Sygeplejerskens rolle i dialogen med patienten om seksualitet. The nursing role in the dialogue with the patient about sexuality

Transkript

1 University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskens rolle i dialogen med patienten om seksualitet The nursing role in the dialogue with the patient about seuality Forfattere: Jacob Sønderkær Bri og Malene Frostholm Hold: S10S Vejleder: Kirsten Siggaard Mathiesen 14. Modul, 7. Semester Bacheloropgave Afleveringsdato 2/ Opgavens omfang: tegn inklusivt mellemrum Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Individuelle afsnit i opgaven Malene Frostholm Metode: 4.1 Videnskabsteoretisk position = Analyse: 5.1 Patient eperiences with communication about se during and after treatment for cancer = tegn Analyse: 5.2 Living after radical prostatectomy for localized prostate cancer: A qualitative analysis of patient narratives = tegn I alt tegn inklusiv mellemrum Jacob Sønderkær Bri Metode: 4.2 Argumentation for valg af metode til at generere empiri = tegn Metode: 4.3 Argumentation for valg af analysemetode = tegn Analyse: 5.3 Eploring the Impact of Prostate Cancer on Mens s Seual Well-Being = tegn Analyse 5.4 Discussing a sensitive topic: Nurse practitioners and physician assistants communication strategies in managing patients with erectile dysfunction = tegn I alt tegn inklusiv mellemrum Jacob Sønderkær Bri Underskrift: Malene Frostholm Dato: 1

3 Resume Introduktion: Det ses i vores kliniske praksis og i litteraturen at patienter opereret for prostatakræft ikke får italesat seksuelle problemstillinger med sundhedsprofessionelle. Formål: Målet med denne undersøgelse var derfor at belyse, hvordan sygeplejersken kan have en dialog med patienten opereret for prostatakræft omkring rejsningsbesvær og impotens. Metode: Vi har foretaget et litteraturstudie i relevante databaser og har her fundet fire artikler, der på hver deres måde belyser dele af vores problemstilling. Analyse: De fire artikler er analyseret med en hermeneutisk tilgang mhp. at finde centrale temaer og i denne proces er vi fremkommet med 11 relevante temaer. Diskussion: Temaerne er diskuteret vha. relevante teorier med henblik på at skabe ny viden på det undersøgte område. Konklusion: Vha. åbne spørgsmål, gode rammer og faglig viden, kan sygeplejersken vedligeholde tilliden og bryde kønsbarriererne for derved at have en dialog med patienten om seksualitet. Abstract Introduction: In our clinical practice and the literature, it is seen that patients operated for prostate cancer, does not get the chance to speak about their seual problem with healthcare professionals. Aim: The purpose of this study was to eamine how the nurse can have a dialog about erectile dysfunction and impotence with the patient who is operated for prostate cancer. Method: We conducted a literature review in relevant databases and found four articles that in each way illustrate our problem. Analysis: The four articles are analyzed with the use of a hermeneutical approach with the goal to find central themes, and in the process we have come up with 11relevant themes. Discussion: The themes are discussed with the help of several theories with the aim to create new knowledge. Conclusion: With open questions, good settings, and professional knowledge the nurse will be able to maintain trust and break seual barriers for in that way to have a dialogue with the patient about seuality. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (fælles) Problembeskrivelse (fælles) Afgrænsning (fælles) Problemformulering (fælles) Metodeafsnit (fælles) Videnskabsteoretisk position (Malene) Argumentation for valg af metode til at generere empiri (Jacob) Argumentation for valg af analysemetode (Jacob) Beskrivelse af litteratursøgning (fælles) Beskrivelse for valg af database (fælles) Beskrivelse af søgetermer (fælles) Begrundelse for sammenhæng mellem søgestrategi og problemformulering (fælles) Begrundelse for valgt empiri (fælles) Analyse (fælles) Patient eperiences with communication about se during and after treatment for cancer (Malene) Living after radical prostatectomy for localized prostate cancer: A qualitative analysis of patient narratives (Malene) Eploring the Impact of Prostate Cancer on Mens s Seual Well-Being (Jacob) Discussing a sensitive topic: Nurse practitioners and physician assistants communication strategies in managing patients with erectile dysfunction (Jacob) Diskussion af analysens resultater (fælles) Patientens behov for information (fælles) Kommunikation omkring patientens følelser (fælles) Vedligeholdelse af tillid (fælles) Mestring af ændret maskulinitet (fælles) Patienternes behov for dialog om seksualitet (fælles) Metodediskussion (fælles) Konklusion (fælles) Perspektivering (fælles) References Bilagsliste

5 1. Indledning (fælles) I denne bacheloropgave i sygepleje vil vi beskæftige os med patienter med kræft og deres seksualitet. Vi har i vores praksis og i sygeplejelitteraturen oplevet, at det er et område, der ikke bliver omtalt og som ofte undgås. Én af gruppens medlemmer har i sit praktiske forløb på urologisk sengeafsnit oplevet, hvordan opererede patienter ikke fik italesat deres seksuelle bekymringer, selvom seksuelle bivirkninger var hyppige hos disse patienter. Gruppens andet medlem var på karkirurgisk sengeafsnit, hvor der blev foretaget indlæggelsessamtaler forud for operation. På trods af at denne afdeling ikke havde fokus på de genitale dele, er seksualitet forsat et relevant emne, som sygeplejersker sprang let hen over ved indlæggelsen og kun noterede i seksualitetsfeltet gift eller ej adspurgt. Sygeplejerskerne italesatte ikke patienternes seksualitet og dette samt den tidligere praksisbeskrivelse tyder på et tabu omkring dette emne i sygeplejen. Dette oplever vi som problematisk, idet seksualitet er en vigtig del af menneskets identitet. Da mange patienters seksualitet påvirkes af kræftsygdomme og behandlinger, ser vi det som et problem, at mange ikke informeres tilstrækkeligt. Bivirkninger ved behandlingen kan påvirke seksualiteten og vil i værste tilfælde medføre, at livskvaliteten forringes. Vi vil i denne opgave lave et litteraturstudie for at undersøge, hvordan sygeplejersken kan have en dialog med patienten omkring seksualitet. 2. Problembeskrivelse (fælles) Hvert år bliver ca danskere diagnosticeret med kræft (1). Kræft er kendetegnet ved ukontrolleret vækst af kroppens celler, som fører til tumordannelse. Disse tumorer bliver større ved, at de vokser ind i omkringliggende væv og kan efterfølgende metastasere sig, hvilket sker igennem lymfe og blodbanerne. For at behandle tumoren, benyttes MR eller CT-scanning til at vurdere tumorstørrelsen, så det vides hvilken behandlingsform, der har størst effekt. Behandlingsmulighederne omfatter kirurgisk -, stråle og medicinsk behandling (2, p ). Ud af de danskere rammes mænd af kræft hvert år, og ud af disse ses et dødsfald på ca om året. Vi vælger at fokusere på mænd med kræft og deres seksualitet, da kræft kan påvirke mandens selvbillede, selvstændighed og ændre dennes maskulinitet i en kultur, hvor mandens maskuline værdier vægtes højt (3, p. 138). Statistikken viser, at 5års overlevelsen på mænd, diagnosticeret for kræft, ligger på 55 procent (1). De 4

