Strategi for kommuneplan udkast

Transkript

1 Strategi for kommuneplan udkast Kommunalbestyrelsen 2019

2 Indholdsfortegnelse Visioner og baggrund 3 Forord 5 Befolkningsprognose 6 Kommuneplan 7 Udviklingsområder i kystnærhedszonen 8 Rønne 9 Nexø 10 Hasle 11 Svaneke 12 Allinge 13 Gudhjem 14 Øvrige 15 Redegørelse 16 Natur, Miljø og Klima 17 Natur 19 Miljø 21 Klima 22 Sommerhusområder 24 Nye områder 26 Områder som omplaceres 32 Analyse 36 Redegørelse 37 2

3 Vision: bornholmere i 2028 Visionsspor: 1. At skabe nye jobåbninger inden At udvikle nye, attraktive boliger og boligområder på tværs af Bornholm 3. At skabe trivsel og arbejdsglæde i ældrelivet 4. At Bornholm bliver det attraktive tilvalg for tilflyttere, turister og virksomheder 5. At fremme chanceligheden for at børn og voksne på Bornholm bliver så ressourcestærke som muligt 6. At bruge vores tilgængelige og lokale ressourcer bedst muligt Boligpolitik 3

4 Bright Green Island visionen 4

5 Forord Borgmesterens forord 5

6 Befolkningsprognose Befolkningsprognosen og hvordan planlægningen skal tilpasses Befolkningstallet Befolkningstallet forventes at falde endnu et par år, men der efter flade ud, for til sidst i prognoseperioden at stige. Det forventes således, at befolkningstallet krydser de i

7 Redegørelse Planlægning siden kommuneplan 2013 Fuld revision Lokal Agenda 21 redegørelse 7

8 Udviklingsområder i kystnærhedszonen Vi vil skabe attraktive boligområder ved kysten Udviklingsområder i kystnærhedszonen skal anvendes til at skabe muligheder for nye boligområder i vores kystnære byer med bopælspligt. 8

9 Rønne 9

10 Nexø 10

11 Hasle 11

12 Svaneke 12

13 Allinge Det er ikke muligt, at finde arealer, som kræver status af 'udviklingsområde i kystnærhedszonen' for at blive udlagt til boliger i Allinge. Det skyldes, at kysten er tæt bebygget og de arealer som kan udlægges til boliger vil ligge bag ved eksisterende byggeri. Der er med andre ord ingen gevinst for Allinge. 13

14 Gudhjem Det er ikke muligt, at finde arealer, som kræver status af 'udviklingsområde i kystnærhedszonen' for at blive udlagt til boliger i Gudhjem. Det skyldes, at de arealer som kan udlægges til boliger vil ligge bag ved eksisterende by. Der er med andre ord ingen gevinst for Gudhjem at hente med 'udviklingsområder i kystnærhedszonen'. Dette betyder ikke, at der ikke kan udlægges nye arealer til boliger. Det betyder blot at det kan gøres uden først at ansøge om arealet som 'udviklingsområde i kystnærhedszonen'. 14

15 Øvrige Områder i kommuneplanen som er udlagt i kystnærhedszonen, men som endnu ikke er udnyttet, ansøges også som 'udviklingsområder i kystnærhedszonen'. Det vil gøre det lettere at udarbejde lokalplan for områderne. 15

16 Redegørelse Indsæt samlet kort over Bornholm Redegørelse for hvilke interesser, der er medtaget og hvilke der ikke er samt hvorfor. Grønt Danmarkskort: Er endnu ikke vedtaget, men medtages i den kommende kommuneplan i den viste form. Særlig værdifuldt landskab: Udpegningen er udarbejdet, men vedtages først med den kommende kommuneplan. Kulturmiljø Geologiske interesser Fredninger Strandbeskyttelseslinjen Særligt følsomme drikkevandsområder 16

