Børsdirektør: Nye børser truer dansk aktiemarked

Transkript

1 FINANS Børsdirektør: Nye børser truer dansk aktiemarked Tabel 1: Op mod 10 danske selskaber vil blive handlet på den elektroniske netværksbørs, Tradepoint, til efteråret. Aktie De 10 selskaber med størst værdi Oms., mia.kr. 1 Pct./ oms. 2 Marked s-værdi 3 Danisco EM 7,9 3,9 19,0 Den Danske Bank 10,4 5,2 41,4 D/S 1912 B 4,4 2,2 34,2 D/S Svendborg B 2,4 1,2 33,8 Kapital Holding 3,6 1, Novo Nordisk B 9,8 4,9 50,0 Ratin A 2,0 1,0 - Ratin B 11,5 5,7 16,9 Tele Danmark 35,8 17,7 76,2 Unidanmark A 3,6 1,8 22,5 Note 1 : Omsætning januar til juni 1999, mia. kr. Note 2 : Procentandel af totalomsætning af danske selskaber på Københavns Fondsbørs Note 3 : Markedsværdi ultimo juni 1999, mia. kr. Kilde: Københavns Fondsbørs: Månedsrapport ; nr. 325 En alvorlig trussel mod dansk aktiemarked lurer forude - Internationale finanshuse bag elektronisk børs i London, som vil handle danske storaktier - Men gode muligheder for at befæste position hjemme: Aktieafgiftens ophævelse 1. oktober vil styrke effektivitet og konkurrenceevne - Fondsbørs-direktør spår op mod 13 nye medlemmer i år - Det næste år bliver afgørende for Fondsbørsens fremtidige overlevelse Det danske aktiemarked på Københavns Fondsbørs står over for den største trussel nogensinde. Til efteråret starter det London-baserede elektroniske handelssystem Tradepoint Stock Exchange med løbende notering og handel med de 6-8 største danske børsnoterede selskaber. Mere end halvdelen af den nuværende omsætning på Fondsbørsen vil dermed blive udsat for konkurrence fra en stærk international børskonkurrent, som i værste fald kan trække en stor del af handelen væk fra København. Bag Tradepoint står nemlig nogle særdeles stærke spillere på det internationale aktiemarked. Det drejer sig om en række store amerikanske finanshuse, blandt andet Morgan Stanley, Goldman Sachs og J. P. Morgan. De står i forvejen for en stor andel af den europæiske aktiehandel og også med danske aktier. Finanshusene blev i sidste måned medejere af Tradepoint, og de har forpligtet sig til gøre deres til at øge omsætningen på den elektroniske markedsplads. Fra Københavns Fondsbørs siger direktør Hans Ole Jochumsen: De nationale børser kommer under stigende pres de kommende år, og nye elektroniske handelsplatforme som Tradepoint udgør en trussel mod os. Aktiehandelen globaliseres og investeringskunderne bliver mere og mere internationale. Enkeltstående aktiebørser vil være uhensigtsmæssige i længden, og der vil ske en strukturrationalisering i den europæiske børssektor. Endnu er det et åbent spørgsmål, hvad der vil ske i Europa, og hvem der vinder. Inden for få år vil de nationale aktiemonopoler skulle finde en ny måde at fastholde kunderne. Ny europæisk storbørs overhaler etablerede fondsbørser? På kort sigt kommer truslen mest fra Tradepoint, som blev etableret i Indtil for nylig var truslen herfra ikke nævneværdig. Omsætningen var begrænset, og der er kun blevet handlet engelske aktier. Indtjeningen var lav og økonomien elendig. Efter en finansiel rekonstruktion denne sommer kom de nye ejere på banen, og det har ændret markant på styrkeforholdet mellem de europæiske børser. I dag står der meget stærke partnere bag Tradepoint, som derfor vil blive understøttet på bekostning af de nuværende nationale aktiebørser i Europa. På vej til Tradepoint Alene på Københavns Fondsbørs gen ereres mere end halvdelen af omsætningen af udenlandske finanshuse og udenlandske institutionelle investorer. Som det fremgår af figur 1, svarer udlandets månedlige køb og salg af danske aktier til mere end halvdelen af den officielle omsætning på Københavns Fondsbørs. I realiteten er udlandets andel endnu større. Kundehandel tæller nemlig ofte med i statistikken to gange på grund af dobbeltindberetninger til Fondsbørsen. Den udenlandske handel kan udgøre op mod 2/3 af den samlede omsætning på Fondsbørsen, og det er er denne handel, som nu kan forsvinde til Tradepoint. Fra årsskiftet begynder Tradepoint nemlig at handle de største europæiske børsselskaber på markedspladsen for at udvide produktpaletten. Som minimum vil indgå selskaberne i FTSE Euro- Nr august