6 ovenstående patienter, der rammes af kræft, vil på et tidspunkt i sygdomsforløbet få en ændret livskvalitet. Idet kræft er en kronisk sygdom, påfører den kræftramte mænd fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder. Når man får diagnosen kræft, stilles man i en uvant situation. Afhængigt af sygdommens karakter og omfang, kan den medføre forskellige forandringer, som har tendens til at være skræmmende. Dette ses i form af vanskeligheder ved selv at håndtere dagligdagen. Ligeledes kan det være ændringer i forhold til familien og job, samt ændringer i identiteten f hvad man kan blive til, hvem man er, og i forhold til ens tanker om, hvad livet er og burde være (4, p. 180). Af de mænd, der får en ændret livskvalitet pga. kronisk sygdom, er det især mænd med prostatakræft, der rammes psykisk og socialt. De to kræftformer der påvirker mandens seksualitet mest, er testikelkræft og prostatakræft. Ved testikelkræft påvirkes især forplantningsevnen, hvor prostatakræft påvirker den seksuelle funktion. Da prostatakræft med 23 procent af de mandlige kræftramte er den hyppigste kræftform hos mænd, holder vi vores fokus på denne (5, p , 6). Prostatakræft diagnosticeres især hos mænd over 50 år, og hyppigheden stiger med alderen. Sygdommen diagnosticeres ved en måling af PSA i blodet. Muligheden for måling af PSA gør, at sygdommen ofte diagnosticeres tidligt, hvilket tillader radikal fjernelse af prostata med fuld helbredelse. Mange mænd holder deres tanker og følelser for sig selv, som en måde at mestre deres bekymring på, og derfor diagnosticeres mange mænd for sent, idet de ikke søger læge. At disse mænd ikke vælger at tage til deres sundhedstjek skyldes, de tænker, at deres problemstillinger går over af sig selv (7, p. 683). Sygdommen har haft et ry for at være godartet, men der ses en ganske høj dødelighed på ca om året, og fem år efter diagnosen er under en tredjedel af de diagnosticerede i live. På trods af dette møder mange ældre sygdommen fattet, og ser den som en del af livet (5, 265). Da kræft er en udbredt sygdom, er der meget fokus på den i medierne og i befolkningen. I år 2012 indsamlede TV2, i samarbejde med den danske befolkning, 102 millioner kroner til kræftens bekæmpelse. Pengene gik næsten udelukkende til forskning i bl.a. tidlig diagnose, rehabilitering, bedre forebyggelse og årsager til kræft. Derudover blev der sat 15 millioner kroner af til forskning i prostatakræft, med fokus på skræddersyede behandlinger og forbedrede diagnose-metoder (8). I dag findes ingen optimale metoder til at forudsige prostatakræfts forløb, men et forskningsprojekt skal hjælpe til at udvikle en metode, der kan 5

7 vise, om sygdommen kræver behandling eller ej (8). Netop behandling af prostatakræft kan vise sig at få konsekvenser for patienterne, fordi mange oplever bivirkninger ved disse. Behandlingen af kræft i prostata afhænger af, hvor hurtigt kræften vokser, og om denne har metastaseret sig. Vokser sygdommen langsomt, behandles den ikke, men i stedet går patienten jævnligt til kontrol. Mænd, hvor prostatakræften ikke har metastaseret sig, har mulighed for behandling og helbredelse. Hos mænd, hvor sygdommen har metastaser, er der mulighed for behandling, som hindrer sygdommen i at vokse, men disse kan ikke helbredes (9, p. 3-7). Der findes forskellige behandlingsmuligheder ved prostatakræft bl.a. operation, strålebehandling, anti-hormonbehandling og kemoterapi. De hyppigste bivirkninger ved behandlingerne er bl.a. urininkontinens, rejsningsbesvær, impotens og nedsat selyst. Bivirkningerne er forskellige fra person til person og kan afhjælpes vha. medicin (9, p. 8-14). De bivirkninger, mænd oplever i forbindelse med kræftbehandlingen, påvirker ikke kun kroppen, men også de kræftramtes identitetsfølelse. Dette skyldes, at en del af mandens identitet er maskuliniteten, da denne rammes af de seksuelle bivirkninger, mange oplever ved behandlingen. Kræftramte beskriver intimitetspres og kontaktangst i forhold til seksuelle partnere. Dette skyldes, at flere kræftramte oplever ubehag ved kropslig intimitet, samt at flere pga. bivirkningerne fra behandlingen har oplevet, at de ikke kan gennemføre et samleje, og dette påvirker selvværdet. Bivirkninger sammen med øget pres fra omgivelserne og nedsat selvværd, er derfor med til at skabe en følelse af alenehed (5, p. 271). En undersøgelse viser, at det nedsatte selvværd forstærkes af de bivirkninger, som mange mænd oplever efter endt operation. Rejsningsbesvær og impotens kommer for mange som et chok, da dette medfører en markant ændring i deres seksualliv, hvilket giver en følelse af sorg. Undersøgelsen viser ligeledes at mange mænd oplever, at rejsningsbesvær medfører en følelse af lemlæstelse, og at selvværdet påvirkes af denne ændring. Ændringen gør, at de føler sig som en halv mand, og at de ikke er fuldendte på samme måde som inden operationen (7, p. 681). De mænd med ovenstående problematik føler, at deres seksuelle identitet påvirkes. Idet alle mennesker er seksuelle, er det et problem, at denne gruppe ikke har mulighed for at få stillet det seksuelle behov. Ifølge WHO er seksuel sundhed: en integrering af legemlige-, følelsesmæssige-, intellektuelle- og sociale sider af seksualiteten på måder, der er berigende, og som fremmer personligheden, kontaktevnen og kærligheden (10, p. 11). Den seksuelle sundhed er for mange afgørende for egen livskvalitet, og det er essentielt, at sygeplejersken er i stand til at 6