17 Natur, Miljø og Klima i ét projekt Bornholm er helt unik. Vores undergrund er helt speciel og derfor har Bornholm en særlig naturrigdom. Vi har også nogle unikke problemstillinger i forhold til miljø og klima. Vi har gennem mange år arbejdet med naturen og tilgængeligheden til kysterne. Nu vil vi aktivere øens øvrige naturrigdom. Det gør vi med et stort projekt, som vi kalder Bornholms Grønne Bølge. Følgende indsatser giver gevinst for natur, miljø og klima på tværs: Bornholms Grønne Bølge Bornholms Grønne Bølge binder naturen sammen, skaber mere natur og gør den tilgængelig for flere mennesker. Den bidrager, hvor det giver mening til klimaindsatsen ved at etablere vådområder, som både kan fungere som 17

18 bassiner ved ekstrem regn, tilbageholde nitrat fra udledning til havmiljøet og være et rekreativt naturområde. Åbning af rørlagte vandløb Vi vil åbne rørlagte vandløb. Det vil forbedre afledningen af overfladevand, skabe grundlag for mere natur, øge optag af CO 2 og fosfor samt give rekreative muligheder. Projektet Værdien i projektet ligger ikke alene i at binde naturområder sammen for at styrke dyr og planters spredningsmuligheder, men i høj grad også i at skabe bånd mellem mennesker og deres omgivelser. Bornholms Grønne Bølge rummer et stort potentiale i forhold til udvikling af natur, friluftsliv, bosætning og erhvervsmuligheder. 18

19 Natur Naturen på Bornholm er en hovedattraktion. Det skal det blive ved med at være. Derfor skal vi passe på naturen og arbejde for at få endnu mere natur som hænger sammen, både til glæde for naturen selv og til glæde for os, som bor på eller besøger øen. Det vil vi gøre... Arbejde for større og bedre sammenhængende naturområder til fordel for dyr, planter og friluftsliv Nogle naturområder og tilhørende faciliteter skal målrettes særlige formål (tema) Arbejde for at udvikle og forbedre rammerne for natur og friluftsliv, herunder øge tilgængeligheden til naturen gennem projektet Bornholms Grønne Bølge Understøtte mulighederne for at rejse mere skov i tilknytning til vores bysamfund Arbejde for at skabe mere vild og ikke plejekrævende natur samt urørt skov på Bornholm Det gør vi allerede... Fører tilsyn og plejer alle fredede arealer og plejer derudover arealer som har en særlig naturhistorisk- og/eller botanisk værdi Foretager naturgenopretningsprojekter fx fritlægning af rørlagte vandløbsstrækninger, oprensning af søer og genetablering af klippeløkker (Biodiversitetspuljen) Omlægger til en mere naturnær skovdrift med flere løvtræer på kommunens skovarealer Registrerer og bekæmper invasive plantearter. Dette gælder først og fremmest kæmpebjørneklo, rynket rose og japansk pileurt Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Udpege grønt Danmarkskort som ny naturudpegning, der i højere grad binder naturen sammen på hele øen Udpege områder med særligt værdifulde landskaber for at værne om Bornholms helt unikke landskab Udlægge rekreative arealer ved byerne med skovrejsning som formål Situationen i 2019 Vi har meget skov på Bornholm. Ca % af øens areal er dækket af skov, hvor landsgennemsnittet ligger på ca %. 19

20 Bornholms særlige geologi skaber grundlag for et varieret landskab med plads til mange forskellige naturtyper. Vi har derfor en stor og mangfoldig naturrigdom. Der er begrænsede ressourcer afsat til naturpleje og plejeindsatsen koncentreres derfor om de eksisterende lysåbne naturtyper. En udvidelse af arealet med lysåben natur med høj biodiversitet vil kræve flere naturplejemidler. Skiltning til og formidling af natur- og landskabsværdier samt muligheder for friluftaktiviteter er mange steder fraværende, mangelfuld og/eller utidssvarende. 20

21 Miljø Vi skal passe på vores miljø og særligt sørge for at sikre vores drikkevandsressourcer. Det vil vi gøre... Friholde de særligt sårbare drikkevandsområder for forurenende virksomheder og andet som indebærer en risiko for at forurene vores drikkevandsressourcer Beskytte drikkevandet ved at rejse skov på de særligt sårbare drikkevandsområder Det gør vi allerede... Holder øje med vandkvaliteten Overvåger drikkevandsmagasinerne, så de ikke overudnyttes Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Udpege de særligt følsomme drikkevandsområder Udpege skovrejsningsområder på særligt følsomme drikkevandsområder Situationen i 2019 Bornholm har i et samlet billede rigeligt med drikkevand af høj kvalitet Små spredte drikkevandsmagasiner, som ikke tåler overudnyttelse Bornholm har en unik undergrund Centralisering af vandindvindingen kan ikke lade sig gøre Indholdet af nitrat er lavt Pesticider er ikke problematiske 21

