Fælles vækst. Mod til at prioritere dansk forskning
|
|
- Alfred Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles vækst Mod til at prioritere dansk forskning Oplæg til forskningspolitisk seminar 9. marts 2012
2 Udgivet af DI Redaktion: Jonas Orebo Pyndt Tryk: DI ISBN
3 Indledning I 2010 havde Sydkorea en vækst i BNP på seks pct., som andre trængte økonomier kun kan drømme om. På få årtier er landet blevet omdannet fra landbrugssamfund til en af verdens førende højteknologiske spydspidser. Produkter og løsninger fra virksomheder som Hyundai, Samsung, LG, Kia og Daewoo er ikke blot made in Korea de er made and developed in Korea. Den sydkoreanske vækst bygger på massive investeringer i forskning og udvikling og ikke mindst deres mod til at prioritere investeringerne. Sydkorea satser målrettet på produkter og løsninger, som verden i stigende grad efterspørger: Rent vand, elbiler, grøn energi, velfærdsteknologi og bioteknologiske løsninger. Vi skal også prioritere vores forsknings- og innovationsindsats nøje, og her er det værd at skele til den målrettede sydkoreanske tilgang. Dansk forskning kan og skal ikke kunne lancere gennembrud på alle områder. Forskning og udvikling er i dag præget af voksende global konkurrence, hvor ikke mindst de asiatiske lande som Syd korea er ved at indhente os, også på konkurrenceparametre som f.eks. uddannelse, design, kvalitet, forskning og udvikling. Forskning er svaret på mange af verdens store udfordringer. Ny grøn teknologi er nødvendig for at gøre verden mere uafhængig af fossile brændstoffer, nye velfærdsteknologier kan servicere en ald- rende befolkning, og innovative tiltag kan hindre fødevaremangel. Vi skal samtidig satse på vores styrker, og på f.eks. energi-, fødevare- og sundhedsområdet har danske virksomheder en solid eksport, og de tilknyttede offentlige forskningsmiljøer en høj kvalitet. Småbeløb, cigarkasser og et tyndt lag marmelade er ikke vejen til at kunne gøre sig på den internationale scene. Vi skal øge investeringerne i forskning, men vi skal koncentrere indsatsen på områder med danske styrkepositioner og global efterspørgsel. Hvis Danmark for alvor skal fokusere indsatsen, kræver det selvsagt et tilsvarende gennemslag i fordelingen af de offentlige forskningsmidler. Vi er aktuelt langt fra målet. Midler i Det Strategiske Forskningsråd udgør i 2012 blot fire pct. af den samlede forskningsramme. Hertil kommer, at der til stadighed ikke er nogen politisk prioritering af universiteternes basismidler, hvilket allerede i 2004 fik OECD til at undre sig. Men hvorfor ikke indtænke universiteternes basismidler i de strategiske satsninger, som skal give svar på de globale udfordringer? Danske universiteter har en nøglerolle i at udvikle den viden, som samfundet efterspørger, og som en lang række danske virksomheder skal basere deres fremtidige eksistens på. Og strategiske forskningssatsninger bør netop ske i et dynamisk samspil mellem universiteter og virksomheder. 3
4 Forskningsflagskibe Der er behov for, at vi også i Danmark maksimerer effekten af de offentlige forskningsinvesteringer både i forhold til at løse samfundsmæssige problemstillinger, i forhold til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale, men også for at få mest mulig ud af begrænsede offentlige finanser. Danmark har på den baggrund behov for store og målrettede forskningssatsninger, hvor universiteter og virksomheder arbejder tæt sammen. Kært barn har mange navne, og store forskningssatsninger har i forskellige sammenhænge fået diverse benævnelser. Lad os her kalde de store satsninger forskningsflagskibe. Et flagskib skal i DI s optik leve op til følgende kriterier At der er en klar samfundsmæssig udfordring at imødekomme og/eller samfundsmæssig gevinst at opnå ved at satse massivt forskningsmæssigt på fagområdet. At der er et klart erhvervsmæssigt potentiale, således at resultaterne kan medvirke til at styrke innovation og vækst i erhvervslivet i Danmark. At der er forskningsmæssig basis for den massive oprustning på et eller flere af de danske universiteter. DI foreslår oprettelse af seks flagskibe: Den biologiske værktøjskasse, Vejen til et fossilfrit samfund, En verden af knappe ressourcer, En smartere offentlig sektor, Fremtidens produktion og produktionssystemer samt Danmarks konkurrencekraft. Hvorfor prioritere forskning under temaet En verden af knappe ressourcer? En stadig større del af verdens fattige bor i tætbefolkede byområder. At sikre rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold for befolkningerne i tætbefolkede områder giver nye udfordringer. Der er brug for nye teknologiske løsninger, nye måder at engagere befolkningsgrupperne på, og nye betalingsmetoder der kan sikre bæredygtighed. For Røde Kors er samspillet med forskere og det private erhvervsliv vigtigt for at vi skal håndtere de nye udfordringer effektivt. Rådgiver Kaspar Bro Larsen Dansk Røde Kors 4
