side. Personalemæssige forhold Det planlægges,at Fiskeridirektoratet får tilført ekstra personaleressourcer i 1997, hvor den centrale del øges med 3 årsværk og fiskeriinspektoraterne øges med 12 årsværk. De øgede personaleressourcer vil betyde, at Fiskeridirektoratet får mulighed for at udøve den fysiske kontrol med konsum- og industrilandingerne med en højere kontrolintensitet. Derved opnås større synlighed gennem flere kontrolbesøg i fiskerihavne. Endelig opnås en udvidet og forbedret kontrol ved døgnovervågning af fiskeriet. Der vil samtidig ske en opprioritering af servicen for bl.a. det kystnære og rekreative fiskeri, der i 1996 afgav ressourcer til opstramningen på landingskontrolområdet. 2

5 Organisationen Fiskeridirektøren Administrationskontoret FD1 Fiskerikontoret FD2 Edb/statistikkontoret FD3 Fiskeriinspektorat Fiskerikontrolstation Fiskerikontrolskibe Stationshavn Roskilde exø Vestkysten Thyborøn Esbjerg Hvide Sande ordsøen Esbjerg Frederikshavn Randers Hirtshals Skagen Grenå Ålborg ordjylland Havørnen Viben Skagen exø København Fredericia Padborg ykøbing Mors Hanstholm Lemvig Opgaver Ressourceforbrug Årsværk 1996 (R) Landingskontrol 69,2 Kvalitetskontrol 20,3 Import-/eksportkontrol 14,7 Ferskvand/kystnær kontrol 22,3 Søværts kontrol 67,6 Bugsering og redning 25,2 Edb og statistik 25,7 Hjælpefunktioner 12,1 Generel ledelse og administration 40,1 Lovforbr., beslutning mv. 15,8 I alt 313,0 Personale (B) 10. Almindelig virksomhed Fiskeriinspektoraterne Fiskerikontrol- og redningsskibe Jobtræningsforløb (uden refusion) I alt

6 Fiskeridirektoratets hovedformål og målsætning Hovedformål Hovedformålet for Fiskeridirektoratets aktiviteter er at sikre en effektiv forvaltning og kontrol af EU-regler og nationale regler for fiskerisektoren med henblik på, at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af fiskeriressourcerne. Endvidere skal Fiskeridirektoratet gennem kvalitetskontrol på bl.a. virksomheder og i forbindelse med import og eksport sikre forbrugerne sunde fødevarer. Fiskeridirektoratet udfører endvidere lovforberedende arbejde og primærstatistik på fiskeriområdet. Fiskeridirektoratets kontrolskibe har som primær arbejdsopgave at foretage søværts fiskerikontrol. Derudover assisteres og serviceres fiskerisektoren, bl.a. ved bugserassistance til fiskefartøjerne. Målsætninger Fiskeridirektoratets målsætninger er at der gennem synlig myndighedsudøvelse udøves en forvaltning og kontrol af regler på en ensartet, effektiv, fleksibel og korrekt måde at kvalitetskontrollen på autoriserede virksomheder og import- /eksportkontrollen udøves i samarbejde med Veterinærdirektoratet og virksomhederne for løbende at sikre forbrugerne sunde fiskeprodukter at fangstindberetnings- og datasystemet administreres effektivt inden for fastlagte tidsfrister, således at bl.a. fiskerireguleringer og licenser kan administreres ud fra sikre statistiske data at opgavefordelingen med fiskerikontroltjeneste og bugser- og redningstjeneste udføres med et optimalt service- og driftsniveau at forvaltningen af opgaverne udøves på en brugervenlig måde i samarbejde med bl.a. de berørte organisationer at Fiskeridirektoratet informerer klart, servicevenligt og rettidigt til erhvervet om fiskeriregler og andre forhold inden for fiskerisektoren at Fiskeridirektoratet er en udviklende og moderne arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. at produktionen af primærstatistik sker korrekt 4