2 top 300 og måske 100 selskaber mere, oplyser Tradepoint. Det betyder, at de danske selskaber nævnt i tabel 1 vil kunne handles på Tradepoint. Nye elektroniske børser vinder frem Udviklingen går hastigt i retning af helt anderledes markedsstruktur for de nationale fondsbørser. Indtil for nylig har det været forventningen, at en ny europæisk storbørs centreret omkring London og Frankfurt ville vinde kapløbet. Aksen har fået tilslutning fra seks andre nationale børser, herunder Helsinki Fondsbørs. Det er på ingen måde sikkert, at Frankfurt- London vinder kapløbet, vurderer Hans Ole Jochumsen. For nylig stod det klart, at forhandlingerne mellem de to storbørser er gået i hårdknude på grund af politiske modsætninger. En tidsfrist for at skabe fælles handelsregler er overskredet, og det har lange udsigter at få etableret en fælles effektiv handelsplatform. Hensigten med Frankfurt-London-alliancen har selvfølgelig været at skabe et nyt europæisk aktiemarkedsmonopol. Men med initiativet fra de amerikanske finanshuse og Reuter ser de nationale børser ud til at bliver overhalet indenom. Det ser altså ikke ud til, at markedet vil acceptere dannelsen af et nyt monopol med manglende effektiv prissætning og høje transaktionsomkostninger. Indtil videre har Tradepoint dog kun kapret én pct. af omsætningen fra London Stock Exchange. Men de nye ejere af Tradepoint sidder på 25 pct. af omsætningen på den etablerede børs i England, og en stor andel af den vil blive kanaliseret over på den elektroniske markedsplads for at skabe den nødvendige likviditet til at skabe en succesfuld forretning. Figur 1: Udenlandske finanshuse og investorer står i dag bag mindst halvdelen af den samlede aktieomsætning på Københavns Fondsbørs - og givetvis næsten al omsætningen i de 5-10 største aktier Mia. kr. 38* Aktivitet på Københavns Fondsbørs, januar maj * 46* Udenlandsk handel Indenlandsk handel 68* 54* 49* 51* 47* 35* Angiver udenlandsk procentandel af den samlede handel på Københavns Fondsbørs 51* 46* 41* 48* 46* 48* 30 45* 58* 48* Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Kilde: Københavns Fondsbørs: Månedsrapport, nr og Nationalbankens Statistik Blandt Tradepoints nye ejere findes også det Reuter-ejede Instinet, som er koblet op på 40 forskellige børser i USA, Fjernøsten og Europa, blandt andet Sverige. Planen er, at koble Tradepoint sammen med Instinet, som i dag har sin styrke i USA med 90 pct. af alle institutionelle investorer koblet til det elektroniske handelssystem. Instinet formidler i dag handel svarende til 20 pct. af omsætningen på den amerikanske teknologibørs, Nasdaq. De nye elektroniske netværks-børser - de såkaldte ECN (Electronic Communications Networks) - estimeres til at stå for en tredjedel af den samlede omsætning på Nasdaq. Også det gamle aktiemarked på New York Stock Exchange (NYSE) er under pres 2 Nr august 1999