8 yde omsorg, sådan at patientens seksualitet tages alvorligt. Dette kræver, at sygeplejersken har den fornødne viden omkring seksuelle komplikationer ved sygdom (10, p. 11). På trods af at sundhedspersonalet skal have den fornødne viden omkring seksuelle komplikationer, opleves det ofte, at patienterne står uvidende omkring de seksuelle bivirkninger ved endt behandling for prostatakræft. Informationen om seksuelle bivirkninger er i mange tilfælde mangelfulde, idet fokusset på patientens overlevelse overskygger andre faktorer af betydning for patientens livskvalitet (5, p. 268). Denne information mellem sygeplejersken og patienten er relevant, idet patienten har krav på at få information om, hvilke seksuelle bivirkninger, der er forbundet med den enkeltes kræftbehandling. Det er essentielt, at der under og efter den enkeltes kræftbehandling føres en dialog omkring den enkeltes seksuelle problemer for at afdække faktorer, der forværrer livskvaliteten. Ofte kan patienterne være flove over deres problemer og forventer derfor, at sygeplejersken bringer emnet op (11, p ). I en undersøgelse pointerer flere mænd, at de efter behandlingen følte sig udsatte, når de skulle italesætte deres seksuelle problemstillinger med en kvindelig læge eller sygeplejerske. Det var lettere at tale med en mandlig læge eller sygeplejerske, da det var nemmere at relatere bekymringer til en sundhedsprofessionel af samme køn. Derimod følte de, at en kvinde ikke på samme måde ville kunne forstå deres bekymringer (7, p. 685). Op mod 80 procent (7, p. 680) af patienterne med prostatakræft oplever rejsningsbesvær og impotens efter behandling, og det er derfor interessant, at der stadigt er mange patienter, der ikke oplever, at sundhedspersonalet italesætter deres problemer. Ud fra ovenstående, kan man forestille sig, at de kvindelige sundhedsprofessionelle heller ikke føler, at de kan tale om seksualitet med en patient af det modsatte køn, hvorved der skabes en dobbeltbarriere imellem de to parter. Dette skyldes til dels egne blufærdighedsgrænser, og manglende viden på området, hvilket ses i en interviewundersøgelse, hvor den største procentdel af sygeplejerskerne angav egen blufærdighed som hovedårsag (12, p. 21). Samtidigt vælger mange slet ikke at inddrage emnet i sygeplejen. Mange patienter mangler modet til at tage emnet op, og derfor er der et behov for, at sygeplejersken starter dialogen. Årsagen til at emnet ikke drages op er, at seksualitet tilsyneladende ikke er en anerkendt faktor for patienter med kræfts livskvalitet, eller også handler problemet om, at emnet er for grænseoverskridende, og dermed forbundet med ubehag og utryghed for personalet (5, p. 275). Seksuelle problemer påvirker i høj grad patienten selv, men eftersom at seksualitet ofte 7

9 foregår imellem mennesker i en relation, vil problemerne helt naturligt også påvirke partneren, og dermed også parforholdet i sygdomsforløbet. Behandlingen af prostatakræft påvirker både patient og partner pga. bivirkningerne ved behandlingen. Mange par oplever problemer med at kommunikere sammen om seksualitet, samtidigt med at de oplever brud i deres intimitet. Det er vigtigt, at sygeplejersken igennem kommunikation er i stand til at hjælpe par til at kommunikere sammen, for derigennem at øge deres mestring af sygdommens stress. Det ses, at de par, der formår at opretholde deres indbyrdes kommunikation omkring seksualitet og intimitet, oplever en højere livskvalitet (13, p ). 2.1 Afgrænsning (fælles) Vi har i vores bacheloropgave valgt at afgrænse os fra forskellige områder, som ellers kunne have været relevante for vores valg af emne. Vi afgrænser os til mandlige patienter med kræft. Dette skyldes, at vi har oplevet situationer fra kliniske praksis, hvor mandlige patienter opereret for prostatakræft ikke har fået italesat deres seksuelle bekymringer. De seksuelle bekymringer er lige relevante for begge køn, men for at opgavens fokus ikke bliver for bredt, har vi valgt at fokusere på den gruppe, som vi har mest erfaring med. Grunden til at vi vælger at fokusere på prostatakræft er, at dette er den hyppigste kræftform hos mænd. Patienter diagnosticeret for prostatakræft har mulighed for flere typer behandlinger, men vi vælger at afgrænse os til patienter, der har valgt at lade sig operere for sygdommen. Alle behandlingstyper medfører bivirkninger som urininkontinens, rejsningsbesvær, impotens og nedsat selyst, men vi vælger at afgrænse os til patienter, der oplever rejsningsbesvær og impotens, da denne gruppe er udsat for ikke at få italesat deres seksuelle behov med en sundhedsprofessionel. De seksuelle bivirkninger og bekymringer påvirker mandens identitet og maskulinitet, og alt for ofte får disse patienter ikke italesat deres bekymringer. Vi vælger at fokusere på sygeplejerskens rolle i dialogen med patienten omkring seksuelle bivirkninger og bekymringer efter endt operation for prostatakræft. Herved afgrænser vi os fra at fokusere på patientens perspektiv i dialogen omkring seksuelle problemer. Endeligt vælger vi, at afgrænse os til mandlige patienter, der er i et heteroseksuelt parforhold, da det er den hyppigste parforholdsform. Grunden til at vi vælger at fokusere på patienter i et 8

10 parforhold skyldes, at vi har erfaret, at seksuelle bivirkninger kan skabe et brud i parrets intimitet, og at det kan være svært for dem at kommunikere omkring deres seksualitet. 3. Problemformulering (fælles) Ud fra ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan fører sygeplejersken bedst muligt en dialog med patienten, som er blevet opereret for prostatakræft og derved har fået bivirkningen impotens/rejsningsbesvær, til at tale åbent omkring komplikationerne ved seksuelt samvær. 4. Metodeafsnit (fælles) I dette afsnit vil vi give en beskrivelse af, hvilken metode vi vil bruge til at besvare vores problemformulering, samt hvilken metode vi vil bruge til at danne empiri, og analysemetoden vi vil benytte os af. Efterfølgende vil vi beskrive vores litteratursøgning for at komme frem til de artikler, der skal danne empirien for vores analyse. 4.1 Videnskabsteoretisk position (Malene) Vi har valgt at benytte os af den hermeneutiske metode til at belyse vores problemformulering. Vi stiller os undrende overfor, hvordan sygeplejersken fører en dialog med patienten omkring rejsningsbesvær efter endt operation for prostatakræft. I redegørelsen har vi beskrevet vores refleksioner omkring emnet, og derved er vi kommet frem til en problemstilling, som vi ønsker at besvare. Vi ønsker at skabe forståelse for, hvordan dialogen mellem sygeplejerske og patient kan forbedres, og efter som hermeneutikken søger at opnå forståelse igennem horisontsammensmeltninger, er dette den bedst egnede metode at benytte sig af. Vi vil henvise til filosoffen Jacob Birkler 1 og forskerne Lisa Dahlager og Hanne Fredslund, som bygger deres fortolkning af hermeneutikken på Hans-Georg Gadamers 2 værk, Wahrheit 1 Jacob Birkler (1974-), cand. Mag. I filosofi og psykologi 2 Hans-Georg Gadamer ( ), tysk filosof der foretog et brud med tidligere filosofisk hermeneutik 9

