Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1"

Transkript

1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s Pædagogisk ledelse på overordnet RTS-niveau s. 7 a) Pædagogisk udviklingsarbejde på RTS b) Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere c) Kompetenceudvikling af medarbejdere d) Kvalitet i undervisningen evaluering 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? Grundlaget for pædagogisk ledelse på RTS er skolens mission, vision, værdier og ledelseskonceptet (Sjæferen). Skolens OK15-håndbog udgør den overenskomstmæssige ramme for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, mens skolens fælles pædagogisk, didaktiske grundlag MÅLET:http://www.rts.dk/images/stories/RTS%20Centralt/PDF/Grundlag.pdf afstikker rammer og grundlag for skolens pædagogiske profil, læringsmæssige fokuspunkter, evaluering og undervisernes kompetenceudvikling. Pædagogisk ledelse handler overordnet om de dele af ledelsesarbejdet, der bidrager til at sikre og kontinuerligt udvikle kvaliteten af kerneopgaven på RTS, dvs. ledelse, der: sigter mod at udvikle og kvalificere undervisningen understøtter lærerne i deres arbejde med elevernes læring både pædagogisk og fagligt styrker videndeling og den professionelle refleksion udvikler og understøtter samarbejde om den pædagogiske praksis og elevernes læring bidrager til kompetent og professionel pædagogik og undervisning 2

3 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse er i den daglige praksis afhængig af et tæt og kontinuerligt koordineret samarbejde mellem den samlede ledelses organisatoriske funktioner og enheder. For at tydeliggøre arbejdet med pædagogisk ledelse er de ledelsesmæssige opgaver og ansvar udspecificeret og beskrevet for de enkelte ledelsesgrupper i nedenstående. Direktion: forfægte vores værdier og være kultursættere sikre en klar definition af, hvad pædagogisk ledelse er på RTS sikre sammenhæng mellem pædagogisk ledelse og mission, vision, værdier og det fælles, pædagogiske, didaktiske grundlag bidrage til klare målsætninger og prioritering af ressourcer på overordnet niveau sikre fastlæggelse af kvalitetskrav og plan for opfølgning, evaluering og dokumentation sikre fastlæggelse af mål for løbende videndeling og samarbejde mellem skolens enheder sikre fastlæggelse af strategi for ledelsesgruppens fortsatte kompetenceudvikling Funktionschefer: forfægte vores værdier og være kultursættere i hverdagen sikre sammenhæng, kobling og forankring mellem praksis på afdelingerne og mission, vision, værdier og det fælles, pædagogiske, didaktiske grundlag supportere afdelingerne med viden, værktøjer og faciliteter (f.eks. opfølgningsværktøjer, tal om fastholdelse, fravær, karaktergennemsnit, IT-platform, bygninger, PR, markedsføring m.m.) bistå med specialiseret viden i forhold til egne ansvarsområder, herunder sikre at organisationen har adgang til og bruger ny viden indenfor specialistområderne udarbejde vejledninger og krav til brug af fælles systemer og processer/procedurer (f.eks. elevplan, Lectio, Innomate, evalueringsflow, m.m.) understøtte videndeling på tværs af skolens enheder følge op på aftalte flow og processer og arbejde for timing, der giver mulighed for videndeling og erfaringsudveksling identificere fælles problemstillinger på tværs og iværksætte arbejde med fælles løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt sikre evaluering, opfølgning og dokumentation tilrettelægge gennemførelse af trivsels- og tilfredshedsmålinger (MTU, ETU, VTU) og Handlingsplan for øget gennemførelse (HØG) og sikre plan for videndeling og opfølgning 3