3 fra de billigere og mere effektive, ECN. Senest har det fået ledelsen for NYSE til at foreslå ejerne en børsnotering af virksomheden for at rejse kapital til strategiske opkøb blandt de nye elektroniske markedspladser. Selv verdens største markedsplads for aktier på Wall Street ser således en alvorlig trussel i de nye elektroniske markedspladser. Københavns Fondsbørs holder sin strategi åben I Europa er Tradepoint uden tvivl tidens bedste bud på den fremtidige europæiske - og måske globale - markedsplads for aktier. Endnu er Københavns Fondsbørs - sammen med Stockholm Fondsbørs - i tvivl om, hvilken strategisk udviklingsretning, man skal vælge. Lige nu handler det for os om ikke at være fastlåste, men fleksible, så vi kan positionere os bedst muligt, siger Hans Ole Jochumsen. Han forudser, at den europæiske børssektor ikke vil være til at genkende om fem år i forhold til dagens billede. Vi har tidligere udtrykt interesse for at gå sammen med London og Frankfurt. Men vi er fortsat i tvivl om, at det er det rigtige. Måske skal vi i stedet gå andre veje end at indgå alliancer med de etablerede fondsbørser. Hans Ole Jochumsen peger på, at Københavns og Stocholms fondsbørser fortsat satser på at opbygge en stærk børsalliance omkring Norden og Østersøen med deltagelse af Olso, som endnu ikke har valgt side, Island og de baltiske lande. Han udelukker heller ikke alliance eller samarbejde med de nye elektroniske handelsplatforme som eksempelvis Tradepoint. Planen om at skabe en storeuropæisk aktiebørs omkring en akse med Deutsche Börse i Frankfurt og London Stock Exchange som hovedaktører ser ud til at løbe ud i sandet. Det kan blive en fordel for København-Stockholm, fordi Oslo så vælger den nordiske alliance. Får Tradepoint vind i sejlene, kan det hurtigt koste omsætning fra Københavns Fondsbørs og de andre nordiske og europæiske børser. Tradepoint er baseret på den nyeste teknologi og indrettet til, at banker og børsmæglere, institutionelle investorer og porteføljeforvaltere selv finder sammen om at handle uden fordyrende mellemled. Systemet er gearet til, at markedsaktørerne opnår best execution ved at handle til minimale transaktionsomkostninger uden at skulle betale et spænd mellem bud- og udbudskurser som på traditionelle nationale børser. Ordrer bliver anonymt lagt ind i systemets ordrebog og automatisk matchet med modgående ordrer. Anonymiteten i systemet betyder tillige, at institutionelle investorer lettere kan handle store blokke af aktieposter uden at blive kørt over kursmæssigt. Den elektroniske markedsplads har i dag 91 medlemsvirksomheder over hele verden. Næste år afgørende for Københavns Fondsbørs Sammenlignet med de aktuelle markedsforhold på Københavns Fondsbørs har Tradepoint flere konkurrencefordele. Succesen for de nye ECN er i høj grad baseret på mangel på effektivitet og høje transaktionsomkostninger på de etablerede aktiemarkeder. Netop på disse punkter har Københavns Fondbørs i dag et svagt udgangspunkt. Det danske aktiemarked er præget af manglende omsætning og likviditet i hovedparten af aktierne, kurtagerne og spændet mellem bud- og udbudspirser er ganske høje, og for privatinvestorerne er markedet præget af manglende gennemsigtighed. Københavns Fondsbørs har endnu et års tid til at effektivisere aktiemarkedet og gøre det mere attarktivt. Før da vil Tradepoint næppe kunne nå at indarbejde handel med de største danske aktier. Således bliver det næste år helt afgørende for Fondsbørsens fremtidige overlevelsesevne. Det danske aktiemarked på Nikolaj Plads har flere gode kort på hånden. Nu bliver det afgørende, om ejerne og medlemmerne - læs storbankerne - formår at spille kortene rigtigt og i tide befæste markedspositionen. Med et svagt dansk aktiemarked vil Tradepoint uden videre kunne kapre mere end halvdelen af omsætningen fra Københavns Fondsbørs. De 6-10 største børsnoterede selskaber vil fortrinvis blive handlet via Tradepoint i London. Tilbage på Københavns Fondsbørs vil være delvist likvide aktier og et par hundrede aktier, som sjældent handles. Det vil blive et aktiemarked præget af manglende omsætning og likviditet, store kursspænd og usikkerhed om, hvorvidt kurssætningen er effektiv. Et sådant marked vil hurtigt kunne miste investorernes tillid og sygne hen. De øvrige etablerede europæiske børser vil imidlertid blive ramt på samme måde - og måske endnu hårdere, fordi de har flere store selskaber. Hans Ole Jochumsen vurderer, at det også kan blive en fordel for de danske storaktier, hvis Tradepoint får succes. Det vil øge den internationale fokus på de største danske aktier. Nr august