7 Arbejdsopgaver i Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet har opdelt sine arbejdsopgaver i følgende (ud fra de 10 hovedformål): Landingskontrol Landingskontrollen omfatter kontrol af landinger af fisk (industri- og konsumfisk samt muslinger), logbogskontrol samt kontrol af fiskeauktioner, samlecentraler og førstegangsmodtagere af fisk samt regnskabs- og papirkontrol. Kvalitetskontrol Kvalitetskontrollen omfatter kontrol af EU s markedsordning for fisk samt EU s hygiejneregler herunder tilsyn med virksomheder, der handler og/eller forarbejder fisk og fiskevarer. Import-/eksportkontrol kontrol Import-/eksportkontrollen omfatter bl.a. kontrol med import af fisk og fiskevarer fra lande uden for EU samt med direkte landinger fra fiskefartøjer, der er indregistreret i et tredjeland. Ferskvandskontrol Ferskvands- og og kystnærkontrol kystnærkontrol Ferskvandskontrol og kystnær kontrol omfatter kontrol med fiskeriet i de ferske vande og kystnære områder. Søværtskontrol Søværts fiskerikontrol omfatter kontrol til søs vedrørende licenser, fangstredskaber, rationeringer og områder. Bugsering og Bugsering redning og redning Erhvervet serviceres bl.a. med bugserhjælp til fiskefartøjer, der ikke ved egen hjælp kan komme i havn, samt redningshjælp til alle fartøjer i de danske farvande. Øvrige tilsynsopgaver Øvrige tilsynsopgaver De øvrige tilsyn omfatter bl.a. service for Danmarks Fiskeriundersøgelser, herunder biologprøver samt udtagning af otholitter (øresten) samt administration af fiskeplejeordningen. Desuden varetages opgaver vedrørende fortolkning af og overtrædelse af fiskerilovgivningen og EU s regelsæt, udstedelse af retningslinier og instrukser for fiskeriinspektoraterne og fiskerikontrolskibene. Der ydes juridisk bistand til hele Fiskeridirektoratets område, der udarbejdes udkast til bekendtgørelser og der udføres andet lovforberende arbejde. Edb og statistik Der foretages indsamling af statistiske data om fiskeri, herunder løbende ajourføring af de statistiske registre. Endvidere rapporteres og udveksles statistiske oplysninger med såvel nationale som internationale myndigheder. EDB-sektionen varetager bl.a. brugerstøtte, installation af software, netværk og datakommunikation, edb-sikkerhed samt vedligeholdelse af systemprogrammel. Hjælpefunktioner Området omfatter administrationen af basisuddannelse for nye fiskeribetjente samt et omfangsrigt efteruddannelsesprogram for alle Fiskeridirektoratets medarbejdere. Funktionen omfatter desuden journal, betjentstue og omstilling. Generel Generel ledelse ledelse og og administration administration Området omfatter økonomistyring, herunder budget og regnskab, personaleadministration, varetagelse af rederifunktioner samt øvrige sekretariatsfunktioner i direktoratet. I de følgende afsnit er Fiskeridirektoratets arbejdsopgaver nærmere beskrevet. 5