4 Uddannelseschefer: Overordnet: Organisering: Personaleledelse: Kvalitet: Kommunikation: Forfægte vores værdier og være kultursættere i hverdagen Udarbejdelse af afdelingsspecifikke planer for implementering af MÅLET, der sikrer kobling og forankring Sikre et ungdomsmiljø, karakteriseret ved trygge rammer, gode faciliteter og fokus på kost og sundhed, der understøtter læring Sikre organisering, der understøtter pædagogisk planlægning og udfoldelse (f.eks. mødestrukturer, kollegial supervision, teamsamarbejde m.m.) Disponering af ressourcer i forhold til pædagogisk udvikling og refleksion Sikre fysiske rammer, der understøtter udvikling af de pædagogiske mål, der er formuleret i MÅLET Hensigtsmæssigt samarbejde mellem lokale og centrale organisatoriske enheder (f.eks. flow mellem f.eks. vejledning, administration, lærer, ledere, hvis problematikker går på tværs) Sikre rammer for kompetenceudvikling Sikre at MUS-konceptet efterleves Sikre hensigtsmæssig personaleledelse Sikre opfølgning og dokumentation af kvalitet i undervisningen Løbende opfølgning på kvalitetsmål, ETU, MTU, VTU, HØG m.m. Muliggøre videndeling såvel lokalt som på tværs af skolens enheder (f.eks. regelmæssige nyhedsbreve) Deltagelse i eksterne netværk, tværgående aktiviteter, årsmøder, konferencer, m.m. 4

5 Uddannelsesledere Overordnet: Personaleledelse: Undervisning: Kvalitet: Kommunikation: Forfægte vores værdier og være kultursættere i hverdagen Implementering af afdelingsspecifik plan for MÅLET Sikre et ungdomsmiljø karakteriseret ved trygge rammer, gode faciliteter, kost og sundhed, der understøtter læring og trivsel i såvel ordinær undervisning som evt. kostafdeling/skolehjem Tilrettelægge drift og styring, så den understøtter de pædagogiske mål Udvikle en hensigtsmæssig organisering af den daglige drift, der fremmer fokus på læring At skabe mødestruktur, der sikrer samarbejde Varetagelse af kostskoledelen, såfremt der er en sådan.. Coache lærerne i forhold til de overordnede pædagogiske mål Iværksættelse af kollegasupervision og pædagogisk sparring både med enkelte lærere og team Sikre gennemførelse af undervisningsobservation i forbindelse med nyansættelser, og hvis klager eller andre henvendelser giver anledning til bekymring Sikre vidensflow o g videndeling i lærergruppen Skabe rum til kontinuerlig refleksion over pædagogisk praksis og idéudvikling blandt lærerne Understøtte og fremme konstruktivt teamsamarbejde Afholde MUS, TUS Afdække behov for og sikre tilbud om relevant kompetenceudvikling af medarbejdere Sikre at undervisningsplaner er opdateret, i overensstemmelse med praksis og følges af den enkelte lærer Sikre udvikling af hensigtsmæssige undervisningsforløb Igangsætte udfordrende og eksperimenterende undervisning Sikre processer, der følger op på pædagogiske udvikling Kvalitetssikre undervisningen i overensstemmelse med skolens mål og planer Sikre rammer, der virker befordrende på fælles forberedelse, videndeling m.m. Sikre analyse, iværksættelse af initiativer og opfølgning i forbindelse med fastholdelse Sikre gennemførelse og opfølgning på ETU og VTU Sikre systematisk evaluering af undervisningen og udarbejdelse af handlingsplaner og opfølgning Muliggøre videndeling såvel lokalt som på tværs af skolens enheder (f.eks. regelmæssige nyhedsbreve) Deltagelse i eksterne netværk, tværgående aktiviteter, årsmøder, konferencer, m.m. Gennemføre og følge op på trivselsundersøgelser (MTU) Løbende opfølgning på evalueringsresultater Sikre udarbejdelse af fagfordeling og opfølgning jvf. OK15-plan Gennemføre samtaler om opgaveoversigt og tidsregistrering 5