11 und Methode. Vi er bevidste om, at Birkler, Dahlager og Fredslund alle er sekundære kilder, og at det er deres fortolkning og derved ikke Gadamers egne ord, vi benytter os af. Hermeneutik betyder læren om forståelse. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer videreførte hans filosofi om hermeneutik ved at lave et brud med tidligere tiders hermeneutikere. (14, p. 95, 15, p 157-8). De centrale begreber i den hermeneutiske metode er fordomme/forforståelse, situation, horisont, forståelse som horisontsammensmeltning samt den hermeneutiske cirkel (15, p. 158). Ifølge Gadamer forstås begrebet fordom anderledes end dets egentlige negative betydning nemlig som en for-dom. Det vil altså sige en for-forståelse, man har om en sag inden forståelsesprocessen indledes. Idet der er tale om en for/før -forståelse ligger der, at forståelsen er foranderlig. Da fordomme var en negativ vinkel på den forståelse, man havde inden forståelsesprocessen, introducerede Gadamer begrebet forforståelse som et alternativ. Selve forforståelsen er altid tilstedeværende og skaber betingelserne for selve forståelsen. Herved omfattes alt det, vi på forhånd ved eller tænker om det vi ønsker at forstå. Dette er ifølge Gadamer hensigtsmæssigt, fordi man, for at kunne stille forskningsspørgsmål, er nødsaget til at have en forforståelse om det, man ønsker at undersøge (15, p , 161, 14, p. 97). I opnåelse af forståelse vil man altid tage udgangspunkt i en situation. Den er ståstedet, vi har i en forståelseshandling og stedet, hvorfra vi forstår den anden. Situationen påvirkes af vores personlige historie. Situationen er det udgangspunkt, vi har i en forståelseshandling, og som dermed mere eller mindre begrænser vores synspunkt, og horisonten er den rækkevide synspunktet har. Horisonten breder sig som en vifte fra situationen, og situationen og forforståelsen bestemmer tilsammen, om den er snæver eller bred. Forståelse forudsætter, at man sætter sig ind i den horisont, man møder. At sætte sig ind i betyder at man forstår den anden horisont i sammenhæng med dennes kontekst, men at man i denne forståelse ikke forlader sin egen horisont. Derved skaber de to horisonter en ny horisont hvor forståelse er mulig. Den nye forståelse kaldes en horisontsammensmeltning (15, p 161-3). Et centralt nøgleord i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som henviser til, at der i forståelse er en cirkularitet. Denne betyder, at det der forstås, kun forstås på baggrund af det man allerede forstår. Cirkulariteten ses i forholdet mellem helhedsforståelse og delforståelse, 10

12 hvorved delene kun forstås, hvis man inddrager helheden, og omvendt kan helheden kun forstås ved hjælp af delene (14, p. 98). Vi ønsker at forstå, hvordan sygeplejersken kan føre en dialog med patienten omkring dennes seksualitet. På dette område har vi en forforståelse fra vores kliniske praksis, samt fra vores redegørelse. Vi ønsker at sætte disse forforståelser i spil ved at undersøge relevant litteratur. Med et litteraturstudie vil vi udvide vores horisont og dette gøres ved, at delene fra vores empiri påvirker vores helhedsforståelse så, at vi får en ny forforståelse, som på ny sættes i spil. Således bruger vi den hermeneutiske cirkel til at skabe ny viden, som kan hjælpe med at besvare problemformuleringen. 4.2 Argumentation for valg af metode til at generere empiri (Jacob) Vi har valgt at foretage et litteraturstudie af den eksisterende litteratur. Et litteraturstudie er kendetegnet ved, at man indsamler og analyserer viden om et emne, der allerede eksisterer. Litteraturstudiet foretages ud fra en problemstilling, som er medbestemmende for, hvad man ønsker at undersøge, og hvilken litteratur man vælger. Ønsker man at undersøge viden om et allerede undersøgt emne, foretages et systematisk litteraturstudie. Ved at foretage et systematisk litteraturstudie, sørger man for, at litteraturen, som ligger til baggrund for studiet, ikke er tilfældigt udvalgt, men fundet, vurderet og udvalgt på en systematisk måde (16, p. 47). Vi vælger denne metode, da der indenfor vores emne allerede er foretaget en del undersøgelser, som belyser dele af problemstillingen. Vi mener ikke, at der er nogen grund til at bruge unødvendige ressourcer og belaste sygeplejersker i deres travle hverdag med indhentning af data, som er tilgængelig i den eksisterende litteratur. 4.3 Argumentation for valg af analysemetode (Jacob) Vi har beskrevet hermeneutikken ifølge Gadamer, hvor vi var inde omkring forforståelsens betydning for forståelse. Ligeledes har vi beskrevet måden, hvorpå vi vil indsamle empiri til at besvare studiets problemstilling og nu vil vi beskrive måden, hvorpå vi vil analysere empirien. Måden, hvorpå empirien skal analyseres, er ved at benytte en hermeneutisk analysemetode, som inddeles i fire trin. Analysemetoden er inspireret af forskerne Lisa Dahlager og Hanne Fredslund 3. Vi vælger at benytte os af denne metode, da den er stringent, og den igennem 3 Lisa Dahlager, født 1964, mag.art. i kultursociologi, ph.d. Hanne Fredslund, født 1965, cand.scient.pol., ph.d. 11