5 Flagskibstema: En verden af knappe ressourcer Befolkningstallet i verden vil stige markant i de kommende årtier, og en stigende andel af befolkningen vil som følge af forhøjet levestandard efterspørge føde- og forbrugsvarer af højere kvalitet. Dette sætter yderligere pres på verdens ressourcer ikke mindst vand og fødevarer. Dansk erhvervsliv kan i høj grad medvirke til at øse udfordringen, og det åbner samtidig nye forretningsmuligheder. Flagskibstema: Fremtidens produktion og produkter Produktion og udvikling af produkter er fortsat en central grundpille i dansk økonomi. Materiale forskning er forudsætningen for udvikling af up-market produkter, og forskning en i fremtidens produktionssystemer, herunder såvel organisering, medarbejderinvolvering mv. som automatisering, robotteknologi mv. er en forudsætning for at sikre Danmarks rolle i de globale produktionssystemer. Flagskibstema: Vejen til et fossilfrit samfund Udfordringerne forbundet med brugen af fossile brændstoffer er velkendte, og vejen til et fossilfrit samfund går over udvikling af mere energi effektive og -besparende teknologier, vedvar ende energikilder, mere optimale energisystemer og mere viden om forbrugeradfærd. Flagskibstema: En smartere offentlig sektor Produktivitetsudviklingen, den demografiske udvikling og vækstprognosen for Danmark stiller i høj grad den offentlige sektor over for betydelige udfordringer i at fastholde et højt niveau på de store serviceområder. IT-værktøjer, medicoteknik og velfærdsteknologi er en central del af løsningen sammen med mere viden om både brugere og ansattes adfærd og behov og om organisering af indsatsen. Flagskibstema: Danmarks konkurrencekraft En styrkelse af konkurrencekraften rummer en række tværgående udfordringer som den globale arbejdsdelings betydning for danske virksomheder og arbejdspladser og produktivitetsudviklingen i Danmark. Hvordan sikrer vi, at investeringerne i flagskibe skaber samfundsøkonomisk nytte? Og hvordan kan det offentlige fremme vækst og konkurrencekraft i erhvervslivet, f.eks. gennem intelligent offentlig efterspørgsel og offentlig/privat samarbejde? Flagskibstema: Den biologiske værktøjskasse Naturens processer er ofte processerne i den kemiske industri langt overlegne. Hvis vi kan lære at forstå de eksisterende biologiske systemer bedre og udvikle redskaber og metoder til at fremstille og karakterisere nye bio-inspirerede systemer med skræddersyede, funktionelle egenskaber, vil det åbne uanede forretningsmæssige perspektiver. Men der er også huller i vores viden om biologisk komplekse systemer som hjernen, hvor større viden vil betyde bedre livskvalitet for mange mennesker og samtidig rumme et stort dansk forretningspotentiale. 5
6 6
7 Et forskningsflagskib skal generere kvalitetsforskning og uddanne elitekandidater Flagskibene bør bygge på Danmarks nuværende forsknings- og erhvervsmæssige styrker. Flagskibe skal netop kunne gøre sig i global konkurrence, og derfor skal de bygge på forskning af den højeste kvalitet. Hvert flagskib bør på sit felt være blandt de tre fem stærkeste eliteforskningsmiljøer globalt set. Dermed vil et flagskib kunne tiltrække de allerdygtigste internationale forskere og have en tiltrækningskraft på relevante virksomheder med et samarbejdsbehov om viden og udvikling. Et forskningsflagskib bør have en betydelig tyngde og i udgangspunktet have et budget på i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt og løbe over en tiårig periode, naturligvis med fleksibilitet til op- eller nedskalering afhængig af det givne tema. Samtidig skal flagskibene med et tværfagligt fokus have en stærk basis i grundforskningen suppleret med et mere anvendelsesorienteret sigte. Det indebærer, at flagskibets grundvidenskabelige kerne skal have en klar brobygning til mere strategiske forskningsprojekter, hvor virksomhederne spiller en aktiv rolle. Og flagskibet skal have et betydeligt fokus på at nyttiggøre viden i form af videre innovation og kommerciel anvendelse. Som noget nyt i forhold til de større forskningscentre, vi kender i dag, skal forskningsflagskibene have integrerede eliteuddannelsesforløb på kandidatniveau. Satsninger i et længere tidsperspektiv bør også plante morgendagens stjernefrø. Tilsvarende er det naturligt, at forskningsflagskibet påtager sig et betydeligt ansvar for uddannelse og udvikling af yngre forskere i form af ph.d.