Transkript

1 22. april 1

2 Indledning Skabelonen har flg. opbygning: Afsnit 1: Skolens opnåede resultater for frafald i 2013 og målsætning for Afsnit 2: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 3: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Afsnit 4: Obligatoriske indsatsområder. Afsnit 5: Valgfrie indsatsområder. 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 24,5 22, ,9 21,5 Skolen udfylder 21,0 Hovedforløb under ét 12 11,8 6 12,5 6 Skolen udfylder 6 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Skolen ønsker ikke at revidere måltallet for 2014, som vi vurderer som ambitiøst at nå på baggrund af resultaterne og erfaringerne fra Tabel 1.2. Da skolen ikke har haft medfinansierede valgfrie indsatsområder i 2013 er der ikke grundlag for at udfylde tabellen. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Grundforløbene Fra 2012 til 2013 ses der en stigning i frafald fra 22,9 % i 2012 til 23,9 % i Forventninger om at kunne reducere yderligere til måltallet 22 % er derfor ikke indfriet. Fastholdelsen for de 2149 elever, der i skoleåret 2012/13 påbegyndte grundforløbet ser således ud: Alder - 17 år år år 25 + år Ialt kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand I gang Fuldført Afbrud (mo) Afbrud (uo) Ialt Kilde: EUD-forløbsstatistikken, Uni-C, januar 2014, status efter 6 mdr. Hvis man sammenligner 2012/13 med året før, viser tallene, at flere er i gang, lidt færre har fuldført og antallet af elever, som har valgt om efter afbrud er steget fra 5,5 % til 6,8 %, hvilket er positivt. Afbrud uden omvalg er desværre også steget. 2011/ /13 I gang Fuldført Afbrud (mo) Afbrud (uo) I alt Kilde: EUD Forløbsstatistikken, Uni-C, status efter 6 mdr. Køn Kønsfordelingen på de elever, der blev optaget på grundforløbet august 2013 er 30 % kvinder og 70 % mænd. I forhold til året før en forskydning på 2 % flere mænd. Ud fra en kønssynsvinkel er frafaldet for henholdsvis kvinder og mænd ændret en smule i forhold til sidste år: kvinderne er faldet med 2 % på kategorien med omvalg, mens mændene er steget med 3 %. Gruppen af kvinder uden omvalg er steget fra 24 % til 26 %, mens tallet for mændene ligeledes viser en stigning, dog kun på 1 %. Med andre ord er vi blevet dårligere til at fastholde kvinderne. Kvinder Mænd Afbrud (mo) 6 % 4 % 5 % 8 % Afbrud (uo) 24 % 26 % 22 % 23 % 4

5 Ses på afbrud uden omvalg i forhold til såvel køn som alder, tegner der sig følgende billede: Kvinde Mand Alder 2011/ / / /13-17 år 17 % 23 % 16 % 14 % år 28 % 28 % 27 % 27 % år 27 % 27 % 27 % 29 % 25+ år 25 % 28 % 24 % 25 % Køn kombineret med alder viser, at vi har været dårligere til at fastholde de helt unge kvinder og bedre til at fastholde de helt unge mænd, mens gruppen af årige mænd og kvinder ligger som sidste år. I gruppen af elever på 25+ er der stigning på begge køn, dog mest hos kvinderne. Den generelle opfattelse af, at drenge/unge mænd klarer sig dårligere i forhold til fastholdelse, kan ikke genkendes på Roskilde Tekniske Skole. Det er dog væsentligt at se dette i forhold til, at skolens andel af uddannelser med særlig appel til kvinder nemlig dyrepasser og til dels de grafiske uddannelser og malergrundforløbet er begrænset. Dyrepasser og de grafiske uddannelser er karakteriseret ved ingen eller stærkt begrænsede muligheder for skolepraktik og brancher med meget begrænsede muligheder for praktikpladser. Malerfaget tiltrækker erfaringsmæssigt en gruppe af kvinder med sociale og personlige udfordringer, der gør det vanskeligt at fokusere på uddannelse. Lige som sidste år ses, at det er de voksne og særligt gruppen af årige der giver udfordringer i forhold til fastholdelse, mens de 17-årige, som må formodes at komme direkte fra grundskolen, er den gruppe, vi er bedst til at fastholde. Tallene kunne indikere, at Ungepakke 2 fungerer efter hensigten. Flere unge kommer i uddannelse, hvilket er positivt. Tallene kan dog også indikere, at denne gruppes motivation og grad af afklarethed ift. uddannelse ikke er optimal. De årige er ofte karakteriseret ved flere uddannelsesskift evt. kombineret perioder med arbejde, mens gruppen af 25+ ofte kommer med et mere afklaret ønske om karriereskift. Tilbagemelding fra vejlederne tyder på, at økonomi spiller en ikke ubetydelig rolle for frafald i sidstnævnte gruppe. Hvornår falder eleverne fra (grundforløb 2012/13) - status efter 1, 3 og 6 mdr. Såvel mænd som kvinder i kategorien 25+ er den gruppe, der falder hurtigst fra. Herefter kommer hos kvinderne gruppen af årige, umiddelbart herefter de årige. Hos mændene følger tallene aldersfordelingen, de ældste falder først fra, de yngste falder fra sent i forløbet. Der er en markant kønsforskel blandt de 17-årige, idet kvinderne falder væsentligt hurtigere fra end de 17-årige mænd. Som nævnt i afrapporteringen af Analyse af optag og frafald på indgange, Dyr, planter og natur kan én af årsagerne være, at indholdet på dyrepassergrundforløbet kommer bag på en del elever, der forventer langt mere direkte kontakt til dyrene, end forløbet indeholder og at eleverne generelt undervejs erkender, at praktikpladssituationen er særdeles vanskelig. 5