8 Landingskontrol Kontrol af landinger af fisk i danske havne Landingskontrollen skal sikre overholdelse af EU s bevaringspolitik og de danske love og bekendtgørelser, som knytter sig hertil. Endvidere omfatter den kontrol med overholdelsen af en række mere selvstændige danske regler i saltvandsfiskeriloven, reguleringsloven og bekendtgørelser i henhold hertil. Landingskontrolenhederne varetager endvidere kontrol med EU s markedsnormer og danske regler vedrørende sortering, kvalitet, isning m.v. for fisk om bord på skibe og fisk, der udbydes til salg i første omsætningsled. Denne indarbejdede kontrol gælder for konsumlandinger. Kontrollens nærmere gennemførelse er afhænger af den aktuelle udvikling i fiskeriet i årets løb. Hvordan foregår landingskontrollen? Kontrolsystemet i Danmark vedrørende fiskearter, mængder, fangstfarvand, mindstemål, fredningstider med videre bygger på, at alle fangster af fisk skal rapporteres til Fiskeridirektoratet af to uafhængige kanaler. Fiskerne med større fartøjer (mere end 10 m l.o.a.) skal aflevere en logbog med fangstoplysninger efter hver fangstrejse. Logbøgerne kontrolleres for eventuelle overtrædelser og logbogens oplysninger indtastes i Fiskeridirektoratets edbsystem. Alle, der opkøber fisk fra fiskere, skal indsende en kopi af afregningerne til Fiskeridirektoratet. Afregningerne bliver enten sendt direkte (online) til Fiskerdirektoratets edbsystem eller til Fiskeridirektoratet, som indtaster oplysningerne i edbsystemet. Logbøger og afregninger bliver herefter samkørt i edb-systemet, således at logbøger og afregninger vedrørende samme parti fisk sammenholdes. På grundlag af disse oplysninger foretager Fiskerikontrollen kontrol med overholdelsen af fangstrationer, fiskestop med videre. Gennem stikprøvevis fysisk kontrol i havne, i auktionshaller, råvarelagerrum og øvrige steder hvor fisk opbevares, sikres at de faktiske landinger svarer til de oplysninger der afgives i logbog og afregninger. Samtidig kontrolleres om sortering og kvalitet overholder markedsnormer, kvalitetsregler med mere. Den løbende overvågning af kvotesituationen, der støttes af de edbbaserede oplysninger om landinger, giver mulighed for en overordnet vurdering af, hvor landingskontrolindsatsen skal koncentreres, og hvorledes den skal prioriteres i forhold til andre opgaver. Fiskerikontrollen har adgang til at udstede en række forskellige påbud, hvor dette er nødvendigt for at gøre kontrollen mere effektiv. Der anvendes her hovedsageligt modtage- og losseforbud, som gives til henholdsvis modtager og fisker. Dette skal sikre, at Fiskerikontrollen får adgang til at kontrollere fangster, som søges unddraget kontrol, eksempelvis ved at fartøjet forlader havnen, når Fiskerikontrollen ankommer for inspektion. På landingskontrolområdet blev der i 1996 foretaget en yderligere systematisering og intensivering af kontrolindsatsen for industrifisk. Dette er som følge af krav fra EU om øget kontrol af industrifiskeri og etabering af højeste tilladte lofter for bifangster af sild. Bifangsterne af sild, specielt i ordsøen, Skagerrak og Kattegat opgøres separat på basis af stikprøver i et moniteringssystem, hvor cirka hver tiende industrilanding udtages til kontrol. Licensadministration En meget stor del af de danske kvoter bliver administreret via et licenssystem, som administreres af Fiskeridirektoratet. Licenssystemet fungerer på den måde, at den enkelte fisker via den lokale fiskeriforening ansøger om at deltage i et nærmere defineret fiskeri i et farvandsområde i en angivet periode, eksempelvis torskefiskeri i Østersøen. Direktoratet kan derefter udstede en licens til fiskeren, hvoraf det fremgår hvilke betingelser der må fiskes under, blandt andet hvor stor en mængde fisk, der må landes i tidsrummet. Licensbetingelserne bliver til i et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriforening, Landbrugs- og Fiskeriministeriets departement og Fiskeridirektoratet. Kontrol med samlecentraler og auktioner For de fleste samlecentraler og auktioners vedkommende foregår der en daglig kontrol. Fiskerikontrollen kontrollerer blandt andet om fiskens kvalitet og størrelse er mærket korrekt i følge EU s markedsnormer. Endvidere udtages stikprøver med henblik på at kontrollere, om kasserne er fyldt med den korrekte mængde fisk. 6

9 Konsumlandinger i danske havne Landinger Antal Tons Antal Tons Antal Tons Danske fartøjer Andre EU-landes fartøjer Tredjelandes fiskefartøjer Konsumfiskeri i alt Antal (%) kontrollerede landinger (1,89%) (2,64%) (2,65%) Industrilandinger i danske havne Landinger Antal Tons Antal Tons Antal Tons Danske fartøjer Andre EU-landes fartøjer Tredjelandes fiskefartøjer Konsumfiskeri i alt Antal (%) kontrollerede landinger 800 (4,55%) 887 (4,92%) (10,52%) Kontrol med auktioner og samlecentraler Licensadministration (antal) Antal Auktioner Samlecentraler Licenstyper Udstedte licenser Inddragne licenser (netto) 50 Tilførte mængder (tons) Auktioner Samlecentraler