-uddannelser og post.doc.-stipendier. Både kandidater og yngre forskere er med til at sikre, at flagskibets koncentration og udvikling af samfunds- og erhvervsrelevant viden kommer bredt i spil. Det vil være oplagt at inddrage virksomheder i uddannelserne som undervisere, vejledere og som værter for de studerendes projektarbejder, ligesom samfinansierede ph.d.-projekter vil være et naturligt element af virksomhedernes engagement. Hvorfor prioritere forskning under temaet Fremtidens produkter og produktionssystemer? I Ikast-Brande Kommune er vidensarbejdspladser og produktionsarbejdspladser hinandens forudsætninger. I eksempelvis vindmølleindustrien er den kontinuerlige udvikling af næste generation af vindmøller helt afgørende for konkurrenceevnen. Ingeniørerne i udviklingsafdelingen har brug for afprøvning af ideer og prototyper i den konkrete virkelige produktion. Muligheden for afprøvning og tilpasning af prototyperne i en fornuftig geografisk nærhed af udviklings- og produktionsaktviteterne er central. Tilstedeværelsen af en konkret produktion er med andre ord i mange tilfælde forudsætningen for tilstedeværelsen af udviklingsaktiviteterne. Produktionsarbejdspladserne er desuden en forudsætning for beskæftigelsen af store dele af vores erhvervsaktive befolkning, der har sine specifikke kompetencer indenfor produktionsområdet. Borgmester Carsten Kissmeyer Ikast-Brande Kommune 7
8 Et flagskib som en strategisk satsning på et universitet De danske universiteter har i dag i et vist omfang lokalstrategiske satsninger, hvor ledelsen øremærker basismidler til specifikke strategisk udpegede forskningsområder. Et aktuelt eksempel på en sådan større strategisk satsning er Århus Universitet, der i perioden har afsat mio. kr. til et økonomisk strategisk ledelsesrum. Fra denne ramme er 440 mio. kr. afsat til en række interdisciplinære initiativer for at styrke den langsigtede og strategiske udvikling på universitetet, herunder 230 mio. kr. til seks interdisciplinære centre. Centrene er i vid udstrækning oprettet på områder med globale udfordringer og hvor AU har forskningsmæssige styrkepositioner. Sådanne større lokalstrategiske satsninger varierer betydeligt mellem de danske universiteter. Forskningsflagskibe er et middel til, at universiteter i højere grad og mere systematisk indgår i og tager lederskab for store strategiske satsninger, der adresserer samfundsmæssige udfordringer. Det enkelte forskningsflagskib kan således forankres hos et eller flere universiteter. Spørgsmålet er, hvordan strategiske satsninger sikres, uden at det samtidig foranlediger politisk styring af forskningen og kvæler drivkræften i initiativet? Det er et spørgsmål, som i bund og grund handler om, at der politisk kan lægges en overordnet målsætning for forskningen, og at politikernes rolle omvendt ikke er at detailstyre. Den politiske opgave er at angive en overordnet retning, og netop retning er en fair modydelse for en samfundsmæssig investering på over 19 mia. kr. i forskning samlet set. Det enkelte flagskib skal angive et sådant overordnet formål med at løse en given samfundsmæssig udfordring f.eks. en smartere offentlig sektor. Men vejen dertil og prioritering af den konkrete forskningsindsats bør fastlægges suverænt af universiteterne selv. Det vil sige, at universitetets ledelse og bestyrelse kan disponere over bevillingen inden for flagskibets område og dermed selv udvikle flagskibets fokus og profil. En mulig model er etablering af de såkaldte erhvervsforskningscentre, som S og SF lancerede i deres udspil Fair Løsning 2020, og som ligeledes er nævnt i regeringsgrundlaget. Forslaget er, at nye basismidler til forskning skal prioriteres til at opbygge fire nye strategiske erhvervsforskningscentre med fokus på velfærds teknologi, miljø, klima samt sundhed og forebyggelse. Centrene skal have fokus på grundforskning og tæt samarbejde 8