13 faste procedurer holder forskeren i kort snor, eftersom en faldgruppe ved den hermeneutiske metode er, at forskeren lægger sin egen forforståelse ned over materialet og derved ikke tager det undersøgtes sandhed for pålydende (15, p. 175). Herved skabes et etisk dilemma i forskerens arbejde med materialet. Bevidstgør forskeren sig ikke om sin forforståelse, risikerer han kun at tage det fra materialet, som passer ind i hans horisont, hvorved ingen horisontsammensmeltning skabes. Det er nødvendigt, at analysen holdes stringent, eftersom at problemstillingen indeholder mange forskellige aspekter. Vi vil med problemformuleringen i baghovedet, lade empirien tale frit, uden at vores bevidste og ubevidste forforståelse i for høj grad påvirker resultaterne. De fire trin i analysemetoden beskrives således: Første trin: Helhedsindtrykket. Dette trin består i at læse alle teksterne igennem for at skabe sig et helhedsindtryk (15, p. 176). Andet trin: Meningskategorisering. Fokus ligger på, hvad teksten siger, hvilket indebærer, at de meningsbærende enheder identificeres og organiseres i temaer. Herved reduceres og struktureres de meningsbærende enheder omkring nogle temaer (15, p. 176). Temaerne, som de meningsbærende enheder struktureres i, laves på baggrund af problemformuleringen. Tredje trin: Operationalisering. Dette trin består i, at man gennemgår samt laver en grundigere operationalisering af temaerne og ser, om nogle af temaerne kan slås sammen (15, p. 176). Hele tiden har vi problemformuleringen i baghovedet, sådan at vi kommer frem til de mest relevante temaer. Fjerde trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. I sidste trin samles temaerne, og fokus rettes på relationerne imellem dem, for at få et svar på problemformuleringen. Vi samler alle de små dele, nemlig temaerne, og ser den samlede helhed som en kontekst (15, p. 177). 4.4 Beskrivelse af litteratursøgning (fælles) Efter at have beskrevet vores analysemetode, vil vi beskrive, hvorledes vi vil komme frem til empirien, som skal analyseres. Vi vil kort beskrive de undersøgte databaser, de valgte søgetermer og sammenhængen mellem søgestrategien og problemformuleringen. 12

14 4.4.1 Beskrivelse for valg af database (fælles) For at finde empiri til besvarelse af problemformuleringen, har vi lavet en systematisk litteratursøgning vha. PICO-modellen 4 (17). Da vi har valgt at lave et litteraturstudie, har vores systematiske litteratursøgning inkluderet fire databaser. At vi søger i fire databaser er for at sikre os, at problemformuleringen ikke allerede er besvaret og undersøgt til bunds. De fire databaser vi har søgt i er: CINAHL registrerer knap tidsskrifter indenfor sygepleje samt sundhedsprofessioner, hvoraf de flest artikler er på engelsk. CINAHL er særligt velegnet til kvalitativ forskning samt artikler om patienterfaring og - oplevelser (18, p. 42). PubMed er den frie udgave af databasen MEDLINE. MEDLINE startede i 1951 og er verdens største og første medicinske database. Der findes over 20 millioner artikler fra tidsskrifter fra 80 lande hvoraf hovedparten er engelsksproget. Hovedområdet er medicin, men udover dette indeholder PubMed også andre områder derunder sygepleje (18, p. 41). SveMed+ er en database indenfor det sundhedsvidenskabelige område. Der findes artikler fra skandinaviske lægeforenings - og sygeplejetidsskrifter. Sproget er hovedsageligt engelsk eller svensk (18, p. 43). Psychology and Behavioral Sciences Collection er en database, der indeholder videnskabelige artikler og reviews indenfor adfærdsvidenskaberne. Databasen indeholder psykologiske aspekter indenfor medicin og sygepleje (19, 18, p. 43). Alle databaserne indeholder sygeplejefaglig litteratur og er derfor relevante at søge i for at besvare vores problemformulering Beskrivelse af søgetermer (fælles) Vi vil bruge PICO-modellen til at lave en systematisk litteratursøgning. Formålet med PICOmodellen er at identificere evidens omkring en problemstilling, og dette gøres vha. PICOmodellens fire komponenter. Komponenterne er et godt redskab til at generere søgeord, som passer til databaserne. Disse komponenter viser et medicinsk fokus på diagnose, terapi, ætiologi og prognose (17). Efter at vi har inddelt problemformuleringen i PICO-modellens fire komponenter, ser modellen således ud: 4 PICO-modellen er en firedeltstruktur, som man kan bruge til at identificerer evidens omkring en klinisk problemstilling 13

15 Patient Intervention Comparative Outcome Patienten der er blevet opereret for prostatakræft og som har fået bivirkningen impotens/rejsningsbesvær Dialog mellem sygeplejerske og patient Hvordan fører sygeplejersken bedst muligt en dialog med patienten om seksualitet? Databaserne indeholder engelsksproget litteratur og derfor har vi oversat komponenterne til engelsk og konkretiseret dem til enkelte søgeord Begrundelse for sammenhæng mellem søgestrategi og problemformulering (fælles) I alle søgningerne har vi benyttet bloksøgninger, hvor vi har brugt de boolske operatorer OR lodret og AND vandret i søgningerne. Ved nogle af søgeordene er der angivet (*), hvilket betyder, at der er søgt på emneord. Et (+) betyder, at vi har benyttet eplode funktionen ved søgningen, og (AT) betyder, at der er søgt i all tet. Ved søgeord, hvor der ikke står noget har vi brugt fritekstsøgninger. Der angives antal resultater i parentes ud for hvert søgeord. 14

16 Søgning i CINAHL P: Patienten der er blevet opereret for prostatakræft og som har fået bivirkningen impotens/rejsningsbesvær I: Dialog mellem sygeplejerske og patient O: Hvordan fører sygeplejersken bedst muligt en dialog med patienten om seksualitet? 1. søgeord Prostatic Neoplasms* (15.515) Dialogue (4.294) Nurse-patient relations* (19.786) 2. søgeord Impotence* (3.194) Communication*+ Seual taboo (3) ( ) 3. søgeord Seual dysfunction, male*+ (4.963) Quality of life*+ (57.466) Antal hits per blok: Antal hits i alt: 40 Bloksøgningen i CINAHL gav 40 referencer og efter inklusion/eksklusion gav det 20 referencer. Først lavede vi en læsning af overskrifter, og de artikler, der virkede relevante, læste vi efterfølgende abstraktet på. Gennemlæsningen blev styret af vores inklusionskriterier. Efter nærlæsning af fem udvalgte artikler kom vi frem til to artikler, som var brugbare i analysen og til besvarelsen af problemformuleringen. De to artikler vi kom frem til var nummer 2 og 19. De hedder Patient eperiences with communication about se during and after treatment for cancer (11, bilag 11.1), og Living after radical prostatectomy for localized prostate cancer: A qualitative analysis of patient narrative (7, bilag 11.1). Søgning i PubMed P: Patienten der er blevet opereret for prostatakræft og som har fået bivirkningen I: Dialog mellem sygeplejerske og patient O: Hvordan fører sygeplejersken bedst muligt en dialog med patienten om seksualitet? impotens/rejsningsbesvær 1. søgeord Prostatic neoplasms*(87494) Dialogue (8302) Nurse patient communication (9746) 2. søgeord Seual impotence (19246) Communicaion* Seual taboo (368) (346956) 3. søgeord Erectile dysfunction* Seual quality of life (7266) (15182) Antal hits per blok: I alt Antal hits i alt: I alt 46 resultater 15