10 Kvalitetskontrol Kvalitetskontrol omfatter dels kontrol af fisk og fiskevarer fra fangst til detailleddet i henhold til EU s hygiejneregler (kvalitetsloven), dels kontrol i henhold til markedsordningen (størrelse, friskhed, pris). Sondringen mellem markedsordningen og hygiejnereglerne har betydning, idet regel- forberedelsen henfører til forskellige steder. Regelforberedelserne vedrørende markedsordningen foregår i departementets 3. afdeling, 2. kontor, hvorimod hygiejnereglernes regelforberedelse foregår i Veterinærdirektoratet og i departementets 1. afdeling, 2. kontor. Fiskeridirektoratet fungerer som entreprenør for Veterinærdirektoratet, idet der er udarbejdet en samarbejdsaftale for området mellem Veterinærdirektoratet og Fiskeridirektoratet. Grundstammen i hygiejnekontrollen er kvalitetslovens krav om autorisation til en given virksomhed. I definitionen af virksomhed indgår også visse fartøjer. Veterinærdirektoratet varetager regelfastsættelse vedrørende autorisationsudstedelse og autoriserer virksomhederne i kategori I-II mens autorisationen af kategori III-VIII varetages af fiskeriinspektoraterne. Fiskerikontrollen er tilsynsførende myndighed ved nybyggeri og forandringer m.v. i de fiskeproduktionsvirksomheder (inddelt efter kategori) og pakhuse, der er Virksomhedskontrol Kategori I-III autoriseret af Veterinærdirektoratet. Herudover tilser Fiskerikontrollen løbende bygninger, maskiner, råvarer, importerede fisk og fiskevarer, produktionsprocesser, færdigvarer m.v. ved jævnlige kontrolbesøg på virksomhederne. Veterinærdirektoratet udmelder via Fiskeridirektoratets centrale del et antal årlige tilsyn, der skal gennemføres for de enkelte virksomhedskategorier. Der blev indført brugerbetaling i 1993 for kvalitetskontrollen med fisk og fiskevarer. Arbejdet udføres i henhold til aftale mellem Fiskeridirektoratet og Veterinærdirektoratet og er som nævnt under EU-harmonisering Antal tilsyn med aut. virksomheder Antal aut. virksomheder Tilsynsfrekvens * - - 8,1 Kategori IV-V Antal tilsyn med aut. virksomheder Antal aut. virksomheder Tilsynsfrekvens * - - 5,9 Kategori VI-VIII Antal tilsyn med aut. virksomheder Antal aut. virksomheder Tilsynsfrekvens * - - 0,7 Antal projekttilsyn Antal projekter Tilsynsfrekvens * - - 2,2 Antal udtagne prøver * Tilsynsfrekvensen er antal tilsyn pr. virksomhed i kategorien Fiskeriinspektoratet i Randers administrerer hygiejnereglerne i Grønland. I 1996 var der her 89 virksomheder fordelt på alle kategorier. 8

11 Import-/eksportkontrol Importkontrollen omfatter kontrol med import af fisk og fiskevarer fra lande uden for EU samt med direkte landinger fra disse tredjelande. Kontrol med import fra tredjelande omfatter veterinærkontrol, landingskontrol, i begrænset omfang priskontrol (overholdelse af mindstepriser) samt kontrol af direkte landinger fra tredjelandsfartøjer. Der er brugerbetaling på området. Afgiften er oprindeligt fastlagt i det daværende Fiskeriministeriums bekendtgørelse nr af Området er dog under EUharmonisering. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Fiskeridirektoratet og Veterinærdirektoratet. Også her fungerer Fiskeridirektoratet som entreprenør for Veterinærdirektoratet. Eksportkontrol omfatter udstedelse af eksportcertifikater på eksportørernes anmodning, idet en lang række lande kræver certifikaterne. Fiskeridirektoratets udgifter hertil dækkes af en beskeden afgift. Grundlaget for udstedelsen er kendskab til virksomhedernes produktionsforhold. Import-/eksportkontrol Antal Tons Antal Tons Antal Tons Kontrollerede partier * Importerede partier ** Kontrolfrekvens (%) 2,8 4,9 3,8 Udstedte eksportattester * Fysisk kontrol og identitetskontrol ** Udstedte importattester ekskl. opsplitning 9