9 med virksomheder, og med tilknyttede uddannelsesaktiviteter. Ifølge Fair løsning 2020 skal erhvervsforskningscentrene tildeles samlet 500 mio. kr. af de kommende års nye basismidler, som universiteternes ledelse frit kan disponere over, og de skal tilknyttes et eksisterende universitet efter en udbudsrunde, hvor universitetet med det bedste tilbud vinder opgaven. Flere aktører, f.eks. ATV og Danske Universiteter, har tidligere også argumenteret for, at det bør være universitetsledelserne frem for individuelle forskere, der byder på puljer, der kan anvendes til store strategiske satsninger. Danske Universiteter foreslog, i forbindelse med globaliseringsstrategiens lancering i 2006, at der som led i udarbejdelsen af universiteternes udviklingskontrakter aftales et antal langsigtede og brede satsninger med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Finansieringen knyttes til den gradvise målopfyldelse. Ved en fuldt implementeret ordning foreslog Danske Universiteter, at midlerne hertil skulle udgøre 10 pct. af de samlede midler, der gives til forskningsinstitutionerne. En anden mulig etablering af et flagskib kunne være at benytte SPIR-modellen, som Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation lancerede i Intentionen med SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research) er at skabe grundlaget for en samarbejdsmodel, hvor virksomhederne i partnerskab med universiteter og andre parter deltager i både planlægning og udførelse af centrenes aktiviteter. Et SPIR har et samlet budget på mio. kr. og løber gerne over fem syv år, og modellen er indtil nu anvendt ved etablering af satsninger inden for intelligente energisystemer (2010), fødevareproduktion (2010) og velfærdsteknologi (2011). I 2012 udbydes desuden et SPIR inden for Det Biobaserede Samfund. Et SPIR er i udgangspunktet forankret på ét universitet, hvorfra der er tæt samarbejde med andre universiteter, videninstitutioner og ikke mindst virksomheder. Denne model kræver selvsagt, at navnlig Det Strategiske Forskningsråd får tilført betydelige midler som minimum 469 mio. kr. i 2013 for blot at holde bevillingsniveauet fra Spørgsmål til debat: I hvilken grad bør dansk forskning centreres om større forskningssatsninger frem for, at midlerne spredes tyndt ud? Skal vi lægge vores æg i færre kurve? Hvordan kan man i praksis etablere flagskibe som et erhvervsforskningscenter, ved brug af universiteternes udviklingskontrakter, SPIR-modellen eller en helt fjerde model? 9
10 10
11 Hvordan kan universiteternes basismidler understøtte vækst? Etablering af forskningsflagskibe kræver prioritering af de offentlige forskningsmidler. Med en offentlig økonomi på smalkost er det ikke forventeligt, at nye offentlige forskningsmidler i større omfang vil blive en realitet i de nærmeste år trods positive toner fra regeringen. Derfor er spørgsmålet, hvordan aktørerne i forskningslandskabet kan bidrage inden for eksisterende rammer? I 2012 udgør universiteternes basismidler 8,3 mia. kr. svarende til 52 pct. af de statslige forskningsmidler. Danmarks forskningsmæssige prioriteringer og styrker afhænger derfor i høj grad af, hvordan universiteterne disponerer deres basismidler. Med en fastholdelse og måske forøgelse af universiteternes basismidler sidder de i høj grad med nøglen til at understøtte samfundets behov for strategiske forskningssatsninger. Universiteterne foretager i dag selv fordelingen af basismidlerne mellem hovedområder, der således ikke er underlagt politisk indflydelse og i princippet derfor er uden sammenhæng til samfundets behov. Og der er f.eks. i dag en betydelig forskel mellem, hvordan universiteterne fordeler basismidlerne, og hvordan erhvervslivet samlet set ønsker hovedområderne prioriteret. Virksomheder lægger først og fremmest vægt på teknisk videnskab, naturvidenskab, og sundhedsvidenskab. Universiteterne har derimod en mere jævn prioritering. Eksempelvis fordelte universiteterne i pct. af basismidlerne til humaniora og 21 pct. til samfundsvidenskab. Virksomhederne ville imidlertid kun vægte humaniora med 0,02 pct. og samfundsvidenskab med 7 pct. Virksomhederne ville derimod vægte teknisk videnskab med 38 pct., hvorimod universiteterne kun fordeler 15 pct. af deres basismidler hertil, jf. figur 1 og 2. Figur 1 Universiteternes fordeling af basismidler Figur 2 Virksomhedernes vurdering af særlig relevante fagområder inden for den offentlige forskning Samfundsvidenskab 21 pct. Humaniora 12 pct. Naturvidenskab 21 pct. (Svar vægtet efter forskningsbudget) Samfundsvidenskab 7 pct. Jordbrugs- og veterinærvidenskab 4 pct. Humaniora 0,02 pct. Naturvidenskab 27 pct. Jordbrugsog veterinærvidenskab 11 pct. Sundhedsvidensskab 19 pct. Teknisk videnskab 15 pct. Sundhedsvidensskab 24 pct. Teknisk videnskab 38 pct. Anm.: Universiteternes interne finansiering af forskning, Opgørelsen omfatter højere læreranstalter og dermed også professionshøjskoler og akademier, som dog kun udgør en lille del. Universitetshospitaler er ikke medtaget i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Virksomhedernes svar er vægtet efter forskningsbudget. Kilde: DI, Danmark tilbage på vidensporet 2,