22 Klima Klimaforandringerne er en realitet. Selvom Bornholm ikke har så store udfordringer med oversvømmelse på nuværende tidspunkt, så vil klimaforandringer betyde fortsat mere ekstreme vejrhændelser, som både kan være ekstrem nedbør, tørke eller storm. Vi vil gerne være på forkant med klimatilpasningen og samtidig vil vi arbejde med afbødende indsatser for at bremse klimaforandringerne. Det vil vi gøre... I det åbne land vil vi etablere vådområder opstrøms og åbne rørlagte vandløb med henblik på at afbøde risici for oversvømmelser ved kraftige regnskyl for at varetage samfundsmæssige interesser. Samarbejde med landbruget om udvikling af støtteordninger til arealomlægninger, som kan forebygge og håndtere de udfordringer vi står over for nu og må forvente i fremtiden. Det gør vi allerede... Samarbejder med forsyningen om klimatilpasningsprojekter Tænker klimaudfordringer ind i kommune- og lokalplanlægningen I den daglige drift og vedligehold samt projekter i øvrigt indarbejder holdbare klimaløsninger. Arbejder med energistrategien Det vil sige, at vi i kommuneplan 2020 skal: Opdatere udpegerede indsatsområder indlands og finde nye indsatsområder langs kysten knyttet til kommunens varetagelse af samfundsmæssige interesser. Gennemgå kysterne og lave retningslinjer om udpegning af områder der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion, og om nødvendigt komme med retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. Revurdere de tiltag der fortsat ikke er afhjulpet i Klimatilpasningsplan vand fra 2013, ud fra en samlet vurdering af hvilke udfordringer der er indlands i forhold til primært håndtering af nedbør. Redegøre for sammenhængen mellem klimatilpasningen og den kommunale risikostyringsplan. 22

23 Situationen i 2019 Bornholm har relativt få problemer med oversvømmelse forårsaget af ekstrem regn. Bornholm har pga. sin geologi og terrænform relativt få problemer med oversvømmelse forårsaget af stormflod. På sigt forventes havvandsstigning og grundvandsstigning at give nye udfordringer. På sigt kan andre vejrfænomener som ekstrem storm og ekstrem tørke give nye udfordringer. 23

24 Omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen Vi skal have bygget flere sommerhuse på Bornholm Vi vil omplacere sommerhusområder til mere attraktive steder, så vi får bygget flere sommerhuse på Bornholm. Udlæg til sommerhuse sker med landsplandirektiv Sommerhusområder i kystnærhedszonen kan kun udlægges gennem et landsplandirektiv. Staten har åbnet op for ansøgninger om sommerhusområder med ansøgningsfrist den 1. december Staten har stillet betingelser om, at kommunerne først skal forsøge at 24

25 omplacere sommerhusområder, som allerede er udlagt, men som endnu ikke er udnyttet. 25

26 Nye områder Område ved Sandvig Beliggenhed og beskrivelse Området ligger i Sandvig som en vestlig forlængelse af et eksisterende sommerhusområde, som stort set er udbygget. Fra midten af området er der knap 500 m til nærmeste kyst. Område ved Tejn 26

27 Beliggenhed og beskrivelse Arealet ligger nordvest for Tejn. Der er fra området ca. 600m i fugleflugt til kysten. Arealet ligger omkranset af skov, bag et sommerhusområde, som er fuldt udbygget. Syd for området ligger et rensningsanlæg. Område ved Allinge 27

28 Beliggenhed og beskrivelse Området ligger syd for Allinge på den vestlige side af Tejnvej. Der er ca. 550m til nærmeste kyst fra området. Område ved Sømarken 28

29 Beliggenhed og beskrivelse Arealet ligger som en østlig udvidelse af et stort sommerhusområde i Vestre Sømark, hvor flere grunde står ubebygget. Område ved Hammersø 29

30 Beliggenhed og beskrivelse Arealet ligger i tilknytning til Hotel Hammersø sydvest for Sandvig i forlængelse af et sommerhusområde, som er fuldt udbygget. Fredet område: På kortet ser det ud til, at området er omfattet af fredning. Det skyldes imidlertid, at området er omfattet af en deklaration. Deklarationen er ikke en egentlig fredning men kan betragetes som en tidlig udgave af en lokalplan. Vækst og udvikling Turismen på Bornholm er et erhverv, som bidrager væsentligt til øens vækst og udvikling. Den udgør 5% af øens 'produktion' og beskæftiger årligt xxx. Det er derfor kommunalbestyrelsens ønske at understøtte og fortsat give mulighed for at udvikle turismeerhvervet. Kommunalbestyrelsen tror på, 30

31 at de nye områder ligger på steder, hvor sommerhusene lettere kan realiseres. Signaturforklaring til kortene 31

32 Områder som omplaceres I en gennemgang af alle sommerhusområder i Bornholms Kommuneplan 2013 er der identificeret 8 områder i kystnærhedszonen, som kan omplaceres. Herunder vises kun de 4 områder, som kommunalbestyrelsen ønsker at omplacere for at muliggøre nye udlæg. 302.S.02 - Bølshavnvej 1,6 hektar ikke lokalplanlagt Udlagt i S.28 - Povlsker (østlige del) 1,5 hektar 6 grunde Ingen lokalplan Udlagt i grunde lades tilbage i det vestlige område. 32

33 000.S.27 - Tofte-øst 11,4 hektar 40 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

34 312.S.02 - Sahara, øst 3,2 hektar 22 grunde Ingen lokalplan Udlagt i

35 Signaturforklaring til kortene 35

36 Analyse Opgørelse af sommerhusområder på Bornholm Der er 60 sommerhusområder i alt, hvoraf: 25 er fuldt udbygget med ca sommerhuse. 16 er næsten udbygget med i alt ca grunde, hvoraf ca. 110 er ubebygget 6 er delvist udbygget med ca. 210 grunde, hvoraf 70 er ubebygget. Nogle er endnu ikke udstykket. 3 er ubebygget med en kapacitet på 45 grunde. 2 har uudnyttede delområder. Der er ca. 100 grunde, hvoraf 25 er ubebygget samt ledig kapacitet i de uudnyttede delområder på samlet 27 grunde. 8 er helt uudnyttede med en samlet kapacitet på 140 grunde. I alt 3020 sommerhusgrunde, hvoraf 250 er ubebygget samt ledig kapacitet på ca. 181 grunde i uudnyttede områder (ikke udstykket). Se gennemgang af sommerhusområder her Uudnyttet kapacitet I alt 39 hektar uudnyttede sommerhusområder, hvoraf 28 hektar ligger inden for kystnærhedszonen og evt. kan ombyttes til andre placeringer, da de ikke er lokalplanlagt. I områderne er den samlede uudnyttede kapacitet max. 137 grunde. 36

37 Redegørelse Følgende kriterier skal være opfyldt for nye udlæg af sommerhusområder: 1) Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale. 2) Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. 3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. 4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder. 5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser. 6) Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres. I kommuneplanlægningen skal kommunalbestyrelsen placere de nye sommerhusområder, så de ikke medfører et øget behov for kystbeskyttelse. Arealerne er konkret screenet og vurderet i forhold til: Naturbeskyttede arealer (EU-beskyttede arealer og naturbeskyttelsesloven) Særlige landskabelige interesser (den nye foreløbige udpegning af særlige landskaber som først vedtages med kommuneplan 2020) Grønt Danmarkskort (den foreløbige udpegning til Grønt Danmarkskort, som først vedtages med kommuneplan 2020) Gældende udpegninger og retningslinjer vedr. natur og landskab i kommuneplan 2013 Lavbund/oversvømmelsesrisici (fx bluespot) Sommerhusområder er støjfølsom arealanvendelse og kan ikke udlægges i områder, som er fastlagt som støjkonsekvenszoner i kommuneplanen (eksempelvis omkring lufthavnen) 37