12 Ferskvandskontrol og kystnær kontrol Kontrollen med fiskeri i de ferske vande og i de kystnære områder er primært møntet på det rekreative fiskeri, men opgaver omkring bundgarnsfiskeri og kontrol af kystnære fredningslinier og fiskeredskabernes placering m.v. omfatter også erhvervsfiskeriet. Det samme gælder kontrol af kystnært vod-, trawl- og muslingefiskeri i de områder, der forsvarligt kan nås med gummibåd fra land. Ligeledes kontrolleres, om lystog fritidsfiskere har betalt den afgift, der berettiger dem til at fiske. På ferskvandssiden udføres kontrol med åer, søer og ved dambrug. Grænsen mod den kystnære kontrol går ved indvandenes udløb. Arbejdsopgaverne består af kontrol med redskabers placering i åløb og søer, udsætninger af fisk (mængde og kondition) og elfiskeri. Endvidere kontrolleres de danske åer for, om ålepas og andre fiskepassager fungerer efter hensigten, således at fiskenes vandring til gydepladser kan foregå uhindret. Dambrug kontrolleres i ferskvand for, hvorvidt afskærmningen er udført korrekt og vedligeholdt ordentligt, således at fisk fra dambruget ikke har mulighed for at slippe ud i de danske åer. I saltvand kontrolleres havbrugenes placering m.v. Oplysninger vedrørende fiskeplejeordningen indgår under Øvrige tilsynsopgaver. Det rekreative fiskeri Det rekreative fiskeri reguleres ikke af EU. Det er overladt til de enkelte medlemslande at fastsætte rammerne for dette fiskeri under hensyntagen til de eksisterende ressourcer. Betegnelsen rekreativt fiskeri omfatter lystfiskere og fritidsfiskere. Saltvandsfiskeriloven definerer lystfiskeri som et fiskeri, der drives med lette håndredskaber (stang, pilk og lignende). I de kystnære områder fiskes både af lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere. Fiskeriet i de ferske vande drives primært af lystfiskere. Tilstedeværelsen af de forskellige grupper inden for fiskeriet i de samme fiskeområder kan undertiden medføre visse interessemodsætninger, blandt andet i forbindelse med reglerne for anvendelse af bestemte redskaber i visse områder. De generelle regler skal medvirke til, at også det rekreative fiskeri kan ske på et bæredygtigt grundlag samtidig med, at så mange som muligt kan have glæde af fiskeriet. I reglerne søges de forskellige interesser inden for fiskeriet så vidt muligt tilgodeset. Lystfiskere og fritidsfiskere skal have et fisketegn eller en fritidsfiskerlicens. Indbetalingerne herfra anvendes til fiskepleje. De samlede indbetalinger udgjorde 28,8 mio. kr. i Et udvalg med repræsentanter for fiskeriforeningerne rådgiver om anvendelsen af midlerne til fiskepleje, herunder udsætning af fisk. Fiskeplejen omfatter aktiv bestandsopbygning, hvor udsætning af fisk er central. Denne skal foregå i så stor respekt for naturen som muligt. Det overordnede mål er at ophjælpe og tilpasse gydebestande til naturlig størrelse. Der ydes derfor også tilskud til vandløbsrestaurering med henblik på at skabe naturlige gydemuligheder. Indbetalte midler til fiskepleje Fritidsfiskere Indbetalt (i 1000 kr) Antal registrerede (betalt 250 kr.) Lystfiskere* Indbetalt (i 1000 kr) Antal registrerede (betalt 100 kr.) Indbetalt i alt (i 1000 kr) * Registrerede lystfiskere med bopæl i Danmark, der har indløst 12 måneders fisketegn. Registrene medtager ikke alle lyst-og fritidsfiskere, eksempelvis én-dags lystfiskeri eller fiskeri i put and take-søer. Det samlede indbetalte beløb omfatter derfor flere fritidsfiskere end det fremgår af ovenstående tabel. 10

13 Ferskvands fiskerikontrol Dambrug Kontrol Antal dambrug i alt Kontrolfrekvens 0,6 0,6 1,4 Passager og ålepas Kontrol Antal Kontrolfrekvens - - 1,2 Udsætninger i saltvand Kontrol Antal Kontrolfrekvens - - 1,8 Udsætninger og elfiskeri i ferskvand Kontrol Antal Kontrolfrekvens - - 0,4 Overtrædelser (antal) Fisketegn Ikke medbragt (ekstrabetaling 50 kr.) Ikke købt (ekstrabetaling 200 kr.) Fiskerplejebidrag Ikke medbragt (ekstrabetaling 125 kr.) 19 8 Ikke købt (ekstrabetaling 500 kr.) I alt

14 ordjylland Vestkysten Havørnen ordsøen Viben 12

15 Søværts fiskerikontrol Fiskeridirektoratet råder over fem skibe. Skibene udfører fiskerikontrol-, rednings- og bugsertjeneste som en kombineret opgave. Dog udfører Viben udelukkende fiskerikontrol. ordsøen har stationshavn i Esbjerg og har en motoreffekt på 1620 kw, som giver en fart på 14 knob. Skibet har en bruttotonnage på 594 GT, en længde overalt på 53,2 meter og en mld. bredde på 10,0 meter (skibet er søsterskib til ordjylland ). Vestkysten har stationshavn i Thyborøn og har en motoreffekt på 1620 kw, som giver en fart på 15 knob. Skibet har en bruttotonnage på 657 GT, en længde overalt på 49,9 meter og en mld. bredde på 10,0 meter. ordjylland har stationshavn i Skagen og har en motoreffekt på 1620 kw, som giver en fart på 14 knob. Skibet har en bruttotonnage på 594 GT, en længde overalt på 53,2 meter og en mld. bredde på 10,0 meter (skibet er søsterskib til ordsøen ). Havørnen har stationshavn i exø og har en motoreffekt på 2480 kw, som giver en fart på ca. 18 knob. Skibet har en bruttotonnage på 188 GT, en længde på 30,9 meter og en bredde mdl. på 6,6 meter. Viben har stationshavn i København og har en motoreffekt på 331 kw, som giver en fart på ca. 18 knob. Skibet har en tonnage på 23 BRT, en længde overalt på 17,2 meter og en mld. bredde på 3,6 meter. Det overordnede grundlag for tilrettelæggelsen af den søværts kontrol baseres på skibenes sejlplaner, som udarbejdes i samarbejde mellem direktoratets centrale del og det enkelte skib. Skibenes fiskerikontrolopgaver er at sikre overholdelse af den danske fiskerilovning, EU s fiskerilovgivning samt internationale aftaler til søs. Fiskerikontrollen udføres ved: Almindelig tilstedeværelse af skibene på fiskepladserne, hvor fiskeriet observeres. Endvidere kontrolleres langs kystlinier og i afgrænsede områder (eksempelvis ved 3-sømil grænser, på vedtægtsområder med videre). Bording (ombordstigning) af fiskefartøjer, hvor fangst, redskaber, logbog, skibspapirer m.v. kontrolleres. Fiskerikontroldage fordelt på farvand Endelig udøves der et servicearbejde til søs, idet skibene bistår i opklaringsarbejdet, hvis der har været redskabskonflikter mellem fiskerne, samt vejledning til fiskerne under udøvelse af fiskeriet, herunder oplysninger om gældende regler. Den daglige kontrolindsats tilrettelægges med udgangspunkt i den aktuelle fiskeri- og reguleringssituation, vejrforhold og lignende. Tilrettelæggelsen sker i tæt samarbejde med Fiskeridirektoratets centrale del (O-sektionen) IVA ordsøen IVB ordsøen IIIA Skagerrak IIIAS Kattegat IIIB Øresund IIIC Bælthavet IIID Østersøen I alt Driftsdata Udsejlede sømil Antal bordinger Antal observationer Driftsdøgn Ved bugsering Ved fiskerikontrol I alt