6 Administrative ledere Overordnet: Organisering: Drift Kommunikation: Forfægte vores værdier og være kultursættere i hverdagen Supportere afdelingerne med viden, værktøjer og faciliteter (f.eks. opfølgningsværktøjer, tal om fastholdelse, fravær, karaktergennemsnit, økonomi m.m.) Bistå med specialiseret viden, herunder sikre at organisationen har adgang til og bruger ny viden indenfor specialistområderne Sikre at organiseringen understøtter implementering af OK15/lov 409 og det fælles pædagogiske, didaktiske grundlag Fastlægge mødestrukturer, der sikrer samarbejde såvel på langs som på tværs af organisationen Sikre relevant formidling af data og taludtræk Vurdere behovet for nye samarbejdsflader Sikre opfølgning og evaluering Muliggøre videndeling såvel lokalt som på tværs af skolens enheder (f.eks. regelmæssige nyhedsbreve) Deltagelse i eksterne netværk, tværgående aktiviteter, årsmøder, konferencer, m.m. Udarbejde vejledninger og krav til brug af fælles systemer og processer/procedurer (f.eks. optagelse.dk, Prophfix m.m.) 6

7 3. Pædagogisk ledelse på overordnet RTS-niveau Centralt for den pædagogiske ledelse på overordnet niveau på Roskilde Tekniske Skole står de organisatoriske koncepter og processer for det PÆDAGOGISKE UDVIKLINGSARBEJDE, KOMPETENCEUDVIKLING AF LEDERE OG MEDARBEJDERE, SKOLENS KVALITETSSYSTEM OG EVALUERING, som kort beskrives i det følgende: a) Det pædagogiske udviklingsarbejde på RTS Som nævnt indledningsvist er det fælles pædagogiske, didaktiske grundlag rammesættende for arbejdet med pædagogisk ledelse på RTS. Grundlagets fokusområder: Mål og medansvar, Åbenhed og faglig sparring, Læring til tiden, Eleven i centrum, Tydelig kobling er pejlemærkerne i skolens pædagogiske profil og indikatorer for, hvorledes der på Roskilde Tekniske Skole tænkes kvalitet i undervisning. Grundlaget er skolens overordnede pædagogiske ramme. Det afspejler indsatsområder, politiske fokusområder, det virksomme i den nuværende undervisningspraksis og fremtidige udviklingsområder. Der er på skolen udarbejdet centrale implementerings- og procesplaner samt understøttende værktøjer, der skal sikre at indholdet grundlaget udmøntes i undervisningen. Dette materiale kan ses på Office 365 Fælles pædagogisk didaktisk grundlag MÅLET. Implementering. På baggrund af eksisterende viden om pædagogiske implementeringsprocesser og skolens øvrige strategier, er der udarbejdet og fremlagt en overordnet plan for implementering af MÅLET, hvor processen er berammet til fire år fra 2013 til og med Da grundlaget indeholder mange aspekter, har vi valgt i skoleåret 15/16 at fokusere på: Tydelige læringsmål og feedback Positive læringsmiljøer og relationer IT-pædagogik Som konsekvens heraf vil såvel lokale handlingsplan som kompetenceudvikling i vid udstrækning forholde sig til disse indsatsområder. Handlingsplaner på teamniveau. Hver afdeling udarbejder handlingsplaner på teamniveau med udgangspunkt i iværksættelse af aktionslæringsforløb - der har fokus på at fortolke og omsætte MÅLET til egentlige handlinger i praksis. Formålet med planer og forløb er: - at teams prioriterer og målretter indsatser - skaber et fælles pædagogisk, didaktisk udgangspunkt der forankrer den ønskede kvalitet i undervisningen og kommer eleverne til gode - udvikler undervisningen ved løbende at foretage pædagogiske eksperimenter - anvender observation og kollegial sparring til at skabe refleksion i praksis og sikre videndeling. Det pædagogiske udviklingsarbejdet foregår desuden i teams, da det er et ønske at facilitere samarbejde for at øge samspil om undervisningsplanlægning, læring og kommunikation blandt medarbejderne. Det er en pædagogisk ledelsesopgave at understøtte teams, så de bliver velfungerende læringsfællesskaber, der udøver mere end praktisk koordinering 7