12 12
13 Etablering af forskningsflagskibe er grundlæggende tæt knyttet til en grundvidenskabelig oprustning på universiteterne. Denne oprustning bør i et vist omfang foregå bredt, men fortrinsvis prioriteret til teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Humaniora og især samfundsfag bidrager utvivlsomt med vigtige indsigter og kompetencer i forhold til at løse globale udfordringer. Men i første række står nødvendigheden af at lancere nye fysiske og teknologiske landvindinger med omdrejningspunkt i teknisk-naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning, som også virksomheder finder mest nødvendigt. Når blikket vendes mod de samlede offentlige investeringer i forskning afsætter Danmark procentvis langt færre midler til naturvidenskab og teknisk videnskab end de fleste andre OECD-lande, heriblandt vores naboer Sverige og Tyskland. Især det tekniske område som danske virksomheder vurderer som vigtigst får kun 13 pct. af de samlede offentlige forskningsmidler, langt mindre end Tyskland (22 pct.), Sverige (22 pct.), Finland (26 pct.) og milevidt fra vækststærke lande som Singapore (41 pct.) og Sydkorea (56 pct.), jf. tabellen. Danmark har altså en bekymrende underprioritering af to af de forskningsområder, der er af afgørende betydning for Danmarks vækst og har stor værdi og anvendelighed for virksomhederne. Det illustreres også ved, at DTU står for 40 pct. af universiteternes samarbejdsaftaler med virksomheder i Det skal ses i forhold til, at DTU blot modtager 19 pct. af de samlede basismidler. Den utilstrækkelige prioritering af natur videnskab og især teknisk videnskab skal ses i lyset af, at hele hensigten med globaliseringsaftalen som har løftet universiteternes midler med 34 pct. siden 2006 var at styrke dansk vækst og konkurrenceevne. Det kræver en væsentlig omfordeling af de offentlige forskningsmidler for at få teknisk forskning op på niveau med f.eks. Sverige og Tyskland og udgøre 22 pct. af det samlede offentlige forskningsbudget. Af det offentlige forskningsbudget i 2012 skulle teknisk videnskab i så fald tilføres yderligere 1,65 mia. kr. Teknisk og naturvidenskabelig forsknings andel af samlede offentlige forskningsbevillinger Land TEK NAT TEK+NAT Danmark Tyskland Sverige Finland Singapore Sydkorea Anm.: For Sverige omfatter opgørelsen kun universiteterne. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen
14 Justering af fordelingsnøglen for basismidler Fordelingen af basismidler mellem universiteterne er til dels funderet i en historisk udvikling, hvor tilskuddet fastsættes år for år ved en fremskrivning af tidligere års tilskud. Yderligere midler fordeles efter kvalitet, fra 2012 henholdsvis efter indtjente uddannelsesbevillinger (45 pct.), forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler (20 pct.), forskningsbibliometri (25 pct.) og efter antallet af færdiguddannede ph.d ere (10 pct.). Denne fordelingsnøgle fylder mere og mere i takt med, at universiteternes basismidler er blevet finansieret gennem globaliseringspuljen. Det er problematisk, at både den historiske og kvalitetsbaserede fordeling af basismidler ikke aktivt understøtter forskning, som adresserer samfundsmæssige udfordringer og vækst. I den historiske model fastholdes et status quo i fordelingen. Samtidig fordeles nye basismidler i høj grad efter indtjente uddannelsesbevillinger, som i bund og grund er afhængig af, hvordan de unge vælger uddannelse og altså ikke afhængig af politiske og strategiske valg i forhold til, hvad samfundet har behov for. Og blot 20 pct. af nye midler fordeles efter tiltrækning af eksterne midler, dvs. efter omgivende virksomheder og fondes interesser i forskningen. Hvis blikket blot rettes over Øresund, ser situationen anderledes ud. I Sverige vægtes tiltrækning af eksterne forskningsmidler således hele 50 pct. i forhold til fordeling af nye