17 Bloksøgningen i PubMed gav 46 referencer, og efter inklusion/eksklusion lavede vi en læsning af overskrifterne på de 36 inkluderede referencer, hvilket gav fem relevante resultater. Vi læste abstractet på de fem referencer, og dette førte os frem til to relevante, nr. 9 og 13. Da nr. 9 ikke var i full tet online bestilte vi den fra biblioteket. De hedder Eploring the impact of prostate cancer on men's seual well-being (20, bilag 11.2), og Discussing a sensitive topic: Nurse practitioners' and physician assistants' communication strategies in managing patients with erectile dysfunction (21, bilag 11.2) Søgning i SveMed+ P: Patienten der er blevet opereret for prostatakræft og som har fået bivirkningen I: Dialog mellem sygeplejerske og patient O: Hvordan fører sygeplejersken bedst muligt en dialog med patienten om seksualitet? impotens/rejsningsbesvær 1. søgeord Prostatic neoplasms* 377 Dialogue (114) Nurse-patient relations* (1114) 2. søgeord Seual dysfunction, Communicaion* Seual taboo (9) physiological * (231) (5674) 3. søgeord Impotence (149) Quality of life* (2420) Antal hits per blok: I alt Antal hits i alt: I alt 2 Vi har i SveMed+ benyttet os af en bloksøgning, som gav tre referencer. Efter at have inkluderet/ekskluderet resulterede det i nul referencer (bilag 11.3). Søgningen gav ingen referencer, vi kunne bruge som empiri i analysen. Søgning i Psychology and Behavioral Sciences Collection P: Patienten der er blevet opereret for prostatakræft og som har fået bivirkningen I: Dialog mellem sygeplejerske og patient O: Hvordan fører sygeplejersken bedst muligt en dialog med patienten om seksualitet? impotens/rejsningsbesvær 1. søgeord Prostate cancer (661) Dialogue (3284) Seuality (10147) 2. søgeord Seual impotence (70) AT Communicaion Seual Quality of life (6) (28802) Antal hits per blok: I alt Antal hits i alt: I alt 3 16

18 Til sidst lavede vi en bloksøgning i Psychology and Behavioral Sciences Collection, som gav tre referencer. Efter at have inkluderet/ekskluderet kom vi frem til nul referencer. Grunden til vi i denne søgning kun søgte med to søgeord i hver blok skyldes, at en større bloksøgning indsnævrede søgningen for meget (bilag 11.4) Begrundelse for valgt empiri (fælles) Vi har søgt i databaserne CINAHL, PubMed, SveMed+ og Psychology and Behavioral Sciences Collection, og er kommet frem til fire artikler, der er brugbare som empiri i opgaven. Vi vil begrunde for valget af artiklerne, vi fandt i CINAHL. I Patient eperiences with communication about se during and after treatment for cancer., undersøges det, hvordan patienter, i behandling for kræft, oplever at tale om seksualitet med sundhedspersonalet. Forskerne kommer frem til, at patienter i behandling for kræft oplever store bekymringer omkring deres seksualitet, men at der er store forskelle på, hvilke kræftgrupper, som modtager information omkring seksualitet af den sundhedsprofessionelle. Artiklen omhandler ikke kun prostatakræft, men også andre kræftformer. På trods af dette finder vi stadigt artiklen relevant, da den belyser mangel på information mellem kræftramte, derunder også prostatakræftramte, og sundhedsprofessionelle (11). Vi har brugt redskabet Vurdering af Kvantitativ Videnskabelig Artikel (22) til at vurdere artiklens metodiske indhold samt relevans. Vi har i vurderingsredskabet lavet en beskrivelse af undersøgelsens interne og eksterne validitet. Den interne validitet er god, fordi der er overensstemmelse mellem målgruppen og det undersøgte, samt at man har fået materiale igennem fokusgrupper og spørgeskemaer. Med redskabet har vi fået et større indblik og forståelse for artiklens indhold og opbygning. Artiklen er også peer reviewed, hvilket øger artiklens validitet. Den eksterne validitet er god, da artiklens undersøgelse er foretaget i USA. Vi mener ikke, at der er store kulturforskelle mellem Danmark og USA, og derfor kan undersøgelsen godt relateres til danske forhold. (bilag 11.5 p. 42-6, 11) I Living after radical prostatectomy for localized prostate cancer: A qualitative analysis of patient narratives, belyser forskerne patienters oplevelse og følelser efter at være blevet opereret for lokaliseret prostatakræft. Forskerne kommer frem til, at de opererede ønsker at genvinde kontrol og acceptere den nye livssituation som en ændret mand. Artiklen beskriver bivirkninger ved operation for prostatakræft og berører derfor mænds seksualitet i form af 17

19 rejsningsbesvær og derigennem ændret maskulinitet. Derfor er artiklen brugbar til at belyse vores problemstilling. (7) Vi har brugt redskaberne Vurdering af kvalitativ videnskabelig artikel (23) samt VAKS (24) til at vurdere artiklens styrker. Begge redskaber har hver især et formål. Det første redskab laver en vurdering af artiklens indhold, og det andet redskab scorer artiklens metodiske del. VAKS redskabet viser en samlet score på 16, hvilket betyder, at artiklen kan benyttes uden forbehold. Artiklen er peer reviewed, hvilket også taler for artiklens troværdighed. Undersøgelsen er foretaget i Sverige, hvilket gør den særdeles relaterbar til danske forhold. (bilag 11.6 p , 11.7 p ) Efter at have beskrevet artiklerne i CINAHL vil vi komme med en begrundelse for vores valg af artikler fra PubMed. Målet med Eploring the impact of prostate cancer on men's seual well-being, var at øge forståelsen for, hvordan prostatakræft og dennes behandling indvirker på mænd seksuelle velbefindende. Forskerne kommer frem til, at der er et behov for at føre en dialog omkring seksualitet med patienten, at der er et øget behov for information omkring bivirkninger og behandling af bivirkninger samt, at det er vigtigt, at partneren i højere grad inkluderes i samtalen med sundhedspersonalet. Da artiklen omhandler patienter med prostatakræft og deres behov for at italesætte deres seksualitet, er artiklen relevant til at indgå i udarbejdelsen af vores litteraturstudie. (20) Vi har brugt redskaberne Vurdering af kvalitativ videnskabelig artikel (23) samt VAKS (24) til at vurdere artiklen. Efter vurdering af artiklens indhold er vi kommet frem til, at den er relevant at bruge i vores studie. Da artiklen scorer 17 i VAKS, og er peer reviewed, kan den benyttes uden forbehold. Undersøgelsen er foretaget i Canada, hvilket gør, at resultaterne er relaterbare til danske forhold. (bilag 11.8 p. 54-9, 11.9 p ) I den sidste artikel, Discussing a sensitive topic: Nurse practitioners' and physician assistants' communication strategies in managing patients with erectile dysfunction, har forskerne undersøgt, hvilke kommunikationsstrategier sygeplejersker og lægeassistenter bruger til at italesætte rejsningsbesvær med deres patienter. Forskerne kommer frem til, at der er et øget behov for uddannelse omkring kommunikation med patienter vedrørende rejsningsbesvær. Artiklen er relevant for vores problemstilling, idet den omhandler kommunikation omkring rejsningsbesvær med patienten. Artiklen omhandler ikke 18