16 Bugsering og redning Bugserings- og redningsopgaver omfatter primært bugsering af fiskefartøjer, når disse er i nød eller ikke ved egen hjælp kan nå land eller havn, herunder bjærgning af forladt skib eller materiel, og assistance i øvrigt til fiskerne under udøvelsen af fiskeriet. Opgavens omfang og forpligtelserne forbundet hermed er beskrevet i Reglement for assistance fra Fiskeriministeriet af 23. februar Opgaven er delvis statsfinansieret og delvis brugerfinansieret, enten gennem en forsikringsordning eller i sjældne tilfælde ved direkte betaling efter gældende takster. Betalingen dækkes årligt af forsikringsforeningerne i fællesskab og udgør cirka 20 % af driftsudgifterne. Der henvises i øvrigt til indgået aftale mellem Fiskeriministeriet og De Gensidige Skibsforsikringsforeninger. Antal assistancer fordelt på art Bjærning Brand Bugsering Eftersøgning Eskortering Flotbringning Redning Sygehjælp Vendetur Isbrydning Andet I alt Antal assistancer Øvrige tilsynsopgave Der ydes service for Danmarks Fiskeriundersøgelser, blandt andet prøveudtagning af fisk og udtagning af øresten. Lyst- og fritidsfiskere skal betale en årlig afgift for at fiske med henholdsvis stang, lette håndredskaber, ruser, garn eller kroge på dansk fiskeriterritorium. En betydelig del af de indbetalte penge bliver brugt i forbindelse med genudsætning af fisk. Herudover er der tale om opgaver af traditionel administrativ/- sagsbehandlende karakter i tilknytning til lovforberende arbejde og de beslutninger, der træffes i Fiskeridirektoratets regi. Der er mødedeltagelse nationalt i blandt andet Reguleringsudvalget og lignende udvalg og internationalt på EU-niveau. Der høres om regeludkast, udarbejdes egne udkast og udstedes retningslinier og instrukser. Der er kontakt med andre landes kontrolmyndigheder og desuden ydes der juridisk bistand i forbindelse med overtrædelsessager i form af eksempelvis behandling af alle ankesager, bistand i konkrete sager, kontakt til anklagemyndigheden, deltagelse i retsmøder m.v. 14