forskningsmidler til universiteterne. Samtidig giver det anledning til at overveje, hvordan universiteternes basisbevillinger i en vis grad kan bindes op på udviklingskontrakterne, som tidligere foreslået af Danske Universiteter. Udviklingskontrakterne er netop en udtryk for en central dialog mellem universiteterne og Uddannelsesministeriet som repræsentant for det danske samfund og denne dialog bør i højere grad bruges til at etablere større og samfundsrelevante forskningsmæssige satsninger. Spørgsmål til debat: Regeringen ønsker både at øge universiteternes basismidler og etablere strategiske satsninger på områder med global efterspørgsel og danske styrkepositioner. Er løsningen på disse umiddelbart uforenelige målsætninger, at nye basismidler øremærkes til opbygning af flagskibe og ikke bare spredes tyndt ud? Hvordan kan en mere dynamisk fordeling af universiteternes basismidler sikre, at prioritering af den offentlige forskning svarer til behov i samfundet? Er det vejen frem i højere grad at binde basismidlerne op på udviklingskontrakterne? 14
15 > DI 1787 københavn V Tel.: DI@DI.DK DI.DK Danmark skal i højere grad maksimere effekten af de offentlige forskningsinvesteringer både i forhold til at løse samfundsmæssige problemstillinger og i forhold til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale. Dansk forskning kan og skal ikke kunne lancere gennembrud på alle områder. DI foreslår derfor, at der etableres en række forskningsflagskibe i tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Vi skal sætte ind i forhold til at løse globale udfordringer på f.eks. områder som energi, sundhed og fødevarer, hvor danske virksomheder og forskningsinstitutioner samtidig står stærkt. Det kræver imidlertid et politisk mod til at prioritere forskningsmidlerne, og at universiteterne med deres basismidler aktivt går ind i nye store satsninger.
En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereFORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening
FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereDirekte finansiering af dansk forskning
Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte
Læs mereEn opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.
21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereVækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?
Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereInnovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma
Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma En integreret del af det danske innovationssystem Ny fond med ny fokus Værdikæden Grundforskning Forskning Udvikling Implementering Innovationsfonden
Læs mereF&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater
F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 28. oktober 2010 Aftale om fordeling
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereAktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.
Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereSekretariatsnotat om ph.d. satsningen
Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for
Læs mereOPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6
OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereMedarbejderen. Agrobiologi:
Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:
Læs mereFinansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013.
Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt Aktstykke nr. 129 Folketinget 2012-13 129 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereAftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008
Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Partierne bekræfter aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling fra 2. november
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereDen danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereAnnoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereNOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereRegeringens planer for elbiler
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af
Læs mereHovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011
Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereLovkrav om forskning
Sundhedsforskning i Region Midtjylland Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet www.regionmidtjylland.dk Lovkrav om forskning Sundhedsloven 194: Regionsrådet skal sikre
Læs mereHK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mere