20 rejsningsbesvær hos patienter med prostatakræft, men vi mener alligevel, at undersøgelsens fund kan relateres til vores problemstilling. (21) Vi har brugt redskabet Vurdering af Kvantitativ Videnskabelig Artikel (22) til at vurdere artiklens indhold og derunder en vurdering af undersøgelsens interne - og eksterne validitet. Den interne validitet er god, da der er overensstemmelse mellem den undersøgte gruppe, og det forskerne ønskede at belyse. En svaghed ved den interne validitet er dog, at antallet af deltagere ikke var så højt som ønsket, da kun 456 ud af gennemførte spørgeskemaet. Den eksterne validitet er god, idet undersøgelsen er lavet i USA. Ligesom i den foregående kan resultaterne relateres fra USA til danske forhold, og eftersom at det er en stor gruppe, undersøgelsen er foretaget på, mener vi, at dette gør resultaterne generaliserbare. Denne artikel er også peer reviewed, hvilket øger dens troværdighed (11.10 p. 62-7) 5. Analyse (fælles) Vi vil analysere empirien vha. Dahlager og Fredslunds hermeneutiske 4-trins analyse. Først vil vi kort beskrive, hvordan vi har brugt metoden. I første trin læste vi alle artiklerne igennem, hvilket gav os helhedsindtrykket. I andet trin uddrog vi alle de relevante meningsbærende enheder i artiklerne. Under tredje trin, samelede vi de meningsbærende enheder i konkrete temaer. (bilag p ) I fjerde trin vil vi samle alle temaerne til én kontekst for at besvare problemformuleringen. 5.1 Patient eperiences with communication about se during and after treatment for cancer (Malene) Patientens mangel på information om bivirkninger I artiklen beskrives, hvordan patienter føler at manglen på information omkring bivirkningerne ved behandlingen efterlader dem uforberedte på kropslige ændringer, som påvirker den seksuelle funktion. Disse resultater peger på, at kritiske oplysninger omkring bivirkninger ikke er velkommunikeret mellem behandler og patient. Dette efterlader patienten til at klare uventede bivirkninger og derved langsigtede ændringer i livskvaliteten på egen hånd, hvilket følgende citat underbygger: Nobody ever talked to me about seuality my oncologist, the nurses nobody did. Nothing (11, p. 597). 55 % af de adspurgte i artiklen rapporterede ikke at have modtaget informationer omkring, hvordan kræften og dennes 19

21 behandling ville påvirke deres seksualitet. Dette medførte, at patienterne ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på behandlingens konsekvenser. Det beskrives i artiklen, at sundhedspersonalet er nødsaget til at påtage sig et større ansvar for at informere patienterne om alle de potentielle bivirkninger ved behandlingerne, og at sundhedspersonalet er lydhøre overfor patienternes bekymringer, da det kan bidrage til at lette byrden ved seksuelle bivirkninger. Dette leder os hen til kommunikationsbarrierer mellem sygeplejerske og patient. Kommunikationsbarrierer omkring seksualitet Et vigtigt dilemma i artiklen er kommunikationsbarrierer omkring seksualitet, da dette flere gange kommer til udtryk hos patienterne. Det ses f i artiklen ved, at patienterne kan være flove over at italesætte deres seksuelle bekymringer, med mindre de direkte bliver spurgt, og samtidigt tænker mange patienter, at sygeplejersken vil bringe emnet op, hvis det er relevant i den enkelte situation. Selvom mange har svært ved at tale om deres seksualitet, vises det i artiklen, at op mod 78 % af deltagerne i undersøgelsen har et ønske om, at seksualitet indgår i samtalen. Det ses i et eksempel hos en mand med prostatakræft, at nogle mænd har svært ved at tale om seksualitet foran deres partner: I think a lot of men won t talk to their doctors about seual response because you got a lot of men that will not talk in front of their wives about it (11, p. 597). Dog følte et flertal af patienterne (64 %), at det var nyttigt at inddrage partneren omkring seksuelle problemstillinger. De seksuelle barrierer ses dog ikke kun hos patienterne. Sundhedspersonalets kommunikationsbarrierer begrundes i, at de har svært ved italesætte patienters seksuelle bekymringer overfor en patient af det modsatte køn. 5.2 Living after radical prostatectomy for localized prostate cancer: A qualitative analysis of patient narratives (Malene) Bivirkningens påvirkning af patientens maskulinitet I artiklen beskrives, hvordan mænd oplever at blive ramt af prostatakræft. Mændene føler, at deres manddom bliver taget fra dem som følge af bivirkningerne ved behandlingen, og det ses ved, at de oplever at være en forandret mand. Dette bringer frustration, idet de ikke føler sig som en komplet mand mere, da de har en følelse af skam over ikke at have fuld kontrol over kroppen. Mændene beskriver det som at være et halvt menneske og en svag mand, da lysten og evnen til seksuel aktivitet som følge af bivirkningerne er tabt. Dette medfører, at mændenes selvværd er ændret, når de sammenligner deres nuværende situation med livet før behandlingen. En af de bivirkninger der har særlig stor indvirkning på mændenes mandighed 20