6 En opgørelse på afbrud uden omvalg fordelt på henholdsvis 1., 3. og 6. mdr. viser følgende billede: Antal 1 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder -17 år Kvinder år Kvinder år Kvinder 25+ år Kvinder Total Mænd -17 år Mænd år Mænd år Mænd 25+ år Mænd Total Samlet Total % 1 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Kvinder -17 år 26,8 51,2 100,0 Kvinder år 30,6 61,1 100,0 Kvinder år 28,6 64,3 100,0 Kvinder 25+ år 41,7 75,0 100,0 Kvinder Total 31,4 62,7 100,0 Mænd -17 år 12,5 43,1 100,0 Mænd år 23,3 68,9 100,0 Mænd år 25,0 65,5 100,0 Mænd 25+ år 33,3 71,2 100,0 Mænd Total 23,5 62,8 100,0 Samlet Total 26,1 62,8 100,0 En del af vores nuværende initiativer (styrket socialt miljø, stærkere fokus på modtagelse og opstart) har uden tvivl effekt på de helt unge, men har ikke nødvendigvis effekt på de voksne. For at målrette yderligere fastholdelsestiltag er det nødvendigt at kombinere frafaldsårsager med de anførte aldersgruppen. Viden vi i dag ikke har til rådighed, men som vi vil arbejde på at fremskaffe. Frafaldsårsager Nedenstående datagrundlag adskiller sig fra de tal, der ligger til grund for tabellerne ovenfor. Tallene er fremkommet på baggrund af egne træk og viser den angivelse af frafaldsårsager, der er registreret på undervisningsafdelingerne. Tallene er derfor ikke sammenlignelige. Samlet set er Fravær den kategori, der angives som den væsentligste enkeltårsag til frafald i alt 17,4 % mens Fortrudt udd. og Ej påbegyndt udgør henholdsvis 11,7 % og 8,1 %. Ej påbegyndt og Fortrudt uddannelse udgøres af en gruppe elever, som vi kun har sporadisk eller ingen kontakt med, hvilket tyder på et ikke afklaret uddannelsesvalg. 6

7 Der er i 2013 taget forskellige initiativer til tættere samarbejde med UU og flere tilbud til grundskoleelever om aktiviteter, der kan vise de muligheder, vi som skole kan tilbyde. Se mere under afrapportering af indsatsområde Frafaldsopgørelsen peger på, at vi skal have massivt fokus på fravær. Nogle af vejlederne peger på, at der er behov for en generel drøftelse af fraværsreglerne, som ikke nødvendigvis håndteres ens alle steder. Der skal derfor fokus på forvaltningen af fraværsreglerne og et skærpet fokus på, hvilke roller henholdsvis kontaktlærere, vejledere, fastholdelseskonsulenter og ledere har i forhold til fraværsproblematikken. Der skal fortsat fokus på Ej påbegyndt og fortrudt uddannelse gennem et styrket samarbejde med grundskolen og UU. Læs mere om dette under indsatsområde Vi kendte i 2013 ikke mængden af elever med uddannelsespålæg, men det er nærliggende at kommunernes tydeligere pres på at få unge i uddannelse spiller en rolle. Vi har også i 2013 haft adskillige eksempler på elever, der har zappet rundt mellem et anseelig antal forskellige uddannelser/skoler og på den måde er blevet forsørget gennem SU uden reelt at være studieaktive. Antallet af elever, der falder fra pga. personlige forhold og sygdom, er stort set fordoblet siden sidste år. Dette er ikke overraskende, idet mere sårbare unge kommer ind i vores uddannelser. For at styrke indsatsen på dette område har vi med virkning fra 1/ tilkøbt socialrådgiverbistand på ½ tid som supplement til psykoterapeuterne. Deres erfaring er nemlig, at problematikker, der har med bolig og økonomi at gøre, er stigende. Læs mere om dette på afsnit Vi ser at fortsat stort behov for at kunne tilbyde hjælp til at komme ud af misbrug. RTS har i løbet af 2013 fortsat samarbejdet med Roskilde Kommunes såkaldte Ungeindsats. Ungeindsatsen fokuserer på en sundhedsfremmende og forebyggende indsats bygget op omkring sundhedseksperimentarier og rådgivning. De primære fokusområder er rusmidler (inkl. alkohol og tobak) og psykisk sundhed. Sekundære fokusområder er seksuel sundhed, bevægelse, mad og måltider. Desuden arbejder vi stadig efter tankerne i projektet Trivsel, fællesskab og faglighed. 7

8 Frafald fordelt på indgange Population 1/ / Status pr. 12/ Dyr, planter og natur 1033 Bil, fly og andre transportmidler 1031Produktion og udvikling 1034 Bygge og anlæg 1032 Strøm, styring og it 1037 Medieproduktion Antal Grundforløb Afgangsårsager Hovedtotal **Ingen reakt klasse Adgangsbegr. 1 1 Anden TS Arbejde Bortvist Ej afgangsmeldt Ej bestået Ej påbegyndt ej. best. kørek Fortrudt udd Fravær Fuldf. grundf Fuldført kurset 2 2 Fuldført obl.gf Gennemført trin 2 2 HF/STX/HHX 3 3 Ikke kontakt Ikke udd. parat Niveau for højt Niveau for lavt 1 1 Ny uddan. kode Person. forhold Skifter indg Skiftet skole Skoletræt Sygdom Trives ikke Uaccebt. adfærd Ud, mgl flere Udd. aftale Udgået Udmeldt (mgl Økonomi Hovedtotal

9 Frafald i % % Grundforløb Afgangsårsager Hovedtotal **Ingen reakt 1,8 3,3 9,5 0,5 2,3 0,0 1,9 10. klasse 0,0 0,0 0,7 0,0 0,3 0,4 0,2 Adgangsbegr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Anden TS 0,3 4,2 4,1 1,6 1,2 1,2 1,1 Arbejde 0,6 0,0 2,7 0,0 1,8 0,6 0,8 Bortvist 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1 Ej afgangsmeldt 1,3 3,3 4,1 0,5 1,8 3,4 2,0 Ej bestået 0,2 0,0 0,7 0,0 0,0 0,2 0,2 Ej påbegyndt 12,4 4,2 5,4 0,5 6,7 2,0 8,1 ej. best. kørek 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 Fortrudt udd. 12,5 10,0 12,8 12,6 9,1 10,9 11,7 Fravær 14,4 26,7 8,1 20,4 22,5 21,5 17,4 Fuldf. grundf. 42,5 37,5 43,9 53,4 36,5 45,1 42,9 Fuldført kurset 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1 Fuldført obl.gf 0,4 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,3 Gennemført trin 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 HF/STX/HHX 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,1 Ikke kontakt 0,7 0,0 4,1 0,0 0,0 0,0 0,6 Ikke udd. parat 0,6 0,0 0,0 1,0 1,2 0,0 0,5 Niveau for højt 0,1 0,0 0,7 0,0 0,6 0,0 0,2 Niveau for lavt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Ny uddan. kode 0,2 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,2 Person. forhold 4,3 2,5 1,4 3,1 2,3 3,6 3,6 Skifter indg. 0,8 2,5 2,0 2,1 2,3 1,0 1,3 Skiftet skole 0,1 0,0 0,0 0,0 0,3 1,0 0,3 Skoletræt 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 Sygdom 1,0 1,7 0,0 2,1 0,3 2,8 1,3 Trives ikke 0,0 0,8 0,0 0,5 0,0 0,0 0,1 Uaccebt. adfærd 0,2 0,0 0,0 1,0 0,3 0,0 0,2 Ud, mgl flere 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 1,9 Udd. aftale 0,5 0,8 0,0 0,5 9,4 0,8 1,7 Udgået 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,2 Udmeldt (mgl. 1 0,1 1,7 0,0 0,0 0,0 0,8 0,3 Økonomi 0,3 0,8 0,0 0,0 0,6 0,0 0,3 Hovedtotal 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 9

10 Grundforløb: Optag og frafald på indgange Tilgang og frafaldstal er hentet fra Forløbsstatistikken 2011/12 og 2012/13. Antal årselever er trukket af skolens Controllerafdeling i Prophix. 2011/ /13 Dyr, planter og natur 25,0 % 25,2 % Produktion og udvikling 25,3 % 23,3 % Strøm, styring og it 16,2 % 20,6 % Bil, fly og andre transportmidler 17,2 % 22,1 % Bygge og anlæg 18,9 % 20,6 % Medieproduktion 23,6 % 24,6 % RTS total 22,9 % 23,9 % Dyr, planter og natur Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder Produktion og udvikling Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder Strøm, styring og it Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder Bil, fly og andre transportmidler Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder Bygge og anlæg Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder

11 Medieproduktion Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder Grundforløb - Samlet Uddannelse - Grundforløb 2011/ /13 Tilgang Antal årselever i år 2012 og Frafald efter 6 måneder Afdelingsspecifikke kommentarer til frafaldet på grundforløb Afrapporteringen tager udgangspunkt i skolens afdelinger, hvilket ikke i alle tilfælde er i overensstemmelse med den formelle definition af indgange. Dyr, planter og natur Der har været en beskeden stigning i frafald på grundforløbet dyr, planter og natur. I forbindelse med fravær springer en særlig elevgruppe i øjnene: De socialt og psykisk svage elever, der er vant til at gå i specialskole eller at være hjulpet af mentor, coach, kontaktperson eller engagerede forældre. Denne gruppe er udsatte på afdelingen, da de kommer ind i et meget større miljø. Der er mange elever ved opstart, væsentlig flere elever i klasserne end de er vant til, det kan være svært at finde rundt fordi området er stort, der er flere end én underviser at forholde sig til og kontaktlærerne ikke helt er så nursende som i folkeskolen/specialskolen. I dag bruger afdelingen rigtig mange resurser for at netop socialt og psykisk svage elever får en god uddannelse. Der er bl.a. 30 ugers-klasser, læringsstil-uddannede lærere, mentor- og støttelærerordninger. Men mere kan gøres: Bedre kontaktlæreruddannelse, udvælgelse af lærere, der skal være kontaktlærere, færre elever pr. kontaktlærer, introsamtaler i den første uge af grundforløbet eller inden opstart og evt. mindre holdstørrelser. Der skal fortsat udbydes specielle grundforløbspakker eller uddannelsesforløb for de svageste elever og ved ansættelse af nye lærere til disse forløb, bør der lægges større vægt på sociale kompetencer. Generelt er der fortsat behov for at udbygge det sociale miljø. Afdelingen har mange elever, der melder sig til i sidste øjeblik. Vi har en fornemmelse af, at nogle af disse elever primært er motiveret af SU. De fylder en del i statistikken, men vi prøver på at opdage dem så tidligt som muligt. En løsning kunne være bagudbetalt SU og måske en mere fast deadline for optagelse. I kategorien fortrudt uddannelse, ser vi mange dyrepasserelever, der kommer med en forestilling om, at det at være dyrepasser indebærer langt mere kontakt med dyr end tilfældet er. Få ved, at jobbet stort set kun indebærer fodring og rengøring og derfor falder nogle fra. Desuden finder mange ud af, at oplysningen om, at det er svært at finde læreplads er reel nok, hvorefter de opgiver uddannelsen. For anlægsgartnernes vedkommende bliver elever med svage knæ, rygge og skuldre hurtigt vejledt videre til en anden uddannelse. Det overrasker også en del elever, at der er matematik på anlægsgartneruddannelsen. Mulige indsatser i forhold til dette kunne være: bedre UU-vejledning, flere i brobygning og andre indskolingstiltag, tættere samarbejde med folkeskolerne, mere information om uddannelsernes bagsider. 11

12 Ofte er personlige forhold en kombination af flere af de øvrige punkter. Det kan være sygdom, ægtefælles ledighed eller problemer med at bo for langt væk samtidig med at skulle aflevere/hente børn. Det kan også skyldes barsel, boligforhold, parforhold i opløsning m.v. Der er behov for mere vejledning i form af socialrådgiver- eller psykoterapeutbistand til at starte op igen, når/hvis problemerne bliver løst. Mange elever har psykisk eller fysisk sygdom. For mange af de psykisk svage elever gælder det, at problemerne ofte opdages for sent bl.a. fordi eleven ikke er åben omkring vanskelighederne. Skolens muligheder for at stille den fornødne tid og resurser til rådighed for denne elevgruppe er begrænset. Derfor er elevernes reaktion at blive hjemme. Det er ikke muligt at gennemføre et grundforløb på dyr, planter og natur uden kørekort. Som regel er der en gruppe elever, der finder ud af, at de ikke kan tage et traktorkørekort eller mister et bilkørekort under grundforløb. Disse elever skal naturligvis vejledes til anden uddannelse. Generelt om afdelingen for Bil, fly og andre transportmidler + smed, industritekniker og Strøm, styring og it Vi har oplevet en generel stigning i frafaldet. På to afdelinger stigningen markant (bil, fly og andre transportmidler fra 17,2 til 22,1 %) (Strøm, styring og it fra 16,2 til 20,6 %). Den nærliggende forklaring på den negative udvikling i netop disse to uddannelser er problematikken med lærepladser. Begge uddannelser har kvotebelagt skolepraktik. Man kan umiddelbart tænke, at dette har haft en negativ virkning på rummeligheden på grundforløbet. Bil, fly og andre transportmidler I personvognsmekanikeruddannelsen, hvor frafaldet er steget markant på grundforløbet, er frafaldet på hovedforløbet faldet fra 10,2 til 8,5! Det kan virke som om begrænsningen i uddannelsesaftaler, har resulteret i en hård sortering blandt eleverne på grundforløbet. Måske har denne mekanisme betydet en ubevidst sortering til fordel for de bedst egnede elever, som er bedre rustet til at gennemføre hovedforløbet. På grundforløbet for personvognsmekaniker er kvoten væsentlig mindre end det reelle behov. Alle de virksomheder vejledningen har kontakt med, efterspørger primært de samme kompetencer hos eleverne. De vil have en meget pålidelig mødedisciplin og stor interesse for faget. For virksomhederne er det således ofte elevernes evner til at overholde aftaler, der er væsentlige og ikke deres faglige kompetencer. For at matche virksomhedernes krav, er dette aspekt en naturlig del af vores fokusområde. En stor del af vores grundforløbselever er meget langt fra at være i overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav. Simple kompetencer som at møde til tiden og komme hver dag, er ikke en naturlig del af deres erfaringer fra skoleverdenen. Når vi italesætter og forventer en fornuftig progression i forhold til netop dette, møder vi både modstand og utilfredse elever. Der er i vejledningen erfaring for, at en stor del af elevernes frafald i netop uddannelser med for lille kvote, skyldes elevernes manglende tro på egne evner til at honorere krav fra et presset arbejdsmarked. Strøm, styring og it På Strøm, styring og it har vi optag hver 5. uge og vi har oplevet voldsom stigning (over 25 %) i søgningen til grundforløbet. Vi har en hypotese om, at der kan være en sammenhæng mellem øget frafald og muligheden for at starte op hver 5. uge, idet der kan være tale om en for nem løsning, hvis der er behov for et hurtigt uddannelsesvalg fx i forbindelse med uddannelsespålæg. Produktion og udvikling Indgangen produktion og udvikling har som eneste afdeling formået at nedbringe frafald på grundforløbet. Der er i smedeafdelingen gennemført en del tiltag til fastholdelse af netop grundforløbselever. 12

13 På trods af, at der i afdelingen er en overrepræsentation af elever med mangfoldige personlige udfordringer, er dette lykkedes. Smedeafdelingen har fokuseret på eksempelvis bedre socialisering i forbindelse med opstart og bl.a. på gennemgående lærer på grundforløbet. Flere elever på smedegrundforløbet bruger noget længere tid end gennemsnittet. Vi har en del elever, som bruger næsten 60 uger, men dog formår at gennemføre. Elevernes manglende forudsætninger og parathed i forhold til at være en aktiv elev er vores største udfordring på nuværende tidspunkt! Vi har mange elever som ikke ønsker eller formår, at investere den energi, som en ungdomsuddannelse kræver. Mange af vores frafaldne elever kommer reelt ikke i gang med den valgte uddannelse. De har allerede fra opstarten 1 til 2 dages fravær ugentligt og kommer sjældent til tiden. Hvis disse elever skal fastholdes i uddannelserne, så skal denne problematik tages ind i det pædagogiske arbejde og der skal sættes massivt ind fra starten. Det er vigtigt, at vi samtidig får en mere afstemt holdning til fravær og håndtering af udmeldelser. Bygge og anlæg Vi kan se flere tendenser i forhold til frafald på grundforløbet: en stigning i frafald, som skyldes elever, der møder med en forventning om, at der ikke stilles krav og når dette er tilfældet står de af. En del elever føler sig presset ind og har svært ved at tage ejerskab for deres uddannelsesvalg som ikke altid er eget valg. Vi hører ofte kommentaren at det ikke længere er sjovt, når eleverne vil melde sig ud. En stor gruppe elever med ADHD, som vi ikke har redskaber til at klare En del elever er ude i et misbrug, som ikke bliver afviklet under deres forløb, på trods af diverse initiativer (Ungeprojektet, psykoterapeuter m.m.) En del elever kommer fra et strukturløst liv, som gør det svært for dem at håndtere løsninger, der findes inden for en fast struktur Manglende rumlig sans. Her ser vi mange tømrere, der har svært ved tegningsforståelse, såvel på papir som på PC. En lille gruppe piger på malerfaget, som slås med lavt selvværd, spisevægring ogdårlige samlivsrelationer. Nogle af dem har også et misbrug. Vi har mange voksne (20+) som forsøger at skifte erhvervsretning. De stopper ofte, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen Vi har en gruppe elever, som forsøger at gennemføre grundforløbet flere gange. I gruppen er også elever, hvis uddannelsesplan bliver ændret, så de får længere tid til at gennemføre. Denne gruppe er ofte karakteriseret ved meget fravær og selv om vi strækker os langt, så er de svære at fastholde, da de opbruger alle de chancer vi med rimelighed kan give dem. Vi skal blive bedre til at tydeliggøre, hvilke krav og forventninger der er til eleverne, hvis den ønskede uddannelse skal blive en reel mulighed og uddannelsesplanen skal drøftes grundigere for at afklare, om der er et reelt perspektiv for den unge. Såvel elever som undervisere, vil have gavn af, hvis vi hurtigere melder tilbage til f.eks. jobcenter/ kommune, hvis den unge i væsentligt omfang mangler den fornødne motivation til at deltage aktivt. Vi skal blive bedre til at handle på de første symptomer på frafald - nemlig fravær - og vi skal have en mere klar procedure for, hvem der gør hvad, hvornår. For at sikre bedre gennemførelse for den sårbare gruppe skal vi efteruddanne lærere, mentorer og vejledere til at klare elever med særlige behov. Hertil kommer at psykoterapeuter og socialrådgiver skal indtænkes i større omfang. 13

14 Medieproduktion Grundforløb På grundforløbene er frafaldet generelt højere end på hovedforløbet. Det samlede frafald på grundforløbet er steget fra 23,6 % i 11/12 til 24,6 % i 13/14. Elevernes forudsætninger har ændret sig fra mange studenter til flere sårbare unge med sociale problemer. Efter kontanthjælpsreformen og ungepakken får vi flere unge med uddannelsespålæg. Måske kan man her finde nogle af årsagerne til, at vores frafald er steget med 1 %. Lærerne har fået kontaktlærerkursus og der er ansat en elevrelationsmedarbejder, der hjælper med opfølgning på fravær. Sidstnævnte kan have betydning for det stigende frafald, da vi bestræber os på at følge mere systematisk op på elever med manglende studieaktivitet. Samtidig bruger en af skolens PPRmedarbejdere ca. 2/3 af sin tid på indgangens elever. Web-integratorgrundforløbet Interviewundersøgelser viser, at 25 % af de elever, der forlader skolen/skifter hold, giver socialt orienterede begrundelser med angivelse af, at de har svært ved at komme overens med lærere eller andre elever. Andre undersøgelser understreger betydningen af de sociale relationer mellem lærere og elever. Et positivt lærer-/elevforhold har stor betydning for elevernes fastholdelse. Nogle elever fokuserede bl.a. på, hvor meget lærerne talte med eleverne uden for klasseværelset. Dette blev set som en indikator for lærernes interesse for eleverne, som fortæller, at et positivt forhold mellem elever og lærere ofte medfører et lavere frafald. Meget tyder således på, at et godt socialt klima på skolen og i klasserne har betydning for, om elever med høj risiko for at falde fra nu også reelt gør det. Dette skal ikke alene forstås som en individuel dimension ved undervisning, altså hvor det er op til læreren at tage sig sammen og engagere sig i eleverne. Udover sociale og faglige vanskeligheder er dårlig økonomi, problemer med SU og uddannelseskort samt hjemløshed/bolignød også en stor faktor. Vi samarbejder med socialrådgiveren, så flere sager kommer i spil. Hovedårsagen til frafald er fravær. Vores elevrelationsmedarbejder har lavet en rapport over webintegratorgrundforløbet. Konklusionen er, at der er to områder som skal styrkes: Hjælp eleverne med deres sociale forhold og tydelig faglighed i uddannelserne. Skilteteknikergrundforløbet Vi får elever på dette forløb, som fra starten ikke nødvendigvis har planer om at fortsætte på hovedforløbet. Lærergruppen har jævnligt betydelige udfordringer med at gøre undervisningen inspirerende nok for denne elevgruppe, som ikke er dedikeret til uddannelsen. Men ofte lykkedes det for underviserne at få alle elever frem til grundforløbseksamen. Udfordringen for lærergruppen er at differentiere tilstrækkeligt over dette spænd blandt eleverne, således at undervisningen både virker spændende og attraktiv, uden at hægte elever af, som har begrænsninger i indlæringsevnen. De lokale erfaringer med de fire optag pr. år, som vi har praktiseret hidtil viser, at udsvingene omkring frafald og gennemførelse er ret små. I forhold til de skoler vi sammenligner os med, der har tilsvarende forløb, har vi en betragtelig succes med at få elever fastholdt på skilteteknikergrundforløbet. Mediegrafiker og Digital Media Begge uddannelser har kvoter på hovedforløbet. Derfor er vi meget afhængige af arbejdet med at skaffe praktikpladser og at elevernes motivation for at opnå en praktikplads er helt i top. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at tiltrække de bedste elever. Eleverne skal vurderes at kunne 14

15 gennemføre og at kunne opnå en praktikaftale. At markedsføre uddannelserne og sikre et kvalificeret ansøgerfelt har givet visse problemer i en del år. Vi har haft ca. 3 gange så mange ansøgere som antallet af studiepladser, men mange har ikke opfyldt de basale ansøgningskrav i forhold til egnethed. Dette har undertiden resulteret i optag af elever med begrænsede muligheder for at kunne gennemføre. Dette kan aflæses af de frafald mediegrafiker- og Digital Media-uddannelserne har oplevet. Uddannelser hvor frafaldet i virkeligheden burde være lille. En del af frafaldet kan skyldes, at nogle elever ser sig nødsaget til at afbryde deres uddannelse efter grundforløbet, fordi de ikke har fået en praktikplads. Med den seneste periodes lavkonjunktur, gør dette sig gældende for mange af vores elever. Hovedforløbene I 2013 har der været et en stigning fra 11,8 % til 12,5 % i antallet af elever, der har afbrudt et hovedforløb. Antallet af elever på hovedforløb er fra 2012 til 2013 desuden faldet fra 1047 til 1003 elever. Fastholdelse af de 1003 elever, der i skoleåret 2012/13 påbegyndte 1. hovedforløb ser således ud: Alder - 17 år år år 25 + år Ialt kvinde mand Kvinde mand kvinde mand kvinde mand I gang Fuldført Afbrud (mo) 2 2 Afbrud (uo) Ialt Kilde: EUD Forløbsstatistikken, Uni-C, januar 2014, status efter 6 mdr. Afbrud uden omvalg har for kvindernes vedkommende ændret sig markant for de 17-årige, dog er det væsentligt at bemærke, at det faktiske antal er meget begrænset, så det reelt handler om at afbrud uden omvalg er gået fra 2 til 4 elever. For aldersgruppen år og 25+ er afbrud (uo) faldet. Mændene ligger forholdsvis stabilt, dog med øget afbrud (uo) i gruppen af 25+. Afbrud uden omvalg sat i relation til køn og alder giver følgende billede: % 2012/ / / /14 Kvinder Kvinder Mænd Mænd - 17 år år år år En sammenligning mellem elever, der påbegyndte 1. hovedforløb 2010/11, 2011/12 og 2012/13 giver følgende billede: 2010/ / /13 I gang Fuldført Afbrud (uo) Afbrud (mo) Kilde: EUD Forløbsstatistikken, Uni-C, status efter 6 mdr. 15

16 Antallet af hovedforløbelever er faldet. Færre har gennemført og færre er i gang, mens afbrud ikke antalsmæssigt er reduceret tilsvarende, hvilket forklarer at det samlede frafald på hovedforløbet er steget. Frafald på hovedforløbet fordelt på indgange: Tal hentet fra Forløbsstatistikken 2011/12 og 2012/ / /13 Dyr, planter og natur 7,8 % 11,3 % Produktion og udvikling 10,0 % 13,3 % Strøm, styring og it 10,6 % 13,0 % Bil, fly og andre transportmidler 10,2 % 8,5 % Bygge og anlæg 11,4 % 7,5 % Medieproduktion 17,6 % 17,7 % RTS total 11,8 % 12,5 % Afgangsårsager på hovedforløbet fordelt på uddannelser 16 Landbrugsuddannelsen 1420 Vvs-energiudd Produktionsgartner 17 Landbrugets lederudd Elektriker 1590 Væksthusgartner 92 Personvognsmekaniker 1435 Byggemontagetekniker 1605 Anlægsgartner 1110 Smedeuddannelsen 1450 Bygningsmaler 1615 Dyrepasser 1190 Industriteknikerudd Web-integrator 1655 Greenkeeper 1350 Murer 1500 Automekaniker 1890 Teknisk designer 1390 Træfagenes byggeudd Digital media 1410 Snedkeruddannelsen 1525 Mediegrafiker 16

17 Population: 1/ / Status pr. 12/ Afgangsårsager på hovedforløb Antal Afgangsårsager Hovedtotal Bortvist Ej afgangsmeldt Ej bestået Ej påbegyndt Fortrudt udd Fuldf. grundf Fuldført EUD Fuldført kurset Gennemført trin Ikke kontakt 1 1 Ikke udd. parat Læreforh. oph Niveau for højt 2 2 Ny uddan. kode 1 1 Person. forhold Skiftet skole Sygdom Udd. aftale 3 3 Udlån afsluttet Hovedtotal

18 % Afgangsårsager Hovedtotal Ikke kontakt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Ikke udd. parat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bortvist 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 4,8 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 0,2 Ej afgangsmeldt 44, 7 27, 3 53, 9 87, 5 68, 2 96, 3 79, 5 81, 8 71, 4 89, 5 64, 9 20, 0 0,0 33, 5 77, 3 90, 9 71, 4 90, 5 68, 4 73, 2 51, 7 73, 7 42, 9 55,9 Ej bestået 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,4 3,4 0,0 0,0 1,2 Ej påbegyndt 36, 0,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 Fortrudt 12, 16, udd. 8 9,1 0,9 6,3 4,5 0,0 2,3 0,0 0,0 1,8 7,0 0,0 0,0 3 0,0 0,0 0,0 0,0 5,3 0,8 4,5 0,0 7,1 7,1 Fuldf. 50, grundf. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 0,0 0,0 1,8 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 0,0 0,3 Fuldført 26, 25, 32, 19, 13, 31, 21, EUD 6 0,0 2 6,3 0,0 0,0 2,3 9,1 0,0 1,8 5,3 0 0, ,0 7,1 4,8 5,3 4,1 5 0,0 4 14,5 Fuldført 60, kurset 0,0 6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 Gennemført 10, trin 2,1 0,0 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 6,5 1,1 0,0 0,0 1,2 Læreforh. oph. 12, 8 0,0 16, 5 0,0 22, 7 3,7 9,1 9,1 28, 6 7,0 12, 0 0,0 15, 8 0,0 0,0 0,0 4,5 9,1 18, 6 4,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,5 14, 3 0,0 0,0 13, 0 5,6 15, 8 14, 3 7,4 Niveau for højt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 Ny uddan. kode 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Person. forhold 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,7 0,0 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 Skiftet skole 0,0 0,0 0,9 0,0 4,5 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 1,8 0,0 50, 0 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 0,0 5,3 14, 3 1,3 Sygdom 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 0,0 0,3 Udd. aftale 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 Udlån afsluttet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 Hovedtotal 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 18

19 Hovedforløb Bygge og anlæg Frafaldet er dalet fra 11/12 til 12/13, hvilket er glædeligt. Vores virksomhedskonsulent gør den store forskel. Hun er god til at matche elever og virksomheder og er god til at tydeliggøre de krav og forventninger og den virkelighed eleverne møder i virksomhederne. Hun bruges nu i større omfang som mægler før evt. sager ender i faglig voldgift i fagforening og faglige udvalg. Det betyder, at virksomhederne ringer direkte til hende, når der er problemer og hun går ind i at finde løsningsforslag, som i mange tilfælde viser sig at holde. Produktion og udvikling Uddannelsen har oplevet en svag stigning i frafaldet på hovedforløbet, hvilket umiddelbart kan hænge sammen med, at eleverne, der skal bruge 60 uger på et grundforløb, ofte får det svært på hovedforløbet, hvor der ikke er samme muligheder for ekstra tid og omfattende hjælp. Bil, fly og andre transportmidler I personvognsmekanikeruddannelsen, hvor frafaldet er steget markant på grundforløbet, er frafaldet på hovedforløbet faldet fra 10,2 til 8,5! Det kan virke som om begrænsningen i uddannelsesaftaler, har resulteret i en hård sortering blandt eleverne på grundforløbet. Måske har denne mekanisme betydet en ubevidst sortering til fordel for de bedst egnede elever, som er bedre rustet til at gennemføre hovedforløbet. Dyr, planter og natur På hovedforløbet kan nogle af de samme frafaldsårsager gøre sig gældende som på grundforløbet. Det kan fx gælde fysiske forhold (knæ, ryg, skuldre ), sygdom, ægtefælles ledighed, barsel, boligforhold, parforhold i opløsning m.v. Note: Ved en nærmere gennemgang af hovedforløbstallene læreforhold ophørt ser det ud til, at der kan være tale om en fejlregistrering, således at en del af eleverne har fået afbrudt læreforholdet allerede på grundforløbet. Medieproduktion På hovedforløbene er frafaldet steget 0,1 %. Eleverne som er udsatte er: De mest udfordrede er unge mænd mellem og år. Skrøbelige unge, rigtige mange med angst Ældre samt år som ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen Manglende motivation, men behov for at få noget økonomi i forhold til ovenstående Manglende praktikplads gør det svært for eleverne at bevare motivationen. Derfor vælger en del at afbryde/ophæve uddannelsesaftale, selvom de har fået plads i praktikcentret. Det er derfor vigtigt i forhold til at nedbringe frafaldet på hovedforløb, at vi er særligt opmærksomme på eleverne i skolepraktik. I forbindelse med etablering af Praktikcentre har vi etableret et praktikcenter i samarbejde med Københavns Tekniske Skole. Målet er at højne kvaliteten af opgaver i centeret og at styrke det opsøgende arbejde, så vi får så mange elever i aftaler som muligt. 19

20 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Alder Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? På hovedforløbet er det især elever på år, der falder fra. Det største frafald på grundforløb ses hos de årige. Ved det store optag i august måned, hvor den største del af eleverne er under 17 år, har vi også det mindste frafald. Vores antagelse er, at vi i højere grad formår at få augusteleverne placeret og kompetencevurderet rigtigt, end det er tilfældet på skolens andre indtag (oktober, januar, marts). På disse indtag er aldersgennemsnittet typisk højere. Grundigere vurdering af uddannelsesparathed hos unge fra jobcentre og andre aktører er derfor et indsatsområde. Unge, der har været i arbejde og afprøvet andre uddannelser, har brug for bedre og grundigere kompetencevurdering. Vi mangler viden om frafaldsårsager i relation til alder. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Vi kan se, at det er aldersgruppen 25+, der hurtigst falder fra, mens de -17-årige falder fra væsentligt senere i forløbet. Tallene viser, at vi har en udfordring i midten af grundforløbene. Det er her mange elever falder fra, bl.a. pga. fortrudt uddannelse eller fordi de på forskellige måder ikke oplever at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette indikerer, at vi skal satse endnu mere på en omhyggelig vurdering af eleverne, deres kompetencer, interesser og behov, eller om de har brug for et andet tilbud inden start på EUD. Vores indsatsområde i 13/14 skal ses i denne sammenhæng. Vi ser et særlig højt frafald på Dyr, planter og natur, herefter Medieproduktion og Produktion og udvikling. De øvrige indgange ligger også højt, men under gennemsnittet for Roskilde Tekniske Skole Vi har en formodning om, at når vi ser hurtigt frafald for de årige, så skyldes det enten, at de er placeret på uddannelsen af kommune/jobcenter eller at de mangler afklaring og motivation og derfor ikke kan fastholde egen motivation for uddannelse. Aldersgruppen 25+ angiver ofte økonomiske eller personlige forhold som årsag for afbrud. 20

21 Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Køn Vi har været dårligere til at fastholde de helt unge kvinder og bedre til at fastholde de helt unge mænd, mens gruppen af årige mænd og kvinder ligger uændret. I gruppen af elever på 25+ er der stigning i frafald på begge køn, dog mest hos kvinderne. Den generelle opfattelse af, at drenge/unge mænd klarer sig dårligere i forhold til fastholdelse, kan ikke genkendes på Roskilde Tekniske Skole. Det er dog væsentligt at se dette i forhold til at skolens andel af uddannelser med særlig appel til kvinder nemlig dyrepasser og til dels de grafiske uddannelser og malergrundforløbet er begrænset. Dyrepasser og de grafiske uddannelser er karakteriseret ved ingen eller stærkt begrænsede muligheder for skolepraktik og brancher med meget begrænsede muligheder for praktikpladser. Malerfaget tiltrækker erfaringsmæssigt en gruppe af kvinder med sociale og personlige udfordringer, der gør det vanskeligt at fokusere på uddannelse. Afbrud uden omvalg har for kvindernes vedkommende ændret sig markant for de 17-årige, dog er det væsentligt at bemærke, at det faktiske antal er meget begrænset, så det reelt handler om, at afbrud uden omvalg er gået fra 2 til 4 elever. For mændene ligger frafaldet forholdsvis stabilt, dog med øget afbrud (uo) i gruppen af 25+ Såvel mænd som kvinder i kategorien 25+ er den gruppen, der falder hurtigst fra. Herefter kommer hos kvinderne gruppen af årige, umiddelbart herefter de årige. Hos mændene følger tallene aldersfordelingen, de ældste falder først fra, de yngste falder fra sent i forløbet. Der er en markant kønsforskel blandt de 17-årige, idet kvinderne falder væsentligt hurtigere fra end de 17-årige mænd. Afgangsårsagerne er ikke koblet til køn i vor nuværende registrering. Afgangsårsagerne er ikke koblet til køn i vor nuværende registrering. 21

22 Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Etnicitet Tal fra 2011/12 status efter 6 mdr. viser at 21 indvandrere og 5 efterkommere ud af 453 frafaldne elever havde afbrud uden omvalg. Som vi har forstået det, er der ikke længere mulighed for at trække data på etnicitet. Disse tal vedrører grundforløbet. Vi har ingen analyser, der viser tidspunktet for afbrud. Vi har heller ikke tal for afbrud på hovedforløbene. Ingen relevante data Ingen relevante data 22

23 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Roskilde Tekniske Skole har ikke haft indsatsområder med medfinansiering. Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var Roskilde Tekniske Skoles fælles pædagogisk didaktisk grundlag kaldet MÅLET findes i ordlyden af sin fulde ordlyd på skolens webside: skolens FPDG, jf. HP 13? Her skal blot nævnes hovedoverskrifterne: Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Proces og aktiviteter i forbindelse med FPDG I forsommeren 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolens PD-vejledere, hvis opgave var at udarbejde en skitse til, hvilke pædagogiske perspektiver og aspekter, der kendertegner kvalitet i undervisningen på RTS. Samtidig skulle de give pædagogiske anvisninger på, hvordan skolen imødekommer de udfordringer og krav, der er i forhold til at sikre øget gennemførelse på vores uddannelser. Forslaget blev siden kvalificeret yderligere i et workshopforløb med brainstorm-, procesog fokuseringsøvelser for hele PD-vejledergruppen (der er pt. 25 PD-vejledere på RTS). Hermed lå et første udkast klar. Sideløbende med dette arbejde blev der i maj 2013 opslået en nyoprettet stilling som pædagogisk udviklingschef, som tiltrådte i august Denne prioritering skete ud fra en strategisk beslutning om, at der var behov for en koordinerende funktion, der på tværs af afdelinger og fag kunne lede og sikre videndeling i forhold til skolens pædagogiske kvalitetsarbejde, herunder endelig udformning og implementering af FPDG. I løbet af efteråret 2013 har den pædagogiske ledelse, der dækker bredt fra vicedirektør, pædagogisk udviklingschef, funktionsledelse, uddannelseschefer og uddannelsesledere fra alle skolens afdelinger, arbejdet videre med at formulere Roskilde Tekniske Skoles FPDG, med udgangspunkt i materialet fra PD-vejlederne. Det pædagogiske udviklingsarbejde er bl.a. sket ved følgende aktiviteter: Pædagogisk seminar september 2013 for den samlede pædagogiske ledelse med temaet: Pædagogisk didaktisk grundlag og kompetenceudvikling PD-vejleder seminar 26. oktober 2013 præsentation og sparring i forhold FPDG Pædagogisk ledelsesmøde hver 14. dag 23

24 Månedlige lokale møder med uddannelseschefer og uddannelsesledere på afdelingerne. Processen med at formulere FPDG har således både involveret medarbejdere og den pædagogiske ledelse, og har taget udgangspunkt i, at der i organisationen skal formuleres en fælles forståelse og definition af, hvad der kendetegner kvalitet i undervisning. Grundlaget er skolens overordnede pædagogiske ramme. Det afspejler indsatsområder, politiske fokusområder, det virksomme i den nuværende undervisningspraksis og fremtidige pædagogiske udviklingsområder. Derfor er det også vigtigt, at man i arbejdet med FPDG videndeler tværgående og lader sig inspirere af de pædagogiske praksisser og didaktiske metoder, som allerede anvendes i undervisningen med succes. Fokus på videndeling og anvendelse af evidensbaseret viden om erhvervspædagogik og læring Sideløbende med udvikling af grundlaget har der været fokus på at inddrage viden og konklusioner fra den aktuelle forskning om læring og erhvervspædagogik, så der samtidig tages højde for nationale og internationale evidensbaserede forskningsresultater, uden at vi dog bekender os til én pædagogisk retning eller én didaktisk model. Konkret ligger det som en del af den pædagogiske udviklingschefs forpligtelser løbende at orientere sig i og videndele om det pædagogiske forskningsfelt med henblik på at uddrage inspiration og konklusioner fra den nyeste forskning, der kan omsættes og få betydning for undervisningspraksis. Et eksempel på dette fokus er årlige oversigtartikler, der i RTS nyhedsbrev ridser det forgangne års vægtigste forskningsrapporter og resultater op i en overskuelig og formidlingsmæssig tilgængelig form og med links til de fulde rapporter, mv. for de medarbejdere, der har lyst til at fordybe sig yderligere. Vi anser det for vigtigt, at vi i pædagogisk udviklingsarbejde skaber partnerskaber og samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner, herunder eksempelvis Roskilde Universitet og Københavns Universitet. Konkrete eksempler på arrangementer og samarbejde. I februar 2014 afholdt skolen et åbent dialogmøde for alle ansatte med besøg af erhvervsskoleforsker Christian Helms Jørgensen under temaet Erhvervsuddannelser- 24

25 nes muligheder og udfordringer i reformernes tid. Samarbejde med tværgående forskergruppe på Københavns- og Syddansk universitet vedrørende forskningsprojektet Læring i bevægelse. I DUR-projektet har der været samarbejde med forskere fra RUC og UCSJ. Ligesom vi løbende samarbejder med Ph.d.-studerende og specialestuderende, der indsamler empiri og har deres undersøgelsesfelter på flere af vores afdelinger. Eksempler på igangværende projektemner; Realkompetencevurdering med blik for livshistorie; Hvilke vanskeligheder oplever faglærer i forbindelse med opretholdelse af egen motivation og faglighed. Det er et indsatsområde og samarbejde, som vi aktivt prioriterer, da det kvalificerer pædagogiske udviklingsarbejde og giver os adgang til relevante projekter og aktuel forskning om vores primære målgruppe de unge og ikke mindst vores kerneopgave uddannelse, undervisning og pædagogik. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Organisatorisk sammenhæng og forankring Overordnet har RTS sikret en blivende forankring mellem FPDG og vores øvrige udviklings- og strategiarbejde herunder OK13 ved at sikre, at undervisning og pædagogik tænkes tæt sammen med skolens værdigrundlag og øvrige strategiarbejde. Derfor har der sideløbende med udarbejdelsen af FPDG pågået en præcisering og opdatering af skolens værdigrundlag, mission og vision. Det pædagogisk didaktiske grundlag, værdigrund, mission og vision fremstår nu med tydelig kobling, sproglig sammenhæng og klare niveauer. Det er tilgængeligt på skolens webside og bidrager til at elever, medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter kan få et samlet overblik og præcisering af rammer og retning for skolens daglige virke og pædagogiske profil. 25

26 Resultatmål Som led i prioritering og strategisk satsning på det pædagogiske udviklingsarbejde, er der pågået en præcisering af resultatmål for alle medlemmer af den pædagogiske ledelse fra vicedirektør til uddannelsesledere, hvor arbejdet med implementering og forankring af FPDG indgår i samtlige kontrakter. Hvor det er formålstjenstligt at koordinere i forhold til at løfte tværgående administrative og udviklingsrettede opgaver, er der angivet en tydelig sammenhæng og forpligtigelse på samarbejde mellem funktionerne. Eksempelvis er både den pædagogiske udviklingschef og it-chefen forpligtet på at udarbejde strategi for implementering af it-didaktiske og pædagogiske processer. Afholdelse af kick-off møder og workshops/pædagogiske dage Vi er i skrivende stund i slutning af planlægningsfasen i forhold til de enkelte afdelingers handlingsplaner for implementering. Dette arbejde er berammet til at vare indtil juni måned. Fokus har i første omgang været at afholde kick-off-møder for at præsentere FPDG for alle medarbejdere, samt facilitere workshop/pædagogiske dage, hvor der arbejdes med pædagogiske kompetencespind i tilknytning til FPDG, samt fastsættes lokale mål, tids- og handlingsplaner på teamniveau. I denne proces tages der hul på den egentlige implementering i og med, at der er udarbejdet, præsenteret og påbegyndt arbejde med centralt udviklede implementeringsværktøjer, der har til formål at understøtte implementeringsprocessen i forhold til pædagogisk kompetenceudvikling, samt lokale handleplaner med fokus på udvikling af undervisning og læringsmiljø. Overordnet implementeringsplan og værktøjer Planlægnings- og implementeringsarbejde og de pågældende værktøjer er beskrevet i afsnit i nærværende handlingsplan for øget gennemførelse, da Roskilde Tekniske Skoles berammede implementeringsplan strækker sig fra 2013 til Derfor tages udgangspunkt i de processer, der allerede er påbegyndt og som kommer til at foregå henover de næste 3 år. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elever- Det er endnu for tidligt at konkludere på en egentlig effekt af FPDG. Grundlaget er under implementering og der foreligger endnu ikke systematiske evalueringer, der direkte spørger ind til effekt og tilfredshed ud fra et fokus på FPDG. Det er dog allerede iværksat projekter og undervisningsdesigns, der udspringer af arbejdet 26