8 Pædagogiske kompetencer og sammenhæng med kompetenceudvikling På det operationelle niveau er hvert fokusområde i MÅLET omsat til egentlige pædagogiske kompetencer, der er udfoldet i flere detaljeringsniveauer, for at anskueliggøre, hvilke konkrete kompetencer skolens undervisere forventes at besidde i forhold til de enkelte dele. De overordnede pædagogiske kompetencer fra oversigten indgår i den enkelte undervisers MedarbejderUdviklingsSamtale og kompetencevurdering. Dermed sikres en systematisk og ensartede tilgang til, hvilke fokusområder der samlet set ønskes styrket. Disse kompetencevurderinger inddrages og anvendes derefter ved organisering og udarbejdelse af skolens efteruddannelse og kompetenceudviklingsprogram. De pædagogiske vejlederes rolle og opgaver. På hver afdeling skal der være et antal stillinger som pædagogiske vejledere. Disse vejledere skal i samarbejde med afdelingernes ledelse varetage det pædagogiske udviklingsarbejde og understøtte implementeringen af FPDG. Ansatte med dette funktionsområde har som udgangspunkt en pædagogisk vejlederuddannelse, eller skal erhverve den som led i fremtidig kompetenceudvikling. De pædagogiske vejledere forventes at have et indgående kendskab til skolens værdigrundlag og det pædagogiske, didaktiske grundlag samt at medvirke til at sikre, at det er udgangspunktet for den pædagogiske vejledning. Derfor kan de pædagogiske vejledere også fungere som sparringspartnere for nyansatte i forhold til undervisningsplanlægning og planlægning af didaktiske fokusområder. De pædagogiske vejledere kan også indgå som pædagogisk sparringspartner for medarbejdere/teams og varetage observation af undervisning efterfulgt af praktisk pædagogisk vejledning. De pædagogiske vejledere har også til opgave at understøtte gennemførelsen af den praktiske pædagogiske vejledning af lærere på RTS før og under deres DEP-uddannelse eller pædagogikum. Denne vejledning har som målsætning, at: Vejlede læreren i forhold til at prioritere og vælge fokuspunkter for opgave, sikre sammenhæng med skolens pædagogiske didaktiske grundlag samt bistå ved udvikling af undervisningseksperimenter som handlinger i praksis. Fungere som kollegial sparringspartner i læringsrummet og den didaktiske samtale. Understøtte refleksion over praksis og sprogliggørelse af pædagogiske og didaktiske valg Medvirke til at skabe en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Understøtte videndeling om projekter på tværs af organisationen Være behjælpelige med administration vedrørende kursustilmelding, informere om indhold og bistå med valg af moduler i DEP-forløbet, evaluering, mv. b) Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Alle skolens nyansatte pædagogiske ledere skal inden for et år efter ansættelse påbegynde uddannelse, der samlet set giver 10 ECTS point jf. EUD reformens krav om, at den enkelte skole skal udarbejde en plan for ledergruppens kompetenceudvikling og dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer svarende til 10 ECTS point. Så vidt det er muligt, foretrækkes det at sende flere ledere på samme uddannelsesforløb, da kompetenceudvikling vedr. pædagogisk ledelse bør tage udgangspunkt i fælles overordnede problemstillinger på tværs af afdelinger samt ske med fokus på samarbejde og relationer. Det er væsentligt, at de erhvervede kompetencer sættes i spil i organisationen og danner baggrund for udvikling på området. 8