22 er rejsningsbesvær, og flere af mændene fortæller i undersøgelsen, at rejsningsbesværet giver dem en følelse af sorg og dette kæmpede de meget med følelsesmæssigt postoperativt. Samtidigt med at mændene føler, at deres mandighed er taget fra dem føler de, at det kunne have gjort en forskel, hvis de var blevet informeret ordentligt. Den manglende informations påvirkning Det beskrives i artiklen, i hvor høj grad manglende information påvirker patienten. Rejsningsproblemer efter endt radikal prostatektomi forekommer hos op mod 80 % af patienterne, og dette er bekymrende, eftersom manglende information omkring bivirkninger blev beskrevet hos op mod 39 % af de opererede patienter. Ikke alle mænd i denne undersøgelse var klar over bivirkningerne ved den behandling, de havde valgt. Dette ses ved at en af mændene fortalte, at han ikke var blevet informeret om risikoen for rejsningsbesvær præoperativt og dette udtrykkes ved: I am cut down. A large part of my life has disappeared (7, p. 682). Den manglende information skyldes at mange sundhedsprofessionelle selv har svært ved at tale om seksualitet, hvilket specielt ses i kommunikationen med det modsatte køn. Kommunikation om seksualitet med samme køn I artiklen kommer det til udtryk, at kommunikation er en forudsætning for, at mænd føler sig trygge i forhold til seksuelle problemer. Dette kan i nogle tilfælde være problematisk, eftersom flere mænd i en omsorgsfuld situation har lettere ved at afsløre intime spørgsmål til en sundhedsprofessionel af samme køn. Det ses ved at mænd, der har et ønske om at italesætte deres rejsningsproblemer, fortrækker at gøre dette med en mandlig sundhedsprofessionel, da de føler, det er lettere at forholde deres problemer til en af samme køn. Dette ses i artiklen, ved at mændene mente, at det ville være sværere for en kvinde at forstå, hvad et mandligt problem som rejsningsbesvær betyder for en mand. 5.3 Eploring the Impact of Prostate Cancer on Mens s Seual Well-Being (Jacob) Seksualiteten efter behandling for prostatakræft Det kommer til udtryk i artiklen, at den seksuelle funktion ændres drastisk efter behandling for prostatakræft. Mange af mændene føler ikke, at hengivenheden mellem dem og partneren ændrede sig efter behandlingen. To af mændene i undersøgelsen var bange for at vise hengivenhed, da de frygtede, at det lagde op til seksuelt samvær. Dette skyldes ikke 21

23 manglende selyst, der hos 80 % af mændene var uændret, men i højere grad negative seksuelle forandringer som rejsningsbesvær. I undersøgelsen ser man desuden, at halvdelen af mændene havde nedsat rejsning, der ikke var tilstrækkelig til samleje, mens resten slet ikke havde haft nogen rejsning efter behandlingen. Selvom at de fleste af mændene bibeholdte deres seksuelle lyst, opgav de fleste af disse at have et seksuelt samliv med deres partner. Patientens følelser og tanker omkring den ændrede seksualitet I artiklen beskrives, at de seksuelle forandringer havde en negativ indvirkning på mændenes selvværd, og dette sås ved, at der skabtes en følelse af vrede, skuffelse og frustration ved manglende rejsning. Disse følelser udledtes af, at lystfølelsen stadigt var der, men at mændene ikke kunne gøre noget med den, hvilket ses ved: When you lose your seual function you don t lose your desire. The hormones are all there so it s just a frustration being physically close to somebody and you can t do anything about it (20, p. 499). At mændene ikke kunne tilfredsstille partneren medvirkede til bekymring, idet de var bange for, at det ville have en negativ indvirkning på parforholdet. For nogle blev bekymringerne mindsket ved, at de blev forsikret af partneren om, at hun accepterede situationen. For andre var det svært at tale med partneren om seksuelle problematikker, og derfor drøftede de ikke deres seksualitet efter behandlingen. Grunden til dette var, at patienterne følte, det var deres eget problem, hvor andre følte sig isolerede med negative følelser, og endeligt gav nogle grunden, at mænd har svært ved at tale om følelser. Patienternes behov og oplevelse af kommunikationen med sundhedspersonalet Efter at være blevet behandlet havde patienterne et behov for at drøfte følelser og seksuelle problemstillinger med sundhedsprofessionelle. Nogle af patienterne følte vrede, skuffelse og frustration, da lægens information forud for behandlingen omkring bibeholdelse af rejsning ikke viste sig at være korrekt. En af mændene var fortsat vred tre år efter, idet han specifikt havde fået at vide af sundhedspersonalet, at der ikke ville være nogen seksuel bivirkning: Well, I kept asking the doctors, is this going to affect?... oh, no. But the doctors never discussed this and that is the way it was but nobody discusses it (20, p. 502). Ud fra dette citat ses det, hvorledes information om seksuelle bivirkninger er mangelfuld og inkorrekt allerede inden behandlingen, og patienten fortalte ligeledes, at det ville have været nemmere at mestre forandringerne, hvis han havde fået informationer omkring dem, inden han blev behandlet. Samtidigt med at informationen inden behandlingen var mangelfuld, følte flere 22

24 patienter, at lægen udelukkende fokuserede på kræftbehandlingen og derved fralagde sig alt ansvar for patienternes seksuelle problemstillinger. 5.4 Discussing a sensitive topic: Nurse practitioners and physician assistants communication strategies in managing patients with erectile dysfunction (Jacob) Sundhedspersonalets oplevelse i varetagelsen af rejsningsbesvær I denne artikel ses det at størstedelen af de adspurgte i undersøgelsen ingen problemer havde med at tale om rejsningsbesvær med patienten. For at trygheden skulle øges, beskrev de adspurgte, at viden om mandlig seksuel dysfunktion ville øge deres tryghed, fordi de derved kunne berolige patienten. Det beskrives ligeledes i artiklen, hvordan det er muligt at forbedre relationen mellem sundhedsprofessionel og patient. Dette sker ved at have den rette viden, kommunikationsevnen til at øge trygheden samt at kunne stille det rigtige spørgsmål og derved få det rigtige svar, så der er mulighed for, at problemstillinger bliver forklaret klart og præcist. Når de sundhedsprofessionelle ikke oplevede at have de nødvendige kommunikationsevner, skabtes der utryghed, og dette kom til udtryk i de ofte stillede ubehagelige spørgsmål. Sundhedspersonalets brug af kommunikationsstrategier For at de ubehageligt stillede spørgsmål kunne imødekommes, benyttede de sundhedsprofessionelle sig af fire forskellige kommunikationsstrategier. Den første strategi beskrives ved, at emnet indledes direkte, som det ses ved: Do you have any trouble obtaining og maintaining an erection? They appreciate my directness. It seems to take the pressure off of them (21, p.701). Den anden strategi, de benytter i kommunikationen, foregår ved at indlede emnet med en introduktion, hvilket ses i citatet: This health condition or medication sometimes causes seual problems. Has there been a problem for you? (21, p. 701). Tredje strategi defineres, ved at emnet indledes, når der ses en høj risiko for rejsningsbesvær, og dette ses med:. Our male patients have multiple health issues which indicate high risk factor or probability for having erectile dysfunction. So the subject is presented to the patient (21, p. 701). Den fjerde strategi lader patienten selv bringe emnet op, hvilket ses af sidste citat: I wait for them to bring up the subject and then answer their questions (21, p. 702). 23