17 15

18 Edb og statistik Edb Edb-funktionen i Fiskeridirektoratets centrale del vedligeholder og udvikler Fiskeridirektoratets edbsystemer. Et omfattende edb-netværk, der binder alle systemerne sammen og som gør det muligt at anvende de centralt lagrede fiskerioplysninger på alle Fiskeridirektoratets edb-arbejdspladser, er meget ressourcekrævende. Yderligere arbejdsopgaver omfatter installation, opgradering og anskaffelse af standard-software til pc-arbejdspladser samt brugerstøtte i anvendelse af edb-systemerne. Statistik Opgaven er opdelt i en ad hocstatistikproduktion og i en fast løbende statistikproduktion med vægt på analytisk bearbejdning af grunddata. Oplysninger fremstilles dels til brug i Fiskeridirektoratet både centralt og decentralt, dels til brug for andre som eksempelvis departementet, fiskeriorganisationerne, Danmarks Statistik, EU, Danmarks Fiskeriundersøgelser, private virsomheder og pressen. Grundlaget for Fiskeridirektoratets løsning af statistiske opgaver er edb-anlægget i den centrale del med tilhørende databaser og statistikværktøjer. Der registreres systematisk en lang række data og informationer vedrørende fiskeri, kontrol og omsætning af fisk. Indberetning om førstehåndsopkøb af fisk (afregninger) er en højt prioriteret opgave. Alle førstehåndsopkøbere har pligt til at indberette detaljerede oplysninger om købet senest med udgangen af døgnet efter modtagelsen af fisken. Ved udgangen af 1996 blev 85 procent af opkøbernes indberetningerne foretaget elektronisk via dataoverførsel fra opkøbernes edb-system til Fiskeridirektoratets edb-system. Fiskeridirektoratet producerer primærstatistik på fiskeriområdet i henhold til aftale med Danmarks Statistik. Således fremstilles Fiskeristatistisk Årbog og andre publikationer. Øvrige opgaver Funktionern omfatter endvidere kvalitets-sikring af indberettede data ved samkøring af afregninger, logbøger og kontrolinformationer samt vedligeholdelse af Fiskeridirektoratets fartøjsregister. 16

19 Hjælpefunktioner Hjælpefunktioner omfatter dels Fiskeridirektoratets omfattende uddannelsesprogram og dels de øvrige hjælpefunktioner. Fiskeridirektoratets uddannelsesadministration defineres som en hjælpefunktion. Her varetages planlægning af al uddannelsesaktivitet, og især basisuddannelsen for nyansatte fiskeribetjente, samt efteruddannelse for ansatte i Fiskeridirektoratet er ressourcekrævende. Basisuddannelse for fiskeribetjente Siden 1988 har alle nyansatte fiskeribetjente gennemgået en toårig basisuddannelse med lige vægt på praktik i inspektoraterne og en teoretisk uddannelse. I 1995 blev der foretaget en grundig gennemgang af den eksisterende uddannelses form og indhold. Baggrunden for dette var blandt andet et ønske om en ændring af den pædagogiske model og et ønske om mulighed for at tilbyde uddannelsen til nyansat kontrolpersonale på skibene. Omlægningen af uddannelsen trådte i princippet i kraft pr. 1. november Hold VII med i alt 8 deltagere begyndte deres uddannelse den 1. august Oprindeligt skulle holdet have afsluttet uddannelsen pr. 31. juli 1996, men på grund af ovennævnte arbejde med omlægning af uddannelsen blev den sat i bero i et halvt år. Derfor bliver uddannelsen først afsluttet i februar Hold VIII med i alt 10 deltagere begyndte deres uddannelse den 30. oktober Arbejdet med omlægningen af uddannelsen har for dette holds vedkommende ligeledes medført en forlængelse af uddannelsen, således at den forventes afsluttet pr. 30. november I 1996 blev der afholdt i alt 14 ugers teoretisk undervisning på basisuddannelsen. Der blev anvendt ca. 2,8 % af inspektoraternes årsværksforbrug i forbindelse med denne undervisning. Efteruddannelse Ud over de mange tilbud om interne og eksterne kursusaktiviteter deltog en del medarbejdere i aftenskole- og fritidsundervisning, hvortil Fiskeridirektoratet afholdt udgifterne. Det drejede sig om undervisning i sprog, edb og merkonomfag. Efteruddannelse omfattede i 1996 følgende kursusaktiviteter: Den centrale del Antal kursustitler Antal afholdte kurser Antal deltagere Interne Eksterne Interne Eksterne Ledelse Basiskurser* Tekniske kurser Sagsbehandlingskurser *Basiskurser er eksemplervis edb og sprog Fiskeriinspektorater og kontrol- og redningsskibe Antal kursustitler Antal afholdte kurser Antal deltagere Interne Ekstrene Interne Eksterne Ledelse Basiskurser Tekniske kurser Sagsbehandlingskurser

20 Generel ledelse og administration Dette område er opdelt i 2 grupper, som følger budgetvejledningen. Generel ledelse er den skønsmæssige del af en chefs eller leders tid, der anvendes til rent ledelsesmæssige opgaver, som ikke har karakter af sagsbehandling på et mere fagligt område. En mere konkret del af denne opgave er eksempelvis gennemførelse af personalesamtaler. Administrationsområdet omfatter økonomi (økonomiregistrering i SCR og SCL), personale, indkøb af materiel og teknisk tilsyn med skibsmateriellet. Administrationen af Fiskeridirektoratets økonomi og budgetlægningen for det enkelte inspektorat, skib eller kontor tager udgangspunkt i Finansloven. Der udføres løbende budgetkontrol og udføres halvårsstatus. Der udarbejdes årligt bidrag til tillægsbevillingsloven, samt årsrapport og virksomhedsregnskab. Personaleadministrationen omfatter bl.a. personalepolitik for Fiskeridirektoratet, herunder ansættelse og afskedigelse, administration af personalebudgetter, lønspørgsmål og aftaler/forhandlinger med personaleorganisationerne. Den daglige drift vedrørende teknisk tilsyn, indkøb m.v. varetages af institutionerne. Diverse registreringer Fiskeridirektoratet vedligeholder en række edb-registre, som samlet kaldes fiskerisystemet (FS). Registret indeholder oplysning om alle fiskefartøjer, som anvendes eller kan være anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri. Endvidere føres et register over erhvervs- og bierhvervsfiskere i Danmark. Herudover føres registre over opkøbere, afgivne farvandserklæringer og fiskerilicenser. Endelig føres registre over modtagne afregninger (ca pr. år) og logbøger (ca pr år). Fartøjsregister (antal) Fartøjer 6 meter og derover Fartøjer under 6 meter Ukendt længde I alt Erhvervsfiskerregister (antal) Erhvervsfiskere Bierhvervsfiskere Andre I alt

21 Økonomi og ressourcer På finansloven er Fiskeridirektoratet angivet som en driftsbevilling. Fra 1996 og frem skal nogle af statsinstitutionerne med bevillingsmæssig status som statsvirksomhed eller driftsbevilling udarbejde et såkaldt virksomhedsregnskab. Ordningen udvides til alle disse institutioner i 1997, herunder Fiskeridirektoratet. Der er tale om en økonomisk redegørelse for regnskabsåret. Virksomhedsregnskabet og årsrapporten vil fremover supplere hinanden med fokus på en økonomisk tilgang henholdsvis faglig tilgang. Regnskabsoplysninger Lønninger Driftsudgifter Omkostninger i alt Indtægter Den centrale del Inspektoraterne Kontrolskibene I alt Virksomhedsoversigt for Fiskeridirektoratet (i 1000 kr./1996 niveau) (R) 1997 (F) Landingskontrol 22,2 25,9 27,3 Kvalitetskontrol 8,4 7,3 8,5 Import-/eksportkontrol 6,3 6,4 10,5 Ferskvand/kystnær kontrol 8,4 8,1 8,9 Søværts kontrol 35,9 41,6 36,7 Bugsering, redning 8,9 11,6 9,3 Øvrige tilsynsopgaver 8,1 5,7 8,8 Edb/statistik 17,2 20,5 13,2 Hjælpefunktioner 13,3 14,0 24,8 Generel ledelse og administration 14,4 15,1 16,0 I alt 143,1 156,2 164,0 19

22 Adresser i Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet (den centrale del) Fiskerikontrolskibet Vestkysten Stormgade København K Tlf Fax Fiskeriinspektoratet i Roskilde Postboks Thyborøn Tlf Mobil Sat.tlf Fax / Langebjergvænget Roskilde Tlf Fax Fiskeriinspektoratet i Esbjerg Auktionsgade Esbjerg Tlf Fax Fiskeriinspektoratet i ykøbing Mors. A. Christensensvej 40 Postboks ykøbing Mors Tlf Fax Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn Sandholm 10 Postboks Frederikshavn Tlf Fax Fiskeriinspektoratet i Randers Marsvej Randers Tlf Fax Fiskerikontrolskibet ordsøen Postboks Esbjerg Tlf Mobil Sat.tlf Fax / Fiskerikontrolskibet ordjylland Postboks Skagen Tlf Mobil Sat.tlf Fax / Fiskerikontrolfartøjet Havørnen Postboks exø Tlf Mobil Sat.tlf Fax / Fiskerikontrolfartøjet Viben Fiskeridirektoratet Stormgade København K Mobil Fax Fiskeriinspektoratet i Fredericia Vesterballevej Fredericia Tlf Fax Hvis du har spørgsmål til denne årsrapport eller ønsker yderligere eksemplarer/information, er du velkommen til at kontakte Fiskeridirektoratets administrationskontor, telefon

23 Produceret af Statens Information, 1997 Design: DanChristensenDesign MDD Fotos: Biofoto, Svend Taugaard, B. Ilsted Bech, Foto Atelieret, Lars Bach m.fl. Repro: Focus Repro Tryk: Bonde s & Dyva, København

24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Stormgade København K Tlf Fax Telex fm dk Internet: fd@fd.dk