4 Og det vil igen øge den samlede omsætning og likviditet i aktierne. Det vil smitte af på Københavns Fondsbørs. Samtidig har Tradepoint/Instinet brug for en kobling til Københavns Fondsbørs for at kunne udnytte markedsskævheder mellem de to markeder. Instinet er allerede i dag medlem af Stockholm Fondsbørs, så det vil være let og billigt også at få en kobling til København gennem det nye fælles svensk-danske handelssystem. Forbedringer på vej i København Alternativet til dette usikre scenarie er, at Fondsbørsen udnytter en stribe oplagte muligheder, som hurtigt kan vendes til en styrkeposition. Initiativerne har grundlæggende alle til hensigt at styrke det hjemlige markeds effektivitet og likviditet. Det kræver øget omsætning, og det kan opnås ved lavere kursspænd, lavere kurtager og flere markedsaktører. På flere punkter sker der i disse måneder forbedringer: Figur 2: Mens de øvrige nordiske fondsbørser det seneste halvandet år har haft betydelig omsætningsfremgang, halter Københavns Fondsbørs bagefter Udvikling i omsætning på Nordens fire største børser, januar 1998 = indeks 100 Indeks 100 = januar 1998 Helsinki 200 Oslo Stockholm København 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Kilde: Københavns Fondsbørs: og Oslo Børs: Flere medlemmer på Fondsbørsen, som stimulerer konkurrence og omsætning: Fem nye medlemmer er allerede blevet optaget efter starten på det nye svensk-danske handelsystem i juni. Hans Ole Jochumsen oplyser, at yderligere tre nye børsmedlemmer er godkendt, men de venter med at lancere nyheden. En håndfuld flere står på spring, og Fondsbørsens direktør forventer, at antallet af medlemmer ved årsskiftet er steget fra 27 til 40.! Et nyt handelssystem, som giver mulighed for at effektivisere: Det nye svenske handelssystem, SAXISS, som danskerne lejer sig ind i, giver en stribe handelsfunktioner, som ikke tidligere har eksisteret herhjemme. Markedspladsen er ikke længere et engrosmarked, hvor kun meget store aktieposter kan omsættes. Handelsposter på kr. er nu normen, men i et såkaldt ordresystem kan der handles ned til én aktie. Systemet giver endvidere store og små investorer mulighed for at lægge ordrer ind i handelsystemet via en bank. Det kan øge omsætningen og indsnævre spændet.! Aktieafgiften på en halv pct. ophæves 1. oktober: Blandt andet fondsdirektør Bjarne Graven Larsen fra ATP oplyser til Mandag Morgen, at fonden forventer at blive mere aktiv handler på Fondsbørsen, efter aktieafgiften forsvinder. Det reducerer transaktions- 4 Nr august 1999

5 omkostningerne markant. Samme adfærd kan ventes fra andre danske institutionelle investorer og private investorer. Fra Sverige er erfaringen, at ophævelse af aktieafgiften gav omsætningen er betydeligt løft inden for ganske kort tid. Herhjemme vil det fortsat være en stor barriere, at aktiebeskatningsreglerne er særdeles komplicerede.! Bedre gennemsigtighed på markedet med Fondsbørsens nye website: Den 1. september har Fondsbørsen premiere på en ny internet-hjemmeside med langt bedre kursinformation end i dag. Samtlige aktier og obligationer vil blive løbende opdateret over dagen med ca. 20 minutters forsinkelse. I dag opdaterer Fondsbørsen kurserne fem gange dagligt, og det gør det vanskeligt for privatinvestorerne at følge kursudviklingen i de enkelte aktier. De skal så at sige handle i blinde, selvom de forsøger at time deres handler i forhold til markedsudviklingen. Med den nye website vil oplysningskvaliteten forbedres markant for privatinvestorerne. Hertil kommer, at privatinvestorer nu kan købe realtidsdata om aktuelle bud- og udbudspriser for 50 kr. månedligt. Banker forsinker dansk aktiekultur Netop udvikling af en dansk folkelig aktiekultur tillægger Fondsbørsen, bankerne og børsmæglerne afgørende betydning for en fortsat dynamisk udvikling af det danske aktiemarked. I en rapport fra Børsmæglerforeningen for dette forår konkluderes det, at der skal arbejdes målrettet på at udvikle en dansk folkelig aktiekultur. Grundlæggende er problemet, at de danske institutionelle investorer i disse år især køber op af udenlandske aktier for at opnå større geografisk risikospredning, mens det danske aktiemarked svigtes. Dog har storinvestorer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP hver været nettokøbere for nogle milliarder kr. det seneste år. Og de institutionelle investorer ventes også at blive mere aktive markedsdeltagere, når aktieafgiften ophæves. Men udvikling af en aktiekultur er nødvendig, hvis markedspladsen skal tilføres omsætning, så den for alvor kommer til at blomstre. Indtil videre har de danske storbanker selv lagt en dæmper på denne udvikling, også selvom de er betydende ejere af Københavns Fondsbørs og medlemmer af dens bestyrelse. Gennem årene har storbankerne, som sidder på en stor del af landets privatkunder, opretholdt ganske høje kurtager på værdipapirhandel og udnyttet et stort spænd mellem bud- og udbudspriser til at skabe ekstraindtjening. Det nye handelssystem giver bankerne mulighed for tilbyde kunderne nye attraktive handelsformer, som kan give bedre afregningskurser. Det kan f.eks. ske ved, at kunderne selv lægger ordrer ud på Fondsbørsens handelssystem - eksempelvis til en pris, som ligger mellem det gældende bud- og udbudsspænd. Det kan indsnævre spændet, kunden betaler. Men det vil koste bankerne tabt indtjening. Bankerne rådgiver da også kun i begrænset omfang privatkunderne om de nye muligheder, og Unibank fraråder ligefrem metoden, selvom den kan give kunderne nogle åbenlyse fordele. Også de institutionelle investorer undersøger i stigende omfang billigere alternativer. Underdirektør Henrik Fænø oplyser, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond for tiden undersøger nogle alternative handelsmuligheder for at opnå lavere kurtager og billigere transaktionsomkostninger. Børsdirektør: Helt ny markedsadfærd på vej Hans Ole Jochumsen vurderer, at konkurrencen inden for nogle år vil ændre hele markedsadfærden. Flere af de svenske mæglere, som nu kommer til København, er vant til at benytte markedspladsen til at opnå den bedst mulige pris for kunderne. Samtidig vil de lancere kurtagesatser, som ligger langt under de danske storbanker. De tager typisk 0,5 pct. i kurtage mod 0,15-0,20 pct. hos de svenske internetbanker. Indtil videre sidder de danske storbanker på så stor en markedsandel, at selv mindre discountmæglere som Difko Børsmæglerselskab har haft svært ved at tiltrække kunder fra storbankerne i større antal. Således vil den skærpede konkurrence hen ad vejen tvinge de danske banker til at opgive at satse på kortsigtede indtjeningshensyn ved værdipapirhandel. Når det sker, er der for alvor skabt grundlag for udvikling af en folkelig dansk aktiekultur. Og dét kan blive afgørende for Fondsbørsens fremtid som selvstændig national markedsplads for aktier. Det vil nemlig give Fondsbørsen en unik konkurrenceposition, som nye elektroniske handelsplat- Nr august

6 forme kan få svært ved at hamle op med. 6 Nr august 1999