9 Derfor planlægges løbende videndeling og formidling af opgaver og projekter på de tværgående ledelsesmøder. Der er mulighed for at søge merit for de ledere, der allerede besidder relevante kvalifikationer. Stillingtagen til evt. merit foretages af den pædagogiske udviklingschef og HR-chefen. Der tilrettelægges desuden interne kurser i f.eks. supervision, med henblik på at sikre at uddannelseslederne har de nødvendige redskaber i forhold til at gå i dialog med lærerne om undervisningens gennemførelse og kvalitet. b) Kompetenceudvikling af medarbejdere Kompetenceudvikling af medarbejderne tager udgangspunkt i skolens mål og strategi, pædagogiske udviklingsarbejde samt opgaverne i de enkelte afdelinger. Ressourcerne til kompetenceudviklingen skal prioriteres og allokeres, så medarbejderne udvikler sig i en retning, der sikrer, at skolen har de kompetencer, der modsvarer kravene til skolens ydelser, herunder præstation og kvalitet. Samtidig skal den balancere hensynet til, at skolen skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder oplever og motiveres for udvikling i job og karriere. Grundstenen i skolens kompetenceudviklingsindsats er de kompetencespind, som afdelingerne/de enkelte teams udarbejder med en balance imellem de almene, faglige, pædagogiske og de personlige kompetencer. Kompetencespindene er dynamiske og skal understøtte den til enhver tid besluttede strategi og de aktuelle opgaver. MedarbejderUdviklingsSamtalen og TeamUdviklingsSamtalen er de værktøjer, der sikrer, at den enkelte medarbejder og det enkelte team kender sine mål og får mulighed for i en struktureret form at drøfte opgaver og resultater set i en sammenhæng med kompetenceudvikling. Forud for MUS/TUS vurderer medarbejderen/teamet sig i forhold til afdelingens/teamets kompetencespind, og det samme gør lederen/chefen. Ved MedarbejderUdviklingsSamtalen tages der udgangspunkt i følgende hovedområder: Opfølgning på sidste MUS resultater, opgaver og udvikling Samarbejde og arbejdsforhold Kompetencevurdering Opgaver og mål for det kommende år Din udvikling kompetencer og job Individuel udviklings- og handlingsplan Ved TeamUdviklingsSamtalen tages der tilsvarende udgangspunkt i nogle hovedområder: Opfølgning på sidste TUS - resultater, opgaver og udvikling Teamets fremtid opgaver, samarbejde og udvikling Kompetencespind hvor skal fokus være de kommende to år? Kompetencevurdering Mål og handlingsplaner for teamets udvikling de kommende to år. Vi anvender HR-systemet Innomate for at understøtte den strukturerede tilgang til MUS/TUS samtidig med, at det giver os mulighed for at opsamle viden om kompetencer og et samlet billede af skolens personaleudviklingsaktiviteter. 9

10 Udviklingsprogram og strategisk kompetenceudvikling Udviklingsprogrammet er en samling af de kurser, uddannelser og aktiviteter, som modsvarer de generelle kompetenceudviklingsbehov på Roskilde Tekniske Skole. Behovene er definerede på baggrund af udviklingsplanerne og handlingsplanerne i MUS/TUS, herunder også de pædagogiske kompetencer udledt af MÅLET samt strategiske beslutninger truffet af skolens ledelse. Udviklingsprogrammet vil i fremtiden kunne bruges som en guideline, når der ved MUS/TUS tales om de konkrete handlinger, der skal iværksættes for at understøtte den enkelte medarbejders eller teamets udvikling. Udviklingsprogrammet er dynamisk og vil altid findes i en opdateret form på Office365. c) Kvalitet i undervisningen evaluering Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling (Kapitel 2, 6, Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser af Undervisningsministeriet) Det fælles pædagogisk-didaktiske grundlag, MÅLET, er den referenceramme, som anvendes i dialogen om pædagogik og læringsmål Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning understøttes på følgende måde på Roskilde Tekniske Skole: Kvalitetskoncept. Skolen reviderer løbende sit kvalitetskoncept, så der er overensstemmelse mellem krav og mål, og aktuelle love og bekendtgørelser. Undervisningsevaluering. Evaluering af undervisningsaktiviteterne anvendes som redskab for dialog i lærerteams og mellem ledere og lærere om kvaliteten i undervisningen. Eleverne er således en vigtig kilde til viden om skolens undervisningspraksis. En viden, som vi systematisk vil indsamle og arbejde med, med henblik på at højne kvaliteten af undervisningen og de mange støttesystemer omkring undervisningen. Undervisningsplaner. De lokale undervisningsplaner er et redskab, der er til rådighed ifm. pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling. Arbejdet med at udforme og justere planerne kan være afsæt for et konkret, fælles arbejde med at fastlægge det pædagogisk didaktiske grundlag for undervisningen. Den pædagogiske ledelsesopgave er at gå i dialog om undervisningsplanerne og om nødvendigt at udfordre vanetænkning, så eleverne bliver så dygtige de kan Eksamen og prøveafholdelse. Resultater af eksamener og prøver vil fremover få større betydning som målestok for kvaliteten af skolens aktiviteter. Roskilde Tekniske Skole arbejder med ens procedurer for eksamensafholdelse på uddannelser under samme bekendtgørelse. Der er bl.a. fokus på sikring af kompetencerne i censorkorpset, kvaliteten i prøvesæt og svendeprøver, tydelig vejledning til alle roller i prøveafholdelse, samt at give alle elever en god oplevelse i prøvesituationen, uanset udfaldet af prøven. 10

11 Ekstern rapportering. Handlingsplan for øget gennemførsel o.a. officielle rapporteringer anvendes aktivt som redskab til kvalitetsforbedring og videndeling på tværs af skolen. Rapporteringernes essens skal være meningsfulde for lærere og for slutbrugere og bearbejdes i en form, så de bidrager til den pædagogske ledelsesopgave. Surveys og målinger. Afdelingernes mange tiltag for at gøre uddannelserne og skolens miljø endnu bedre samles i surveys, hvor det skønnes relevant. Resultaterne spredes til hele skolen, så vi kan lære af hinandens gode indsatser og erfaringer. Det øgede vidensgrundlag i form af surveys, trivselsmålinger og tilfredshedsmålinger er et redskab i den pædagogiske ledelse og i dialogen på hele skolen - med det mål at have kontinuerligt fokus på kvalitetsforbedringer Procedurer og politikker. Vi udformer procedurer, politikker og vejledninger, hvor det skønnes væsentligt med ensartet håndtering af skolens mange praksisser og hvor mange forskellige roller er involveret. Målet er at sikre synlighed, gennemskuelighed og effektivitet og at understøtte det pædagogiske ledelsesarbejde, så der kan fokuseres på kerneopgaven: Undervisning. 11

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg. 1 - Funktionsbeskrivelse Center Pleje og Omsorg for Ældrecenterleder Funktionsbeskrivelse Funktion Nærmeste overordnede Linjefunktion Ansvarsområde Ældrecenterleder Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Ramme for organisatorisk og pædagogisk handleplan

Ramme for organisatorisk og pædagogisk handleplan Ramme for organisatorisk og pædagogisk handleplan 2016-2019. Indhold Handleplanen og kerneopgaven... 2 Om Pædagogisk X... 2 Tværgående projekter og indsatser 2016-2019... 2 Pædagogiske projekter... 2 Kulturforandringsprojekt

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge

Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Skolechef. Frederikssund Kommune

Skolechef. Frederikssund Kommune Skolechef Frederikssund Kommune 1. Indledning Frederikssund Kommune ønsker at ansætte en ny skolechef. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. august 2016 eller snarest derefter.

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE + Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital

Læs mere

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009 VUC Nordsjælland Holdevaluering Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009 Hvem er vi? Fusion i 2003: Hillerød Helsingør Frederiksværk Frederikssund 2009: Ca. 900 årskursister Uddannelser:

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.

Læs mere

SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg SU den 19.april 2010 Model for kompetenceudvikling på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Baggrund SU vedtog i maj 2008 en model for systematisk kompetenceudvikling, - en kompetencestrategi. Modellen har

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 1. januar 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere